Folketinget
Retsudvalget
Udvalgssekretariatet
Christiansborg 10
1240 København K
Odense, den 24-03-2022
SAG-2022-20129
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE LOV OM OFFENTLIGHED I FORVALTNINGEN
Retsudvalgets sekretariat har ved mail af 24. februar 2022 anmodet om eventuelle bemærk-
ninger til et forslag om lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ophævelse af
bestemmelser, som friholder kalenderføring, ministerbetjening og dokumenter udvekslet
mellem ministre og folketingsmedlemmer fra at være omfattet af retten til aktindsigt).
Retten til aktindsigt i den offentlige forvaltning, i Folketingets arbejde med lovgivningen og
domstolenes afgørelser er et vigtigt led i informations- og ytringsfriheden i et demokratisk
samfund. TV 2 DANMARK A/S (herefter TV 2) kan tilslutte sig lovforslaget, der har til formål at
fjerne nogle af indskrænkningerne i retten til aktindsigt.
Særligt undtagelsen i § 24 er betænkelig, da den udvider området for interne dokumenter og
dermed undtager meget væsentlige dele af den politiske virksomhed i ministerierne fra akt-
indsigt. Offentlighedens indsigt med beslutningsgrundlaget for de politiske beslutninger og
processer er dermed væsentlig begrænset til skade for den offentlige debat.
Allerede inden offentlighedsloven af 12. juni 2013 blev vedtaget, havde TV 2 og andre medier
udtrykt kritik af de indskrænkninger i offentlighedens adgang til og indsigt i den offentlige
forvaltning, som kom til udtryk i paragrafferne 22, 24 og 27.
Inden offentlighedsloven fra 2013 trådte i kraft, blev der fremsat et lovforslag (L77) om ophæ-
velse af ”kalenderregIen, ”ministerbetjeningsreglen” og ”folkepolitikerreglen”,
og i 2016 blev
der fremsat et næsten identisk lovforslag (L 114), der har samme ordlyd som det lovforslag
(L140), der nu er i høring.
TV 2 skal i den forbindelse henvise til de høringssvar, der blev afgivet i forbindelse med L77, og
som indgik som bilag i behandlingen af L114, navnlig svaret fra Danmarks Medie- og Journa-
listhøjskole (i dag DJMX) og svaret fra Danske Medier.
Lovforslaget blev ikke vedtaget bl.a. med henvisning til den politiske aftale af 30. april 2013 om
evaluering af
”ministerbetjeningsreglen” og ”folketingspolitikerreglen” i 2017.
I 2016 konkluderede Folketingets ombudsmands undersøgelse af ministeriernes anvendelse af
ministerbetjeningsreglen, at ministerbetjeningsreglen i praksis havde ført til væsentlige ind-
skrænkninger i retten til aktindsigt.
TV 2 DANMARK A/S
Rugaardsvej 25
5100 Odense
+45 65 91 91 91
Teglholm Allé 16
2450 København SV
+45 39 75 75 75
www.tv2.dk