Retsudvalget 2021-22
L 140 Bilag 3
Offentligt
2563719_0001.png
Danske regioners høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen af 24.
februar 2022
Retsudvalgets Sekretariat har den 24. februar 2022 anmodet Danske Regioner om eventuelle
bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ophævelse af
bestemmelser, som friholder kalenderføring, ministerbetjening og dokumenter udvekslet mellem ministre
og folketingsmedlemmer fra at være omfattet af retten til aktindsigt). Lovforslaget er fremsat af
Enhedslisten den 24. februar 2022.
Danske Regioner har indhentet regionernes bemærkninger til ovennævnte lovforslag, og Region
Hovedstaden og Region Sjælland har i den forbindelse svaret, at de ønsker § 22 om kalenderføring bevaret,
idet de hensyn og overvejelser, som ligger bag indførelsen af bestemmelsen, stadig gør sig gældende, jf.
vedhæftede bilag.
Danske Regioner har ikke nogen bemærkninger til forslaget om ophævelse af § 23, stk. 1, nr. 2, § 24 og §
27, nr. 2, da Danske Regioner og regionerne ikke er omfattet af disse bestemmelser.
Det bemærkes, at høringssvaret ikke har været behandlet politisk.
Venlig hilsen
Nanna Skau Fischer
Centerchef
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
Telefon: +45
22 22 21 53
E-mail:
[email protected]
Officiel post bedes sendt til
[email protected]
1
 L 140 - 2021-22 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar
3. marts 2022
Region Hovedstaden har følgende bidrag til et samlet høringssvar:
Det er regionens opfattelse, at der ikke bør genindføres ret til aktindsigt i sager om førelse af kalender som
lovforslaget lægger op til. Der lægges vægt på, at de hensyn, der er fremhævet nedenfor, og som medførte,
at reglerne blev indført i 2013, fortsat er gældende.
Offentlighedslovens § 22 om at retten til aktindsigt ikke omfatter sager om førelse af en kalender blev
indført med lovforslag nr. 144 af 2. juli 2013 om offentlighed i forvaltningen. Af lovforarbejderne til
bestemmelsen (Lovforslag nr. L 140 af 24. februar 2022) fremgår, at
formålet med bestemmelsen er bl.a. at
sikre, at kalenderen kan fungere som et praktisk planlægningsredskab samt sikre, at privatsfæren beskyttes
for de pågældende personer. Bestemmelsen indebærer i overensstemmelse hermed, at en kalender som
sådan (dvs. i det hele) er undtaget fra retten til aktindsigt efter offentlighedsloven, og der vil ikke være
adgang til nogen del af de nævnte kalendere. Om de overvejelser, der i øvrigt ligger bag bestemmelsen,
henvises til betænkningens kapitel 15, pkt. 3 (side 443 ff. ) og pkt. 7.3.3 (side 486 ff. ).
Fra Betænkning nr. 1501 af 2009 om Offentlighedsloven fremgår det (side 450), at
omfanget af retten til
aktindsigt i ministerkalendere samt den beskrevne usikkerhed risikerer at føre til, at ministerkalendere helt
generelt ikke længere opfylder deres grundlæggende formål, som er at sikre ministeren og en begrænset
kreds af embedsmænd overblik over og konkret viden om ministerens planlagte aktiviteter.
(…)
Den nævnte
udvikling vil endvidere kunne få en utilsigtet konsekvens for ministerkalenderes værdi som historisk
kildemateriale. Med den nuværende elektroniske kalenderføring vil ministerkalendere være let tilgængelige
for eftertiden, og kalenderens oplysninger vil kunne være af væsentlig betydning for eftertidens forståelse af
nutidens politiske forhold. De mere og mere indholdsløse ministerkalendere vil imidlertid kun få en yderst
begrænset værdi som kildemateriale for historikere, der om mange år ønsker at kortlægge nutidens
politiske forløb og forhandlinger.
Det er regionens opfattelse, at dette hensyn tilsvarende gælder for regionsrådsmedlemmer.
Videre af betænkningen fremgår det på side 488, at:
Kommissionsflertallet finder, at der i den forbindelse navnlig må lægges vægt på, at der - på samme måde
som vedrørende aktindsigt i offentligt ansattes personalesager - er risiko for, at anmodninger om aktindsigt
i offentligt ansattes kalendere vil blive udnyttet på en chikanøs måde. Dette synspunkt skal også ses i
sammenhæng med, at undtagelsen af ministerkalendere fra retten til aktindsigt, tydeliggør, at der gælder
en ret til aktindsigt i offentligt ansattes kalendere. Det må - i forlængelse af det anførte - også tages i
betragtning, at offentligt ansatte vil kunne føle utryghed og usikkerhed alene på grund af den
omstændighed, at der vil kunne begæres aktindsigt i deres kalendere, uanset om det i det enkelte tilfælde
må antages, at den konkrete anmodning om aktindsigt har et chikanøst formål.
Herudover har flertallet lagt vægt på, at en undtagelse af alle kalendere, der føres i den offentlige
forvaltning, fra retten til aktindsigt, ikke kan antages at udgøre et væsentligt indgreb i offentlighedens
adgang til information. Dette skyldes bl.a., at det ikke kan antages, at der forbundet en særlig offentlig
interesse i at få aktindsigt i sådanne kalendere, ligesom sådanne kalendere ikke generelt kan antages at
indeholde oplysninger af særlig interesse for offentligheden.
(…)
På denne baggrund - og efter en samlet afvejning af de hensyn, der taler henholdsvis for og imod aktindsigt
i de nævnte kalendere - finder flertallet i kommissionen, at alle kalendere, der føres i den offentlige
2
 L 140 - 2021-22 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar
forvaltning, bør være undtaget fra retten til aktindsigt. Det vil sige, at ikke blot offentligt ansattes kalendere
bør være undtaget fra retten til aktindsigt, men også kalendere for regionsrådsformænd, borgmestre,
magistratsmedlemmer og udvalgsformænd med delt administrativ ledelse.
Vi har ikke forholdt os til lovforslagets andre dele.
Med venlig hilsen
Anders Hess Ahrensbach
Chefjurist
Center for Politik og Kommunikation
3
 L 140 - 2021-22 - Bilag 3: Høringsnotat og høringssvar
16. marts 2022
Region Sjælland har følgende bidrag til et samlet høringssvar:
”Efter den gældende offentlighedslovs § 22 gælder retten til aktindsigt ikke for sager om førelse af en
kalender. Bestemmelsen omfatter alle kalendere, der føres af organer, der efter offentlighedslovens §§ 2-5
er omfattet af lovens organisatoriske anvendelsesområde, udover ministrere således også for borgmestre
og regionsrådsformænd samt med hensyn til kalendere som føres af alle offentlige ansatte som led i
tjenesten.
Bestemmelsen i § 22 blev indført med lovforslag nr. 144 af 2. juli 2013 om offentlighed i forvaltningen. Det
fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at formålet med bestemmelsen bl.a. er at sikre, at privatsfæren
beskyttes for de pågældende personer. Et flertal i Offentlighedskommissionen lagde dels vægt på de
hensyn, der lå bag bestemmelsen om at undtage en kalender var at sikre, at kalenderen fortsat forblev et
praktisk planlægningsredskab samt at beskytte privatsfæren. Man lagde også vægt på, at der var en risiko
for, at anmodninger om aktindsigt i offentligt ansattes kalendere ville blive udnyttet på en chikanøs måde,
ligesom undtagelsen ikke kunne antages at være særlig indgribende, da kalendere ikke indeholdt
oplysninger af særlig interesse for offentligheden (betænkning nr. 1501 af 2009 om offentlighedsloven, side
487 f.)
I forbindelse med vedtagelsen af loven blev der indgået en politisk aftale, hvorefter det ikke var hensigten
at begrænse indsigten i forvaltningens sager eller i, hvad ministeren foretager sig i kraft af sit ministerhverv.
Aftalen skulle således ikke berøre retten til aktindsigt i dokumenter, der f.eks. er oprettet i forbindelse med
konkrete møder eller aktiviteter. Undtagelsen vedrører alene selve kalenderen, og der er og har hele tiden
været adgang til aktindsigt efter lovens almindelige regler i øvrigt i bilag mv., der knytter sig til kalenderen,
såsom f.eks. udgifter der afholdes i forbindelse med en tjenesterejse eller bilag/dagsordner i forbindelse
med møder med f.eks. eksterne interesserepræsentanter.
På denne baggrund finder Region Sjælland at ovennævnte hensyn fortsat taler for at undtage kalendere,
der føres for den offentlige forvaltning, fra retten til aktindsigt.
Region Sjælland har ikke forholdt os til de øvrige dele af lovforslaget.”
Venlig hilsen
Karen Vibeke Andersen
Chefjurist
Region Sjælland
Ledelsessekretariatet
Alleen 15
4180 Sorø
4