Det sidste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 140:

Forslag til lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen. (Ophævelse af bestemmelser, som friholder kalenderføring, ministerbetjening og dokumenter udvekslet mellem ministre og folketingsmedlemmer fra at være omfattet af retten til aktindsigt).

Af Rosa Lund (EL) m.fl.

(Fremsættelse 24.02.2022).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er justitsministeren.

Tak for ordet. Det lovforslag, vi behandler i dag, går ud på at ophæve tre bestemmelser i offentlighedsloven: 1) kalenderreglen, 2) ministerbetjeningsreglen og 3) folketingspolitikerreglen. Det er regler, som i dag bl.a. er med til at sikre, at der internt i en regering og i forholdet mellem regeringen og Folketinget er mulighed for at udveksle synspunkter og idéer, uden at der er aktindsigt heri. Jeg vil godt starte med at sige, at vi ikke kan støtte forslaget. Det skyldes først og fremmest, at vi ikke er enige i indholdet, men det skyldes også, at offentlighedsloven er bundet af et forlig, som regeringen er en del af. Offentlighedsloven har gennem den seneste tid løbende været drøftet, også her i salen, og I kender allerede regeringens synspunkt. Derfor vil jeg holde det helt kort i dag.

Med lovforslaget vil man bl.a. ophæve nogle af de bestemmelser, som beskytter hensynet til den interne politiske beslutningsproces, og man vil ikke sætte noget andet i stedet. Hvis forslaget vedtages, vil det eksempelvis betyde, at der vil være adgang til aktindsigt i dokumenter, der forelægges regeringens egne udvalg. Det er vigtigt for kvaliteten af de beslutninger, en regering træffer, at alle sider af en sag bliver belyst, bl.a. med argumenter, der taler imod den løsning, man ellers umiddelbart politisk kunne foretrække. Efter min opfattelse ville det være meget svært at få ro til at tænke sig om og få alle sider af en sag belyst, inden man træffer sin beslutning, hvis overvejelses- og forhandlingsfasen foregår i fuld offentlighed. Der er næppe nogen organisation, virksomhed, forening eller andet, der kan fungere uden at have interne drøftelser, som man ikke deler med andre, om, hvordan man skal løse forskellige problemer. Det gælder for politiske partier, det gælder for andre foreninger, og det gælder også for regeringer. Det er selvfølgelig klart, at der for en regering må være en helt anden grad af åbenhed end for private foreninger og politiske partier, og det er også derfor, vi har en offentlighedslov, der indeholder en balance mellem de modstående hensyn, jeg netop har nævnt.

Så for at runde af: Vi er imod lovforslaget. Offentlighedsloven er bundet af et forlig mellem regeringen, Venstre og Konservative. Vi anerkender, at der blandt partierne i forliget er et ønske om at ændre loven, og derfor vil jeg med udgangspunkt i forligskredsen fortsætte de drøftelser om en ændring af loven. Tak for ordet.

Tak for det. Og der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund.

Tak for det. Det er jo ikke første gang, at Enhedslisten og Socialdemokratiet har den her debat. Nu står der så en socialdemokrat på talerstolen og repræsenterer regeringen, og vi har også flere gange i den her regeringsperiode diskuteret netop offentlighedsloven.

Jeg skal bare spørge ministeren, om ikke det ville være bedre for tilliden mellem regering og borgere, hvis borgerne kunne få lidt mere at vide om, hvad der foregår i regeringsarbejdet. Det her handler jo ikke om, at vi vil fjerne det fortrolige forhandlingsrum, som politikere selvfølgelig har brug for, og som man også har brug for i en regering. Det her handler jo om vores demokrati, som vi i løbet af de sidste par måneder alle sammen har brugt lang tid på at lovprise. Jeg synes da, at offentlighedens adgang til regeringen er en ret vigtig del af demokratiet.

Ministeren.

Det er rigtigt, at det ikke er første gang, Folketinget diskuterer offentlighedsloven, men det er det nu for mig personligt. Jeg har faktisk ikke rigtig sat mig grundigt ind i reglerne, før vi skulle diskutere det her lovforslag. Og jeg må sige, at hvis man vedtager det lovforslag, der ligger her, altså fjerner de tre regler, som er ret grundlæggende i offentlighedsloven, så ender vi i en situation, hvor vi i hvert fald synes, at man placerer den til enhver tid siddende regering i en situation, hvor det bliver meget svært at have interne beslutningsprocesser på tværs af ministerier, hvilket er fuldstændig grundlæggende for at kunne træffe beslutninger, også svære beslutninger, hvor der er nødt til at kunne være informationer på bordet, som måske trækker i forskellige retninger, og som kan bygge på informationer fra udlandet, eller som i flerpartiregeringer også kan dække over nogle interne uenigheder; så bliver det meget svært at optræde som en samlet regering.

Fru Rosa Lund.

Jeg spørger jo, fordi ministerens parti – jeg er med på, at ministeren har sin første dag i salen i dag, men ministeren kan lige så godt vænne sig til den her debat, for vi har den ofte, så velkommen til – gik jo, indtil man ændrede offentlighedsloven i 2013, ind for, at de her regler ikke skulle være der. Så kom man i regering, og så ændrede man holdning og lavede den offentlighedslov, som vi står med i dag. Så er det bare, at jeg ikke kan forstå, hvad det er, der er sket lige i det spænd, andet end at man selvfølgelig som parti blev en del af regeringen.

Ministeren.

Jeg skal starte med at sige, at jeg nok skal vænne mig til debatten. Og det næste er, at jeg ikke ved, hvad der gjorde, at man havde en position tilbage i 2012 og en anden nu. Vi synes egentlig, at offentlighedsloven som udgangspunkt er sådan nogenlunde skruet sammen i dag, men vi er også en del af et forlig med Venstre og Konservative og har også nogle forpligtelser i den forbindelse. Derfor har vi også sagt, at nu kigger vi på den igen, og at der nu igen vil være politiske drøftelser, og det vil så ske med udgangspunkt i forligskredsen.

Så er det hr. Jan E. Jørgensen.

Tak for det, og velkommen til den nye justitsminister. Tillykke med posten, jeg ser frem til samarbejdet. Og som en, der har diskuteret offentlighedslov i 10 år eller sådan noget, kan jeg bare sige, at den debat vænner man sig aldrig til. Men sjov kan den være.

I forbindelse med forespørgselsdebatten om F 27 her i sidste måned drøftede vi også offentlighedsloven, og ved den lejlighed spurgte jeg justitsminister Nick Hækkerup om, hvornår »snarest muligt« var. Det var i forbindelse med, at vi lavede en fælles vedtagelsestekst, hvor vi skrev, at de ændringer af offentlighedsloven, som Venstre har proklameret at vi ønsker, skal være færdige snarest muligt. Til det svarede justitsministeren:

»Det er jo ikke kun op til mig at afgøre. Det er jo også op til forhandlerne fra Venstre og fra Konservative at afgøre. Men for mig at se er det da realistisk, at vi er færdige med forhandlingerne med udgangen af indeværende år« – altså inden nytårsaften 2022. Der vil jeg bare bede den nye justitsminister bekræfte, at det fortsat er regeringens ambition.

Ministeren.

Ja, det kan jeg bekræfte.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Tak for det. Vi ser frem til forhandlingerne fra Venstres side.

Ministeren.

I lige måde.

Så er det hr. Torsten Gejl.

Tak. Det gør vi også, selv om vi ikke er med i det forlig, for det kan jo kun forhåbentlig bringe os lidt fremad i forhold til at få mere gennemsigtighed ind. Altså, det lykkedes jo at regere landet, før man indførte de her regler, så mon ikke vi klarer det, hvis vi gør det i de forhandlinger. Nu er det jo sådan, at ministeren er ny – velkommen til området – og man kan jo ikke forlange, at ministeren er hundredetusind procent nede i det her. Men trods alt, når vi nu har debatten, hvor synes ministeren at vi måske har mørkelagt for meget, gjort det lidt for uigennemsigtigt? Nu er det ikke noget, ministeren skal holdes op på – det vil jeg gerne sige meget, meget tydeligt – men hvad tænker ministeren om, hvor vi kunne bringe mere lys ind i vores demokratiske system, så det er lettere for alle mulige at følge mellemregningerne?

Ministeren.

Nu har jeg kun været justitsminister i få dage, men jeg har været udlændingeminister i 3 år, og der kommer hele tiden ansøgninger om aktindsigt fra privatpersoner og medier og alle mulige. Det synes jeg er helt legitimt og ordentligt. Og mit udgangspunkt er egentlig, at jeg synes, at de nuværende regler fungerer sådan ganske udmærket. Jeg skal ikke kunne afvise, at det ville give mening at justere lidt hist og pist, men grundlæggende mener jeg, at vi har en udmærket offentlighedslov.

Hr. Torsten Gejl.

Det lyder faktisk lidt, som om det er Venstre og Konservative, der skal trække regeringen hen mod større gennemsigtighed, men det lyder også på ministeren, som om det skal forhandles. Og hvis nu de forhandlinger ender i et eller andet, der gør det lidt mere gennemsigtigt, hvad vil ministerens prioritering så være?

Ministeren.

Jamen det skal forhandles. Det har vi forpligtet os til. Jeg synes også, at når man er en del af et forlig, kan man ikke bare sætte sig med armene over kors og læne sig tilbage. Så har man jo et ansvar for – synes jeg – at holde sammen på den forligskreds, som grundlæggende set har båret den eksisterende lovgivning igennem.

Jeg tror, det er helt afgørende for et folkestyre, at man har en fri og åben og kritisk presse – og hellere en presse, der engang imellem måske lige går et skridt for langt, end en presse, der aldrig går til kanten. Så jeg er tilhænger af en åben og fri og oplyst debat. Men jeg synes nu også, at det har vi i Danmark. Det er også derfor, jeg siger, at som udgangspunkt er vores position egentlig, at vi har en nogenlunde offentlighedslov.

Tak for det, og så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til justitsministeren. Så er det ordførerne, vi skal i gang med, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Hr. Bjørn Brandenborg.

Tak for det. Det lovforslag, vi behandler i dag, går ud på at ophæve tre specifikke bestemmelser i offentlighedsloven, nemlig kalenderreglen, ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen. For ikke at trække spændingen ud – jeg kan mærke, den er der – kan jeg starte med at slå fast, at det her kan vi ikke støtte.

Offentlighedsloven drøfter vi jævnligt, både her i salen og i udvalgslokalerne, og det skyldes jo, at partierne ikke ser ens på reglerne i offentlighedsloven og på, hvordan de hensyn, der ligger bag loven, skal balanceres. Vi synes, at loven skal tage udgangspunkt i, at vi har åbenhed og gennemsigtighed i den offentlige forvaltning, samtidig med at vi sikrer et fortroligt rum, hvor embedsmænd og ministre kan arbejde mere uformelt og dynamisk. Vi synes, at offentlighedsloven, som den ser ud i dag, har ramt en rimelig balance mellem de forskellige hensyn. Så vi er ikke enige i, at de pågældende bestemmelser skal ophæves.

Og så kan jeg måske også nævne, at offentlighedsloven jo som bekendt, som der allerede er blevet sagt herinde i dag, er bundet af et forlig, som vi er en del af, så vi må i første omgang tage drøftelserne af eventuelle ændringer af loven i forligskredsen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, den første er fra hr. Torsten Gejl.

Tak for talen, og igen til Enhedslisten: Tak for debatten. Hvor er det, ordføreren konkret ser, at lidt mere oplysning på de her tre punkter ville ødelægge muligheden for den interne dialog? Jeg synes tit, det er sådan, at hvis man viser mellemregningerne, hvis man viser, at man også har været uenig, hvis man viser, at man faktisk har taget beslutninger på et udvidet grundlag, som har haft mange vinkler, så signalerer det troværdighed, fordi man faktisk viser, at man har haft mange ting i spil. Hvor er faren ved at vise befolkningen, hvad det er for nogle mellemregninger, man har?

Ordføreren.

Der er jo ingen tvivl om, at vi ser forskelligt på det her spørgsmål, og det, der er Socialdemokratiets position, er, at der er brug for, at der er et fortroligt rum, hvor man også kan diskutere og udvikle politik, og det er jo det, der har været grundlaget for op til flere debatter, vi har haft. Vi har sågar også haft en høring, hvor hele omdrejningspunktet for den høring var at sige: Kan der komme nogle andre, der kan komme med gode bud på, hvor stort eller hvor lille det fortrolige rum så skal være? Det er jo ikke, fordi vi ikke har forsøgt at forhandle det her område før, hvor der været nogle, der har haft ønsker til, at der skulle ske ændringer, men hver eneste gang er det jo strandet ved, at vi ikke finder nogen nye løsninger, men holder fast i de regler, vi har, og de regler, vi har i dag, synes vi, er, som de skal være.

Hr. Torsten Gejl.

Det er jeg klar over, og jeg kender også Socialdemokratiets holdning på området. Jeg spørger bare til mellemregningerne. Jeg spørger bare: Hvorfor? Jeg prøver at blive klogere. Kan ordføreren give et par eksempler på processer, hvor lys helt konkret eller oplysning om sagen eller det, at vi giver borgerne indsigt i beslutningsprocesserne, vil skade politikudviklingen?

Ordføreren.

Sådan som jeg læser det her lovforslag, foreslår Enhedslisten og fru Rosa Lund, at det er hele molevitten, der skal væk, og derfor er det jo mange forskellige dele. Men et eksempel kunne være, at når hr. Torsten Gejl deltager i forhandlinger, og det gør spørgeren jo jævnligt, så kan det være, at hr. Torsten Gejl stiller forslag, spørgsmål, som der skal regnes på og kigges på, og som han måske ikke er helt sikker på, og i det rum er der plads til, at dem, der forhandler og diskuterer, kan stille alle mulige spørgsmål, også dumme spørgsmål, uden at de kommer alle mulige andre steder hen, i respekt for, at der sidder nogle partier og forhandler om nogle aftaler, og det tror jeg at alle, der sidder i det her lokale, har prøvet.

Næste korte bemærkning er til fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Nu kan vi jo så forstå, og det har egentlig også været offentligt kendt længe, at der skal være en forhandling i den efterhånden lille forligskreds. Og jeg vil bare høre, hvad det så egentlig er, der skal foregå i den her forhandling, når hr. Bjørn Brandenborg står på talerstolen og siger, at der egentlig ikke er noget, man ønsker at ændre. Altså, hvad er det, Socialdemokratiet bringer til bordet i den her forhandling? Skal vi forvente, at man nu laver nogle nye paragraffer, så der kommer mere lukkethed, eller skal vi forvente, at Socialdemokratiet faktisk går ind i den her forhandling med Venstre og hr. Jan E. Jørgensen og arbejder for mere åbenhed?

Ordføreren.

Jamen det er jo sådan, at når der er nogle partier i en forligskreds, som sammen står bag en aftale, gør man jo det, indtil der ikke er et forlig længere. Og det, der er udgangspunktet nu, er, at der er nogle partier i det forlig, som synes, at vi skal kigge lidt på de regler, der er. Og det er ikke Socialdemokratiet, der har foreslået det; vi synes, at reglerne, som de er i dag, er gode regler. Men sådan de konkrete forhandlinger kommer Socialdemokratiet – og det er ikke mig, for det er langt over min lønramme, men ministeren – til at tage sammen med de andre forligspartier. Og så må de jo tage en drøftelse og finde ud af, hvad de kan blive enige om der. Men det er ikke noget, som kommer til at foregå her i Folketingssalen, og det ved fru Rosa Lund jo også godt.

Fru Rosa Lund.

Jamen tak for at forklare, hvordan forlig og forhandlinger fungerer – som om vi ikke vidste det i forvejen, hr. Bjørn Brandenborg. Det ved vi jo godt. Det, jeg så vil spørge om nu, og som efter min klare overbevisning må ligge inden for lønrammen for hr. Bjørn Brandenborg, er, hvad ordføreren selv mener. Hvad skal der ske i den her forhandling?

Ordføreren.

Jamen det vil jeg gerne sige og gentage. For det sagde jeg jo også, da jeg læste op. Jeg sagde, at jeg synes, at den lovgivning, vi i dag har, tager hensyn til, at der også skal være et lukket rum, hvor man kan diskutere og udvikle politik. Så jeg synes, og det har jeg sagt i alle de debatter, vi har haft – jeg har kun nået at have et par stykker som retsordfører på det her område – at den lovgivning, vi har på området nu, er en god lovgivning, som finder en fin balance.

Tak til hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiets ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Jan E. Jørgensen.

Tak for det, og tak til Enhedslisten for at fremsætte lovforslaget. Lad mig også straks udløse spændingen ved at sige, at Venstre ikke kommer til at stemme for lovforslaget. Men det er ikke ensbetydende med, at vi er tilfredse med offentlighedsloven, som den er. Det er vi ikke. Vi mener, at der er behov for at lempe offentlighedslovens regler. Det mener vi især at vi har set eksempler på under coronakrisen. Der var eksempler på, at regeringen brugte offentlighedsloven til en efter vores opfattelse meget uhensigtsmæssig lukkethed omkring vigtige beslutninger.

Derfor har vi meddelt, at vi ønsker en genforhandling af det forlig, der ligger bag offentlighedsloven. Og det, at vi har gjort det, betyder jo, at flertallet bag offentlighedsloven er væk, og derfor har Socialdemokratiet naturligvis sagt, at der kommer forhandlinger. De er så småt i gang, men det går langsomt. Og det var derfor, jeg i sidste måned bad justitsministeren Nick Hækkerup sætte lidt fart på forhandlingerne, og netop her i dag har jeg stillet det samme spørgsmål til den nye justitsminister, hvor jeg heldigvis fik bekræftet, at vi kan nå i mål inden udgangen af 2022, sådan at vi får en ny offentlighedslov, der sikrer mere åbenhed end den, vi har.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning, og den er fra fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Men, hr. Jan E. Jørgensen, hvis det ikke er de her ændringer, der skal sikre mere åbenhed i offentlighedsloven, hvad er det så for nogle ændringer?

Ordføreren.

Ja, det er jo nogle andre ændringer, og dem kommer jeg jo ikke til at stå og redegøre for detaljeret her. Der har været lidt ude i pressen; det er noget, vi tager ved forhandlingsbordet. Jeg vil heller ikke afvise, at der er noget af det, som Enhedslisten peger på, som vi kan lade os inspirere af, ligesom vi har ladet os inspirere af det forslag, der bl.a. er kommet fra Dansk Journalistforbund, som indeholder mange fine idéer. Så vi tager gerne imod inspiration – og for den sags skyld også fra fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Fru Rosa Lund.

Jeg synes bare, det er interessant, at man siger, at man gerne vil have mere offentlighed, men man vil så ikke være offentlig omkring, hvordan det skal ske – altså, er det ikke lidt mærkeligt, hr. Jan E. Jørgensen? Jeg har jo læst i Berlingske, at noget af det, hr. Jan E. Jørgensen gerne vil, er at ændre på meroffentlighedsprincippet, og det er i min optik elastik i metermål, fordi meroffentlighedsprincippet jo bare egentlig handler om, at embedsværket kan sige: Ja, vi har kigget på det, det er ikke nødvendigt med mere offentlighed her – videre. Så har man sådan set opfyldt princippet.

Ordføreren.

Jamen det er jo derfor, at meroffentlighedsprincippet skal ændres. For fru Rosa Lund har fuldstændig ret i, at som det er i dag, er der en pligt til, at man skal overveje, om man vil give meroffentlighed. Når man så har foretaget den overvejelse, kan man nå frem til, at det vil man så ikke; det er jo derfor, vi vil have det ændret, altså fordi det ikke fungerer, som det ligger nu.

Tak til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for ordet. Det er nu næsten et år siden, at Folketinget vedtog B 169, et forslag fra SF, som pålagde regeringen at indkalde til forhandlinger om en ny offentlighedslov. Forslaget blev vedtaget, og det blev også støttet af justitsministerens eget parti. Justitsministeren lovede at indkalde Folketingets partier for: at afdække partiernes konkrete ønsker til ændringer af loven, og hvilken proces partierne måtte se for sig. Der er nu gået næsten et år, uden vi har haft noget, der bare ligner substansdrøftelser af loven eller drøftelser af en proces for ændring af loven. Det står i skarp kontrast til, hvad ministeren sagde, da forslaget blev vedtaget, og til det brede ønske, der var blandt Folketingets partier om at adressere den omfattende kritik, der gennem årene er rejst af eksperter, kommission, medier og Folketingets Ombudsmand ikke mindst. Som det kom frem under den forespørgselsdebat, vi havde i salen for en måneds tid siden, er status, at der ikke er sket noget som helst – ingenting. At et enigt Folketing, som klart har tilkendegivet, at man ønsker forhandlinger om offentlighedsloven, skal holdes hen på den måde, er ikke godt nok. Jeg vil derfor også gerne høre justitsministeren, om han mener, at det er god regeringsførelse at sidde et enigt Folketing overhørigt. Det synes vi i hvert fald ikke det er.

Så kan man jo indvende, at der er nogle aftalepartier, og at det vel så er logisk, at forhandlingerne kører i den kreds, men ministeren har jo netop lagt op til at indkalde alle Folketingets partier, ikke kun forligskredsen. Jeg bemærker også, at Venstre faktisk har givet udtryk for, at der er brug for et bredt flertal bag de nye regler. Så hvad er det, regeringen venter på? Der er jo som bekendt problemer nok at tage fat på med offentlighedsloven. Lad mig da også nævne nogle af de områder, hvor vi sikkert ville kunne finde sammen på tværs af partier. Vi er jo enige om, at meget i dag falder i den mørklagte afdeling, at der er et behov for mere åbenhed omkring det faglige grundlag bag de politiske beslutninger, at lovens bestemmelser om meroffentlighed bør tillægges større betydning end sådan, som det er i dag, og at f.eks. epidemiområdet og gerne mere det bør underlægges samme åbenhed som miljøområdet. Der er også nogle af partierne, der i hvert fald er enige om, at ministerbetjeningsreglen skal lempes, ja, faktisk er vi jo også med på at afskaffe den, så vi får større adgang til de faglige vurderinger, end vi har i dag, uden at kompromittere det fortrolige rum for politiske drøftelser. Der er sikkert også mange andre ting, vi er enige om.

Venstre har selv meldt det meste af det ovenstående ud, og hvis man løber fra det igen, ser det godt nok skidt ud. Vi er nemlig i dag i den paradoksale situation, at vi har to offentlighedslove i Danmark. Den ene virker fint og får derfor ikke så meget opmærksomhed; det er den, Miljøministeriet bruger, og så er der en anden, som går imod hensigten og i stedet for mørklægger. Miljøoplysningsloven indeholder nemlig en rimelig balance mellem hensynet til offentlighed og hensynet til det fortrolige rum, som ministeren til enhver tid behøver. Vi vil derfor se på den som en god standard for, hvordan en ny offentlighedslov burde skrues sammen. Regeringen bør udvise god regeringsførelse og leve op til, hvad et stort antal partier her i salen ønsker, så vi kan få en ny offentlighedslov.

Vedrørende det konkrete forslag, som vi så behandler her i dag, har Institut for Menneskerettigheder og Dansk Journalistforbund nogle, synes jeg, fine ændringsforslag, og dem kunne man selvfølgelig godt have inkorporeret i forslaget, men det skal ikke stå i vejen for, at vi godt kan støtte forslaget fra Enhedslisten. Det kan vi nemlig godt. Så vil jeg bare lige bemærke, at i hvert fald den tidligere minister af og til fremførte, at hvis man er glad for åbenhed, kunne man jo starte med at åbne sine gruppemøder i SF. Jeg tror godt, at den minister vidste, at den sammenligning jo ikke holder, al den stund at SF er et parti, en forening, hvorimod det apparat, som ministeren sidder som en del af, jo både tilhører, finansieres af og træffer beslutninger på vegne af alle borgere i Danmark. Så det er bare lige for at komme eventuelle kække bemærkninger i forkøbet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak for opbakningen. Vi har netop fremsat det her forslag som et lovforslag for at sikre, at der kommer en grundig behandling, og så kan vi jo netop diskutere de indvendinger og kommentarer, som Institut for Menneskerettigheder har. Det, jeg egentlig vil spørge om, er, i forhold til at jeg har læst, at ordførerens formand, fru Pia Olsen Dyhr, har tænkt sig, at hun ville være den grønneste finansminister. Det betyder jo, at man kommer til at sidde i regering. Så jeg skulle bare høre, om SF forestiller sig, at spørgsmålet om offentlighedsloven så bliver en del af de eventuelle regeringsforhandlinger, man skal have.

Ordføreren.

Det tror jeg ikke at vi har taget stilling til. Nu har der jo ikke været valg endnu, og der er heller ikke drøftelser endnu. Det er jo altid svært, hvis man kommer i regering og der så er andre partier – man kunne jo forestille sig, at det var Socialdemokratiet – som ikke har lyst til at ændre offentlighedsloven. Og jeg tror, at fru Rosa Lund godt ved, at man jo kun kan ændre det i en regering, som man i fællesskab kan blive enige om. Og dér tror jeg at der vil udestå en problemstilling, som vil være ret uløselig. Jeg håber jo stadig væk, at Socialdemokraterne skifter mening og synes, at det er værd at arbejde for mere åbenhed. Vi vil i hvert fald forsøge at presse dem på det. Det kan jeg love.

Fru Rosa Lund.

Jamen tak for det. Det kommer vi jo nok til at følge op på. Og selvfølgelig skal man være enig, også i en regering. Vi kender det jo også fra de forhandlinger, vi havde efter sidste folketingsvalg om forståelsespapiret, hvor det heller ikke lykkedes at få ændringer af offentlighedsloven ind som en del af det, og det er da noget, vi er rigtig ærgerlige over i Enhedslisten, og det gætter jeg også på at man er i SF og sådan set også i Radikale Venstre. Men det er bare en bøn til SF om, hvis man skal i regering, at så kommer det her måske til tider lidt tørre, skjulte spørgsmål højt op på dagsordenen i regeringsforhandlingerne.

Ordføreren.

Jamen der er jo ingen tvivl om, at vi i SF står på mål for, at vi ønsker ændringer i offentlighedsloven, og vi vil også presse på for, at det kan ske. Jeg vil bare advare om, at man kan være alt for optimistisk, fordi Socialdemokraterne jo grundlæggende har meldt ud, at de ikke ønsker mere åbenhed; de synes sådan set, at lovgivningen er fin, som den er i dag. Og fru Rosa Lunds eksempel med forståelsespapiret er måske et meget godt eksempel på, hvor svært det er at få hul på den her problemstilling.

Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti. Den næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er fru Samira Nawa. Velkommen.

Mange tak. I Radikale Venstre vil vi have en ny offentlighedslov, der skal skabe større åbenhed og gennemsigtighed i den offentlige forvaltning. Ja, man kunne kalde det en åbenhedslov, for det er en forudsætning for demokrati, at vi kan se magthaverne efter i kortene, og det er mulighederne i dag bare ikke gode nok for.

Radikale Venstre var i 2013 selv med til at indføre en ny offentlighedslov. Det har vi siden fortrudt, for formålet var sådan set at skabe mere åbenhed på en række områder, men vi endte med mere lukkethed. Og det er især den omdiskuterede ministerbetjeningsregel, som er skyld i, at sager, der har offentlighedens interesse, bliver mørklagt og umulige for journalister at grave ned i.

I Radikale Venstre er vi klar til et opgør med mørklægningsgardinerne, for vi må og skal have en ny ordning omkring den grundpille i vores demokrati, som offentlighedsloven udgør. Vi siger tak til Enhedslisten for at fremsætte det her lovforslag, som vi også kommer til at støtte. Tak.

Tak til den radikale ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren, og så er det allerede ordføreren fra Det Konservative Folkeparti, eftersom Enhedslistens ordfører er den sidste, og det er fru Britt Bager.

Tak for det. Det forslag, vi debatterer nu, handler om ændring af en lov, som har været kendetegnet ved stor offentlig debat siden lovens vedtagelse i 2013. Debatten om offentlighedsloven har primært fokuseret på de begrænsninger af åbenheden, som loven har medført. Ordret ønsker forslagsstillerne at sikre åbenhed og offentlighedens mulighed for aktindsigt i magthavernes arbejde for derigennem at sikre indsigt i den demokratiske politiske proces. Og for at opfylde dette ønske vil forslagsstillerne ophæve kalenderreglen, ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen. Særlig to af de tre ting her har været til heftig debat.

Den offentlighedslov, vi har i dag, er baseret på et grundigt arbejde fra Offentlighedskommissionen. Vi er allerede i gang med en møderække i forligskredsen, og da vi i Konservative mener, at man skal lovgive med grundighed og eftertænksomhed, så mener vi selvfølgelig også, at man bør have afsluttet de drøftelse, som finder sted i Justitsministeriet. Og derfor kan Konservative ikke støtte op om det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Det med, at ændringerne skal ske med grundighed og eftertænksomhed, er jo noget, vi har hørt før. Det er vi i Enhedslisten jo sådan set fuldstændig enige i. Det er jo derfor, at vi har fremsat det her forslag netop som et lovforslag og ikke som et beslutningsforslag eller en forespørgsel eller i et samråd. Det er, præcis fordi vi gerne vil have tre behandlinger. Det skal være grundigt, og det skal være gennemarbejdet. Samtidig vil jeg også sige, at det jo ikke er første gang, vi diskuterer det her, og jeg tror godt, at jeg på vegne af de andre partier, der støtter det her lovforslag, kan love, at de har tænkt sig grundigt om.

Ordføreren.

Det kan jeg slet ikke være i tvivl om, men det betyder bare ikke, at vi støtter op om det. Vi sidder lige nu som en del af et forlig, og jeg synes simpelt hen, at det ville være uordentligt, hvis vi ikke gør de drøftelser færdige, som vi er i gang med.

Fru Rosa Lund.

Men kan fru Britt Bager så afsløre for os andre, hvornår man regner med at være færdig med de drøftelser? For det her er jo et spørgsmål, som optager mange partier her i Folketinget, men som sådan set også optager rigtig mange andre uden for Christiansborg.

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald afsløre, at justitsministeren har givet tilsagn om, at vi skal være færdige inden udgangen af året. Det går jeg da ud fra at justitsministeren har tænkt sig at leve op til. Vi vil i hvert fald fra Konservatives side presse på for, at det her foregår i et – hvad skal man sige – jævnt tempo, og jeg kunne høre på hr. Jan E. Jørgensen, at det vil han også, så mon ikke vi kommer til at se lidt mere hyppige forhandlinger, end der har været hidtil.

Tak til fru Britt Bager og Det Konservative Folkeparti. Hov, undskyld, der var kommet en kort bemærkning mere. Beklager. Der er en kort bemærkning mere til ordføreren, og det er fra fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for det. Den har nu været der et stykke tid, men lad det nu ligge.

I 2019 var der en artikel i Berlingske med en nyhed fra Ritzau, som beskrev, at alle partier i Folketinget med undtagelse af Venstre og Socialdemokratiet – dvs. også Det Konservative Folkeparti – ville fjerne ministerbetjeningsreglen, § 22 og § 27. Jeg har ikke lyst til at gå ind i, hvad partierne sidder og forhandler om nu. Det er fair nok, at det foregår i et lukket rum, og sådan er det. Men jeg vil bare gerne vide, om det stadig er Det Konservative Folkepartis politik og mål at fjerne ministerbetjeningsreglen, § 22 og § 27.

Ordføreren.

Det er i hvert fald vores mål at se ind i, om der skal ske ændringer.

Rent teknisk bliver jeg nødt til lige at irettesætte fru Pernille Vermund, for nu henviste fru Pernille Vermund også til den artikel sidste gang, og derfor gik jeg selvfølgelig hjem og kiggede på den. Og det er sådan, at der er citeret fra en artikel helt tilbage fra 2016. Der er ikke citater fra 2019, fru Pernille Vermund. Fru Pernille Vermund kan ikke finde et direkte citat i den artikel, som er taget fra 2019. Det er bare en teknikalitet, men nu brugte ordføreren den samme artikel sidste gang, og der er ikke et direkte citat fra 2019. Det håber jeg at ordføreren kan bekræfte.

Når det så er sagt, går vi stadig væk til forhandlinger med den samme ambition.

Fru Pernille Vermund.

Jeg sendte efter den seneste debat to artikler til ordføreren, og den artikel, jeg refererer til her, er fra 2019 umiddelbart op til valget, hvor det fremgik, at Konservative var et af de mange partier, der ville afskaffe ministerbetjeningsreglen, § 22 og § 27. Enten må det have været sådan, at Berlingske og Ritzau dengang har refereret Konservatives politik forkert – det er jo fair nok, hvis det er det, ordføreren siger, altså at det aldrig har været konservativ politik. Eller også er spørgsmålet, om det er konservativ politik, eller om det var konservativ politik, og om det så stadig er det. Det er sådan set bare det, jeg vil have afklaret.

Ordføreren.

Det synes jeg sådan set at jeg svarede meget klart på, når jeg sagde, at vores ambition stadig væk er, at vi går til forhandlinger med henblik på at lave ændringer.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er fru Mette Hjermind Dencker. Velkommen.

Tak for det. En mulighed for at give større indsigt i det offentlige arbejde er selvsagt noget, vi støtter. Desværre døjer vi stadig med offentlighedslovens mørklægninger, men her vil vi da kunne lysne en smule af offentlighedslovens mørke. Vi har jo her for nylig haft sager, hvor der pludselig kunne skabes stor debat om, hvad der egentlig skal journaliseres, og hvad der kan kræves offentliggjort – og ikke mindst, hvem der skal tage beslutningen om hvad. Så et samfund, hvor magthaverne ikke kan skjule noget for offentligheden, andet end selvfølgelig det, som vil kompromittere nationens sikkerhed, støtter vi. Nærværende forslag er således et skridt i den rigtige retning.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører er fra Nye Borgerlige, fru Pernille Vermund. Det er forståeligt, at debatten også kan fortsætte på stolerækkerne, men ikke desto mindre er det fru Pernille Vermunds tur som ordfører for Nye Borgerlige.

Tak, og jeg beklager. Det er jo simpelt hen vilkårene, når man kun har få minutter til at stille spørgsmål og kommentere på en debat, som betyder rigtig meget for mange af os. Vi har stået her før, og nu står vi her igen. Der er fremsat flere beslutningsforslag, herunder også beslutningsforslag fra Nye Borgerlige, om at lave mere åbenhed i, lad os kalde den offentlighedsloven. Når vi står her nu, er det jo let bare at sige, at vi stemmer for, men jeg må også bare sige, at vi for en måned siden har haft en forespørgselsdebat, hvor vi prøvede at presse på for at høre, hvor langt man er i de forhandlinger, som vi for lidt over et år siden fik at vide nu skulle gå i gang, og hvor flere af os kun er blevet indkaldt en enkelt gang.

Vi har derfor en fornemmelse af, at der ikke sådan er den store fremdrift i forhandlingerne. Det er muligt, at der sker mere i forligskredsen – det skal jeg jo ikke kunne sige noget om. Men med tanke på, hvor stor en del af Folketingets medlemmer som er optaget af det her, og hvor mange gange vi har behandlet det, kunne det jo være rart, at man på en eller anden måde fik en vished om, hvad det er, der kommer til at ske, ikke mindst fordi det jo var et enigt Folketing, der sidste år vedtog – på baggrund af SF's, nu kan jeg ikke engang huske, om det er var et beslutningsforslag eller en forespørgselsdebat – at der skulle indkaldes til forhandlinger, og at regeringen skulle igangsætte forhandlingerne på det her område.

Vi støtter forslaget, og jeg må sige, at hvis man var imod det, man kan kalde mørklægningsloven, før den socialdemokratiske regering fik magten, så er man det nok endnu mere nu. Det er ikke, fordi vi er imod offentlighedsloven som sådan, men fordi de ændringer, som blev indført, og som gjorde, at offentlighedsloven fik tilnavnet mørklægningsloven, i den grad har gjort det muligt for politikere og for regeringen at holde kortene meget tæt ind til kroppen. Og jeg tror også, det er kommet bag på nogle af dem, som lavede aftalen, at man kunne have en regering, som er så lukket og har været så lukket, som den nuværende regering har været. Ikke mindst i forbindelse med coronahåndteringen har det her været helt grelt. Jeg har nævnt de mange eksempler, hvor vi har manglet åbenhed, i alle mine tidligere ordførertaler, og det skal jeg skåne jer for nu. Men vi bakker naturligvis op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Henrik Dahl.

Tak for ordet. Baggrunden for ministeransvarlighedsloven, som blev vedtaget i 1964, var meget tragisk. Den udsprang af, at et flertal i Folketinget havde følt sig ført bag lyset af den daværende trafikminister Johannes Kjærbøl i forbindelse med M/S Hans Hedtoft-katastrofen i 1959, der kostede 95 mennesker livet. Vi bakker op om lovforslag L 140 i Liberal Alliance, og det gør vi på baggrund af en begivenhed, der ikke har kostet menneskeliv, men som på mange måder også er ganske tragisk: den ikkelovhjemlede ordre om, at alle mink i Danmark skulle aflives, som kom i november 2020.

I 1959 var retstilstanden, at Folketinget ikke for alvor kunne komme efter trafikministeren, selv om han førte Folketinget bag lyset, og i dag er det sådan, at det er alt for let for en hvilken som helst regering at få ansvaret for komplekse beslutninger til at fordampe. Der er en vittighed i byplanlæggerkredse om, at Odense Banegård Center har bygget sig selv, fordi man ikke kan bevise, hvem der har sagt, at det var en god idé at bygge det, og på samme måde er det altså også sådan, at det kan være meget svært at bevise, hvem der har taget meget komplekse beslutninger, på grund af den måde, som loven om offentlighed i forvaltningen er udformet på.

Det er altså ikke, som det er i dag, decideret ulovligt at skjule materiale, der kan belyse spørgsmålet om, hvem der egentlig har været med til at tage en bestemt beslutning, og det er heller ikke decideret ulovligt at skjule, hvordan beslutningen helt nøjagtigt er blevet taget, og det er egentlig en uskik. For det er jo sådan i ministeransvarlighedsloven, at det er ansvarspådragende at være med til at tage en beslutning, og grov uagtsomhed er også ansvarspådragende. Altså, man behøver ikke at have forsæt til at gøre noget forkert; hvis ens sagsbehandling har været tilstrækkelig sjusket, er det faktisk også ansvarspådragende. Men retstilstanden er altså, at man kan skjule, hvem der er med til at tage en beslutning, og man kan skjule, om en beslutning er taget på en uagtsom eller groft uagtsom måde.

Det er jo selvfølgelig meget vigtigt at undgå katastrofer, men når de sker, skal man altså også lære noget af dem. Efter Hans Hedtoft-katastrofen gjorde Folketinget det rigtige og lavede den ministeransvarlighedslov, som vi har i dag, og efter den meget, meget katastrofale minkbeslutning burde Folketinget sådan set gøre det samme, nemlig sørge for, at meget uheldige, men meget svært belyselige fejlhåndteringer af komplekse politiske spørgsmål ikke kan ske. Der ville den her lov virkelig være et stort skridt i den rigtige retning, og derfor er det kedeligt, at der ikke tegner sig et flertal for den lige nu, men det skal jo nok komme på et eller andet tidspunkt, for det kan ikke være rigtigt, at beslutninger bare kan fordampe, sådan som tingene er i dag.

Tak for ordet.

Tak til hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Den næste ordfører kommer fra Alternativet, og det er hr. Torsten Gejl. Velkommen.

Tak, formand. Jeg tror, at hvis man skulle give Alternativet et mellemnavn, så skulle det være gennemsigtighed. Vi mener, at vi har for lidt gennemsigtighed i Folketinget, og det her udmærkede forslag til at bringe mere gennemsigtighed ind i det politiske arbejde støtter vi selvfølgelig.

I 2013 vedtog regeringen bestående af Socialdemokraterne, Radikale og SF med støtte fra Venstre og Konservative en ny offentlighedslov, som Radikale og SF så ikke er med i længere. Aftalen blev jo kaldt en mørklægningslov, da den bl.a. indførte to centrale nye begrænsningsregler, nemlig ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen. Reglerne brød med et af grundprincipperne om, at udveksling af interne dokumenter medfører, at dokumenterne gribes af reglerne om aktindsigt.

De dengang nye regler havde til formål at beskytte politisk følsomme sager. Allerede dengang mødte det faktisk stærk kritik i den offentlige debat og her i salen, og det gør det jo fortsat. Offentlighedsloven, som den er nu, fører til alvorlige begrænsninger, i forhold til hvilke oplysninger journalister og borgere kan kræve indsigt i. Eksempelvis blev det muligt at hemmeligholde faglige vurderinger om beslutningsgrundlag.

Jørgen Albæk Jensen, professor ved Aarhus Universitet, har bl.a. udtalt, at offentlighedsloven er relativt stram, set i forhold til hvad man ser i andre lande omkring os, og at man derfor sagtens kan lempe uden at ødelægge regeringens muligheder for at føre politik. Ombudsmanden har tidligere slået fast, at ministerbetjeningsreglen har ført til en markant indskrænkning i offentlighedens adgang til at få indblik i den siddende regerings brug af embedsværket. Ombudsmanden har også udtalt, at journalister skal kunne have tillid til myndighederne. Hvis myndighederne laver en meget snæver afgrænsning af en aktindsigtsanmodning uden at fortælle journalisten om det, bliver virkningen for journalisten i realiteten den samme, som hvis myndighederne faktisk skjulte oplysningerne.

Alternativet mener, at en ny offentlighedslov skal tjene demokratiet og bidrage til, at enhver siddende regering kan blive set over skuldrene af folketingsmedlemmer, kritisk presse og borgere. Således undgår man, at en regering har informationsmonopol.

Borgerne skal have et reelt oplyst grundlag at stille politikere til ansvar på, når krydset skal sættes. Derfor er vi glade for lovforslaget, som vi førstebehandler i dag, som netop vil ophæve de bestemmelser, som friholder kalenderføring, ministerbetjening og dokumenter udvekslet mellem ministre og folketingsmedlemmer fra at være omfattet af retten til aktindsigt. Som forslagsstilleren siger, er det helt essentielt for et demokrati, at befolkningen og pressen har mulighed for at kontrollere de valgte politikere, så magtmisbrug undgås, og tilliden mellem befolkningen og magthaverne bevares og gerne højnes.

I Alternativet har vi også bemærket, at der omkring oplysninger fra Miljøministeriet er større åbenhed, og ligesom SF tænkte vi, at det måske kunne være en model. Jeg er fungerende miljøordfører og har lige forhandlet om 15 naturnationalparker til næsten 1 mia. kr. i Miljøministeriet, så jeg har været i rigtig, rigtig mange situationer der, og der har ikke været nogen som helst måde, hvorved den øgede åbenhed i Miljøministeriet har begrænset vores forhandlinger overhovedet.

Vi er glade for, at det er blevet annonceret, at de fortsatte forhandlinger skal foregå i en bred kreds. Det betyder, at en debat som den i dag giver rigtig meget mening, fordi vi kan tage lidt hul på det og udveksle idéer osv., og det synes jeg også vi har gjort. Så vi glæder os rigtig meget til de forhandlinger, og vi takker Enhedslisten for at lave den her øvelse, så vi alle sammen kan debattere os lidt ind på emnet, før vi forhåbentlig skal til at skabe meget, meget mere lys i den danske demokratiske proces. Tak, formand.

Tak til ordføreren fra Alternativet. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Hermed kan jeg give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Rosa Lund, Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det. Offentlighed i forvaltningen er helt grundlæggende for vores demokrati. Og når vi fremsætter det her lovforslag, er det jo faktisk, fordi vi tror, at man, hvad angår flere af de sager, som vi har set på det sidste, med den gamle offentlighedslov allerede ville kunne være kommet til bunds i det hele, i stedet for at der hele tiden skal laves nye undersøgelseskommissioner.

Vi synes i Enhedslisten, det er vigtigt, at vi sikrer offentlighed i forvaltningen. Vi synes også, at den sidste tid har vist, at der er brug for netop åbenhed – meget mere af det og ikke mindre af det. Og derfor er jeg også glad for, at mine kollegaer gerne vil bruge fredag eftermiddag på at diskutere det her vigtige spørgsmål.

For åbenhed i forvaltningen og omkring magthaverne inde i kernen af, hvad forvaltningen er, altså i ministerierne, i departementerne, er forudsætningen for, at vi kan have et demokrati, altså at borgerne og offentligheden kan kontrollere den måde, som magthaverne laver arbejde på. Det er jo også derfor, at vi kalder pressen, altså offentligheden, for en del af statsmagten. Og jeg tror faktisk, at den mistillid, som vi oplever der er til politikere og beslutningstagere, og den afstand, vi oplever der er mellem politikere og befolkning, kan mindskes, hvis vi øger den demokratiske kontrol, hvilket vi i Enhedslisten mener at det her lovforslag ville gøre.

Jeg skal ikke trætte jer med alle de eksempler, der er, på sager, som ikke ville være kommet frem, hvis vi havde haft den nye offentlighedslov, selv om den godt nok snart er 10 år gammel. Jeg vil gerne takke de partier, som har ændret holdning til offentlighedsloven, og som var med til at lave den nuværende offentlighedslov, men som har ændret holdning.

Så må jeg bare sige til Venstre, at det jo er flot, at man kan blive ved med at sige, at det er for dårligt, at der ikke var åbenhed nok omkring minkskandalen, og at det er for dårligt, at der ikke var åbenhed nok omkring corona. Det er jeg da enig i. Og hvordan kan vi sikre, at den åbenhed vil være der, hvis vi står i en pandemi en anden gang, eller hvis vi igen står i en situation, hvor det er meget vigtigt at finde ud af, præcis hvornår hvilke beslutninger er taget? Hvordan kan vi dog sikre det? Ja, det kan vi med det her lovforslag. Og derfor synes jeg faktisk, det er en lille smule useriøst, at Venstre bliver ved med at snakke om mere åbenhed, men når de så nu har chancen for at ændre det, så vil de alligevel ikke være med til det. Der må jeg sige, at jeg alligevel har mere respekt for Socialdemokraterne, der siger helt ærligt, at de ikke ønsker åbenhed.

Der må det så bare være resten af parlamentets opgave at sørge for, at ved næste folketingsvalg kan de partier, som bakker op om det her forslag, mønstre et flertal. Det er sjældent, at jeg anbefaler nogen at stemme på Liberal Alliance og Nye Borgerlige, men hvis man er højreorienteret, så synes jeg, at man skal tænke over, om ikke det var på sin plads at stemme på nogle partier, som er ægte liberale, og som tror på det demokrati, vi har i Danmark, og som i min optik og i Enhedslistens optik vil blive styrket med det her. Jeg synes selvfølgelig, at hvis man skal stemme på et åbenhedsparti, skal det være Enhedslisten. Men jeg synes faktisk, at det er useriøst af Venstre, Danmarks såkaldte liberale parti – nu er de her ikke engang til at høre min skideballe, men jeg kan jo sende den til hr. Jan E. Jørgensen og andre Venstremedlemmer; næste gang de kritiserer regeringen for lukkethed, vil jeg da minde dem om, at de havde muligheden for at støtte det her lovforslag.

Tak for en god debat. Og det er netop et lovforslag, for at vi kan sikre, at vi har tre behandlinger. For vi er før blevet skudt i skoene, at nej, nej, man kan ikke bare ændre offentlighedsloven ved et beslutningsforslag; at det er alt for useriøst, og det er præcis derfor, at vi har lagt kræfter i at lave et lovforslag. Lad os diskutere indholdet i stedet for formen. Det var det, vi gerne ville sikre med det her, og det kan vi jo nu i Retsudvalget, og det ser jeg frem til. Tak.

Tak til fru Rosa Lund, Enhedslisten. Og på trods af begejstringen for lovforslaget er sprogbrugen altid vigtig at have for øje, selv når man er frustreret over kolleger, som ikke er til stede. Men der er ingen korte bemærkninger til fru Rosa Lund, så tak til Enhedslisten.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.