L 14 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvor mange egentlige lovændringer regeringen har planlagt at gennemføre i indeværende folketingssamling, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 14
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. november 2021

Lovkvalitetskontoret

Anne Plass Zachhau

2021-0037-0136

2207076

Besvarelse af spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, hvidvaskloven

og forskellige andre love (Implementering af initiativer i aftale om po-

litiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, herunder etable-

ring af National enhed for Særlig Kriminalitet) (L 14)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven, retsplejeloven, hvidvaskloven og forskellige andre

love (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndig-

hedens økonomi 2021-2023, herunder etablering af National enhed for Sær-

lig Kriminalitet) (L 14), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justits-

ministeren den 9. november 2021.

Nick Hækkerup

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

L 14 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvor mange egentlige lovændringer regeringen har planlagt at gennemføre i indeværende folketingssamling, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven, retsplejeloven, hvidvaskloven og forskel-

lige andre love (Implementering af initiativer i aftale om politiets og

anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, herunder etablering af Na-

tional enhed for Særlig Kriminalitet) (L 14):

”Vil ministeren i forlængelse af debatten under 1. behandling af

L 14 (om implementering af politiøkonomiaftalen) redegøre for,

hvor mange egentlige lovændringer regeringen har planlagt at

gennemføre i indeværende folketingssamling?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der sigtes til antallet

af såkaldte samlelovforslag, det vil sige lovforslag, som ændrer flere love.

Anvendelsen af samlelovforslag er behandlet i pkt. 2.11 i vejledning om

lovkvalitet, hvor bl.a. følgende fremgår:

”Det kan på den ene side anføres, at et ændringslovforslag i al-

mindelighed ikke bør indeholde ændringer af forskellige love,

hvis der ingen indholdsmæssig sammenhæng er mellem disse

ændringer. Det gælder også, selv om der for en umiddelbar be-

tragtning måtte synes at være administrative og praktiske for-

dele forbundet med at samle de pågældende lovændringer i et

samlelovforslag i stedet for at fremsætte et ændringslovforslag

for hver lov, som ønskes ændret.

På den anden side både kan og bør flere lovændringer gennem-

føres ved samme lovforslag, hvis der er tale om ensartede æn-

dringer (f.eks. ændringer af myndighedsbetegnelser), hvis de fo-

reslåede lovændringer har samme indholdsmæssige baggrund

(f.eks. tilvejebringelse af grundlaget for ratifikation af en traktat

eller konvention eller ændringer som følge af en samtidig fore-

slået hovedlov), eller hvis der i øvrigt er en nær emnemæssig

sammenhæng mellem lovændringerne (f.eks. ændringer som

opfølgning på en politisk aftale).

Hertil kommer, at vedkommende fagministerium – i forlængelse

af den ovennævnte vurdering af lovændringernes indholdsmæs-

sige sammenhæng – også bør foretage en vurdering af, om en

samling af de forskellige ændringer i samme lovforslag vil

kunne vanskeliggøre en hensigtsmæssig behandling af lov-

forslaget i Folketinget.

Må det eksempelvis forudses, at der kan være folketingsmed-

lemmer, der ønsker at differentiere stemmeafgivningen, således

at der kan stemmes for én af lovændringerne, men ikke for en

Side 2/4

L 14 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvor mange egentlige lovændringer regeringen har planlagt at gennemføre i indeværende folketingssamling, til justitsministeren

anden ændring, taler dette for at opsplitte emnerne i flere æn-

dringslovforslag, således at det undgås, at lovforslaget vil skulle

deles i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget.

Det kan i den forbindelse oplyses, at det af flere årsager kan

være problematisk at dele lovforslag. Det bliver bl.a. vanskeli-

gere senere at finde de rette forarbejder til lovgivningen, lige-

som delingen i nogle tilfælde rent lovteknisk kan have en sådan

karakter, at den øger risikoen for fejl i de vedtagne lovforslag.”

Som det fremgår, beror det på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde,

om ændringer af flere love bør gennemføres ved ét samlet lovforslag eller

ved flere lovforslag.

Det kan oplyses, at samlelovforslag i praksis ofte forekommer.

I folketingsåret 2020-21 var 114 af de 206 ændringslovforslag, regeringen

fremsatte, således samlelovforslag, svarende til 55 pct.

Det fremgår af lovprogrammet for folketingsåret 2021-22, som blev offent-

liggjort i oktober 2021, at regeringen forventer at fremsætte i alt 174 lov-

forslag. Ifølge lovprogrammet vil 28 af disse lovforslag udgøre såkaldte ho-

vedlovforslag, og 139 vil udgøre ændringslovforslag. Det fremgår ikke af

lovprogrammet, om de resterende 7 lovforslag vil udgøre hoved- eller æn-

dringslovforslag. Ud af de 139 ændringslovforslag vil 67 ifølge lovprogram-

met udgøre samlelovforslag, svarende til 48 pct.

Det bemærkes, at der i løbet af folketingsåret kan ske ændringer i forhold til

det, som er angivet i lovprogrammet. Eksempelvis kan det under udarbej-

delsen af lovforslag vise sig nødvendigt at foretage ændringer i flere love

end først antaget, hvorved lovforslag, der på lovprogrammet er angivet som

lovforslag, der kun ændrer én lov, bliver samlelovforslag. Derudover kan

nye lovforslag tilføjes til lovprogrammet, ligesom lovforslag kan tages af

lovprogrammet.

Statsministeriet sender i begyndelsen af henholdsvis december, februar,

marts og april redegørelser til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen

om status for afviklingen af lovprogrammet.

For så vidt angår forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejelo-

ven, hvidvaskloven og forskellige andre love (Implementering af initiativer

i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, herun-

der etablering af National enhed for Særlig Kriminalitet) (L 14) bemærkes

det, at der netop er en sådan nær emnemæssig sammenhæng mellem lovæn-

dringerne i lovforslaget, som i pkt. 2.11 i vejledning om lovkvalitet nævnes

Side 3/4

L 14 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvor mange egentlige lovændringer regeringen har planlagt at gennemføre i indeværende folketingssamling, til justitsministeren

som et eksempel på, hvornår flere lovændringer kan og bør gennemføres

ved samme lovforslag. Der er således tale om de nødvendige ændringer af

forskellige love med henblik på at implementere dele af den politiske aftale

om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023. Lovforslaget in-

deholder derudover et forslag om udstrækning af tavshedspligten vedrø-

rende oplysninger, som hidrører fra hvidvaskunderretninger fra banker mv.,

til ansatte ved alle offentlige myndigheder. Sidstnævnte ændring har en så-

dan naturlig sammenhæng med etableringen af den foreslåede fast track-

ordning for hvidvaskunderretninger af større eller særlig mistænkelig karak-

ter i lovforslagets § 3, nr. 1, at den bør indgå i nærværende lovforslag.

Side 4/4