L 14 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om effekten af begrænsning af muligheden for at lade sagsbehandlingstiden indgå som en formildende omstændighed ved straffastsættelsen, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 14
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. november 2021

Strafferetskontoret

PENO

2021-0037-0130

2188993

Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, hvidvaskloven

og forskellige andre love (Implementering af initiativer i aftale om po-

litiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, herunder etable-

ring af National enhed for Særlig Kriminalitet) (L 14)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven, retsplejeloven, hvidvaskloven og forskellige andre

love (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndig-

hedens økonomi 2021-2023, herunder etablering af National enhed for Sær-

lig Kriminalitet) (L 14), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justits-

ministeren den 26. oktober 2021.

Nick Hækkerup

Troels Sten Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

L 14 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om effekten af begrænsning af muligheden for at lade sagsbehandlingstiden indgå som en formildende omstændighed ved straffastsættelsen, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven, retsplejeloven, hvidvaskloven og forskel-

lige andre love (Implementering af initiativer i aftale om politiets og

anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, herunder etablering af Na-

tional enhed for Særlig Kriminalitet) (L 14):

”Vil ministeren redegøre for effekten af lovforslagets begræns-

ning af muligheden for at lade sagsbehandlingstiden indgå som

en formidlende omstændighed ved straffastsættelsen, herunder i

hvilket omfang der i dag gøres brug af strafrabat, som ikke er

begrundet af kravet i artikel 6 i Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention, og hvilket omfang der i dag gøres brug af

strafrabat alene begrundet af kravet i EMRK?”

Svar:

Rigsadvokaten har tidligere undersøgt brugen af strafrabat ved de danske

domstole, jf. Rigsadvokatens redegørelse for trykt og utrykt praksis vedrø-

rende straffelovens § 82, nr. 13, af 22. januar 2020 (Retsudvalget 2019-20

(Alm. del) – bilag 411), som der henvises til i pkt. 2.1.1.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger. Undersøgelsen vedrørte trykt og utrykt rets-

praksis fra 2015-2020.

Undersøgelsen konkluderer, at det beror på en konkret vurdering af sagens

samlede omstændigheder, om straffen i en sag bør fastsættes under henvis-

ning til bestemmelsen i straffelovens § 82, nr. 13. Der lægges i den forbin-

delse vægt på forbrydelsens karakter, sagens betydning og kompleksitet

samt den tiltaltes og myndighedernes adfærd i forbindelse med sagens be-

handling.

Det var ikke omfattet af Rigsadvokatens undersøgelse, i hvilket omfang

strafnedsættelse grundet lang sagsbehandlingstid har været begrundet i kra-

vet i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

om behandling af sagen inden for en rimelig frist.

Justitsministeriet kan i den forbindelse desuden henvise til ministeriets be-

svarelse af 22. september 2021 af spørgsmål nr. 1490 (Alm. del) fra Folke-

tingets Retsudvalg. Som det fremgår af besvarelsen, har Rigsadvokaten bl.a.

oplyst, at det i forbindelse med sagsbehandlingen efter dom af straffesager

ikke registreres, hvorvidt der er sket strafnedsættelse på grund af lang sags-

Side 2/3

behandlingstid, og at det derfor vil kræve en omfattende manuel gennem-

gang af et meget stort antal sager, hvis der skal tilvejebringes oplysninger

derom. Derudover bemærkede Rigsadvokaten, at det selv med en manuel

gennemgang ikke vil være muligt at svare på, i hvor mange af sagerne straf-

udmålingen ville have været anderledes, hvis straffelovens § 82, nr. 13,

havde været ophævet, da der ikke vil være taget stilling hertil i dommene.

Justitsministeriet kan vedrørende anvendelsesområdet for straffelovens §

82, nr. 13, i øvrigt oplyse, at det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen,

at hensigten med bestemmelsen var at lovfæste den retstilstand, som havde

udviklet sig i retspraksis, herunder i tilfælde, hvor der havde været spørgs-

mål om, hvorvidt sagsbehandlingstiden havde medført en krænkelse af til-

taltes rettigheder efter EMRK artikel 6, stk. 1, jf. pkt. 3.6.2 og 3.6.3 i de

almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 99 af 26. november 2003, jf.

Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3294, jf. betænkning nr.

1424/2002, side 265 ff. og side 285 ff.

Højesteret afsagde den 16. april 2012 dom i seks sager om brug af strafned-

sættelse på grund af lang sagsbehandlingstid. Disse domme er omtalt i pkt.

2.1.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Højesteret udtalte, at der

kompenseres for lang sagsbehandlingstid efter straffelovens § 82, nr. 13, og

§ 83, 2. pkt., og princippet i disse bestemmelser, ”selv om der ikke måtte

foreligge en krænkelse af artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention”.

Lovforslaget lægger på den baggrund op til – som opfølgning på aftalen om

politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 – at gennemføre en

ændring af straffeloven, således at muligheden for strafnedsættelse på grund

af lang sagsbehandlingstid, jf. straffelovens § 82, nr. 13, begrænses mest

muligt inden for rammerne af EMRK.

Side 3/3