Retsudvalget 2021-22
L 14 Bilag 1
Offentligt
2457424_0001.png
Justitsministeriet,
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
31. august 2021
Ankestyrelsens svar på høring over forslag til lov om ændring af
straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven – jeres j.nr. 2021-
0090-2864
Justitsministeriet har ved mail af 23. august 2021 bedt Ankestyrelsen om
eventuelle bemærkninger til forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om
politiets anklagemyndighedens økonomi 2021-2023).
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Stine Tolstrup Christensen
J.nr. 21-36484
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0002.png
Advokatrådet
SAMFUNDET
ADVOKAT
Justitsministeriet
Slotsholmsgade
10
1216København
K
strafferetskontoret@i
m.
dk
KRONPRINSESSEGADE
28
TLF.
I306 KØBENHAVN
K
33 96 97
98
2021
DATO:
17. september
SACSNR.:
2021
-2'74'l
ID NR.:
764501
Høring over
forslag
til
lov
om
ændring
af
straffeloven, retsplejeloven
og
færdselsloven
(Implementering
af
initiativer
i
aftale
om
politiets
og
anklagemyndighedens
økonomi
2021'2023)
Ved
e-mail
af
23. august 2021 har
Justitsministeriet anmodet
om
Advokatrådets
bemærkninger
til
ovennævnte forslag.
Advokatrådet
har følgende bemærkninger:
anklagemyndighedens
økonomi.
De
konkrete
forslag
angår
bl.a. brug
af
strafnedsættelse
for
lang
sagsbehandlingstid, strafskærpelse
for
trusler
mod
ytringsfriheden,
øget
brug
af
videoafhøringer,
forsvarerbeskikkelse
i
sager
om
personfarlig
kriminalitet
og
regulering
af
bødetakster
for
hastighedsovertrædelser.
lnV
Forslaget
angiver
at
gennemføre
en
politisk
aftale
om
politiets
og
Advokatrådet
udtaler sig
principielt ikke om
strafferammer, herunder
om brug af
strafnedsættelse
i
forbindelse med lang sagsbehandlingstid.
Advokatrådet
bemærker
dog,
at den nugældende
$
82,
nr.13,
som foreslås
ophævet,
efter sin
ordlyd
gør overvejelse
om
strafnedsættelse
obligatorisk,
jf.
"skal",
hvorimod
forslaget
til
$
83
efter
sin
ordlyd
lægger
op
til
en
fakultativ
anvendelse
af
strafnådsættelse,
jf.
ordet
"karf'.
Advokatrådet
bemærker,
at
strafnedsættelse uanset
formuleringen
fortsat
vil
være
obligatorisk
i
de
tilfælde, hvor
EMRK
kræver
det.
Herudover
bemærkes
i
forbindelse med
ophævelse
af
$
82,
nr.
13, at bestemmelsen
om
strafnedsættelse
i
høj
grad
tager sigte på,
at
kompensere
den
tiltalte
for
den
belastning, som
en
straffesag
alt
andet
lige
er
for
alle
de
involverede
parter, herunder
hvorvidt
der efter omstændighedeme kan
være
anledning
til
at
inddrage
flere forhold
i
vurderingen af, om
der
i
den
konkrete
sag
skal
ske nedsættelse.
Det kan bl.a.
være
på baggrund
af
sagens
karakter,
dens
betydning,
dens
kompleksitet eller
den
tiltaltes
åg
tnynAlghedemes adfærd.
Ved
ophævelse
af $
82,
nr.
13,bør
man
således
forsat
have
disse
strafformildende
omstændigheder for
øje.
www. advokatsamfu
ndet.
dk
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0003.png
Advokatrådet
Trusler
mod
Som
ovenfor nævnt udtaler Advokatrådet sig
principielt
ikke
om
strafferammer og
skal
således
alene bemærke,
at
der
muligvis
er
behov
for
at
præcisere,
om
den
foreslåede
bestemmelse
til
$
1
19,
stk.
3,2.
pkI.,
der
naturligt
læses
i
forlængelse
af
$
119,
stk.
3,
L
pkt.,
alene angår overtrædelser
af
$
119,
stk.
1,
og
ikke
$
119,
stk.2.
Det
bemærkes,
at overskriften
i
pkt.
2.2.3.1,
kan
give
indtryk
af,
at
strafskærpelsen
angår
"hele"
$
I19.
SAMFUNDET
ADVOTGT
Videoafhørine
af
voldtæ
gtsofre
mv.
at udvide
området,
således
at det
grundlæggende
princip
om
bevisumiddelbarhed
fraviges.
Advokatrådet
deler
justitsministeriets
betænkeligheder,
som
kommer
til
udtryk
i
pkt.
2.3.2.2
i
de
almindelige
bemærkninger,
og
som
skal
imødegås
ved, at forurettede skal
møde
i
retten,
vedstå
en
videooptaget
forklaring
og
besvare eventuelle supplerende
spørgsmåI.
Lovforslaget
lægger
op
til
Advokatrådet
er
enigt
i,
at der
skal
vises
ofre
for
forbrydelser
et
stort
hensyn.
Advokatrådet
finder det
imidlertid
væsentligt
at
understrege,
at
forurettede
i
en
straffesag
i
retten først og fremmest
er vidne,
hvis forklaring
indgår
i
sagens
beviser
mod
en
iiltutt.
Advokatrådet
kan
tiltræde
bemærkningerne
om, at
retten skal
have
mulighed
for
danne
sig
et
indtryk
af
vidnet
og
forklaringens
troværdighed
og
pålidelighed, samtidig med
at
tiltalte
får mulighed
for
at varetage
sit forsvar'
Når
en
åel af afhøringen
erstattes
af
en videooptagelse,
vil
rettens grundlag
for
at danne sig
et
samlet
indtryk
alt
andet
lige
blive
mere
spinkelt.
Uanset
den anerkendelsesværdige
intention med
at
beskyte
den forurettede
kan
der
derfor
være retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder
forbundet
med
ordningen.
Bemærkningerne
omtaler
adgang
til
"eventuelle
supplerende spørgsmåI",
hvilket
antyder,
at
forventningen
of,
at
omfanget
herai
vil
være
ret
beskedent.
En
videoforklaring,
der
står
alene,
vil
imidlertid
kunne have
stærk bevisværdi.
Det
vil
være
enhver
forsvarsadvokats
opgave
at
overveje
og
teste
bevisets
styrke
og
svagheder.
Dette
sker
i
forhold
til
vidneforklaringer,
bl.a.
i
form
af
kontraafhønngi
retten.
Da
anklagerens
traditionelle "førsteafhøring"
i
nogen grad
kan
blive overflødig
eller
meget
tort
på
grund
af
en
videooptagelse,
er
det
derfor
sandsynligt,
at
forsvarsadvokaten
i
en
mulig
kontraafttøring fremover kommer
til
at
indtage
en
aktøret
i
forholdsmæssigt
støffe
rolle
i
vidnets
samlede
kontakt med
straffesagens
retslokalet.
Det
vil
være
en
position,
som
mange
forsvarsadvokater ikke
nødvendigvis
finder
ønskværdig,
og
det kan fremkalde reaktioner hos
domstolene
i
forbindelse
med
konkret
retsledelse.
En
tydelig
erkendelse
heraf
vil
være
hensigtsmæssig,
så
der
ikke
er
tvivl
om, at ordningen
ikke
indebætet,
at
dommere
i
den
konkrete
retsledelse
skal
afskære
en forsvarsadvokat fra
-
pil
sædvanlig
vis
og
inden
for
etikkens
grænser
-
at løfte
sin
opgave.
I
modsat
fald
er konsekvensen,
at
fundamentale
retssikkerhedsgarantier,
som
kontradiktion
og
kritisk
modsigelse
udhules.
I
relation
til
den
forurettede
må
tydelig
kommunikation
omkring
dette
samfund@advokatsamfu ndet.
dk
www. advokatsamfu
ndet.
dk
2
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0004.png
Advokatrådet
ADVOT{AT
;ffi'
SAMFUNDET
i
forhold
tillige
overvejes,
så
en video
afhøÅng
ikke
misforstås,
således
at
fremmøde
retten
ikke
har
en
reel
funktion.
Prioriterine
af
saeer
om oersonfarlig
kriminalitet
i
relation
til
forsvarerbeskikkelse
Advokatrådet udtaler sig
principielt
ikke
om
prioriteringen af
sager.
Det
bemærkes
dog,
at et
frit
forsvarervalg
er
et
af
flere
bærende
elementer
for
tilliden
til
den
proces'
dei
kan
munde
ud
i
alvorlige
sanktioner,
og at
man
må
have dette
for
øje
ved
begtænsninger
i
forsvarervalget. Derudover
bemærkes,
at
forsvarerskifte, som ikke
sker
efter
sigtedes anmodning,
jf.
$
741,
stk.2,
i
et
beskedent
omfang kan
medføre
øgedeudgifter
til
forsvarerbistand. Dette
ses
ikke
nævnt
bemærkningernes
pkt.
3.
Regulering af bødetakster
Advokatrådet udtaler
sig
som nævnt ovenfor
principielt
ikke om
strafferammer,
del
aflovforslaget.
hvorfor
der
ikke
er
bemærkninger
til
Med
samfu
nd@advokatsamfu
ndet.
dk
www. advokatsamfu
ndet.
dk
3
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0005.png
From:
info cfu-net <[email protected]>
Sent:
17-09-2021 12:55:06 (UTC +02)
To:
Justitsministeriet <[email protected]>
Subject:
SV: Høring over forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets anklagemyndighedens økonomi 2021-
2023) 2021-0090-2864
Til rette vedkommende.
CFU har modtaget høring over forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven
(Implementering af initiativer i aftale om politiets anklagemyndighedens økonomi 2021-2023) 2021-0090-
2864.
Høringen giver ikke anledning til bemærkninger fra CFU.
Med venlig hilsen
Camilla Christensen
Assistent
Niels Hemmingsens Gade 10, 4.
1153 København K
Telefon 33 76 86 74
Mail:
[email protected]
CFU
- Centralorganisationernes Fællesudvalg
Fra:
Justitsministeriet
Sendt:
23. august 2021 16:26
Emne:
Høring over forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven
(Implementering af initiativer i aftale om politiets anklagemyndighedens økonomi 2021-2023) 2021-0090-
2864
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0006.png
FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette
modtager, bedes du venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde
en kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet.
Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:
https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik
https://www.lc.dk/persondatapolitik
https://www.co10.dk/persondatapolitik
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0007.png
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0008.png
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0009.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Att.: Justitsministeriet
[email protected].
Den 20. september 2021
Bemærkninger til:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejelo-
ven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og
anklagemyndighedens økonomi 2021-2023)
Dansk Erhverv modtog ovennævnte høring den 23. august 2021.
Dansk Erhverv har efter gennemlæsning intet at bemærke.
Med venlig hilsen,
Christoffer Greenfort
Chefkonsulent
[email protected]
kdj
Side 1/1
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0010.png
Justitsministeriet
[email protected]
Vesterbrogade 32
1620 København V
Telefon 33 43 70 00
[email protected]
www.danskeadvokater.dk
Dok.nr. D-2021-026719
Dato den 20. september 2021
JM sagsnr.: 2021-0090-2864
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om
politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023)
Brancheforeningen Danske Advokater stiller advokaters viden til rådighed for
lovgivningsarbejdet og den retspolitiske debat. Høringssvaret er udarbejdet i
samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for strafferet og straffeproces.
Overordnede bemærkninger
Danske Advokater finder det positivt, at der tages initiativ til at sikre mindre
sagsbunker og kortere sagsbehandlingstider både ved politi, anklagemyndigheder og
domstolene. Vejen derhen er dog ikke underordnet. Vi skal sikre alle en retfærdig
rettergang og værne om retssikkerheden. Det gør vi blandt andet ved at holde fast i
de fundamentale rettigheder og principper som fx uskyldsformodningen, ret til
forsvar og bevisumiddelbarhed.
Nogle af disse grundlæggende principper bliver udfordret i lovforslaget.
Danske Advokater kan derfor ikke støtte lovforslaget, da det på flere punkter er
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.
Danske Advokaters overordnede bemærkninger:
1. Straffelovens § 82, nr. 13, virker og bør bevares i sin nuværende form.
2. Bevisumiddelbarhedsprincippet er til for at sikre en fair og retfærdig rettergang
og bør fastholdes og håndhæves i videst mulig udstrækning. Danske Advokater
kan derfor ikke støtte lovforslagets § 2, stk. 1 og 4.
3. Alle har ret til frit forsvarervalg, og det må lovgivning ikke komme på tværs af.
Danske advokater kan derfor ikke støtte lovforslagets § 2, stk. 2 og 3.
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Uddybede bemærkninger:
Ad. 1.
Straffelovens § 82, nr. 13, bør bevares i sin nuværende form.
I lovforslagets § 1, nr. 1-3, foreslås, at gældende § 82, nr. 13, ophæves, og at der i
stedet indsættes en tilsvarende bestemmelse i § 82, stk. 2, som alene finder
anvendelse, når det er nødvendigt efter artikel 6 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Danske Advokater bemærker, at gældende § 82, nr. 13, omhandler sager, hvor der er
urimelig lang sagsbehandlingstid, som ikke kan tilskrives tiltalte. Den mulige
strafnedsættelse er der for at kompensere for den unødige belastning, det er at have
en straffesag hængende over sig i urimelig lang tid, når dette ikke er selvforskyldt.
Efter Menneskerettighedsdomstolen (EMD)s praksis foretages altid en konkret
vurdering af sagens faktiske omstændigheder. Og som det står i bemærkningerne til
lovforslaget skal sagsbehandlingstiden i forhold til EMRK art. 6 vurderes i forhold til
1) sagens kompleksitet, 2) parternes adfærd og 3) relevante myndigheders adfærd.
Det svarer i store træk til forarbejderne til straffelovens § 82, nr. 13.
I praksis foretager domstolene også altid en konkret vurdering i de relevante sager og
inddrager EMRK art. 6 i deres afgørelser - hvilket også fremgår af bemærkningerne
til lovforslaget. Det tyder på, at gældende § 82, nr. 13, rent faktisk virker efter
hensigten.
Danske Advokater bemærker samtidig, at hvis det
–
med de øvrige tiltag fra aftalen
om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-23 (Aftalen) - lykkedes at
nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager, vil brugen af § 82, nr. 13, falde
tilsvarende. Alle ønsker således, at § 82, nr. 13, bliver overflødig, og indtil den rent
faktisk er det, anbefaler Danske Advokater, at den bevares i sin nuværende form.
Danske Advokater
anbefaler
derfor, at § 82, nr. 13, bevares uændret.
Efterkommes anbefalingen ikke,
opfordrer
Danske Advokater til, at det præciseres i
de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1-3, hvilke sager, der i dag er omfattet af § 82,
nr. 13, og som ikke vil være omfattet af den foreslåede § 82, stk. 2.
Ad 2.
Bevisumiddelbarhedsprincippet er til for at sikre en fair og retfærdig
rettergang og bør bevares i videst mulig udstrækning.
I straffesager gælder nogle glimrende principper om bevisumiddelbarhed,
mundtlighed og uskyldsformodning, som er vigtige at værne om, for at bevare et
retssamfund, hvor retssikkerheden gælder både for forurettede og sigtede.
Det er foreslået i lovforslagets § 2, stk. 4, at videoafhøringsordningen i
retsplejelovens § 745 e, stk. 1, udvides til også at omfatte forurettede på 15 år og
derover, når efterforskningen vedrører en overtrædelse af straffelovens § 216
(voldtægt) eller straffelovens § 225, jf. § 216 (voldtægt ved andet seksuelt forhold end
samleje).
Danske Advokater mener generelt, at man skal være varsom med at udvide adgangen
til videoafhøringer af vidner, da det strider mod principper om bevisumiddelbarhed
og mundtlighed i straffesager. Særligt vil videoafhøringer i voldtægtssager være
problematiske, da bevisbyrden kan være svær at løfte både for forurettede og for
tiltalte.
2/5
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Hvor meget man end kan være imod, så sker der også falske anmeldelser om
voldtægt, og det er yderst vigtigt, at vi som retssamfund sikrer, at uskyldigt anklagede
får en retfærdig rettergang. Afhøring af vidner i retten er med til at sikre den
anklagede muligheden for at retfærdig rettergang, herunder valg af forsvarer, der kan
repræsentere vedkommende gennem hele retssagen også ved vidneafhøringen.
Danske Advokater
advarer på det kraftigste
mod forslaget om at udvide
videoafhøringer til voldtægtssager for personer på 15 år og derover.
Yderligere argumenter der taler imod udvidelsen:
•
Bevisførelsen i en straffesag må og skal som altovervejende udgangspunkt ske
umiddelbart for den dømmende ret og under hovedforhandlingen. Det giver
dommer og lægdommere mulighed for at danne sig det rette indtryk af sagens
sammenhæng, stille eventuelle spørgsmål til forklaringen og danne sig et indtryk
af vidnet og dennes troværdighed. Dette er helt centralt i voldtægtssager.
Ved at afhøre vidner under hovedforhandlingen sikres det, at tiltaltes forsvarer
har mulighed for at stille spørgsmål til vidnet, jf. retsplejelovens § 183, stk. 1 og
EMRK art. 6, stk. 3, litra d, jf. stk. 1. Det er ubestridt, at videoafhøringer ikke
giver forsvareren de samme muligheder for afhøring af vidnet, som direkte
afhøring under en hovedforhandling. Hvilket kan forringe tiltaltes mulighed for
at forsvare sig.
At vidnet, som med lovforslagets § 2, nr. 1, fortsat vil være forpligtet til at møde i
retten og besvare supplerende spørgsmål, opvejer ikke for den manglende
bevisumiddelbarhed. Forsvareren har mulighed for at stille supplerende
spørgsmål til den forurettede, men kan være afskåret for at stille spørgsmål til
videoafhøringen i medfør af retsplejelovens § 864.
Videoafhøringen af den forurettede forudsættes gennemført hurtigst muligt og
som udgangspunkt inden for 4 uger. Der skal være en bidstandsadvokat og en
forsvarer til stede ved den første afhøring, som skal foretages inden for fristen.
Det betyder, at det som udgangspunkt altid vil være de beneficerede forsvarere,
der er til stede ved denne afhøring. Det rokker ved retten til det frie valg af
forsvarer. Hvor sigtede ønsker en anden forsvarer end den beneficerede, vil
forsvareren ved hovedforhandlingen være afskåret fra at stille andet end
supplerende spørgsmål. Den sigtede vil således i praksis være afskåret fra et frit
valg af forsvarer, der kan repræsentere vedkommende og føre sagen. Herunder
vidneafhøringen.
•
•
•
Ad 3.
Alle har ret til frit forsvarervalg, og det må lovgivning ikke komme på tværs
af.
I lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, er foreslået nogle sproglige justeringer for at kunne
udvide anvendelsesområdet for bestemmelserne. Det er således foreslået, at de
særligt prioriterede sager udvides fra at være VVV-sager (sager vedrørende vold,
voldtægt og våbenbesiddelse) til at omfatte personfarlig kriminalitet. Forslaget vil
medføre en udvidelse af sagsgruppen, hvor en person ikke kan beskikkes til forsvarer
eller kan afbeskikkes, hvis pågældendes medvirken forventes at medføre en
forsinkelse på mere end 3 uger i sammenligning med, at en anden forsvarer
beskikkes.
3/5
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Allerede ved reglernes indførelse gjorde Danske Advokater opmærksom på de
retssikkerhedsmæssige problemer, der er forbundet med at begrænse sigtedes frie
valg af forsvarer, som ellers er sikret efter EMRK art. 6, stk. 3, litra c, hvor der står:
3. Enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, er i særdeleshed berettiget
til:
a)-b)
…
c) at forsvare sig personligt eller ved juridisk bistand som han selv har valgt,
og, hvis han ikke har tilstrækkelige midler til at betale den juridiske bistand,
at modtage den uden betaling, når retfærdighedens interesser kræver det;
d) …
Det er Danske Advokaters opfattelse, at en udvidelse af anvendelsesområdet for
særligt prioriterede sager i straffelovens § 735 er meget betænkelig.
Det følger af forarbejderne til § 735, at grænserne for forsinkelse i retten på grund af
ønsket forsvares kalender, skal være et fast udgangspunkt, der kun kan fraviges, hvis
sagen forventes at være så langvarig, at en forsinkelse på mere end de angivne
grænser relativt set må anses for mindre væsentlig.
Det er Danske Advokaters opfattelse, at en udvidelse af sagsområder, for så
ufravigelige grænser, er betænkelige og ikke tager hensyn til de meget
forskelligartede sagstyper og situationer, som kan foreligge konkret i det enkelte
tilfælde i straffesager.
Det fremgår af Aftalen, at der skal være en målsætning for sagsbehandlingstiden i
sager om personfarlig kriminalitet på tværs af hele straffesagskæden. Danske
Advokater bemærker, at der ikke er oplyst væsentlige hensyn, der kan opveje den
indskrænkning udvidelsen har i forhold til sigtedes ret til selv at vælge sin forsvarer
(EMRK art. 6, stk. 3, litra c).
Desuden bemærkes, at lange sagsbehandlingstider oftest skyldes andre forhold end
forsvarsadvokaternes kalendere.
Danske Advokater
opfordrer
til at udmønte den del af Aftalen, der omhandler
målsætning for sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet på en
anden måde end foreslået i lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, og på en måde der ikke
påvirker sigtedes ret til at vælge forsvarer.
Yderligere vedr. forsvarerbeskikkelse
Der kan være gode og afgørende grunde til, at en sigtet ønsker
–
eller ønsker at
beholde
–
en bestemt forsvarer i en konkret sag. Eksempelvis kan nævnes, at der kan
være områder, hvor kun nogle forsvarere er specialiserede fx visse sager inden for
økonomisk kriminalitet eller særlovsovertrædelser, hvor den ønskede forsvarer ikke
bør afvises eller udskiftes med en uden samme erfaring, udelukkende fordi den
pågældende anden forsvarer kan møde før den ønskede forsvarer. Endelig kan der
være sager, hvor den sigtede ønsker en forsvarer, der kender sigtede.
Retsplejelovens regler bør efter Danske Advokaters opfattelse tage højde for sådanne
og lignende situationer, ligesom reglerne ikke bør være så ufleksible, at hensynet til
ufravigelige grænser er vigtigere end hensynet til sigtedes og tiltaltes ret til en
retfærdig rettergang.
4/5
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Efter gældende regler kan der mod sigtedes ønske beskikkes en ny forsvarer i VVV-
sager, hvis den nye forsvarers medvirken forventes at forkorte sagsbehandlingstiden i
væsentlig grad.
Justitsministeriet vurderede i pkt. 3.2.3 i L 78 af 27. februar 2008 om ændring af
retsplejeloven (Begrænsning af langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger m.v.), at
der i en konkret sag ”må foretages en afvejning af på
den ene side hensynet til
sigtedes interesse i frit at kunne vælge sin forsvarer og på den anden side hensynet til
den pågældendes
–
og eventuelle medtiltaltes
–
krav på en afgørelse inden for en
rimelig tid, jf. herved også Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
6, stk. 1. Praksis synes dog at vise, at afvisning af den ønskede forsvarer navnlig kan
komme på tale ved forsinkelser i størrelsesordenen 3-5
måneder eller derover”. Der
er ikke i udkastet til lovforslag redegjort for, hvorfor og på hvilken baggrund
Justitsministeriet nu vurderer, at der generelt
–
og ikke på baggrund af forholdene i
en konkret sag
–
kan fastsættes grænser, der er væsentligt kortere end det tidligere
angivne i den udvidede sagsgruppe.
Det er Danske Advokaters opfattelse, at et forslag, som indgribende begrænser
sigtedes rettigheder, bør indeholde en udtrykkelig og uddybende redegørelse for
forslagets overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
En sådan redegørelse bør også indeholde Justitsministeriets vurdering af grænserne
for forsvarerbeskikkelse i de politisk særligt prioriterede sager.
Ovenstående argumenter gør sig også gældende i forhold til § 736, når der er tale om
om/afbeskikkelse, hvor en udvidelse af målgruppen også har store konsekvenser for
de omfattede.
Afsluttende bemærkninger:
Danske Advokater værner om retssikkerheden, og vi står altid gerne til rådighed for
uddybende spørgsmål eller dialog. Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Med venlig hilsen
Charlotte Hvid Olavsgaard
Specialkonsulent
[email protected]
5/5
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0015.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
20. september 2021
Dok.nr.: 21/20475-10
Sagsbehandler:
Asbjørn Hæstrup Hansen
Mail: [email protected]
Domstolsstyrelsens høringssvar
Justitsministeriet har ved mail af 23. august 2021 anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle be-
mærkninger til høring over forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdsels-
loven (Implementering af initiativer i aftale om politiets anklagemyndighedens økonomi 2021-
2023) (sagsnr. 2021-0090-2864).
Domstolsstyrelsen har i den anledning følgende bemærkninger:
1. Generelt
Domstolsstyrelsen hilser initiativet om målsætninger for sagsbehandlingstiden i sager om person-
farlig kriminalitet velkomment. Der har således efter Domstolsstyrelsens opfattelse været et be-
hov for at komme væk fra målene for volds-, voldtægts- og våbensager (de såkaldte VVV-sager)
om en maksimal sagsbehandlingstid på 37 dage, idet det i praksis har vist sig endog meget van-
skeligt at opnå en tilfredsstillende målopfyldelse til trods for en ihærdig indsats gennem mange
år. En ordning hvor der løbende kan sættes ambitiøse og realistiske mål, må forventes at skabe
øget motivation, ligesom det vil sikre ejerskab, at domstolene selv har indflydelse på målfastsæt-
telse mv.
En tilfredsstillende målopfyldelse i forbindelse med en ordning med særlig prioritering af sager
om personfarlig kriminalitet vil i høj grad være afhængig af den daglige aktivitet og indsats ved de
enkelte retter. På den baggrund vil retterne derfor
–
på samme vis som tilfældet er i forhold til en
række andre centrale initiativer vedrørende domstolsområdet - blive bredt og tæt involveret i ar-
bejdet med at fastlægge rammerne og indholdet af den nye ordning for dermed at sikre det for-
nødne ejerskab.
2. Overordnet om fastlæggelse og implementering af målsætninger for sags-
behandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet ved domstolene
På baggrund af drøftelser med Justitsministeriet samt repræsentanter for domstolene vil domsto-
lene fastlægge og implementere målsætninger om sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig
kriminalitet.
En særlig prioritering af sager om personfarlig kriminalitet forudsætter i øvrigt, at anklagemyndig-
heden prioriterer at møde i disse sager og dette ind imellem med kort varsel. Det vil i den
DOMSTOLSSTYRELSEN
•
STORE KONGENSGADE 1-3
•
1264 KØBENHAVN K
•
TELEFON 70 10 33 22
•
[email protected]
CVR-NR. 21659509
•
EAN.NR. 5798000161184
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0016.png
forbindelse være vigtigt, at der løbende er en tæt dialog herom mellem de lokale retter og politi-
kredse, hvor navnlig tilrettelæggelse og afvikling mv. af sager om personfarlig kriminalitet kan
drøftes. Efter Domstolsstyrelsens opfattelse bør det som led i den samlede økonomistyring i straf-
fesagskæden blive overvejet at fastlægge incitamenter for afviklingen af sager i retten, herunder
anklagemyndighedens fremmøde i disse. Det skyldes, at mange ofre opfatter sagen som afsluttet
efter sagens behandling i retten, og først derefter kan komme videre med deres liv.
Det vil blive tilstræbt, at de nye mål kan træde i kraft med virkning fra 1. januar 2022, idet der af
ressourcemæssige og tekniske grunde alene vil blive målt på sager, der
modtages
fra dette tids-
punkt. Det understreges, at det er ambitiøst med en implementering allerede fra begyndelsen af
2022, hvorfor der tages forbehold for, at det kan vise sig, at ordningen først kan komme i gang
fra et senere tidspunkt.
Samtidig vil 2022 i vidt omfang være et implementeringsår, hvor domstolene kan gøre sig nogle
erfaringer med den nye ordning, ligesom økonomien for 2023 og følgende år forventes at komme
på plads i løbet af 2022. På baggrund af erfaringerne fra 2022 og det forventede kendskab til
økonomien for kommende år, jf. pkt. 3. nedenfor, må målene og processerne forventes at være
mere fintunede fra begyndelsen af 2023, hvor en betydelig del af de sagsbunker, der opstod
under COVID-19-nødberedskab mv. i 2020, i øvrigt også forventes at være afviklet.
3. Særligt om økonomi og merudgifter som følge af et øget antal særligt pri-
oriterede sager
Det er en helt afgørende forudsætning for, at der vil kunne ske en reel prioritering
–
og arbejdes
hen imod en mere tilfredsstillende sagsbehandlingstid i sager om personfarlig kriminalitet
–
at det
prioriteres at afsætte de fornødne økonomiske ressourcer hertil.
En foreløbig analyse baseret på sagsdata fra anklagemyndigheden og domstolene viser, at an-
tallet af prioriterede sager ved domstolene formentligt vil blive mere end fordoblet fra ca. 5.000 til
ca. 10.700 sager om året ved en overgang fra prioritering af VVV-sager til prioritering af sager om
personfarlig kriminalitet. Det svarer til en stigning i antallet af særligt prioriterede sager på ca. 115
pct. og vurderes at have væsentlige konsekvenser i forhold til domstolenes ressourceanvendelse.
Hastebehandling af sager om personfarlig kriminalitet vil ud fra erfaringerne med VVV-sager være
forbundet med et estimeret ekstra ressourceforbrug i hver enkelt sag på anslået ca. en tredjedel.
Når denne antagelse lægges til grund for de knap 11.000 PFK-sager, viser et foreløbigt skøn, at
det isoleret set vil kræve en merbevilling i omegnen af 20-25 mio. kr. pr. år, såfremt et øget antal
sager skal undergives særlig prioritering uden, at det får afledte negative konsekvenser for de
gennemsnitlige sagsbehandlingstider på andre sagsområder, fx civilsagsområdet.
Udmøntningen af yderligere midler til domstolene til brug for behandling af et øget antal særligt
prioriterede sager kan fx ske i forbindelse med forhandlingerne om en ny flerårsaftale for dom-
stolene for perioden 2023 og følgende år. Alternativt kan der også afsættes midler til de varige
merudgifter vedrørende særlig prioritering af sager om personfarlig kriminalitet i forbindelse med
behandlingen af det aktuelle lovforslag. Det bemærkes i tilknytning hertil, at der efter
2
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Domstolsstyrelsens klare opfattelse som led i en ny flerårsaftale også skal findes en mere varig
løsning på domstolenes strukturelle udfordringer med bl.a. en stor overbeholdning af straffesager
i kombination med, at der siden 2018 har været en stor stigning i antallet af modtagne straffesa-
ger.
Med venlig hilsen
Laila Lindemark
3
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
From:
Mikael Sjöberg <[email protected]>
Sent:
21-09-2021 10:34:12 (UTC +02)
To:
£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>
Cc:
Dommerforeningens bestyrelse <[email protected]>; *E -
Byretspraesidenter i Ostre Landsrets Kreds - OLR <EByretspraesidenteriOstreLandsretsKreds-
[email protected]>; Carsten Kristian Vollmer <[email protected]>; Helle
Bertung <[email protected]>; Laila Lindemark <[email protected]>; Rikke
Søndergaard Larsen <[email protected]>
Subject:
høringssvar fra Dommerforeningen
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Ved mail af 23. august 2021 har Justitsministeriet anmodet om Dommerforeningens bemærkninger til lovudkast om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftaler om politiets og
anklagemyndighedens økonomi.
Efter lovudkastet foreslås straffelovens § 82 og § 83 ændret, så der fremover alene kan ske strafnedsættelse eller
strafbortfald som følge af lang sagsbehandlingstid, i det omfang det er ”nødvendigt” pga. EMRK art. 6.
Bemærkningerne til lovforslaget indeholder nogle meget overordnede betragtninger om, hvad der lægges vægt på i
den forbindelse, og at der altid foretages en konkret vurdering. Det nævnes dog specifikt, at der bl.a. kan lægges vægt
på, om den sigtede eller tiltalte har benyttet sig af retsmidlerne i retsplejelovens § 152 a (adgang til at forlange
fastsættelse af tidspunktet for hovedforhandling) eller § 718 b, stk. 1 (adgang til at forlange sagen indbragt for retten,
hvis der ikke inden 1 år og 6 måneder efter sigtelsestidspunktet er truffet afgørelse om tiltalespørgsmålet mv.). Det
fremgår, at der ikke lægges op til ændringer, der i øvrigt begrænser domstolenes mulighed for at kompensere for lang
sagsbehandlingstid, f.eks. ved at nedsætte sagsomkostningerne eller fritage den domfældte fra at betale
sagsomkostninger, ligesom muligheden for at opnå erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a heller ikke berøres.
Det er et retspolitisk valg, i hvilket omfang man mener, at der – ud over hvad der følger af Danmarks internationale
forpligtelser – skal ”kompenseres” for lang sagsbehandlingstid, men det er tankevækkende, at de utilstrækkelige
ressourcer i straffesagskæden, som er baggrunden for den lange sagsbehandlingstid, slet ikke omtales i
bemærkningerne til lovforslaget. Efter Dommerforeningens opfattelse havde det været mere nærliggende at søge
dette grundlæggende problem løst. Sagerne tager jo stadig for lang tid både for ofrene og de tiltalte, selv om der ikke
sker nedsættelse af straffen. Den lange sagsbehandlingstid udgør fortsat en betydelig belastning for forurettede,
vidner og de tiltalte, herunder tiltalte som er uskyldige og derfor bliver frifundet.
Det er vanskeligt at vurdere, hvad lovændringen ressourcemæssigt vil betyde for straffesagerne. Man kan imidlertid
ikke se bort fra, at sagsbehandlingstidens længde i højere grad end i dag vil blive et tema under både bevisførelse,
procedure og votering, hvilket vil forlænge den tid, der bruges i retten på den enkelte sag.
Lovudkastets forslag om at ”skærpe straffen for trusler mod ytringsfriheden”, nærmere bestemt ved at indsætte en
strafskærpelsesbestemmelse i § 119 og § 266, er en retspolitisk vurdering, som Dommerforeningen ikke har
bemærkninger til.
Endvidere foreslås det, at voldtægtsofre (§ 216 og § 225, jf. § 216) over 15 år får mulighed for at blive videoafhørt
efter en ordning svarende til de gældende regler for børn og unge under 15 år. Det foreslås, at ofret – i forbindelse
med at videoafhøringen afspilles for retten – indkaldes til at afgive supplerende forklaring med udgangspunkt i
videoafhøringen. Det nævnes i bemærkningerne, at der som udgangspunkt skal være tale om en supplerende
afhøring, og at spørgsmål herudover kan afskæres af retten.
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0019.png
Dommerforeningen forstår forslaget sådan, at det er begrundet i de helt særlige hensyn, som gør sig gældende i
voldtægtssager, og det helt særlige hensyn til ofrene i disse meget alvorlige sager.
Uanset at man kun kan have sympati for at beskytte voldtægtsofre bedre, er det på det principielle plan et stort skridt
at tage at indføre en generel mulighed for videoafhøring af personer over 15 år i en bestemt sagstype. Af hensyn til
bevisvurderingen er det centralt, at vidner afgiver forklaring umiddelbart for retten. Afgørelsen i retten beror på en
konkret vurdering af sagens beviser, herunder en vurdering af de afgivne forklaringer og en bedømmelse af
troværdigheden af disse. Retten skal således frifinde, hvis de fremlagte beviser ikke er tilstrækkelige til en
domfældelse.
Det skal i den forbindelse nævnes, at en supplerende forklaring i retten efter sagernes karakter kan blive ganske
omfattende. Det er således vigtigt, at ofret ikke stilles i udsigt, at vedkommende ”slipper” for at forklare om
overgrebet i retten.
Der er allerede i dag i mange tilfælde tale om længere forklaringer i retten i voldtægtssager, men en afhøring i retten –
efter at politiets efterforskning er afsluttet, og sagens bevistemaer er kendte – er alt andet lige mere fokuseret end
den første afhøring hos politiet (ikke mindst hvis politiet anvender den afhøringsmetode, hvor vidnet starter med en
”fri forklaring”). Det vil derfor antagelig i mange tilfælde være lange videoafhøringer, som skal afspilles i retten, hvilket
fører til, at den enkelte straffesag kommer til at tage længere tid – med deraf følgende konsekvenser for domstolenes
samlede ressourceanvendelse.
Lovudkastet indeholder desuden en beskrivelse af en lang række kriminalitetstyper, som fremover skal være særligt
prioriterede (svarende til den nuværende VVV-model). Prioriteringen af vvv-sagerne medfører i dag, at andre
kriminalitetstyper må nedprioriteres med længere sagsbehandlingstid til følge. Det siger sig selv, at denne
nedprioritering forstærkes yderligere, når omfanget af særligt prioriterede sager udvides i et så betydeligt omfang
som det foreslåede. Uden en betydelig ressourcetilførsel kommer sager om eksempelvis vanvidskørsel, indbrud,
dokumentfalsk, hvidvask og anden økonomisk forbrydelse derfor yderligere tilbage i køen. Den forudsatte særlige
prioritering af et meget stort antal straffesager vil uvægerligt også få betydning for behandlingen af de civile sager.
Det fremgår af lovudkastets økonomiske bemærkninger, at det må forventes, at flere af forslagene vil medføre en
øget ressourcemæssig belastning af domstolene, hvoraf nogle er omtalt ovenfor. Der lægges imidlertid umiddelbart
ikke op til nogen form for kompensation. Domstolene har i forvejen alt for lange sagsbehandlingstider, og med dette
lovudkast, der isoleret set alene vil medføre et yderligere træk på domstolenes i forvejen hårdt prøvede ressourcer,
må man imødese endnu længere sagsbehandlingstider.
Dommerforeningen er bekendt med Vestre Landsrets, Østre Landsrets og Byretspræsidenternes høringssvar, som man
kan tilslutte sig.
I øvrigt giver lovforslaget ikke anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Mikael Sjöberg
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0020.png
From:
1 - ERST Høring <[email protected]>
Sent:
15-09-2021 09:32:54 (UTC +02)
To:
£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>
Subject:
Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven
og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets anklagemyndighedens økonomi 2021-
2023)(ERST Sagsnr: 2021 - 21226)
Kære modtager i Justitsministeriet
Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets anklagemyndighedens økonomi
2021-2023)
Fasttracksvar vedrørende lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven
(Implementering af initiativer i aftale om politiets anklagemyndighedens økonomi 2021-2023)
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.
OBR vurderer, at forslaget ikke er erhvervsrettet og derfor ikke skal forelægges OBR, jf. Vejledning
om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.
OBR har på den baggrund ingen bemærkninger til lovforslaget.
Såfremt Justitsministeriet ikke er enig i denne vurdering, bedes I vende tilbage med henblik på, at
OBR dels vurderer de administrative konsekvenser af forslaget og dels afgiver bemærkninger til
jeres vurdering af efterlevelsen af principperne for agil erhvervsrettet regulering.
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
Katrine Kirkholm Tosti Nielsen
Student
Tlf. direkte: 35 29 19 70
E-post:
[email protected]
Med venlig hilsen
Annette Pia Andersen
ERHVERVSSTYRELSEN
Bedre Regulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0021.png
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291653
E-mail: [email protected]
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag
for databehandlingen på
erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på
Virk.
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0022.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
2019 - 37584
Familieretshuset
Storetorv 10
6200 Aabenraa
Telefon: 7256 7000
Skriv til os via borger.dk
www.familieretshuset.dk
EAN-Nr. 5798000362222
Svar på høring over forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejelo-
ven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets an-
klagemyndighedens økonomi)
Dato:
20-09-2021
Direktion
Ovennævnte høring vedrører dels emner uden for Familieretshusets ressort og
dels områder, som ikke direkte har indflydelse på Familieretshusets myndigheds-
opgaver, hvorfor Familieretshuset ikke har bemærkninger.
Med venlig hilsen
Sagsnr.:
2020-77317
Sagsbehandler:
Indira Beckovic
Morten E. Snitker
Juridisk chef
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0023.png
From:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sent:
24-08-2021 11:23:25 (UTC +02)
To:
£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>
Subject:
VS: Høring over forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets anklagemyndighedens økonomi 2021-
2023) 2021-0090-2864
Fra:
Finanstilsynet - Ministerbetjening
Sendt:
24. august 2021 09:56
Til:
£Strafferetskontoret (951s18)
Cc:
Jeppe Malinowski ; Ministerbetjening (FT)
Emne:
VS: Høring over forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven
(Implementering af initiativer i aftale om politiets anklagemyndighedens økonomi 2021-2023) 2021-0090-
2864
Kære Jeppe
Finanstilsynet har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Victor Saxlund
Fuldmægtig, cand. jur
Juridisk kontor
__________________________________________________
Århusgade 110, 2100 København Ø
Direkte tlf.: +45 33 55 83 37
mailto:[email protected]
www.finanstilsynet.dk
_________________________________________________
Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler
dine personoplysninger på vores hjemmeside
https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik
Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en
fejl, bedes du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at
hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være
ulovlig.
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
23. august 2021 16:26
Emne:
Høring over forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven
(Implementering af initiativer i aftale om politiets anklagemyndighedens økonomi 2021-2023) 2021-0090-
2864
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0024.png
---------- Forwarded message ---------
From: Justitsministeriet <[email protected]>
Date: Mon, 23 Aug 2021 16:28:01 +0200
Subject: Høring over forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven
(Implementering af initiativer i aftale om politiets anklagemyndighedens økonomi 2021-2023) 2021-0090-
2864
To: undisclosed-recipients:;
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0025.png
From:
Sent:
To:
Subject:
og færdselsloven.
David Luxhøj-Pedersen <[email protected]>
15-09-2021 09:29:40 (UTC +02)
£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven
Til Jeppe Malinowski,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) takker for høringsmuligheden og har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
David Luxhøj-Pedersen
Juridisk konsulent
[email protected]
Telefon: +45 3391 4700
Direkte: +45 3338 1623
Amaliegade 7
1256 København K
Besøg os på
www.fanet.dk
og abonnér på
vores nyhedsmail
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0026.png
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Jeppe Malinowski
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Høring – ministeriets sagsnr. 2021-0090-
2864
Jeg har modtaget ministeriets mail af 24. august 2021 med bilag vedrørende
høring over forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets
anklagemyndighedens økonomi 2021-2023).
Af principielle grunde kommenterer ombudsmanden ikke forslag til lovgivning
mv., som måtte blive sendt i høring til ombudsmandsinstitutionen, medmindre
der er tale om forslag, som berører institutionens egne forhold.
Den aktuelle høring giver mig ikke grundlag for at fravige denne praksis. Jeg
foretager mig derfor ikke noget i anledning af ministeriets henvendelse.
20. september 2021
Dok.nr. 21/04155-2/MVE
Bedes oplyst ved
henvendelse
Med venlig hilsen
for ombudsmanden
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Side 1 | 1
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0027.png
From:
Forbrugerrådet Tænk Hoeringer <[email protected]>
Sent:
25-08-2021 21:12:37 (UTC +02)
To:
£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>
Subject:
SV: Høring over forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets anklagemyndighedens økonomi 2021-
2023) 2021-0090-2864
Forbrugerrådet Tænk vurderer, at forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets anklagemyndighedens økonomi
2021-2023) ligger uden for vores interesseområde, og vil derfor undlade at forholde os til hertil.
Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det
modsatte.
Med venlig hilsen
Uffe Rabe Krag
Politisk chef
Forbrugerrådet Tænk
T +45 7741 7741 /
[email protected]
/
taenk.dk
Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K
Fra:
Justitsministeriet [mailto:[email protected]]
Sendt:
23. august 2021 16:26
Emne:
Høring over forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven
(Implementering af initiativer i aftale om politiets anklagemyndighedens økonomi 2021-2023) 2021-0090-
2864
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0028.png
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0029.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Att. Strafferetskontoret
Sendt pr. e-mail til [email protected]
16-09-2021
Dir. tlf.
+45 45 27 07 13
E-Mail
[email protected]
Sagsnr.
S21-7579
Ref: DBL/
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i afta-
le om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023)
FDM takker for det fremsendte høringsmateriale og har følgende bemærk-
ninger.
Som udgangspunkt mener FDM, at det er fornuftigt at regulere bødetakster-
ne for hastighedsovertrædelser. Det er længe siden, man sidst har justeret
bødetaksterne, og det giver kun god mening, at de følger med tiden, også
hvis de skal have en passende præventiv effekt.
Til gengæld er FDM bekymret over sprogbrugen i forslaget, som kan give det
indtryk, at det mere handler om at finansiere et politiforlig end om at højne
trafiksikkerheden. Sådan bør det ikke være. Merindtægten fra bøderne bør i
stedet gå udelukkende til bedre trafiksikkerhed og mere synligt politi på ve-
jene, og ikke til generel finansiering af andre forhold, der ikke er direkte re-
lateret til trafiksikkerhed.
Når der efterlades indtryk af, at det primære formål er at få penge i stats-
kassen, risikerer man at miste befolkningens opbakning til fartkontrol
–
en
risiko, der naturligvis ikke er værd at løbe.
FDM har ingen bemærkninger til den øvrige del af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Dennis Lange
Chefkonsulent
Firskovvej 32
Postboks 500
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. +45 70 13 30 40
CVR nr. 10 37 67 18
[email protected]
www.fdm.dk
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0030.png
E-mail:
[email protected]
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Att. Strafferetskontoret
16. september 2021
Sagsnr. 2021-0090-2864
Høring over udkast til lovforslag i forbindelse med implementering af initiativer i aftale om
politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023
________________________________________________________________________________
Vi har med tak modtaget høringsbrev af 23. august 2021 fra Strafferetskontoret og har med
interesse læst det fremsendte forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
færdselsloven med henblik på implementering af initiativer i aftaler om politiets og
anklagemyndighedens økonomi 2021-2023.
Vi har valgt at dele vores bemærkninger op i fire punkter som følger.
1 – Betydningen af lang sagsbehandlingstid
2 – Skærpet straf for trusler
3 – Øget brug af videoafhøring af bl.a. voldtægtsofre
4 – Regulering af bødetakster
Vi skal indledningsvis anerkende, at der med det fremsendte lovforslag på flere punkter synes at
blive taget et større hensyn til ofre for forbrydelser. Det er positivt at læse, at flere af punkterne i
det fremsatte lovforslag har forurettedes rettigheder og retsfølelse i fokus. De enkelte punkter giver
anledning til følgende bemærkninger:
HJÆLP VOLDSOFRE
Rådhusstræde 7, 1.
8900 Randers C
Tlf 8641 5900
[email protected]
Facebook – Hjælp Voldsofre
Instagram - hjaelpvoldsofre
www.voldsofre.dk
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0031.png
Ad 1 – Betydningen af lang sagsbehandlingstid
Vi har ved adskillige lejligheder tilkendegivet vores holdning til og erfaring med, hvor stor betydning
det har for de forurettede, at en straffesag behandles hurtigt - både på efterforskningsstadiet og i
retssystemet. Dette er således af stor betydning for den forurettedes retsfølelse og den forurettedes
mulighed for at komme videre med sit liv og lægge den ofte meget ubehagelige oplevelse bag sig.
Vi ser derfor meget positivt på, at der med den indgåede aftale sigtes efter at indføre målsætninger
for sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet på tværs af hele straffesagskæden.
Vi er ikke blinde over for det faktum, at en eventuel tilbagekaldelse af en forsvarerbeskikkelse med
henblik på at sikre en hurtig gennemførelse af en straffesag, kan føles som indgribende overfor den
person, der måtte være tiltalt for en personfarlig forbrydelse. Vi mener imidlertid, at hensynet til
den sigtede/tiltalte må vige for hensynet til hurtig behandling af sagerne til fordel for de forurettede.
I den forbindelse bemærkes, at der i praksis ganske ofte ikke tages hensyn til forurettedes ønske om
en given bistandsadvokat eller for den sags skyld bistandsadvokatens kalender. Det må derfor i
lighed hermed og i ensretningens lys anses for fuld forsvarligt, at der i konkrete sager også sker
tilbagekaldelse af forsvarerbeskikkelse med henblik på at sikre hurtig behandling af en given
straffesag.
Vi er i sagens natur enige i, at det danske retssystem skal leve op til vores forpligtelser i den
Europæiske Menneskerettighedskonvention om behandling af straffesager indenfor en rimelig frist,
dvs. artikel 6.
Artikel 6 har ikke tidligere været specifikt nævnt i straffelovens bestemmelser om hvad der
skal
tillægges vægt ved straffastsættelse, men af noterne til § 82, stk. 1, nr. 13 er det specifikt nævnt, at
bestemmelsen skal ses i lyset af den retstilstand, der har udviklet sig i praksis
”herunder bl.a. i
tilfælde, hvor der har været spørgsmål om, hvorvidt sagsbehandlingstiden har medført en krænkelse
af tiltaltes rettigheder efter Den Europæiske Menneskehedsrettighedskonvention artikel 6, stk. 1”
Vi mener dog ikke, at ophævelse af straffelovens § 82, stk. 1, nr. 13 vil være stridende mod denne
grundlæggende menneskerettighed. Således skal der blandt andet i medfør af straffelovens § 82,
stk. 1, nr. 14 ved straffastsættelsen tages hensyn til, at den strafbare handling er blevet foretaget
lang tid forud for gennemførelse af selve straffesagen mod den tiltalte. Vi fremhæver i den
forbindelse, at straffelovens § 82, stk. 1, nr. 14 jo præcis giver retten mulighed for at foretage en
strafregulering/nedsættelse under samtidig skelen til forbrydelsens karakter, hvori nødvendigvis må
lægge implicit; såfremt der er tale om personfarlig kriminalitet, hvorunder en forurettet har lidt
alvorlig fysisk eller psykisk skade, må dette opvejes overfor hensynet til den tiltalte (nu domfældte).
HJÆLP VOLDSOFRE
Rådhusstræde 7, 1.
8900 Randers C
Tlf 8641 5900
[email protected]
Facebook – Hjælp Voldsofre
Instagram - hjaelpvoldsofre
www.voldsofre.dk
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0032.png
Det forekommer efter vores opfattelse fuldstændig oplagt at få en særskilt bestemmelse i
straffelovens § 82 (således nyt stk. 2), og at det i den forbindelse understreges, at nedsættelse af
straf på grund af lang sagsbehandlingstid
kan
komme i betragtning som formidlende
omstændighed, hvis dette helt konkret er nødvendigt på grund af Danmarks forpligtelser i henhold
til Artikel 6 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Det forekommer efter vores opfattelse oplagt, at der således fremadrettet vil blive foretaget et
bredere perspektiv af, hvorvidt nedsat straf skønnes ”nødvendigt” i stedet for således, som
retstilstanden er i dag, at det nærmest forekommer, at spørgsmålet om nedsat straf på grund af for
lang sagsbehandlingstid opstår pr. automatik – ved at ændre fra et ”skal” til et ”kan”.
Ad 2 – Skærpet straf for trusler
Vi er ikke overraskende af den opfattelse, at alle har behov for et særligt værn mod den risiko for
vold og trusler, som kan være konsekvensen af, at man udnytter sin ytringsfrihed. Vi er fuldstændig
enig med Justitsministeriet i, at der er et særligt behov for et ekstra værn mod risikoen, når det
drejer sig om beskyttelse af personer, der optræder som repræsentanter for offentlige
myndigheder.
Vi er særligt glade for at konstatere, at det ikke blot er repræsentanter for offentlige myndigheder,
der ved lovforslaget vil nyde en særlig beskyttelse. Samfundsdebatten har i den seneste tid i langt
højere grad end tidligere haft fokus på forurettedes møde med politiet, herunder de forurettedes
egentlige mulighed for at kunne dele deres historier i et offentligt forum. Særligt har debatten været
aktuel vedrørende indførelsen af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.
Det har desværre kunne konstateres, at indlæg, der har udtrykt positive eller negative holdninger
over for ændringen af lovgivningen, er blev mødt med hadefulde kommentarer, trusler – sågar på
livet – samt øvrige lignende henvendelser.
Debatten om seksuelle overgreb og vold har – foruden overordnede politiske mål – blandt andet til
formål at opfordre alle, der er udsat for seksuelle overgreb eller vold, til at anmelde disse til politiet.
En sikring af ikke blot enkelte individers ret til at fremkomme med udtalelser i den offentlige debat
samtidig med at forhindre, at andre, der som følge af potentielle trusler udviser tilbageholdenhed
med at udtale sig, er en vigtig sikring af forurettedes rettigheder generelt.
Hos Hjælp Voldsofre ser vi frem til, at der med lovforslaget forhåbentligt skabes et bredere og
tryggere forum for de forurettede, til at kunne tage del i den offentlige debat.
HJÆLP VOLDSOFRE
Rådhusstræde 7, 1.
8900 Randers C
Tlf 8641 5900
[email protected]
Facebook – Hjælp Voldsofre
Instagram - hjaelpvoldsofre
www.voldsofre.dk
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0033.png
Ad 3 – Øget brug af videoafhøring af bl.a. voldtægtsofre
Vi har ved mange lejligheder været i kontakt med ofre for seksuelle overgreb, der er meget
frustrerede over, at en sag trækker i langdrag, og at ventetiden er fyldt med bekymring for den dag,
hvor de skal møde op i retten og ”møde” den tiltalte. Vi finder det derfor meget positivt, at der med
lovforslaget lægges op til øget brug af videoafhøring af ofre for voldtægt, der i langt de fleste tilfælde
vil være meget påvirkede af at skulle sidde og forklare sig om meget sensitive, intime og personlige
forhold.
At der ved lovforslaget lægges op til, at forurettede hurtigt efter politianmeldelsen skal afhøres af
en særligt uddannet afhører, og at afhøringen vil foregå i trygge rammer, må alt andet lige forventes
at forbedre de forurettedes møde med politiet. I undersøgelsen ”Kriminalitetsramte
borgeres
tilfredshed med politiet: (2020)”
1
, fremgår, at voldtægtsofre er den gruppe af forurettede, der er
mest utilfredse med mødet med politiet. Særligt må afhøringen i trygge rammer forventes at føre
til, at forurettede oplever at blive mødt med større empati, hvilket må anses som en særlig vigtig
beskyttelse af forurettede, der befinder sig i en utrolig sårbar position.
Vi kan glædeligt konstatere, at lovforslaget lægger op til at afhøre den forurettede på et tidligt
tidspunkt af sagen. Herved varetages dels hensynet til bevissikring, idet der hurtigt kan iværksættes
efterforskningsskridt af relevans for sagen, dels at forurettede bliver afhørt inden eventuel
behandling iværksættes.
Erfaringsmæssigt kan forurettedes møde i retten i visse tilfælde tjene som et bidrag til at hjælpe
med at lægge episoden bag sig. Så længe mødet i retten alene omhandler, at forurettede skal vedstå
sin forklaring og svarer på supplerende spørgsmål, må denne effekt forventes at være
selvforstærkende, når den – måske endda væsentligste – risiko for retraumatisering ved at skulle
møde, dvs. på ny at skulle erindre hele episoden, tilsyneladende elimineres.
Det bør i den forbindelse bemærkes, at de supplerende spørgsmål fra forsvareren i sagens natur
ikke må have en sådan karakter eller omfang, at forurettede mere fordelagtigt – både af hensyn til
sagens gennemførelse og for varetagelse af hensynet til forurettede – ville kunne have været afhørt
på normal vis. Lovforslaget og de deri indeholdte beskyttelseshensyn til forurettede ville i dette
tilfælde udhules.
En effektiv sikring af varetagelsen af hensynet bag lovændringen fordrer derfor, at dommeren
indtager en særlig aktiv rolle i forbindelse med forurettedes besvarelse af supplerende spørgsmål,
og i den forbindelse afskærer spørgsmål, der har karakter af egentlig genafhøring, jf. retsplejelovens
1
Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet: (2020), Rigspolitiet, Politifag-
ligt udviklingscenter & Koncernudvikling, s. 7.
HJÆLP VOLDSOFRE
Rådhusstræde 7, 1.
8900 Randers C
Tlf 8641 5900
[email protected]
Facebook – Hjælp Voldsofre
Instagram - hjaelpvoldsofre
www.voldsofre.dk
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0034.png
§ 864. Det kan dog ikke endeligt udelukkes, at forurettede i visse tilfælde vil blive udspurgt i en
sådan grad, at deltagelse som vidne reelt set forlænges i forhold til en sædvanlig afhøring.
Erfaringsmæssigt kan forurettedes deltagelse i retssagen være retraumatiserende i en sådan grad,
at det påvirker gennemførelsen af de erstatningssager, der i langt overvejende grad følger
afslutningen af straffesager. Særligt kan forurettedes afgivelse af vidneforklaring påvirke
udredningen og vurderingen af eventuelle psykiske varige mén; og deraf afledte erhvervsevnetab.
Dette gør sig særligt gældende i de tilfælde, hvor en eventuel ankesag først kan gennemføres flere
år efter, at det seksuelle overgreb er begået.
Vi har i flere tilfælde set eksempler på, at det stress og pres, der lægges på forurettede ved at skulle
genfortælle (hele) episoden fører til, at eventuelle afklaringsforløb må standses, revurderes, eller
endog ikke kan tillægges betydning, idet forurettedes tilstand ikke har kunne afklares. Det samme
gør sig gældende i de tilfælde, hvor forklaringen forlænger igangværende behandlingsforløb eller
sygemeldinger.
Det må overordnet anses som overordentlig positivt, at lovforslaget dermed – ganske vist utilsigtet
– potentielt kan få den indirekte virkning, at efterfølgende erstatningssager kan afsluttes hurtigere.
Selv hvis det skulle vise sig nødvendigt at skulle besvare supplerende spørgsmål, må det – som det
fremgår af lovforslaget – anses for en noget lempeligere form for afgivelse af forklaring; i visse
tilfælde er det end ikke utænkeligt, at der ikke vil være supplerende spørgsmål at stille.
Den praktiske gennemførelse af straffesagerne med videoafhøringer giver anledning til
overvejelser. Der lægges i forslaget op til, at forklaringen afspilles under forurettedes
tilstedeværelse, hvorefter forurettede sandhedsformanes og skal vedkende/ikke vedkende sig sin
forklaring. Herefter gives forurettede mulighed for at komme med supplerende bemærkninger,
tilføjelser eller rettelser til sin forklaring, hvorefter der kan stilles supplerende spørgsmål. Den
praktiske gennemførelse kan i realiteten føre til, at afhøringen af forurettede vil tage længere tid,
hvilket i forlængelse heraf kan øge sagspresset på domstolene. Det større sagspres vil alt andet lige
føre til længere berammelsestider, hvorved sagerne kan trække i langdrag; hensynet til forurettede
vil i en sådan situation ikke varetages.
Vi er i langt overvejende grad af den overbevisning, at lovforslaget har potentiale til væsentligt at
forbedre de forurettedes oplevelse med retssystemet, samt potentielt at kunne bidrage til at
forkorte den typisk årelange efterfølgende erstatningssag.
HJÆLP VOLDSOFRE
Rådhusstræde 7, 1.
8900 Randers C
Tlf 8641 5900
[email protected]
Facebook – Hjælp Voldsofre
Instagram - hjaelpvoldsofre
www.voldsofre.dk
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0035.png
Ad 4 – Regulering af bødetakster
Vi har noteret os, at der lægges op til regulering af bødetaksterne ved ændring af en bestemmelse
i færdselsloven. Dette punkt giver ikke anledning til bemærkninger fra vores side.
Med venlig hilsen
HJÆLP VOLDSOFRE
Talsperson Helle Hald, advokat (H), partner i SIRIUS advokater
HJÆLP VOLDSOFRE
Rådhusstræde 7, 1.
8900 Randers C
Tlf 8641 5900
[email protected]
Facebook – Hjælp Voldsofre
Instagram - hjaelpvoldsofre
www.voldsofre.dk
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0036.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail:
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 9132 5719
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 21/02430-2
20. SEPTEMBER 2021
HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV
OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN, RETSPLEJELOVEN
OG FÆRDSELSLOVEN
Justitsministeriet har ved e-mail af 23. august 2021 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast
til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og
anklagemyndighedens økonomi 2021-2023).
Instituttet har bemærkninger til følgende dele af lovudkastet:
- forslag om strafskærpelse for trusler mod ytringsfriheden (punkt
1),
- forslag om videoafhøring af voldtægtsofre (punkt 2),
- forslag om at udvide sager omfattet af en yderligere
begrænsning ift. valg af beskikket forsvarer (punkt 3), og
- mangel på ligestillingsvurdering (punkt 4).
1. STRAFSKÆRPELSE FOR TRUSLER MOD
YTRINGSFRIHEDEN
Det foreslås i lovudkastet at skærpe straffen for trusler om vold, som
har baggrund i forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat eller i
øvrigt har til formål at forhindre forurettede i at gøre brug af sin
ytringsfrihed i den offentlige debat (forslag til straffelovens § 119, stk.
3, 2. pkt. og § 266, stk. 2). Ifølge bemærkningerne til lovforslaget skal
strafskærpelsen medføre, at der som udgangspunkt sker en fordobling
af strafniveauet i forhold til den straf, der ellers ville være fastsat af
domstolene i overensstemmelse med gældende praksis for tilsvarende
trusler (lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.2.3).
Lovudkastet vil således ikke medføre, at yderligere gerninger bliver
gjort strafbare. Der er i stedet tale om, at straffen for på en bestemt
måde at overtræde to bestemmelser i straffeloven fordobles. Det er
ligeledes allerede efter gældende ret en skærpende omstændighed,
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0037.png
hvis gerningen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den
offentlige debat (straffelovens § 81, nr. 7).
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har flere gange udtalt, at
trusler om eller tilskyndelse til vold i de alvorligste tilfælde kan anses
som misbrug af ytringsfriheden efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 10, og derfor ikke er
beskyttet af konventionen, jf. EMRK artikel 17. Det samme gælder bl.a.
hadefulde ytringer og opfordringer til racediskrimination. Det er derfor
tilladt at foretage indgreb over for sådanne ytringer. Selv hvor der ikke
er tale om misbrug af ytringsfriheden, vil en stat – under visse
betingelser – kunne begrænse voldelige ytringer efter EMRK artikel 10,
stk. 2.
1
Instituttets undersøgelse
Hadefulde ytringer i den offentlige online
debat
fra 2017 viste, at en del beskeder på to store nyhedsmediers
Facebook-sider var hadefulde, og at mange mennesker afstår fra at
deltage i debatten på grund af den hårde tone. Desuden viste
undersøgelsen, at kvinder afholder sig fra at deltage i debatten i langt
højere grad end mænd.
2
Dette billede blev bekræftet i instituttets undersøgelse
Demokratisk
deltagelse på Facebook
fra april 2019, som også viste, at kvinder oftere
holder sig væk fra debatten på grund af den hårde og negative
debattone. Mænd er oftere afsendere af og modtagere på
nedsættende eller krænkende kommentarer, men kvinder oplever tre
gange så ofte som mænd, at de krænkende og nedsættende
kommentarer handler om deres køn frem for f.eks. politisk holdning.
3
Endelig viste en undersøgelse gennemført af analyseinstituttet Epinion
for instituttet i 2019, at 72 procent af kandidaterne til folketingsvalget i
2019 oplevede chikane og trusler under valgkampen.
4
1
Se blandt andet Peer Lorenzen m.fl., Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention med kommentarer art. 10-59, 3.
udgave, 2011, side 802, 837 og 1015.
2
Institut for Menneskerettigheder, Hadefulde ytringer i den offentlige
online debat, 2017, side 58 og 88. Tilgængelig på:
https://menneskeret.dk/udgivelser/hadefulde-ytringer-paa-facebook.
3
Institut for Menneskerettigheder, Demokratisk deltagelse på
Facebook, 2019, side 43ff. Tilgængelig på:
https://menneskeret.dk/udgivelser/demokratisk-deltagelse-paa-
facebook.
4
Epinion for Institut for Menneskerettigheder, Undersøgelse af chikane
og trusler mod folketingskandidater 2019, 2019. Tilgængelig på:
2/6
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0038.png
Hadefuld tale, chikane og trusler om vold kan altså medvirke til at
begrænse deltagelsen i den offentlige debat, og det er et demokratisk
problem, som især rammer kvinder.
Instituttet finder det derfor positivt, at der tages skridt til at styrke
beskyttelsen af ytringsfriheden. Instituttet ønsker dog at bemærke, at
straf ikke kan stå alene, og bør følges op med andre initiativer. I
udspillet
Sociale mediers ansvar
fra august 2021 anførte regeringen
selv, at der er behov for en national koordineret indsats, hvor børn og
unge samt forældre, lærere og andre voksne omkring dem lærer om,
hvad de bør gøre for at passe bedre på hinanden og sig selv på nettet.
5
Efter instituttets opfattelse bør denne indsats dog ikke kun rette sig
mod børn og unge, men befolkningen som helhed.
6
Instituttet for Menneskerettigheder anbefaler
,
at der vedtages en
national handlingsplan om digital dannelse, som indeholder
målrettede tiltag for alle aldersgrupper (børn, unge, voksne og
ældre), f.eks. informationskampagner om grundlæggende
rettigheder online og anmeldelsesmuligheder samt undervisning om
digital adfærd i grundskoler, ungdomsuddannelser og
læreruddannelser med videre.
2. VIDEOAFHØRING AF VOLDTÆGTSOFRE
Med lovudkastets § 2, nr. 1, foreslås det at udvide adgangen til
videoafhøring i forbindelse med straffesager til at omfatte
voldtægtsofre på 15 år eller derover. Videoen skal kunne forevises
under sagens behandling i retten som en del af bevisførelsen. Med
lovudkastets § 2, nr. 4, foreslås det dog samtidig, at forurettede, som er
blevet videoafhørt, skal have pligt til at møde som vidne i retten, vedstå
sig sin videooptagede forklaring og svare på supplerende spørgsmål.
Forurettede vil således ikke være fritaget fra at afgive forklaring efter
retsplejelovens § 172 a.
https://menneskeret.dk/nyheder/folketingskandidater-oplever-
chikane-trusler.
5
Regeringen, Sociale mediers ansvar – skærpede krav til sociale medier
og digital dannelse af børn og unge, 2021, side 13.
6
Institut for Menneskerettigheder, Demokratisk deltagelse på
Facebook, 2019, side 76. Tilgængelig på:
https://menneskeret.dk/udgivelser/demokratisk-deltagelse-paa-
facebook.
3/6
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Instituttet finder det positivt, at adgangen til videoafhøring i
straffesager udvides til at omfatte voldtægtsofre på 15 år eller derover.
Instituttet henviser til pkt. 2.3.2.1 i lovudkastets almindelige
bemærkninger, hvor det bl.a. fremgår, at psykologer og flere ofre for
voldtægt har peget på, at gentagne afhøringer, herunder navnlig
vedrørende de seksuelle handlinger i voldtægten, har virket
traumatiserende, og at videoafhøringen kan bidrage til, at forurettede i
en række voldtægtssager fremadrettet skal fortælle færre gange i
detaljer om de seksuelle handlinger forbundet med voldtægten.
Samtidig bemærker instituttet, at princippet om bevisumiddelbarhed er
et grundlæggende princip i strafferetsplejen, og at tiltalte i straffesager
har ret til at føre og afhøre vidner, herunder at afhøre vidner, der føres
imod vedkommende, jf. EMRK artikel 6, stk. 3, litra d.
Dette taler for, at den tiltalte har ret til at få mulighed for at afhøre
offeret. Det følger desuden af retsplejelovens § 745 e, stk. 2, at tiltaltes
forsvarer skal være til stede under videoafhøringen, dog uden for
afhøringsrummet. Forsvareren får her mulighed for at overvære
afhøringen og stille spørgsmål til offeret via den særligt uddannede
polititjenestemand, som foretager afhøringen.
Samlet set finder instituttet således, at lovudkastet er udtryk for en
rimelig balance mellem hensynet til at skåne offeret på den ene side og
den tiltaltes retssikkerhed på den anden side.
3. BEGRÆNSNING I DET FRIE FORSVARER VALG
Med lovudkastet foretages en mindre, sproglig ændring af
retsplejeloven med det formål at ændre i bemærkningerne til
bestemmelsen for at udvide antallet af sagstyper, hvor en person som
udgangspunkt ikke kan beskikkes til forsvarer, hvis det medfører en
forsinkelse af sagen, som enten 1) forsinker sagen i mere end 3 uger,
eller 2) forsinker sagen mere end 2 uger i de tilfælde, hvor retten har
foreslået at passende antal tidspunkter for hovedforhandlingen (forslag
til mindre justering af retsplejelovens § 735, stk. 3, nr. 2).
De skærpede frister på henholdsvis 2 og 3 ugers forsinkelse af sagen i
forhold til begrænsning af forsvarerbeskikkelse blev indført med en
ændring af retsplejeloven i 2018. Instituttet gav i sit høringssvar til
ændringen i 2018 udtryk for, at det er vigtigt at holde fast i, at
udgangspunktet er, at den sigtede selv har ret til at vælge sin forsvarer,
og at afvisning heraf – med henvisning til en hurtigere behandling af
straffesagen – bør have undtagelsens karakter. Instituttet anbefalede i
4/6
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0040.png
lyset heraf, at det i bemærkningerne til loven blev præciseret, at retten
i den konkrete sag skal skønne om nægtelse af forsvarerbeskikkelse er
nødvendig af hensyn til sagsbehandlingen.
7
Forslaget i lovudkastet vil betyde, at det fremover vil være væsentligt
flere bestemmelser i straffeloven, hvor de skærpede frister på
henholdsvis 2 og 3 ugers forsinkelse finder anvendelse, og hvor den
sigtede således kan blive begrænset i sit valg af en bestemt forsvarer.
Det følger af menneskeretten, at der i den enkelte sag skal være
relevant og tilstrækkelige grunde til, at hensynet til en hurtigere
sagsbehandling må tilsidesætte hensynet til den sigtedes ret til selv at
vælge forsvarer.
8
Der bør derfor overlades domstolene et vist skøn med
hensyn til at vurdere, om det i den enkelte sag er nødvendigt at
tilsidesætte den sigtedes ønske om beskikkelse af en bestemt forsvarer
af hensyn til en hurtigere behandling af sagen.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i
bemærkningerne til lovudkastet præciserer, at retten i den konkrete
sag skal skønne om nægtelse af forsvarerbeskikkelse er nødvendig
af hensyn til sagsbehandlingstiden.
Instituttet har ikke mulighed for at vurdere konsekvenserne af
forslaget, idet det ikke i lovudkastet fremgår, i hvor mange sager
ændringen forventes at få den betydning, at sigtede begrænses i sit valg
af en bestemt forsvarer. Instituttet kan derfor ikke vurdere den
generelle betydning for sigtedes reelle adgang til selv at vælge
forsvarer.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet i
bemærkningerne til lovudkastet estimerer antallet af sager, som
ændringen forventes at få betydning for.
4. LIGESTILLINGSVURDERING
Afslutningsvis bemærkes, at lovudkastet ikke indeholder en
ligestillingsvurdering. Alle lovforslag, som har væsentlige
7
Institut for Menneskerettigheder, Høring over udkast til lovforslag om
ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i
straffesager), 13. februar 2018, side 3, tilgængelig her,
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/nedbringelse-
sagsbehandlingstiden-straffesager.
8
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Croissant mod
Tyskland, dom af 25. september 1992, sagsnummer 13611/88, præmis
29.
5/6
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
ligestillingsmæssige konsekvenser, skal indeholde en
ligestillingsvurdering, uanset om der er tale om positive eller negative
konsekvenser. Der henvises til Justitsministeriets vejledning om
lovkvalitet afsnit 2.8.12.1.
Som beskrevet ovenfor under punkt 1 afholder kvinder sig oftere end
mænd fra at deltage i den offentlige debat på grund af den hårde tone i
debatten. Kvinder er også oftere ofre for voldtægt end mænd. Da dele
af lovudkastet vil bidrage til at imødegå disse problemer, har det
væsentlige ligestillingsmæssige konsekvenser.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet
foretager en ligestillingsvurdering af lovudkastet, hvilket i dette
tilfælde er relevant, da dele af lovudkastet indeholder
ligestillingsfremmende tiltag.
Der henvises til Justitsministeriets sagsnr. 2021-0090-2864.
Med venlig hilsen
Mikkel Lindberg Laursen
SPECIALKONSULENT
6/6
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0042.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Journalnummer: 2021-0090-2864
Bemærkningerne er sendt til
[email protected]
Dato: 20.09.2021
Høringssvar til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af
initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023)
Dette høringssvar afgives på vegne af både ITD
–
Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
og ITD Arbejdsgiver. Begge organisationer vil gerne takke for muligheden for at komme med
bemærkninger til høringen. I det følgende benævnes ITD og ITD Arbejdsgiver samlet under betegnelsen
”ITD”. 
ITD´s høringssvar angår den tilsigtede begrænsning i brugen af strafnedsættelse som følge af for lang
sagsbehandlingstid ved ophævelse af straffelovens § 82, nr. 13 og indsættelsen af et nyt stk. 2 i samme
bestemmelse. Efter den nye bestemmelse vil sagsbehandlingstiden alene vil kunne udgøre en
formildende omstændighed i det omfang, straffastsættelsen ellers ville stride mod artikel 6 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention om behandling af sagen inden for en rimelig frist.
Transportbranchen er kendetegnet ved et meget højt niveau af regulering, kontrol og sanktioner. Såvel
virksomheder som lønmodtagere risikerer store bøder, fængsel og inddragelse af godskørselstilladelse
eller frakendelse af førerretten.
Det er selvsagt yderst belastende for såvel virksomhed som ansat, hvis der gennem længere tid skal være
uvished om udfaldet af en straffesag, der kan have store økonomiske konsekvenser, herunder fjerne
deres respektive eksistensgrundlag.
ITD mener, at det er af afgørende betydning, at man ikke fjerner myndighedernes incitament til at
gennemføre en grundig sagsbehandling uden unødige forsinkelser. Det skal have en mærkbar
konsekvens for strafudmålingen, hvis en sag trækker ud, uden at den anklagede har nogen del i
forsinkelsen.
ITD opfordrer til, at der samtidig med begrænsningen af strafnedsættelse m.v. for lang
sagsbehandlingstid også fokuseres på at sikre en hurtig og smidig sagsbehandling, således at tilfælde af
lang sagsbehandlingstid begrænses mest muligt.
Med venlig hilsen
ITD
1
/
1
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0043.png
Københavns Byret
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Præsidenten
Domhusel. Nytorv 25
1450 København K.
Tlf. 99687015
CVR 2! 659509
adin.khh dornstol.dk
J.nr.
21/19971
Den 20. september 2021
Under henvisning til Justitsministeriets skrivelse at 27. august 2021 vedrørende høring over
udkast til forslag til lov om ændring af stratfeloven, retsplejeloven og tærdselsloven (Imple
mentering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023) skal
jeg på Byretspræsidenternes vegne oplyse, at Byretterne kan henholde sig til Dommerforenin
gens besvarelse.
Det skal dog samtidig understreges, at prioritering at det øgede antal sager utvivlsomt vil med
tøre, at andre sager vil skulle nedprioriteres, medmindre domstolene tiltøres de nødvendige
ressourcer.
Byretterne er indstillet på at medvirke til at tastsætte realistiske målsætninger tor sagsbehand
lingstiden i sager om personfarlig kriminalitet, så der kan sikres en ensartet prioritering på
tværs at hele straffesagskæden.
Præciseringen i forarbejderne at, at bestemmelserne i retsplejelovens
§
735, og 736, vedrø
rende forsvarerbeskikkelse i særlig grad finder anvendelse i sager om persontarlig kriminalitet,
er en logisk konsekvens at prioriteringen.
Det skal dog understreges, at det også er en torudsætning, at anklagemyndigheden ikke kun
prioriterer at udtærdige anklageskrifter og dermed optylde deres egne mål. Det er påkrævet, at
anklagemyndigheden også prioriterer at sikre, at sagerne er klar til berammelse, når de frem-
sender anklageskrifter og sagens øvrige akter til retterne, ligesom anklagemyndigheden må
atsætte de tornødne jurister til at møde i sagerne, således at disse ikke skal udsættes og om
berammes. Denne torudsætning bør også fremgå af bemærkningerne til lovtorslaget.
Der henvises til J.nr. 2021-0090-2864.
Med ven
Sø
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0044.png
Formand: Kristian Mølgaard
Justitsministeriet
[email protected]
Solbjergvej 3, 2.
2000 Frederiksberg
20 64 44 23
[email protected]
Sekretariat: Peter Trudsø
Farvergade 27 D, 1. sal
1463 København K
28 13 64 95
[email protected]
www.lffa.dk
20. september 2021
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (Imple-
mentering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023)
Justitsministeriet har med mail af 23. august 2021 bedt om blandt andet Landsforeningen af Forsvarsadvoka-
ters (LFFA) eventuelle bemærkninger til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdsels-
loven.
Lovforslaget har været drøftet i LFFA’s bestyrelse.
Ved lovforslaget indskrænker man muligheden for at tillægge langvarig sagsbehandling betydning i strafned-
sættende retning.
LFFA noterer indledningsvist, at straffesagens gang helt overordnet styres af staten gennem tilførsel af midler
til politi, anklagemyndighed, domstolssystemet og kriminalforsorgen.
Spørgsmålet om straffesagens gang og den tidsmæssige udstrækning af denne har gennem mange år været
debatteret, uden at der tilsyneladende er fundet en løsning på at håndtere betydningen af fx sagens over-
gang fra en myndighed til en anden. Dette uanset at der i praksis ses dispositioner, som primært må tilskrives
den enkelte myndigheds ønske om ikke at blive registreret for sagsbehandlingstiden. Der er gennem de se-
nere år taget en række tiltag i forhold til afbeskikkelse af forsvarere mv., ligesom der er opstillet frister i rets-
plejeloven, for at sagerne fremmes. Fænomenet er ikke nyt, men der synes at være et meget snæver fokus
på den forholdsvis lille del af processen, som kan tilskrives forhold uden for myndighederne, fremfor en
grundlæggende stillingtagen til det problem, som skyldes, at der ikke er tilstrækkelige ressourcer eller enty-
digt defineret ansvar hos myndighederne for sagernes fremme.
I betænkning 1492/2007 om begrænsning af langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger gengives på side
73 ff. de mange betænkninger og initiativer, som har været om spørgsmålet siden 1974, herunder bl.a. Rets-
plejerådets betænkning 825/1977 om retternes kompetence og arbejdsform med straffesager. Der er siden
afgivet mange betænkninger, ligesom der er foretaget en række overvejelser om sagens fremme.
De senere år har fokus navnlig rettet sig mod forsvarsadvokaterne og muligheden for afbeskikkelse af disse.
Det synes imidlertid at være udtryk for en fokusering på noget, som reelt udgør en relativt lille del af den
langvarige sagsbehandling og ofte med svært forståelige resultater til følge.
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
Landsforeningen af
Forsvarsadvokater
Se fx TfK.2021.119, hvor der i retten bruges to måneder på berammelse af sagen, men hvor en forsinkelse på
én dag betyder, at der ikke kan beskikkes ny forsvarer.
Se ligeledes dissensen i TfK.2018.262, hvoraf det fremgår, at selve anvendelsen af de afsatte dage synes me-
get dårligt udnyttet, hvorefter der beskikkes en ad hoc forsvarer, fordi der skal findes ekstra dage til færdig-
gørelse af retsmødet.
Tankerne bag en effektiv gennemførelse af retssagerne har fra starten af 1970’erne været hensynet til både
forurettede og den tiltalte, således som det blandt andet kommer til udtryk i betænkning 1492/2007, side
105:
”Navnlig for den, som en mistanke om et alvorligt strafbart forhold retter sig imod, kan ubehaget ved
sagen og uvisheden med hensyn til dens tidsmæssige udstrækning, udfald og konsekvenser være en be-
tydelig belastning og også en hindring for iværksættelse af tiltag, der kan bringe den pågældende vi-
dere i livet. Dette hensyn må efter udvalgets opfattelse tillægges betydelig vægt i forbindelse med be-
stræbelser på at fremme behandlingen af straffesager, men også af hensyn til den forurettede og sam-
fundsmæssige hensyn taler for at sikre hurtig behandling af straffesager.”
LFFA skal opfordre til, at man politisk genovervejer det fremsatte lovforslag, idet lovforslaget fjerner incita-
mentet fra samfundets side til at sikre, at sagerne fremmes med fornøden hurtighed. Lige som ventetiden på
sagens afgørelse for mange domfældte reelt har været en større belastning end retssagen. Det er her cen-
tralt at huske på, at reglerne allerede nu ikke finder anvendelse på den sigtede eller tiltalte, som bevidst fore-
tager alle mulige krumspring for ikke at havne i retten.
Lovforslaget synes derved at have en betydelig slagside ved, at den ulempe og belastning som ventetid udgør
lastes den part, der ikke kan påvirke sagsbehandlingstiden, samtidig med at incitamentet til at fremme sags-
behandlingstiden fjernes fra den part, der kan påvirke sagsbehandlingstiden.
Lovforslaget vil herved tillige ramme almindelige mennesker, fx unge som har været i en ofte kortvarig skæv
løbebane og herefter år senere er påbegyndt arbejde eller studier, eller måske netop har udskudt sådanne,
for ikke på et senere tidspunkt at skulle fortælle en ny arbejdsgiver om den verserende sag.
Samfundet kan alene have én interesse i forhold til behandlingen af straffesager. Det er, at sagerne gennem-
føres hurtigst muligt. LFFA skal opfodre til, at der sikres tilstrækkelige ressourcer til dette i stedet for, at man
gennemfører bestemmelserne i §§ 82 og 83.
I relation til bemærkningerne til lovforslagets ændring af til Retsplejelovens §§ 735 og 736, finder Landsfore-
ningen af Forsvarsadvokater, at vægtningen af hvilke tidsmæssige forsinkelsesudsigter, der skal foreligge for
at nægte beskikkelse er meget uproportionale med sagernes øvrige/samlede sagsbehandlingstid. Det fore-
kommer således helt urimeligt, helt uden hensyntagen til, hvilken sagsbehandlingstid sagen har haft ved sin
hidtidige behandling, at fastsætte (meget korte) faste frister for specifikt denne enkelte del af sagsbehand-
lingen.
I relation til bemærkningerne til lovforslagets ændring af § 745 e, stk. 1, gennem indsættelse af nyt nr. 5,
synes formuleringen om, hvorvidt der skal beskikkes forsvarer uklar. Det findes således ikke hensigtsmæssigt,
hvis forsvarerbeskikkelse eller ej skal bero på (politiets?) formodning om, hvorvidt den endnu ikke afgivne
videoforklaring vil skulle anvendes under en senere hovedforhandling.
Med venlig hilsen
Kristian Mølgaard
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0046.png
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0047.png
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0048.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
RIGSADVOKATEN
FREDERIKSHOLMS KANAL 16
1220 KØBENHAVN K
TELEFON: 7268 9000
FAX: 7268 9004
E-MAIL: [email protected]
www.anklagemyndigheden.dk
DATO 17. september 2021
JOURNAL NR.
RA-2021-3200602-14
SAGSBEHANDLER: MKF/
Rigsadvokatens bemærkninger til lovforslag om
implementering af initiativerne i aftale om politiets og
anklagemyndighedens økonomi 2021-2023
Justitsministeriet har ved høring af 23. august 2021 anmodet Rigsadvokaten om en
udtalelse om lovforslag om implementering af initiativerne i aftale om politiets og
anklagemyndighedens økonomi 2021-2023.
Rigsadvokaten skal i den anledning bemærke følgende:
Ad § 2, nr. 1 og 4 – videoafhøring af voldtægtsofre
Rigsadvokaten bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at forsvareren vil have adgang
til at begære genafhøring af forurettede under efterforskningen. Det er i de specielle
bemærkninger til § 2, nr. 4, anført, at det ved vurderingen af, om en for sen anmodning
om genafhøring skal imødekommes, skal indgå, at de spørgsmål, som forsvareren
forhindres i at stille ved en (sen) genafhøring, formentlig vil blive stillet under
hovedforhandlingen i stedet.
Rigsadvokaten finder, at denne adgang til kontradiktion under efterforskningen er
væsentlig, hvis hensynet om at skærme forurettede mod genafhøring i retten skal kunne
tilgodeses. Rigsadvokaten har i den forbindelse også noteret sig, at det fremgår af
lovforslaget, at de supplerende spørgsmål, der stilles i retten, ikke bør have karakter af
en egentlig genafhøring, hvilket indebærer, at spørgsmål til forhold, der efter rettens
1
Page 1 of 2
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
vurdering er tilstrækkeligt belyst ved videoafhøringen, bør afskæres i medfør af
retsplejelovens § 864, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 1.
Rigsadvokaten bemærker endvidere, at det fremgår af de specielle bemærkninger til §
2, nr. 4, at forurettede har mulighed for at fravælge videoafhøring og i stedet afgive fuld
forklaring i retten, men at forurettede, der vælger at lade sig videoafhøre, skal vejledes
om, at afspilning af videoen i retten
som udgangspunkt
ikke efterfølgende vil kunne
fravælges. Rigsadvokaten ser i den forbindelse gerne, at det overvejes at præcisere i
lovforslaget, hvilke hensyn der eventuelt kan begrunde, at dette udgangspunkt fraviges.
Rigsadvokaten bemærker endelig, at det fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.3.1, at der
ikke lægges op til at ændre den eksisterende rolle for forsvareren i sager om
videoafhøring. Det kan i den forbindelse overvejes at tydeliggøre, hvilke nærmere
rettigheder og forhold, der ikke forudsættes ændret i den foreslåede ordning.
Rigsadvokaten har ikke bemærkninger til lovforslagets øvrige dele.
Med venlig hilsen
Jessika Boje Heltberg Auken
Fg.vicestatsadvokat
2
Page 2 of 2
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0050.png
From:
[email protected] <[email protected]>
Sent:
27-08-2021 12:58:09 (UTC +02)
To:
£Strafferetskontoret (951s18) <[email protected]>
Subject:
SV: Høring over forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets anklagemyndighedens økonomi 2021-
2023) 2021-0090-2864
Justitsministeriet har den 23. august 2021 sendt forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
færdselsloven i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.
101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten
eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir. +45 33 92 85 73
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Fra:
Justitsministeriet <[email protected]>
Sendt:
23. august 2021 16:26
Emne:
Høring over forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven
(Implementering af initiativer i aftale om politiets anklagemyndighedens økonomi 2021-2023) 2021-0090-
2864
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0051.png
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0052.png
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0053.png
Notat
Dato: 17-09-2021
Koncernøkonomi-
Service
og
Høringssvar vedr. Forslag til Lov om ændring af
straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven
Rigspolitiet har den 23. august 2021 fået udkast til Forslag til Lov om ændring af straffe-
loven, retsplejeloven og færdselsloven i høring. Rigspolitiet skal bemærke følgende:
I afsnit 2.5 indgår følgende formulering:
”I 2019 blev i størrelsesordenen 650.000 overtræ-
delser af færdselsloven afgjort med bødeafgørelser, hvilket er på niveau med det gennem-
snitlige antal bøder for overtrædelser af færdselsloven pr. år. Langt størstedelen af disse
bødeafgørelser (ca. 8 ud af 10) vedrører hastighedsovertrædelser.”
Rigspolitiet bemærker, at der har været drøftelser mellem Rigsadvokaten og Rigspolitiet,
hvor Rigsadvokaten anmodede Rigspolitiet om at verificere disse oplysninger. Rigspolitiet
kunne ikke umiddelbart verificere oplysningerne, da de data, som Rigsadvokatens analyse
byggede på, var udviklet til et helt andet formål og ikke var kvalitetssikret.
I afsnit 3 indgår følgende formuleringer:
”Til forslaget om videoafhøring af voldtægtsofre er
der med Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi afsat finansiering på 10,0
mio. kr. i 2021 og 13,7 mio. kr. årligt i 2022-2023 til politiet og anklagemyndigheden. Det
bemærkes, at der forventes yderligere udgifter for anklagemyndigheden forbundet med
forslaget, som i udgangspunktet vil skulle afholdes inden for anklagemyndighedens eksi-
sterende økonomiske ramme.”
Rigspolitiet er enig i den afsatte finansiering, men det bemærkes, at forslaget både inde-
holder yderligere udgifter for politiet og anklagemyndigheden, som skal afholdes inden for
både politiets og anklagemyndighedens eksisterende økonomiske ramme.
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0054.png
Til
Justitsministeriet
[email protected]
Sagsnr. 2021-0090-2864
Den 16. september 2021
Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om
politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023)
Rådet for Sikker Trafik har modtaget ovenstående i høring og har følgende
bemærkninger til forslaget vedr. hævelse af bøderne for hastighedsovertrædelser:
Rådet for Sikker Trafik bakker fuldt ud op om, at bøderne for at køre for stærkt
stiger med ca. 20 %. Det er 10 år siden, bødetaksterne for at overtræde
Færdselsloven sidst blev reguleret, og det er vigtigt, at bødestørrelserne følger
prisudviklingen, så bøderne kan mærkes af bilisterne, når de overtræder loven. Der
er alt for mange bilister, der kører for stærkt, og for høj fart er årsag til mange
dræbte og kvæstede i trafikken hvert eneste år.
Der er imidlertid mange andre forseelser i trafikken, som også er farlige. Det gælder
fx at køre over for rødt, have defekte bremser, køre uden lys på cyklen, bruge
håndholdt mobil under kørslen, køre mod færdselsretningen, undlade at spænde
børn fast i bilen m.fl. Bøderne for disse forseelser er heller ikke blevet reguleret i de
seneste 10 år.
Rådet for Sikker Trafik finder på den baggrund, at det bør overvejes mere generelt
at hæve bøderne med 20 %, således at det kommer til at gælde alle trafikfarlige
overtrædelser af Færdselsloven og ikke kun hastighed. På den måde sikres
samtidig logisk sammenhæng og egalitet i bødernes størrelse på tværs af de
forskellige forseelser. Og den forebyggende effekt vil være større
–
selvfølgelig
forudsat at politiet fastholder kontrolniveauet.
Med venlig hilsen
Mogens Kjærgaard Møller
Administrerende direktør
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0055.png
Til Justitsministeriet
HØRINGSSVAR
Dato: 13. september 2021
Kontor: Sekretariatet
Sagsbeh.: SBM
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven
og færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om
politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023)
Rådet for Etniske Minoriteter har ingen bemærkninger til det udsendte.
Med venlig hilsen
Halima El Abassi
Forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter
Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter
Carl Jacobsens Vej 39
2500 Valby
Telefon: 72 14 24 00
Mail:
[email protected]
Web: www.rem.dk
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0056.png
21. september 2021
SOS Racisme
Nørre Allé 7
2200 København N.
[email protected]
www.sosracisme.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om
politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023) Sagsnr. 2021-0090-2864
Til Strafferetskontoret
[email protected]
SOS Racisme har set lovforslaget på Høringsportalen!
SOS Racisme er kede af, at vi ikke har fået det tilsendt i høring, da især Straffelovens § 266
vedrører mange minoritetsdanskere, der har været udsat for trusler. Vi har kun bemærkninger til
denne del af lovforslaget. Derfor kommer høringssvaret først 21. september.
For det første skal personer med valgret have lov til at stille op til alle demokratiske valg i
Danmark og føre kampagne for dem selv og deres parti, uanset hvilken hudfarve, de har. For det
andet skal beskyttelsen såvel af politikere som offentligt ansatte som andre dele af befolkningen
vejes op mod andre love og konventioner, som omhandler beskyttelse mod racisme. Derfor er vi
kede af - og forundrede over - at man ikke samtidig har lagt vægt på FN’s Konvention om
eliminering af alle former for racediskrimination m.v., som jo begrænser ytringsfriheden, og på
FN’s Konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab, - og på Straffelovens § 266b.
Mange minoritetsdanskere, der er aktive i politik eller stiller op til Kommunalvalg eller
Folketingsvalg eller er valgt til Folketinget oplever hyppigt racistiske nedsættende bemærkninger,
trusler og overgreb. Det har ført til en kampagne, der startede sidste forår: ”Vi fortier ikke”, der
bl.a. var forudgået af et Folketingsmedlems pres på en politimand, der arbejdede i Vollsmose, men
som blev flyttet derfra fem dage efter et politisk pres i et samråd. Flere andre med
minoritetsbaggrund.
Vi mener også, at man i retssager om forbrydelser efter § 266 rettet mod såvel majoritetsdanskere
som minoritetsdanskere, bør tage i betragtning, om det er sket i forbindelse med, at den, som har
fået generet sin ytringsfrihed selv overtræder § 266 og § 266b.
Vi har jo de seneste 3 år set, at en stor del af politiets beskyttelsesindsats for ytringsfriheden har
omhandlet en majoritetsdansker, der har overskredet racismeparagraffen flere gange, og nylig i
Landsretten er idømt sin anden betingede frihedsstraf for flere overtrædelser heraf. Der er ikke
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
påtaleret for private eller foreninger i forhold til overtrædelser af Straffelovens § 266b. Den store
indsats for at beskytte den omtalte persons ytringsfrihed kan udlægges som statslig støtte til
udbredelse af opfordringer til racisme i strid med Racediskriminationskonventionen. Efter SOS
Racismes mening, er minoritetsdanskere og muslimer aktuelt alt for ringe beskyttet imod racisme,
og mens den omtalte person med sine provokationer - ofte tæt foran ansigtet på den, han
forulempede - har bevirket at flere forulempede minoritetsdanskere har udført en strafbar
handling, og har fået lange fængselsstraffe og i nogle tilfælde er udvist herfor, er den pågældende
initiativtager til uroen sluppet langt billigere.
I Danmark er der en ekstrem tilbageholdenhed i forhold til, hvad man synes at muslimer skal
kunne acceptere, at blive forhånet for i deres boligområder: koranafbrændinger, sammenligninger
af profeten med en abe eller chimpanse, generaliserende betragtninger om muslimers
voldsparathed, pædofilianklager mod profeten. Reelt fungerer politibeskyttelsen af den omtalte
person her som støtte til hans udbredelse af racisme, for ellers kunne han i mange tilfælde ikke
gennemføre det.
Ved den omtalte lovændring risikerer minoriteterne at blive endnu mere straffet for at forsvare sig
over for den pågældende person, som netop med sine ”demonstrationer” har villet fremprovokere
vold og trusler og andre overtrædelser, der kunne være strafbare. I andre lande er den
pågældende hurtigt blevet udvist pga. sin adfærd.
Så vi er bange for, at den foreslåede lovændring vil medføre en endnu mere grovkornet racistisk
debat, hvor racismeparagraffen reelt er sat ud af kraft - og at der i endnu mindre grad end før
bliver skredet ind over for racistiske ytringer fremsat offentligt. Det kan resultere i mere vold, uro
og racisme.
Mange trusler og mange ulovlige racistiske bemærkninger fremsættes på nettet og kan ikke spores
- eller bliver ikke sporet. En større opklaringsprocent og hurtigere indgriben over for digitale
trusler kan være et bedre middel for beskyttelse af ytringsfriheden, end de foreslåede
lovændringer.
For SOS Racisme,
Anne Nielsen
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0058.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
20. september 2021
J.nr.: 21/20041-2
Sagsbehandler: Dorte Stilling
Justitsministeriet har ved brev af 23. august 2021 (sagsnr. 2021-0090-2864) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi
2021-2023).
Landsretten afgiver i den anledning følgende udtalelse:
Lovudkastets enkelte elementer har overvejende retspolitisk karakter, som landsretten ikke har
bemærkninger til. Landsretten har i stedet følgende uddybende bemærkninger til lovudkastets
beskrivelse af de økonomiske og administrative konsekvenser for domstolene.
Som det til dels også fremgår af de økonomiske bemærkninger i lovudkastet, må det forventes, at flere
af forslagene vil medføre en øget ressourcemæssig belastning af domstolene, som der ikke lægges op
til at kompensere for. Det gælder fx i forhold til den foreslåede ændring af straffelovens § 82 og 83, som
vil kunne medføre, at årsagerne til sagsbehandlingstidens længde i højere grad bliver et tema under
både bevisførelse, procedure og votering, hvilket vil forlænge den tid, som domstolene bruger på den
enkelte sag.
Lovudkastet indebærer endvidere, at en meget stor del af de straffesager, som domstolene behandler,
vil skulle prioriteres særligt. Den foreslåede særlige prioritering omfatter mange forskelligartede sager
og vil i sig selv føre til et merarbejde for retternes administrative medarbejdere og for dommerne. Uden
en tilførsel af yderligere ressourcer må en sådan markant udvidelse af de særligt prioriterede
sagskategorier forventes at føre til, at de sagskategorier, som ikke er omfattet af den særlige prioritering
(f.eks. såkaldt vanvidskørsel, indbrud, afpresning, hvidvask og anden økonomisk kriminalitet),
nødvendigvis nedprioriteres i forhold til dag. Den forudsatte særlige prioritering af et meget stort antal
straffesager kan også få betydning for domstolenes behandling af civile sager.
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR.
21659509 • EAN. NR. 5798000161221
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
De anførte konsekvenser af lovudkastet skal holdes op mod, at domstolene som bekendt i forvejen er
udfordret af lange sagsbehandlingstider og voksende sagsbunker. Urimeligt lange
sagsbehandlingstider har ikke kun betydning som strafformildende omstændighed for en tiltalt, hvis
denne findes skyldig. En straffesag, der verserer i længere tid, udgør også en belastning for forurettede,
vidner og de tiltalte, der er uskyldige. Parterne i civile sager bliver også påvirket af en lang
sagsbehandlingstid.
Det er en væsentlig forudsætning for løsningen af den grundlæggende udfordring med lange
sagsbehandlingstider og voksende sagsbunker, at domstolene har de økonomiske ressourcer, der er
nødvendige for at kunne løse de opgaver, som er forudsat i lovgivningen, inden for en rimelig tid.
Med venlig hilsen
Helle Bertung
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0060.png
Østre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til:
[email protected]
21. september 2021
J.nr.: 21/19754-1
Sagsbehandler: Stine Dyppel
Justitsministeriet har ved brev af 23. august 2021 (sagsnr. 2021-0090-2864) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
færdselsloven (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi
2021-2023).
Med lovudkastet foreslås bl.a. en ændring af straffelovens bestemmelser om straffens fastsættelse, når
straffesagen mod gerningsmanden ikke er afgjort inden for en rimelig tid, uden at det kan bebrejdes
gerningsmanden (lovudkastets § 1, nr. 1-3). Landsretten bemærker, at der med forslaget fremover i
flere sager vil kunne vise sig behov for at afsætte yderligere tid med henblik på at få belyst
–
herunder
på grundlag af anklagemyndighedens nærmere redegørelse for, hvilke sagsskridt myndighederne har
taget
–
hvorvidt en lang sagsbehandlingstid udgør en krænkelse af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. I tilknytning hertil er der anledning til at pege på, at de lange
sagsbehandlingstider ved domstolene har nøje sammenhæng med den trængte ressourcemæssige
situation.
Lovudkastet indeholder endvidere bl.a. forslag om at indføre mulighed for videoafhøring i
voldtægtssager af forurettede, der er 15 år eller derover (lovudkastets § 2, nr. 4). Forslaget ses at være
begrundet i de helt særlige hensyn, som gør sig gældende i sådanne straffesager. Landsretten lægger
i den forbindelse afgørende vægt på, at forurettede i givet fald fortsat vil have pligt til at møde som vidne
under hovedforhandlingen, således at retten vil kunne danne sig et indtryk af forurettede og af
forklaringens troværdighed og pålidelighed, jf. herved det grundlæggende princip om
bevisumiddelbarhed.
For så vidt angår den del af lovudkastet, der omhandler indførelsen af målsætninger for
sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet (lovudkastets § 2, nr. 2 og 3), bemærkes, at
det vil være en helt afgørende forudsætning for indførelsen af sådanne målsætninger ved domstolene,
at der afsættes de fornødne økonomiske ressourcer hertil. I modsat fald vil en opprioritering af nogle
sagsområder uvægerligt medføre en nedprioritering af andre sagsområder, herunder porteføljen af
civile sager.
Landsretten ønsker ikke herudover at udtale sig om udkastet.
Bredgade 59, 1260 København K.
•
Tlf. 99 68 62 00
•
Mail: [email protected]
•
Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516)
•
EAN 5798000161214
 L 14 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren
2457424_0061.png
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo