L 136 - 2021-22 - Bilag 9: Betænkning afgivet d. 2/6-22

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 136 Bilag 9
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 136

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 2. juni 2022

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af

almene boliger og lov om kommunernes styrelse

(Etablering af fonden for blandede byer og anvendelse af fondens midler og Landsbyggefondens driftsstøtte m.v.)

[af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek)]

1. Ændringsforslag

Indenrigs- og boligministeren har stillet 4 ændringsfor-

slag til lovforslaget.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, DF, SF og EL) indstiller lovfor-

slaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (V, KF og NB) indstiller lov-

forslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme imod ændringsforslag nr. 1 og 4 og for ændringsfor-

slag nr. 2 og 3.

andet mindretal

i udvalget (RV) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme

imod ændringsforslag nr. 1 og for ændringsforslag nr. 2-4.

tredje mindretal

i udvalget (LA) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme

imod de stillede ændringsforslag.

fjerde mindretal

i udvalget (FG) vil ved 3. behandling

stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil

stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1 og 4 og

for ændringsforslag nr. 2 og 3.

Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit

Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-

rin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-

valget og dermed ikke adgang til at komme med indstillin-

ger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre og Det Konservative Folkeparti

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer

af udvalget kan ikke støtte lovforslaget, som udmønter en

del af initiativerne fra aftalen om etablering af fonden for

blandede byer indgået den 26. november 2021 mellem re-

geringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enheds-

listen og Kristendemokraterne, da V og KF mener, at de

indbetalinger, som lejere i de almene boligforeninger i hele

landet har indbetalt, ikke primært skal målrettes almene bo-

ligforeninger i de største byer.

V og KF kan ikke støtte regeringens ændringsforslag,

hvor der gives mulighed for at overskride maksimumsbelø-

bet, da der ikke tydeligt anvises finansiering, og således står

det uklart, hvem der skal finansiere de øgede udgifter. V

og KF er bekymrede for den usikkerhed, som det skaber

omkring de almene lejeres huslejeniveauer, ligesom konse-

kvenserne for kommuner og stat står uklare, herunder om

ændringsforslaget risikerer at påvirke kommunernes service-

niveau, og endelig risikoen for, at skatteborgerne skal holde

for. V og KF har forsøgt at få belyst nærværende problem-

stilling og må tage til efterretning, at regeringen ikke på

nuværende tidspunkt kan give svar på de økonomiske kon-

sekvenser, idet regeringen først skal have igangsat et afkla-

rende arbejde.

For V og KF er det at sikre en grøn omstilling afgørende,

og det er godt for klimaet, den almene sektor og de almene

lejere. En del af aftalen om en grøn boligaftale 2020, som

V og KF var med til at indgå med en bred kreds af partier i

Folketinget i maj 2020, havde netop fokus på at gøre den al-

mene boligsektor mere grøn og mere bæredygtig – et fokus,

der kun er blevet mere aktuelt med de stigende energipriser,

særlig i forhold til gas. Bæredygtige, energioptimerede boli-

ger med ordentlig ventilation er sunde boliger, og det lavere

energiforbrug er godt for lejerne. Det bekymrer V og KF,

at lovforslaget ikke favner dette. Med lovforslaget tømmes

Nybyggerifonden for nuværende og fremtidige opsparede

midler, bortset fra 150 mio. kr., der allerede er prioriteret.

DokumentId

Journalnummer

L 136 - 2021-22 - Bilag 9: Betænkning afgivet d. 2/6-22

For V og KF er det vigtigt, at vores småøer er attraktive

at bosætte sig på, hvilket også indgik i aftalen om en grøn

boligaftale 2020, hvor der blev etableret en ordning, hvor

der kunne søges om engangstilskud til etablering af almene

boliger på småøerne og i tre ø-kommuner. V og KF ser

positivt på den del af lovforslaget, hvor der foreslås en ny

tilskudsordning, der tilfører flere midler til bosættelse på de

danske småøer.

V og KF bemærker i øvrigt, at det er nødvendigt, at der

generelt ses ind i, hvordan driftsstøtteordningen fungerer, da

vi ønsker et gennemsigtigt og effektivt støttesystem for de

almene boligforeninger og deres lejere. Derfor blev der med

aftalen om en grøn boligaftale 2020 igangsat et antal analy-

ser, der kunne skabe grundlag for at opdatere støttesystemet.

Radikale Venstre

Regeringen har sammen med en bred forligskreds sidste

efterår etableret fonden for blandede byer som en del af

boligaftalen, der udmøntes ved dette lovforslag. Radikale

Venstre er ikke med i aftalen.

Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter ikke

lovforslaget, da byggeri af 22.000 almene boliger er helt

ulogisk for RV, når der samtidig kræves nedrivning af al-

mene boliger i stigmatiserede områder omfattet af parallel-

samfundspakken, den tidligere såkaldte ghettoaftale.

RV har spurgt indenrigs- og boligministeren om, hvor

mange almene boliger der skal rives ned i henhold til ghetto-

planen fra 2018, og hvordan det måler sig op mod de 22.000

almene boliger, der skal opføres frem mod 2035. Svaret fra

ministeren blev illustreret med en graf, der viser, at der frem

mod 2030 skal rives 4.000 almene boliger ned og nybygges

8.000 almene boliger, som finansieres af fonden for blande-

de byer. Derudover svarede ministeren, at der frem mod

2035 skal opføres 22.000 nybyggede almene boliger som en

del af det samlede regeringsudspil på 10 mia. kr.

RV mener, at det – også ud fra et klimaperspektiv – ikke

giver mening at rive bygninger ned for at bygge dem op

igen. Det er både ressourcespild og klimaomkostningstungt.

Nyhedsmediet Byrummonitor har således tidligere be-

skrevet, at nedrivningen af boligblokke i f.eks. Gellerup i

værste fald er ca. 300 pct. mere klimabelastende end en

renovering, og i en livscyklusanalyse (LCA) fra Gellerup-

parken fra 2019 er udmeldingen fra Tegnestuen Vandkun-

sten klar: »Ghettopakken belaster miljøet. Der ligger årtiers

brugbar anvendelse i de betonkonstruktioner, som bliver

revet ned. Nedrivningen af brugbare konstruktioner kalder

vi for et »mistet potentielt genbrugspotentiale«, men det er

mere direkte at kalde det en CO

-gæld, som skal lægges

til, når der udarbejdes CO

-regnskab for det nybyggeri, som

skal blive de nye hjem for de genhusede beboere«.

RV er derfor uforstående over for, at regeringen i andre

henseender mener, at man skal tænke i grønne løsninger,

når regeringen samtidig forsvarer de konsekvenser for kli-

maregnskabet, som det koster at rive lejligheder ned for

derefter at igangsætte nybyggeri andre steder.

Endelig er RV noget overraskede over, at det ikke har

været muligt for regeringen at beregne klimabelastningen

på nedrivningerne og det efterfølgende nybyggeri, jf. artik-

len »Arkitekt: Ghettoplanen klimabelaster« fra Netmediet

Respons, den 6. november 2019, hvor det vurderes, at det

samlede antal nedrivninger vil medføre en udledning på

næsten 50.000 t CO

over 50 år.

Enhedslisten

Lovforslaget om at aktivere midlerne i nybyggerifonden

under overskriften blandede byer rummer rigtig mange gode

initiativer. Det er samlet 10 mia. kr. til flere almene boliger

med nye støttemuligheder til at ombygge eksisterende byg-

ninger til almene boliger, at sikre flere billige boliger til

hjemløse, at sikre flere almene boliger på mindre øer og i

ø-kommunerne, at sikre midler til mere bæredygtigt byggeri,

og at der kan ske fortætning i eksisterende boligforeninger,

hvor nuværende beboere opnår fordele – en stor palet af

gode gerninger for flere almene boliger.

Fokus i udvalgsbehandlingen har været, om der derudo-

ver kunne findes en god løsning, som vil kunne sikre, at

de planlagte almene boliger, som har været i udbud inden

den 1. januar 2022, eller som har fået skema A før den 1.

januar 2022, kan blive realiseret. Til at løse dette kunne der

anvendes en finansiering ved at bruge dele af de 1.778 mio.

kr. til grundkøbslån til etablering af almene boliger, jf. §

119 a i lovforslaget. EL mener, at ændringsforslaget, som

rummer den ændring, ville være det bedste ændringsforslag

at vedtage, men det har ikke opnået opbakning i aftalekred-

sen om aftalen om etablering af fonden for blandede byer fra

den 26. november 2021.

EL støtter ved den videre lovbehandling ændringsforsla-

get fra ministeren om at hæve maksimumsbeløbet. I æn-

dringsforslaget om den foreslåede øgede bemyndigelse til

ministeren står der: »Bemyndigelsen vil således også give

indenrigs- og boligministeren hjemmel til at fastsætte nær-

mere regler om finansiering af overskridelsen. Det er hen-

sigten, at den del af anskaffelsessummen, som overskrider

maksimumsbeløbet for alment nybyggeri, finansieres fra en

eller flere finansieringskilder, f.eks. kommunalbestyrelsen,

Landsbyggefonden, den almene boligorganisation, staten el-

ler beboerne.«

Denne udvidede bemyndigelse skal imidlertid ikke fuldt

ud være gældende for de 1.400 almene boliger, der har

været i udbud, og hvor der afsøges en løsning med højere

maksimumsbeløb, idet følgende er aftalt: »Indenrigs- og bo-

ligministeren skal endvidere fastsætte regler om finansiering

af overskridelsen. Det er forventningen, at den del af an-

skaffelsessummen, som overskrider maksimumsbeløbet for

alment nybyggeri, finansieres af kommunalbestyrelsen og/

eller Landsbyggefonden. Det er ikke hensigten at overskri-

delsen finansieres af beboerne.«.

EL finder det overordentligt vigtigt, at der findes en

løsning, hvor finansieringen findes i Landsbyggefonden og

ikke ved øget kommunal finansiering. EL mener, at arbejdet

med en løsning vil blive opkvalificeret, hvis KL og BL

bliver inddraget. EL støtter lovforslaget med de foreslåede

ændringer.

L 136 - 2021-22 - Bilag 9: Betænkning afgivet d. 2/6-22

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

indenrigs- og boligministeren,

tiltrådt af et

flertal

(S, DF,

SF og EL):

Til § 1

Efter nr. 11 indsættes som nye numre:

»01.

§ 102, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 91, stk. 16« til: »§ 91,

stk. 17«.

02.

§ 115, stk. 10, 3. pkt.,

indsættes efter »påbegyndelsen«:

», jf. dog stk. 12«.

03.

§ 115

indsættes som

stk. 12

13:

»Stk. 12.

Indenrigs- og boligministeren kan efter forhand-

ling med finansministeren fastsætte regler om, at kommu-

nalbestyrelsen for en nærmere fastsat periode kan godkende

en anskaffelsessum, som overskrider det maksimumsbeløb,

der gælder på godkendelsestidspunktet, med op til 20 pct.

Indenrigs- og boligministeren skal i forbindelse med regler

fastsat i medfør af 1. pkt. efter forhandling med finansmini-

steren fastsætte regler om finansiering af overskridelsen.

Stk. 13.

Foreligger kommunalbestyrelsens godkendelse af

en anskaffelsessum, som overskrider det maksimumsbeløb,

der gælder på godkendelsestidspunktet, jf. stk. 12, skal der

ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter stk. 10, 2. pkt.,

og § 92 a, stk. 2, § 107, § 118, stk. 1-3, § 129, stk. 1, og §

130, stk. 1, ses bort fra det beløb, hvormed anskaffelsessum-

men overstiger maksimumsbeløbet efter stk. 10, 1. pkt.««

[Bemyndigelse til indenrigs- og boligministeren til at fast-

sætte regler om godkendelse og finansiering af overskridelse

af maksimumsbeløbet for anskaffelsessummen for alment

byggeri]

indenrigs- og boligministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udval-

get med undtagelse af LA):

Til § 2

I det under

nr. 1

foreslåede

§ 9, stk. 4,

ændres »§ 98 f,

stk. 4« til: »§ 98 f, stk. 5«.

[Lovteknisk ændring]

Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 11

ændres »§ 9, stk. 4« til: »§ 9, stk. 5«.«

[Konsekvensændring]

indenrigs- og boligministeren,

tiltrådt af et

flertal

(S, RV,

DF, SF og EL):

Til § 5

Som

stk. 2

indsættes:

»Stk. 2.

§ 115, stk. 12 og 13, i lov om almene boliger m.v.

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 03, ophæves den 1. juli

2024.«

[Udløbsklausul]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring af henvisningen i

almenboliglovens § 102, stk. 1, 1. pkt., til § 91, stk. 16. Det

foreslås, at henvisningen ændres til § 91, stk. 17. Den fore-

slåede konsekvensændring skal ses i sammenhæng med lov-

forslagets § 1, nr. 2, hvorefter der foreslås indsættelse af et

nyt stykke 16 i § 91. Dette indebærer, at det nuværende stk.

16 bliver stk. 17. Derfor foretages en konsekvensændring af

almenboliglovens § 102, stk. 1, 1. pkt.

Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 1, at kom-

munalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes

etableret, på statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte

til en almen boligorganisation til etablering af almene boli-

ger ved

1) nybyggeri,

2) på- og tilbygning til almene boligafdelingers ejendom-

me,

3) erhvervelse med efterfølgende ombygning til almene

familieboliger af eksisterende ejendomme, som ikke anven-

des til beboelse, samt erhvervelse, ombygning eller erhver-

velse med efterfølgende ombygning til de i § 109, stk. 5,

nævnte almene familieboliger,

4) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgen-

de ombygning af eksisterende beboelsesejendomme, der ik-

ke er opført med offentlig støtte, såfremt boligerne etableres

som almene familieboliger, der indrettes som bofællesska-

ber, forudsat der sker en tilvækst af boenheder,

5) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende om-

bygning af eksisterende ejendomme, såfremt boligerne etab-

leres som almene ungdomsboliger, forudsat der sker en til-

vækst af boliger,

6) ombygning af almene ungdomsboliger, der i forbindel-

se med ombygningen mærkes som almene familie- eller

ældreboliger,

7) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende om-

bygning af eksisterende ejendomme, såfremt boligerne etab-

leres som almene ældreboliger, og

8) erhvervelse af uudnyttede tagetager og ret til at på-

bygge yderligere etager samt efterfølgende etablering af tag-

boliger i ejendomme, der anvendes til privat udlejning til

beboelse, og i almene boligafdelingers ejendomme.

Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 2, at kom-

munalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes

etableret, på statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte

til kommunale almene ældreboliger og til selvejende institu-

tioner til etablering af almene ældreboliger, herunder almene

ældreboliger, der indrettes særlig med henblik på at betjene

personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, der etableres ved

1) nybyggeri og

L 136 - 2021-22 - Bilag 9: Betænkning afgivet d. 2/6-22

2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende om-

bygning af eksisterende ejendomme.

Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 3, at kom-

munalbestyrelsen i den kommune, der pr. 1. januar 1996

ejede eller havde indgået driftsoverenskomst med et pleje-

hjem, der er beliggende i en anden kommune, på statens

vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte til ombygning af

plejehjemmet til almene ældreboliger. Boligerne henregnes i

henhold til stk. 7 som værende beliggende i den kommune,

der er berettiget til at yde tilsagnet.

Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 4, at kom-

munalbestyrelsen i den kommune, hvor et regionsråd på

grundlag af den årlige rammeaftale med regionens kommu-

ner skal etablere almene ældreboliger, der indrettes særlig

med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, på statens vegne

kan give tilsagn om ydelsesstøtte til disses etablering ved

1) nybyggeri og

2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende om-

bygning af eksisterende institutioner, som er etableret efter

den tidligere bistandslovs § 112, § 92 i den tidligere lov om

social service og § 108 i lov om social service.

Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 6, at kom-

munalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes

etableret, på statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte

til selvejende institutioner til etablering af almene ungdoms-

boliger, der etableres ved

1) nybyggeri og

2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende om-

bygning af eksisterende ejendomme, forudsat at der sker en

tilvækst af boliger.

Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 6, at kom-

munalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes

etableret, på statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte

til selvejende institutioner til etablering af universitetsnære

almene ungdomsboliger, der støttes af en fond, jf. § 10, stk.

2, i lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle

aktiviteter og samarbejde med fonde, og som etableres ved

1) nybyggeri og

2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende om-

bygning af eksisterende ejendomme, der ikke anvendes til

beboelse.

Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 10, 1. pkt.,

at indenrigs- og boligministeren fastsætter maksimumsbeløb

for anskaffelsessummen for alment byggeri. Den endeligt

godkendte anskaffelsessum for alment byggeri med tilsagn

efter stk. 1-6 eller § 117, stk. 1, må ikke overstige det

maksimumsbeløb, der gælder på tidspunktet for kommunal-

bestyrelsens godkendelse af anskaffelsessummen forud for

påbegyndelsen, jf. almenboliglovens § 115, stk. 10, 3. pkt.

Det fremgår af almenboliglovens § 117, at kommunalbe-

styrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, på

statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte til en selv-

ejende ungdomsboliginstitution, som har modtaget tilsagn

om støtte i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller bo-

ligbyggerilovgivningen eller er godkendt efter § 67, stk. 1,

nr. 8, i den tidligere lov om boligbyggeri, til etablering af

selvejende ungdomsboliger ved på- eller tilbygning til den

selvejende ungdomsboliginstitutions ejendom.

Anskaffelsessummen for alment boligbyggeri skal holdes

inden for et lovbestemt maksimumsbeløb for at undgå for

dyrt byggeri og sikre, at huslejen i de almene boliger ligger

på et niveau, som er foreneligt med deres formål. Ud fra

dette hensyn er der fastsat et maksimumsbeløb for alment

byggeri.

Maksimumsbeløbet har en indbygget automatisk kon-

junkturregulerende virkning, idet byggeriet af almene bo-

liger reduceres, når byggepriserne bliver for høje. Maksi-

mumsbeløbet indekseres hver 1. januar med et sammensat

prisindeks, hvor nettoprisindekset og lønindekset for den

private sektor hver vægter 50 pct. I de seneste år har der

været en stærk fremgang i bygge- og anlægsbranchen, som

har medført stigende materialeomkostninger og lønvækst.

En række almene byggeprojekter må opgives eller udsky-

des, fordi stigende byggepriser gør det vanskeligt at holde

anskaffelsessummen inden for det bindende maksimumsbe-

løb.

Selv om indenrigs- og boligministeren allerede i dag kan

fastsætte maksimumsbeløb for anskaffelsessummen for al-

ment byggeri, jf. almenboliglovens § 115, stk. 10, 1. pkt., vil

det være uhensigtsmæssigt at foretage en generel forhøjelse

af det gældende maksimumsbeløb med henblik på at rumme

de stigende byggepriser.

I visse tilfælde kan det dog være både hensigtsmæssigt

og nødvendigt for at sikre, at der bliver etableret almene

boliger, at anskaffelsessummen kan overskride maksimums-

beløbet.

Det foreslås på den baggrund, at indenrigs- og boligmini-

sterens bemyndigelse til at fastsætte regler om maksimums-

beløb for anskaffelsessum for alment byggeri udvides med

mulighed for at fastsætte regler om godkendelse af en an-

skaffelsessum, som overskrider maksimumsbeløbet.

Det foreslås, at der i § 115, stk. 10, 3. pkt., efter »påbe-

gyndelsen« indsættes », jf. dog stk. 11«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede §

115, stk. 12, jf. nedenfor, som indeholder en undtagelse til

hovedreglen i § 115, stk. 10, 3. pkt., hvorefter den endeligt

godkendte anskaffelsessum for alment byggeri med tilsagn

efter stk. 1-6 eller § 117, stk. 1, ikke må overstige det

maksimumsbeløb, der gælder på tidspunktet for kommunal-

bestyrelsens godkendelse af anskaffelsessummen forud for

påbegyndelsen.

Det foreslås i § 115, stk. 12, 1. pkt., at indenrigs- og

boligministeren efter forhandling med finansministeren fast-

sætter regler om, at kommunalbestyrelsen for en nærmere

fastsat periode kan godkende en anskaffelsessum, som over-

skrider det maksimumsbeløb, der gælder på godkendelses-

tidspunktet, med op til 20 pct.

Det er hensigten, at indenrigs- og boligministeren ændrer

kapitel 4 om maksimumsbeløb i bekendtgørelse om støtte

til almene boliger m.v. med henblik på at fastsætte nærmere

regler om godkendelse af en anskaffelsessum, som overskri-

der maksimumsbeløbet.

Indenrigs- og boligministeren vil i den forbindelse fast-

sætte, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at kom-

L 136 - 2021-22 - Bilag 9: Betænkning afgivet d. 2/6-22

munalbestyrelsen kan godkende en anskaffelsessum, som

overstiger maksimumsbeløbet.

Det er ikke hensigten, at indenrigs- og boligministeren

fastsætter regler om godkendelse af overskridelse af maksi-

mumsbeløbet, som vil gælde til enhver tid. Formålet med

den tidsmæssige begrænsning er at sikre, at finansiering af

overskridelsen kun omfatter de projekter, som på grund af

uforudsete begivenheder, f.eks. den voldsomme prisudvik-

ling el.lign. ikke vil kunne gennemføres uden at tillade en

højere anskaffelsessum.

Det kan endvidere forventes, at der bl.a. vil blive stillet

krav om, at der foreligger dokumentation for, at byggepro-

jektet er gennemgået med henblik på besparelser for at

nedbringe anskaffelsessummen, og at den almene boligorga-

nisations revisor attesterer, at dette er sket og erklærer, at

byggeriet kun kan gennemføres med en højere anskaffelses-

sum.

Desuden foreslås der en grænse på op til 20 pct. af mak-

simumsbeløbet med henblik på at sikre opførelse af almene

boliger i overensstemmelse med almenboliglovens § 108 om

boligernes udformning og indretning.

Det foreslås i § 115, stk. 12, 2. pkt., at indenrigs- og

boligministeren i forbindelse med regler fastsat i medfør af

1. pkt. efter forhandling med finansministeren skal fastsætte

regler om finansiering af overskridelsen.

Bemyndigelsen vil således også give indenrigs- og bo-

ligministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om

finansiering af overskridelsen.

Det er hensigten, at den del af anskaffelsessummen, som

overskrider maksimumsbeløbet for alment nybyggeri, finan-

sieres fra en eller flere finansieringskilder, f.eks. kommunal-

bestyrelsen, Landsbyggefonden, den almene boligorganisati-

on, staten eller beboerne.

Det foreslås i § 115, stk. 13, at det ved opgørelsen af

anskaffelsessummen efter § 92 a, stk. 2, § 107, § 115, stk.

10, 2. pkt., § 118, stk. 1-3, § 129, stk. 1, og § 130, stk. 1, ses

bort fra det beløb, hvormed anskaffelsessummen overstiger

maksimumsbeløbet efter § 115, stk. 10, 1. pkt., hvis kom-

munalbestyrelsens godkendelse af en anskaffelsessum, som

overskrider det maksimumsbeløb, der gælder på godkendel-

sestidspunktet, jf. det foreslåede § 115, stk. 12, foreligger.

Det handler om almenboliglovens § 92 a, stk. 2, om

Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtten.

Det handler endvidere om almenboliglovens § 107, hvor-

efter modtagere af støtte til almene boliger samt modtagere

af tilskud til servicearealer skal betale Udbetaling Danmark

et gebyr på 2 promille af den inden påbegyndelsen godkend-

te anskaffelsessum eksklusive gebyr samt almenboliglovens

§ 115, stk. 10, 2. pkt., om byggerier opført på lejet grund.

Det handler endelig om § 118, stk. 1-3, om finansiering

af alment nybyggeri, § 129, stk. 1, om beboerbetaling, og §

130, stk. 1, om beregning af ydelsesstøtte.

Det er hensigten, at almenboliglovens § 124, stk. 1, og

§ 126 finder anvendelse på lånet, som eventuelt vil ydes til

finansiering af overskridelsen.

Almenboliglovens § 124, stk. 1, handler om Landsbygge-

fondens oprykkende panteret, mens almenboliglovens § 126

handler om lånets karakter og tilbagebetaling.

Til nr. 2

Der er tale om en lovteknisk ændring af det foreslåede §

9, stk. 4, i almenlejeloven.

Ifølge det foreslåede § 9, stk. 4, skal lejen for en almen

familiebolig, der har modtaget tilskud efter de foreslåede §

98 e, stk. 1, og § 98 f, stk. 4, i lov om almene boliger m.v.,

nedsættes med et beløb svarende til det modtagne tilskud.

Den foreslåede lovtekniske ændring skyldes, at bestem-

melsen om tilskud på 15.000 kr. årligt pr. bolig til nedsættel-

se af huslejen i almene familieboliger findes i det foreslåede

§ 98 f, stk. 5, og ikke i det foreslåede § 98 f, stk. 4. Derfor

foretages en konsekvensrettelse af det foreslåede § 9, stk. 4,

i almenlejeloven, hvorefter henvisningen til § 98 f, stk. 4,

ændres til § 98 f, stk. 5.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring af henvisningen i

almenlejelovens § 11 til § 9, stk. 4. Det foreslås, at henvis-

ningen ændres til § 9, stk. 5.

Den foreslåede konsekvensændring skal ses i sammen-

hæng med lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter der foreslås

indsættelse af et nyt stykke 4 i § 9, som indebærer, at det

nuværende stk. 4 bliver stk. 5. Derfor foretages en konse-

kvensændring af § 11.

Til nr. 4

Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 03, hvorved inden-

rigs- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om godkendelse og finansiering af overskridelse af maksi-

mumsbeløbet for anskaffelsessummen for alment byggeri,

ophæves den 1. juli 2024.

Forslaget indebærer, at den bemyndigelse, som indenrigs-

og boligministeren vil få med lovforslaget, jf. de foreslåede

stk. 12 og 13 i § 115 i lov om almene boliger m.v., automa-

tisk ophæves, medmindre Folketinget forinden beslutter at

forlænge de ændrede reglers gyldighedsperiode.

Formålet med bemyndigelsesbestemmelsen i det foreslå-

ede § 115, stk. 12, er at sikre en midlertidig løsning på

problemet vedrørende overholdelse af maksimumsbeløbet,

indtil en arbejdsgruppe, der nedsættes i Indenrigs- og Bo-

ligministeriets regi, finder en mere varig løsning. Derfor

foreslås det, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 115, stk.

12, i lov om almene boliger m.v. samt den heraf afledte

bestemmelse i § 15, stk. 13, ophæves den 1. juli 2024.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2022 og var til

1. behandling den 15. marts 2022. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Indenrigs- og Boligud-

valget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

L 136 - 2021-22 - Bilag 9: Betænkning afgivet d. 2/6-22

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og indenrigs- og boligministeren sendte den

11. maj 2022 dette udkast til udvalget, jf. BOU alm. del –

bilag 117. Den 23. februar 2022 sendte indenrigs- og bolig-

ministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforsla-

get.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-

tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovfor-

slaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 24 spørgsmål

til indenrigs- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som

ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Ida Auken (S) Maria Gudme (S) Jan Johansen (S) Birgitte Vind (S) Kasper Sand Kjær (S)

Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Halime Oguz (SF) Jan Bjergskov Larsen (SF) Kathrine Olldag (RV)

Christina Thorholm (RV) Susan Kronborg (RV) Søren Egge Rasmussen (EL)

fmd.

Jette Gottlieb (EL)

Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V)

nfmd.

Anne Rasmussen (V)

Christoffer Aagaard Melson (V) Anni Matthiesen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DF)

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Birgitte Bergman (KF) Gitte Willumsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB)

Ole Birk Olesen (LA)

Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde

ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Dansk Folkeparti (DF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Moderaterne (M)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)