Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 136 Bilag 8
Offentligt
2585875_0001.png
Til lovforslag nr.
L 136
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 00. maj 2022
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af
almene boliger og lov om kommunernes styrelse
(Etablering af fonden for blandede byer og anvendelse af fondens midler og Landsbyggefondens driftsstøtte m.v.)
[af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek)]
1. Ændringsforslag
Indenrigs- og boligministeren har stillet 4 ændringsfor-
slag til lovforslaget.
2. Indstillinger
<>
Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
rin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-
valget og dermed ikke adgang til at komme med indstillin-
ger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget kan ikke støtte regerin-
gens »Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunernes
styrelse (Etablering af fonden for blandede byer og anven-
delse af fondens midler og Landsbyggefondens driftsstøtte
m.v.)«, som udmønter en del af initiativerne fra »Aftale om
etablering af fonden for blandede byer – flere billige boliger
og en vej ud af hjemløshed« indgået mellem regeringen,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og
Kristendemokraterne, da V mener, at de indbetalinger, som
lejere i de almene boligforeninger i hele landet har indbetalt,
ikke primært skal målrettes almene boligforeninger i de stør-
ste byer.
For V er det at sikre en grøn omstilling afgørende, og
det er godt for klimaet, den almene sektor og de almene
lejere. En del af Grøn boligaftale, som V var med til at
indgå med en bred kreds af partier i Folketinget i maj 2020,
havde netop fokus på at gøre den almene boligsektor mere
grøn og mere bæredygtig. Et fokus, der kun er blevet mere
aktuelt med de stigende energipriser, særligt på gas. Bære-
dygtige, energioptimerede boliger med ordentlig ventilation
er sunde boliger, og det lavere energiforbrug er godt for
lejerne. Det bekymrer V, at nærværende lovforslag ikke fav-
ner dette. Med lovforslaget tømmes Nybyggerifonden for
nuværende og fremtidige opsparede midler, bortset fra 150
mio. kr. der allerede er prioriteret.
For V er det vigtigt, at vores småøer er attraktive at
bosætte sig på, hvilket også indgik i Grøn boligaftale, hvor
der blev etableret en ordning, hvor der kunne søges om
engangstilskud til etablering af almene boliger på småøerne
og i tre ø-kommuner. V ser positivt på den del af nærværen-
de lovforslag, hvor der foreslås en ny tilskudsordning, der
tilfører flere midler til bosættelse på de danske småøer.
V bemærker i øvrigt, at det er nødvendigt, at der gene-
relt ses ind i, hvordan driftsstøtteordningen fungerer, da vi
ønsker et gennemsigtigt og effektivt støttesystem for de al-
mene boligforeninger og deres lejere. Derfor blev der med
Grøn boligaftale igangsat et antal analyser, der kunne skabe
grundlag for at opdatere støttesystemet.
Radikale Venstre
Regeringen har sammen med en bred forligskreds sidste
efterår etableret »fonden for blandede byer« som en del af
DokumentId
Journalnummer
L 136 - 2021-22 - Bilag 8: 2. udkast til betænkning
2585875_0002.png
2
boligaftalen, der udmøntes ved dette lovforslag. Radikale
Venstre er ikke med i aftalen.
Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter ikke
lovforslaget, da byggeri af 22.000 almene boliger er helt
ulogisk for RV, når der samtidig kræves nedrivning af al-
mene boliger i stigmatiserede områder omfattet af parallel-
samfundspakken, den tidligere såkaldte ghettoaftale.
RV har spurgt indenrigs- og boligministeren om, hvor
mange almene boliger der skal rives ned i henhold til ghetto-
planen fra 2018, og hvordan det måler sig op mod de 22.000
almene boliger, der skal opføres frem mod 2035. Svaret fra
ministeren blev illustreret med en graf, der viser, at der frem
mod 2030 skal rives 4.000 almene boliger ned og nybygges
8.000 almene boliger, som finansieres af fonden for blande-
de byer. Derudover svarede ministeren, at der frem mod
2035 skal opføres 22.000 nybyggede almene boliger som en
del af det samlede regeringsudspil på 10 mia. kroner.
RV mener, at også ud fra et klimaperspektiv giver det
ingen mening at rive bygninger ned for at bygge dem op
igen. Det er både ressourcespild og klimaomkostningstungt.
Nyhedsmediet Byrummonitor har således tidligere be-
skrevet, at nedrivningen af boligblokke i for eksempel Ge-
llerup i værste fald er ca. 300 pct. mere klimabelastende end
en renovering, og i LCA-vurderingen fra Gellerupparken er
udmeldingen fra tegnestuen Vandkunsten klar: »Ghettopak-
ken belaster miljøet. Der ligger årtiers brugbar anvendelse i
de betonkonstruktioner, som bliver revet ned. Nedrivningen
af brugbare konstruktioner kalder vi for et »mistet potentielt
genbrugspotentiale«, men det er mere direkte at kalde det
en CO2-gæld, som skal lægges til, når der udarbejdes CO2-
regnskab for det nybyggeri, som skal blive de nye hjem for
de genhusede beboere«.
RV er derfor uforstående over for, at regeringen i andre
henseender mener, at man skal tænke i grønne løsninger,
når regeringen samtidig forsvarer de konsekvenser for kli-
maregnskabet, som det koster at rive lejligheder ned for
derefter at igangsætte nybyggeri andre steder.
RV er endelig noget overraskede over, at det ikke har
været muligt for regeringen at beregne klimabelastningen
på nedrivningerne og det efterfølgende nybyggeri, jf. artik-
len »Arkitekt: Ghettoplanen klimabelaster« fra Netmediet
Respons den 6. november 2019, hvor det vurderes, at det
samlede antal nedrivninger vil medføre en udledning på
næsten 50.000 tons CO2 over 50 år.
<Parti/partier>
<>
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
indenrigs- og boligministeren,
tiltrådt af: <>
Til § 1
1)
Efter nr. 11 indsættes som nye numre:
»01.
I
§ 102, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 91, stk. 16« til: »§ 91,
stk. 17«.
02.
I
§ 115, stk. 10, 3. pkt.,
indsættes efter »påbegyndelsen«:
», jf. dog stk. 12«.
03.
I
§ 115
indsættes som
stk. 12 og 13:
»Stk. 12.
Indenrigs- og boligministeren kan, når denne
finder det påkrævet, efter forhandling med finansministeren
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen for en nærmere
fastsat periode kan godkende en anskaffelsessum, som over-
skrider det maksimumsbeløb, der gælder på godkendelses-
tidspunktet, med op til 20 pct. Indenrigs- og boligministeren
skal i forbindelse med regler fastsat i medfør af 1. pkt.
efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om
finansiering af overskridelsen.
Stk. 13.
Foreligger kommunalbestyrelsens godkendelse af
en anskaffelsessum, som overskrider det maksimumsbeløb,
der gælder på godkendelsestidspunktet, jf. stk. 12, skal der
ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter § 92 a, stk. 2, §
107, § 115, stk. 10, 2. pkt., § 118, stk. 1-3, § 129, stk. 1, og §
130, stk. 1, ses bort fra det beløb, hvormed anskaffelsessum-
men overstiger maksimumsbeløbet efter § 115, stk. 10, 1.
pkt.««
[Bemyndigelse til indenrigs- og boligministeren til at fast-
sætte regler om godkendelse og finansiering af overskridelse
af maksimumsbeløbet for anskaffelsessummen for alment
byggeri]
Til § 2
2)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 9, stk. 4,
ændres »§ 98 f,
stk. 4« til: »§ 98 f, stk. 5«.
[Lovteknisk ændring]
3)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 11
ændres »§ 9, stk. 4« til: »§ 9, stk. 5«.«
[Konsekvensændring]
Til § 5
4)
Paragraffen affattes således:
»Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2.
[§ 1, nr. 14,] vedrørende indsættelse af § 115, stk.
12 og 13, i lov om almene boliger m.v. ophæves den 1. juli
2024.«
[Udløbsklausul]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring af henvisningen i
almenboliglovens § 102, stk. 1, 1. pkt., til § 91, stk. 16. Det
foreslås, at henvisningen ændres til § 91, stk. 17. Den fore-
slåede konsekvensændring skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 2, hvorefter der foreslås indsættelse af et
nyt stykke 16 i § 91. Dette indebærer, at det nuværende stk.
L 136 - 2021-22 - Bilag 8: 2. udkast til betænkning
2585875_0003.png
3
16 bliver stk. 17. Derfor foretages en konsekvensændring af
almenboliglovens § 102, stk. 1, 1. pkt.
Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 1, at kom-
munalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes
etableret, på statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte
til en almen boligorganisation til etablering af almene boli-
ger ved
1) nybyggeri,
2) på- og tilbygning til almene boligafdelingers ejendom-
me,
3) erhvervelse med efterfølgende ombygning til almene
familieboliger af eksisterende ejendomme, som ikke anven-
des til beboelse, samt erhvervelse, ombygning eller erhver-
velse med efterfølgende ombygning til de i § 109, stk. 5,
nævnte almene familieboliger,
4) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgen-
de ombygning af eksisterende beboelsesejendomme, der ik-
ke er opført med offentlig støtte, såfremt boligerne etableres
som almene familieboliger, der indrettes som bofællesska-
ber, forudsat der sker en tilvækst af boenheder,
5) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende om-
bygning af eksisterende ejendomme, såfremt boligerne etab-
leres som almene ungdomsboliger, forudsat der sker en til-
vækst af boliger,
6) ombygning af almene ungdomsboliger, der i forbindel-
se med ombygningen mærkes som almene familie- eller
ældreboliger,
7) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende om-
bygning af eksisterende ejendomme, såfremt boligerne etab-
leres som almene ældreboliger,
8) erhvervelse af uudnyttede tagetager og ret til at på-
bygge yderligere etager samt efterfølgende etablering af tag-
boliger i ejendomme, der anvendes til privat udlejning til
beboelse, og i almene boligafdelingers ejendomme.
Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 2, at kom-
munalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes
etableret, på statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte
til kommunale almene ældreboliger og til selvejende institu-
tioner til etablering af almene ældreboliger, herunder almene
ældreboliger, der indrettes særligt med henblik på at betjene
personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, der etableres ved
1) nybyggeri,
2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende om-
bygning af eksisterende ejendomme.
Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 3, at kom-
munalbestyrelsen i den kommune, der pr. 1. januar 1996
ejede eller havde indgået driftsoverenskomst med et pleje-
hjem, der er beliggende i en anden kommune, på statens
vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte til ombygning af
plejehjemmet til almene ældreboliger. Boligerne henregnes i
henhold til stk. 7 som værende beliggende i den kommune,
der er berettiget til at yde tilsagnet.
Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 4, at kom-
munalbestyrelsen i den kommune, hvor et regionsråd på
grundlag af den årlige rammeaftale med regionens kommu-
ner skal etablere almene ældreboliger, der indrettes særligt
med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, på statens vegne
kan give tilsagn om ydelsesstøtte til disses etablering ved
1) nybyggeri,
2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende om-
bygning af eksisterende institutioner, som er etableret efter
den tidligere bistandslovs § 112, § 92 i den tidligere lov om
social service og § 108 i lov om social service.
Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 6, at kom-
munalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes
etableret, på statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte
til selvejende institutioner til etablering af almene ungdoms-
boliger, der etableres ved 4
1) nybyggeri,
2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende om-
bygning af eksisterende ejendomme, forudsat at der sker en
tilvækst af boliger.
Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 6, at kom-
munalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes
etableret, på statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte
til selvejende institutioner til etablering af universitetsnære
almene ungdomsboliger, der støttes af en fond, jf. § 10, stk.
2, i lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle
aktiviteter og samarbejde med fonde, og som etableres ved
1) nybyggeri,
2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende om-
bygning af eksisterende ejendomme, der ikke anvendes til
beboelse.
Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 10, 1. pkt.,
at indenrigs- og boligministeren fastsætter maksimumsbeløb
for anskaffelsessummen for alment byggeri. Den endeligt
godkendte anskaffelsessum for alment byggeri med tilsagn
efter stk. 1-6 eller § 117, stk. 1, må ikke overstige det
maksimumsbeløb, der gælder på tidspunktet for kommunal-
bestyrelsens godkendelse af anskaffelsessummen forud for
påbegyndelsen, jf. almenboliglovens § 115, stk. 10, 3. pkt.
Det fremgår af almenboliglovens § 117, at kommunalbe-
styrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, på
statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte til en selv-
ejende ungdomsboliginstitution, som har modtaget tilsagn
om støtte i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller bo-
ligbyggerilovgivningen eller er godkendt efter § 67, stk. 1,
nr. 8, i den tidligere lov om boligbyggeri, til etablering af
selvejende ungdomsboliger ved på- eller tilbygning til den
selvejende ungdomsboliginstitutions ejendom.
Anskaffelsessummen for alment boligbyggeri skal holdes
inden for et lovbestemt maksimumsbeløb for at undgå for
dyrt byggeri og sikre, at huslejen i de almene boliger ligger
på et niveau, som er foreneligt med deres formål. Ud fra
dette hensyn er der fastsat et maksimumsbeløb for alment
byggeri.
Maksimumsbeløbet har en indbygget automatisk kon-
junkturregulerende virkning, idet byggeriet af almene bo-
liger reduceres, når byggepriserne bliver for høje. Maksi-
mumsbeløbet indekseres hver 1. januar med et sammensat
prisindeks, hvor nettoprisindekset og lønindekset for den
private sektor hver vægter 50 pct. I de seneste år har der
været en stærk fremgang i bygge- og anlægsbranchen, som
har medført stigende materialeomkostninger og lønvækst. 5
L 136 - 2021-22 - Bilag 8: 2. udkast til betænkning
2585875_0004.png
4
En række almene byggeprojekter må opgives eller udsky-
des, fordi stigende byggepriser gør det vanskeligt at holde
anskaffelsessummen inden for det bindende maksimumsbe-
løb.
Selv om indenrigs- og boligministeren allerede i dag kan
fastsætte maksimumsbeløb for anskaffelsessummen for al-
ment byggeri, jf. almenboliglovens § 115, stk. 10, 1. pkt., vil
det være uhensigtsmæssigt at foretage en generel forhøjelse
af det gældende maksimumsbeløb med henblik på at rumme
de stigende byggepriser.
I visse tilfælde kan det dog være både hensigtsmæssigt
og nødvendigt for at sikre, at der bliver etableret almene bo-
liger, at anskaffelsessum kan overskride maksimumsbeløbet.
Det foreslås på den baggrund, at indenrigs- og boligmini-
sterens bemyndigelse til at fastsætte regler om maksimums-
beløb for anskaffelsessum for alment byggeri udvides med
mulighed for at fastsætte regler om godkendelse af en an-
skaffelsessum, som overskrider maksimumsbeløbet.
Det foreslås, at der i § 115, stk. 10, 3. pkt., efter »påbe-
gyndelsen« indsættes », jf. dog stk. 11«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede §
115, stk. 12, jf. nedenfor, som indeholder en undtagelse til
hovedreglen i § 115, stk. 10, 3. pkt., hvorefter den endeligt
godkendte anskaffelsessum for alment byggeri med tilsagn
efter stk. 1-6 eller § 117, stk. 1, ikke må overstige det
maksimumsbeløb, der gælder på tidspunktet for kommunal-
bestyrelsens godkendelse af anskaffelsessummen forud for
påbegyndelsen.
Det foreslås i § 115, stk. 12, 1. pkt., at indenrigs- og bo-
ligministeren, når denne finder det påkrævet, efter forhand-
ling med finansministeren fastsætter regler om, at kommu-
nalbestyrelsen for en nærmere fastsat periode kan godkende
en anskaffelsessum, som overskrider det maksimumsbeløb,
der gælder på godkendelsestidspunktet, med op til 20 pct.
Det er hensigten, at indenrigs- og boligministeren ændrer
kapitel 4 om maksimumsbeløb i bekendtgørelse om støtte
til almene boliger m.v. med henblik på at fastsætte nærmere
regler om godkendelse af en anskaffelsessum, som overskri-
der maksimumsbeløbet.
Indenrigs- og boligministeren vil i den forbindelse fast-
sætte, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at kom-
munalbestyrelsen kan godkende en anskaffelsessum, som
overstiger maksimumsbeløbet.
Udtrykket »når denne finder det påkrævet« skal forstås
således, at nærmere regler vil omfatte tilsagn om ydelses-
støtte meddelt i en tidsmæssig afgrænset periode. Det er
ikke hensigten, at indenrigs- og boligministeren fastsætter
regler om godkendelse af overskridelse af maksimumsbelø-
bet, som vil gælde til enhver tid. Formålet med den tidsmæs-
sige begrænsning er at sikre, at finansiering af overskridel-
sen kun omfatter de projekter, som på grund af uforudsete
begivenheder, f.eks. den voldsomme prisudvikling eller lig-
nende, ikke vil kunne gennemføres uden at tillade en højere
anskaffelsessum.
Det kan endvidere forventes, at der bl.a. vil blive stillet
krav om, at der foreligger dokumentation for, at byggepro-
jektet er gennemgået med henblik på besparelser for at
nedbringe anskaffelsessummen, og den almene boligorgani-
sations revisor attesterer, at dette er sket og erklærer, at byg-
geriet kun kan gennemføres med en højere anskaffelsessum.
Desuden foreslås der en grænse på op til 20 pct. af mak-
simumsbeløbet med henblik på at sikre opførelse af almene
boliger i overensstemmelse med almenboliglovens § 108 om
boligernes udformning og indretning.
Det foreslås i § 115, stk. 12, 2. pkt., at indenrigs- og
boligministeren i forbindelse med regler fastsat i medfør af
1. pkt. efter forhandling med finansministeren skal fastsætte
regler om finansiering af overskridelsen.
Bemyndigelsen vil således også give indenrigs- og bo-
ligministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
finansiering af overskridelsen.
Det er hensigten, at den del af anskaffelsessummen, som
overskrider maksimumsbeløbet for alment nybyggeri, finan-
sieres fra én eller flere finansieringskilder, f.eks. kommunal-
bestyrelsen, Landsbyggefonden, den almene boligorganisati-
on, staten eller beboerne.
Det foreslås i § 115, stk. 13, at det ved opgørelsen af
anskaffelsessummen efter § 92 a, stk. 2, § 107, § 115, stk.
10, 2. pkt., § 118, stk. 1-3, § 129, stk. 1, og § 130, stk. 1, ses
bort fra det beløb, hvormed anskaffelsessummen overstiger
maksimumsbeløbet efter § 115, stk. 10, 1. pkt., hvis kom-
munalbestyrelsens godkendelse af en anskaffelsessum, som
overskrider det maksimumsbeløb, der gælder på godkendel-
sestidspunktet, jf. det foreslåede § 115, stk. 12, foreligger.
Det handler om almenboliglovens § 92 a, stk. 2, om
Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtten.
Det handler endvidere om almenboliglovens § 107, hvor-
efter modtager af støtte til almene boliger samt modtagere af
tilskud til servicearealer skal betale Udbetaling Danmark et
gebyr på 2 promille af den inden påbegyndelsen godkendte
anskaffelsessum eksklusive gebyr samt almenboliglovens §
115, stk. 10, 2. pkt., om byggerier opført på lejet grund.
Det handler endelig om § 118, stk. 1-3, om finansiering
af alment nybyggeri, § 129, stk. 1, om beboerbetaling, og §
130, stk. 1, om beregning af ydelsesstøtte.
Det er hensigten, at almenboliglovens § 124, stk. 1, og §
126 finder anvendelse på lånet, som evt. vil ydes til finansie-
ring af overskridelsen.
Almenboliglovens § 124, stk. 1, handler om Landsbygge-
fondens oprykkende panteret, mens almenboliglovens § 126
handler om lånets karakter og tilbagebetaling.
Til nr. 2
Der er tale om en lovteknisk ændring af det foreslåede §
9, stk. 4, i almenlejeloven.
Ifølge det foreslåede § 9, stk. 4, skal lejen for en almen
familiebolig, der har modtaget tilskud efter de foreslåede §
98 e, stk. 1, og § 98 f, stk. 4, i lov om almene boliger m.v.,
nedsættes med et beløb svarende til det modtagne tilskud.
Den foreslåede lovtekniske ændring skyldes, at bestem-
melsen om tilskud på 15.000 kr. årligt pr. bolig til nedsættel-
se af huslejen i almene familieboliger findes i det foreslåede
§ 98 f, stk. 5, og ikke i det foreslåede § 98 f, stk. 4. Derfor
foretages en konsekvensrettelse af det foreslåede § 9, stk. 4,
i almenlejeloven, hvorefter henvisningen til § 98 f, stk. 4,
ændres til § 98 f, stk. 5.
L 136 - 2021-22 - Bilag 8: 2. udkast til betænkning
2585875_0005.png
5
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring af henvisningen i
almenlejelovens § 11 til § 9, stk. 4. Det foreslås, at henvis-
ningen ændres til § 9, stk. 5.
Den foreslåede konsekvensændring skal ses i sammen-
hæng med lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter der foreslås
indsættelse af et nyt stykke 4 i § 9, som indebærer, at det
nuværende stk. 4 bliver stk. 5. Derfor foretages en konse-
kvensændring af § 11.
Til nr. 4
Det foreslås, at lovforslagets [§ 1, nr. 14,] hvorved inden-
rigs- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om godkendelse og finansiering af overskridelse af maksi-
mumsbeløbet for anskaffelsessummen for alment byggeri,
ophæves den 1. juli 2024.
Forslaget indebærer, at den bemyndigelse, som indenrigs-
og boligministeren vil få med lovforslaget, jf. de foreslåede
stk. 12 og 13 i § 115 i lov om almene boliger m.v., automa-
tisk ophæves, medmindre Folketinget forinden beslutter at
forlænge de ændrede reglers gyldighedsperiode.
Formålet med bemyndigelsesbestemmelsen i det foreslå-
ede § 115, stk. 12, er at sikre en midlertidig løsning på
problemet vedrørende overholdelse af maksimumsbeløbet,
indtil en arbejdsgruppe, der nedsættes i Indenrigs- og Bo-
ligministeriets regi, finder en mere varig løsning. Derfor
foreslås det, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 115, stk.
12, i lov om almene boliger m.v. samt den heraf afledte
bestemmelse i § 15, stk. 13, ophæves den 1. juli 2024.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2022 og var til
1. behandling den 15. marts 2022. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Indenrigs- og Boligud-
valget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <3> møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og indenrigs- og boligministeren sendte den
<dato> dette udkast til udvalget, jf. BOU alm. del – bilag
117. Den 23. februar 2022 sendte indenrigs- og boligmini-
steren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt <7> bilag på lovfor-
slaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <1> depu-
tation, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <15> spørgs-
mål til indenrigs- og boligministeren til skriftlig besvarelse,
som ministeren har besvaret.
Anders Kronborg (S) Ida Auken (S) Rasmus Stoklund (S) Jan Johansen (S) Birgitte Vind (S) Kasper Sand Kjær (S)
Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Halime Oguz (SF) Jan Bjergskov Larsen (SF) Kathrine Olldag (RV)
Christina Thorholm (RV) Susan Kronborg (RV) Søren Egge Rasmussen (EL)
fmd.
Jette Gottlieb (EL)
Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V)
nfmd.
Anne Rasmussen (V)
Christoffer Aagaard Melson (V) Anni Matthiesen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DF)
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Birgitte Bergman (KF) Gitte Willumsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB)
Ole Birk Olesen (LA)
Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde
ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
49
39
15
14
13
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)
Alternativet (ALT)
Kristendemokraterne (KD)
Moderaterne (M)
Inuit Ataqatigiit (IA)
3
1
1
1
1
L 136 - 2021-22 - Bilag 8: 2. udkast til betænkning
2585875_0006.png
6
Det Konservative Folkeparti (KF)
Dansk Folkeparti (DF)
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
13
10
4
3
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
1
1
9