L 136 - 2021-22 - Bilag 5: 1. udkast til betænkning

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 136 Bilag 5
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 136

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 00. maj 2022

1. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af

almene boliger og lov om kommunernes styrelse

(Etablering af fonden for blandede byer og anvendelse af fondens midler og Landsbyggefondens driftsstøtte m.v.)

[af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget. Inden-

rigs- og boligministeren har stillet ændringsforslag nr. 4, 9

og 10. Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har stillet

ændringsforslag nr. 1-3 og 5-8.

2. Indstillinger

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-

umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved

betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-

med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-

ske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af

udvalget er glade for den politiske aftale, som udmøntes

i dette lovforslag. SF og EL er dog uforstående over for,

at regeringen ikke vil løse den aktuelle udfordring med, at

meget alment byggeri ikke kan gennemføres på grund af

stigende materialepriser, når nu formålet med aftalen netop

er at fremme det almene byggeri.

SF og EL peger på, at en analyse fra BL - Danmarks Al-

mene Boliger af den aktuelle situation for det almene bolig-

byggeri fra marts 2022 har vist, at knap tre fjerdedele af det

almene nybyggeri, som er klar til eller har ramt markedet, er

enten helt opgivet eller sat på hold. Der er behov for at sikre,

at de almene boliger, som har været i udbud eller har fået

skema A før den 1. januar 2022, bliver realiseret, hvorfor SF

og EL foreslår, at der afsættes 250 mio. kr. til finansiering af

overskridelse af maksimumsbeløbet for anskaffelsessummen

for alment byggeri, som finansieres ved at anvende dele af

de 1.778 mio. kr. til grundkøbslån til etablering af almene

boliger, jf. § 119 a. i lovforslaget.

Radikale Venstre

Regeringen har sammen med en bred forligskreds sidste

efterår etableret »fonden for blandede byer« som en del af

boligaftalen, der udmøntes ved dette lovforslag. Radikale

Venstre er ikke med i aftalen.

Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter ikke

lovforslaget, da byggeri af 22.000 almene boliger er helt

ulogisk for RV, når der samtidig kræves nedrivning af al-

mene boliger i stigmatiserede områder omfattet af parallel-

samfundspakken, den tidligere såkaldte ghettoaftale.

RV har spurgt indenrigs- og boligministeren om, hvor

mange almene boliger der skal rives ned i henhold til ghetto-

planen fra 2018, og hvordan det måler sig op mod de 22.000

almene boliger, der skal opføres frem mod 2035. Svaret fra

ministeren blev illustreret med en graf, der viser, at der frem

mod 2030 skal rives 4.000 almene boliger ned og nybygges

8.000 almene boliger, som finansieres af fonden for blande-

de byer. Derudover svarede ministeren, at der frem mod

2035 skal opføres 22.000 nybyggede almene boliger som en

del af det samlede regeringsudspil på 10 mia. kroner.

RV mener, at også ud fra et klimaperspektiv giver det

ingen mening at rive bygninger ned for at bygge dem op

igen. Det er både ressourcespild og klimaomkostningstungt.

DokumentId

Journalnummer

L 136 - 2021-22 - Bilag 5: 1. udkast til betænkning

Nyhedsmediet Byrummonitor har således tidligere be-

skrevet, at nedrivningen af boligblokke i for eksempel Ge-

llerup i værste fald er ca. 300 pct. mere klimabelastende end

en renovering, og i LCA-vurderingen fra Gellerupparken er

udmeldingen fra tegnestuen Vandkunsten klar: »Ghettopak-

ken belaster miljøet. Der ligger årtiers brugbar anvendelse i

de betonkonstruktioner, som bliver revet ned. Nedrivningen

af brugbare konstruktioner kalder vi for et »mistet potentielt

genbrugspotentiale«, men det er mere direkte at kalde det

en CO2-gæld, som skal lægges til, når der udarbejdes CO2-

regnskab for det nybyggeri, som skal blive de nye hjem for

de genhusede beboere«.

RV er derfor uforstående over for, at regeringen i andre

henseender mener, at man skal tænke i grønne løsninger,

når regeringen samtidig forsvarer de konsekvenser for kli-

maregnskabet, som det koster at rive lejligheder ned for

derefter at igangsætte nybyggeri andre steder.

RV er endelig noget overraskede over, at det ikke har

været muligt for regeringen at beregne klimabelastningen

på nedrivningerne og det efterfølgende nybyggeri, jf. artik-

len »Arkitekt: Ghettoplanen klimabelaster« fra Netmediet

Respons den 6. november 2019, hvor det vurderes, at det

samlede antal nedrivninger vil medføre en udledning på

næsten 50.000 tons CO2 over 50 år.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et

mindretal

(SF og EL), tiltrådt af: <>

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 89 c

indsættes i

stk. 2

efter nr. 7 som nyt nummer:

»8)

250 mio. kr. til finansiering af overskridelse af maksi-

mumsbeløbet for anskaffelsessummen for alment byggeri,

jf. § 118 c.«

Nr. 8-13 bliver herefter nr. 9-14.

[Fastsættelse af rammen for finansiering af overskridelse

af maksimumsbeløbet for anskaffelsessummen for alment

byggeri]

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 89 c

ændres i

stk. 2, nr. 8,

som bliver nr. 9, »1.778 mio. kr.« til: »1.528 mio. kr.«

[Nedsættelse af rammen for grundkøbslånsordningen]

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 89 c

ændres i

stk. 4, 1.

pkt.,

»1, 2, 3 og 8« til: »1-3, 8 og 9«

[Adgang til at overføre beløb til Landsbyggefonden og kon-

sekvensændring som følge af ændringsforslag om overskri-

delse af maksimumsbeløbet]

indenrigs- og boligministeren,

tiltrådt af: <>

Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 102, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 91, stk. 16« til: »§ 91,

stk. 17«.«

[Konsekvensændring]

Af et

mindretal

(SF og EL), tiltrådt af: <>

I den under

nr. 12

foreslåede

§ 119 a

ændres i

stk. 1

»1.778 mio. kr.« til: »1.528 mio. kr.« og »§ 89 c, stk. 2, nr.

8« til: »§ 89 c, stk. 2, nr. 9«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1 om finansiering af

overskridelse af maksimumsbeløbet]

I den under

nr. 14

foreslåede

§ 119 d

ændres i

stk. 1, 1.

pkt.,

»§ 89 c, stk. 2, nr. 9« til: »§ 89 c, stk. 2, nr. 10«.

[Konsekvensændring]

I den under

nr. 15

foreslåede

§ 142 d

ændres i

stk. 1, 1.

pkt.,

»§ 89 c, stk. 2, nr. 10« til: »§ 89 c, stk. 2, nr. 11«.

[Konsekvensændring]

Efter nr. 11 indsættes som nye numre:

»01.

§ 115, stk. 10, 3. pkt.,

indsættes efter »påbegyndelse«:

», jf. dog § 118 b«.

02.

Efter § 118 a indsættes:

»§ 118 b.

For tilsagn om støtte efter § 115, stk. 1-6, eller

§ 117, stk. 1, meddelt til og med den 31. december 2021

kan kommunalbestyrelsen godkende overskridelse af maksi-

mumsbeløbet for anskaffelsessummen for alment byggeri,

jf. § 115, stk. 10.

Stk. 2.

Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens

godkendelse efter stk. 1, at følgende betingelser er opfyldt:

1) Der foreligger dokumentation for, at byggeprojektet er

gennemgået med henblik på besparelser for at nedbrin-

ge anskaffelsessummen.

2) Den almene boligorganisations revisor attesterer for-

hold, som er nævnt i nr. 1, og erklærer, at byggeriet kun

kan gennemføres med en højere anskaffelsessum.

3) Landsbyggefonden yder et lån til finansiering af det be-

løb, som anskaffelsessummen overstiger maksimums-

beløbet efter § 115, stk. 10, jf. § 118 c.

4) Overskridelse udgør op til 20 pct. af maksimumsbelø-

bet for anskaffelsessummen for alment byggeri.

Stk. 3.

Foreligger der godkendelse efter stk. 1, skal det

ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter § 92 a, stk. 2, §

107, § 115, stk. 10, 2. pkt., § 118, stk. 1-3, § 129, stk. 1, og §

130, stk. 1, ses bort fra det beløb, som anskaffelsessummen

overstiger maksimumsbeløbet efter § 115, stk. 10, 1. pkt.

§ 118 c.

Landsbyggefonden kan i årene 2022-2026 inden

for en samlet ramme på 250 mio. kr., jf. § 89 c, stk. 2, nr. 8,

efter kommunalbestyrelsens indstilling give tilsagn om lån

til finansiering af overskridelse af maksimumsbeløbet for

anskaffelsessummen for alment byggeri, jf. § 115, stk. 10.

Stk. 2.

Det er en forudsætning for Landsbyggefondens

tilsagn efter stk. 1, at følgende betingelser er opfyldt:

L 136 - 2021-22 - Bilag 5: 1. udkast til betænkning

Kommunalbestyrelsen har givet tilsagn om ydelsesstøt-

te efter § 115, stk. 1-6, eller § 117, stk. 1, senest den 31.

december 2021.

2) Overskridelse udgør op til 20 pct. af maksimumsbelø-

bet for anskaffelsessummen for alment byggeri.

Stk. 3.

§ 124, stk. 1, og § 126 finder anvendelse på lånet,

som er nævnt i stk. 1.

Stk. 4.

Landsbyggefonden kan fastsætte nærmere regler

om forhold, som er nævnt i stk. 1 og 2.««

[Godkendelse og finansiering af overskridelse af maksi-

mumsbeløbet for anskaffelsessummen for alment byggeri]

indenrigs- og boligministeren,

tiltrådt af: <>

Til § 2

I det under

nr. 1

foreslåede

§ 9, stk. 4,

ændres »§ 98 f,

stk. 4« til: »§ 98 f, stk. 5«.

[Lovteknisk ændring]

10)

Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 11

ændres »§ 9, stk. 4« til: »§ 9, stk. 5«.«

[Konsekvensændring]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at omfordele den samlede ramme på 5 mia.

kr., som er fastsat i det foreslåede § 89 c, stk. 1, med henblik

på at afsætte 250 mio. kr. til Landsbyggefondens finansie-

ring af anskaffelsessummen, som overstiger maksimumsbe-

løbet, jf. det foreslåede § 118 c.

Rammen sikres ved en nedsættelse af den foreslåede

ramme for en grundkøbslånsordning, jf. de foreslåede § 89

c, stk. 2, nr. 8, og § 119 a, stk. 1, således at rammen på 1.778

mio. kr. sættes ned til 1.528 mio. kr.

Til nr. 3

Ifølge det foreslåede § 89 c, stk. 4, 1. pkt., overfører

indenrigs- og boligministeren beløb, der kan anvendes efter

stk. 2, nr. 1-3 og 8 til Landsbygefonden. Der er tale om de

fire bevillinger, som ifølge lovforslaget skal administreres af

Landsbyggefonden.

Med ændringsforslaget nr. 7, jf. det foreslåede § 118

c, foreslås det, at bevillingen vedrørende overskridelse af

maksimumsbeløbet også administreres af Landsbyggefon-

den. Som konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen i

det foreslåede § 89 c. stk. 4, 1. pkt., også omfatter de 250

mio. kr., der foreslås afsat til finansiering af overskridelse af

maksimumsbeløbet, jf. ændringsforslag nr. 1 om indsættelse

af nyt nr. 8 i det foreslåede § 89 c, stk. 2.

Ændringsforslag nr. 1 om indsættelse af nyt nr. 8 i det

foreslåede § 89 c, stk. 2, vil samtidig indebære, at det i

lovforslaget foreslåede § 89, stk. 2, nr. 8, om grundkøbslån

til etablering af almene boliger bliver til nr. 9. Det foreslås

derfor, at henvisningen i det foreslåede § 89 c, stk. 4, 1. pkt.,

til stk. 2, nr. 8 ændres til henvisningen til stk. 2, nr. 9, som

konsekvens af ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring af henvisningen i

almenboliglovens § 102, stk. 1, 1. pkt., til § 91, stk. 16. Det

foreslås, at henvisningen ændres til § 91, stk. 17. Den fore-

slåede konsekvensændring skal ses i sammenhæng med lov-

forslagets § 1, nr. 2, hvorefter der foreslås indsættelse af et

nyt stykke 16 i § 91. Dette indebærer, at det nuværende stk.

16 bliver stk. 17. Derfor foretages en konse-kvensændring af

almenboliglovens § 102, stk. 1, 1. pkt.

Til nr. 5

I det foreslåede § 119 a, stk. 1, er der fastsat en samlet

ramme på 1.778 mio. kr. til Landsbyggefondens tilsagn om

grundkøbslån.

På grund af ændringsforslag om finansiering af overskri-

delse af maksimumsbeløbet for anskaffelsessummen for al-

mene byggeri, jf. ændringsforslag nr. 1 vedrørende indsæt-

telse af nyt nr. 8 i det foreslåede § 89 c, stk. 2, foreslås

det, at den samlede ramme på 1.778 mio. kr. til tilsagn om

grundkøbslån nedsættes med 250 mio. kr., der skal anvendes

til finansiering af overskridelse af maksimumsbeløbet. Den

samlede ramme for tilsagn om grundkøbslån vil herefter

blive 1.528 mio. kr.

Idet det foreslås at indsætte et nyt nummer 8 i det foreslå-

ede § 89 c, stk. 2, bliver de foreslåede § 89 c, stk. 2, nr. 8-9

til nr. 9-14.

Det foreslåede § 119 a, indeholder i stk. 1, en henvisning

til det foreslåede § 89 c, stk. 8, om rammen for grundkøb-

slån til etablering af almene boliger, som bliver nr. 9. Derfor

foreslås en konsekvensændring af det foreslåede § 119 a,

stk. 1, således at det henvises til det foreslåede § 89 c, stk. 2,

nr. 9.

Til nr. 6 og 7

Idet det foreslås at indsætte et nyt nummer 8 i det foreslå-

ede § 89 c, stk. 2, bliver de foreslåede § 89 c, stk. 2, nr. 8-9

til nr. 9-14.

Det foreslåede § 119 d indeholder i stk. 1, 1. pkt., en

henvisning til § 89 c, stk. 9, om rammen for erhvervelse og

ombygning af erhvervsejendomme til almene boliger, som

bliver nr. 10. Derfor foreslås en konsekvensændring af det

foreslåede § 119 d, stk. 1, 1. pkt., således at det henvises til

det foreslåede § 89 c, stk. 2, nr. 10.

Det foreslåede § 142 d indeholder i stk. 1, 1. pkt., en

henvisning til § 89 c, stk. 10, om rammen for erhvervelse af

visse beboelsesejendomme, som bliver nr. 11. Derfor fore-

slås en konsekvensændring af det foreslåede § 142 d, stk. 1,

1. pkt., således at det henvises til det foreslåede § 89 c, stk.

2, nr. 11.

Til nr. 8

Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 1, at kom-

munalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes

etableret, på statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte

til en almen boligorganisation til etablering af almene boli-

ger ved

1) nybyggeri,

L 136 - 2021-22 - Bilag 5: 1. udkast til betænkning

2) på- og tilbygning til almene boligafdelingers ejendom-

me,

3) erhvervelse med efterfølgende ombygning til almene

familieboliger af eksisterende ejendomme, som ikke anven-

des til beboelse, samt erhvervelse, ombygning eller erhver-

velse med efterfølgende ombygning til de i § 109, stk. 5,

nævnte almene familieboliger,

4) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgen-

de ombygning af eksisterende beboelsesejendomme, der ik-

ke er opført med offentlig støtte, såfremt boligerne etableres

som almene familieboliger, der indrettes som bofællesska-

ber, forudsat der sker en tilvækst af boenheder,

5) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende om-

bygning af eksisterende ejendomme, såfremt boligerne etab-

leres som almene ungdomsboliger, forudsat der sker en til-

vækst af boliger,

6) ombygning af almene ungdomsboliger, der i forbindel-

se med ombygningen mærkes som almene familie- eller

ældreboliger,

7) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende om-

bygning af eksisterende ejendomme, såfremt boligerne etab-

leres som almene ældreboliger,

8) erhvervelse af uudnyttede tagetager og ret til at på-

bygge yderligere etager samt efterfølgende etablering af tag-

boliger i ejendomme, der anvendes til privat udlejning til

beboelse, og i almene boligafdelingers ejendomme.

Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 2, at kom-

munalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes

etableret, på statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte

til kommunale almene ældreboliger og til selvejende institu-

tioner til etablering af almene ældreboliger, herunder almene

ældreboliger, der indrettes særligt med henblik på at betjene

personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, der etableres ved

1) nybyggeri,

2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende om-

bygning af eksisterende ejendomme.

Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 3, at kom-

munalbestyrelsen i den kommune, der pr. 1. januar 1996

ejede eller havde indgået driftsoverenskomst med et pleje-

hjem, der er beliggende i en anden kommune, på statens

vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte til ombygning af

plejehjemmet til almene ældreboliger. Boligerne henregnes i

henhold til stk. 7 som værende beliggende i den kommune,

der er berettiget til at yde tilsagnet.

Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 4, at kom-

munalbestyrelsen i den kommune, hvor et regionsråd på

grundlag af den årlige rammeaftale med regionens kommu-

ner skal etablere almene ældreboliger, der indrettes særligt

med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, på statens vegne

kan give tilsagn om ydelsesstøtte til disses etablering ved

1) nybyggeri,

2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende om-

bygning af eksisterende institutioner, som er etableret efter

den tidligere bistandslovs § 112, § 92 i den tidligere lov om

social service og § 108 i lov om social service.

Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 6, at kom-

munalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes

etableret, på statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte

til selvejende institutioner til etablering af almene ungdoms-

boliger, der etableres ved

1) nybyggeri,

2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende om-

bygning af eksisterende ejendomme, forudsat at der sker en

tilvækst af boliger.

Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 6, at kom-

munalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes

etableret, på statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte

til selvejende institutioner til etablering af universitetsnære

almene ungdomsboliger, der støttes af en fond, jf. § 10, stk.

2, i lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle

aktiviteter og samarbejde med fonde, og som etableres ved

1) nybyggeri,

2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende om-

bygning af eksisterende ejendomme, der ikke anvendes til

beboelse.

Det fremgår af almenboliglovens § 115, stk. 10, 1. pkt.,

at indenrigs- og boligministeren fastsætter maksimumsbeløb

for anskaffelsessummen for alment byggeri. Den endeligt

godkendte anskaffelsessum for alment byggeri med tilsagn

efter stk. 1-6 eller § 117, stk. 1, må ikke overstige det

maksimumsbeløb, der gælder på tidspunktet for kommunal-

bestyrelsens godkendelse af anskaffelsessummen forud for

påbegyndelsen, jf. almenboliglovens § 115, stk. 10, 3. pkt.

Det fremgår af almenboliglovens § 117, at kommunalbe-

styrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, på

statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte til en selv-

ejende ungdomsboliginstitution, som har modtaget tilsagn

om støtte i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller bo-

ligbyggerilovgivningen eller er godkendt efter § 67, stk. 1,

nr. 8, i den tidligere lov om boligbyggeri, til etablering af

selvejende ungdomsboliger ved på- eller tilbygning til den

selvejende ungdomsboliginstitutions ejendom.

Anskaffelsessummen for alment boligbyggeri skal holdes

inden for et lovbestemt maksimumsbeløb for at undgå for

dyrt byggeri og sikre, at huslejen i de almene boliger ligger

på et niveau, som er foreneligt med deres formål. Ud fra

dette hensyn er der fastsat et maksimumsbeløb for alment

byggeri.

Maksimumsbeløbet har en indbygget automatisk kon-

junkturregulerende virkning, idet byggeriet af almene bo-

liger reduceres, når byggepriserne bliver for høje. Maksi-

mumsbeløbet indekseres hver 1. januar med et sammensat

prisindeks, hvor nettoprisindekset og lønindekset for den

private sektor hver vægter 50 pct. I de seneste år har der

været en stærk fremgang i bygge- og anlægsbranchen, som

har medført stigende materialeomkostninger og lønvækst.

En række almene byggeprojekter må opgives eller udsky-

des, fordi stigende byggepriser gør det vanskeligt at holde

anskaffelsessummen inden for det bindende maksimumsbe-

løb.

Det foreslås på den baggrund, at kommunalbestyrelsen i

visse tilfælde kan godkende en anskaffelsessum, som er op

L 136 - 2021-22 - Bilag 5: 1. udkast til betænkning

til 20 pct. højere end maksimumsbeløbet. Forhøjelsen skal

finansieres af kommunalbestyrelsen.

Det foreslås, at der i § 115, stk. 10, 3. pkt., efter »påbe-

gyndelse« indsættes », jf. dog § 118 b«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede

§ 118 b, jf. nedenfor, som indeholder en undtagelse til ho-

vedreglen i § 115, stk. 10, 3. pkt., hvorefter den endeligt

godkendte anskaffelsessum for alment byggeri med tilsagn

efter stk. 1-6 eller § 117, stk. 1, ikke må overstige det

maksimumsbeløb, der gælder på tidspunktet for kommunal-

bestyrelsens godkendelse af anskaffelsessummen forud for

påbegyndelsen.

Det foreslås i § 118 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen for

tilsagn om støtte efter § 115, stk. 1-6, eller § 117, stk. 1,

meddelt til og med den 31. december 2021 kan godkende

overskridelse af maksimumsbeløbet for anskaffelsessummen

for alment byggeri, jf. § 115, stk. 10.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen får mulig-

hed for at godkende en anskaffelsessum, som overstiger

maksimumsbeløbet. Forslaget omfatter kun projekter, hvor

kommunalbestyrelsen senest den 31. december 2021 har

meddelt tilsagn om støtte efter § 115, stk. 1-6, eller § 117,

stk. 1 (skema A).

Det foreslås i § 118 b, stk. 2, at det er en forudsætning for

kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1, at følgende

betingelser er opfyldt:

1) Der foreligger dokumentation for, at byggeprojektet

er gennemgået med henblik på besparelser for at nedbringe

anskaffelsessummen.

2) Den almene boligorganisations revisor attesterer for-

hold, som er nævnt i nr. 1, og erklærer, at byggeriet kun kan

gennemføres med en højere anskaffelsessum.

3) Landsbyggefonden yder et lån til finansiering af det

beløb, som anskaffelsessummen overstiger maksimumsbelø-

bet efter § 115, stk. 10, 1. pkt., jf. § 118 c.

4) Overskridelse udgør op til 20 pct. af maksimumsbelø-

bet for anskaffelsessummen for alment byggeri.

Det foreslåede nr. 1 betyder, at kommunalbestyrelsen skal

sikre, at der foreligger dokumentation for, at det påtænkte

byggeri ikke kan gennemføres inden for maksimumsbeløbet.

Det foreslåede nr. 2 betyder, at den almene boligorganisa-

tions revisor skal attestere, at byggeriet er gennemgået med

henblik på besparelser for at nedbringe anskaffelsessummen,

og at byggeriet kun kan gennemføres med en højere anskaf-

felsessum.

Det foreslåede nr. 3 betyder, at kommunalbestyrelsen kun

kan godkende den forhøjede anskaffelsessum, hvis Lands-

byggefonden har givet tilsagn om at yde lån til finansiering

af den del af anskaffelsessummen, som overstiger maksi-

mumsbeløbet. Det er kommunalbestyrelsen, der indstiller til

Landsbyggefonden at yde lånet, jf. det foreslåede § 118 c,

stk. 1.

Det foreslåede nr. 4 betyder, at kommunalbestyrelsen kun

kan godkende en overskridelse, der er lig med eller mindre

end 20 pct. af maksimumsbeløbet for anskaffelsessummen

for alment byggeri, som er gældende på tidspunktet for

kommunalbestyrelsens godkendelse af anskaffelsessummen.

Det foreslås i § 118 b, stk. 3, at det ved opgørelsen af

anskaffelsessummen efter § 92 a, stk. 2, § 107, § 115, stk.

10, 2. pkt., § 118, stk. 1-3, § 129, stk. 1, og § 130, stk. 1,

ses bort fra det beløb, som anskaffelsessummen overstiger

maksimumsbeløbet efter § 115, stk. 10, 1. pkt., hvis der

foreligger godkendelse efter stk. 1.

Det handler om almenboliglovens § 92 a, stk. 2, om

Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtten.

Det handler endvidere om almenboliglovens § 107, hvor-

efter modtager af støtte til almene boliger samt modtagere af

tilskud til servicearealer skal betale Udbetaling Danmark et

gebyr på 2 promille af den inden påbegyndelsen godkendte

anskaffelsessum eksklusive gebyr samt almenboliglovens §

115, stk. 10, 2. pkt., om byggerier opført på lejet grund.

Det handler endelig om § 118, stk. 1-3, om finansiering

af alment nybyggeri, § 129, stk. 1, om beboerbetaling, og §

130, stk. 1, om beregning af ydelsesstøtte.

Det foreslås i § 118 c, stk. 1, at Landsbyggefonden i

årene 2022-2026 inden for en samlet ramme på 250 mio. kr.,

jf. § 89 c, stk. 2, nr. 8, efter kommunalbestyrelsens indstil-

ling kan give tilsagn om lån til finansiering af overskridelse

af maksimumsbeløbet for anskaffelsessummen for alment

byggeri, jf. § 115, stk. 10.

Formålet med forslaget er at sikre en landsdækkende ind-

sats på tværs af kommunerne og inden for den økonomiske

ramme for at gennemført planlagt alment byggeri. Det for-

ventes at ordningen vil kunne sikre opførelse af ca. 1.400

almene boliger, som ellers ville blive opgivet eller udskudt

som følge af de høje byggepriser. Landsbyggefonden vil

efter en indstilling fra kommunalbestyrelsen kunne meddele

tilsagn om at yde lån til finansiering af den del af anskaffel-

sessummen, som overskrider maksimumsbeløbet.

Efter Landsbyggefondens meddelelse af tilsagn efter det

foreslåede § 118 c, stk. 1, vil kommunalbestyrelsen kunne

træffe beslutning om godkendelse af anskaffelsessummen

efter det foreslåede § 118 b, stk. 1.

Med forslaget sikres en balance mellem behovet for at

etablere almene boliger og hensynet til byggebranchens ak-

tuelle situation præget af høje byggepriser, stor efterspørgsel

og manglende arbejdskraft. Rammen og det forventede antal

boliger omfattet af ordningen tager udgangspunkt i Analyse

af den aktuelle situation for alment nybyggeri, februar 2022,

udarbejdet af BL – Danmarks Almene Boliger.

Det foreslås i § 118 c, stk. 2., at det er en forudsætning

for Landsbyggefondens tilsagn efter stk. 1, at følgende be-

tingelser er opfyldt:

1) Kommunalbestyrelsen har givet tilsagn om ydelses-

støtte efter § 115, stk. 1-6, eller § 117, stk. 1, senest den 31.

december 2021.

2) Overskridelse udgør op til 20 pct. af maksimumsbelø-

bet for anskaffelsessummen for alment byggeri.

Formålet med den tidsmæssige begrænsning er at sikre,

at Landsbyggefondens medfinansiering af alment nybygge-

ri kun omfatter de allerede iværksatte projekter, som på

grund af uforudsete begivenheder, herunder den voldsomme

prisudvikling, ikke vil kunne gennemføres uden Landsbyg-

gefondens støtte.

L 136 - 2021-22 - Bilag 5: 1. udkast til betænkning

Desuden foreslås der en grænse på op til 20 pct. af mak-

simumsbeløbet med henblik på at sikre opførelse af almene

boliger i overensstemmelse med almenboliglovens § 108 om

boligernes udformning og indretning.

Det foreslås i § 118 c, stk. 3, at § 124, stk. 1, og § 126

finder anvendelse på lånet, som er nævnt i stk. 1.

Almenboliglovens § 124, stk. 1, handler om Landsbygge-

fondens oprykkende panteret, mens almenboliglovens § 126

handler om lånets karakter og tilbagebetaling.

Det foreslås i § 118 c, stk. 4, at Landsbyggefonden kan

fastsætte nærmere regler om forhold, som er nævnt i stk. 1

og 2.

Landsbyggefonden vil med forslaget få hjemmel til at

fastsætte nærmere regler om meddelelse af tilladelser efter

stk. 1. Dette vil ske i et regulativ, som bl.a. vil indeholde

nærmere regler om proceduren for meddelelse af tilsagn,

frister, kriterier for meddelelse af tilsagn, tilbagekaldelse af

tilladelser, tilrettelæggelse af udbetaling af lån m.v.

Økonomiske konsekvenser

Det foreslås, at Landsbyggefonden med kommunalbesty-

relsens indstilling kan yde lån inden for en ramme på 250

mio. kr. til at dække den del af anskaffelsessummen, som

overskrider maksimumsbeløbet for det pågældende bygge-

ri. Anskaffelsessummens overskridelse af maksimumsbelø-

bet kan højest udgøre 20 pct.

Det skønnes, at Landsbyggefonden i gennemsnit vil yde

lån, som udgør 10 pct. af maksimumsbeløbet i de pågælden-

de sager. Anskaffelsessummen for godt 3.600 boliger i det

administrative IT-system BOSSINF er opgjort til 6.543 mio.

kr. På den baggrund skønnes det, at samlede lån på 250 mio.

kr. vil skabe mulighed for opførelse af knap 1.400 almene

boliger.

BL’s analyse fra februar 2022 viser, at boligorganisatio-

nerne har oplyst, at for knap 1.400 boliger, der er klar til

udbud, gælder, at de enten har opgivet at gennemføre bygge-

riet, eller de afventer at sende projektet i udbud, eller har

trukket udbuddet tilbage på grund af de høje priser i bygge-

og anlægssektoren.

Til nr. 9

Der er tale om en lovteknisk ændring af det foreslåede §

9, stk. 4, i almenlejeloven.

Ifølge det foreslåede § 9, stk. 4, skal lejen for en almen

familiebolig, der har modtaget tilskud efter de foreslåede §

98 e, stk. 1, og § 98 f, stk. 4, i lov om almene boliger m.v.,

nedsættes med et beløb svarende til det modtagne tilskud.

Den foreslåede lovtekniske ændring skyldes, at bestem-

melsen om tilskud på 15.000 kr. årligt pr. bolig til nedsættel-

se af huslejen i almene familieboliger findes i det foreslåede

§ 98 f, stk. 5, og ikke i det foreslåede § 98 f, stk. 4. Derfor

foretages en konsekvensrettelse af det foreslåede § 9, stk. 4,

i almenlejeloven, hvorefter henvisningen til § 98 f, stk. 4,

ændres til § 98 f, stk. 5.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensændring af henvisningen i

almenlejelovens § 11 til § 9, stk. 4. Det foreslås, at henvis-

ningen ændres til § 9, stk. 5.

Den foreslåede konsekvensændring skal ses i sammen-

hæng med lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter der foreslås

indsættelse af et nyt stykke 4 i § 9, som indebærer, at det

nuværende stk. 4 bliver stk. 5. Derfor foretages en konse-

kvensændring af § 11.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2022 og var til

1. behandling den 15. marts 2022. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Indenrigs- og Boligud-

valget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <2> møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og indenrigs- og boligministeren sendte den

<dato> dette udkast til udvalget, jf. BOU alm. del – bilag

117. Den 23. februar 2022 sendte indenrigs- og boligmini-

steren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt <4> bilag på lovfor-

slaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <antal> de-

putationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <15> spørgs-

mål til indenrigs- og boligministeren til skriftlig besvarelse,

som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Ida Auken (S) Rasmus Stoklund (S) Jan Johansen (S) Birgitte Vind (S) Kasper Sand Kjær (S)

Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Halime Oguz (SF) Jan Bjergskov Larsen (SF) Kathrine Olldag (RV)

Christina Thorholm (RV) Susan Kronborg (RV) Søren Egge Rasmussen (EL)

fmd.

Jette Gottlieb (EL)

Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V)

nfmd.

Anne Rasmussen (V)

Christoffer Aagaard Melson (V) Anni Matthiesen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DF)

L 136 - 2021-22 - Bilag 5: 1. udkast til betænkning

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Birgitte Bergman (KF) Gitte Willumsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB)

Ole Birk Olesen (LA)

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke

medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Dansk Folkeparti (DF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)