Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 136 Bilag 1
Offentligt
2532543_0001.png
Bolig- og Planstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene
boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Fonden for
blandede byer og driftsstøtte)
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
12. januar 2022
J.nr. 21-55674
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
Venlig hilsen
Annette Bergholdt
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
,
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0002.png
Bolig- og Planstyrelsen
Att.: Christian Borch Grell, Almene Boliger og Byfornyelse
21. december 2021
Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
og lov om leje af almene boliger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte)
Kære Christian Borch Grell
Vi bekræfter modtagelsen af brev vedr. ”Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov
om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Fonden for blandede byer og
driftsstøtte)” dateret den 16. december 2021, sagsnr. 2021-22373.
Vi kan oplyse, at ATP Ejendomme A/S ikke har bemærkninger til det fremsendte udkast.
ATP Ejendomme A/S
Gothersgade 49
Postboks 2160
1016 København K
Tlf.: +45 33 36 61 61
Fax: +45 33 36 61 62
[email protected]
www.atp-ejendomme.dk
Venlig hilsen
Michael Callisen
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0003.png
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]
København, den 18. januar 2022
Høringssvar – Høring af udkast til forslag til lov om ændring
af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene
boliger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte)
BL – Danmarks Almene Boliger har den 16. december 2021 modtaget høring om udkast til
forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger
(Fonden for blandede byer og driftsstøtte) af Bolig- og Planstyrelsen.
BL stiller sig meget positivt overfor de overordnede linjer i lovforslaget, der skal sikre en
væsentlig reduktion i antallet af hjemløse og bidrage til mere socialt blandede byer. Den almene
sektor ser frem til at indgå et konstruktivt samarbejde for at sikre, at målsætningerne med
lovforslaget opfyldes.
I dette høringssvar vil vores anbefalinger for dette konstruktive samspil blive uddybet i relation
til den konkrete udmøntning af lovforslaget, og der er konkrete forslag til forbedringer de
steder, hvor udformningen af lovforslaget kan give anledning til uklarhed eller
uhensigtsmæssigheder.
BL har således følgende bemærkninger til lovforslaget:
1. Etablering af fonden for blandede byer
Det forudsættes i lovforslaget, at Nybyggerifonden løbende skal overføre sine indtægter til
staten frem mod 2035 og indtil 10 mia.kr. er overført. Samtidig får Nybyggerifonden mulighed
for at optage statslån, hvis der undervejs opstår underskud i forhold til de forpligtelser, som
Nybyggerifonden har.
Dette er imidlertid en meget problematisk model. Den betyder, at staten løbende vil modtage
flere midler, end hvad der skal anvendes i forhold til finansiering af boligaftalen. Dermed kan
staten have en økonomisk fordel ved at placere disse midler.
BL foreslår i stedet en model, hvor midler fra Nybyggerifonden overføres til staten i takt med, at
de skal anvendes. Dermed indgår Nybyggerifonden i Landsbyggefondens almindelige
porteføljepleje, som det allerede sker nu. Samtidig skal det bemærkes, at Landsbyggefondens
porteføljepleje varetages af 3-4 professionelle porteføljeplejere, der løbende overvåges af
fondens revision, og hvert 4. år sker et EU-udbud af porteføljeplejen.
2. Særligt billige almene boliger
I det fremlagte lovforslag beskrives to instrumenter til at sikre flere særligt billige almene
boliger til udsatte grupper og hjemløse: huslejetilskud til midlertidigt på kortere sigt at sikre
billige boliger og kapitalindskud til opførelse af særligt billige boliger, der permanent er særligt
billige.
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
side 2
Fordelingen af huslejetilskud og kapitalindskud skal ifølge lovforslaget ske på baggrund af
antallet af hjemløse i den enkelte kommune, som det er opgjort i VIVE’s regelmæssige
hjemløsetællinger og antallet af almene boliger med lav husleje i kommunen.
I mange af landets kommuner er et tæt samarbejde mellem kommunen og
boligorganisationerne, og i alle de store bykommuner er der indgået strategiske anvisnings- og
udlejningsaftaler mellem kommunen og boligorganisationerne i kommunen. Herudover er der
også indgået aftaler i en række andre kommuner, jf. afsnit 6 nedenfor, ligesom der er
igangværende dialog i en række yderligere kommuner.
Den afgørende fordel ved de strategiske anvisnings- og udlejningsaftaler er, at der på baggrund
af et godt datagrundlag om grupper med behov for boligsocial anvisning, omfanget af
udlejninger og huslejer i de enkelte boligafdelinger samt den sociale profil af de enkelte
boligområder kan indgås robuste anvisnings- og udlejningsaftaler mellem kommunen og alle
boligorganisationer i kommunen, der hviler på et solidt lokalkendskab og en løbende
monitorering og tilpasning af aftalen.
På den baggrund BL anbefaler, at der som forudsætning for både fordeling af huslejetilskud og
kapitaltilskud skal være indgået en strategisk anvisnings- og udlejningsaftale mellem
kommunen og boligorganisationerne. BL har udviklet koncepter for disse aftaler og bistår ved
udarbejdelsen af aftalerne.
3. Grundkøbslån
BL tolker den foreslåede ordning således, at der kan ydes grundkøbslån til alle lokalplaner
vedtaget frem til 1. juli 2022 også i de tilfælde, hvor der ikke er planlagt almene boliger i
lokalplanen. For at opnå grundkøbslån til områder, hvor lokalplanen er vedtaget efter 1. juli
2022, er det en forudsætning, at der i lokalplanen er stillet krav om 25 pct. almene boliger.
Samtidig forstår BL den foreslåede ordning således, at der i situationer, hver der er stille krav
om fx 25 pct. almene boliger, uanset om lokalplanen er vedtaget før eller efter 1. juli 2022,
alene kan ydes grundkøbslån til de ekstra almene boliger udover det stillede krav på 25 pct.
Opmærksomheden bør henledes på, at der tidligere i 2014 er afsat en pulje til grundkøbslån på
500 mill.kr. målrettet de store byer Aalborg, Aarhus, Odense, Frederiksberg og København. Med
lovforslaget ophæves denne ordning, og det kan konstateres, at der ud af den samlede pulje på
500 mill.kr. alene er anvendt 57 mill.kr., og det er sket i København.
På den baggrund opfordrer BL til, at Indenrigs- og Boligministeriet følger anvendelsen af den
nye grundkøbslåneordning meget tæt og er parat til - gerne i samarbejde med BL - at revidere
anvendelsesbetingelserne, så den store ramme på 1.778 mill.kr. aktiveres til flere almene
boliger. I den sammenhæng finder BL det meget positivt, at ordningen nu ikke længere er
forbeholdt de store byer, men kan anvendes i hele landet.
4. Fortætningsbidrag
Fortætning er et afgørende element, når der skal opføres flere almene boliger i større byer og i
bykerner i mindre byer, hvor der i forvejen er en ganske stor bebyggelsesgrad.
Arbejde med fortætning er typisk ganske kompliceret, fordi der ikke alene skal tages stilling til
det nye byggeri, men også indvirkningen i forhold til det eksisterende byggeri i en boligafdeling.
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0005.png
side 3
Fortætningsbidraget er afgørende for de tilpasninger, som også er nødvendige for den
eksisterende boligafdeling.
Anvendelsen af fortætningsbidraget er afgrænset, så det ikke kan anvendes i udsatte
boligområder og forebyggelsesområder.
BL anbefaler, at denne afgrænsning revurderes, idet fortætning også med fordel kan anvendes i
udsatte boligområder og forebyggelsesområder, hvis de nye boliger bidrager til en social robust
udvikling i beboersammensætningen. Her skal det fremhæves, at fortætning med boliger til
seniorer, ældre og handicappede kan bidrage til den sociale stabilitet og fællesskabet i et
boligområde.
5. Erhvervelse af ejendomme
I lovforslaget foreslås to puljer til henholdsvis opkøb og omdannelse af erhvervsejendomme og
opkøb af udlejningsejendomme, der videreføres som almene boliger.
BL ser gode perspektiver i begge puljer og anbefaler, at der etableres en erfaringsopsamling
omkring anvendelsen af de to puljer med henblik på eventuelle tilpasninger af de eksisterende
permanente ordninger.
6. Udlejningsaftaler
Som tidligere nævnt er der i mange kommuner et meget tæt samarbejde mellem kommunen og
boligorganisationerne. Der er konkret indgået strategiske anvisnings- og udlejningsaftaler i 11
kommuner mellem alle boligorganisationerne i kommunen og kommunen. I et tilsvarende antal
kommuner er der indledt dialog om mulighederne for at indgå aftaler.
BL anbefaler, at der i alle kommuner, som anvender midler til huslejereduktioner eller
kapitaltilskud til flere særligt billige almene boliger, bør indgås en strategisk anvisnings- og
udlejningsaftale mellem kommunen og de almene boligorganisationer.
I boksen herunder er vist elementerne i en strategisk udlejningsaftale, som BL bistår
boligselskaberne og en kommune til at indgå. For den enkelte kommune er det en stor fordel, at
der kan skabe stabile rammer og den sociale anvisning, herunder at der er taget stilling til,
hvordan socialt udfordrede grupper kan hjælpes med bolig og social opfølgning.
Boks 1. Principper i en strategisk anvisnings- og udlejningsaftale
Klassificering af alle almene boligområder i kommunen i forhold til lovgivningens kriterier for
udsatte områder og forebyggelsesområder
Vurdering og præcisering af kommunalt boligsocialt anvisningsbehov og borgernes
betalingsevne
Vurdering af over årlige nyudlejninger, huslejeniveauer og balance i beboersammensætning
helt ned på afdelingsniveau
Aftale om brug af kommunal boligsocial anvisning til de socialt robuste områder, herunder
beskyttelse og særlige hensyn iudsatte områder og forebyggelsesområder.
Vurdering af og fastsættelse af bruge af fleksibel udlejning samt fastlæggelse af de konkrete
kriterier ved brug af fleksibel udlejning for at styrke beboersammensætningen
Vurdering af behov for brug af kombineret udlejning efter regeringens liste.
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0006.png
side 4
Aftaler om anvisning af socialt udsatte/hjemløse til særligt billige boliger med en husleje
under 3.500 kr./måneden ekskl. forbrug.
De strategiske anvisnings- og udlejningsaftaler kan omfatte alle boligtyper undtagen
plejeboliger.
Det kan fx aftales, at unge hjemløse også kan boligsocialt anvises til almene ungdomsboliger.
Den boligsociale forpligtelse i almene ungdomsboliger indebærer, at den anviste unge ikke
nødvendigvis skal være under uddannelse ved indflytning, hvor kommunen har mulighed for
at godkende, at den unge også ved den årlige studiekontrol kan få forlænget sin lejeaftale,
hvis der er behov for yderligere tid og indsatser, før den unge kommer i uddannelse.
Fraflytning er først et krav, hvis den unge i stedet for at komme i uddannelse kommer i
ordinær beskæftigelse.
Strategiske anvisnings- og udlejningsaftaler indebærer, at der tages et bystrategisk helhedssyn,
så der sikres social balance i de enkelte områder.
Det konstateres også, at der med aftalen ikke sker en ændring i de gældende og velkendte
regler omkring anvisningssamarbejde med kommunerne:
Når kommunen tilbyder en familiebolig eller en ungdomsbolig til boligsocial anvisning, så
garanterer kommunen for boligtagerens opfyldelse af de kontraktmæssige forpligtelser over for
boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning. De foreslåede bestemmelser for
anvisning til boliger med tilskud vil således være de sammen som ved andre former for
kommunal anvisning.
Når kommunen får 100% anvisningsret til en særlig billig almen bolig, så vil den følge de
gældende bestemmelser omkring fx ældreboliger, hvor kommunen også garanterer for
huslejebetalingen, idet boligorganisationen netop ikke selv står for udlejningen af boligen.
BL finder det væsentligt, at der arbejdes efter de gældende og velkendte regler, da det også
indebærer, at allerede indgåede strategiske udlejningsaftaler ikke skal revurderes, men derimod
kan udbygges i forhold til de muligheder, som dette lovforslag giver.
Det er desuden hensigtsmæssigt, at der i lovgivningen indarbejdes mulighed for, at boliger, som
har fået tilskud, og hvortil der er aftalt 100 pct. kommunal anvisningsret, konkret kan udlejes
via boligorganisationen. Denne mulighed kan fx være relevant i tilfælde, hvor kommunens
behov ændrer sig, eller hvor de borgere, som venter på at få anvist bolig, får ændrede vilkår og
behov. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis støttede boliger står tomme alene på grund af
ændrede behov.
Endelig bør der i forhold til social robusthed være opmærksomhed på, at det samlede antal
anviste boliger i en afdeling eller på kommuneplan sigter efter de almindelige rammer i
almenboliglovens § 59 om 25 pct. anvisning, dog undtaget kommuner med strategiske aftaler
om udlejning og anvisning, der indeholder en anden andel kommunal anvisning. I kommuner,
der har 100 pct. anvisning til almene boliger som led i en indsats i forhold til en blandet
beboersammensætning, bør der også være opmærksomhed på, at højst 25 pct. af de ledige
boliger udlejes efter boligsociale kriterier, og at denne sats fastholdes også ved fortætning i den
enkelte afdeling. Det er således afgørende, at der i det enkelte boligområde sikres en social
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
side 5
blanding af beboersammensætningen for at løse den boligsociale opgave.
7. Social opfølgning
Den helt afgørende betingelse for, at hjemløseaftalen kan blive en succes, er, at der sker en
professionel og grundig social opfølgning i forhold til de hjemløse og udsatte grupper, der
anvises en bolig.
Det er afgørende vigtigt for de anviste personers trivsel, velfærd og mulighed for at opnå
stabilitet i tilværelsen som afsæt for deltagelse i samfundet ud fra det potentiale, som den
enkelte har.
Det er afgørende vigtigt for naboernes trivsel og tryghed, at der sker en virksom social
opfølgning, så uhensigtsmæssig og utryghedsskabende adfærd forebygges bedst muligt. Det er
desværre et velkendt problem, at anvisning af socialt udsatte personer kan føre til store
udfordringer for naboer, hvis den sociale støtte er utilstrækkelig. De fører til sørgelige
situationer for den udsatte borger, og det er på alle måder urimeligt, at engagement i et socialt
ansvar i en boligafdeling fører til store problemer, fordi samfundet ikke løfter sit ansvar.
Endelig er det afgørende vigtigt samfundsmæssigt, at der sker en virksom social opfølgning,
som vil have positive og stabiliserende effekter i forhold til den enkelte persons fremtidige
deltagelse i samfundslivet og muligheder for at klare sig selv. Perspektiver afhænger selvfølgelig
af den enkelte persons baggrund og potentialer.
Særligt for unge hjemløse vil der være et stort samfundsmæssigt potentiale i at sikre dem
fodfæste i uddannelse og på arbejdsmarkedet. Her skal der være opmærksomhed på, at der
blandt de unge hjemløse er en overrepræsentation unge, der har en fortid som anbragte. Disse
mere dybtliggende sociale udfordringer bør der også tages hensyn til, når de unge fx anvises til
en ungdomsbolig via den boligsociale anvisning. Det er således vigtigt, at der er aktiv
opmærksomhed på, at den unge bliver en del af fællesskabet både for den unges egne
fremtidsudsigter og for trivslen i ungdomsboligerne blandt de unge.
Den rette sociale støtte og opfølgning vil desuden være helt afgørende for, at den anviste opnår
en udvikling i forhold til uddannelse og beskæftigelse, som sikrer, at den anviste får en
økonomi, der sikrer at boligen kan fastholdes, også når tilskuddene gradvist udfases over 4 år.
Vi bemærker, at aftalen om boliger til udsatte grupper og hjemløse planlægges at træde i kraft
medio 2022, mens forhandlingerne om den sociale opfølgning først planlægges i 2023. Denne
forskydning i forhandlingerne og ikrafttræden af bestemmelsen mellem boligdelen og socialdelen
må absolut ikke føre til, at der ikke sikres den tilstrækkelige sociale opfølgning ved
boligplacering af hjemløse og socialt udfordrede grupper.
8. Datagrundlaget er afgørende
Forudsætningen for indgåelse af velfungerende strategiske udlejningsaftaler er, at der foreligger
et aktuelt datagrundlag omkring beboersammensætning, sociale forhold, huslejeoplysninger, til-
og fraflytning m.m. Disse tal har Landsbyggefonden og de præsenteres i forskellige statistiske
publikationer og databaser, hvortil kommuner og boligorganisationer har adgang.
BL er vidende om, at Landbyggefonden til brug for samarbejdet mellem kommuner og
boligorganisationer vil udarbejde en ny løbende statistik og databaseadgang, hvor antallet af
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
side 6
udlejninger af almene boliger i forskellige huslejekategorier sammenstilles med antallet af
hjemløse, som de opgøres i VIVE’s opgørelser, herunder korrigeres der for begrænsninger i
anvisningsretten til udsatte boligområder og forebyggelsesområder.
Statistikken vil oplagt ikke være en facitliste for, hvor mange hjemløse og særligt udsatte
borgere, der umiddelbart kan boligplaceres via kommunal anvisning, da kommune og
boligorganisation også må tage bystrategiske hensyn til de sociale balancer i byen. Men
statistikken kan være et væsentligt redskab i forbindelse med udarbejdelse af strategiske
anvisningsaftaler.
9. Boliger på øerne
Erfaringerne fra Ø-puljen i forbindelse med Grøn Boligaftale har vist, at der er en ganske stor
efterspørgsel efter at bygge boliger på mange småøer. Nu afsættes yderligere puljemidler, og
midlerne kan anvendes både på småøer og store øer.
På baggrund af de hidtidige erfaringer kan der forudses en god efterspørgsel efter midlerne,
men samtidig er der ved anvendelse af den tidligere pulje også opnået erfaringer, der kan
inddrages ved udmøntningen af de nye puljer.
Det har - ikke overraskende - vist sig, at det er dyrere at bygge på øerne sammenlignet med
større brofaste befolkningsområder. Det koster ekstra at transportere materialer og
medarbejdere, herunder sikring af medarbejderes ophold, når der skal projekteres og bygges.
På baggrund af disse erfaringer bør det undersøges, om der skal ske justeringer i ordningen, så
der fx indføres et ø-tillæg i tilknytning til maksimumbeløbet, så ø-byggeri i højere grad ligestilles
med brofast byggeri.
10. Ældrevenlige boligområder, fællesskabsorienterede boligløsninger og
tilgængelighed
Det er både meget positivt og helt nødvendigt, at der i boligaftalen og dermed lovforslaget
sættes et øget fokus på seniorer og ældre. BL kunne ønske og har argumenteret for, at dette
fokus var blevet endnu større.
Befolkningsudviklingen taler sit tydelige sprog. Alene frem til 2030 bliver der 160.000 flere
danskere over 80 år. Mange flere kommer til at bo alene, ensomheden bliver en større trussel
også mod helbredet, og udfordringerne er særligt store for personer med lavere indkomster og
lavere uddannelser. Derfor ses denne udvikling med større styrke i den almene sektor.
På den baggrund er det positivt, at der sættes fokus på fællesskabsorienterede løsninger, og at
der er afsat en pulje til ældrevenlige boligområder.
I udmøntningen af disse puljer og i de kommende års renoveringer er det afgørende at have blik
for, at langt hovedparten af fremtidens boliger for ældre er deres nuværende familiebolig. Det
stille andre krav til boligen i form af tilgængelighed og andre krav til boligområder med
fællesskabsorienteret indretninger, som effektivt kan bidrage til at mindske ensomheden.
I den sammenhæng må opmærksomheden også rettes mod Grøn Boligaftale, som desværre vil
betyde, at Landsbyggefondens muligheder for at investere i tilgængelighed og i fællesfaciliteter
begrænses markant.
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
side 7
Frem til 2020 har Landsbyggefonden haft mulighed for at anvende op til 25 pct. af
renoveringsrammen til tilgængelighedsforanstaltninger. Fra 2021 og frem er denne andel
reduceret til 7 pct. Det er en markant reduktion og uforståelig og meget uheldig i forhold til de
ældre beboere, der netop for behov for disse foranstaltninger.
En anden meget uheldig beskæring i den Grønne Boligaftale er, at de kun kan gives bevillinger
til fællesfaciliteter som fælleshuse i udsatte boligområder eller parallelsamfund. Hidtil er der i
mange andre boligområder over hele landet bevilget fælleshuse, som ofte er flittigt benyttet af
ældre til cafeer, fællesspisning af udbragt mad fra kommunen og større festlige fællesspisninger
fx en gang om måneden.
BL opfordrer til, at Folketinget får set nærmere på disse uheldige effekter af den Grønne
Boligaftale, som efter vores opfattelse er paradoksal i forhold til samfundsudviklingen, uheldig i
forhold til vores ældre borgere og i modstrid med signalerne i denne boligaftale.
Herudover vil vi opfordre til, at vi fremover tænker mindre i kategoriboliger til unge, familier og
ældre og i højere grad i generationsboliger. Det flugter tankerne om den blandede by og øger
livskvaliteten. Mange ældre kan også være en stor ressource for yngre og omvendt. Det ses fx
tydeligt i lektiecafeer, hvor børn og unge lærer af de ældre – og omvendt når ældre fx skal have
gode råd om IT.
Derfor opfordrer vi til, at ældrevenlige byområder og fællesskabsorienterede løsninger sættes i
en ramme som generationsløsninger, hvor vi også som samfund stiller os spørgsmålet, hvordan
fremtidens generationsboligområde skal indrettes.
11. Registrering af tilgængelighed i Landsbyggefonden
Landsbyggefonden har i mere end ti år foranstaltet opsamling af oplysninger om tilgængelighed
i de almene boliger, og disse er koblet til øvrige oplysninger i Landsbyggefonden om udlejning
og huslejer. Det er således muligt på Landsbyggefondens portaler for boligsøgende at sortere
boliger efter husleje og graden af tilgængelighed.
Landbyggefonden har indgået i ministeriets arbejde om en ny kategorisering af tilgængelighed,
hvortil nogle af fondens midler også prioriteres i den indgåede boligaftale.
BL forudsætter, at Landsbyggefonden skal varetage videreudviklingen af
tilgængelighedsportalen for at udnytte den allerede indvundne erfaringer, de allerede
indhøstede tilgængelighedsdata samt koblingen til de øvrige oplysninger i fonden. Dette flugter
også det såkaldte princip 6 omkring implementeringskonsekvenser.
12. Driftsstøtte
To meget vigtige elementer i lovforslaget vedrører den fremtidige regulering af driftsstøtten, der
udmøntes i forbindelse med Landsbyggefondens renoveringer.
Det er væsentligt at være opmærksom på, at reguleringerne af driftsstøtten i forbindelse med
dette lovforslag både vil have indflydelse på mulighederne for at gennemføre renoveringerne
aftalt i forbindelse med Grøn Boligaftale og i forbindelse med parallelsamfundspakken, herunder
udviklingsplanerne i omdannelsesområderne (tidligere kendt som hårde ghettoområder).
Eftersom boligforliget, der udmøntes med dette lovforslag, og boligforligene omkring Grøn
Boligaftale og parallelsamfundspakken er aftalt med forskellige forligskredse i Folketinget, må
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
side 8
det lægges til grund, at reguleringen af udgifterne til driftsstøtte i medfør af dette lovforslag
ikke må hindre gennemførelsen af de to andre boligforlig aftalt med andre forligskredse.
Det anføres også i bemærkningerne til lovforslaget, at ”… rammen for driftsstøtten ikke må føre
til ændring af praksis, dvs. til huslejestigninger”. Dette er en helt afgørende forudsætning, som i
sagens natur både må omfatte både fase I og fase II beskrevet i boligaftalen, der udmøntes i
dette lovforslag, og hvor alene fase I er omfattet af bestemmelserne i lovforslaget, mens fase II
forudsættes gennemført i efteråret 2022.
Rækkevidden af bestemmelserne i dette lovforslag kan være særdeles omfattende, herunder
hindre gennemførelse af tidligere aftalte boligforlig, afhængig af udmøntningen i forbindelse
med dette lovforslag. Det skyldes den måde, hvorpå renoveringer og nedrivninger m.v. støttes
af Landsbyggefonden.
Den gældende ordning kan beskrives ved en renovering i boligområder, hvor der kan tages
afsæt i tre forskellige situationer:
Gennemførelse af en gennemgribende renovering som følge af betonskader og
skimmelproblemer.
Efter byggetekniske gennemgange afgøres det, hvor meget
Landsbyggefonden kan støtte efter gældende regler, idet Landsbyggefonden ikke støtter
vedligeholdelse eller dækker effekter af tidligere manglende vedligeholdelse. Samtidig skal
boligorganisationen bidrage maksimalt fra sine midler i dispositionsfonden m.v., og huslejen
sættes op til et niveau, som vurderes forsvarligt i forhold til, at boligerne fortsat skal have
karakter af almene boliger, hvor fx også folkepensionister uden store pensionsopsparinger skal
kunne bo.
I den rene renoveringsstøtteordning har beboerne en egenbetaling på 3,6% af renoveringen,
som reguleres i forhold til inflationen. Dermed er støtteelementet meget beskedent. Derfor er
driftsstøtteordninger helt afgørende, og de fastlægges i medfør af forskellige ordninger, der er
indført i lovgivningen siden 1990erne. Disse midler fra driftsstøtteordningerne er
grundbetingelsen for, at der kan sikres en rimelig huslejeudvikling i forhold til fx
folkepensionister, arbejdsløse m.v.
Tilgængelighedsforanstaltninger
I forbindelse med en renovering som netop beskrevet ønskes i stadig stigende grad
tilgængelighedsforanstaltninger som tilpasning af indgangspartier til ældre beboere med
rollator og etablering af elevatorer. Dette er dyrt i den enkelte boligafdeling og kan ikke
gennemføres uden støtte fra Landsbyggefonden, og det afgørende element for at sikre en
rimelig huslejeudvikling er driftsstøtteordninger.
Nedlæggelse af boliger
Endelig som et tredje tilfælde kan nævnes nedlæggelse af boliger, som nu er meget omtalt i
forbindelse med udviklingsplanerne i omdannelsesområderne (tidligere kendt som de hårde
ghettoområder), men som rutinemæssigt sker i områder med befolkningstilbagegang. Enten
som rene nedrivninger eller som et kombineret tiltag, hvor der i en boligafdeling både sker en
opgradering af typisk tilgængeligheden og samtidig en reduktion af antallet af boliger.
Situationen er nemlig typisk den, at områder med befolkningstilbagegang er præget af mange
ældre, fordi de unge flytter til de større byer.
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
side 9
Den helt afgørende forudsætning for at foretage disse boligreduktioner m.v. i områder med
befolkningstilbagegang er driftsstøtteordningerne.
Med dette lovforslag ønskes der indført årlige rammer for driftsstøtten, således at der til en årlig
renoveringsramme på fx 3 mia.kr. kun kan udbetales driftsstøtte svarende til en bestemt
procentdel af renoveringsrammen.
Konkret foreslås det, at denne procentuelle ramme for driftsstøtten skal udgøre 22,6 pct.
Som det fremgår af den ovenstående beskrivelse af forskellige typer af renoveringssager, så er
det oplagt, at omfanget af driftsstøtte i meget høj grad afhænger af profilen af de renoveringer,
som bestemmes i de forskellige boligforlig.
Parallelsamfundspakken med ønske om gennemgribende bymæssige omlægninger af
omdannelsesområder (tidligere kendt som hårde ghettoer) med nedrivninger trækker voldsomt
på driftsstøtten. Indtil videre er kun set en begrænset effekt af dette, da disse store
byomdannelser som følge Parallelsamfundsaftalen fortsat kun er i startfasen.
Som eksempel kan dog nævnes, at omlægningen af Gellerup i sig selv har medført en udgift til
driftsstøtte på brutto 1,3 mia.kr., som kan sættes i forhold til en samlet tilbagediskonteret
huslejeeffekt af renoveringen på 1,3 mia.kr. Driftsstøtten som procent af renoveringsrammen i
Gellerup er således 99 procent. Det må i den forbindelse forekomme oplagt, at de
tilbageværende færre beboere ikke af deres husleje både kan finansiere huslejeeffekten af
renoveringerne i deres egne boliger og derudover for de nedrevne boligblokke kan indfri
låneoptaget i disse boligblokke samt de ganske betydelige omkostninger ved nedrivning af disse
boligblokke, herunder også de omfattende arbejder med opretning af fællesarealer.
I nabobebyggelsen Bispehaven, som også er et omdannelsesområde, viser de foreløbige
opgørelser, at udgifterne til driftsstøtte tilbagediskonteret vil være over 60 pct. af renoveringen
opgjort tilbagediskonteret. Dette hænger også sammen med, at 310 af Bispehavens 880 boliger
nedrives ved gennemførelsen af udviklingsplanen i medfør af parallelsamfundspakken.
Mekanismerne bag behovet for driftsstøtte i de enkelte renoveringssager kan beskrives enkelt:
Ønsker Folketinget via boligforligene store byomdannelser som ved parallelsamfundspakken, så
er udgifterne til driftsstøtte meget store.
Ønsker Folketinget at prioritere udviklingen udenfor de større byer med tilpasning af
boligmasse til en færre med ældre borgere, så er udgifterne til driftsstøtte store.
Ønsker Folketinget at prioritere renoveringer i de større byer med en yngre befolkning og en
stor boligefterspørgsel, så bliver behovet for driftsstøtte mindre.
Det må konstateres, at den foreslåede ramme for driftsstøtten på 22,6 pct. af
renoveringsrammen ikke kan rumme parallelsamfundspakken.
Vedtages en ramme for driftsstøtten på 22,6 pct. af renoveringsrammen må det være en
afgørende forudsætning, at aktivitet i medfør af parallelsamfundspakken ikke indgår i denne
opgørelse. Alternativt må det konstateres, at gennemførelsen af parallelsamfundspakken må
sættes i stå.
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
side 10
Samtidig må der også gøres opmærksom på, at en procentramme på 22,6 procent eksklusive
Parallelsamfundsaftalen vil have betydning for mulighederne i kommende boligaftaler. Bliver der
i disse aftaler prioriteret flere renoveringer udenfor de større byer, herunder nedrivninger, og
styrkes indsatserne omkring tilgængelighed i konsekvens af flere seniorer i samfundet, må
rammerne for driftsstøtten opjusteres. Ellers vil huslejerne stige utilsigtet meget og i en grad,
der kan være uforeneligt med mulighederne for folkepensionister og grupper med lavere
indkomster.
Helt grundlæggende er mekanismen, at en krone mindre i driftsstøtte medfører en krone mere i
husleje.
13. Puljeadministration
Lovforslaget indebærer, at fonden for blandede byer finansierer Indenrigs- og Boligministeriets
udgifter til puljeadministration og systemtilpasninger m.v. Konkret afsætte 20 mill.kr. frem til
2031 til dette formål.
Grundlæggende finder BL det meget betænkeligt, at der overføres midler fra de almene
beboeres indbetaling til Landsbyggefonden til finansiering af aktiviteter i
centraladministrationen. Dette kan let blive en glidebane, som de facto bliver en slags ekstra
skat på almene beboere til at finansiere den offentlige administration.
Samtidig vil BL henlede opmærksomheden på implementeringsprincippet om, at der så vidt
muligt skal ske genbrug af eksisterende infrastruktur, herunder tilpasninger af eksisterende IT-
systemer. Landsbyggefonden administrerer således en lang række ordninger, der er tæt
beslægtet med initiativer i lovforslaget. Derfor opfordrer BL til, at det undersøges, om disse
potentielle stordriftsfordele med fordel kan udnyttes.
14. De økonomiske konsekvenser
Her skal opmærksomheden henledes på, at der i opgørelsen af de økonomiske konsekvenser for
staten af det øgede almene byggeri som konsekvens af lovforslaget anføres en merindtægt på
årsbasis på 308 mill.kr. som følge af indtægter på ydelsesstøtten, der er statens udgift ved et
alment nybyggeri, jf. tabel 2 i lovforslaget.
I den efterfølgende tabel 3 i opgørelsen af de økonomiske konsekvenser er merindtægten
reduceret til 160 mill.kr. årligt, idet netto merbyggeriet af almene boliger forudsættes mindre
grundet fortrængning af andet alment nybyggeri.
Uanset om, om der er tale om bruttobeløbet på 308 mill.kr. eller beløbet efter afledt
fortrængning, så viser ministeriets opgørelse, at den offentlige støtte til såkaldte støttet
nybyggeri af almene boliger rent faktisk er negativ.
Det er oplagt, at dette ikke har været hensigten, da finansieringen af det almene byggeri blev
tilrettelagt. Tværtimod har intentionen været at sikre en betalelig husleje også for små
indkomster, og herudover har det offentlige boligsociale anvisning til som udgangspunkt hver
fjerde bolig, der udlejes, og andelen kan aftales højere. Samtidig indbetaler de almene beboere
betydelige beløb til Landsbyggefonden, der går til gennemgribende renoveringer, etablering af
tilgængelige boliger til ældre samt til omdannelser af større byområder fx i forbindelse med
parallelsamfundspakken.
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0013.png
side 11
Bundlinjen er således, at beboere i alment nybyggeri ikke alene indbetaler en støtte til staten af
betydelig størrelse, men den almene sektor løfter herudover en betydelig samfundsmæssig rolle
overfor de svageste.
Det ligger i den almene sektors DNA at løfte et betydeligt samfundsansvar, hvilket også
yderligere forstærkes med det fremsatte lovforslag. Samtidig må staten dog også vise det
samfundsmæssige hensyn, at der tages skridt til en mere fair finansiering af de almene boliger.
Det vil også sikre et mere robust grundlag for, at den almene sektor kan løfte sit
samfundsansvar.
BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0014.png
NOTAT
Til:
Indenrigs- og Boligministeriet
Bolig- og Planstyrelsen
Bemærkninger til "Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om
almene boliger m.v. (Fonden for blandende byer og driftsstøtte)
Baggrund
By & Havn kvitterer for muligheden for at komme med bemærkninger i forbindelse
med udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Fonden for
blandende byer og driftsstøtte).
I By & Havns forretningsstrategi fremgår
”Etablering af almene boliger i overens-
stemmelse med Københavns Kommunes målsætninger gennem samarbejdsaftaler
med almene boligselskaber”
som en målsætning. Tillige finder såvel staten som
Københavns Kommune, at By & Havn har et boligpolitisk rationale, hvilket bl.a. er
udtrykt i de respektive ejerskabsdokumenter, samt at bolig- og ejerformer i By &
Havns udviklingsområder reguleres af Københavns Kommunes planlægning og
gældende lovgivning.
Forslag om samlet aftale vedr. grundkøbslån fra Fonden for blandende byer
vedr. arealer ejet af By & Havn
Indenrigs- og Boligministeriet har anmodet om bemærkninger til
”Høring af udkast
til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene
boliger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte)”,
som Bolig- og Planstyrelsen har
sendt i høring 16. december 2021.
Lovforslaget er en udmøntning af dele af de boliginitiativer, der fremgår af »Aftale
om etablering af fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af
hjemløshed«
af 26. november 2021, og har til formål at bidrage til skabelsen af
blandede byer gennem fremme af billige almene boliger.
Det foreslås i forlængelse heraf at etablere en fond, der skal finansiere en række
nye initiativer, herunder lån til grundkøb i områder med høje grundpriser til brug for
etablering af almene boliger. By & Havn har bemærkninger til denne del af lov-
forslaget.
Idet formålet med lovforslaget er at bidrage til flere billige almene boliger og at tids-
rammen er årene 2022-2031, vurderes det hensigtsmæssigt at sikre en samlet af-
tale med store grundejere, som f.eks. By & Havn, om hvilke arealer der skal frem-
mes flere almene boliger på, udover de boliger, der måtte følge af plankrav om 25
pct. almene boliger. Dette vil give mulighed for at se større områder i sammen-
hæng, fremfor som enkeltstående projekter/matrikler.
By & Havn har som grundejer – og sælger til de almene boligselskaber - store erfa-
ringer med at sikre almene boliger på selskabets arealer og dermed også med at
sikre processen, der leverer fremdrift og resultater. I Ørestad er der 20 % almene
boliger, i Nordhavn 12 % men med flere på vej. På den langt overvejende del af de
arealer som By & Havn skal sælge og udvikle de kommende år, er der i lokalplaner
stillet, eller forudsat, plankrav om 25 pct. almene boliger.
18. januar 2022
S-20220107-0046
D-20220115-010987
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
Side 2
Når By & Havn anbefaler en samlet aftale, skyldes det også, at det vil fremme ha-
stigheden i etableringen af almene boliger. Aftaleparterne vil være stat, kommune
og store grundejere som By & Havn.
Som led i aftalen bør kommunen beslutte, hvilken procentsats almene boliger der
politisk ønskes på de aftalte matrikler/områder. Der kan fra kvarter til kvarter være
forskellige lokale hensyn, som vil indgå heri. Ligeledes vil behovet for grundkøbs-
lån være forskelligt afhængig af markedsprisen på byggeretter i de enkelte områ-
der.
Det er By & Havns opfattelse, at en samlet aftale med de enkelte grundejere vil
sikre, at grundejere betrygges i, at der er de fornødne midler afsat til realisering af
de almene boliger, både i form af grundkøbslån og øvrig kommunal støtte til al-
mene boliger.
Såfremt dette gøres tidligt i processen vil By & Havn kunne udbyde byggeretter til
almene boligselskaber til en på forhånd fastsat grundudgift, som vil være på niveau
med markedsprisen på byggeretter til private udviklere. Differencen mellem mar-
kedsprisen og de 20 pct. af rammebeløbet betales af Fonden for blandede byer, jf.
lovudkastet. Konkurrencen mellem de almene boligselskaber i forhold til de enkelte
arealer og projekter vil herefter foregå på kvalitet i projekterne og ikke på økonomi.
For arealer omfattet af plankrav om 25 pct. almene boliger sker der i dag et salg til
almene boligselskaber til betydeligt under markedsprisen for byggeretter til private
udviklere.
Vedtagelse af dette lovforslag og indgåelse af en samlet aftale vil kunne sikre, at
almene boliger, udover hvad der måtte følge af plankrav om 25 pct. almene boliger,
kan indgå i By & Havn og Københavns Kommunes konkrete arbejde med planlæg-
ningen af de enkelte byområder, også inden der er indgået en konkret aftale med
et alment boligselskab om et konkret projekt.
Dette vil kunne bidrage til hurtigere implementering og realisering af almene bygge-
rier, hvilket dog fortsat vil være betinget af lokalplanlægning, myndighedsbehand-
ling og kommunale tilsagn om støtte til de konkrete byggerier.
By & Havn indgår gerne i en konkret drøftelse med såvel Indenrigs- og Boligmini-
steriet som Københavns Kommune om, hvilke af By & Havns arealer øget mulig-
hed for almene boliger gennem brug af grundkøbslån fra Fonden for blandede byer
kan være relevant for.
By & Havn indgår desuden også gerne i arbejdet i den taskforce, som er nedsat for
at sikre hurtigere opførelse af allerede besluttede almene boliger og de almene bo-
liger i Københavns Kommune.
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0016.png
Bolig- og Planstyrelsen
[email protected]
Den 18. januar 2022
J.nr. 22-001
Henriette Mygind Krempel
Telefon direkte 33 76 21 53
E-post [email protected]
Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af
almene boliger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte) - – jour.nr. 2021-22373
Byggeskadefonden har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger
m.v. og lov om leje af almene boliger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte) til høring.
Fonden har følgende bemærkninger:
Nr. 6 - § 92 b.
Det fremgår at der i
§ 92 b
indsættes et nyt
stk. 4, 1. pkt.,
hvorefter Landsbyggefonden kan un-
derstøtte arbejdet med at udvikle og udbrede løsninger, der kan bidrage til at gøre almene byg-
gerier mere bæredygtige
Vi har noteret os, at det fremgår af bemærkninger, at det forudsættes, at Byggeskadefonden
inddrages i samarbejde om midlerne, da midlerne til dels vil blive anvendt i relation til byggeri,
der er omfattet af Byggeskadefonden.
Nr. 9- § 89 c, stk. 2, nr. 4, jf. § 98 d.
Det fremgår af bemærkningerne, at anskaffelsessummen for boliger med et tilsagn efter § 115,
stk. 1-6, eller § 117, stk. 1, om støtte til etablering af almene boliger, reduceres med 400.000 kr.
pr. bolig, der modtager tilskud. En konsekvens heraf er, at udgifter til kommunal grundkapital,
statens ydelsesstøtte samt beboernes beboerindskud og husleje reduceres.
Vi skal bemærke, at det endvidere er en konsekvens, at bidraget til Byggeskadefonden reduce-
res tilsvarende, hvilket bør fremgå af bemærkningen.
Nr. 11 - § 98 e, stk. 1.
Der henvises til bemærkningerne ad. Nr. 9, da samme gør sig gældende i relation til denne be-
stemmelse.
Nr. 14 - § 119 d
I henhold til den foreslåede bestemmelse kan indenrigs- og boligministeren give tilskud til er-
hvervelse med efterfølgende ombygning til eksisterende ejendomme, der ikke anvendes til be-
boelse.
Det fremgår af stk. 2, at der ved opgørelse af anskaffelsessummen efter en række bestemmelser
– herunder § 156 a - ses bort fra tilskuddet.
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0017.png
2
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at ” Ved fastsættelse af størrelsen af lån,
kommunal grundkapital, beboerindskud, løbende beboerbetaling m.v. i ejendommen, vil der
således blive set bort fra det statslige tilskud.”. Det bør fremgå, at også ved fastsættelse af bi-
draget til Byggeskadefonden fragår tilskuddet.
Bemærkninger af mere teknisk karakter fremsendes efterfølgende.
Med venlig hilsen
Henriette Mygind Krempel
Juridisk chef, advokat
Hanne Sørensen
Juridisk konsulent
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0018.png
Til Bolig- og Planstyrelsen
E-mail:
[email protected]
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
[email protected]
www.handicap.dk
11. januar 2022 / mmh_dh
Sag 18-2022-00036
Dok. 562881
Danske Handicaporganisationers høringssvar til forslag til lov om
ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boli-
ger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte)
Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslag
om Fonden for blandede byer og driftsstøtte.
DH er positive over for fondens oprettelse og mener at flere af lovforslagets tiltag, vil få stor betydning for
mennesker med handicap og deres muligheder for at bo i almene boliger.
DH har følgende specifikke bemærkninger til lovforslaget.
Oprettelse af Fonden for blandede byer
Lovforslaget udmønter nogle af de boliginitiativer,
der fremgår af ”Aftale om etablering af fonden for blan-
dede byer
– flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed”. Af lovforslaget fremgår det at ”Fonden
for blan-
dede byer har til formål at bidrage til skabelsen af blandede byer gennem fremme af billige almene boliger ved
finansiering af en række nye initiativer på boligområdet.”
DH støtter op om at der bygges flere almene og billige boliger. Det fremgår af VIVE’s undersøgelse ’Personer
med handicap Hverdagsliv og levevilkår 2016’
(2017), at 34,2 %
af respondenterne med større psykisk handi-
cap bor i almen lejebolig, 27,6 % af respondenterne med mindre psykisk handicap bor i almen lejebolig og
26 % af respondenterne med større fysisk handicap bor i almen lejebolig. Der ses en tendens til, at der er
sket en stigning i antallet af mennesker med handicap, der bor i almen lejebolig fra 2012-2016 (VIVE,
2017:29). Almene boliger er derfor en vigtig boligform for mennesker med handicap.
VIVE’s undersøgelse
’Mennesker med handicap –
Hverdagsliv og levevilkår 2020’’
(2021), viser at manglen på
handicapegnede boliger er den næststørste barriere for at finde en bolig for mennesker med handicap. For
mennesker med større fysisk handicap gælder det, at 22 % har svært ved at finde en egnet bolig eller kun
kan flytte hvis de visiteres. For mennesker med større psykisk handicap er det 11 % der angiver mangel på
handicapegnede boliger eller som kun kan flytte hvis de visiteres. ”Andelen,
der angiver, at den største vanske-
lighed er mangel på handicapegnede boliger, eller at de kun kan flytte, hvis de bliver visiteret til en anden bolig, er
steget i de to handicapgrupper siden 2016.”
(VIVE, 2021:93)
DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.
35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
DH mener, at når der opføres nye boligbyggerier, skal personer med handicap også kunne bo der. Almene
boliger skal kunne benyttes af alle borgere. Personer med handicap skal have valgmuligheder på lige fod
med andre til at kunne bo i en almen bolig. En alsidig boligmasse skaber de bedste rammer for inklusion og
respekt for befolkningens mangfoldighed. Det bedste udgangspunkt for at sikre nye boliger der kan bruges
af alle, er at ved at tage udgangspunkt i universelt design. Universelt design betyder netop, at der designes
for alle. Det betyder ikke at alle boliger nødvendigvis skal være ens, men at der er boliger der imødekom-
mer forskellige behov. Universelt design kan være med til at sikre inkluderende løsninger, der favner en
bred målgruppe heriblandt mennesker med handicap.
Ældrevenlige almene boliger skal også være for mennesker med handicap
I lovforslaget indgår der overvejelser om, hvordan man kan imødekomme et voksende behov for ældreven-
lige forhold, i takt med at befolkningens levetid generelt forlænges, og at der bliver flere ældre med forskel-
lige behov. Det foreslås, at der bliver afsat en pulje på 50 mio. kr. til projekter i 2022-2026, til at tilpasse
eksisterende almene boliger og almene boligområder til ældres behov.
DH ser det som et godt skridt på vejen at indrette ældreboliger ud fra forskellige behov og at tænke i for-
skelligartede løsninger. Det vil være til gavn for både ældre og mennesker med handicap som benytter sig
af ældreboliger.
DH vil gøre opmærksom på, at almene ældreboliger anvises til både ældre og personer med handicap. I
lovforslaget ligges der vægt på de ”ældre” som brugergruppe, og ikke som sådan på tilgængelighed for per-
soner med handicap, som også benytter ældreboliger
–
selvom disse grupper selvfølgelig overlapper og har
en række af de samme behov.
DH anbefaler, at der i de forskellige udviklingsprojekter tages højde for, at også mennesker med handicap
bor i ældreboliger og der bør tages højde for dette i projekterne.
DH mener, at beskrivelsen af brugergruppen bør udvides i §92 d. til
’ældre
og mennesker med handicaps
behov’.
I og med mennesker med handicap også bliver ældre og ældre, vil det være at fremtidssikre ældre-
boligområdet bedst muligt.
DH bemærker, at der i lovforslaget ikke uddybes, hvad de forskellige behov der ønskes at tage hensyn til
kan være og hvordan der ønskes at bygge ud fra forskellige behov. Det beskrives ikke nærmere, hvad de
projekter man ønsker at igangsætte indebærer, hvordan der vil blive indsamlet viden, eller hvordan projek-
terne skal implementeres.
DH anbefaler, at relevante parter som Ældresagen og Handicaporganisationerne inddrages i udviklingsar-
bejdet.
DH vil derudover foreslå, at der sker en koordinering mellem projekterne om tilpasning af eksisterende
almene boliger og udvikling af en kategorisering af almene boliger for personer med handicap jf. nedenstå-
ende bemærkninger.
Vigtigt skridt at der laves en kategorisering af almene boliger for personer med handicap
–
Handicaporganisationerne bør inddrages
Side 2 af 4
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0020.png
Det foreslås med lovforslaget, at tilgængelige boliger bør tænkes bredere og mere behovsafstemt. Dette
ønskes sikret med forskellige løsninger, der imødekommer forskellige typer af handicap. For at kunne skabe
forskellige løsninger foreslås det, at der laves nye kategorier for tilgængelige boliger. I lovforslaget nævnes
handicap såsom bevægelseshandicap, syns- og hørehandicap, psykisk handicap m.v.
Kategorisering blev anbefalet af arbejdsgruppen for flere tilgængelige boliger, hvor DH har været repræsen-
teret. DH er derfor meget tilfredse med, at denne anbefaling følges med indeværende lovforslag.
DH er meget positive over for, at der afsættes midler til at Landsbyggefonden kan udarbejde nye kategorier
for tilgængelige boliger. Det er et vigtigt skridt i forhold til at skabe en differentieret boligmasse som imøde-
kommer behov for mennesker med forskellige typer af handicap. Fx har en voksen med autisme stort be-
hov for at der tages højde for sensoriske forhold, en voksen med allergi har brug for at maling og øvrige
materialer er allergivenlige, en voksen kørestolsbruger har behov for niveufri adgang og god vendeplads og
for en voksen med synsnedsættelse er lysforhold vigtige. En kategorisering kan gøre det nemmere for per-
soner med handicap at finde boliger indrettet efter deres behov.
Det fremgår af den foreslåede § 89 c, stk. 2, nr. 1-3, at fonden for blandede byer
kan
finansiere projekter
vedrørende bæredygtige almene boliger, udvikling af ældrevenlige almene boliger og byrum, og en mere
differentieret kategorisering af tilgængelige almene boliger for personer med handicap
DH mener, at det er afgørende at det bliver en forpligtelse for fonden at udarbejde en mere differentieret
kategorisering for tilgængelige boliger.
DH foreslår, at den foreslåede § 89 c, stk. 2, nr. 1-3 bliver en skal-bestemmelse, så det sikres at der udvikles
en ny kategorisering.
DH mener, at det er afgørende at kategorierne bliver udarbejdet med inddragelse af handicaporganisatio-
nerne, der har viden om bredden i behovene for mennesker med handicap. Fx viden om hvad der skal til,
hvis der er tale om en person med mere end ét handicap, som har brug for forskellige typer af tilgængelig-
hed.
DH foreslår, at det kommer til at fremgå af lovens bemærkninger/lovteksten, at den nye kategorisering for
tilgængelige boliger skal udarbejdes med inddragelse af Handicaporganisationerne og øvrige relevante
parter.
DH mener, at en kategorisering er et godt første skridt og opfordrer til, at der i lovforslaget eller når katego-
riseringen er lavet, tages stilling næste skridt
–
at registrere hvilken/hvilke kategorier en almen bolig opfyl-
der og hvem der søger for dette.
Fællesskabsorienterede boligløsninger
Med lovforslaget foreslås, at der etableres en enhed i Indenrigs- og Boligministeriet, som kan vejlede om
lovgivning og generel oplysning, der støtter kommuner, organisationer og civilsamfund i at udvikle fælles-
skabsorienterede boligløsninger. Det ønskes, at dette kan bidrage til at skabe mere blandede byer. Enhe-
den vil indsamle viden om finansiering, lovgivning og erfaringer med at oprette boligfællesskaber og alter-
native boligformer. Enheden vil vejlede interessenter, såsom byggeforeninger, almene boligorganisationer
og kommuner. Enheden vil dog ikke være begrænset til kun at vejlede om almene boliger.
Side 3 af 4
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
DH mener, at større viden om nye fællesskabsorienterede løsninger er et rigtigt godt skridt på vejen for at
skabe mere mangfoldige boligområder til gavn for alle.
DH mener, at en vigtig del af vidensindsamlingen og deling vil være, at inddrage viden og mulighederne som
fællesfaciliteter i tilknytning til boligerne giver. Fx gode udearealer og et fælleshus der kan give grobund for
samvær og aktiviteter, der kan være med til at skabe nye fællesskaber og mindske ensomhed.
Særligt billige almene familieboliger skal også være for mennesker med handicap
DH er meget positive over for lovforslagets tiltag om at tilvejebringe billige boliger. VIVE’s undersøgelse
’Mennesker med handicap –
Hverdagsliv og levevilkår 2020’’
(2021), viser at uanset hvilken type af handicap der
er tale om, er den hyppigste barriere for at finde en bolig, at boligerne er for dyre.
DH mener derfor, at det er vigtigt at mennesker med handicap får adgang til egnede, billige almene boliger.
I lovforslaget er der stor vægt på at modvirke hjemløshed og dette er også meget vigtigt. Det nævnes bl.a. at
udslusningsboliger benyttes af personer, der opholder sig i midlertidige botilbud efter servicelovens § 107
og forsorgshjem efter servicelovens § 110.
DH vil gøre opmærksom på at midlertidige botilbud efter servicelovens §107 ofte benyttes af mennesker
med handicap. Det kan fx være mennesker med en sindslidelse eller unge med udviklingshandicap der skal
lære at bo selvstændigt. Det er helt afgørende for at de kan bo i en almen bolig, at huslejen er lav, da de
som oftest har en lav indkomst.
DH mener, at det vil være naturligt også at nævne mennesker med handicap som en del af målgruppens
for de særligt billige almene familieboliger i lovforslagets bemærkninger.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
Formand
Side 4 af 4
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0022.png
DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD
Horingsvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og
ov om leje af almene boliger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte)
Danske Studerendes Fællesråd har i brev fra Indenrigs- og Boligministeriet af 16. december 2021
modtaget høring af udkast til forslag til loyv om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af
almene boliger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte). Vi ønsker indledningsvis at kvittere for
muligheden for at afgive dette høringssvar.
Vi finder denne lovændring positivt. Vi mener at det er vigtigt at man opretter en fond for blandede
byer, så man kan skabe flere billige almene boliger, ved finansiering af en række nye initiativer på
boligområdet.
Vi sætter pris på at man vil invester i at gøre almene boliger bæredygtige, da denne teknologi ikke kun
vil gavne det almene boligmarked, men boligmarkedet generelt. Dog mener vi at fonden for blandede
byer skal forpligtiges på at gøre dette. Derfor mener vi, at ordet kan i forslået 892 b stk. 4 skal ændre til
skal.
Derudover finder vi det positivt at man vil gøre det lettere at bygge alment ved f.eks. ved at give
fortætningsbidrag, støtte til erhvervelse af ustøttede beboelsesejendomme, og erhvervelse og
ombygning af erhvervsejendomme.
Vi finder det dog overraskende, at man i teksten lægger så meget vægt på almene familie boliger, og
hvordan man kan gøre det billigere, men man ikke har fokus på, hvordan man kan gøre almene
ungdomsboliger billigere. Hjemløshed er også et problem blandt unge, og mange almene
ungdomsboliger er nu i et prisniveau, hvor det kan være svært at få økonomien til at løbe rundt på SU.
Til sidst vil vi også kommentere på at det er godt at man nu laver nye kategorier og indsamler data
vedrørende tilgængelige almene boliger. Forskellige handicap kræver forskellige boligformer, og man
kan ikke lave ”one size fits all”-løsninger. Derfor er det positivt at man nu vil lave kategorier, så det
bliver lettere for personen med handicap at finde en bolig der passer til deres behov. Dog mener vi, at
fonden for blandede byer skal forpligtiges på at gøre dette. Derfor mener vi, at ordet kan i forslået s92 e
skal ændre til skal. Vi mener, det er vigtigt, at man i udarbejdelsen af disse kategorier inddrager
relevante parter.
Vi synes, det er vigtig, at fonden bliver brugt på alment byggeri, der tilgodeser dem i samfundet der har
mindst ressourcer, og den ikke kan misbruges af snævre erhvervsinteresser.
Med venlig hilsen
Louise Frost
Levevilkårspolitisk Næstforkvinde
Danske Studerendes Fællesråd
Danske Studerendes Fællesråd
Jernbanegade 4, 2. tv. Telefon: (+45) 2819 4502 Levevilkårspolitisk Næstforkvinde
DK-1608 København V e-mail: = [email protected] Louise Frost
www.dsfnet.dk Side Laf I
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
Fuldmægtig Marianne da Silva
Bolig- og Planstyrelsen
Almene Boliger og Byfornyelse
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
10. januar 2022
KAP/JULIJ
J.nr. 2021 - 3474
Kære Marianne da Silva
Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning har modtaget udkast lov om fonden
for blandede byer og driftsstøtte i høring.
Sekretariatet har til opgave at vurdere, om ministeriet på tilstrækkelig vis har be-
skrevet lovforslagets implementeringskonsekvenser, og om lovforslaget efterlever
principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Gennemgangen af lovforslaget gi-
ver på det foreliggende grundlag anledning til følgende bemærkninger:
Sekretariatet skal særligt fremhæve styrelsens beskrivelse af lovforslagets relevans
for de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.
Vurdering af offentlige implementeringskonsekvenser
Et lovforslags implementeringskonsekvenser skal være velbelyste med henblik på
at understøtte, at lovgivningen efter vedtagelse kan administreres hensigtsmæssigt
og understøttes digitalt.
Sekretariatet bemærker, at lovforslaget forventes at medføre implementeringskon-
sekvenser forbundet med administration i henholdsvis Plan- og Boligstyrelsen og
Udbetaling Danmark. Sekretariatet anbefaler i forlængelse heraf, at styrelsen be-
skriver nærmere, hvori de anførte administrative konsekvenser forventes at bestå.
Styrelsen kan fx beskrive, hvorvidt der er tale om organisatoriske konsekvenser i
myndighederne, herunder nævneværdige, nye drifts- og udviklingsopgaver, behov
for kompetenceudvikling, etablering af nye enheder, tilførelse af nye årsværk, m.v.
Sekretariatet noterer sig, at lovforslaget medfører tilpasning af administrationssy-
stemet til alment boligbyggeri, BOSSINF. I den forbindelse kan ministeriet over-
veje at beskrive, hvorvidt omfanget af it-tilretningen kan udgøre en implemente-
ringsrisiko i forhold til lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Principper for digitaliseringsklar lovgivning
Lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning
skal beskrives i bemærkningerne til et lovforslag, og en eventuel fravigelse af prin-
cipperne skal begrundes.
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0024.png
Side 2 af 2
Sekretariatet bemærker styrelsens beskrivelse af lovforslagets relevans for princip-
perne for digitaliseringsklar lovgivning, herunder princip #3 om brug af objektive
kriterier og princip #4 om genbrug af data på tværs.
I forlængelse af princip #3 anbefaler sekretariatet, at styrelsen beskriver nærmere,
hvilke objektive kriterier, som ligger til grund for, at tildeling af tilsagn om støtte
kan foregå digitalt. Som led heri kan styrelsen redegøre for, hvorvidt der lægges op
til en hel- eller halvautomatiseret understøttelse af de omtalte tilsagnsafgørelser.
Endvidere kan styrelsen uddybe, hvilke afgørelser, som forudsætter behov for fag-
lig skøn, samt hvilke kriterier, man lægger til grund herfor.
Sekretariatet bemærker, at lovforslaget i overensstemmelse med princip #4 lægger
op til, at der anvendes samme begreber og definitioner, som fremgår af almenbo-
ligloven. Sekretariatet anbefaler i forlængelse heraf, at styrelsen beskriver, hvorvidt
udmøntningen af lovforslagets initiativer forventes at medføre deling af oplysnin-
ger på tværs af myndigheder. Såfremt dette er tilfældes, anbefaler sekretariatet, at
styrelsen beskriver, hvorvidt delingen af oplysninger forventes at medføre behov
for konsekvensrettelser af begreber på tværs af myndigheder og/eller registre.
Der henvises i øvrigt til
digst.dk/dkl
samt
Vejledning om digitaliseringsklar lovgiv-
ning,
ligesom I naturligvis er velkomne til at kontakte sekretariatet for råd og vej-
ledning.
Med venlig hilsen
Julius Lyk-Jensen
Fuldmægtig
T +45 21 28 15 23
E [email protected]
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0025.png
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0026.png
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0027.png
[email protected] (BPST Boligafdelingen)
1 - ERST Høring ([email protected])
Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov
om leje af almene boliger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte)(ERST Sagsnr: 2021 - 31791)
Sendt:
18-01-2022 13:34
Til:
Fra:
Titel:
Kære modtager i Bolig og Planstyrelsen
Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger
m.v. og lov om leje af almene boliger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte)
Fasttracksvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om
leje af almene boliger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte)
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.
Administrative konsekvenser
OBR vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har dermed
ikke yderligere kommentarer.
Principper for agil erhvervsrettet regulering
OBR har i forbindelse med præhøringen af lovforslaget afgivet bemærkninger til Bolig- og Planstyrelsens
vurdering af efterlevelsen af principperne for agil erhvervsrettet regulering. OBR har ingen yderligere
bemærkninger.
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
Katrine Kirkholm Tosti Nielsen
Student
Tlf. direkte: 35 29 19 70
E-post:
[email protected]
Med venlig hilsen
Annette Pia Andersen
ERHVERVSSTYRELSEN
Bedre Regulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291653
E-mail: [email protected]
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag for
databehandlingen på
erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på
Virk.
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0029.png
Bolig- og planstyrelsen
Sendt til
[email protected]
Finans Danmarks høringssvar til lovforslag
vedr. oprettelse af Fonden for blandede
byer og driftsstøtte
Finans Danmark takker for muligheden til at afgive bemærkninger til udkast til for-
slag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene
boliger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte).
Realkreditinstitutterne yder lån til opførelsen af nye almene boliger og større reno-
veringer af eksisterende almene boliger, og vi har med interesse læst om de nye
initiativer. Nedenfor følger vores bemærkninger til lovforslagets enkelte dele.
Særligt billige almene familieboliger
Ad § 98 e
Vi vil gerne have afklaret, om finansiering af nye afdelinger, hvor en del af boli-
gerne får tilskud, forventes opdelt i flere lån.
Ad § 98 e, stk. 3, 3. punkt
Vi forstår bestemmelsen på den måde, at kommunalbestyrelsen ikke på noget
tidspunkt kan frasige sig anvisningsretten.
Ad § 98 e, stk. 7
Vi forudsætter, at den uopsigelige anvisningsret tilføjes i de regler, der fastsættes.
Støtte til erhvervelse af ustøttede beboelsesejendomme
Ad § 142 d
Det følger af bemærkningerne, at lånet ydes på samme vilkår som et grundkapi-
tallån til almene boligorganisationer. Vi forudsætter herefter, at lånet fastholder
sin prioritetsplads, hvilket kan give udfordringer i forbindelse med efterfølgende
finansiering af renoverings- og råderetsarbejder, medmindre der gives mulighed
for kommunale garantier. Der bør derfor overvejes, om der er behov for en hjem-
mel til at stille kommunal garanti for lån til forbedringsarbejder.
18. januar 2022
Høringssvar
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0030.png
Kapitaltilførsel ved femtedelsordning
Ad afsnit 2.11 Driftsstøtte (lovbemærkninger side 33ff)
Afsnittet indeholder en beskrivelse af de forskellige støttetyper, som Landsbygge-
fonden har udviklet for at kunne yde støtte til almene boligafdelinger med væ-
sentlige økonomiske problemer, der kan vanskeliggøre afdelingens videreførelse.
I afsnittet nævnes femtedelsordningen, hvor der kan ske kapitaltilførsel til en bo-
ligorganisation med 1/5 fra henholdsvis boligorganisation, kommune, realkreditin-
stitut og 2/5 fra Landbyggefonden. Ved udviklingen af ordningen er der fra real-
kreditinstitutternes side lagt vægt på, at institutternes deltagelse i ordningen sker
med udgangspunkt i at sikre pantets værdi. Institutterne tager stilling fra sag til
sag om at medvirke ud fra en vurdering af pantsikkerheden og kundeforholdet
samt løbetid og vilkår i øvrigt for ydelse af kapitaltilførslen.
Det betyder også, at der er mulighed for at foretage kapitaltilførsel uden realkre-
ditten, dvs. i
realiteten en ”fjerdedelsordning”. Vi mener,
at det bør afspejles i af-
snittet om driftsstøtte, da beskrivelsen af støttemuligheder i form af kapitaltilførsel
ellers ikke er komplet.
Ændringer i BOSSINF som følge af lovforslaget
Lovforslaget kan medføre, at der skal ske ændringer i det fælles forvaltningssy-
stem BOSSINF. Ændringer vil medføre, at der skal ske it-udviklingsarbejde i realkre-
ditinstitutterne, og der bør tages højde for tidsaspektet herved, når reglerne skal
gennemføres.
18. januar 2022
Høringssvar
Med venlig hilsen
Dorte Lomholt
Kontorchef
Direkte: 61303643
Mail: [email protected]
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk
2
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0031.png
Dato:
13-01-2022
Sagsnr:
01.11.00-G01-1-22
By Byggeri og Ejendomme
Frederiksberg Kommunes bemærkninger til høring om forslag til ændring af lov almene
boliger m.v. og lov om leje af almene boliger
Generelt
Frederiksberg Kommune finder, at der er mange gode og brugbare tiltag i forslaget til lovændring
af almenboligloven og almenlejeloven. Ligesom flere af elementerne i boligaftalen af 26. november
2021, der ikke omhandler de to lovgivninger, er relevante tiltag.
Grundkøbslånsordning med kommunal medfinansiering
Frederiksberg Kommune finder lovforslagets punkt om en ny statslig grundkøbslånsordning med
kommunal medfinansiering relevant, da det vil være ét blandt flere håndtag, der kan muliggøre
alment boligbyggeri i områder med høje grundpriser. Frederiksberg Kommune finder imidlertid, at
der er risiko for at grundkøbslåneordningen ikke vil være tilstrækkeligt for at muliggøre alment
byggeri i tæt bebyggede områder. Dels vil der ofte være særlige teknisk og/eller arkitektoniske
bindinger, dels er byggepriserne aktuelt historisk høje uden udsigt til væsentligt fald. Derfor finder
Frederiksberg Kommune også, at det er nødvendigt at give mulighed for – evt. under særlige om-
stændigheder – at hæve rammebeløbet. Frederiksberg kommune skal derfor foreslå, at dette tilfø-
jes til lovforslaget.
Tilskud til ombygning af eksisterende ejendomme til almene boliger
Muligheden for, at almene boligorganisationer kan købe og omdanne private ejendomme, herun-
der udlejningsejendomme til markedsprisen, er meget relevant redskab til at etablere flere almene
boliger på Frederiksberg.
Fortætningsbidrag ved fortætning af eksisterende boligafdelinger
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
Frederiksberg Kommune finder, at et fortætningsbidrag kan være brugbart og medvirke til, at en
forøgelse af en boligafdeling lykkes. Beløbet på op til 150.00 kr. pr. nye bolig betyder dog, at der
skal en anseelig forøgelse til, før det for alvor får betydning for nuværende beboere. Frederiksberg
Kommune mener derfor, det bør overvejes at hæve beløbet, evt. ved mindre forøgelser af boligaf-
delinger.
Yderligere kommentarer til boligaftalen af 26. november 2021
Ny andelsform
Frederiksberg Kommune hilser arbejdet med etablering af en ny form for andelsboliger, hvor an-
skaffelsessummen fastholdes som grundlag for værdiansættelsen, velkomment. Frederiksberg
Kommune stiller sig meget gerne til rådighed i det arbejde, da det vil være et interessant perspektiv
i arbejdet med den blandede by. Etablering af ny form for andelsboliger kunne også være en an-
ledning til at gøre det at arbejde for billige boliger til et legalt, kommunalt formål.
Fremme af bygge- og bofællesskaber
Frederiksberg Kommune finder det interessant, at Bolig og Planstyrelsen vil vejlede om lovgivning
og oplysning om mulighederne for at fremme bygge- og bofællesskaber.
Realisering af byggefællesskaber er i høj grad afhængig af, at kommunen kan sælge kommunale
grunde/bygninger direkte til den gruppe af borgere, som vil opføre og bo i byggefællesskabet. Fre-
deriksberg Kommune mener, det bør undersøges, om der kan sikres en entydig hjemmel til speci-
fikt at fremme byggefællesskaber ved salg af kommunale ejendomme f.eks. ved at sociale og mil-
jømæssige parametre kan vægtes i udbudsprocessen.
Frederiksberg Kommune står foran et større byudviklingsprojekt på Frederiksberg Hospital og vil
derfor gerne være med til at afprøve udbudsformer og konkrete modeller for, hvordan der kan
arbejdes med byggefællesskaber.
Mulighed for sikring af studieaktivitet i studieboliger
Frederiksberg Kommune mener, at det vil være en stor hjælp til at sikre, at privat byggeri etableret
til studerende rent faktisk bliver beboet af studerende, hvis der kan stilles krav herom i lokalplanen.
Flyttekæder
Frederiksberg Kommune stiller sig meget gerne til rådighed for undersøgelser af, hvordan bolig-
massen på tværs af boligtyper og ejerformer er udnyttet i dag, hvordan flyttekæder kan bidrage til
bedre udnyttelse af boligmassen, og hvordan flyttekæder kan igangsættes.
Høringssvar er indgivet med forbehold for politisk godkendelse.
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0033.png
Til
[email protected]
KL´s bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov
om almene boliger mv og lov om leje af almene boliger (Fonden
for blandede byer og driftsstøtte)
KL takker for det fremsendte udkast til lovforslag om ændring af lov om
almene boliger og lov om leje af almene boliger, der udmønter dele af
den politiske aftale ”Fonden for blandede byer – flere billige boliger og en
vej ud af hjemløshed”. Det aktuelle lovforslag og et senere lovforslag på
socialområdet skal begge udmønte aftalen i en gensidig afhængighed,
hvorfor det kunne have været en fordel at behandle lovforslagene i en
helhed. Nærværende høringssvar adresserer derfor det aktuelle
lovforslag, såvel som den bagvedliggende politiske aftale.
Indledende bemærkninger vedrørende lovforslagets sammenhæng
med den politiske aftale ”Fonden for blandede byer – flere billige
boliger og en vej ud af hjemløshed”.
KL vurderer at, den politiske aftale indeholder en række vigtige og gode
initiativer, som KL også for en stor del har efterspurgt. KL finder det
positivt, at der arbejdes på en samlet løsning på hjemløseområdet, med
omlægning af refusion fra herberger til boligstøtte i eget hjem,
udskrivningsret fra herberg under visse betingelser samt en række
initiativer, der har fokus på at tilvejebringe billige boliger og særligt
boliger, der er billige nok til de mest økonomisk udsatte.
Det er dog samtidigt KL’s vurdering, at det er usikkert, hvorvidt
kommunerne får et tilstrækkeligt antal billige boliger til rådighed for
anvisning til at sikre, at omlægningen af den statslige refusion på
hjemløseområdet kan gennemføres uden kommunale meromkostninger
eller boligpolitiske konsekvenser. Sådanne konsekvenser kunne være
forværret social balance i sårbare boligområder eller mindsket mulighed
for kommunal boliganvisning af andre udsatte borgere end hjemløse. Det
bemærkes i den sammenhæng, at de data, der umiddelbart fremgår af
aftaleteksten ift. kommunal boliganvisning, ikke er fraregnet billige boliger
i forebyggelsesområder, udsatte boligområder eller er taget højde for,
hvor mange hjemløse, der kan anvises til et enkelt boligområde. Mens
der i nogle kommuner vil være et tilstrækkeligt antal billige boliger, er det
ikke tilfældet i andre kommuner.
For at understøtte implementeringen af den politiske aftale bedst muligt,
og for at kvalificere en eventuel to-partsaftale, opfordrer KL til, at der
etableres et fælles dataoverblik mellem staten og KL på relevante
boligforhold. Vedlagt er oversigt over parametre og sociale indikatorer,
KL vurderer nødvendige for dette analysearbejde. En sådan kortlægning
kan bidrage til en vurdering af potentiale og tidsperspektiv for en
omlægning af refusionen på hjemløseområdet, samt kvalificere
understøttende tiltag som eksempelvis en to-partsaftale om ændret
kommunal anvisning.
Dato: 18. januar 2022
Sags ID: SAG-2021-05015
Dok. ID: 3172670
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3683
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 5
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0034.png
Da det fremsendte lovforslag skal udmønte den politiske aftale i samspil
med et endnu ikke fremsat lovforslag på socialområdet vedr. hjemløse og
en omlægning af kommunernes økonomi på området, skal høringssvaret
ses i lyset af de ubekendte forhold, der følger heraf.
Jf. nedenstående bemærkninger forudsætter flere af aftalens initiativer,
at der indgås aftale mellem kommuner og boligorganisationer forud for
ansøgning om midler til billige boliger. Kommunerne og
boligorganisationerne har tradition for et godt og konstruktivt samarbejde.
KL finder det dog uhensigtsmæssigt, at kommunernes økonomi og
mulighed for at implementere en statslig aftale, gøres afhængig af
forhandlinger med 3. part.
KL’s bemærkninger til det aktuelle lovforslag
KL finder overordnet lovforslaget positivt, da det adresserer flere
væsentlige udfordringer, som kommunerne har haft i deres bestræbelser
for at sikre en rummeligt og balanceret boligmarked.
KL glæder sig over, at der med lovforslaget tilføres finansiering og gives
nye redskaber til at fremme etablering af almene boliger – herunder
billigere, mere bæredygtige samt fællesskabsorienterede boliger. Med
lovforslaget gives nye konkrete værktøjer til kommunernes boligpolitik,
såvel som der lægges op til udviklingstiltag på flere områder, som har
været efterspurgt af kommunerne.
Det bemærkes, at tildelingen af midler fra ”Fonden for blandede byer” er
udtalt baseret på puljer med specifikke geografiske kriterier. I det videre
arbejde for at sikre kommunerne på tværs af landet et større boligpolitisk
råderum, kan der med fordel overvejes mere generelle
ansøgningskriterier.
Nedenfor gives bemærkninger til lovforslagets konkrete initiativer.
Bemærkninger ift. særligt billige almene familieboliger
Muligheden for at sikre nye boliger, der er billige nok til de økonomisk
mest udsatte, er et vigtigt element i lovforslaget, som KL hilser meget
velkommen. Det er meget vanskeligt at opføre nye almene familieboliger,
som målgrupperne med den laveste betalingsevne har råd til. KL finder
det derfor positivt, at man med tilskudsordningen søger at fremme nye
særligt billige boliger til netop disse målgrupper.
KL bemærker, at det i lovforslaget forudsættes, som et krav for
støttetildeling, at kommunerne har indgået aftale med almene
boligorganisationer om etablering af de særligt billige boliger og at dette
gælder for midlertidige såvel som varige billige boliger. KL vurderer, at
dette dels kan forlænge implementeringen, dels gør kommunernes
mulighed for at indfri aftalens intentioner afhængig af 3. part i højere grad
end det har været tilfældet i flere tidligere ordninger.
For at understøtte en omstilling på hjemløseområdet, er det vigtigt at den
eksisterende boligmasse kan suppleres med midlertidigt særligt billige
boliger inden for en kort tidshorisont og på det tidspunkt, hvor der er et
konkret anvisningsbehov. Det kan derfor være uhensigtsmæssigt, hvis
Dato: 18. januar 2022
Sags ID: SAG-2021-05015
Dok. ID: 3172670
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3683
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 5
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0035.png
kommunerne ikke, uden forudgående aftale med en boligorganisation om
placering eller udlejning, har mulighed for at ansøge midler til disse. Det
kunne lette implementeringen, hvis kommunerne kunne tildele
huslejetilskuddet ifm. den konkrete beslutning om kommunal anvisning til
hjemløse, under hensyn til boligområdernes sociale balance. Alternativt
kunne det tydeliggøres i lovteksten, at boligorganisationerne solidarisk
skulle forpligtes til at indgå i aftale om udlejning og fordeling af det tildelte
antal midlertidigt billige boliger ud fra tilsvarende hensyn.
For at sikre flere muligheder for placering og spredning af de midlertidige
billige boliger foreslås, at der ikke kun kan ydes huslejetilskud til almene
familieboliger, men også til ungdoms- og ældreboliger.
KL bifalder, at der med lovforslaget tages initiativ til at tilvejebringe både
midlertidige og varige billige boliger. Hvor de midlertidige billige boliger
skal løse sociale udfordringer på en kortere horisont, er det tilsvarende
vigtigt, at der varigt er billige boliger til at løse udfordringerne på sigt.
Ud fra et hensyn om at skabe blandede byer og boligafdelinger, vurderer
KL at lovforslagets bestemmelse om, at de særligt billige boliger
maksimalt må udgøre 20 % af boligerne i en afdeling er hensigtsmæssig.
Såfremt disse boliger, som følge af de økonomiske incitamenter i aftalen,
skal forbeholdes tidligere hjemløse, kan denne andel i nogle
sammenhænge endda være høj set ift. de sociale konsekvenser for
området.
For nogle kommuner kan det være en udfordring at fastholde det
nødvendige antal særligt billige boliger på sigt gennem nybyggeri, selv
ved etablering af 20 pct. særligt billige boliger til hjemløse. I mange
kommuner træffes løbende beslutning om at opføre nye almene boliger,
mens den generelle befolkningsudvikling i andre kommuner ikke
understøtter et omfattende alment nybyggeri. Dermed gives en række
kommuner ikke mulighed for at tilføre de nødvendige billige boliger på
sigt.
Denne udfordring kunne imødekommes ved, at det tilskud der er aftalt til
nybyggeri af særligt billige boliger i stedet anvendes til at afbetale lån på
allerede eksisterende almene boliger, der endnu ikke er betalt ud,
således at huslejen for udvalgte boliger vil kunne nedbringes tilsvarende.
En sådan model vil dels kunne anvendes i et større antal kommuner, dels
vil der kunne opnås en større geografisk spredning af de billige boliger
og dermed en bedre sociale balance i de enkelte boligafdelinger.
Det bemærkes endvidere, at byggeomkostninger er forskellige på tværs
af landet og at dette kan medføre behov for at tilpasse tilskud eller
boligernes størrelseskrav, hvis det skal være muligt at sikre nye almene
boliger til 3500 kr. pr. måned.
Tildeling af midler til etablering af særligt billige almene boliger skal, jf.
lovforslaget, ske på baggrund af den geografiske fordeling af hjemløse.
KL bemærker, at det er vigtigt at sikre bedre muligheder for at afhjælpe
hjemløshed og bakker op om intentionerne i den politiske aftale. Det skal
Dato: 18. januar 2022
Sags ID: SAG-2021-05015
Dok. ID: 3172670
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3683
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 5
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0036.png
dog samtidigt bemærkes, at der i mange kommuner også er behov for
billige boliger til at afhjælpe borgere med andre former for udsathed.
Dato: 18. januar 2022
Sags ID: SAG-2021-05015
Dok. ID: 3172670
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3683
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 5
Bemærkninger ift. foreslået fortætningspræmie
Tilskuddet til fremme af fortætning i almene boligafdelinger forudsætter,
at fortætningen sker med nye almene boliger. Det kan være fornuftigt at
fortætte med nye almene familieboliger i en eksisterende afdeling, bl.a.
med andre boligtyper. I mange almene afdelinger vil det dog også kunne
give mening at fortætte med private ejer- eller lejeboliger og
andelsboliger/byggefællesskaber. Det vil kunne bidrage til at skabe mere
blandede boligområder og byer ved ikke at koncentrere de almene
boliger i bestemte områder.
KL foreslår derfor, at fortætningsstøtten også kan ydes, hvis en almen
boligafdeling sælger areal/byggeret til etablering af private ejer- eller
lejeboliger og andelsboliger/byggefællesskaber.
Bemærkninger ift. lovforslaget bæredygtighedsinitiativ
Positivt at der sættes midler af til at fremme større bæredygtighed i de
almene boliger, da det almene byggeri udgør væsentlig andel af den
samlede boligmasse. KL håber, at den aktuelle prioritering af 100 mio. kr.
til forsøg med bæredygtighed, kan bane vejen for mere omfattende
initiativer på sigt, der modsvarer de væsentlige udfordringer, vi står
overfor som samfund.
Med lovforslaget forudsættes de afsatte midlerne anvendt til
analysearbejde, forsøg og demonstrationsprojekter mv. KL foreslår, at
midlerne også kan anvendes til at støtte byggerier, der indarbejder
kendte bæredygtigstiltag med fokus på løsninger til at få disse
indarbejdet i byggeprocessen. KL foreslår tilskud til fx certificering og
anvendelse af livscyklusanalyser i byggeprocessen medtaget som
initiativer, der kan støttes, med henblik på at understøtte en større
udbredelse heraf.
Bemærkninger til lovforslaget initiativer vedr. ældreboliger
Det er positivt, at der åbnes op for at afprøve nye løsninger, der kan
bidrage til mere ældrevenlige boliger. En række ældrevenlige boliger vil
kunne rummes i de almene familieboliger, der i mange tilfælde også er
egnede ift. øget tilgængelighed eller kan ombygges med dette for øje. KL
foreslår derfor, at det tydeliggøres i lovteksten, at indsatsen for flere
ældrevenlige boliger ikke kun fokuserer på almene ældreboliger, men
også kan rummes i almene familieboliger.
Det er endvidere positivt, at der med aftalen besluttes et eftersyn af
reglerne omkring omdannelse af tiloversblevne almene ældreboliger.
Tomme ældreboliger, der ikke længere efterspørges af målgruppen, er
en udfordring og omkostning for kommuner på tværs af landet.
Økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Det fremgår af lovforslaget, at der ikke er kommunaløkonomiske
konsekvenser af lovforslaget, i det omfang de aktuelle initiativer for en
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0037.png
stor del beror på ansøgningspuljer. Da der ligger en kobling til
hjemløseområdet i den politiske aftale, kan initiativer forbundet med at
tilvejebringe billige boliger være en forudsætning for at imødegå aftalens
samlede økonomiske logik. KL deler derfor ikke denne vurdering.
Eksempelvis følger der med etableringen af de nødvendige billige boliger
en række krav til formulering af ny strategi for udlejning, aftaler med de
almene boligafdelinger mm. der vil være udgiftsdrivende.
KL imødeser den økonomiske høring af lovforslaget.
Der tages forbehold for politisk behandling af høringssvaret.
Med venlig hilsen
Troels Graversen, Chefkonsulent i KL
Dato: 18. januar 2022
Sags ID: SAG-2021-05015
Dok. ID: 3172670
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3683
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 5
Bilag:
KL’s ønske til fælles datagrundlag til analyse af boligpolitiske
forudsætninger for omstilling af hjemløseindsatsen.
Ønsker til variabler:
•
Kommune
•
Afdeling
•
Antal selvstændige boliger i husleje intervaller på 500 kr.
•
0-3.000, 3.000-3.500, 3.500-4.000, 4.000-4.500, 4.500-5.000,
5.000-5.500, 5.500-6.000, 6.000-højere
•
Antal anvisninger pr. år pr. husleje interval (samlet og
kommunalt)
•
Antal boliger tilbudt kommunal anvisning i huslejeintervallet
•
Antal boliger i afdelingen
•
Antal beboere i afdelingen
Sociale indikatorer:
•
Andel af beboere i alderen 18-64 år uden tilknytning til
arbejdsmarked eller uddannelse
•
Andel af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven,
våbenloven eller lov om euforiserende stoffer
•
Andel af beboere i alderen 30-59 år med grundskolen som
højeste uddannelse
•
Gennemsnitlig bruttoindkomst for skattepligtige (ekskl.
studerende) i alderen 15-64 år
•
Andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande
•
Udsat boligområde?
•
Forebyggelsesområde?
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0038.png
[email protected] (BPST Boligafdelingen), [email protected] (1-DEP Høringer)
Caroline Eberhard ([email protected])
Høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger
(Fonden for blandede byer og driftsstøtte) (EM Id nr.: 417836)
Sendt:
17-01-2022 16:54
Bilag:
image001.gif; image003.png; image004.png; image005.png; image006.png; image007.png;
Til:
Fra:
Titel:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 17. december 2021 modtaget Bolig– og Planstyrelsens Høring om udkast til forslag til
lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte).
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig konkurrencemyndighed. De følgende
høringsbemærkninger afgives udelukkende som konkurrencemyndighed.
På det foreliggende grundlag har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ingen bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Caroline Eberhard
Student
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/
Danish Competition and Consumer Authority
Direkte +45 4171 5211
E-mail
[email protected]
Følg os:
LinkedIn
,
Twitter
,
Facebook
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5000
Vi arbejder for velfungerende markeder.
Se vores privatlivspolitik på kfst.dk.
Fra:
Mette Sloth Hedegaard (EM-DEP) <[email protected]>
Sendt:
17. december 2021 14:21
Til:
1 - ERST Høring <[email protected]>; Finanstilsynet Ministerbetjening <[email protected]>; 1 - KFST
Forkontor <[email protected]>; 1 - KFST Officiel hovedpostkasse <[email protected]>
Emne:
Til EMs styrelser: Høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje
af almene boliger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte) (EM Id nr.: 417836)
Til ERTS, FT og KFST
Hermed fremsendes: Høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af
almene boliger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte)
Eventuelle bemærkninger bedes sendt til
[email protected]
senest den 17. januar 2022
Hvis styrelsen er blevet hørt direkte bedes høringssvar alligevel fremsendt til Departementet, da der herfra bliver
udarbejdet et samlet høringssvar.
NB: Har styrelsen ingen kommentarer til den fremsendte høring, bedes der ligeledes gives Departementet svar herom.
METTE SLOTH HEDEGAARD (EM-DEP)
Direktionssekretær
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0039.png
Koncerncenter
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
[email protected]
Tlf.
Mobil
33 92 33 50
+45 91 33 70 46
EAN
5798000026001
Erhvervsministeriet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside em.dk/privatlivspolitik.
Erhvervsministeriet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du ikke er den tilsigtede modtager,
bedes du straks underrette afsenderen ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl,
skal vi gøre klart, at enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail kan være ulovlig.
Fra:
Marianne Ellen da Silva Teixeira <[email protected]>
Sendt:
16. december 2021 13:24
Til:
1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse <[email protected]>; Statsministeriet <[email protected]>; Finansministeriets
postkasse <[email protected]>; BM Postkasse <[email protected]>; Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse <[email protected]>
Emne:
Høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger
(Fonden for blandede byer og driftsstøtte)
Til høringsparterne
Se venligst vedhæftede høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger
m.v. og lov om leje af almene boliger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte)
Høringsfristen er den 18. januar 2022, kl. 12.00.
Med venlig hilsen
Marianne da Silva
Kontorfuldmægtig
Almene Boliger og Byfornyelse
Bolig- og Planstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
DK-1577 København V.
Tlf.: +45 7221 8800
INDENRIGS- OG BOLIGMINISTERIET
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0040.png
Teknik- og Miljøforvaltningen
Socialforvaltningen
Økonomiforvaltningen
Notat
Høringssvar til
forslag til Lov om ændring af lov om al-
mene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Fon-
den for blandede byer og driftsstøtte)
Indenrigs- og Boligministeriet har den 16. december 2021 udsendt et
forslag om ændring af almenboligloven og almenlejeloven i høring
med svarfrist den 18. januar 2022 kl. 12. Lovforslaget er en udmøntning
af dele af de boliginitiativer, der fremgår af »Aftale om etablering af fon-
den for blandede byer
–
flere billige boliger og en vej ud af hjemløs-
hed« indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Dansk Folke-
parti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokraterne den
26. november 2021.
18-01-2022
Sagsnummer i F2
2022 - 36
Dokumentnummer i F2
755396
Sagsnummer i eDoc
2022-0001082
1. Generelle bemærkninger
Københavns Kommune glæder sig over, at der med Fonden for bla-
dende byer føres finansiering til almenboligområdet og forventer, at de
nye redskaber vil fremme etablering af almene boliger
–
herunder billi-
gere, mere bæredygtige samt fællesskabsorienterede boliger.
Med den nuværende situation i byggesektoren, der har ført til udsky-
delse af et antal projekter, må det dog forventes, at de bestemmelser,
der fremmer byggeaktivitet, vil blive anvendt i en langsommere takt.
2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslaget
Fonden for blandede byer
Jf. lovforslagets § 89 c skal der etableres en fond for blandede byer,
som tilføres 10 mia. kr. i perioden 2022-2035 fra Nybyggerifonden, som
skal finansiere størstedelen af initiativerne. Med aftalen udmøntes 5
mia. kr. i perioden 2022-2031. Udmøntningen af de resterende 5 mia.
kr. aftales senere.
Københavns Kommunes bemærkninger:
Det vurderes hensigtsmæssigt, at ministeren kan omfordele midlerne,
hvis behovet opstår, jf. stk. 3 i lovforslaget.
Plan, Analyse, Ressourcer og CO2-
Bæredygtige almene boliger
Jf. lovforslagets § 91 stk. 16, skal der afsættes 100 mio. kr. i 2022-2026 i
Fonden for blandede byer til at finde mere bæredygtige løsninger i det
almene byggeri, fx gennem udvikling af og forsøg med nye bæredyg-
tige byggematerialer samt gennem demonstrationsprojekter og
reduktion
Njalsgade 13
2300 København S
EAN-nummer
5798009809452
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2/9
analyser. Puljen er udvidet med 70 mio. kr. og forlænget med to år ift.
boligudspillet.
Københavns Kommunes bemærkninger:
Kommunen finder det positivt, at der afsættes midler til bæredygtigt
byggeri via Fonden for blandede byer og driftsstøtte.
Københavns Kommune har siden 1998 stillet miljøkrav til almene boli-
ger. De initiativer, der lægges op til at støtte i lovforslaget, spiller sam-
men med kommunens seneste revision i 2020/2021 af miljøkravene,
som har øget fokus på byggeriernes miljøpåvirkning i hele deres livscy-
klus og herunder hvordan design, konstruktioner og byggematerialer
med lav miljøpåvirkning kan bidrage til bæredygtigt byggeri.
I lovforslaget lægges der op til, at midlerne anvendes til analysearbejde,
forsøg og demonstrationsprojekter mv. Københavns Kommune fore-
slår, at der åbnes for, at midlerne også kan anvendes til at støtte bygge-
rier, der indarbejder eksisterende bæredygtige tiltag med fokus på løs-
ninger til at få disse indarbejdet i byggeprocessen. Det er kommunens
vurdering, at der allerede findes en række byggematerialer med lav
CO2-påvirkning og andre løsninger, som kan reducere byggeriets mil-
jøpåvirkning. Udfordringen er at få løsningerne indarbejdet i byggepro-
cessen. Københavns Kommune stiller krav om, at større almene bygge-
rier skal certificeres efter DGNB, Svanen eller leve op til tilsvarende krav.
Arbejdet med certificering sikrer, at miljøindsatser indarbejdes i bygge-
rierne. Tilskud til fx certificering og anvendelse af Livscyklusanalyser i
byggeprocessen foreslås derfor medtaget som initiativer, der kan støt-
tes af Fonden for blandende byer og driftsstøtte.
Flere ældrevenlige almene boliger og boligområder
Jf. lovforslagets §92 d, skal der afsættes en pulje på 50 mio. kr. i 2022-
2026 i Fonden for blandede byer, som målrettes demonstrationspro-
jekter, hvor eksisterende almene boliger og boligområder omdannes, så
de bliver mere egnede til ældres behov.
Københavns Kommunes bemærkninger:
Det er positivt, at der åbnes op for at afprøve nye løsninger, der kan bi-
drage til mere ældrevenlige boliger og boligområder. Kommunen be-
mærker, at der i bemærkningerne står, at puljen på 50 mio. kr. fx vil
kunne anvendes til udvikling af forskellige typer almene ældreboliger,
herunder bofællesskaber for ældre. Kommunen går ud fra, at der her
også tænkes på seniorbofællesskaber (som oprettes i familieboliger).
Dette fremgår dog ikke tydeligt i lovforslaget eller bemærkningerne.
Der nævnes dog et enkelt sted
termen ’seniorboliger’.
Der vurderes at
være stigende efterspørgsel på seniorbofællesskaber, som bl.a. også af-
spejler sig i et ønske om at bygge flere i København.
Særligt billige almene familieboliger
Jf. lovforslagets § 98 e skal der afsættes midler i Fonden for blandede
byer og driftsstøtte til særligt billige boliger med henblik på at be-
kæmpe hjemløshed. Der afsættes med forslaget 900 mio. kr. til tilskud
på 400.000 kr. pr. bolig til etablering af almene familieboliger, der
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0042.png
3/9
udlejes til boligsøgende med et akut boligbehov og lav betalingsevne,
herunder hjemløse.
Københavns Kommunes bemærkninger:
Københavns Kommune ser meget positivt på de foreslåede nye redska-
ber til at sikre billige boliger til de mest udsatte grupper. Særligt er det
glædeligt, at indsatsen mod hjemløshed nu kobles til etableringen af
flere billige boliger til målgruppen.
Kommunen oplever generelt, at det er vanskeligt at opføre nye almene
familieboliger, som målgrupperne hos den boligsociale anvisning med
den laveste betalingsevne har råd til. Københavns Kommune finder det
derfor positivt, at man med tilskudsordningen søger at fremme nye
særligt billige boliger til netop disse målgrupper.
Det havde dog været hensigtsmæssigt, hvis det indeværende lovforslag
var udsendt samtidigt med lovudkastet til den del af aftalen om Fonden
for blandede byer og driftsstøtte, der gælder sociallovgivningen, såle-
des at ændringerne på bolig- og hjemløseområdet kunne vurderes i sin
helhed. Det er afgørende, at der sikres sammenhæng mellem de to
planlagte lovændringer, da de er gensidigt afhængige. Det er nødven-
digt, at der tilvejebringes et tilstrækkeligt antal særligt billige boliger set
ift. det store behov
–
og at det sker i tide med tanke på den forestående
lovændring og omlægning på hjemløseområdet. Såfremt det ikke sker,
vil det ikke blive muligt at flytte borgere ud af herbergerne, som det el-
lers er intentionen.
Der gøres opmærksom på, at der ikke gives mulighed for at yde midler-
tidige og permanente huslejetilskud i udsatte boligområder og fore-
byggelsesområder, hvor en del af kommunens billige boliger findes.
Det nuværende regelsæt om anvisning til udsatte- og forebyggelses-
områder lægger en vis begrænsning på kommunens anvisningsmulig-
heder, og det bør fx overvejes, om der kan indføres undtagelser for de
nye anvisningskriterier i forebyggelsesområderne, såfremt der er tale
om hjemløse.
Af stk. 3 under udkast til både §§ 98 e og f fremgår det, at kommunen
skal udarbejde en plan for bekæmpelse af hjemløshed, herunder om til-
vejebringelse af et passende udbud af boliger til hjemløse. Det vil være
hensigtsmæssigt, hvis eventuelt mere detaljerede kriterier for disse pla-
ner foreligger senest samtidigt med lovens ikrafttrædelse, således at
kommunerne tidligst muligt kan ansøge om del i tilskuddene.
Herudover har kommunen specifikke bemærkninger til henholdsvis lov-
forslagets §§ 98 e og f, som følger nedenfor.
Huslejeniveau i særligt billige familieboliger med tilskud
Af den politiske aftale og bemærkningerne til lovforslaget fremgår det,
at hensigten med tilskuddet til de særligt billige boliger er at opnå fami-
lieboliger til en husleje på ca. 3.500 kr. eks. forbrug, således at boligerne
er egnet til borgere med den laveste betalingsevne. Københavns
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0043.png
4/9
Kommune bemærker, at ud fra kommunens beregninger vil huslejen
for en 55 m2 bolig med tilskud vil ligge på ca. 4.423 kr. pr. måned ex
forbrug.
Kommunen har i beregningerne taget udgangspunkt i Landsbyggefon-
dens basistabel for huslejestatistik for 2020. For hovedstaden (regio-
nen) er den gennemsnitlig årlig husleje i 1.187 kr. pr. m² for familieboli-
ger ibrugtaget i 2019
1
. Ved et gennemsyn af nyere nybyggerisager i Kø-
benhavns Kommune er det kommunens forventning, at huslejeniveauet
for nybyggeri for de fleste projekter ligger lidt højere i kommunen end i
regionen, hvilket øger problematikken
2
.
Der er regnet med, at kapitaludgifterne udgør 3,05 % af anskaffelses-
summen (2,8 % tillagt anslået bidrag, jf. lov om almene boliger § 129,
stk. 1 og 2). Ved et tilskud på 400.000 kr. pr. bolig opnås der en reduk-
tion af kapitaludgifterne på (3,05 % af 400.000) 12.200 kr. pr. år. For en
bolig på 55 m2 vil dette svare til en reduktion af kapitaludgifterne på
221,8 kr. pr. m2 pr. år. Ud fra gennemsnitslejen fra Landsbyggefondens
statistik giver dette en husleje på (1.187-221,8) 965,2 kr. pr. m2 pr. år.
Herved bliver huslejen for en 55 m2 familiebolig med tilskud ca. 4.423
kr. pr. måned ex forbrug.
Hensigten med lovforslaget er, at boligerne bør have en husleje, der
gør, at borgere med den laveste betalingsevne kan anvises til boligerne.
Hvis man skal opnå en husleje på ca. 3.500 for en 55 m2 bolig, skal man
ud fra ovenstående beregningsforudsætninger øge tilskuddet til ca.
763.100 kr. Evt. kan tilskuddet tilpasses efter huslejeniveauet for nybyg-
geri i de enkelte kommuner.
Alternativt kan man reducere boligstørrelsen. Ud fra ovenstående for-
udsætninger vil boligen skulle reduceres til ca. 45,7 m2 (brutto) for at
opnå en husleje på ca. 3.500 kr.
Der kan være en række udfordringer forbundet med at skulle bygge
meget små familieboliger, både ift. at sikre boligkvaliteten af boligerne
og ift. at kunne indpasse boligerne i det samlede nybyggeri, hvor pro-
jekterne ofte har en stor bygningsdybde (12m er standard i lokalplaner),
på en hensigtsmæssig måde. Kommunens erfaringer med at indar-
bejde familieboliger i størrelsen ca. 50-55 m2 viser, at man bl.a. skal
være opmærksom på udfordringer med: Gode dagslysforhold, boligens
brutto/netto-forhold, spredning af de små boliger på tværs af projektet,
overskridelser af størrelseskravet mv. Hvis arealet reduceres yderligere,
øges disse udfordringer. Endelig kan et reduceret areal til fx 46 m2 eller
mindre også betyde en forringelse af boligens fleksibilitet, hvor der
sandsynligvis ikke kan etableres to værelser indenfor boligstørrelsen.
Huslejestatistik 2020 - Landsbyggefonden (lbf.dk) Tabel 2 A. Tallet er baseret på
258 boliger.
2
Kommunen egene tal viser, at den forventede husleje spænder fra 1160-1325 pr. m2
pr. år, for projekter der har fået skema B tilsagn i 2018 eller senere. Tallene er fra pro-
jekter, der har en overvægt af eller som udelukkende indeholder familieboliger.
1
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0044.png
5/9
En anden model kunne være, at de 400.000 kr. pr. bolig i stedet anven-
des til at afbetale lån på allerede eksisterende almene boliger, der
endnu ikke er betalt ud, således at huslejen for udvalgte boliger (max.
20 pct. i en afdeling, jf. nedenfor) vil kunne nedbringes. Det kræver dog,
at der tages stilling til, hvilke konsekvenser lånenedbringelsen skal have,
når lånet er afviklet, og ydelserne på udamortiserede lån skal fordeles. I
Københavns Kommune er det særligt boliger med en husleje på over
6.000 kr./md., der må returneres af den boligsociale anvisning. Det ville
være hensigtsmæssigt, hvis der med lovforslaget kunne skabes mulig-
hed for at nedbringe huslejen permanent i en del af disse eksisterende
boliger.
Et generelt opmærksomhedspunkt er, at huslejen i almene boliger er
sammensat af mange poster, hvoraf en del af driftsudgifter er variable.
Større/uforudsete stigninger i driftsudgifter vil betyde højere husleje
og dermed være en risiko ift. at fastholde det ønskede lave lejeniveau
fremadrettet, og dermed for om beboere med den laveste betalings-
evne fortsat vil have råd til at bo i boligerne.
Andel i projekterne
Kommunen er ud fra et hensyn om at skabe blandede byer og boligaf-
delinger enige i bestemmelsen om, at de særligt billige boliger maksi-
malt må udgøre 20 % af boligerne i en afdeling.
Kommunal anvisningsret
Det er en betingelse, at kommunen udøver anvisningsretten til de sær-
ligt billige familieboliger. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget kan
kommunen ikke uden indenrigs- og boligministerens godkendelse
indgå aftale med boligorganisationerne om, at anvisningen frafaldes på
et senere tidspunkt.
Betalingsevnen hos borgere, der er i målgruppen for at blive anvist til
en bolig, kan ændre sig over tid, fx som følge af nedskæringer i de of-
fentlige ydelser. Huslejen i en afdeling kan også stige over tid, fx som
følge af større/uforudsete stigninger i driftsudgifterne. Hermed kan der
være situationer, hvor de borgere, fx hjemløse, som egentlig var mål-
gruppen ikke længere har råd til at bo i boligerne. Kommunen lægger
vægt på, at vilkåret om 100 % kommunal anvisning kan ændres - også
uden aftale med boligorganisationen -, hvis der ikke længere er behov
for dem til formålet. Kommunen går ud fra, at boligministeren bl.a. vil
benytte bemyndigelsen i stk. 7 til at fastsætte nærmere regler herom.
Der bør også fastsættes nærmere regler om, hvad der skal ske, hvis
kommunen oplever problemer af kortere varighed med at anvise til be-
stemte boliger.
Der kan ikke ydes tilskud til særligt billige familieboliger i afdelinger,
som ligger i et udsat boligområde eller et forebyggelsesområde. Hvis
en ny boligafdeling, hvori der er særligt billige familieboliger, senere
skulle blive udpeget som et udsat boligområde eller et forebyggelses-
område, vil det jf. regler herom begrænse kommunens muligheder for
at anvise beboere til disse boliger væsentligt. Lovforslaget bør tage
højde for denne situation.
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
6/9
Det fremgår ikke, om de gældende regler for oprykning på ventelister
samt bytte af bolig gælder for de tilskudsomfattede boliger.
Midlertidigt huslejetilskud
Jf. lovforslagets §98 f, afsættes der 150 mio. kr. i perioden 2022-23 til
midlertidig nedsættelse af huslejen til 3.500 kr./md. i 1.800 eksiste-
rende almene boliger.
Københavns Kommunes bemærkninger:
Det bemærkes, at det ikke fremgår af lovudkastet, hvad den specifikke
målgruppe for de midlertidige huslejetilskud er. Vi forventer derfor, at
en kommende vejledning/bekendtgørelse vil præcisere denne. Endvi-
dere er det afgørende, at puljemidlerne til tilskuddet
–
som der lægges
op til - tildeles forholdsvist ift. kommunernes andel af landets hjemløse
på en måde, der er i overensstemmelse med de særlige udfordringer,
der eksisterer i København i form af en høj koncentration af hjemløse.
Det vil derudover være hensigtsmæssigt, hvis lovudkastet ændres, så
der ikke kun kan ydes huslejetilskud til almene
familieboliger,
men også
til ungdoms- og ældreboliger. Derudover bør huslejen med tilskuddet
kunne reduceres ned til 2.500 kr. om måneden for (unge) hjemløse,
der har meget lave indtægter.
Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at det med forslaget om
huslejetilskud på 15.000 kr. om året til boliger med en husleje på 4.500
–
5.000 kr. umiddelbart vurderes at være en meget begrænset mængde
boliger i Københavns Kommune (måske i størrelsesordenen 30 boliger
årligt), der reelt vil kunne benyttes til huslejetilskud for målgruppen af
hjemløse borgere. Størstedelen af de boliger, der stilles til rådighed til
boligsocial anvisning i denne huslejekategori benyttes i forvejen af kom-
munen, og det er derfor kun få yderligere boliger i denne prisklasse,
kommunen vil kunne tildele huslejetilskud til. Hvis den aktuelle model
fastholdes, vil huslejetilskuddet kun i meget begrænset omfang bidrage
til at tilvejebringe boliger til den målgruppe, som lovforslaget sigter til.
Det foreslås derfor, at der gives mulighed for at kunne yde huslejetil-
skud i et bredere huslejespænd end det, der lægges op til i indevæ-
rende lovforslag, det kunne fx være boliger med en husleje på op til
7.000 kr./md. Det vil samtidigt kræve, at den årlige grænse for husleje-
tilskuddets størrelse hæves fra de nuværende 15.000 kr.
Samtidig foreslås det, at der gives mulighed for at forlænge tilskudspe-
rioden, da der forventes at være en del borgere i den påtænkte mål-
gruppe, som ikke vil få en betalingsevne inden for tilskudsperioden, der
vil være tilstrækkeligt forbedret til at kunne betale den fulde husleje
uden støtte.
Det fremgår ikke, om de gældende regler for oprykning på ventelister
samt bytte af bolig gælder for de tilskudsomfattede boliger.
Øvrige bemærkninger
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
7/9
Foruden ovenstående kommentarer bemærkes det, at kommunen fort-
sat mangler en løsning på udfordringen med de ganske omfattende
udgifter til brandsikring af deleboliger. Det ser aktuelt ud til, at delebo-
ligordningen må opgives, fordi merudgifterne for boligorganisatio-
nerne bliver for store og dermed forsvinder en mulighed for at stille en
billig bolig i et fællesskab til rådighed for de målgrupper, der ikke kan
betale en husleje på 3.500 kr./md. (primært unge og flygtninge).
Hvad angår den del af aftalen om Fonden for blandede byer og drifts-
støtte, der vedrører omlægningen af hjemløseindsatsen, går kommu-
nen ud fra, at refusionsomlægningen ikke påbegyndes, før kommu-
nerne har haft mulighed for at implementere de forudsætningsska-
bende ændringer i serviceloven og almenboligloven (herunder ift. hus-
lejetilskud til udslusningsboliger og ift. etablering af nye særligt billige
almene boliger).
Særligt vedr. flygtninge
Flygtninge har en lav betalingsevne, og huslejeniveauet i København
gør det vanskeligt at anvise boliger, som målgruppen har råd til. Eksem-
pelvis kan en enlig flygtning, der modtager selvforsørgelses- og hjem-
rejseydelse eller overgangsydelse, maksimalt betale en husleje på ca.
3.500 kr. inkl. forbrug. Københavns Kommune ser derfor gerne, at det
kommer til at fremgå af den kommende lov, at de midlertidige tilskuds-
muligheder, der nu hjemles for at afhjælpe hjemløshed og hjælpe soci-
alt udsatte med lav betalingsevne til en permanent bolig, også udstræk-
kes til at omfatte flygtninge - familier såvel som enlige.
Fortætning med nye almene boliger
Jf. lovforslaget §98 g, afsættes 422 mio. i årene 2022-2031 til bidrag til
finansiering af forbedringsarbejder i eksisterende boligafdelinger for-
bindelse med etablering af nye almene boliger.
Københavns Kommunes bemærkninger:
Med den nye tilskudsmulighed til finansiering af forbedringsarbejder
vurderes det muligt at øge incitamentet for frasalg til fortætning i den
oprindelige (sælgende) afdeling. Dette vil dog kun være tilfældet, hvis
der samtidigt sker fysiske forbedringsarbejder (fx nye køkkener, altaner
mv.). Fortætningsprojekter kan også forekomme uden at dette sker, og
disse vil ikke få gavn af den nye ordning.
KK bemærker, at der jf. lovforslaget ikke vil kunne gives bidrag i bolig-
områder, der er kategoriseret som forebyggelsesområder. Dette finder
kommunen uhensigtsmæssigt, da disse områder netop kan have behov
for tilskyndelser til omdannelse og forbedringsarbejder, så området
fremstår mere attraktivt for nye og mere ressourcestærke beboere.
Grundkøbslån
Jf. lovforslagets § 119 a, afsættes 1,8 mia. kr. frem til 2031 til en ny
grundkøbslånsordning, som skal understøtte almene boligorganisatio-
ners køb af byggegrunde i områder med grundpriser, der ligger over
de almene boligorganisationers betalingsevne. Ordningen omfatter alle
kommuner og områder med høje grundpriser og skal kunne bringes i
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
8/9
anvendelse i såvel vedtagne lokalplaner som i kommende lokalplaner.
Det er en betingelse, at grundkøbslånet ydes med kommunal medfi-
nansiering på 28 pct. af det samlede grundkøbslån.
Københavns Kommunes bemærkninger:
Det foreslås i lovforslaget, at grundkøbslånet højst kan udgøre forskellen
mellem de samlede grundudgifter og 20 pct. af maksimumsbeløbet for
familieboliger - uanset om der skal bygges almene familie-, ældre- eller
ungdomsboliger. Baggrunden herfor fremgår ikke af lovforslagets be-
mærkninger til de enkelte bestemmelser, men er i forbindelse med det
lovforberedende arbejde til L89 om blandede byer i 2014 argumenteret
med at forskellene i maksimumbeløb for forskellige almene boligtyper
primært er begrundet i forskelle i udgifterne til byggeomkostninger til
de forskellige boligtyper, og at disse forskelle ikke bør overvæltes til fast-
sættelse af grundprisen, men i stedet komme det almene byggeri til
gode.
Med henblik på at strømline udmålingen af grundkøbslån med princip-
perne for beregning af maksimumbeløbet og Københavns Kommunes
egen praksis for vurdering af en passende grundpris for grunde, der
skal anvendes til almene boliger, foreslås det at det præciseres i be-
mærkningerne til lovforslaget, at en normal grundpris for grunde, der
skal anvendes til almene boliger, hvad enten der ydes grundkøbslån el-
ler ej, udgør i størrelsesordenen af 20 pct. af maksimumbeløbet for al-
mene familieboliger.
Maksimumsbeløbet for familieboliger varierer dog afhængigt af det
konkrete projekts etageareal, antal boliger samt boligernes størrelse.
Det foreslås derfor at størrelsen af grundkøbslånet indledningsvist i de
enkelte sager kan beregnes på baggrund af gennemsnitsstørrelsen for
almene familieboliger i kommunen overført de seneste fx 5 år. Evt. se-
nere ændringer til byggeriet efter tilsagn om skema A (fx ændringer ift.
antal boligenheder, der har betydning for maksimumbeløbet), kan
håndteres i en reguleringsbestemmelse i grundkøbsaftalen mellem
partnerne.
Af hensyn til en effektiv anvendelse af ordningen med grundkøbslån,
foreslås det endvidere præciseret i bemærkningerne, at statens god-
kendelse af grundkøbslån skal foreligge forud for kommunalbestyrel-
sens godkendelse af tilsagn til skema A. Det skyldes, at kommunalbesty-
relsen som udgangspunkt tager stilling til spørgsmålet om et kommu-
nalt grundkøbslån i forbindelse med godkendelse af den samlede
skema A-ansøgning, jf. beslutning i Københavns Kommunes Borgerre-
præsentation d. 30. april 2015.
Det kan derudover overvejes, at kommuner skal have mulighed for at
stille krav om, at der først bliver adgang til grundkøbslån i områder, der
ikke er omfattet af almenboligkrav, når sidstnævnte reserverede arealer
er solgt fra til en almen boligorganisation.
Støtte til erhvervelse af ustøttede beboelsesejendomme
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
9/9
Jf. lovforslagets § 142 afsættes 870 mio. kr. til opkøb og omdannelse af
private udlejningsboliger til almene boliger. Støtten gives som et 50-
årigt rente- og afdragsfrit lån til dækning af op til 20 % af ejendomsvær-
dien.
Københavns Kommunes bemærkninger:
Kommunen foreslår, at bestemmelsen suppleres af regler om finansie-
ring af de resterende 80 % af købesummen (låntype mv.).
Endvidere gøres der opmærksom på, at ansøgnings- og tilsagnsproce-
duren beskrives i bemærkningerne til lovforslaget, men det fremgår
ikke på hvilket stadium i processen, kommunens tilladelse til ejendoms-
erhvervelsen efter § 26 skal foreligge.
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0049.png
Til Bolig- og Planstyrelsen
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
DK-8300 Odder
Tlf.: 61 313 636
Email: [email protected]
www.landdistrikterne.dk
Svar på høring om udkast til forslag til lov om ændring af
almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger
(Fonden for blandede byer og driftsstøtte)
CVR: 20257180
Dato: 18-01-2022
Enhed: Sekretariatet
Sagsbehandler:
NIK
Bolig- og Planstyrelsen har den 16. december 2021 sendt et udkast til forslag om
ændring af lov om almene boliger og leje af almene boliger i høring. Udkastet
indeholder blandt andet et forslag om et særligt tilskud på i alt 20 mio. kr. til etablering
af almene boliger på småøerne, i økommuner og i Bornholms Regionskommune.
Formålet med det særlige tilskud til etablering af almene boliger på småøerne, i
økommuner og i Bornholms Regionskommune er at imødekomme efterspørgslen på
gode og billige boliger på øerne og derigennem stimulere en aktuel positiv udvikling
hvad angår tilflytning til øerne.
Landdistrikternes Fællesråd finder det særdeles positivt, at regeringen med det
foreliggende lovforslag ønsker at understøtte etableringen af almene boliger på
småøerne, i økommuner og i Bornholms Regionskommune. Som en del af Grøn
boligaftale 2020 kan småøerne og de fire økommuner (Fanø Kommune, Ærø
Kommune, Samsø Kommune og Læsø Kommune) i perioden fra 1. januar 2021 til
30. november 2026 ansøge om tilskud til etablering af almene boliger indenfor en
samlet ramme på 30,3 mio. kr. Landdistrikternes Fællesråd noterer sig, at puljen var
opbrugt allerede 10 måneder efter ansøgningsstart og med fire års levetid tilbage.
Det understreger i den grad behovet for støtte til etableringen af almene boliger på
øerne. Midlerne gik fortrinsvist til økommunerne. Kun en af de i alt 27 småøer, Orø,
fik tilskud fra puljen. I økommunerne kan ansøgningsprocessen varetages hurtigere
end på småøerne, hvor den ofte bliver drevet af frivillige kræfter. Derfor finder
Landdistrikternes Fællesråd det positivt, at nærværende forslag om ændring af lov
om almene boliger og leje af almene boliger har opdelt den samlede pulje på 20 mio.
kr. således at 10 mio. kr. er øremærket småøerne og 10 mio. kr. er øremærket
økommunerne og Bornholms Regionskommune.
Derudover har Landdistrikternes Fællesråd følgende kommentarer til lovforslaget:
1) Forlæng ansøgningsperioden
Landdistrikternes Fællesråd noterer sig, at perioden, hvor småøerne,
økommunerne og Bornholms Regionskommune kan søge om tilskud til etablering
af almene boliger strækker sig fra 2022-2023. Fællesrådet gør opmærksom på, at
Side 1 af 3
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
ansøgningsprocessen på småøerne kan være omstændig og mere langtrukken
end i økommunerne, da det ofte er frivillige kræfter i eksempelvis
beboerforeninger, der formidler kontakten mellem kommune og boligselskab. På
øerne kan der desuden være projekter, som er nødsaget til at søge dispensationer
(eksempelvis i forhold til kystnærhedszone, bevarende lokalplaner mm.), hvor
sagsbehandlingen kan forlænge processen.
Landdistrikternes Fællesråd foreslår derfor, at ansøgningsperioden forlænges,
således at puljen kan udmøntes frem til 30. november 2026 svarende til den første
pulje i Grøn Boligaftale 2020.
2) Undgå prioritering af boligtype
Landdistrikternes Fællesråd bemærker, at der i lovforslaget står flg.:
”Tilsagn om
tilskud vil tildeles i prioriterede rækkefølge, f.eks. 1) ansøgninger om etablering af
almene familieboliger, jf. almenboliglovens § 3, 2) ansøgninger fra øer med det
laveste antal almene boliger i forhold til det samlede antal husstande, 3) ansøgninger
om etablering af almene boliger på øer, hvor der er venteliste til ledige boliger, eller
hvor der på anden måde kan dokumenteres efterspørgsel efter boliger” (s. 62).
Fællesrådet foreslår, at der ikke sker en prioritering indenfor de forskellige typer
boliger ved tildeling af tilskud, da der på den enkelte ø kan være vilkår, som gør, at
en type bolig er mere hensigtsmæssig end en anden. Eksempelvis kan det på nogle
øer netop være hensigtsmæssigt at bygge almene ældreboliger, da det vil frigive
helårsboliger og landejendomme til nye familier, der søger bolig på øen.
3) Kombiner forhøjelse af maksimumsbeløb med tilskud
I Grøn Boligaftale 2020 er der givet mulighed for, at kommunerne kan dispensere fra
reglen om maksimumsbeløb i forbindelse med byggeri på småøerne. Til gengæld er
det ikke muligt samtidigt at opnå tilskud til etablering af almene boliger. Det mener
Fællesrådet er uhensigtsmæssigt. Begrundelserne for, at der tillades fravigelse fra
reglen om maksimumbeløbet i forbindelse med alment byggeri på småøerne er bl.a.:
-
At der er ekstra store byggeomkostninger på småøerne som følge af
ventetid mellem færgeafgange, selve færgetiden for håndværkere og fragt
af byggematerialer.
At det kun er aktuelt at bygge forholdsvist få boligenheder på øerne, hvilket
kan være fordyrende – set i forhold til alment boligbyggeri på fastlandet.
-
Man har med Grøn boligaftale 2020 accepteret, at det for nogle øer skal være
muligt at dispensere fra reglen om maksimumsbeløb,
for overhovedet at kunne
bygge på øen.
Derfor bør det også i de samme tilfælde være muligt at opnå tilskud
til etableringen, da det jo netop vil sikre, at etableringen ikke bliver urimelig dyr.
Tilskuddet vil her
sikre,
at det – trods det vilkår, at det er dyrere at bygge på en
småø – bliver muligt at skabe passende boliger af en god kvalitet og til en rimelig
husleje for boligsøgende på de pågældende øer.
Landdistrikternes Fællesråd foreslår derfor, at det bliver muligt at kombinere en
forhøjelse af maksimumsbeløbet for byggeri på småøerne med muligheden for at
opnå tilskud til etablering af almene boliger.
Side 2 af 3
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0051.png
4) Udvid puljen til særligt udfordrede landdistrikter på fastlandet
Efterspørgslen på gode, billige lejeboliger og almene boliger er stor i mange
landdistrikter og behovet er ikke isoleret til øerne. Fællesrådet gør opmærksom på,
at der bl.a. under covid-19-krisen har været en tendens til, at særligt børnefamilier
flytter fra de store byer og ud i landdistrikterne
1
. Det er positivt for landdistrikterne,
som ellers har været præget af stor fraflytning. Flere tilflyttere til landdistrikterne
ønsker ikke at købe en bolig i begyndelsen, men foretrækker at starte i et lejemål for
at afprøve livet på landet. Kombineret med udfordringer med at optage lån i flere
landdistrikter, skaber det en stor søgning efter lejemål, herunder lejeboliger, som
fremstår moderne og bæredygtige. Desuden ses også et stort behov for lejeboliger
blandt seniorer i landdistrikterne, som ved salg af deres hus fortsat ønsker at blive i
landsbyen – tæt på deres netværk. Andelen af både lejere og lejeboliger er generelt
steget i Danmark fra 2010-2021. Dog har mange landdistrikter ikke fået del i den
udvikling
2
.
Boligselskaber og private entreprenører og investorer er generelt mere
tilbageholdende med at etablere boliger på øerne og i landdistrikter på fastlandet.
Derfor er der behov for, at staten træder til i de særligt udfordrede områder.
Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til, at puljen udvides økonomisk og geografisk,
så de udfordrede landdistrikter på fastlandet også har mulighed for at søge tilskud til
etablering af almene boliger.
Landdistrikternes Fællesråd stiller sig til rådighed og indgår gerne i dialog omkring
en tilpasning af puljen.
Med venlig hilsen
Landdistrikternes Fællesråd
Steffen Damsgaard
Formand
1
https://im.dk/Media/637716986185615426/Regional-
%20og%20landdistriktspolitisk%20redeg%c3%b8relse%202021.pdf
2
https://forenetkredit.dk/wp-content/uploads/2021/10/Fremtidens-boligmarked-i-2030-35-
Rapport.pdf
Side 3 af 3
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0052.png
Bolig- og Planstyrelsen.
Høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og
lov om leje af almene boliger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte)
Landsbyggefonden har modtaget ovennævnte udkast i høring. Fonden noterer de positive
tiltag jf. boligaftale af 26. november 2021. Fonden vil – som tidligere - særskilt telefonisk
komme med juridisk-tekniske bemærkninger.
Etablering af Fonden for blandede byer
Det forudsættes i lovforslaget, at Nybyggerifonden løbende (udover 150 mio. kr.) skal
overføre sine indtægter til Fonden for blandede byer frem mod 2035 og indtil 10.000 mio.
kr. Den adgang til overførsel af midler fra Fonden for blandede byer til staten, som følger
af udkastet indebærer, at staten løbende får refunderet sine afholdte udgifter til de på
Finansloven fastsatte bevillinger efter ordningen.
Landsbyggefonden noterer, at de 5.000 mio. kr., der udmøntes med udkastet, vil blive
udmøntet i takt med at midlerne overføres fra Nybyggerifonden. Det anføres, at såfremt
indbetalingerne til Nybyggerifonden sker langsommere end forudsat, vil udmøntningen
af midlerne skulle justeres tilsvarende.
Fonden skal i øvrigt pege på, at den tidligere gennemførte lovbestemmelse om ø-
huslejetilskud (§ 98d, stk. 2) og den fælles rammestyring med primært renoverings-
støtte/ydelsesstøtte er uhensigtsmæssig. Det vil være mere sammenhængende at
overføre denne ø-huslejetilskudsordningen til Fonden for blandende byer
(Nybyggerifonden).
Registrering af tilgængelighed i Landsbyggefonden
Landsbyggefonden har i regi af den lovbestemte boligportal (danmarkbolig.dk) udbygget
opsamling af oplysninger om tilgængelighed i de almene boliger, og disse er koblet til
øvrige oplysninger i Landsbyggefonden om udlejning og huslejer. Det er således muligt
på Landsbyggefondens portaler for boligsøgende at sortere boliger efter husleje og
graden af tilgængelighed.
Landsbyggefonden har indgået i ministeriets arbejde om en ny kategorisering af
tilgængelighed, hvortil nogle af fondens midler også prioriteres i boligaftalerne. Fonden
videreudvikler tilgængelighedsportalen for at udnytte de allerede indvundne erfaringer,
de allerede indhøstede tilgængelighedsdata samt koblingen til de øvrige oplysninger i
fonden.
Driftsstøtte
Elementer i udkastet vedrører den fremtidige regulering af driftsstøtten, der udmøntes i
forbindelse med Landsbyggefondens renoveringer. Der henvises til Landsbyggefondens
tidligere bemærkninger i denne sammenhæng.
1
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0053.png
Det er væsentligt at være opmærksom på, at reguleringerne af driftsstøtten i forbindelse
med dette lovforslag både vil have indflydelse på mulighederne for at gennemføre
renoveringer aftalt i forbindelse med Grøn Boligaftale og i forbindelse med
Parallelsamfundsaftalen, herunder Udviklingsplanerne i Omdannelsesområderne.
Det anføres også i bemærkningerne til lovforslaget, at ”… rammen for driftsstøtten ikke
må føre til ændring af praksis, dvs. til huslejestigninger”. Dette er en afgørende
forudsætning, som både må omfatte fase I og fase II, der udmøntes i dette lovforslag,
og hvor alene fase I er omfattet af bestemmelserne i lovforslaget, mens fase II
forudsættes gennemført i efteråret 2022.
Den gældende ordning kan beskrives ved en renovering i et boligområde, hvor der
eksempelvis forekommer følgende forskellige situationer:
−
Gennemførelse af en gennemgribende renovering som følge af betonskader og
skimmelproblemer. Efter byggetekniske gennemgange afgøres det, hvor meget
Landsbyggefonden kan støtte efter gældende regler, idet Landsbyggefonden ikke
støtter vedligeholdelse eller dækker effekter af tidligere manglende
vedligeholdelse. Samtidig skal boligorganisationen bidrage maksimalt fra sine
midler i dispositionsfonden m.v., og huslejen sættes op til et niveau, som vurderes
forsvarligt i forhold til, at boligerne fortsat skal have karakter af almene boliger. I
den rene Renoveringsstøtteordning har beboerne en egenbetaling på 3,6 % af
renoveringen, som reguleres i forhold til inflationen. Støtteelementet er
beskedent. Derfor er driftsstøtteordninger helt afgørende, og de fastlægges i
medfør af forskellige ordninger, der er indført i lovgivningen siden 1990erne. Disse
midler fra driftsstøtteordningerne er helt afgørende for at sikre en rimelig
huslejeudvikling.
I forbindelse med en renovering ønskes i stadig stigende grad tilgængelig-
hedsforanstaltninger som tilpasning af boliger til ældre beboere med rollator og
etablering af elevatorer. Dette er dyrt i den enkelte boligafdeling og kan ikke
gennemføres uden støtte fra Landsbyggefonden, og det afgørende element for at
sikre en rimelig huslejeudvikling er driftsstøtteordninger.
Endelig som et tredje tilfælde kan nævnes nedlæggelse af boliger, som nu er
meget omtalt i forbindelse med Udviklingsplanerne i Omdannelsesområderne,
men fortsat kan forekomme i andre områder med en svag udlejningssituation.
Enten som rene nedrivninger eller som et kombineret tiltag, hvor der i en
boligafdeling både sker en opgradering af typisk tilgængeligheden og samtidig en
reduktion af antallet af boliger. Situationen er nemlig typisk den, at områder med
befolkningstilbagegang er præget af mange ældre, fordi de unge flytter til de
større byer. Den helt afgørende forudsætning for at foretage disse
boligreduktioner m.v. i områder med befolkningstilbagegang er driftsstøtte-
ordningerne.
−
−
Med dette lovforslag ønskes der indført årlige rammer for driftsstøtten, således at der til
en årlig renoveringsramme kun kan udbetales driftsstøtte svarende til en bestemt
procentdel af renoveringsrammen.
2
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0054.png
Konkret foreslås det, at denne procentuelle ramme for driftsstøtten skal udgøre 22,6 pct.
Som det fremgår af udkastet, er der forskellige typer af renoveringssager og omfanget
af driftsstøtte i meget høj grad afhænger af profilen af de renoveringer, der opnår
renoveringsstøtte.
Som eksempel kan nævnes, at omlægningen af Gellerupparken i Aarhus i sig selv pt. har
medført en nutidsværdi-udgift til driftsstøtte på ca. 1.272 mio. kr., som kan sættes i
forhold til en samlet renoveringssum pt. på ca. 1.355 mio. kr. Driftsstøtten som procent
af renoveringsrammen i Gellerup er således ca. 94 procent. I nabobebyggelsen
Bispehaven, som også er et Omdannelsesområde, viser de foreløbige opgørelser, at
nutidsværdi-udgifter til driftsstøtte vil være ca. 225 mio. kr. eller ca. 58 procent, mens
den samlede renoveringsstøtte er på pt. ca. 387 mio. kr.
Udgifterne til driftsstøtte i Omdannelsesområderne er således relativt betydelige.
Helt grundlæggende er mekanismen, at en krone mindre i driftsstøtte medfører en krone
mere i husleje. Omfang af driftsstøtte har også betydning for den individuelle boligstøtte
m.v.
/220118
3
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0055.png
Bolig- og Planstyrelsen
Att. Marianne da Silva
18. januar
2022
Høringssvar fra Psykiatrifonden vedr. høring om udkast til forslag til lov om
ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Fonden for
blandede byer og driftsstøtte)
Vi ser med stor glæde, at lovforslaget indebærer væsentlige forbedringer for mennesker
med alvorlig psykisk sygdom.
Det drejer sig om de muligheder, som forslaget indebærer for at skaffe hjemløse en
bolig, som de har mulighed for at betale. En stor del af de mennesker, som er hjemløse,
har alvorlig psykisk sygdom ofte kombineret med misbrug. Housing First er nævnt, som
er en væsentlig metode til at skaffe hjemløse mennesker med psykisk sygdom en bolig .
Vi ser med stor tilfredshed, at der både er mulighed for tilskud til etablering (§98e) og
kontant tilskud til nedsættelse af huslejen (§98f), selv om det sidste kun er midlertidigt.
Det er desuden positivt, at kommunen skal fremlægge en samlet plan for nedbringelse
af hjemløshed for at opnå de nævnte tilskud.
Vi noterer os, at der skal arbejdes med nye kategorier for tilgængelige boliger, og at der
herunder specifikt nævnes boliger for mennesker med psykisk sygdom/handicap.
Det er prisværdigt, at lovforslaget nævner muligheden for at etablere alt ernative
boformer herunder fællesskabsorienterede boformer/bofællesskaber, som kan være
egnede til bolig for mennesker med psykisk sygdom. Kendskabet hertil foreslås udbredt
til relevante parter med en særlig bevilling til vejledning og oplysning.
Vi står gerne til rådighed for videre drøftelse af ovenstående, herunder med gode
råd/aktiviteter vedr. udbredelse af kendskabet til alternative boformer og kategorier for
tilgængelige boformer.
Med venlig hilsen
Direktør
Marianne Skjold
Overlæge
Per Vendsborg
1
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0056.png
Til Bolig- og Planstyrelsen
HØRINGSSVAR
Dato: 06.01.2022
Kontor: Sekretariatet
Sagsbeh.: SBM
Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene
boliger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte)
Rådet for Etniske Minoriteter har ingen bemærkninger til det udsendte.
Med venlig hilsen
Halima El Abassi
Forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter
Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter
Carl Jacobsens Vej 39
2500 Valby
Telefon: 72 14 24 00
Mail:
[email protected]
Web: www.rem.dk
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0057.png
Indenrigs- og Boligministeriet
[email protected]
18. januar 2022
Høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af
almene boliger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte)
Rådet takker for høringen og tilslutter sig forslaget med følgende bemærkninger:
Fonden for blandede byer har til formål at bidrage til skabelsen af blandede byer gennem
fremme af billige almene boliger ved at finansiere en række væsentlige initiativer på
boligområdet. Det er afgørende for bekæmpelse af hjemløshed, at der er tilstrækkeligt billige
boliger. Derfor støtter Rådet etablering af Fonden for blandede byer.
Det fremgår, at Indenrigs- og Boligministeren kan beslutte at omfordele midler mellem de
forskellige formål, som er omfattet fonden for blandede byer, såfremt det forudsiges, at de fulde
beløb ikke kan anvendes inden for perioden. I den forbindelse er det vigtigt, at målene i forhold
til etablering af særligt billige boliger ikke fraviges, da det er fuldstændigt afgørende for
mulighederne for at bekæmpe hjemløshed.
Med lovforslaget bliver det muligt for kommunerne at søge om tilskud til særligt billige almene
familieboliger på 400.000 kr. pr. bolig. Midlerne vil blive prioriteret med blik for antallet af
hjemløse og antallet af billige almene familieboliger i kommunerne.
Rådet støtter forslaget, der vil kunne bidrage til opførelsen af 2.250 almene boliger, og tilslutter
sig, at de fleste boliger skal bygges, hvor behovet er størst. Rådet tilslutter sig endvidere, at det
bør være en betingelse, at kommunerne benytter sig af anvisningsretten til boligerne, og at det
er et krav, at kommunerne udarbejder en plan for nedbringelse af hjemløshed.
Det fremgår, at boligerne højst kan udgøre 20 pct. af boligerne i en afdeling, og der ikke kan ydes
tilskud til almene familieboliger beliggende i et udsat boligområde eller et forebyggelsesområde.
Rådet tilslutter sig, at de særligt billige boliger ikke bør udgøre en stor del af en boligafdeling.
Det er en forudsætning for, at Rådet kan tilslutte sig, at der ikke ydes tilskud til billige boliger i
udsatte boligområder eller forebyggelsesområder, og at det kan garanteres, at det aftalte antal
billige boliger kan findes i øvrige almene boligafdelinger. Hvis ikke dette er en mulighed,
anbefaler Rådet, at de boliger, der anvises til hjemløse, ikke indgår i opgørelsen over om et
boligområde er udsat.
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0058.png
Problemerne med hjemløshed er akutte, og det tager lang tid at sikre opførslen af nye boliger.
Derfor er det afgørende, at lovforslaget også sætter penge af til huslejenedsættelser i
eksisterende boliger. I den forbindelse er det et krav, at kommunen benytter anvisningsretten
og udarbejder en plan for bekæmpelse af hjemløshed, og at midlerne bliver fordelt blandt
kommunerne efter hjemløsetal. Med lovforslaget kan støtten være på max 15.000 kr. om året
og gives til boliger, der koster 4.500-5000 kr. om måneden eksklusivt forbrug.
Det fulde tilskud ydes i fire år, hvorefter der følger en gradvis aftrapning over fem år for at sikre,
at ingen mister deres bolig. Rådet vil understrege, at evidensen for Housing First er baseret på
at der gives en permanent bolig og tilstrækkelig bostøtte. Rådet vil derfor anbefale, at
huslejetilskuddet fortsætter indtil beboeren selv vælger at flytte fra boliger, såfremt der ikke
sker forbedringer i beboerens rådighedsbeløb.
Rådet tilslutter sig endvidere forslaget om at udvide mulighederne for grundkøbslån, så det
bliver muligt at bygge alment uanset høje grundpriser, samt forslaget om fortætning og forslaget
om mulighed for statslig støtte til erhvervelse og ombygning af erhvervsejendomme til boliger.
Disse forslag vil bidrage til flere almene boliger og dermed afhjælpe manglen på betalelige
boliger.
Endeligt tilslutter Rådet sig også, at der bliver udarbejdet en vejledning om fællesskabs-
orienterede boligløsninger, som gør det lettere for kommunen at arbejde med bofællesskaber
og alternative boformer. De fleste mennesker i hjemløshed ønsker egen bolig, men for nogle
grupper er der behov for alternative og mere sociale boformer, hvis de skal ud af hjemløshed.
Med venlig hilsen
Kira West
Formand for Rådet for Socialt Udsatte
2
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0059.png
Til Bolig- og Planstyrelsen
[email protected]
Omø, den 12. januar 2022
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
og lov om leje af almene boliger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte)
Sammenslutningen af Danske Småøer konstaterer med glæde, at der med lovforslaget afsættes 10
mio. kr. særskilt til etablering af almene boliger på småøerne.
Der er stort behov for netop disse midler: Vi har gennem de seneste år oplevet en stadig stigende
efterspørgsel efter lejeboliger
–
en efterspørgsel som de små øer på nuværende tidspunkt slet ikke
har kunnet imødekomme. Nogle småø-kommuner er desuden udfordret på økonomien, hvilket
vanskeliggør, at der overhovedet bygges almene boliger på de små øer.
Forslaget vil sikre, at også de helt små øer får mulighed for at etablere boliger af en god kvalitet og
til en rimelig husleje, hvilket er afgørende for den fortsatte bosætning.
Sammenslutningen af Danske Småøer har følgende bemærkninger til det fremsatte lovforslag:
•
Perioden 2022-23 er for kort
Vi er bekymrede for, at den korte periode
–
2022 til 2023
–
kan være en udfordring for
projekterne på de små øer.
På de små øer er det frivillige kræfter i fx beboerforeningen, der skal igangsætte
projekterne og arbejde for at få kommune og boligselskab med på at bygge boliger på øen
–
og det tager tid.
På øerne kan der desuden være projekter, som nødvendigvis skal søge dispensationer (fx
ift. kystnærhedszone, bevarende lokalplaner mm.), hvor sagsbehandlingen også kan
forlænge processen.
Vi foreslår derfor at puljen til de småøer skal kunne udmøntes frem til 30. november
2026 (svarende til den første pulje i Grøn Boligaftale 2020).
•
Ingen prioritering af boligtype
Vi læser af lovforslaget at
Det foreslås, at tilskuddet kan gives til almene familieboliger,
almene ældre- og plejeboliger og almene ungdomsboliger
(side 61)
.
På side 62 læser vi
desuden, at det foreslås at
Tilsagn om tilskud vil tildeles i prioriterede rækkefølge, f.eks.
1) ansøgninger om etablering af almene familieboliger, jf. almenboliglovens § 3.
Vi mener, det er vigtigt, at der på småøerne
ikke
sker en prioritering inden for de
forskellige typer boliger ved tildelingen af tilskud, og at familieboliger
ikke
prioriteres før
øvrige typer på småøerne.
Der kan på den enkelte ø være vilkår, der gør, at én type bolig
giver mere mening end en anden. Fx er det på nogle småøer netop hensigtsmæssigt at
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0060.png
2
bygge almene ældreboliger med det formål at frigive helårsboliger og landejendomme til
nye familier, der søger boliger på øen.
•
Kombinering af forhøjelse af maksimumsbeløb med tilskud
I Grøn Boligaftale 2020 gives der mulighed for, at kommunerne kan dispensere fra reglen
om maksimumsbeløb ifm. med byggeri på småøerne. Til gengæld er det ikke muligt
samtidig at opnå tilskud til etablering af almene boliger. Det mener vi er en fejl.
Begrundelserne for, at der tillades fravigelse fra reglen om maksimumsbeløbet i
forbindelse med alment byggeri på småøerne er bl.a.:
-
-
At der er ekstra store byggeomkostninger på småøerne som følge af ventetid mellem
færgeafgange, selve færgetiden for håndværkere og fragt af byggematerialer.
At det kun er aktuelt at bygge forholdsvis få boligenheder på øerne, hvilket kan være
fordyrende - set i forhold til alment boligbyggeri på fastlandet.
Vi er blevet oplyst om, at begrundelse for at forhøjelsen af maksimumsbeløb ikke kan
kombineres med at modtage etableringstilskud er, at tilskudspuljernes formål er at skabe
billigere boliger. Man mener, at en afvigelse fra maksimumsbeløbet strider imod dette
princip, da det vil betyde dyrere boliger. Vi mener dog, at der for de små øers
vedkommende bør kunne ske en undtagelse under hensyntagen til, hvad der er praktisk
muligt.
Man har allerede (med Grøn boligaftale 2020) accepteret, at det for nogle øer skal være
muligt at dispensere fra reglen om maksimumsbeløb,
for overhovedet at kunne bygge på
øen
1
.
Derfor bør det også i de samme tilfælde være muligt at opnå tilskud til etableringen,
da det jo netop vil sikre, at etableringen ikke bliver urimelig dyr. Tilskuddet vil her netop
sikre,
at det
–
trods det vilkår, at det er dyrere at bygge på en småø
–
bliver muligt at skabe
passende boliger af en god kvalitet og til en rimelig husleje for boligsøgende på de
pågældende øer. For os at se strider det ikke mod tilskudspuljernes formål med at skabe
billigere boliger, tværtimod.
Vi mener derfor, at det skal være muligt at kombinere en forhøjelse af
maksimumsbeløbet for byggeri på småøerne med muligheden for at opnå tilskud til
etableringen af almene boliger.
Vi glæder os over, at der på de små øer i nær fremtid med tilskudspuljen vil kunne etableres
almene boliger af en god kvalitet og til en rimelig husleje!
Venlig hilsen
Dorthe Winther
Formand
Sammenslutningen af Danske Småøer
1
Vi mener, det svarer til de situationer fx i større byer, hvor udgifterne til at erhverve centralt og attraktivt beliggende
ejendomme ikke ville kunne ske inden for maksimumbeløbet, og man derfor gør det muligt at yde grundkøbslån.
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0061.png
Bolig- og Planstyrelsen
[email protected].
København 18. januar 2022
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.
og lov om leje af almene boliger
(Fonden for blandede byer og driftsstøtte)
SAND takker for høringsskrivelsen.
Et 5. krav for at få støtte til særlige billige almene familieboliger
Forslaget oplister 4 betingelser for at kommuner kan komme i betragtning til at
få støtte til at lave særligt billige almene familieboliger. Bl.a. må boligen ikke
overstige 55 m2. Det er yderst relevant at opstille sådanne betingelser. Det
overordnede formål er netop at få flere betalelige boliger til hjemløse og andre
lavindkomstgrupper. Derfor vil SAND anbefale en 5. betingelse om at
kommunen ikke må have regler for, hvor store boligerne i nybyggeri skal være.
Det vil f.eks. kunne øge antallet af billige boliger, at Københavns Kommune
ikke kan stille krav om at gennemsnittet på nyopførte boliger i visse områder
skal være 95 m2. Målet må være, at der i al nybyggeri, skal der være mulighed
for en blandet beboersammensætning.
Bekæmpelse af hjemløshed kræver også et socialt perspektiv
En af de andre betingelser, er at en kommune, for at kunne få støtte til at lave
særligt billige almene familieboliger, skal udarbejde en plan for bekæmpelse af
hjemløshed.
Da det er Boligministeriet der udarbejder lovforslaget og udbetaler midlerne,
går jeg ud fra at det også er Boligministeriet, der vurderer hvorvidt planen
realistisk, tager stilling til relevante forhold osv. Men hvordan vil boligministeriet
sikre, at planen medtager relevante og saglige socialfaglige aspekter? Vi vil
opfordre til at Socialministeriet eller Socialstyrelsen inddrages i arbejdet. Vi
stiller os selvfølgelig også gerne til dommer overfor planerne. Vi opfordrer
derfor også til at der stilles krav om at relevante aktører – ikke nødvendigvis os
– inddrages i udviklingen af planerne. F.eks. er det også oplagt at inddrage de
kommunale udsatteråd.
Boligudbuddet til kontanthjælpsmodtagere øges reelt ikke
Der stilles forslag om at give tilskud til husleje, således at eksisterende boliger,
kan få en husleje på kr. 3500 i 4 år, hvorefter tilskuddet aftrappes med lige
1
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0062.png
store dele over 5 år. Tilskuddet kan kun gives til boliger, der har en husleje på
4- 4.500 kr. i forvejen.
Det betyder at man tager nogle relativt billige boliger ud af markedet. Borgere
på uddannelsesydelse og hjemsendelsesydelse gives herved mulighed for at
få en billig bolig, men man forringer samtidig muligheden for borgere på
”almindelig” kontanthjælp kan anvises en bolig. Der bliver færre tilgængelige
boliger for denne gruppe eller måske anviser man dem en bolig, som var
tiltænkt borgere med lavest betalingsevne.
Denne problematik bør der stilles krav om at kommunen forholder sig til i deres
plan for bekæmpelse af hjemløshed.
Skriv væsentlige sociale krav ind i loven
I den politiske aftale bag lovforslaget, sammenkæder man kommunens
mulighed for at udskrive en borger fra et herberg med et krav om at kommunen
skal anvise en bolig/have en underskrevet lejekontrakt, udarbejde en
handleplan og en tildeling af relevant bostøtte. Det er alene den første præmis,
der berøres i lovforslaget.
Kommunerne er i forvejen så dårlige til at læse på tværs af forskellige
lovgivninger – f.eks. forvaltningsloven, serviceloven, aktivloven, labloven og
retssikkerhedsloven - at ministerierne er begyndt at skrive relevante dele af en
lovgivning ind i en anden. Hvis kommunerne ikke skal misbruge nærværende
lovgivning, bør I overveje at hjemle kravet om at der skal gives bostøtte og
kræve at der anvises en bolig med baggrund i en handleplan.
Manglende mulighed for at klage over en anvist bolig
Hvis man reelt ønsker at afskaffe hjemløshed er det helt grundlæggende,
retssikkerhedsmæssigt, at der gives mulighed for at klage over en anvist bolig i
forbindelse med overgangen fra fx herberg til bolig.
SAND ser flere og flere kommuner der anviser til hvad de finder relevant, men
hvor der fx kan være helt essentielle problematikker for borgeren, der gør at de
ikke kan vende hjem til den by der er handle- og betalingskommune. De er
måske flygtet fra stofmiljøet, bande relationer, afpresning mv.
Begrebet funktionelt hjemløs vil blive noget vi kommer til at stifte mere
bekendtskab med, da en del borgere vil få bevilget noget de reelt ikke kan
anvende grundet andre sociale omstændigheder.
I sociallovgivningen er man i målgruppen for servicelovens § 110 hvis man har
en bolig man ikke kan benytte grundet problematisk lokation, eller manglende
støtte.
Det er vigtigt at have fokus på andet end bare det at bygge flere boliger, fordi
hvis ikke borgerne kan bruge dem, så står de bare tomme.
Med venlig hilsen
Sara Thormar
Juridisk specialkonsulent
SAND – De hjemløses landsorganisation
2
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0063.png
31.08.2021
SFUC’S Høringssvar Vedr. Høring af udkast til forslag til lov om
ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene
boliger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte.)
Ledelsen hos StudenterforumUC (SFUC) er demokratisk sammensat på tværs af diverse professionshøjskolers
studenterråd. SFUC taler derfor på vegne af både internationale og nationale professionshøjskole studerende;
yderligere i kontekst af understående høringssvar. Vores respons er herved også repræsenteret partiløst.
Studenterforum UC er positive omkring den øgede indsats fra Bolig- og Planstyrelsen, omkring bo-
ligsituationen. Beløbet virker substantielt, og vi ser det gøre en reel forskel. Vi ser en indgangsvinkel
for studerendes købemulighed jf. §89 stk. 5, her vil vi gerne pointere studerendes eksisterende leje-
og købemuligheder er relativt svage. Studerende har traditionelt gjort brug af familiekøb eller skabt
kollektive boligforhold, ud af familieboliger. Fonden står her til rådighed for at rette op på et eksiste-
rende problem, og det ville være en skam hvis markedet blev udfordret af det hul. Herved ser vi det
oplagt at afsætte midler til studieboliger; dette går i forlig med udflytningsdagsordnen, som en varia-
bel der skal tages forbehold til.
Her præsenteres yderligere låne og købsmuligheder, vi ser gerne man her kigger på eventuelle mu-
ligheder for studerendes tilflytningsmuligheder & købsmuligheder. Dette suppleres yderligere ved de
selvsamme byer der oplever et boligmarked med høj diskurs, og udfordrende købsmuligheder. SFUC
viser interesse i at øge studerendes boligmuligheder, studie by eller ej- Det er dog typisk de større
byer der byder på udfordringer med boligmarkedet, som der også demonstreres ved tilvæksten under
2.4. Den generelle konsens for SFUC, er at det er positive tiltag, men ikke specielt studerende rele-
vant.
Som forening varetager SFUC de studerendes interesse, og vores svar skal herved forstås med inten-
tioner om ønsket fokus på studieboliger. Vi synes det er problematisk at studerende kan stå i bolig-
krise, med 42% af studerende der betaler over 5000kr i boligafgifter om måneden, uden andre mulig-
heder end gældsættelse
1
. 83 Sider høring, uden én adressering af studerende, eller studieboliger, det
er problematisk.
1
https://www.information.dk/indland/2021/08/ny-undersoegelse-studerende-bruger-meste-su-paa-sted-bo
1
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0064.png
31.08.2021
På vegne af Studenterforum UC,
Christoffer Snoghøj Østermark
Næstformand
Mail:
[email protected]
Tlf.: +45 42 42 59 01
2
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0065.png
Enhed:
Direktionssekretariatet
Sagsbehandler:
Christina Skøtt-
Christensen
Sagsnr.:
2021 - 12689
Dato:
12. januar 2022
Høringssvar vedr. udkast til forslag om ændring
af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af
almene boliger (Fonden for blandede byer og
driftsstøtte)
Titel på høringsdokument: Udkast til forslag om ændring af lov om almene boliger m.v.
og lov om leje af almene boliger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte)
Høringsmyndighed: Bolig- og Planstyrelsen via Social- og Ældreministeriet
Generelle bemærkninger
Socialstyrelsen ser frem til, at der med udgangspunkt i aftalen om Fonden for
blandede byer – flere billiger boliger og en vej ud af hjemløshed fra d. 26. november
2021 vil kunne frembringes et større antal betalelige boliger for gruppen af borgere i
hjemløshed. Manglen på billige boliger har, jf. flere evalueringer og undersøgelser,
igennem mange år været en central udfordring for arbejdet med Housing First-
tilgangen på hjemløshedsområdet i Danmark.
Socialstyrelsen har i høringen kun forholdt sig til elementerne vedr. ”særligt billige
almene familieboliger”, og styrelsen har følgende generelle bemærkninger til
høringsteksten:
Socialstyrelsen ser gerne, at der generelt gennem hele teksten anvendes termen
”borgere i hjemløshed” i stedet for ”hjemløse”. Ved at anvende termen ”hjemløse”
gøres borgerne synonyme med deres sociale problemstilling. Housing First-tilgangen
sætter fokus på recovery, rehabilitering og empowerment, hvilket termen ”borgere i
hjemløshed” i højere grad understøtter.
Specielle bemærkninger (bemærkninger til de enkelte bestemmelser)
Paragraf/tekst:
§ 98e, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med og på vegne
af en almen boligorganisation ansøge om tilsagn efter stk 1. Indenrigs- og
boligministeren vil ved prioritering af ansøgningerne lægge vægt på antallet af
hjemløse og antallet af almene familieboliger med en lav husleje i kommunen.
Indenrigs- og boligministeren vil tilstræbe, at den samlede fordeling af tilskud på
regioner svarer til den regionale fordeling af hjemløse.
Bemærkning: Det er hverken i lovteksten eller i de tilhørende bemærkninger
præciseret, hvorledes prioriteringen i praksis vil blive foretaget. Herunder er
Socialstyrelsen særligt interesseret i, hvordan de to antalselementer vil blive vægtet i
forhold til hinanden?
Socialstyrelsen antager, at prioriteringen betyder, at ansøgninger fra kommuner med
et højt antal borgere i hjemløshed og et samtidigt lavt antal almene familieboliger med
en lav husleje vil blive prioriteret.
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0066.png
Side 2
Socialstyrelsen antager ligeledes, at Bolig- og Planstyrelsen i udmøntningen af tilskud
til etablering af almene familieboliger med en lav husleje vil sikre, at midlerne bevilges
til de kommuner indenfor de enkelte regioner, som har det største behov.
Forslag til ændring: Uklarheden over omsætningen af prioriteringen i praksis bør
imødegås ved en uddybning af prioriteringen i den tilhørende vejledning eller som
minimum i ansøgningsmaterialet, således at kommunerne tydeligt kan se, hvorledes
prioriteringen foretages og præcist, hvad der lægges vægt på.
Paragraf/tekst:
§ 98f, stk. 2.
Bemærkning: Ovenstående bemærkning og ændringsforslag vedr. § 98e, stk. 2 gør
sig også gældende for § 98f, stk. 2, idet der lægges op til at anvende samme
prioritering og regionale fordeling af midlerne til støtte efter denne paragraf.
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0067.png
Bolig- og Planstyrelsen
[email protected]
18. januar 2022
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov
om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger
(Fonden for blandede byer og driftsstøtte)
Udbetaling Danmark
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
Bolig- og Planstyrelsen (BPST) har den 16. december 2021 sendt høring over udkast
til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene
boliger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte), og anmodet om Udbetaling
Danmarks (UDK) eventuelle bemærkninger.
Det fremgår af lovforslaget, at der skal etableres Fonden for blandede byer, der blandt
andet skal finansiere en række initiativer, herunder lån til grundkøb, tilskud til
erhvervelse af ustøttede beboelsesejendomme og ombygning af erhvervsejendomme,
fortætning af almene boligafdelinger, midlertidig nedsættelse af huslejen, etablering af
særligt billige familieboliger, samt støtte til etablering af almene boliger i økommunerne,
i Bornholms Regionskommune og på øer med under 1.200 indbyggere.
Indledende bemærkninger
UDK kan konstatere, at det ikke direkte fremgår i forslaget til ændringer af hjemlerne i
lov om almene boliger m.v., at der er nye eller ændrede opgaver for UDK. Det er i
bemærkningerne oplyst, at UDK udbetaler tilskud efter lovforslagets § 1, nr. 10 og 11,
der vedrører nye forslag til almenboliglovens §§ 98d, 98e og 98f. Det fremgår dog ikke
klart af lovforslaget, hvilke opgaver til de øvrige bestemmelser i lovforslaget, som UDK
forventes at varetage. UDK vil derfor opfordre til, at det i lovforslaget og i den
efterfølgende udarbejdelse af bekendtgørelser og procedurepapirer tydeliggøres, hvilke
nye og ændrede opgaver, der tilgår UDK, idet det ud fra et administrativt synspunkt er
nødvendigt, at der fastlægges et klart opgave- og ansvarsnit mellem de forskellige
aktører.
Generelle bemærkninger
BPST har oplyst, at de påtænkte opgaver til UDK ligger i forlængelse af den finansielle
administration, som UDK varetager inden for de eksisterende ordninger, i
almenboligloven.
Tlf.: 70 11 12 13
www.borger.dk
CVR-nr.: 43405810
Telefontid:
Mandag - Torsdag: 8.00-16.00
Fredag: 8.00-15.00
1
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0068.png
Administrationsgrundlag
For de opgaver, som UDK med lovforslaget forventes at skulle varetage, har BPST
oplyst, at der henholdsvis skal udarbejdes bekendtgørelser, administrationsgrundlag
eller procedurepapir. UDK har derfor endnu ikke kendskab til de enkelte elementer i
administrationen af de opgaver, som UDK skal varetage. Det kan på et senere tidspunkt
blive nødvendigt at stille særlige krav i bekendtgørelserne fx tidsfrister for
revisorerklæringer, for at UDK kan etablere en enkel og effektiv administration. UDK vil
opfordre til, at dette arbejde straks påbegyndes med inddragelse af UDK.
Kontrol
Generelt skal det klarlægges og sikres, at der i forløbet frem mod udbetalingerne
fastlægges tilstrækkelig betryggende kontroller og verifikationer af data og
udbetalingsgrundlag, samt at det afklares, om UDK skal implementere
kontrolprocedurer, eller lægge de modtagne udbetalingsgrundlag uprøvet til grund. Det
skal i denne forbindelse bemærkes, at omfanget af kontroller og behov for behandling
af data hos UDK har indvirkning på UDK’s administrationsomkostninger. I det omfang
der en forventning om, at UDK skal foretage kontroller, skal det sikres, at UDK har
tilstrækkeligt grundlag for at kunne foretage disse kontroller. Såfremt UDK’s adgang til
fornødne data eller oplysninger ikke kan sikres, skal der være bestemmelser om
modtagelse af revisorerklæringer, som UDK kan lægge til grund. Erklæringerne skal
være afgivet med niveau ”høj grad af sikkerhed”, og det forudsættes, at der fastsættes
tidsfrister, så disse kan være UDK i hænde tids nok til, at de kan indgå i og understøtte
kontrollen.
IT og information
Det forudsættes endvidere, at UDK modtager eller kan indhente de nødvendige
oplysninger til brug for UDK’s administration fra de relevante systemer og/eller aktører.
For at kunne administrere opgaverne er UDK endvidere afhængig af, at de eksterne
parter har foretaget de nødvendige afklaringer og tilpasninger rettidigt i relevante
systemer mv. UDK forventer, at BPST vil koordinere og sikre dette. I forlængelse heraf
vil UDK opfordre til, at der i procedurepapirerne gives en beskrivelse af processerne
herunder informationsflowet og IT-mæssige snitflader, der sikrer, at løsningen er tænkt
igennem og de nødvendige oplysninger kan tilgå de enkelte myndigheder. Der skal
endvidere fastsættes regler for opkrævning af for meget udbetalt bidrag, tilskud og lån,
når der sker ændringer i tilsagnsgrundlaget, og det skal fastlægges hvilke myndigheder,
der foretager opkrævning mm. Ligeledes skal det fremgå, hvorledes der skal foretages
bogføring og afstemning.
Endeligt bemærkes det, at systemunderstøttelsen af de nye ordninger eventuelt vil
skulle varetages på midlertidige løsninger. Det skyldes, at UDK er i gang med en
transition ud af kritiske systemer, der understøtter administrationen af Statens
Finansielle Ordninger i UDK. På denne baggrund forventer UDK, at ændringerne i
lovforslaget ikke vil kunne implementeres i de nuværende systemer. Det det kan derfor
blive nødvendigt at etablere og administrere opgaverne på midlertidige løsninger, indtil
der er etableret en permanent løsning for systemunderstøttelsen, hvilket vil medføre
øgede etableringsomkostninger.
2
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0069.png
Ikrafttrædelsesdato og videre proces
Udarbejdelse af bekendtgørelser bør påbegyndes så hurtigt som muligt med
inddragelse af UDK. Ligeledes finder UDK det nødvendigt, at administrationsgrundlag
og procedurepapirer foreligger i udkastform i umiddelbar forlængelse af fremsættelsen
af lovforslaget og i endelig form senest ved udgangen af april måned. Dette med henblik
på, at UDK kan være klar til at administrere ordningerne fra lovens ikrafttrædelsesdato
den 1. juli 2022.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
UDK har forstået, at ordningerne skal indgå på finansloven, men at udgifter og indtægter
skal balancere, idet finansiering af udbetalingerne skal ske fra Fonden for Blandede
Byer. Opgaver vedrørende opkrævninger skal klarlægges. Det bør snarest muligt
klarlægges, hvilke finanskonti, delregnskaber og øvrige dimensioner der skal oprettes
til de enkelte ordninger, herunder fastlæggelse af registreringsniveauet og et
registreringsgrundlag, som muliggør den ønskede opfølgning på forbruget ift. de
fastsatte rammer. UDK forstår endvidere, at det er BPST, der foretager sådanne
opfølgninger og forudsætter, at BPST tilsvarende forestår opgaverne med og ansvaret
for årsregulering og diskontering af afgivne tilsagn (som BPST gør på de eksisterende
ordninger, som UDK administrerer for BPST).
Tilskud til forsøg med tilpasning af eksisterende almene boliger og almene boligområder
til ældres behov mv.
UDK kan konstatere, at der i lovforslagets § 1, nr. 7 indsættes nye §§ 92d og 92e,
hvorefter Landsbyggefonden kan yde tilskud til projekter om forsøg med tilpasning af
eksisterende almene boliger og almene boligområder til ældres behov mv., hvorefter
det forventes, at UDK udbetaler det tilskud, som Landsbyggefonden skal yde. Der
foreligger endnu ikke nogen procedure for, hvordan udbetalingen skal ske, men UDK
har efter dialog med BPST den opfattelse, at proceduren vil blive tilrettelagt med
udgangspunkt i at sikre en enkel og effektiv administration.
Særligt tilskud til almene boliger på småøerne, i økommuner og i Bornholms
Regionskommune
Af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10 fremgår, at der forslås en ny § 98d, stk.
4, hvorefter der etableres en ny tilskudsordning målrettet etablering af almene boliger i
de 4 økommuner, i Bornholms Regionskommune og på småøerne. Det foreslås, at UDK
udbetaler tilskud på 400.000 kr. til bygherren som et engangsbeløb, efter at
kommunalbestyrelsen har godkendt det endelige byggeregnskab. Det fremgår
endvidere, at der bliver fastsat nærmere regler om administration.
Særligt billige almene familieboliger
I lovforslagets § 1, nr. 11 er der forslag om nye §§ 98e, 98f og 98g.
Tilskud til etablering af almene familieboliger
Det fremgår af forslaget til § 98e, at kommunalbestyrelsen kan ansøge Indenrigs- og
Boligministeren om tilsagn om tilskud på 400.000 kr. pr. bolig til etablering af almene
familieboliger. Indenrigs- og Boligministeren kan give tilsagn, når en række betingelser
er opfyldt. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at UDK udbetaler
3
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0070.png
etableringstilskuddet til boligorganisationen.
Tilskud til midlertidig nedsættelse af huslejen
I forslaget til § 98f er det beskrevet, at kommunalbestyrelsen kan ansøge Indenrigs- og
Boligministeren om tilsagn til midlertidig nedsættelse af huslejen. Når Indenrigs- og
Boligministeren har givet en tilsagnsramme til kommunalbestyrelsen, kan
kommunalbestyrelsen indenfor den meddelte tilsagnsramme på statens vegne give
tilsagn til en almen boligorganisation om tilskud på 15.000 kr. årligt pr. bolig til
nedsættelse af huslejen i udlejede almene familieboliger.
Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 11, at UDK udbetaler tilskud til
boligorganisationen. På baggrund af dialog med BPST kan UDK forstå, at der udestår
en række afklaringer omkring de administrative forhold, herunder hvordan UDK får
oplysning om, hvornår og hvordan udbetalingen skal finde sted, samt hvorledes
tilskuddet skal ændre sig, når en person flytter ud af den bolig, der er ydet tilskud til.
UDK har forstået det sådan, at den administrative tilrettelæggelse af ordningerne i §§
98d, 98e og 98f tager udgangspunkt i den eksisterende ordning i §98d.
Fortætning med nye almene boliger
I forslaget til § 98g kan der gives tilskud til fortætning af eksisterende boligafdelinger.
På baggrund af dialog med BPST kan UDK forstå, at det påtænkes, at UDK udbetaler
tilskuddet til boligafdelingen. UDK har endvidere forstået, at det skal afklares, hvem der
skal oplyse UDK om, at tilskuddet skal udbetales, ligesom det skal afklares, hvordan og
på hvilket grundlag, der skal foretages kontrol af udbetalingen fx revisorerklæring, eller
om det er tilstrækkeligt, at det sker på tro- og loveerklæring.
Finansiering af grundkøbslån
I lovforslagets § 1, nr. 12 er der forslag om en ny affattelse af almenboliglovens § 119a,
hvorefter Indenrigs- og Boligministeriet kan give tilsagn om grundkøbslån.
På baggrund af dialog med BPST kan UDK forstå, at opgaven skal tilgå UDK, og at
UDK på baggrund af indenrigs- og boligministerens tilsagn skal
udbetale rente- og afdragsfri lån til boligorganisationen
udarbejde gældsbrev samt
opkræve lånet, når lånet skal påbegyndes tilbagebetalt senest efter 50 år.
Som UDK har forstået BPST, omfatter UDK’s opgaver ikke kommunernes andel af
grundkøbslånet, men der skal ske en koordinering mellem UDK og kommunerne.
UDK gør opmærksom på, at UDK ikke kan se af lovforslaget og lovhenvisningerne, at
Udbetaling Danmark skal varetage opgaven, jf. lovforslagets henvisning til
almenboliglovens § 126 og de anførte bemærkninger om Landsbyggefondens opgave
på side 77 øverst i lovforslaget. Dette understøttes af, at opgaven med administration
af grundkøbslån i dag varetages af Landsbyggefonden.
§ 119a indeholder i dag en eksisterende ordning, hvor kommunerne kan give tilsagn
4
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0071.png
om grundkøbslån. I praksis ydes grundkøbslånet til Landsbyggefonden, som
videreudlåner til boligorganisationerne. I tilknytning hertil fremgår af § 126 om
Landsbyggefondens hjemmel til administration, at fondens lån er rentefri, lånene
afdrages efter fondens skøn på baggrund af ejendommens økonomi, at lån påbegyndes
afdraget efter senest 50 år, samt at kommunalbestyrelsen kan pålægge
Landsbyggefonden at overveje, om afdragsfriheden skal ophøre.
I forbindelse med den foreslåede grundkapitallånsordning, der skal supplere den
eksisterende ordning, er i § 119 a, stk. 9, anført, at ”§§ 125-126 finder anvendelse efter
stk. 1 og 7. Når lånene efter stk. 1 afdrages til staten, jf. § 126, overfører staten de
betalte afdragsydelser til nybyggerifonden”.
Efter § 126 er det således Landsbyggefonden, der har hjemmel til at administrere
grundkøbslånene. Det er på denne baggrund UDK’s vurdering, at det ikke er i
overensstemmelse med § 126, at UDK skal kunne varetage opgaven efter lovforslagets
§ 119 a, stk. 1, jf. stk. 9. Eftersom Landsbyggefonden i forvejen har opgaven, og det
umiddelbart fremgår af lovforslaget, at Landsbyggefonden skal varetage opgaven,
vurderer UDK det mest hensigtsmæssigt, at Landsbyggefonden varetager disse
opgaver.
Midler til analyser, puljeadministration, systemtilpasninger m.v.
Endeligt har UDK på baggrund af dialog med BPST forstået, at UDK skal udbetale
midler i forbindelse med opgaverne, der fremgår af forslag til § 89 c, stk. 2, nr. 11, 12
og 13, og at der formentlig vil være tale om årlige overførsler fra UDK til BPST.
Tilskud til erhvervelse og ombygning af erhvervsejendomme og støtte til erhvervelse af
ustøttede beboelsesejendomme
UDK forstår lovforslaget og dialogen med BPST således, at der ikke er øvrige opgaver,
som UDK skal varetage i forhold til lovforslaget. UDK bemærker i den forbindelse, at
det af lovforslagets § 1, nr. 1 med forslag til ny § 89c, stk. 4 fremgår, at Indenrigs- og
boligministeren overfører beløb, der skal anvendes efter stk. 2, nr. 1, 9 og 10, til
Landsbyggefonden. Landsbyggefonden udbetaler midlerne. UDK forstår det således,
at UDK ikke har opgaver vedrørende almenboliglovens §§ 92b, 119d og 142d.
Økonomi
Af lovforslaget fremgår det, at der årligt er afsat 1 mio. kr. til finansiering af UDK’s
omkostninger forbundet med varetagelsen af de påtænkte opgaver, som tænkes
finansieret af de forventede ekstra opkrævede promillegebyr. UDK forudsætter, at
bevillingen hertil indbudgetteres under § 13.81.08.
I relation hertil skal det bemærkes, at UDK for nærværende ikke er i stand til at vurdere
de administrative omkostninger relateret til opgavevaretagelsen og implementeringen
heraf. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at der på nuværende tidspunkt udestår en række
afklaringer af administrationen af de enkelte ordninger, som først vil blive fastlagt i
forbindelse med udarbejdelsen af administrationsgrundlag, procedurepapirer og
bekendtgørelserne, og som kan få betydning for det samlede omkostningsniveau.
Omkostningerne vil således bl.a. afhænge af om administrationen tilrettelægges på en
5
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0072.png
måde, der er sammenlignelig med eksisterende opgaver, proces for
indhentning/modtagelse af nødvendige oplysninger, behov for kontroller, afstemning
mm. UDK vil estimere de forventede omkostninger, når der er sket de nødvendige
afklaringer.
UDK skal endvidere bemærke, at der udover omkostninger til den løbende
administration af opgaverne også vil være omkostninger forbundet med implementering
af opgaverne. Det gælder blandt andet omkostninger i forbindelse med
forretningsmæssige afklaringer og beskrivelse af processer og instrukser, opsætning af
finanskonti og delregnskaber, systemunderstøttelse og -tilpasninger mv. for de enkelte
ordninger.
Endeligt skal det bemærkes, at ATP, som administrator af UDK, leverer bistand til
lovbundne ordninger, der administreres af ATP på ikkekommercielle vilkår, hvilket
betyder, at ydelserne udelukkende leveres på omkostningsdækket basis. ATP kan
således ikke påføres omkostninger som følge af administrationen af ordningerne. ATP
beregner hverken avance eller risikopræmie i forbindelse med prisfastsættelsen,
ligesom der ikke beregnes moms af ydelserne.
Evt. henvendelser skal ske til Christian Svendsen,
[email protected],
+45 21 56 71 19.
Venlig hilsen
Udbetaling Danmark
6
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0073.png
Bolig- og Planstyrelsen
[email protected]
17. januar 2022 • MBC
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af
almene boliger (Fonden for blandede byer og driftsstøtte)
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med lovforslag
om oprettelse af Fonden for blandede byer mv.
Ældre Sagen er generelt set positivt stemt over for fondens oprettelse og anser flere
elementer i aftalen bag fonden for betydningsfulde for ældre beboere i almene boliger.
Lovforslaget udmønter nogle af de boliginitiativer, der fremgår af
”Aftale
om etablering af
fonden for blandede byer
–
flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed”.
Der lægges op
til at udmønte 5 mia. kr. i årene 2022-2031 og yderligere 5 mia. kr. på et senere tidspunkt.
Nedenfor gennemgås de af initiativerne, som vi i Ældre Sagen vurderer særligt relevante for
ældre beboere i den almene boligsektor.
Tilfredsstillende fokus på ældrevenlige almene boliger og almene boligområder
Ældre Sagen anerkender lovforslagets betragtninger om, at ældre vil udgøre en stadig
større del af samfundet som følge af den generelle levetidsforlængelse.
I dag bor ca. 220.000 personer over 65 år alment - et antal, der forventeligt vil stige
betragteligt i de kommende år. Den særskilte pulje på 50 mio. kr. til projekter i 2022-2026
om tilpasning af eksisterende almene boliger og almene boligområder til ældres behov er
derfor berettiget.
I denne sammenhæng bør også nævnes de godt 4,8 mia. kr., som med grøn boligaftale
2020 blev afsat til tilgængelighedsrenoveringer i den almene sektor. Som Ældre Sagen ved
tidligere lejligheder har anført, er det vigtigt, at også de kommende tilgængeligheds-
renoveringer har aldringsvenlighed for øje og bidrager til styrkelse af det sociale liv i
boligforeningerne.
Fællesskabsorienterede boligløsninger kan højne livskvaliteten
Ældre Sagen deler den i lovforslaget nævnte opfattelse af, at øget viden om bygge- og
bofællesskaber kan bidrage til skabelsen af mere blandede og velfungerende byer.
De 5 mio. kr., der afsættes i årene 2022-2025 til vejledning og generel oplysning om
fællesskabsfremmende bebyggelse, kan danne et fornuftigt udgangspunkt for yderligere
tiltag.
Ældre Sagen mener, at forbedret vidensdeling om opgangsfællesskaber og generations-
differentiering i boligområdet vil kunne styrke både sammenhængskraften i lokalmiljøer og
livskvaliteten for den enkelte beboer.
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
[email protected]
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
 L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2532543_0074.png
Positivt, at anbefalinger til nye kategorier for tilgængelige boliger følges
Som anbefalet af arbejdsgruppen for flere tilgængelige boliger, hvor Ældre Sagen har været
repræsenteret, er der behov for en bedre og mere behovsafstemt kategorisering af
tilgængelighedsniveauer i den almene boligsektor. Derfor er vi selvsagt tilfredse med, at
denne anbefaling følges med indeværende lovforslag, omend en mere forpligtende
formulering i forhold til fondens arbejde ville være ønskelig.
Ældre Sagen bemærker, at kategoriseringen bør udvikles i samarbejde med Danske
Handicaporganisationer og andre relevante organisationer, som eksempelvis Ældre Sagen.
Ældre Sagen imødeser behandlingen af lovforslaget og er til fortsat rådighed for uddybende
betragtninger.
Venlig hilsen
Michael Teit Nielsen
Vicedirektør
Side 2 af 2