L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 136 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat

Sagsnr.

2021-22373

Dato

20. januar 2022

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om æn-

dring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og

lov om kommunernes styrelse (Etablering af fonden for blandede byer

og anvendelse af fondens midler og Landsbyggefondens driftsstøtte

m.v.)

Indenrigs- og Boligministeriet hørte i perioden 16. december 2021 til 18. januar

2022 en række myndigheder og organisationer om udkast til forslag til lov om æn-

dring af almenboligloven

(Fonden for blandede byer og driftsstøtte),

jf. den som

bilag 1 vedlagte høringsliste.

Forslaget er en implementering af dele af den politiske aftale »Aftale om etable-

ring af fonden for blandede byer

–

flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed«

som den 26. november 2021 blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet)

og Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokra-

terne.

1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lovforsla-

get:

–

Danmarks Almene Boliger, Byggeskadefonden, Danske Handicaporganisati-

oner, Danske Studerendes Fællesråd, Digitaliseringsstyrelsen, Ejendom Danmark,

Finans Danmark, KL, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Psykiatri-

fonden, Rådet for Socialt Udsatte, SAND

–

De hjemløses landsorganisation, Udbe-

taling Danmark og Ældre Sagen.

2. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet høringssvar, men har ikke

bemærkninger til lovforslaget:

Ankestyrelsen, ATP Ejendomme, Erhvervsstyrelsen, Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen og Rådet for Etniske Minoriteter.

3. Følgende myndigheder og organisationer, som er angivet på lovforslagets hø-

ringsliste, har ikke afgivet høringssvar til lovforslaget:

Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Alzheimerforeningen, Andelsbo-

ligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BAT-

L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Kartellet, Bedre Psykiatri, BOSAM, Byfornyelsesrådet, Byggesocietetet, Bygherre-

foreningen i Danmark, Center for Boligsocial Udvikling, Danmarks Lejerforenin-

ger, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Soci-

alrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Arki-

tektvirksomheder, Danske Lejere, Danske Regioner, Danske Udlejere, Danske

Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd,

DI, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen til fremskaffelse af boliger

for ældre og enlige, Forsikring og Pension, Frivilligrådet, Husleje- og Beboerklage-

nævnsforeningen, Institut For Menneskerettigheder, Kollegiekontorerne i Dan-

mark, KommuneKredit, Kommunernes Revision - BDO, Lejernes Landsorganisa-

tion i Danmark, LOS, OK-Fonden, Praktiserende Arkitekters Råd, SBH, SBi/AAU

(Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet), Selveje Danmark,

Sind, SMVdanmark, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund,

SOS Racisme, TEKNIQ og VIVE.

4. Øvrige høringssvar

Indenrigs- og Boligministeriet har herudover modtaget høringssvar fra følgende

myndigheder og organisationer, som ikke er angivet på lovforslagets høringsliste:

By & Havn, Erhvervsstyrelsen, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune,

Sammenslutningen af Danske Småøer, Socialstyrelsen og StudenterforumUC.

Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til det frem-

satte lovforslag samt Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger hertil.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke

vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet.

Indenrigs- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige

indsendte synspunkter henvise til høringssvarene.

1. Generelle bemærkninger til etablering af fonden for blandede

byer

Ældre Sagen

finder det positivt, at fonden oprettes og anser flere elementer i afta-

len bag fonden for betydningsfulde for ældre beboere i almene boliger.

EjendomDanmark

hilser tanken bag oprettelsen af fonden for blandede byer vel-

kommen, men bemærker, at der også er brug for flere private lejeboliger.

Danske Studerendes Fællesråd

er positiv over for lovforslaget. Danske Studeren-

des Fællesråd efterlyser dog mere fokus på, hvordan almene ungdomsboliger kan

gøres billigere.

L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Københavns Kommune

glæder sig over, at der med fonden for blandede byer tilfø-

res finansiering til almenboligområdet, og forventer, at de nye redskaber i lov-

forslaget vil føre til etablering af flere almene boliger, herunder billigere, mere bæ-

redygtige samt fællesskabsorienterede boliger.

finder overordnet, at lovforslaget adresserer flere væsentlige udfordringer, som

kommunerne har haft i deres bestræbelser på at sikre et rummeligt og balanceret

boligmarked. KL finder det positivt, at

der med lovforslaget tilføres finansiering og

indføres nye redskaber til at fremme etablering af almene boliger, herunder billi-

gere, mere bæredygtige samt fællesskabsorienterede boliger.

Rådet for Socialt Udsatte

støtter oprettelsen af fonden for blandede byer og fin-

der, at forslagene om udvidede muligheder for grundkøbslån, fortætning og støtte

til erhvervelse og ombygning af erhvervsejendomme til boliger vil bidrage til flere

almene boliger og dermed afhjælpe manglen på betalelige boliger.

Danske Handicaporganisationer

er positive over for fondens oprettelse og mener

at flere af lovforslagets tiltag vil få stor betydning for mennesker med handicap og

deres muligheder for at bo i almene boliger.

Frederiksberg Kommune

finder, at der er mange gode og brugbare tiltag i forsla-

get til lovændring af almenboligloven og almenlejeloven. Ligesom flere af elemen-

terne i boligaftalen af 26. november 2021, der ikke omhandler de to lovgivninger,

er relevante tiltag.

–

Danmarks Almene Boliger (BL)

stiller sig meget positivt over for de overord-

nede linjer i lovforslaget, der skal sikre en væsentlig reduktion i antallet af hjem-

løse og bidrage til mere socialt blandede byer. BL finder, at modellen, hvor nybyg-

gerifonden løbende skal overføre sine indtægter til staten frem mod 2035, og indtil

10 mia. kr. er overført, er problematisk, idet staten løbende vil modtage flere mid-

ler, end hvad der skal anvendes i forhold til finansiering af boligaftalen. BL fore-

slår en model, hvor midler fra nybyggerifonden overføres til staten i takt med, at

de skal anvendes.

Indenrigs- og Boligministeriet

bemærker samlet til ovenstående, at de midler, der

tilføres fonden for blandede byer, primært skal støtte initiativer til at

skabe flere

almene boliger, herunder særligt billige almene boliger. Flere af initiativerne vil

kunne anvendes til at skabe både almene familie-, ældre- og ungdomsboliger.

Ministeriet

bemærker til BL’s forslag, at

det er blevet præciseret i bemærkningerne

til lovforslaget, at der skal overføres midler fra nybyggerifonden til fonden for

blandede byer, når staten har afholdt udgifter i henhold til finansloven. Statens

udgifter skal herefter refunderes af fonden for blandede byer.

Høringssvarene har givet anledning til, at det er blevet præciseret i bemærknin-

gerne, hvornår der overføres midler fra fonden for blandede byer til statskassen.

2. Udvikling af bæredygtige løsninger i nybyggeri og renovering

L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Danske Studerendes Fællesråd

foreslår, at ordret ”kan” ændres til ”skal” i forsla-

gets § 92 b, stk. 4, om støtte til udviklingen af bæredygtige løsninger i såvel nybyg-

geri som i renovering af almene boliger, med henblik på at forpligte fonden på bæ-

redygtige løsninger for almene boliger.

KL og Københavns Kommune

foreslår, at ordningen til fremme af bæredygtighed i

de almene boliger støtter kendte bæredygtighedstiltag med henblik på tiltagenes

indarbejdelse i byggeprocessen, samt at ordningen kan støtte anvendelse af certifi-

cering og livscyklusanalyser i byggeprocessen.

Indenrigs- og Boligministeriet

bemærker samlet til ovenstående, at lovforslaget

ikke udelukker støtte til udvikling af byggeprocesser, der vedrører kendte bære-

dygtighedstiltag.

Forsøg med tilpasning af eksisterende almene boliger og almene

boligområder til ældres behov

finder det meget positivt og nødvendigt, at der i boligaftalen og lovforslaget

sættes øget fokus på ældre, idet BL henviser til, at antallet af ældre danskere vil

stige i de kommende år, og at mange vil bo alene og risikere at blive ensomme. BL

bemærker, at langt hovedparten af de ældre vil bo i almene familieboliger, hvilket

stiller krav til boligerne med hensyn til tilgængelighed og krav til boligområderne

med hensyn til fællesskabsorienteret indretninger, som kan bidrage til at mindske

ensomhed. BL opfordrer på det grundlag til, at man fremover ”tænker mindre i ka-

tegoriboliger til unge, familier og ældre og i højere grad i generationsboliger. Det

flugter tankerne om den blandede

by og øger livskvaliteten”.

Ældre Sagen

bemærker, at ca. 220.000 personer over 65 år i dag bor i almene bo-

liger, og at antallet må forventes at stige i de kommende år. Ældre Sagen finder på

det grundlag, at puljen til projekter om tilpasning af almene boliger og almene bo-

ligområder til ældres behov er berettiget.

Københavns Kommune

finder det positivt, at der åbnes for at afprøve nye løsnin-

ger, der kan bidrage til mere ældrevenlige boliger og boligområder. Kommunen

bemærker, at puljen ifølge bemærkningerne til lovforslaget vil kunne anvendes til

udvikling af forskellige typer almene ældreboliger, herunder bofællesskaber for

ældre. Kommunen går ud fra, at der bl.a. tænkes på bofællesskaber, som oprettes i

familieboliger.

finder det positivt, at der åbnes for at afprøve nye løsninger, der kan bidrage til

mere ældrevenlige boliger. KL foreslår, at det tydeliggøres i lovteksten, at indsat-

sen for flere ældrevenlige boliger ikke kun skal fokusere på almene ældreboliger,

da almene familieboliger kan være egnede som bolig for ældre.

Danske Handicaporganisationer

gør opmærksom på, at almene ældreboliger an-

vises til både ældre og personer med handicap. Danske Handicaporganisationer

anbefaler derfor, at der i de forskellige udviklingsprojekter tages højde for, at også

mennesker med handicap bor i ældreboliger. Danske Handicaporganisationer fin-

der i den forbindelse, at beskrivelsen af brugergruppen i den foreslåede § 92 d ud-

vides til ’ældre og mennesker med handicaps behov’.

L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligministeriet

bemærker samlet til ovenstående, at de midler, der

er afsat til forsøg

med tilpasning af eksisterende almene boliger og almene bolig-

områder til ældres behov, ikke er begrænset til

almene ældreboliger.

Fonden for

blandede byer kan derfor også støtte forsøg, der omfatter

andre almene boliger.

Indenrigs- og Boligministeriet bemærker herudover, at det er korrekt, at almene

ældreboliger både har ældre og handicappede som sin målgruppe. Når fonden for

blandede byer støtter forsøg med almene ældreboliger, forventer Indenrigs- og Bo-

ligministeriet, at man er opmærksom herpå.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Udarbejdelse af nye kategorier for tilgængelige almene boliger

Ældre Sagen

finder det positivt,

at der er afsat midler til udarbejdelse af nye kate-

gorier for tilgængelige boliger. Ældre Sagen bemærker uddybende, at der er behov

for en bedre og mere behovsafstemt kategorisering af tilgængelighedsniveauer i

den almene boligsektor, og

at kategoriseringen bør udvikles i samarbejde med

Danske Handicaporganisationer og andre relevante organisationer, som eksem-

pelvis Ældre Sagen.

Danske Studerendes Fællesråd

finder det positivt, at der skal udarbejdes nye kate-

gorier for tilgængelige boliger, så det bliver lettere for personer med handicap at

finde boliger, der passer til deres behov.

Danske Handicaporganisationer

foreslår, at det kommer til at fremgå af lovens

bemærkninger/lovteksten, at den nye kategorisering for tilgængelige almene boli-

ger skal udarbejdes med inddragelse af Handicaporganisationerne og øvrige rele-

vante parter. Danske Handicaporganisationer anbefaler også, at der sker en koor-

dinering mellem projekterne om tilpasning af eksisterende almene boliger og bo-

ligområder til ældres behov og udvikling af nye kategorier for tilgængelige almene

boliger for personer med handicap.

Landsbyggefonden

oplyser, at fonden har indsamlet oplysninger om tilgængelig-

hed i de almene boliger og oprettet en tilgængelighedsportal, som boligsøgende

kan anvende til at sortere boliger efter graden af tilgængelighed. Fonden vil vide-

reudvikle tilgængelighedsportalen.

Indenrigs- og Boligministeriet

bemærker til ovenstående, at det er tilføjet i be-

mærkningerne til lovforslaget, at de relevante organisationer forudsættes at blive

hørt i forbindelse med udarbejdelse af de nye kategorier af tilgængelige almene

boliger.

Høringssvarene har givet anledning til at ændre bemærkningerne, så det frem-

går, at de relevante organisationer forudsættes at blive hørt i forbindelse med

udarbejdelse af de nye kategorier af tilgængelige almene boliger.

Almene boliger på småøerne, i økommuner og i Bornholms Re-

gionskommune

L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Sammenslutningen af Danske Småøer og Landdistrikternes Fællesråd

finder det

positivt, at regeringen ønsker at understøtte etableringen af almene boliger på

småøerne, i økommuner og i Bornholms Regionskommune med øremærkede til-

skudsmidler.

Sammenslutningen af Danske Småøer og Landdistrikternes Fællesråd

foreslår

endvidere, at ansøgningsperioden for småøerne forlænges, således at puljen kan

udmøntes frem til 30. november 2026 svarende til den første pulje i Grøn Boligaf-

tale 2020. Baggrunden er, at ansøgningsprocessen på småøerne kan være om-

stændelig og mere langtrukken end i ø-kommunerne, da det ofte er frivillige kræf-

ter i eksempelvis beboerforeninger, der formidler kontakten mellem kommune og

boligselskab. På øerne kan der desuden være projekter, som er nødsaget til at søge

dispensationer (eksempelvis i forhold til kystnærhedszone, bevarende lokalplaner

mm.), hvor sagsbehandlingen yderligere kan forlænge processen.

Derudover foreslår

Sammenslutningen af Danske Småøer og Landdistrikternes

Fællesråd,

at der ikke sker en prioritering inden for de forskellige typer boliger

ved tildeling af tilskud, da der på den enkelte ø kan være vilkår, som gør, at en type

bolig er mere hensigtsmæssig end en anden.

Endelig foreslår

Sammenslutningen af Danske Småøer og Landdistrikternes Fæl-

lesråd,

at det bliver muligt at kombinere en forhøjelse af maksimumsbeløbet for

byggeri på småøerne med muligheden for at opnå tilskud til etablering af almene

boliger. Nybyggeri på småøerne har ekstra store byggeomkostninger, og det kan

være fordyrende at bygge få boliger.

Afslutningsvis opfordrer

Landdistrikternes Fællesråd

til, at puljen udvides økono-

misk og geografisk, så de udfordrede landdistrikter på fastlandet også har mulig-

hed for at søge tilskud til etablering af almene boliger. Der ses en tendens til, at

særligt børnefamilier flytter fra de store byer og ud i landdistrikterne, og mange

foretrækker at starte i en lejebolig for at afprøve livet på landet.

bemærker, at erfaringerne fra Ø-puljen i forbindelse med Grøn Boligaftale har

vist, at der er stor efterspørgsel efter at bygge boliger på øerne. Ifølge BL bør det

undersøges, om der f.eks. skal indføres et ø-tillæg i tilknytning til maksimumbelø-

bet for at kompensere for de ekstraudgifter, der er ved at bygge på øer uden bro-

forbindelse. Hermed vil ø-byggeri i højere grad ligestilles med brofast byggeri.

Indenrigs- og Boligministeriet

bemærker samlet til ovenstående, at udkast til for-

slaget vil blive tilpasset, således at ansøgningsperioden, som foreslået, vil blive for-

længet frem til udgangen af 2026.

Formålet med tilskudsordningen er at sikre billige boliger og at understøtte den

positive udvikling på øerne, hvilket ikke vil være foreneligt med at hæve maksi-

mumsbeløbet. Billige boliger kan medvirke til at fastholde familierne på øerne el-

ler tiltrække familier fra fastlandet til øerne. Det er især familierne, der kan bi-

drage til at bevare aktive samfund på øerne gennem deres efterspørgsel efter boli-

ger, job, indkøbsmuligheder, skoler m.v., og derfor prioriteres ansøgninger om

etablering af almene familieboliger.

L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Erfaringerne fra 2021 vedr. udmøntning af tilskudsmidler til etablering af almene

boliger på småøerne og de 4 økommuner har vist, at maksimumsbeløbet ikke for-

hindrer nybyggeri af almene boliger på øerne. Tilsagnsrammen blev i løbet af kort

tid fuldt udnyttet.

Lovforslaget udmønter den aftale som er indgået mellem aftaleparterne, og i afta-

len er der taget stilling til, at tilskud til etablering af nye almene boliger skal mål-

rettes småøerne, de 4 økommuner og Bornholms Regionskommune

–

og ikke

etablering af ny almene boliger på fastlandet.

Høringssvarene har givet anledning til at ændre perioden for fremsendelse af

ansøgninger om tilskud til etablering af almene boliger på øerne til 2022-2026.

Engangstilskud til etablering af særligt billige almene familiebo-

liger og

midlertidigt

tilskud til nedsættelse af huslejen i almene

familieboliger

BL,

KL, Psykiatrifonden, Københavns Kommune, Socialstyrelsen,

Danske Handi-

caporganisationer, SAND

Rådet for socialt udsatte

er generelt positive over

for de to ordninger vedrørende etablering af særligt billige boliger og huslejetil-

skud i eksisterende almene familieboliger.

Københavns Kommune

bemærker, at høringen om billige boliger bør ses i

sammenhæng med det kommende lovforslag fra Social- og Ældreministeriet, som

er en del af aftalen om bekæmpelse af hjemløshed, og at der derfor kan være for-

hold, som må afvente at blive endeligt kommenteret.

understreger, at forskydningen i ikrafttræden mellem boligdelen og socialdelen

af aftalen ikke bør føre til, at der ikke sikres den tilstrækkelige sociale opfølgning

ved boligplacering af hjemløse og socialt udfordrede grupper.

SAND

De hjemløses landsorganisation

mener desuden, at det bør overvejes at

skabe hjemmel til aftalens krav om, at der skal gives bostøtte, og kræve, at der an-

vises en bolig med baggrund i en handleplan i forbindelse med huslejetilskud i in-

deværende lovforslag.

Indenrigs- og Boligministeriet

bemærker samlet til ovenstående, at lovforslaget

koordineres med de øvrige initiativer på hjemløseområdet, herunder det kom-

mende lovforslag på socialområdet, der skal udmønte dele af aftalen.

bemærker, at det er vigtigt at de data, der benyttes for at belyse omfanget af

kommunal anvisning til eksisterende billige almene familieboliger tager højde for,

at der ikke kan anvises hjemløse til boliger i forebyggelsesområder og udsatte bo-

ligområder, og at der kun kan anvises et bestemt antal personer i hjemløshed til et

enkelt boligområde. Det fremgår bl.a. ikke af de data, der er medtaget i den politi-

ske aftaletekst.

Indenrigs- og Boligministeriet

bemærker, at de nærmere regler for prioritering af

midlerne vil blive beskrevet i en bekendtgørelse. Det vil i øvrigt blive præciseret, at

L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

der tages hensyn til andelen af boliger med en lav husleje, som er beliggende i ud-

satte- og forebyggelsesområder ved prioriteringen af midlerne.

Københavns Kommune

bemærker, at målgruppen for det midlertidige huslejetil-

skud ikke er afgrænset, og forventer, at en kommende vejledning/bekendtgørelse

vil præcisere denne. Københavns Kommune bemærker endvidere at f.eks. flygt-

ninge ligeledes har en lav betalingsevne.

Danske Handicaporganisationer

gør opmærksomme på, at midlertidige botilbud

efter servicelovens § 107, hvis beboere indgår i målgruppen, ofte benyttes af men-

nesker med handicap. Derfor finder organisationen det naturligt, at mennesker

med handicap nævnes som en del af målgruppen for de særligt billige almene fa-

milieboliger.

Indenrigs- og Boligministeriet

bemærker til overstående, at flygtninge og personer

med handicap på baggrund af kommunens behovsvurdering kan anvises til særligt bil-

lige boliger.

anbefaler, at det er en forudsætning for at modtage tilsagn om husleje- og etab-

leringstilskud til særligt billige boliger, at der indgås strategiske anvisnings- og ud-

lejningsaftaler mellem kommunen og boligorganisationerne, som allerede er til-

fældet i alle de store bykommuner.

vurderer, at det kan forlænge implementeringen, at kommunerne skal indgå

aftale med tredje part i form af boligorganisationerne for at få del i midlerne.

SAND

–

De hjemløses landsorganisation

efterlyser afklaring af, hvordan Inden-

rigs- og Boligministeriet vil sikre, at planerne, de ansøgende kommuner skal udar-

bejde, medtager de relevante socialfaglige aspekter omkring hjemløseindsatser.

Indenrigs- og Boligministeriet

bemærker, at det allerede fremgår af lovforslaget,

at kommunerne skal fremsende en plan for bekæmpelse af hjemløshed for at an-

søge om tilskud til midlertidig huslejenedsættelse. Som en del af denne plan skal

der indgås en udlejningsaftale med boligorganisationerne. Ministeriet vil i udar-

bejdelsen af de nærmere

regler for ansøgning vurdere BL’s model for strategiske

anvisnings- og udlejningsaftaler samt rette henvendelse til øvrige aktører på områ-

det.

KL og Københavns Kommune

foreslår, at lovudkastet ændres, så der ikke kun kan

ydes huslejetilskud til almene familieboliger, men også til ungdoms- og ældreboli-

ger. Københavns Kommune bemærker dertil at huslejen med tilskuddet kunne re-

duceres ned til 2.500 kr. om måneden for (unge) hjemløse, der har meget lave ind-

tægter.

Ligeledes pointerer

Danske Studerendes Fællesråd,

at hjemløshed også er et pro-

blem blandt unge, og mange almene ungdomsboliger befinder sig i et prisniveau,

der kan være svær for studerende på SU at imødekomme.

Indenrigs- og Boligministeriet

anerkender, at der også kan være et behov for sær-

ligt billige ungdoms- og ældreboliger, og konstaterer, at der også er mulighed for

L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

at etablere almene boliger til ældre og studerende med en række af lovforslagets

nye redskaber. Desuden kan unge og ældre, såfremt de har behov for en akut bo-

ligsocial indsats også anvises til de særligt billige boliger. De særligt billige boliger

bør fastholdes til den målgruppe, der har det største behov.

Københavns Kommune

foreslår, at etableringstilskuddet også kan anvendes

til at afbetale lån på eksisterende almene boliger, således at huslejen for udvalgte

boliger vil kunne nedbringes.

Københavns Kommune

bemærker, at hvis en ny boligafdeling, hvori der er særligt

billige familieboliger, senere bliver udpeget som et udsat boligområde eller et fore-

byggelsesområde, vil det begrænse kommunens muligheder for at anvise beboere

til disse boliger væsentligt.

bemærker desuden, at det er hensigtsmæssigt, at der i lovgivningen indarbej-

des mulighed for, at boliger, som har fået tilskud, og hvortil der er aftalt 100 pct.

kommunal anvisningsret, konkret kan udlejes via boligorganisationen. Denne mu-

lighed kan f.eks. være relevant i tilfælde, hvor kommunens behov ændrer sig, eller

hvor de borgere, som venter på at få anvist bolig, får ændrede vilkår og behov.

Indenrigs- og Boligministeriet

bemærker, at de særligt billige boliger som følge af

tilskuddet er relativt billigere end de øvrige boliger i en boligafdeling. Derfor er det

som udgangspunkt kommunen, som på baggrund af en konkret vurdering, skal

anvise borgere til de særligt billige almene boliger. Særligt billige boliger kan dog

under særlige omstændigheder, efter boligministerens godkendelse, ophøre med

at være underlagt kommunal anvisning, jf. lovforslagets specielle bemærkninger.

Københavns Kommune

bemærker, at ud fra kommunens egne beregninger vil

huslejen for en bolig på 55 m

med tilskud ligge på ca. 4.423 kr. pr. måned eksklu-

sive forbrug. Det vurderes derfor som en udfordring for Københavns Kommune at

kunne opnå en husleje på 3.500 kr. md., som etableringstilskuddet for særligt bil-

lige almene familieboliger i lovforslaget lægger op til.

Københavns Kommune foreslår på den baggrund, at etableringstilskuddet bør

øges eller tilpasses efter huslejeniveauet for nybyggeri i de enkelte kommuner. Al-

ternativt kan kommunen reducere boligstørrelsen. En nedsættelse af boligstørrel-

sen vurderes dog at indebære en række udfordringer.

Indenrigs- og Boligministeriet

bemærker, at tilskuddet på 400.000 kr. pr. bolig til

nedbringelse af anskaffelsessummen for særligt billige almene boliger vil inde-

bære, at huslejen i de støttede boliger bliver ca. 1.000 kr. mindre om måneden. Ar-

bejdsgruppen vedrørende billige almene boliger, som oprindeligt foreslog ordnin-

gen, vurderede, at huslejen (ekskl. forbrug) skal ned på 3.500 kr. pr. måned for at

så stor en andel af lavindkomstgruppen som muligt skal kunne betale huslejen.

Kommunalbestyrelsen bør sikre sig, at anskaffelsessummen for de særligt billige

almene boliger holdes på et niveau, så huslejen inklusive tilskuddet bliver omkring

3.500 kr. om måneden. De 55 m

er defineret som et maksimumskrav for boligens

størrelse. Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at indføre et differentieret til-

skudsbeløb. Dertil lægger Indenrigs- og Boligministeriet vægt på, at det er en nati-

onal ordning, der udmøntes i hele landet.

L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Finans Danmark

vil gerne have afklaret, om finansiering af nye afdelinger, hvor

en del af boligerne får tilskud, forventes opdelt i flere lån.

Indenrigs- og Boligministeriet bemærker,

at de nærmere regler for tilskud vil

blive udmøntet gennem en bekendtgørelse.

SAND

–

De hjemløses landsorganisation

Københavns Kommune

bemærker, at

man gennem ordningen for huslejetilskud sænker udbuddet af boliger med en

husleje fra 4.500-5.000 kr., men at der ikke nødvendigvis er er stort udbud af boli-

ger med dette lejeniveau i alle kommuner.

Københavns Kommune

gør opmærksom på flere forhold i ordningerne, som er ud-

fordrede på grund af de særlige vilkår i hovedstaden. Derfor foreslår kommunen

blandt andet, at der gives mulighed for at udvide kravet om huslejeniveau på

4.500-5.000 kr./md. til en husleje på op til 7.000 kr./md for boliger, der kan

modtage huslejetilskud. Herudover foreslås, at der gives mulighed for at forlænge

tilskudsperioden.

Rådet for Socialt Udsatte

vil understrege, at evidensen for Housing First er base-

ret på, at der gives en permanent bolig og tilstrækkelig bostøtte. Rådet vil derfor

anbefale, at huslejetilskuddet fortsætter, indtil beboeren selv vælger at flytte fra

boligen, såfremt der ikke sker forbedringer i beboerens rådighedsbeløb.

Indenrigs- og Boligministeriet

bemærker til overstående, at det er et krav for at

kunne få tilskud til midlertidig nedsættelse af huslejen i almene familieboliger, at

kommunen skal have en langsigtet plan, der sikrer et passende udbud af boliger

med en lav husleje.

UDK - Udbetaling Danmark

bemærker, at der udestår en række afklaringer om-

kring de

administrative forhold for UDK’s administration af de to ordninger.

Indenrigs og Boligministeriet

bemærker hertil, at der vil blive fastlagt nærmere

retningslinjer for administration af ordningerne i samarbejde med Udbetaling

Danmark.

Høringssvarene har samlet set givet anledning til mindre ændringer i lovforsla-

get vedrørende terminologien for borgere i hjemløshed, samt at boliger med lav

husleje beliggende i udsatte boligområder ikke medregnes ved prioritering af

midlerne, da tilskuddet ikke kan ydes til almene familieboliger beliggende i et ud-

sat boligområde.

Fortætning af eksisterende almene boligafdelinger med nye al-

mene boliger

anbefaler, at det revurderes, at fortætningsbidraget ikke skal kunne anvendes i

udsatte boligområder og forebyggelsesområder. BL bemærker uddybende, at for-

tætning med fordel kan anvendes i udsatte boligområder og forebyggelsesområ-

der, hvis de nye boliger bidrager til en social robust udvikling i beboersammensæt-

ningen.

L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Københavns Kommune

vurderer, at indførelse af fortætningsbidraget vil øge inci-

tamentet for frasalg til fortætning i den oprindelige (sælgende) afdeling. Køben-

havns Kommune finder det uhensigtsmæssigt, at fortætningsbidrag ikke kan ydes

i forebyggelsesområder med henvisning til, at disse områder efter fortætning og

udførelse af forbedringsarbejder vil kunne fremstå mere attraktive for nye og mere

ressourcestærke beboere.

finder, at fortætningsbidraget også skal kunne ydes ved fortætning af almene

boligområder med private ejer- eller lejeboliger og andelsboliger/byggefællesska-

ber med henblik på at kunne skabe mere blandede boligområder og byer.

Frederiksberg Kommune

finder, at beløbet på op til 150.000 kr. pr. nye bolig bety-

der, at der skal en anseelig forøgelse af boligafdelingen til, før det for alvor får be-

tydning for nuværende beboere. Frederiksberg Kommune finder derfor, det bør

overvejes at hæve beløbet evt. ved mindre forøgelser af boligafdelinger.

Indenrigs- og Boligministeriet

bemærker samlet til ovenstående, at tilskyndelse til

fortætning i forebyggelsesområder og udsatte boligområder ikke findes hensigts-

mæssig, da fortætning med almene boliger ikke vil løse de grundlæggende udfor-

dringer, som den hidtidige beboersammensætning medfører. Ministeriet bemær-

ker videre, at hvis der er mulighed for salg af en del af et boligområde til private

investorer eller foreninger, ses der ikke at være behov for at yde fortætningsbidrag,

da det forventede salgsprovenu indebærer en tilskyndelse til fortætning.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

8. Grundkøbslån til etablering af almene boliger

EjendomDanmark

finder, at den foreslåede løsning med grundkøbslån ikke løser

det grundlæggende problem, at maksimumsbeløbene for etablering af almene bo-

liger er for lave i forhold til grundpriserne i de store byer.

finder det positivt, at grundkøbslån ikke længere skal være forbeholdt de store

byer, og opfordrer til, at Indenrigs- og Boligministeriet følger anvendelsen af ord-

ningen tæt, så det kan sikres, at de afsatte midler bliver aktiveret.

Københavns Kommune

anfører, at maksimumsbeløbet for familieboliger varierer

afhængigt af det konkrete projekts etageareal, antal boliger og boligernes størrelse,

og foreslår derfor, at størrelsen af grundkøbslånet i de enkelte sager kan beregnes

på baggrund af gennemsnitsstørrelsen for almene familieboliger opført i kommu-

nen de seneste f.eks. 5 år. Københavns Kommune foreslår også, at det overvejes, at

kommunerne skal kunne stille krav om, at der ikke kan gives grundkøbslån i om-

råder uden krav om almene boliger, før arealerne er solgt til en almen boligorgani-

sation.

By & Havn

anbefaler, at stat, kommune og store grundejere som By & Havn ind-

går en samlet aftale om etablering af almene boliger, således at de fornødne midler

afsættes til realisering af de almene boliger både i form af grundkøbslån og den øv-

rige kommunale støtte til almene boliger.

L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Frederiksberg Kommune

bemærker, at der er risiko for, at grundkøbslåneordnin-

gen ikke vil være tilstrækkelig til at muliggøre alment byggeri i tæt bebyggede om-

råder. Kommunen henviser til, at der ofte vil være særlige tekniske og/eller arki-

tektoniske bindinger, og at byggepriserne aktuelt er historisk høje uden udsigt til

væsentligt fald. På det grundlag finder kommunen,

at ”det er nødvendigt at give

mulighed for

–

evt. under særlige omstændigheder

– at hæve rammebeløbet”.

Indenrigs- og Boligministeriet

bemærker samlet til ovenstående, at målet med

den udvidede adgang til grundkøbslån er at gøre det muligt også at opføre almene

boliger de steder, hvor grundpriserne er for høje til, at det i dag er muligt at over-

holde maksimumsbeløbene. Med forslaget indføres en administrativt enkel løs-

ning, hvor det fastholdes, at grundkøbslånet højst kan udgøre forskellen mellem

de samlede grundudgifter og 20 pct. af maksimumsbeløbet for familieboliger. Mi-

nisteriet bemærker også, at grundkøbslån alene vil kunne ydes til opførelse af al-

mene boliger i områder omfattet af lokalplaner vedtaget og offentliggjort efter lo-

vens ikrafttræden den 1. juli 2022, når lokalplanerne indeholder et krav om, at al-

mene boliger skal udgøre 25 pct. af boligmassen. Desuden vil der ikke ydes grund-

købslån til de boliger som udfylder kravet om 25 pct. almene boliger.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

9. Erhvervelse og ombygning af erhvervsejendomme til almene bo-

liger

Byggeskadefonden

bemærker, at det fremgår af

den foreslåede bestemmelse om

erhvervelse og ombygning af erhvervsejendomme til almene boliger, at der ved op-

gørelse af anskaffelsessummen ses bort fra tilskuddet, når der i en række af lovens

bestemmelser tages udgangspunkt i anskaffelsessummen. Det gælder blandt an-

det, når afdelingens bidrag til Byggeskadefonden fastsættes, idet denne normalt

udgør 1 pct. af anskaffelsessummen.

Byggeskadefonden

ønsker, at det nævnte forhold vedrørende bidrag til Byggeska-

defonden også fremgår af bemærkningerne.

Indenrigs- og Boligministeriet

vil indarbejde den ønskede præcisering i bemærk-

ningerne.

10. Erhvervelse af ustøttede beboelsesejendomme

Københavns Kommune

bemærker, at det ikke af lovudkastet fremgår, hvornår i

processen der skal foreligge en kommunal godkendelse efter almenboliglovens §

126. Københavns Kommune foreslår desuden, at der fastsættes regler om, hvor-

dan de 80 pct. af ejendommens værdi, som ikke bliver finansieret af tilskuddet,

skal finansieres.

Indenrigs- og Boligministeriet

bemærker hertil, at der vil blive fastsat nærmere

regler herom i forbindelse med den administrative udmøntning af ordningen, her-

under udformning af en ansøgningsprocedure. Ministeriet bemærker desuden, at

en fastsættelse af nærmere regler om finansiering af den del af erhvervelsen, som

ikke udgøres af tilskuddet, ikke vurderes som hensigtsmæssig, idet erhvervelse af

L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

ustøttede beboelsesejendomme allerede efter de gældende regler lovligt kan finan-

sieres af almene boligorganisationer. Det er ikke hensigten at begrænse finansie-

ringsmulighederne i forhold til de eksisterende regler.

FinansDanmark

bemærker, at

lånet ydes på samme vilkår som et grundkapitallån

til almene boligorganisationer. FinansDanmark forudsætter, at lånet fastholder

sin prioritetsplads, hvilket kan give udfordringer i forbindelse med efterfølgende

finansiering af renoverings- og råderetsarbejder, medmindre der gives mulighed

for kommunale garantier. FinansDanmark anfører, at det bør overvejes, om der er

behov for en hjemmel til at stille kommunal garanti for lån til forbedringsarbejder.

Indenrigs- og Boligministeriet

bemærker hertil, at det generelt ved overtagelse af

ustøttede beboelsesejendomme er forudsat, at boligorganisationerne selv løfter

den fulde finansieringsbyrde hertil, herunder sikrer, at de nye boliger har en bære-

dygtig økonomi. Med forslaget tilføres ekstra offentlige midler hertil i form af mu-

lighed for et fordelagtigt lån på 20 pct. af ejendomsværdien. Forslaget bygger på

den forudsætning, at der ikke derudover er behov for at tilføre støtte, særlige ga-

rantier m.v.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

11.

Vejledning om fællesskabsorienterede boligløsninger

Ældre Sagen

er enig i, at øget viden om bygge- og bofællesskaber kan bidrage til

skabelsen af mere blandede og velfungerende byer. Ældre Sagen bemærker uddy-

bende, at

”vidensdeling om opgangsfællesskaber og generations-differentiering

boligområdet vil kunne styrke både sammenhængskraften i lokalmiljøer og livs-

kvaliteten for den enkelte beboer”.

finder det positivt, at der sættes fokus på fællesskabsorienterede løsninger og

opfordrer til at lægge vægt på generationsløsninger.

Psykiatrifonden

bemærker, at alternative boformer herunder fællesskabsoriente-

rede boformer/bofællesskaber, kan være egnede som bolig for mennesker med

psykisk sygdom.

Rådet for Socialt Udsatte

finder, at vejledning om fællesskabsorienterede bolig-

løsninger vil gøre det lettere for kommunerne at arbejde med bofællesskaber og al-

ternative boformer. Rådet for Socialt Udsatte bemærker uddybende, at de fleste

mennesker i hjemløshed ønsker egen bolig, men at der for nogle grupper er behov

for alternative og mere sociale boformer, hvis de skal ud af hjemløshed.

Danske Handicaporganisationer

finder, at større viden om nye fællesskabsorien-

terede løsninger er et godt skridt på vejen for at skabe mere mangfoldige boligom-

råder til gavn for alle. Danske Handicaporganisationer finder endvidere, at viden

om fællesfaciliteter i tilknytning til boligerne skal inddrages, og peger på, at gode

udearealer og fælleshuse kan give grobund for samvær og aktiviteter, der kan være

med til at skabe nye fællesskaber og mindske ensomhed.

L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

Frederiksberg Kommune

bemærker, at realisering af byggefællesskaber i høj grad

er afhængig af, at kommunen kan sælge kommunale grunde/bygninger direkte til

den gruppe af borgere, som vil opføre og bo i byggefællesskabet. Frederiksberg

Kommune finder, det bør undersøges, om der kan sikres en entydig hjemmel til

specifikt at fremme byggefællesskaber ved salg af kommunale ejendomme f.eks.

ved, at sociale og miljømæssige parametre kan vægtes i udbudsprocessen.

Indenrigs- og Boligministeriet

bemærker samlet til ovenstående, at der vil blive

etableret en enhed i Bolig- og Planstyrelsen, der skal vejlede om fællesskabsorien-

terede boligløsninger, og at høringspartnernes bidrag vil indgå heri.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

12. Finansiering af analyser, puljeadministration, systemtilpasning

mv.

finder det betænkeligt, at der overføres midler fra de almene beboeres betaling

til Landsbyggefonden til finansiering af aktiviteter i centraladministrationen. BL

henleder samtidig opmærksomheden på implementeringsprincippet om, at der så

vidt muligt skal ske genbrug af eksisterende infrastruktur, herunder tilpasninger

af eksisterende IT-systemer. BL anfører i den forbindelse, at Landsbyggefondens

administrerer en række ordninger, der er tæt beslægtet med initiativer i lovforsla-

get.

Indenrigs- og Boligministeriet

er enig med BL i, at implementeringen af lovforsla-

gets initiativer så vidt mulig skal ske ved genbrug af eksisterende infrastruktur,

herunder ved tilpasninger af eksisterende IT-systemer. Eksempelvis vurderes det

hensigtsmæssigt, at Landsbyggefonden i forbindelse med de nye grundkøbslåne-

ordninger varetager samme funktioner som i dag. Ministeriet er i øvrigt enig i, at

den praktiske administration bør tilrettelægges effektivt og smidigt, og at f.eks. til-

sagn om lån eller støtte så vidt muligt lægges ud til kommuner, boligorganisatio-

ner og Landsbyggefond. Aftalepartnerne i »Aftale om etablering af fonden for

blandede byer

–

flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed« har afsat midler

til, at en del af støtteordningerne m.m. administreres af staten. Dette skyldes

blandt andet, at en del af de nye initiativer ændrer på

–

eller skal registreres sam-

men med

–

den støttebehandling, der i forvejen sker via det sagsunderstøttende

IT-system BOSSINF. Det er derfor hensigtsmæssigt, at behandle den samlede støt-

tesag i BOSSINF.

Ministeriet er således enig i, at man skal inddrage allerede eksisterende infra-

struktur og IT, hvilket fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Dog fore-

slås det, at de nye grundkøbslån ordninger i videre udstrækning administreres

af Landsbyggefonden.

13. Driftsstøtte

Landsbyggefonden

finder, at den foreslåede regulering af driftsstøtten vil have

indflydelse på mulighederne for at gennemføre renoveringer aftalt i forbindelse

L 136 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren

med Grøn Boligaftale og i forbindelse med parallelsamfundsaftalen, herunder ud-

viklingsplanerne i omdannelsesområderne. Landsbyggefonden finder, at omfanget

af driftsstøtte i meget høj grad afhænger af profilen af de renoveringer, der opnår

renoveringsstøtte.

finder, at den foreslåede regulering af driftsstøtten både vil have indflydelse på

mulighederne for at gennemføre renoveringerne aftalt i forbindelse med Grøn Bo-

ligaftale og i forbindelse med parallelsamfundspakken, herunder udviklingspla-

nerne i omdannelsesområderne. BL nævner i den forbindelse, at aftalen, som lov-

forslaget udmønter, og aftalerne omkring Grøn Boligaftale og parallelsamfunds-

pakken, er indgået med forskellige aftalekredse, og at lovforslaget ikke må hindre

gennemførelsen af de to andre aftaler, som er indgået med andre aftalekredse.

BL anfører, at parallelsamfundspakken, som indebærer gennemgribende bymæs-

sige omlægninger af omdannelsesområder med nedrivninger, trækker voldsomt

på driftsstøtten, og at der indtil videre kun er set en begrænset effekt af dette.

BL finder, at den foreslåede ramme for driftsstøtten på 22,6 pct. af renoverings-

rammen ikke kan rumme parallelsamfundspakken. Ifølge BL er det en afgørende

forudsætning, at aktivitet i medfør af parallelsamfundspakken ikke indgår i den

foreslåede ramme for driftsstøtte på 22,6 pct. af renoveringsrammen, idet gen-

nemførelsen af parallelsamfundspakken ellers må sættes i stå.

Indenrigs- og Boligministeriet

bemærker, at det vigtigt, at der fastsættes et loft for

Landsbyggefondens ydelse af driftsstøtte til renoveringsprojekter med henblik på

at sikre en effektiv udnyttelse af Landsbyggefondens midler. Samtidig er gennem-

førelse af parallelsamfundspakken en helt central del af indsatserne i den almene

boligsektor frem mod 2030. Der er tale om en særlig omfattende og målrettet ind-

sats, hvis gennemførelse forudsætter, at Landsbyggefonden kan yde driftsstøtte til

berørte boligområder, herunder omdannelsesområder. Denne indsats skal derfor

ikke forhindre gennemførelse af renoveringsprojekter i andre boligafdelinger, som

ikke er omfattet af parallelsamfundspakken, men har brug for en omfattende re-

noveringsindsats inden for de rammer, der fremågr af loven. Lovforslaget er blevet

ændret i overensstemmelse hermed, således at driftsstøtte til omdannelsesområ-

derne er undtaget fra loftet.

På baggrund af høringssvarene er lovforslaget blevet ændret således, at initiati-

ver vedrørende parallelsamfundspakken undtages fra det foreslåede ramme for

driftsstøtte i udkastet til lovforslag.