Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 136:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunernes styrelse. (Etablering af fonden for blandede byer og anvendelse af fondens midler og Landsbyggefondens driftsstøtte m.v.).

Af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 23.02.2022).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet. Velkommen til hr. Rasmus Stoklund.

Tak. Med dette lovforslag udmønter vi dele af boligaftalen fra november, som sikrer etablering af fonden for blandede byer, og at der tilføres 10 mia. kr. til fonden. Fonden skal bl.a. sørge for, at der bliver bygget tusindvis af nye almene boliger. Nærmere bestemt skal fonden sikre 22.000 flere almene boliger, herunder 6.000 flere studieboliger, 2.000 særlig billige boliger; boliger til en månedlig leje på maks. 3.500 kr.

I Socialdemokratiet mener vi, at det er helt afgørende, at København og andre større danske byer i højere grad får en mere blandet bolig- og beboersammensætning. Ikke mindst skal vi sikre, at danskere med almindelige indkomster også i fremtiden kan bo i de større byer og bo i hovedstaden.

Med lovforslaget foreslås det, at 5 mia. kr. af i alt 10 mia. kr., der tilføres fra Nybyggerifonden i perioden fra 2022 til 2035, udmøntes i perioden frem mod 2031. De resterende 5 mia. kr. udmøntes af aftalekredsen bag boligaftalen på et senere tidspunkt.

Følgende initiativer er bl.a. en del af aftalen: Der skal kunne ydes lån til grundkøb i områder med høje grundpriser, det skal være muligt at kunne yde støtte til erhvervelse og ombygning af erhvervsejendomme til almene boliger, og der skal kunne tilskyndes til fortætning af almene boligafdelinger, hvor der er kapacitet.

I Socialdemokratiet vil vi gerne undgå, at København ender som andre storbyer i verden, hvor det udelukkende er dem med de højeste indkomster og formuer, der har råd til at bo. Vi skal også i fremtiden bo sammen på kryds og tværs af indkomst, uddannelsesniveauer, etnisk oprindelse og sørge for, at vi også i fremtiden kan mødes i dagligdagen, se vores børn vokse op med hinanden. Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning, og den er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Der er jo rigtig mange gode forslag i det her lovforslag, og de kan udmøntes på forskellig vis. Der er jo bl.a. nogle midler, der er afsat til fortætning, og det er så en fortætning, som en afdeling selv beslutter, og beboerne kan opnå en fordel ved det. Det kunne f.eks. være, at man får forbedret sin egen bolig, mod at man afgiver et frimærke, hvor der så kan opføres nye almene boliger. Det er jo rigtig godt.

Jeg undrer mig bare over, at de boligområder, som er udsatte boligområder og såkaldte forebyggelsesområder, ikke kan søge de midler. Vi kan jo godt have nogle af de her forebyggelsesområder, hvor boligerne måske ikke er helt supergode, og hvor der er store friarealer, som beboerne måske gerne vil af med – f.eks. sælge en græsplæne – for at få nogle lidt bedre boliger. Men det har de altså ikke mulighed for med det lovforslag, der er her. Der ligger et høringssvar, der gør opmærksom på det problem.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om ikke det er noget, som Socialdemokratiet ville være med til at kigge på i en udvalgsbehandling, altså om ikke vi skulle udvide mulighederne for, at boligområder, som er udsatte boligområder eller forebyggelsesområder, også kan søge de her midler?

Ordføreren.

Jamen der er jeg desværre belastet af stadig væk at være relativt ny på området, og især ny, da den her aftale blev indgået. Så der må jeg henvise til ministeren, når han kommer på banen senere.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen det er da trods alt positivt, at min idé fra høringsnotatet ikke bliver afvist, så det ser jeg da som en klar åbning for, at der her er en mulighed for at have en god dialog om det, for jeg kan faktisk ikke finde noget argument imod det. Jeg er godt klar over, at man for de udsatte boligområder har noget særlig lovgivning, men for de her nye forebyggelsesområder kan jeg altså ikke rigtig se, hvorfor man ikke skulle imødekomme dem.

Nu kan jeg se, at ministeren tænker sig om, så jeg ser frem til, at der kommer noget ud af mine spørgsmål.

Ordføreren.

Jeg tror måske, at det var at tolke lidt meget, altså at fordi jeg ikke kunne svare på det, var det det samme, som at der var en åben dør, men lad os i spænding vente og høre, hvad ministeren siger.

Tak til hr. Rasmus Stoklund. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Venstre, og det er fru Heidi Bank. Velkommen.

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler i dag, har afsæt i aftalen om fonden for blandede byer – en aftale, som Venstre ikke er en del af. Men ud over etablering af almene boliger på ekstra dyre adresser krydser lovforslaget flere aftaler og politikområder, fra driftsstøtte over hjemløse til øerne. Lovforslaget handler som sagt om Nybyggerifonden, som etableredes lige før årtusindskiftet, da man i 1998 ændrede finansieringsreglerne for almene boliger. Nybyggerifonden skulle yde støtte til ydelser på lån optaget til finansiering af nyt alment byggeri med henblik på at styrke sektorens selvfinansiering. Det var forventningen, at der ville gå op mod 30 år, førend Nybyggerifonden ville have midler af betydning til at bidrage til finansieringen i form af ydelsesstøtte. Det fremgår af bemærkningerne til den oprindelige lov, at det var intentionen, og det var forventet, at det ville tage tid at nå dertil. Det skyldes, at den beboerbetaling, der går til dækning af kapitaludgifterne, først på dette tidspunkt ville forventes at overstige ydelserne til de optagne lån, og at de første lån ville være udamortiserede. Men sådan skulle det ikke gå. På grund af de lave renter er der allerede nu omkring 1 mia. kr. i Nybyggerifonden. Det er den såkaldte negative ydelsesstøtte, som er indbetalt af og indbetales af de almene lejere i boligforeninger i hele Danmark.

Men lovforslaget kommer ikke alle landets beboere i de almene boligforeninger til gode. I stedet tømmer ministeren Nybyggerifonden, ikke blot den del, der møjsommeligt allerede er opsparet af landets almene lejere, men også fremtidige indbetalinger, de almene lejere betaler, endda helt frem til 2035, for i praksis at tilgodese de største byer ved etablering af almene boliger, hvor markedspriserne er høje, herunder på centralt og attraktivt beliggende adresser, som der står, i de største byer. Det er altså at stikke borgerne blår i øjnene, at det skulle give mange nye almene boliger. Det giver i hvert fald ikke flest mulige almene boliger i og omkring de største byer, for der er lagt op til, at der skal bygges eller omdannes, hvor det er særlig dyrt. Mest kan jeg undre mig over, hvordan ministeren kan forsvare at bruge enorme summer på at opkøbe boliger, der i dag bliver brugt til privat boligudlejning. Det giver ikke flere boliger, formentlig ikke en eneste, blot meget dyre almene boliger.

Ministeren løser ikke det grundlæggende problem, at der skal bygges mange flere boliger i og omkring de største byer – mange flere, både ejerboliger og lejeboliger, og mange flere attraktive mindre boliger, der er til at betale. Og hvad mener ministeren egentlig med, at Nybyggerifonden så vidt muligt lægges i dvale frem til 2035? Beboere i de almene boligselskaber betaler da ind i Nybyggerifonden, også i årene fra 2022 til 2035. Fonden er ikke lagt i dvale, når det kommer til de indbetalinger, der skal komme fra lejerne i den almene sektor. Tværtimod er pengene jo allerede brugt af regeringen, og når Nybyggerifonden tømmes, bortset fra 150 mio. kr., hvordan stiller det så de almene boligforeningers muligheder for at yde ydelsesstøtte, jævnfør Nybyggerifondens formål, nemlig at yde ydelsesstøtte til etablering af almene boliger?

Venstre ser positivt på den mindre del af lovforslaget, der rummer elementer om tilpasning af ældreboliger, flere almene boliger på småøerne og i økommunerne samt en styrket hjemløseindsats og et spadestik mod et fremtidigt enklere og mere retvisende driftsstøttesystem. Men vi synes, at mange flanker åbnes med det foreliggende lovforslag.

Vi er bekymrede for den kommunale økonomi. Der er tale om store kapitalbindinger, jævnfør oversigten over økonomiske konsekvenser. Hvordan vil det påvirke kommunernes økonomi, manøvrerum og kommende kommunalpolitiske prioriteringer?

Den manglende koordinering med hjemløseindsatsen bekymrer os. Den sociale indsats er først planlagt til 2023, men nærværende aftale træder i kraft i 2022. Læg oven i det Københavns Kommunes kritik i forhold til realismen for prisniveauer for, antal af og størrelse på de særlig billige boliger. Venstre vil gerne have fremsendt de beregninger, svar og notater, der ligger til grund for aftalen.

Aktivitetsniveauet i byggebranchen er tårnhøjt, det samme er materialepriserne, og vi er i Venstre bekymrede for det almene byggeri. Hvad får ministeren for pengene nu? Hvilken kvalitet får ministeren og i øvrigt den almene boligsektor for pengene? Hvor meget grøn omstilling og bæredygtigt byggeri får ministeren, den almene boligsektor og de almene lejere for pengene nu? Hvor meget mere af det allerede planlagte byggeri, der inden for gældende rammer allerede kan bygges, skal vi forvente bliver sat i bero, primært på grund af voldsomt stigende materialepriser, fordi der ikke bliver set på udfordringerne, den almene sektor står med lige nu?

Vi bemærker desuden, at ministeren vil sætte en ramme for driftsstøtten til renoveringsprojekter. Det giver mening med enkelhed og klarhed for driftsstøtten og med større styring. Det var en del af den grønne boligaftale, men hvilken betydning har denne første fase for gennemførslen af renoveringsprojekter i det almene byggeri, og hvilken betydning har det for klima og bæredygtighed?

Der er rigtig mange punkter, hvor vi har brug for afklaring, men jeg ser frem til en udvalgsbehandling. Og jeg beklager den lidt overskredne tid.

Tak til Venstres ordfører. Det er en slags tilgivelse, eftersom jeg ikke afbrød ordføreren. Men der er en kort bemærkning til ordføreren. Det er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jamen jeg har ikke noget imod, at man hakker på regeringen, men her må man bare sige, at det lovforslag, der ligger her, jo er et lovforslag, som kommer, fordi der er et flertal i Folketinget, som har indgået en aftale. Så regeringen skal ikke have hele æren eller al skælduden for det, der er af indhold i aftalen. Jeg synes, at det er lige sortsynet nok. Jeg kan sådan set følge ordføreren i, at vi skal have bygget flere almene boliger, og at det ville være rigtig godt, at der blev bygget mere.

Mener ordføreren så, at det burde være et statsligt tilskud i grundkapital, som kunne være med til at sikre det? For der er andre måder at bruge pengene på, det er jo helt korrekt, men jeg synes egentlig, at vi har mange gode elementer med i det her, bl.a. det, at man kan få et tilskud, hvis man vil genbruge en bygning og opføre almene boliger i den, og det er jo sådan set også et grønt forslag. Så anerkender ordføreren ikke, at der sådan set er en række gode elementer, eller ville ordføreren hellere have, at der ligesom var et statsligt tilskud til flere almene boliger?

Ordføreren.

Vi er ikke interesserede i, at der skal være et statsligt tilskud. Og det, der lå i Nybyggerifonden, da den blev etableret, er jo netop en selvfinansiering. Det er en god tankegang, der er lagt ind der, nemlig at man skal sikre, at der er en større selvfinansiering. Men det, der bekymrer mig i øjeblikket – og jeg beklager, at jeg ikke huskede at inkludere Enhedslisten i aftalen eller de øvrige partier, der har indgået den – er jo, at vi i øjeblikket faktisk står og har mulighed for, det har f.eks. Københavns Kommune mulighed for, at planlægge 25 pct. almene boliger. Men de kan bare ikke komme igennem med det i øjeblikket, fordi der er stigende materialepriser i byggeriet. Så her går man ind og siger, at man vil løse et problem, men nogle af de andre problemer, der er i øjeblikket, får man overhovedet ikke set på. Men som jeg også nævner, er der jo nogle små elementer i den her aftale, som vi synes ser positive ud. Men der er jo også nogle spørgsmål, som det rejser, f.eks. det her om de hjemløse og om tiden, altså i forhold til hvornår man gør det ene i forhold til det andet. For der ved vi jo også, at det har betydning, i forhold til hvor godt man lykkes med at hjælpe de hjemløse.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen med hensyn til de hjemløse kommer der et lovforslag, som forholder sig til den ændrede hjemløsestrategi. Og så er det rigtigt, at det her lovforslag starter i 2022, men det er jo for at bygge nogle af de små billige boliger, og det er for at sætte huslejen ned i nogle boliger, så vi er klar til, at vi kan have en anden hjemløsestrategi til næste år. Så der er sådan set en vis logik i, at der er noget her, som sker, før man vedtager en lov, som giver nogle andre vilkår for hjemløsestrategien ude i kommunerne, altså hvordan det skal håndteres. Så jeg synes egentlig, at det er knap så sort, som ordføreren lægger op til her.

Ordføreren.

Altså, jeg synes, at det her er sort, for jeg synes jo, at det handler om, hvordan vi sikrer, at vi får skabt boliger med kvalitet, også i den almene sektor. Og der kan jeg jo så forstå på aftalepartierne, at det væsentlige er nogle meget bestemte beliggenheder, meget centralt på nogle meget dyre adresser, frem for at prøve at sikre, at der er kvalitet i boligerne, og at der ikke bliver sparet på den bæredygtige del. Det er jo noget af det, den almene sektor selv er ude at sige er et kæmpeproblem i øjeblikket, nemlig at man må bygge i beton i stedet for i træ. Det er jo det seneste, der er kommet fra den almene sektor. Jeg synes måske, at man også fra Enhedslistens side skulle vælge at lytte lidt til den almene sektor.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Halime Oguz. Velkommen.

Tak for det. Jeg vil nok være lidt mere positiv end den forrige ordfører, for jeg vil sige, at jeg er meget stolt af boligaftalen, der kommer til at betyde, at kommunerne nu får bedre rammer for at bygge rigtig mange nye og billige boliger i hele landet og særlig i vores største byer.

Vi har længe kæmpet for en mere blandet sammensætning i byerne, og vi mener, at det er det, der skaber sammenhængskraften i vores land. Vi og også jeg ønsker et København, hvor rengøringsassistenten bor side om side med salgschefen, og hvor helt almindelige lønmodtagere har råd til at bosætte sig i København, så de ikke skal pendle frem og tilbage i timevis for at kunne passe de riges børn i de københavnske børnehaver. Derfor er jeg ekstremt stolt af aftalen, der er et stort skridt i den rigtige retning. De almene boliger giver nemlig muligheder til dem, der ikke har råd til at købe en dyr lejlighed, og som heller ikke har råd til at betale den meget høje husleje, som præger især det private lejemarked.

I det her lovforslag udmøntes flere dele af boligaftalen. Det drejer sig bl.a. om de 1,8 mia. kr., som blev afsat til en ny og udvidet grundkøbslåneordning, der giver alle kommuner med høje grundpriser mulighed for at yde et grundkøbslån til etablering af almene boliger. Ordningen var sådan set et SF-forslag og er en stor sejr for de mange kommuner, der tidligere har været nødt til at droppe almene boligprojekter på grund af høje grundpriser. Nu er det bare vigtigt, at regeringen følger grundkøbslåneordningen tæt, så vi sikrer, at kommunerne har de rette anvendelsesbetingelser. Det er vigtigt, at de mange millioner, som vi har afsat, rent faktisk aktiveres til flere almene boliger.

Ud over låneordningen udmøntes flere forskellige initiativer, som bl.a. støtter omdannelse fra erhvervsejendomme til almene boliger. Og så afsættes der penge til at understøtte udviklingen af mere bæredygtige løsninger i det almene byggeri. Initiativerne skal tilsammen gøre det lettere og mere grønt at etablere flere almene boliger.

Endelig indeholder lovforslaget også den del af aftalen, som sikrer huslejenedsættelse i 4.050 boliger til hjemløse. Formålet er at muliggøre en seriøs housing first-indsats, som vi i SF længe har ønsket. Derfor er jeg rigtig glad for, at det nu endelig lykkes at etablere flere boliger til lige præcis den her målgruppe.

Alt i alt har vi med aftalen skabt bedre rammer for det almene boligbyggeri i Danmark, og SF stemmer selvfølgelig for forslaget.

Men når det er sagt, er jeg også nødt til at nævne, at vi lige nu står i en situation, hvor alt for mange almene projekter droppes. Stigende materialepriser har ført til, at boligorganisationerne har store problemer med at gennemføre et nybyggeri inden for maksimumsbeløbets rammer. BL har undersøgt forholdene, og det viser sig, at næsten tre fjerdedele af alt planlagt alment nybyggeri enten er blevet helt opgivet eller sat på pause. Det betyder, at rigtig mange almene boliger lige nu ikke bliver bygget, og jeg vil derfor bede ministeren om at komme med et seriøst bud på, hvordan vi kan hjælpe byggeriet i gang igen. Med disse ord vil sige jeg tak.

Tak til SF's ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg synes, at det var en rigtig god opfordring, ordføreren kom med til allersidst, om, at ministeren skal finde en løsning. Altså, vi står jo på sådan en glædelig dag her, hvor vi vil sætte gang i noget de næste, kommende år, og så har vi et akut problem, som skal løses. Der kunne jeg godt se, at hvis nu forligspartierne mødtes og kiggede på, om ikke denne grundkøbslåneordning gjorde, at vi kunne begynde at bruge af de penge allerede nu til at imødekomme nogle af de boligforeninger, som har holdt udbud, og som ikke kan komme i mål med at realisere projekterne. Altså, det er jo lidt vildt, at vi lige om lidt kan give et ekstra tilskud til boligforeninger, der vil bygge på nogle dyre matrikler, men at nogle, der har lavet alt forarbejdet og er klar til at lave aftaler med entreprenører nu, går i stå, hvis ikke vi finder en løsning. Og det kan godt være, at ministeren har en anden løsning, men jeg vil egentlig meget gerne mødes med alle i aftalekredsen og drøfte, om vi inden for de 5 mia. kr. her kan finde løsninger. Kan ordføreren se nogle aspekter i det?

Ordføreren.

Ja, jeg er helt enig i, at vi er nødt til at kigge på det her sammen, for der er rigtig mange byggerier, der simpelt hen bliver droppet på grund af dyre priser på det materiale, der bliver anvendt. Så det vil jeg meget, meget gerne være med til at kigge på, og det vil jeg også opfordre ministeren til, som jeg også siger i min tale, at finde en seriøs løsning på. For det er altså ikke holdbart, at vi på den ene side gerne vil bygge mere alment og på den anden side så også har nogle projekter, som er gået i stå, fordi det simpelt hen er for dyrt. Det giver ikke mening.

Næste korte bemærkning er til fru Heidi Bank, Venstre. Værsgo.

Tak for talen, også selv om vi ikke er enige. At sige, at der er ganske mange boligorganisationer eller bolignybyggerier, der er i problemer, er faktisk en underdrivelse. Altså, ifølge BL er det 73 pct. af de planlagte byggerier, som er i problemer. Det er en, vil jeg sige, fuldstændig akut krise. Men det var sådan set ikke mit spørgsmål.

Mit spørgsmål handler om, at ordføreren siger, at der skal være adgang for alle borgere med forskellige indtægter, og at dem med almindelige indtægter skal kunne få lov til at bo med nogle, der har en højere indtægt. Det er i hvert fald sådan, jeg hører ordføreren sige det. Kan ordføreren fortælle mig, hvorfor der så i de aktuelle forhandlinger omkring den her aftale ikke har været lagt vægt på det fra SF's ordførers side? For som det er i dag, er der jo ikke den store forskel på, hvem der bor i almene boliger og i privat udlejning.

Ordføreren.

Tak. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstod spørgsmålet, men det, jeg bare kan svare – hvis jeg har forstået spørgsmålet rigtigt – er, at for os er det vigtigt, at vi bor blandet. Det er simpelt hen en del af den sammenhængskraft, som Danmark bygger på, nemlig det her med, at vi bor side om side uanset etnisk, kulturel og social baggrund. Det er på den måde, vi kan løfte hinanden, og det er på den måde, vi kan hjælpe hinanden. Og det er en del af den sammenhængskraft, vi i Danmark er så glade for, og som jeg mener vi bør værne om. Jeg ønsker ikke, at vi har byer, der kun er for de rige, mens de mindrebemidlede skal bo helt andre steder, samtidig med at de skal servicere dem, der så bor i storbyerne, og pendle frem og tilbage. Sådan et samfund ønsker jeg ikke.

Fru Heidi Bank.

Jamen glemmer ordføreren så ikke, at det almene byggeri i Danmark ikke er forbeholdt bestemte lønindkomster? Og det betyder jo, at når man f.eks. vælger at sige, at nu har vi 25 pct. alment byggeri i de store byer, så kan det lige så vel være direktøren, der bor i den almene bolig, som det kan være kontorassistenten eller pædagogen, der bor der. Men jeg mener bare, at jeg har hørt SF italesætte den her dagsorden tidligere. Så hvordan kan det være, at man ikke har valgt at tage det med ind i sådan en aftale, når man har siddet med ved forhandlingsbordet? Altså, Venstre var jo ikke inviteret med ved det forhandlingsbord.

Ordføreren.

Det, jeg bare vil sige, i forhold til hvem der kan bo i de forskellige almene boliger, er, at det er rigtigt nok, at en direktør også godt kan bo i de boliger, men faktum er også bare, at huslejepriserne i dag er så enormt høje. Det er det ene. Det andet er, at der simpelt hen ikke er boliger nok. Der er simpelt hen ikke boliger nok til, at almindelige familier og studerende har råd til at bo i storbyerne. Og så ville jeg da have ønsket, at Venstre havde været med. Det kan jeg jo ikke sidde og behandle på den måde der, men jeg ville da ønske, at I havde været med og ikke havde været så negative.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er fru Susan Kronborg. Velkommen.

Mange tak. Forslaget her omhandler etablering af fonden for blandede byer. Det er en udmøntning af aftalen om etablering af fonden for blandede byer af den 26. november 2021 indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokraterne. Radikale er særlig glade for de dele af lovforslaget, som tilgodeser handicappede og deres muligheder for at bo i almene boliger. Vi finder det positivt, at der sættes øget fokus på ældre- og fællesskabsorienterede indretninger, som kan bidrage til at mindske ensomhed.

Lovforslaget udmønter den aftale, som er indgået mellem aftaleparterne, som Radikale så ikke er en del af, men vi er i Radikale særlig opmærksomme på, at der i aftalen er taget stilling til, at tilskud til etablering af nye almene boliger i de fire økommuner og Bornholms Regionskommune ikke længere følger først til mølle-princippet, men afgøres ud fra en konkret vurdering af projekterne. Det er vi så specielt glade for.

Radikale støtter ikke lovforslaget, da vi har den opfattelse, at den del, som går til bæredygtig videndeling, ikke opfylder Radikales ambitioner, og da bygningen af de 22.000 almene boliger ikke giver logisk mening for Radikale, når der samtidig kræves en nedrivning af almene boliger i stigmatiserede områder.

Radikale vil gerne have udboret, hvor mange almene boliger der er nedrevet ifølge ghettoplanen i forhold til de 22.000 almene boliger, der planlægges opført. Og videre vil Radikale gerne have klarlagt, hvor meget CO2 der udledes i forbindelse med de foretagne og planlagte nedrivninger i ghettoplanen. Tak for ordet.

Tak til den radikale ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jamen vi er jo også fra Enhedslistens side imod de boliger, der bliver revet ned i andre boligområder. Det kan man jo godt gå og være sur over hver eneste dag, men når nu chancen indimellem byder sig for at lave en god ny aftale, synes jeg da man skal gøre det. Jeg har forsøgt at forstå De Radikale i den her sag, og jeg er da glad for, at De Radikales ordfører ridser de gode elementer i forslaget op. Jeg vil nok sige, at det, at der er afsat 100 mio. kr. til udvikling af noget mere bæredygtigt byggeri, er jo positivt, og det er jo min opfattelse, at De Radikales ordfører var med til at få det beløb til at vokse under forhandlingerne. Så jeg har lidt svært ved at forstå, hvorfor De Radikale ikke valgte at gå med i aftalen efter at have fået indflydelse på den. Og hvis De Radikale ikke synes, det er grønt nok, så vil jeg godt gøre opmærksom på, at der er mange grønne elementer i at genbruge bygninger og give et tilskud på 675 mio. kr. til, at bygningerne kan genbruges.

Så kan ordføreren ikke uddybe, hvorfor De Radikale ikke gik med i aftalen?

Ordføreren.

Mange tak for spørgsmålet. Ja, det var egentlig Radikales kongstanke, at når man bygger i så stor skala, altså 22.000 almene boliger, så var det en fantastisk mulighed for at lave videndeling i forhold til det bæredygtige byggeri. Det var så det ønske, som gjorde, at vi endte med at have de ambitioner, som vi havde, under forhandlingerne, også fordi der er et kæmpe potentiale i forbindelse med eksport. Det her med at bygge bæredygtigt kan rent faktisk blive, som jo også Venstre har påpeget, det nye vindmølleeventyr. Det var så ikke lige de ord, men det er sådan i omegnen i hvert fald.

Og ja, det er nemlig rigtigt, hr. Søren Egge Rasmussen, at Radikale hver eneste dag er sure over ghettopakken. Det er så faldet i vores lod og er vores opgave at være det.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg føler virkelig med De Radikale, hvis de hver eneste dag er sure over, hvad der sker af dårlige ting herinde – så kan man have det hårdt. Med hensyn til det der om vidensdeling omkring det bæredygtige byggeri kan man jo ikke forlange, at alle firmaer deler al deres viden med andre, men det er selvfølgelig godt at dele noget viden. Og så synes jeg jo, at det er lidt mærkeligt, når nu vi har en national strategi for bæredygtigt byggeri, som indfører nogle CO2-krav fra 2023, som også kommer til at gælde for de almene boliger, og som bliver skærpet de kommende år, og som De Radikale er med i, for vi har jo andre aftaler, som sådan set sikrer den bæredygtige udvikling. Så jeg er ikke kommet frem til, at jeg forstår De Radikale, men jeg forstår, at De Radikale åbenbart er sure over ghettolovene.

Ordføreren.

Ja, det er nemlig fuldstændig korrekt. Og jeg vil da også sige, at der i aftalen jo er rigtig mange gode takter – det er der ingen tvivl om. Det har også været Radikales oplevelse, at den forhandling, der har foregået, har været meget givtig på mange planer, og der har været rigtig meget enighed på mange fronter og områder. Så jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige, at vi i Radikale i hvert fald rigtig glade for at være nået et stykke.

Men som sagt er vi i Radikale sådan grundigt sure hver eneste dag specielt på grund af ghettopakken.

Tak til den radikale ordfører. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Velkommen.

Jeg tror, man skal forsøge at holde fast i det gode humør, når man skal overleve herinde i Folketinget. Jeg synes, det er glædeligt, at vi her står med et lovforslag, som sikrer, at vi bruger 5 mia. kr. på den korte bane til flere almene boliger, og at vi i aftalen sådan set også har sagt, at det er de partier, der er med i aftalen, som vil lave en opfølgende aftale om 5 mia. kr. Og så håber jeg, at der bibeholdes et flertal i Folketinget med så mange mandater, at vi kan køre videre.

Jeg synes, at der er rigtig mange gode elementer her, og jeg synes, at en af de gode ting er det her med, at man kan få et tilskud til at bruge eksisterende bygninger. Det er så i lovforslaget beskrevet som erhvervslokaler, men det er jo sådan set bredere – det er jo sådan set også offentlige bygninger som f.eks. et plejehjem, der er blevet tilovers, eller et hospital, som ikke længere kan bruges til det – altså, der er virkelig nogle ombygningsmuligheder, og jeg håber virkelig, at kommuner og boligforeninger kigger på, hvad det er, de kan få af positive ting i den her aftale. For man skal ikke bare gøre det, man plejer, man skal sådan set gøre noget nyt.

Jeg synes også, det er rigtig godt, at vi får sikret reelt billige boliger, sådan at vi kan få vedtaget en lov om en ny hjemløsestrategi og fra start af være sikre på, at der er nogle boliger, som de mennesker kan betale.

Jeg synes også, det er godt, at vi har sikret, at der er mulighed for, at der kan komme flere almene boliger på mindre øer. Der er nogle øer, som har et tilflytningspotentiale, og hvor det faktisk er svært at finde en bolig. Og at bo i en almen bolig kan være en måde til at afprøve, om man kan bo i et øsamfund mere end en sommer – der kan almene boliger sådan set være en rigtig god løsning.

De 100 mio. kr., der er afsat til at udvikle bæredygtigt byggeri, synes jeg er rigtig vigtige og nyttige at have.

Så er der måske et element, som er lidt overset, og det er omkring det her med fortætning. Det er faktisk i lovforslaget beskrevet rigtig godt; det er på afdelingsmødet, som skal beslutte, om man vil afstå en parkeringsplads eller en græsplæne til noget potentielt nybyggeri. Og de penge, der kommer ind ved det, vil efter de nuværende regler gå til boligorganisationen, men med det her lovforslag, går det sådan set ind og kan blive til gavn for de beboere, som afstår en parkeringsplads eller en græsplæne, og de penge kan så gå til, at man forbedrer boligerne, sådan at man kan løfte et boligområde.

Det er også derfor, at vi fra Enhedslistens side siger: Hvorfor er det, at man ikke kan udvide det til også at gælde for de udsatte boligområder og forebyggelsesområderne? Jeg synes sådan set, at der ikke er leveret nok løsninger i forhold til forebyggelsesområderne. Der har man jo bare i en lov besluttet, at der er nogle mennesker, der ikke kan flytte ind. Ja, og hvad så? Har man så løst det? Nej, det har man ikke. Og jeg tror, at der er nogle af de her forebyggelsesområder, som har en boligstandard, som godt kunne trænge til et løft, og der ville det være godt, at de havde den rettighed, at de kunne beslutte, om der var nogle arealer, som de ville afstå, mod at de så fik nogle bedre boliger.

Så har vi det her dilemma – eller ikke et dilemma, men vi har et ret stort beløb til grundkøbslåneordningen. Og der vil jeg gerne have, at vi i udvalgsbehandlingen kigger på, hvilke muligheder der er. Jeg har fuld respekt for den aftalekreds, altså de partier, der er bag den her lov. Der skal vi selvfølgelig mødes og se på, om det er noget, som partierne synes er værd at åbne, så vi bruger nogle penge på andet end det, der er i aftalen. Jeg synes, vi står med et kæmpe problem med, at vi er på vej til at vedtage et godt lovforslag, og så kan vi så se, at der er noget planlagt byggeri, som ikke bliver gennemført nu. Og hvis man ser på BL's opgørelse, er det konkret 825 boliger, som står til at blive droppet. Det er projekter, som man har brugt krudt på, man har fundet byggegrunden, man har holdt udbuddet, men man kan ikke få det til at hænge sammen. Jeg synes, vi skal finde en løsning der. Men hvis ministeren har en anden løsning end at begynde at bruge de penge, vi har aftalt i den her aftale, så synes jeg det er fint. Så det må ministeren jo komme med. Vi har jo forsøgt at få det ind i finansloven, men det er ikke lykkedes – indtil videre.

Jeg synes, at det samlet set er et rigtig godt lovforslag, og jeg synes, at der er nogle elementer, der kan vokse – f.eks. det, at man nu opretter et kontor, som skal være med til at hjælpe med, at kommuner kan imødekomme ønsker om flere bofællesskaber. Der er ret mange seniorer, som ikke ønsker at bo helt alene, men som efterspørger en almen bolig i et bofællesskab. Og det er nok noget af det, vi mangler at bygge mere af, og hvor vi jo ikke har afsat specifikke penge til det, men vi har afsat penge til, at det kan blive beskrevet, hvad barriererne kan være. Og så er det selvfølgelig også et ønske fra Enhedslistens side, at nogle af de barrierer bliver fjernet, hvis det er sådan, at man identificerer store problemer for bofællesskaber. Jeg kender en del til det og ved, at der er problemer med, hvilke sideaktiviteter man kan have i en boligforening. Og det kunne godt være, at man kunne lempe lidt på det.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til Enhedslistens ordfører, og det er fra fru Heidi Bank, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg kender jo ordføreren som en, som både går op i den bæredygtige agenda og i, at der skal være flest mulige almene boliger. Det er ikke der, jeg selv står; jeg synes, at der også skal være almene boliger sammen med en masse andre boligtyper. Men i forhold til det undrer det mig bare lidt, at Enhedslisten kan forsvare en aftale, hvor geografisk placering, dvs. meget, meget dyre adresser, er meget mere vigtigt end kvalitet i boliger, at sikre bæredygtige boliger i materialer, der er spændende, bæredygtige og innovative, og i det hele taget at sikre, at man får mere for de her penge, som jo er penge, som lejerne indbetaler.

Nu har man jo sådan set besluttet, at de penge – penge, der end ikke er betalt endnu af de her lejere – skal bruges mange, mange år frem i tiden, og at det skal centraliseres. De går ikke til hele landet; det er faktisk ganske lidt, der bliver givet til resten af landet og til øerne, for dér, hvor det her med grundpriserne kan bruges, er jo i de store byer. Så jeg undrer mig bare lidt over, at Enhedslisten ikke går op i antallet af boliger her, hvis man mener, at der skal være billige boliger til mange mennesker.

Ordføreren.

Nu har ordføreren jo ikke fulgt Enhedslisten inde i forhandlingslokalet, men det, vi har fået forhandlet op, er sådan set antallet af billige boliger. Det gælder både de her boliger, som er nybyggede, og som kommer til at koste 3.500 kr. i husleje, fordi der er et særligt tilskud, og også de eksisterende boliger, hvor huslejen bliver sat ned. Det har vi fået igennem i de her forhandlinger. Så vil jeg også gøre opmærksom på, at det her med at genbruge en bygning til almene boliger er noget, der er gældende over hele landet. Der kan man bare søge. De 100 mio. kr. til bæredygtigt byggeri er også nogle penge, man bare kan søge.

Så er det korrekt, at der i forhold til det her grundkøbslån nok vil være en overvægt i hovedstadsområdet, men det kan jo sådan set også være Aarhus eller andre kommuner. Så jeg synes ikke, det er rimeligt at sige, at det er helt skævt. Den her aftale, der ligger bag lovforslaget, er langt mindre skæv end det udspil, der var fra Socialdemokratiet til forhandlingerne. Så jeg synes egentlig, at vi er flere partier, der har forhandlet det i en retning, hvor provinsen får mere, end den gjorde i regeringens udspil.

Fru Heidi Bank.

Tak for svaret. I forlængelse af det kunne jeg godt tænke mig at høre, hvor ordføreren står i forhold til den kritik, der er kommet fra medlemmer af ordførerens eget parti i Københavns Kommune, der jo siger, at det her overhovedet ikke kommer til at resultere i det antal boliger, der er lagt op til.

Ordføreren.

Det kan jeg ikke genkende fuldt ud. Jeg har kun mødt medlemmer, som har været meget tilfredse med den aftale, som vi har indgået, og jeg ser frem til, at alle kommuner, også København, forholder sig seriøst til, hvad man kan få ud af den her aftale. Det kan man jo bedst se, når vi er nået frem til tredjebehandlingen af den, men jeg tror da, at der er nogle, der lytter med og følger med i, hvad det er for nogle muligheder, vi åbner for.

Den næste korte bemærkning er til fru Susan Kronborg, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg vil rigtig gerne høre, hvad ordføreren tænker om det, som Danske Studerendes Fællesråd påpeger i deres høringssvar, nemlig at man gerne vil have, at der er en lidt mere håndfast formulering i lovforslaget om at forpligte fonden på bæredygtige løsninger for almene boliger. Har ordføreren en bemærkning til det?

Ordføreren.

Nåh, men vi har jo med det, vi har vedtaget i aftalen om »National strategi for bæredygtigt byggeri«, sørget for, at der fra 2023 kommer skærpede krav i forhold til CO2-belastningen i et nybyggeri, og det stiger så i de kommende år. Så det synes jeg egentlig vi har håndteret i en anden aftale.

Det, som jeg synes er rigtig godt i den her aftale, er, at vi i bløde vendinger har formuleret, at vi skal kigge nøje på at løse ungdomsboligproblemet både i København og Aarhus. Jeg kan godt blive lidt i tvivl om problemets størrelse, for jeg har erfaret, at der f.eks. i Aarhus har været ledige ungdomsboliger. Så måske er der brug for som opfølgning på aftalen at få udredt, hvor det er, vi konkret står; det er også påvirket af, at nogle udenlandske studerende måske har syntes, at det ikke var attraktivt at være i Danmark og have hjemmestudie, og at man så lige så godt kunne være i det europæiske land, man kom fra. Men der mangler nok lidt en analyse af det for at kunne kigge dybere ind i det samlede billede omkring behovet for ungdomsboliger.

Fru Susan Kronborg.

Nu skal jeg jo ikke svare på andres vegne, men som jeg lige husker det fra forhandlingsforløbet, mangler der 8.000 studieboliger i København, men jeg husker det også sådan, som ordføreren nævner, at det ikke er i Aarhus, der mangler boliger. Det er i København.

Så vil jeg gerne høre, om ordføreren har en holdning til det, som også Københavns Kommune foreslår, om, at man med ordningen til fremme af bæredygtighed i de almene boliger også får lagt vægt på certificeringer.

Ordføreren.

Jo, men det er jo fint. Vi har sådan set nogle stigende krav til byggeriet, som er aftalt i den aftale, vi har indgået om strategien for et bæredygtigt byggeri. Hvis en kommune i sin egen bæredygtighedsstrategi vil lægge nogle højere krav for, hvad man tillader, så kan kommunen jo gå efter det. Så nogle gange kan vi ikke sikre alt i lovgivningen, men jeg mener faktisk, at de opstramninger, vi har lavet i aftalen omkring bæredygtigt byggeri, går pænt langt, og hvis en kommune vil gå længere, jamen så kan man jo stille krav om det.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Gitte Willumsen. Velkommen.

Tak for ordet. Med lovforslag L 136 prøver ministeren sammen med aftalepartierne at løse en udfordring på boligområdet, som vi i Det Konservative Folkeparti grundlæggende er enige i at der er. Vi har som land en udfordring med vores boligmasse, som ser noget anderledes ud, end befolkningssammensætningen kommer til at se ud over tid. Der bliver flere og flere seniorer, og dermed bliver der mangel på boliger, hvor tilgængelighed er i højsædet, og hvor fællesskaber kan dyrkes på nye måder. Vi er også grundlæggende enige i, at der mangler boliger til hjemløse. Den del vil vi meget gerne have forhandlet med regeringen. Vi har flere gange i samtaler med ministeren omkring planloven påpeget, at vi ønsker fokus på skæve boliger eller midlertidige boliger til socialt udsatte. Så her synes vi, vi har en fælles sag.

Vi er enige i målet, men bestemt ikke i midlet, som man her har fundet frem. Vores kritik omhandler den del, hvor regeringen sammen med aftalepartierne ønsker at udvide andelen af almene boliger på bekostning af andre typer boliger. Vi vedstår gerne, at der går en ideologisk skillelinje imellem os og regeringen, i forhold til hvor stor en del af boligmassen der skal være almen og opført med offentligt tilskud frem for at være drevet af private. Vi er bekymrede for, hvordan den resterende del af boligmarkedet vil reagere på opkøb af visse beboelsesejendomme til brug for almene boliger. Vi tror, at det vil betyde en prisstigning på almindelige lejligheder, fordi det risikerer at presse priserne på den resterende del, da der bliver færre boliger med den fri markedsprisdannelse.

Når det er sagt, er vi enige i, at der er behov for flere boliger, som kan rumme skæve eksistenser. Den del bliver ikke reguleret af markedet, og der skal vi som samfund sætte målrettet ind og hjælpe de mennesker, som ikke kan indgå og finde sig til rette i almindelige udlejningsboliger. Den dialog vil vi gerne tage med ministeren, men dette lovforslag kan vi ikke støtte med den finansieringsmodel og de opkøbsmuligheder, som aftaleparterne har lavet.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Alex Ahrendtsen. Velkommen.

Tak, formand. Dansk Folkeparti er en del af aftalen, og tak til ministeren for et spændende forløb – kan vi vist godt kalde det – under forhandlingerne. Vi støtter hensigten i aftalen, som jo er at skabe flere blandede byer. Det er altid godt for den hashrygende hippie at møde den hårdtarbejdende håndværker. Det projekt støtter vi, og denne aftale ved hjælp af de her 5 mia. kr. over de næste år frem mod 2031 vil være med til at hjælpe det på vej.

Jeg skal ikke gentage, hvad mange af mine ærede kolleger har sagt. Jeg vil dog måske fremhæve to ting. Den ene er, at regeringens udspil til at begynde med var noget skævt rent finansieringsmæssigt, fordi hovedparten af pengene fra lejerne og fra finansieringen røg til hovedstaden, men ved fælles hjælp og gode argumenter fik vi overbevist regeringen om, at det måske var bedre med en model, hvor det nogenlunde passede med indbetalingerne fra de berørte områder sammenlignet med, hvad de så modtog, altså en geografisk balance. Det er vi meget tilfredse med, og tak for det til ministeren.

Så vil jeg egentlig også gerne fremhæve de to puljer til øerne, som også er kommet ind. Det er ikke ret mange penge – det er 2 gange 10 mio. kr. – men det betyder rigtig meget for øerne. Den ene pulje er til småøerne, og den anden pulje er til økommunerne og til Bornholm, som er en stor økommune, og det betyder simpelt hen, at der f.eks. på småøerne nu bliver mulighed for at få opført almene boliger. Det vil på sigt gøre det lettere for nogle at tage beslutningen om at flytte til småøerne. I dag er det en kæmpe beslutning, fordi man skal investere i en bolig og man ikke er sikker på, at man så også kan beholde den, fordi der jo også skal tjenes nogle penge for at kunne beholde den. Men her får man en mulighed for at flytte til øen, bo i en lejlighed og se, om det er noget for en, se, om man kan få det til at hænge sammen finansielt, og det er vi faktisk ret tilfredse med. Så er vi også glade for, at økommunerne får en mulighed for at have nogle almene boliger. Det er også et redskab til at tiltrække flere mennesker.

Så alt i alt synes vi egentlig at det er en ganske god aftale, og jeg håber, at der er flere end aftalepartierne, der så også vil støtte lovforslaget, når vi når frem til tredjebehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og den er fra fru Heidi Bank, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også sige, at det er positivt, at Dansk Folkeparti har været med til det, og jeg tænker, at det nok kun er på Dansk Folkepartis initiativ, at man har fået tænkt øerne med i det her. Det synes jeg er rigtig godt.

Men kan ordføreren ikke se, at der er en ubalance i den her aftale, når det er hele landets almene lejere, der betaler ind til noget, og vi jo samtidig ved, at der er rigtig mange landsbyer og landdistrikter rundtomkring i Danmark, hvor man f.eks. mangler ældreboliger, almene ældreboliger, og det ikke er en del af den her aftale, altså at der bliver prioriteret boliger primært i de helt store byer, hvor det endda ser ud til, at det er nogle meget dyre adresser, man vil gå ind og prioritere? Kan ordføreren ikke se, at det er lidt mærkeligt, når man ellers kender til, hvor Dansk Folkeparti plejer at stå?

Ordføreren.

Jo, og ordføreren har jo faktisk en vigtig pointe. Det, der er sket i de senere år i de store byer, er, at et venstreorienteret flertal har skabt en byudvikling, der har gjort det meget svært at bo i byerne. F.eks. er der i København 60 pct. andelsboliger, 20 pct. almene boliger og 20 pct. ejerboliger, og fordi der kun er 20 pct. ejerboliger, er de virkelig dyre at få fat i. Så hvis bl.a. Enhedslisten havde sørget for en udvikling, hvor man havde haft flere ejerboliger, så ville det have været billigere at købe en ejerbolig, eller man kunne have sørget for, at der var flere almene boliger og endda almene boliger, der var mindre. Så det, vi egentlig gør her – der har ordføreren ret – er jo, at vi går ind og afhjælper et problem, som venstreorienterede flertal i de store byer selv har skabt.

Fru Heidi Bank.

Tak, og tak for svaret, og det kan godt være, at jeg hørte lidt forkert, fordi akustikken herinde er dårlig. Men det, der er tilfældet, er jo ganske rigtigt, at man i de styrer, der er i de store kommuner, ikke har prioriteret ejerboligerne i tilstrækkelig grad efter min mening og så også Dansk Folkepartis mening. Men man har måske i virkeligheden også på den bekostning prioriteret privat udlejning, og det kan man jo have delte meninger om. Men det er måske i hvert fald ikke der, hvor man så får en mulighed for at spare op i sin egen bolig.

Hvordan ser ordføreren på, at man i så høj grad har prioriteret privat udlejning frem for ejerboliger?

Ordføreren.

Vi er egentlig tilhængere af det hele: private, almene, ejer-, andelsboliger. Der skal bare være en god balance, og i de store byer har man forsømt det. Med den her aftale går vi ind og afhjælper det en smule, så vi fremover får lidt mere blandede byer, hvilket jeg tror er en god ting for os alle sammen, fordi det også har en effekt på de børn, der så går i folkeskolerne i de respektive kvarterer. Altså, hvis områderne er blandede, vil folkeskolerne også være socialt blandede.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Jeg ser ikke flere ordførere til stede i salen, og dermed kan jeg give ordet til indenrigs- og boligministeren.

Tak for debatten og diskussionen jo i virkeligheden, både til dem, som støtter det, og til nogle af dem, som også er skeptiske. Jeg har selvfølgelig gjort mig mange tanker om, hvad det her lovforslag betyder, og hvordan det er blevet til noget. For det er jo klart nok, at når vi sidder og forhandler, kan der være mange forskellige begrundelser for, at man ønsker sig, at der er almene boliger til folk med almindelige lønninger, også i vores største byer. Jeg kan være, og det tror jeg da også der var nogle der bemærkede under forhandlingerne, sådan lidt betonsocialdemokratisk i udtrykket, og det står jeg ved, for jeg mener, at det er en stærk tradition for at bygge billige boliger. Samtidig kommer der fra venstrefløjen også ønsker. Enhedslisten har partimedlemmer, der mener, at 100 pct. af alle boliger skal være almene, og det er jo lidt en anden tilgang måske. Omvendt kan man sige, at fra Dansk Folkepartis side har der været et meget nationalt fokus, og idéen om, at man som dansker skal have mulighed for at bo i sin hovedstad, hvad man jo i mange lande ikke har, fordi udenlandske fonde og kapitalinteresser har opkøbt byerne fuldstændigt, er i hvert fald en intention, som jeg er fuldstændig enig i, og som jeg synes man skal strække sig meget langt for at lykkes med. Og den grønne omstilling, som også er kommet ind undervejs fra flere partier, har betydet, at den her aftale er blevet markant bedre, end hvad jeg havde som udgangspunkt.

Så jeg vil her til at starte med egentlig blot sige et dybfølt tak til Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokraterne. Tak for, at I bakkede op og var med. Jeg synes, det er en rigtig god aftale og en, som gør en forskel, i forhold til hvordan vores byer udvikler sig og hvad for en sammenhængskraft vi har her i vores land. Jeg har egentlig også en måske lidt mindre, men dog alligevel en tak til De Radikale for at være med undervejs og berige os i diskussionerne. Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at der til sidst måske var nogle ting, man ikke helt kunne se sig selv i, men jeg håber også, at man i Radikale Venstre vil overveje, om ikke det sådan alt i alt er en forbedring, der er stor nok til, at man kan se sig selv i det også.

Vi udmønter en politisk aftale, som man siger, og det er i virkeligheden en række forslag, som vi har lavet over en årrække. Det gælder både store og små, men det her er jo et af de helt store. Vi får en række nye muligheder for at bygge almene boliger, sådan at man kan bo i vores storbyer, uanset hvad for en indtægt man har, så man møder folk, der er anderledes end en selv, og får nogle andre indtryk end dem, man måske selv går med til daglig. Det tror jeg er sundt, og jeg tror, at det er med til at skabe en sammenhæng for os som folk, som er vigtig, og som gør, at man kan lykkes med nogle ting, man ellers ikke ville kunne lykkes med.

Hvis det skal lykkes, og hvis vi skal blive ved med det, tror jeg også, det er vigtigt, at der er flere almene boliger. Det er sammenhængskraften, der ligger i, at også dem, som måske har det lidt sværere, har mulighed for at bo nogle af de steder, hvor det er dyrt. Det skal ikke bare være noget, der ligger i udkanten af byerne, til dem, som har det allersværest, men også noget, som er et bredere tilbud til folk. Vi forsøger at gøre op med den opdelte by, der er, også i Danmark, men jo endnu mere, hvis man tager til udlandet. Hvis man tager til Stockholm eller til London, oplever man , hvordan byerne er delt fuldstændig op, både etnisk og socialt, og det er for mig at se en skræksituation at ende i, også for det danske samfund.

Konkret udmønter vi en samlet ramme på 10 mia. kr. frem til 2035. I første omgang tager vi halvdelen af rammen, og der bruger vi 1,8 mia. kr. på grundkøbslånsordning. Det er nok et af de længste ord, jeg har haft i brug her i det politiske arbejde, men det betyder grundlæggende, at der, hvor der er nogle meget dyre grunde, og hvor vi har brug for flere almene boliger, kan man få et lån, som så skal betales tilbage på et tidspunkt, men fra den her fond.

Så afsætter vi 870 mio. kr. til omdannelse af private udlejningsboliger til almene boliger og 675 mio. kr. til at omdanne erhvervsejendomme. Det er jo nogle ordninger, som jeg i hvert fald for erhvervsejendommene tror vil blive brugt i hele landet, også i mange mindre byer, hvor man har gamle erhvervsejendomme, som kan omdannes til almene boliger.

Så er der et stort element, der handler om hjemløse eller folk, der er i risiko for at blive hjemløse. Vi afsætter godt 1 mia. kr. til at sikre 4.000 særlig billige boliger med en husleje på 3.500 kr. om måneden, og vi håber, at det sammen med de tiltag, der er på socialområdet, kan være med til at reducere antallet af hjemløse borgere eller borgere, som er i risiko for at blive uden hjem. Jeg tror, at det er vigtigt, at vi også bygger videre på nogle af de erfaringer, vi har her, bl.a. fra Odense Kommune, som er lykkedes rigtig godt med det, og at vi får det bragt ud til hele landet.

Så er det også vigtigt at fremhæve, at hele lovforslaget jo ikke kun handler om de store byer. Der er afsat penge, som det er nævnt, til småøerne og til økommunerne, f.eks. Bornholm. Det er lidt mindre beløb, men samtidig er der jo også klare sigtelinjer for, hvordan den geografiske fordeling af de her penge skal udmøntes.

Jeg vil også nævne spørgsmålet om Landsbyggefondens driftsstøtte, som bliver udbetalt i forbindelse med renoveringsprojekter, og hvor vi laver en overordnet ramme for den. Man laver en lignende styring også for Landsbyggefondens renoveringsstøtteordning, og det er jo for at sikre en bedre praksis i administrationen af driftsstøtteordningen, så det bliver mere gennemskueligt og man får en mere effektiv udnyttelse af midlerne. Den foreslåede ramme er fastsat på baggrund af Landsbyggefondens driftsstøtte de seneste 10 år, så det er altså på baggrund af de tal, vi kender, og der vil omdannelsesområderne ikke være omfattet.

Jeg vil sige tak for den gode modtagelse og tak for debatten. Jeg synes, at Venstres ordfører har sagt mange ting, som er faktuelt forkerte, men jeg tænker, at jeg næsten ikke kan nå at opremse det inden for den tid, jeg har tilbage. Så hvis der er nogen, der sidder og lytter med derude, vil jeg opfordre til i hvert fald at gå det efter, hvis man skulle have hæftet sig ved det på den ene eller den anden måde. Tak for ordet.

Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jamen træmanden fra Enhedslisten har så et enkelt spørgsmål til betonsocialdemokraten, altså ministeren. Vi har fået en opgørelse fra BL, der ligesom gjorde opmærksom på, at der er et ret stort problem med det byggeri, der er planlagt. Noget af det er jo så noget, hvor der har været holdt udbud, og hvor jeg synes, at vi skylder at komme med en løsning; for det er ikke så helt en glædens dag i dag, hvis ikke vi finder en løsning for det igangværende byggeri, hvis vi kun tager hånd om det byggeri, der skal ske lige om lidt.

Så jeg vil egentlig høre ministeren, om han selv har en god løsning, eller om ministeren vil indkalde til nogle drøftelser i forligskredsen, for det skal selvfølgelig være alle partier, der er med i aftalen, som skal mødes om det her for at se, om de kan finde nogle muligheder for, at man f.eks. brugte nogle af pengene, der er afsat til grundkøbsordningen, på at støtte byggeri, som har været i udbud.

Ministeren.

Jamen jeg er sådan set enig i, at der er en, kan man sige kortsigtet udfordring med maksimumsbeløbet. Altså, maksimumsbeløbet bliver jo reguleret med byggeprisindekset, så hvis byggepriserne stiger, bliver maksimumsbeløbet også reguleret tilsvarende. Men det er klart, at der kan opstå en situation, som der er nu, hvor byggepriserne er steget meget, men man endnu ikke har registreret det i statistikken, og at den regulering opad, som der skete her den 1. januar, så ikke bliver stor nok, i forhold til hvad for en byggepris der reelt er ude på markedet.

Vi har bedt om at få tal ind, og vi er stadig ved at bearbejde det, vi har fået ind. Jeg har jo set den folder, der er lavet af BL, og det er ikke, fordi jeg som sådan er i tvivl om de tal, der er i den, men der er meget forskellige løsningsforslag, også i forhold til hvor stor en procentdel man så skal sætte maksimumsbeløbet op med og for hvilke grupper af boliger osv.

Jeg tror, at en generel hævelse med f.eks. 20 pct., som nogle har nævnt, vil drive huslejen i den almene boligsektor opad, og det ville være farligt.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen jeg har ikke foreslået, at det skulle op med 20 pct., men hvis ministeren har nogle gode kreative løsninger, er det jo nu, de skal på banen. Jeg håber, at ministeren vil indkalde partier til drøftelser om det.

Det andet spørgsmål, jeg har, er omkring det her fortætningsbidrag, som boligafdelinger kan søge. Det er i lovforslaget præciseret, at det er begrænset til, at udsatte boligområder og forebyggelsesområder ikke kan søge det. Jeg savner et godt argument for, hvorfor de boligområder ikke må søge de midler, for det kan f.eks. være et forebyggelsesområde, som lige er kommet på den liste, og som egentlig ønsker at forbedre det boligområde, men har svært ved det.

Ministeren.

Jeg hørte det jo selvfølgelig også i forbindelse med ordførerrunden, og jeg vil sige, at for nogle af de mest udsatte boligområder – hvis vi tager til Vollsmose f.eks. – så synes jeg faktisk ikke, at der skal bygges flere almene boliger der; der er en meget høj procentdel i Vollsmose i dag. Men det er selvfølgelig en diskussion værd, om man i forebyggelsesområderne kunne få det til at gå op, kan man sige, og kunne ændre i reglerne. Det synes jeg er et helt åbent spørgsmål, og det forestiller jeg mig vi også kan tage en drøftelse af i den aftalekreds, som der er.

Så er det Heidi Bank, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg tror, det der med faktuelle urigtigheder nok mere er politiske uenigheder, der er tale om, for ellers plejer ministeren sådan set at være klar nok på at italesætte det. Men lad nu det ligge. Jeg er glad for, at ministeren også har set den her (taleren fremviser en folder), og jeg går ud fra, at det er den her folder, der er blevet henvist til. Jeg synes jo, det er fuldstændig alarmerende læsning, når man går den igennem.

Jeg kunne godt tænke mig, at ministeren ville kommentere noget. Det er jo ikke store beløb, der er afsat, men jeg anerkender, at der er afsat et beløb ud af de 5 mia. kr., der er sat til at blive brugt i første omgang i aftalen. BL italesætter her, at i næsten to tredjedele af de byggerier, der gennemføres, har der måttet laves besparelser, som udfordrer kvaliteten, herunder miljømæssige tiltag som f.eks. at leve op til B-standarderne, miljøvenlige træbyggerier, der bliver ændret til beton osv. osv. Kan ministeren ikke se, at der er nogle problemer i den almene boligsektor i øjeblikket på grund af den situation, vi får i forhold til prisen på materialerne, hvor der er brug for handling nu?

Tak. Ministeren, værsgo.

Jeg synes, der er dobbeltbund i Venstres kuffert, når man på den ene side siger, at man ikke synes, det er alarmerende, at den 25-procentsregel for lokalplaner, vi vedtog, og som Venstre også har været med til at vedtage, ikke bliver gennemført, altså at folk smyger sig udenom, og det synes man principielt er ligegyldigt, og man bekymrer sig ikke om, hvorvidt man kan bygge almene boliger i de store byer og give tilskud til det. Det synes man er ligegyldigt. Men når man har en situation, hvor man på grund af en kortsigtet problemstilling har svært ved at igangsætte nogle boligbyggerier, siger man, at det er alarmerende. Der må være en eller anden vægtning af de proportioner, der er i forholdet mellem de udtryk, man bruger.

Men jeg vil bare sige, at i forhold til at spare på byggerier tror jeg da egentlig, at det i forbindelse med mange byggerier er meget sundt, at man undervejs i en proces spørger sig selv, om vi nogle steder kan gøre det her billigere, end det oprindelig var. Der er mange processer i det her liv, man lever, hvor det er meget sundt at prøve at kigge på, om der kan spares lidt rundtomkring. Men det er klart nok, at hvis det bredt set bliver sådan, at der er en masse træbyggerier, som bliver konverteret til betonbyggerier, så har vi selvfølgelig en udfordring. Jeg anerkender også hundrede procent, at der kortsigtet er en udfordring med maksimalbeløbet.

Heidi Bank, værsgo.

Jeg er glad for at høre det svar. Jeg vil så også sige, at det jo er ministerens udlægning af, hvad han mener Venstre skal synes. Venstre synes sådan set, at det skal kunne lade sig gøre at bygge de 25 pct. Vi står fuldt ud bag den aftale, der ligger i planloven, men det, ministeren ønsker, er, at det private skal betale for det almene, og der mener vi jo bare, at der skal være en gennemsigtighed i, hvem der betaler hvad. Og jeg er sådan set af den overbevisning, at de private hellere end gerne vil bygge til det almene, men det handler jo om, at man ikke skal bære penge ind fra de private. Så det var bare en lille bemærkning til det.

Ministeren, værsgo.

Man bærer ikke penge ind til de private. Den grundsalgspris eller byggeretspris, som man får på det almene byggeri, ligger fast, så den sætter sig selvfølgelig i den pris, der er for en matrikel. Det ændrer ikke ved, at når Venstre er imod, at vi skal kunne pålægge bygherren rent faktisk at overholde det, som er demokratisk vedtaget – og det er Venstre jo imod – i planloven, så er det jo det samme som at sige, at man egentlig ikke bekymrer sig om, hvorvidt det bliver overholdt med de 25 pct., man vedtager, og så kan man sige, at så bekymrer man sig ikke om, om der bliver bygget almene boliger.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indenrigs- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.