Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
25. marts 2022
Folketingets Kulturudvalg har den 11. marts 2022, efter ønske fra Steen Knuth (V),
stillet mig følgende spørgsmål 9 ad L 135, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at det er rigtigt forstået, at en kommunalbestyrelse el-
ler byråds beslutning i forhold til fortidsminder fremover vil kunne blive omgjort
af Miljø- og Fødevareklagenævnets nye afdeling omhandlet af lovforslag L 135 § 3,
stk. 1, nr. 9, hvor der udelukkende sidder embedsmænd? Og kan ministeren yder-
mere bekræfte, at det vil betyde, at et politisk skøn fra en kommunalbestyrelse el-
ler byråd på kulturarvsområdet, kan blive omgjort udelukkende af embedsmænd?
I bekræftende fald på ovenstående bedes ministeren og regeringen forholde sig til,
at man fremover tager beslutningskraften fra politisk valgte i vores kommunerne
og placerer den hos embedsmænd alene i forhold til at lave skøn på kulturarvsom-
rådet, som burde være politiske, men med den nye lov kan blive omgjort alene af
embedsmænd? Finder ministeren det problematisk, og hvis ministeren gør det, ag-
ter ministeren at ændre det, så det forbliver et politisk skøn fra kommunalbesty-
relsen eller byrådet?
Svar:
Da Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet hører under erhvervsministerens ressort,
har jeg forelagt dit spørgsmål for erhvervsministeren.
Erhvervsministeren har oplyst følgende:
”
Jeg kan ikke bekræfte det, der anføres i spørgsmålet
I sager, hvor 1. instans er kommunalbestyrelser eller byråd, vil det være kommunalpoli-
tikerne, der foretager det politiske skøn og træffer afgørelse. Miljø- og Fødevareklage-
nævnet har som 2. instans derimod alene til opgave at vurdere, om 1. instansernes afgø-
relser overholder gældende lovgivning, der i øvrigt er politisk bestemt. Der lægges med
lovforslaget ikke op til at ændre på, hvad nævnet skal vurdere, ligesom forslaget ikke
ændrer på det politiske skøn i kommunalbestyrelser eller byråd.
Dok. nr. 34551