Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
21. marts 2022
Folketingets Kulturudvalg har den 8. marts 2022, efter ønske fra Dennis Flydtkjær
(DF), stillet mig følgende spørgsmål 6 ad L 135, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Mener ministeren, at kilometersten skal bevares som fortidsminder, og hvis
ministeren ikke mener alle skal bevares, hvordan vil ministeren så udpege de sten,
der skal?
Svar:
Det er min opfattelse, at det er væsentligt at bevare udvalgte kilometersten.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Slots- og Kulturstyrelsen, der oplyser følgende:
”Der er siden 2016 beskyttet ca. 250 kilometersten, navnlig langs
sjællandske hovedlan-
deveje og hovedvejen Nyborg-Middelfart. Det er styrelsens ambition, at der de kom-
mende år sker en registrering af kilometersten i de øvrige landsdele med henblik på be-
skyttelse af udvalgte kilometersten langs vejstrækninger. Det bemærkes, at kilometer-
sten også findes langs f.eks. nedlagte jernbanestrækninger.
I vurderingen af om kilometersten skal beskyttes, vil Slots- og Kulturstyrelsen bl.a.
lægge vægt på stenens fysiske udformning, kulturhistoriske fortælleværdi og helheds-
præg på en strækning”.
Jeg henholder mig til styrelsens oplysninger.
Ane Halsboe-Jørgensen
Dok. nr. 33905