Kulturudvalget 2021-22
L 135
Offentligt
2545643_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
18. marts 2022
Folketingets Kulturudvalg har den 4. marts 2022, efter ønske fra Dennis Flydtkjær
(DF), stillet mig følgende spørgsmål 3 ad L 135, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Der ytres i flere høringssvar ønske om en opprioritering af og strategi for
beskyttelse af nyere tids kulturarv. Vil ministeren tage initiativ til en sådan strategi
og vil regeringen involvere Folketingets Kulturudvalg i arbejdet?
Svar:
Det er korrekt, at der i flere høringssvar ytres ønske om en opprioritering og strategi for
beskyttelse af nyere tids kulturarv.
Jeg kan oplyse, at Slots- og Kulturstyrelsen i de seneste år har arbejdet med udpegning
af beskyttede fortidsminder fra nyere tid, herunder de såkaldte Jensen-Klint-kilometer-
sten, kystdæmninger, engvandingsanlæg, jernbanedæmninger, krigergrave, broer mv.
Desuden er styrelsen i gang med at udarbejde en fredningsstrategi med det formål at
sikre udvalgte fortidsmindetyper fra nyere tid. Det vil fremgå af strategien, hvilke for-
tidsminder der skal meddeles beskyttelse af, når den nye regel om, at fortidsminder ef-
ter år 1865 først beskyttes efter meddelelse, træder i kraft.
Jeg vil holde Folketingets Kulturudvalg orienteret om dette arbejde.
Ane Halsboe-Jørgensen
Dok. nr. 32383