Kulturudvalget 2021-22
L 135
Offentligt
2556335_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
07. april 2022
Folketingets Kulturudvalg har den 1. april 2022, efter ønske fra Stén Knuth (V), stillet
mig følgende spørgsmål 14 ad L 135, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 9, hvor ministeren forklarer, at
2. instans i nævnet ikke kommer til at forholde sig til politiske skøn, redegøre for
nødvendigheden af et nævn, når kommunalbestyrelsen allerede er bemyndiget til
at træffe den juridiske afgørelse selv?
Svar:
Da Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet hører under erhvervsministerens ressort,
har jeg forelagt spørgsmålet for erhvervsministeren.
Erhvervsministeren har oplyst følgende:
”Miljø-
og Fødevareklagenævnet er den øverste administrative klageinstans for afgørel-
ser inden for miljø- og fødevareområdet. Nævnet er klageinstans for administrative af-
gørelser, i det omfang det fastsættes ved lov eller i henhold til lov, og det er på den bag-
grund klageinstans for afgørelser på Miljø- og Fødevareministeriets område samt visse
andre ministerområder. Nævnet er den øverste klageinstans, og nævnets afgørelser kan
således ikke påklages til en anden administrativ myndighed, men de kan indbringes for
domstolene, medmindre andet følger af den lovgivning, som afgørelsen er truffet efter.
To-instansprincippet
dvs. retten til at påklage en afgørelse
er en grundlæggende
retsgaranti i dansk ret og har stor betydning for retssikkerheden, da princippet er afgø-
rende for at sikre, at der træffes materielt rigtige afgørelser. I 2021 tilsidesatte Miljø- og
Fødevareklagenævnet ca. ¼ af førsteinstansernes afgørelser, da nævnet ikke fandt, at
afgørelserne overholdt gældende lovgivning. Kun få af nævnenes afgørelser indbringes
for domstolene, og kun en lille del af disse afgørelser tilsidesættes efterfølgende af dom-
stolene.
Dok. nr. 36924
L 135 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om nødvendigheden af et nævn, når kommunalbestyrelsen allerede er bemyndiget til at træffe den juridiske afgørelse selv, til kulturministeren
Herudover er førsteinstansafgørelser omfattet af Århus-konventionen, som er en pligt
til inden for rammerne af national lovgivning at sikre, at medlemmer af den berørte of-
fentlighed under nogle nærmere angivne omstændigheder har adgang til ved en dom-
stol og/eller et andet ved lov etableret
uafhængigt
og
upartisk
organ at få prøvet den
materielle og
processuelle lovlighed.”
Jeg henholder mig til erhvervsministerens svar.
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 2