Kulturudvalget 2021-22
L 135 Bilag 4
Offentligt
2559440_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Til Folketingets Kulturudvalg
13/4 2022
Anmodning om foretræde vedr. forslag til Museumlov
Danmark er et for fattigt land til at have råd til et museum for den landbaserede transport. Det er et tab for
landets skoleelever, som ikke får lært om det moderne samfunds livsnerve: trafikken og transporten på
landets veje og broer. Det er også et tab for de administratorer og entreprenører, som ikke får den
nødvendige oplysning om og hjælp til, hvorledes historiske vej- og bro anlæg bedst og mest nænsomt kan
bevares.
Det manglende museums nationale overblik, dets samlinger og kendskab til internationale erfaringer står
således ikke til rådighed for kulturministeren, når fortidsminder ifølge den foreslåede Museumslov
fremover skal udpeges.
Dansk Vejhistorisk Selskab vil derfor anmode om foretræde for udvalget, for at fremlægge forslag til,
hvorledes ministeren i løbet af en årrække kan få et kvalificeret overblik over landets ældste anlæg. Det vil
tage tid at opbygge viden, for hverken de danske universiteter eller museer har udført den nødvendige
grundforskning. Ingen vil kunne udvælge de få, men væsentligste fortidsminder. Uden kvalificeret viden
overses vigtige anlæg, mens tilfældige og uvæsentlige måske bevares i stedet.
Vi har tilladt os at udvide dokumentationen til også at hjælpe staten, kommunerne og private firmaer, når
de står med et historisk anlæg. De skal kunne ringe og få hjælp, når en ældre bro skal udvides med en
ekstra kørebane, eller når et vejstykke i en by nænsomt skal brolægges med hensyn til bebyggelsen.
Vi er klar over, at midler til historisk bevaring skal prioriteres. Derfor vil vores forslag kun omfatte et projekt
over syv år. Herefter vil den planlagte evaluering fortælle, hvilke værdifulde og nødvendige aktiviteter bør
fortsætte.
Med venlig hilsen
Niels Christian Skov Nielsen
Formand
Dansk Vejhistorisk Selskab
Jørgen Burchardt
næstformand og formand for forskningsudvalget
[email protected]
62 62 36 17/60 18 36 17