Kulturudvalget 2021-22
L 135 Bilag 1
Offentligt
2532366_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
HØRINGSSVAR
Til
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
digitalt indgivet via [email protected], [email protected], [email protected],
Eftersendt til Folketingets kulturordførere
København, januar 2022
KULTUR & ARVS BEMÆRKNINGER TIL
“Høring over forslag til lov om ændring af museumsloven og
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (Ændring af regler på fortidsmindeområdet)”
Den landsdækkende organisation Kultur & Arv takker for Kulturministeriets høringsbrev og
fremsætter i det følgende sine bemærkninger foranlediget af det meddelte lovforslag.
Kultur & Arv ønsker med nærværende høringssvar at deltage i lovarbejdet ved en gennemgang
af væsentlige oplysninger om de faktuelle omstændigheder ved det sagsforløb, der direkte har
ført til det nye lovgivningsarbejde: nemlig sagen om Slots- og Kulturstyrelsens byggeprojekt på
Nyborg Slot.
Kultur & Arv finder det afgørende, at almenheden har adgang til sagen.
Nærværende skrivelse har ligeledes til formål at oplyse om, at der findes alternative løsninger
til det eksisterende projekt.
Side 1 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0002.png
HØRINGSSVAR
Vigtigheden af troværdighed
Slots- og Kulutrstyrelsen skrev i december 2020: “Formålet med slotsprojektet er at skabe
tilgængelighed, forståelighed og
troværdighed
”
(Kultur & Arvs fremhævning)
.
Slots- og Kulturstyrelsens udsagn er at finde i et faktapapir
1
(bilag A) opdateret
få dage
før,
Miljø- og Fødevareklagenævnet standsede byggeprojektet. Det er overraskende, at styrelsen
vælger netop ordet
troværdighed
som et af formålene med slotsprojektet.
Den kritik, der ultimativt endte med at standse slotsprojektet i december 2020, begyndte i
marts 2018 og nød hurtig genklang, da befolkningen fandt ud af, hvad der var ved at blive
tilladt. I april 2018 var en række af projektets nøglepersoner ude at forsvare projektet og
forsikre om, at alt var i skønneste orden. Heraf interessen i den senere anvendelse af ordet
‘troværdighed’.
Kulturministeren talte usandt
Kulturminister Mette Bock (LA) udtalte som øverste chef for Slots- og Kulturstyrelsen den 4.
april 2018 fra Folketingets talerstol om slotsprojektet, at man med projektet ikke ville
ødelægge noget, og at man ikke ville bygge på gamle mure
2
:
“det, der er væsentligt at understrege her, er jo faktisk, at bygningen ganske vist bliver placeret
oven på et fredet fortidsminde, men samtidig ødelægger man ikke noget. Der er foretaget
mange sonderende undersøgelser af det nye byggeri, og man tager også hensyn til beskyttelsen
af kulturarven, selv om man nu bygger nyt. Der bygges ikke direkte oven på de gamle mure, fordi
der pælefunderes imellem dem. Så den nye bygning er sådan set løftet fri af ruinresterne, og den
del af det synes jeg er meget væsentlig at have med her.”
Museumsdirektøren talte usandt
Dagen efter kulturministerens udtalelse var den daværende leder af Nyborg Slot, direktøren for
Østfyns Museer, dr.phil. Erland Porsmose i radioen. Han er en af de ubestridte hovedkræfter
bag slotsprojektet.
I “Kulturen på P1” i Danmarks Radio udtalte han:
1
https://slks.dk/fileadmin/user_upload/SLKS/Omraader/Slotte_og_ejendomme/Byggeprojekter/Nyborg_Slot/Fakta_o
m_slotsprojektet.pdf
2
§
20-spørgsmål i Folketinget ‘S 658’, “Om at bygge nyt oven på de gamle fæstningsmure på det fredede areal
omkring Nyborg Slot.”, 4. april 2018,
https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/s658/index.htm#speak78
Side 2 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0003.png
HØRINGSSVAR
“man rører ikke overhovedet ved en middelalderlig mursten”
og
“der er ikke noget af det
originale, der bliver skadet ved det.”
3
Både ministerens og museumsdirektørens udsagn var usande. Man behøvede dengang ikke at
skele længere end til de byggeansøgninger (bilag B), der allerede var indsendt for at fastslå, at
det var meningen, at der skulle bygges ovenpå eksisterende murværk.
Alligevel bedyrede kulturministeren og museumsdirektøren det modsatte. Hvorfor?
Spørgsmålet meldte sig dengang, og det gælder stadig den dag i dag:
Hvis man ikke kan stole på landets kulturminister eller en museumsdirektør, dr.phil., i sagen
om Nyborg Slot – hvem kan man så stole på?
Afgørelser blev truffet ved udtalt myndighedsinhabilitet, idet Slots- og Kulturstyrelsen
sagsbehandlede sig selv og ikke overholdt egne retningslinjer.
Slots- og Kulturstyrelsen forsømte i to afgørende tilfælde, nemlig 1) hvad angår
byggetilladelsen efter bygningsfredningsloven og 2) dispensationen til at ændre i
fortidsmindet efter museumsloven §29 at overholde sine egne armslængderegler for
håndtering af myndighedsinhabilitet.
Kultur & Arv har redegjort for dette i foreningens brev til kulturministeren af 14. december
2020 (bilag C).
Slots- og Kulturstyrelsens notat om myndighedsinhabilitet fastsætter en række regler, der
kræver en ændring af den eksisterende delegationsbekendtgørelse, men denne ændring har
aldrig fundet sted, og derfor var Slots- og Kulturstyrelsen forpligtet til bl.a. at indhente en
udtalelse fra Kulturministeriets departement, inden den gav sig selv byggetilladelse efter
bygningsfredningsloven.
Dette
er
ikke
sket.
Der
er
ikke
klageadgang
efter
bygningsfredningsloven for andre end bygherre, så det var kun Slots- og Kulturstyrelsen selv,
der kunne klage over sin tilladelse, men offentligheden må kunne have tillid til, at Slots- og
Kulturstyrelsen har truffet en afgørelse i overensstemmelse med alment offentlige regler for
god forvaltningsskik. Hvis afgørelsen ikke er truffet i overensstemmelse med de gældende
foreskrifter for at
ugyldig.
3
imødegå myndighedsinhabilitet, er afgørelsen truffet forkert og derfor
DR P1, “Kulturen på P1”, 5. april 2018
Side 3 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0004.png
HØRINGSSVAR
Når man nu gør anstød til at ændre på museumsloven, bør lovgiverne altså gøre sig klart, at
det ikke kun er Slots- og Kulturstyrelsens dispensation efter museumsloven, der er sagens
kerne.
Tilladelsen til at bygge efter bygningsfredningsloven har heller ikke fulgt de anviste
retningslinier. Dette ekspliciteres under punkt xx nedenfor, hvor det også gøres klart, at heller
ikke efter museumsloven gik alting rigtigt til. Der mangler bl.a. en afgørende udtalelse fra
Arkæologisk Arbejdsgruppe, der aldrig er blevet indhentet.
Kulturministeren vil ikke respektere Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, men ønsker i
stedet at opnå tilladelse til sit eget projekt ved hjælp af lovændringer
Kultur & Arv bemærker, at kulturministeren åbent har erklæret, at de lovændringer, der nu er i
høring, har til formål at fremme gennemførelsen af Kulturministeriets eget, underkendte
projekt i Nyborg. Det at ændre loven for at omstøde en afgørelse fra et domstolslignende
klagenævn er en ny lovgivningsmæssig praksis, som vi heldigvis ikke er vant til at se i
Danmark. Sagt på klart dansk: Man har ikke fået lov, så derfor laver man en ny lov for at få lov.
Kulturministeriet agter at gennemføre en lovændring til trods for, at rigets øverste
fredningsankenævn, Miljø- og Fødevareklagenævnet med ca. 100 års afgørelsespraksis i
december 2020 som domstolslignende organ har underkendt projektet. Kulturministeren, der
er øverste chef for Slots- og Kulturstyrelsen, hvis projekt blev underkendt, har ikke taget
initiativ til at lade sagen indbringe for domstolene inden for den frist på seks måneder, som
var næste mulige skridt i den lovbestemte klageproces. Man må have vidst, at sagen var
korrekt materielt afgjort, og at domstole ikke ville ændre på dette.
Kulturministeren nedsatte i stedet en arbejdsgruppe med det klare opdrag at se på en ændring
af bl.a. klageadgangen, klagenævnet og museumsloven, så man ville kunne genstarte
projektet med en ny sagsbehandling efter lempeligere regler. Kulturministeriet ser det
restriktive fredningslovkompleks bestående af museumsloven, bygningsfredningsloven og
naturfredningsloven som en ubelejlig hindring for byggeprojektet i Nyborg. Lovene er til for at
hjælpe Kulturministeriet med at sige fra over for et irreversibelt og ødelæggende projekt på
kongerigets måske mest værdifulde kulturmindesmærke. Trods loven har ministeriet ikke
evnet at sige fra. Kulturministeriet hjælper nu i stedet Slots- og Kulturstyrelsen med at
ødelægge det, som styrelsen rettelig er sat i verden for at beskytte. At det forholder sig
Side 4 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0005.png
HØRINGSSVAR
således fremgår sort på hvidt af Kulturministeriets pressemeddelelse af 22. december 2021.
Her citeres kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen for følgende udsagn: "Jeg forventer, at
ændringerne i museumsloven blandt andet vil kunne bane vejen for, at Nyborg Slot-projektet
kan gennemføres. Vi har gransket konsekvenserne af både museumslov og anlægslov. Der er
ikke
udsigt til, at projektet vil kunne stå færdigt hurtigere med en anlægslov. Så nu arbejder vi
videre med en ændring af museumsloven."
En gentagelse på klart dansk: Vi har ikke fået lov, så derfor laver vi en ny lov, så vi får lov.
Det er altså nu den siddende kulturministers vilje, at projektet
skal
gennemføres. Dette sker til
trods for, at ministeren og embedsværket ved, at projektet kræver irreversible indgreb, der vil
medføre store skader og ødelæggelser på slotsbanken i Nyborg – såvel under jorden som på
eksisterende murværk over terræn.
Det er uskønt, men helt i tråd med, at hendes forgænger i embedet, Mette Bock, i 2018 afgav
åbenlyst usande oplysninger om projektet i folketingssalen (jf. ovenfor).
Billedtekst
Nyborg Fæstning med indtegnet ledigt og ryddet byggefelt (blåt), hvor et moderne
formidlingscenter kan opføres lige syd for slottets kongefløj uden at kræve dispensation fra
museumsloven, se side 22-24.
Side 5 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0006.png
HØRINGSSVAR
Forsømmelse af egne procedurer og tilsidesættelse af god forvaltningsskik
Dette bringer os tilbage til Slots- og Kulturstyrelsens brug af ordet troværdighed: I netop et
høringssvar til Miljø- og Fødevareklagenævnet (dateret 7. september 2020) anfører Slots- og
Kulturstyrelsen om betonbyggeriet:
"Vi henviser til at Center for Kulturarv [Slots- og Kulturstyrelsen] har behandlet byggesagerne
vedr. nybyggeri på Nyborg Slot i fuld overensstemmelse med "Notat om Slots- og
Kulturstyrelsens behand-ling af sager om beskyttede fortidsminder og fredede bygninger på
ejendomme som Slots- og Kulturstyrelsen ejer, vedligeholder eller står for driften af" af maj
2016.”
Det er dette notat, der giver Slots- og Kulturstyrelsen lov til at sagsbehandle sig selv. Vi kalder
det herefter Notatet om myndighedsinhabilitet.
Modsat hvad Slots- og Kulturstyrelsen hævder, har styrelsen
ikke
behandlet byggesagerne “i
fuld overensstemmelse” med notatets foreskrifter. Kultur & Arv har pr. 14. december 2020
skriftligt gjort
kulturministeren og relevante myndigheder opmærksomme på, at det ikke
forholder sig, som Slots- og Kulturstyrelsen oplyser. De procedurer, som opstilles i notatet om
myndighedsinhabilitet, er ikke efterlevet. Kulturministeriet har bekræftet modtagelsen af Kultur
& Arvs henvendelse, men har ikke besvaret den.
Hvordan er reglerne ikke efterlevet?
Notatet har til formål at "fastlægge sagsgange i styrelsen, som opfylder de forvaltningsretlige
krav i forhold til myndighedsinhabilitet.” Slots- og Kulturstyrelsen skriver: "Det grundlæggende
hensyn bag reglerne om habilitet er at sikre borgernes tillid til, at forvaltningen træffer lovlige
og rigtige afgørelser. Imidlertid kan ikke kun personer, men også myndigheder som sådan
rammes af inhabilitet, så-kaldt myndighedsinhabilitet. Dette sker f.eks., når myndigheden selv
er part i en sag.”
Notatet, der er dateret maj 2016, fastslår, at der efter sammenlægningen af Kulturstyrelsen og
Styrelsen for Slotte- og Kulturejendomme opstår en situation, der bl.a. kræver en ny
delegationsbekendtgørelse, som skal vedtages af Kulturministeriet.
Side 6 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0007.png
HØRINGSSVAR
Slots- og Kulturstyrelsen præsenterer løsningen således: ”Slots- og Kulturstyrelsen
sagsbehandler selv sager om tilladelse til bygningsarbejder, sager om ophævelse af fredning,
sager om arkæologiske undersøgelser og sager om dispensation til ændring af et fredet
fortidsminde, som er beliggende på ejendomme, som styrelsen ejer, vedligeholder eller står for
driften af. Dog træffes afgørelser om tilladelse til bygningsarbejder og ophævelse af
bygningsfredningen for fredede bygninger som styrelsen selv ejer, vedligeholder eller står for
driften af, i særlige tilfælde af Kulturministeriets departement."
Der er ingen tvivl om, at sagen om Nyborg Slot i sagsbehandlings øjemed er et særligt tilfælde.
Styrelsen har selv skrevet, at tilfældet er særligt nok til at berettige dispensation fra
fortidsminde fredningen.
Desuden hedder det om håndtering af fredningssager, hvor styrelsen selv er ejer: "Den nye
procedure vil kræve en ændring af delegationsbekendtgørelsen, fordi departementet i sådanne
sager tilbagekalder delegationen og selv træffer afgørelse. Ændringen vil blive indarbejdet i
den nye delegationsbekendtgørelse, som kan træde i kraft i løbet af foråret 2016.
Indtil
ændringen er gennemført træffer Slots- og Kulturstyrelsen afgørelse i sagen på baggrund af
en udtalelse fra Kulturministeriets departement
" (Kultur & Arvs fremhævning).
Man har hverken fulgt notatet eller sørget for at indarbejde notatets procedurer i en ny
bekendtgørelse.
Hvis reglerne i notatet ikke er fulgt og lovgivningen ikke er ajourført til at afspejle de regler,
man siger, at man vil administrere efter , så står Slots- og Kulturstyrelsen i en situation af
inhabilitet i begge følgende tilfælde:
1. proceduren i notatet er ikke fulgt : styrelsen er ikke skærmet mod inhabilitet, og
afgørelsen er ugyldig
2. notatets procedurer (herunder delegationen) er ikke fastsat ved lov: styrelsen agerer
efter et utidssvarende regelsæt, der ikke skærmer styrelsen mod
afgørelsen er ugyldig
I begge forhold burde Kulturministeriets departement have været inddraget i processen. De
forudsatte ændringer var ikke på plads på tidspunktet for afgørelsen. Og uanset hvad, burde
inhabilitet, og
Side 7 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0008.png
HØRINGSSVAR
afgørelsen jf. sagens principielle karakter, hvor styrelsen selv i sin dispensation fra
museumsloven påkalder sig betegnelsen “særligt tilfælde” have været behandlet efter reglerne
for sådanne, nemlig: "Dog træffes afgørelser om tilladelse til bygningsarbejder og ophævelse
af byg- ningsfredningen for fredede bygninger som styrelsen selv ejer, vedligeholder eller står
for driften af, i særlige tilfælde af Kulturministeriets departement.” Dette er ikke sket. Den
aktuelle sag er et særligt tilfælde.
Det giver sig selv, at borgerne må kunne forvente, at myndighederne er særligt grundige i en
sag, der vedrører et irreversibelt, ødelæggende indgreb på et af Danmarks allerfineste
kulturmindesmærker.
Nybyggeriet indebærer trods alt bl.a. en gennemboring af Nyborg Slots mest værdifulde
arkæologiske lag med 120 søjler i beton , hver med en diameter af op til 60 cm samt fjernelse
af flere stykker fredet ringmur.
Overholdelse af god forvaltningsskik i så vigtigt et anliggende bør være et absolut minimum.
Alt i alt bør man kunne regne med, at det er hinsides enhver tvivl, at alle regler er fulgt, inden
staten giver sig selv lov til at gå så destruktivt til værks i vor fælles kulturarv, som det ifølge
fredningslovene skulle være statens forpligtelse at stå urokkeligt værn om.
Der er ikke indhentet udtalelse hos Arkæologisk Arbejdsgruppe
Slots- og Kulturstyrelsen har forsømt at indhente den udtalelse fra Arkæologisk Arbejdsgruppe
(AAG), som habilitetsnotatet også opstiller som en forudsætning. (Da man i 2016 gav
dispensation fra museumsloven til nedrivningen af de to gule bygninger i Nyborg, blev
udtalelser om forholdet specifikt indhentet ved skriftlig henvendelse til arbejdsgruppens
medlemmer).
Uanset årsagen er denne delprocedure, der skal mindske bekymringen for
inhabilitet
ikke
fulgt.
Kunne det hænge sådan sammen, at styrelsen har undladt at spørge arbejdsgruppen, fordi
dispensationen konkret giver tilladelse til at gennembryde og fjerne konstruktioner tilhørende
det historiske anlæg, og det ikke ville være muligt at opretholde illusionen om det modsatte?
Et af de vilkår, der praksismæssigt går igen i dispensationer er at:
Side 8 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0009.png
HØRINGSSVAR
“
Ruiner og/eller andre faste kendte eller ukendte konstruktioner tilhørende det historiske anlæg
må ikke beskadiges, gennembrydes eller fjernes i forbindelse med arbejdet.”
Reelt er det dog lige meget, om Slots- og Kulturstyrelsen spørger Arkæologisk Arbejdsgruppe,
for selvom arbejdsgruppen måtte være uenig i styrelsens afgørelse, har styrelsen det sidste
ord, jf. nedenstående.
Fra habilitetsnotatet:
“På fortidsmindeområdet er der etableret en arkæologisk arbejdsgruppe. Denne arbejdsgruppe
nedsættes af styrelsen for en treårig periode og består af re- præsentanter fra arkæologiske
museer, ligesom universiteterne kan være re- præsenteret. Arbejdsgruppens normale virke er at
rådgive styrelsen vedr. prio- ritering i forbindelse med tilskudssager, valg af metode i forbindelse
med ar- kæologiske undersøgelser samt implementering samt efterlevelse af standarder og
strategier for det arkæologiske arbejde efter museumslovens kap. 8 og 8a. Arbejdsgruppen
konsulteres og inddrages løbende og mødes ca. 4-6 gange årligt.
Slots- og Kulturstyrelsen agter at forelægge sager af mere principiel karakter, hvor styrelsen
selv er ansøger, og hvor styrelsen agter at give tilladelse til æn- dring af et fredet fortidsminde,
for arbejdsgruppen til faglig udtalelse, inden der træffes en endelig afgørelse i sagen
.
Uanset, om arbejdsgruppen er enig eller uenig i styrelsens indstilling i sagen, træffer styrelsen
den endelig afgørelse. Styrelsen beder ikke Natur- og Miljø- klagenævnet om en udtalelse, inden
sagen afgøres.”
(Kultur & Arvs fremhævning)
Af ovenstående fremgår, at Slots- og Kulturstyrelsen har vidtgående muligheder for at yde sig
selv særbehandling indenfor de regler, de selv har opstillet. Hertil skal også lægges, at det ikke
kan forventes, at en arbejdsgruppe, som Slots- og Kulturstyrelsen har nedsat i et lille og tæt
forbundet fagligt miljø for at hjælpe med konkrete, forefaldende opgaver, vil kunne forventes at
udvise den fornødne stridbarhed eller slagstyrke til at udtale sig stejlt og stridbart mod et af
Slots- og Kulturstyrelsens egne projekter. Det kan være direkte skadeligt for ens egne
karrieremuligheder.
Side 9 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0010.png
HØRINGSSVAR
Billedtekst
Nyborg Slot, som anlægget tog sig ud, inden man nedrev de gule militærbygninger.
Begge længer var fortidsmindefredet, og den sydlige længe forrest i billedet lå ikke i vejen for
det ønskede projekt
Realdania ønskede at nedrive fredede bygninger, Slots- og Kulturstyrelsen gav ukritisk lov
Hvordan fandt staten på at nedrive bygninger, der var fortidsmindefredet og påtænke et
byggeri på et fredet fortidsminde?
Foreningen Realdania, der sammen med A.P. Møller Fonden udgør projektets hoveddonorer,
har udover de tilvejebragte økonomiske midler til projektet haft en stærk indflydelse på
projektets udformning. Realdania var tidligt i forløbet med til at sætte kursen for projektet og
bærer en del af ansvaret for, at den valgte løsning er blevet så voldsom og irreversibel.
Realdania ønskede flere af de tiltag, der har gjort, at formidlingsprojektet
ikke kan
gennemføres uden at acceptere afledte ødelæggelser. Det gælder både de udførte
nedrivninger af de gule militære bygninger og det planlagte nybyggeri. Dette fremgår af flere
referater fra direktørmøder og styregruppemøder i 2014 og 2015 (bilag D).
Side 10 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0011.png
HØRINGSSVAR
De donorer, der tilvejebringer den afgørende kapital
At staten kan bruge penge på projekter, der ødelægger vor fortidsarv, er beskæmmende for
borgerne.
Fondene har også et ansvar for at medvirke til, at der doneres støtte til projekter, der skæmmer
by og landskab eller er direkte ødelæggende for vore fortidsminder.
A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers fond til almene Formaal er en fond, der i
årtier har gjort meget godt for Danmark. Det fremgår af akterne om Nyborg Slot, at den
daværende fondsdirektør også plæderede for en mere nænsom formidlings løsning , og han
gjorde opmærksom på mulighederne ved lyd, lys og 3D. Det er tydeligt, at idéen til det store og
klodsede byggeri ikke er hans. Men A.P. Møller Fonden er gået med på projektet, og har
dermed forpligtet sig til at donere mere end 100 millioner kr. til et byggeri på Nyborg
slotsholm, der ødelægger noget af Danmarks mest værdifulde kulturarv og et helstøbt
købstadsmiljø skamferes. Der er milevidt mellem den genopretning af historiske facader, som
A. P. Møller Fonden støtter inden for Fredericias volde, hvor byen føres tilbage til fordums
storhed, og det klodsede slotsprojekt i Nyborg.
‘Intet tab bør ramme os, som kan undgås ved rettidig omhu’, skrev Arnold Peter Møller. Ikke
desto mindre har den fond, der bærer hans navn nu doneret mere end 100 millioner kroner til
Nyborg slotsprojekt, hvor der hele tiden har været en kendt 50% risiko for at projektet kunne
blive standset i et klagenævn.
Tænk hvis de økonomiske dispositioner i resten af A.P. Møller koncernen blev foretaget efter
samme risikokalkule! Det ville næppe være “rettidig omhu”.
Side 11 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0012.png
HØRINGSSVAR
Billedtekst
Vinderprojektet i tegnestuens egen visualisering
(sammenlign med originalfotoet side 9)
Realdania er kendt for at yde støtte til bevaring af kulturarven, men det er faktum, at de bruger
flere penge på stort anlagte projekter– det man kalder prestigeprojekter. I fondsmiljøet hedder
det sig, at Realdania “gerne vil have mursten for pengene”. Det har medført flere eksempler i
det danske kulturlandskab på meget store, dyre og ofte invasive byggeprojekter. BLOX i
Københavns havn er et eksempel på sådan et prestigeprojekt, hvor man kan se, at Realdania
har været her i form af et fysisk aftryk. Projektet i Nyborg er et tilsvarende projekt. Med
reference til BLOX må man vogte sig at for ikke at ende i en situation, hvor BLOX-fadæsen
gentager sig. Direktøren for Realdania var i 2018, da BLOX blev indviet, ude at sige, at det var
et andet Realdania, der byggede BLOX, og at man ikke ville have gjort det i dag
4
. På det
tidspunkt havde huset været mindre end ti år undervejs. Denne ikke-nødvendige bygning ligger
nu side side om side med byens kostelige, historiske bygninger. Det er en gave, som man
burde have takket nej til. De borgerprotester, der dengang opstod, blev afvist på samme måde,
som man affejer protester og nævnsafgørelsen i tilfældet Nyborg Slot. Man bedyrer, at alt er i
skønneste orden, at projektet er nænsomt, ikke ødelægger noget, og man lover vækst i
4
https://politiken.dk/kultur/arkitektur/art6474412/Realdania-Vi-havde-ikke-bygget-Blox-i-dag
Side 12 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0013.png
HØRINGSSVAR
turisme, flere arbejdspladser og en positionering af Nyborg på verdensarvslisten, selvom det
længe har været kendt, at UNESCO-drømmen er skudt til hjørne.
Tænk hvis man bliver ramt af samme klarsyn nogle år efter, at man har været medvirkende til
at ødelægge Nyborg Slot.
Vi ved, at Nyborg ikke kommer på verdensarvslisten. Vi ved også, at projektet ikke er
nænsomt. Mon det bliver den turistsucces, man regner med, hvis det altså bliver en realitet?
Der er flere lignende eksempler. Realdanias engagement i Nørre Vorupør, et historisk fiskerleje
på Danmarks smukke vestkyst, medførte også en gave af beton, fordi Realdania ville lave et
havbad midt i naturen, så folk bedre kunne opleve stranden. De lokale fiskere, der kendte
området, sagde med det samme, at en stor swimmingpool på stranden støbt i beton ville fyge
til i sand. Det planlagte betonanlæg blev alligevel opført og allerede i første sæson fik fiskerne
ret: Anlægget bliver ved hvert stormvejr fyldt af sand, som vedvarende må pumpes op. Den
strand, som Realdania gerne ville vise frem, ligner som konsekvens af det oppumpede sand en
grusgrav med høje bunker af ulovligt oplagt sand fra havbadet.
Dette er blot to eksempler på, at man skal være agtpågivende, således at en gavmild
drømmegave ikke ender som et sandt mareridt. Lad ikke Nyborg Slot lide samme skæbne.
Direktøren Jesper Hermansen
Frem til 1. januar 2016 var de myndigheder, der i dag er sammenlagt i Slots- og Kulturstyrelsen
adskilt i to separate styrelser.
‘Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme’ under
Finansministeriet varetog på den ene side det økonomiske ejeransvar for Nyborg Slot, mens
‘Kulturstyrelsen’ under Kulturministeriet på den anden side var rigets øverste antikvariske
myndighed og havde tilsynet med bl.a. den fredede fortidsarv. De to styrelser holdt hinanden i
skak. Men sammenlægningen punkterede den interne kritiske stillingtagen myndighederne
imellem, og den sammenlagte styrelse tillod ultimativt projektet.
Følger vi direktøren for Kulturstyrelsen, Jesper Hermansens dokumenter, kan vi se, at
Kulturstyrelsen som fredningsmyndighed var dybt bekymret over slotsprojektets indgribende
karakter, men efter at de to styrelser i 2016 blev lagt sammen til Slots- og Kulturstyrelsen med
direktør Jesper Hermansen i spidsen, fik piben gradvis en anden lyd. Jesper Hermansen var
oprindelig udtalt modstander af projektets brud på fredningsbestemmelserne, men som
Side 13 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0014.png
HØRINGSSVAR
direktør for den sammenlagte styrelse endte han med at stå fadder til danmarkshistoriens
mest kontroversielle kulturpolitiske beslutning.
Slots- og Kulturstyrelsen har under Jesper Hermansens ledelse føjet donorernes ønsker om at
sætte fysisk aftryk, sagsbehandlet sig selv og ikke utvetydigt overholdt egne regler til
imødegåelse af myndighedsinhabilitet.
Lad os give ordet til Jesper Hermansen i 2015, sådan som han og hans embedsværk i
Kulturstyrelsen så på sagen forud for et møde med direktørerne for Realdania, A.P. Møller
Fonden og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE). Han gik til mødet med følgende
talepapir (bilag E):
“Det er grundlæggende Kulturstyrelsens opfattelse, at SLKE, fonde og museum ønsker at
strække rammerne videst muligt uden den nødvendige anerkendelse af de alsidige
kulturhistoriske værdier på stedet. Vi er bekymrede for, at der ikke kommer et projekt, der vil
kunne accepteres at Kulturstyrelsen, og at vi vil stå i en vanskelig situation, hvis der der bliver
[behov] for at Kulturstyrelsen må nedlægge veto og ikke give den nødvendige [dispensation]
….”
Hermansens talepapir fortsætter:
“de ikke-bygningsfredede militære bygninger fra 1800-tallet, der i dag udgør en nordlænge og
sydlænge, kan fjernes, hvis det kan dokumenteres, at bygherres behov ikke kan løses uden at
fjerne dem [...]. Fondene ønsker ikke at bevare militærbygningerne, og der er derfor ikke givet
mulighed for at genbruge militærbygningerne med det aktuelle program, så vi får vi reelt aldrig
belyst om de kunne indgå i løsningen. Det er ikke Kulturstyrelsens ønske, at
militærbygningerne fjernes.!”
og
“At Krudttårnet måske kan bearbejdes/forhøjes såfremt et genialt projekt formår at sikre og
udbygge bevaringsværdierne. Det er ikke Kulturstyrelsens ønske, at tårnet forhøjes.” (bilag E)
Kulturstyrelsen var ikke indstillet på en nedrivning af de gule militærbygninger og ønskede
heller ikke en ændring af tårnet, som det var tiltænkt i det endelige projekt.
Kultur & Arv fremhæver direktørens bekymringer fra 2015 fordi, Slots- og Kulturstyrelsen få år
senere endte i akkurat den situation, som Jesper Hermansen frygtede, da han kun var direktør
Side 14 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0015.png
HØRINGSSVAR
for fredningsmyndighederne og ikke også bygherre: nemlig at man kunne få svært ved at
afvise projektet, hvis det kom for langt frem i sin proces, og det skulle vise sig
ikke
at kunne
gennemføres inden for lovens rammer.
Endelig siger papiret (bilag E): “Det er bygherren SLKE [Styrelsen for Slotte– og
Kulturejendomme], der har et ønske om at bygge på voldstedet – ikke Kulturstyrelsen. Det er
bygherres opgave at sandsynliggøre, at det kan lade sig gøre inden for rammerne af
museumsloven og bygningsfredningsloven“
og
“Parterne skal til stadighed gøres opmærksomme på, at det er [Kulturstyrelsen] som i sidste
ende skal myndighedsbehandle og godkende et projekt. Et forslag vil ikke nødvendigvis kunne
realiseres fuldt ud, hvis Kulturstyrelsens betingelser ikke er opfyldt.” Det har altså hele tiden
været kendt, at man kunne ende med ikke at få realiseret hele det ønskede projekt.
Hermansens talepapir fortsætter: “Det primære byggefelt kan kun udnyttes ved skånsom
pilotering og nødvendige hensyn til ruinerne under jorden”
Det viste sig, at det ikke kunne lade sig gøre at lave en skånsom pilotering, og det vidste Slots-
og Kulturstyrelsen godt, da de i 2019 alligevel gav sig selv dispensation fra museumsloven til
at gennemføre byggeriet.
I dispensationen, som blev omstødt af Miljø- og Fødevareklagenævnet i december 2020 ,
fremgår det, at Slots- og Kulturstyrelsen tillader sig selv at overskride den oprindeligt fastlagte
sikkerhedsafstand til ruiner i undergrunden flere steder og ultimativt medfører det, at man er
nødt til at fjerne to store stykker (1m x 1m) af Christian III's murværk under jorden for at få
plads til piloteringen. Dette er alt andet end skånsomt og ikke indenfor rammerne af loven.
Derfor blev dispensationen omstødt.
Når fortalere for projektet i medierne fremfører, at projektet ikke ødelægger noget, har de uret
og taler formentlig mod bedre vidende. Med disse linier af det aktuelle høringssvar er
politikere, beslutningstagere, embedsværk og offentligheden nu gjort bekendt med et
uomtvisteligt faktum ved det planlagte Nyborg Slot-projekt: fredningsmyndighederne ønskede
ikke et så indgribende projekt, som de alligevel endte med at give tilladelse til, og de havde
allerede inden styrelserne i 2016 blev slået sammen forudset, at man kunne ende i en penibel
situation, hvor projektet ikke ville kunne godkendes. Risikoen var kendt, men man forberedte
ingen plan B. Når man læser dispensationen er det tydeligt, at en gennemførelse af projektet
Side 15 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0016.png
HØRINGSSVAR
er lig med ødelæggelser af fortidsmindet. Hvis man vælger at gennemføre projektet ved særlig
lovgivning af den ene eller anden art, vil de ansvarlige politikere have foretaget en parti- og
værdipolitisk blåstempling af ødelæggelsen af vor fælles, nationale arv. A.P. Møller Fonden og
foreningen Realdania vil som projektets mæcener også bære deres del af ansvaret.
Ødelæggelser skulle først undgås for enhver pris – men endte med at blive tilladt
Kultur & Arv gør opmærksom på, at ovenstående forløb også til fulde afspejles i sagsakterne,
hvis man stiller skarpt på den sagsbehandler, der i 2019 endte med at give dispensation til
projektet. Arkæologen “MRL” havde en nøglerolle i sagsbehandlingen efter museumsloven og
arbejdede påviseligt ud fra det princip, at en dispensation kun kunne gives, hvis man ikke kom
i kontakt med, fjernede eller gennembrød fortidslevn i jorden. Det skriver hun til bygherre delen
af Slots- og Kulturstyrelsen i 2017 (bilag F ), og det fremgår også af et referat fra et møde i
Slots- og Kulturstyrelsens arkæologiske arbejdsgruppe (AAG) i efteråret 2018 (bilag G).
I maj 2017 skriver “MRL” med kendelig frustration til projektchefen: "Det sidste møde, jeg
deltog i, var 20. april. På dette møde fastholdt vi den tidligere udstukne kurs mod en løsning,
der af hensyn til Museumsloven og fortidsmindet hverken beskadiger, gennembryder eller
fjerner ruiner og/eller andre faste konstruktioner, hvilket er helt normale vilkår for
dispensationer. Det var mit indtryk fra mødet, at bygherre og rådgiver ville arbejde videre på
grundlag af denne præmis.” (bilag F)
Da hun i september 2018 orienterede den arkæologiske arbejdsgruppe, der har fulgt
udgravningerne på slotsbanken, førte arbejdsgruppen følgende til referat:
“MR gennemgik status for det igangværende projekt, Nyborg Slot, Levende Kulturarv. Projektet
vil påvirke fortidsmindet mht. terrænregulering, rekonstruktion og nybyggeri bl.a. med
pilotering og kræver derfor dispensation fra Museumsloven. Udgangspunktet er, at man ikke
må fjerne eller gennembryde konstruktioner (kulturlag mv. vil kunne fjernes efter arkæologisk
registrering). Forud for projektet er foretaget arkæologiske undersøgelser af jordarbejder, som
udover at kunne kortlægge tilstedeværelsen af ruiner og kulturhistoriske anlæg har kunnet
medvirke til bevaring af diverse faser af slottets historie. Der resterer ganske få arkæologiske
undersøgelser, som formentlig vil foregå som overvågning. Der er stor offentlig interesse, som
bl.a. er mundet ud i en række aktindsigter. MR viste detailplaner af, hvorledes piloteringen
respekterer de gamle ruiner under jorden. Udgangspunktet er: at man ikke må fjerne noget og
Side 16 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0017.png
HØRINGSSVAR
ikke må gennembryde noget. Hermed er AAG informeret igen om status Nyborg sagen. AAG
bliver hørt om selve afgørelsen.” (bilag G)
Af sidste citat kan udledes, at det var meningen, at piloteringen skulle
“respektere de gamle
ruiner under jorden”
. Slots- og Kulturstyrelsens udgangspunkt for sagsbehandlingen var:
“at
man ikke må fjerne noget og ikke må gennembryde noget”.
Det kunne man ikke leve op til, og
her burde styrelsen af egen drift have ændret eller skrinlagt projektet. I stedet lod man som
ingenting, og tillod i den endelige afgørelse det stik modsatte.
Referatet anfører, at den arkæologiske arbejdsgruppe “bliver hørt om selve afgørelsen.” Dette
er aldrig sket. Afgørelsen har ikke været forelagt arkæologisk arbejdsgruppe (AAG), til trods
for at direktør Jesper Hermansen i bl.a. Weekendavisen har hævdet det (bilag H). Høring af
AAG om selve afgørelsen er en klar forudsætning for, at styrelsen må sagsbehandle sig selv.
AAG blev ikke hørt om selve afgørelsen.
Hvad har fået en arkæologisk sagsbehandler, der hele tiden har arbejdet ud fra at man
“af
hensyn til Museumsloven og fortidsmindet hverken beskadiger, gennembryder eller fjerner
ruiner og/eller andre faste konstruktioner, hvilket er helt normale vilkår for dispensationer”
til at
tillade akkurat dette? Når man
“ikke må fjerne noget, og man ikke må gennembryde noget”
,
hvordan går det så til, at det netop er blevet tilladt.
En arkæolog, der administrerer efter gældende regler og praksis, ændrer næppe i 11. time af
egen drift administrationspraksis for en hel myndighed.
Eksemplet viser akkurat dét, der hele tiden har været frygtet, nemlig at projektet ville blive
gennemført uanset, om det kunne rummes indenfor de givne regler, og at det ikke var reelt
tænkeligt, at det skulle være anderledes. Myndighedssagsbehandlingen var proforma.
Problematisering af projektet
Hvad er det så for et “bygge- og formidlingsprojekt", som ministeren ønsker at gennemføre for
enhver pris? Man har nok håbet, at det kunne lade sig gøre at gennemføre det store
‘slotsprojekt’ uden skade på fortidsmindet. Det er det løfte, der har været givet fra starten, men
det var ikke muligt, og i stedet for at stoppe eller omtænke projektet, er man gået videre med
en løsning, der er voldsom, ødelæggende og irreversibel. Det, der ville skulle opføres, kan
aldrig rulles tilbage. Det er utopisk at tro, at et projekt i 350 mio. kroners klassen, som
indeholder så overvældende mængder beton, nogensinde vil kunne fjernes igen. Det planlagte
Side 17 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0018.png
HØRINGSSVAR
fundament indeholder 120 nedborede og støbte pæle i beton og jern med en diameter på op til
60 cm, som gennemborer fortidsmindets undergrund på kryds og tværs, og samtidig kommer i
kontakt med ruiner under jorden og kræver fjernelse af murværk fra renæssancen. Det er ikke
nænsomt, skånsomt eller respektfuldt, og det overskrider langt den eksisterende
fredningslovgivnings rammer. Vi må værne om vore fortidsminder og ikke ændre i
museumsloven for at muliggøre irreversible ændringer, store som små. Den nuværende
museumslov tillader ikke denne form for forandringer, og det er vigtigt, at loven i sin reviderede
form heller ikke kommer til at tillade det.
Nyborg behøver ikke ny, retlinet arkitektur for at blive forstået. Stedet taler for sig selv
Nyborg Slot ligger i et enestående, dansk købstadsmiljø omkranset af fine jordvolde og
vandfyldte grave. Slottet er centrum i et i dansk sammenhæng fuldstændigt enestående
kulturmiljø. Nyborg Slot stammer fra sidste halvdel af 1100-tallet. Det blev opført som en
kongeborg for Kong Valdemar II, og helt op til nyere tid har slottet været i brug og Nyborg Slot
og by afspejler på den måde Danmarks udvikling fra feudalsamfund til demokrati. Navnlig i
middelalderen og renæssancen blev slottet udvidet og forstærket. Under Svenskekrigene i
1600-tallet blev slottet så hårdt beskadiget, at man opgav at bruge det til kongelig beboelse.
Under enevælden blev voldene omkring Nyborg udbygget og forstærket, således at Nyborg i
dag har høje grønne volde, der kan måle sig med Kastellets og Fredericias berømte
fæstningsvolde. Det er unikt. Nyborg er desværre en overset fæstningsby midt i Danmark, og
det er forståeligt, at man i Nyborg ønsker at øge kendskabet til byen, og at man gerne vil have
mere turisme. Fortællingen om Nyborg er en fortælling om hele det danske samfunds
udvikling. Den begrænser sig ikke til en bestemt periode eller epoke, tværtimod rummer byens
voldomkransede gader næsten 800 års historie om det danske samfund.
Kultur & Arv finder, at man med Slotsprojektet har fokuseret for snævert og tendentiøst, idet
man har besluttet sig for at fokusere fortrinsvis på een periode: nemlig middelalderen. Man
har ydermere besluttet sig for at bygge for at formidle, og nedrive det, der ikke stemmer
overens med den periodefortælling, man ønsker at formidle om Nyborg Slot. Man gør sig til
dommer over historien, når man fjerner det, der ikke interesserer en. Det er en beklagelig og
meget mærkelig praksis.
Side 18 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0019.png
HØRINGSSVAR
Formålet har siden første fælles visionspapir været at løfte byen som turistmagnet med en
placering på UNESCOs verdensarvsliste. Det har fra starten været ambitionen, at Nyborg med
det gennemførte slotsprojekt skulle optages på den celebre liste. (bilag I).
Nyborg Slot ejes af Staten og administreres som bygning af Slots- og Kulturstyrelsen, der både
varetager ejerforholdet og er bygherre ved
anlægsarbejder og vedligehold. Slots- og
Kulturstyrelsen er samtidig fredningsmyndighed med ansvar for at overholde den gældende,
restriktive lovgivning på fortidsmindeområdet. Det vil sige, at når Slots- og Kulturstyrelsen
ønsker at lave ændringer i det fortidsminde, som Slots- og Kulturstyrelsen varetager, så skal
Slots- og Kulturstyrelsen spørge sig selv om lov. Uanset hvordan man vender og drejer det, kan
en myndighed ikke sagsbehandle sig selv, uden at der opstår myndighedsinhabilitet. Slots- og
Kulturstyrelsen har som tidligere nævnt forsøgt at nedfælde konkrete regler for, hvordan dette
alligevel kan gå an, men har i tilfældet Nyborg Slot heller ikke fulgt disse retningslinier til punkt
og prikke. Der var ingen tvivl om, at tilladelsen ville blive givet, og det vidner blandt andet
projektets stort anlagte offentliggørelse i november 2017 om. Her fremlagde man en klar
tidsplan, der blandt andet viste, at det ceremonielle spadestik skulle gennemføres i juni 2018,
og man udbød opgaven med at styre byggeriets opførelse efter EU's regler om licitation med
begyndelse i august 2018 (bilag J, K). Der var altså ingen tvivl om, at man forventede at de
fornødne tilladelser og dispensationer ville være på plads. Det var blot en formsag, idet Slots-
og Kulturstyrelsen var både bygherre og dispensationsmyndighed.
Det har flere gange været anført, at der er tale om et gennemarbejdet projekt, der har været 10
år undervejs, men reelt set har offentligheden kun haft kendskab til projektet siden november
2017. Projektet var stadig under bearbejdning, da protesterne i offentligheden begyndte at
tegne sig i foråret 2018. Tilladelse efter bygningsfredningsloven og dispensation fra
museumsloven blev først givet i juni 2019. Herpå fulgte en klagesag, hvor fire klageberettigede
foreninger indbragte Slots- og Kulturstyrelsens dispensationsafgørelse for Miljø- og
Fødevareklagenævnet. I december 2020 ændrede Miljø- og Fødevareklagenævnet Slots- og
Kulturstyrelsens dispensation til et afslag.
Projektet har været drøftet siden 2012, men blev først præsenteret for offentligheden i
november 2017. Kultur & Arv anfører, at det ikke giver mening at tale om sagen, som om at
Side 19 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0020.png
HØRINGSSVAR
projektet har ligget klart længe, eftersom det siden 2017 er blevet ændret flere gange, og
stadig var under projektering, da de første klager blev indsendt i 2018.
På dette tidspunkt havde man allerede nedrevet to fine gule militære bygninger, som var en del
af den samlede fortidsmindefredning, og hvoraf den ene bygning ikke lå i vejen for det projekt,
man havde besluttet sig for. Det er muligt, at projektet nødvendiggjorde nedrivning af den ene
bygning, men den anden kunne og burde have været bevaret for eftertiden. Slots- og
Kulturstyrelsen har netop fredet militært funktionsbyggeri fra samme epoke på Nyholm i
København med følgende begrundelse, som også kunne have fundet anvendelse i Nyborg, hvis
man vel at mærke ikke havde haft en anden agenda: “Der er ingen tvivl om, at Nyholm udgør
en enestående del af vores fælles kulturarv. Stedet er én stor historiebog med bygninger, der
spænder over tre århundreder,
som tilsammen [...] viser udviklingen inden for Danmarks
forsvar og dansk teknologihistorie og søfart. [...] Bygningerne og deres omgivelser indgår
derfor i den samlede forståelse af området.
De bygninger, der fredes nu, rummer sammen med omgivelserne et enestående potentiale til
at bidrage til en byudvikling, hvor alle bygningerne vil kunne rumme nyt liv og nye formål, og
nye lag kan i fremtiden forsigtigt lægges ovenpå, så den vigtige historie om Danmarks forsvar
lever videre i en ny sammenhæng til gavn for alle
.” (bilag N).
I stedet skriver Slots- og Kulturstyrelsen teknokratisk i en redegørelse fra januar 2021(præcis
et år før Nyholm) om Nyborg til kulturministeren: “
Østfyns Museer anvendte frem til 2016 to nyere
ikke-fredede gule bygninger på Slotsholmen til cafe, billetsalg, toilet og kontorer. Disse bygninger blev
nedrevet i vinteren 2017 for at muliggøre, at der kunne laves arkæologiske undersøgelser under den
nordlige gule bygning, som lå samme sted som den kommende udstillingsfløj ønskedes opført.
Den
sydlige gule bygning lå uden for byggefeltet, men skulle ikke indgå i det samlede projekt og blev
derfor nedrevet
[...]
”
(Kultur & Arvs fremhævning)
En fortidsmindefredet bygning, der ikke lå i vejen for noget skulle nedrives! Så lidt hensyn
udviste man i Nyborg, og hvor er der langt
fra
denne fremgangsmåde til Slots- og
Kulturstyrelsens almindelige praksis. Men som vist i forrige afsnit, var det heller ikke med
direktørens og fredningsmyndighedens gode vilje. Det var fondene , der ville det.
Hvis man havde ønsket at fortælle hele Nyborgs historie fra 1100-tallet til i dag, så havde man
respekteret fortidsmindefredningen og bibeholdt begge de to gule længer. Ved at nedrive dem
begge har man udvisket de sidste tegn på en væsentlig del af Nyborgs historie som
Side 20 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0021.png
HØRINGSSVAR
fæstningsby og hjemsted for den militære garnison. De gule bygninger repræsenterer Nyborgs
periode som fæstningsby fra Frederik II og frem til 1913, hvor militæret forlod Nyborg. Man har
fjernet de sidste vidnesbyrd om den periode, der løber fra enevældens indførelse over
grundloven og kvinders valgret frem til året før første verdenskrig. Det er en 253-årig periode,
der udgør over en tredjedel af slottets samlede historie! Det er og bliver et uheldigt historiesyn,
at man i sin iver for at formidle een tidsperiode eller een fortælling, fuldkommen udraderer
væsentlige og smukke bygningsværker, som er omfattet af fortidsmindefredningen.
Desværre var disse nedrivninger iværksat inden, at bevaringsforeninger i Danmark blev klar
over, hvad der var fat. Ellers havde en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet formentlig
standset
hele
projektet
meget tidligere. Dengang var der ikke bevågenhed, og
nedrivningstilladelsen blev meddelt af Slots- og Kulturstyrelsen og effektueret.
Billedtekst
De fortidsmindefredede gule militære bygninger bliver jævnet ned.
Side 21 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0022.png
HØRINGSSVAR
Præsentation af to alternativer til det efterspurgte formidlingscenter (Slotsprojektet), som
ikke har været i spil
museumsloven
Der eksisterer i dag to oplagte muligheder til placering af et formidlingscenter tæt på slottet
og begge muligheder dækker behovet for de ønskede ca. 2.000 kvadratmeter. Ingen af disse
placeringer har været overvejet tidligere, hvilket kan undre, eftersom begge er naboer til slottet,
og
ligger
på
placeringer,
der
ikke
er
omfattet
af
museumslovens
restriktive
forbudsbestemmelse.
og som kan gennemføres uden, at der skal dispenseres fra
Billedtekst
Illustrationen viser alternative placeringer til formidlingsfaciliteter:
1) egnet, ryddet 4.000 m2 byggefelt lige ved siden af Kongefløjen markeret med blåt, og 2)
eksisterende politigård markeret med grønt og fremgår af både det store billede og det indsatte
billede fra modsat vinkel.
Nyborgs gamle politigård overfor slottet (ting- og arresthuset)
Det ene alternativ er at genanvende byens gamle politistation, som ligger lige overfor slottet.
-
-
ca. 80 meter over for slottet på modsatte søbred.
Rummer mere end de 2.000 kvadratmeter, som man ønsker at bygge.
Side 22 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0023.png
HØRINGSSVAR
-
-
-
-
-Har mageløs udsigt til hovedattraktionen Nyborg Slot.
Ejet af Nyborg Kommune siden 2016.
Allerede stillet til rådighed for museet.
Velegnet og præsentabelt klassicistisk byggeri fra 1920
En løsning med indretning af politigårdens eksisterende bygninger vil kunne etableres både
nænsomt og billigt, og vil ikke kræve dispensation fra museumsloven.
Stor og ryddet, ikke-fredet byggegrund lige ved siden af slottet
Den anden løsning er at anvende en frilagt grund, som Nyborg Kommune ejer lige ved siden af
slottet. Her har kommunen nedrevet en villa og etableret parkeringsplads. Her kan der opføres
et formidlingscenter, som lever op til donorer og bygherres ønsker om moderne formidling og
arkitektur i særklasse.
For denne grund gør sig gældende:
-
-
-
4.0000 m2 ryddet grund, oplagt som byggefelt
Ligger 25 meter bag Kongefløjen, ved den tidligere Kongens Bastion
Byggefeltet ligger i forlængelse af den fredede vold på et tidligere voldterræn, der blev
sløjfet for mere end 100 år siden.
- På grunden har der ligget et gasværk, og derfor er grunden ikke fortidsmindefredet. Man vil
kun skulle tage hensyn til fortidsmindebeskyttelseslinien på 100 meter, som stort set alle huse
i Nyborg centrum skal respektere, og hvor der allerede er praksis for dispensation.
- Her kan nænsomt opføres et raffineret nybyggeri.
Placeringen i forlængelse af den høje vold bag Kongefløjen gør at man for eksempel kunne
dække nybygningen med græs, så det kom til at ligne en del af volden og ikke konkurrerede
med slottet.
Man kunne tilpasse den nye formidlingsbygning til de eksisterende voldes fysiske fremtoning.
Placeringen giver også mulighed for at lade den “nye volds” ydre vise Nyborg Volds skiftende
udtryk og fysiske udvikling over tid. På den måde kunne man visuelt formidle, hvordan byens
forsvarsværk har set ud i middelalderen (år 1200), renæssancen (ca. år 1560) og enevældens
højbarok (ca. år 1700). Tre stadier i Nyborgs udviklingshistorie, der også markerer den
dansk-europæiske fæstningstraditions udvikling.
Kultur & Arv ser store perspektiver i en professionel udforskning af denne mulighed.
Side 23 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0024.png
HØRINGSSVAR
Billedtekst
Eksisterende byggeri markeret med grøn, ryddet byggegrund markeret med blåt.
Nyborg Slot er markeret med rødt. Det lyserøde marker fortidsmindefrednigenn, som hverken
blå eller grøn markering er omfattet af.
Fhv. kulturminister, Joy Mogensen, spurgte på et møde om Kultur & Arvs holdning til
alternative projekter, og her blev ovenstående mulighed skitseret. Ministeren viste interesse
for løsningsforslaget. Folketingets Kulturudvalg er også blevet gjort bekendt med denne
mulighed for alternativ placering under et foretræde for Kulturudvalget d. 27. januar 2020 af de
tidligere museumschefer for Rosenborg/Amalienborg og Koldinghus samt Kultur & Arvs
formand (der henvises til transskription fra foretrædet, se bilag L).
Side 24 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0025.png
HØRINGSSVAR
Billedtekst
Blå markering: Grunden Slotsgade/Dronningensvej 48-50 har et samlet areal på ca.
4.000 m2, matrikel 330a (3.052 m2) og 555b (1.028 m2)
Kultur & Arv skønner, at et formidlingscenter som ovenfor beskrevet vil kunne opføres inden
for den eksisterende økonomiske projektramme. Bygningen vil ikke være underlagt samme
krav som den planlagte nordfløj, idet den ikke vil blive opført indenfor museumslovens
fredningsområde, og derfor ikke vil komme i kontakt med resterne af det oprindelige Nyborg
Slot. Derved undgår man også sindrig og kostbar punktfundering.
En sådan formidlingsbygning vil være nænsom, ligge i umiddelbar forlængelse af Kongefløjen,
og vil ubesværet kunne passes ind i Nyborgs eksisterende købstadsmiljø, f.eks. som en
gendigtning af en del af det sløjfede voldforløb.
Det vides, at Slots- og Kulturstyrelsen i sin redegørelse til kulturministeren i januar 2021 selv
har oplyst, at projektets arealkrav til en formidlingsbygning uproblematisk kan anvises andre
steder i Nyborg end på selve slotsbanken, herunder på steder, der ikke er omfattet af
museumslovens forbudsbestemmelser: “[...] en ny museumsbygning vil principielt kunne
etableres et andet sted i Nyborg end på det fortidsmindefredede slotsanlæg og vil i så tilfælde
ikke være begrænset af museumslovens regler.” (Redegørelse fra Slots- og Kulturstyrelsen til
kulturministeren, januar 2021, bilag O, s. 3).
Kultur & Arv henstiller til lovgiverne, donorer og myndigheder, at man grundigt udforsker
mulighederne for en alternativ, nænsom placering af det ønskede formidlingsbyggeri i Nyborg.
Side 25 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0026.png
HØRINGSSVAR
Formidling
Det er vigtigt for Kultur & Arv, at man i ens iver efter at formidle historien ikke ødelægger noget
for eftertiden, ved at lave invasive forandringer.
Kultur & Arv bemærker, at i sager, hvor formidling anvendes som begrundelse for en
dispensation, må det være en ufravigelig forudsætning, at der ikke hersker nogen tvivl om
lødigheden af den formidling, der dispenseres til. Dette indebærer, at der ikke er videnskabelig
uenighed om den udlægning af historien, som man ønsker at formidle. En historieudlægning,
der skal begrunde et indgreb, må ikke være kontroversiel, men skal kunne efterprøves af en
bred fagkundskab.
Kultur & Arv foreslår, at der i sager, hvor formidling skal anvendes som begrundelse for
indgreb, indhentes en en uvildig udtalelse hos ICOMOS Danmark, og at denne indskrives i
lovteksten.
Om formidling som løftestang for projektet om Nyborg Slot.
I følge det fælles visionspapir for Nyborg Slot fra 2012 (bilag I) er projektet blevet til på
baggrund af nedennævnte vision:
“At genskabe forståelsen af Nyborg Slot og by som Danmarks middelalders hovedstad og
bringe stedets unikke kulturarv i spil.
- som attraktivt kulturmiljø og vækstmulighed i forhold til erhverv, turisme og bosætning på
både lokalt, regionalt og nationalt plan
- som verdenskulturarv. ”
og tillige at: “Sikre at slot og by får en central plads i historien“.
Et slot og en by kan have en central plads i historien. Det er ikke nået, man får på efterbevilling.
Hvis årsagen til at gennemføre slotsprojektet er at genskabe “forståelsen af Nyborg som
Danmarks middelalders hovedstad” kræver det, at det er hinsides enhver tvivl, at Nyborg også
på det tidspunkt har været alment anerkendt som Danmarks hovedstad. Kultur & Arv vil
anbefale, at denne præmis undersøges grundigt, inden man påbegynder et så omfattende
irreversibelt byggeprojekt til formidling.
Side 26 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0027.png
HØRINGSSVAR
Proportionalitet mellem indgreb og det udbytte, man ønsker at opnå af formidlingen
Kgl. bygningsinspektør Jens Bertelsen redegør i 2014 for, at årsagen til Nyborg-projektets
voldsomme skala skal findes i et ønske fra Østfyns Museer om at få 3.000 kvadratmeter, idet
man argumenterede for, at man bedre kunne tiltrække udenlandske arkitekter på denne måde.
Man endte med 2.000 kvadratmeter.
“Østfyns Museer havde ved starten af forundersøgelserne et ønske om et nybyggeri på 3000
kvm, mens forundersøgelserne viste at det kun var muligt at bygge 1600 kvm. [,,,] Dialogen med
Kulturstyrelsen var ikke nem, men der blev etableret en skrøbelig borgfred med et nybyggeri
svarende til det beskrevne i fondsansøgningerne. I forbindelse med de nye forundersøgelser her
i 2014 melder spørgsmålet sig helt naturligt om en ny Nordfløj nu også er nok til at skabe et slot
og samtidig er nok til at internationalt anerkendte arkitekter vil finde det interessant at
konkurrere om.Ville både en Sydfløj og en Nordfløj give bedre mening og kunne den ønskede
indramning af Borggården blive til bygninger med flere kvm, så det samlede areal ville nærme
sig de oprindeligt ønskede 3000 kvm.
” (bilag M)
Om nødvendigehden af historisk utvetydighed , når dispensation begrundes i formidling
ICOMOS er den danske nationalkomite af Infernal Committee on Monuments and Sites, der
rådgiver UNESCO i spørgsmål om verdensarv. Slots- og Kulturstyrelsen hører altid ICOMOS,
når man overvejer objekter til Verdensarvslisten. Kulturministeriet tillægger ICOMOS autoritet
ved at lade komitéen være en af de entiteter, der ifølge den nye lov skal have mulighed for at
udpege kandidatemner til listen over særligt sagkyndige i den nye kulturarvsafdeling af Miljø-
og Fødevareklagenævnet.
I tilfældet Nyborg Slot har Slots- og Kulturstyrelsen dog forholdt sig mere kritisk overfor
ICOMOS end normalt. Styrelsen har stillet spørgsmålstegn ved ICOMOS’ ekspertise og sendt
ICOMOS’ vurderinger til “faktatjek” hos ansøgeren, der er Østfyns Museer.
Det er en uortodoks fremgangsmåde, som skyldes, at det er en ubelejlig sandhed for Slots- og
Kulturstyrelsen, at UNESCO’s rådgivende organ ad to omgange har vendt tommelfingeren
nedad for Nyborgs muligheder som objekt på verdensarvslisten. Dokumenterne er udtalelser
fra ICOMOS, der rådgiver kulturministeren og Slots- og Kulturstyrelsen. Sidstnævnte har
rekvireret og betalt for de faglige udtalelser.
Side 27 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0028.png
HØRINGSSVAR
ICOMOS Danmark skriver helt konkret ad to omgange:
2018: “
Der er pt. planlagt et storstilet projekt på Nyborg Slot. Dels skal Slottet istandsættes,
dels skal der opføres en moderne formidlingsbygning og Vagttårnet skal påbygges med en
overbygning, der kobles sammen med formidlingsfløjen. Dette ambitiøse indgreb vil – til trods
for ord som ”tiltrængt”, ”sikre for eftertiden”, ”au- tentisk”, ”minimale indgreb”, ”respekt for
omgivelserne”, ”hensyn til det gamle” – være et markant indgreb i det fortidsmindefredede
anlæg
I forhold til vurdering af beskyttelse, er der en kraftig uoverensstemmelse mellem at have så
storstilede am- bitioner for nybyggeri på stedet og samtidig søge optagelse på Tentativlisten.”
2019:
“
Det er ICOMOS Danmarks indstilling, at ”Kongebyen Nyborg – Parlamentsby og
Residensstad” i Verdens- arvssammenhæng repræsenterer 'mere af det som allerede er sikret'
på listen. Der er allerede indskrevet em- ner der vedrører demokrati og tidlig statsdannelse. Der
er allerede indskrevet byer med historiske centre knyttet til konger, kejsere, munke, arkitekter,
trossamfund etc.
Som anført i vores bedømmelse finder vi Nyborg af stor betydning på nationalt plan, men ikke i
en forstand der berettiger til optagelse på den danske Tentativliste med potentiale som
fremtidigt objekt på Verdensarvslisten.”
Hermed er der definitivt sat en stopper for Nyborg Slots ambition om at komme på UNESCOs
verdensarvliste.
Tidslinie for ICOMOS-vurderinger
1. maj 2018: ICOMOS’ første negative vurdering af Nyborg ansøgning sendes til Slots- og
Kulturstyrelsen
29. juni 2018: Slots- og Kulturstyrelsen sender afslaget videre til Nyborg (med en åbning i form
af styrelsens egen melding om, at man kan bearbejde ansøgningen og prøve igen)
Side 28 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0029.png
HØRINGSSVAR
2. juli 2018: I en pressemeddelelse melder Nyborg Kommune og Østfyns Museer ud, at man
aldrig har været tættere på at komme på listen og nu har fået “
Slots- og Kulturstyrelsens
anerkendelse af, at Nyborg Slot og by nu er en værdig kandidat
."
12. februar 2019: Slots- og Kulturstyrelsen fremsender Nyborgs reviderede ansøgning til
ICOMOS
29. april 2019: ICOMOS er på inspektion i Nyborg.
12. juni 2019: ICOMOS svarer Slots- og Kulturstyrelsen og meddeler påny afslag på Nyborgs
ansøgning.
ICOMOS’ udtalelser tilbageviser meget substantielle dele af Slots- og Kulturstyrelsens
fortælling om Nyborg bys og Nyborg Slots betydning og rolle i Danmarkshistorien.
Udtalelserne er kildeunderbygget og taler et for fagområdet klart sprog. Desuden udtrykker de
sig også kritisk, hvad angår nybyggeriet.
I første omgang har ICOMOS taget stilling til udlægningen: “Nyborg Slot og by - Parlamentsby
og Reformationshovedstad". Næste gang hed det: “Kongebyen Nyborg - Parlamentsby og
residensstad”.
Kultur & Arv vedlægger begge ICOMOS’ udtalelser, der problematiserer ansøgningernes
historiske udlægning (bilag U).
Hvis man vil basere et helt projekt på formidling, så må man være 100 procent sikker på, at
den historie, man vil formidle, holder vand, og at den ikke kan formidles ligeså godt uden at
ødelægge noget. Hvis man vil gribe voldsomt ind i et fortidsminde og reelt indføre en helt ny
forvaltningspraksis for fortidsminder, skal det være fordi, det er strengt nødvendigt og fordi
der ikke findes alternative løsninger. Slots- og Kulturstyrelsen var i 2018 og 2019 påviseligt
vidende om, at der i de højeste faglige kredse var uenighed om udlægning af kongerigets
historie og Nyborgs rolle deri, som styrelsen lægger til grund for sit eget projekt.
Styrelsen har trods ICOMOS' vedvarende, faglige tilbagemelding fastholdt den bærende
historiefortælling.
Side 29 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0030.png
HØRINGSSVAR
Kulturstyrelsens folk var heller ikke enige i den historiske udlægning
Samme tvivlende tilgang som hos ICOMOS spores i kommentarererne hos de historisk og
ærkologisk
kyndige
medarbejdere
i
Kulturstyrelsen
under
udarbejdelsen
af
konkurrenceprogrammet til arkitektkonkurrencen i 2014.
I en skrivelse med kommentarer til programmet af 12. november 2014 (bilag P) præsenterer
Kulturstyrelsen kommentarer både hvad angår løsninger, byggefelter, projektfastsættelse og
den historiske udlægning.
Fra kommentarerne til konkurrenceprogrammet citeres:
“Kommentarer i øvrigt
Danmarks middelalderlige hovedstad! – det var et rejsekongedømme. Vi havde
ingen entydig hovedstad i middelalderen (s. 1 og 5...)
Oprindelige borgstruktur – hvilken af faserne??? – Den tidlige/højmiddelalderlige
er vel den eneste oprindelse, men programmet er mere optaget af Danehof-tiden
og senmiddelalder/renæssance (s. 5)
Torvet var turneringsplads i RENÆSSANCEN, ikke middelalderen (s. 10)
Udtrykket firefløjede struktur danner billeder om en fire bygninger – det
skal nok mere inspirere til at forstå den kvadratiske borgstruktur
Det svære vagttårn skrives ind i 1200-tallet, men kommer først senere (20)
[...]
Kort side 27 er tendenciøst og ahistorisk. Mangler militærbygninger. De er en del af det
fredede fortidsminder og skal behandles efter museumsloven, hvis de rives ned. Fejl i 3.
kort 1. spalte 1600-tallet
Kort side 32 øverst, hvad vil man vise, jf. side 21
[...]
Militærbygningerne..s. 39
Kan det dokumenteres af vagttårnet var en barfred? Var muligvis højere
end kongefløjen (s. 41)”
Side 30 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0031.png
HØRINGSSVAR
Yderligere om Slots- oig Kulturstyrelsense troværdighed – afviser at have deltaget i
udfærdigelsen af slotsprojektets konkurrenceprogram
Ovenfor ser vi, at Kulturtyrelsen aktivt deltog i udformningen af konkurrenceprogrammet.
Derfor kan det undre at Slots- og Kulturstyrelsen i dag nægter dette. I bemærkninger til Miljø-
og Fødevareklagenævnet bedyrer Slots- og Kulturstyrelsens Dorte Veien Christensen: “Center
for Kulturarv har deltaget i en forhåndsdialog om projektet siden 2010.
Myndighederne har
ikke formuleret konkurrenceprogrammet
, men har positivt tilkendegivet, at byggeri på
Slotsholmen var en mulighed under særlige forudsætninger. “ (Kultur & Arvs fremhævnning).
At styrelsen meget konkret deltog i udformningen af konkurrenceprogrammet fremgår af
talrige bilag i sagen. Til eksempel fremhæves skrivelse fra kgl. bygningsinspektør, arkitekt
Jens Bertelsen i 2013, til bl.a. selvsamme Dorte Veien:
“vi har forsøgt at ramme en skrivetone,
der ikke afslører, at der har været mange “stemmer” undervejs”
(bilag Q). Forud vidner akterne
om, at der har fundet korrespondance sted vedrørende de historiske forudsætninger og
programmets formuleringer. Se til eksempel “Kommentarer til Konkurrenceprogram Nyborg
Slot 11.12.2014! (bilag P), herunder også bemærkningen fra Thomas Roland, der præciserer
følgende om de gule bygninger i programmet:
“[...]
at 1800-tals bygningerne på borgholmen er bevaringsværdige synes jeg bør nævnes under
bygningsfredningen og ikke fortidsmindefredningen, hvor
de jo i princippet er lige så ”fredede”
som selve slottet
!
”
. (bilag R) (Kultur & Arvs fremhævning). Også udkast til det endelige
konkurrenceprogram blev delt og drøftet med kulturarvsfolkene inkl. føromtalte Dorthe Veien
Christensen (bilag S).
Om reversiblitet
Reversibilitet har været et vejledende hensyn i bevaring af fortidsminder i mere end 50 år, da
det sikrer, at ændringer foretaget i nutiden ikke ændrer på fortidsmindets grundlæggende form
og indhold.
Det er vigtigt at bevare reversibilitet som et gennemgående krav i sagsbehandlingen af alle
ændringer på fortidsminder.
Man kan ikke sammenligne Koldinghus med Nyborg Slot
Der har ofte været draget paralleller mellem restaureringen af Koldinghus og Nyborg Slot, men
det bør holdes for øje at denne sammenligning ikke giver reel mening. Anlæggene er ganske
Side 31 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0032.png
HØRINGSSVAR
vist begge fredede fortidsminder og bygninger, og begge anlæg relaterer sig til Christian 3.
Men to væsensforskellige forhold gør sig gældende:
Nyborg Slot bestod indtil for nylig af fire sunde bygninger under tag og fag. Koldinghus henlå
efter Napoleonskrigene som udbrændt ruin i henved 150 år, før man med arkitekterne Inger og
Johannes Exner i spidsen iværksatte en omfattende restaurering, der var nødvendig for at
stabilisere og lukke de eksisterende bygningsrester, så de kunne anvendes til museum og
anden kulturel virksomhed. Man byggede ud fra det princip, at alt skulle kunne skilles ad igen
og ikke måtte ødelægge noget. Alt bevaret var udtryk for skiftende tiders behov og muligheder.
Ruinen står derfor i dag stort set urørt under det nye tag, og taget og den nye trævæg mod syd
er båret af træsøjlerne i sydfløjen, som også kan fjernes. Processen er fuldt reversibel og man
kan til enhver tid føre ruinen tilbage til situationen før Exnernes restaurering påbegyndtes i
1976.
Det restriktive reversibilitetsprincip har lige siden stillet store krav. Naturstyrelsens opførelse
af en udsigtstrappe ind i tårnruinen på Kalø Slotsruin i 2013 understreger dette. Det var et
ufravigeligt krav fra Slots- og Kulturstyrelsen, at trappen skulle kunne tages ned uden at
efterlade spor. Processen skulle være
reversibel
. Derfor blev trappen tegnet om, indtil den til
sidst var selvbærende og kun hvilede på enkelte nyere mursten, der var blevet skiftet som led i
nødvendigt vedligehold af ruinen. Det var en væsentlig forudsætning, og man vægrede sig
meget ved at give tilladelsen, da man frygtede risiko for præcedens i lignende sager. (bilag T)
I Nyborg, hvor Slots- og Kulturstyrelsen selv vil bygge, har man derimod givet sig selv tilladelse
til at forhøje det eksisterende tårn med mange meter ved at bygge direkte oven på det. Det er
ikke en reversibel proces, og det er et fuldkommen brud med egen praksis.
Slots- og
Kulturstyrelsen pakker projektet ind i behovet for formidling; fordi det utrænede øje ikke kan
se, at her har ligget en mægtig borg, må man bygge for at forklare. Med den praksis taler man
om at genopføre murforløbet, så det er til at forstå, at der er tale om en middelalderborg.
Realiteten er, at der opføres ca. 2000 kvadratmeter nybyggeri med støbt kælder,
industrikøkken, 12 toiletter og moderne kloakering midt i et fortidsminde. Byggeriet hviler på
gammelt murværk og ellers på 60 søjler af beton, der støbes i undergrunden samt 60
jernsøjler, der bores ned i mellem ruiner og fundamenter. Det vil aldrig være muligt at tilgå
disse igen, hvis man en dag skulle fortryde.
Side 32 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0033.png
HØRINGSSVAR
Om behovet for at ændre Miljø- og Fødevareklagenævnets sammensætning og
afgørelsespraksis
Kultur & Arv finder, at klagenævnet har fungeret som ønsket hidtil. Vi skal bemærke, at
Kulturministeriet ikke tidligere har anfægtet klagenævnets kompetence. Det sker først nu, hvor
klagenævnet har givet Kulturministeriets styrelse uret. Om dette er den rette baggrund for en
omkalfatring af klagenævnets sammensætning, er foreningen ikke sikker på, men vi finder, at
tilførslen af to særligt sagkyndige med forudsætninger inden for arkæologien er en brugbar
prioritering. I den henseende er det særligt vigtigt, at de udpegede sagkyndige repræsenterer
den højeste faglighed og integritet, således at disse vil kunne modstå det forventeligt høje
pres, som er forbundet med kontroversielle sager som den om Nyborg Slot o.l. Kultur & Arv er
i udgangspunktet positivt indstillet over for ønsket om at tilføre Miljø- og Fødevarenævnet en
ny kulturfaglig afdeling.
Når Kultur & Arv ikke støtter forslaget er det funderet i to forhold:
1) loven giver allerede i dag mulighed for at ad hoc beskikke sagkyndige. Det fremgår ikke af
lovteksten, at det ikke skulle gælde for den læge afdeling.
Behandlingen af en sag kan tiltrædes af yderligere sagkyndige.
2) Kultur & Arv finder, at sagen om Nyborg Slot med al tydelighed har vist, at
nævnsmedlemmer kan blive udsat for stort pres i offentligheden, hvilket ikke taler for en
reduktion af antallet af medlemmer, da der bliver færre til at “løfte ansvaret” udadtil.
Den aktuelle sag om Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af Nyborg Slot har vist, at
nævnsmedlemmer må have hår på brystet, hvis de vil træffe afgørelser, som risikerer at tale
staten eller magten ret imod. De nævnsmedlemmer, der træffer afgørelser i kontroversielle
sager må acceptere at skulle se sig selv udstillet og nærmest udskammet i medierne.
Det er ikke rimeligt, at nævnsmedlemmer skal forsvare deres afgørelse, fordi de har truffet
afgørelse i en sag ved demokratisk flertal.
Det er et blivende vilkår ved demokratiet, at flertallet bestemmer, hvilket mindretallet
accepterer.
Side 33 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0034.png
HØRINGSSVAR
Jo færre nævnsmedlemmer, der er til at træffe beslutning i kontroversielle sager, jo større
risiko er der for stormvejr. Lektien fra sagen om Nyborg Slot, hvor flere nævnsmedlemmer
måtte forsvare deres afgørelse i pressen, kunne påvirke den enkelte til at træffe en beslutning
efter ønsket om ro frem for sin overbevisning.
Herfor taler etablering af en praksis, hvor formanden udnytter sin mulighed for at udvide
nævnet med et højt antal ad hoc beskikkede sagkyndige, således at flere skuldre bærer
ansvaret. Det er der mulighed for i loven, hvad enten man forbliver ved løsningen med læge
medlemmer eller vedtager den nye ordning med en egentlig kulturarvsafdeling bebandet med
sagkyndige.
100 års afgørelsespraksis
Der henvises til, at Miljø- og Fødevareklagenævnet siden 1918 under forskellige navne, såsom
blandt andet Overfredningsnævnet, og Natur- og Miljøklagenævnet, mv. har stået urokkeligt
værn om fortidsarven og sikret den. beskyttelse, der følger af det tredobbelte lovkompleks, der
i dag rummes af bygningsfredningsloven, museumsloven (fortidsmindefredningen) og
naturbeskyttelsesloven (fortidsmindebeskyttelseslinien).
Miljø-
og
Fødevareklagenævnet
blev
en
realitet
i
forbindelse
med
ministerielle
ressortsammenlægninger pr. 1. januar 2017.
Optil 1. januar 2017, dvs. Indtil for fem år siden, blev sager i Natur- og Miljøklagenævnet
behandlet af en formand, to landsdommere plus
enten
fire sagkyndige
eller
af syv lægfolk,
mod hhv. to sagkyndige eller fire lægfolk i dag.
Når man taler om, at nævnet i dag er svækket og bør tilføres ny sagkundskab, er det vigtigt at
huske på, at både S og V m.fl. dengang stemte for at reducere antallet af medlemmer i
klagenævnet. Nu, fem år senere, vil de samme politikere have styrket klagenævnet.
Udvidet sammensætning
Klagenævnet kunne inden 1. januar 2017 i “ganske særlige tilfælde” vælge at lade både
lægfolk og sagkyndige behandle en sag, jf.. § 7 “
Formanden eller en stedfortræder for denne
kan i ganske særlige tilfælde beslutte, at en sag skal behandles af nævnet med deltagelse af
Side 34 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0035.png
HØRINGSSVAR
både et eller flere sagkyndige medlemmer, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, og de medlemmer, der er udpeget
af Folketinget og Højesteret, jf. § 5, stk. 1, nr. 2.
"
Med Miljø- og Fødevareklagenævnets oprettelse 1. januar 2017 foreligger der en ny situation.
Ikke alene markerer oprettelsen af Miljø- og Fødevareklagenævnet en sammenlægning af en
lang række områder, der ikke har med natur og miljø at gøre, men klagenævnet blev desuden
fra politisk hold kraftigt reduceret, så den enkelte sag behandles af enten to
område-sagkyndige eller fire lægfolk mod de tidligere fire sagkyndige og syv lægfolk.
Der har ikke desto mindre de sidste fem år eksisteret samme mulighed for udvidet behandling
i loven, men den formuleres anderledes. Miljø- og Fødevareklagenævnet har den dag i dag
mulighed for at indhente ekstern sagkundskab i bl.a. kulturarvs- og fredningssager, mens
inddragelsen af ekstern sagkundskab ikke længere hægtes op på, at der skal være tale om
“særlige tilfælde”. Det er i stedet op til formandens skøn, om man vil indhente yderligere
sagkundskab til behandlingen eller ej.
I lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet hedder det: § 2, stk. 2.: “
Formanden kan beslutte, at
behandlingen af en sag kræver, at nævnet tiltrædes af et eller flere yderligere sagkyndige
medlemmer, der ad hoc beskikkes. Hvis formanden beslutter dette, indstiller styrelser under
Miljø- og Fødevareministeriet et eller flere sagkyndige medlemmer med de relevante
kompetencer til beskikkelse af erhvervs- og vækstministeren.”
Reelt er der således ikke en øvre grænse for, hvor mange sagkyndige formanden kan beslutte,
at nævnet skal tiltrædes af. Formanden beslutter dette på ad hoc basis, og de sagkyndige
beskikkes af den ansvarlige minister. Der er ikke behov for at ændre på loven.
Nævnet har for vane juridisk at stadfæste Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser, hvilket Slots-
og Kulturstyrelsen gerne henviser til, når den restriktive praksis i fredningssager skal
understreges overfor borgere såvel som myndigheder.
En sjælden gang i mellem sker det dog, at nævnet underkender staten, og det er tidligere også
sket i tilfældet Nyborg Slot. Men dengang var forskellige myndigheder involveret og ingen
Side 35 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0036.png
HØRINGSSVAR
fandt det dengang nødvendigt at ændre klagenævnet, fordi statens beslutning var blevet
omstødt. Derfor bør det heller ikke ske denne gang. Man kendte risikoen.
1989 – Overfredningsnævnet nedlægger forbud mod byggeri ved Nyborg Slot
Som bilag V til nærværende skrivelse er nøgledokumenter fra en sag, der sluttede i 1989.
Sagen kommer i aktindsigt fra Slots- og Kulturstyrelsen og var i aktlisten lidt kryptisk benævnt
som en sag om dispensation til "opstilling af skurvogne”.
Den viste sig at handle om noget andet og mere væsentligt, nemlig en planlagt 80’er-tilbygning
til Nyborgs politistation (ting- og arresthus) fra 1920, der ligger lige overfor slottet i
Stendamsgade på den nordlige bred af slotssøen. Danmarks Naturfredningsforening klagede.
Byggeriet blev – trods godt 15 års forarbejde og planlægning – til sidst standset af
Overfredningsnævnet, der med henvisning til det nødvendige hensyn til Danmarks ældste
kongeborg
omstødte
dispensationen.
Overfredningsnævnet
var
Miljø-
og
Fødevareklagenævnets forgænger. Danmarks Naturfredningsforening betragtede det dengang
som en stor sejr og skrev om det i sit blad 'Natur og Miljø' under overskriften: "Godt vi har
Overfredningsnævnet".
Der er mange paralleller til den aktuelle sag om det standsede slotsprojekt.
Forskellige myndigheder vs. en og samme myndighed
Dengang var det Justitsministeriet, der ville gennemføre en større udvidelse af politistationen
lige overfor slottet. Også dengang blev to bevaringsværdige bygninger revet ned for at give
plads til udvidelsen! Ejeren af Nyborg Slot var dengang Nationalmuseet, som tegnede sig for
indædt modstand mod nybyggeriet udtrykt af rigsantikvaren (der var direktør for
Nationalmuseet) samt myndigheden Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat. Også
dengang blev man først meget sent i projektet (efter ca. 15 års projektering) klar over, hvad der
var ved at ske. Som det fremgår af dokumenterne, skrev Rigsantikvar Olaf Olsen flere breve
om emnet. Han udtrykker i to breve følgende synspunkter:
(6. januar 1989)
"Nationalmuseet, der ejer Nyborg Slot, deler ganske Skov- og Naturstyrelsens betænkeligheder
ved det projekterede nybyggeri, der med sin bastante udformning og dominerende beliggenhed
helt ud til voldgraven ville være en alt for påtrængende nabo til Danmarks eneste bevarede
Side 36 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0037.png
HØRINGSSVAR
middelalderlige kongeslot. Jeg skal der- for indtrængende henstille til fredningsnævnet at
undlade at godkende det fremsendte projekt.” RIGSANTIKVAR OLAF OLSEN
(8. februar 1989)
“... jeg må fastholde, at den nye bygning vil få en urimeligt dominerende beliggenhed i forhold til
slotsban- ken. Der vil efter min opfattelse herved ske en helt uforsvarlig forringelse af det
historiske miljø omkring det middelalderlige slot, der både af historiske, æstetiske og
topografiske årsager måtte kunne forvente at blive forskånet for en så påtrængende nabo (...).
Nyborg Slot er vor eneste bevarede middelalderlige kongebolig, og jeg kan tilføje, at både
slottets egne bygningshistoriske kvaliteter og de mange historiske bygninger med beskedne
dimensioner, som netop denne del af byen rummer, bør anspore til den yderste tilbageholdenhed
med opførelsen af bygningskomplekser, der ved deres bygningsmasse giver sig til at konkurrere
med slottet.” RIGSANTIKVAR OLAF OLSEN
Datid - 1989
Det kulturhistoriske kontor under Skov- og Naturstyrelsen, der havde ansvaret for tilsynet med
fortids- minderne, var modstander. Den ansvarlige myndighed for bygningsfredning,
Planstyrelsens bygningsfredningskontor, var ligeledes betænkelig. Ejeren af Nyborg Slot,
Nationalmuseet, var den største kritiker af nybyggeri så tæt på slottet.
Nutid - 2021
I
dag
er
de
tre
ovennævnte
instanser,
hhv.
fortidsmindemyndighed,
bygnings-
fredningsmyndighed samt ejerskab af Nyborg Slot samlet under ét i Kulturministeriet.
Kritikken er forstummet. Alting er vendt på hovedet.
I dag vil ejeren af Nyborg Slot (Kulturministeriet) gerne bygge 2.000 kvadratmeter nye lokaler
på Nyborg Slot. Tilsynet med fortidsmindefredningen (Kulturministeriet) synes, at det er er god
idé at bygge i fortidsmindefredningen, og bygningsfredningsmyndigheden (Kulturministeriet)
har heller ikke indvendinger.
Overfredningsnævnets kendelse faldt dengang ud således
(16. november 1989)
Side 37 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0038.png
HØRINGSSVAR
Overfredningsnævnet skal udtale:
Nyborg Slot er Danmarks eneste bevarede kongeborg fra middelalderen. Slottet og
slotsanlægget er velbevaret og fremtræder markant i bybilledet.
Uanset den arkitektoniske værdi af en tilbygning i overensstemmelse med det foreliggende
projekt, og selv om der ved facadeudformningen er tilstræbt harmoni med de historiske
omgivelser, findes tilbygningen at ville fremkalde en samlet kompakt bygningsmasse, som er
vanskeligt forenelig med hensyn til slottets frem-
træden i bybilledet. Hertil kommer, at tilbygningen agtes opført med en beliggenhed indtil et par
meter fra den nuværende voldgrav og til dels på et opfyldt areal, som tidligere har udgjort en del
af voldgraven. Hensynet til omgivelserne for de enestående fortidsminder på stedet, som er
genstand for beskyttelsen efter naturfredningslovens § 53, må tillægges større betydning end
hensynet til at muliggøre en varig løsning af politiets behov for lokaler i overensstemmelse med
det forståelige ønske om at samle politiets funktioner. Den påtænkte tilbygning kan derfor ikke
tillades opført. Det kan ikke føre til andet resultat, at Justitsministeriet efter erhvervelsen af
naboejendommene til ting- og arresthuset har ladet den ældre bebyggelse på disse ejendomme
nedrive i forventning om at kunne opføre tilbygningen."
Rigsantikvarens vurdering fra 1989 og Overfredningsnævnets kendelse må stadig have
gyldighed. Hverken lov, praksis eller bærende bevaringsprincipper er ændret. Tværtimod er
behovet for at værne om vores fortidsminder kun blevet større.
Slottet er i den mellemliggende periode blevet 30 år ældre, og byggeriet er i stedet for 80
meter
fra
Nyborg
slot
i
1989
og
(omfattet
af
den
meget
restriktive
fortidsmindebeskyttelseslinie), nu rykket ind på selve den fredede slotsholm (omfattet af den
meget restriktive museumslov).
Danmark har ikke fået flere middelalderborge siden 1989, og bygningsarkæologiske
undersøgelser har i mellemtiden kun øget Nyborgs status som et enestående og umisteligt
mindesmærke.
Side 38 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0039.png
HØRINGSSVAR
Hvis der er lighed for loven, så bør “Justitsministeriet" som bygherre i ovenstående ordlyd
kunne ændres til “Kulturministeriet”, “politiet" til "Østfyns Museer og/eller Kulturministeriet” og
"politistation" til "museum". Sagerne er identiske een til een.
Juridiske krumspring
I foråret 2018 ansøgte Slots- og Kulturstyrelsen via sin arkitekt om dispensation fra
fortidsmindebeskyttelseslinien for at iværksætte projektet på Nyborg Slot.
Med henvisning til afgørelsen fra 1989 klagede Kultur & Arv og Foreningen til Nyborgs
Forskønnelse over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen kunne have standset
hele projektet.
I løbet af nævnets behandling af klagen besluttede Slots- og Kulturstyrelsen, at styrelsen
havde begået en fejl, da den søgte om
dispensation. Man ville jo bygge oven i selve
fortidsmindet, ikke rundt om det. Derved var der ikke noget at klage over, og klagesagen blev
administrativt lukket i december 2018 (bilag W).
I juni 2019 kom så tilladelserne, der blev indklaget, og hvor Kultur & Arv og tre øvrige klagere
fik medhold i Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klagen (bilag X) til nævnet blev foretaget på baggrund af en faglig gennemgang foretaget af
eksperter tilknyttet Kultur & Arvs videnskabelige råd. Blandt andet to middelalderarkæologer
med særligt kendskab til Nyborg Slot havde gennemgået afgørelsen og fandt det “hævet over
enhver tvivl, at det aktuelle projekt ikke kan gennemføres uden at bryde med hidtidig praksis
og gribe ødelæggende ind i den samlede fortidsmindefredning på Nyborg Slotsholm” (bilag Y).
Kulturministeriet valgte ikke at indbringe Klagenævnets afgørelse for domstolene
Slots- og Kulturstyrelsen havde muligheden for at indbringe Miljø- og Fødevareklagenævnets
afgørelse til domstolene inden for seks måneder, hvis man var uenig. Dette valgte man ikke at
gøre, og derfor er Miljø- og Fødevareklagenævnets kendelse endelig og inappellabel. Det vil
sige, at afgørelsen står fast.
Kultur & Arv mener dog at sagen, dersom den var overgået til domstolene, ville have fået
generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen i Danmark.
Sagen omhandler en række principielle spørgsmål, der i en retssag ville vedrøre fastlæggelsen
af rammerne for og retsvirkningerne af de uskrevne regler om myndighedsinhabilitet. Der er
Side 39 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0040.png
HØRINGSSVAR
tale om en særlig kompleks sag, som har betydning for præcedens i bevaring- og
fredningssager fremadrettet.
Både spørgsmålet om inhabilitet og spørgsmålet om, hvorvidt de EUF-traktatafledte principper
om ligebehandling og gennemsigtighed er overholdt, kunne med fordel have været
gennemgået af retten.
Sagens udfald ville have haft en væsentlig, samfundsmæssig rækkevidde.
Kultur & Arv havde gerne set Slots- og Kulturstyrelsen tage striden med Miljø- og
Fødevareklagenævnet i retten, men vi havde ingen forventning om, at dette ville ske, da det
ville
have
indebåret
at
Kulturministeriets
styrelse
skulle
lægge
sag
an
mod
Erhvervsministeriets klagenævn.
Desværre fik man ikke denne mulighed. I stedet for at gå rettens vej eller acceptere, har
Kulturministeren bestilt en ny lovgivning i et forsøg på at genoplive projektet. Partiet Venstre
har flere fynske folketingsmedlemmer, der støtter venstre borgmesteren i Nyborg, der har sat
hele sin prestige ind på at få gennemført projektet. Det er klart, at man gerne har villet hjælpe
borgmesteren i et kommunalt valgår, og i lyset heraf er de mange bombastiske udmeldinger
om anlægslov, som i løbet af 2021 har genlydt især i fynske medier fra venstrepolitikere og
ikke mindst fra formanden for Folketingets Kulturudvalg Hans Chr. Schmidt, forståelige. Men
der gælder et større hensyn end det reelt partipolitiske.
Når Socialdemokratiet og Venstre nu taler åbent om en anlægslov og Venstre angiveligt vil
fremlægge et sådant forslag i Folketinget, så skal man huske på, at projektet hele tiden har
haft 50% risiko for at blive standset i et klagenævn. Det er den præmis, som projektet er sat i
gang med, og den har været kendt hele tiden. Man har vidst, at man begav sig ud på tynd is, og
at man med direktøren for Slots - og Kulturstyrelsens egne ord “strakte rammerne for
fredningslovgivningen til det yderste”. Det viste sig, at projektet ikke kunne gennemføres uden
at ødelægge det, man gerne vil formidle. Derfor blev projektet stoppet. Og derfor skal det
forblive stoppet. En anlægslov kan ikke ændre på, at det ønskede projekt er irreversibelt
ødelæggende. Den kan kun ændre på offentlighedens adgang til at klage og tilsidesætte
Side 40 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0041.png
HØRINGSSVAR
fredningslovene fuldstændig, så man har endnu mere vidtgående rammer. Politikerne har det
klare valg at vælge projektet fra.
Der findes alternative løsninger, og Kultur & Arv indgår meget gerne i dialog med politikerne
om denne løsning.
Det er en kendt sag, at Slots- og Kulturstyrelsen er inhabile i sager, hvor styrelsen
sagsbehandler sig selv. Det bærer den aktuelle sag præg af. Lovændring ændrer ikke på Slots-
og Kulturstyrelsens inhabilitet, når styrelsen sagsbehandler sig selv.
Undren over ekstraordinært kort høringsfrist lagt hen over årets travleste højtid
Det bemærkes, at lovforslaget blev sendt i høring lørdag den 18. december 2021 med frist
onsdag den 12. januar 2022, hvilket er mindre end de fire uger, som både Justitsministeriets
vejledning om kvalitet i lovgivningen foreskriver, og som også anbefales af Folketingets
Udvalg for Forretningsorden.
Det undrer os endvidere, at den kortere høringsfrist er lagt oveni årets travleste højtid med i alt
tre officielle helligdage udover Juleaften og Nytårsaften. Det giver sig selv, at det for mange
har været svært at få plads i kalenderen til at gennemgå forslaget med den grundighed, som et
så vigtigt lovforslag fortjener.
Ved ikke at give bedre tid afskærer man reelt nogle af de 102 høringsinviterede og den øvrige
offentlighed fra at deltage med bemærkninger, der kunne forventes at bidrage til
lovbehandlingen. Kultur & Arv er ikke i tvivl om, at en mere rimelig frist ville have have bidraget
til offentlighedens engagement i dette vigtige og væsentlige lovgivningsarbejde, der ultimativt
berører alle danskere.
Det undrer os, at Kulturministeriet i en så vigtig og principiel sag som ændringer af
fredningsapparat og klageinstans har valgt at fravige sædvanlig høringsfrist. Hvorfor dette
hastværk?
Side 41 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0042.png
HØRINGSSVAR
Foreningens bemærkninger udgøres in toto af nærværende samlede dokument. Herunder
fremgår enkelte specifikke bemærkninger opstillet for overskuelighedens skyld.
Specifikke bemærkninger til en ny museumslov
Kontrol med ændringer ”af underordnet betydning”
Kultur & Arv er positivt stillet overfor ændringen i § 29 e, stk. 1 der tillader ændringer "af
underordnet betydning" med det mål at skabe lettelser for både ejere af fortidsminder og den
offentlige administration.
Vi er dog bekymrede for, at der vil forekomme en bred tolkning af, hvilke ændringer der er "af
underordnet betydning". Denne lovændring kan derfor åbne for ukontrollerede ændringer over
en bred kam, hvis ikke den kombineres med en klar definition, overblik over ændringerne samt
en kontrolmekanisme. Vi foreslår derfor følgende:
1) Der etableres en indberetningspligt for alle ændringer "af underordnet betydning" koblet til
det eksisterende centrale fortidsminderegister (som Kulturministeriet skal føre for at leve op
til lovens § 29 e, stk. 4). Dette vil sikre et samlet overblik over ændringer "af underordnet
betydning" i Danmarks fortidsminder.
2) Når kulturministeren udnytter sin bemyndigelse i den foreslåede §29 e, stk. 6 bør det klart
defineres, hvad der forstås med "af underordnet betydning", således at en fortolkning hverken
ligger hos en sagsbehandler i Slots- og Kulturstyrelsen eller hos den enkelte fortidsmindeejer.
Hvis definitionen ikke er klar og præcis, risikeres en forskelligartet forståelse og praksis, og så
er bagatelgrænsen af ingen praktisk værdi.
3) At Kulturministeriet foretager et passende antal administrative stikprøvekontroller med
henblik på at sikre, at der ikke laves andre ændringer i Danmarks fortidsminder, end dem som
er "af underordnet betydning". Hvis den administrative kontrol giver anledning til tvivl, bør
ministeriet tage på fysisk kontrolbesøg.
4) Der etableres en klagemulighed - for samme klageberettigede som i museumslovens § 29
u, således at der kan klages over, hvorvidt en ændring er "af underordnet betydning". I sidste
Side 42 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0043.png
HØRINGSSVAR
ende bør det være op til domstolene at afgøre, om der er foretaget ændringer i strid med
definitionen for underordnet betydning.
Reversibilitet
At ændringer i fortidsminder skal være reversible har været fastsat ved afgørelsespraksis i
årevis. På nuværende tidspunkt fremgår hensigten om reversibilitet ikke af selve lovteksten,
selvom den fremtræder hyppigt i bemærkningerne. Desuden kan formuleringen i
bemærkningerne til lovforslaget om at ændringer ".. i udgangspunktet skal være reversible"
potentielt tolkes bredt og åbne for en række særtilfælde over tid, hvor ændringer ikke er
reversible. Vi foreslår derfor følgende ændringer:
1) At inkorporere formuleringen omkring reversibilitet i selve lovteksten under § 29 j som et
separat Stk., med ordlyden “Dispensationer fra § 29 e, stk. 1 skal være gennemgående
reversible”.
2) At erstatte formuleringen ".. i udgangspunktet skal være reversible" med formuleringen
"..skal være gennemgående reversible" i både lovtekst og bemærkninger.
3) At uddybe i bemærkningerne hvilke aspekter, der anses for at falde ind under reversibilitet.
4) At sikre, at reversibilitet også fremgår af bemærkningerne for så vidt angår dispensationer
funderet i ønsker om formidling.
Mindst indgribende løsning
Der vil forventeligt opstå en række forslag og ansøgninger til dispensationer i tiden fremover til
§ 29 j, stk. 3, 1) - 6). For generelt at sikre fortidsmindernes specifikke og helhedsmæssige
integritet og bevaring, foreslår Kultur & Arv følgende ændring:
1) At indføre termen "mindst indgribende løsning" som princip i dispensationer relateret til §
29 j, stk 1.
2) At der ved alle dispensationer relateret til § 29 j, Stk 3. vurderes om de følger princippet om
"mindst indgribende løsning" Dette indebærer, at myndighederne skal tage stilling til, om det
Side 43 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0044.png
HØRINGSSVAR
ønskede projekts formidlingsbehov kan løses på en anden og mere nænsom måde end det
ansøgte.
3) Det indskrives i loven, at hvis der dispenseres til en permanent ændring, skal der forelægges
flere alternative løsningsforslag til vurdering af den "mindst indgribende løsning".
4) Som dispensationsmyndighed skal Kulturministeriet være forpligtet til at vælge den "mindst
indgribende løsning", hvis flere løsninger kan imødekomme de aspekter der vægtes i § 29 j,
Stk 3.
Habilitet
I tilfælde hvor myndigheder skal sagsbehandle sig selv, kan der opstå tvivl om habiliteten af
vurderings-arbejdet i relation til § 29 j, Stk 3, 1) - 6). For at sikre et tilstrækkeligt
armslængdeprincip foreslår vi følgende:
1) Der udpeges en ekstern vurderings-komite hvortil Folketingets Kulturudvalg udpeger 3
frivillige, sagkyndige medlemmer og organisationerne Organisationen Danske Museer,
Danmarks Naturfredningsforening, ICOMOS Danmark og Landsforeningen for Bygnings- og
Landskabskultur udpeger 2 frivillige, sagkyndige medlemmer i forening.
2) Den eksterne vurderings-komite skal foretage dispensationsbehandling for § 29 j, Stk. 1 i
stedet for Kulturministeriet.
3) Principperne for sagsbehandling i sager, hvor en myndighed sagsbehandler sig selv, skal
være
implementeret
i
en
delegationsbekendtgørelse,
ligesom
ufravigelige
administrationsprincipper, der overholder reglerne om god forvaltningsskik skal udarbejdes og
efterleves.
Specifikke bemærkninger til ændring af lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet:
Det vurderes ikke, at at Bygherreforeningen og Dansk Industri foreslåes udskfitet med eks.
Skovforeningen eller lignende organisation,, som på mere passende repræsentativ afspejler
ejerforvalternes interesser.
Side 44 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0045.png
HØRINGSSVAR
OM KULTUR & ARV
Kultur & Arv er en landsdækkende, almennyttig organisation, hvis hovedformål er at arbejde
for at beskytte kulturarven, som den manifesterer sig i kulturlandskabet og i det byggede og
levede miljø.
Vi er stiftet, fordi væsentlige bevaringsinteresser ikke længere har den prioritet, de burde
have. Det skylder vi de kommende generationer at lave om på.
Vi arbejder for at fremme kendskabet til og respekten for kulturarven i alle dens
afskygninger gennem oplysning.
Foreningen kan kontaktes i alle anliggender på:
[email protected]
KULTUR & ARVS BESTYRELSE
Frederik Siemssen
Initiativtager til Kultur & Arv og formand
Catharina Collet
Næstformand
Tidl. dansk formand og international Vice-President i bevaringsorganisationen Europa Nostra,
tidl. medlem af ICOMOS Danmark, erhvervspsykolog, m.m.
Niels-Knud LIebgott
Bestyrelsesmedlem
Kammerherre, tidl. museumsdirektør ved De Danske Kongers Kronologiske Samling på
Rosenborg og Amalienborg,
tidl. museumschef på Nationalmuseet, tidl. formand for ICOMOS Danmark, m.m.
Poul Dedenroth-Schou
Bestyrelsesmedlem
Fhv. museumsdirektør for Koldinghus, leder af restaureringen af Koldinghus 1976-2013
Nikolaj Bøgh
Bestyrelsesmedlem
Konsulent og forfatter, fhv. rådmand og formand for Kultur- og Fritidsudvalget på
Frederiksberg
Lars Rosendahl Appelquist
Bestyrelsesmedlem, ph.d, miljøforsker.
.
Arbejder bl.a. med miljøbeskyttelse og klimasikring af verdens kyster
Uddannet fra Københavns Universitet, Oxford, MIT og Risø.
Side 45 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0046.png
BILAG
A
FAKTA OM SLOTSPROJEKTET
Projektets hovedidé
Nyborg Slot er et af de vigtigste kulturarvsmonumenter fra Danmarks middelalder. Her mødtes det
danske parlament Danehoffet, og det var på Nyborg Slot i Danehofsalen, at Danmarks første grundlov
–
Håndfæstningen fra 1282
–
blev underskrevet. Nyborg Slot er det tætteste, vi kommer på
middelalderens Christiansborg, og på slottet i Nyborg havde kongemagten til huse i næsten 400 år.
Formålet med slotsprojektet og nyfortolkningen af det oprindelige borganlæg på Slotsholmen er at
skabe tilgængelighed, forståelighed og troværdighed. Fornyelsen af Nyborg Slot skal styrke forståelsen
af Slotsholmens historiske borgstruktur, skabe bedre sammenhæng mellem slottet og byen og give nye
muligheder for udstillinger og formidling. På den måde skal projektet gøre historien og de bevarede dele
af Nyborg Slot mere tilgængelige og begribelige ved at genskabe konturerne af det store, oprindelige
slotsanlæg.
Restaureringen og udbygningen gennemføres i et partnerskab mellem:
Slots- og Kulturstyrelsen
Nyborg Kommune
Realdania
A.P. Møller Fonden
Østfyns Museer
Projektet er udviklet i et samarbejde bestående af Jaja Architects, VMB Arkitekter og Cubo Arkitekter
med ingeniørfirmaet Søren Jensen som ingeniør og Schønherr A/S samt Schul Landskabsarkitekter som
landskabsarkitekter.
Projektets indhold
Ringmuren genskabes
Nyborg Slot var oprindeligt et firlænget anlæg bestående af først og fremmest en flere meter tyk,
massiv ringmur. En ny ringmur vil igen skabe og omkranse en lukket slotsplads. Den nye ringmurs
indre skal blandt andet udnyttes til at formidle slottets historie.
Vagttårnet forhøjes
Nyborg Slots vagttårn bliver forhøjet, så man igen får mulighed for at opleve en fantastisk udsigt til
Storebælt fra toppen af tårnet. Netop dette kig til Storebælt, hvor der var udsyn til skibene, er grunden
til, at Nyborg Slot i sin tid blev bygget netop her, og et forhøjet tårn er derfor centralt for forståelsen af
slottet. Vagttårnet bliver i alt cirka 18 meter højt, og publikum vil få mulighed for at nyde udsigten.
Ny nordfløj
Op ad indersiden ved den nordlige ringmur bliver der etableret en let trækonstruktion, hvorfra
publikum kan få adgang til Kongefløjen, ringmuren og Vagttårnet. Her vil der også blive skabt de
nødvendige faciliteter for at sikre tilgængelighed, og der vil være udstillinger, skænkestue og en ny
danehofsal, hvor man kan afholde foredrag og arrangementer.
Respekt for fortidsmindet
Nyborg Slot er både et fredet bygningsanlæg og et fredet fortidsminde, og restaurering og nybyggeri
sker derfor med størst muligt hensyn til kulturarven. Det nye byggeri bliver gennemført på baggrund af
en lang og omhyggelig proces, hvor der har været en konstruktiv dialog med myndighederne, og hvor
1
Side 46 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
BILAG
A
der er foretaget en lang række tilretninger af projektet, som har været afgørende for projektets endelige
udformning.
Tidslinje for slotsprojektet
2010 til 2012: Ideudviklingen til projektet og de indledende, arkæologiske og historiske
undersøgelser går i gang i Nyborg.
2013: A.P. Møller Fonden og Realdania bevilger tilsammen 10 millioner kroner til omfattende
forprojekter.
2015, maj: En international arkitektkonkurrence bliver udskrevet.
2016, marts: Dommerbetænkningen er klar, og vinderprojektet fra Cubo Arkitekter bliver
offentliggjort.
2016 til 2019: Vinderforslaget bliver bearbejdet, tilpasset og forfinet i et samspil med de
bevarede middelalderlige bygningsdele, og der bliver foretaget omfattende arkæologiske og
bygningshistoriske undersøgelser, der forholder sig til byggeplanerne.
2017, november: Det ajourførte projekt, hvor der blandt andet indgår en forhøjelse af
Vagttårnet, bliver offentliggjort ved et pressemøde på Nyborg Slot. Snart efter bliver
Kongefløjen tømt for udstillinger, og forprojekterne til restaureringen af den gamle kongefløj
går i gang.
2018 til 2021: Restaureringen af Kongefløjen bliver gennemført i to faser:
a) Klimaskal og bærende konstruktioner, hvor der blandt andet blev lagt et helt nyt tag med
håndformede teglsten.
b) Indvendig istandsættelse af blandt andet gulve, vægbemalinger og installationer (med
licitation december 2019).
2018, april: Et enigt Nyborg Byråd vedtager lokalplanen for Slotsholmen (lokalplan 281).
2019, den 31. maj: Udgravninger ved Nyborg Slot og restaureringen af Kongefløjen bliver
besigtiget af slottets protektor H.M. Dronning Margrethe.
2019, juni: Bygningsfrednings- og fortidsmindemyndighederne godkender det tilrettede og
detaljerede slotsprojekt. Der bliver efterfølgende indgivet fire klager fra klageberettigede
foreninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet over myndighedernes dispensationer.
Efteråret 2019 til december 2020: Renoveringen af Torvet og turneringspladsen bliver
gennemført, og den sidste fredag i november måned 2020 i skyggen af corona bliver lysene på
Torvets juletræ tændt, mens omkring 15.000 borgere i og omkring Nyborg ser med online.
2020, december: Miljø- og Fødevareklagenævnet træffer afgørelse i de fire klagesager.
2021 til 2023: Slotsprojektet går ind i en ny fase.
a)
b)
c)
d)
e)
f)
Januar/februar 2021: Forundersøgelser af Vagttårnet.
Marts 2021: Pælefunderingsprojektet på Slotsholmen begynder.
August 2021: EU-licitation på øvrige byggearbejder.
September 2021: Restaureringen af Kongefløjen er ved vejs ende.
Oktober 2021: Byggearbejder på Udstillingsfløjen begynder.
August 2023: Entreprenøraflevering af Udstillingsfløjen.
2
Side 47 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0048.png
BILAG
A
Udgangen af 2023: Indvielse af Nyborg Slot, som igen åbner for publikum.
Økonomi
Byggeprojektet har et samlet budget på 321,4 millioner kroner.
Finansieringen fordeler sig med 109 millioner kroner fra A.P. Møllers Fond, 108,6 millioner kroner fra
Realdania, 49,2 millioner kroner fra Nyborg Kommune og 54,6 millioner kroner fra Staten.
Forud for byggeprojektet er der gennemført et forundersøgelsesprojekt til i alt 12,6 millioner kroner
finansieret med 5 millioner kroner fra A.P. Møllers Fond og Realdania og 2,6 millioner kroner fra
Staten.
Hertil kommer et formidlingsprojekt på 53,2 millioner kroner, hvor de 26,6 millioner kroner er
finansieret af Augustinusfonden.
Danmarks Riges Hjerte
Restaureringen og udbygningen af Nyborg Slot indgår i en større indsats i Nyborg, der har til formål at
synliggøre og levendegøre den unikke kulturarv i og omkring Nyborg Slot og by. Under overskriften
”Nyborg –
Danmarks Riges Hjerte” bliver der sat fokus på historien om Nyborg som infrastrukturelt
knudepunkt og samlingspunkt i Danmark, som har defineret byens historie i snart 800 år.
Der arbejdes lokalt på at gøre Nyborg til kandidat til at blive optaget på UNESCOs liste over umistelig
verdensarv.
H. M. Dronning Margrethe
er protektor for ”Nyborg
Slot
–
Middelalderens Christiansborg”.
Læs mere om slotsprojektet
Nyborg Kommune:
https://slotsprojektet.nyborg.dk/
Slots- og Kulturstyrelsen:
https://slks.dk/?id=39071
Realdania:
https://realdania.dk/projekter/nyborg-slot
A.P. Møller Fonden:
https://www.apmollerfonde.dk/projekter/nyborg-slot/
3
Side 48 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0049.png
BILAG
B
Side 49 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0050.png
BILAG
B
Slots- og Kulturstyrelsen
Center for Kulturarv og Fortidsminder
Fejøgade 1, 2. sal
4800 Nykøbing Falster
Cubo Arkitekter A/S
Frederiksgade 72 B
DK-8000 Aarhus C
[email protected]
www.cubo.dk
T
F
+45 86 93 94 00
+45 86 93 94 99
Aarhus den 6. marts 2018.
Sydbank 7716-0000422291
Reg nr A/S 20 37 07
CVR nr 15 65 93 86
Nyborg Slot – Levende Kulturarv
Ansøgning om tilladelse til bygningsarbejder efter
Bygningsfredningsloven og dispensation til ændring af fredet
fortidsminde (jf. museumsloven §29e og 29j)
I forlængelse af tidligere fremsendt materiale fremsendes nærværende
ansøgning om tilladelse til bygningsarbejder efter Bygningsfredningsloven
og anmodning om dispensation til ændring af fredet fortidsminde (jf.
museumsloven §29e og 29j) på Nyborg Slot.
Ansøgningsmaterialet er udarbejdet i tæt dialog med de involverede parter
og Slots- og Kulturstyrelsen, Center for Kulturarv og Fortidsminder idet, der
gennem det seneste halvandet år er afholdt en lang række møder til
kvalificering af projektet.
På dialogmøderne er projektet drøftet både overordnet samt i detaljen.
Kommentarer fra Det Særlige Bygningssyn er blevet behandlet, og
projektet har udviklet sig i forlængelse heraf. Resultatet af arbejdet har
udmøntet sig i en yderligere bearbejdning og formgivning af det nye
bygggeri, hvor sammenhængen til det historiske udgangspunkt og
Kongefløjens fysik i højere grad er til stede. Borgens tyngde er forstærket
med vagttårnets forhøjelse i tegl, og den lette udstillingsfløj er bearbejdet i
form, udtryk og materiale, så sammenhængen til det historiske
udgangspunkt står stærkere.
Dialogmøderne har ligeledes kredset om projektets kompleksitet og
hensynet til det fredede fortidsminde. Omfattende arkæologiske
udgravninger og en dialog herom har resulteret i et nøje planlagt
funderingsprojekt for det nye byggeri, som tager hensyn til, at de
arkæologiske levn på Slotsholmen kan forblive urørte. Disse forhold er
løbende drøftet og har haft stor indvirkning på projektets udvikling samt
udformning af nybyggeriet.
Som en forløber til nærværende ansøgning ligger desuden en række
godkendte arbejder vedr. istandsættelse af klimaskærm og bjælkelag i
Kongefløjen og det eksisterende vagttårn. Derfor indgår og beskrives disse
arbejder mindre fyldestgørende i denne ansøgning.
Side 50 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0051.png
BILAG
B
Slotsprojektet
Slotsprojektet omfatter, udover restaureringen af den nuværende Kongefløj
og vagttårn, en opførelse af en udstillingsfløj med tilhørende samlende
ringmur, en forhøjelse af vagttårnet samt en landskabelig bearbejdning af
hele Slotsholmen, inklusive den nyformulerede Slotsgård som projektet
gendanner. En ny bro forbinder fra Slotsgården til Biblioteksholmen der
med nye stisystemer forbinder til Torvet. Torvet undergår en forvandling
der genskaber en stor fri pladsdannelse, med nye belægninger, enkelte
træer og vandbassin, mv.
Eksisterende forhold
Nyborg Slot er til alle tider blevet forandret, og hver historisk periode har
efterladt sig spor. Til at begynde med blev der opført en ringmur med
hjørnetårne og fremspringende flankeringstårne. Efterfølgende blev der på
indvendig side af ringmuren bl.a. opført to grundmurede huse, hvor det
nordlige kan dateres til borgens opførelsestidspunkt og det vestlige
palatium, der indgår i Kongefløjen, til første halvdel af 1200-tallet. Den
gamle ringmur udgør også i dag en væsentlig del af Kongefløjens vestlige
murværk. Antageligt i begyndelsen af 1300-tallet blev det store tårn mod
øst, som vi benævner Vagttårnet, opført.
Ved 1400-tallets begyndelse blev det vestlige palatium forhøjet med et
stokværk og samtidig forlænget mod syd. I den sene middelalder i
begyndelsen af 1500-tallet under Frederik I blev gulvet sænket i
Kongefløjens andet stokværk for at skabe større sale. Efter reformationen
under Chr. III blev bygningen forlænget mod nord, hvor en ny riddersal
blev etableret. Samtidig opførtes et renæssancetrappetårn i slotsgårdens
nordvestlige hjørne for at skabe forbindelse mellem Kongefløjens stokværk
mod nord og øst.
I 1600-tallet gik Svenskekrigene hårdt ud over slottet, hvor det blev besat
og mistede sin status som kongeborg. Ringmuren forsvandt i 1700-tallet og
blev mod nord og syd plyndret helt i bund. Militæret bevarede slottet som
tøjhus op igennem 1700-tallet og 1800-tallet, hvor det blev ombygget flere
gange med nye ruminddelinger, ligesom der på et tidspunkt udhuggedes tre
portåbninger for at give passage til vogne og kanoner til første stokværk.
Kongefløjens fremtoning i dag er i høj grad Mogens Clemmensens værk og
udfaldet af en gennemgribende restaurering af Kongefløjen, som fandt sted
i 1919-24. Resultatet, som vi kender det, er fremkommet ud fra et ønske
om at finde ind til den Kongefløj, som i hans øjne udgjorde slottets
storhedstid: Frederik den I´s og Christian III’s tid, hvor den fungerede som
kongebolig. For at opnå dette mål anvendte han på store dele af slottet,
hvad man kunne benævne tilbageføringsparadigmet.
Vagttårnet hører til blandt vores største borgtårne med en murtykkelse på
3,8-3,9 meter. Tårnet har været en anseelig del højere end tilfældet er i
dag, hvor det fremstår nedskåret og med en pyramideformet tagdækning.
Side 51 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0052.png
BILAG
B
Tårnets fremtoning i dag er i store træk en direkte overlevering fra
militærets tid. Mogens Clemmensen nåede ikke at beskæftige sig indgående
med tårnet på samme måde som Kongefløjen.
Kongefløjen
Arbejderne i Kongefløjen omfatter i hovedtræk følgende:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Istandsættelse af indvendige kalkede overflader
Istandsættelse af kalkede overflader med dekorationer
Nyt terrændæk og nyt gulv i 1. stokværk
Nye etageadskillelser og nye gulve på 2., 3. og 4. stokværk
Istandsættelse og maling af lofter
Istandsættelse af indvendige vægge
Ny brandtrappe i det sydlige hjørnetårn
Ny brandskillevæg i 1. stokværk
Nye yderdøre og branddøre i koblingen
Ny kvist som adgang fra ringmuren til vægtergangen
Nye indvendige døre
Restaureringsholdning og -arbejder i Kongefløjen
I Kongefløjen er der særligt fokus på bevaring og minimale indgreb, da
bygningen i sig selv fortæller en lang historie og repræsenterer ægte fysiske
rammer, hvor en lang række danmarkshistoriske begivenheder har foregået.
Slotsprojektet påvirker bygningen ved at stille en række nye tekniske og
funktionelle krav, som påvirker bygningen. Krav til brandsikring, opvarmning,
statik og installationer løses ved at etablere konstruktiv forstærkning og
føringsveje i etageadskillelserne og tilføje nye gulve. Løsningen er et
konsekvent valg, der skåner bygningens bedst bevarede bygningsdele og
medvirker til at styrke rummenes udtryk med nye gulvoverflader i tegl og
træ, der tilpasses bygningens varierede rum og udsmykning med udskårne
bjælker, detaljerede lofter og kalkmalerier på væggene m.v.
Intentionen er at Kongefløjen fremover skal fremstå i en skikkelse, hvor
rummene kan give et indtryk af bygningens fordums storhed, hvor slottet i
sig selv har været kongens visitkort til folket og fornemme gæster.
Kongefløjen er en pragtpræstation med massive tykke teglmure, som
indeholder den oprindelige 800 år gamle ringmur. Hver konge og dronning
har frem til renæssancen sat sit præg på bygningen med udvidelser og
ombygninger, som alle kan ses den dag i dag. Originale bygningsdetaljer er
bevaret sammen med et imponerende rumforløb, der vidner om slottets
betydning nationalt og internationalt. Derfor istandsættes bygningen
nænsomt og nye tilføjelser sker alene med udgangspunkt i de nye gulve og
etageadskillelser.
For at kunne forfølge og gennemføre et respektfuldt arbejde og en nænsom
istandsættelse af bygningen, er det en forudsætning at kende præmisserne
herfor og have en grundig forståelse af bygningens bestanddele,
udviklingshistorie og tilstand.
Side 52 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0053.png
BILAG
B
Kongefløjens skikkelse, som vi kender den i dag, er stærkt præget af Mogens
Clemmensens restaureringsarbejder, som fandt sted i perioden 1914-25. I
den godt 10-årige periode, hvor den omfattende restaurering stod på,
efterlod Clemmensen spor overalt, som kun kan afkodes ud fra en forståelse
af hans praksis og inddeling af anlægget i de tre hovedbyggefaser, som han
arbejdede ud fra.
Projektets restaureringsholdning respekterer Mogens Clemmensens
restaurering og tager afsæt i hans holdning. Dvs. de tre hovedbyggefaser
respekteres og Mogens Clemmensens metode forfølges.
Visse steder spoles tiden også lidt tilbage, så rummenes karakter og
udstrækning genskabes, som Mogens Clemmensen efterlod dem. Senere
tilføjede elementer, som dragerværkerne fra 1985 i det midterste rum i 1.
stokværk samt dragerværket i udstillingssalen fjernes, da de kun tilhører en
ganske lille tidsmæssig parentes i kongefløjens historie og ikke har nogen
relation til den skikkelse af bygningen, som Mogens Clemmensen fandt ind
til. Dragerværkerne er udført af nød, fordi konstruktionerne ikke har kunnet
honorere lasterne og kravene hertil fra Museet. I det samlede projekt for
Kongefløjen løses de konstruktive krav og problemstillinger i den nye
etageadskillelse og de meget sent tilføjede dragerværker bliver overflødige.
Derfor fjernes de.
Projektet respekterer Mogens Clemmens arbejder men mimer ikke præcis
hans tilgang. Til forskel fra Clemmensen, hvis indgreb ind imellem kan være
svære at erkende og afkode, lader vi vores tilføjelser markere sig som
nutidige tilføjelser. Graden af markering eller synlighed i den store
sammenhæng vil dog variere, alt efter hvor indgrebene sker samt i hvilket
omfang.
For at følge holdningen til dørs i forbindelse med istandsættelse af
klimaskærm og bjælkelag er der udført registreringer af det mangfoldige
facademurværk, stentyper, fuger og bjælkelagene. Registreringerne viser, at
Mogens Clemmensen har været meget konsistent i sit arbejde og nøje
genskabt de murede partier iht. de definerede byggefaser, som han
vurderede vigtige. Da der kommer til at ske en del istandsættelse af
bygningens murværk, med udskiftning af facadetegl og fuger, er det vigtigt,
at de eksisterende fortællinger og helheden fortsat består. Derfor tilføjes nye
sten og fuger med respekt for det omkringliggende murværk og bygningens
udviklingshistorie, som kan aflæses i murværket.
Med inspiration i fund af historiske stemplede tegl udføres nye tegl til
restaureringsarbejderne med et stempel fra det teglværk, som kommer til at
producere teglen. Det gælder både tagsten og mursten m.v. Stemplerne vil
ikke være synlige i facademurværket, hvor de nye tegl nøje tilpasses i form
og farve, så forbandt og murværkets fremtoning er tro mod den historiske
bygning.
Side 53 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0054.png
BILAG
B
På samme måde udføres de nye håndstrøgne vingetegl til Kongefløjens
vestlige tagflade inkl. kvisten og det sydlige hjørnetårn med præcist forlæg i
de eksisterende tagsten. De nye sten udføres til traditionel oplægning med
skjult skruebinding i overlægget og med teglværkets stempel i nakken.
Stenen oplægges understrøget og tagrummet vil fremstå med et autentisk
udtryk, som respekterer bygningens fremtoning.
Der sondres i projektet hele tiden mellem nænsom istandsættelse af
eksisterende bygningselementer og fornyelse, som i flere tilfælde bliver
nødvendig. De nye ankre, som er en nødvendig fornyelse af nogle af de
eksisterende murankre, tager i sit udtryk afsæt i de på stedet kendte
traditionelle ankre med lige forskud. De nye ankre udføres i rustfri stål for at
sikre dem bedre mod korrosion og med et specialdesignet forskud påført et
diskret stempel, som fortæller, at de er etableret i forbindelse med det
samlede slotsprojekt i 2020.
I 1. stokværk udlægges et gennemgående teglgulv af gule mesterpetringer.
Gulvet viger for eksisterende konstruktioner og bygningslevn, som bryder
gulvfladen. Gulvfladen fra Kongefløjens 1. stokværk løber ud i koblingens
nederste niveau, hvor der findes arkæologiske levn, og danner hængsel til
den nye ringmur og udstillingsfløjen.
På 2. og 3. stokværk arbejdes der med forskellige formater på teglgulve med
enkelte glaserede gule og grønne elementer lagt i varierende mønstre i
bygningens sydlige ende. Mod nord i Chr. III´s riddersal og gemakkerne
udlægges der plankegulve af gennemgående massive planker. I riddersalen
som et mønsterlagt plankegulv af eg og i gemakkerne som hele rumlængder i
faldne koniske bredder af fyr. Mønstrene skal ses som et udtryk for et ønske
om at skabe et varierende hierarkisk rumforløb, der formidler Kongefløjens
bygningshistorie og Mogens Clemmensens tydelige opdeling af bygningen i
forskellige byggefaser. Den endelige bearbejdning og projektering af
gulvenes udtryk foretages i hovedprojektet, hvor der udføres prøvefelter på
de enkelte gulve til drøftelse og godkendelse. I bunden af nicher og ildsteder
samt rumlige elementer i ringmuren og østmuren fastholdes et eksisterende
princip, hvor gulve/bunden af nicher m.v. belægges med røde munkesten på
fladen.
Det hierarkiske og sonderende princip i forhold til bygningshistoriske perioder
forfølges i designet af nye døre til dørhullerne i Kongefløjen, hvor der ikke
allerede eksisterer døre samt ved nye dørhuller til koblingen, i forbindelse
med brandskillevæggen midt i bygningen og ved den nye flugtvejstrappe og
brandskillevæggen i 1. stokværk. Udformningen af dørene tager
udgangspunkt i traditionelle revledøre og beklædte døre af massive planker.
Detaljeringen er bearbejdet som forenklede fortolkninger, der stilmæssigt har
reference til den periode Clemmensen har restaureret rummene til. Nord for
den gennemgående skillevæg i Chr. III´s riddersal og gemakker er
referencen renæssance og i rummene syd herfor er referencen sen
middelalder.
Side 54 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0055.png
BILAG
B
Plandisponering og rumforløb i Kongefløjen
Hovedgrebet for Kongefløjen er ikke ændret i forhold til dispositionsforslaget,
men justeringer er tilføjet og forslaget udfolder nu i højere grad den tekniske
istandsættelse af bygningen, tilføjelser og nye designelementer, der gør
bygningen i stand til at danne ramme for nye funktioner. De eksisterende
konstruktioner er blevet analyseret et spadestik dybere, og egenskaberne for
det tekniske lag i etageadskillelserne er koordineret med
formidlingsprojektets krav.
Planløsningen i 1. stokværk er ændret en smule, da skillevæggen til den
tidligere viste biograf i bygningens nordlige ende er udtaget som en
konsekvens af formidlingsprojektets udfoldelse i bygningen.
Materialevalg i Kongefløjen
I Kongefløjen er materialevalget kendetegnet ved at være gennemgående og
enkelt med en høj detaljeringsgrad i de små detaljer. Den tunge ringmur i
tegl, gennemgående tunge indervægge og lettere bindingsværksskillevægge,
hvor de indvendige vægflader er kalket og i enkelte rum dekorerede. Gulvene
er belagt med tegl og planker, lofterne fremstår med synlige bjælker af
fuldtømmer og overliggende loftsplanker. I de repræsentative rum på 2. og
3. stokværk er detaljeringsgraden finere og højere end i 1. stokværk. Det
samme gør sig gældende for de eksisterende dekorerede vægge, bemaling af
lofterne, tilstedeværelsen af pyntekonsoller og vinduernes højt bearbejdede
udtryk.
Materialevalget er traditionelt og traditionelle håndværksmæssige metoder
anvendes ved istandsættelses- og restaureringsarbejderne. Som en del af
projektets restaureringsholdning tilstræbes, at formgivningen og
bearbejdningen af nye elementer og materialer har en nutidig karakter, der
naturligt indføjer sig i Kongefløjen og er med til at skabe en samlet
harmonisk arkitektonisk helhed.
Nybyggeriet
Arbejderne med nybyggeri omfatter i hovedtræk følgende:
-
-
-
-
-
-
-
Udstillingsfløj med muret ringmursdel der har adgang til ringmur/tag og
dermed adgang til Kongefløjen og det forhøjede vagttårn
Murede ringmursbygninger og plateauer mod øst og syd
Forhøjelse af det eksisterende vagttårn med muret forhøjelse,
rampeforløb og udsigtsplatform
Justering af slotsgården og tilpasning af Slotsholmens voldanlæg
Etablering af ny bro mellem Slotsholmen og Biblioteksholmen
Etablering af ny bro mellem Biblioteksholmen og Slotsgade
Ny indretning af torvet og stiforløb i den nordligste del af Biblioteksholmen
Side 55 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0056.png
BILAG
B
Nybyggeriet – generel summarisk beskrivelse
Nybyggeriet på Slotsholmen lægger sig i forlængelse af Kongefløjens
restaureringsholdning. Den nyformulerede ringmur, det forhøjede vagttårn
og udstillingsfløjen viderefører ambitionen om at tydeliggøre den historiske
dimension som Mogens Clemmensen startede. Inspireret af denne adderes
nye lag til fortællingen om Nyborg Slot. Den hidtidige proces med udvikling
og bearbejdning af Slotsprojektet har åbenbaret viden, der har smittet af
på ikke blot Kongefløjens projekt, men også på nybyggeriets udformning og
detaljering.
Udstillingsfløjen
Udstillingsfløjens bygningsgeometri er afstemt med hovedanslagets
konceptuelle tanke, hvor ringmuren er den samlende bygningsform for
projektets enkeltdele. Ringmuren definerer udstillingsfløjens omfang og
lette bygningsdel, idet udstillingsfløjen lægger sig ind i muren i 2 etager og
spænder ud mellem Kongefløjen og den østlige ringmur.
Det er dokumenteret, at lette bygninger i et historisk perspektiv har været
opført på Nyborg Slot inden for ringmuren. Ofte som sekundære bygninger
der har kompletteret Kongefløjen og nordfløjen. Bygningerne har været
opført i bindingsværk, både med murede tavl og med bræddebeklædning.
Arkæologiske fund har påvist teglgulve omkring ildsteder for madlavning,
mv. Udstillingsbygningen lægger sig ind i denne historie, hvor den
historiske koordinering og udvidede projektviden fra Kongefløjen har
indlejret sig i udstillingsfløjens udformning.
Den lange lette træfacade er opdelt af et modul, 3,26 m, markeret af høje
træsøjler i facaden. Søjlerne står på en base af tegl og facadens
vinduespartier underskæres på stueplan af en tilbagerykket ’loggia’. Herved
markeres hovedindgangens overdækkede ankomstsituation, og samtidig
etableres der opholdsmuligheder langs den tilbagetrukne facades 'gulv' der
aftrappes mod den østlige ringmur. Facadens modulære opdeling giver høje
træbeklædte partier, og 3 facadepartier vinkles over hovedindgangen for at
kaste et sidelys ind i den nye Danehofsal på 1 sal. Facademoduleringen
angiver bygningens rytme inde som ude. Modulet repeteres via loftsbjælker
og i teglgulvet på stueniveau.
Udstillingsfløjens tagflade har fået hældning hvorved bygningshøjden er
begrænset og adskillelsen mellem den lette bygning og ringmuren er
tydeliggjort. Tagmaterialet er zink, der falses og profileres. Tagfladen er
bearbejdet, dels for at skabe den nødvendige højde så man fra øverste
repos i udstillingsfløjen kan komme ind i kongefløjens 3. stokværk og dels
for at muliggøre den nødvendige placering af en elevator i et område uden
højtliggende fortidsminder. Tagopbygningen har samtidigt muliggjort et
ovenlys der henter gunstigt dagslys ned i koblingsområdet, hvor Kongefløj
og udstillingsfløj mødes.
Side 56 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0057.png
BILAG
B
Udstillingsfløjens gulve mimer typisk materialet fra Kongefløjens stokværk.
Stueplanet med ankomst, billettering, butik og skænkestue belægges med
tegl. 1. stokværks petringer videreføres ind i koblingsområdet, hvor de
tilpasser sig både de eksponerede fortidsminder og de mange rampeforløb,
der muliggør en opstigning til udstillingsfløjens gennemgående gulvkote. På
den resterende gulvflade lægges gule teglsten i normalformat på fladen, og
de breder sig ud som base for både søjler, ankomst og loggia. På 1. salen, på
trapper og reposer lægges trægulve der detaljeres iht. rumfunktionen.
Vinduer og døre i udstillingsfløjen er enten karmkonstruktioner i egetræ eller
aluminiumsprofiler, alt efter placering i facaden. Kompletterende indvendige
vægge er træbeklædte, typisk malerbehandlede. Ringmurens vægge, der
danner baggrund for fløjens rum, står i blank mur evt. med akustisk
regulering i form af åbne studsfuger eller akustiktegl. Omfanget af den
akustiske regulering fastlægges i hovedprojekteringen.
Lofter er trælofter med akustisk profilering der ligeledes defineres nøjere i
hovedprojekteringen.
I koblingszonen er placeret trappeløb til Kongefløjens stokværk og 1. salen.
Trapper og reposer er opbygget i stålkonstruktioner med værn som
wiremesh. Elevator er placeret ved trappeløb og hovedindgang, udformet
som en åben konstruktion der dog lukkes ved en tæt beklædning af en mesh
som anvendt ved trappernes værn.
Ringmuren
Ringmurens 5,5 meter brede teglmassiv opføres i princippet på
fundamenterne og omridset af den historiske ringmur, der er blevet blotlagt
ved arkæologiske udgravninger. Udgravningerne har medført at ringmurens
fundamenter bevæger sig ud mod nord for ikke at berøre fortidsminderne.
Placeringen af disse fundamenter vil påvirke teglfacadens detaljering.
Ringmuren har den største bygningshøjde mod nord, hvor den præcist
lægger sig ind under Kongefløjens tagskæg, dog bevirker trapperum og
elevatorplaceringen at ringmuren partielt hæver sig op over 4. stokværk.
Ringmuren kobler sig på vagttårnet og giver adgang til det forhøjede tårn.
Syd for vagttårnet, mod øst, sænker ringmuren sig for ud mod syd, ud mod
Slotsgade, at fremstå som en lav mur der muliggør det vigtige kig mod
Kongefløjens lange facade - som en forlængelse af Slotsgades facaderække.
Ringmuren opmures i teglsten i normalformat med Koch’s forbandt.
Tegltypen fastlægges pt. ved forskellige prøveopsætninger af den røde
teglsten, der vil fremstå i forskellige nuancer og med forskellige fugetyper,
for at understrege særlige momenter i facadens modulering.
De eksisterende støttemure, der danner 'base' for den nye ringmur, vil blive
genbrugt, dog er de i meget dårlig stand, så munkestenene vil blive
genopmuret som en del af den nye ringmur, og deres fremtræden og
opmuring mod normalforbandtet understreges, formodentlig gennem fuge
Side 57 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0058.png
BILAG
B
eller skiftegang i det nye murværk. Munkesten vil således ses som base i
udstillingsfløjens nordfacades møde med Kongefløjen og under ringmurens
østlige forløb på begge sider af vagttårnet. Samme steder som findes idag.
Det har været et ønske at Nyborg Slots nye ringmur understreger borgens
massive karakter, og derfor er mange funktioner, hvor adgang til facaden
er ønskelig, udformet med perforeret murværk, så teglfladens facade
holdes. Perforeringerne muliggør bagvedliggende vinduespartier eller
ventilationsåbninger for afkast, friskluftindtag etc. I ringmuren er de blanke
teglmure dominerende som gulv og vægge, og i stueplanets
indslusningszone og i skænkestuens niche er loftet også tegl.
I ringmurens øvrige servicerum, trappeløb, toiletter, garderobe,
personalerum samt i 1. salens temaudstilling er der nedhængte metallofter,
hvorover fremføres tekniske installationer. Toiletternes gulvteglfliser vil
have blank keramisk overflade. Depotrum mv. har insitu støbte betonlofter.
Vinduer og døre i ringmuren udføres enten med karmkonstruktioner i
egetræ eller aluminiumsprofiler, alt efter placering i facaden.
Kompletterende indvendige vægge er træbeklædte og typisk
malerbehandlede. Trapper og reposer er opbygget i stålkonstruktioner med
værn som wiremesh.
Produktionskøkkenet vil have flisebeklædte gulve og vægge i forbandt som
de øvrige gulve, og komplettering i rustfrit stål. Enkelte døre med høje krav
til slid mv. vil være ståldøre.
Ringmuren syd for vagttårnet indeholder en række servicefaciliteter og
adgang til taget for Slottets drift. I ringmurens sydøstlige del er placeret et
publikumstoilet, depoter for museet, teknikrum mv.
En udsparing i ringmuren giver mulighed for en scenes placering ind i
ringmuren, og depotrum samt rum for affaldshåndtering. Rum for Slottets
alarmsystem mv. er placeret som afslutning af ringmursforløbet ind mod
Kongefløjen.
Ringmuren afsluttes både ved vagttårnet, hovedindgangen fra broen ind i
Slotsgården, mod Kongefløjen og den sydlige kørselsadgang af massive
træporte der kan aflukkes uden for Slottets åbningstid.
Det forhøjede vagttårn
Vagttårnets forhøjelse og nye facader videreføres som teglmure, opbygget i
samme stentyper og forbandt som ringmuren, men murene perforeres i
stigende omfang mod toppen så dagslyset kan sive ind. Om aftenen vil
vattårnets indre oplyses, og perforingen vil fremstå tydeligt mod
omgivelserne.
Side 58 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0059.png
BILAG
B
Det nye forhøjede vagttårn har adgang fra vægtergangen på 4. stokværk.
Man træder ind i et stort tagrum, hvor hvælvet fra det underliggende
eksisterende vagttårn rejser sig i midten af rummet. Med en bredde
svarende til de eksisterende mure omkring hvælvet starter et rampeforløb,
der snor sig langs de nye indre teglfacader op til vagttårnets top.
Øverst aflukkes vagttårnsrummet for vind og vejr. Vagttårnets øverste
platform indrammes af et værn med indbyggede udstillingsmuligheder.
Slottets flagstang monteres på den mindre platform der skyder sig ud over
ankomstniveauet.
Rampeforløbet op i tårnet er opbygget på en stålkonstruktion placeret oven
på det eksisterende vagttårns kassemure.
Det eksisterende vagttårn er ikke retvinklet, hverken i opstalt eller
grundplan, og har varierende facadelængder der omkring murkronen
spænder fra 12,99 til 14,15 meter.
Koten, hvorpå vagttårnsforhøjelsen skal opføres, præciseres i
hovedprojektet, når eksisterende tag og tilretningslag fjernes. Med afsæt i
ovenstående skal det nye murværk være i facadeflugt med det
eksisterende, så forhøjelsen opleves som en direkte forlængelse af det
eksisterende vagttårn.
Selve murværket på det forhøjede vagttårn får en topkote på 23.574.
Værnet omkring udsigtsplatformen har en topkote på 25.604. (gulvkote
ifm. udsigtsplatformen er på 23.311). Det betyder, at vagttårnet samlet set
får en højde på 17,1 meter set fra Slotsgården og 18,5 meter set fra
Biblioteksholmen. Vagttårnsforhøjelsen (det nye murværk) udgør således
en højde på ca. 9 meter.
De fire facader har varierende facadelængder, der følger det eksisterende
vagttårns geometri. Højden / topkoten på murværket kan evt. reduceres
med 200 mm og erstattes af et værn, så der sikres et bedre kig ned fra
udsigtsplatformen.
Konstruktioner i forbindelse med fundering
Grundpræmissen for funderingsprojektet er hensynet til de arkæologiske
levn, som findes i byggefeltet. Grundet de geotekniske forhold samt ønsket
om beskyttelse af fortidsminder, er pælefundering på fundamentsbjælker af
forskellig størrelse med 240 mm selvbærende terrændæk valgt som
funderingsprincip. Pælene udføres som henholdsvis Ø350 skruede stålpæle i
mindre dybde samt Ø600 borede betonpæle til stor dybde.
Placering og dimensionering af pælene er udført i tæt dialog med
arkæologerne på Nyborg Slot samt Slots- og kulturstyrelsen, Fortidsminder
for at opnå et bygbart resultat, som tager hensyn til gældende lovgivning
og de arkæologiske levn.
Der er udført prøvepæle for de borede betonpæle i hovedprojekteringen for
at kunne fastlægge samt anvende større pælebæreevner end normalt
Side 59 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0060.png
BILAG
B
muligt i henhold til gældende normer. Ligeledes udføres prøvebelastninger
af skruepælene for bedst mulig udnyttelse af pælene.
Det højeste registrerede vandspejl er beliggende i nærheden af kælderens
bundniveau hvorfor det kan være nødvendigt at udføre vandtætning af
konstruktionerne – primært i støbeskel.
Landskabsarkitektprojekt
Slotsgården består af en enkel grusflade, der danner en rolig bund for de
omkransende bygninger. Langs bygningerne er der en pigstensbelægning,
der dels opsamler tagvandet i en vandrende og dels markerer overgangen
mellem gårdsplads og bygning.
Slotsgården har et fald mod sydøst, hvilket danner en højderyg i gårdens
nordvestlige hjørne. Denne geometri er et historiske udgangspunkt, som
bevirker at hovedindgangen i udstillingsfløjen og ankomsten til Slottet
understreges af terrænets form. Grusfladen er reguleret, så værn langs
udstillingsbygningen undgås, og der sikres tilgængelig adgang overalt.
Afvandingen sker til diskret placerede riste, herunder en større rist i det
sydøstlige hjørne, der refererer til slottets tidligere udløb i dette område.
Ruinerne i Slotsgården sikres med 20 cm sand og perforerede køreplader,
der dækkes med grus.
Mellem bygningerne og voldgraven ryddes krattet og terrænet reguleres, så
bygningskomplekset fremstår enkelt på en græsvold med store,
enkeltstående træer. Brinken renses op og rettes ud med en kant
bestående af ikke-synlige egestolper og med tværgående brædder, så
kanten defineres som et præcist møde mellem vand og græs. Det er tanken
at brinkløsningen på Slotsholmen skal anvendes i de øvrige voldanlæg i
byen, så voldenes fremtræden forstærkes i byen.
Terrænet reguleres så volden falder i et præcist forløb fra bygningerne mod
vandet. Stensætningerne ved akvædukten under vestvolden og ved
Slotsgade bevares, men overgange til den nye brink skal bearbejdes i
hovedprojektet.
Nyborg Kommune ønsker at hæve vandstanden i Slotssøen. I
projektforslaget tages der udgangspunkt i en hævning på 30-40 cm.
Biblioteksholmen skal så vidt muligt være et roligt grønt område mellem
Slotsholmen og Torvet. Stien til Biblioteket belægges med tegl så
sammenhængen med biblioteksbygningen betones. Stien mellem
Slotsbroen og torvet bliver den overordnede sti, der sammenbinder slot og
by, og de eksisterende skulpturer og smukke belysningsstandere, der i dag
flankerer brofæstet, vil blive genbrugt, men placeres optimalt ift. den
samlede landskabsplan.
Side 60 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0061.png
BILAG
B
Den igangværende proces med disponering af ’Rigets Hovedstrøg’
indarbejdes på Torvet, så der sikres en sammenhængende udvikling.
Disponeringen af Torvet bliver derved forenklet ved kun at bestå af Rigets
Hovedstrøg med en bund af mindre granitsten. Af disse mindre sten skal
der udvikles et mønster, som giver Torvet en særlig karakter og kvalitet.
Torvet får derved en åben karakter, der muliggør alle typer af
arrangementer og aktiviteter, og der skabes en stærk oplevelse af de
omkransende bygninger og sammenhængen til Slotsholmen.
Broen mellem Biblioteksholmen og Slotsholmen
Broen skal benyttes som den primære adgangsvej til Slottet.
Dimensioneringen skal tage udgangspunkt i at større forsamlinger i optog
og f.eks. flere ryttere til hest kan passere.
Broen udføres som en bjælkebro med søjlepar i seks fag, der spænder
mellem 7 til 11 meter. Broens fulde længde, ud fra centerlinje, er 61 meter.
Broen ændrer retning to gang i forløbet op til og rundt om vagttårnet.
Broen stiger i en blød kurve fra Biblioteksholmens til broens første
retningsændring, og en svag stigning i det sidste forløb op til slotsporten.
Broen mellem Slotsgade og Biblioteksholmen
Broen mellem Slotsgade og Biblioteksholmen, skal gøre biblioteksholmens
have mere tilgængelig og dermed som en større og mere brugbar del af de
offentlige rum omkring Nyborg Slot.
Broen skal benyttes kun af gående og dens udformning og detaljering skal
bearbejdes i hovedprojekteringen i og med at den vil indgå som en del af
det fredede Biblioteks omgivelser.
Side 61 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0062.png
BILAG
C
Fra:
Emne:
Dato:
Til:
Cc:
Kultur & Arv - sekretariat
[email protected]
[VIGTIGT] Ugyldig afgørelse vedrørende Nyborg Slot
14. december 2020 kl. 10.20
Kulturministeriet
[email protected], [email protected],
Folketingets ombudsmand
[email protected]
Miljø- og Fødevareklagenævnet
[email protected],
Kultur & Arv - sekretariat
[email protected]
Orientering om forvaltningsmæssigt ugyldig afgørelse til Statens nybyggeri på Nyborg Slot med heraf affødte
spørgsmål til kulturministeren
(Tillige sendt til juraprofessor Birgitte Egelund Olsen, formand for Miljø- og Fødevareklagenævnet, mail:
[email protected];
og til
Niels Fenger, Folketingets ombudsmand, mail:
[email protected])
Kære kulturminister Joy Mogensen!
Slots- og Kulturstyrelsen har som bygherre i en årrække arbejdet på at opføre et flere tusinde kvadratmeter stort betonfunderet
nybyggeri i det fredede fortidsminde Nyborg Slot. Nyborg Slot er et af kongerigets mest værdifulde kulturhistoriske
mindesmærker, der er totalfredet i overensstemmelse med et tredobbelt lovkompleks bestående af museumsloven,
bygningsfredningsloven og naturbeskyttelsesloven.
Den 19. juni 2019 offentliggjorde Slots- og Kulturstyrelsen på sin hjemmeside, at "Styrelsen giver dispensation og tilladelse til
ændringer på Nyborg Slot”.
Nærværende skrivelser indeholder oplysninger om forvaltningsmæssige fejl i den forbindelse og spørgsmål desangående til
kulturministren.
Af Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside fremgik den 19. juni 2019:
"Center for Kulturarv, Fredede Bygninger, har givet tilladelse til opførelse af nybyggeri ved Nyborg Slot. Tilladelsen er givet i
henhold til bygningsfredningslovens § 10.”
og
"Center for Kulturarv, Fortidsminder, har meddelt dispensation til de ansøgte ændringer på fortidsmindet. Afgørelsen er truffet i
henhold til museumslovens § 29 j, stk. 1, jf. § 29 e, stk. 1.”
(Citeret fra;
https://slks.dk/nyheder/2019/kulturarv/styrelsen-giver-dispensation-og-tilladelse-til-aendringer-paa-nyborg-slot/)
Med nærværende skrivelse til ministeren, anfører Kultur & Arv at – jf. ministeriets egen dokumentation – er tilladelsen til at
opføre flere tusinde kvadratmeters betonbyggeri i det fredede fortidsminde Nyborg Slot truffet på et forkert grundlag.
Kultur & Arv er nemlig blevet bekendt med, at der ikke på tidspunktet for afgørelserne i juni 2019 i Kulturministeriet var effektueret
en ny delegationsbekendtgørelse, således som det er forudsat i det notat om myndighedsinhabilitet fra 2016, som skulle opstille
tilladelige procedurer for Slots- og Kulturstyrelsens myndighedsinhabiltet i sager, hvor styrelsen selv er ansøger og
sagsbehandler.
Opsummering om tilsidesættelse af god forvaltningsskik
Den landsdækkende organisation Kultur & Arv er gør hermed kulturministen opmærksom på, at ministerens styrelse, Slots- og
Kulturstyrelsen, har begået væsentlige forvaltningsmæssige fejl i forbindelse med Slots- og Kulturstyrelsens sagsbehandling og
tilladelse af Slots- og Kulturstyrelsens eget omfattende nybyggeri på det bygnings- og fortidsmindefredede anlæg, Nyborg Slot.
Fejlen er begået i sagsbehandlingen af Slots- og Kulturstyrelsens tilladelse til at opføre nybyggeri i det fredede fortidsminde
Nyborg Slot. Slots- og Kulturstyrelsen traf på vegne af kulturministeren i juni 2019 to afgørelser: en tilladelse efter
bygningsfredningsloven og en dispensation fra museumsloven. Styrelsen har oplyst at have sagsbehandlet afgørelsen efter
bygningsfredningsloven jf. styrelsens eget notat om myndighedsinhabilitet fra 2016, der lagde op til en ny
delegationsbekendtgørelse. Denne er imidlertid aldrig vedtaget.
I fravær af en ny delegationsbekendtgørelse skulle Slots- og Kulturstyrelsen have forelagt sagen for Kulturministeriets
departement og truffet afgørelse på baggrund af en udtalelse fra Kulturministeriets departement. Dette fremgår tillige af Slots- og
Kulturstyrelsens eget dokument for håndtering af myndighedsinhabilitet.
Derved tilsidesatte Slots- og Kulturstyrelsen egne regler om inhabilitet og traf en forvaltningsmæssig ugyldig afgørelse.
Kultur & Arv gør gældnede, at den fejlagtige sagsbehandling gør Slots- og Kulturstyrelsens tilladelse efter
bygningsfredningsloven ugyldig.
Fejlen i afgørelsen efter bygningsfredningsloven (tilladelsen) har desuden videre konsekvenser for afgørelsen efter
museumsloven (dispensationen):
Behovet for at dispensere til vidtgående ændringer i form af nybyggeri i fortidsmindet har kun relevans, fordi Slots- og
Kulturstyrelsen ønsker at bygge nyt betonfunderet byggeri. Når tilladelsen til nybyggeri efter bygningsfredningsloven er ugyldig,
vil nybyggeriet være ulovligt. Derved er der ikke grund til at dispensere efter museumslovens kapitel 8 til ændringer i
fortidsmindet for at muliggøre det omtalte nybyggeri. Myndighederne kan ikke retmæssigt dispensere til et ulovligt byggeri, og et
ulovligt byggeri kan ikke udgøre et lovligt “særligt tilfælde”, der godtgør en dispensation fra den forbudsparagraf, der ifølge Slots-
og Kulturstyrelsen selv administreres “meget restriktivt".
Side 62 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0063.png
BILAG
C
og Kulturstyrelsen selv administreres “meget restriktivt".
Det følger heraf, at afgørelserne ikke kan være gyldige.
Sagen udmærker sig ved en udtalt grad af myndighedsinhabilitet, og Slots- og Kulturstyrelsen har gentagne gange hævdet at
have fulgt alle regler til punkt og prikke. Det er i den forbindelse særligt værd at hæfte sig ved, at den fremgangsmåde, som
ikke
er blevet fulgt, netop ifølge notates ordlyd skulle have til formål "at
fastlægge sagsgange i styrelsen, som opfylder de forvaltnings-
retlige krav i forhold til myndighedsinhabilitet.”
Sagen bør gøres til genstand for en fornyet sagsbehandling, der foregår ordentligt, lødigt, professionelt, sagligt og
forvaltningsmæssigt korrekt.
I modsat fald eroderer borgernes tillid til forvaltningen.
Navnlig henset til Nyborg Slots karakter af umisteligt, nationalt kulturmindesmærke bør det være et krav, at myndigheder følger
de regler, de selv henviser til.
Opfordring til kulturministeren
Det fremgår af Slots- og Kulturstyrelsens eget "Notat
om Slots- og Kulturstyrelsens behandling af sager om beskyttede
fortidsminder og fredede bygninger på ejendomme som Slots- og Kulturstyrelsen ejer, vedligeholder eller står for driften af”
, at
man for at legitimere myndighedsinhabilitet under Slots- og Kulturstyrelsens ansvarsområde er nødt til at vedtage en ny
delegationsbekendtgørelse. Af notatet fremgår endvidere, at indtil en sådan er vedtaget, skal afgørelser efter
bygningsfredningsloven træffes med inddragelse af Kulturministeriets departement. Og ydermere fremgår det af samme notat,
som Slots- og Kulturstyrelsen gang på gang har påkaldt sig, at
enten
skulle afgørelsen i kraft af sagens karakter af "særligt
tilfælde” have være afgjort af selve Kulturministeriets departement,
eller
også skulle Slots- og Kulturstyrelsen træffe afgørelse i
sagen på baggrund af en udtalelse fra Kulturministeriets departement.
Ingen af delene er tilfældet.
Uanset hvordan man læser reglerne, er der begået ubestridelige formalitetsfejl i forhold til tilladelsen efter
bygningsfredningsloven. Disse føjer sig til en lang række af allerede fejl, mangler og øvrige betænkelige omstændigheder
vedrørende dispensationsafgørelsen efter museumsloven, som Kultur & Arv i medierne, over for styrelsen og overfor rette
klageinstans har gjort gældende.
Vil Kulturministeren venligst skriftligt bekræfte
overfor såvel Kultur & Arv som Miljø- og Fødevareklagenævnet, at der ikke på
afgørelsestidspunktet i juni 2019 forelå en ny delegationsbekendtgørelse, der tager højde for Slots- og Kulturstyrelsens etablering
pr. januar 2016 vedrørende sagsbehandling af de sager, hvor Slots- og Kulturstyrelsen er både ansøger og fredningsmyndighed?
Vil Kulturministeren venligst skriftligt bekræfte,
at fraværet af den i notatet forudsatte ændrede delegationsbekendtgørelse
betyder, at afgørelsen har været genstand for forkert sagsbehandling?
Vil Kulturministeren venligst skriftligt besvare, om
Kulturministeriet og underlagte styrelser ifølge ministeren er forpligtet til at
overholde god forvaltningsskik?
Detaljeret baggrundsinformation om den konkrete sag
1.
Kulturministeren ved Slots- og Kulturstyrelsen meddelte i juni 2019:
a) tilladelse efter bygningsfredningsloven til opførelse af omfattende betonfunderet nybyggeri på det fredede fortidsminde Nyborg
Slot. Fra tilladelsen citeres:
"Nybyggeriet omfatter i hovedtræk følgende som vist og beskrevet i det fremsendte ansøgningsmateriale af 29. maj
2019:
1. Udstillingsfløj med muret ringmursdel, der har adgang til tag og via broer til det forhøjede vagttårn og i to niveauer til
vestfløjen (i ansøgningsmaterialet omtalt som Kongefløjen)
2. Murede ringmursbygninger med plateauer mod øst og syd
3. Forhøjelse af det eksisterende østtårn (i ansøgningsmaterialet omtalt som vagttårnet) med muret forhøjelse,
rampeforløb og udsigtsplatform samt fjernelse af eksisterende tag
4. Justering af slotsgården og tilpasning af slotsholmens voldanlæg
5. Etablering af ny bro mellem slotsholmen og biblioteksholmen"
b) dispensation fra museumslovens forbudsbestemmelse, så man muliggør opførelsen af det i punkt
a
tilladte i et fredet
fortidsminde, hvor museumsloven ellers dikterer, at det er forbudt at foretage ændringer.
2.
Nyborg Slot er et af Danmarks fineste, vigtigste og bedst bevarede kulturhistoriske mindesmærker, og Nyborg Slot er følgelig
omfattet af en tredobbelt, restriktiv fredning efter bygningsfredningsloven, museumslovoen og naturbeskyttelsesloven. På den
måde skulle dette enestående monument formelt være sikret for bestandig mod tidens luner og fikse ideer. Det er hele formålet
med fredningerne.
Slots- og Kulturstyrelsen har imidlertid givet sig selv omfattende tilladelser og dispensationer med henvisning til, at sagen udgør
"et særligt tilfælde".
Som ejer, bygherre og fredningsmyndighed er Slots- og Kulturstyrelsen myndighedsinhabil efter gældende lov og praksis.
Også af denne årsag er der tale om en principiel og præcedensskabende sag, thi de ønskede forvaltningsmæssige skridt udgør i
sandhed et usædvanligt “særligt tilfælde”.
Side 63 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0064.png
BILAG
C
sandhed et usædvanligt “særligt tilfælde”.
Sagen har principiel vigtighed, derved at Slots- og Kulturstyrelsen både ansøger og giver tilladelse og dispensation. At det er
selveste fredningsmyndigheden, der er bygherre understreger vigtigheden af ordentlig, saglig og ubeklikkelig forvaltning.
3.
Statens vilje til at opføre et betonfunderet nybyggeri i et fredet fortidsminde har vakt røre i offentligheden, og byggeriet er derfor
indklaget for Miljø- og Fødevareklagenævnet af hele fire organisationer: de landsdækkende "Europa Nostra", "Foreningen til
Gamle Bygningers Bevaring”, "Kultur & Arv", samt den lokale "Foreningen for Nyborgs Forskønnelse".
4.
I netop et høringssvar til Miljø- og Fødevareklagenævnet (dateret 7. september d.å.) anfører Slots- og Kulturstyrelsen om
betonbyggeriet:
"Vi henviser til at Center for Kulturarv har behandlet byggesagerne vedr. nybyggeri på Nyborg Slot i fuld overensstemmelse med
"Notat om Slots- og Kulturstyrelsens behand-ling af sager om beskyttede fortidsminder og fredede bygninger på ejendomme som
Slots- og Kulturstyrelsen ejer, vedligeholder eller står for driften af" af maj 2016. Notatet er vedlagt som bilag 1. Se desuden
https://slks.dk/om-styrelsen/organisation-og-ledelse/myndighedshabilitet/.”
5.
Kultur & Arv gør hermed gældende overfor kulturministeren og alle relevante myndigheder, at det ikke forholder sig, som Slots-
og Kulturstyrelsen skriver. Tværtimod har Slots- og Kulturstyrelsen
ikke
"behandlet byggesagerne i fuld overensstemmelse" med
ordlyden i omtalte Notat og de sagsgange, som myndigheden nævner i samme.
6.
Notat om Slots- og Kulturstyrelsens behandling af sager om beskyttede fortidsminder og fredede bygninger på ejendomme, som
Slots- og Kul- turstyrelsen ejer, vedligeholder eller står for driften af" (jour.nr.: 15/00282), dateret maj 2016, fastslår, at en ny
delegationsbekendtgørelse skal vedtages.
Det fremgår af Notatet, at det har til formål at "fastlægge
sagsgange i styrelsen, som opfylder de forvaltnings-retlige krav i forhold
til myndighedsinhabilitet.”
Videre skriver myndigheden i notatet: "Det
grundlæggende hensyn bag reglerne om habilitet er at sikre borgernes tillid til, at
forvaltningen træffer lovlige og rigtige afgørelser. Imidlertid kan ikke kun personer, men også myndigheder som sådan rammes af
inhabilitet, så-kaldt myndighedsinhabilitet. Dette sker f.eks., når myndigheden selv er part i en sag.”
Slots- og Kulturstyrelsen præsenterer løsningen således: ”Slots-
og Kulturstyrelsen sagsbehandler selv sager om tilladelse til
bygningsar- bejder, sager om ophævelse af fredning, sager om arkæologiske undersøgelser og sager om dispensation til
ændring af et fredet fortidsminde, som er belig- gende på ejendomme, som styrelsen ejer, vedligeholder eller står for driften af.
Dog træffes afgørelser om tilladelse til bygningsarbejder og ophævelse af byg- ningsfredningen for fredede bygninger som
styrelsen selv ejer, vedligeholder eller står for driften af, i særlige tilfælde af Kulturministeriets departement."
Og endelig: "Den
nye procedure vil kræve en ændring af delegationsbekendtgørelsen, fordi departementet i sådanne sager
tilbagekalder delegationen og selv træffer afgø-relse. Ændringen vil blive indarbejdet i den nye delegationsbekendtgørelse, som
kan træde i kraft i løbet af foråret 2016.
Indtil ændringen er gennemført træffer Slots- og Kulturstyrelsen afgørelse i sagen
på baggrund af en udtalelse fra Kulturministeriets departement"
(Kultur & Arvs fremhævning).
7.
To forhold gør altså, at Kulturministeriets departement burde have været inddraget i processen.
De forudsatte ændringer var ikke på plads på tidspunktet for afgørelsen. Og uanset hvad, burde afgørelsen jf. sagens principielle
karakter, hvor styrelsen selv i sin dispensation påkalder sig betegnelsen “særligt tilfælde” have været behandlet efter reglerne for
sådanne, nemlig: "Dog
træffes afgørelser om tilladelse til bygningsarbejder og ophævelse af byg- ningsfredningen for fredede
bygninger som styrelsen selv ejer, vedligeholder eller står for driften af, i særlige tilfælde af Kulturministeriets departement.”
Dette er ikke sket. Den aktuelle sag er et særligt tilfælde.
8.
Det giver sig selv, at borgerne må kunne forvente, at myndighederne er særligt grundige i en sag, der vedrører et irreversibelt,
ødelæggende indgreb på et af Danmarks allerfineste kulturmindesmærker.
Nybyggeriet indebærer trods alt bl.a. en gennemboring af Nyborg Slots mest værdifulde arkæologiske lag med 160 søjler i beton
hver med en diameter af op til 60 cm samt fjernelse af flere stykker fredet ringmur.
Overholdelse af god forvaltningsskik i så vigtigt et anliggende bør være et absolut minimum.
Alt i alt bør man kunne regne med, at det er hinsides enhver tvivl, at alle regler er fulgt, inden staten giver sig selv lov til at gå så
destruktivt til værks i vor fælles kulturarv, som det efter bl.a. museumsloven ellers skulle være statens forpligtelse at stå urokkeligt
værn om.
Kultur & Arv udbeder sig høfligt kulturministerens svar ved først givne lejlighed, idet sagen har almenhedens og pressens
bevågenhed, og fordi der aktuelt foregår en behandling af nybyggeriet og dets konsekvenser ved et statsligt klagenævn, hvor
ministerens besvarelse tillige har væsentlig betydning.
På vegne af Kultur & Arvs bestyrelse:
FREDERIK SIEMSSEN (formand)
CATHARINA COLLET (næstformand)
NIELS-KNUD LIEBGOTT
POUL DEDENROTH-SCHOU
NIKOLAJ BØGH
LARS ROSENDAHL APPELQUIST
Side 64 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0065.png
BILAG
C
Sekretariatet
|
The Secretariat
Kultur & Arv
Denmark’s Association for Culture & Heritage
e
[email protected]
w
www.kulturogarv.dk
a Store Kongensgade 83, DK-1264 København K
– Støt os via MobilePay på 49480 –
Bilag 1:
Notat fra Slots- og Kulturstyrelsen, dateret maj 2016: "Notat om Slots- og Kulturstyrelsens behandling af sager om
beskyttede fortidsminder og fredede bygninger på ejendomme, som Slots- og Kul- turstyrelsen ejer vedligeholder eller står for
driften af"
Slots--og-
Kulturs…df.PDF
Side 65 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
BILAG
D
NYBORG SLOT
Direktørmøde
01.05.2014
1. maj kl. 12.00 – 13.00
H. C. Anderens Boulevard 2, 5. sal mødelokale Lind
Deltagere
Anders V. Møller
Anne Mette Rahbæk
Henrik Tvarnø
Hans Peter Svendler
Charlotte Valerius
SLKE
Kulturstyrelsen
A.P. Møller Fonden
Realdania
SLKE
NOTER - ikke udsendt
AMR: Kulturstyrelsen har som udgangspunkt tre vinkler og hensyn:
1. Fortidsmindefredning, arkæologi
2. Bygningsfredning, Kongefløjen/Vagttårnet
3. Formidling af anlægget, at man forstår stedet
Fortidsmindefredning, arkæologi
AMR: Der er gennemført mange undersøgelser på stedet gennem tiderne. Det er en udfordring at få samlet
alle undersøgelserne, så man har det fulde overblik over hvor der er bygningsrester der skal tages hensyn til
i forbindelse med et kommende projekt.
AMR: Det er muligt at finde løsninger på meget, men det er vigtigt at vi ved hvor der er hensyn at tage.
Løsningsmodeller kan f.eks. være punktfundering og eller at plyndringsgrøfterne bruges til fundamenter.
AMR: I forbindelse med en fremtidig konkurrence er det vigtigt at de konkurrerende forstår stedet,
historien og kender de volumener der oprindeligt var på stedet. Ligeledes skal de konkurrerende vide hvor
der er bygningsrester at tage hensyn til. Derfor skal en oversigt over udgravninger være en del af
konkurrencegrundlaget.
Bygningsfredning, Kongefløjen/Vagttårnet
AMR: Kulturstyrelsen har ikke indvending i forbindelse med nedrivning af de to bevaringsværdige bygninger
fra 1800-tallet.
AMR: Det er vigtigt, at man ser på anlægget som en helhed og på den måde får et sammenhængende og
velfungerende anlæg. Kongefløjen skal derfor ses som en del i en samlet løsning, hvilket medfører at de
1
Side 66 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0067.png
BILAG
D
problematikker og følsomheder der følger med Kongefløjen, også skal være med i konkurrencen.
Problematikkerne angår f.eks. anknytningspunkterne mellem nyt og gammelt, flugtveje (flow), statik osv.
HPS: Det er vigtigt at Vagttårnet har pondus både i forhold til torvet, biblioteket og til slottet. Endvidere er
det vigtigt at tårnet bruges, og at udsigten bliver et aktiv.
AMR: Torv og borgholm hænger sammen og det er vigtigt at få rumligheden på plads (helheden). Om tårnet
skal forhøjes må bero på en afvejning i forhold til stedet. Det er vigtigt at man forstår tårnets funktion og
placering.
Formidling af anlægget
AMR: Det er vigtigt at man forstår og formidler hvordan livet på slottet formede sig. Formidling af stedet
skal derfor tænkes ind i løsningen.
HT: Le Domus Romane di Palazzo Valentini (Multimedie Museum) er et godt eksempel på, hvordan man har
anvendt lys og lyd til formidling.
HPS: Ideen er at man bruger det oprindelige som afsæt for nytænkning. Udgangspunktet skal være en
tolkning af stedet, så det giver en totaloplevelse. Ideelt set skal man ikke spekulere på / arbejde med
kontorer den type behov.
HT: Det undersøges og overvejes om biblioteket indgå som formidlingscenter for anlægget, og om der er
planer om at flytte biblioteket.
Konkurrencen
AMR: Det er en velkendt rolle for Kulturstyrelsen at fungere som rådgiver for bedømmelseskomite.
HPS: Konkurrencen tænkes afholdt som en to- faset konkurrencemodel.
1. fase, Tolkning af anlægget
2. fase, Videre bearbejdning af volumenerne
AMR: Kulturstyrelsen vil gerne være med gennem begge faser.
AMR: Det foreslås at første del af konkurrencen afvikles som en idekonkurrence der løfter helheden.
Dernæst arbejdes videre med at udvikle stedet.
AMR: Kulturstyrelsen vil komme med et bud på retningslinjer for arbejdet med stedet, der kan indgå i
grundlaget for konkurrencen. F.eks. beskrives forhold der kan berettige at man bryder praksis. Endvidere vil
AMR overveje hvem i Kulturstyrelsen der træder ind i rollen som rådgiver for bedømmelseskomiteen.
HPS: Der skal afholdes en workshop med Kulturstyrelsen, ØFM og andre der brænder for stedet og som har
forstand på det. Workshoppen afholdes efter prækvalifikationen.
2
Side 67 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
BILAG
D
AMR: Kulturstyrelsen kan bidrage med relevante navne der kan deltage i denne forbindelse (f.eks. Keld
Møller Hansen, Vordingborg Borgcenter).
AMR: I forhold til det nyes udtryk, er der som sådan ikke givet snævre rammer. Dog vil Kulturstyrelsen som
udgangspunkt ikke være for glade for ”glashuse” (alt for meget glas).
3
Side 68 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0069.png
BILAG
E
NOTAT
Kulturstyrelsen
H. C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
Telefon 3373 3373
Telefax 3391 7741
[email protected]
www.kulturstyrelsen.dk
30. april 2015
Kulturstyrelsens aftaler og udfordringer vedr. til Nyborg Slot-projektet
Notat forud for møde om Nyborg Slot mellem Kulturstyrelsen, SLKE, Realdania og
A.P. Møller fonden d. 5. maj. 2015.
Notatet beskriver, hvad styrelsen allerede har accepteret, de væsentligste bekym-
ringspunkter og hvilken proces styrelsen anser for ideel.
Aftalegrundlag
Styrelsen har siden 2011 været i dialog med SLKE om mulighederne for at
udføre
lave
et projekt
på det fortidsmindefredede borgholm med kongefløj og krudttårn,
der ligeledes er bygningsfredet., der omfattede restaurering af det bygningsfredede
Nyborg Slot (kongefløjen og krudttårnet) og nybygning på udvalgte dele af det
voldstedet/borgholmen, der er fredet fortidsminde.
I brev af 8. marts 2013 udtalte Kulturstyrelsens direktør sin støtte til et
oplæg om
at arbejde videre med et projekt og udbudsmateriale om revitalisering af Nyborg
Slot (bilag).
I notat til møde d. 12. august 2013 mellem Kulturstyrelsen, SLKE,
Østfyns
Museer,
Nyborg Kommune, Realdania og A. P. Møller Fonden uddybes en række opmærk-
somhedspunkter (bilag).
Disse to dokumenter danner, sammen med diverse referater fra embedsmandsmø-
der mellem KST og SLKE
,
grundlag for konkurrenceprogramme
(den seneste versi-
on som Kulturstyrelsen t (seneste versionhar modtaget vedlægges som
19.01.2015,
bilag).
Kulturstyrelsen har accepteret:
1. At der kan bygges på et nøje udvalgt byggefelt (det primære byggefelt),
selvom det er på et fredet fortidsminde. Oprindeligt
blev der kun accepteret
byggerikun
på fodaftrykket af den nordlige cafe/militærbygning, men af
J.nr.:
Side 69 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0070.png
BILAG
E
byggetekniske
årsager
er feltet
udvidet til det nuværende areal for at skåne
ruinerne under jorden
2. At de ikke-bygningsfredede militærbygninger fra 1800-tallet, der i dag ud-
gør en nordlænge og sydlænge, kan fjernes, hvis det kan dokumenteres, at
bygherres behov ikke kan løses uden
at fjerne dem, n fjernelsen (jf.
almin-
delig praksis for godkendelse af
ændringer
på fredede fortidsminder.
).
Fon-
dene
ønsker
ikke at bevare militærbygningerne,
og der er derfor ikke givet
mulighed for at genbruge militærbygningerne. med det aktuelle program ,
så vi
får
vi
reelt aldrig belyst om de kunne indgå i løsningen. Det er ikke
Kulturstyrelsens
ønske,
at militærbygningerne fjernes.!
3. At Krudttårnet måske kan bearbejdes/forhøjes såfremt et genialt projekt
formår at sikre og udbygge bevaringsværdierne. Det er ikke Kulturstyrel-
sens
ønske,
at tårnet forhøjes.!
4. At det kan blive nødvendigt at etablere flugtveje og andre installationer i/på
Kongefløjen for at imødegå moderne krav til evakuering, formidling etc.
Styrelsen har
dog
tidligere
t
fremført, at vi ikke kan acceptere installationer
mv., som ikke opfylder bygningsfredningsloven og museumslovens intenti-
oner.
5. At der kan ske en tydeliggørelse/markering/formidling af borgmuren om-
kring anlægget.
6. Det sekundære byggefelt kan kun inddrages såfremt et genialt projekt sam-
let set formår at sikre og underbygge bevaringsværdierne.
7. At der
t
kan ske en opretning, soignering og pleje af voldstedet og voldgra-
ven.
Opmærksomhedspunkter
Det er grundlæggende styrelsens opfattelse, at SLKE, fonde og museum
ønsker
at
strække rammerne videst muligt uden den nødvendige anerkendelse af de alsidige
kulturhistoriske værdier på stedet.
Vi er bekymrede for, at der ikke kommer et pro-
jekt, der vil kunne accepteres at Kulturstyrelsen, og at vi vil stå i en vanskelig si-
tuation, hvis der der bliver bov for at Kulturstyrelsen må nedlægge veto og ikke
give den nødvendige, og at konkurrenceforslaget kan diskvalificeres i forbindelse
med myndighedsgodkendelsen.
Det er Kulturstyrelsens opfattelse, at konkurrencematerialet i sin nuværende ud-
formning ikke må forventes at bidrage med forslag, der ville kunne realiseres inden
for den normale administrationspraksis vedr. museumsloven og bygningsfrednings-
loven.
Det er vigtigt, at styrelsen fastholder følgende grundsynspunkter:
2
Side 70 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0071.png
BILAG
E
1. Det er bygherren SLKE, der har et
ønske
om at bygge på voldstedet
–
ikke
Kulturstyrelsen. Det er bygherres opgave at sandsynliggøre, at det kan lade
sig gøre inden for rammerne af museumsloven og bygningsfredningsloven
2.
Parterne skal til stadighed gøres opmærksomme på, at det er styrelsen som
i sidste ende skal myndighedsbehandle og godkende et projekt. Et forslag
vil ikke nødvendigvis kunne realiseres fuldt ud, hvis
Kulturstyrelsens betin-
gelserbevaringsbetingelserne
ikke er opfyldt.
2.3.Kulturstyrelsens
myndighedsgodkendelse vil ikke blot afhænge af de kul-
turhistoriske spor spor på borgholmen, men også hensynet til stedet gene-
relle karakter og udtryk.
3.4.Det
primære byggefelt
kan kun udnyttes vedskal udnyttes og det kan kun
ske ved
skånsom pilotering og nødvendige hensyn til ruinerne under jorden
4.5.I
bedømmelsesprocessen
er det kun bør det være
Kulturstyrelsen, som
kan
afgøre
,
om et konkurrenceforslag tager tilstrækkelig bevaringshensyn i re-
lation til en eventuel udnyttelse af det sekundære byggefelt
5.6.De
andre aktører synes at tage for givet, at der skal ske en forhøjelse af
krudttårnet.
Det
erbør være
Kulturstyrelsen, som afgør
,
om et konkurren-
ceforslag tager tilstrækkelig bevaringshensyn i relation til en eventuel for-
højelse af krudttårnet.
6.7.Kongefløjen
er generelt sårbar overfor indgreb. I bedømmelsesprocessen
bør det være Kulturstyrelsens bygningsarkæologiske og restaureringsfaglige
vurderinger som afgør, om et konkurrenceforslag tager tilstrækkelig beva-
ringshensyn ved istandsættelse af Kongefløjen. Det gælder f.eks. genbrug
af murhuller i relation til flugtveje og publikumskapacitet.
7.8.Det
bygningsfredede bibliotek er ikke i nødvendigt omfang inddraget og
sammentænkt med projektet.
Ønsker
til
procesproces
Første bedømmelsesmøde er berammet til 18. september 2015 (punkt 3). Kultur-
styrelsen vil dog anbefale, at processen udskydes til der foreligger et konkurrence-
materiale, der giver bedre grundlag for realiserbare projekter.
I forbindelse med bedømmelsen foreslår Kulturstyrelsen følgende proces:
1. SLKE gennemgår de indkomne forslag for at se om de opfylder konkurren-
cens vilkår.
2. Kulturstyrelsen får de konditionsmæssige forslag til screening med henblik
på evt. at diskvalificere forslag som (trods dialog/bearbejdning) ikke synes
mulige at acceptere ud fra et myndighedsperspektiv
3. Dommerkomiteen begynder behandlingen af de forslag som både er kondti-
onsmæssige og potentielt realiserbare. Styrelsen bidrager som rådgivere for
dommerkomiteen.
4. Vinderforslaget myndighedsbehandles (og evt. tilpasses) i Kulturstyrelsen
3
Formateret:
Dansk
Side 71 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0072.png
BILAG
F
Fra:
Emne:
Dato:
Til:
Bille Brahe
[email protected]
der er ikke taget referat ved møderne!
27. marts 2018 kl. 11.17
Frederik Siemsen
[email protected]
16/03177 Akt 44 orientering om Nyborg slot projektet
KA
Keld Albrethsen <[email protected]>
Besvar
|
fr 23-03, 00:29
Marianne Rasmussen Lindegaard
([email protected])
Der er indhold i denne meddelelse, der er blevet blokeret for at beskytte dine personlige oplysninger. Hvis du vil genaktivere de blokerede funktioner
skal du klikke her.
Hvis du altid vil vise indhold fra denne afsender,
skal du klikke her.
Fra:
Marianne Rasmussen Lindegaard
Sendt:
23. maj 2017 12:27
Til:
Mads Falbe-Hansen
Emne:
orientering om Nyborg slot projektet
Kære Mads,
Jeg skriver til dig for at høre, om der er nyt i forhold til projekteringen af byggeriet ved Nyborg slot og hensynet til fortidsmindet.
Da der jo ikke udsendes referater fra møderne, har jeg svært ved at følge med i hvad der foregår bortset fra det min hukommelse rækker til ;-)
Det sidste møde, jeg deltog i, var 20. april. På dette møde fastholdt vi den tidligere udstukne kurs mod en løsning, der af hensyn til Museumsloven og fortidsmindet hverken
beskadiger, gennembryder eller fjerner ruiner og/eller andre faste konstruktioner, hvilket er helt normale vilkår for dispensationer. Det var mit indtryk fra mødet, at bygherre og rådgiver
ville arbejde videre på grundlag af denne præmis.
Jeg kan forstå, at Claus F Sørensen lejlighedsvis bliver konsulteret i forhold til mulige løsninger i forhold til fortidsminderne. Da det er vanskeligt for Claus at udtale sig om forhold vedr.
forvaltningen af Museumsloven i forbindelse med fredede fortidsminder, er du /I selvfølgelig altid velkomne til at konsultere mig som sagsbehandler. I stedet for at arbejdet fører frem til
en løsning, der ikke er mulig, er det bedre, at vi diskuterer konkrete problemstillinger undervejs, så vi sammen kan finde gode løsninger.
Venlig hilsen
Marianne Rasmussen Lindegaard
Konsulent, projektleder, arkæolog
Fortidsminder/Sites and Ancient Monuments
Slots- og Kulturstyrelsen
Agency for Culture and Palaces
Side 72 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0073.png
BILAG
G
Referat
Kulturstyrelsen
Fejøgade 1, 2. sal
4800 Nykøbing F.
Telefon 3373 3373
[email protected]
www.kulturstyrelsen.dk
9. august 2018
Møde i AAG Arkæologisk Arbejdsgruppe
Tid og sted: 16. maj 2018, kl. 11
–
15, Slots- og Kulturstyrelsen, Lokale
6, 5. sal HCA
Mødedeltagere:
Mads Thagaard Runge (MTR), Lutz Klassen (LK), Kristoffer Buch Pedersen
(KBP), Morten Søvsø (MS), Torben Birk Sarauw (TBS), Rune Iversen (RI),
Thomas Roland (TR), Dorte Veien Christiansen (DVC), Hoda El-Sharnouby
(HES) og Anne Nørgård Jørgensen (ANJ) (ref.). Afbud: Lene B. Frandsen og
Lasse Sørensen. Indbudt: Marianne Rasmussen (MR) pkt. 5. og Henrik Jarl
(HJ) pkt. 8.
Dagsorden
1. Velkommen v/Mads Runge
2. Orientering fra styrelsen v/Dorte
–
herunder Flakfortet
3. Orientering fra museerne og universitet v/AAG
4. Foreløbig opfølgning på rigsrevisionen og det arkæologiske årsmøde
16. april 2018 i Roskilde v/Dorte Veien
5. Orientering vedr. Nyborg Slot /v. Marianne Rasmussen
6. Fortsat dyrkningstrussel
–
orientering om Bornholm BMR (plan) og om
Sønderskov HBV (Stavnsagerhøj)
7. Oplæg vedr. årshjul for AAG v/Mads og Dorte
8. SARA status v/Henrik Jarl (jf. klassifikationsliste v. Morten og Lasse)
9. Evt.
Referat
Ad. 1. Velkommen v/Mads Runge
Der var en enkelt rettelse til referatet. Referatet kunne herefter godkendes.
RI Ad. 3
Journal of Danish Archaeology,
der er ikke ansøgt støtte i KFU. Refe-
ratet blev godkendt uden andre ændringer.
CVR-nr: 26 48 98 65
Jour.nr.:
Side 73 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0074.png
BILAG
G
Side 2
Ad. 2. Orientering fra styrelsen
Samråd med KUM i FT
d.d. forløb godt. Varighed 45 min. Mogens Jensen (S)
havde kaldt ministeren i samråd vedr. spørgsmål til Rigsrevisionens beretning
vedr. den arkæologiske virksomhed.
Ministeren lagde i sit svar bl.a. vægt på proportionerne i økonomien (byggeri:
200 mia.
–
privates andel af arkæologi: 30 mio.), men svarede, at hun tager
kritikken fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne meget alvorligt. Ministeren
redegjorde for kritikpunkterne, og sagde videre, at hun har bedt om en plan
fra styrelsen for, hvordan den vil følge op på kritikken. Ministeren præsentere-
de de vigtigste indsatser. Ministeren påpegede, at den dialog, der har været
mellem styrelsen og byggebranchen og råstoferhvervet i 2017 viser, at mens
der er sammenfald med nogle af kritikpunkterne i Rigsrevisionens Beretning,
så er der også forskelle. Ministeren påpegede, at kommende initiativer skal
afvejes i forhold til Rigsrevisionens kritikpunkter og ønskerne hos branchen.
Der blev stillet spørgsmål til klagemuligheder. Ministeren redegjorde for, at
styrelsens afgørelser for arkæologiske undersøgelser kan påklages til Kultur-
styrelsens departement. Der blev stillet spørgsmål om, der ikke kunne etable-
res en anden klageinstans, der havde større afstand til styrelsen. Ministeren
svarede, at det er to adskilte instanser, der træffer henholdsvis afgørelser og
behandler klager (SLKS hhv. KUM).
Den øvrige orientering om SLKS af DVC: Fortidsminder har opslået en midler-
tidig stilling som sagsbehandler i Fortidsminder.
TR orienterede om
Flakfortet,
som der har været meget opmærksomhed på i
pressen i forlængelse af en påbudssag. Flakfortet er fredet fortidsminde. Fortet
er i 2002 overtaget af privatperson. I forbindelse med købet blev køber infor-
meret om, at der ikke måtte foretages ændringer ud over almindelig vedlige-
hold. Ved en besigtigelse på fortet er der påvist en lang række ændringer.
Nogle af disse får en efterfølgende lovliggørende dispensation, mens andre er
blevet påbudt retableret. I pressen er det blevet oplyst, at styrelsen har lukket
adgangen for lystsejlere til fortet. Dette er ikke korrekt.
TR: fortidsmindedagen er afholdt 22. april 2018 og blev besøgt af ca. 1000.
Ad. 3. Orientering fra museerne og universitet v/AAG
Intet til referat.
Ad. 4.
Foreløbig opfølgning på rigsrevisionen og det arkæologiske
årsmøde 16. april 2018 i Roskilde v/Dorte Veien
Side 74 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
BILAG
G
Side 3
Der var enighed om, at årsmødet
på ROMU Roskilde gik meget fint. Der var
stort fremmøde fra museerne. Det fungerede godt med gruppearbejdet, hvor
der var stor deltagelse fra museerne.
Styrelsen tog referat af drøftelserne, som vil blive inddraget i den videre op-
følgningsproces. MTR udtrykte ønske om, at museerne bliver orienteret løben-
de i Nyhedsbreve, hvilket styrelsen lovede, ville ske.
Der er allerede fundet værtsmuseum til de kommende tre års Årsmøder. Års-
møde 2019
–
Moesgård Museum; Årsmøde 2020
–
Museum Sønderjylland;
Årsmøde 2021
–
Holstebro Museum.
DVC præsenterede handlingsplan for opfølgning på Rigsrevisorernes beretning.
Opfølgningen vil foregå i resten af 2018 og ind i 2019. Inden 1. juli 2018 skal
der foreligge nøgletal over, hvad en arkæologisk undersøgelse koster pr. m2
eller m3. Desuden skal teksten om væsentlige fortidsminder på styrelsens
hjemmeside gøres mere operationel, og endelig skal der også inden 1. juli
udarbejdes bedre interne retningslinjer for godkendelse af budget og regn-
skab. I efteråret og frem følger andre tiltag, herunder færdiggørelse af de sid-
ste to strategier (jernalder-vikingetid og middelalder-nyere tids by-arkæologi).
Der blev drøftet, hvordan AAG og museerne kan inddrages i processen. AAG
tilbød deres hjælp i det videre arbejde. Det blev besluttet at sætte opdaterin-
gen af de udarbejde strategier på et AAG-møde i efteråret.
Styrelsen lovede at sende en besked ud til museerne med tak for deltagelse på
årsmødet, samt lidt om den videre proces, jf. Nyhedsbrev af 3. juli 2018.
Ad. 5.
Orientering vedr. Nyborg Slot /v. Marianne Rasmussen
MR gennemgik status for det igangværende projekt, Nyborg Slot, Levende
Kulturarv. Projektet vil påvirke fortidsmindet mht. terrænregulering, rekon-
struktion og nybyggeri bl.a. med pilotering og kræver derfor dispensation fra
Museumsloven. Udgangspunktet er, at man ikke må fjerne eller gennembryde
konstruktioner (kulturlag mv. vil kunne fjernes efter arkæologisk registrering).
Forud for projektet er foretaget arkæologiske undersøgelser af jordarbejder,
som udover at kunne kortlægge tilstedeværelsen af ruiner og kulturhistoriske
anlæg har kunnet medvirke til bevaring af diverse faser af slottets historie. Der
resterer ganske få arkæologiske undersøgelser, som formentlig vil foregå som
overvågning. Der er stor offentlig interesse, som bl.a. er mundet ud i en række
aktindsigter. MR viste detailplaner af, hvorledes piloteringen respekterer de
gamle ruiner under jorden. Udgangspunktet er: at man ikke må fjerne noget
og ikke må gennembryde noget. Hermed er AAG informeret igen om status
Nyborg sagen. AAG bliver hørt om selve afgørelsen.
Ad. 6.
Fortsat dyrkningstrussel
–
orientering om Bornholm BMR (plan)
og om Sønderskov HBV (Stavnsagerhøj)
–
se evt.
Ad. 7.
Oplæg vedr. årshjul for AAG v/Mads og Dorte
Side 75 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0076.png
BILAG
G
Side 4
Mads Runge og Dorte Veien har udarbejdet et årshjul, der kører fra november
og et år frem. Årshjulet skal fokusere AAG møderne. Forslag er, at der afhol-
des møde hver anden måned med 5 møder om året. Første møde i november,
hvor det næste års forløb planlægges. Andet møde i januar med afslutning af
årshjul, og forberedelse af årsmøde. Tredje møde i marts med dyrknings- og
erosionstruslen; Fjerde møde i maj med evaluering af årsmødet og evaluering
af dyrkningstruslens fordeling. Femte møde i september med bl.a. specifik
invitation af faggrupper (naturvidenskab og konservator etc.). Årshjulet (jf.
nedenfor) vil blive lagt på hjemmesiden, så det er tydeligt for museerne, hvilke
punkter, der drøftes hvornår.
Ad. 8.
SARA status v/Henrik Jarl (jf. klassifikationsliste v. Morten og
Lasse)
Henrik Jarl Hansen gav en kort status for SARA. Den 13. juni 2018 er der sty-
regruppemøde, hvor det forventes at beslutte, at SARA sættes i drift. Der
arbejdes med et forslag til et driftspanel, som skal servicere brugere, samt
etablering af en ERFA-gruppe. Dertil kommer et administrationsfagligt forum,
der er ansvarlig for lister og indhold. SMK og NM er tovholdere på den sidste.
Mads Runge spurgte til, hvilket klassifikationssystem, der vil blive anvendt?
Henrik Jarl svarede, at det ikke er afgjort, og at der kan være flere klassifikati-
onslister. Morten Søvsø påpegede, at det er en stor udfordring i registrerings-
styring. Henrik Jarl fortalte, at der
arbejdes på, at skaffe midler til ”opryd-
ningsarbejde”
i data. Morten Søvsø gav udtryk for, at de lokale data bør op-
kvalificeres, hvis systemet skal have nogen reel nytte. Henrik Jarl informerede
om, at der i efteråret vil der være kurser landet over.
Ad. 9. Evt.
Forskellige dyrkningstruede lokaliteter drøftedes.
Der blev besluttet, at en repræsentant fra AAG og styrelsen skal holde møde
med et museum om strategien på en større udgravning.
Næste møde 24. august 2018 i SLKS HCA (København), 5. sal lokale 3.
Anne Nørgård Jørgensen
Slots-og Kulturstyrelsen
Årshjul for AAG
Plan for Årshjul 2019 i AAG
(fastlægge temadrøftelser &
mødedatoer)
Årsmøde: forslag dagsorden
Årets temadrøftelser (3/3)
November
2018
Januar
2019
Marts
2019
Maj
2019
September
2019
Side 76 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0077.png
BILAG
G
Side 5
Løbende punkter
Afsluttende planlægning af
Årsmøde med museerne
Årets temadrøftelser (1/3)
Løbende punkter
Dyrknings- og erosions-truslen,
fordeling af midler
Løbende punkter
Evaluering af årsmøde og dets
input fra museerne
Evaluering af dyrknings og
erosions truslen
Løbende punkter
Årets temadrøftelser (2/3)
Løbende punkter
Side 77 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0078.png
BILAG
H
Fra:
Emne:
Dato:
Til:
Kirstine Fonager Møller
[email protected]
19/06778 Anmodning om aktindsigt – udtalelse fra Arkæologisk Arbejdsgruppe
21. august 2019 kl. 08.46
[email protected]
Kære Frederik Siemssen
Slots- og Kulturstyrelsen modtog den 14. august 2019 din anmodning om aktindsigt i, citat:
”den
(eller de) af Arkæologisk Arbejdsgruppe (AAG) afgivne faglige udtalelse(r) foranlediget
af Slots- og Kulturstyrelsens forelæggelse af sagen om ændring af det fredede fortidsminde
Nyborg Slot for AAG, jf. styrelsens 'Notat om håndtering af sager om myndighedsinhabilitet’,
dateret maj 2016”.
På mødet den 22. juni 2016 blev Arkæologisk Arbejdsgruppe præsenteret for
problemstillingen omkring myndighedsinhabilitet i forbindelse med sammenlægningen af
Kulturstyrelsen og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. På samme møde blev
arbejdsgruppen forelagt den konkrete sag vedr. sonderende arkæologiske undersøgelser forud
for etablering af en ny udstillingsbygning på Nyborg Slot. Efterfølgende er den konkrete sag
vedr. ændring af det beskyttede fortidsminde Nyborg Slot blevet forelagt Arkæologisk
Arbejdsgruppe på møderne den 15. september 2017 og 16. maj 2018. Deres faglige
udtalelser er ført til referat såfremt væsentlige kommentarer er blevet ytret. Når der ikke er
bemærkninger i referatet, skyldes det, at arbejdsgruppen ikke har haft kommenterer til det
forelagte projekt.
I besvarelsen af Kultur & Arvs anmodning om aktindsigt i blandt andet Arkæologisk
Arbejdsgruppes vurdering og stillingtagen til byggeplaner på Nyborg Slot, modtaget den 6.
august og besvaret den 13. august 2019, blev du tildelt fuld aktindsigt jf. offentlighedsloven §
7, stk. 1, og stk. 2 (j.nr. 19/06507). Styrelsen er ikke i besiddelse af yderligere akter i denne
sag.
Venlig hilsen
Kirstine Fonager Møller
Fuldmægtig
Center for Kulturarv
Fortidsminder
Slots- og Kulturstyrelsen
Fejøgade 1, 2. sal
4800 Nykøbing Falster
T 33 95 42 00
M 61 12 30 41
[email protected]
| slks.dk
Fra:
Frederik Siemssen <[email protected]>
Sendt:
14. august 2019 10:07
Til:
Jesper Hermansen <[email protected]>
Cc:
Kulturministeren <[email protected]>; Kultur & Arv - sekretariat
<[email protected]>; SLKS hovedpostkasse <[email protected]>
Emne:
Anmodning om aktindsigt – udtalelse fra Arkæologisk Arbejdsgruppe
Prioritet:
Høj
Til direktør Jesper Hermansen, Slots- og Kulturstyrelsen
cc: Kulturministeren
Foranlediget bl.a. af direktørens indlæg i Weekendavisen af 2. august d.å. (betitlet
Side 78 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0079.png
BILAG
H
Foranlediget bl.a. af direktørens indlæg i Weekendavisen af 2. august d.å. (betitlet
"Forandringer vil styrke formidling"), anmoder Kultur & Arv hermed høfligt direktøren
om at være behjælpelig med at indrømme aktindsigt i den (eller de) af Arkæologisk
Arbejdsgruppe (AAG) afgivne faglige udtalelse(r) foranlediget af Slots- og
Kulturstyrelsens forelæggelse af sagen om ændring af det fredede fortidsminde Nyborg
Slot for AAG, jf. styrelsens 'Notat om håndtering af sager om myndighedsinhabilitet’,
dateret maj 2016, hvorfra citeres verbatim (pp. 4-5):
"Slots-
og Kulturstyrelsen agter at forelægge
sager af mere principiel karakter, hvor styrelsen selv er ansøger, og hvor styrelsen agter at give tilladelse til æn-
dring af et fredet fortidsminde, for arbejdsgruppen til faglig udtalelse, inden der træffes en endelig afgørelse i
sagen.
Uanset, om arbejdsgruppen er enig eller uenig i styrelsens indstilling i sagen, træffer styrelsen den endelig
afgørelse. Styrelsen beder ikke Natur- og Miljø- klagenævnet om en udtalelse, inden sagen afgøres. Baggrunden
for denne beslutning er, at Natur- og Miljøklagenævnet har oplyst, at deres faste praksis i denne type sager er
ikke at afgive udtalelser i sager, inden der er truffet en afgørelse af 1. instansen. Natur- og Miljøklagenævnet
foretager i stedet en særlig intensiv prøvelse, hvis afgørelsen påklages.”
[Kultur & Arvs ekspliciterende understregning]
Der mindes om, at direktøren i Weekendavisen har anført følgende:
"Arkæologisk
Arbejdsgruppe, der består af en række af landets førende arkæologer, og som blandt andet rådgiver styrelsen
om arkæologiske undersøgelser og strategier for det arkæologiske arbejde, har forholdt sig til projektet.”
(https://www.weekendavisen.dk/2019-31/samfund/forandringer-vil-styrke-formidling)
Under henvisning til offentlighedslovens bestemmelser imødeser Kultur & Arv Slots- og
Kulturstyrelsens rettidige besvarelse.
Kultur & Arv arbejder til gavn for kulturarven og ønsker at indgå i konstruktiv dialog
med alle myndigheder og interessenter om bevaringen af vor fælles kulturarv.
Med venlig hilsen,
Frederik Siemssen
FREDERIK SIEMSSEN
Formand
|
President
Kultur & Arv
Denmark’s Association for Culture & Heritage
e
w
t
a
[email protected]
www.kulturogarv.dk
(+45) 21 70 95 64
Store Kongensgade 83, DK-1264 København K
–
Støt os via MobilePay på 49480 –
Side 79 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0080.png
BILAG
I
VISION
At genskabe forståelsen af Nyborg Slot og by som Danmarks middelalders hovedstad
og bringe stedets unikke kulturarv i spil.
⋅
som attraktivt kulturmiljø og vækstmulighed i forhold til erhverv, turisme og
bosætning på både lokalt, regionalt og nationalt plan
⋅
som verdenskulturarv.
Og derved
Bevare og tydeliggøre stedets unikke faste kulturarv
Gøre slot og by til levende kulturarv gennem forskning og formidling
Sikre at slot og by får en central plads i historien
Sikre slottet/stedet mod forfald
Sikre slottets og byens overlevelse og mod glemsel på lang sigt
Nyborg Slot hører som betydningsfuldt middelaldermonument til i en eksklusiv
international kreds, men desværre er denne status næsten gået i glemmebogen. Det er
et hovedmål for projektet at trække Nyborg Slots gemte og stort set glemte historie
frem i lyset igen, og vise hvordan slottet spiller sammen med byen og oplandet til en
unik helhed af stor national og international interesse.
For historisk interesserede er det måske velkendt, at Nyborg Slot igennem århundreder
var det lovfæstede mødested for det danske parlament, Danehoffet, og at rigets ældste
grundlov fra 1282 blev underskrevet netop her.
Få har overvejet, at det giver slottet en status som middelalderens Christiansborg, og at
man som det eneste sted i landet stadig kan færdes i de selvsamme historiske rum, hvor
kongen mødtes med stormænd i parlamentet og forhandlede rigets anliggender. For
menigmand er det dog i dag svært at opfatte monumentets betydning, da det man i dag
kan se på stedet ikke syner af så meget.
Næsten glemt er det også, at Nyborg by sidst i 1300-tallet på dronning Margrethes tid,
blev flyttet og nyopført som en nøje planlagt helhed af slot, borg og by i et samlet
anlæg omkranset af en voldgrav, hvilket også indebar store dæmnings- og kanalanlæg for
at sikre vand til fæstnings- og ferskvandsformål, vandkraft til mølledrift mv.
Under Frederik 1 anbefalede Rigsrådet, at Nyborg blev rigets hovedstad. Sønnen
Christian III investerede fra 1540rne usædvanligt store beløb i at virkeliggøre denne
vision med nye storstilede udvidelser af slottet, og massive befæstningsanlæg omkring
slot og by – den eneste by-befæstning i Danmark af sin art fra denne tid.
Samtidig udvidedes og ombyggedes byen med fyrstespejls-kvarterer omkring slottet, nye
kanal og mølleanlæg, turneringsplads, opmarchplads, færgebro – alt nøje gennemtænkt
til repræsentative formål.
Nyborg blev rigets første reformationshovedstad, og al trafik mellem Øst- og
Vestdanmark blev ledt igennem byen, og over landtangen mellem slottet og
!
1
Side 80 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
BILAG
I
turneringspladsen, og ud gennem den mægtige byport. Nyborg var blevet
Danmarksporten og Nyborg Slot var helt tydeligt trådt i karakter som kongeslottet ved
rigets hovedstrøg.
Rigets repræsentative midtpunkt og samtidig dets velbefæstede lås og lukke.
Skæbnen, og nærmere bestemt hovedstadens endelige flytning til København, har villet,
at man i den bevarede del af kongeslottet stadig kan opleve de tre riddersale, fra
henholdsvis Danehoftiden, Margrethetiden og Reformationstiden. En mægtig
Danmarkshistorie ligger indlejret heri; i særlig grad da bystrukturen samtidig i
usædvanlig grad er bevaret og klart illustrerer byens to middelalderlige hovedfaser:
Margrethebyen og Reformationshovedstaden.
KONGEN KOMMER
Konkurrenceprojektet skal tage afsæt i Christian III´s periode i Nyborg under
overskriften ”Kongen kommer”, og det skal medvirke til at tydeliggøre Christian III´s
stærke hovedgreb i byens centrum, og dermed forstærke og formidle den kulturarv,
der er knyttet hertil.
Christian III investerede fra 1540rne usædvanligt store beløb i at virkeliggøre sin fars
vision om at gøre Nyborg til rigets hovedstad. Han befæstede store dele af byen,
udbyggede slottet betydeligt til et firfløjet anlæg, etablerede det dobbelte
voldgravssystem med møllen, skabte værdige byfacader i forbindelse med kanalen og
grundlagde ikke mindst turneringspladsen og Landporten. Ad ”Rigets Hovedstrøg”- den
akse gennem byen, med turneringspladsen og Landporten, der stadig er aflæselig i
byen i dag, blev man ført gennem porte forbi slottet og pladsen, og residensbyen
fungerede derved som en form for lås gennem riget.
Nyborg lå centralt placeret i datidens rejsekongedømme, og “Kongens komme” til byen
og Danehofferne fik stor betydning for dens historiske udvikling.
Alle elementer er i dag til stede i byen. For at revitalisere og forstærke byens stærke
hovedgreb skal slottet igen opleves som et anlæg, der spiller op mod byen og dens
historie. Relationen mellem slot, plads og by skal igen forstærkes.
SLOTTET
Slottet er nøglen til forståelsen af hele kulturarvskomplekset med den unikke historie.
Restaureringen af slottet blev i 1920rne af økonomiske grunde aldrig fuldført efter de
lagte planer – og kongefløjens østfacade – der vender mod turneringspladsen og byen –
har som følge heraf en såret facade af nærmest pakhusagtig karakter. Med
konkurrenceprojektet er det hensigten at tilføre Nyborg Slot nye tidssvarende
publikums-, forsknings- og formidlingsfaciliteter. En nutidig Danehofsal – den fjerde
riddersal i komplekset – skal samtidig gøre det muligt at styrke Nyborgs historisk
betingede position som landets centrale mødested.
Slottet er og bør være den prisme, som hele kulturarvskomplekset må funkle igennem.
Nyborg Slot bærer vidnesbyrd om et anlæg som var engang, både i den tilbageværende
Vestfløj og i de fredede spor og rester i jorden.
!
2
Side 81 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
BILAG
I
Adgangen til slottet lider under det manglende trappetårn, hvis rekonstruktion var
planlagt af arkitekt Mogens Clemmensen i 1920rne, men blev opgivet på grund af
manglende finansiering.
Formidlingen af slottet lider under disse forhold og under manglen på muligheden for at
etablere nødvendige publikumsfaciliteter.
Virkningen af dette er, at slottet alene er åbent i sommerhalvåret og har et relativt
beskedent antal publikumsbesøg på ca. 20.000.
Det er tanken og ambitionen at genskabe forståelsen og indtrykket af et slotsanlæg ved
at udføre et nybyggeri på slotsholmen under særlig hensyntagen til den gældende
fortidsminde- og bygningsfredningslovgivning, der omfatter såvel
middelalderbygningerne som selve holmen samt omgivende voldanlæg.
Der afholdes en international arkitektkonkurrence, som vil kunne bringe forslag som ved
nytænkning, dristighed og stor faglighed gør det muligt at skabe arkitektur i
verdensklasse, som vil bidrage positivt til anlæggets samlede udtryk, samt styrke og
understøtte slotsanlæggets fredningsværdier.
ARKITEKTKONKURRENCE
Arkitektkonkurrencen omhandler 3 hovedområder, som i første fase skal bearbejdes i et
samlet, overbevisende hovedgreb. I konkurrencens anden fase skal hovedgrebet
underbygges ved overbevisende løsninger på særlige arkitektoniske fokusområder.
Dette program omhandler konkurrencens første fase.
FØRSTE FASE - HELHEDSGREB
Projektets 3 hovedområder er:
•
Slottet
•
Nyanlæg på voldstedet
•
Forbindelsen mellem slot og by
Slottet
Slottet er voldstedets fornemste vidnesbyrd om stedets unikke arkitektoniske arv og skal
derfor også i fremtiden stå som det ikon for dansk og nordisk bygningsarv, det er. Slottet
skal betragtes som genstanden i centrum for hele projektet og for den formidling af
stedet, som projektet som helhed lægger op til.
Nyanlæg på voldstedet
Nybyggeriet på voldstedet skal være arkitektur af høj kvalitet, som genskaber stedets
sammenhæng, og styrker og understøtter slotsanlæggets fredningsværdier.
Forbindelsen mellem slot og by
Byen er bygget op omkring slottet og Slotskvarteret har funktionelt tjent som ramme om
det, der foregik på slottet. Konkurrenceprojektet skal fremhæve og nyfortolke de
bevarede bystrukturer og medvirke til, at sammenhængen mellem slot og by styrkes.
HELHEDSGREB
!
3
Side 82 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
BILAG
I
Byggeri på et historisk og unikt sted som Nyborg slot, kræver stor opmærksomhed på
stedet i sig selv, indsigt i historien og ydmyghed overfor opgaven. Et projekt kan kun
udvikles under stor hensyntagen til ruinrester og den unikke bygningsarv, fortidsmindet
rummer.
Stedet har på godt og ondt udviklet sig over en periode på 800 år og både en kommende
restaurering og nye anlæg skal indgå i dialog med stedets samlede udviklingsperiode.
I den
⋅
⋅
⋅
⋅
forbindelse er følgende 3 overordnede udfordringer identificeret:
At opnå balance mellem eksisterende og nyt
At bygge på et fredet fortidsminde
At bygge på et bygningsfredet anlæg
At forholde sig til borgens silhuet
At opnå balance mellem eksisterende og nyt
Slottet er centrum i projektet, og nybyggeriet skal med respekt for slottets rumlige
strukturer og volumen på den ene side gå i samspil med og fremhæve slottet, og på den
anden side bidrage til, at der skabes en forståelse af det middelalderlige borganlæg.
Særlig vigtigt er det at skabe en balance mellem nyt og eksisterende, der sikrer, at
vestfløjen og porttårnet fastholdes som de centrale bygninger eller genstande på
voldstedet. Dette forhold er meget afgørende, og skal danne baggrund for de arealer og
volumener, der angives i programmet.
Beslutningen om bygningens dimensioner og udformning skal derfor bero på en
omhyggelig bearbejdning af det arkitektoniske helhedsgreb og afvejning af volumener og
deres udformning med behovet for arealer.
At bygge på et fredet fortidsminde
Fortidsmindefredningen omfatter in toto hele borgholmen inklusiv de stående bygninger
fra middelalderen. Endvidere inddrager fortidsmindefredningen også det omfattende
bastionære anlæg fra 1600-tallet og frem. Bygningerne fra 1800-tallet er
bevaringsværdige og tillige omfattet af fortidsmindefredningen.
Når der bygges på voldstedet, skal dette ske, uden at de fredede ruiner, herunder
gulvlag, anlægsgrøfter m.v., gennembrydes eller ødelægges. Det er derfor af afgørende
betydning, at projektet både planlægges og gennemføres under største hensyntagen til
fortidsmindet, der omfatter alle de middelalderlige spor på holmen.
Det er vigtigt at understrege, at ikke alle fredede dele af komplekset er kortlagt, og der
vil derfor i forbindelse med arbejdet med og udførelsen af et kommende anlægsprojekt
skulle tages højde for, at nyfundne, fredede ruiner m.v. kan betyde, at projektet
undervejs må ændre udformning til fordel for disse. I denne forbindelse skal nævnes, at
der kan arbejdes med forsegling og eventuelt også fremdragelse af ruiner i forbindelse
med projektet.
På baggrund af fredningens konsekvenser for projektet, er det særdeles vigtigt, at man i
hele projektforløbet, fra det første arbejde med helhedsgrebet og indtil byggeriet er
afsluttet, er opmærksom på den store udfordring, der ligger i at udføre et
anlægsarbejde på et fredet fortidsminde. Eksempelvis vil det være vigtigt at overveje
funderingsområder- og metoder, der er både skånsomme og dokumenterede.
!
4
Side 83 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
BILAG
I
Ethvert projekt vil endelig skulle godkendes efter både museumsloven
(fortidsmindefredningen) og bygningsfredningsloven. En godkendelse vil tage
udgangspunkt i en konkret vurdering af det aktuelle projekt, og en afvejning af
projektets omfang i forhold til de fredningsmæssige værdier på stedet.
At bygge på et bygningsfredet anlæg
Bygningsfredningen omfatter:
- Det resterende slotskompleks bestående af vestfløjen og østtårnet, som i sin
nuværende skikkelse har fungeret som krudthus
- Voldanlægget med porte og magasin, landport og jomfrutårn
- Biblioteket
- Rådhuset
- Slotsmøllerens hus
- Byhuse i Blegdamsgade og Slotsgade
Endvidere er der to bevaringsværdige bygninger på voldstedet fra tiden som garnisonsby
(ca. 1850)
Det er vigtigt at holde sig for øje, at indgreb i de fredede bygninger skal være så få og
nænsomme som overhovedet muligt. Projektet skal samlet set medvirke til at styrke og
understøtte fredningsværdierne på stedet.
Borgens silhuet
Nyborg Slot har udover at være kongebolig også haft betydning som fæstningsanlæg med
tårne, ringmur og voldgrav. Anlægget har dermed på den ene side lukket sig om sig selv
med sin ringmur og sine lukkede facader udadtil og på den anden side markeret sig i
både by og landskab med sine imponerende bygningsvolumener og arkitektur.
Oplevelsen af anlægget har således været imponerende og storslået i den tids
bygningsskala, når man oplevede borgen i byen eller var på vej mod borgen – og helt
anderledes intim inde i slotsgården.
I en genfortolkning af borganlægget må der nødvendigvis arbejdes omhyggeligt med
disse varierede rumlige oplevelser, og det er i den forbindelse vigtigt at arbejde bevidst
med de arkitektoniske virkemidler, som understøtter oplevelsen af borganlægget, mens
balancen mellem nyt og eksisterende samtidig holdes
Der vil i forhold til oplevelsen af borganlægget endvidere skulle arbejdes bevidst med
både varierende grad af indblik og visuelle forbindelser mellem borg og by.
ARKITEKTONISKE FOKUSOMRÅDER
Konkurrencen skal besvare følgende arkitektoniske fokusområder:
⋅
Restaurering af Vestfløjen
⋅
Nyfortolkning af Nordfløjen
⋅
Afgrænsning af borggården,
⋅
Forbindelsestårn mellem Vestfløjen (slottet) og den nye Nordfløj,
⋅
Krudttårnet og ny hovedport
⋅
Forbindelse til torvet og byen (slotskvarteret)
!
5
Side 84 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
BILAG
I
Restaurering af Vestfløjen
Vestfløjen skal restaureres nænsomt, under hensyntagen til de bærende
fredningsværdier, som er beskrevet.
En særlig udfordring ligger i det forhold, at etagedækket mellem kælder og stueetage er
sænket i 1520rne.
Der er også en udfordring i selve indgangspartiet. Inde i bygningen ligger der desuden
en udfordring i at etablere en ”naturlig” rundgang, som sikrer, at de tre riddersale kan
opleves i den rigtige kronologiske rækkefølge.
Nordfløjen
Ved at etablere en ny fløj i nord gives der dels mulighed for at opleve slottet som et
flerfløjet anlæg og dels for, at den oprindelige vestfløj kan bevares som en
udstillingsgenstand i sig selv og som en autentisk scene for de historiske dramaer, der
har udspillet sig her.
Vest- og nordfløjen har historisk set været den mest markante del af bygningsanlægget
på voldstedet. Denne dialog i anlægget ønskes igen markeret med en stærk forbindelse
mellem bygningerne – og her er samhørigheden mellem Vest- og Nordfløjen med den
spidse vinkel helt afgørende for udtrykket.
Der er lavet udgravninger i området for den nedrevne, middelalderlige nordfløj, som
viser et 1,6 meter bredt yderfundament bygget i kampesten og et inderfundament
ligeledes i kampesten. Kampestenene har i yderfundamentet været udfyldt med
teglsten, men disse er plyndret i 1700-tallet. Middelalderbygningen har altså været
større end den eksisterende 1800-tals militærbygning på stedet
En udfordring for arbejdet med nybygningen er, at der inden for byggefeltet findes
fredede fundamenter, murforløb og intakte gulvlag, der ikke må ødelægges. Den nye
nordfløj kan derfor placeres på flere måder indenfor byggefeltet. Det vil være muligt at
nedrive den eksisterende 1800-tals militærbygning og efterfølgende bygge i den
tilhørende byggegrube. Byggefeltet er imidlertid en anelse større end det
middelalderlige fundament, så det er også muligt at foreslå andre løsninger end blot at
genanvende arealet for militærbygningen. Det skal dog understreges, at det kan vise sig
umuligt at bygge ovenpå de historiske fundamenter.
Den nye Nordfløj skal fungere som museum, hvor byens og slottets historie kan
formidles. Nybygningen skal indeholde udstillingsrum, publikumsfaciliteter som toiletter,
garderobe, billetsalg og butik osv. Derudover skal der være en cafe og en “Ny
Danehofssal”. Der ønskes som udgangspunkt ca. 1600 m
2
til publikumsorienterede
funktioner og ca. 650 m
2
til administrative funktioner.
De fredningsmæssige begrænsninger på stedet og hensynet til den samlede oplevelse af
voldstedet kan betyde, at det er umuligt at honorere arealkravene. I
konkurrenceforslaget er balancen mellem nyt og eksisterende så afgørende, at det kan
få konsekvenser for de arealer og volumener, der er ønsket i programmet. I fald der ikke
kan findes plads til alle ønskede m
2
, anbefales det at reducere arealerne til
administrative funktioner eller anvise andre bygninger udenfor voldstedet til nogle af
funktionerne.
!
6
Side 85 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
BILAG
I
Endelig skal der også gøres opmærksom på muligheden af at nedrive den sydlige
militærlænge og henlægge nogle af de ønskede funktioner i en nybygning på dette sted.
De arkæologiske forekomster på dette areal er dårligt belyst, men der kan umiddelbart
forventes færre fredede konstruktioner på dette sted, hvilket evt. vil muliggøre en
bygning med udnyttet kælder. Der gælder dog samme forhold her som for resten af
borgen, at fredede ruinrester ikke må fjernes.
Gennem den nye tilbygning ønskes desuden adgang til Vestfløjens stueetage.
Afgrænsning af borggården
På Christian III´s tid var slottet omkranset af bygninger eller mur på alle fire sider. For
den fremtidige forståelse af slottet er afgrænsningen af borggården og en visualisering
af ”borgmurens” forløb yderst vigtig. Der tænkes ikke nødvendigvis på en genopført
borgmur i traditionel forstand, men om en visualisering af afgrænsningen, der
tydeliggør forståelsen af monumentet.
Afgrænsningen skal have den effekt, at slottet igen opleves som et samlet anlæg, hvor
der er en yderside og en inderside. Det er således ønskværdigt, at borggården –
”Slottets hjerte” – skal aktiveres via bevægelse over pladsen.
I konkurrenceprojektet skal der også arbejdes med at skabe en naturlig forbindelse fra
slotsgården til slottets stueetage.
En udfordring i markeringen af en borgmur og ændring af borgpladsen er, at disse
elementer skal etableres, hvor der kan forventes fredede ruinrester m.v., der kan
begrænse mulighederne for projektet.
Forbindelsesled mellem Vestfløjen og den nye Nordfløj
I mødet mellem Nord- og Vestfløjen har der været et tårn, der har fungeret som intern
fordeling for Vestfløjen og som forbindelsesled mellem Vestfløj og Nordfløj.
I det fremtidige anlæg bliver der behov for at etablere et lignende forbindelsesled,
der kan skabe intern bevægelse mellem de to fløje og samtidig sikrer forsvarlige
flugtveje. Forbindelsen kan tænkes som et eksternt led som tårnet.
Selv om der i området findes originale fundamenter og intakte gulvlag, der i høj grad
skal tages hensyn til i det kommende projekt, viser arkæologiske undersøgelser på
stedet, at den del af Slotsholmen, hvor forbindelsestårnet har stået, er den mest
opgravede og dermed mest ødelagte del af borgholmen set i forhold til de
arkæologiske spor.
Vagttårnet og ny hovedport
Vagttårnet har oprindelig været højere og fungeret som en del af fæstningsværket.
Tårnet har markeret sig stærkt i byen og fungeret som forbindelsespunkt mellem
borggården og turneringspladsen, der i størrelse og form er en spejling af borggården.
Tårnet er tillige omdrejningspunkt for hele det samlede byrums cirkelslag om slottet.
!
7
Side 86 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
BILAG
I
For at tydeliggøre tårnets funktion, lægges der op til muligheden for evt. at forhøje
tårnet, så det igen kan markere sig i byen.
Tårnet har imidlertid en afgørende betydning for balancen mellem det eksisterende og
nye byggeri. Det arkitektoniske udtryk og balancen i det samlede anlæg vil derfor i
konkurrencebedømmelsen vægte højere, end at der findes en løsning på en eventuel
forhøjelse.
På sydsiden af Vagttårnet viser det sig gennem arkæologiske udgravninger, at der har
været en hovedport, der var en del af et større anlæg, hvor en forport fungerede som
en form for ”lås” ved ankomst til slottet. Adgangen til slottet skal markeres på den
sydlige side af Vagttårnet, men der ønskes i det fremtidige anlæg ikke en egentlig
rekonstruktion eller genfortolkning af forportene. Der kan dog eventuelt arbejdes med
en særlig bearbejdning af belægningen i forhold til adgangen fra broen til porten.
Derudover er det nødvendigt at bibeholde en adgangmulighed på sydsiden ved
Vestfløjen til moderne lastbils- og varevognstrafik.
Forbindelse til byen og turneringspladsen
Fremtidigt ønskes det, at der etableres en ny bro mellem slotsholm og turneringsplads,
med den oprindelige placering ud for Vagttårnet.
Da det er ønsket, at plads, voldsted og by skal aktiveres som levende kulturarv i
forbindelse med events, bl.a. ridderopvisninger, kamp- og middelaldermarkeder, og at
byens historie skal rejse sig i en nutidig fortælling, skal turneringspladsen med
projektet bearbejdes, så den igen kan fremstå og fungere som en karakterfuld byplads
i kontakt med borgen. I denne sammenhæng er det bl.a. vigtigt, at de oprindelige,
bevarede bygninger på slottet opleves som det primære indtryk fra turneringspladsen.
Det er således ikke blot væsentligt at sørge for balance mellem oprindelige bygninger
og tilføjede elementer internt på borgholmen, også mellem borgholmen og dens
umiddelbare omgivelser skal dette forhold varetages.
!
8
Side 87 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0088.png
BILAG
J
Side 88 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0089.png
BILAG
J
Side 89 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0090.png
BILAG
J
Side 90 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0091.png
BILAG
J
Side 91 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0092.png
BILAG
K
Side 92 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0093.png
BILAG
K
Side 93 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0094.png
BILAG
K
Side 94 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0095.png
BILAG
K
Side 95 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0096.png
BILAG
L
FORETRÆDE FOR FOLKETINGETS KULTURUDVALG VEDR. NYBORG SLOT
DEN 27. JANUAR 2020
Foretræde er anmodet af den landsdækkende organisation, “Kultur & Arv”.


Deputationen repræsenterer “Kultur & Arv”, “Europa Nostra Danmark” og “Foreningen til gamle
Bygningers Bevaring”, dvs. tre af de fire klagende parter, der fik medhold i klagesagen over Slots-
og Kulturstyrelsens byggeprojekt på Nyborg Slot. Deputationen udgøres af:
Niels-Knud Lieb-
gott, Poul Dedenroth-Schou, Claus M. Smidt
og
Frederik Siemssen.
KORT PRÆSENTATION AF DEPUTATIONEN
N
IELS
-K
NUD
L
IEBGOTT
, historiker, middelalderarkæolog

Kammerherre,
fhv.
museumsdirektør for Kongernes Samling på Rosenborg og Amalienborg.


Før dette ansat 32 år på Nationalmuseet som museumschef, slutstilling her som fungerende
Rigsantikvar. Ansvarlig for Nationalmuseets tilsyn med de danske kirker. Medlem af følgende
nævn og råd: Det arkæologiske nævn, Fortidsminderådet, Det særlige Bygningssyn og Statens
Museumsnævn. I to perioder præsident for ICOMOS Danmark. I dag bla. medlem af bestyrel-
sen for Kultur & Arv, Europa Nostra Danmark (samt Europa Nostra Scientific Council) og præ-
sidiet for den internationale borgforskerkongres Chateau Gaillard. Forfatter til 21 monografier
og over 100 artikler om historiske, arkæologiske og kulturhistoriske emner.




Dekorationer: Kommandør af Dannebrog, Kommandør af Nordstjerneordenen.
P
OUL
D
EDENROTH
-S
CHOU
,
historiker og kunsthistoriker

Fhv. museumsdirektør for Museet på Koldinghus
fra 1976-2013.


Varetog i to årtier ombygningen af Koldinghus i samarbejde med arkitektparret Exner. Før det
museumsinspektør ved Tøjhusmuseet. Tillige mangeårig kulturdirektør i Kolding Kommune.
Talrige tillidshverv, bl.a. medlem af bestyrelsen for Kultur & Arv og tidl. bestyrelsesmedlem for
International Committee for Architecture and Museum Techniques (ICAMT).

Talrige udmærkelser og hædersbevisninger, herunder Entreprenørprisen, Ole Haslunds Kunst-
nerlegat, Dansk Metals Guld og Sølv Initiativpris, Associate to
The
Worshipful Company of
Goldsmiths, London og Årets Koldingborger.

Forfatter til en lang række skriftlige arbejder om restaurereringstekniske og by-, kunst- og kul-
turhistorisk emner.




Dekorationer: Ridder af Dannebrog, Ridder af Den Kongelige Norske Fortjenstorden.

KULTUR & ARV
STORE KONGENSGADE 83
1264 KØBENHAVN K
[email protected]
TLF.: 21 70 95 64
CVR: 39593599
MOBILEPAY: 49 480
!
1 af 2
Side 96 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0097.png
BILAG
L
KORT PRÆSENTATION AF DEPUTATIONEN
FORTSAT
C
LAUS
M. S
MIDT
,
kunsthistoriker, seniorforsker

Fhv. museumsdirektør for Nivaagaard,
tidl. leder af ‘Samligen af Arkitekturtegninger’ ved
Danmarks Kunstbibliotek. Formand for "Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring”. Tidl. be-
styrelsesformand for Selsø Slot, hvor han over 12 år varetog restaurering af bygningsanlægget.
Siden 2001 formand for Selskabet for Historie, Litteratur og Kunst. Forfatter til en lang række
bæger og artikler om kunst, arkitektur og kultur- og bygningsarv, bl.a. Eremitageslottet. Redak-
tør og medforfatter af ”Hele samfundets eje”, en bog i anledning af 100året for bygningsfred-
ningsloven.

F
REDERIK
S
IEMSSEN
, seniorrådgiver, M.A. Comparative Urban Studies

Formand for Kultur & Arv. Forskellige ansættelser i Forsvaret, Udenrigsministeriet og det priva-
te erhvervsliv.




Dekorationer: Forsvarets Medalje for International Tjeneste, Æresridder af Johanniterordenen.




–––––––––––––––––
!
2 af 2
Side 97 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
BILAG
L
FORETRÆDE FOR FOLKETINGETS KULTURUDVALG
27. JANUAR 2020
KULTUR & ARV OG FORENINGEN TIL GAMLE BYGNINGERS BEVARELSE
FREDERIK SIEMSSEN, POUL DEDENROTH-SCHOU, NIELS-KNUD LIEBGOTT, CLAUS M. SMIDT
Godmorgen,
Tak til formanden og tak til udvalget for denne mulighed for foretræde.
Vi er glade for at få lov at være iblandt jer og tale om en af de vigtigste kulturpolitiske
beslutninger i nyere tid. Også en af de mest forkerte.
Mit navn er Frederik Siemssen. Jeg er formand for Kultur & Arv, og jeg har følgeskab tre af
landets fremmeste fagfolk med stor historisk indsigt, viden og ikke mindst erfaring med
både det at drive et museum og passe på vores fineste slotte.
Det er kammerherre Niels-Knud Liebgott, der har været direktør for museerne på
Rosenborg og Amalienborg. Inden da var han medlem af Nationalmuseets direktion og
konstitueret rigsantikvar. Det er Claus M. Smidt, formand for Foreningen til Gamle
Bygningers Bevarings, seniorforsker og bl.a. tidligere museumsdirektør på Nivaagaard og
ansvarlig for renoveringen af Selsø Slot. Endelig har vi Poul Dedenroth-Schou, der i en
menneskealder har været direktør for Koldinghus og har været med under hele den
vellykkede restaurerering.
Vi er ikke en uoplyst lille skare af brokkehoveder. Vi repræsenterer hele Danmark og vi er
apolitiske. Bag os står vores forskellige organisationer, netværk, professionelle fora og
facebookgrupper. Det er mange tusind danskere, der deler vores mening. Mange tusind
danskere, der brænder for denne sag.
Vi er her for at fortælle, at projektet i Nyborg er et dårligt projekt. Og et farligt projekt.
Man kan ikke sammenligne det med andre succeshistorier herhjemme. Det er helt uden
fortilfælde groft og voldsomt. Og det er derfor, at den højeste frendingsmydnighed har
standset det. Vi kender sagen bedre end de fleste. VI har søgt aktindsigter, og vi har fået
mange tusind dokumenter, som vi har læst.
Vi kommer til at tale i overskrifter, da vi jo ikke har lang tid.
1.
Sagen er afgjort med lovlige demokratiske midler i en ankeinstans. Det er en af
grundpillerne i retssamfundet. Vi har kæmpet med lovlige, demokratiske midler ved de
rette instanser og vi har fået ret ved de rette instanser.
Derfor mener vi ikke, at man fra politisk hold bør tale videre om et særskilt
lovgivningsarbejde, sådan som vi har hørt det fra Kulturudvalgets formand, Hans Chr.
Schmidt, og fynske venstrefolk.
Det vil både svække fredningsinstrumenterne, og det vil underminere reetsfølelsen i
befolkningen.
SIDE 1 af 7
Side 98 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
BILAG
L
Næste instans er at prøve sagen ved domstolene. Hvis man ikke vil acceptere
klagenævnets afgørelse, må sagen tages dér, inden man pønser på særlove.
Hvad ville I selv kalde det, hvis I fulgte noge regler og andre så bare lavede dem om for
selv at få ret?
Vi tøver ikke med at kalde det foragt for demokrati og retstat.
2.
Det projekt man havde tænkt sig, er helt ude af proportioner i forhold til lovogivningen
og hidtidig praksis. Nyborg Slot er et af vores vigtigste nationale kulturmindesmærker.
Det er beskyttet af et tredobbelt lovkompleks, så det i princippet skulle være
ukrænkeligt. Det er kun fordi, at bygherre, ejer og fredningsmyndighed i 2016 blev lagt
sammen i Slots- og Kulturstyrelsen, at vi overhovedet sidder i denne her situation. Før var
det Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, der varetog ejeransvaret under
Finansministeriet, og Kulturstyrelsen, der varetog myndighedsopgaven på
fredningsområdet. Sammenlægningen er årsagen til, at vi sdder her i dag.
Vi vil oplyse, at der har været voldsom intern modstand og uenighed i den sammenlagte
styrelse, også blandt de medarbejdere, der til sidst har godkendt det. Det står sort på
hvidt i akterne.
Og ulig det Nyborg-folkene siger: Det kan sagtens lade sig gøre at formidle historien på
en levende og engagerende, folkeoplysende måde, der tiltrækker turister, uden at bygge
industrikøkken og støbt kælder på et nationalklenodie.
3.
Der findes alternative løsninger i Nyborg. De vil være langt mere skånsomme
–
og de er
aldrig blevet overvejet. Projektet er belsuttet af en indspist skare af direktører i den
daværende Styrelse for Slotte og Kulutejendomme og Realdnia og A.P. Møller Fonden i
2014. Det fremgår af akterne.
Man har aldrig spurgt om det kunne gøres anderledes: om det overhovedet var
nødvendigt at bygge på selve Nyborg Slot, og man har heller aldrig spurgt, om det var
forsvarligt. Eller om formidlingsbehovet kunne være løst på anden vis.
Man kan sagtens arbejde med det nu snart færdigtrenoverede slot uden at bygge oven
på det. Og der er gode placeringer til museet i både eksisterende, ledigt kommunalt
byggeri og på byggegrunde inden for meget kort afstand af slottet. Det drejer sig om
hhv. 80 og 39 meters afstand.
Nyborg K
ommune råder både over den gamle politistation, som med over 2000
kvm har præcis den areal, men gerne vil etablere. Den ligger smukt lige på den
anden side af slotssøen med den mest mageløse udsigt itl slottet. Den passer
pefekt.
Det andet alternativ, er en stor byggegrund, som kommunen ejer lige syd for
Kongefløjen. 39 meter væk. Her kan man forløse et oplevelsesøkonomisk
potentiale og skabe den attraktion i særklasse, som man drømmer om. Vores
forslag er at genskabe et udsnit af volden, bygge et topmoderne museum inde i
SIDE 2 af 7
Side 99 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
BILAG
L
volden, og i voldens udvendige udtryk illustrere hvordan volden har set ud og
fungeret i fæstningens forskellige udviklingsstadier i højmiddelalderen,
renæssancen og barokken.
Selve slottets forskellige stadier kan vises med digital formidling, for eksempel
birller eller på telefonen. Sådan gør man med succes i Rom, Athen og Persepolis,
hvor man aldrig kunne drømme om at bygge for at forklare. Jeg gentager: Vi kan i
dag lade de besøgende opleve borganlæggets forskellige perioder med en telefon
i hånden – uden at bygge, og hele tiden tilpasset den seneste viden. Man kan
endda tilpasse formidlingen efter den besøgendes videns- og interesseniveau. Dét
er da meget bedre end at bygge en moderne bygning midt i det hele, som man for
alvor skal abstrahere fra, for at forstå fortiden. Det præsenterede byggeri er
hverken den bedste måde at fortælle historien på, eller den mest nænsomme. Det
er faktisk den på ale måder værste.
DER HAR VÆRET ENORMT MEGEN MISINFORMATION.
Man har simpelthen ikke talt sandt om projektet.
Mseumsdirektøren for slottet, dr.phil. Erland Porsmose, sagde i april 2018 i radioens
P1: “vi rører ikke ved en middelalderlig mursten”.
Kulturminsiter Mette Bock sagde samme måned i Folketingssalen: “vi ødelægger
ikke noget og vi bygger ikke oven på fredede mure.” Begge dele var usandt. Løgn.
Vi spørger.
Hvis man ikke kan stole på kulturministeren eller en museumsdirektør, dr.phil., i
denne sag… hvem kan man så stole på?
Faktum er, at man kan ikke gennembore et fortidsminde med 120 søjler af beton
og stål og samtidig kalde det nænsomt. Det står sort på hvidt i Slots- og
Kulturstyrelsens afgørelse, at det ikke kan gøres uden at ødelægge fortidsmindets
ruiner i undergrunden, men man ved heller ikke om tårnet kan holde til det. Det
tror man ‘nok’, fordi det ligner cit. “en massiv konstruktion”. Det er slet ikke sådan
man plejer at gå frem. Det er helt uhørt, at man taler om at bygge videre ovenpå
ruiner på den måde, som de har tænkt sig at gøre med tårnet og murresterne. Det
kan Poul fra Koldinghus uddybe, for dér gik man reversibelt til værks.
Og når Nyborg-folkene i dag fortæller, at det snart færdigrenoverede slot ikke kan
bruges som det er, er det heller ikke rigtigt. De har ganske vist selv revet trappen
ned, men den kan genopføres. Man behøver ikke bygge 2000 hvm mere for at tage
det i brug.
Usandhederne stopper ikke der:
SIDE 3 af 7
Side 100 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
BILAG
L
MAN PYNTER OGSÅ PÅ HISTORIEN
Østfyns Museer har i årevis udgivet bøger, der prøver gør Nyborg vigtigere end
den reelt var. Jer er ikke historiker, men jeg henviser til UNESCOs rådgivende råd,
ICOMOS, der to gange slået fast, at Nyborg hverken var Danmarks hovedstad i
reformationen eller den første lovfæstede residensstad for Kongen. Han kunne i
øvrigt bedre lide Koldinghus.)
Derfor er byen også afvist som emne til UNESCOs verdensarvsliste. Det er en
ubekvem sandhed for Slots- og Kulturstyrelsen, fordi det dømmer styrelsens eget
projekt ude. Og det er noget styrelsen holder tæt til kroppen. UNESCO-udtalelsen
er selv inde på, at der er ikke proportionalitet mellem det, de vil fortælle, og det
indgreb de vil lave. Den deler vi gerne med udvalget, så medlemmer selv kan læse.
Man censurerer også historien i Nyborg for isoleret at forælle om en
fjern
og
måske fiktiv fortid. Man går grovmotorisk til værks. Til eksempel: Man har med
nedrivning af de to 1800-tals længer udslettet alle spor af perioden fra enevældens
indfølrelse til første verdenskrig gennem nedrevninger, alene fordi det ikke
“fortæller middelader”. Det er også gået ud over en statue af Christian IX, der er
blevet
fjernet
fra torvet foran rådhuset. Man har i stedet plantet et egetræ, som
man opkalder efter Luther, selvom han aldrig har været i byen. Så har man fået et
stykke reformationshistorie. True story.
SAGSBEHANDLINGEN HAR REELT VÆRET EN SKUEPROCES
Slots- og Kulturstyrelsen har svigtet sin rolle som fredningsmyndighed efter
sammenlæggelsen i 2016.
Vi synes, at Kulturudvalget fortjener at vide, hvad der står i et talepapir, som
Kulturstyrelsens direktør havde med til et møde i 2015.
Om de fortidsmindefredede gule bygninger, der symboliserede 250 års historie fra
1660 til 1913 siger han om de generelle vilkår:
“De kan
fjernes,
hvis det kan dokumenteres, at bygherres behov ikke kan løses
uden
at
fjerne
dem (jf.
almindelig praksis for godkendelse af ændringer på fredede
fortidsminder).
Fondene
ønsker
ikke
at bevare militærbygningerne, og der er
derfor ikke givet mulighed for at genbruge militærbygningerne, så vi får vi reelt
aldrig belyst
om
de kunne indgå i løsningen. Det er ikke Kulturstyrelsens ønske, at
militærbygningerne
fjernes.!”
Og om det fredede tårn, som man vil forhøje til dobbelt højde: Det er ikke
Kulturstyrelsens ønske, at tårnet forhøjes.!
Jeg ville gerne have haft tid til at læse hele papiret op for Kulturudvalget, men jeg
vil bede udvalget bide mærke i de følgende ord:
SIDE 4 af 7
Side 101 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
BILAG
L
“Det er Kulturstyrelsens opfattelse, at konkurrencematerialet ikke må forventes at
bidrage med forslag, der ville kunne realiseres inden for den normale
administrationspraksis vedr. museumsloven og bygningsfredningsloven.”
og
“Det er grundlæggende Kulturstyrelsens opfattelse, at SLKE, fonde og museum
ønsker at strække rammerne videst muligt uden den nødvendige anerkendelse af
de alsidige kulturhistoriske værdier på stedet.


Vi er bekymrede for, at der ikke kommer et projekt, der vil kunne accepteres at
Kulturstyrelsen, og at vi vil stå i en vanskelig situation, hvis der der bliver bov for at
Kulturstyrelsen må nedlægge veto og ikke give den nødvendige [dipsensation].”
Kulturstyrelsen havde ret.
Når Slots- og Kulturstyrelsen behandler egne sager opstår der selvfølgelig
myndighedsinhabilitet, og den har man håndteret i et notat fra 2016 med nye
procedurer. Man har bare ikke levet op til mange af de punkter, der står i notatet, selvom
man siger, at man har. Bl.a. har man ikke vedtaget den delegationsbekendtgørelse, der er
en forudsætning for den nye procedure. Man tror, det er løgn, men den
delegationsbekendtgørels er aldrig kommet på plads. Det betyder, at afgørelsen efter
bygningsfredningsloven ikke er truffet forvaltningsmæssigt korrekt, fordi man “kørte på”
den gamle delegationsbekendtgørelse fra 2010.
En af de ting, der godtgør, at Syrelsen behandler fredningssager, hvor den selv er
bygherre, er at der cit. “er klageadgang for en bred gruppe af interesseorganisationer og
at sagen vil få en særlig intensiv prøvelse i klagenævnet.”
Den har fire foreninger udnyttet, vi repræsenterer foran jer tre af dem, og Klagenævnet
har givet
os
ret.
Nu diskuteres der så om der er noget galt med klagenævnet. Juraprofessor Ditlev Tamm
har skrevet et par indlæg om det og været i
fjernsynet,
hvor han kalder klagenævnets
afgørelse både “vrøvl" og “næsten dum". Det samme har en museumsmand ved navn
Peter Dragsbo. De to tegner sig for knap ti indlæg. I bør vide, at begge har professionelt
samarbejde med museumsdirektøren i Nyborg om Nyborg Slot.
OM KLAGENÆVNET
Det har eksisteret siden 1917, hed oprindelig Overfredningsnævnet og er pga.
ressortsammenlægninger senest blvet til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er jeg
sikker på, at formanden, der jo har været miljøminister er vidende om.
Den lovparagraf, som vi taler om, har beskyttet fortidsminder siden 1937 og er først i
2004 overført til museumsloven. Klagenævnet har 80 års afgørelsespraksis at læne sig op
ad. Afgørelsen er helt i tråd med tidligere afgørelser. Dem kan vi underholde længe om,
for mange af dem er morsomme, næsten komisk restriktive. Men:
I 1989 standsede nævnet efter 15 års projektering et offentlig byggeri på den anden side
af slotssøen i Nyborg lige overfor slottet.
Den afgørelse kendte Slots- og Kulturstyrelsen, da de gik igang.
SIDE 5 af 7
Side 102 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0103.png
BILAG
L
Og de vidste, at der i forvejen var 50 % risiko for standsning inævnet, pga.
klageadgangen.
Det har hele tiden været en forudsætning for projektet, at det skulle have nogle ret
vidtrækkende dispensationer, for overhovedet at kune gennemføres.
Man har ment, at tilladelserne var en formssag, fordi man selv gav dem. Styrlesen lagde
en tidsplan og udtalte sig åbent om, hvornår tilladelserne ville komme.
Man fældede store stammer til byggeriet i foråret 2018 og gik i pressen med det.
Man lagde planer fo det ceremonielle spadestik i juni 2018.
Man sendte byggeledelsen i EU-licitation med start i september 2018.
Der var ingen tvivl om, at projektet ville få sine tilladelser.
50% risiko for at byggeriet ville blive standset i det restriktive ankenævn!
Nu har man så spildt 41,6 mio kr. på projekteringen.
DENNE SAG ER OG BØR IKKE VÆRE ET PARTIPOLITISK ÆRINDE
Vi har bred opbakning over hele landet, også i Nyborg, og det er uanset partifarve.
Uanset partifarve.
Jeg vil gerne sige til Udvalget, at jeg godt forstår, at formand Hans Chr. Schmidt og
Vesntre vil bakke op om Nyborgs Venstre-borgmester i et kommunalt valgår.
At Kulturministeren forsøger at holde liv i projektet er også forståeligt. Hun er
øverstansvarlig for Slots- og Kulturstyrelsen, så det er ministerens eget projekt, der er
blevet stemt ned, og styrelsen har dispenseret til det i minsiterens navn. Vel at mærke et
projekt, man har igangsat med 50% risiko for fiasko og hvor der nu er spildt 41,6 mio. kr.,
fordi man ikke har lavet en plan B. Det er en gryende kulturpolitisk skandale, som hun
sikkert gerne vil undgå.
Men det er endnu mere skandaløst at presse dette forfejlede, dårlige og ødelæggende
projekt ned i Nyborg, på vores ældste bevarede kongeborg, i et af vores fineste
købstadsmiljøer omgivet af smukke grønne volde. Det er simpelthen for kortsigtet i
forhold til det lange, historiske perspektiv, der her er tale om.
Tænk, hvis man istedet brugte nogle af de mange millioner på at sikre Nyborgs
bevaringsværdige huse og de historiske gadeforløb. Så skulle folk nok komme.
TIL SLUT
Vi har fredet Nyborg Slot for at sikre det mod tidens luner og fikse idéer.
Det her projekt er i høj grad en fiks idé.
Vi freder vores fortidsarv for at
sikre
den for efteriden. Det bør være noget, vi alle kan
enes om på tværs af partiskel: at overlevere dét, vi selv har fået overleveret, i samme eller
bedre stand til de generationer, der kommer efter.
SIDE 6 af 7
Side 103 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
BILAG
L
Der er alternative løsninger, som
samler
i stedet for at splitte, og som ikke sætter
historien over styr, hvis vi siden skulle fortryde.
Vi vil gerne hjælpe, og vi stiller os i det hele taget til rådighed. Få kender sagen i dens
helhed bedre end os.
___________________
SIDE 7 af 7
Side 104 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0105.png
BILAG
M
NOTAT
STYREGRUPPEMØDE
DATO:
SAG:
VEDR:
MØDEDATO:
REF:
BILAG:
DIST:
21.02.2014
Forundersøgelser vedr Nyborg Slot konkurrence
Evt fornyet dialog med Kulturstyrelsen
21.02.2014
B
Charlotte Valerius (CV)
TIL OVERVEJELSE
Da forarbejdet til fondsansøgningerne vedr. konkurrencen om
nybyggeri på Nyborg Slot gik i gang i 2012, var grænserne meget
snævre: et nybyggeri på slotsholmen var begrænset til det
fodaftryk, som den tidligere Nordfløj har haft. Sådan blev
projektet diskuteret gennem 2012 og 2013.
Østfyns Museer havde ved starten af forundersøgelserne et ønske
om et nybyggeri på 3000 kvm, mens forundersøgelserne viste at
det kun var muligt at bygge 1600 kvm. Det betyder, at der ville
blive funktioner, som må finde husly et andet sted – f.eks. i nogle
af husene på Torvet.
Dialogen med Kulturstyrelsen var ikke nem, men der blev
etableret en skrøbelig borgfred med et nybyggeri svarende til det
beskrevne i fondsansøgningerne.
I forbindelse med de nye forundersøgelser her i 2014 melder
spørgsmålet sig helt naturligt om en ny Nordfløj nu også er nok til
at skabe et slot og samtidig er nok til at internationalt anerkendte
arkitekter vil finde det interessant at konkurrere om.
Ville både en Sydfløj og en Nordfløj give bedre mening og kunne
den ønskede indramning af Borggården blive til bygninger med
flere kvm, så det samlede areal ville nærme sig de oprindeligt
ønskede 3000 kvm.
T:\Slotte\Nyborg Slot og anlæg\Nyborg Slot og By Forundersøgelser og
konkurrencetilrettelæggelse\Møder\Styregruppemøder\02 Styregruppemøde 21 02
2014\20140221 Notat styregruppemøde.docx
Side 105 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0106.png
BILAG
M
Ulempen ved at åbne for nye muligheder for nybyggeriet er, at
dialogen med Kulturstyrelsen skal gå om, og spørgsmålet er, om
det er umagen værd.
Det vil vi gerne have Styregruppen til at tage stilling til.
Som introduktion til dette spørgsmål vil undertegnede på
Styregruppemødet 21.02.2014 kort gennemgå de overvejelser om
nybyggeriet og formidlingen af historien, der resulterede i
fondsansøgningerne i 2013.
21.02.2014
Jens Bertelsen
Kgl. bygningsinspektør
T:\Slotte\Nyborg Slot og anlæg\Nyborg Slot og By Forundersøgelser og
konkurrencetilrettelæggelse\Møder\Styregruppemøder\02 Styregruppemøde 21 02
2014\20140221 Notat styregruppemøde.docx
2
Side 106 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0107.png
Menu
Fredningen af det historiske
Nyholm bliver udvidet
12.01.2022
Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at udvide den
eksisterende fredning af Nyholm i København. Dermed følger
styrelsen indstillingen fra Det Særlige Bygningssyn.
Området på Nyholm udgør en vigtig del af danmarkshistorien, og Slots- og Kulturstyrelsen
udvider nu fredningen af området. Foto: Slots- og Kulturstyrelsen.
Slots- og Kulturstyrelsen har netop truffet beslutning om at udvide den eksisterende
fredning af Nyholm på Holmen i København.
Nyholm, der er del af flådeområdet Holmen i København, har i århundreder spillet en
vigtig rolle som centrum for den danske flåde. En lang række af bygningerne er
forvejen fredet. Med fredningsudvidelsen vil flere bygninger og en række af de
bygningsnære omgivelser blive omfattet af fredningen, da de udgør en vigtig del af
danmarkshistorien.
Enhedschef Merete Lind Mikkelsen, Slots- og
Kulturstyrelsen siger:
”Der er ingen tvivl om, at Nyholm udgør en enestående del af vores fælles kulturarv.
Stedet er én stor historiebog med bygninger, der spænder over tre århundreder, som
tilsammen både viser udviklingen inden for Danmarks forsvar og dansk
teknologihistorie og søfart.
På Nyholm finder vi flådens mange forskellige bygninger, der har lagt rum til både
værksteder, undervisning og opbevaring af materiel, som har beskyttet Danmark. I
Søminevæsenets bygninger og omgivelser kan vi finde spor efter både opbevaring og
transport af miner og torpedoer. I Elefanten kan vi se hvor matroserne kunne vaske sig
efter deres lange sejladser. Og i Søofficersskolen blev de danske søofficerer uddannet
til at forestå den store opgave med forsvaret af landet. Bygningerne og deres
omgivelser indgår derfor i den samlede forståelse af området.
De bygninger, der fredes nu, rummer sammen med omgivelserne et enestående
potentiale til at bidrage til en byudvikling, hvor alle bygningerne vil kunne rumme nyt
liv og nye formål, og nye lag kan i fremtiden forsigtigt lægges ovenpå, så den vigtige
historie om Danmarks forsvar lever videre i en ny sammenhæng til gavn for alle.”
Undersøgelser og borgermøde
Forud for fredningsudvidelsen ligger et forarbejde, hvor de to tegnestuer Lundgaard &
Tranberg Arkitekter og Varmings Tegnestue har udført en række undersøgelser af
bygningerne og deres omgivelser.
Resultaterne i deres rapport viser, hvordan man bedst muligt kan beskytte Nyholm,
men også give plads til at udvikle området, så stedets helt særlige karakter kan blive
bevaret og samtidig give inspiration til nye tiltag.
Det fremgår også af rapporten, at der vil være en række nye anvendelsesmuligheder for
Nyholms fredede bygninger, mens det vil være begrænset, hvor mange nye bygninger,
der vil kunne blive opført inden for de fredede omgivelser på Nyholm, såfremt
fortællingen området fortsat skal kunne forstås og opleves.
I begyndelsen af oktober måned 2021 afholdt Slots- og Kulturstyrelsen et borgermøde i
forbindelse med fredningsforslaget, og derudover har også Christianshavns
Lokaludvalg afholdt et møde med Nyholm på dagsordenen.
Slots- og Kulturstyrelsen har været i løbende dialog med Forsvarsministeriet, der ejer
området, og med Københavns Kommune om den fremtidige udvikling på Nyholm, og
Slots- og Kulturstyrelsen stiller sig til rådighed for at fortsætte denne dialog i den
kommende tid.
Læs afgørelsen for fredningsudvidelsen af Nyholm
Læs rapporten fra Lundgaard & Tranberg Arkitekter og Varmings Tegnestue
Fakta om fredningen af Nyholm
Store dele af Nyholm i København er allerede fredet. Det gælder eksempelvis Vestre og
Østre Takkelagehus fra 1729, Mastekranen, der blev bygget fra 1748 til 1751, og
Schrødersee's monument på Batteriet Sixtus, som blev opstillet i 1804.
BILAG
M
Fredningen er nu udvidet med eksempelvis Vagt- og Vaskebygningen på Elefanten, der
blev bygget i 1938 af arkitekt Jens Klok, og med Hovedvagtens nære omgivelser. Også
Eskadrevej 3-7, hvor man finder Torpedobådskamrene og Torpedomagasinet, og hvor
nord- og østlængen blev bygget i 1910 ved arkitekt Olaf Schmidth, mens sydlængen
blev bygget i 1931 under arkitekt Chr. Olrik er med. Derudover er Torpedoværkstedet fra
1938-54 af Jens Klok med tilhørende beskyttelsesrum nu med i fredningen.
Ved udgangen af 2020 satte Slots- og Kulturstyrelsen en høring i gang om udvidelsen
af den eksisterende fredning på Nyholm. Høringen, som oprindeligt havde høringsfrist i
slutningen af august måned 2021, blev forlænget frem til den 28. oktober 2021. Ved
fristens udløb havde Slots- og Kulturstyrelsen modtaget i alt 12 høringssvar.
Se kort over de nye fredninger på Nyholm (pdf)
Yderligere oplysninger:
Enhedschef Merete Lind Mikkelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, tlf.:
33 45 92 00
Slots- og Kulturstyrelsens pressetelefon:
22 61 19 95
Opdateret 14. januar 2022
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14
1611 København V
33954200
[email protected]
CVR-nr.:
34 07 21 91
Tilmeld nyheder
Ledige stillinger
EAN, CVR og fakturering
Om slks.dk
Cookiepolitik
Sitemap
Tilgængelighedserklæring
Side 107 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0108.png
BILAG
o
NOTAT
21. januar 2021
Jour. nr. 21/00427
Til Kulturministeren
Redegørelse for Nyborg Slot projektet i anledning af Miljø- og Fødevareklagenævnets
afgørelse
Efter anmodning fremsendes hermed redegørelse for projektets status i forbindelse med afgørelsen fra
Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Projektets indhold og forløb
Nyborg Slot projektet består af tre dele.
For det første en ud- og indvendig restaurering af slottets oprindelige Kongefløj og vagttårn. For det
andet en ny udformning af byens torv foran rådhuset. Og for det tredje en opførelse af et nybyggeri, som
fortolker og delvis genopfører den oprindelige borgstruktur samt tilføjer en påbygning til det
eksisterende vagttårn. Den nybyggede del indeholder adgangsveje med fuld tilgængelighed til den
oprindelige fløj, samt museumsfaciliteter, billet- og toiletfaciliteter, butik, cafe, særudstillings-lokaler og
foredragssal.
Forløbet af projektet har i oversigtsform været følgende:
Idéudvikling og vision på baggrund af initiativ fra Østfyns Museer
Omfattende arkæologiske undersøgelser i takt med projektets udvikling
Folketingets Finansudvalg tilslutter sig, at projektet igangsættes inden for en samlet
økonomisk ramme på 270 mio.kr.
International arkitektkonkurrence udskrives
2015,
juni
Vinderprojektet offentliggøres
2016,
april
2016-20
Vinderprojektet bearbejdes.
2016-19
Dialog med myndigheden for fortidsmindefredning om projektet
2016-19
Dialog med myndigheden for bygningsfredning om projektet, herunder ed to positive
udtalelser fra det Særlige Bygningssyn
2017-21
Restaurering af Kongefløjen udføres
2019-20
Renovering af Torvet udført
Bygningsfrednings- og fortidsmindemyndighed godkender projektet
2019,
juni
Fire foreninger påklager dispensationen fra fortidsmindemyndigheden til Miljø- og
2019,
juli
Fødevareklagenævnet
Folketingets Finansudvalg tilslutter sig at projektet fortsættes, og godkender en
2020,
juni
projektudvidelse på 50 mio. kr.
2020,
december
Miljø- og Fødevareklagenævnet træffer afgørelse
2010-12
2009-20
2015,
maj
Side 108 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
BILAG
o
Side 2
Projektets bagrund var, at Kongefløjen på Nyborg Slot var i meget ringe forfatning, og behovet for
restaurering var veldokumenteret. Samtidigt ønskede Østfyns Museer og Nyborg Kommune en bedre
formidling af Nyborg Slot og dets sammenhæng med Nyborg by. Visionen om at genskabe forståelsen af
Nyborg Slot og Nyborg by som en sammenhængende historisk helhed samtidig med en omfattende
restaurering af slottet, førte i 2013 til et forundersøgelsesprojekt og videre til en international
projektkonkurrence i 2015/2016.
I maj 2015 blev projektet tiltrådt af Finansudvalget ved aktstykke 128. Den samlede udgift udgjorde
270 mio. kr. jf. aktstykket samt 5,3 mio. kr. allerede afholdte udgifter til forundersøgelse og
projektering, i alt, 275,3 mio. kr. (2015-pl), som blev finansieret af A. P. Møller Fonden med 100 mio.
kr., Realdania med 100 mio. kr., Nyborg Kommune med 35,3 mio. kr. og Slots- og Kulturstyrelsen med
40 mio. kr. I juni 2020 blev et nyt aktstykke, som indeholdt en fordyrelse på 50,2 mio.kr. (2020-pl),
tiltrådt af Finansudvalget. Fordyrelsen skyldtes bl.a., at projektet var blevet udvidet, så Vagttårnet
forhøjes. Forhøjelsen var ikke en del af det oprindelige projekt, men blev senere besluttet af
styregruppen for at imødekomme arkitektkonkurrencens dommerbetænkning, Dertil er der foretaget
tilpasninger af det oprindelige projekt således, at der har kunnet skabes grundlag for de nødvendige
tilladelser/dispensationer efter fredningslovgivningen. Særligt blev projektet for Udstillingsfløjen
ændret så grundlæggende, at der reelt var tale om en fuldstændig omprojektering. Fordyrelsen blev
finansieret af A. P. Møller Fonden med 14 mio. kr., Realdania med 13,6 mio. kr., Nyborg Kommune med
11,3 mio. kr. og Slots- og Kulturstyrelsen med 11,3 mio. kr. Pt. udgør det samlede forbrug på projektet
105,7 mio. kr. Af dette forbrug vedrører ca. 40% restaurering af Kongefløjen (udføres), ca. 20%
istandsættelsen af Torvet (udført) og ca. 40% Udstillingsfløjen mv. Til dette forbrugstal skal lægges 12,6
mio.kr som parterne bag projektet afholdt i 2013-2015 til forundersøgelser og gennemførelse af
arkitektkonkurrencen.
I april 2016 offentliggjordes vinderprojektet. I dommerbetænkningen var angivet en række forhold ved
projektet, som dommerkomiteen fandt, at der var behov for at bearbejde yderligere. Herefter
påbegyndtes en meget detaljeret og langvarig dialog med myndigheden for bygningsfredningen og
fortidsmindefredningen, som resulterede i omfattende tilpasninger af det oprindelige vinderprojekt i
forlængelse af dommerkomiteens bemærkninger. I juni 2019 meddelte Slots- og Kulturstyrelsens
Center for Kulturarv (den ansvarlige myndighed for bygningsfredning og fortidsmindefredning) de
detaljerede nødvendige tilladelser til nybyggeriet.
Østfyns Museer anvendte frem til 2016 to nyere ikke-fredede gule bygninger på Slotsholmen til cafe,
billetsalg, toilet og kontorer. Disse bygninger blev nedrevet i vinteren 2017 for at muliggøre, at der
kunne laves arkæologiske undersøgelser under den nordlige gule bygning, som lå samme sted som den
kommende udstillingsfløj ønskedes opført. Den sydlige gule bygning lå uden for byggefeltet, men skulle
ikke indgå i det samlede projekt og blev derfor nedrevet samtidigt med den nordlige bygning.
Nedrivningen af de to bygninger forgik i en samlet proces, herunder i en samlet myndighedsansøgning
og en samlet offentlig høring samt en fælles nedrivningsentreprise.
Gennem hele projektperioden startende i 2010 har der været en omfattende kommunikation til og i
offentligheden om projektet, med talrige artikler, indlæg i radio og tv, offentlige møder, bogudgivelser
med mere. Debatten indeholdt både positive tilkendegivelser om projektet, herunder en betydelig
lokalpolitisk opbakning, og kritiske stemmer, herunder fra en i 2018 startet forening, Kultur & Arv.
Side 109 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0110.png
BILAG
o
Side 3
Også fra landspolitisk side har der været bevågenhed om projektet. Siden projektets start i 2010 har de
på skift siddende seks kulturministre vist interesse for projektet, og der er besvaret spørgsmål fra
Folketingets Kulturudvalg
1
og § 20 spørgsmål
2
. I de tre mest aktuelle svar (fra kulturminister Joy
Mogensen) understreges det, at rammerne for projektets udførelse afhænger af Miljø- og
Fødevareklagenævnets afgørelse.
Efter afgørelserne fra Center for Kulturarv i Slots- og Kulturstyrelsen i juni 2019 blev
fortidsmindedispensationen påklaget af i alt fire foreninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Tilladelsen efter bygningsfredningsloven indeholder alene en klageadgang for ejer af bygningen
(staten), og blev således ikke påklaget til Kulturministeriet. I klageperioden fortsatte arkitekt- og
ingeniørprojekteringen af den nye udstillingsfløj
.
Dette for at undgå yderligere forsinkelser og
fordyrelser, og for at sikre sammenhængen samt kvaliteten i projekteringen. Kulturministeren
orienterede Finansudvalget om blandt andet disse forhold den 4. februar 2020, herunder at:
”
De fysiske dele af projektet, som er omfattet af klagesagerne, igangsættes ikke. De vedrører
tårnforhøjelsen og udbygningen med den nye udstillingsfløj. For de dele af projektet, der ligger inden for
rammerne af det oprindelige aktstykke fra maj 2015, fortsætter Slots- og Kulturstyrelsen dog arbejdet.
Det drejer sig om restaurering af Kongefløjen og udvikling af torvet. Slots- og Kulturstyrelsen fortsætter
tillige projekteringen af nybyggeri og tårnudvidelse.”
I december 2020 traf Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelse i sagen. Et flertal bestående af fire
medlemmer i Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at klagerne burde imødekommes og anførte:
”at
hensynet til de formidlingsmæssige interesser ikke opvejer projektets omfattende fysiske og visuelle
indgreb, herunder de arkæologiske lag. Flertallet vurderer endvidere, at projektet vil kunne medføre en
uønsket præcedensvirkning”.
Nævnets behandling af projektet vedrører ”bygge-
og formidlingsprojektet”
på fortidsmindet. Tre
medlemmer i nævnet stemte for at afvise klagerne og således give projektet mulighed for at blive
gennemført.
Den del af Nyborg Slot-projektet, der vedrører et nybyggeri, kan herefter på det foreliggende grundlag
ikke gennemføres. De to øvrige dele af projektet – restaurering af Kongefløjen og vagttårn samt ny
udformning af Nyborgs torv foran rådhuset – kan derimod gennemføres som planlagt. For så vidt angår
restaurering af både Kongefløj og vagttårn, er der meddelt selvstændige dispensationer til disse
projektdele. Dispensationerne vedrørende restaureringsarbejdet er ikke påklagede.
Slots- og Kulturstyrelsen bemærker generelt, at museumsloven § 29 j ikke i sin ordlyd indeholder
kriterier for, hvad der kan begrunde et særligt tilfælde, der kan fravige lovens forbudsbestemmelse i §
29 e, stk. 1.
Hvert fortidsmindesag vurderes unikt på baggrund af de specifikke omstændigheder, der gør sig
gældende for det enkelte fortidsminde. I nærværende sag har styrelsen fagligt skønnet, at projektet
1
2
S 658 – 2017-18 spørgsmål fra Alex Ahrendtsen til Mette Bock
KUU, Al. del. – 2019-20 spørgsmål 389-391til Joy Mogensen
Side 110 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
BILAG
o
Side 4
kunne udgøre et særligt tilfælde, der kan fravige lovens forbudsbestemmelse i § 29 e, stk. 1. Miljø- og
Fødevareklagenævnet har med snævert flertal skønnet det anderledes.
Styrelsen bemærker, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet få afgørelser efter museumslovens §
29 j, hvor begrundelsen for dispensation er formidlingshensyn. Derfor foreligger der kun ganske lidt
praksis fra nævnet.
Styrelsen bemærker til det samlede forløb, at der principielt altid vil være en vis usikkerhed knyttet til
byggeprojekter, der er omfattet af krav om tilladelser fra myndigheder, hvis afgørelserne indebærer et
element af fagligt skøn. En del af baggrunden herfor er, at myndighederne, herunder myndigheden på
fortidsmindefredningsområdet, først har fagligt grundlag for endeligt at vurdere og dermed tage formelt
stilling til et byggeprojekt, når det pågældende projekt foreligger beskrevet i en ret konkret og
detaljeret form. Derfor vil bygherrer oftest skulle bruge en del tid og økonomiske midler på
projektudviklingen, før de med sikkerhed kan kende myndighedernes konklusion i forhold til
godkendelse af deres projekt. Slots- og Kulturstyrelsens fortidsmindemyndighed og
bygningsfredningsmyndighed tilstræber altid at indgå i tidlig dialog med bygherrer mv. om projekter på
fredede ejendomme med henblik på at vejlede disse om, hvad der vil kunne forventes godkendt.
Denne vejledning gives dog altid med forbehold for konkret vurdering af den endelige ansøgning på
baggrund af det detaljerede, endelige projekt.
Udgangspunktet for Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er, at nævnet efterprøver den afgørelse,
der klages over. Der er ikke praksis for en forudgående og vejledende dialog med Miljø- og
Fødevareklagenævnet. En tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsens fredningsmyndighed vil dog i sagens
natur i et vist omfang kunne tolkes som vejledende. I den forbindelse bemærkes, at Miljø- og
Klagenævnet kun sjældent omgør styrelsens afgørelser.
Mulighed for alternative projekter inden for rammerne af afgørelsen fra Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Som det ses af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, jf. ovenfor, er den ganske kortfattet
begrundet, hvilket gør det vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang afgørelsen åbner op for, at et
alternativt projekt i mindre eller anderledes form vil kunne opnå en tiltrædelse fra nævnet, såfremt
styrelsen giver dispensation hertil, og dispensationen påklages. Det fremgår af nævnets afgørelse at de
har valgt at behandle: ”bygge-
og formidlingsprojektet som helhed. Nævnet har ikke fundet anledning til
at adressere projektets enkeltelementer.”
Principielt set kan man forestille sig to typer af alternative projekter.
For det første en ”minimumsmodel” med henblik på at få det eksisterende slot til teknisk og praktisk at
fungere som besøgssted. Eller en udvidet model, hvor der etableres nye bygningsfaciliteter til
museumsformidling mv. Begge modeller vil skulle godkendes af såvel fredningsmyndighederne i Slots-
og Kulturstyrelsen og, såfremt en godkendelse fra styrelsen igen måtte blive påklaget, tillige af Miljø-
og Fødevareklagenævnet.
Funktionelt betragtet vil et minimumsprojekt indeholde to hovedelementer af funktioner:
Side 111 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
BILAG
o
Side 5
Der er behov for et teknikrum på ca. 40 m2 for at styre forsyningen til Kongefløjen. For at Kongefløjen
skal kunne godkendes brandmæssigt i forhold til publikum, vil der skulle etableres flugtveje fra
bygningen med en trappe til 2. og 3. stokværk. Hvis der skal sikres fuld tilgængelighed, herunder for
gangbesværede, vil der herudover skulle etableres en elevator.
Et helt basalt niveau vil herudover indeholde faciliteter til billetsalg, toiletter, garderobe, depotrum,
personalerum. En lidt større, men stadig basal model kunne indeholde en mindre museumsbutik
og/eller en mindre cafe med tilhørende køkken. Et sådant niveau kan sammenlignes med situationen
før 2017 hvor to mindre bygninger, som museet anvendte til disse formål, blev nedrevet. Det samlede
areal for disse to bygninger udgjorde 460 m2.
For det andet kunne man forestille sig ”en udvidet model”, der vil indebære et areal afsat til fast
historisk formidling og skiftende særudstillinger samt en forøget museumsbutik og en forøget
cafe/restaurant. Parallelt med dette vil øvrige arealer, eksempelvis til toiletter også blive forøget. I
konkurrenceprogrammet for 2015 er der defineret et minimusareal på 1.665 m2 og et ønsket areal på
2.090 m2. Man vil muligvis kunne etablere et driftsmæssigt sammenhængende areal på mindre end
1.665 m2.
Såvel de faciliteter som er nævnt under den basale model som en ny museumsbygning vil principielt
kunne etableres et andet sted i Nyborg end på det fortidsmindefredede slotsanlæg og vil i så tilfælde
ikke være begrænset af museumslovens regler. Ønsker man ”en udvidet model”, hvor der derimod
placeres nye bygninger på det fredede område, vil et sådant projekt som nævnt skulle godkendes af
såvel fredningsmyndighederne i Slots- og Kulturstyrelsen og, såfremt en godkendelse fra styrelsen igen
måtte blive påklaget, tillige af Miljø- og Fødevareklagenævnet. På baggrund af den meget kortfattede
begrundelse i nævnets afgørelse om sagen, er det ikke muligt for styrelsen at vurdere, hvor omfattende
et alternativt projekt nævnet ville kunne godkende.
Hvilke lovændringer ville der skulle til for at kunne imødekomme et lignende projekt?
Museumsloven er restriktiv og indeholder et forbud mod ændring af fortidsmindernes tilstand. Det er
lovens intention at beskytte fortidsminderne mod fysiske og visuelle indgreb og således sikre, at deres
arkæologiske vidnesbyrd bevares intakt og deres oprindelige udtryk og fortælling opretholdes.
Museumsloven giver Slots- og Kulturstyrelsen mulighed for i særlige tilfælde at dispensere til
ændringer på fortidsminderne.
Styrelsen dispenserer især til:
1) Krav, som udspringer af anden lovgivning, (nødvendige) almene behov, sikkerhed o. lign.,
2) Tiltag, som fører til en forbedring af fortidsmindets tilstand i fysisk og/eller visuel henseende,
3) Tiltag, som kan føre til en forbedret formidling og tilgængelighed.
4) Forskningsbaserede undersøgelser.
Baggrunden for afgørelsen vedr. Nyborg Slot er det ansøgte projekts formidlingsmæssige perspektiver.
Det var styrelsens skønsmæssige vurdering, at det ansøgte projekt formidler Nyborg Slots historie i
respekt for fortidsmindets beskyttelse og bevaring.
Side 112 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0113.png
BILAG
o
Side 6
Såfremt Nyborg Slot-projektet eller tilsvarende projekter andre steder vil skulle kunne gennemføres i
videre omfang, vil der således skulle etableres et ændret lovgrundlag herfor. Dette vil principielt kunne
ske på to måder. Ved en ændring af museumsloven eller ved vedtagelse af anlægslove, der tager
konkret stilling til de enkelte byggeprojekter.
Ændring af museumsloven:
Med udgangspunkt i klagenævnets afgørelse vil der for at kunne imødekomme Nyborgs Slot-projektet
eller et lignende projekt skulle ske en ændring af museumsloven, så der åbnes op for en mindre grad af
fortidsmindebeskyttelse i forhold til etablering af bygninger og lignende, der etableres med henblik på
bedre formidling af fortidsminder.
Man vil i givet fald skulle ændre i de centrale bestemmelser i museumsloven om
fortidsmindebeskyttelse, der har dannet grundlag for områdets regulering gennem næsten hundrede år.
Det tilsiger, at formuleringen og dermed konsekvenserne af en sådan lovændring overvejes nøje. Der
skal således tages politisk stilling til, hvilken balance man fremover ønsker mellem et hensyn til i
større omfang at kunne imødekomme forslag til museums/formidlings-byggerier på eller i direkte
tilknytning til lovbeskyttede fortidsminder og bvgningsmæssige genskabelser af ruiner og lignende over
for det hensyn, der i dag er det bærende i museumsloven, nemlig at beskytte fortidsminderne mod
fysiske og visuelle ændringer og således sikre, at deres arkæologiske vidnesbyrd bevares intakt og deres
oprindelige udtryk og fortælling opretholdes for eftertiden.
Det bemærkes, som også nævnt ovenfor, at formidlingshensyn allerede i dag er et af de hensyn, der
både i Slots- og Kulturstyrelsens og i Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis kan retfærdiggøre, at der
dispenseres fra museumslovens generelle forbud mod byggeri mv. på fortidsminder. En lovændring vil
således skulle give rammer for, at dette hensyn tillægges yderligere vægt end hidtil. Eksempelvis kan
bestemmelsen i museumslovens § 29 j suppleres med en beskrivelse af, hvilke kriterier der blandt andet
kan tillægges afgørende vægt for at udgøre et særligt tilfælde, når hensynet til at fravige
forbudsbestemmelsen hviler på formidlingshensyn.
En mulighed kunne være, at der i museumsloven indskrives bestemmelser om, at formidlingstiltag i
form af bygninger kan ske på fortidsminder, hvis oprindelige funktion ikke er forståelig i fortidsmindets
nuværende fysiske tilstand. Formidlingstiltagene skal således gøre svært forståelige fortidsminders
oprindelige form tilgængelig for besøgende, og kan kun placeres direkte på fortidsmindet, såfremt
denne formidling ikke hensigtsmæssigt kan lade sig gøre andre steder.
En mere vidtgående model kunne være i lovgivningen også at åbne yderligere op for museums-
formidlingsbygninger på fortidsminder, uden at stille krav om, at ønsket om fysisk placering på selve
fortidsmindet begrundes i, at bygningen indgår i en rumlig genskabelse af et historisk byggeri.
I begge modeller vil der i lovgivningen skulle tages stilling til i hvilket omfang,
fredningsmyndighederne fortsat også i forbindelse med ansøgninger om museums-/formidlingsbyggeriet
på fredede fortidsminder vil skulle foretage en selvstændig bedømmelse og afvejning af projektets
størrelse, udformning samt fysiske og visuelle påvirkning af fortidsmindet set over for hensynet til
beskyttelsesinteressen knyttet til værdien af det konkrete fortidsminde.
Side 113 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0114.png
BILAG
o
Side 7
Det kan endvidere overvejes i loven at indsætte en mulighed for, at fredningsmyndighederne kan give
en principgodkendelse, der kan påklages. Dette vil mindske usikkerhederne for bygherrer knyttet til
fredningsmyndighedernes godkendelse af det endelige projekt.
Det bemærkes, at også efter en ændret lovgivning vil byggeprojekter skulle konkret
myndighedsvurderes (efter reglerne i den ændrede lovgivning) af hhv. Slots-og Kulturstyrelsen samt,
ved påklage, Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre også lovens klageregler ændres. Det gælder
principielt også Nyborg Slot-projektet. Såfremt en ændret lovgivning jf. ovenfor vil signalere
formidlingshensynets væsentlighed, er det sandsynligt, at nævnet vil komme til en anden afgørelse end
den aktuelle for så vidt angår formidlingsinteresser over for bevaringshensyn.
En sådan udvidet mulighed for etablering af formidlingsbyggeri på fredede fortidsminder vil give
generel øget mulighed for site-nær formidling af Danmarkshistorien og dermed også øget mulighed for
at tiltrække flere besøgende til konkrete fortidsminder.
En således ændret lovgivning vil imidlertid også indebære en øget risiko for, at besøgende i større grad
mister muligheden for en autentisk oplevelse af fortidsminderne i deres uforstyrrede og autentiske
form, således at den besøgende med udgangspunkt i mere beskedne formidlingsgreb og egen fantasi
selv kan skabe fortælling og oplevelse.
En anden risiko kan være, at massive og måske irreversible formidlingsgreb kan være præget af
aktuelle strømninger/tendenser. Store formidlingstiltag, der er interessante på anlægstidspunktet, kan
vise sig at være utidssvarende i forhold til eftertidens fortolkning af fortidsmindet.
Gennemførelse ved en anlægslov
En alternativ lovgivningsmæssig løsning vil være at vedtage en anlægslov af Folketinget. En anlægslov
etablerer et samlet og fuldstændigt lovmæssigt grundlag for et givent byggeprojekt og vil dermed ikke
skulle godkendes efter anden lovgivning.
Anlægslove er med til at give en klar retlig ramme for et projekt, så man i videst muligt omfang
mindsker risici og usikkerheder og undgår fordyrende forsinkelser. Anlægslove er således med til at
understøtte, at projekterne holder sig inden for de fastlagte tidsplaner og budgetter. Anlægslove bruges
generelt i forbindelse med store infrastrukturprojekter såsom motorveje, broer, omfartsveje, jernbaner
etc. Anlægslove er vedtaget i en politisk proces og har derfor ikke samme præcedensvirkning som
afgørelser foretaget efter almindelig lovgivning.
Med en anlægslov overtages museumslovens bestemmelser. Ofte henvises i anlægslove til, at
anlægsloven skal varetage de samme hensyn som de sektorlove, som det konkret besluttes, den skal
træde i stedet for. Om dette i de konkrete tilfælde altid indebærer, at der faktisk foretages en helt
tilsvarende materiel vurdering af projektet, som ville være sket efter særlovgivningen, er i sagens natur
svært at vurdere, da det netop sker i en anden proces.
Et eksempel på en anlægslov er lov nr. 381 af 26. april 2017 om anlæg af et nyt Statens Naturhistoriske
Museum. Det oplyses om denne anlægslov, at anlægsprojektet til det naturhistoriske museum
rummede betydelige risici, projektets unikke karakter, volumen, beliggenhed og kompleksitet taget i
betragtning. Anlægsloven for projektet omfatter en række bestemmelser om natur-, miljø- og
beskyttelsesforhold, klageadgang, domstolsprøvelse m.v., og på en række punkter udgør loven en
Side 114 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0115.png
BILAG
o
Side 8
fravigelse fra plan-, natur- og miljølovgivningen. Det fremgår af loven i § 2, bl.a. at reglerne i
museumslovens kapitel 8 og 8 a ikke finder anvendelse ved anlæggelsen af det naturhistoriske
museum
3
.
I et tilfælde som Nyborgs Slot projektet vil det være en del af formålet med anvendelen af en anlægslov,
at der tages konkret politisk beslutning om, at projektet skal gennemføres, selvom det ikke kunne
godkendes af Miljø og Fødevareklagenævnet efter museumslovens bestemmelser om
fortidsmindefredning.
Sagen vedrørende Nyborg Slot adskiller sig formentligt fra andre sager vedrørende valget af
anlægslove, idet man typisk vurderer behovet for en anlægslov inden den pågældende sag går i gennem
det almindelige administrative klagesystem.
3
For loven stemte 90 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF), imod stemte 15 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 0
Side 115 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0116.png
BILAG
P
NOTAT
Kulturstyrelsen
H. C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
Telefon 3373 3373
Telefax 3391 7741
[email protected]
www.kulturstyrelsen.dk
13. april 2018
Kommentarer til Konkurrenceprogram Nyborg Slot 11.12.2014
Kulturstyrelsen har med interesse læst det inspirerende konkurrenceprogram for
Nyborg Slot og ønsker at knytte følgende kommentarer.
Flugtveje: Der er for låst et forslag. Byggefeltet mod nord skulle netop bi-
drage til at løse flugtvejsproblemet. Flugtvejsudfordringen i den sydlige del
af Kongefløjen skal adresseres af konkurrencedeltagerne med mulige ud-
vendige og indvendige løsninger. Vi skal ikke angive én løsning (s. 71)
Tolket plan: Der savnes en tolket plan over de arkæologiske fund og for-
modede sammenhænge. Planen skal dels hjælpe med at forstå den arkæo-
logiske hovedstruktur (ekstrapolation ud fra søgegrøfter etc.) og dels bidra-
ge til forståelsen af, hvor der sandsynligvis er jorddækkede fortidsminder,
som man skal forholde sig til både bevarings- og formidlingsmæssigt.
Byggefelter: Programmet tydeliggør ikke de aftalte byggefelter. Det er sty-
relsens opfattelse, at der skal konkurreres indenfor et primært byggefelt i
det nordre fløjområde. Der kan desuden arbejdes med at formid-
le/understrege/styrke rumligheden/fornemmelsen af den historiske borg-
struktur. Endelig kan der foreslås et sekundært byggefelt som deltageren
ud fra en samlet vurdering mener vil bevare monumentet endnu bedre og
samtidig tilføre mere kvalitet. Det forudsættes dog at det primære bygge-
felt er taget i brug.
Vagtårn: Jesper
Voldstedet: Frandsen, formulering om Landskabelig bearbejdning
Kommentarer i øvrigt
Danmarks middelalderlige hovedstad!
–
det var et rejsekongedømme. Vi
havde ingen entydig hovedstad i middelalderen (s. 1 og 5…)
Oprindelige
borgstruktur
–
hvilken af faserne???
–
Den tidli-
ge/højmiddelalderlige er vel den eneste oprindelse, men programmet er
mere optaget af Danehof-tiden og senmiddelalder/renæssance (s. 5)
Torvet var turneringsplads i RENÆSSANCEN, ikke middelalderen (s. 10)
Udtrykket firefløjede struktur danner billeder om en fire bygninger
–
det
skal nok mere inspirere til at forstå den kvadratiske borgstruktur
Det svære vagttårn skrives ind i 1200-tallet, men kommer først senere (20)
J.nr.:
Side 116 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
BILAG
P
OBS: Ruin/bygningsrester på sydsiden under nuværende bygning, jf. resens
kort 1765, s. 23)
Kort side 27 er tendenciøst og ahistorisk. Mangler militærbygninger. De er
en del af det fredede fortidsminder og skal behandles efter museumsloven,
hvis de rives ned. Fejl i 3. kort 1. spalte
1600-tallet
Kort side 32 øverst, hvad vil man vise, jf. side 21
Sammenhæng…aldrig rumlig stærk, men mentalt stærk, hvorfor så lave det
om nu!!!! (s. 35)
Militærbygningerne..s. 39
Kan det dokumenteres af vagttårnet var en barfred? Var muligvis højere
end kongefløjen (s. 41)
2
Side 117 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0118.png
BILAG
Fra:
Jens Bertelsen [[email protected]]
Q
Sendt:
28. februar 2013 23:02
Til:
Thomas Roland; Annette Straagaard; Dorte Veien Christiansen; Erik Als; [email protected];
[email protected]; Mette Ladegaard Thøgersen; Mogens A. Morgen; Rikke Gry Rasmussen; Tove Ekeberg
Emne:
Tekst og budget
Vedhæftede filer:
20130228 Nyborg Slot konkurrence.pdf; 20130228 Budget Nyborg Slot.xls
Kære alle,
Hermed teksten “Kongen kommer” om arkitektkonkurrencen på Nyborg Slot samt
budget for projektet. Bilagene kommer i morgen formiddag, da der desværre var
et par rettelser her til aften.
Vi har været igennem teksten en del gange nu, senest i en runde, hvor vi har
forsøgt at ramme en skrivetone, der ikke afslører, at der har været mange
“stemmer” undervejs.
Enkelte afsnit er stort set urørte efter gennemskrivningen. Det gælder – bortset fra
enkelte ord – om afsit 6.2 og 6.3.
Bilagenes tekster og streger er i det vedhæftede A4-format meget små, så jeg
medbringer på tirsdag de samme tegninger i et lidt større format.
På arbejdsgruppens vegne, venlig hilsen
Jens Bertelsen
jens bertelsen
kgl bygningsinspektør
bertelsen & scheving arkitekter aps
www.bsarkitekter.dk
tlf 35 87 47 40
m (jens bertelsen) 20 55 03 38
pa (marianne abildskov) 22 51 03 40 /
[email protected]
Side 118 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0119.png
BILAG
Fra:
Thomas Roland
R
Sendt:
14. januar 2013 11:31
Til:
'Annette Straagaard'
Cc:
Dorte Veien Christiansen; Erik Als; Erland Porsmose ; Jens Bertelsen; Lars Svenningsen
([email protected]); Mette Ladegaard Thøgersen; Mogens A. Morgen; Rikke Gry Rasmussen; Tove Ekeberg
Emne:
Fortidsmindefredningen ved Nyborg
Vedhæftede filer:
Nyborg, Fredet areal.pdf; Nyborg, Fredningsgrænse.doc
Kære Annette
Jeg lovede dig lidt tekst vedr. fortidsmindefredningen ved Nyborg. Jeg vil foreslå, at vi – som vi også talte om – lader
teksten følge af et kort, der angiver fredningens udstrækning (jf. vedhæftede, hvor jeg har indsat en udgave kun med
streg og en, hvor jeg har forsøgt tydeliggjort det lidt kringlede fredningsgrænseforløb med rød udfyldning).
Bemærk, at bygningsfredningen og fortidsmindefredningen i tilfældet Nyborg har samme udstrækning når det gælder
fæstningen (dvs. jordværkerne inkl. borgholmen), men at ikke alle bygningerne inden for arealet er bygningsfredet. Der
imod er alle bygninger (og andet) omfattet af fortidsmindefredningen, der per definition tager alt med inden for
fredningsgrænsen! [Ja, let skal det ikke være, men da det jo primært er borgholmen, der er i spil, er det jo til at skrive
sig ud af!
☺
]. Jeg ved Tove er ved at sende materiale der angiver de specifikt bygningsfredede bygninger.
Ny tekst til første afsnit i ”At bygge på et fredet fortidsminde”:
[Et forslag i den sammenhæng: Måske man skulle
kalde afsnittet ”Nyborg
Slot som fredet fortidsminde”
og tilsvarende næste afsnit ”Nyborg
Slot som bygningsfredet
anlæg”
– det er dog blot en detalje]
Hele Nyborg Fæstning inklusiv borgholmen med alle stående bygninger er fredet som fortidsminde (jf. museumslovens
§ 29 e). Fortidsmindefredningen medfører, at der ikke må foretages ændringer på arealer og bygninger inden for
fredningsgrænsen uden særlig tilladelse fra Kulturstyrelsen. Styrelsens administration af lovens bestemmelser er
restriktiv, men der vil i særlige tilfælde kunne dispenseres til ændringer, f.eks. hvis styrelsen vurderer, at de planlagte
ændringer vil være til gavn for fortidsmindet og forståelsen af dette.
Når der bygges på voldstedet ……
[etc. – (at 1800-tals bygningerne på borgholmen er bevaringsværdige synes jeg
bør nævnes under bygningsfredningen og ikke fortidsmindefredningen, hvor de jo i princippet er lige så ”fredede” som
selve slottet!)].
Fig.-tekst til kort:
Det markerede areal angiver den del af Nyborg fæstning, der er omfattet af bygningsfredningsloven og museumsloven
(fortidsmindefredningen). Inden for dette areal må der ikke foretages ændringer af tilstanden uden der foreligger særlig
dispensation fra Kulturstyrelsen. De specifikt bygningsfredede bygninger på fæstningen er markeret med
*XXX*.
Endelig vil jeg foreslå, at afsnittet ”Ethvert
projekt vil endelig skulle godkendes …. på stedet”
flyttes ned efter afsnittet
om bygningsfredningen og dermed kommer til at runde alle fredningsforholdene af.
Som sagt ved jeg, at Tove og Mogens er ved at samle materiale vedr. bygningsfredningen. Ring/skriv endelig, hvos du
har spørgsmål/kommentarer.
Med venlig hilsen
Thomas Roland
Konsulent, arkæolog
Kulturstyrelsen - Center for Kulturarv og Arkitektur
Danish Agency for Culture - Cultural Heritage and Architecture
H.C. Andersens Boulevard 2
Side 119 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
BILAG
S
Fra:
Morten Stenak
Sendt: 12. december 2014 13:51
Til:
Thomas Roland
Cc:
Tove Ekeberg; Dorte Veien Christiansen; Jesper Dahl
Emne:
VS: Nyborg Slot - konkurrenceprogram
VedhÊftede filer:
Nyborg_program_111214_low.pdf
TO
Morten Stenak
Specialkonsulent, Ph.D.
Fortidsminder
Kulturstyrelsen/Agency for Culture
H. C. Andersens Boulevard 2
DK-1553 K¯benhavn V
T +45 33 73 33 73
M +45 33 74 51 21
[email protected]
kulturstyrelsen.dk
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Annette Straagaard
Sendt: 12. december 2014 13:46
Til: Morten Stenak; Jesper Dahl
Cc: Charlotte Nielsen; Erland Porsmose
Emne: Nyborg Slot - konkurrenceprogram
KÊre alle,
Her udkast til konkurrenceprogram til dr¯ftelse p tirsdag.
Det er et omfattende materiale.
Det vigtigste vi fÂr talt om, er opgaveformulering og krav til
opgavel¯sninger, s de historiske afsnit og dele af
baggrundsmaterialet kan skimmes.
Med venlig hilsen
Annette Straagaard
Chef for Projekter og RÂdgivning
[email protected]
T 3392 9977
Styrelsen for
Slotte og Kulturejendomme
T 3395 4200
slke.dk
Side 120 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
BILAG
S
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Jens V. Nielsen [mailto:[email protected]]
Sendt: 12. december 2014 09:51
Til: Annette Straagaard; Charlotte Nielsen; Jens Bertelsen;
[email protected]; Signe Carlsen; Anne-Mette B¯lling
Emne: Nyborg Slot - program 111214
KÊre alle
Jeg vedhÊfter som aftalt nyt programudkast for Nyborg Slot - 111214.
Modtaget materiale fra gruppen er indarbejdet, der er omdisponeret i
forlÊngelse af diskussionerne p sidste
m¯de, valgt nye fotos og teksten er bearbejdet sprogligt i en ekstra
runde.
Har fors¯gt at vÊre sÊrlig omhyggelig med formulering af
manchetterne og boksene med udfordringer.
Programmet skulle nu gerne give god mening, selv om man kun bladrer
igennem i dette umiddelbart mest
i¯jnefaldende lag.
Der er fortsat gentagelser, men der er nu indskudt en lille
lÊsevejledning til opgaveformuleringen, som
forklarer hvorfor det bevidst er sÂdan.
Redakt¯ren tillader sig at mene, at det nu - som konkurrenceprogram
for deltagerne - hÊnger godt sammen.
God lÊsning og god jul, nÂr I nÂr dertil.
Hilsen Jens
Tegnestuen Jens V. Nielsen
HellebÊk KlÊdefabrik
Nordre Strandvej 119E
3150 HellebÊk
Telefon 4970 8483
Mobil 2165 6790
Side 121 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0122.png
BILAG
T
Naturstyrelsen, Kronjylland
Kulturstyrelsen
H. C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
Telefon 3373 3373
Telefax 3391 7741
[email protected]
www.kulturstyrelsen.dk
[email protected]
22. maj 2013
Dispensation fra museumsloven til etablering af formidlingstrappe og
ledelinje ved Kalø Slotsruin.
Naturstyrelsen, Kronjylland, har den 25. april 2013 søgt om tilladelse efter
museumsloven til at montere en trappe indvendigt i det store tårn på Kalø
Slotsruin med henblik på stedets formidling samt etablering af stibro og bænke
for at lede publikums færdsel på stedet. Ansøgningen er vedlagt diverse plan-
og snittegninger samt visualiseringer, ligesom der er redegjort for selve an-
lægsarbejdet mht. byggeplads, kran, køreplader osv.
Trappe, bro og bænke indgår i et projektforslag, som også omfatter omlæg-
ning af ankomstområde og parkeringsplads på land. Det samlede projektfor-
slag er et af Realdanias
”Steder i landskabet”.
Kalø Slotsruin er et fredet fortidsminde, omfattet af bestemmelserne i muse-
umslovens kap. 8a.
Afgørelse
Kulturstyrelsen giver hermed tilladelse efter museumsloven til det ansøgte på
følgende vilkår, jf. lovens §§ 29e og j:
Der må ikke ske trykskader ved kørsel på fortidsmindet.
Der skal laves foranstaltninger ved ruinen, så murværk mm. ikke be-
skadiges ved monteringen af trappen.
Selve monteringen af trappen i tårnet skal varsles senest to uger før
påbegyndelsen og overvåges af Kulturstyrelsen, hvis anvisninger om
arbejdets udførelse skal følges.
Der skal være mulighed for arkæologisk overvågning ved etablering af
fundering af stibro og bænke.
Efter arbejdets afslutning skal fortidsmindet efterlades uden spor fra
monteringsarbejderne, og dette skal godkendes af Kulturstyrelsen.
Eventuelle mangler skal udbedres umiddelbart.
CVR-nr: 11 87 69 27
Jour.nr.: 2013-7.23.02-0030
Side 122 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0123.png
BILAG
T
Side 2
I tilfælde af forfald og manglende vedligeholdelse skal trappe, bænke
og bro nedtages og fjernes for ansøgers regning.
Der må ikke til tilføjes informationsskilte til trappen, der skal fremstå
som en enkel og funktionel installation.
Baggrund
Trappen i det store tårn etableres primært for at give publikum mulighed for 1)
at overskue Kalø Slotsruin i sin helhed, 2) at opleve slottets placering i det
omgivende landskab, og 3) at komme ind og op i tårnet, som hidtil har været
afspærret. Samtidigt letter det betydeligt adgangen til renholdelse af tårnets
gulvflade og vedligeholdelse af indermuren og murkronen.
Selve den 1 m brede trappe udføres i mat sortlakeret stål beklædt med side-
beklædning af asketræ. Hvor trappens reposer ses i den udvendige mur, be-
klædes de med hærdet glas. Trappens løb er vinklet på en måde, så den ad-
skiller sig fra tårnets kvadratiske grundplan. Frontbeklædningen i den øverste
repos på NV-siden er fremskudt 50-60 cm i forhold til den omgivende udvendi-
ge murflade, men flugter med tårnmurens oprindelige yderflade som den
fremstår ved basis.
Trappen fæstnes i tårnet dels ved aflægning i eksisterende bjælkehuller i mu-
ren, dels ved forankring i teglsten, som stammer fra restaureringen i 1930-
40’erne. Ved reposerne
i vindueshullerne bores forankringen gennem nyere
betonafdækninger og ned i original murkerne. I bjælkehullerne lægges de nye
bjælker på et materiale, der sikrer, at originalt murværket ikke beskadiges.
Trappen kan således fjernes uden at efterlade væsentlige spor i murværket.
I forbindelse med etableringen af trappen foretages en oprensning af stenlæg-
ningen i tårnets bund, således at den vil fremstå synlig og uden bevoksning.
Det er ikke uden betænkelighed, at Kulturstyrelsen dispenserer til etablering af
den beskrevne trappe med formidlingsformål i den fredede tårnruin. Imidlertid
er styrelsen ved en nøje afvejning nået frem til, at den kan dispensere til det
konkrete projekt pga. dets formidlingsmæssigt store betydning, og fordi ind-
greb i fortidsmindets autentiske dele stort set ikke foretages. Det formidlings-
mæssige aspekt vil normalt ikke alene være tilstrækkelig begrundelse for stør-
re indgreb i fredede fortidsminder, men styrelsen har i dette tilfælde vurderet,
at hensynet til og udbyttet for de 200.000 årligt besøgende står i rimeligt for-
hold til indgrebets begrænsede karakter.
Tårnets profil og udseende vil ikke ændres for trafikanter på Molsvej eller for
de besøgende på vej ud over dæmningen til ruinen, hvilket er væsentligt for
fortidsmindets symbolske betydning i kulturlandskabet. Fra landsiden i øvrigt
omkring Kalø Vig vil synligheden være stærkt begrænset pga. den store af-
Side 123 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0124.png
BILAG
T
Side 3
stand. Fra søsiden vil glasbeklædningen i vindueshullet i SV-siden og reposen i
NV-siden være synlig. Udefra er trappen således kun synlig gennem eksiste-
rende huller i muren.
Styrelsen har desuden lagt vægt på, at trappen i sit udtryk ikke kan opfattes
som en del af det oprindelige bygningsværk, men at den fremtræder som et
produkt af nutiden med et diskret materialevalg.
Stibro og bænke er sigtepunkter i en såkaldt ledelinje, som sammen med stier
- markeret ved hyppig slåning af vegetationen - skal lede de besøgende over
den vandfyldte voldgrav, gennem ladegårdsarealet, henover Ridebanen og
over den eksisterende træbro, hvilket er den oprindelige adgangsvej til borgen.
I dag vælger mange besøgende den mest direkte vej gennem voldgraven og
op ad borgsiden til det nordøstlige tårn i ringmuren. Dette medfører et så stort
slid på borgbanken, at der er overhængende fare for, at tårnets fundering
snart bliver ustabil.
Stibroen over den gamle voldgrav er 4 m lang og 1,7 m bred og består af fire
40x40 cm bjælker af egetræ. De fæstnes på vanger, der monteres på beton-
fundamenter, nedgravet
til 30 cm’s dybde under terrænoverflade.
To skulptu-
relle bænke består af tilsvarende egebjælker og funderes på samme måde.
Bjælkerne er 2,7 og 1,3 m lange og lægges i to lag.
Kulturstyrelsen finder bestræbelserne på at minimere sliddet på borgbanken
afgørende. Bro og bænke som sigtepunkter vil bidrage hertil og vil med mate-
rialevalget og den diskrete udformning ikke have afgørende effekt i landskabs-
billedet. At de besøgende kommer den oprindelige vej op til Kalø Slotsruin,
forøger desuden den umiddelbare formidling af borgens kompleksitet.
Kopi af denne afgørelse er sendt til:
Syddjurs Kommune
Moesgård Museum
Museum Østjylland
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Botanisk Forening
Torben Dehn
Specialkonsulent, arkæolog
Kulturstyrelsen
Dir. tlf. +45 33 74 52 18
E-mail: [email protected]
Side 124 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
BILAG
T
Side 4
./. Et illustrativt udvalg af bilag fra ansøgningen vedlægges
Klagevejledning
Kulturarvsstyrelsens afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af adressaten
for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder,
landsdækkende foreninger, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, landsdæk-
kende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekrea-
tive interesser og lokale foreninger og lignende med væsentlig interesse i afgørelsen.
Klagefristen er 4 uger fra meddelelsen af afgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en
lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag, jf. museumslovens
§§ 29 u og 29 v.
En evt. klage indgives skriftligt, så vidt muligt elektronisk til Kulturarvsstyrelsen (post-
[email protected]), der videresender den til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med
sagens materiale.
Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der
indbetales et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. for
privatpersoner og 3.000 kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisatio-
ner og offentlige myndigheder.
Klageren modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når næv-
net har modtaget klagen fra Kulturarvsstyrelsen. Denne opkrævning skal benyttes ved
indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter.
Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modta-
get. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14
dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur-
og Miljøklagenævnets hjemmeside.
Gebyret tilbagebetales, hvis
1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves,
2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller
3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller
fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence.
Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af
frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle
sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke.
Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristens udløb.
Kulturarvsstyrelsen afgørelse vedr. vilkår for tilladelsen kan ikke påklages til anden ad-
ministrativ myndighed, jf. Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til
Kulturarvsstyrelsen § 12, stk. 4, jf. § 10, nr. 57.
I henhold til museumslovens § 29 k bortfalder en tilladelse, hvis den ikke er udnyttet
inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden føl-
gende år.
Hvis De vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal sag anlægges inden 6 måneder fra
meddelelsen af afgørelsen, jf. museumslovens § 29 x.
Side 125 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0126.png
BILAG
U
INTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENTS AND SITES
NATIONAL COMMITTEE OF DENMARK
CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES
COMITÉ DU DANEMARK
DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ
Slots- og Kulturstyrelsen
Arkitektur, Planlægning og Verdensarv, Center for Kulturarv
Fejøgade 1
4800 Nykøbing Falster
Att. Bolette Lehn Petersen
København den 12. juni 2019
Vurdering af Nyborgs reviderede ansøgning til tentativlisten til UNESCO Verdensarv
ICOMOS Danmark har af Slots- og Kulturstyrelsen ved e-mail af 12.02.2019 fået i opdrag at vurdere
Nyborgs reviderede ansøgning om optagelse på den danske tentativliste til optagelse på UNESCO’s liste
over steder med status som umistelig verdensarv.
Den vurdering ICOMOS Danmark hermed afgiver vil være på grundlag af det modtagne ansøgningsmate-
riale samt besøg i Nyborg den 29. april 2019. Det skal i den sammenhæng tilføjes, at en bedømmelse for
optagelse på verdensarvslisten kræver en fornyet og på en række punkter endnu mere detaljeret ansøgnings-
procedure, efter retningslinjer givet af UNESCO og i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen.
ICOMOS Danmarks vurdering baserer sig på de af UNESCO udarbejdede grundkriterier for optagelse på
Verdensarvslisten. Ansøgningens indhold er henført til de relevante kriterier og derefter vurderet på dette
grundlag.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Nyborg besidder historiske spor af meget stor almeninteresse med et
historisk vingesus i både sin oprindelse som by centralt i det daværende danske rige og i sin udvikling som
idealt befæstet bydannelse med kongeslot og udskibningssted. Senere som en af hovedbyerne i sammenbin-
dingen af hele nationens trafikale infrastruktur. Nyborg besidder endvidere i dag erkendbare spor af hele sin
800-årige byudviklingshistorie.
Det har derfor været med stor entusiasme, at ICOMOS Danmark har påtaget sig den i det følgende beskrevne
vurdering. Vurderingen indledes med en historisk, tematisk opdelt analyse, efterfølgende en vurdering i
forhold til de af UNESCO’s operationelle retningslinjers afsnit om kriterier for udvælgelse, og endelig
ICOMOS Danmarks samlede bedømmelse af ansøgningen.
1. Vurdering af Nyborgs fornyede ansøgning i en historisk kontekst:
Kongebyen Nyborg – Parlamentsby og Residensstad
I den reviderede ansøgning til Danmarks Tentativliste fra Nyborg Kommune og Østfyns Museer foreslås
Nyborg indskrevet med en værdisætning relateret til samfundsdannelse. Nu som et enestående monument
over rejsekongedømmets tid og dets funktionsperiode, samt etablering af byen som fast kongelig residens.
1
Side 126 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0127.png
BILAG
U
INTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENTS AND SITES
NATIONAL COMMITTEE OF DENMARK
CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES
COMITÉ DU DANEMARK
DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ
I modsætning til først fremsendte ansøgning, hvor Nyborg Slot og By blev set som Parlamentsby og Refor-
mationshovedstad, foreslås Nyborg nu optaget på Danmarks Tentativliste som: 'Kongebyen Nyborg - Parla-
mentsby og Residensstad'.
I forhold til at anskue Nyborg som
Parlamentsby
er der ingen ændringer i forhold til vores vurdering af den
første ansøgning.
Der argumenteres i ansøgningen for, at Nyborg, efter fuldførelsen af borg-, by- og kanalanlægget i 1200-
tallet, hurtigt blev det lovbundne hjemsted for det middelalderlige parlament kaldet Danehoffet, og at
Nyborg Slot fik status som et "Middelalderens Christiansborg".
Stedet knytter sig derfor til rejsekongedømmets tid og historien om Nyborg som det sted, hvor kongen fra
slutningen af 1200-tallet til begyndelsen af 1400-tallet oftest mødtes til forhandlinger med sin rådgivende
forsamling af rigets bedste mænd. Danmark var på den tid et valgkongedømme og for at blive valgt måtte
kongen underskrive en håndfæstning, som var den rådgivende forsamlings krav til kongen som forudsætning
for, at de ville vælge ham til konge. Erik Klippings håndfæstning blev signeret i Nyborg i 1282. I denne
håndfæstning kaldes forsamlingen på samme tid for et 'parlament' og et 'hof'. Heraf det samlende udtryk
'Danehof' som forhandlede om sager til rigets bedste og med lovstiftende konsekvenser. Det sidste Danehof
i Nyborg fandt dog sted i 1413, dvs. for mere end 600 år siden og der er ikke mange historiske kilder til, hvor
og hvordan Danehoffets møder reelt er foregået. Selve håndfæstningen er dog ikke bevaret i original, men
erindringen om håndfæstningen lever videre i det fysiske rum som Danehofsalen udgør på Nyborg Slot.
Danehoffet - Kongens forhandlinger med Rigsrådet - foregik dog i rejsekongedømmets tid også andre steder.
På andre borge i Danmark, eksempelvis Koldinghus, Kalundborg, Korsør, Tårnborg, Helsingborg, Nykøbing
og Vordingborg.
Oftest mødtes Danehoffet dog på Nyborg Slot – men placeringen var altså ikke konsekvent. Allerede 1193
var der holdt rigsmøde i Nyborg, og håndfæstningen præciserede, at der skal ”holdes
hof i riget hvert år
”eent sinne om methfaste”.
Nyborg nævnes ikke hér som fast mødested, og det følgende år blev der ”afholdt
hele 3 danehoffer, nemlig i Helsingborg, Nykjøbing og Vordingborg”
1
. Senere som nævnt også i Kalundborg,
Tårnborg og Vordingborg. I 1284 fastlagdes Nyborg dog som danehofby Trinitatis søndag og under Valde-
mar Atterdag Skt. Hansdag. Selv om Nyborg i ansøgningen og den til ansøgningen tilknyttede kilde
2
jævnligt
præciseres som fast danehofby, udmøntede dette sig ikke konsekvent.
I forhold til at anskue Nyborg som
Residensstad
anføres det i forslaget, at Nyborg i 1525 formelt blev udpe-
get som Danmarks første faste residensstad. Der argumenteres videre for at der med reformationen i 1536
opstod et behov for en centraladministration og fast tilholdssted for kongemagten, hvorfor både slottet blev
udbygget og byen omskabt og prydet som residensby for Christian III, som regerede fra 1536-59.
Under Frederik II (1559-88) flyttede magten mod øst og fra 1588, hvor Christian IV kom til magten manife-
sterede København sig som hovedstad og/eller Residensstad.
Til gengæld fra enigheden om Danehoffets tilknytning til Nyborg Slot synes der ikke at være enighed i
forskningen om Nyborg som Residensstad.
Erik Bjerre Fisker skriver fx i en artikel om Nyborg Slot, at Frederik I, som oftest opholdt sig på Gottorp
Slot, var blevet opfordret til at gøre Nyborg til residensstad, hvilket dog aldrig blev realiseret
3
. Dog startede
han en større ombygning af Nyborg Slot fra 1527.
if. dr. Ludvig Holberg: ”Konge og Danehof i det 13. og 14. Aarhundrede. Kong Erik Glippings Haand-
fæstning”,1895, p.140
2
Porsmose, Erland, 2015: Kongen Kommer.
3
Fisker, E. Bjerre, 2010:
Nyborg Slot - bygningsarkæologiske undersøgelser.
I: Eliasen K, Fisker EB, Hædersdal E,
Kristiansen P, Goral Krogh M, Vedsø, M. Red.: Bygningsarkæologiske Studier: 31.
1
2
Side 127 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0128.png
BILAG
U
INTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENTS AND SITES
NATIONAL COMMITTEE OF DENMARK
CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES
COMITÉ DU DANEMARK
DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ
Mere konsensus internationalt er der måske over selve begrebet Residensstad.
I den medsendte liste over udvalgt litteratur angives der i note 93 i Ulrik Eskekilde Nissens 'Speculum
regale
- middelalderens turneringspladser og Nyborg som iscenesat residensstad'
4
et forsøg på en definition af
hvad en residensstad er, nemlig:
et vedvarende og fast sted for en hersker, hvor han både bor og arbejder.
Hvilket sidste vil sige, at det skal være indrettet til at holde hof og til at kunne opfylde regeringsopgaver. Der
skal gøres plads til øvrighed, være rum både til rådslagning og audiens, til morskab og til understøttelse af
religiøs udøvelse.
Til trods for definitionen er det mere usikkert om Nyborg kan betragtes som fast opholdssted for kongen, og
altså Residensstad.
Kong Hans (1483-1513) og dronning Christine residerede som tronfølgerpar på Nyborg Slot, hvor deres børn
Christian (II) og Elisabeth blev født 1481 og 1485. Den kongelige residens forlagdes dog hurtigt til Odense,
hvor Næsbyhoved len i 1500 blev tillagt dronningens livgeding. Kongeparret blev siden gravlagt i Gråbrød-
rekirken.
Christian II (1481-1559) boede i sin barndom på Nyborg Slot, men seks år gammel kom han i huset hos
Hans Bogbinder i København og blev som ganske ung sendt som vicekonge til Norge. På Nyborg Slot tog
han aldrig fast ophold.
Frederik I (1471-1533) ”holdt mesten helt hus på Gottorp Slot” skrev rigens kansler Arild Huitfeldt i 1597.
Ansøgningen og den til ansøgningen tilknyttede kilde
5
angiver: ”I
1525 blev Nyborg udpeget som rigets før-
ste faste residensstad”
og ”på
herredagsforhandlingerne i Kolding 1525 bad kongen så rigsrådet om at ud-
pege en residens. Rigsrådet pegede følgelig konkret på Nyborg som ny fast residens for kongen”
samt ”thi
det er midt i riget og Hans Nådes Fyrstendømme bedst beliggende”.
Vi antager, at kilden til disse udsagn stammer fra udgivelsen i Nye Danske Magazin, V., 1.hæfte p. 8-54.
(1827), ”Forhandlinger paa Herredagene og i Rigens Raad fra Aar 1523 til 1530 (efter et Haandskrift i det
Kongelige Geheime-Archiv)”.
Den relevante tekst lyder:
”Om
Danmarckes Riiges raad wille, at Konn. Ma:tt stedze schall bliffue her i riigett, att the nu strax wille beneffne,
hwor aff hans Konn. Ma:t skall oppeholle seg och hans nades dagelige folck, nar alle hold vdholldne ere”. Efter over-
vejelser om ”hvorledes mand schall holle kriigesfolcke, Testlige Konn. Ma:tt Hanss nade Husfrue och vnge Herscap vdj
theres stadt mett edhe och dricke och anden nødtørff vnderholde och besørge, nar mand wor i Rigett” kommer rigsrådet
en halv snes sider længere fremme til sin konklusion: ”Ther som hans Nade oc saa teckes, tha tycker Dan. Riiges Raadt
nyttheliigt werre, at hans nadhe hollde syn nadh. Hooff och mesthe werrells paa Nyborrig, thy thet er mytt wdj Riigett
och hans nades førsthedom best belege, och lade diidt tiill segn førre aff alle landz endhe huess behoff giøres. Saa haf-
fue och manghe fremfarne Kongher fordom giordt, Som haffde bodghe Riigett och Slessuigh førsthedom tiil sammen,
Som oc nu Kon. Ma:tt haffuer: worre ther och nogher anderstedt her vdj Riigett hans nades synd och williie fallde mere
och heller tiill at werre wdj en ther, tha kunde hans nade vdj ligghe maadhe ladhe och tiidt tiil seg større huess hans
Nade behoff giordes, Och sette Danarckes Riiges raadt thet indt tiill hans Nade sellffuer”
(p.46).
Oversat henstiller Rigsrådet således til ”hans nåde” at tage fast ophold midt i riget frem for på det foretrukne
Gottorp, f.eks. på det centralt beliggende Nyborg Slot, ligesom de ”fremfarne konger”, der både havde rege-
ret ”riget” og Slesvig herfra – men ville majestæten hellere residere ”nogher andetstedts her udi riget”, så var
det også i orden, det var op ”til hans nåde selv”.
Nissen, U. Eskekilde: "Speculum regale - middelalderens turneringspladser og Nyborg som iscenesat residensstad",
Nyborg - før og nu 2013, 2014.
5
Porsmose, Erland, 2015: Kongen Kommer, s. 185.
4
3
Side 128 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0129.png
BILAG
U
INTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENTS AND SITES
NATIONAL COMMITTEE OF DENMARK
CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES
COMITÉ DU DANEMARK
DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ
Udsagnet ”I
1525 blev Nyborg udpeget som rigets første faste residensstad”
og dermed ansøgningens udpeg-
ning af Nyborg som Residensstad kan derfor betvivles og er dermed problematisk.
Under Grevens fejde, hvor landet reelt var uden regering boede der ingen hersker på Nyborg slot. Christian
III opholdt sig i lange perioder på Nyborg Slot, men boede også andre steder - eksempelvis på Koldinghus -
og som anført blev kongens residens senere forlagt til København.
Som i den først fremsendte ansøgning til Tentativlisten er det også i denne ansøgning problematisk, at emnet
ønskes indskrevet under to forskellige overskrifter - Parlamentsby og Residensstad. Umiddelbart synes det,
som om der er større sammenhæng mellem overskrifterne i denne ansøgning, idet det er lettere at se sam-
menhængen mellem parlamentet og kongens residens, end det var mellem parlamentet og reformationsho-
vedstaden. Alligevel er sammenhængen ikke helt klart formuleret. Kronologisk er der også et stort tidsspan
fra Nyborg borg, by og kanalanlægs anlæggelse i 1200-tallet til større ombygninger og udvidelser gennemfø-
res i 1500-tallet. Tilsvarende mangler der i ansøgningen en overbevisende redegørelse for kongens ophold på
andre borge, disse borges betydning for at bevogte farvandene i Danmark, hvilket i sidste ende også proble-
matiserer begrebet 'Residensstad', jf. ovenstående.
Til trods for ICOMOS Danmarks kritik af den først fremsendte ansøgning til Tentativlisten som Reformati-
onshovedstad, så virker det som en mangel, at dette forhold nu er fuldstændig nedtonet og faktisk næsten helt
fjernet. Reformationens indførelse i Danmark har i høj grad haft indflydelse på det Danmark vi kender i dag;
fra 1536 og frem til nu. Som Residensstad fokuseres der kraftigt på begrebet 'Fyrstespejl', som rigtignok kan
ses som en iscenesættelse af kongens magt, men dette Fyrstespejl er mere end dette. Den handler ikke kun
om iscenesættelse af den kongelige magt, men også om at opbygge kongen som et godt moralsk forbillede
og især som en from fyrste. Dvs. at det kristelige islæt ikke kan fjernes helt fra ideen om et fyrstespejl. Som i
ovenstående note til Ulrik Eskekilde Nissens
'Speculum Regale',
skal residensstaden, ud over at være indret-
tet til at holde hof med hvad dertil hører af regeringsopgaver, til morskab som turneringspladsen er udtryk
for, også være indrettet til understøttelse af religiøs udøvelse. Der findes et meget fint, fredet og meget vel-
bevaret kulturmiljø omkring Nyborg kirke, men det er ikke omtalt i ansøgningen, hvor fokus på 'Fyrstespej-
let' ligger på turneringspladsen og kongens verdslige magt. Andre kongelige eller fyrstelige residenser ville
have haft et kapel på slottet eller borgen, som eksempelvis Koldinghus havde.
Der kan findes referencer
6
om rester af et kongeligt kapel på Nyborg slot, men der mangler en uddybning af
dette aspekt af 'Fyrstespejlet'.
Sammenfattende
kan siges, at der ingen tvivl er om Nyborg Slots og Nyborg bys store nationale betydning,
men i forhold til aspiration om en plads på Verdensarvslisten er det vores vurdering, at Nyborg ikke har haft
en betydning, der overskrider det rent nationale. Der er gjort et stort arbejde i forhold til den komparative
analyse af andre landes tentativlister og andre landes indskrevne objekter, men generelt kunne der for ansøg-
ningen ønskes litteraturhenvisninger til litteratur udgået andre steder fra end Østfyns Museer. At blive opta-
get på Verdensarvslisten - som begynder med optagelse på Tentativlisten – kræver, at det ansøgte besidder
en dokumenteret enestående og dermed umistelig universel værdi, dvs. at den klart rækker ud over det rent
nationale.
Se bl.a. Eliasen K, Fisker, E Bjerre, Hædersdal E, Kristiansen P, Krogh M Goral, Vedsø M (red.), 2010:
Bygningsarkæologiske Studier 2006-2008. Tværvidenskabeligt seminar på Nyborg Slot Marts 2006.
6
4
Side 129 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0130.png
BILAG
U
INTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENTS AND SITES
NATIONAL COMMITTEE OF DENMARK
CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES
COMITÉ DU DANEMARK
DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ
2. Vurdering af hvordan stedet forholder sig til andre steder, der allerede er optaget på verdensarvslisten:
Der foreligger et stort arbejde i ansøgningen mhp. analyse af sammenlignelige steder, med tilhørende argu-
mentation for at Nyborg har en afvigende status.
Parlamentsbyen:
I forhold til Parlamentsbyen er der dog i den reviderede ansøgning ikke ændret væsentligt i argumentationen
omkring optagelsen af andre steder på Verdensarvslisten.
Der henvises til UNESCO sitet Thingvellir som fra år 930 og frem til midten af 1200-tallet var fast mødested
for Islands parlamentariske forsamling, Altinget, og også fungerede som 'hovedstad', og hvor der er bevaret
arkæologiske spor. I Nyborg derimod er der tale om et stort samlet fysisk monument over den begyndende
parlamentarisme, i et bestemt tidsrum og i et stort rige der dengang også omfattede Island.
Endvidere sammenlignes der igen med Westminster, England, hvor det middelalderlige parlament ikke kun
mødtes i Westminster Palace, men også andre steder. Westminster Palace er stadig det engelske parlaments
mødested, men den oprindelige bygning og selve møderummet for det middelalderlige parlament er ikke
bevaret. Og selve Westminster Palace er genopbygget efter brande i Pugin's nygotiske stil. Westminster Pa-
lace adskiller sig således fra Nyborg ved at parlamentet i middelalderen var uden fast mødested og -tid, men
blev indkaldt af kongen.
Derudover er der sammenlignet med San Marino Historic Centre and Mount Titano, som eksempel på etab-
lering af et repræsentativt demokrati i en Bystat på blot 61 km2, der har bevaret sin selvstændighed og hvor
selve Parlamentsbygningen er fra slutningen af 1800-tallet. Disse adskiller sig fra Nyborg ved forskellen
mellem republik og kongemagt og selve størrelsen på San Marino som en lille bystat og Danmark som et
storrige.
Derudover argumenteres der i ansøgningen for, at de to UNESCO Memory of the World dokumenter, León-
dekretet og Magna Carta på flere måder adskiller sig fra ønsket om optagelse af Nyborg som Parlamentsby.
León-dekretet fra 1188 med andre tilhørende dokumenter er det ældste bevis i Europa på et parlamentarisk
system med medvirken af Konge, kirke, adel og folk. Selve León-dekretet er ikke bevaret i original, kun
gennem andre dokumenter og heller ikke stedet, hvor parlamentet mødtes første gang under ledelse af Alfon-
so IX af León (1188-1230).
Magna Carta, Englands første grundlov, har haft universel indflydelse på forståelsen af spørgsmål som fri-
hed, lov og demokrati, eftersom Magna Carta indførte begrænsninger i kongelig, ofte uretfærdig eller tilfæl-
dig, magtudøvelse. Dokumentet er bevaret i 4 eksemplarer, men er ikke knyttet til et fast sted eller en fast
bygning.
Residensstaden
I forhold til Residensstaden peges der på de nye by-idealer, der blev udviklet i renæssancen, sammenfattet i
tanken om idealbyen, der afspejlede en guddommelig orden og som efterhånden også blev udvidet til at om-
fatte fortifikationer.
Der sammenlignes med byer i Sydamerika og Europa, Évora, kongelig residensstad i Portugal, 'Kongernes
by' i det historiske Lima og andre steder (s. 13 i ansøgningen), og det påpeges, at selvom byerne afspejler
ideen om en ideal-by, så er selve historien og byernes fysiske udtryk meget forskelligt. Og det er jo sådan set
meget klart, idet enhver by er repræsentant for et steds særlige karakter, men dette kan ikke i sig selv ses som
et argument for, at Kongebyen Nyborg så bør indskrives. 'En kongelig Residensstad' som verdensarv er såle-
des allerede indskrevet.
5
Side 130 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0131.png
BILAG
U
INTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENTS AND SITES
NATIONAL COMMITTEE OF DENMARK
CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES
COMITÉ DU DANEMARK
DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ
Det er korrekt, som det anføres, at Wittenberg repræsenterer en ganske anden historie end Nyborg, selvom
Nyborg og Wittenberg minder om hinanden i struktur; og at Lübeck, Wismar og Stralsund alle er Hansa-byer
og derfor ligeledes repræsenterer en anden historie end Nyborg.
Det vurderes også korrekt, at Nyborg fremstår som et eksempel på en residensstad der afspejler fyrstelig
magt fra Danmarks og nordeuropæisk renæssance. Såfremt man inddrager også Prag, som nærværende an-
søgning ikke har gjort, kan det diskuteres om Nyborg er den eneste residensstad, og om den er et særdeles
velbevaret eksempel vil blive belyst i nedenstående punkter.
Sammenfattende
kan det siges, at der flere steder i nærværende ansøgning argumenteres for, at Kongebyen
Nyborg er et enestående monument over en tidlig parlamentsinstitution. Men uanset hvordan denne instituti-
on har været administreret i forskellige lande: uden - eller med - fast mødetid - og/eller -sted, så vurderes det
dog, at den udveksling af ideer, der har været i Europa fra tidlig tid angående parlamentarisme, allerede er
rigt repræsenteret inden for UNESCO-systemet. Dvs. den immaterielle værdi, 'tidlig parlamentarisme' (som
kriterium VI skal udvise), er allerede repræsenteret. Ligesom fysiske udtryk for tidlige parlamentarisme lige-
ledes er det.
På samme måde vurderes det, i forhold til Residensstaden, at kongebyer allerede er repræsenteret på Ver-
densarvslisten andre steder i verden. Følgelig også med en anden historie tilknyttet.
Dog vurderes det umiddelbart korrekt, at man i Nyborg kan aflæse tidens tanker om den gode fyrsteby, som
den afspejlede sig i nordeuropæisk og protestantisk kontekst. Men i hvilken grad Nyborg som en kongelig
residensstad afspejler 'Outstanding Universal Values' (OUV, ”Internationalt Enestående Umistelige Værdi-
er”) er tvivlsomt.
I hvilken forstand Kongebyen Nyborg er enestående vil kræve sammenligning med eksempelvis Prag og vil i
sidste ende afhænge af en vurdering af bl.a. autenticitet, integritet og beskyttelse.
I hvilken forstand den repræsenterer en universel værdi er ikke klart. Det ses ikke, at de værdier, der ønskes
indskrevet, med specifikt Nyborg som udgangspunkt har haft en blivende værdi i et historisk perspektiv.
3. Vurdering af hvordan stedet forholder sig til andre steder, der er optaget på tentativlister i andre lande:
Der er ikke i nærværende ansøgning foretaget en særskilt undersøgelse af steder optaget på andre landes
tentativlister til verdensarvslisten.
4. Vurdering af den foreslåede kategori og de foreslåede kriterier (OUV, I-X):
Kategori:
Kongebyen Nyborg - Parlamentsby og Residensstad foreslås indskrevet under kategorien 'Kultur'.
Kategorien 'Kultur' vurderes at være den rette. Dog er der lidt usikkerhed i ansøgningen, om det er den ene
eller anden kategori af emner. Der bruges i ansøgningen gentagne gange ordlyden 'Monument'.
Verdenskulturarvskonventionen fra 1972 definerer følgende kategorier som emner, der kan indskrives som
kulturarv: 'Monumenter', som blandt andet både kan forstås som et monumentalt bygningsværk eller som
monumental skulptur; 'Ensembler' dvs. grupper af bygninger der udgør et samlet hele eller 'Sites' hvilket vil
sige kombinationer af menneske/natur incl arkæologiske sites.
6
Side 131 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0132.png
BILAG
U
INTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENTS AND SITES
NATIONAL COMMITTEE OF DENMARK
CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES
COMITÉ DU DANEMARK
DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ
I denne sammenhæng kan Kongebyen Nyborg næppe siges at være et 'Monument', altså monumentalt byg-
ningsværk eller monumental skulptur, men snarere 'et ensemble' og eventuelt et 'site', det vil sige et samlet,
afgrænset sted.
'Kultur' anses dog for at være den rette kategori, og uanset hvad, skal emnet leve op til kravene om at udvise
Outstanding Universal Value.
Kriterier:
Kongebyen Nyborg - Parlamentsby og Residensstad foreslås indskrevet under kriterium (II) og (VI):
Kriterium (II):
Parlamentsbyen
For at opfylde kriterium (II) skal emnet: 'exhibit
an important interchange of human values, over a span of
time or within a cultural area of the world, on developments in architecture or technology, monumental arts,
town-planning or landscape design'.
I vurderingen af den første ansøgning til Tentativlisten anførte ICOMOS Danmark, at det vigtigste aspekt
ved indskrivning i kriterium (II) er at udvise
'important interchange of human values ...on developments in
architecture or technology, monumental arts, town-planning or...',
ikke nødvendigvis inden for både arkitek-
tur, teknologi, monumentalkunst eller byplanlægning. Det blev kritiseret, at det ikke var helt klart, hvori
udvekslingen af værdier i forhold til Parlamentsbyen havde sat sig et aftryk og hvor dette aftryk i givet fald
var. At der en gang var blevet underskrevet en håndfæstning i et rum på slottet blev ikke vurderet til at være
nok til at hævde, at den spæde parlamentarisme havde sat et fysisk aftryk på slottet som udtryk for
'..important
interchange of human values..'.
Denne kritik gælder også for nærværende ansøgning.
For denne ansøgnings vedkommende argumenteres der for, at Nyborg Slot, by og kanalsystem er et integre-
ret monument, anlagt af Valdemar Sejr og senere et vigtigt knudepunkt for kongemagten. Alt i alt et monu-
ment over den tidlige parlamentsinstitution og første skridt mod en demokratisk retsstat. Hvad en demokra-
tisk retsstat i nutiden har at gøre med besegling af en håndfæstning i 1200-tallet kræver en virkelig lang
forskningsbaseret redegørelse, idet det i høj grad kan diskuteres om der er en sammenhæng, og i det aktuelle
tilfælde om det på nogen måde afspejles i arkitekturen eller andetsteds.
Endvidere argumenteres der upræcist for, at objektet er et 'monument', altså et enkeltstående udtryk, - enten
skulptur eller bygningsværk, hvilket betyder, at kriterium (II) næppe er det rigtige kriterium. Et 'monument'
kalder enten på kriterium (IV) eller kriterium (III). For kriterium (IV) skal emnet være '..an
outstanding
example of a type of building, architectural or technological ensemble or landscape which illustrates (a)
significant stage(s) in human history.'
Kongebyen Nyborg er ikke et enestående eksempel på en særlig byg-
ningstype. Det, der resterer i dag af slottet er et palatium, som er betegnelsen for et helt almindeligt middel-
alderligt palads, som det blev bygget i Tyskland på de landfyrstelige borge. Mange danske herregårde har
palatiet som udgangspunkt, hvilket altså er borgherrens hus i en middelalderborg. Palatiet er ombygget i flere
omgange og er et fint eksempel, men ikke en enestående bygningstype. Byens vandanlæg og landskab ej
heller.
Man kunne i stedet anvende kriterium (III), hvor emnet skal 'bear
a unique or at least exceptional testimony
to a cultural tradition or to a civilization which is.living or which has.disappeared'.
Der er dog ikke overbevisende argumenteret for at se Kongebyen Nyborg som unik eller exceptionel i for-
hold til en parlamentarisk tradition. Det er dog korrekt, at beseglingen af Erik Klippings håndfæstning kan
ses som en afspejling af parlamentariske ideer i Europa på den givne tid, men eftersom både Islands Thing-
7
Side 132 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0133.png
BILAG
U
INTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENTS AND SITES
NATIONAL COMMITTEE OF DENMARK
CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES
COMITÉ DU DANEMARK
DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ
villir og Englands Magna Carta er indskrevet, er den begyndende parlamentarisme allerede repræsenteret
som enten verdensarv eller Memory of the world.
Residensstaden:
I forhold til at anskue Kongebyen Nyborg som Residensstad ud fra kriterium (II) argumenteres der især i
retning af at se byplanen som det fysiske udtryk for renæssancens idealer om et fyrstespejl og iscenesættelse
af den fyrstelige magt. Slot, slotsgadekvarter og kanalby sammenbindes af turneringspladsen, ligesom an-
læggelsen af processionsplads ved Skibsbroen og hovedstrøget gennem byen er udtryk for dette. Det må
således formodes, at det er renæssancens idealer om et fyrstespejl, der ses som 'interchange
of human valu-
es'.
Samtidig svækkes argumentationen dog ved, at ansøgningen så fastholder udtrykket 'monument' i afslut-
ningen.
Kriterium (VI)
Parlamentsbyen:
For at opfylde kriterium (VI) skal emnet 'be
directly or tangibly associated with events or living traditions,
with ideas, or with beliefs, with artistic and literary works of outstanding universal significance'.
7
The World Heritage Committee har udviklet, ændret og forfinet ordlyden i kriterierne over tid, og kriterium
(VI) har fået sin ordlyd i forhold til en diskussion om anerkendelse af immaterielle værdier som kulturarv.
Ordet 'tangibly' skal derfor ses i forhold hertil og bruges for at adskille Verdensarvslistens fysiske udtryk
inkl. den idé det repræsenterer (tangibly), fra konventionen fra 2003 om 'Safeguarding the Intangible Cultu-
ral Heritage'. Ud fra kriterium (VI) er det associationerne, der især lægges vægt på. Det vil sige, at der gives
plads for at de immaterielle værdier kan rummes inden for Verdensarvslistens i øvrigt fysiske udtryk – dvs.
traditioner, begivenheder, ideer, trosforhold etc. Derfor kan dette kriterium ikke stå alene, men kun anvendes
i tillæg til et andet kriterium. Det er derfor vigtigt, at det i forhold til Kongebyen Nyborg - Parlamentsby og
Residensstad - er helt klart hvilket kriterium, der er det første. Er det kriterium (II) eller (IV) eller (III)?
I forhold til kriterium (VI) argumenteres der i forslaget kun til associationer i forhold til Parlamentsbyen,
hvilket vil sige, at det er håndfæstningen og Danehofinstitutionen der skal associere til en moderne vestlig
samfundsindretning - og en begyndende europæisk parlamentarisme.
Sammenfattende
kan det siges, at der i ansøgningen konsekvent benyttes ordlyden 'monument' om Konge-
byen Nyborg, som fortrinsvis kalder på kriterium (IV), mens ansøgningen selv foreslår kriterium (II). Som i
den først fremsendte ansøgning er nærværende reviderede ansøgning meget bred, hvorfor det er vanskeligt
helt at få hold på, hvad det er, der ønskes indskrevet og under hvilke kriterier. Det er derfor også særdeles
uklart, hvori det fysiske udtryk for 'important
interchange of human values'
kan findes. Er det i arkitekturen,
i teknologien (kanalanlægget), landskabet eller i byplanen? Der er i ansøgningen for mange uklarheder til, at
spørgsmålet om der er valgt det rette kriterium kan besvares klart.
5. Vurdering af autenticitet og integritet:
I World Heritage Center’s vejledning “Operational Guidelines for the Implementation of the World Heritage
Convention” står der blandt andet angivet flg. vedr. autenticitet og integritet:
7
http://openarchive.icomos.org/435/1/Monuments_and_Sites_16_What_is_OUV.pdf, s. 33
8
Side 133 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0134.png
BILAG
U
INTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENTS AND SITES
NATIONAL COMMITTEE OF DENMARK
CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES
COMITÉ DU DANEMARK
DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ
79. Properties nominated under criteria (I) to (VI)
must
meet the conditions of authenticity.
og
87. All properties nominated for inscription on the World Heritage List
shall
satisfy the conditions of integri-
ty.
Autenticitet og integritet vurderes i denne sammenhæng på baggrund af Nara-dokumentets forståelse med
udgangspunkt i hvilke attributter de tillagte værdier kommer til udtryk i.
Som også angivet i evalueringen i forbindelse med den første ansøgning forudser vi en række udfordringer i
forhold til Nyborg Slot og by i analysen af autenticitet og integritet, herunder:
-
-
-
-
-
-
-
Nyborg Slots udviklingshistorie og tidligere restaureringer
Nyborg Slots planlagte byggeprojekter
Nyborg middelalderbys bygningsmasse som den fremstår i dag
Trafikåren, der løber tværs gennem middelalderbydelen og afskærer kirken fra kongens residens, og
dermed slører ”Kongeruten”
Det begrænsede omfang af den og de bevarede fysiske materia og velbevarede attributter
Dokumentationen i forhold til brugen og placeringen af Danehofsalen
Udsagnet om Nyborg som Residensstad
Det er fortsat ICOMOS Danmarks indstilling, at Nyborgs slot, fortifikationer, kanalsystem, bystruktur og
bygningsmasse ikke er enestående bevaret og dermed ikke udviser tilstrækkeligt
Outstanding Universal Va-
lue.
Det vurderes ikke, at det fysiske vidnesbyrd, der resterer i Nyborg - selvom der foretages massive investerin-
ger i genopretning af værdier - vil stå mål med de krav til autenticitet eller integritet som UNESCO stiller.
I vejledningen “Preparing World Heritage Nominations” fremgår det side 57 at, ”A
failure to make a con-
vincing case for potential Outstanding Universal Value is one of the main reasons for the failure of nomina-
tions”,
og side 61 fremhæves det, at “The
Operational Guidelines state that ’properties may be understood to
meet the conditions of authenticity if their cultural values (as recognized in the criteria proposed) are truth-
fully and credibly expressed through a variety of attributes’ (Paragraph 82)”
og side 62 at “Authenticity
is
therefore a measure of how well attributes convey potential outstanding universal value. Authenticity can be
compromised if the attributes are weak”.
Vi gentager ICOMOS Danmarks udsagn fra den første evalueringsrunde om dokumentationen i forhold til at
udvise Outstanding Universal Value: Et objekt, der har tabt sin autenticitet, kan ikke gennem en 'fortælling'
eller ”genopretning” få sin værdi tilbage.
6. Foreløbig vurdering af beskyttelsen:
Først og fremmest er det under alle omstændigheder enormt positivt, at Nyborg Kommune sætter kulturarven
på dagsordenen og har fokus på dette i sin planlægning.
Dernæst er det et imponerende arbejde, der er lagt i det foreløbige udkast til ”Kulturarvsmasterplan for Ny-
borg Kommune”, som blev udleveret til ICOMOS Danmark ved besøget i Nyborg den 29. april d.å. Tilsva-
9
Side 134 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0135.png
BILAG
U
INTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENTS AND SITES
NATIONAL COMMITTEE OF DENMARK
CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES
COMITÉ DU DANEMARK
DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ
rende blev der på mødet fremvist eksempel på den database, der er under udarbejdelse, med kortlægning af
byens huse og anbefalinger til genopretning, hvilket tegner til at være et yderst prisværdigt arbejde.
På nuværende ansøgningstidspunkt er det dog uklart, hvad det indebærer for realiseringen af de sympatiske
planer.
Som anført i ICOMOS Danmarks skrivelse af 1. maj 2018 vurderes Lokalplan 142 (bilag 13) som utilstræk-
kelig som beskyttelse i et potentielt verdensarvsområde. Det fremgår af den reviderede ansøgning, at denne
afløses af nye lokalplaner i 2019. Det fremgår ikke på hvilke punkter, planen vil blive opdateret. Der nævnes
en mere restriktiv tilgang i forhold til nybyggeri – men hvad med den eksisterende bygningsmasse?
Supplement til Lokalplan 142 (bilag 14) beskriver styrkelse af forretningslivet inden for afgrænsningszonen
og mere aktive facader. Planen indeholder ikke retningslinjer i forhold til udformning af nye elementer eller
hensyntagen til bevaringsværdige elementer.
Lokalplan 16 vurderes ligeledes at være begrænset i forhold til stillingtagen til den eksisterende bygnings-
masse.
De to seneste lokalplaner, Lokalplan 281 og 282, omhandlende de nye projekter på Slots- og Bibliotekshol-
men, er omhyggeligt udført og rigt illustreret.
Kulturarvsmasterplanen var ikke vedlagt ansøgningen, den er som nævnt senere udleveret i fortryk, og den
forekommer yderst central i forhold til vurdering af beskyttelsen. Ansøgningen beskriver at:
”Fokus er på de områder, der knytter sig til ovennævnte hovedfortællinger inden for afgrænsningen (jf.
punkt 5), men der indgår også supplerende fortællinger, som ligger uden for afgrænsningen.”
På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at vurdere kulturarvsmasterplanen i forhold til beskyttelse af et
verdensarvsområde i og med, at ICOMOS Danmark ikke kender planens retsvirkning.
For en aspirant til Verdensarvslisten – som starter med en ansøgning til Tenativlisten - er det ICOMOS DK’s
holdning, at det ikke er nok, at man prioriterer
”at stramme op på beskyttelsespraksis de kommende år”-
det
enestående og det fysiske vidnesbyrd herpå skal også være der i forvejen.
Til sammenligning kan nævnes nationale eksempler på byer med en betydelig mere restriktiv bevaringspoli-
tik, der har været eksekveret i mange år, f.eks. Dragør, Ribe og Varde, der alle har klare retningslinjer for
butiksfacader, skiltning, markiser, lamper, bevaring af eksisterende vinduer og døre samt udførelse af nye,
tage, tagvinduer, skorstenspiber, kviste, belægninger, hegnsmure etc. Her står lokalplanerne ikke alene, men
følges af detaljerede vejledninger for borgere og forretningsliv.
På internationalt plan har andre byer på verdensarvslisten politikker og vejledninger for bygninger og gader
inden for verdensarvsområdet, som er blevet håndhævet også før man blev optaget på listen. Således udviser
bygningerne inden for Edinburghs
conservation area
individuelt en høj kvalitet i udformning og materialer
ligegyldigt hvilken tid de er opført i og hvilke udskiftninger og ændringer, der er foretaget, og 75% af byg-
ningerne inden for afgrænsningszonen er fredet. Ligesom bygningerne i Brügges, Wiens og Budapests
respektive historiske centrum har været underlagt beskyttelsesplaner i mange år inden bydelen optages på
verdensarvslisten, og dermed fremstår mere velbevaret end Nyborg gør. Tilsvarende eksempler kan der fin-
des flere af på verdensarvslisten.
10
Side 135 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0136.png
BILAG
U
INTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENTS AND SITES
NATIONAL COMMITTEE OF DENMARK
CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES
COMITÉ DU DANEMARK
DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ
I forhold til vurdering af beskyttelse skal det gentages, at der er en uoverensstemmelse mellem at have
igangsat et større nybyggeri indenfor den fortidsmindefredede del af ansøgningszonen og samtidig søge op-
tagelse på Tentativlisten.
Vagttårnet indgår i ansøgningen som et af de bevarede levn, for hvad angår den nederste del. Men netop
Vagttårnet påbygges en ny overetage, hvor det på nuværende tidspunkt er uklart for ICOMOS Danmark,
hvorledes hensyn til det eksisterende forestilles gennemført. For den nye formidlingsbygning blev det på
stedet forklaret, at hensynet til beskyttelsen udføres ved, at byggeriet funderes vha. pæle, der placeres uden-
for og med hensyntagen til de arkæologiske fund, der er gjort.
7. Vurdering af den i ansøgningen angivne fysiske afgrænsning:
I forhold til ansøgningens hovedelementer vurderes afgrænsningen som adækvat.
8. Opsummerende konklusion:
Kongebyen Nyborg - Parlamentsby og Residensstad fremstår i dag med en - trods en omfattende bybrand i
1795 - velbevaret middelalderlig bystruktur og rester af et slot med aflæselige tidsperioder, omgivet af et
senere fæstningsværk med volde og tilknyttet kanalsystem. Størstedelen af området har været fredet siden
bygningsfredningslovens indførelse i 1918 og fra en historisk vinkel har slottet, byen og byens omgivelse
stor national betydning.
Overordnet vurderes det dog ikke, at Nyborg lever op til kravene om Outstanding Universal Value (OUV).
Etablering af befæstede borge, forsvarsanlæg med tilknyttede byer foregik i hele Europa i 1200-tallet og
Nyborg er derfor ikke exceptionel i denne forstand. I et videre ansøgningsforløb er reference til arkæologiske
fund i Nyborg fra denne periode ikke tilstrækkeligt til at udvise OUV.
Der er enighed blandt historieforskere om, at Rigsmøder / Danehof henholdsvis Herredage blev afholdt i
Nyborg – men stedet var ikke et konsekvent valg, og der blev også holdt Danehof og Herredage andre steder
i riget.
At Nyborg er Danmarks Riges Hjerte og rigets første hovedstad proklameres bredt i ansøgningen. Der er dog
i forskningen forskellige meninger om denne påstand. Også selvom påstanden ville være korrekt skønnes
forholdet i verdensarvssammenhæng at være utilstrækkeligt i forhold til at udvise OUV.
Det vurderes ikke, at det ansøgte kan leve op til UNESCO’s krav om autenticitet og integritet. Dels i forhold
til grad af velbevarethed, men også i forhold til problematiske gadegennembrud og nybyggerier inden for
ansøgningens området.
Nyborg har ikke desto mindre en fascinerende og kompleks historie, der afspejler et tidsrum i den danske
kongemagts og Danmarks historie som en regional politisk magtbase. Alle disse grene af historien gør Ny-
borg til et interessant sted. Det er dog først og fremmest af
national
betydning.
11
Side 136 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0137.png
BILAG
U
INTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENTS AND SITES
NATIONAL COMMITTEE OF DENMARK
CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES
COMITÉ DU DANEMARK
DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ
Nyborg har gennem tiden hellere ønsket at følge aktuelle byarkitektoniske strømninger end at lade sig domi-
nere af de historiske spor af byens nationale storhedstid. Nøjagtig som det i dag giver sig udtryk ved den
påbegyndte modernisering af Nyborg Slot. Her ville en omhyggelig udgravning, sikring og fremhævelse af
de historiske/arkæologiske spor fra slottets storhedstid have haft større betydning med det mål for øje at stile
efter en nominering.
Nyborgs historie og sporene af den er et stykke fascinerende danmarkshistorie både som et aflæseligt udtryk
for en periode i dansk magtpolitik, og samtidig en fortælling om Nyborgs historie som et af nøglepunkterne i
bestræbelserne for at holde øriget samlet hen over bælterne.
Det er ICOMOS Danmarks indstilling, at ”Kongebyen Nyborg – Parlamentsby og Residensstad” i Verdens-
arvssammenhæng repræsenterer 'mere af det som allerede er sikret' på listen. Der er allerede indskrevet em-
ner der vedrører demokrati og tidlig statsdannelse. Der er allerede indskrevet byer med historiske centre
knyttet til konger, kejsere, munke, arkitekter, trossamfund etc.
Som anført i vores bedømmelse finder vi Nyborg af stor betydning på nationalt plan, men ikke i en forstand
der berettiger til optagelse på den danske Tentativliste med potentiale som fremtidigt objekt på Verdensarvs-
listen.
På vegne af den danske nationalkomités styrelse, ICOMOS Danmark
Formand for Styrelsen,
Camilla Løntoft Nybye
12
Side 137 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0138.png
BILAG
U
INTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENTS AND SITES
NATIONAL COMMITTEE OF DENMARK
CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES
COMITÉ DU DANEMARK
DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ
Slots- og Kulturstyrelsen
Arkitektur, Planlægning og Verdensarv, Center for Kulturarv
Fejøgade 1
4800 Nykøbing Falster
Att. Bolette Lehn Petersen
København den 1. maj 2018
Vurdering af indkomne forslag til tentativlisten til UNESCO Verdensarv
Nærværende skrivelse vedrører flg. forslag:
Nyborg Slot og by – Parlamentsby og Reformationshovedstad
Vurdering af om forslaget repræsenterer de/det væsentligste sted i Danmark i forhold til den værdi, der fore-
slås, eller om andre steder ville være lige så relevante:
Nyborg Slot og by foreslås til tentativlisten med en værdisætning relateret til samfundsdannelse. I beskrivel-
sen af emnet argumenteres der for, at Nyborg historisk set har spillet en central rolle som det sted, hvor det
ganske spæde parlament mødtes i rejsekongedømmets tid og senere som reformationshovedstad og centrum
for et protestantisk mønsterrige fra midten af 1500-tallet, hvilket trækker tråde til demokrati og velfærdsstat i
dag.
Overskriften for det, der skal udfoldes som en Outstanding Universal Value (OUV) bliver derved dobbeltsi-
dig hvilket gør forslaget en smule upræcist, idet der opstår spørgsmål om i hvilken forstand de to benævnel-
ser er forbundet med hinanden, hvilken forbindelse der er til demokrati og især hvilken betydning der reelt
skal lægges i ordet 'reformationshovedstad'.
Benævnelsen
'Parlamentsby'
knytter sig til rejsekongedømmet og historien om Nyborg som det sted, hvor
kongen fra slutningen af 1200-tallet til begyndelsen af 1400-tallet oftest mødtes til forhandlinger med sin
rådgivende forsamling af rigets bedste mænd, dvs. stormænd, adel og biskopper. I Erik Klippings håndfæst-
ning fra 1282 kaldes forsamlingen på samme tid for et 'parlament' og et 'hof'. Heraf det samlende udtryk 'Da-
nehof' som forhandlede om sager til rigets bedste og med lovstiftende konsekvenser. Danmark var på den tid
et valgkongedømme og for at blive valgt måtte kongen underskrive en håndfæstning, som var den rådgiven-
de forsamlings krav til kongen som forudsætning for, at de ville vælge ham til konge. Erik Klippings hånd-
fæstning blev underskrevet i Nyborg. Valgkongedømmets tid var også et rejsekongedømme, dvs. forsamlin-
gen havde ikke et fast mødested, men oftest mødtes Danehoffet på Nyborg Slot. Det sidste Danehof i Nyborg
fandt sted i 1413 dvs. for mere end 600 år siden og der er ikke mange historiske kilder til, hvordan Danehof-
fets møder reelt er foregået.
Der er dog almindelig enighed i forskningen om, at Danehoffet især har været knyttet til Nyborg slot.
I det andet led i værdisætningen benævnes Nyborg slot og by som
'Reformationshovedstad'.
Side 138 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0139.png
BILAG
U
INTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENTS AND SITES
NATIONAL COMMITTEE OF DENMARK
CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES
COMITÉ DU DANEMARK
DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ
Dette udtryk er i sig selv tvetydigt. Det er et sammensat ord der kan give indtryk af, dels at Nyborg var ho-
vedstad i Danmark, dels at Nyborg var hovedbyen for reformationen i Danmark, og begge dele kan der stilles
spørgsmålstegn ved. Ordet 'reformation' betegner et meget kompleks fænomen i udvikling af samfundsdan-
nelse og europæiske kultur, hvorfor det kalder på præcisering af, hvad der menes, når det bruges i en ansøg-
ning som denne.
Det anføres i forslaget, at Nyborg var residensstad fra 1525, altså opholdssted for landets regent, hvilket der
dog iflg. forskning ikke er helt enighed om. Erik Bjerre Fisker skriver fx i en artikel om Nyborg Slot, at Fre-
derik I, som oftest opholdt sig på Gottorp Slot, var blevet opfordret til at gøre Nyborg til residensstad, hvilket
dog aldrig blev realiseret
1
. Dog startede han en større ombygning af Nyborg Slot fra 1527.
Christian III opholdt sig i lange perioder på Nyborg slot, men byen havde ikke fx universitet som andre ho-
vedstæder i Europa og forhandlinger med rigsrådet skete også andre steder. Det fremhæves i forslaget og i
den medsendte litteraturliste, at Christian III havde til hensigt at gøre Nyborg til hovedstad, men at valget i
sidste ende faldt på København.
I forhold til benævnelsen 'Reformationshovedstad' begrundes forslaget til tentativlisten blandt andet med, at
'Kirkeordinansen' eller 'Den rette Ordinans', dvs. reguleringen af forholdet mellem kirke og stat med nyord-
ning af kirken, fik sin endelige udformning på Nyborg Slot i 1539, og at Danmarks første lutherske kirke-
sogn (måske verdens første) blev oprettet på Nyborg Slot i 1535 med udstedelse af kollatsbrev til Drejø sogn.
I den danske reformationshistorie har Nyborg som sted dog haft en ganske perifer betydning, og egentlig kun
knyttet til kongerne, Christian II, som var født på Nyborg Slot og Christian III, som i perioder boede på slot-
tet og fra 1550erne startede en større ombygning af slottet og byen. Dvs. ca. 20 år efter han var blevet valgt
til konge. Frederik d. I opholdt sig som anført på Gottorp Slot.
Reformationen var dog i udgangspunktet en længerevarende proces i Europa om reformer i Kirke og sam-
fund, som begyndte længe før Martin Luther slog sine berømte 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg og
som fortsætter den dag i dag. Den europæiske reformationsbevægelse har lange rødder. Eksempelvis til Eng-
land i 1300-tallet med John Wycliffes første bibeloversættelser til folkesprog. I forlængelse heraf fremhæver
World Heritage Center (WHC) i sin antagelse af det retrospektive udsagn om OUV for Tjekkiets hovedstad
Prag, at det intellektuelle miljø omkring universitet i Prag bidrog til udvikling af de tanker, der repræsentere-
de de første skridt i den europæiske reformation
2
. Reformationen var først og fremmest en bevægelse 'nede-
fra', fra folket, og i Danmark var reformationen i høj grad en købstadsbevægelse.
Ved vurderingen af, om Nyborg repræsenterer det væsentligste sted i forhold til reformationen i Danmark, er
der derfor andre byer, der er mere nærliggende. Først og fremmest Haderslev, Viborg, Malmø og Køben-
havn:
Forskningsmæssigt er der enighed om at angive den 30. oktober 1536 som den officielle dato for indførelse
af den lutherske reformation i Danmark. Stedet for denne skelsættende begivenhed i landets historie angives
til herredagen i København, hvor kongen mødtes med rigsrådet og repræsentanter for folket
3
. Resultaterne af
dette møde blev nedfældet i en såkaldt
reces,
en ny grundlov for riget, hvor magtfordelingen mellem kirke og
stat blev bestemt efter luthersk forbillede. Det er ved denne
reces
biskopperne gives skylden for borgerkrigen
Fisker, E. Bjerre, 2010:
Nyborg Slot - bygningsarkæologiske undersøgelser.
I: Eliasen K, Fisker EB, Hædersdal E,
Kristiansen P, Goral Krogh M, Vedsø, M. Red.: Bygningsarkæologiske Studier: 31.
2
WHC/16/40.COM/8E.Rev, p.11
3
Se bl.a.Lausten, M. Schwarz, 1987:
Christian den 3. og kirken 1537-1559. Studier i den danske reformationskirke I.
Akademisk forlag: 9.
1
Side 139 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0140.png
BILAG
U
INTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENTS AND SITES
NATIONAL COMMITTEE OF DENMARK
CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES
COMITÉ DU DANEMARK
DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ
Grevens Fejde, afsættes og kirkegodset lægges ind under kronen, ligesom patronatsretten overgår fra biskop-
perne til kongen, dvs. rettighederne til udnævnelse af præster og dermed udstedelse af kollatsbreve. Disse
kollatsbreve viser, at forbindelsen til pavedømmet er skåret over.
Selve nyordningen af kirken mht liturgi og nye tilsynsførende biskopper overlader Christian III til en kom-
mission af eksperter, som udarbejder et forslag til en 'Kirkeordinans' (eller 'Den rette Ordinans', som den
rettelig hedder). Året efter
recessen,
dvs. august/september 1537, markeres reformationens endelige indførel-
se i Danmark ved en højtidelighed i Vor Frue Kirke i København. Her kroner og salver den fra Wittenberg
tilkaldte Johann Bugenhagen kongeparret. Kirkeordinansen underskrives af kongen. Bugenhagen indvier 7
nye lutherske biskopper (superintendenter) og Universitetet genåbnes, nu som luthersk læreanstalt
4
.
I forslaget til tentativlisten angives Nyborg slot som stedet, hvor 'Den rette Ordinans' fik sin endelige ud-
formning i 1539. Dvs. 3 år senere end den officielle dato. Samtidig kan det næppe være helt korrekt, at det
skete på Nyborg Slot, idet der i selve teksten til ordinansen tydeligt står, at 'denne ordinans blev givet på
Herredagen i Ottense (altså Odense) d. 14. juni 1539'
5
. Det er dog korrekt, at det var den endelige og danske
udgave af 'Den rette Ordinans' der udkom der, men datidens officielle sprog var latin og derfor var den ordi-
nans, der blev underskrevet i Vor Frue kirke i København i 1537 og markerede reformationens officielle
indførelse i Danmark, affattet på latin.
Forud for den officielle markering i Vor Frue kirke i København i 1537 var der gået mere end 10 år, hvor
reformatoriske tanker havde spredt sig i landet og en reformation var reelt blevet indført i flere byer. Hader-
slev var det første sted og det, fordi det var det sted den unge Christian var hertug, inden han blev valgt til
konge som Christian III. Christian blev inspireret af praksis i de tyske fyrstedømmer, hvor den verdslige
øvrighed, - altså fyrsten - tidligt begyndte at hævde sin reformationsret ved at overtage kirkestyret, udforme
nye kirkeordninger, indsætte og afsætte gejstlige, regulere kirkens økonomi etc. Da Christian som Hertug fik
overdraget Tørning Len i hertugdømmerne nedsatte han sig i 1525 på Haderslevhus og her gennemførte han
en reformation efter luthersk forbillede og de tyske fyrsters praksis. En af de særlige ting han indførte, var
netop et krav om, at præsterne for at kunne prædike skulle modtage et kollatsbrev fra hertugen selv, som
garant for den rette lære
6
. Det tidligst kendte kollatsbrev fra Hertug Christians side er fra 1525
7
På samme tidspunkt, 1525, kom Johannittermunken Hans Tausen til Viborg og i 1529 blev der i praksis gen-
nemført en reformation af ham her. Hans Tausen var blevet inspireret af reformatoriske tanker under sine
rejser i Europa, og han er siden blevet kaldt 'den danske Luther'. Viborg var en af de vigtigste byer i middel-
alderen med et stort antal kirker og klostre, og her prædikede Hans Tausen bl.a. på torvet for folket og gav
dem lov at synge danske salmer inde i klosteret, så hans klosterbrødre til sidst klagede over ham. I dag kan
man kalde ham mediebevidst, for han brugte bogtrykkerkunstens nye opfindelse, små pamfletter, til at ud-
brede de nye tanker om synd og retfærdiggørelse og Guds nåde. Kongen, Frederik I, som ellers var en god
katolik, havde trods alt en forkærlighed for de lutherske, og beskyttede Hans Tausen mod hans kritikere og
gjorde ham til en slags kongelig konfessionarius. Hans Tausen blev senere en af de nye lutherske biskopper i
Ribe
8 9
.
Kirken hvor Hans Tausen prædikede blev senere revet ned, men i 1836 blev der i forbindelse med 300 års
reformationsjubilæet i Viborg anlagt et haveanlæg til minde om Hans Tausen. Der blev oprejst en minde-
4
5
Op. cit.: 20-27.
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kirkeordinansen-14-juni-1539/#o1
6
Op. cit.: 17-20.
7
Lausten, M. Schwarz 2011:
Reformationen i Danmark.
Anis:39.
8
Op. Cit.: 37ff
9
Svendrup, T., 1994:
Hans Tausen. Den danske Luther.
Fremad: 93.
Side 140 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0141.png
BILAG
U
INTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENTS AND SITES
NATIONAL COMMITTEE OF DENMARK
CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES
COMITÉ DU DANEMARK
DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ
størtte for Hans Tausen i Viborg udført af billedhuggeren H.E. Freund. I 1946 blev haveanlægget renoveret
efter plan af C.Th. Sørensen og i 2004 blev der tilføjet endnu et nyt monument til 'Hans Tausens Minde', til
minde om 475 år for Hans Tausen i Viborg udført af billedhugger og professor Bjørn Nørgaard.
Sidst var også Malmø, beliggende i de danske besiddelser i Sverige - Skåne, Halland og Blekinge - et væ-
sentligt sted i forhold til reformationen. I 1529 udkom 'Malmøbogen'
10
skrevet af den danske reformator Pe-
der Laurentsen, der underviste ved den evangeliske præsteskole i Malmø og senere var medforfatter af 'Kir-
keordinansen' af 1537. I 'Malmøbogen' redegøres der for, hvordan kirkeliv og socialvæsen allerede er blevet
reformeret i Malmø. Centralt er indførelse af evangelisk prædiken, salmesang på dansk, afskaffelse af alle
sakramenter på nær dåb og nadver, og et opgør med tiggermunkene. Efter fjernelse af de katolske institutio-
ner må den verdslige øvrighed, altså bystyret, nu tage sig af undervisning og socialforsorg, og værdien af det
beslaglagte kirkegods bruges derfor til oprettelse af skoler, til omsorg for syge og fattige og til præstelønnin-
ger
11
.
Udover Hans Tausens Minde i Viborg, med haveanlæg, mindestøtte og skulptur af velrenommerede kunstne-
re, blev der i 1943 opstillet et reformationsmonument i København foran Bispegården i Nørregade og lige
overfor Vor Frue kirke til minde om reformationen i Danmark. Monumentet er udført af billedhugger Max.
V. Andersen og på soklen vises fire bronzerelieffer. Det ene viser Hans Tausen som prædikant i Viborg. Det
andet viser mødet på Gammeltorv i København, hvor
recessen
af 30.oktober 1536 blev vedtaget. Det tredje
viser en luthersk gudstjeneste og det sidste viser Johann Bugenhagen, der indvier de første 7 evangeliske
biskopper (superintendenter) i Vor Frue kirke i København d. 2. september 1537.
Det vurderes derfor, at der er andre, mere væsentlige steder i Danmark end Nyborg Slot og by, der kan for-
bindes til den værdi om samfundsdannelse, som ordet 'Reformationshovedstad' hentyder til.
Forslaget fremstår som helhed meget bredt og kommer derfor til at virke en smule upræcist. Der henvises i
forslaget til en del litteratur udgået fra Østfyns Museer, hvori ønsket om optagelse på Verdensarvslisten
fremlægges åbent og hvor forskellige fokuspunkter benævnt 'Sværdet', Ånden' og 'Vejen' diskuteres. I nær-
værende forslag virker det, som om alle tre fokuspunkter er blandet sammen. Forslaget ville have vundet
betragteligt i klarhed ved en enkelt formuleret værdisætning, hvori ikke både parlamentarisme, demokrati,
reformation og fyrstemagt blandes sammen.
Vurdering af hvordan stedet forholder sig til andre steder, der allerede er optaget på verdensarvslisten:
'Parlamentsby'
Forslaget har undersøgt sammenlignelige UNESCO-verdensarvssteder og selv konkluderet, at Nyborg er
forskellig fra disse.
1) Thingvellir, Island, som med forbindelser til vikingetiden var parlamentarisk mødested frem til 1264. Der
er bevaret arkæologiske spor på stedet og forslaget argumenterer for at stedet blev betragtet som landets ho-
vedstad som siden har haft symbolsk betydning for den islandske befolkning. I Nyborg er selve det fysiske
udtryk for parlamentets faste mødested bevaret i bygningen på slotsholmen og i middelalderbyen med fæst-
ning og kanalanlægget.
10
11
Martin Schwarz Lausten: Peder Laurentsen i
Den Store Danske,
Gyldendal. Hentet 17. april 2018 fra
http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=115137
Lausten, M. Schwarz, 2011: 61ff
Side 141 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0142.png
BILAG
U
INTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENTS AND SITES
NATIONAL COMMITTEE OF DENMARK
CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES
COMITÉ DU DANEMARK
DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ
2) Westminster, England, hvor parlamentet fra middelalderen oftest mødtes i Westminster Palace, men også
andre steder. Parlamentet havde ikke fast mødetidspunkt og sted, som i Nyborg, men blev indkaldt af kon-
gen. Forbindelsen til det middelalderlige centrum er ikke bevaret, da Westminster i dag ligger midt i en me-
tropol. I Nyborg er Danehofsalen bevaret og ligger omgivet af det middelalderlige centrum.
3) San Marino Historic Centre og Mount Titano, som repræsenterer etableringen af et repræsentativt demo-
krati i uafbrudt kontinuitet siden 13. århundrede. San Marino er en italiensk bystat, der har bevaret sin selv-
stændighed som republik. I Nyborg er det repræsentative demokrati tæt forbundet med kongemagten og kon-
gerigets historie (s.9).
Herudover er der sammenlignet med to UNESCO Memory of the World dokumenter: 1) Leon-dekretet fra
1188, ældste dokument om sammensætningen af et repræsentativt demokratisk parlament (Cortes). Det er
dog ikke bevaret i original, - men gennem flere andre middelalderlige dokumenter. Stedet, hvor Cortes mød-
tes er ikke bevaret.
Magna Carta fra 1215, Englands grundlæggende frihedsbrev omhandlende frihed, lov og demokrati. Første
vidnesbyrd om indskrænkninger i kongens beføjelser. Bevaret i 4 eksemplarer, men ikke knyttet til en par-
lamentsbygning.
Forslaget konkluderer selv at på baggrund af denne sammenligning er Nyborg slot og by det bedst bevarede
eksempel på et fast mødested for et middelalderligt parlament og del af en bredere europæisk udveksling af
tanker og ideer om styreformer.
I forhold til de nævnte steder forekommer det korrekt, at Nyborg er bedst bevaret. Ligesom ideen, om det vi i
dag vil kalde et parlament, var et eksempel på en strømning i tiden, som også tog form i andre lande, fx det
engelske parlament og Cortes i Spanien.
Hvorvidt det så endeligt kan fastslås, at Erik Klippings håndfæstning – hvor originalen ej heller er bevaret i
original – lige netop blev underskrevet i Danehofsalen og hvorledes Danehoffet reelt er foregået (sidste Da-
nehof fandt sted for over 600 år siden), vil uomgængeligt rejse spørgsmålet om Nyborg Slot kan hæve sig
over de nævnte eksempler, og forholdet bør således undersøges nærmere.
'Reformationshovedstaden'
Der er sammenlignet med Luther mindesmærker i Eisleben og Wittenberg, hvor der argumenteres for, at
'hvis Wittenberg er den åndelige hovedstad for Reformationen, så er Nyborg den verdslige hovedstad som
residensby for det protestantiske Europas mest magtfulde fyrste'
- Christian III. Og videre argumenteres der,
at Wittenberg og Eisleben repræsenterer reformationsideernes opståen og udvikling, hvorimod Nyborg er
stedet, hvor de omsættes til politisk praksis og får et fysisk udtryk.
Sammenfattende konkluderes det, at Nyborg vil kunne føje et nyt kapitel til historien om reformationen, da
Nyborg som verdslig Reformationshovedstad synes at være det fineste kendte eksempel.
Det er en gentagen misforståelse i forslaget, at se Nyborg som verdslig. Det antages at det, der menes, nok
snarere er at Nyborg må ses som det materielle og fysiske udtryk for reformationens ideer, hvilket der som
anført også argumenteres for. Men dette gør det ikke til et verdsligt udtryk.
Eystein M. Andersen, norsk historiker og antikvar, beskæftiget med Verdensarv og ansvarlig ved indskriv-
ningen af Rjukan-Notodden på Verdensarvlisten, skriver i en artikel i Fortidsminneforeningens Årbok 2015
12
om Trondhjems byplan, som har spor af katolsk tænkning.
12
Andersen, E.M. 2015:
Cicignons katolske byplan for Trondhjem.
I: Fortidsminneforeningens Årbok. Oslo: 26-43.
Side 142 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0143.png
BILAG
U
INTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENTS AND SITES
NATIONAL COMMITTEE OF DENMARK
CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES
COMITÉ DU DANEMARK
DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ
I artiklen beskrives, hvorledes eftertidens analyser af arkitektur og byplanlægning i renæssancen og barokken
ofte bliver forstået som sekulære størrelser
13
, hvor rationalitet og praktiske behov var styrende, ofte pga ste-
dets topografi, og selve udformningen af en by var grundet i, at den skulle være æstetisk tiltalende for kon-
gen. Eystein Andersen fremhæver kunsthistorikeren Rudolf Wittkower (1901-71) som den, der har skabt et
alternativ til den gængse forståelse af renæssancen som verdslig. Wittkower var den, der henledte opmærk-
somheden på renæssancens genbrug af antikke elementer, som blev ændret ved at blive sat ind i en kristen
ramme og derigennem ikke længere skulle forstås som rent sekulære størrelser. Kultur- og idéhistoriske stu-
dier om hvilke ideer, der ligger bag en byplans udseende, kan derfor bringe nye perspektiver frem. Fra re-
formationen og fremefter var religiøs identitet fremherskende størrelser og fandt vej ind i udformningen af
arkitektur, landskabsarkitektur og byplanlægning. Middelalderlige ideer blev videreført og her blev jordiske
byer i større og større grad set som udformninger af paradis på jord. Gadeplaner og rum var derfor mere end
blot regulering og/eller æstetik og den teologiske indflydelse på byplanlægning tilføjede byerne transcenden-
te kvaliteter. Teologiske temaer blev kombineret med nyplatonsk tankegods og førkristne ideer fx. fra Vitru-
vius. Den religiøse turbulens i årene op til reformationen og årene efter, bidrog til at forstærke ideerne med
udbredt brug af talsymbolik og symbolsk repræsentation. "Alt,
også fortifikatjoner, ble en estetisk jakt på
perfeksjon i geometri og harmoni for å reflektere det guddommelige"
14
som en genopbygning af templet i
Jerusalem eller forsøg på at bygge det himmelske Jerusalem på jord. Her blev kvadratet i protestantisk tan-
kegang en foretrukken form, mens katolske byer var mere varierede.
Der er således nogle aspekter af Reformationshovedstaden, der i forslaget mangler belysning.
Sidst i forslaget er der sammenlignet med Wartburg i Tyskland - stedet hvor Luther oversatte Det ny Te-
stamente til tysk. I forslaget sammenlignes Wartburg med Nyborg Slot, som det sted, hvor Johann Bugenha-
gen oversatte Den rette Ordinans til dansk og dermed godtgøres forbindelsen mellem Luther mindesmærker
og Nyborg.
Det interessante ved Wartburg er dog ikke udelukkende tilknytningen til Luther, som ikke er den primære
årsag til at Wartburg er indskrevet som UNESCO-site, men indskrivningen som et generelt kulturhistorisk
mindesmærke, hvori Lutherfortællingen kun er en del.
I sammenfatningen for OUV beskrives Wartburg som et 'ideelt slot', som falder fint ind i omgivelserne og for
en dels vedkommende indeholder rester af stor antikvarisk ælde, men derudover også indeholder en del re-
konstruktioner fra 19. århundrede. Rekonstruktionerne retfærdiggøres herved pga. Wartburgs symbolske
værdi for det tyske folks fortid og nutid. Som helhed står det som et monument over en kulturhistorie, der
rækker ud i hele verden gennem tilknytning til Luther, Sankt Elizabeth og adskillige litterære ikoner, såsom
Wolfram von Eschenbach.
Spørgsmålet om rekonstruktioner og autenticitet vil blive behandlet under punkt 5, men Wartburgs resteren-
de slot fra 2. halvdel af 1200-tallet er betydningsfuldt i forhold til udførelse og ornamentation og repræsente-
rer en af de bedst bevarede sekulære konstruktioner fra denne periode.
Man kan derfor stille spørgsmålstegn ved, om ikke netop de værdier, der ses ved Nyborg Slot og by allerede
er repræsenteret i Wartburg. Som et kulturhistorisk mindesmærke over det danske samfunds demokratiske
rødder med resterne af et romansk palatium og en tiltænkt ny tilbygning, som vil fremstå som en fortolkning.
Wartburg er indskrevet under kriterium (iii): et enestående monument over feudalperioden i centraleuropa,
og kriterium (vi): rig på kulturelle associationer, i særlig grad til Luther.
13
14
Op.Cit.:26
Op.Cit.:28
Side 143 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0144.png
BILAG
U
INTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENTS AND SITES
NATIONAL COMMITTEE OF DENMARK
CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES
COMITÉ DU DANEMARK
DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ
Vurdering af hvordan stedet forholder sig til andre steder, der er optaget tentativlister i andre lande:
I ansøgningen til tentativlisten anføres hvilke 'hovedikoner' der repræsenterer 'Reformationshovedstaden'.
Heri nævnes bybefæstningen med vold, grav og tilhørende runddeler, udbygget i 1550'erne med bastionære
anlæg. De følgende 300 år udviklede fæstningsbyggeriet sig yderligere.
Tyskland
har en del emner med politisk/religiøs/kulturel OUV på tentativlisten. Herunder flere Luther-
mindesmærker fra de midt- og centraltyske områder, Saxen-Anhalt, Bavaria, Thuringa. Disse danner med de
allerede indskrevne Luther-mindesmærker i alt en seriel indskrivning med 18 emner. Emnerne repræsenterer
tilsammen bygninger der enten er steder, hvor centrale ideer for den europæiske reformation blev udviklet og
formet, andre bygninger er mindesmærker, f.x. Luthers fødested og dødssted, nogle er begge dele. Som serie
betragtet former de udvalgte steder tilsammen et 'reformationens kulturlandskab'.
I den tilknyttede OUV beskrives de 18 udvalgte steder som de vigtigste steder i verden - og ikke kun for
protestanter - for de mennesker og begivenheder, der stod bag den europæiske reformation.
Afsluttende står der i den samlede beskrivelse af OUV for "Luther memorials in Saxony-Anhalt, Saxony,
Bavaria and Thuringia" på tentativlisten i Tyskland:
"The buildings represent the beginning of a chapter in human history characterised by a division between
faiths in the Christian world which has continued to the present day, but which has also had an impact on
entire countries and regions and has thereby contributed considerably to the diversity of our lives in terms of
culture and the way in which we see the world. The Reformation embodies one of the most serious and last-
ing changes in the development of theology, church and society in Europe in early modern times. This has
resulted in the emergence of Protestant national churches and sectarian-based territorial states."
I Danmark findes der som anført allerede mindesmærker for reformationens indførelse i Danmark både i
Viborg og i København.
På den tyske tentative liste står bl.a. Johann Bugenhagens hus i Wittenberg. Spørgsmålet bliver derfor i hvil-
ken grad det anses som en værdi, der ikke allerede er repræsenteret, at Johann Bugenhagen sad på Nyborg
Slot og medvirkede til oversættelsen af 'Den rette Ordinans' i 1539. Med mindre man da kan se Nyborg Slot
og by som det 19. emne i en transnational seriel indskrivning.
Foreløbig vurdering af den foreslåede kategori og de foreslåede kriterier (OUV):
Siden bygningsfredningslovens vedtagelse i 1918 har store dele af Nyborg været fredet, idet de allerede den-
gang havde en lang historie bag sig som mindesmærker af stor kulturel betydning. Først og fremmest blev
Nyborg slot fredet, dvs. det resterende slotskompleks med kongefløjen mod vest og vagttårnet mod øst. Sam-
tidig hermed blev også Nyborg Volde fredet, dvs. det resterende befæstningsanlæg med græsklædte og be-
plantede jordvolde, to porte og magasin samt den såkaldte Landport. Området omkring Nyborg Vor Frues
kirke, forhuset af Nyborg præstegård fra 1400-tallet, samt forhuset af Korsbrødregården blev også fredet.
Endvidere findes et rådhus beliggende Torvet 1, samt enkelte middelalderlige huse i bymidten. De centrale
dele af Nyborg blev således allerede for 100 år siden udpeget med en stor kulturhistorisk betydning.
Side 144 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0145.png
BILAG
U
INTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENTS AND SITES
NATIONAL COMMITTEE OF DENMARK
CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES
COMITÉ DU DANEMARK
DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ
Det vurderes derfor, at den kulturelle kategori er den rette. Dog kunne det overvejes om voldanlægget om-
kring byen og kanalsystemet ud til Kullerup Sluse, som er beskyttet som å og sø, eng, mose og skov, beretti-
ger til kategorien 'Kulturlandskab'? Det samme kunne overvejes mht anlæggelsen af den kongelige dyrehave.
Hertil foreslås 'Nyborg Slot og by - Parlamentsby og Reformationshovedstad' indskrevet under kriterium (ii)
og (vi).
Iflg. 'Operational Guidelines' skal
kriterium (ii)
"Exhibit an important interchange of human values, over a
span of time or within a cultural area of the world, on developments in architecture or technology, monu-
mental arts, town planning or landscape design".
Dette betyder først og fremmest, at emnet skal udvise 'an
important interchange of human values',
ikke nødvendigvis at det
både
skal være indenfor arkitektur, tekno-
logi, byplan etc. Jo bredere beskrivelsen er, jo vanskeligere er det derfor at få helt præcis greb om, hvilke
punkter i kriterium (ii) ansøgningen drejer sig om. Er det udveksling af ideer indenfor arkitektur, teknologi,
kunst, byplanlægning eller landskabsdesign? Man kunne se hele anlæggelsen af kanalsystemet som udveks-
ling af ideer indenfor teknologi, - men det er ikke angivet i forslaget, hvorfra inspirationen er kommet fra.
Der argumenteres i forslaget for, at slottet, byen og kanalsystemet blev anlagt i ét greb allerede i 1200-tallet
af Valdemar Sejr, og at slottet i 12-1400-tallet var mødested for Danehoffet, hvor forhandlinger havde kon-
sekvenser for lovgivning. Dette skal ses i sammenhæng med oprettelse af parlamenter også i andre europæi-
ske lande. Men der argumenteres ikke for i hvilken grad oprettelsen af parlamenter har sat sit aftryk på ud-
vikling af arkitektur, teknologi, monumentalkunst etc.
Det mest nærliggende vil derfor være at vurdere Nyborg slot og by i forhold til byplanlægning, idet der
argumenteres for, at Nyborg Slot og by bliver udbygget og omformet af Christian III efter reformationens
indførelse inspireret af renæssancens idealer om et fyrstespejl og iscenesættelse af den fyrstelige magt.
Slottet i sig selv kan næppe som arkitektur betragtet siges at udvise 'important
interchange of human values'.
Det er ikke nok, at der er et rum på slottet, hvor nogle mænd engang diskuterede.
Det kan derimod byplanen. Udbygningen af byen i sammenhæng med slottet til et forsvarsværk og 'fyrste-
spejl' kan ses i sammenhæng med udveksling af ideer i Europa om, hvordan den gode fyrste forsvarer sit
område.
Hele ideen om et 'fyrstespejl', som bruges gentagne gange i løbet af forslagets argumentation, set i sammen-
hæng med et forsvarsværk og det første protestantiske kongerige, bør dog udvikles betragteligt, såfremt
Slots- og Kulturstyrelsen ønsker forslaget på tentativlisten. Her er der måske et endnu uudfoldet potentiale i
forhold til 'important
interchange of human values".
Albrecht Dürers berømte værk 'Unterricht
über die Be-
festigung der Städte, Schlösser und Flecken'
kunne måske bringes i spil her. Værket er skrevet i 1525 til Fer-
dinand I, bror til Karl V og andre fyrster. Værket kunne kaste et nyt lys over dateringen af Nyborg Slot's
Østtårn, som er yngre end resten og bærer en indskrift fra 1549 af Christian III, ligesom det i øvrigt kunne
undersøges hvilken betydning dette værk har haft i forbindelse med udveksling af ideer om, hvordan en fyr-
stelig residens sikres og et fyrsteligt forsvarsværk bygges.
Med hensyn til kriterium (ii) og udveksling af ideer ville det derfor være mere interessant at se Nyborg i
dette lidt større perspektiv end blot som stedet, hvor Danehoffet holdt til engang for 600 år siden, men virke-
lig udvikle dette meget interessante og måske oversete aspekt ved Nyborg som nordens første protestantiske
kongerige. Samtidig kunne der kastes lys over forslagets gentagne selvmodsigelse, som på den ene side ser
Nyborg som en verdslig reformationshovedstad (s. 10) og på den anden side som centrum for et protestantisk
mønsterrige (s. 11). Der er masser af religiøse spor i byen.
Side 145 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0146.png
BILAG
U
INTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENTS AND SITES
NATIONAL COMMITTEE OF DENMARK
CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES
COMITÉ DU DANEMARK
DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ
Det virker som om forslaget har fået Anders Fogh Rasmussens 'Demokratikanon' fra 2008 galt i halsen som
referencepunkt i ansøgningen og som der gentagne gange henvises til i forslagets tilknyttede litteraturliste og
gentagne gange bringer demokratiet i spil som universel værdi placeret i Nyborg. Men når det sammenblan-
des med et ord som reformationshovedstad kommer forslaget ikke udenom at forholde sig til reformationen
som en bevægelse, der også medførte en masse krig og ufred og var langt fra vores begreb om demokrati.
Det er fint hvis Østfyns Museer vil satse på at formidle tanken om demokrati, men det vurderes at være for
ubearbejdet i forbindelse med et emne, der søger optagelse på tentativlisten.
Ifølge Operational Guidelines skal
kriterium (vi)
'...
be directly or tangibly associated with events or living
traditions, with ideas, or with beliefs, with artistic and literary works of outstanding universal significance'.
Ved dette kriterium skal hovedindtrykket associere til noget af 'outstanding universal significance', hvilket
betyder, at der, til forskel fra at vurdere en arkitektonisk eller kunstnerisk kvalitet, skal det, der associeres til,
have haft en betydning for en større gruppe mennesker. Det vil igen sige, at man ved brug af dette kriterium
ser mere på betydningsfulde associationer, end på autenticiteten, som ellers er det stærkeste parameter ved en
vurdering. Associationer er dog i sig selv tanker og ikke tredimensionelle fysiske udtryk, som er det eneste
der kan optages på UNESCO's Verdensarvsliste. Derfor kan dette kriterium kun bruges i sammenhæng med
et eller flere andre.
Det vurderes, at kriterium (vi) er det rette kriterium set både i forhold til Erik Klippings håndfæstning af
1282 som grundlag for at anskue Nyborg som parlamentsby og som mødested for Danehoffet med deraf
følgende indvirkning på lovgivning med konsekvenser for en stor befolkningsgruppe, samt til reformatio-
nens indvirkning på samfundsdannelse og deraf universelle betydning for en stor gruppe mennesker, ikke
kun i Norden, - men i hele Europa og i 1600-tallet også med konsekvenser for Nord-Amerika.
Der var dog også negative konsekvenser af reformationsbevægelsen, som var splittelse, uroligheder, vold,
mord og borgerkrig. Disse fokuserer ansøgningen ikke på, hvorfor den demokratiske forbindelse mellem
parlamentsby og reformationshovedsted, som forslaget konstant forsøger at etablere, som ovenfor nævnt ikke
bliver helt troværdig. Oprettelsen af det første dansk-norske protestantiske rige har haft betydelige konse-
kvenser for det samfund, som vi kender i dag, men forbindelsen mellem Danehof, håndfæstning og nuvæ-
rende velfærdsstat er langt fra overbevisende og alt for bred.
Såfremt en optagelse på tentativlisten kommer på tale bør kriterium (iii) derfor også overvejes. Da det er
Nyborg Slot og by, der foreslås indskrevet og forslaget flere steder selv argumenterer for at se byen som et
'fyrstespejl' burde dette som ovenfor anført udvikles og tydeliggøres mere. Kriterium (iii) taler om at '...bear
a unique or at least exceptional testimony to a cultural tradition or to a civilization which is living or which
has disappeared'.
Et fyrstespejl drejer sig ikke kun om iscenesættelse af fyrstemagten, men har den dobbelt-
hed i sig, at den gode fyrste også har en åndelige magt, som troens forsvarer. Et fyrstespejl er netop udtryk
for, hvordan den gode kristne fyrste sørger for sit rige. Det dansk-norske Østersørige under ledelse af den
første nordiske protestantiske fyrste kan ses som et imperium, en tradition eller ligefrem civilization, der nu
er forsvundet. Dette er både enestående og af universel betydning, hvorfor det burde være hovedargumentet
for en optagelse på tentativlisten og bør derfor udvikles yderligere indenfor flere kriterier.
Kriterium (i) er ikke relevant og heller ikke kriterium (iv), som skal vise et enestående eksempel på en byg-
ningstype eller arkitektonisk ensemble, hvor vurderingen af autenticiteten vil være ekstra hård.
Grundelementet i den tilbageværende vestfløj af Nyborg Slot er et fint eksemplar af et romansk palatium,
som dog i øvrigt er en helt almindelig bygningstype for en Herregård i Danmark og Tyskland.
Side 146 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0147.png
BILAG
U
INTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENTS AND SITES
NATIONAL COMMITTEE OF DENMARK
CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES
COMITÉ DU DANEMARK
DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ
Overordnet vurderes det at kriterium (ii) og (vi) er de rette kriterier, dog med overvejelse af at tilføje kriteri-
um (iii) også.
Foreløbig vurdering af autenticitet og integritet:
De tilbageblevne bygninger på Nyborg Slot er et spændende bygningsarkæologisk studie, hvor man i byg-
ningernes murværk og spor i landskabet kan aflæse skiftende stilperioder, bygningsforandringer og ændrede
funktioner over tid. Det er et sted der i over 100 år har tiltrukket arkitekter og bygningsarkæologer og været
underlagt studier og som fortsat har mange fortællinger, der fortsat kan udforskes.
Narrativiteten er med de mange forandringer gennem tid dermed høj
og V
oldanlæg, Kongefløj og Tårn er
vigtige historiefortællere med deres særlige detaljer og karakteristika.
Begreberne ”autenticitet” og ”integritet” kan med Slottets historie i betragtning, danne grundlag for et helt
studie i sig selv.
Forslaget konkluderer meget hurtigt, at anlægget er både autentisk og besidder en høj grad af integritet. Dette
kan man naturligvis godt argumentere for ved en nærmere uddybning af begreberne. Men i dette tilfælde
falder man hurtigt i konklusionerne ”helstøbt”, ”velbevaret”, ”tilpasset” og derfor af ”universel værdi”.
Det ville styrke forslaget, hvis man bekendte kulør og slog på de forandringer, der er sket over tid som en
betydningsfuld del af stedets historie i dag – også de forandringer, der skete under Clemmensen i starten af
1900-tallet. Til sammenligning kan nævnes fæstningsbyen Carcassonne, hvor det at Viollet-le-Duc, forestod
en omfattende restaurering i sidste halvdel af 1800-tallet gør stedet til en vigtig brik i restaureringsfagets
udvikling – og er ét af argumenterne for nu at befinde sig på Verdensarvslisten.
For hvad angår byen, fremstår selve byplanen og bebyggelsesstrukturen intakt og dermed autentisk. Men de
mange uheldige forandringer, der er sket med bygningerne over tid kan ikke kvalificere sig til en definition
af autentisk og besiddelse af integritet. Se uddybning herunder i afsnittet om beskyttelsen.
Den foreløbige vurdering af autenticitet og integritet bør i sidste ende vurderes på baggrund af Nara-
dokumentets forståelse med udgangspunkt i hvilke attributter de tillagte værdier kommer til udtryk igennem.
Det vil i denne sammenhæng sige 'Form and design', 'Material and substance', 'Use and function'. Hertil
kommer andre faktorer vedrørende stedet og forskellige former for immateriel kulturarv.
For Nyborg som 'Parlamentsby' bør 'Danehofsalen ' derfor undersøges særligt. Er formen og designet auten-
tisk, hvor meget autentisk materiale er der i substansen i murværk og udsmykning i dette særlige rum. Hvor-
dan kan det dokumenteres, hvad rummet har været brugt til og hvad bruges det til i dag?
Hvad har det været brugt til i de 600 år, der er gået fra det sidste Danehof blev afholdt til i dag?
For Nyborg som 'Reformationshovedstad' gør samme forhold sig gældende. Er afgrænsningen af en sådan
størrelse, at de udpegede værdier er integreret i attributterne? Ja, men spørgsmålet er om 'Form og design'
lever op til integritets- og autenticitetskrav? Ikke i forhold til afgrænsningen som set på kortbilag 5 b. Der er
i dag ikke meget tilbage af Christian III’s befæstning fra 1558. Der er ikke meget tilbage af slottet, stort set
kun kongefløjen i vest og østtårnet. Strandporten er forsvundet og dermed en del af rigets hovedstrøg, som
Side 147 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0148.png
BILAG
U
INTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENTS AND SITES
NATIONAL COMMITTEE OF DENMARK
CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES
COMITÉ DU DANEMARK
DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ
også var kongens processionsrute gennem byen op til turneringspladsen. Hvilket igen var en del af 'Fyrste-
spejlet'.
En moderne bygning fra 20. århundrede kompromitterer integriteten af byen som et 'fyrstespejl' ved at afskæ-
re sigtelinjen fra kirken op imod slottet. Se Bilag 3a: Luftfoto af Nyborg.
Det vurderes umiddelbart også, at spørgsmålet om attributten 'Use and Function' i forhold til Nyborg Slot er
tvivlsom. Det er mange år siden slottet har været i brug som kongebolig og der er i dag kun rester tilbage. I
dag er der museum i vestfløjen, hvor en ny stor tilbygning skal give en udvidelse af formidlingsarealet. Det
er ikke muligt at vurdere et endnu urealiseret forslag til en tilbygning, men såfremt man ser på samme kortbi-
lag 3 a; Luftfoto af Nyborg, ville den nye tilbygning og forhøjelse af østtårnet være endnu et eksempel på en
kompromitteret sigtelinje fra slot til kirke, et forhold som repræsenterer to vigtige parametre i en 'reformati-
onshovedstad'.
Endvidere er det tvivlsomt om den forståelse af en levende kulturarv, som beskrevet på side 8 i forslaget, kan
siges at leve op til autenticitetskravet i 'Use and Function'. I hovedsagen må man sige, at en bygning eller by
lever op til autenticitetskravet, når den er i brug som det, den var bygget til. Evt. noget andet passende.
Alt kan jo iscenesættes i dag, som Danehofmarked, Nordiske Kampdage, Reformationsdage og Jul i den
gamle Kongeby.
Forslaget, den medsendte litteraturliste og konkurrenceprogram til ny tilbygning svælger i ordet 'fortælling'.
Og generelt er der her en manglende skelnen mellem historievidenskab og 'fortælling', som samtidig afspej-
ler oplevelsesindustriens fremgang i forhold til UNESCO's erklærede forhold til Verdenskulturarv, som med
baggrund i en videnskabelig tilgang skal dokumenteres i et udsagn om Outstanding Universal Value. Et ob-
jekt der har tabt sin autenticitet, kan ikke gennem en 'fortælling' få denne værdi tilbage.
Med baggrund i ovenstående betragtninger vurderes derfor både autenticitet og integritet som værende tvivl-
somme.
Foreløbig vurdering af beskyttelsen:
I ansøgningen anføres flg. udsagn:
”Hele Nyborg Fæstning inklusiv voldstedet med alle eksisterende bygninger er fredet som fortids-
minde. Det har haft en helt afgørende og stærkt konserverende indflydelse på bevaringen af Nyborg
Slot og by, at hele voldanlægget blev fredet i 1918”
”Hele middelalderbyen er udpeget som kulturarvsareal. Et kulturarvsareal er et kulturhistorisk inte-
resseområde med skjulte fortidsminder, som betyder, at området er behæftet med en særlig bevågen-
hed, hvad angår nyanlæg mv.”
”Som det fremgår af ovenstående redegørelse er Nyborg Slot og by med kanalanlæg allerede for nu-
værende et rigtig godt beskyttet monument og har – for de centrale deles vedkommende – været det i
100 år.”
”Hele komplekset med Nyborg Slot og by med fæstningsanlæg og kanalsystem fremstår i dag meget
velbevaret.”
Side 148 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0149.png
BILAG
U
INTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENTS AND SITES
NATIONAL COMMITTEE OF DENMARK
CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES
COMITÉ DU DANEMARK
DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ
Vi må desværre forholde os uenige i disse udsagn. For samtlige gader indenfor afgrænsningszonen gælder
det, at man med tydelighed kan aflæse, at ”beskyttelse”, ”konserverende” tilgang og ”særlig bevågenhed”
ikke har været gældende procedurer i rigtig mange år i Nyborg, og postulatet om ”velbevaret” derfor må
betvivles.
En gennemgang af bygningerne inden for afgrænsningszonen er et studie i et enormt omfang af uheldige
facadeløsninger. Relativt få antal huse har bevaret de oprindelige vinduer, og størstedelen af alle de mange
udskiftede vinduer er konsekvent udført med indstukne hængsler, et stort antal med aluminiums lister, lige-
som der også er et pænt udvalg af termoruder, kraftige sprosseopdelinger, pålimede sprosser, forkert dimen-
sionerede rudemål, ligesom plasticvinduer også er repræsenteret.
Ligeledes er aluminiums lister også rigt repræsenteret på yderdøre, kviste fremstår med kraftige flunke fuldt
zinkbeklædt, der findes et rigt udvalg af Veluxtagvinduer mod gadesiden, og gadernes belægninger er triste
set i kulturarvssammenhæng. Igennem det sidste halve århundrede er der endvidere opført en lang række
nybyggerier og infill-huse i afgrænsningszonen. Mange af disse er ikke – ud over deres placering - udført
med følsomhed eller forståelse for den omgivende kontekst.
Lokalplan nr. 142 angiver en række retningslinjer for Bevaring. For nogle af de punkter, som har væsentlig
betydning for helhedsindtrykket indenfor afgrænsningszonen, gælder bestemmelsen kun for ”fredede byg-
ninger og bygninger med høj bevaringsværdi”. Da størstedelen af bygningerne i afgrænsningszonen har mid-
del bevaringsværdi anses dette som problematisk.
Et eksempel er vinduer, hvor det står angivet:
”Vinduer i fredede bygninger og bygninger med høj bevaringsværdi skal udføres som koblede rammer eller
med forsatsruder.* Vinduer i den øvrige bebyggelse kan udføres med termoruder, hvis de udformes som de
oprindelige vinduer.”
Sidste sætning er selvmodsigende og ikke tilstrækkelig set i et bevarings- og beskyttelsesperspektiv. For at
undgå pålimede eller uheldigt dimensionerede sprosser, alulister etc. bør man for bygninger opført før 1970
være konsekvent og foreskrive vinduer af træ med enkeltglas monteret med kitfals og ægte sprosser i udven-
dige rammer. Indenfor et potentielt verdensarvsområde bør alle bygninger behandles i det ydre som var de
fredede.
Hvis en by skal nå niveau af verdensarvspotentiale kræver det således en langt mere restriktiv tilgang til be-
skyttelse og bevaring. De mange ændringer indenfor afgrænsningszonen er en stor svækkelse i helhedsind-
trykket af stedet, og der er tale om svækkelser, der er sket over en lang årrække. Forbedring af disse forhold
vil kræve massive økonomiske investeringer i genopretning af byens værdier.
Det fremgår ikke af ansøgningen om den planlagte Kulturarvsmasterplan har til hensigt at genoprette de
værdier, der er gået tabt, ved at medtage en plan for genopretning af de bygningsmæssige uheldige indgreb,
der er foretaget gennem tiden i afgrænsningszonen.
For hvad angår Nyborg Slot er dette uden tvivl et anlæg af væsentlig betydning, og voldanlægget, Kongeflø-
jens og Tårnets bygningskroppe er bærere af en høj historisk og kulturel værdi.
Med Clemmensens restaurering i 1919-24 blev Kongefløjen i et vist omfang ført tilbage til dens storhedstid,
nemlig til 1500-tallet, hvor Christian III gennemførte massive investeringer i byen og slottet. Selvom denne
tid har haft enorm betydning for både byplan og fæstningsanlæg, og Kongefløjen formidler en lang række
historiske spor og detaljer, kan dele af bygningens autenticitet dog diskuteres. Det er f.eks. dokumenteret at
materialer under Clemmensens restaurering er nedtaget fra ét sted og genopført på et andet. Dette er i dag
Side 149 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0150.png
BILAG
U
INTERNATIONAL COUNCIL ON MONUMENTS AND SITES
NATIONAL COMMITTEE OF DENMARK
CONSEIL INTERNATIONAL DES MONUMENTS ET DES SITES
COMITÉ DU DANEMARK
DEN DANSKE NATIONALKOMITÉ
også en vigtig fortælling om stedet, men kan dog alligevel rejse spørgsmål om bygningernes originalsub-
stans.
Der er pt. planlagt et storstilet projekt på Nyborg Slot. Dels skal Slottet istandsættes, dels skal der opføres en
moderne formidlingsbygning og Vagttårnet skal påbygges med en overbygning, der kobles sammen med
formidlingsfløjen. Dette ambitiøse indgreb vil – til trods for ord som ”tiltrængt”, ”sikre for eftertiden”, ”au-
tentisk”, ”minimale indgreb”, ”respekt for omgivelserne”, ”hensyn til det gamle” – være et markant indgreb i
det fortidsmindefredede anlæg.
I forhold til vurdering af beskyttelse, er der en kraftig uoverensstemmelse mellem at have så storstilede am-
bitioner for nybyggeri på stedet og samtidig søge optagelse på Tentativlisten.
Foreløbig vurdering af afgrænsningen:
På kortbilag 5a viser forslaget det udpegede områdes afgrænsning.
Kortet viser Nyborg by indtil 1558 som en fuldt udbygget fæstningsby med voldgrave forbundet med kanal
og Ladegårdssø. Fæstningsbyen omkranser Valdemar Sejrs oprindelige borganlæg/Nyborg Slot, middelal-
derby, kirkeby, fyrstespejl, hovedstrøget gennem byen fra kongens skibsbro/strandport til landporten.
De øvrige kortbilag fra 5b-e viser byens bufferzone, kanalsystem med bufferzone, samt fredninger og be-
skyttelseslinjer for både by og kanalsystem.
Bufferzonen omkring Nyborg slot følger i hovedsagen den beskyttelseszone der i forvejen gælder for områ-
det som fredet fortidsminde.
Forslaget er vedhæftet et luftfoto af 'Fyrstespejlet', som i hovedsagen omfatter slottets resterende vestfløj
samt østtårnet beliggende på resterne af Nyborg voldanlæg, overfor 'turneringspladsen' på adressen Torvet 1.
Dvs. 'fyrstespejlet' ses kun som en lille del af byen, hvor man i henhold til vurderingen af foregående punkter
evt. kunne betragte hele byen som et 'fyrstespejl'.
Afgrænsningen vurderes foreløbigt adækvat.
På vegne af den danske nationalkomités styrelse, ICOMOS Danmarks
Afsendt af formand for Styrelsen,
Camilla Løntoft Nybye
Side 150 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0151.png
BILAG
V
*
*
NSVIEIVODFDR D
SDVG
i8gN-M 9v6Hd sr
m kt 1Vv-Tg8M
cH8Høgd ar k rk se
n 5 of7
m/æ
Db,Rk ,d H8ALc:ABc/T:/æ
DT,A:O8cb/æ ga
Ns - 3jc:i,TO
B g0 N9hHN f
guoggors
2oæco Nt r 1vrs
i6gyS gh
J9Nuv-NOvH8-Hd
s k J/2ls e
./Fco LFRfF/T:/ 8V K,TfAf:A8Af,æ R/F HBJ,cd DT,Ao
6fT ,cf/æA/cfæd Vc/O:/æF/: /æ b,Kf 8V øR/cVc/Fæfæd:æCRæ/A: :bcfR/T:/ 8V F8d:
F8A, AfT 2L:AfA:Ofæf:A/cf/AS DT,A:i,TO:d8F/ g-S gNgu 9jJ/æi8Ræ 9o
0/F R/æTfd ifT:/æ
l/æA 28,,J:/æ
Rf5/V/cO8æF
55oy 1c/Fæfæd:æCRæ/A V,c 1Bæ: eOA: DBFTfd/ 1c/Fæfæd:bc/F:o
1Bæ: eOAS 78æF:b8J:8VF/Tfæd/æo
HBJ,cd 9,OOLæ/o
m8æO8cb: H8ALcVc/Fæfæd:V,c/æfædo
hfd:8æA fbR8c/æo
Db,Rk ,d H8ALc:ABc/T:/æo
D8OO/æ:TLAæfæd/æ V,c lBdæfæd:k ,d 78æF:b8J:bLTALcS n,TJpjcæ:,æ:R/p
t--- øF/æ:/ no
m8æO8cb: H8ALcVc/Fæfæd:V,c/æfæd: 7,b8Tb,OfA/ V,c HBJ,cd
Rv2jcd/æ h8æLOS Db8J,/:iL:/R/p g rS tr-- HBJ,cdo
Bf84VMfdf-NHvfHN
S
i6gyS gh J9Nuv-NOvH8-Hd
Side 151 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0152.png
BILAG
V
1/t5s5tonrnmBnJ/ntA
Bh6jMfi8ø24 D
NÆSF a.8M76hf
A2h2964 I SG S D
lTR 0 c
.åpNyNp§y3ypNb)ybN
Fj(Npf(j§pæ/øb en
e e
8éKb3f/O3 8i
1b3 e ieeioh
.i3)i
Slo Dmoh
D)bø3y3æp3—O3bN v() DE3p a§Np FEøjyæb D)bø3y3æpk)bøp f/) øb3 ehi A/3å/) ehoh y
§bøvé) /v 3/Nå)v)bø3y3æpj(Ob3p , Sr JKbpkENNbjpbpjy3yb3 (§k)y3æ A()øv/pNb v()t
Nyøp§y3øb)u §bøøbjN .åpNyNp§y3ypNb)ybN Nyjj/øbjpb Nyj /N (­vé)b b3 3E ­(jyNyt
pN/Ny(3 y 2EK()æ ­: bN /)b/j y FNb3ø/§pæ/øb (Ob) v() 2EK()æ Fj(Ni
D)bø3y3æpt
3—O3bNp /væé)bjpb b) ­:kj/æbN Nyj 5Ob)v)bø3y3æp3—O3bN /v 1/3§/)kp 2/Nå)v)bøt
3y3æpv()b3y3æi
0vNb) øb v()bjyææb3øb (­jEp3y3æb) b) p/æb3p K/ææ)å3ø véjæb3øbg
7(jyNybN y 2EK()æ f/) Nyj fåpb v()pkbjjyæb pNbøb) y KEb3s fb)å3øb) y Ny3æt (æ
/))bpNfåpbN FNb3ø/§pæ/øb lM ees øb) jyææb) y b3 )bN k()N /vpN/3ø v)/ O(jøæ)/
Ob3 Obø 2EK()æ Fj(Ni
7(jyNybNp j(k/jbKbf(O (æ øbN é3pkbjyæb ys /N ­(jyNybN
n :) f/)
p/§jbp y P3 KEæ3y3æs f/) KbOy)kbNs /N .åpNyNp§y3ypNb)ybN y §b)b b3ø
/)KbAøbN §bø ­j/3b) (§ (­vé)bjpb /v b3 NyjKEæ3y3æ Nyj Ny3æt (æ /))bpNfåpbNi
9bø fb3Kjyk fb)­: f/) §y3ypNb)ybN y eh h (æ ehl
b)fOb)ObN r KbKEææbøb 3/K(t
bAb3ø(§§b (æ pyøb3 ehle j/øbN bN /)kyNbkNvy)§/ åø/)KbAøb v()pkbjjyæb v()pj/æ
Nyj øb3 ­:N—3kNb NyjKEæ3y3æi
6 ehlo v()bj/æøb §y3ypNb)ybN p/æb3 v() d(jyæ§y3y
6 ehlh /3
pNb)ybNi dEææbpNE)bjpb3s øb) NyjN):øNb KEææb­j/3b)3bp v()Np—NNbjpbi
§(øbøb §y3ypNb)ybN 2EK()æ dE):ø (§ Nyjj/øbjpb Nyj /N åøOyøb Ny3æt (æ /))bpNt
fåpbNs (æ vjb)b KbKEææbjpbpv()pj/æ KjbO v()bj/æN k(§§å3b3i
6 eho
/3§(øbøb §y
3ypNb)ybN k(§§å3b3 (§ /N åø/)KbAøb bN v()pj/æ Nyj j(k/j­j/3s p(§ æ/O §åjyæfbø
v() b3 NyjKEæ3y3æ y (Ob)b3ppNb§§bjpb §bø øbN O/jæNb ­)(AbkNi
e0hH.f040Mj2802jV kE 48E Bn
7 N .981 7VOV
TøjE 48E
s, DFOD
Side 152 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0153.png
BILAG
V
2
dI­­4/S3N40h4h uD4- ­390459h ., uIS§94h /§ 94hA 7é94 945 rbg NJ56 rlb B 3­ uIy
S§94h u4ADJhh494 A.7h696­ .h J9.Su4N94 4h D30.D/D.5,3SAD.­ h6D 259S65­ ., D3y
0.D/D.5 5Sg rt ,3S sIu3S­ uI04S54B -49h.­4h 4594D6­h ., uIS§94h 945 rg A4/h47y
u4S rlbpg
n4S ,S47037 65­45 659A6­4DA4S 739 D30.D/D.5,3SAD.­4hB A37 uIS§94h
,3S 4h 37S§94 -49 dD4­y
945 r g NJ56 rlbk -49h3­ 4594D6­h A37 D30.D/D.5 5Sg j
9.7A­.94e øh459.7A­.94g
v, 945 S494­éS4DA4B 94S 749,JD­h4 D30.D/D.5,3SAD.­4hB ,S47­§SB .h 94h 37æ.59D4y
94 uI­­4S6 -6DD4 749,éS4 549S6-565­ ., u4uI­­4DA45 /§ 94 ., åJAh6hA7656Ah4S64h
4Sæ-4S-494 5.u34N4593774 h6D h65­y 3­ .SS4AhæJA4hg n4554 u4uI­­4DA4 uD4- ,N4Sy
54h 6 rlbtB 3­ 94S ,S47037 94S-49 4h ,S6h J9AI5 ,S. séSS4-3D9­.94 739 AD3hh4hg
f D30.D/D.545A c rj 4S 94h .5,éShB .h D30.D/D.537S§94h 4S u4D6­­4594 65945
,3S 45 .,Ah.59 ., rpp 7 ,S. sIu3S­ -3D9.5D2­B 3­ .h h6DD.94DA4 h6D uI­­4S6
7g-g 94S,3S h6DD6­4 A0.D ­3904594A ., ,S49565­A7I596­æ494S54B N,g 5.hJS,S49y
565­AD3-45A c kjg
8594S u4æ.59D65­45 ., .5Aé­565­45 37 uI­­4h6DD.94DA4B 659­6y
-4h ., .S06h40h,6S7.4h /§ åJAh6hA7656Ah4S64hA -4­54B .5739494 0377J545A h4056y
A04 ,3S-.Dh565­ 945 bg 94i47u4S rlbb ,S49565­A52-54h 37 945 5é9-4596­4 ­39045y
94DA4 3­ u.9 37 æ.Ah4u4æ.59D65­ ., A.­45B A§ ,S49565­A52-54hA A-.S 0J554 -2S4
0377J545 6 æ2594 A454Ah 74963 N.5J.S rlblg
aS49565­A52-54h u4ADJhh494 æ4S4,y
h4S 945 rlg N.5J.S rlbl 749 o Ah4774S 739 U5 .h 74994D4 96A/45A.h635 ,S. 5.hJSy
,S49565­AD3-45A c kj h6D ­45547,éS4DA4 ., uI­­4S64h A37 .5,éShg
n.57.S0A s.hJS,S49565­A,3S4565­ æ.S /§Ah§4h ,S49565­A52-54hA .,­éS4DA4 259S4h
h6D 4h .,AD.­g
a3S4565­45 æ.S 5.-5D6­ ­N3Sh ­2D94594B .h 945 .5Aé­h4 5I4 u4y
uI­­4DA4 -6D ,S47hS294 Jæ.S7356A0 3­ 74­4h 937654S4594 3-4S ,3S sIu3S­ øD3hB
3­ .h uI­­4S64h uSI94S 749 945 6­.5­-2S4594 uIS4Ah.JS4S65­ 6 3-4S45AAh4774DA4
749 94h 40A6Ah4S4594 76DNég
a3S4565­45 æ.S 6é-S6­h ,S47æ2-4hB .h h6DuI­565­45
-6D uD6-4 3/,éSh 52Ah45 /§ 0.5h45 ., 945 5J-2S4594 -3D9­S.- 3­ 94D-6A /§ 4h 3/y
,ID9h .S4.DB A§ 45 S4h.uD4S65­ ., -3D9­S.-45 ,3SA04Sh4Ag
n.57.S0A s.hJS,S49565­A,3S4565­A 0D.­4 4S Ahéhh4h ., uDg.g m6­A.5h60-.S45 3­
,3SA04DD6­4 u4-.S65­A,3S4565­4Sg
åJAh6hA7656Ah4S64h æ.S /§Ah§4h ,S49565­A52-54hA .,­éS4DA4 Ah.9,2Ah4hg
16DuI­y
Side 153 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0154.png
BILAG
V
3
æ.æ79æ 9- æK169æ1.7 8O- 9æ uK2æ.æ7 ­8 uOc­u9å9,O69T 8O- hSåO-7 jOu.T. O7 T.ui
T-M1T ­8 lOuc9T.æ79T 691 å96.uu.æ79- jM 8.æ­æ2uO69æ9 8O- e vdn e vv O7 e v g
9T 9- 6.7T.7Tn ­T jOu.T.9T 9- F9æT-­uT ju­F9-9T . åS9-æ9n O7 19T 9- 9æ 2TO-
8O-19un ­T ju­F9-.æ79æ 2c9- . Jm.119uå­- æA-,91 ­8 ­--92T,J29Tg
tj8K-9u29 ­8
9æ æS jOu.T.7M-1 6.u åu.69 6A29æTu.7T 1S-9-9 9æ1 19æ j-OD9cT9-919 Omi O7 T.ui
åS7æ.æ7n ,6.2 TOT­uJ17.8T jM 8.æ­æ2uO69æ 8O- e v
9- Oj7DO-T T.u rvnv m.Og c - g
y.uåS7æ.æ79æ 9- j-OD9cT9-9T Jæ19- 6.1T7M9æ19 ,9æ2Sæ T.u 2T919T2 m.uDKmA22.79
O7 ,.2TO-.2c9 6A-1.9-n O7 19- 6.u .cc9 åu.69 å9,O6 8O- S19-u.79-9 J16.19u29-g
9 åS7æ.æ79- jM æ­åO9D9æ1Omm9æn 2Om aJ2T.T2m.æ.2T9-.9T uO1 8D9-æ9 . e vøn 8O-i
,.æ1-919 J12Sæ T.u 2uOT2­æuA779T 8-­ hK--96Ou17­19 O7 9æ u­æ7 2T-Acæ.æ7 ­8
NT9æ1­m27­19g
y.uåS7æ.æ79æ å9-K69- .cc9 J12.7T9æ . æA- 2­mm9 7-­1 O7 6.u åu.i
69 19æ 9æ92T9 å9åS779u29 Omc-.æ7 2uOT22K9æn 19- 9- 2A-u.7 T.uj­229T 19T ,.2TOi
-.2c9 ­æuA7g
b.uDKm.æ.2T9-.9Tn NcO6i O7 h­TJ-2TS-9u29æn 19- 8O- 8-91æ.æ72æA6æ9T J1T­uT9 2.7
.mO1 19T Om,­æ1u919 åS779-.n ,­- 8O- t69-8-91æ.æ72æA6æ9T J1T­uTn ­T 8-91æ.æ72i
æA6æ9T2 ­87K-9u29 åu96 ­FF9jT9-9Tn 8O-1. 19æ æS9 å9åS779u29 1O7 mMTT9 ­æ292
2Om 9æ 8O-å91-.æ7 . 8O-,Ou1 T.u 2.TJ­T.Oæ9æ 8K- æ91-.6æ.æ79æ ­8 19æ Au1-9 å9i
åS779u29n O7 8O-1. 19- .8Ku79 aJ2T.T2m.æ.2T9-.9T .cc9 6.u åu.69 å9,O6 8O- 29æ9i
-9 J16.19u29-g
lSæ2 omT O7 hSåO-7 kOmmJæ9 ,­- ­æå98­u9T 9æ 2T­18A2T9u29 ­8 8-91æ.æ72æA6æ9T2
­87K-9u29g
s 2­79æ2 å9,­æ1u.æ7n ,9-Jæ19- å92.7T.79u29 O7 O889æTu.7T T.u7Aæ79u.7T mK19n
,­- 19uT­79T
­8 t69-8-91æ.æ72æA6æ9T2 ee m91u9mm9-g
t69-8-91æ.æ72æA6æ9T 2c­u J1T­u9f
hSåO-7 NuOT 9-
­æm­-c2 9æ92T9 å96­-919 cOæ79åO-7 8-­ m.119u­u19-9æg
NuOTT9T
O7 2uOT2­æuA779T 9- 69uå96­-9T O7 8-9mT-A19- m­-c­æT . åSå.uu919Tg
p­æ29T 19æ ­-c.T9cTOæ.2c9 6A-1. ­8 9æ T.uåS7æ.æ7 . O69-9æ22T9mm9u29 m91 19T 8Oi
-9u.779æ19 j-OD9cTn O7 29u6 Om 19- 691 8­F­19J18O-mæ.æ79æ 9- T.u2T-AåT ,­-mOæ.
m91 19 ,.2TO-.2c9 Om7.69u29-n 8.æ192 T.uåS7æ.æ79æ ­T 6.uu9 8-9mc­u19 9æ 2­mu9T
Side 154 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0155.png
BILAG
V
4
å3§DlåF f8.5ø5.-§l--hk -3§ hJ 9l5-åhjø.F æ3Jh5hjø. §hd Hh5-85 Føj -j3FFhF-
æJh§FJ2dh5 ø f8føjjhdhFm
shJFøj å3§§hJk lF Føjf8.5ø5.h5 l.Fh- 3DæMJF §hd h5
fhjø..h5Hhd ø5dFøj hF DlJ §hFhJ æJl dh5 5192Jh5dh 93jd.Jl9 3. Føj dhj- DO hF
3Dæ8jdF lJhljk -3§ Fødjø.hJh HlJ 1d.u3JF h5 dhj læ 93jd.Jl9h5m
sh5-85hF Føj 3§.ø9hj-hJ5h æ3J dh h5h-FOh5dh æ3JFød-§ø5dhJ DO -FhdhFk -3§ hJ
.h5-Fl5d æ3J fh-å8FFhj-h5 hæFhJ 5lF1JæJhd5ø5.-j39h5- 7 btk §O Føjj2..h- -FMJJh
fhF8d5ø5. h5d Hh5-85hF Føj lF §1jø..MJh h5 9lJø. jM-5ø5. læ D3jøFøhF- fhH39
æ3J j3åljhJ ø 39hJh5--Fh§§hj-h §hd dhF æ3J-FOhjø.h M5-åh 3§ lF -l§jh D3jøFøhF-
æ15åFø35hJm
h5 DOF25åFh Føjf8.5ø5. ål5 dhJæ3J øååh Føjjldh- 3DæMJFm
hF ål5
øååh æMJh Føj l5dhF Jh-1jFlFk lF e1-FøF-§ø5ø-FhJøhF hæFhJ hJH9hJ9hj-h5 læ
5lf3huh5d3§§h5h Føj Fø5.o 3. lJJh-FH1-hF HlJ jldhF dh5 2jdJh fhf8..hj-h DO
dø--h huh5d3§§h 5hdJø9h ø æ3J9h5F5ø5. 3§ lF å155h 3DæMJh Føjf8.5ø5.h5m
iJhd5ø5.-5295hF- læ.MJhj-h læ pnm ul51lJ pngn 25dJh- dhJæ3J Føj hF læ-jl. DO
l5-M.5ø5.h5 3§ dø-Dh5-lFø35 æJl 5lF1JæJhd5ø5.-j39h5- 7 btm
r9hJæJhd5ø5.-5295hF- læ.MJhj-h hJ FJ1ææhF §hd
-Fh§§hJ §3d am
,ø5dJhFljjhF
HlJ jl.F 92.F DOk lF Føjf8.5ø5.h5 ø -ø. -hj9 fh9øJåhJ h5 JhF Jø5.h fh.J25-5ø5.
læ dhF 5192Jh5dh 1d-85 æJl vFh5dl§-.ldh §3d -j3FFhFk 3. lF dhFFh æJøh 1d-85
æMJ-F fjh9 Føj9huhfJl.F ø pngy 9hd æuhJ5hj-h5 læ dh5 2jdJh fhf8..hj-h jl5.- .lo
dh5m
vhj9 3§ dhJ hJ Fljh 3§ hF h5h-FOh5dh æ3JFød-§ø5dhk HlJ §ø5dJhFljjhF DO
dh55h fl..J15d æ15dhFk lF dh -l§æ15d-§2--ø.h Hh5-85k dhJ f2JhJ dø-Dh5-lFø35-o
l5-M.5ø5.h5k f1Jdh æMJh Føjk lF dh5 l5-M.Fh dø-Dh5-lFø35 §hddhjh-m
FljjhF HlJ dhJæ3J -Fh§F æ3J lF -Fldæ2-Fh æJhd5ø5.-5295hF- læ.MJhj-hm
,hd 9h5jø. Høj-h5
,ø5dJho
e tvdæ Bvdt gtv
tft æ tdvsvrgvofvtæg Ai
nvd
Side 155 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0156.png
BILAG
V
F G tO
poShE
m ,y G 7 oykyo0p­pbPpA 7r
yo 1jo7oS 7,p0 ,j­PoyoS , k op N VSyA p r
bop0o p,1åO
DV 0op ,p 0 op P­0o , k 1­jjo0oSa NV
ø,p Sop , k 7åj0by,7op å u ø p p b PjåSSoSa
7­jjo æI PS­SPu ­p ­PSo y­o S pou j­b åNkRyo
op PSåya u å 0 oyp oa Syo oS,boy mRl N å j­S­r
t ­yP0,ba 0 op evO å ø Så 1 o y å u okSoyr
u ­0 0 ,b op jR0 0 o SSo m lo p o PI ø ky, op
v
7 ­p0oj­b 1åyboy NV Så y7 oS ­ » U1åyba
ø
doin
b 0 o y 7 , y påboS åu Pp,øøopO DV
0 ­PPo 1­jjor
0 o y ky, » Ur l
rrrrrrrrrr
1åyb ø,p u ,p Po
K
m7åykåyO
DV 0 o S kRyPSo 1­jr
jo0o Poy u , p S­j mRlr
yo » U 1å yb .jåSO oS
oy
. ø ,p 0 ­p , 7 ­op P
A j0PSo øåpbo1åyba
oS op o PSV o p 0 o åb
7 oj1o7,yoS
1Ubr s
p­pb P7 A yø ky, eefea
0 o y m 7 o y 0,b 1oPoP
åb 1 oI p 0 yoP , k u ,Pr
Poy , k pU1åybopPoyo
åb S­jyolPop 0 o SIy­PSoyO . jåSSoS o y å u r
b­7oS , k 0 o p fvv V y b,u jo 7åj0by,7a
Påu u ,p Poy u ­0 S ­ 1­jjo0oSO ! 0op
G 7 oykyo0 p ­p b Pp A 7 p o S 7­jjo Pjå SSoS 7Ar
I
G t
«s gdT
G«nTiTn »s» .r
»H«»nt
G7oykyo0p­pbPpA7poS
P­øyo0o »U1åyb .jåS
bVy0O DV byI p 0 , k
k Nj,0Pu ,pboj NV PSor
e
0 oS 7­jjo u ,p boypo
jAbbo 0op pUo N å j­r
S­bVy0 mojS I0 S­j
7 ,p 0oSa l, a op 0 0 ,
I0 NV op b,u u oj
åNkUj0p­pb ­ 7åj0r
by,7opa kåy,p 0op
yR0o 1Ubp­pba Påu
oy 0op p I7A yop0o
» U1åyb Dåj­S­bVy0O
o
P,bøUp0­bo
s 7 , y op­bo åu a ,S
0oSSo ­øøo 7 , y p å r
bop bå0 ­0oO T ­bP,pS­ø7,yop Såb ­ ø y,kr
S­bo 7 op 0 ­p b oy ,kPS,p0 ky, Nyåloør
SoSO G bPV - ­jlR u ­p ­PSoy­oSP kå yS­0 Pr
u ­p0oøåpSåya 0 o y 7­, p,SIykyo0p­pbPr
Side 156 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0157.png
BILAG
V
HF»J0 JL 7SHH­-7 FB-­»J0 ­7 MJ:N677J
/FL7Sj:1S0jJL0J S s­01­LNo L*jJjJ
/L­e O- NF1120J0 ­0»S:7J -JL0J J0
­0jJ0 MJHS--J0TJjo SjJ7 MFL-1J:7JLJ0
JLNH8LJjJo ­7 ^NF0F1S:NJ -L20jJ SNNJ
:N2HHJ »8LJ J0 TS0jLS0- /FL J0 /H67v
0S0-e åJ0 NF112v
0J0 N200J S jJ7
-FjJ :­1­LMJRjJo
1­0 T­»jJ 1Jj m2v
:7S7:1S0S:7JLSJ7o
SNNJ 08-7J 1S0S:7Jv
LSJ7 ­7 M6--J NHFj:
FB ­/ NF1120J0:
0­7SF0­HJ /FL7Sj:v
1S0jJo T»FL 1S0Sv
:7JLSJ7 :* -JL0J »SHHJ
M6--Je
JHjS-»S: JL
/FL7Sj:1S0v
jJL F- jJLJ: F1-S»JH:JL MJ:N67v
7J7 ­/ 0­72L/LJj0S0-:HF»J0o F- jJ7 MJv
76jJLo ­7 /LJj0S0-:08»0nO»JL/LJjv
0S0-:08»0 B* jF1:7FH:HS-0J0jJ »S:
:N­H 7­-J :7SHHS0- 7SH :*j­0 J7 M6--JBLFv
RJN7e sJ7 »­L J0 »­0:NJHS- :­- /FL /LJjv
0S0-:08»0J7o F- 1­0 MHJ» S 08»0J7
SNNJ J0S-Je æSH :Sj:7 -­» 1­0 jS:BJ0:­v
7SF0 /L­ HF»J0 »Jj J0 /HJL7­H:­/-^LJH:Je
åJ0 jJ0 :­-N60jS-J »2LjJLS0- /Fv
LJNF1 »JHMJ-L20jJ7o F- »SLN0S0-J0 ­/
jJ7 ^0:NJjJ M6--JLS »SHHJ MHS»J »FHjv
:F1e hF1 1­0 N­0 H8:J TJL »Jj :SjJ0
­/o M­j uS-:­07SN»­LJ0 jJL/FL F1o ­7
:­-J0 MHJ» ­0NJ7o :* jJ0 N200J BL^»J:
»Jj jJ0 T^RJLJ S0:7­0:o :F1 jJ7 JL ­Hv
1S0jJHS-7 S J7 LJ7::­1/20je sJ7 »SHHJ
åSHR^1S0S:7JLSJ7 jF- SNNJ -^LJo J/7JL
­7 1­0 S-J0 T­»jJ jL^/7J7 :­-J0 1Jj
m2:7S7:1S0S:7JLSJ7e sJL/FL MHJ» :­-J0
­0NJ7 7SH O»JL/LJj0S0-:08»0J7 ­/
s­01­LN: .­72L/LJj0S0-:/FLJ0S0-e
J7 ­0jJ7 MSHHJjJ JL /L­ O»JLv
/LJj0S0-:08»0J7: -L20jS-J F-
F//J07HS-J MJT­0jHS0- ­/ :­-J0e
f JL :7*L O»JL/LJj0S0-:08»0J7: 1Jjv
HJ11JL B* :7JjJ7 :­11J0 1Jj m2v
:7S7:1S0S:7JLSJ7: LJBL8:J07­07JL 7SjHSv
-JLJ B* j­-J0o jJ0 tre FN7FMJLo F- »2Lv
jJLJL »SLN0S0-J0 ­ / jJ7 ^0:NJjJ
M6--JLSe yFL2j /FL MJ:S-7S-JH:J0 T­»jJ
O»JL/LJj0S0-:08»0J7 1Fj7­-J7 J7
F1/­77J0jJ :NLS/7HS-7 1­7JLS­HJ /L­ :­v
-J0: B­L7JLo F- MJ:S-7S-JH:J0 MHJ» /2H-7
FB 1Jj J7 1^jJ S /2Hj F//J07HS-TJj B*
u*jT2:J7 S .6MFL-e bH­0j7 jJH7­-JL0J
»­L /FL2jJ0 O»JL/LJj0S0-:08»0J7 LJv
BL8:J07­07JL /FL m2:7S7:1S0S:7JLSJ7o
/FL jJ NF1120­HJ 160jS-TJjJLo
uS-:­07SN»­LJ0o .­72L/LJj0S0-:/FLJv
0S0-J0o ,FN­HNF1S7JJ0o J0 L8NNJ HFv
N­HJ F- H­0j:j8NNJ0jJ MJ»­LS0-:/FLJv
Bæ oN -aIiHe.uak.ak
sbnkbJgkrkg.H Ng
æ­alkrkg.jaln­Padla­
r
Lnkjn­m. EnIF­H
æ­alkrkg.æN­akrkgD
0S0-JLo BLJ::J0 F- ­j:NSHHS-J S07JLJ:v
:JLJjJ MFL-JLJ /L­ .6MFL-e h60:B20Nv
7JL0J MHJ» H­-7 -L20jS-7 /LJ1 F- 2jv
j6MJ7e
fJLJ/7JL ­/-RFLjJ O»JL/LJj0S0-:v
08»0J7 :­-J0 J0jJHS-7p 1Jj J7 :7FL7
/HJL7­H v a 1Fj i v
:­-jJ 1­0 0JR 7SH
M6--JLSJ7e
­H :S0 J0NJHTJj
»S:JL jJ77J /FLv
H^Mo T»FLj­0 J0
:­- N­0 -* S T*Ljv
N02jJ /FL ­HHJ 160v
jS-TJjJL0Jo HS-J /L­
NF1120J0 7SH 1Sv
0S:7JLSJL0Je d :* 7SHv
/8HjJ MHS»JL jJL
ML2- /FL J0 2­/T80v
-S-o
jF1:7FH:HS-v
0J0jJ S0:7S727SF0o jJL LJjJL 7L*jJ0J
2j F- 7­-JL :S0 :7SHHS0- B* -L20jH­- ­/
jJ LJJHHJ »8LjSJL S :­-J0e sJ7 -S»JL 0­v
72LJ0 F- /FL7Sj:1S0jJL0J TJL S s­0v
1­LN J0 LJ7::SNNJLTJjo :F1 jJ T­L
ML2- /FLo 0*L jJLJ: 7­L» :N­H ­/»JRJ:
F»JL /FL ­0jLJo F/7J B*7L80-J0jJ S0v
7JLJ::JLe
bH­0j7 jJ /FL:H­-o :F1 1SHR^1S0Sv
:7JL ,F0J s6MNR8L T­L /LJ1:­7 7SH F/v
/J07HS- jJM­7o JL 0JjH8--JH:J ­/ /LJjv
0S0-:08»0J0J F- O»JL/LJj0S0-:08»v
0J7e hSjJ0 t ta T­L jS::J 2­/T80-S-J
jF1:7FH:HS-0J0jJ 08»0 ­/-RFL7 :­-JL
J/7JL 0­72L/LJj0S0-:HF»J0e fJLSMH­0j7
:­-JLo jJL :F1 TS:7FLSJ0 /L­ .6MFL-o
7LFj: -Fj »SHRJ F- :­-N20j:N­M TF:
160jS-TJjJL0J JL H^MJ7 ­/ :BFLJ7e
d/^H-J 1SHR^1S0S:7JL ,F0J s6Mv
NR8LJ /FL:H­- :N­H jS::J :­-JL 02 /2Hjv
:780jS-7 F»JL/^LJ: 7SH NF1120Jo ­17
F- 1S0S:7JLS21e sJ :­11J 160jS-v
TJjJLo jJL SNNJ »SHHJ MJ0677J :S- ­/ jJv
LJ: 12HS-TJjJL J/7JL HF»J0 7SH ­7 LJjjJ
NF0-JMFL-J0: F1-S»JH:JLe
J77J /S0jJL s­01­LN: .­72Lv
/LJj0S0-:/FLJ0S0- JL 2/FL:»­Lv
HS-7e s J7 »SH S 1­0-J 7SH/8HjJ
N200J MJ76jJo ­7 :8LHS-J »8LjSJL -*L
7­M7e sJL/FL T­L /FLJ0S0-J0 S :S0 2jv
7­HJH:J F1 HF»/FL:H­-J0J MH­0j7 ­0jJ7
:­-7p
p
­7 jJ 2­/T80-S-J /LJj0S0-:08»0
M^L »SjJLJ/^LJ:o F-
E ­7 1­0 /FL7:­7 1* T­»J 12HS-TJj
/FL ­7 ­0NJ :­-JL F1 0­72Lv F- N2H72Lv
»8LjSJL0J: MJ»­LJH:J 7SH J0 :8LHS-
jF1:7FHo jJL :N­H »8LJ 2­/T80-S- F-
H­0j:j8NNJ0jJe
fS:7FLSJ0 F1 DF0-JMFL-J0 S .6MFL-
JL J7 JN:J1BJHo jJL :­11J0 1Jj MSHv
HJjJL0J jJL/L­ »S:JL T»FL/FLe
h
t
NINf a k . o nngøaA :k. s ­a..a æNIND
ti­­i mOøiN va mRM­aONRø
rlRg rlmiM ­al salnufaMam­iD
øai­ j ­al tRMfRøOm kR­oøD
gøi MaM mgjøiMaM e
eeIRJ- 1* /­:7TFHjJo ­7 jJ0 06J
0S0- »SH /* J0 2LS1JHS-7 jF1S0JLJ0v
J MJHS--J0TJj S /FLTFHj 7SH :HF7:M­0v
NJ0e sJL »SH J/7JL 1S0 FB/­77JH:J TJLv
:NJ J0 TJH7 2/FL:»­LHS-
S-JH:J ­ / jJ7 TS:7FLS:NJ 1SHR^
F1NLS0- jJ7 1SjjJH­HjJLHS-J :HF7o
jJL M*jJ ­ / TS:7FLS:NJo 8:7J7S:NJ F-
7FBF-L­/S:NJ *L:­-JL 1 *77J N200J
FL»J07J ­7 MHS»J /FLN*0J7 /FL
ak
:*
*7L80-J0jJ 0­MFe hF1 /LJ1T8»J7
S 1S0 2j7­HJH:J ­ / e /e1e JL .6MFL-
hHF7 »FL J0J:7J MJ»­LJjJ 1SjjJH­Hv
jJLHS-J NF0-JMFHS-o F- RJ- N­0 7SH/^RJl
k 7 M*jJ :HF77J: J-0J M6-0S0-:TS:7FLSv
NJ N»­HS7J7JL F- jJ 1­0-J TS:7FLS:H8
M6-0S0-JL 1Jj MJ:NJj0J jS1J0:SFvo
BJLo :F1 0J7FB jJ00J jJS ­ / M6JS
L211JLo M^L ­0:BFLJ 7SH jJ0 6jJLLSg
7SHM­-JTFHjJ0TJj 1Jj FB/^LJH:J0
M6-0S0-:NF1BHJN:JLo jJL »Jj jJLJh
M6-0S0-:1­::J -S»JL :S- 7SH ­7 NF0v
N2LLJLJ 1Jj :HF77J7e
mJ- 1 * TJLJ/7JL S0j:7SHHJ 7SH s­0v
1­LN: .­72L/LJj0S0-:/FLJ0S0- F-
øhNF»v F- .­72L:76LJH:J0 ­7 ­0NJ jJ0 e
7L2/0J ­/-^LJH:J 7SH O»JL/LJj0S0-:v
08»0J7e«
L
L
Side 157 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0158.png
BILAG
V
Side 158 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0159.png
BILAG
W
13. december 2018
Sagsnr. 18/05105 / NMK-503-
00179
Klagenr. 1002032
KlageID: 304759
Lukkebrev
i sag om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til slotsbyg-
geri etape 2 i Nyborg Kommune
Miljø- og Fødevareklagenævnet har den 24. maj 2018 modtaget en klage
fra Foreningen for Nyborgs Forskønnelse over Nyborg Kommunes afgø-
relse af 26. april 2018 om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen
efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, jf. § 18, stk. 1, til slotsbyggeri
etape 2 på matr. nr. 238, Nyborg Byggegrunde, beliggende Slotsgade 34,
36 og 38, 5800 Nyborg.
Nyborg Kommune har i mail af 10. december 2018 meddelt Miljø- og
Fødevareklagenævnet, at kommunen ophæver afgørelsen af 26. april
2018 for så vidt angår forholdet om fortidsmindebeskyttelseslinjen.
Kommunen har begrundet ophævelsen med, at den trufne afgørelse er
ugyldig, idet kommunen ikke har haft lovhjemmel til at træffe afgørelse
om tilstandsændringer på det fredede fortidsminde Nyborg Slot. Kommu-
nen har hertil bemærket, at det er Slots- og Kulturstyrelsen, som skal
træffe afgørelse om dispensation til slotsbyggeriet etape 2 i henhold til
museumslovens § 29 j, jf. § 29 e.
1
Klagesagen er hermed uaktuel. Miljø- og Fødevareklagenævnet foretager
sig herefter ikke yderligere i sagen, og sagen lukkes.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales som følge heraf.
MILJØ- OG
FØDEVAREKLAGENÆVNET
Toldboden 2
8800 Viborg
Tlf.
72 40 56 00
CVR-nr. 37795526
EAN-nr. 5798000026070
[email protected]
www.naevneneshus.dk
Thomas Steensen
Stedfortrædende formand
1
Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 af museumsloven.
Side 159 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0160.png
BILAG
X
KLAGE
Til
Miljø- og Fødevareklagenævnet
digitalt
indgivet via klageportalen
København, den 16. juli 2019
“Dispensation
til bygge- og formidlingsprojekt på Nyborg Slotsholm”,
Slots- og Kul-
turstyrelsens journal nr.: 19/04739, meddelt 18. juni 2019 af Slots- og Kulturstyrelsen som svar på den
med fuldmagt fra Slots- og Kulturstyrelsen af arkitekt MAA, adj. professor Lars Juel
Thiis,
Cubo Arkitek-
ter A/S pr. 29. maj 2019 indsendte “ansøgning om dispensation til ændring i tilstanden af Nyborg Slots-
holm, fredningsnummer 3718:35, matr.nr. 227a, 235, 236, 237, 238, 239, 240a, 240b, 418a, 7000bs, Nyborg
Bygrunde, Nyborg Kommune”.
KLAGE OVER
Den landsdækkende forening, Kultur & Arv har med dyb bekymring på den danske kulturarvs vegne
modtaget underretning om de af fredningsmyndighederne (Slots- og Kulturstyrelsen) meddelte tilladel-
ser til omfattende ændringer af tilstanden på det fredede fortidsminde Nyborg Slot.
Kultur & Arvs videnskabelige råd har sagligt vurderet ansøgningsmaterialet og de meddelte afgørelser,
og konklusionen er entydig:
Slots- og Kulturstyrelsens såkaldte “bygge-
og formidlingsprojekt”
vil med-
føre et irreversibelt, ødelæggende indgreb i det fredede fortidsminde.
Kultur & Arv påklager på denne
baggrund med indeværende skrivelse Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse til Miljø- og Fødevareklage-
nævnet, idet det formodes, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i lyset af tidligere principielle nævnsafgø-
relser og den meget restriktive praksis på området vil ændre den vidtrækkende dispensation til et afslag.
Kultur & Arv arbejder som almennyttig forening for at beskytte natur og miljø, idet foreningen har sær-
ligt fokus på kulturarven, som den manifesterer sig i kulturlandskabet og i det byggede og levede miljø.
Foreningen har noteret, at den meddelte afgørelse vil medføre en mærkbar, visuel påvirkning af hele det
fredede fortidsminde og det enestående, voldomkransede købstadsmiljø, hvori det indgår. Kultur & Arv
noterer tillige, at dispensationen helt uhørt beskriver ødelæggelser såvel over som under jorden.
Museumsloven dikterer entydigt, at der ikke må "foretages ændring i tilstanden af fortidsminder” (§29,
litra e), men at kulturministeren i særlige tilfælde kan dispensere (§29, litra j). Kultur & Arv skal i den
henseende bemærke, at det er særligt beskæmmende, at det er selveste landets øverste antikvariske myn-
dighed, Slots- og Kulturstyrelsen (og dermed kulturministeren), der både har iværksat og nu tilladt dette
KULTUR & ARV
STORE KONGENSGADE 83
1264 KØBENHAVN K
[email protected]
TLF.: 21 70 95 64
CVR: 39593599
MOBILEPAY: 49 480
BANK: NORDEA REG. 2150
-
01 2287 9976
!
1 af 3
Side 160 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0161.png
BILAG
X
KLAGE
bygge- og formidlingsprojekt
og de heraf afledte voldsomme indgreb. Mon det virkelig var denne defini-
tion af “særlige tilfælde”, der var intenderet, da lovgiverne vedtog dispensationsbestemmelsen?
Statens fremfærd i det sårbare anlæg er ikke bare overraskende, den er aldeles uden fortilfælde. Beslut-
ningen markerer nu et klart og uopretteligt brud med 100 års bevaringspraksis i Danmark og medfører
en svækkelse af fredningsinstrumentet og en væsentlig risiko for præcedens i fremtidige sager, ikke
mindst hvor der kunne ønskes gennemført lignende
formidlingsprojekter.
Sammen med naturbeskyttelsesloven og bygningsfredningsloven udgør museumsloven et urokkeligt
værn om vor fredede fortidsarv. Dette tredobbelte fredningskompleks svækkes mærkbart ved de nu
meddelte tilladelser og dispensationer efter museumsloven og bygningsfredningsloven.
Den påklagede afgørelse i henhold til museumsloven, der er underskrevet af specialkonsulent, arkæolog
Marianne Rasmussen Lindegaard, Slots- og Kulturstyrelsen, er uforenelig med myndighedernes hidtidi-
ge, restriktive praksis og giver anledning til største faglige undren og endda direkte tvivlen om myndig-
hedens saglighed og redelighed i behandlingen af den aktuelle sag.
Miljø- og Fødevareklagenævnet gøres opmærksom på følgende klagepunkter, som Kultur & Arv forbeholder
sig retten til at uddybe og supplere, idet der ikke er tale om en udtømmende, men alene en foreløbig, liste:
Som Kultur & Arvs uafhængige, videnskabelige råd skriver om afgørelsen, er det “hævet over enhver
tvivl, at det aktuelle projekt ikke kan gennemføres uden at bryde med hidtidig praksis og gribe ødelæg-
gende ind i den samlede fortidsmindefredning på Nyborg Slotsholm”.
– Alene af denne grund bør dispensationen ændres til et afslag.



Det er ikke på noget tidspunkt blevet belyst i en transparent og fagligt oplyst proces, om det ville være
muligt at etablere de ønskede formidlingsfaciliteter på alternative placeringer, der friholder slotsholmen
for tilstandsændringer. Således er det ikke hinsides enhver tvivl, at der foreligger et særligt tilfælde.
– Alene af denne grund bør dispensationen ændres til et afslag.


Det er ikke under inddragelse af den højeste fagkundskab i en transparent og fagligt oplyst proces blevet
klarlagt, om det overhovedet er forsvarligt at bygge på Nyborg Slotsholm.

– Alene af denne grund bør dispensationen ændres til et afslag.
Afgørelsen strider imod tidligere nævnsafgørelser vedrørende byggeri ved det fredede fortidsminde Ny-
borg Slot og andre fredede fortidsminder.
– Alene af denne grund bør dispensationen ændres til et afslag.
Afgørelsen er behæftet med graverende, faktuelle fejl.
– Alene af denne grund bør dispensationen ændres til et afslag.
Afgørelsen er upræcis.
– Alene af denne grund bør dispensationen ændres til et afslag.
Afgørelsen giver lov til at beskadige, gennembryde og
fjerne
ruiner og faste konstruktioner.
– Alene af denne grund bør dispensationen ændres til et afslag.
Afgørelsens begrundelse i formidlingshensyn alene kan ventes at skabe præcedens og bane vejen for lig-
nende vidtrækkende og ødelæggende projekter ved og i statslige såvel som privatejede fortidsminder.
– Alene af denne grund bør dispensationen ændres til et afslag.
!
2 af 3
Side 161 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0162.png
BILAG
X
KLAGE
Slots- og Kulturstyrelsen har ikke taget initiativer til at afdække, om løsningen vitterligt er den rette.
Henset til Nyborg Slots vigtighed burde man i en transparent og demokratisk proces på et fagligt oplyst
grundlag have diskuteret og afdækket, om den valgte løsning vitterligt er den rette, herunder med skyldig
konsultation af fagkundskaben og indhentning af det danske bevarings- og fredningsmiljøs synspunkter.

Dette er ikke sket.
– Alene af denne grund bør dispensationen ændres til et afslag.
En svækkelse af fredningsinstrumentet vil mærkbart komplicere en forsvarlig varetagelse af Danmarks
kulturarv fremadrettet.
– Alene af denne grund bør dispensationen ændres til et afslag.
Der gives tilladelse til at bygge massivt ovenpå fortidsmindets ruiner og fredede bygninger.
– Alene af denne grund bør dispensationen ændres til et afslag.
Der gives tilladelse til at bygge massivt ovenpå fortidsmindets ruiner og fredede bygninger, uden at der
foreligger beregninger af, om disse kan holde til en sådan behandling.
– Alene af denne grund bør dispensationen ændres til et afslag.
Bygge- og formidlingsprojektet
er ikke reversibelt.
– Alene af denne grund bør dispensationen ændres til et afslag.
Kultur & Arv finder det—med bred tilslutning fra det danske frednings- og bevaringsmiljø—fagligt
uforsvarligt at gennemføre projektet på det nuværende grundlag, ikke mindst af hensyn til risikoen for
præcedens i lignende sager.
Der er i de forgangne måneder fra centralt hold til forsvar for projektet gentaget flere faktuelt forkerte
oplysninger, hvad angår projektets udførelse, nænsomhed og reversibilitet. En faglig kompetent gransk-
ning af projektets arkæologiske forudsætninger vanskeliggøres væsentligt af, at de arkæologiske under-
søgelser, der nævnes i afgørelsen ikke på tidspunktet for dennes meddelelse var afsluttet og gjort tilgæn-
gelige for offentligheden. Endelig skal gentages, at det er særligt begrædeligt og betænkeligt, at så vid-
trækkende afgørelser og dispensationer gives af rigets øverste antikvariske myndighed til brug for sam-
me myndigheds gennemførelse af et projekt, der vil medføre et unødigt, irreversibelt indgreb, der ikke er
sagligt belyst eller begrundet.
Kultur & Arv forbeholder sig retten til at substantiere ovenstående synspunkter og yderligere underbyg-
ge og uddybe sin klage, der fremsendes som et foreløbigt dokument.
Sagen har principiel karakter!
På kulturarvens vegne,
NIELS-KNUD LIEBGOTT
Bestyrelsesmedlem i Kultur & Arv
Tidl. museumsdirektør ved
De Danske Kongers Kronologiske
Samling på Rosenborg og
Amalienborg,
fhv.
konstitueret
rigsantikvar, middelalderarkæolog,
m.m.


CATHARINA COLLET
Næstformand i Kultur & Arv
Tidl. formand for bevarings-
organisationen Europa
Nostra i Danmark og
næstformand internationalt,
m.m.
FREDERIK SIEMSSEN
Formand for Kultur & Arv
!
3 af 3
Side 162 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0163.png
BILAG
Y
Kommentarer til den af Slots- og Kulturstyrelsen givne:
Dispensation til bygge- og formidlingsprojekt på Nyborg Slotsholm
(af 18. juni 2019 - Jour.nr.: 19/04739)
Styrelsen har med ovennævnte givet tilladelse til en lang række markante ændringer af
fortidsmindet Nyborg Slot gældende for såvel bevarede bygninger og bygningslevn som
terræn og jorddækkede arkæologiske levn.
En gennemgang af dispensationsskrivelsen
viser imidlertid adskillige graverende faktuelle fejl samt en tendentiøs udlægning af til
rådighed stående data.
Dette dokument er ikke en udtømmende kritik af projektet, men
alene nedslag i den særligt graverende del af dipsensationen, idet det er hævet over enhver
tvivl, at det aktuelle projekt ikke kan gennemføres uden at bryde med hidtidig praksis og
gribe ødelæggende ind i den samlede fortidsmindefredning på Nyborg Slotsholm.
Kommentarerne er udfærdiget af
MOGENS VEDSØ
og
KIRSTIN ELIASEN
, middelalder- og
bygningsarkæologer, som et led i arbejdet af Det Videnskabelige Råd under Kultur & Arv.
Ad. Dispensationens omfang:
Af ovennævnte skrivelses indledende hovedafsnit –
Afgørelse
– fremgår, at der gives
tilladelse til:
• Opførelse af pælefunderet nybygning som ny nordfløj og kommende udstillingsfløj.
Herunder etablering af kælderkonstruktion i nybygningens østdel og ledningsføring samt
kloakering under udstillingsfløjen.
• Opbygning af ny ringmur på eksisterende østmur.
• Opbygning af ny ringmur på sydlig del af slotsholm.
De her givne tilladelser er interessante af flere årsager. Bl.a. fremføres i afgørelsen at ”kun
de
forhold, der eksplicit er angivet i afgørelsens tekst er omfattet af dispensationen.”
Hurtigt
udregnet giver dette – ud fra de tre punkter ovenfor, at slottet efter udbygningen består af to
fløje (den bevarede vestfløj og en ny udstillingsfløj i nord) samt to ringmursmarkeringer
henholdsvis mod øst, på begge sider af det store tårn, og mod syd overfor den nye
udstillingsfløj. En gennemlæsning af den uddybende tekst i dispensationen viser imidlertid
en ganske anden virkelighed. Udstillingsfløjen er ikke bare en fløj, men en bygning opført
opad en genskabelse af slottets nordre ringmur. Hermed er antallet af ringmure steget til tre.
Ingen af disse ”ringmure” har imidlertid karakter af ringmure. Dels indeholder de alle en
række rum, fortrinsvis til servicefunktioner, dels overstiger de betragteligt bredden af de
oprindelige ringmure – op til to en halv gange – mest markant i nord, hvor muren i forvejen
var meget bred grundet tilføjelsen af en kraftig, ydre skalmur i Chr. IIIs regeringstid. De tre
bygningsdele kan herefter, både brugs-, udformnings- og dimensionsmæssigt, kun
karakteriseres som selvstændige bygninger: fløje. Styrelsen (og sandsynligvis tillige
ansøgeren) er da også klar over dette misforhold, idet der konsekvent i den følgende tekst
tales om det ”firfløjede anlæg”.
Af dispensationsskrivelsen fremgår endvidere helt centralt:
”I fald projektet ændres, eller der i tegningsmaterialet indgår (del-)elementer, der ikke er
angivet i
nærværende afgørelses tekst,
vil ændringen kræve godkendelse eller egentlig
1/7
Side 163 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0164.png
BILAG
Y
dispensation forud for iværksættelse. Forholdet gælder i særdeleshed for ændringer, der
angår bygningens ydre (herunder
dimensioner).”
(Fremhævninger ved forf.).
Allerede begrundet i det her fremførte burde projektet afvises, idet dets omfang som ovenfor
beskrevet med de ekstra bygninger langt overstiger det, der faktisk er omfattet af tilladelsen i
dispensationsskrivelsens hovedafsnit ”Afgørelse”.
Ad. Direkte kontakt mellem gammelt og nyt murværk:
Kulturminister Mette Bock har i 2018 fra Folketingets talerstol, som svar på en forespørgsel,
lovet projektets kritikere, at der
ikke
ville blive bygget ovenpå gammelt murværk.
Spørgsmålet er så, hvorledes dette løfte tolkes i dispensationsteksten.
Umiddelbart aktuelt i denne sammenhæng er fire områder: 1. Udstillingsfløjens nordvestre
hjørne. 2. Udstillingsfløjens østende. 3. Østre ”ringmur” på begge sider af det store tårn. 4.
Den planlagte forhøjelse af det store tårn.
1. Om forholdene i det nordvestre hjørne skriver Slots- og Kulturstyrelsen, at der skal
bygges på eksisterende murværk. Dette fremgår både af dispensationsskrivelsens tekst
og af et bilag ved ingeniør Søren Jensen af 11. juni 2019. Eneste fysiske adskillelse mellem
nyt og gammelt murværk er et lag murpap indlagt i fugen. Dette er ydermere ikke
indlagt som beskyttelse af det historiske murværk, men udelukkende for at forhindre
opstigning af fugt i det nye murværk. Beskrivelsen af det heraf nødvendiggjorte arbejde
skæmmes af en meningsforstyrrende fejl i dispensationens tekst, idet der tilsyneladende
ikke kendes forskel på for- og bagside af Chr. IIIs skalmur. Konsekvensen heraf, er at der
rent faktisk står i dispensationen, at der med håndkraft udgraves for nye fundamenter
bag
skalmuren. Her er som bekendt den middelalderlige ringmurs fundament placeret!!
Fejlen er uden forbehold overtaget af Slots- og Kulturstyrelsen fra ingeniør Søren Jensens
anførte bilag; om den kan føres længere tilbage, er uvist.
2. I udstillingsfløjens østende udgraves til en ny, støbt kælder(!), hvis østre afgrænsning
placeres over en lang, bevaret strækning af den østre ringmur. Herom anføres (i Søren
Jensens bilag), at der
på
muren udlægges et ”ultratyndt lag vasket sand (og) herpå
udlægges et lag geotekstil”. Umiddelbart herover opmures med klinkbrændt tegl og
betonfundamentsblokke.
3. ”Der forventes ikke fysisk kontakt mellem fundamentskonstruktionerne og
fortidsminderne”, anfører dispensationen (s. 33)! Ikke desto mindre fremføres i det
følgende afsnit, at projektet ”ønsker at forhøje den eksisterende nord-sydgående østlige
ringmur ved at opmure direkte på de eksisterende mure.” Murene, heraf en hel del som
murkerne, står bevaret i 6-10 skifters højde; hovedparten af østfacen er et resultat af
Mogens Clemmensens restaurering af muren. Her planlægger man at fjerne to skifter af
det restaurerede murværk i østfacaden. Oven på muren udlægges et tyndt lag sand og
geotekstil, og de lavest liggende partier opfyldes med lecanødder. Herover udstøbes et
200 mm tykt selvbærende betondæk, der skal danne basis for de planlagte bygninger
ovenpå. Vestkanten må formodes at skulle bæres af et konventionelt fundament, mens
der ikke er redegjort for den østre kant, der vel næppe skal stå synlig i facaden
4. Konstruktionsprincipperne ved den planlagte 9-meters forhøjelse af det store tårn
præciseres ikke, blot anføres det, at disse er svarende til de ovennævnte. Det fremgår af
vilkårene for dispensationen, at ”der må ikke være direkte fysisk kontakt mellem
fortidsminder og nyt murværk eller nye konstruktionsdele.” Udlægning af et lag murpap
2/7
Side 164 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0165.png
BILAG
Y
ændrer ikke det faktum, at både forhøjelsens stålkonstruktion og den ydre murede, 9 m
høje skal, vil blive opført direkte ovenpå tårnet og bæres af tårnets historiske murværk.
Herefter bør enhver påstand om, at der ikke bygges på gamle mure forstumme, idet det
klart fremgår, at eneste adskillelse mellem nyt og gammelt er enten et lag pap eller et
”ultratyndt” lag sand.
Ad. Projektets angivelige hensyn til fortidsmindet.
Hele området, hvor der arbejdes, er, som bekendt, klassificeret som fortidsminde -- og fredet.
Det er et stort problem i denne henseende, at dispensationen flere steder betegner de
påtænkte byggearbejder som hensynsfulde i forhold til fortidsmindet. Begrebet
”fortidsminde” må i denne sammenhæng være defineret meget smalt, nemlig udelukkende
som ”faste fortidslevn”, dvs. fundamenter, murværk mm.
Uanset hvilken definition, man anlægger, kan byggearbejderne i dispensationen ikke med
nogen saglig begrundelse kaldes hensynsfulde overfor fortidsmindet.
Til gengæld er der givet tilladelse til en omtrent fuldstændig gennemgravning af de berørte
områder, hvilket har medført væsentlige tab af kulturlag, fyldskifter mm.. Arkæologi er, som
bekendt, en destruktiv videnskab, men her har undersøgelsernes omfang formentlig langt
oversteget, hvad der nogen sinde ville være blevet tilladt i forbindelse med en
forskningsudgravning. Undersøgelserne er tilladt med henvisning til byggeprojektet.
I forbindelse med opførelsen af udstillingsfløjen opereres med begrebet ”respektafstand” –
defineret som 300 mm – til fortidsminder, dvs. faste levn. Boring af 600 mm huller med
henblik på udstøbning med beton i så begrænset afstand fra arkæologiske objekter må give
anledning til den dybeste faglige undren og bekymring.
Langt værre er, at dispensationen gør klart, at der tilsyneladende intetsteds er foretaget
undersøgelser af stabiliteten i det murværk, der skal berøres af ovennævnte nybyggeri. Om
forhøjelsen af det store tårn meddeles lakonisk (s. 37): ”Slots- og Kulturstyrelsen, Center for
Kulturarv (Fortidsminder) vurderer umiddelbart, at de bevarede dele af den oprindelige
mur har en tilstrækkelig bæreevne til med de foreslåede konstruktionsprincipper at bære en
nybygget tårnforhøjelse. Muren er oprindelig bygget til at bære en massiv konstruktion.”
En forudgående undersøgelse af bæreevnen burde være en selvfølgelig forudsætning for en
dispensation til forhøjelsen. Ligeledes burde den bygningsarkæologiske undersøgelse være
afsluttet og indrapporteret som grundlag for en sagsbehandling. Det er den ikke.
Tårnets murværk udviser i dag talrige svagheder. Østfacaden er i vid udstrækning
skalmuret, og facadens sammenhæng med kærnen er uvis (adskillige murankre taler deres
tydelige sprog). Tilsvarende er tårnrummets østvæg for den øverste halvdels vedkommende
skalmuret i en halv (muligvis en hel) stens tykkelse, og den er tilsyneladende uden
forbindelse til det bagved liggende murværk. Heller ikke spørgsmålet vedrørende et hensyn
til den oprindelige indgang i tårnets nordvesthjørne umiddelbart under nuværende
murkrone er der taget stilling til! Den er helt forbigået i materialet. Det vil kræve ganske
særlige og omfattende indgreb i dette murparti, hvis det skal kunne bære både en
stålkonstruktion og en ydre murskal. Der gives altså dispensation til en forhøjelse af tårnet
med nyt murværk mm., mens undersøgelsen af, om det gamle murværk overhovedet kan
bære, er udsat til umiddelbart forud for anlægsarbejdet. Man kunne måske have den tanke,
3/7
Side 165 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0166.png
BILAG
Y
at denne rækkefølge ville vanskeliggøre en aflysning af projektet, i fald der er problemer
med bæreevnen, ligesom man må befrygte, at problemet i stedet kunne blive løst ved endnu
mere vidtgående dispensationer.
Ovenstående er blot én lokalitet, hvor sådanne bekymringer gør sig gældende. Hvorledes
forholder det sig med bæreevnen af de inddragne dele af østre ringmur – ikke mindst i
forbindelse med anlæggelsen af kælderen i udstillingsfløjens østende? Dette ses intetsteds
undersøgt, for at det kan indgå i beslutningsprocessen angående dispensationsbeslutningen.
Også den nye bro fra Torvet til Slotsholmen er problematisk. Der er ikke skabt tilstrækkelig
arkæologisk viden om forholdene i voldgraven som forudsætning for placering og
udformning af en ny bro. Væsentlig mere problematisk er linjeføringen forbi det store tårns
østfacade og rundt om sydøsthjørnet. Her passeres et af de nok mest følsomme arkæologiske
interesseområder. To zwinger-mure udgående fra tårnets østhjørner i østlig retning afløstes
successivt af to brohoveder. Et større, ældre brohoved, hvorover et noget mindre, yngre. Det
ældre fik allerede i middelalderen, formentlig grundet dårlig fundering og blød bund,
alvorlige sætningsrevner, idet østfacaden begyndte at skride ud i voldgraven. Denne
udskridning fortsatte, om end i mindre grad, grundet frilæggelsen under den arkæologiske
udgravning. Også det yngre brohoved viste sig ustabilt og blev opgivet senest i renæssancen.
Ovenpå disse fortidsminder skal en ny bro funderes på støbte betonplader: ”De mange
ruiner omkring landfæste og brohoved på Slotsholmen vil blive beskyttet af tre
pladefundamenter, der udstøbes over de oprindelige brofundamenter af granit. Under alle
pladefundamenter vil der blive udlagt et sandlag, der danner respektafstand til den
oprindelige brokonstruktion” (s. 48). Her forbigås ganske det faktum, at der er bevaret
murværk, om end i stærkt svækket tilstand, i mere end halvanden meters højde. Der ses i
ovenstående citat hverken hensyntagen til eller nøjere kendskab til det bevarede, meget
komplekse murværk, hvis bæreevne ikke er vurderet endsige undersøgt, hvilket må
betragtes som dybt bekymrende. Hvordan sikrer man sig, at der ikke sker yderligere skader
på dette?
De meget omfattende arkæologiske udgravninger på Slotsholmen blev igangsat som en
nødvendig forudsætning for projekteringen af slotsprojektet. Det skulle synes indlysende, at
disse undersøgelser var afsluttede og afrapporterede forud for beslutningsprocessen. Dette
er imidlertid ikke tilfældet, idet de seneste tilgængelige beretninger er fra 2014.
I dispensationsskrivelsen refereres flere steder til resultater af undersøgelsen, udført efter
2014; disse er åbenbart ikke færdigbearbejdede og er ikke bragt til offentlighedens kendskab.
Herved vanskeliggøres, om ikke umuliggøres, en saglig, kompetent efterprøvning af
projektets arkæologiske forudsætninger.
Ad. Byggearbejdets angivelige reversibilitet.
Projektets klare præmis har været, at det skal være fuldstændig reversibelt. I klar tale
betyder det, at tilføjelser ikke må ødelægge noget, men kan rulles tilbage og derved efterlade
fortidsmindet fuldstændig, som det var, før man gik i gang. Det synes åbenlyst, at vi allerede
er hinsides dette stadie.
Hvorledes fjerner man moderne, kompakt og tungt murværk af tegl og betonblokke, der kun
er adskilt fra historisk murværk af et ultratyndt lag sand og en fiberdug, uden at beskadige
det underliggende fortidsminde? Hvorledes fjernes henved 100 søjler af beton og stål boret
dybt ned i fortidsmindet uden alvorlige skader på tilgrænsende fundamenter, kulturlag
4/7
Side 166 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0167.png
BILAG
Y
mm.? Svaret synes indlysende – det kan man ikke. Indgrebet er umuligt at fjerne på
arkæologisk forsvarlig vis.
Og ødelæggelserne er ikke begrænset til en evt. afmontering af det nye projekt. Slots- og
Kulturstyrelsen kan ikke gennemføre projektet uden, at flere af de omtalte betonsøjler
kommer i direkte kontakt med, gennembryder eller kræver fjernelse af fortidsdateminder.
Som trumf vil man fjerne to stykker af fundamentet til Chr. IIIs ringmur. Dette er et
påviseligt opgør med generationers myndighedspraksis fra en myndighed, der normalt
administrerer restriktivt af frygt for præcedens.
Ad. Dispensationsskrivelsens tendentiøse og misvisende ordvalg og brug af fagtermer:
At skrivelsens ordvalg generelt er positiv over for slotsprojektet, er naturligt, sagens
omstændigheder taget i betragtning. Intetsteds udtrykker Styrelsen betænkelighed ved
indgrebet. Dette forpligter imidlertid til en høj grad af præcision. Når udstillingsfløjen
betegnes som ”den nybyggede lette træbygning” (s. 6), kan dette kun opfattes som et forsøg
på at vildlede læseren. Faktum er, at bygningen er opført på henved 100 betonsøjler og
jernpæle til bæring af en betonfundering i form af et sammenhængende, selvbærende dæk.
Desuden omsluttes bygningen mod såvel nord som øst af murværk, ligesom gårdfacaden
næppe er udført af træ alene. Om udstillingsbygningen er anført, at den svarer til de ”lette
bygninger, som er dokumenteret fra flere historiske perioder” og som tidligere lå langs
nordre ringmur. Dette er direkte usandt, idet der her er udgravet og dokumenteret en stor,
kraftig muret bygning, der anføres at være fra 1200-tallet, som af omfang har svaret til den
omtrent jævnaldrende palatiefløj som nu indgår som en den af den bevarede vestfløj på
indersiden af den vestre ringmur. Denne nordfløj er ydermere senere i middelalderen
forlænget mod vest.
Det må ligeledes opfattes som et forsøg på at bibringe læseren et indtryk af omhyggelighed i
sagsbehandlingen, når fjernelsen af en enkelt fundamentsten i fundamentet under det
nedrevne Stranges Tårn (s. 11-14) tidligt i dispensationen over tre sider omtales og illustreres
så detaljeret, som tilfældet er. En række tilsvarende, men mere omfattende, tiltag længere
henne er kommenteret langt mindre omhyggeligt. Endelig bør eksempelvis fremhæves det
væsentligt mere omfattende indgreb, hvor man to steder vil gennembryde og fjerne(!) 1m x
1m af granitfundamentet til Chr. IIIs ringmur (s.16) samt tilsyneladende tillige fjerne noget
teglstensmurværk. Dette store indgreb omtales på blot relativt få linjer, og uden at man
samtidig klart angiver, at arbejdet vil blive udført meget tæt på de sidste rester af et af
nordsidens flankeringstårne.
Hvis projektets forudsætninger skal kunne bedømmes sagligt, må dispensationsskrivelsens
indhold forventes at være utvetydigt ned til mindste detalje. Et afdækket trappetårn i det
såkaldte koblingsområde mellem udstillingsfløjen og vestfløjen benævnes først ”Det ældre
trappetårn (1400-tallet)” (s. 28) og omtales derpå i samme afsnit som ”det romanske
trappetårn”. Den romanske stilperiode afsluttes, som bekendt, i sidste halvdel af 1200-årene.
Den givne formulering er omtrent ordret overtaget fra et bilag af arkitektfirmaet 'Vilhelmsen,
Marxen og Bech-Jensen' af 29.05.2019 (s. 3). Kilden til oplysningen her kan ikke umiddelbart
identificeres, og fejlen i sig selv er vel også af mindre betydning. Til gengæld er det dybt
beskæmmende, at Slots- og Kulturstyrelsen, landets højeste antikvariske myndighed, uden
forbehold viderebringer den.
5/7
Side 167 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2532366_0168.png
BILAG
Y
Ad. Dispensationsbevillingens timing!
Det forekommer mere end påfaldende, at dispensationsbevillingen er hastet igennem
umiddelbart før et regeringsskifte og lige op til sommerferiens begyndelse. Hastværket er
tydeliggjort af, at bevillingen er meddelt mindre end to uger efter dateringen af de sidste
bilag. Dette borger næppe for omhyggelig sagsbehandling.
Vestfløjens restaurering var nødvendig og i virkeligheden uafhængig af det øvrige
slotsprojekt. Den skal derfor ikke diskuteres i denne sammenhæng. Til gengæld er det øvrige
projekts timing yderst bemærkelsesværdig. En række tiltag blev udført, før der forelå en
generel dispensation til hele projektet, men synes udført under den klare forudsætning, at
hele projektet efterfølgende ville blive godkendt. Her tænkes bl.a. på nedrivningen af de to
gule fløje (hvoraf kun den ene lå i vejen for projektet) og fjernelsen af Mogens Clemmensens
markering af Stranges Tårn, der fungerede som adgang til Riddersalen. Begge tiltag er
fuldstændig meningsløse, hvis ikke der allerede da forelå en forventning om et efterfølgende
myndighedstilsagn om godkendelse af projektet.
Nyborg, 30. juni 2019
Mogens Vedsø og Kirstin Eliasen
Middelalder- og bygningsarkæologer
Bemærkning: I ovenstående kommentarer er bevidst valgt benævnelserne
vestfløjen
og
det
store tårn
eller
østtårnet,
idet benævnelsen ”Kongefløjen” hører en senere anlægstype til, mens
benævnelsen ”Vagttårnet” er fuldstændig uden baggrund i viden om ældre benævnelser for
tårnet.
Om forfatterne:
MOGENS VEDSØ
,
[email protected]
Middelalderarkæolog, Aarhus Universitet, 1984
Medredaktør af Bygningsarkæologiske Studier 1982-2010
Bygningsarkæologisk konsulent ved restaureringen af Koldinghus 1984-1994
Redaktør ved Danmarks Kirker, Nationalmuseet siden 1988
Århus Universitet, undervisningsassistent 1984-1987
Medlem af det videnskabelige råd for foreningen Kultur & Arv siden 2018
KIRSTIN ELIASEN
,
[email protected]
Middelalderarkæolog, Aarhus Universitet, 1994
Landsarkivar (vikar for direktøren), Føroya Landsskjalasavn (Færøernes Nationalarkiv) 1998-1999
Landsantikvar (vikar for direktøren), Føroya Fornminnissavn (Færøernes Nationalmuseum) 2000-2001
(Landsantikvaren er bl.a. formand for det færøske fortidsmindeudvalg, som er øverste antikvariske
myndighed på Færøerne)
Museumsleder Nyborg Museum/Nyborg Slot 2002-2008
Afdelingsleder for Antikvarisk Afdeling samt souschef, Sydvestjyske Museer 2008-2010
Museumsleder, Museet på Sønderskov 2011-2012
Redaktør ved Danmarks Kirke, Nationalmuseet, vikar 1999-2000, fast redaktør siden 2013
(fortsættes)
6/7
Side 168 af 169
 L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
BILAG
Y
KIRSTIN ELIASEN
(fortsat)
Øvrige hverv:
Næstformand i det færøske overfredningsnævn 2000-2001
Medlem af Kommissionen vedrørende restaureringsproblematikken omkring den middelalderlige dom-
kirkeruin i Kirkjubøur. Kommissionen var nedsat af den færøske kulturminister. Næstformand i perioden
som landsantikvar 2000-2001, herefter udpeget som særlig sagkyndig, indtil kommissionens arbejde blev
afsluttet 2008
Medredaktør af Bygningsarkæologiske Studier 2008-2010
Medlem af The Association of Castles and Museums around the Baltic Sea, kasserer 2007-2009,
bestyrelsesmedlem 2011-2012
Medlem af det videnskabelige råd for den tyske borgforening, ”Der Wissenschaftliche Beirat der deutschen
Burgenvereinigung”, siden 2009
Medlem af udvalg, nedsat af den færøske kulturminister, til revision af den færøske antikvariske lovgivning
1998-2001
Medlem af det videnskabelige råd for foreningen Kultur & Arv siden 2018
––––––
7/7
Side 169 af 169