L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2021-22
L 135 Bilag 1
Offentligt

Kulturudvalget 2021-22

Notat

19. januar 2022

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af museumsloven,

lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet og forskellige andre

love (Ændring af regler på fortidsmindeområdet)

Kulturministeriet sendte den 18. december 2021 et udkast til forslag til lov om æn-

dring af museumsloven, lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet og forskellige andre

love (Ændring af regler på fortidsmindeområdet) i høring med høringsfrist den 12.

januar 2022.

27 organisationer, foreninger m.v. afgivet høringssvar. Se bilag 1: Liste over hørings-

svar.

Kulturministeriet nedsatte i juni 2021 en arbejdsgruppe om ændring af museumslo-

vens bestemmelser, som fik til opgave at komme med forslag til konkrete ændringer

i museumslovens bestemmelser om beskyttede fortidsminder. Ændringerne skulle

dels styrke hensynet til formidling og tilgængelighed i forbindelse med dispensatio-

ner til ændringer i fortidsminder, dels løse en række andre udfordringer med den

eksisterende museumslovs bestemmelser om beskyttede fortidsminder. Lovforslaget

afspejler arbejdsgruppens anbefalinger.

Kulturministeren indgik den 16. december 2021 en stemmeaftale om at ændre mu-

seumslovens fortidsmindebestemmelser. Aftalen blev indgået mellem Socialdemo-

kratiet (regeringen), Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative

Folkeparti, Alternativet, Kristendemokraterne og Frie Grønne.

I det følgende redegøres der for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar og

Kulturministeriets kommentarer hertil.

Enkelte høringssvar indeholder ønsker og bemærkninger, som ikke direkte vedrører

lovforslaget. Disse er som udgangspunkt ikke kommenteret.

*****

Høringsnotatet er opdelt i følgende afsnit:

1. Generelle bemærkninger

2. Forhold, der kan tillægges positiv vægt ved vurdering af, om der kan gives di-

spensation til ændringer i tilstanden af fortidsmindet, jf. foreslåede § 29 j, stk. 3,

i museumsloven

3. Ændringer af underordnet betydning

4. Konkret udpegning af fortidsminder opført efter år 1865

5. Sagkyndig medvirken i klagesagsbehandlingen

6. Øvrigt

Jour. nr. 22499

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

1. Generelle bemærkninger

Museum Lolland-Falster og Arkitektskolen i Aarhus har ingen bemærkninger til

lovforslaget.

Museum Sønderjylland og Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddan-

nelser (RKU) udtrykker opbakning til lovforlaget.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Historiske Huse, Dansk Skov-

forening, KL, Dansk Vejhistorisk selskab, Landbrug & Fødevarer, Eigil Waagstein,

Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk, Københavns Museum, Gammel

Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, Organisationen Danske Museer (ODM) ud-

trykker generelt opbakning til lovsforslagets intentioner om at skabe bedre balance

mellem hensynene til bevaring, beskyttelse og formidling og tilgængelighed til for-

tidsminderne samt til lovforslagets ambition om at skabe større gennemsigtighed

om dispensationer til ændring i fortidsminder. KL, Københavns Museum og Histo-

riske Huse noterer sig, at det overordnede princip i museumsloven om, at der ikke

må foretages ændringer i fortidsmindet, fastholdes. Europa Nostra, ICOMOS Dan-

mark, Landsforeningen for Bygnings- og landskabskultur, Dansk Møllerforening,

Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk, Dansk Kulturarvs Forening udtryk-

ker opbakning til, at der oprettes en ny kulturarvsafdeling i regi af Miljø- og Føde-

vareklagenævnet med sagkyndige i kulturarvsforhold. Det gælder dog ikke forenin-

gen Kultur & Arv og Foreningen til Nyborgs Forskønnelse.

2. Forhold, der kan tillægges positiv vægt ved vurdering af, om der kan

gives dispensation til ændringer i tilstanden af fortidsmindet, jf. fore-

slåede § 29 j, stk. 3, i museumsloven

Europa Nostra, Dansk Møllerforening, Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring,

Gammel Estrup – Danmarks Herregårdsmuseum, Historiske Huse – BYFO, Lands-

foreningen for Bygnings- og Landskabskultur, Foreningen for Nyborgs Forskønnelse

og Organisationen Danske Museer har bemærkninger og overordnede overvejelser

om principperne for dispensation, herunder har Vendsyssel Historiske Museum,

Bygherreforeningen, Kultur & Arv, Arkitekturoprøret, Dansk Historisk Fællesråd,

og Dansk Mølleforening har bemærkninger om reversibilitet. Derudover er der be-

mærkninger fra Dansk Kulturarvs Forening, EjendomDanmark, Foreningen til

Gamle Bygningers Bevaring, Kultur & Arv, ICOMOS Danmark og Landbrug og Fø-

devarer vedrørende de seks forhold, som kan indgå i vurderingen af, om der kan

gives dispensation til ændringer i fortidsmindet, jf. den foreslåede § 29 j, stk. 3, i

museumsloven.

Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk, Danmarks Kulturarvs Forening,

Kommunernes Landsforening og Københavns Museum finder det positivt, at det

grundlæggende restriktive princip i museumsloven fastholdes i lovforslaget. Dansk

Historisk Fællesråd finder, at kulturarven i allervidest mulige omfang skal bevares

og derfor ikke være underkastet undtagelser. Danmarks Kulturarvs Forening håber,

Side 2

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

at administrationspraksis afspejler det overordnede princip om, at der ikke må fore-

tages ændringer i fortidsminder. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskul-

tur vurderer, at § 29 j, stk. 3, kan få uønskede konsekvenser for fortidsminderne.

Organisationen Danske Museer finder det positivt, at lovforslaget tydeliggør dispen-

sationspraksis og har fokus på at sikre en ensartet og mere gennemsigtig praksis

fremover. Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk finder, at det er hensigts-

mæssigt med en revidering af de gældende bestemmelser i museumsloven, der under

en række forudsætninger kan medføre en mere smidig sagsbehandling i ansøgninger

om ændringer i tilstanden i fortidsminder. Bygherreforeningen noterer sig, at de fo-

reslåede ændringer og tilføjelser er et udtryk for et ønske om både at nuancere og

skærpe afvejningen af hensyn til bevaring, beskyttelse og udvikling ift. fortidsmin-

der. Gammel Estrup – Danmarks Herregårdsmuseum finder det vigtigt, at en even-

tuel lovændring ikke medvirker til at erodere opfattelsen af de fredede fortidsmin-

ders status generelt, da fredet kulturarv i almindelighed allerede er under pres fra

mange sider.

Kultur & Arv foreslår at indføre begrebet "mindst indgribende løsning" i loven som

princip for dispensationer relateret til § 29 j, stk. 3, 1) -6), og foreningen har endvi-

dere et forslag til, hvordan tilfælde "hvor myndigheder skal sagsbehandle sig selv",

kan håndteres, bl.a. ved hjælp af en ekstern vurderingskomite, som skal behandle

ansøgningen i stedet for Kulturministeriet.

Dansk Kulturarvs Forening antager, at de planlagte ændringer af loven vil medføre

flere dispensationsansøgninger og flere overtrædelser at påtale ved de periodiske

tilsyn, og at det derfor må påregnes at tilføre flere ressourcer til de relevante myn-

digheder.

I en række høringssvar anføres bemærkninger i relation til det hensyn til ændrin-

gers

reversibilitet,

som skal tages i betragtning i forbindelse med dispensation til

ændringer i fortidsmindet. Dansk Møllerforening bemærker f.eks., at formidlings-

mæssige tiltag, der synes ok i dag, ikke må ødelægge eller umuliggøre, at fortidsmin-

det kan stå ”rent” igen, hvis det engang ønskes i fremtiden. Vendsyssel Historiske

Museum anfører, at der også kan være en problematik i forbindelse med midlertidige

aktiviteter. Fx i forhold til nedborede ankre til telte, samt risiko for f.eks. slidskader

eller nedbrydning af det bevarede vækstlag pga. tildækning. Kultur & Arv anfører,

at det er vigtigt at bevare reversibilitet som et gennemgående krav i sagsbehandlin-

gen af alle ændringer på fortidsminder, og ønsker at få kravet om reversibilitet præ-

ciseret i selve lovteksten.

Kulturministeriets kommentarer:

Kulturministeriet bemærker, at det fremgår af Rapport med anbefalinger fra ar-

bejdsgruppen om ændring af museumslovens bestemmelser på fortidsmindeområdet

af 19. oktober 2021, at arbejdsgruppen har drøftet lovgrundlaget og Slots- og Kul-

turstyrelsens eksisterende praksis vedrørende dispensation til ændringer i fortids-

minder. Arbejdsgruppen fandt, at der er blevet fastlagt en praksis, som på mange

Side 3

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

måder er velfungerende, og hvor man bl.a. forsøger at komme borgere/ejere/brugere

i møde på trods af et restriktivt udgangspunkt.

Det eksisterende lovgrundlag er i store træk uændret siden 1937 og giver kun meget

begrænset vejledning til, hvilke kriterier der kan indgå ved vurderingen af, om der

kan gives dispensation til tilstandsændringer på beskyttede fortidsminder. Formålet

med lovforslaget er at skabe et mere gennemsigtigt administrationsgrundlag i for-

hold til gældende praksis og angive mere eksplicitte rammer for, hvilke kriterier der

kan tillægges positiv vægt i forbindelse med dispensationer til at foretage ændringer

på beskyttede fortidsminder.

Ved vurderingen af, om der kan dispenseres, skal det som anført i lovforslagets be-

mærkninger altid indgå i afvejningen, hvorvidt ændringen er reversibel, dvs. ikke

medfører fysiske indgreb på fortidsmindets konstruktion, og i hvilket omfang æn-

dringen negativt påvirker forståelsen og oplevelsen af fortidsmindet og dets visuelle

fremtoning. Et indgreb bør altid minimeres og udføres så skånsomt som muligt. Kul-

turministeriet finder på baggrund af høringssvarene anledning til at præcisere be-

mærkningerne til lovforslaget, så det er tydeligt, at der skal søges løsninger, der i

videst mulige omfang stadig tilgodeser hensynet til fortidsmindets bevaringsvær-

dier.

Kulturministeriet bemærker, at der i forbindelse med sagsbehandlingen af ansøg-

ninger om dispensationer efter museumslovens § 29 j, stk. 1, efter gældende praksis

allerede anvendes et mindst indgribende princip. Ved sagsbehandlingen indgår der

som udgangspunkt blandt andet en vurdering af, om det ansøgte projekt kan place-

res uden for fortidsmindet eller flyttes til et mindre sårbart sted på fortidsmindet.

Denne praksis har lovforslaget ikke til hensigt at ændre på.

Kulturministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at indføre en ekstern vurderings-

komite til at behandle sager i stedet for Slots- og Kulturstyrelsen som 1. instans.

Kulturministeriet bemærker, at Slots- og Kulturstyrelsen rådfører sig med arkæolo-

gisk arbejdsgruppe, når der behandles sager af principiel karakter ved ansøgninger

om dispensationer efter museumslovens § 29 j, stk. 1, og hvor ansøgningen vedrører

et fortidsminde, som Slots- og Kulturstyrelsen ejer, vedligeholder eller står for drif-

ten af. Kulturministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at foretage æn-

dringer i lovforslaget.

Den foreslåede § 29 j, stk. 3, nr. 2, i museumsloven, nutidig, etableret anven-

delse

EjendomDanmark vurderer, at formuleringen i forslaget til en ny § 29 j, stk. 3, nr.

2, i museumsloven, er upræcis. Historiske Huse ønsker en lempet administration af

privatejede bebyggede voldsteder (efter 1536, evt. 1660), der anvendes til beboelse,

hvortil offentligheden ikke har adgang.

Kulturministeriets kommentarer:

Kulturministeriet har i lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse

præciseret, hvad der forstås ved nutidig, etableret anvendelse.

Side 4

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse har til formål at lempe

praksis for visse fortidsminder ved at skabe lidt videre rammer for, at der vil kunne

gives dispensation til forhold, der understøtter nutidig og allerede etableret anven-

delse. Derudover har lovforslaget ikke til hensigt at ændre gældende praksis.

Kulturministeriet bemærker, at formålet med den foreslåede bestemmelse er at

kunne udvise større fleksibilitet i forhold til at imødekomme privat beboelse samt

almene, offentlige behov, men hvorvidt der kan gives dispensation til en ændring af

tilstanden i et fortidsminde vil afhænge af fortidsmindets type, robusthed, sårbarhed

og integritet, hvilket stemmer overens med arbejdsgruppens anbefaling. Dette præ-

ciseres i lovforslagets bemærkninger.

Den foreslåede § 29 j, stk. 3, nr. 4, i museumsloven, Sikrer og styrker for-

midling og tilgængelighed

I nogle af høringssvarene gives der udtryk for en vis bekymring i forhold til den sær-

lige mulighed for, at der efter en konkret vurdering kan gives dispensation med det

formål at sikre og styrke formidling af og tilgængelighed til fortidsmindet.

Historiske Huse og Dansk Historisk Fællesråd anfører, at bygninger og tilbygninger

bør placeres i afstand til fortidsmindet, så fortidsmindet kan opleves uforstyrret fx

som Hammershus Slotsruin. Foreningen for Nyborgs Forskønnelse har et lignende

synspunkt og peger desuden på, at formidling er et flygtigt begreb. Landsforeningen

for Bygnings og Landskabskultur finder, at nye trends i større omfang vil lægge vægt

på en autentisk oplevelse af uforstyrret ægthed og autenticitet således at den besø-

gende, med udgangspunkt i mere beskedne formidlingsgreb og egen fantasi, selv kan

skabe fortælling og oplevelse. Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring finder, at

problemet ved brugen af formidling som begrundelse for en dispensation er, at hver

generation er tilbøjelig til at sætte nye standarder for, hvad der anses for nødvendigt

og ønskværdigt. Historiske Huse finder, at dispensation til mere omfattende visuelle

og fysiske ændringer bør gives under forudsætning af, at der udøves stor forsigtighed

og tilstræbes proportionalitet både mellem tilføjelser og fortidsminde og mellem ind-

grebets omfang og de gevinster, der opnås i forhold til formidling og tilgængelighed.

Kultur & Arv foreslår, at der i sager, hvor formidling skal anvendes som begrundelse

for dispensation, indhentes en uvildig udtalelse fra ICOMOS Danmark, og at dette

indskrives i lovteksten.

Kulturministeriets kommentarer:

Kulturministeriet bemærker, at efter gældende praksis må ændringer i tilstanden

af fortidsminder, som er betinget af formidling og tilgængelighed, kun i begrænset

omfang og kun i særlige tilfælde medføre negativ påvirkning af fortidsmindets fysi-

ske dele, eller forståelsen og oplevelsen af fortidsmindet og dets visuelle fremtoning.

Som udgangspunkt skal projekter tilpasses, så nye anlæg så vidt muligt opføres

uden for fortidsmindet. Ændringerne skal i udgangspunktet være reversible samt

være arkæologisk og/eller historisk fagligt begrundede og fremme en bedre forståelse

og oplevelse af fortidsmindet.

Side 5

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at lov-

forslaget vil muliggøre, at der efter en konkret vurdering vil kunne meddeles dispen-

sation i ekstraordinære tilfælde og for et begrænset antal fortidsminder til mere om-

fattende visuelle og fysiske ændringer, hvis sådanne ændringer vurderes ekstraor-

dinært at understøtte fortidsmindets formidling og tilgængelighed til gavn for al-

menvellet. I sådanne tilfælde skal der ved vurderingen af, om der kan gives dispen-

sation, lægges afgørende vægt på:



At der er offentlig adgang til fortidsmindet størstedelen af året,



At ændringen forebygger skader foranlediget af højt besøgstryk,



At ændringen styrker oplevelsen og forståelsen af fortidsminder, som umiddel-

bart er vanskelige at forstå,



At fortidsmindet ud over den arkæologiske og historiske betydning som fortids-

minde også har en særlig nyere historisk og/eller stedspecifik betydning, hvor

også senere tilføjede betydningslag vil kunne tillægges positiv vægt,



At ændringen er fagligt funderet arkæologisk og historisk,



At der foreligger en langsigtet og bindende plan for pleje og vedligeholdelse af

fortidsmindet og de ændrede dele.

Det er således Kulturministeriets vurdering, at der i disse helt ekstraordinære til-

fælde vil blive taget de nødvendige hensyn til fortidsmindets bevaring og fremtræ-

den.

Kulturministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i

lovforslaget.

3. Ændringer af underordnet betydning

Der udtrykkes i flere høringssvar, bl.a. Danmarks Kulturarvs Forening, Danmarks

Naturfredningsforening, Dansk Historisk Fællesråd bekymring for, hvad der ligger

i begrebet ”underordnet betydning”, og om det vil skade fortidsminderne (herunder

beskyttende vækstlag). Desuden gives der i flere høringssvar, bl.a. Dansk Møllerfor-

ening, Europa Nostra, ICOMOS Danmark, Landsforeningen for Bygnings- og Land-

skabskultur udtryk for, at man finder begrebet for upræcist formuleret og/eller, at

der er behov for en nærmere præcisering i lovgivningen af, hvilke ændringer i til-

standen af fortidsminder, der er af underordnet betydning, ligesom flere påpeger, at

det lokale kulturhistoriske museum bør være med til at vurdere betydningen af en

ændring. Kultur & Arv deler bekymringen og anfører en række forslag til, hvordan

en kontrolordning vil kunne etableres.

Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring (GBB) og Foreningen til Nyborgs For-

skønnelse anfører, at bestemmelsen om forhold af underordnet betydning ikke bør

indsættes i forbudsparagraffen/hovedreglen. GBB udtrykker bekymring for, om

grønt lys for ændringer ”af underordnet betydning” kan vise sig at være en trojansk

hest, som på længere sigt kan indebære en risiko for en svækkelse af fortidsminder-

nes tilstand. GBB foreslår i stedet, at bestemmelsen om "underordnet betydning"

bør indsættes i paragraf 29 j om dispensationsmuligheder (undtagelsesbestemmel-

sen), så hovedreglen om, at der ikke må ske ændringer i fortidsminder – uden di-

Side 6

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

spensation – står helt klar. Foreningen for Nyborgs Forskønnelse anfører, at begre-

bet "underordnet betydning" skal "listes op med en udtømmende entydighed og uden

fortolknings mulighed", såfremt begrebet kommer til at fremgå andet sted i loven.

Der anføres derudover en række mere konkrete problemstillinger og ønsker om præ-

ciseringer om nedgravede trampoliner, terrasser og svømmebassiner mv. fra Dan-

marks Kulturarvs Forening, Danmarks Naturfredningsforening,

Dansk Møllerforening og Organisationen Danske Museer.

Kulturministeriets kommentarer:

Kulturministeriet bemærker, at der i lovforslaget er en bemyndigelse til kulturmi-

nisteren til at fastsætte nærmere regler om ændringer af underordnet betydning.

Det er hensigten, at det i en bekendtgørelse vil blive fastsæt regler om, hvilke æn-

dringer i tilstanden af et fortidsminde, der anses for at være af underordnet betyd-

ning henset til de forskellige fortidsmindetypers karakter, robusthed og integritet.

Det forventes også, at der vil blive udstedt en vejledning om ændringer af underord-

net betydning.

Kulturministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at for-

hold af underordnet betydning generelt er kendetegnet ved beskedne, midlertidige

og reversible forhold. Der vil således være tale om ændringer, der kun medfører ube-

tydelige fysiske indgreb på fortidsmindet, og som kun i ringe grad påvirker den vi-

suelle oplevelse.

Kulturministeriet har på baggrund af, at der i nogle af høringssvarene udtrykkes

tvivl om, hvorvidt nedgravede trampoliner, terrasser, svømmebassiner mv. er at be-

tragte som af underordnet betydning, fundet grundlag for at præcisere i lovforslagets

bemærkninger, at trampoliner mv. ikke vil betragtes som ændringer af underordnet

betydning, hvis disse kræver fysisk indgreb i fortidsmindet.

Med hensyn til Foreningen til Gamle Bygningers Bevarings forslag om at placere

bestemmelsen om forhold af underordnet betydning i "dispensationsparagraffen "29

j i stedet for i § 29 e henviser Kulturministeriet til arbejdsgruppens rapport, hvoraf

det følger: ”Arbejdsgruppen anbefaler en meget begrænset lempelse af bestemmel-

sen i museumslovens § 29 e om, at der ikke må foretages ændringer i fortidsminder.

Arbejdsgruppen anbefaler, at museumslovens § 29 e, stk. 1 kommer til at tage højde

for ændringer af underordnet betydning…”. Kulturministeriet finder på den bag-

grund ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget.

4. Konkret udpegning af fortidsminder opført efter år 1865

Dansk Historisk Fællesråd, Gammel Estrup – Danmarks Herregårdsmuseum og

ICOMOS Danmark udtrykker bekymring for forslaget om at ophæve den automati-

ske beskyttelse for fortidsminder opført efter 1865, og Gammel Estrup – Danmarks

Herregårdsmuseum understreger i den forbindelse vigtigheden af, at der udarbejdes

og fremlægges en klar politik for, hvorledes man sikrer sig, at der sker en hensigts-

mæssig udpegning af fortidsminder efter 1865.

Side 7

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Vendsyssel Historiske Museum anfører, at det er fornuftigt at udvælge, hvilke nyere

anlæg der skal beskyttes, men at året 1865 ikke nødvendigvis kan anvendes og sæt-

ter samtidig spørgsmålstegn ved, hvem der har bevisbyrden, når det skal afgøres,

om et fortidsminde er opført før eller efter 1865.

Dansk Vejhistorisk Selskab er af den opfattelse, at alle milesten fortsat bør være

automatisk beskyttede. Dette gælder også kilometersten, vejvisersten og amtsgræn-

sesten.

I relation til de foreslåede ændringer i museumslovens bilag, kapitel 2, 19) Øvrige

kulturhistoriske anlæg mv., der vurderes væsentlige at sikre som fortidsminde, op-

fordrer Dansk Møllerforening og ICOMOS Danmark til, at definition af "vandmølle-

anlæg" præciseres yderligere.

Der ytres i flere høringssvar ønske om en opprioritering af og strategi for beskyttelse

af nyere tids kulturarv.

Kulturministeriets kommentarer:

Kulturministeriet skal understrege, at beskyttelsen af fortidsminder, der er opført

efter år 1865, og som allerede er automatisk beskyttede, vil blive opretholdt, indtil

der er taget konkret stilling til det enkelte fortidsminde. Dette fremgår af lovforsla-

gets overgangsbestemmelser og lovforslagets bemærkninger. Kulturministeriet har

dog på grund af de indkomne høringssvar valgt at præcisere bemærkningerne til

overgangsbestemmelsen.

Kulturministeriet anerkender, at det for visse typer af beskyttede fortidsminder vil

være vanskeligt at anføre et præcist årstal for fortidsmindets alder eller opførelses-

tidspunkt.

Kulturministeriet har på grund af de indkomne høringssvar valgt at præcisere be-

mærkningerne til lovforslaget, så det fremgår, at i de tilfælde, hvor der er tvivl om,

hvorvidt et fortidsminde er fra før eller efter år 1865, vil det være fortidsmindets

oprindelige opførelsestidspunkt, som vil være gældende, og fx ældre milesten fra før

år 1865, der er genanvendt som kilometersten, vil være omfattet af kapitel 1. Hvis

der er tvivl om, hvorvidt et fortidsminde er opført før eller efter år 1865, vil det være

kulturministeren, der beslutter, om fortidsmindet skal være beskyttet efter kapitel

1 eller 2 i bilaget til museumsloven.

Kulturministeriet bemærker, at der er opmærksomhed på, at der skal udarbejdes en

strategi for, hvilke fortidsminder der skal meddeles beskyttelse af, når den nye regel

om, at fortidsminder efter år 1865 først beskyttes efter meddelelse, træder i kraft.

5. Sagkyndig medvirken i klagesagsbehandlingen

Oprettelse af kulturarvsafdeling i Miljø- og Fødevareklagenævnet

Gammel Estrup – Danmarks Herregårdsmuseum, Bygningskultur Foreningen i

Lyngby-Taarbæk, Danmarks Kulturarvs Forening, Dansk Møllerforening, Europa

Side 8

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Nostra og ICOMOS Danmark finder, at det er positivt, at der oprettes en kulturarvs-

afdeling i Miljø og Fødevareklagenævnet med to sagkyndige i kulturarvsforhold.

Danmarks Naturfredningsforening finder, at de foreslåede lovændringer virker

unødvendige og baseret på ét enkeltstående afslag fra et i øvrigt sundt klagenævns-

system. Danmarks Naturfredningsforening sætter dermed spørgsmålstegn ved,

hvorvidt det ligger inden for Kulturministeriets rækkevidde at ændre på et klage-

nævn under Miljøministeriet.

Kultur & Arv støtter ikke forslaget om en kulturarvsafdeling i Miljø- og Fødevare-

klagenævnet, fordi foreningen vurderer, at loven allerede i dag giver mulighed for at

ad hoc beskikke sagkyndige, og fordi sagen om Nyborg Slot har vist, at nævnsmed-

lemmer kan blive udsat for stort pres i offentligheden, hvilket ifølge Kultur & Arv

ikke taler for en reduktion af antallet af medlemmer, da der bliver færre til at "løfte

ansvaret" udadtil. Heller ikke Foreningen for Nyborgs Forskønnelse støtter en æn-

dring af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Kulturministeriets kommentarer:

Kulturministeriet bemærker, at forslaget bygger på de anbefalinger, som fremgår af

Rapport med anbefalinger fra arbejdsgruppen om ændring af museumslovens be-

stemmelser på fortidsmindeområdet af 19. oktober 2021. Det kan oplyses, at lov om

Miljø- og Fødevareklagenævnet hører under Erhvervsministeriet.

Vedrørende Kultur & Arvs bemærkninger om, at loven allerede i dag giver mulighed

for at ad hoc beskikke sagkyndige til Miljø- og Fødevareklagenævnets læge afdeling,

bemærker Kulturministeriet, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det

følger af gældende ret, at klagesager efter museumslovens § 29 t behandles i Miljø-

og Fødevareklagenævnets 9. afdeling – den såkaldte læge afdeling – der ikke har

sagkyndige medlemmer. Der kan ikke ske ad hoc beskikkelse af sagkyndige med-

lemmer efter den gældende § 3, stk. 2, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, til

nævnets læge afdeling.

Kulturministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i

lovforslaget.

Fastlæggelse af, hvilke organisationer som indstiller sagkyndige og supple-

anter til en kulturarvsafdeling i Miljø og Fødevareklagenævnet

Danmarks Kulturarvs Forening finder, at de vil være en meget naturlig organisation

til at deltage i udpegningen af sagkyndige til dette nævn. EjendomDanmark, ønsker

også at være udpegningsberettiget, fordi de vurderer at repræsentere det egentlige

brugerhensyn og har samlet overblik over håndtering af fortidsminder og lignende.

Historiske Huse, Landbrug og Fødevarer og Dansk Skovforening finder samstem-

mende, at Dansk Skovforening også bør være blandt organisationerne, der indstiller

sagkyndige kandidater, fordi de tre organisationer tilsammen repræsenterer og har

det daglige ansvar for størsteparten af landets 32000 synlige fortidsminder.

Side 9

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kultur & Arv foreslår, at Bygherreforeningen og Dansk Industri udskiftes med ek-

sempelvis Skovforeningen eller lignende organisation, som på mere passende repræ-

sentativ vis afspejler ejerforvalternes interesser.

Dansk Møllerforening anbefaler, at den ene sagkyndige i kulturarvsafdelingen er

middelalderarkæolog. Europa Nostra påpeger det vigtige i, at de sagkyndige repræ-

senterer sagkundskab og i mindre grad en demokratisk repræsentationskultur.

KL bemærker, at Kulturministeriet, jf. bemærkningerne til lovforslaget har vurde-

ret, at KL ikke har den fornødne ekspertise på kulturarvsområdet til opgaven. KL

anfører, at kommunerne er afgørende aktører i forvaltningen og ikke mindst formid-

lingen af den lokale kulturarv, og at KL via sine medlemmer har praksisnær indsigt

i kulturarvsområdet. KL opfordrer derfor til, og i overensstemmelse med arbejds-

gruppens klare anbefaling, at KL inddrages som organisation med indstillingskom-

petence. ODM finder det i lyset af Kulturministeriets vurdering af, at KL ikke har

den fornødne ekspertise til at sidde i klagenævnet, uforståeligt, hvorfor brugerhen-

synet skal være repræsenteret af Landbrug og Fødevarer, Bygherreforeningen og

Landdistrikternes fællesråd, da disse ikke formodes at besidde sagkyndig ekspertise

på kulturarvsområdet.

Kulturministeriets kommentarer:

Kulturministeriet bemærker, at der ved fastlæggelsen af de udpegende organisatio-

ner er søgt at afspejle såvel beskyttelseshensyn som brugerhensyn.

Kulturministeriet er enig med KL i, at kommunerne er afgørende aktører i forvalt-

ningen og formidlingen af den lokale kulturarv. Kulturministeriet vurderer imidler-

tid ikke, at det er hensigtsmæssigt, at KL er med til at indstille medlemmer af kla-

genævnet, bl.a. fordi kommunerne som 1. instans træffer afgørelser i relation til 100

meter beskyttelseslinjen samt i sager om dispensation i relation til beskyttede jord-

og stendiger, der behandles i Miljø- og Fødevareklagenævnet som 2. instans. Kultur-

ministeriets overvejelser i lovforslagets bemærkninger er justeret i overensstem-

melse med ovenstående.

Kulturministeriet finder ikke anledning til at ændre i de udpegende organisationer,

men henviser til, at der i lovforslagets bemærkninger er lagt vægt på, at der skal

være et lige antal, som repræsenterer hhv. et brugerperspektiv og et bevaringsper-

spektiv.

6. I øvrigt

Arkitekturoprøret finder, at det er afgørende, at den nye lov ikke bliver en Lex Ny-

borg Slot, og at det i lovforslagets bemærkninger bør fremgå, at loven ikke har dette

formål, og at der ikke lægges op til en omgørelse af Miljø- og Fødevareklagenævnets

afgørelse vedr. Nyborg Slot.

Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring forventer, at Miljø- og Fødevareklage-

nævnets afgørelse af 17. december 2020 om ændring af dispensation til bygge- og

Side 10

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

formidlingsprojektet på Nyborg Slot skal fastholdes og respekteres. Foreningen an-

fører også en række specifikke holdninger til Nyborg Slot-projekt fsva. lovforslagets

specifikke bemærkninger til § 29 j, stk. 3. og at det ikke giver mening at genindsende

slotsprojektet i uændret skikkelse.

Kulturministeriets kommentarer:

Kulturministeriet bemærker, at formålet med lovforslaget bl.a. er at styrke hensynet

til formidling og tilgængelighed i forbindelse med dispensationer til ændringer i for-

tidsminder og sikre en bedre balance

mellem beskyttelse, formidling og tilgængelig-

hed samt at gøre dispensationspraksis mere gennemsigtig for borgerne.

Kulturministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i

lovforslaget.

Side 11

L 135 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bilag 1

Modtagne høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om æn-

dring af museumsloven, lov om Miljø- og Fødevareklagenæv-

net og forskellige andre love (Ændring af regler på fortidsmin-

deområdet)

Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser

Arkitektskolen i Aarhus

By & Land

Historiske Huse,

Museum Sønderjylland

Arkitekturoprøret

Museum Lolland-Falster

Dansk Historisk Fællesråd

Dansk Møllerforening

Europa Nostra Danmark

Danmarks Kulturarvsforening

Dansk Skovforening

Dansk Industri

Københavns Museum

ICOMOS Danmark

EjendomDanmark

Dansk Vejhistorisk Selskab

Vendsyssel Historiske Museum

Bygherreforeningen

Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring

KL – Kommunernes Landsforening

Eigil Waagstein

Landbrug og Fødevarer

Danmarks Naturfredningsforening

Bygningskulturforeningen Lyngby-Taarbæk

ODM – Organisationen af Danske Museer

Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur

Kultur & Arv

Foreningen til Nyborgs Forskønnelse

Side 12