Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 134 Bilag 6
Offentligt
2557191_0001.png
Til lovforslag nr.
L 134
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 6. april 2022
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø
(Ændring af offentliggørelse af oplysninger om virksomhedernes arbejdsmiljø)
[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 1 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, EL, SF, RV, DF, ALT og Bent
Bøgsted (UFG)) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med
det stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (KF) vil redegøre for sin stilling
til lovforslaget og det stillede ændringsforslag ved 2. be-
handling.
Et
andet mindretal
i udvalget (NB) vil redegøre sin stil-
ling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
me for det stillede ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
i udvalget (LA) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget og det stillede ændringsforslag ved 2.
behandling.
Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
ske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget er enige i, at Arbejds-
tilsynet er statens kontrolmyndighed, og at det derfor er
vigtigt, at der er gennemsigtighed i forhold til de afgørelser,
som tilsynet træffer, særlig fordi det drejer sig om ansattes
arbejdsmiljø og virksomheders ansigt udadtil.
V støtter fjernelsen af en smileyordning, da der længe har
været en lang række problemer med ordningen, og det har
derfor været nødvendigt at gentænke ordningen.
V noterer sig, at smileyordningen ikke har bidraget med
at give et retvisende billede af virksomhedernes arbejdsmil-
jø, og kan derfor støtte en visningsordning, der i højere
grad end smileyordningen viser, hvilke typer afgørelse Ar-
bejdstilsynet træffer, da det vil give et langt mere nuanceret
billede af virksomheders arbejdsmiljø.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at der
for mange år siden blev indført en smileyordningen for
arbejdsmiljøet. Virksomhederne fik en smiley på Arbejdstil-
synets hjemmeside, som enten var rød for et uacceptabelt
arbejdsmiljø, gul, fordi der var problemer med arbejdsmiljø-
et, eller en grøn smiley, fordi arbejdsmiljøet var i orden.
Der blev også indført en kronesmiley til elitevirksom-
hederne med ekstraordinært godt arbejdsmiljø. Ca. 4.000
danske virksomheder var omfattet af en kronesmiley, og
dermed slap de for besøg af Arbejdstilsynet. En undersøgel-
se viste dog, at det gennemsnitlige arbejdsmiljøniveau for
de 4.000 virksomheder med kronesmiley var dårligere end
gennemsnittet for dem, der lå nede i den almindelige smi-
leyordning. Det er derfor tydeligt, at smileyordningen ikke
fungerer, og det er derfor på høje tid, at smileyordningen
bliver fjernet.
EL har mange gange foreslået, at smileyordningen på
arbejdsmiljøområdet skal afskaffes. EL ønsker i stedet en
dækkende beskrivelse af virksomhedernes arbejdsmiljøstan-
dard.
EL kan på den baggrund stemme for lovforslaget og en
fjernelse af smileyordningen.
AX027604
L 134 - 2021-22 - Bilag 6: Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 6. april 2022
2557191_0002.png
2
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af KF og LA):
Til § 1
1)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 78 a, stk. 3,
ændres »va-
righeden af de offentliggjorte oplysninger« til: »varigheden
af offentliggørelsen«.
[Sproglig præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en sproglig præcisering.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. februar 2022 og var til
1. behandling den 4. marts 2022. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 16.
december 2021 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del
– bilag 100. Den 23. februar 2022 sendte beskæftigelsesmi-
nisteren høringssvarene, et høringsnotat og en ligestillings-
vurdering til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla-
get.
Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S)
fmd.
Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S)
Kasper Sand Kjær (S) Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF)
Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL)
Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré Østergaard (V)
nfmd.
Anne Rasmussen (V) Morten Dahlin (V)
Stén Knuth (V) Ulla Tørnæs (V) Bent Bøgsted (UFG) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF)
Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
Frie Grønne, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Dansk Folkeparti (DF)
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
49
39
15
14
13
13
10
4
3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)
Alternativet (ALT)
Kristendemokraterne (KD)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
1
10