Beskæftigelsesudvalget 2021-22
L 134 Bilag 1
Offentligt
2532633_0001.png
Notat
19. januar 2022
J.nr. 20215001033
AM
Høringsnotat vedrørende lovforslag om ændring af
arbejdsmiljøloven (Offentliggørelse af
virksomhedernes arbejdsmiljø )
Ekstern høring vedrørende lovforslag om ændring af
arbejdsmiljøloven
MIHB, SKP, AHH
Arbejdstilsynet har på baggrund af den eksterne høring modtaget en række høringssvar
vedrørende udkast til forslag til ændring af lov om arbejdsmiljø.
Følgende myndigheder og organisationer m.v. er blevet hørt:
Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet, Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Akademikerne, Dansk Arbejdsgiverforening, Lederne, KL, Danske Regioner,
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Business Danmark, Danmarks Frie
Fagforening, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Frie
Funktionærer, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Gartneri-,
Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsens Område for
Bedre Regulering (OBR), Datatilsynet og Arbejdsmiljørådgiverne.
Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsparter
(kursiv = ingen
bemærkninger):
Arbejdsmiljøklagenævnet, Danske Regioner, DA (Dansk Arbejdsgiverforening),
Datatilsynet, FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation), KL (Kommunernes
Landsforening),
Ledernes Hovedorganisation, Metroselskabet og Hovedstadens
Letbane,
OBR (Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering)
og Medarbejder- og
Kompetencestyrelsen.
Bemærkninger til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven
Bemærkningerne er grupperet efter indholdet af høringssvarene.
1. Generelle bemærkninger
DA
og
FH
finder, at forslaget, med tilhørende bemærkninger, på tilfredsstillende vis
udmønter den politiske opbakning til en ny, faktabaseret visningsordning som
erstatning for smileyordningen.
KL
finder med tilfredshed, at den nye visningsordning vil give et mere retvisende
billede af arbejdsmiljøet på de virksomheder, der modtager tilsyn af Arbejdstilsynet,
end den nuværende arbejdsmiljøsmileyordning gør. KL kan derfor tilslutte sig forslaget
om afskaffelsen af arbejdsmiljøsmileyordningen og erstatte den af en ny faktabaseret
ordning. KL oplyser, at inden udløbet af høringsfristen har det ikke været muligt at
foretage politisk behandling af sagen.
KL’s
svar må derfor betragtes som et foreløbigt
 L 134 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
høringssvar med forbehold for, at KL kan fremkomme med supplerende bemærkninger
efter den politiske behandling i udvalg og bestyrelse.
Danske Regioner
bakker op om lovforslaget, som er baseret på forslag fra
Arbejdsmiljørådet, der skal gøre det muligt at erstatte den nuværende smileyordning
med en nye faktabaseret visningsordning, som omfatter alle virksomheder og viser
Arbejdstilsynets tilsyn og afgørelser.
1.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Side 2/5
Beskæftigelsesministeriet finder det positivt, at DA, FH, KL og Danske Regioner
generelt bakker op om at erstatte den nuværende smileyordning med en faktabaseret
visningsordning, sådan som AMR har forslået.
Beskæftigelsesministeriet vil i forbindelse med den fremtidige proces gå i dialog med
bl.a. AMR om at konkretisere en operationel model for visningsordningen med
udgangspunkt i forslagene fra AMR.
2. Påklaget strakspåbud og forbud
Arbejdsmiljøklagenævnet
anfører, at det fremgår af forslaget, at visning af
oplysninger om afgørelser og arbejdsmiljøproblemer først vil ske, når klagefristen for
afgørelsen er udløbet, og afgørelsen ikke er påklaget, medmindre der er tale om
strakspåbud eller forbud. Klage over strakspåbud eller forbud har ikke opsættende
virkning, og derfor vil der kunne fastættes regler om, at det skal fremgå af
visningsordningen, om et strakspåbud eller et forbud er påklaget.
Arbejdsmiljøklagenævnet oplyser, at uanset om et strakspåbud eller et forbud ikke har
opsættende virkning, så ophæver eller hjemviser Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdstilsynets afgørelser i omkring 12 procent af de sager, som nævnet behandler.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at det i disse sager ikke er dokumenteret, at
virksomhederne har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen. Disse virksomheder vil
dermed få offentliggjort oplysninger om deres arbejdsmiljø, som ikke er korrekte. Dette
finder sekretariatet i Arbejdsmiljøklagenævnet retssikkerhedsmæssigt betænkeligt og
påpeger, at visning af oplysninger om afgørelser og arbejdsmiljøproblemer først bør
ske, når Arbejdsmiljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen.
DA
finder det hensigtsmæssigt, hvis angivelsen med eksempler i lovforslaget udvides
til også at omfatte, om afgørelsen er påklaget (så længe sagen er under behandling). En
sådan tilføjelse vil gøre det klart, at dette vil være en oplysning som den nye
visningsordning vil kunne omfatte. DA finder, at det vil være hensigtsmæssigt i en
tilføjelse i lovbemærkningerne, at gøre muligheden tydelig med henblik på, at der kan
tages stilling til spørgsmålet ved udarbejdelsen af den tilhørende bekendtgørelse.
DA vurderer, at spørgsmålet om, hvorvidt en afgørelse er påklaget, kan være relevant,
ud fra hensynet til transparens og god forvaltningsskik. Strakspåbud vil efter udkastet
til lovforslag nemlig fremgå af visningsordningen med det samme, selv om de er
påklaget, og sagen er under behandling. Påbud med frist og afgørelse uden handlepligt
vil derimod ikke blive vist, såfremt de er påklaget, så længe klagesagen verserer.
2.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet gør opmærksom på, at det allerede fremgår af lovforslagets
specielle bemærkninger, at klage over strakspåbud eller forbud ikke har opsættende
 L 134 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
virkning, og at der derfor vil kunne fastættes regler om, at det skal fremgå af
visningsordningen, om et strakspåbud eller et forbud er påklaget.
Beskæftigelsesministeriet har nu indsat oplysninger herom også i lovforslagets
almindelige bemærkninger, således at der ikke er tvivl om, at det vil være en mulighed i
visningsordningen, at inddrage oplysninger om, at et strakspåbud eller et forbud er
påklaget.
Da repræsentanter for Arbejdsmiljørådet, herunder DA og FH, har ønsket, at
ovenstående skulle være en mulighed i forbindelse udmøntningen af reglerne i
bekendtgørelsesform, har Beskæftigelsesministeriet ikke
–
som foreslået af
Arbejdsmiljøklagenævnet
–
ændret lovbemærkningerne således, at det fremgår, at en
eventuel klagesag skal have været behandlet i nævnet, før et strakspåbud eller et forbud
kan indgå i visningsordningen.
3. Databeskyttelsesregler
Side 3/5
Datatilsynet bemærker, at man for en god ordens skyld vil gøre opmærksom på, at
databeskyttelsesreglerne ikke finder anvendelse for oplysninger om juridiske personer i
form af aktie- og anpartsselskaber mv., hvorimod oplysninger om enkeltmandsejede
virksomheder er omfattet af reglerne, samt oplysninger der kan identificere
enkeltpersoner.
Videre henviser Datatilsynet i en note til betænkning nr. 1565 om Databeskyttelses-
forordningen om interessentskaber.
Derudover har Datatilsynet noteret sig, at offentliggørelse i lovforslaget vil ske med
hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6 stk. 1, litra e, og databeskyttelses-
lovens § 8.
Datatilsynet har derudover ikke bemærkninger til lovforslaget.
3.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet er enig i bemærkningen fra Datatilsynet om oplysninger om
juridiske personer i form af aktie- og anpartsselskaber og har tydeliggjort dette i
afsnittet om Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Oplysninger, der kan identificere enkeltpersoner, er dog ikke tydeliggjort yderligere, da
det ikke vurderes at være relevant for den foreslåede visningsordning.
Beskæftigelsesministeriet har desuden præciseret i lovforslagets bemærkninger, at hvis
interessenterne i et interessentskab er fysiske personer, er de også omfattet af
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Det fremgår allerede af lovforslagets bemærkninger, at offentliggørelse vil ske med
hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6 stk. 1, litra e, og databeskyttelses-
lovens § 8, hvorfor Datatilsynets notering heraf ikke giver anledning til yderligere
præciseringer.
4. Overgangsperiode på 2 år
FH
noterer, at den nye visningsordning forventes implementeret i løbet af 1. kvartal
2023, men at den del, der handler om at vise tidligere afgørelser inden for samme
arbejdsmiljøproblememne 2 år tilbage i tid, først vil være fuldt implementeret efter en
 L 134 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
overgangsperiode på ca. 2 år efter indførelse af den nye visningsordning.
Arbejdstilsynet har i notat ”Tekniske
forudsætninger for implementering af en
ny visningsordning” redegjort for årsagerne hertil. FH forstår at der er store IT-mæssige
udfordringer forbundet med samtidig anvendelse af nyt og gammelt it-system, og at AT
vurderer, at det ikke vil være en økonomisk farbar vej at gå. AT foreslår i stedet en
overgangsløsning med en begrænset visning 2 år tilbage i tid.
FH tager Arbejdstilsynets overvejelser til efterretning, men finder det ærgerligt, at der
vil gå yderligere 2 år, før at visningsordningen vil være fuldt implementeret i en form,
som Arbejdsmiljørådet har foreslået. Netop visningen af afgørelser inden for samme
arbejdsmiljøproblememne 2 år tilbage i tid er for FH et meget centralt og afgørende
element i den nye visningsordning.
4.1 Beskæftigelsesministeriet bemærkninger
Side 4/5
Beskæftigelsesministeriet har arbejdet på at sikre en model for den nye
visningsordning, der imødekommer AMR’s forslag og samtidig tager højde for
situationen med de it-mæssige udfordringer pga. overgangen til nyt it-system. I den
forbindelse har Arbejdstilsynet udarbejdet et notat omkring de tekniske forudsætninger,
der er ved implementering af visningsordningen og en beskrivelse af en
overgangsløsning i forhold til at se afgørelser tilbage i tid (det notat som FH nævner i
høringssvaret). Notatets resultater er blevet drøftet med en følgegruppe fra AMR.
Overgangsløsningen handler om, hvor mange oplysninger der vil være om de tidligere
afgørelser 2 år tilbage i tid. Det vil fra visningsordningens start være sådan, at der for
de tidligere afgørelser vil blive vist antallet af afgørelser og arbejdsmiljøproblem-
gruppe. Dog vil der i overgangsperioden ikke blive vist følgende om de tidligere
afgørelser to år tilbage i tid: det specifikke arbejdsmiljøproblem-emne, afgørelsestypen
og tidspunkt for afgørelsen.
Det skyldes, at visningsordningen skabes i det nye it-system, og at det ikke vurderes
økonomisk forsvarligt at lade den nye visningsordning benytte data fra det gamle
system. Den forudsatte overgangsløsning vil således kræve langt færre ressourcer og
forudsætter ikke på samme måde, at Arbejdstilsynet holder det gamle system i live efter
overgangen til det nye system.
Beskæftigelsesministeriet vil i arbejdet med en operationel model for
visningsordningen, som sker i dialog med en følgegruppe i AMR, have fokus på en
samlet set hensigtsmæssig implementering af ordning.
5. Økonomiske konsekvenser
KL
er enig i, at lovændringen ikke indebærer kommunaløkonomiske konsekvenser.
Danske Regioner
er enige i, at lovforslaget ikke har økonomiske eller
implementeringskonsekvenser for regionerne.
Erhvervsstyrelsen (OBR)
er enig i, at princip 3 om teknologineutralitet vurderes at
være relevant og bemærker, at en forklaring kan indsættes i lovforslaget.
5.1 Beskæftigelsesministeriet bemærkninger
 L 134 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsesministeriets noterer sig, at KL og Danske Regioner er enig i
Beskæftigelsesministeriets vurdering af, at de økonomiske konsekvenser ikke vurderes
at være relevante. Beskæftigelsesministeriet har taget Erhvervsstyrelsens (OBR)
bemærkninger til efterretning og indarbejdet tekst om teknologineutralitet i
lovforslaget.
Side 5/5