Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 134:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø. (Ændring af offentliggørelse af oplysninger om virksomhedernes arbejdsmiljø).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 23.02.2022).

Forhandlingen er åbnet, og først går ordet til hr. Henrik Møller, ordføreren for Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak. Man kan vel godt sige, at 15 år er en rum tid. Og det er jo sådan, at den smileyordning, som på arbejdsmiljøområdet eksisterer nu, er 15 år gammel, og man kan sige, at en del af det, som er i Arbejdstilsynets tilsyn, har ændret sig i løbet af de her 15 år. Det vil sige, at der har været rejst noget kritik af, at smileyordningen ikke var retvisende, og at den ikke nødvendigvis er med til at understøtte et bedre arbejdsmiljø. Der kan man jo så fortsætte, som man har gjort før, men man kan også gøre det, som beskæftigelsesministeren gjorde i 2020, nemlig bede Arbejdsmiljørådet om at komme med et forslag til en gentænkning af den her ordning, og der er det sådan, at Arbejdsmiljørådet på den baggrund har foreslået, at der bliver lavet en faktabaseret visningsordning, som kommer til at gælde for alle virksomheder.

Så udgangspunktet er, at vi meget gerne skulle få bedre tilsyn med, men også bedre information om arbejdsmiljøet, som de enkelte virksomheder kan bruge. Det er en udvikling, vi fra Socialdemokratiets side bifalder, og derfor skal vi anbefale lovforslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Anne Rasmussen fra Venstre. Værsgo.

Med lovforslaget erstattes den nuværende smileyordning med en ny, faktabaseret visningsordning. Det hilser Venstre velkommen, da smileyordningen har en række udfordringer. Vi har set eksempler på virksomheder med dårligt arbejdsmiljø, der får en kronesmiley, på trods af at der er sket overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne. Samtidig er der eksempler på virksomheder, der har fået en gul eller en rød smiley på baggrund af en enkelt afgørelse.

Når vi bliver mødt af en gul eller rød smiley, er det nærliggende at konkludere, at virksomheden har et generelt dårligt arbejdsmiljø, selv om der kan være tale om et øjebliksbillede. Lad mig slå fast, at alle afgørelser omkring arbejdsmiljø skal tages alvorligt. Problemet med smileyordningen er ikke kvaliteten af kontrollen eller kontrollen i sig selv, men det forhold, at smileyordningen ikke giver et retvisende billede af arbejdsmiljøet på en virksomhed.

Vi skal undgå, at den nye visningsordning arver de samme problemer som smileyordningen, og det betyder, at vi skal sikre os, at den nye visningsordning er troværdig. Arbejdstilsynet er statens kontrolmyndighed, og det er vigtigt, at der er gennemsigtighed i forhold til de afgørelser, som tilsynet træffer, særlig fordi det drejer sig om ansattes arbejdsmiljø og virksomhedens ansigt udadtil.

På den baggrund kan Venstre støtte lovforslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Halime Oguz fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige tak til regeringen for at fremsætte dette lovforslag, som følger op på Arbejdsmiljørådets forslag og anbefaling. Formålet med lovforslaget er at erstatte den nuværende smileyordning med en ny, faktabaseret visningsordning, som vil komme til at omfatte alle virksomheder. Det er rigtig fornuftigt, da den nuværende smileyordning ikke lever tilstrækkeligt op til sit formål om at synliggøre virksomheders arbejdsmiljø og motivere danske virksomheder til at arbejde for en høj standard inden for arbejdsmiljø. Tværtimod har der desværre været mange misforståelser omkring den grønne smiley, hvor man tit har fået et forkert billede af, at arbejdsmiljøet på en virksomhed er rigtig godt, men hvor det senere viser sig, at det er det bestemt ikke.

Vi mener, at det er helt rigtigt at ændre i proceduren for offentliggørelse af oplysningerne om virksomheders arbejdsmiljø, så der skabes større gennemsigtighed af Arbejdstilsynets tilsyn og afgørelser, sådan at interesserede i offentligheden har mulighed for at få belyst, hvordan det står til med arbejdsmiljøet.

Lovforslaget er med til at skabe en mere transparent og bedre ordning, og derfor bakker vi i SF selvfølgelig op om lovforslaget. Tak.

Mange tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Siden 2004 har Arbejdstilsynet offentliggjort resultatet af deres tilsynsbesøg ude på virksomhederne i form af en smileyordning, men den ordning er det ikke hensigtsmæssigt at fortsætte. Der er dels en skævhed i, hvilke virksomheder der bliver udtaget til tilsyn, dels er det alene et øjebliksbillede, der bliver vist. Så i Radikale Venstre bakker vi op om den her modernisering eller gentænkning og altså indførelsen af en ny ordning, som er en faktabaseret visningsordning, og som giver mulighed for bedre tilsyn og øget transparens og gennemsigtighed. Så vi bakker op om lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Christian Juhl fra Enhedslisten. Værsgo.

Arbejdstilsynet laver meget godt arbejde. De kontrollerer de virksomheder, de kan nå inden for de rammer, de har. De kan aflægge virksomhederne et besøg cirka én gang hvert syvende år, og der kan man næsten regne ud, at der er ret mange dårlige ting, som smutter. Derfor er det jo godt, at vi på virksomhederne også har en arbejdsmiljøorganisation. Desværre er det kun halvdelen af de virksomheder, der skal have en arbejdsmiljørepræsentant, som har en, og mange af arbejdsmiljørepræsentanterne får ikke adgang til en ordentlig uddannelse.

Så vi har et arbejdsmiljø, som er dårligere, end vi må sige at arbejderne i Danmark fortjener. Der skulle være meget mere kontrol, der skulle være meget bedre arbejde i det daglige med arbejdsmiljøet derude, og arbejdsmiljørepræsentanten skulle have meget, meget bedre vilkår for at kunne løse problemerne for sine kollegaer. Det er en skandale, at vi har 60.000 arbejdsskader om året – 60.000. Hvert eneste år er der mennesker, der kommer galt af sted og har sygedage, nogle gange får varige skader på helbredet og desværre også i nogle tilfælde dør af at gå på arbejde. Det er ikke acceptabelt.

For mange år siden indførte man den her smileyordning, der betyder, at man kan få en såkaldt smiley som mål inde på hjemmesiden. Enten er den rød, og det er ganske uacceptabelt, eller også er den gul, og det er sådan: Bop-bop, det skal I vist gøre noget ved. Og så er der den grønne. Så blev der indført en ganske mærkelig ting, nemlig en kronesmiley, og den betød, at man tilhørte eliten. Det var der ca. 4.000 danske virksomheder der kom til at tilhøre. Dermed – det skal jeg understrege og sige – kørte Arbejdstilsynet forbi den virksomhed, for de kunne jo klare det hele selv. Så fik vi en undersøgelse, der viste, at gennemsnitsarbejdsmiljøniveauet for de 4.000 virksomheder med kronesmiley, som skulle tilhøre eliten, var dårligere end gennemsnittet for dem, der lå nede i den almindelige smileyordning. Det vil sige, at eliten lavede et dårligere arbejdsmiljøarbejde og havde et dårligere arbejdsmiljø end de andre. Og så kan alle jo se, at det faktisk er kontraproduktivt at have en ordning, der friholder dem, der har det dårlige arbejdsmiljø. Derfor er det på høje tid, at vi får fjernet den ordning, der hedder smileyordningen. Den giver et ganske falsk billede, og der er det vigtigere, at Arbejdstilsynet kommer ud.

Men når vi stopper den ordning, burde vi også sikre, at der er personale nok. Arbejdstilsynet laver et godt stykke arbejde med de folk, de har. De har rigtig gode folk, men de har alt, alt for få. Vi skal sørge for, at der kommer folk nok i Arbejdstilsynet, så det er deres arbejde, der gør, at der sker forandringer, når det er rigtig galt. Og så er det deres besøg, der gør, at der bliver grebet ind. Det sker ikke i nok tilfælde i dag, og der er alt, alt for mange, der sjusker med arbejdsmiljøet og er ligeglade med de ansattes liv og arbejdsforhold. Det skal vi have stoppet, og derfor skal vi have fundet flere penge.

Desværre er det også sådan, at når vi går ud af det her år, er det op mod 40 pct., der bliver skåret ned med på Arbejdstilsynet. Det er en fuldstændig uholdbar situation, hvor vi har spurgt ministeren, om vi kan få en plan for, at vi i hvert fald ikke mister folk i Arbejdstilsynet, men at vi faktisk får dem op igen. For de overfladiske ting med smileyordninger kan ikke bruges til noget; det er den konkrete tilsynsordning, hvor det er mennesker, der kommer ud og kontrollerer, der duer til noget. Tænk, hvis den skal skæres ned med 40 pct. her til den 1. januar. Hvis ikke vi får ændret på det og giver klare signaler om, at Arbejdstilsynets bemanding selvfølgelig skal forbedres, frygter jeg, at de gode folk rejser ud og finder sig et andet arbejde, fordi de risikerer at blive arbejdsløse til nytår.

Så der er mange opgaver at tage fat på her, når nu vi snakker om smileyordningen, men jeg er glad for, at smileyordningen nu bliver fjernet. Det skulle den være blevet for mange, mange år siden, og vi er nogle, der har kritiseret den i alle årene for at være netop misvisende og en forkert ordning. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er bare til det, ordføreren siger om, at Arbejdstilsynet skal tilføres flere penge. Her er jeg nysgerrig efter at høre: Var det et krav fra Enhedslisten til finansloven?

Værsgo.

Ja, det var det. Der er ca. 700 ansatte i Arbejdstilsynet, og vores forslag var, at vi i første omgang skulle op på 1.000. Lige nu handler det ikke om flere ansatte, men om i hvert fald at sikre dem, der er der. Og ved næste finanslovsforhandling skulle vi gerne gradvis komme op igen, for der har været mange flere ansatte i Arbejdstilsynet, og Arbejdstilsynet har været både dygtigere og stærkere, end de er i dag. Et andet problem er i øvrigt, at Arbejdstilsynets folk har en alt, alt for lille adgang til efteruddannelse, så de kan følge med den nye teknologi.

Værsgo, spørgeren.

Tak. Men blev der så ifølge ordføreren tilført flere midler til Arbejdstilsynet på den her finanslov?

Der blev tilført flere midler, men alt, alt for få. Det er derfor, at jeg påpeger, at både kvantiteten og kvaliteten skal løftes i Arbejdstilsynet. Jeg kom til at sige det på den måde, at beskæftigelsesministeren er født i trillebørens tegn, og det er senere brugt i mange andre sammenhænge. Regeringen og ministeriet skal i det her tilfælde både løftes og skubbes for at komme fremad, og det er vigtigt, at vi er mange, der skubber på for, at vi går den rigtige vej.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak for det, formand. Der er jo ingen grund til at trække det her i voldsomt langdrag. Vi har intet imod en ny mærkningsordning og synes egentlig, det er en god idé. I forhold til arbejdsmiljøet må vi også erkende, hvis vi kigger ud i virksomhederne, at et godt arbejdsmiljø også er et konkurrenceparameter, som man skal slå på. Derfor bakker vi op om forslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Der er ingen tvivl om, at arbejdsmiljøet er vigtigt, og at vi skal gøre meget for at sikre, at der bliver arbejdet godt med arbejdsmiljøet udeomkring. I dag taler vi så om smileyordningen på området, som snart har 20 år på bagen. I sin tid var den på sin vis en motivation for mange virksomheder til at gøre noget for at få den der grønne smiley. Over tid har der så vist sig at være forskellige problematikker, og derfor er der fra flere sider et ønske om at få et nyt og opdateret system.

Det giver selvfølgelig god mening at se på systemet. Hele formålet med et system for offentliggørelse af og information om virksomheders arbejdsmiljø er jo at motivere til at gøre en indsats for at holde arbejdsmiljøet i orden og udstille de virksomheder, der ikke gør det. Men offentliggørelser skal være så gennemsigtige og informative, at det giver et så reelt billede som muligt. Og det er vurderingen, at det nye system bedre og mere præcist beskriver arbejdsmiljøet på alle virksomheder, som Arbejdstilsynet har besøgt. Derfor ser vi sådan set bare frem til udvalgsarbejdet, og vi forventer i sidste ende at kunne støtte forslaget.

Mange tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Grundlæggende er vi positive over, at vi får gjort noget ved den smileyordning, som vi i hvert fald på mange områder synes er forfejlet. Det her er så et skridt derhenad, og det er vi selvfølgelig positive omkring. Der er så opstået en debat omkring Arbejdstilsynet, og når jeg genbesøger finansloven, kan jeg i hvert fald ikke lige se, helt præcis hvor de her ekstra midler er kommet hen, men det kan vi måske få en besvarelse af i udvalget.

Så grundlæggende er vi positive omkring det her. Det er et skridt i den rigtige retning. Måske skulle vi kigge på smileyordningen sådan mere generelt set, men det ligger måske mere i Erhvervsudvalget, når det kommer til stykket. Men det kunne være smart at kigge på det, fordi nogle virksomheder derude bliver meget klemt og risikerer at få en dårlig omtale på et meget, meget spinkelt grundlag i forhold til nogle af de her ting. Så hvis vi går et skridt væk fra smileyordningen, er vi positive omkring det.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Christian Juhl. Værsgo.

Jeg kan godt forstå, at Nye Borgerliges ordfører ikke lige umiddelbart kan se det. Det var en af de ting, jeg diskuterede med ministeren. Men det er vigtigt både at kigge på antallet af stillinger, antallet af projektstillinger, men også på nettobeløbene, som afsættes til det, og der skal man ned i nogle små decimaler for at se forbedringerne. Det er også derfor, jeg klager over, at vi ikke får en hurtigere udvikling af Arbejdstilsynet. Så det er rigtig godt. Vi har jo haft en del tekniske gennemgange ovre ved ministeren omkring forskellige spørgsmål i forbindelse med de forandringer i arbejdsmiljøstrategien, der skete for et par år siden. Der ligger bl.a. også et ønske fra flere end Enhedslisten om, at vi styrker Arbejdstilsynet både kvantitativt og kvalitativt. Så lad os prøve at tage en snak i udvalget. Det kunne være, at Nye Borgerlige ville være med på at afsætte flere penge til Arbejdstilsynet. Det ville glæde mig rigtig, rigtig meget.

Værsgo, ordføreren.

Godt, så tror jeg, vi er enige om det med finansloven.

Den næste på talerstolen er beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Mange tak for det. Og også tak til ordførerne for deres indlæg ved den her behandling. Lovforslaget, som vi i dag behandler, handler jo om at erstatte Arbejdstilsynets nuværende smileyordning med en ny, faktabaseret visningsordning. Lovforslaget baserer sig på et forslag fra Arbejdsmiljørådet. Formålet med visningsordningen er at opnå øget gennemsigtighed i Arbejdstilsynets arbejde. Visningsordningen skal omfatte alle virksomheder, der får besøg af Arbejdstilsynet, og vil vise Arbejdstilsynets tilsyn og afgørelser om den enkelte virksomhed. Visningsordningen skal medvirke til at understøtte arbejdsmiljøindsatsen og det forebyggende arbejdsmiljøarbejde samt at virksomhederne motiveres til at handle på afgørelser fra Arbejdstilsynet. Det skal dermed bidrage til at understøtte regeringens ønske om et sikkert og sundt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser.

Med det vil jeg gerne takke for jeres bemærkninger til lovforslaget, og jeg ser frem til en god og konstruktiv behandling af forslaget i Beskæftigelsesudvalget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Jeg er rigtig glad ved, at ministeren har taget det her initiativ. Jeg er enig med dem, der siger, at et rødt, et gult og et grønt lys hører til i et kryds i trafikken, og der er kun én ting at tage stilling til: Skal man holde tilbage, eller skal man køre frem? Arbejdsmiljøet er mere kompliceret end at holde tilbage i et kryds i trafikken. Derfor er det godt, at vi får et mere retvisende billede af, hvad for nogle der er banditter i arbejdsmiljøet, og hvad for nogle der gør det ordentligt, og hvad for nogle der har brug for hjælp. Sådan plejer vi at dele det op i tre kategorier. Derfor skal vi jo have mange flere ord på, når vi skal kunne agere og se, hvor det er, vi skal sætte ind.

Jeg vil gerne spørge ministeren, hvad grunden er til, at det skulle tage så lang tid. Det er jo flere år siden, vi fik den rapport, der viste, at kronesmileyordningen var direkte misvisende og rent faktisk viste, at eliten inden for arbejdsmiljøet i gennemsnit var ringere end resten af virksomhederne. Hvorfor skulle det tage så lang tid? Kunne vi ikke få en praksis i vores ændringer af arbejdsmiljøreglerne, som gjorde, at vi relativt hurtigt kunne rette op på fejl og mangler?

Værsgo.

Jeg tror, at den korte forklaring er, at vi jo, ligesom vi gør på en lang række spørgsmål, for så vidt angår arbejdsmiljøet, har givet Arbejdsmiljørådet den opgave at bidrage med en faglig indstilling og forhåbentlig også en faglig indstilling, som er partsdiskuteret, og som der er partsenighed om. Det synes vi er et godt værktøj, når vi skal lave ændringer ikke bare på arbejdsmiljøområdet, men også på en lang række andre områder på arbejdsmarkedet, fordi det så afspejler de forskellige hensyn og forskelle og nuancer, der er, set med arbejdstagerøjne og arbejdsgiverøjne. Der må man jo så også bare erkende, at det har taget noget tid for Arbejdsmiljørådet at nå frem til en fælles indstilling.

Værsgo, spørgeren.

Jeg kan godt forstå, det tager lang tid for Arbejdsmiljørådet, hvis nu det drejer sig om noget meget kompliceret, f.eks. det psykiske arbejdsmiljø, som vi diskuterede et helt år, før vi fik en særlig bekendtgørelse om det. For det er nyt, og det er kompliceret. Jeg kunne forstå det, hvis det drejede sig om nye kemiske stoffer og stoffer og produkter, der indvirker på hinanden. Det er også ret kompliceret. Og selvfølgelig skal man da have eksperter ind, og man skal vurdere, hvordan man bedst beskytter sig i arbejdsmiljøet. Men så simpel en ting som smileyordningen, som jo fylder nogle få linjer: Hvad er grunden til, at man kan sidde og nusse med det i flere år, før man kommer frem til det her, for alle ved jo, at vi er nødt til at beslutte, at det ikke duer med den gamle smileyordning?

Værsgo.

Først og fremmest er det jo klart, at arbejdet også i en eller anden udstrækning har været forsinket af, at der er en global pandemi, der har hærget. Der er flere forløb, også i Arbejdsmiljørådet, som er blevet forsinket af den årsag. Det andet er, at selv om vi nu står med indstillingen og dermed også udkastet til lovændringer, kan det jo godt se simpelt ud. Men efter de referater, jeg har fået, har det jo ikke været helt enkelt for parterne at nå til enighed om, hvad man præcis skulle anbefale.

Tak.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)