Social- og Ældreudvalget 2021-22
L 133 Bilag 1
Offentligt
2532554_0001.png
Enhed
Udsatte Voksne
Sagsbehandler
Jens Hjenner
Rasmussen
Koordineret med
Sagsnr.
2021 - 4346
Doknr.
507172
Dato
23-02-2022
Høringsnotat over forslag til lov om forsøg med
personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte
borgere.
1. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring i perioden 8. december 2021
til 6. januar 2022.
Lovforslaget har været sendt i høring hos: 3F, Advokatrådet, Akademikerne,
Ankestyrelsen, BL – Danmarks Almene Boliger, Blå Kors, Brugerforeningen for
aktive stofmisbrugere, Brugernes Akademi, Børne- og kulturchefforeningen,
Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Center for Rusmiddelforskning, Dansk
Erhverv, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Røde
Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske
Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Sociale Netværk, Den Sociale
Udviklingsfond (SUF), FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af Danske
Døgninstitutioner, Foreningen af Socialchefer i Danmark, FH, Frelsens Hær,
FTF, Gadejuristen, HK Kommunal, Institut for Menneskerettigheder, KFUK’s
Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen, Kriminalforsorgen, Landsforeningen af
Kvindekrisecentre, Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS),
Landsforeningen LEV, Landsforeningen af nuværende og tidligere
psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af væresteder (LVS),
Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen for Pårørende til
Stofmisbrugere, LOS – De private tilbud, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt
Udsatte, SAND – De Hjemløses Landsorganisation, Selveje Danmark, SIND,
Socialt Lederforum, Socialpædagogernes Landsforbund, Stenbroens Jurister
og VIVE.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Gadejuristen, KL, Rådet for Socialt Udsatte
og SAND.
Følgende høringsparter er fremkommet med høringssvar, men havde ingen
kommentarer: Ankestyrelsen, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen og Rigsrevisionen.
Herudover er der inden for fristen modtaget høringssvar fra Sekretariatet for
digitaliseringsklar lovgivning.
Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
1
 L 133 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2532554_0002.png
3. Ændringer på baggrund af høringen
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i
lovforslaget i forhold til det udkast, der har været i høring:
Det er tydeliggjort i lovtekst og bemærkninger, at hvis en borger, som
deltager i forsøget, skal afsone en kortvarig fængselsstraf, vil dette ikke
nødvendigvis afskære borgeren fra at deltage i forsøget.
Der er indsat et nyt § 4, stk. 2, som tydeliggør, at kommunen kan
vælge, at rollen som socialfaglig medarbejder varetages af en
medarbejder hos en anden aktør eller myndighed. Kommunen skal
etablere et samarbejde mellem den kommunale myndighed og den
socialfaglige medarbejder om borgeren forløb.
Det er tydeliggjort i bemærkningerne, at i konkrete tilfælde, hvor det
vurderes relevant, kan afvikling af lovlig gæld indgå i det personlige
budget.
Det er tydeliggjort i bemærkningerne, at deltagelse i forsøgsordningen
ikke medregnes ved sociale eller andre offentlige ydelser, således at
det personlige budget ikke indgår i vurderingen af rådighedsbeløb, når
der ansøges om enkeltydelser eller personligt tillæg.
Der er indsat nyt § 5, stk. 2 og 3, som tydeliggør, at kommunen kan
afvise at dække udgifter, hvis borgeren ønsker at anvende det
personlige budget på aktiviteter m.v., der ligger uden for formålet efter
lovforslagets § 1. En sådan afgørelse kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Der er udover ovenstående foretaget mindre ændringer af sproglig og
lovteknisk karakter.
4. Bemærkninger til lovforslaget
4.1.Generelle bemærkninger
KL, SAND og Rådet for Socialt Udsatte er positive over for lovforslaget.
Rådet for Socialt Udsatte opfordrer i deres høringssvar til, at der igangsættes
et arbejde om, hvordan personlige budgetter kan udbredes og blive et fast
element i den socialpolitiske værktøjskasse i alle kommuner.
4.2. Foreslåede ændringer i lov om forsøg med personlige borgerstyrede
budgetter til socialt udsatte borgere
4.2.1. Borgere dømt til afsoning
Direktoratet for Kriminalforsorgen har noteret sig, at målgruppen for den
foreslåede forsøgsordning er borgere med særlige sociale problemer, der også
er repræsenteret i kriminalforsorgens institutioner. Det er direktoratets
vurdering, at muligheden for at tilbyde forsøgsordningen til personer i
målgruppen ikke bør afskæres alene som følge af, at den pågældende skal
afsone i perioden, herunder særligt hvis det alene drejer sig om afsoning i et
kortere tidsrum. Dette bør ifølge direktoratet fremgå af lovbemærkningerne.
Direktoratet har videre noteret sig, at det af lovforslaget fremgår, at hvis
borgeren flytter til en anden kommune inden forløbets afslutning, vil borgerens
adgang til støtte bortfalde. Indsatte skifter ikke folkeregisteradresse i
forbindelse med indsættelse, jf. cpr-lovens § 15, og er stadig tilknyttet
bopæls/opholdskommunen. Direktoratet finder det mest hensigtsmæssigt, at
der ikke sker bortfald af støtten, hvis den pågældende borger bliver indsat i
kriminalforsorgens institutioner i perioden, jf. også direktoratets bemærkning
vedr. sammenhængende indsats.
Direktoratet foreslår til slut, at det overvejes, at samarbejdet med
kriminalforsorgen tænkes ind, når den tilknyttede medarbejder rådgiver og
støtter borgeren, herunder i forhold til eksempelvis kontakt til øvrige sociale
2
 L 133 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2532554_0003.png
myndigheder, frivillige organisationer og lignende og dermed være med til at
sikre sammenhæng mellem forløbet med et personligt budget og eventuelle
øvrige indsatser, der ydes til borgeren. Direktoratet foreslår, at denne funktion
kan varetages af medarbejdere i kriminalforsorgen (KIF) eller af mentorer, og at
nogle af midlerne kan bruges i forbindelse med et udslusningsforløb eller ved
løsladelse.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
Social- og Ældreministeriet har noteret høringsparternes generelle
bemærkninger og anbefalinger.
Det fremgår af indeværende lovforslag, at målgruppen for støtte i form af et
personligt budget er borgere med særlige sociale problemer, som er i
målgruppen for eller modtager hjælp og støtte efter afsnit V i serviceloven, og
som vurderes at kunne profitere af tilbuddet i forhold til at kunne opnå større
grad af selvbestemmelse, rehabilitering og livskvalitet. Det fremgår videre af
bemærkningerne til lovforslaget, at kommunalbestyrelsen vil skulle overveje,
hvordan forsøgsordningen med personlige budgetter vil kunne supplere
kommunens øvrige sociale indsatser til målgruppen, herunder de eventuelle
relevante frivillige tilbud til målgruppen som kommunen måtte samarbejde med.
Social- og Ældreministeriet er enig med Direktoratet for Kriminalforsorgen i, at
målgruppen for indeværende lovforslag også kan være repræsenteret i
kriminalforsorgens institutioner. Kravet om, at forløbet skal være på 15
sammenhængende måneder, skal sikre, at den socialfaglige medarbejder
løbende kan understøtte borgerens vej til større grad af selvbestemmelse,
rehabilitering og livskvalitet.
På baggrund af det modtaget høringssvar indsættes et nyt § 3, stk. 3, hvoraf
fremgår, at hvis en borger, som deltager i forsøget, skal afsone en kortvarig
fængselsstraf, vil dette ikke nødvendigvis afskære borgeren fra at deltage i
forsøget. Det vil fortsat være op til kommunen konkret at vurdere, hvorvidt
borgeren vil kunne profitere af tilbuddet i form af at opnå større grad af
selvbestemmelse, rehabilitering og livskvalitet.
Under de specielle bemærkninger til den foreslåede § 3, stk. 5 fremgår, at
midlerne i et personligt budget ikke kan overføres til en anden kommune ved
en borgers fraflytning. Der vil være tale om en konkret vurdering i forhold til,
hvornår en borger anses for at være fraflyttet forsøgskommunen. I denne
vurdering kan blandt andet indgå den pågældende borgers registrering i
folkeregistret. Direktoratet for Kriminalforsorgen skriver i deres høringssvar, at
de indsatte som bekendt ikke skifter folkeregisteradresse i forbindelse med
indsættelse, jf. cpr-lovens § 15, og stadig er tilknyttet
bopæls/opholdskommunen. Social- og Ældreministeriet finder på denne
baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
Social- og Ældreministeriet er enig med Direktoratet for Kriminalforsorgen i, at
samarbejdet med Kriminalforsorgen bør tænkes ind, når borgeren rådgives af
den socialfaglige medarbejder.
Som det fremgår af bemærkningerne i lovforslaget, er det formålet med at
tilknytte borgeren en socialfaglig medarbejder under forløbet, at medarbejderen
kan støtte borgeren i at opnå de af borgeren definerede målsætninger for
budgettet. Det vil være den enkelte kommunes ansvar at sikre, at såvel den
generelle forsøgsordning som de konkrete støtteforløb gennemføres i
overensstemmelse med formålet med forsøgsordningen. Ligeledes vil det være
den enkelte kommune, der får ansvar for at tilrettelægge ordningen
hensigtsmæssigt i forhold til den konkrete målgruppe for ordningen, herunder i
forhold til at sikre sammenhæng til øvrige indsatser og samarbejde med
eventuelle relevante lokale aktører. Det fremgår af bemærkningerne til den
foreslåede § 4, at borgerens selvbestemmelse vil skulle være i centrum, og den
3
 L 133 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2532554_0004.png
tilknyttede medarbejder vil i overensstemmelse hermed skulle rådgive og støtte
borgeren under forløbet med afsæt i borgerens egne ressourcer, herunder
understøtte borgeren i forhold til eksempelvis kontakt til øvrige sociale
myndigheder, frivillige organisationer og lignende. Da en borger efter en
konkret vurdering vil kunne fortsætte det personlige budget under afsoning, vil
den enkelte kommune kunne samarbejde med Kriminalforsorgen herom i
perioden. Kommunerne og Kriminalforsorgen skal allerede i dag samarbejde
om fælles borgere, jf. bl.a. Bekendtgørelse nr. 642 af 15 juni 2006 om
kommunernes pligt til at koordinere handleplaner med kriminalforsorgen for
visse persongrupper.
Social- og Ældreministeriet har på den baggrund i bemærkninger til den
foreslåede § 4 nævnt samarbejdet med kriminalforsorgen, når den socialfaglige
medarbejder skal understøtte borgeren i forhold til kontakt med andre øvrige
aktører.
Der er endvidere indsat et nyt § 4, stk. 2, som tydeliggør, at kommunen kan
vælge, at rollen som socialfaglig medarbejder varetages af en medarbejder hos
en anden aktør eller myndighed. Kommunen skal etablere et samarbejde
mellem den kommunale myndighed og den socialfaglige medarbejder om
borgeren forløb.
4.2.2. Anvendelse af det personlige budget
Gadejuristen angiver, at de borgere, som er omfattet af målgruppen for
lovforslaget, ofte er borgere med en skrøbelig økonomi og gældsposter til såvel
det private som til det offentlige. Gadejuristen fremfører, at det bør præciseres,
hvorvidt gældsposter accepteres i de personlige borgerstyrede budgetter.
Forholdene omkring gæld bør præciseres, idet det hidtil har været et
almindeligt princip, at når der søges om økonomisk støtte efter anden
lovgivning indgår gæld ikke i vurdering en af rådighedsbeløb. Gadejuristen
skriver videre i deres høringsnotat, det ikke fremgår tydeligt, i hvilket omfang
det er borgerens ønsker, der er styrende i forhold til vurdering af behov og
ønsker, herunder i hvilket omfang den socialfaglige medarbejder/kommunen
kan give afslag på ønsker, som har betydning for den enkeltes livskvalitet.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
Social- og Ældreministeriet har noteret høringspartens bemærkninger og
anbefalinger vedr. anvendelse af det personlige budget.
Erfaringsopsamlingen fra det seneste forsøg med borgerstyrede budgetter
viser, at der blandt de deltagende kommunerne har været tvivl om, hvorvidt det
personlige borgerstyrede budget måtte bruges på gældsafvikling. I en af
kommunerne havde man god erfaring med at bruge budgettet på
gældsafvikling, da det har givet et højere månedligt rådighedsbeløb til
borgeren. Afbetaling af kviklån nævnes som en af de aktiviteter, der havde stor
betydning for borgerens livskvalitet. Konkret har den deltagende kommune haft
god erfaring med at hjælpe borgeren med afbetaling af mindre lån, da
støttepersonen i samarbejdet med borgeren ofte har fundet ud af, at det er
borgerens lån, som tynger borgeren.
Det følger af lovforslaget, at det er kommunen, det vil sige den kommunale
myndighed, som efter anmodning fra den tilknyttede medarbejder på vegne af
borgeren vil skulle betale for de i budgettet planlagte aktiviteter og mindre
udgifter m.v. Af hensyn til borgeren vil der således ikke blive udbetalt kontante
beløb direkte til denne med det formål at sikre, at borgeren ikke risikerer at
hæfte for eventuelle uhensigtsmæssige dispositioner. Den tilknyttede
medarbejder vil kunne være med til at sikre, at borgeren er indforstået med
betingelserne for brugen af trækningsretten på det personlige budget.
Det indgår i initiativet som et kernelement i forsøget, at borgeren selv skal være
med til at definere, hvilke udfordringer og mål vedkommende har, og hvad
4
 L 133 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2532554_0005.png
budgettet skal bruges til. Det er således borgerens egne ønsker, der er
styrende i det omfang, det vurderes at ske i overensstemmelse med
formålsbeskrivelsen om at understøtte realieringen af borgerens egne ønsker
og målsætninger gennem større grad af selvbestemmelse, rehabilitering og
livskvalitet.
På denne bagrund har ministeriet tydeliggjort i bemærkningerne, at i konkrete
tilfælde, hvor det vurderes relevant, kan afvikling af lovlig gæld indgå i det
personlige budget.
4.2.3. Målgruppe
Gadejuristen finder at der er diskrepans mellem, at målgruppen på den ene
side skal være kompleks med særlig social udsathed og fx dreje sig om
hjemløse, stofbrugere og/eller personer med psykiske lidelser eller en
kombination af flere – og på den anden side, må de dog ikke være så
komplekse, at borgeren ikke vil kunne forventes at drage nytte af tilbuddet.
Gadejuristen er på den baggrund bekymret for, at de personer, som har
allermest brug for hjælp, og som er i målgruppen vil blive fravalgt ud fra et
argument om, at problemstillingerne er for komplekse. Gadejuristen foreslår
endvidere, at der træffes en særskilt afgørelse om, hvorvidt man er omfattet af
målgruppen, og at afgørelsen om målgruppen kan påklages til Ankestyrelsen.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
Social- og Ældreministeriet har noteret høringspartens bemærkning og
anbefalinger vedr. målgruppe og henviser til, at lovforslaget udmønter dele af
»Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet 2022-2025« af 19. november 2021 mellem regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet, Liberal
Alliance og Kristendemokraterne. Lovforslaget har til formål at understøtte
socialt udsatte borgeres selvbestemmelse, rehabilitering og livskvalitet gennem
brugen af borgerstyrede budgetter kombineret med en social støtte fra
kommunen.
Det indgår i initiativet, at målgruppen for forsøget med personlige borger-
styrede budgetter er borgere med særlige sociale problemer, fx hjemløshed,
stofmisbrug eller psykisk lidelse. Samtidig må den enkelte borgers sociale
problemer ikke være så komplekse, at vedkommende ikke kan drage nytte af
et personligt budget. At borgeren har sammensatte og komplekse problemer vil
ikke i sig selv medføre, at borgeren ikke er i målgruppen. Afgørende er, at
kommunen vurdere, at borgeren kan profitere af tilbuddet. Målgruppen er
således udsatte borgere, som, kommunen vurderer, kan profitere af tilbuddet i
forhold til at kunne opnå større grad af selvbestemmelse, rehabilitering og
livskvalitet.
Der er tale om en forsøgsordning i perioden fra 2022 til og med 2024, hvor et
mindre antal kommuner får mulighed for at tilbyde borgere i målgruppen et
personligt budget som supplement til deres øvrige indsatser til målgruppen.
Afgørelser om et personligt budget kan i forsøgsperioden ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
På denne baggrund finder ministeriet ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
4.2.4. Betydning for hjælp efter anden lovgivning
Gadejuristen skriver, at forslaget alene nævner, at det ikke må få betydning for
hjælp efter anden lovgivning, men Gadejuristen foreslår, at det præciseres i
forhold til borgerens fortsatte mulighed for at søge om enkeltydelser efter fx
Lov om aktiv socialpolitik eller ansøgninger om personligt tillæg for borgere på
gammel pensionsordning.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
5
 L 133 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2532554_0006.png
Social- og Ældreministeriet har noteret høringspartens bemærkning og
anbefalinger vedr. borgerens fortsatte mulighed for at søge om enkeltydelser.
På denne baggrund har Social- og Ældreministeriet tydeliggjort i
bemærkningerne, at deltagelse i forsøgsordningen ikke medregnes ved sociale
eller andre offentlige ydelser, fx beregningen af kontanthjælp eller borgerens
fortsatte mulighed for at søge om enkeltydelser. Ligeledes er det præciseret, at
det personlige budget ikke indgår i vurderingen af rådighedsbeløb, når der
ansøges om enkeltydelser eller personligt tillæg.
4.2.5. Vurdering af offentlige implementeringskonsekvenser og principper for
digitaliseringsklar lovgivning
Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning noterer ministeriets vurdering af,
at gennemførelse af forsøgsordningen forventes at medføre administrative
implementeringskonsekvenser i kommunerne. På den baggrund anbefaler
sekretariatet, at ministerieriet redegør for, hvori de forventede administrative
konsekvenser består. Til brug herfor kan det overvejes at estimere over, hvor
mange borgere, man forventer, kommer til at deltage i forsøgsordningen på
tværs af de udvalgte kommuner.
Sekretariatet bemærker, at ministeriet har angivet en vurdering af, om
lovforslaget er i overensstemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning. Sekretariatet anbefaler i forlængelse heraf, at ministeriet oplyser,
hvordan de enkelte principper er relevante for lovforslaget.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
Social- og Ældreministeriet har noteret høringspartens bemærkning og
anbefalinger vedr. offentlige implementeringskonsekvenser og principper for
digitaliseringsklar lovgivning
På denne baggrund har Social- og Ældreministeriet angivet, at 80-90 borgere
er estimeret til at deltage i forsøget, således at de forventede administrative
konsekvenser tydeliggøres. Ligeledes har ministeriet tydeliggjort, at det ikke er
hensigten i forbindelse med det personlige budget at indsamle andre typer af
personoplysninger, end der indsamles i dag. Personoplysningerne behandles i
overensstemmelse med de regler, som hjemler de ydelser og indsatser, som
kommunen er forpligtet til efter serviceloven eller beskæftigelseslovgivningen.
Behandlingen af personoplysninger følger reglerne i persondatalovgivningen.
6