Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 133:

Forslag til lov om forsøg med personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere.

Af social- og ældreministeren (Astrid Krag).

(Fremsættelse 23.02.2022).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fru Camilla Fabricius fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak, hr. formand. Tak for ordet. Jeg har simpelt hen helt grundlæggende glædet mig til det her lovforslag. Det er ikke, fordi det sådan er spritnyt, men fordi det her baserer sig på en virkelig god aftale om udmøntning af reserven, som vi lavede tilbage i november. Jeg har også glædet mig, fordi forsøget faktisk grundlæggende tager afsæt i det, socialområdet handler om, nemlig dem, som er socialt udsatte, og dem, vi arbejder for skal have bedre livskvalitet og mere medbestemmelse. For vi tror på, at mennesker vokser under ansvar, og det kommer til at ske, ved at man vender rollefordelingen i forhold til kommunen på hovedet, og så giver man borgerne ret til at bestemme, i forhold til hvad det er for nogle ønsker og målsætninger, de har for forløbet.

Så er jeg også rigtig glad af en anden grund. Hvis man kigger lidt og laver et par googlesøgninger, kan man se, at det her også kaldes Aarhusmodellen, og for sådan en bundaarhusiansk jyde som mig er det altså en fornøjelse som medlem af Folketinget at stå her med et ganske udmærket lovforslag af en ganske udmærket minister, som netop rummer muligheden for, at vi nu igen kan lave en pulje med penge, som kommunerne kan søge, og sådan at vi kan inddrage endnu flere erfaringer. For uden lovforslaget kan man nemlig ikke udmønte den her pulje, og så kan kommunerne ikke søge den, og så kan der ikke blive lavet de forskellige typer aktiviteter for borgerne, der er nødvendige, for at rollefordelingen i netop deres sag bliver vendt på hovedet.

De kommuner, som allerede har stiftet bekendtskab med det, giver udtryk for, at det her gør en reel forskel. Der er mennesker, som har fået en computer, som har fået et kursus, eller som har fået kørekort og på den måde på ny har kunnet klare sig selv. Når jeg er kommet nede i Nåleparken tæt på Skraldecaféen i Aarhus og har set, hvad det er for en forskel, som personlige borgerbudgetter har gjort, må jeg sige, at vi altså her har at gøre med en ændring af loven, som rent faktisk giver folk en direkte mulighed. Så derfor kan Socialdemokratiet med klapsalver og stor ståhej sige ja tak til forslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører for både talen og rengøring af talerpulten. Så er det fru Marlene Ambo-Rasmussen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordet, formand. I dag førstebehandler vi et lovforslag, der udmønter dele af aftalen om reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2022. Det er et lovforslag, som har til hensigt at gennemføre forsøg med personlige borgerstyrede budgetter til udsatte borgere med særlige sociale problemer kombineret med anden social støtte.

Det er glædeligt, for det er en aftale, som vi i Venstre er meget begejstret for. Selv om vi er et bredt flertal af partier, der står bag aftalen, og ligeledes et bredt flertal, der støtter lovforslaget her i salen i dag, er hele tankegangen bag personlige borgerstyrede budgetter jo en klassisk liberal dagsorden. Lad mig uddybe hvorfor.

For Venstre er social tryghed hele omdrejningspunktet i den socialpolitik, vi fører. Forudsætningen for social tryghed er nemlig, at enhver, der kan forsørge sig selv, også gør det. Sandheden er så også bare, at ikke alle kan forsørge sig selv uden en smule hjælp. Derfor bærer vi som samfund også et medansvar for at hjælpe vores allermest udsatte borgere godt på vej videre i livet. For Venstre er det nemlig helt afgørende, at vi yder hjælp i respekt for det enkelte menneske, men det betyder samtidig også, at vi stiller krav om, at hjælpen er udformet sådan, at borgeren føler et personligt ansvar for og har tilskyndelse til selv at bringe sig ud af sin sociale situation.

Derfor glæder det mig, at vi med aftalen kan give vores samfunds mest udsatte borgere muligheden for at tage aktivt del i arbejdet med at opnå deres ønsker og deres mål i livet. Det handler om at give mennesker mulighed for noget af det allermest essentielle her i livet, nemlig at skabe værdi i sit eget liv og sin egen hverdag. Og det gør vi bedst gennem en større grad af selvbestemmelse, rehabilitering og ikke mindst livskvalitet. Derfor er det kun en selvfølge, at projektet med personlige borgerstyrede budgetter skal fortsætte.

Med satspuljen for 2017 blev der nemlig gennemført et tilsvarende forsøg med personlige borgerstyrede budgetter i fire kommuner, og resultaterne er ganske bemærkelsesværdige. I Socialstyrelsens rapport ser vi bl.a., at erfaringerne viser, at knap hver fjerde af borgerne vurderer, at de i løbet af indsatsen har opnået deres langsigtede mål, mens godt halvdelen af borgerne vurderer, at de er kommet tættere på at have opnået deres langsigtede mål gennem indsatserne. Derudover viser erfaringer også, at samarbejdet mellem borger og støtteperson er styrket, hvilket har haft en væsentlig betydning for indsats og succes.

Samlet set viser erfaringerne, at personlige borgerstyrede budgetter hjælper udsatte borgere væsentlig tættere på deres drømme og mål, samtidig med at de oplever en højere grad af selvbestemmelse og livskvalitet. Derfor er vi i Venstre selvfølgelig rigtig glade for, at vi i dag kan give endnu flere udsatte borgere muligheden for at få et personligt borgerstyret budget og på den måde også give dem muligheden for et bedre liv med endnu større grad af selvbestemmelse og ikke mindst netop livskvalitet.

Her til slut vil jeg bare sige, at jeg glæder mig over, at vi endnu en gang indgik en SSA-aftale med mange gode elementer og initiativer, der skal skabe mærkbare forskelle for udsatte mennesker. Nu skal de endelig ud at virke, og det glæder jeg mig til at se. Jeg glæder mig til at se, hvilke forskelle de kan skabe for de udsatte borgere. Det er nemlig socialpolitik, der batter.

For god ordens skyld vil jeg også lige til sidst sige, at vi selvfølgelig støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Mange tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Trine Torp fra SF. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til ministeren for at fremsætte forslaget. SF er med i den politiske aftale, der ligger bag det her lovforslag, og støtter det selvfølgelig varmt. Vi er ret positive over for det her lovforslag og tror, at der ligger et kæmpe potentiale i brugen af borgerstyrede budgetter kombineret med en social støtte fra kommunen til at understøtte borgeres selvbestemmelse, rehabilitering og livskvalitet. Det ved vi jo faktisk allerede fra det tidligere forsøg, hvor der var en meget positiv erfaringsopsamling.

SF har også tidligere fremsat beslutningsforslag om udbredelsen af borgerstyrede budgetter i kommunerne til brug for indsatsen for de jobparate kontanthjælpsmodtagere, bl.a. på baggrund af de gode erfaringer, som den socialdemokratiske ordfører også nævnte, fra Aarhus, hvor flere jo har fundet vej ud af ledighed ved egen drivkraft. Det her er jo faktisk et eksempel på noget af det, som jeg håber på kan blive bredt endnu mere ud i vores socialpolitik.

Hvis vi skal have borgere tilbage til et aktivt liv, hvor de oplever selv at have drivkraften til de forandringer, som er nødvendige for dem, men også selv at kunne sætte deres mål efter de ønsker, de måtte have, og den viden, som de har fra deres eget liv, så kan vi sikre, at de indsatser, der bliver sat i gang, rent faktisk også er relevante for den enkelte borger. For borgerne er eksperter i deres eget liv, og den viden kan vi kun profitere af, hvis kommunen møder dem med en fremstrakt hånd og en åben tilgang til de ønsker, de måtte have. Så vi håber altså derfor, at vi i fremtiden vil se endnu flere af de her initiativer, hvor tilgangen til borgeren vendes lidt på hovedet.

Som Rådet for Socialt Udsatte opfordrer til i høringssvaret, synes vi derfor også, det ville være interessant at begynde at kigge på, hvordan de personlige budgetter vil kunne udbredes og blive et fast element i den socialpolitiske værktøjskasse i alle kommuner. Den dybe tallerken er opfundet, så lad os holde fokus på de gode erfaringer og have blik for, hvordan de kan udbredes. SF støtter forslaget.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Christina Thorholm fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Bedre muligheder for de mest udsatte mennesker for at finde fodfæste handler det her lovforslag om, og det glæder De Radikale, og vi kan tilslutte os lovforslaget, som giver særlig socialt udsatte mennesker mere handlefrihed i forhold til deres eget budget. Vi fandt pengene i forhandlingerne om reserven, fordi det er vigtigt at fortsætte støtteordningen med de personlige borgerrettede budgetter. Et personligt budget giver mulighed for et beløb på op til 50.000 kr. i en periode for 15 måneder. Det er en ret stor frihed til at beslutte, hvad pengene skal bruges til, og vi har lagt vægt på, at det skaber livskvalitet og handlekraft. Det viste evalueringen fra de fire kommuner, som deltog i den første del af forsøget. Erfaringerne viste, at beløbet blev brugt til uddannelse, beskæftigelse, bedre boligforhold, og at borgerne opnåede deres langsigtede mål. Andre ordførere har gjort rede for, at knap hver fjerde borgerne vurderer, at de har opnået deres langsigtede mål, og halvdelen vurderer, at de løbende er kommet tættere på deres langsigtede mål.

Det handler også om sammenhængen mellem de penge, de har fået, og samarbejdet med kommunen, hvor de i højere grad har oplevet selvbestemmelse. Det samarbejde, der er mellem borgere og støttepersoner, har stor betydning for udmøntningen.

Der er også afsat penge til en evaluering, som er vigtig, for når vi igangsætter nye initiativer, er det vigtigt at følge det op. Vi ser jo gang på gang, at vi ikke ved nok om det sociale område, så at der er sat penge af til at se på, hvordan indsatsen virker, er vigtigt for Radikale Venstre.

Mange tak til den radikale ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Pernille Skipper fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Der er flere ordførere, der allerede heroppe fra talerstolen har bemærket de gode erfaringer, der har været med forsøgene, og som har talt meget varmt om den tilgang, der gennemsyrer projektet omkring borgerstyrede budgetter, nemlig at man møder mennesker med tillid, at man tror på, at de vil og kan noget, og så viser det sig, at de kan det. Det at give mennesker muligheden for at være herrer over eget liv gør, at de fleste ikke bare vågner til dåd, men at de også brillerer meget mere, end de ellers ville. Og jeg synes egentlig, at jeg ud over at tilslutte mig de gode argumenter, der er, for at gennemføre det her lovforslag, vil minde om, at den tilgang måske burde gennemsyre en større del af vores beskæftigelsessystem.

Det er jo nok meget sigende, at det her forsøg kun handler om mennesker, som er målgruppen i det, der hedder afsnit 5 i serviceloven, som er de allermest udsatte, som er mennesker i misbrug, i hjemløshed, voldsramte, folk, som ellers har brug for bostøtte, eller som bor på botilbud. Altså, det er jo de allerallermest udsatte. Men hvorfor er det, at alle andre, som er arbejdsløse, som er på kanten af arbejdsmarkedet, ramler ind i et beskæftigelsessystem, som har en fuldstændig anden tilgang, altså møder mennesker med mistillid, tror, at de bare er der for at nasse på systemet, at kontanthjælp nok er noget, man synes er sjovt at være på, at man godt kan lide at ligge derhjemme på sofaen? Alle os, der sidder herinde i dag, fra den ene ende af salen til den anden ende af salen, står jo og siger til hinanden, at den tilgang bare ødelægger mennesker, og at folk, hvis vi møder dem med tillid og noget kontrol over eget liv, faktisk kan meget mere. Hvorfor er det, at det kun er over for den her allermest udsatte gruppe, vi har den tilgang? Det synes jeg vi skal spørge os selv og hinanden om.

Derudover vil jeg også bare sige tak til hr. Torsten Gejl og Alternativet for så vedholdende at hænge ved i det her. Det er ikke, fordi der ikke også er andre partier, som synes det har været godt at have støttet hr. Torsten Gejl undervejs – jeg er selv stolt af at være en af dem, der har gjort det – men det er bestemt en af jeres fortjenester, og jeg håber, at det her forsøg ikke bare vil blive permanentgjort, men at det også vil sætte en kile ind i det beskæftigelsessystem, som møder mennesker med alt, alt for meget mistillid.

Så tak for det, og Enhedslisten støtter selvfølgelig forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Lovforslaget her udmønter dele af aftalen om reserven, som vi forhandlede i efteråret. Her besluttede partierne bag aftalen, at der skal laves forsøg med personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere i udvalgte kommuner. Formålet med forsøget er at tilbyde borgere med særlige sociale problemer et personligt budget, som kombineres med en socialfaglig støtte, med henblik på at borgeren støttes til en større grad af selvbestemmelse og medansvar for egen livssituation. Personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte ser man bl.a. gode resultater med i England.

Det Konservative Folkeparti er med i aftalen og støtter lovforslaget, og vi vil følge forsøget med stor interesse. Tak for ordet.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak for det. Lovforslaget er en del af »Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025«, og det gør det muligt for kommunerne via en ansøgningspulje at hjælpe mennesker på det, som jeg vil sige er en dejlig anderledes og mere personlig måde, end den her gængse kassetænkning, som vi tit ser. Folk, der har svært ved at styre deres økonomi, har som regel også nogle andre udfordringer, og her går man både ind og hjælper dem med at lave budgetter og kombinerer det med personlig støtte, så man dermed kan se på forskellige aspekter i borgerens liv. Man kan vel sige, at det her sådan kan være en slags allroundmentor, som kan være med til at se borgerens potentiale, og som kan være med til at lede vedkommende lidt på vej.

Jeg tror, at vi alle sammen drømmer om et samfund, hvor vi hjælper dem, der har det svært, på en varm og personlig måde, hvor hele borgerens liv er i centrum, og hvor man finder folks styrker frem, og hvor man støtter dem i deres personlige udvikling. Mennesker vokser, når de opnår en stor grad af selvbestemmelse, og vi mener, at lovforslaget er et godt skridt i den rigtige retning mod det samfund, vi drømmer om, hvor vi møder mennesker, der har det svært, i øjenhøjde, og hvor vi hjælper dem med at vokse derfra, hvor de står, i stedet for at de bare er en sag hos kommunen.

Så i Dansk Folkeparti kan vi godt støtte forslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Alle de ordførere, der har været heroppe på talerstolen, har redegjort rigtig fint for, hvad det her lovforslag går ud på. I Nye Borgerlige går vi meget ind for, at udsatte borgere skal være mere herre i eget liv. Vi har bl.a. en handicappolitik, der netop tilsiger, at handicapområdet skal ud af kommunerne, og at mennesker med handicap i langt højere grad, end de har mulighed for i dag, skal have mulighed for at indrette sig, som de selv ønsker. Så derfor kan vi selvfølgelig også støtte det her lovforslag.

Mange tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er hr. Torsten Gejl fra Alternativet – debattens niende deltager og den første herre.

Tak, formand – og hvilken herre! Jeg bliver simpelt hen så utrolig glad, når fru Pernille Skipper fra Enhedslisten husker at sige, at det faktisk er Alternativet, der startede med at kæmpe for den her idé i sin tid, og endnu mere glad for den ros, som forslaget får fra ordførerne i Folketinget – og en kæmpe tak til dem for at støtte op om det og stadig væk bakke op om det. Det handler om personlige borgerstyrede budgetter. Det er et forslag, der gør det muligt at stille 50.000 kr. til rådighed for udsatte danskere, som de kan bruge til at genstarte deres liv. Det kan være, at de skal have nye tænder eller psykologhjælp eller råd til et indskud eller andre ting, der er helt essentielle, for at de kan komme på benene igen og ind i samfundets fællesskab.

Forsøget er kørt en gang før med gode resultater, og nu kører vi det igen med henblik på at dokumentere resultaterne så tydeligt, at forsøget måske kan gøres permanent, så de danske kommuner kan få lov til generelt at tilbyde deres udsatte borgere og forhåbentlig mange andre personlige budgetter til at kickstarte deres liv. Første gang vi kørte forsøget, var med den hedengangne satspulje, og jeg skal hilse og sige, at det ikke var så enkelt at samle opbakning til projektet. Der var ordførere, der så på mig og sagde: Tror du, at jeg kan overbevise mit bagland om, at vi skal forære udsatte danskere 50.000 kr. bare sådan lige dér? Nu var ordførerne jo også modtagelige over for gode argumenter, og dem var der heldigvis nok af.

I Alternativet har vi fået idéen til forsøget med personlige borgerstyrede budgetter fra England, hvor alle kommuner i dag skal arbejde med personlige budgetter for udsatte. Et af disse projekter, som gjorde, at de indførte det generelt i England, stammede fra London og involverede 13 hjemløse, hvoraf nogle havde boet på gaden i mere end 40 år. Her besluttede en velgørende organisation at give hver enkelt af de 13 hjemløse 3.000 pund, som de kunne bruge, som de havde lyst til. De måtte selv vælge, om de ville gøre brug af den tilbudte rådgivning, men der var ét krav, nemlig at de svarede på spørgsmålet: Hvad mener du selv er bedst for dig lige nu? Det viste sig, at ingen af dem brugte penge på stoffer, alkohol eller hasardspil. De var endda ret nøjsomme med pengene og havde i gennemsnit blot brugt 800 pund efter et år. Alligevel var resultatet fantastisk godt. Efter blot et år havde 11 af dem tag over hovedet, flere var i uddannelse, i afvænning, de besøgte deres familier – og nok vigtigst af alt: De lavede planer for fremtiden. De havde fået håbet tilbage.

Med de erfaringer i ryggen lykkedes det mig at få flertal for et forsøg med personlige borgerstyrede budgetter på 50.000 kr. til udsatte i Danmark. Og nej, det handler ikke om at give et seddelbundt med 50.000 kr. til en hjemløs og så bare sige: Held og lykke. Det handler om, at en dygtig social frontmedarbejder sætter sig ned på bænken ved siden af den udsatte og forklarer vedkommende, at vedkommende kan få 50.000 kr. stillet til rådighed til at løse sine problemer og udfordringer med henblik på at komme på benene og tilbage i samfundet, få genetableret kontakten til sin familie, få tag over hovedet, få et arbejde osv.

Det har man nu gjort fra 2017-2019 i fire danske kommuner, hvor lidt over 100 danskere har fået stillet 50.000 kr. til rådighed til at løse deres udfordringer. Deltagerne har sammen med støttepersonerne fået defineret et langsigtet mål med indsatsen og har efterfølgende arbejdet i 12 måneder for at nå det mål. Resultaterne kan man læse om i en rapport fra Socialstyrelsen, som hedder »Personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere« – den er på 28 sider, så den har jeg overhovedet ikke tid til at læse op her. Så jeg vil nøjes med at sige, at erfaringerne herfra viser, at knap hver fjerde borger vurderer, at de i løbet af indsatsen har nået deres langsigtede mål. Godt halvdelen af borgerne vurderer, at de i løbet af indsatsen er kommet tættere på at nå deres langsigtede mål. Og alle, der arbejder med udsatte borgere med problemer som hjemløshed, misbrug, mentale sygdomme og massive sociale udfordringer, ved, at det faktisk er ret gode resultater.

Derfor kører vi nu projektet i en runde mere med en langt bedre dokumentation, med en langt bedre afrapportering, for at finde ud af, præcis hvad det er for nogle virkemidler, der virker; for at finde ud af, præcis hvad det er for nogle fremtidsdrømme, de her borgere har fået opfyldt. Vi skal være rigtig meget klogere på projektet for så at have de redskaber, der skal til for forhåbentlig at sikre, at projektet bliver tilgængeligt i mange flere kommuner, meget gerne for mange flere udsatte borgere, men også gerne for mange andre danskere, som har brug for en støtte til at komme på benene igen og en støtte til at få løst de udfordringer i deres liv, der gør, at de ikke er med i fællesskabet lige nu. Tak, formand.

Tak til Alternativets ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er fru Karina Adsbøl, uden for grupperne. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne ikke lade være med at tage ordet, for jeg har selv siddet med til de her forhandlinger og er med i den aftale, vi jo fik forhandlet på plads, hvor vi netop fik afsat midler til en ansøgningspulje, som kommuner kan søge. Det gjorde vi også tidligere, som ordføreren for Alternativet også var inde på, i den såkaldte satspulje, hvor vi sad rundt om bordet og hørte om det forslag om borgerstyrede budgetter. Og det er rigtigt, som hr. Torsten Gejl siger, at der nok var nogle ordførere, der lige skulle tænke over det og lige skulle sådan tygge på det der med borgerstyrede budgetter. Men det er jo rigtig godt, når man mødes og kan blive enige om tingene.

Den ordning, der har været, har været gældende fra 2017 til 2020, og formålet er jo netop at understøtte målgruppens vej til en større grad af selvbestemmelse, til rehabilitering og bedre livskvalitet. Borgeren får en trækningsret på 50.000 kr., som vedkommende kan anvende efter eget ønske til forskellige aktiviteter og andre mindre udgifter i en sammenhængende periode på i alt 15 måneder. Og det er så op til den enkelte borger i samarbejde med en socialfaglig medarbejder at definere, hvilke ønsker og hvilke målsætninger vedkommende har i forhold til det forløb, man er igennem. Og det er netop, med henblik på at borgerens liv skal sættes i centrum.

Det er jo rigtig, rigtig godt, når vi vedtager noget, som er godt. Udfordringen er jo somme tider, at så laver vi forsøgsordninger igen og igen, og det har vi også gjort, kan jeg nævne, utallige steder i forhold til blinde og svagsynede i forbindelse med ledsagelse – så laver man også forsøgsordning på forsøgsordning. Man vil bare gerne have, at tingene blev implementeret ved lov.

Jeg var også inde at læse om erfaringen med forsøgsordningen fra Halsnæs, og her var der bl.a. et citat fra en bruger, og citatet lød: Havde jeg ikke været med i projektet, var jeg nok fortsat i et vildt misbrug og var endt med at tage livet af mig selv. Og i dag er den unge kvinde stoppet med sit misbrug, er næsten færdig med sin uddannelse, er blevet mor og lever i et stabilt forhold, og hun får ikke længere støtte. Det er jo meget livsbekræftende.

Erfaringerne fra Halsnæs viser også, at næsten alle projektdeltagerne ved projektafslutningen har nedsat deres misbrug af alkohol og stoffer betydeligt eller har stoppet det. De har fået det psykisk bedre, og nogle af deltagerne er kommet tættere på arbejdsmarkedet og nogle er også kommet i job. Og der er også flere af de her projektdeltagere, der har brugt midlerne på at være ved tandlægen, altså fået ordnet deres tænder, så de ligesom kunne få styrket deres selvtillid, også i forhold til at skulle ud at søge job og andet.

Så jeg vil bare sige, at jeg støtter forslaget. Det er godt kæmpet, hr. Torsten Gejl. Man skal også kunne rose hinanden, når man har siddet i et forhandlingsforløb, og jeg synes, det er godt gået. Tak for ordet.

Tak til fru Karina Adsbøl. Den næste, der skal have ordet, er social- og ældreministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til ordførerne. Jeg vil skynde mig at stille mig op i rækken og sige, at jeg også blev utrolig glad, da jeg så hr. Torsten Gejl her i salen, for vi manglede dig ved indledningen, så det var så fint, at du nåede det. Ellers ville jeg også have sendt dig en kollektiv hilsen. (Fjerde næstformand (Rasmus Helveg Petersen): Ikke direkte tiltale!). Undskyld, jeg ville opfordre til, at vi skulle sende ordføreren – tænk, at man efter så mange år stadig kan falde i – en hilsen på afstand. Men nu sidder ordføreren lige dernede på næstbageste række og smiler, nyklippet og det hele, tror jeg, og har også kunnet høre diskussionen her. Jeg vil bare kvittere for modtagelsen, og det er jo en bred aftale, vi har lavet, så det er selvfølgelig ikke helt rystende for mig, at der er så varm en opbakning til forslaget her.

Jeg vil ikke ridse det så meget op, men det er på baggrund af vores aftale i efteråret om reserven, og med forslaget får vi så skabt den nødvendige lovhjemmel til, at de kommuner, der ender med at være forsøgskommuner, kan gøre sig erfaringer med de personlige budgetter kombineret med social støtte og alt det gode, vi opnår ved det, i forhold til at øge borgerens mulighed for at opnå sine egne mål i livet, større grad af selvbestemmelse, rehabilitering, livskvalitet. Det synes jeg mine gode kolleger har redegjort ganske, ganske fint for, og det samme gælder, at der har været gode erfaringer, da vi sidst havde afsat midler til det her forsøg.

Det, vi dog også kunne se af de erfaringer, selv om de overordnet var positive – altså oplevelse af forbedret livskvalitet for de her borgere, en ændret rollefordeling i samarbejdet med kommunerne, i virkeligheden de ting, vi havde forudsat og ønsket – var, at det kunne være vanskeligt at nå at gennemføre det inden for den tidsramme, som vi havde givet lovhjemmel til, og derfor lægger vi nu op til et nyt forsøg, som vi følger tæt, som flere har været inde på, og vi har også afsat midler til Socialstyrelsen, og vi forlænger også perioden, som forsøget kan løbe i.

Jeg er glad for, at vi med lovforslaget nu sikrer hjemmel til endnu en runde med forsøg, hvor forløbet forlænges lidt, så borgeren får lidt længere tid til at anvende sit budget, og så vi forhåbentlig kan se en endnu højere grad af realisering af de positive følger af de her borgerstyrede budgetter og den måde at arbejde med den her målgruppe af borgere på. Og så ved jeg – og hvis jeg havde været i tvivl, er jeg blevet bekræftet i det her efter debatten – at vi kommer til at have nogle rigtig gode diskussioner i forlængelse af den næste runde forsøg, hvor vi også kommer til at få en viden, der går noget tættere på. Så det vil jeg også se frem til.

Mange tak til social- og ældreministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der heller ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Ældreudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.