Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
L 132
Offentligt
2546004_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. marts 2022
Hermed følger besvarelsen fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 6 til L 132,
forslag til lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Betingelser for tildeling
af over 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar, administrative bødeforelæg m.v.) stillet den 16.
marts 2022 af Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 6 til L 132
”Vil ministeren redegøre for, hvordan gennemsnitstallet for udbragt fosfor fremadrettet bliver korrigeret
for den ophørte minkproduktion? F.eks. antager Energistyrelsen i deres fremskrivning frem mod 2035
en dansk minkproduktion svarende til 10 pct. af produktionen i 2020.”
Svar
Det fremgår eksplicit af lovbemærkningerne til husdyrbrugloven fra 2017, at de gennemsnitlige fosfor-
lofter for husdyrgødning skal beregnes som gennemsnit af fosforlofterne for de forskellige dyretyper
vægtet efter de producerede mængder fosfor af hver dyretype.
Foreløbige opgørelser fra 2020 viser, at den producerede mængde fosfor fra mink udgjorde under 5
pct. af den samlede mængde fosfor fra husdyrgødning.
En nedjustering af produktionen af fosfor fra mink til eksempelvis 10 pct. af produktionen i 2020 vil
ikke have en mærkbar indflydelse på fastsættelsen af fosforlofterne for husdyrgødning for de øvrige
husdyrtyper. Dette hænger sammen med, at fosfor fra mink samlet set udgør en mindre betydende an-
del af den samlede produktion af fosfor fra husdyrgødning.
Rasmus Prehn
/
Anders Christiansen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk