Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
L 132
Offentligt
2546043_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. marts 2022
Hermed følger besvarelsen fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 10 til L 132,
forslag til lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Betingelser for tildeling
af over 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar, administrative bødeforelæg m.v.) stillet den 16.
marts 2022 af Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 10 til L 132
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange husdyrbrug, der reelt skal afsætte husdyrgødning uden for
bedriften som følge af en skærpelse af fosforlofterne, herunder om der er husdyrgrene eller produkti-
onsformer, der forventes at blive særligt udfordret af de fremtidige skærpede krav?”
Svar
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 3, fastsættes de nye fosforlofter, der skal gælde fra 1. au-
gust 2022, i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er i
gang med at udarbejde et udkast til ændret gødningsanvendelsesbekendtgørelse og har herunder be-
stilt faglige bidrag fra bl.a. Københavns Universitet til brug for fastsættelsen af de nye fosforlofter.
Et væsentligt fagligt bidrag til fastsættelse af fosforlofterne er vurderingen af de erhvervsøkonomiske
konsekvenser, hvor der bl.a. redegøres for, hvilke typer husdyrbrug, der vil få behov for nye udbring-
ningsarealer som følge af stramningen af fosforlofterne, herunder om der er husdyrbrugstyper eller
produktionsformer, der forventes at blive særligt udfordret af stramningerne.
Disse redegørelser vil indgå som en del af baggrundsmaterialet til udkast til ændret gødningsanvendel-
sesbekendtgørelse, som forventes offentliggjort på høringsportalen i april-maj 2022.
Rasmus Prehn
/
Anders Christiansen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk