Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
L 132 Bilag 1
Offentligt
2532952_0001.png
NOTAT
Landbrug og Grøn Omstilling
J.nr. 2021-76
Ref. LISVI
Den 23. februar 2022
Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om
ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning
(Betingelser for tildeling af over 170 kg kvælstof pr. hektar
fra organisk gødning , administrative bødeforelæg m.v.)
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning (Betingelser for
tildeling af over 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar, administrative bødeforelæg m.v.) har
været i offentlig høring i perioden fra den 19. november 2021 til den 17. december 2021 hos en bred
kreds af myndigheder og interessenter. Udkastet til lovforslag har i samme periode været offentliggjort
på Høringsportalen, www.høringsportalen.dk.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har modtaget høringssvar til lovforslaget fra følgende
fire organisationer:
Danmarks Naturfredningsforening
Landbrug & Fødevarer
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, LDM
Økologisk Landsforening
I det følgende gennemgås de modtagne høringssvar. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
bemærkninger hertil er anført i temaer, og høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk. For detaljerede
oplysninger om svarenes indhold henvises der til bilaget med de enkelte høringssvar, som er tilgængeligt
på Høringsportalen.
Det bemærkes, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri efter den offentlige høring har indsat
et nyt af snit 2 om lovforslagets baggrund. Det indebærer, at de enkelte ændringsforslag ikke som i
høringsversionen af udkastet til lovforslag beskrives i de almindelige bemærkningers afsnit 2 men i de
almindelige bemærkningers afsnit 3, hvortil der også henvises fra nærværende høringsnotat.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
 L 132 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2532952_0002.png
1. Generelle bemærkninger
Landbrug & Fødevarer anfører, at det bør fremgå af bemærkningerne til forslaget til ændring af
husdyrbrugloven, at landbrugets gødningsår – den såkaldte planperiode – starter den 1. august, og at
de konkrete bekendtgørelser, der udmønter reglerne, får virkning herfra. Landbrug & Fødevarer
gentager desuden sit ønske om, at al gødningsregulering samles i gødskningsloven ved førstkommende
lejlighed.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bemærkninger
På baggrund af bemærkningerne fra Landbrug & Fødevarer har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri udbygget bemærkningerne til lovforslagets § 2, der fastsætter, at loven træder i kraft den 1. juli
2022. Det fremgår herefter af bemærkningerne, at der i medfør af husdyrbruglovens bemyndigelser,
herunder bemyndigelser som justeres med dette lovforslag, vil blive fastsat regler i gødningsan-
vendelsesbekendtgørelsen. Videre fremgår det, at det forventes, at husdyrbruglovens bemyndigelser
udnyttes næste gang til at udstede en opdateret udgave af gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, der
træder i kraft den 1. august 2022, samtidig med at planperioden 2022/2023 starter.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er enigt med Landbrug & Fødevarer i, at det er
hensigtsmæssigt i højere grad at samle gødningsreguleringen, og det er som tidligere tilkendegivet
ministeriets hensigt ved en fremtidig lovændring at overføre harmonireglerne og fosforlofterne fra
husdyrbrugloven til gødskningsloven.
2. Betingelser for tildeling af mere end 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr.
hektar
2.1. Omfanget af anvendelsen af muligheden for tildeling af mere end 170 kg kvælstof fra
organisk gødning pr. hektar
Danmarks Naturfredningsforening anfører, at det bør fremgå af lovbemærkningerne, hvor mange
virksomheder, der kan anvende muligheden for at udbringe op til 230 kg kvælstof fra organisk gødning
pr. hektar, størrelsen på det areal, der modtager mere end 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr.
hektar, og hvor stort det samlede areal med afgrøder med en lang vækstsæson og et højt kvælstofoptag
er. Danmarks Naturfredningsforening henviser herved til, at disse oplysninger er relevante for at kunne
vurdere miljøkonsekvenserne af den danske undtagelse fra nitratdirektivets harmonikrav, herunder i
forbindelse med forhandlingerne om en ny undtagelse fra 2024, hvor den nuværende udløber.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bemærkninger
På baggrund af bemærkningerne fra Danmarks Naturfredningsforening har Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri suppleret de almindelige bemærkninger med de nyeste tilgængelige oplysninger
om den faktiske anvendelse af muligheden for at tildele op til 230 kg kvælstof fra organisk gødning pr.
hektar. Der henvises til det indsatte afsnit 2 om lovforslagets baggrund. Det er således tilføjet til
lovbemærkningerne, at Danmark årligt afrapporterer omfanget af anvendelsen af kvægundtagelsen til
EU-Kommissionen. Den seneste rapport er fra år 2021 og vedrører planperioden 2019/2020, jf.
2
 L 132 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Derogation Report 2021, Danish Report in accordance with the Commission Decisions 2005/294/EC,
2008/664/EC, 2012/659/EU, 2017/847/EU, 2018/1928/EU and 2020/1074/EU. Det fremgår heraf, at
i planperioden 2019/2020anvendte 1.197 jordbrugsvirksomheder muligheden for at tildele op til 230 kg
kvælstof fra organisk gødning pr. hektar. Disse jordbrugsvirksomheder tildelte i planperioden
2019/2020 i gennemsnit ca. 201 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar, hvilket er ca. 31 kg mere
kvælstof fra organisk gødning pr. hektar end, hvad der er tilladt efter den generelle harmoniregel på 170
kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar. Endvidere er det tilføjet til bemærkningerne, at
jordbrugsvirksomhederne med tilladelse til tildeling af op til 230 kg kvælstof fra organisk gødning pr.
hektar i planperioden 2019/2020 i denne planperiode til sammen havde et harmoniareal på 182.950 ha,
og at dette skal ses i forhold til, at det samlede harmoniareal i Danmark i planperioden 2019/2020
udgjorde 2.421.331 ha. Endelig er det tilføjet, at betingelsen om etablering af plantedække på 80 pct.
eller mere af harmoniarealet med en afgrøde med et højt kvælstofoptag og en lang vækstsæson, jf.
gødningsanvendelsesbekendtgørelsens bilag 2, nr. 8, i planperioden 2019/2020 blev opfyldt med
plantedække på ca. 97 pct. af harmoniarealet på virksomheder med tilladelse til at tildele op til 230 kg
kvælstof fra organisk gødning pr. hektar. I de 97 pct. plantedække indgik også pligtige efterafgrøder,
husdyrefterafgrøder og målrettede efterafgrøder.
2.2. Afslag på ansøgning om tilladelse til tildeling af over 170 kg kvælstof fra organisk
gødning pr. hektar
Landbrug & Fødevarer beder Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri uddybe de
retssikkerhedsmæssige overvejelser omkring, hvad der sker i den situation, hvor landmanden fortsætter
med kvægundtagelsen året efter en påstået overtrædelse og en dom så efterfølgende fastslår, at der reelt
var tale om en overtrædelse af betingelserne. Landbrug & Fødevarer bemærker i den forbindelse, at der
kan gå lang tid, før der falder en endelig dom, og at det derfor vil være væsentligt at overveje, hvordan
der sanktioneres, og om der skal sanktioneres bagudrettet.
Landbrug & Fødevarer anfører, at der bør fastsættes en konkret tidsfrist for, hvornår et evt. afslag på
ansøgning om brug af kvægundtagelsen skal være givet. Landbrug & Fødevarer henviser herved til, at
det er helt afgørende for landbrugeren, at et evt. afslag på anvendelse af kvægundtagelsen er påregneligt
(følger af klare, forståelige regler), og at afslaget gives på et tidspunkt, hvor landbrugeren reelt kan
indrette sig efter afslaget og f.eks. ikke først gives i slutningen af gødningsperioden, hvor gødningen reelt
er forbrugt.
Endvidere bemærker Landbrug & Fødevarer, at det er væsentligt, at der er mulighed for
hensigtsmæssige og proportionale reaktioner, hvor forseelsen alene består i en formfejl, f.eks. hvor man
ikke korrekt har krydset af i forbindelse med ansøgning om tilladelse, men hvor der ikke er sket en reel
overtrædelse i gødningsanvendelsen. En sådan formel fejl bør ikke få samme retsfølge, herunder
potentielt afslag på tilladelse til tildeling af mere end 170 kg kvælstof året efter.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bemærkninger
Ministeriets for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er enigt i, at der kan gå lang tid fra en
jordbrugsvirksomhed har overtrådt betingelserne for at tildele over 170 kg kvælstof fra organisk gødning
pr. hektar, til der er faldet endelig dom i sagen. Konsekvensen heraf er, at afslaget på ansøgning om
tilladelse til tildeling af over 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar i visse tilfælde meddeles
3
 L 132 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
flere år efter, at betingelsen i en tidligere meddelt tilladelse er overtrådt. På baggrund af
bemærkningerne fra Landbrug & Fødevarer har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri indsat
et eksempel i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, der illustrerer, hvornår der meddeles
afslag på ansøgning om tilladelse, og at dette ikke sker bagudrettet.
Til Landbrug & Fødevares bemærkninger om, at der ikke bør sanktioneres bagudrettet, og at
jordbrugsvirksomheden skal have tid til at indrette sig på et afslag på ansøgning om tilladelse til tildeling
af over 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar skal Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri bemærke, at fristen for jordbrugsvirksomhedens ansøgning om tilladelse til tildeling af op til 230
kg kvælstof fra organisk gødning fremgår af bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og
elektroniske tilsagnsskemaer, hvortil der henvises fra gødningsanvendelsesbekendtgørelsens bilag 2, nr.
8. Fristen ligger i sidste halvdel af april og varierer fra år til år. Fristen for ansøgning om tilladelse til
tildeling af mere end 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar i planperioden 2021/2022 er den
22. april 2022, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske
tilsagnsskemaer.
Jordbrugsvirksomheden
modtager
straks
efter
indberetning
af
skemaet
Gødningskvote og Efterafgrøder 2022 en kvittering fra Landbrugsstyrelsen, der også udgør afgørelsen
om tilladelse til tildeling af op til 230 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar. Dette har Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri tilføjet til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1. Et
eventuelt afslag på ansøgning om tilladelse til tildeling af over 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr.
hektar vil således blive meddelt inden udløbet af den planperiode, som ansøgningen vedrører.
Almindeligvis vil det efter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering stå klart for
jordbrugsvirksomheden på et tidligere tidspunkt end ved ansøgningstidspunktet, at en ansøgning ikke
vil blive imødekommet som følge af bøde for overtrædelse af en betingelse for en tidligere tildelt
tilladelse. Det vil fremgå klart af gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, for hvilke overtrædelser en bøde
indebærer et afslag på ansøgning om tilladelse til tildeling af over 170 kg kvælstof fra organisk gødning
pr. hektar. På baggrund af bemærkningerne fra Landbrug & Fødevarer har Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
3.1.3. tilføjet, at
Landbrugsstyrelsen vil vejlede om, hvilke overtrædelser, der ved pålæg af bøde, indebærer afslag på
ansøgning om tilladelse til tildeling af mere end 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar, og at
Landbrugsstyrelsens vejledning kan være generel eller konkret i forhold til jordbrugsvirksomheder, der
er blevet pålagt en bøde, der indebærer afslag på ansøgning om tilladelse til tildeling af mere end 170 kg
kvælstof fra organisk gødning i den efterfølgende planperiode.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er enigt med Landbrug & Fødevarer i, at ikke alle
overtrædelser skal føre til bøde og afslag på ansøgning om tilladelse til tildeling af over 170 kg kvælstof
fra organisk gødning pr. hektar, hvilket efter ministeriets vurdering afspejles af den forudsatte
sanktionspraksis. Det fremgår således bl.a. af lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 2, at der
ved overtrædelse af regler om krav til gødningsplanen og for sen revision af gødningsplanen, jf.
gødningsanvendelsesbekendtgørelsens bilag 2, nr. 9 og 10, gives en påtale. Hvis jordbrugsvirksomheden
overtræder
den
samme
bestemmelse
i
en
af
de
efterfølgende
to
planperioder,
ifalder
jordbrugsvirksomheden en bøde på 5.000 kr. Det er således udelukkende i tilfælde af, at
4
 L 132 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2532952_0005.png
jordbrugsvirksomheden overtræder den samme bestemmelse og får en bøde igen, at overtrædelsen fører
til afslag på ansøgning.
En jordbrugsvirksomhed, der ikke inden for ansøgningsfristen har ansøgt om tilladelse til at tildele mere
end 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar, må højst tildele 170 kg kvælstof fra organisk gødning
pr. ha, og virksomheden bliver ikke omfattet af betingelserne i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens
bilag 2. Så selvom virksomheden får en bøde for at have tildelt mere end 170 kg kvælstof fra organisk
gødning pr. hektar, så bliver denne virksomhed ikke udelukket fra at kunne ansøge om tilladelse til at
anvende kvægundtagelsen i den efterfølgende planperiode.
2.3. Bødepraksis ved overtrædelse af betingelser for tildeling af over 170 kg kvælstof fra
organisk gødning pr. hektar
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er svært at følge ministeriets argumentation for indførelse af
selvstændig bøde for overtrædelse af betingelser i gødningsanvendelsesbekendtgørelsens bilag 2, nr. 1-
8. Landbrug & Fødevarer efterlyser desuden eksempler på den foreslåede bødepraksis, herunder en
beskrivelse af den gældende bødepraksis sammenholdt med den foreslåede bødepraksis.
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, LDM, bemærker, at niveauet på bødestørrelser virker
voldsomt i forhold til den potentielle indtjening, der er på en hektar, og at beløbsstørrelserne kan
halveres,
uden
at
alvorligheden
mindskes
for
landmanden.
Landsforeningen
af
Danske
Mælkeproducenter, LDM, anfører, at med den foreslåede bødestørrelse og den efterregning, der
kommer i form af krydsoverensstemmelsesfradrag på både direkte betalinger såvel som søjle II-midler,
er der næppe nogen kvæglandmænd, som med fortsæt overtræder reglerne.
Landbrug & Fødevarer anfører, at der bør redegøres for, hvad grundlaget for den nye sanktionspraksis
er, og om der tidligere uden denne bødesanktion har været givet afslag og sanktioneret for tildeling af
over 170 kg kvælstof pr. hektar uden, at den fornødne hjemmel har været til stede. Endvidere beder
Landbrug & Fødevarer Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri om at bekræfte, at
jordbrugsvirksomheden ikke efterfølgende kan pålægges yderligere bødestraf som følge af den samme
manglende opfyldelse af betingelsen, f.eks. for overtrædelse af 170 kg kvælstof pr. hektar, som
Ministeriet efter det tidligere oplyste har anvendt til sanktionering af overtrædelser på området.
Ligeledes bedes ministeriet bekræfte i lovbemærkningerne, at bøde alene kan tillægges, på lige fod med
anden særlovgivning, i tilfælde af uagtsomhed. Dvs. at der ikke er objektivt ansvar.
Landbrug & Fødevarer mener, at bøden bør være fast, uanset hvor mange hektar, der er påvirket af
overtrædelsen, eller at der alternativt fastsættes en maksimal bødestørrelse. Endvidere mener Landbrug
& Fødevarer, at den foreslåede bagatelgrænse for manglende harmoniareal bør fastsættes som en
procentdel af landbrugerens samlede areal, således at bagatelgrænsen reelt står i forhold til
landbrugerens samlede dyrkede areal.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bemærkninger
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at begrundelsen for indførelsen af en
selvstændig bøde for overtrædelse af betingelserne for tildeling af over 170 kg kvælstof fra organisk
gødning pr. hektar fremgår klart af lovbemærkningerne i afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige
5
 L 132 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
bemærkninger. Det fremgår heraf, at der er behov for at kunne differentiere mellem sager, hvor en
jordbrugsvirksomhed uden tilladelse har tildelt mere end 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar
årligt, og sager, hvor en jordbrugsvirksomhed med tilladelse til at tildele mere end 170 kg kvælstof fra
organisk gødning pr. hektar årligt overtræder betingelserne herfor. Dette behov opstår, fordi det er en
forudsætning for at kunne give afslag på en jordbrugsvirksomheds ansøgning som følge af en tidligere
overtrædelse af betingelserne i en tidligere meddelt tilladelse, at det er utvetydigt, at den pålagte bøde
kan henføres til en overtrædelse af betingelserne for tildeling af mere end 170 kg kvælstof fra organisk
gødning pr. hektar årligt.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder desuden, at det fremgår klart af lovforslaget, at
der ikke efter gældende ret er meddelt afslag på ansøgning om tilladelse til tildeling af op til 230 kg
kvælstof fra organisk gødning pr. hektar ved overtrædelse af betingelserne for tildeling af op til 230 kg
kvælstof fra organisk gødning i en tidligere meddelt tilladelse. Det fremgår således af lovforslagets
almindelige
bemærkninger
afsnit
3.1.1.,
ikke
at
overtrædelse
gældende
af
betingelserne
ret
har
i
bilag
2
i
for
gødningsanvendelsesbekendtgørelsen
efter
konsekvenser
jordbrugsvirksomhedens muligheder for at få tilladelse til at tildele mere end 170 kg kvælstof fra
organisk gødning pr. hektar i en efterfølgende planperiode.
Til bemærkningen fra Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, LDM, om det foreslåede
bødeniveau skal Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærke, at bødeniveauet for
overtrædelser af harmoniregler, fosforlofter og betingelser for tildeling af over 170 kg kvælstof fra
organisk gødning pr. hektar med forslaget vil ligge på samme niveau som sammenlignelige
overtrædelser af bestemmelser i medfør af gødskningsloven. Ministeriet finder derfor, at det foreslåede
niveau er passende og bør fastholdes. Jordbrugsvirksomheders modtagelse af direkte betalinger og søjle
II-midler gives på betingelse af, at virksomheden overholder de krav, som EU-Kommissionen stiller
herfor, herunder overholdelse af nærmere angivne miljøkrav. Overholder jordbrugsvirksomheden ikke
kravene, er der tilbagebetalingspligt efter de EU-retlige regler. Tilbagebetalingspligten har således en
anden retlig karakter end de nationale bøder for overtrædelse af de tilsvarende nationale krav, og
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder derfor ikke, at det ved fastsættelsen af det
nationale bødeniveau er relevant at tage højde for en samtidig risiko for tilbagebetalingspligt efter de
EU-retlige regler.
I forhold til Landbrug & Fødevarers forslag om at basere bagatelgrænsen på en procentdel af
jordbrugsvirksomhedens samlede areal, så bagatelgrænsen står i reelt forhold til virksomhedens
samlede dyrkede areal, skal Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærke, at fastlæggelsen
af en bagatelgrænse baseret på hektar er i overensstemmelse med praksis på det sammenlignelige
område i medfør af gødskningsloven, og at det er begrundet i hensynet til miljøet, da en bagatelgrænse
ved anvendelse af en procentdel af landbrugsarealet ville kunne blive meget høj for de
jordbrugsvirksomheder, der har tilladelse til at tildele op til 230 kg kvælstof fra organisk gødning, og
som har et stort harmoniareal. På denne baggrund fastholder Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri den foreslåede udformning af bagatelgrænsen som en bagatelgrænse fastsat i hektar, hvor et
manglende harmoniareal på under 1,5 hektar ikke sanktioneres, og hvor jordbrugsvirksomheder, der
mangler fra og med 1,5 til og med 3 hektar harmoniareal, meddeles en påtale af Landbrugsstyrelsen.
6
 L 132 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2532952_0007.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har efter høringen tydeliggjort forslaget til ny
sanktionspraksis med en gennemskrivning af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.4.3.
Desuden har ministeriet beskrevet forskellene på den eksisterende og den forudsatte sanktionspraksis
for overtrædelser af betingelser for tildeling af over 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar. Der
henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3. Endelig har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri præciseret i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3. og 3.4.3, , at ansvarsnormen
for overtrædelser, som straffes med bøde, er uagtsomhed, og at det følger af straffelovens § 19.
2.4. Selvanmeldelse af manglende opfyldelse af plantedækkekravet
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, LDM, bemærker, at som vejret/klimaet har opført sig
de senere år og forventeligt også i de kommende år, så risikerer en jordbrugsvirksomhed at opleve
manglende plantedække flere end to gange inden for en femårig periode. Landsforeningen af Danske
Mælkeproducenter,
følge.
Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at det ikke fremgår af udkastet til lovforslag, hvilke
begrundelser en virksomhed kan fremføre for manglende plantedække, men at der i lovbemærkningerne
alene henvises til, at der kan være tilfælde, hvor det er undskyldeligt, at betingelsen om plantedække
ikke er overholdt. Danmarks Naturfredningsforening mener, at det bør fremgå af lovforslaget, hvilke
nærmere begrundelser, der kan anvendes, og hvorledes vejrforhold kan lægges til grund, samt at
ministeren alene kan udstede en bekendtgørelse, hvor det er forudsat, at en virksomhed i sin
begrundelse for manglende overholdelse af plantedække, skal redegøre for drift af, kapacitet til og forsøg
på at etablere det nødvendige plantedække.
Danmarks Naturfredningsforening anfører desuden, at lovforslaget bør redegøre for, hvilke initiativer
der skal tages for at imødegå den ekstra næringsstofbelastning som følge af manglende plantedække,
herunder for så vidt angår den jordbrugsvirksomhed, der oplever manglende plantedække i en ny
femårig periode, efter at den samme jordbrugsvirksomhed har oplevet manglende plantedække i to
planperioder i den foregående femårige periode.
Danmarks Naturfredningsforening mener, at det er utilstrækkeligt, at der først i forbindelse med
udmøntningen af lovforslagets ændrede bemyndigelser i bekendtgørelser sker en miljøvurdering i
overensstemmelse med Miljøvurderingsdirektivet, og at det er muligt at foretage denne miljøvurdering,
hvis der samtidig med lovforslaget er udarbejdet et udkast til bekendtgørelse.
Landbrug & Fødevarer anfører, at det ikke er hensigtsmæssigt, at viden om kontrol skal afskære
landbrugeren fra at selvanmelde, da manglende plantedække ofte først kan konstateres på et sent
tidspunkt, og er et resultat af forhold, som landbrugeren ikke selv er herre over. Videre anfører Landbrug
& Fødevarer, at der ikke ses en væsentlig risiko for misbrug af ordningen, da der kun kan ske
selvanmeldelse to gange inden for en femårig periode. På denne baggrund mener Landbrug & Fødevarer,
at anmeldelse bør kunne ske frem til og under kontrollen.
LDM,
anfører,
at
dette
i
husdyrtætte
områder
vil
kunne
tvinge
jordbrugsvirksomheder til at reducere husdyrholdet med en betragtelig forringelse af økonomien til
7
 L 132 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Landbrug & Fødevarer bemærker endvidere, at det bør være klart, hvad betingelserne for
selvanmeldelse er, og i hvilke tilfælde dette medfører klar straffrihed. I modsat fald vil selvanmeldelse
være at sidestille med selvinkriminering, og reglen bør derfor vurderes i forhold til retssikkerhedslovens
§ 10.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bemærkninger
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at det med godt landmandsskab
almindeligvis er muligt at få etableret et tilstrækkeligt plantedække i mindst tre ud af fem år. Under godt
landmandsskab indgår bl.a., at landbruger tager de nødvendige forholdsregler for at sikre en optimal
etablering af afgrøderne, som skal udgøre plantedækket, herunder iværksætter reetablering hvor dette
måtte være relevant. Under godt landmandskab hører også, at landbruger foretager de
sædskifteændringer, som tidligere års fejlslagne forsøg på etablering af plantedække giver anledning til,
herunder at landbruger eventuelt skifter til afgrøder som flerårigt græs, der almindeligvis vil være en
mere sikker afgrøde til opnåelse af et tilstrækkeligt plantedække end andre afgrøder tilladt under
ordningen. I det omfang etablering af et tilstrækkeligt plantedække mislykkes i mere end to ud af fem
år, er det derfor efter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering rimeligt, at reguleringen
forudsætter, at der i så fald tilvejebringes yderligere udbringningsarealer, eller at dyreholdet reduceres.
Efter den offentlige høring har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri suppleret lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2. med en tekst om, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte krav til dokumentation for jordbrugsvirksomhedens forsøg på etablering af plantedække
f.eks. i form af kvittering for indkøb af frø eller faktura fra maskinstation for udsåning af frø til etablering
og reetablering af plantedække. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder det ikke herudover
muligt at opstille administrerbare krav til jordbrugsvirksomhedens drift af, kapacitet til og forsøg på at
etablere det nødvendige plantedække. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder det
endvidere ikke muligt at opstille alternativer til plantedækkekravet, da afgørelsen fra EU-Kommissionen
om den danske kvægundtagelse ikke giver mulighed for en alternativ opfyldelse.
Lovforslaget indeholder bortset fra lovforslagets § 1, nr. 7, om betaling af rente og rykkergebyr alene
bemyndigelsesbestemmelser. I forbindelse med udmøntningen af lovforslagets ændrede bemyndigelser
i
bekendtgørelser
vil
bekendtgørelserne
blive
miljøvurderet
i
overensstemmelse
med
miljøvurderingsdirektivet, der i dansk ret er implementeret i lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM). Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri forventer
at sende det første bekendtgørelsesudkast til opfølgning på de ændrede bemyndigelser i offentlig høring
i april/maj 2022. Det er Miljøministeriet, der har ressortansvaret for lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM), og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
fortolkning af rækkevidden af pligten til at foretage miljøvurdering af generelle regler er derfor foretaget
på baggrund af drøftelser med Miljøministeriet.
Til det af Landbrug & Fødevarer anførte om, at det tidsmæssig er vanskeligt for jordbrugsvirksomheden
at nå at selvanmelde manglende plantedække, inden Landbrugsstyrelsen har varslet kontrol af
jordbrugsvirksomheden, skal Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærke, at plantedækket
8
 L 132 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2532952_0009.png
ifølge gødningsanvendelsesbekendtgørelsens bilag 2, nr. 1, skal etablereres før den 1. august i den
efterfølgende planperiode. Det følger af Landbrugsstyrelsens vejledning om betingelserne for
anvendelse af kvægundtagelsen
1
, at kravet til dækningsgraden af plantedækket øges gradvist i perioden
fra 1. august til 1. november. Landbrugsstyrelsen fører sin kontrol i januar-februar og varsler kontrollen
14 dage forinden. Kontrollen varsles tidligst den 15. december. Det følger af Landbrugsstyrelsens
kontrolinstruks
2
. Jordbrugsvirksomheden har således efter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris vurdering god tid til i perioden fra 1. november (og eventuelt tidligere) og frem til den 15.
december at anmelde mangler ved plantedækket. Det ville efter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris vurdering åbne op for omgåelse, hvis jordbrugsvirksomheden kunne selvanmelde mangler ved
plantedækket, efter at Landbrugsstyrelsen har varslet kontrol med virksomheden, da virksomheden i
dette tilfælde kan undlade at anmelde mangler ved plantedækket i de år, hvor virksomheden ikke er
udtaget til kontrol, således at manglerne i disse år ikke medregnes i de to år inden for en femårig periode,
hvor der kan anmeldes mangler ved plantedækket.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er enigt med Landbrug & Fødevarer i, at det skal være
klart,
hvilke
betingelser
der
gælder
for
selvanmeldelse.
Betingelserne
vil
fremgå
af
gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, der forventes sendt i offentlig høring i april/maj 2022.
Ministeriet har efter den offentlige høring udbygget lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.
med et afsnit om betingelser for selvanmeldelse. Det fremgår heraf, at det bør være muligt for ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri at fastsætte regler i bekendtgørelse med nærmere betingelser for
selvanmeldelse af manglende opfyldelse af plantedækkekravet, og at sådanne regler f.eks. kan omhandle
krav til dokumentation for jordbrugsvirksomhedens forsøg på etablering af plantedække f.eks. i form af
kvittering for indkøb af frø eller faktura fra maskinstation for udsåning af frø til etablering af
plantedække.
3. Betaling for tilsyn og administration med overholdelse af betingelser for
tildeling af mere end 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, LDM, anfører, at tilsyn er en landmandsrettet aktivitet,
men at det ikke er rimeligt, at landbrugeren skal betale for administrationsdelen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bemærkninger
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skal indledningsvist bemærke, at det er normal praksis,
at omkostninger til administration ved gebyrordninger betales over gebyret. Forslaget er udtryk for, at
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder, at hjemlen til gebyrfinansiering af kontrol med
kvægundtagelsen bør overføres fra en tekstanmærkning på finansloven til i stedet af fremgå direkte af
husdyrbrugloven. Der ændres ikke med overflytningen af hjemlen til gebyropkrævning fra
tekstanmærkningen på finansloven til husdyrbrugloven på, hvad gebyret kan dække. Fastsættelsen af
gebyret vil ske i overensstemmelse med Budgetvejledningen og Vejledningen om prisfastsættelse. Det
1
2
https://lbst.dk/landbrug/goedning/vejledning-om-betingelserne-for-anvendelse-af-kvaegundtagelsen
https://lbst.dk/tvaergaaende/kontrol/kontrolinstrukser/#c6117
9
 L 132 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2532952_0010.png
er således hensigten, at gebyret fortsat vil blive beregnet på baggrund af de omkostninger, som er
forbundet med gennemførelsen af den fysiske og administrative kontrol med betingelserne for tilladelse
til at udbringe mere end 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar og understøttende opgaver som
f.eks. it-opsætning, faglig understøttelse af kontrollen samt afledt administrativt arbejde. Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har udbygget beskrivelsen af gebyret i lovforslaget, så det tydeligere
fremgår, hvilke poster der indgår i fastsættelsen af gebyret jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.3.
4. Administrative bødeforelæg
Landbrug & Fødevarer anfører, at det er uhensigtsmæssigt, at Landbrugsstyrelsen tillægges mulighed
for udstedelse af administrativt bødeforlæg i forbindelse med overtrædelse af betingelserne for tildeling
af over 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar. Landbrug & Fødevarer anfører, at en ordning
med administrative bødeforlæg på visse andre områder kan bidrage til at forkorte sagsbehandlingstiden,
da sagen kan afsluttes umiddelbart med vedtagelsen af bøden. Landbrug & Fødevarer mener imidlertid
ikke, at den afgørende forudsætning om, at der skal være tale om enkle og ukomplicerede sager uden
bevistvivl, er opfyldt i forhold til sager vedrørende overtrædelse af betingelserne for tildeling af over 170
kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar. Landbrug & Fødevarer vurderer endvidere, at
Landbrugsstyrelsen ikke har det nødvendige kendskab til og erfaring med afklaring af ansvarsgrundlag,
der sikrer landbrugerens retssikkerhed på dette område, hvorfor det er ønskeligt, at der foretages en
vurdering fra politi/anklagemyndighed, inden bødeforlæg udstedes. Dette er ifølge Landbrug &
Fødevarer særligt relevant, da overtrædelser efterfølgende kan betyde, at landbrugeren pålægges krav
om krydsoverensstemmelse, der har væsentlig betydning for landbrugerens generelle økonomi.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bemærkninger
Afslutning af en sag med administrativt bødeforlæg er et tilbud til jordbrugsvirksomhederne, som ikke
fratager jordbrugsvirksomhederne muligheden for at få afprøvet deres sag i form af en straffesag ved
domstolene med den politimæssige efterforskning og afhøring af vidner, som denne proces giver
mulighed for. Administrative bødeforelæg vil alene kunne anvendes i overtrædelsessager, hvor
overtrædelserne er klare og umiddelbart konstaterbare, såvel med hensyn til overtrædelsens indhold
som med hensyn til de retsregler, der er overtrådt, og hvor sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af
bødens størrelse, er uden skønsmæssige elementer af betydning.
Udkastet til lovforslag indeholder i § 1, nr. 8, hjemmel til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at ministeren i nærmere angivne sager
om overtrædelser af regler fastsat i medfør af § 5 a, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i
et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået
overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven
frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. I høringsversionen af lovforslagets bemærkninger,
herunder særligt de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.3. og de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2,
var adgangen til at fastsætte regler om administrative bødeforelæg afgrænset til at omfatte overtrædelser
vedrørende harmonireglerne, fosforarealkravet, herunder også oplysning om for højt fosforloft ved
afgivelse af husdyrgødning, og betingelserne for tildeling af over 170 kg kvælstof fra organisk gødning
pr. hektar.
10
 L 132 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2532952_0011.png
På baggrund af bemærkningerne fra Landbrug & Fødevarer om, at sager vedrørende overtrædelse af
betingelserne for tildeling af over 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar ikke er enkle,
ukomplicerede og uden bevistvivl, har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri efter høringen
rettet udkastet til lovforslag til, så adgangen til at fastsætte regler om administrative bødeforelæg alene
omfatter overtrædelser af harmoniregler og fosforarealkrav.
Til det af Landbrug & Fødevarer anførte om krydsoverensstemmelse bemærkes, at overholdelse af
harmonireglerne er omfattet af krydsoverensstemmelse, og efter de nuværende regler sanktioneres
overtrædelser af betingelserne for tildeling af over 170 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar som
en overtrædelse af harmonireglen. Med lovforslaget lægges der op til, at overtrædelser af betingelserne
sanktioneres selvstændigt. Overtrædelse af betingelserne vil herefter ikke blive sanktioneret efter
reglerne om krydsoverensstemmelse.
5. Justering af bemyndigelse til fastsættelse af lofter for tildeling af fosfor
5.1. Ophævelse af de skærpede fosforlofter
Danmarks Naturfredningsforening anfører, at der med den foreslåede justering af bemyndigelsen til at
fastsætte fosforlofter bliver muligt at tildele en større mængde fosfor til dyrkningsjorden, og at det er
uholdbart og ikke bør gennemføres. Danmarks Naturfredningsforening anfører, at søerne, herunder
ikke mindst de mange søer, der ikke er målsatte, allerede med de gældende fosforregler, som blev
liberaliserede som følge af Aftale om Fødevare- og landbrugspakke fra 2015, ikke kan opnå de
direktivfastlagte miljømål.
Til forslaget om, at ministeren skal kunne ophæve de skærpede fosforlofter ved de målsatte søer,
bemærker Danmarks Naturfredningsforening, at de danske søer er helt centrale biotoper, og at søerne
er levested for en lang række af sjældne, truede og almindelige danske plante- og dyrearter. Samtidig
bemærker Danmarks Naturfredningsforening, at de fleste danske søer er forurenet med fosfor fra
markerne, som medfører algevækst, der gør vandet uklart og forårsager iltsvind. For at undgå øget
fosforbelastning af søerne i strid med Danmarks direktivforpligtigelser bør de skærpede fosforlofter
ifølge Danmarks Naturfredningsforening ikke ophæves men skærpes.
Videre bemærker Danmarks Naturfredningsforening, at der også bør indføres skærpede fosforlofter for
de 99 pct. af de danske søer, der ikke er målsatte, såfremt fosforbelastningen af dem forhindrer, at de
opnår god økologisk tilstand. I modsat fald må det ifølge Danmarks Naturfredningsforening anses for
at være i strid med vandrammedirektivet.
Danmarks Naturfredningsforening bemærker desuden at en vurdering af de miljømæssige
konsekvenser bør være en forudsætning for ophævelse af de skærpede fosforlofter.
Landbrug & Fødevarer anfører, at de skærpede fosforlofter er stærkt problematiske, og at en ophævelse
af de skærpede fosforlofter både er fagligt logisk og vil øge gennemsigtigheden af fosforreguleringen.
11
 L 132 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2532952_0012.png
Landbrug & Fødevarer bemærker samtidig, at det er helt uacceptabelt, hvis hensigten med at ophæve de
skærpede fosforlofter reelt er en betydelig skærpelse af de generelle fosforlofter.
Landbrug & Fødevarer anfører desuden, at det er meget svært at gennemskue, hvordan det
gennemsnitlige beskyttelsesniveau beregnes og opfordrer i den forbindelse ministeriet til at udarbejde
en klar redegørelse for dette. Landbrug & Fødevarer henviser herved til, at det af bemærkningerne til
ændringsloven, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 5.2.1., fremgår, at det gennemsnitlige
beskyttelsesniveau for fosfor i husdyrgødning i 2020-2021 er 33,2 kg pr. hektar. Landbrug & Fødevarer
anfører, at hvis det tal afspejler det faktiske gennemsnitlige beskyttelsesniveau i 2020-2021, så ligger
det under målet for beskyttelsesniveauet i denne periode, som er 34,3 kg fosfor pr. hektar i perioden og
meget tæt på beskyttelsesniveauet i 2022, som ifølge Landbrug & Fødevarer skal være på 33 kg P pr.
hektar.
Videre bemærker Landbrug & Fødevarer, at det er helt centralt, at den konkrete udmøntning af den
justerede bemyndigelse til at fastsætte fosforlofter baseres på et fagligt funderet og transparent
grundlag, og foreningen beder i den forbindelse om, at Landbrug & Fødevarer og SEGES vil blive
inviteret til en faglig dialog inden det endelige lovforslag fremsættes.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bemærkninger
De fastlagte gennemsnitlige beskyttelsesniveauer for tildeling af fosfor med husdyrgødning fremgår af
tabel 1 i forarbejderne til 2017-ændringen af husdyrbrugloven (såkaldt ny husdyrregulering)
3
, som
fortsat også med forslaget til ændring af husdyrbrugloven vil være gældende. Fra 1. august 2022 er
fosforlofterne for de forskellige gødningstyper ikke lagt fast, men der er i tabellen fastsat et
gennemsnitligt beskyttelsesniveau for husdyrgødning, som fortsat strammes, som fosforlofterne skal
ramme i perioden 2022-2025.
Områder med skærpede fosforlofter tæller med i opnåelsen af det fastlagte gennemsnitlige
beskyttelsesniveau for fosfor fra husdyrgødning, og derfor vil en ophævelse af de skærpede fosforlofter
indebære, at de generelle fosforlofter gældende for hele landet skal strammes tilsvarende mere for at
opnå det fastlagte gennemsnitlige beskyttelsesniveau for fosfor fra husdyrgødning. Dette vil i givet fald
komme vandmiljøet generelt til gode, herunder også danske søer, der ikke er målsatte. Dette fremgår af
bemærkningerne til 2017-ændringen af husdyrbrugloven, hvor de gennemsnitlige fosforlofter for
husdyrgødning frem til 2022 er opgjort i tabel 1. Her fremgår det, at det gennemsnitlige
beskyttelsesniveau er beregnet på baggrund af et gennemsnit af fosforlofterne for de forskellige
dyretyper vægtet efter antal dyreenheder af hver dyretype og en arealmæssig vægtning af fosforlofter i
henholdsvis områder med generelle fosforlofter og skærpede fosforlofter. Af bemærkningerne fremgår
desuden, at beskyttelsesniveauet fra 2022 skal opgøres på baggrund af de producerede mængder fosfor
i stedet for antal dyreenheder, som udgik som opgørelsesmetode i 2017. I beregningerne skal der
3
Fosforlofterne for de forskellige gødningstyper og i områderne med skærpede fosforlofter er fastlagt i
tabel 1 i de almindelige bemærkninger til ændringen af husdyrbrugloven i 2017, jf. Folketingstidende
2016-2017, tillæg A, side 46.
12
 L 132 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
desuden tages højde for mulighederne for, at jordbrugerne kan øge fosfortildelingen ved jordanalyser,
der viser et lavt fosfortal (Pt under 4,0). Derfor tillægges 0,5 kg fosfor pr. hektar for det opgjorte
gennemsnitlige beskyttelsesniveau. I opgørelsen af det gennemsnitlige beskyttelsesniveau indgår
forbruget af kunstgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning ikke.
Det er således ikke korrekt, som Danmarks Naturfredningsforening anfører, at den forudsatte justering
af bemyndigelsen til at fastsætte fosforlofter giver mulighed for at tildele mere fosfor til dyrkningsjorden.
Det bemærkes i øvrigt, at det er en forudsætning for en mulig ophævelse på bekendtgørelsesniveau af
de skærpede fosforlofter, der i dag gælder i visse oplande til store søer målsat i vandområdeplanerne, at
det er miljømæssigt forsvarligt og inden for de direktivmæssige rammer, og Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri vil gennemføre en vurdering heraf i samarbejde med bl.a. Miljøministeriet.
Det fremgår af tabel 1 i forarbejderne til 2017-ændringen af husdyrbrugloven, at det gennemsnitlige
beskyttelsesniveau for husdyrgødning skal være 32-33 kg fosfor pr. hektar i perioden 2022-2025, og fra
2025 skal det være 30-31 kg fosfor pr. hektar. Det fastlagte gennemsnitlige beskyttelsesniveau for
husdyrgødning er fra 2022 fastsat som et spænd og ud fra det daværende sortsvalg, sædskifte, teknologi
mv. Om dette spænd fremgår det af lovforarbejderne, at hvis der eksempelvis udpeges en stor andel af
arealet, som skal have målrettede skærpede lofter, kan den mulige gennemsnitlige tildeling være i den
øvre del af de angivne spænd, idet de skærpede lofter vil beskytte en stor del af vandmiljøet. Tilsvarende
hvis der kan dokumenteres en ændret fosforfraførsel på grund af ændrede udbytter, tekniske muligheder
eller andet i perioden, kan den ændrede fraførsel afspejles i fastsættelsen af fosforlofter efter 2022.
Fastlæggelsen af beskyttelsesniveauet fra 2022 inden for dette spænd vil indgå i beslutningen på
bekendtgørelsesniveau om fastlæggelsen af fosforlofterne for de enkelte gødningstyper.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil gerne inddrage L&F, SEGES og andre relevante
aktører i forbindelse med udformningen af fosforlofterne fra 2022 i forbindelse med udmøntningen i
bekendtgørelse.
5.2. Øget fleksibilitet til at fastsætte regler om opgørelse af forbruget af kunstgødning
Landbrug & Fødevarer bemærker, at antagelsen om, at kunstgødning fordeles jævnt på alle
jordbrugsvirksomhedens arealer med et gødningsbehov, i praksis har givet problemer på bedrifter, hvor
harmoniarealet er ”fyldt op” med fosfor i husdyrgødning, da fosfor i kunstgødning, der reelt kun
udbringes på ikke-harmoniarealer på bedriften, i gødningsregnskabet vil blive antaget udbragt på både
harmoniarealet og ikke-harmoniarealet. Landbrug & Fødevarer hilser det meget velkomment, hvis
problemstillingen bliver løst.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bemærkninger
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri tager Landbrug & Fødevarers opbakning til forslaget,
hvorved der bliver hjemmel til at gå bort fra antagelsen om en ensartet fordeling af kunstgødning, til
efterretning.
13
 L 132 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2532952_0014.png
5.3. Mulighed for at tage hensyn til særlige driftsformer som f.eks. væksthusproduktion
Landbrug & Fødevarer hilser det velkomment, at der med bemærkningerne til ændringsloven åbnes op
for en større fleksibilitet i forhold til at fastsætte regler om fosforlofter, herunder muligheden for at
kunne tage hensyn til større tildeling af fosfor fra organiske gødninger i økologisk væksthusproduktion.
Landbrug & Fødevarer anfører, at et andet eksempel, der er værd at medtage i bemærkningerne, er, at
forsøg og undersøgelser gennemført af SEGES i samarbejde med Aarhus Universitet viser, at
fosforbehovet på nordjyske marine aflejringer mv., er betydeligt større end på mineraljord generelt, og
at nuværende fosforlofter er en hindring for at gødske optimalt på disse jorder.
Økologisk Landsforening anfører, at den nuværende husdyrbruglov i praksis forhindrer økologisk
væksthusproduktion i jord, og at Økologisk Landsforening prioriterer at få tilpasset mulighederne for
tildeling af kvælstof og fosfor i væksthuse, der dyrker i jord. Økologisk Landsforening bemærker, at den
nuværende danske husdyrbrugslov har skærpet reglerne i EU’s nitratdirektiv, så loftet på 170 kg kvælstof
pr. hektar fra husdyrgødning er udvidet til at omfatte alt organisk gødning, og der er indført et fosforloft.
Økologisk Landsforening anfører, at ingen af disse to krav kan forenes med en væksthusproduktion,
hvor der dyrkes i jord.
I forhold til tildeling af kvælstof bemærker Økologisk Landsforening, at den skærpede danske lovgivning
sammenholdt med EU’s nitratdirektiv giver fagligt mening, når der dyrkes på friland med fri adgang til
himlen og dermed ureguleret nedbør, da det ikke gør nogen forskel på miljøet, om det er kvælstof fra
husdyrbrug eller af vegetabilsk oprindelse. Det giver derimod efter Økologisk Landsforenings vurdering
ikke mening at sidestille regler for frilandsproduktion med regler i væksthuse, hvor udbytterne pr. m²
er mange gange højere end udbytterne på friland. Økologisk Landsforening bemærker i den forbindelse,
at det er af samme årsag, at der er væksthuskulturer med kvælstofnormer på over 2000 kg kvælstof pr.
hektar.
Økologisk Landsforening henviser endvidere til tidligere fremlagte resultater fra hollandske studier om
risiko for tab af næringsstoffer fra væksthuse i bundjord, der konkluderer, at de høje gødningsniveauer
ikke giver anledning til tab fra væksthusene, men at risikoen for tab alene er knyttet til, om der er
vandoverskud i jorden. Videre anfører Økologisk Landsforening, at økologiske væksthuse tidligere har
haft dispensation fra loftet på 170 kg kvælstof fra husdyrgødning pr. hektar mod at overholde krav til
vandingsstrategi og krav om overvågning af jordens vandmætning og N-min indhold, som grundlag for
gødningsanvendelsen. Økologisk Landsforening ser frem til at modtage resultaterne fra det iværksatte
forskningsprojekt ved Aarhus Universitet, der følger og overvåger udvaskningsdata fra de danske
økologiske væksthuse og forventer, at resultaterne vil give anledning til særlige regler om tildeling af
kvælstof i økologiske væksthuse, hvis det kan dokumenteres, at forureningen undgås på anden vis.
Økologisk Landsforening foreslår alternativt, at der i økologiske væksthuse indsættes en grænse, så der
må gødes op til en kvælstofnorm på op til halvdelen af den konventionelle norm, hvilket vurderes
tilstrækkeligt henset til opbygningen af jordens egen frugtbarhed.
Økologisk Landsforening støtter den foreslåede mulighed for at tage hensyn til f.eks. økologisk
væksthusproduktion ved fastsættelsen af fosforregler og fremhæver, at det er meget vigtigt at lave
tilpasninger, da det ellers ikke er muligt at have økologisk væksthusproduktion. Økologisk
14
 L 132 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Landsforening bemærker, at de gældende regler indeholder en undtagelse for fosforloftet for
kunstgødning, som de konventionelle væksthusproducenter kan bruge, der tager højde for den meget
højere dyrkningsintensitet i et væksthus sammenholdt med på friland. Det er ifølge Økologisk
Landsforening helt afgørende, at der laves en tilsvarende mulighed for økologiske producenter, der
bruger organiske gødninger og dyrker i bundjorden, da produktionen ikke kan finde sted inden for de
samme normer, som anvendes i frilandsproduktion, og da det ikke er muligt at dosere næringsstoffer
som adskilte komponenter, da de optræder samlet i intakte organiske gødninger. Økologisk
Landsforening anfører, at privat overvågning og måling i Danmarks største økologiske tomatgartneri
har vist meget lave fosfortal på trods af, at der anvendes organiske gødninger, og at Økologisk
Landsforening samtidig ser frem til at modtage resultatet af de målinger, der foretages af Aarhus
Universitet i det igangværende projekt.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bemærkninger
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har som beskrevet i udkastet til lovforslag igangsat forsøg
ved Aarhus Universitet om forureningsrisikoen fra økologisk væksthusproduktion, der efter planen
afsluttes i første halvdel af 2023. Herefter vil Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri efter
inddragelse af relevante interessenter tage stilling til fastsættelsen af lempelser i begrænsninger for
tilførslen af kvælstof og fosfor fra anden organisk gødning end husdyrgødning for produktion i
økologiske væksthuse. Lovforslagets beskrivelser omhandler primært adgangen til at lempe
fosforlofterne for økologisk væksthusproduktion. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har
efter høringen præciseret i bemærkningerne, at det inden for de EU-retlige rammer allerede med den
gældende husdyrbruglov er muligt at lempe reglerne for tilførsel af anden organisk gødning end
husdyrgødning i f.eks. økologiske væksthuse.
I forhold til Landbrug & Fødevarers anmodning om at medtage i bemærkningerne, at undersøgelser
viser, at fosforbehovet på nordjyske marine aflejringer mv. er betydeligt større end på mineraljord
generelt, og at de nuværende fosforlofter er en hindring for at gødske optimalt på disse jorder, henviser
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til de allerede gældende regler om, at jordbrugere har
mulighed for at løfte deres fosforlofter og dermed deres fosfortildeling ved dokumentation af et lavt
fosfortal i jorden ud fra en konkret jordanalyse. Såfremt fosforlofterne skal kunne differentieres ud fra
forhold som f.eks. jordbundsforhold og afgrødevalg, er der efter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeris vurdering tale om grundlæggende ændringer af husdyrbruglovens fosforregulering. Sådanne
ændringer kræver nærmere vurderinger af den reguleringsmæssige ramme, herunder de EU-retlige
forpligtigelser, og at der tilvejebringes et nærmere fagligt grundlag herfor, hvor bl.a. de
produktionsmæssige og miljømæssige effekter vurderes nærmere. En sådan udvidelse af
bemærkningerne til f.eks. at kunne tage højde for jordbundsforhold og afgrødevalg vil således efter
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering falde uden for nærværende lovforslag,
herunder den foretagne offentlige høring.
5.4. Definition af tildeling af gødning
Landbrug & Fødevarer anfører, at ”tildeling af gødning” bør defineres i lovteksten og ikke alene fremgå
af gødningsanvendelsesbekendtgørelsen og af lovbemærkningerne.
15
 L 132 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2532952_0016.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bemærkninger
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at definitionen af tildeling af gødning
bør fastsættes i gødningsanvendelsesbekendtgørelsen og ikke i husdyrbrugloven, da det er
gødningsanvendelsesbekendtgørelsen, der indeholder de direkte anvendelige regler og de øvrige
definitioner vedrørende anvendelse af gødning. Bemærkningerne har ikke ført til ændringer af
lovforslaget.
6. Justering af reglerne om tab af fosfor ved erosion af jord til vandmiljøet
Danmarks Naturfredningsforening bakker op om, at der sker en kortlægning af erosionsrisikoarealer
under forudsætning af, at denne kortlægning tager udgangspunkt i alle danske vandløbsstrækninger og
ikke kun målsatte vandløbsstrækninger, og at kortlægningen omfatter en konkret beskrivelse af
lokaliteter, hvor der er risiko for jorderosion. Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at udkastet til
lovforslag suppleres med en redegørelse for, i hvilken udstrækningen bemyndigelsen skal sikre, at
fosforbelastningen af søer og kystvande, herunder via vandløb ikke øges.
Landbrug & Fødevarer finder det betænkeligt med en bemyndigelse til at fastsætte regler, der muliggør
påbud om imødegåelse af erosion af fosforholdig jord alene baseret på en generel kortlægning. Landbrug
& Fødevarer henviser herved til, at et påbud som udgangspunkt bør baseres på en konkret vurdering, og
at det er meget enkelt for tilsynsmyndigheden ved selvsyn at konstatere, om der på det konkrete areal
er erosion i et omfang, som kræver en indsats. Landbrug & Fødevarer kan derfor ikke støtte op om den
foreslåede bemyndigelse på dette område.
Landbrug & Fødevarer finder det dog relevant at arbejde med at kortlægge risikoarealer. Landbrug &
Fødevarer henviser herved til, at en sådan kortlægning kan gøre kommunernes tilsyn mere
risikobaseret, ligesom det kan understøtte den enkelte landmands muligheder for at udvise godt
landmandskab, da kortlægningen kan identificere områder, hvor der skal udvises særlig omhyggelighed
i forhold til at undgå erosion.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bemærkninger
Ministeriet
for
Landbrug,
Fødevarer
og
Fiskeri
tager
opbakningen
fra
Danmarks
Naturfredningsforening til at anvende kortlægning af erosionsrisikoarealer i reguleringen til
efterretning. Den konkrete anvendelse vil bl.a. afhænge af, hvor sikker og detaljeret en lokal kortlægning
der kan udføres. Det er en forudsætning for ændringer i reguleringen af erosion af fosforholdig jord, at
hensynet til at beskytte vandmiljøet fortsat varetages i tilstrækkeligt omfang.
Til bekymringen fra Landbrug & Fødevarer om at basere fosforerosionsreguleringen på en generel
kortlægning kan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oplyse, at de eksisterende regler i
gødningsanvendelsesbekendtgørelsen i første omgang forventes videreført uændret. En forbedret
kortlægning med en øget sikkerhed på lokal skala kan give anledning til, at reglerne på et senere
tidspunkt vil blive ændret, hvis det vurderes, at det ikke er betænkeligt at basere reguleringen på
kortlægning, eller hvis kortlægning på anden vis kan understøtte tilsynsmyndighedens arbejde med at
føre tilsyn med erosion af fosforholdig jord og meddele påbud herom.
16
 L 132 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri noterer sig, at Landbrug & Fødevarer er enigt i, at det er
relevant at arbejde med kortlægning af risikoarealer.
17