L 131 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/3-22 fra Danske Handicaporganisationer om bemærkninger til lovforslaget, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
L 131
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

25. april 2022

Besvarelse af spørgsmål 5 ad L 131 stillet af udvalget den 23. marts

2022.

Spørgsmål:

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/3-22 fra Danske Handicap-

organisationer om bemærkninger til lovforslaget, jf. L 131 - bilag 6?

Svar:

Jeg har læst henvendelsen fra Danske Handicaporganisationer, og jeg vil i

mit svar komme ind på alle de overordnede emner, som Danske Handicap-

organisationer har bemærkninger til.

Der er mange personer i Danmark, som har en vanskelig hverdag, fordi et

handicap eller midlertidige funktionsbegrænsninger kan gøre små ting til

store udfordringer. Det er en vigtig problematik, hvor vi skal arbejde for at

gøre vilkårene for livet mere lige.

Jeg mener, at lovforslaget er et skridt i den rigtige retning. Lovforslaget

omfatter mange forskellige produkter og tjenester, som er nødvendige at

kunne anvende for at kunne begå sig i samfundet. Samtidig er der ingen

tvivl om, at indførelsen af fælleseuropæiske tilgængelighedskrav vil være

meget omkostningsfuld for mange virksomheder. Det koster både tid og

penge, når de udvalgte produkter og tjenester skal indrettes efter tilgænge-

lighedskravene. Det er vigtigt, at der er balance mellem lovforslagets for-

mål om at gøre livet lettere for personer med handicap og størrelsen på de

udgifter, som pålægges virksomhederne. Der skal med andre ord være pro-

portionalitet i de krav, vi stiller til danske virksomheder.

Lovforslaget fastsætter en grundlæggende ramme på områder, som i over-

vejende grad hidtil er uregulerede for så vidt angår tilgængelighed. På den

baggrund, og henset til lovforslagets økonomiske konsekvenser, vurderes

det hensigtsmæssigt, at en udvidelse af lovforslagets anvendelsesområde

bør afvente et tidspunkt, hvor effekten af lovforslaget kan måles.

Dette gælder både, hvor der er tale om egentlige udvidelser af lovforslagets

anvendelsesområde, f.eks. ved at lade husholdningsprodukter og lærings-

miljøer omfatte. Det gælder også i relation til længden på overgangsperio-

der eller hvor det er op til de enkelte EU-medlemslande at vælge, om det

byggede miljø, der anvendes til levering af tjenester, skal være omfattet.

I relation til formuleringen om uforholdsmæssig byrde vil jeg henvise til

min besvarelse af spørgsmål nr. 3 stillet af Lisbeth Bech-Nielsen (SF), hvor

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

L 131 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/3-22 fra Danske Handicaporganisationer om bemærkninger til lovforslaget, til erhvervsministeren

jeg deler min oplevelse af, at størstedelen af danske virksomheder gerne

vil leve op til de regler, som vi har i Danmark. Af samme årsag har jeg

tiltro til, at virksomhederne er i stand til at foretage nødvendige vurderin-

ger, som skal foretages i henhold til lovforslagets § 8, hvorefter produkter

og tjenester kan undtages fra tilgængelighedskravene. Som også angivet i

samme besvarelse vil det være muligt at kontrollere, at undtagelsesbestem-

melsen i § 8 ikke anvendes som en omgåelsesmulighed.

For så vidt angår kontrollen på området vil denne opgave påhvile flere

myndigheder med ressortansvar for forskellige produkter og tjenester. Der

lægges derfor ikke op til en fælles sekretariatsbetjening eller klageadgang.

I forlængelse af den ovennævnte evaluering af lovforslaget vil det i samme

ombæring være nærliggende at se på, om der er en tilstrækkelig volumen

af forbrugerklager til, at der bør etableres en fælles sekretariatsbetjening

og eventuelt et klagenævn.

Endelig vil jeg bemærke, at der vil blive igangsat en vejledningsindsats i

2022 og frem mod reglernes virkning i 2025, og jeg sætter pris på, at Dan-

ske Handicaporganisationer ønsker at deltage i arbejdet.

For så vidt angår transporttjenester har jeg indhentet bidrag fra Transport-

ministeriet, som oplyser følgende:

”I

lovforslaget er der i relation til transporttjenester henvist til lov om web-

tilgængelighed, som pålægger tilgængelighedskrav for alle offentlige or-

ganers websteder og mobilapplikationer. Forskellen mellem webtilgænge-

lighedsloven og lovforslaget for så vidt angår udstrækningen på transport-

området er derfor, at anvendelsesområdet for lovforslaget også omfatter

private transportudbydere så som fjernbusser og turistbusser. Som noget

nyt for offentlige organer vil der (med undtagelse af transporttjenester i

byer, forstæder og regionale transporttjenester) være nogle ”særlige sup-

plerende tilgængelighedskrav”, der indebærer, at der på en tilgængelig

måde skal videreformidles information om den fysiske tilgængelighed af

deres tjeneste (køretøjet, stoppestedet m.v.). Det kan i forlængelse hertil

nævnes, at DOT (dinoffentligetransport bestående af DSB, Metroselskabet

og Movia) allerede er i gang med at udvikle en smiley-ordning, som har til

formål at anskueliggøre den fysiske tilgængelighed for store skiftesteder

og terminaler på en rejse, så passagerer, herunder særligt personer med

handicap, på forhånd kan orientere sig om, hvor der er optimale skifteste-

der m.v.”

Med venlig hilsen

Simon Kollerup