Erhvervsudvalget 2021-22
L 131
Offentligt
2564353_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
27. april 2022
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 131 stillet af udvalget den 9. marts 2022
efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF) og Rune Lund (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren stille ændringsforslag, der sikrer, at digitale læremidler og
læringsplatforme omfattes af lovens bestemmelser, jf. ønsket fra Dansk
Blindesamfund, jf. L 131
bilag 5? I benægtende fald anmodes ministeren
om at yde teknisk bistand til udarbejdelse af et sådant ændringsforslag.
Svar:
Fsva. spørgsmålet om, hvorvidt digitale læremidler og læringsplatforme
skal omfattes af lovforslagets bestemmelser, henviser jeg til min besvarelse
af L 131
spm. 1. Henset til lovforslagets minimumsimplementering og
det forudgående behov for
en nærmere analyse af området for læringsmidler-
og miljøer, såfremt disse skal omfattes af lovens anvendelsesområde, er det
fortsat min anbefaling, at denne analyse skal indgå i en evaluering af lovforsla-
get.
Jeg kan på denne baggrund ikke støtte et sådant ændringsforslag.
Jeg har på stilleres anmodning udarbejdet et udkast til et ændringsforslag,
hvor digitale læremidler og læringsplatforme omfattes af lovens bestem-
melser. Ændringsforslaget er vedlagt dette svar nederst.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Simon Kollerup
L 131 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ændringsforslag, så digitale læremidler og læringsplatforme omfattes af lovens bestemmelser, som Dansk Blindesamfund ønsker, til erhvervsministeren
Ændringsforslag
Til
Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (L 131)
Af
et mindretal
(SF og EL)
Til § 1
1)
I
stk. 2
indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»7) Digitale læringsmidler- og platforme.«
[Udvidelse af lovforslagets anvendelsesområde]
Til § 3
2)
I
§ 3
indsættes efter nr. 40 som nyt nummer:
»41) Digitale læringsmidler- og platforme: En tjeneste, der består af en
virtuel platform eller et virtuelt miljø, der leverer tekst, billeder, grafik
m.v. til brug for læring og uddannelse inden for uddannelsessektoren.«
[Indsættelse af definition, som konsekvens af udvidelsen af anvendelses-
området i dette ændringsforslags nr. 1]
Til § 45
3)
I
stk. 2
ændres henvisningen »nr. 4-6« til: »4-7«.
[Fastsættelse af kontrolmyndighed, som konsekvens af dette ændringsfor-
slags nr. 1]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at loven finder anvendelse på digitale læringsmidler- og
platforme.
De omfattede tjenester vil skulle overholde krav fastsat i lovens bilag 1.
Det indebærer, at digitale læringsmidler- og platforme vil skulle opfylde
de generelle og supplerende tilgængelighedskrav, der er redegjort for i
lovforslagets § 6, stk. 1. Det indebærer, at læringsmidler- og platforme
skal opfylde de samme supplerende tilgængelighedskrav i bilag 1, der
gælder for e-bøger. Det skyldes, at det nødvendigvis er de samme tilgæn-
gelighedshensyn, der gør sig gældende for e-bøger som for digitale læ-
ringsmidler- og platforme.
Til nr. 2
Der foreslås en definition af digitale læringsmidler- og platforme, hvoref-
ter disse defineres som en tjeneste, der består af en virtuel platform eller
et virtuelt miljø, der leverer tekst, billeder, grafik m.v. til brug for læring
og uddannelse inden for uddannelsessektoren.
Den foreslåede definition medfører, at digitale læringsmidler- og plat-
forme, der anvendes inden for uddannelsessektoren, omfattes af lov-
forslaget. Disse digitale læringsmidler- og platforme skal derfor opfylde
lovens tilgængelighedskrav til tjenester.
2
L 131 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ændringsforslag, så digitale læremidler og læringsplatforme omfattes af lovens bestemmelser, som Dansk Blindesamfund ønsker, til erhvervsministeren
Til nr. 3
Som konsekvens af dette ændringsforslags nr. 1 forslås det, at Sikker-
hedsstyrelsen skal være kontrolmyndighed fsva. digitale læringsmidler-
og platforme. Kontrollen med digitale læringsmidler- og platforme ligger
i naturlig forlængelse af kontrollen med e-bøger, som efter lovforsalget
skal varetages af Sikkerhedsstyrelsen, idet tilgængelighedskravene i stor
udstrækning vil være de samme til e-bøger som til digitale læringsmidler-
og platforme.
3