L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
L 131 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2021-22

Fremsat den 23. februar 2022 af erhvervsministeren (Simon Kollerup)

Forslag

til

Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Loven finder anvendelse på følgende produkter:

1) Forbrugerorienterede computerhardwaresystemer og

-operativsystemer til generelle formål med henblik på

de pågældende hardwaresystemer.

2) Betalingsterminaler.

3) Følgende selvbetjeningsterminaler, som er beregnet til

levering af de tjenester, der er omfattet af denne lov:

a) Pengeautomater.

b) Billetautomater.

c) Selvbetjeningsautomater til check-in.

d) Interaktive selvbetjeningsterminaler, der leverer

oplysninger, bortset fra terminaler, der er installeret

som en integreret del af køretøjer, luftfartøjer, skibe

eller rullende materiel.

4) Forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehand-

lingskapacitet, der anvendes til elektroniske kommuni-

kationstjenester.

5) Forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehand-

lingskapacitet, der anvendes til at få adgang til audiovi-

suelle medietjenester.

6) E-læsere.

Stk. 2.

Loven finder endvidere anvendelse på følgende

tjenester, der leveres til forbrugere:

1) Elektroniske kommunikationstjenester, bortset fra

transmissionstjenester, der anvendes til kommunikation

mellem maskiner.

2) Tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietje-

nester.

3) Følgende elementer af personbefordring med fly, bus,

tog og skib, bortset fra transporttjenester i byer og for-

stæder og regionale transporttjenester, for hvilke det

kun er elementerne i litra e, der finder anvendelse:

a) Websteder.

b) Tjenester til mobile enheder, herunder mobilappli-

kationer.

c) Elektroniske billetter og elektroniske billettjenester.

d) Levering af information om transporttjenester, her-

under rejseinformation i realtid; dette begrænses

for så vidt angår informationsskærme til interaktive

skærme på Den Europæiske Unions område.

e) Interaktive selvbetjeningsterminaler på Den Euro-

pæiske Unions område, undtagen dem, som er in-

stalleret som integrerede dele af køretøjer, luftfar-

tøjer, skibe og rullende materiel, der anvendes til

levering af enhver del af denne personbefordring.

Forbrugerorienterede banktjenester.

E-bøger og dedikeret software.

E-handelstjenester.

§ 2.

Loven finder ikke anvendelse på følgende indhold af

websteder og mobilapplikationer:

1) Forhåndsindspillede tidsafhængige medier, der er of-

fentliggjort inden den 28. juni 2025.

2) Dokumentformater, der er offentliggjort inden 28. juni

2025.

3) Onlinekort og kortlægningstjenester, når væsentlige op-

lysninger gives på en tilgængelig digital måde for så

vidt angår kort, der er bestemt til navigationsbrug.

4) Tredjepartsindhold, der hverken er finansieret eller ud-

viklet af eller er under kontrol af den pågældende er-

hvervsdrivende.

5) Indhold på websteder og i applikationer til mobile en-

heder, der kvalificeres som arkiver, hvilket betyder, at

de kun har indhold, der ikke er opdateret eller redigeret

efter den 28. juni 2025.

§ 3.

I denne lov forstås ved:

Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/882/EU af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester,

EU-Tidende 2019, nr. L 151, side 70.

CQ002093

Erhversmin.,

Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. EMN-00-01-000012

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

10)

11)

12)

13)

Personer med handicap: Personer med en langvarig

fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktions-

nedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer

kan hæmme dem i fuldt og effektivt at deltage i sam-

fundslivet på lige fod med andre.

Produkt: Et stof, præparat eller en vare, der produce-

res ved en fremstillingsproces, bortset fra fødevarer,

foder, levende planter og dyr, produkter af menneske-

lig oprindelse og produkter af planter og dyr, som er

direkte forbundet med fremtidig reproduktion af dem.

Tjeneste: Enhver selvstændig erhvervsvirksomhed,

der normalt udføres mod betaling.

Tjenesteyder: En fysisk eller juridisk person, som le-

verer en tjeneste på EU-markedet, eller som tilbyder

at levere en sådan tjeneste til forbrugere i Den Euro-

pæiske Union.

Audiovisuelle medietjenester: Tjenester som defineret

i artikel 1, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2010/13/EU.

Tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietje-

nester: Tjenester, der sendes via elektroniske kommu-

nikationsnet, og som anvendes til at identificere, væl-

ge, modtage oplysninger om og konsultere audiovisu-

elle medietjenester og alle funktionaliteter, der stilles

til rådighed, såsom undertekster til døve og hørehæm-

mede personer, lydbeskrivelse, talende undertekster

og tegnsprogstolkning, og som er en følge af gen-

nemførelsen af foranstaltninger for at gøre tjenester

tilgængelige som omhandlet i artikel 7 i Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2010/13/EU, og omfatter

elektroniske programguider (EPG’er).

Forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehand-

lingskapacitet, der anvendes til at få adgang til audio-

visuelle medietjenester: Udstyr, hvis hovedformål er

at give adgang til audiovisuelle medietjenester.

Elektronisk kommunikationstjeneste: Elektronisk

kommunikationstjeneste og nummeruafhængig inter-

personel kommunikationstjeneste som defineret i § 2,

nr. 9 og 20, i lov om elektroniske kommunikationsnet

og -tjenester.

Total konversationstjeneste: Multimediekonversati-

onstjeneste i realtid, som leverer symmetrisk tovejs-

overførsel i realtid af video, tekst i realtid og tale

mellem brugere på to eller flere steder.

Tekst i realtid: En slags tekstkonversation i punkt-til-

punkt-situationer eller i multipunktkonference, hvor

den tekst, der indtastes, sendes på en sådan måde,

at brugeren opfatter kommunikationen som værende

kontinuerlig på et tegn-for-tegn-grundlag.

Gøre tilgængelig på markedet: Levering af et produkt

med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse

på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod

eller uden vederlag.

Bringe i omsætning: Første tilgængeliggørelse af et

produkt på EU-markedet.

Fabrikant: Enhver fysisk eller juridisk person, som

fremstiller et produkt eller får et produkt designet eller

14)

15)

16)

17)

18)

19)

20)

21)

22)

23)

24)

fremstillet og markedsfører dette produkt under sit

navn eller varemærke.

Bemyndiget repræsentant: Enhver i Unionen etable-

ret fysisk eller juridisk person, som har modtaget en

skriftlig fuldmagt fra en fabrikant til at handle på

dennes vegne i forbindelse med varetagelsen af speci-

fikke opgaver.

Importør: Enhver fysisk eller juridisk person, der er

etableret i Unionen, og som bringer et produkt med

oprindelse i et tredjeland i omsætning på EU-marke-

det.

Distributør: Enhver fysisk eller juridisk person i for-

syningskæden ud over fabrikanten eller importøren,

der gør et produkt tilgængeligt på markedet.

Erhvervsdrivende: Fabrikanten, den bemyndigede re-

præsentant, importøren, distributøren eller tjenestey-

deren.

Forbruger: Enhver fysisk person, der køber et produkt

eller modtager en tjeneste, når dette ikke sker som led

i sit erhverv.

Mikrovirksomhed: En virksomhed, som beskæftiger

under 10 personer, og med en årlig omsætning, der

ikke overstiger 2 mio. EUR eller med en samlet årlig

balance, der ikke overstiger 2 mio. EUR.

Små og mellemstore virksomheder: Kategorien af

virksomheder, som beskæftiger under 250 personer,

og som har en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR

og/eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. EUR,

bortset fra mikrovirksomheder.

Harmoniseret standard: En europæisk standard, der er

vedtaget på grundlag af en anmodning fra Kommissi-

onen med henblik på gennemførelse af EU-harmoni-

seringslovgivning.

Teknisk specifikation: En teknisk specifikation, som

defineret i artikel 2, nr. 4, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012, der giver mu-

lighed for at opfylde de tilgængelighedskrav, der fin-

der anvendelse på et produkt eller en tjeneste.

Tilbagetrækning: Enhver foranstaltning, der har til

formål at forhindre, at et produkt i forsyningskæden

gøres tilgængeligt på markedet.

Forbrugerorienterede banktjenester: Levering af bank-

tjenester og finansielle tjenester til forbrugere, der

omfatter

a) kreditaftaler som omfattet af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2008/48/EF eller Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2014/17/EU,

b) tjenester som defineret i afsnit A, punkt 1, 2, 4 og

5, og afsnit B, punkt 1, 2, 4 og 5, i bilag I til Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU,

c) betalingstjenester som defineret i artikel 4, nr. 3,

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/2366,

d) tjenester, der er knyttet til betalingskontoen som

defineret i artikel 2, nr. 6, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/92/EU, og

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

25)

26)

27)

28)

29)

30)

31)

32)

33)

34)

e) elektroniske penge som defineret i artikel 2,

nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/110/EF.

Betalingsterminal: Et apparat, hvis hovedformål er at

give mulighed for at foretage betalinger ved at anven-

de betalingsinstrumenter, som defineret i artikel 4, nr.

14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/2366, på et fysisk salgssted, men ikke i et virtu-

elt miljø.

E-handelstjenester: Tjenester, der teleformidles ad

elektronisk vej via websteder og tjenester til mobile

enheder og efter individuel anmodning fra en forbru-

ger med henblik på at indgå en forbrugeraftale.

Personbefordring med fly: Kommerciel passagerflyv-

ning som defineret i artikel 2, litra l, i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006 ved

afrejse fra, transit gennem eller ankomst til en luft-

havn, når lufthavnen er beliggende på en medlems-

stats område, herunder flyvninger fra en lufthavn be-

liggende i et tredjeland til en lufthavn beliggende på

en medlemsstats område, når disse flyvninger opere-

res af EU-luftfartsselskaber.

Personbefordring med bus: Tjenester, der er omfattet

af artikel 2, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 181/2011.

Personbefordring med tog: Alle jernbanetjenester som

omhandlet i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 bortset fra

tjenester omhandlet i nævnte forordnings artikel 2,

stk. 2.

Personbefordring med skib: Passagerbefordring, der

er omfattet af artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010, med undta-

gelse af tjenester, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, i

nævnte forordning.

Transporttjenester i byer og forstæder: Transporttje-

nester i byer og forstæder, som defineret i artikel

3, nr. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2012/34/EU, men med henblik på denne lov omfat-

ter det kun følgende transportformer: tog, bus, metro,

sporvogn og trolleybus.

Regionale transporttjenester: Regionale transporttje-

nester, som defineret i artikel 3, nr. 7, i Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU, men med

henblik på denne lov omfatter det kun følgende trans-

portformer: tog, bus, metro, sporvogn og trolleybus.

Kompenserende teknologi: Alle genstande, udstyrsde-

le, tjenester eller produktsystemer, herunder software,

der bruges til at øge, bevare, erstatte eller forbedre

funktionsmulighederne for personer med handicap el-

ler til lindring af og kompensation for funktionsned-

sættelser, aktivitetsbegrænsninger eller deltagelsesbe-

grænsninger.

Operativsystem: Software, der bl.a. håndterer grænse-

fladen til periferiudstyr, planlægger opgaver, tildeler

lagerplads og viser brugeren en standardgrænseflade,

når alle programmer er lukket, herunder en grafisk

brugergrænseflade, uanset om denne software er en

35)

36)

37)

38)

39)

40)

integreret del af en forbrugerorienteret computerhard-

ware til generelle formål eller udgør fritstående soft-

ware, der skal køre på forbrugerorienteret computer-

hardware til generelle formål. Det omfatter ikke et

operativsystems indlæsningsenhed, basic input-output

system eller anden firmware, der er nødvendig ved

boottid eller ved installation af operativsystemet.

Forbrugerorienteret computerhardwaresystem til ge-

nerelle formål: Kombination af hardware, der udgør

en hel computer, der er kendetegnet ved sin multi-

funktionelle karakter og sin evne til med den rette

software at udføre de mest almindelige computerop-

gaver, som forbrugerne efterspørger, og er beregnet

til at skulle betjenes af forbrugerne, herunder PC’er,

navnlig stationære computere, bærbare computere,

smartphones og tablets.

Interaktiv databehandlingskapacitet: En funktionalitet,

der understøtter samspillet mellem bruger og enhed,

og som muliggør behandling og transmission af data,

tale eller video eller en kombination heraf.

E-bog og dedikeret software: En tjeneste, der består af

levering af digitale filer, der indeholder en elektronisk

udgave af en bog, som brugeren kan få adgang til,

navigere i, læse og bruge, og den dedikerede software,

herunder tjenester til mobile enheder, f.eks. mobilap-

plikationer, der anvendes til at få adgang til, navigere

i, læse og bruge de pågældende digitale filer, men

ikke software, der er omfattet af definitionen i nr. 38.

E-læser: Dedikeret udstyr, herunder både hardware og

software, som anvendes til at få adgang til, navigere i,

læse og bruge e-bogsfiler.

Elektroniske billetter: Et system, hvor rejsehjemmel i

form af en eller flere billetter, abonnementer eller kre-

dit lagres elektronisk på et fysisk transportkort eller

anden anordning i stedet for at blive udskrevet på en

papirbillet.

Elektroniske billettjenester: Et system, hvor billetter

til personbefordring købes, herunder online ved hjælp

af en anordning med interaktiv databehandlingskapa-

citet og leveres til køberen i elektronisk form, således

at de kan udskrives på papir eller fremvises under

rejsen på en mobil enhed med interaktiv databehand-

lingskapacitet.

Kapitel 2

Tilgængelighedskrav

§ 4.

Produkter og tjenester må kun bringes i omsætning

eller leveres, hvis de opfylder de relevante tilgængeligheds-

krav i bilag 1, jf. §§ 5 og 6.

§ 5.

Produkter skal opfylde tilgængelighedskravene i af-

deling 1 og 2 i bilag 1, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Selvbetjeningsterminaler skal alene opfylde tilgæn-

gelighedskravene i afdeling 1 i bilag 1.

§ 6.

Tjenester skal opfylde tilgængelighedskravene i afde-

ling 3 og 4 i bilag 1, jf. dog stk. 2 og 3.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Stk. 2.

Transporttjenester i byer og forstæder og regionale

transporttjenester skal alene opfylde tilgængelighedskravene

i afdeling 4 i bilag 1.

Stk. 3.

Mikrovirksomheder, der tilbyder tjenester, er und-

taget fra at opfylde tilgængelighedskravene i afdeling 3 og 4

i bilag 1 og enhver forpligtelse forbundet hermed.

§ 7.

Tjenester, der opfylder kravene om levering af til-

gængelige oplysninger og oplysninger om tilgængelighed,

der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 261/2004, Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EF) nr. 1107/2006, Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1371/2007, Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) nr. 1177/2010 og Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 samt de relevante

retsakter, der er vedtaget på grundlag af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2008/57/EF og Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv (EU) 2016/797, anses for at opfylde de

tilsvarende krav i denne lov. I det omfang denne lov inde-

holder yderligere krav end dem, der følger af de nævnte

retsakter, gælder kravene i fuldt omfang.

§ 8.

§§ 4, 5 og § 6, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse i

det omfang, at overholdelse af tilgængelighedskravene

1) kræver en væsentlig ændring af et produkt eller en

tjeneste, der medfører en grundlæggende ændring af

produktets eller tjenestens grundegenskab eller

2) medfører en uforholdsmæssig stor byrde for den pågæl-

dende erhvervsdrivende.

Stk. 2.

En erhvervsdrivende, der ikke udelukkende anven-

der egne midler til at forbedre tilgængeligheden ved et pro-

dukt eller en tjeneste, kan ikke påberåbe sig stk. 1, nr. 2.

§ 9.

Det påhviler den erhvervsdrivende at foretage vurde-

ringen af, om overholdelsen af tilgængelighedskravene i §§

4, 5 og § 6, stk. 1 og 2, vil indebære en grundlæggende

ændring af produktet eller tjenesten eller vil medføre en

uforholdsmæssig stor byrde ud fra kriterierne i bilag 5.

Stk. 2.

Den erhvervsdrivende skal dokumentere sin vurde-

ring efter stk. 1, jf. dog § 10.

Stk. 3.

Den erhvervsdrivende skal opbevare dokumentati-

onen i en periode på mindst 5 år efter den seneste tilgæn-

geliggørelse af et produkt på markedet eller den seneste

levering af en tjeneste.

Stk. 4.

Den erhvervsdrivende skal efter anmodning fra

kontrolmyndigheden forelægge en kopi af dokumentationen

til kontrolmyndigheden.

§ 10.

Mikrovirksomheder, der handler med produkter, er

undtaget fra kravet om at dokumentere vurderingen om und-

tagelse fra tilgængelighedskrav efter § 9, stk. 2.

Stk. 2.

En mikrovirksomhed, der handler med produkter

og påberåber sig § 8, skal efter anmodning fra kontrolmyn-

digheden give de oplysninger, der er relevante for vurderin-

gen om undtagelse fra tilgængelighedskrav i § 9, stk. 1.

§ 11.

En tjenesteyder, der påberåber sig § 8, stk. 1, nr.

2, skal for den enkelte kategori eller type af tjeneste forny

sin vurdering af, om byrden ved at opfylde tilgængeligheds-

kravene er uforholdsmæssig stor, jf. § 9, stk. 1, i følgende

tilfælde:

1) Tjenesten ændres.

2) Kontrolmyndigheden anmoder om en ny vurdering.

Stk. 2.

Uanset kravene til fornyet vurdering i stk. 1, skal

der foretages en ny vurdering mindst hvert 5. år.

§ 12.

En erhvervsdrivende, der bringer et produkt i om-

sætning eller leverer en tjeneste og påberåber sig § 8 for

produktet eller tjenesten, skal sende oplysningerne herom til

den relevante kontrolmyndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Mikrovirksomheder er undtaget fra kravet i stk. 1.

§ 13.

Erhvervsministeren kan efter forhandling med kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren og transportministeren

fastsætte regler, som er nødvendige for anvendelsen af de-

legerede retsakter, som er vedtaget af Kommissionen i hen-

hold til artikel 14, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2019/882/EU.

Kapitel 3

Harmoniserede standarder og tekniske specifikationer for

produkter og tjenester

§ 14.

Produkter og tjenester, som er i overensstemmelse

med hele eller dele af harmoniserede standarder, hvis refe-

rencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende,

formodes at være i overensstemmelse med tilgængeligheds-

kravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov,

hvis standarderne eller de anvendte dele heraf omfatter de

pågældende krav.

§ 15.

Produkter og tjenester, som er i overensstemmelse

med hele eller dele af tekniske specifikationer, der er vedta-

get af Kommissionen i gennemførelsesretsakter i henhold til

artikel 15, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2019/882/EU, formodes at være i overensstemmelse med til-

gængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i medfør

af denne lov, hvis de tekniske specifikationer eller dele deraf

omfatter de pågældende krav.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan efter forhandling med kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren og transportministeren

fastsætte regler, som er nødvendige for anvendelsen af gen-

nemførelsesretsakter, som er vedtaget af Kommissionen i

henhold til artikel 15, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2019/882/EU.

Kapitel 4

Erhvervsdrivendes forpligtelser ved handel med produkter

Fabrikantens forpligtelser

§ 16.

Fabrikanten skal sikre, at produkter er designet og

fremstillet i overensstemmelse med kravene i denne lov og

regler fastsat i medfør af denne lov, når produkterne bringes

i omsætning.

§ 17.

Fabrikanten skal foretage sig følgende, når et pro-

dukt bringes i omsætning:

1) Udarbejde den tekniske dokumentation i overensstem-

melse med bilag 3.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Få gennemført overensstemmelsesvurderingsprocedu-

ren som nævnt i bilag 3, jf. dog § 8.

3) Udarbejde EU-overensstemmelseserklæringen og an-

bringe CE-mærkningen på produktet, når den tekniske

dokumentation er udarbejdet, og overensstemmelses-

vurderingsproceduren er gennemført.

Stk. 2.

Fabrikanten skal opbevare den tekniske dokumen-

tation og EU-overensstemmelseserklæringen i 5 år efter, at

det pågældende produkt er bragt i omsætning.

§ 18.

Fabrikanten skal have procedurer til sikring af pro-

duktionsseriers fortsatte overensstemmelse med denne lov

og regler fastsat i medfør af denne lov. Der skal i fornødent

omfang tages hensyn til ændringer i produktets design eller

kendetegn og til ændringer i de harmoniserede standarder

eller tekniske specifikationer.

§ 19.

Fabrikanten skal sikre, at et produkt, som den på-

gældende bringer i omsætning, er forsynet med et type-,

parti- eller serienummer eller en anden form for angivelse,

som produktet kan identificeres ved, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Fabrikantens navn, registrerede firmanavn eller

registrerede varemærke og kontaktadresse skal fremgå af

produktet, jf. dog stk. 3. Adressen skal angive ét enkelt sted,

hvor fabrikanten kan kontaktes. Kontaktoplysningerne skal

angives på et for slutbrugerne og kontrolmyndighederne let-

forståeligt sprog.

Stk. 3.

Er opfyldelse af stk. 1 eller 2 ikke mulig på grund

af produktets størrelse eller karakter, skal de krævede op-

lysninger fremgå af emballagen eller af et dokument, der

ledsager produktet.

§ 20.

Fabrikanten skal sikre, at et produkt ledsages af en

brugsanvisning og sikkerhedsinformation på dansk. Brugs-

anvisning, sikkerhedsinformation og eventuel mærkning

skal være klar og forståelig.

§ 21.

Ved eller burde fabrikanten vide, at et produkt, den

pågældende har bragt i omsætning, ikke opfylder kravene

i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, skal den

pågældende straks træffe de nødvendige foranstaltninger for

at bringe det i overensstemmelse med kravene eller om nød-

vendigt trække det tilbage fra markedet.

Stk. 2.

Fabrikanten skal straks orientere den relevante

kontrolmyndighed og de kompetente myndigheder i de øvri-

ge medlemsstater, hvor den pågældende har gjort produktet

tilgængeligt, om den manglende overensstemmelse med kra-

vene, herunder oplysninger om hvori den manglende over-

ensstemmelse består og de trufne foranstaltninger.

Stk. 3.

Fabrikanten skal føre et register over de produkter,

som den pågældende har bragt på markedet, der ikke opfyl-

der kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, jf.

stk. 1, og over de relaterede klager.

Stk. 4.

Fabrikanten skal efter anmodning fra den relevante

kontrolmyndighed samarbejde med myndigheden om foran-

staltninger, der træffes for at afhjælpe et produkts manglen-

de opfyldelse af de gældende tilgængelighedskrav.

Bemyndigede repræsentanter

§ 22.

Fabrikanten kan ved skriftlig fuldmagt udpege en

bemyndiget repræsentant.

Stk. 2.

Forpligtelserne i henhold til § 16 og udarbejdelse

af teknisk dokumentation, jf. § 17, stk. 1, nr. 1, kan ikke

være omfattet af den bemyndigede repræsentants fuldmagt.

§ 23.

En bemyndiget repræsentant skal udføre de opgaver,

der er fastsat i den fuldmagt, den pågældende har modtaget

fra fabrikanten.

Stk. 2.

Fuldmagten skal som minimum omfatte følgende

opgaver:

1) Opbevare EU-overensstemmelseserklæringen og den

tekniske dokumentation, så den i 5 år efter, at et pro-

dukt er bragt i omsætning, står til rådighed for den

relevante kontrolmyndighed.

2) Give al information og dokumentation, der er nødven-

dig for at vurdere et produkts overensstemmelse med

lovgivningen, på grundlag af en begrundet anmodning

fra kontrolmyndigheden eller en anden kompetent na-

tional myndighed.

3) Samarbejde med den relevante kontrolmyndighed eller

en anden kompetent myndighed, når disse anmoder

herom, om foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe

manglende overensstemmelse med de gældende tilgæn-

gelighedskrav for de produkter, der er omfattet af fuld-

magten.

Importørens forpligtelser

§ 24.

Importøren må kun bringe produkter i omsætning,

der opfylder kravene i denne lov og regler fastsat i medfør

heraf.

§ 25.

Før importøren bringer et produkt i omsætning, skal

den pågældende sikre sig følgende:

1) Fabrikanten har udarbejdet den tekniske dokumenta-

tion, jf. § 17, stk. 1, nr. 1.

2) Fabrikanten har opfyldt mærkningskravene, jf. § 19.

3) Produktet er ledsaget af en brugsanvisning og sikker-

hedsinformation på dansk.

Stk. 2.

Bortset fra produkter, der er fritaget for at overhol-

de tilgængelighedskravene, jf. § 8, stk. 1, skal importøren i

øvrigt sikre sig følgende:

1) Fabrikanten har udarbejdet overensstemmelsesvurde-

ringsproceduren, jf. § 17, stk. 1, nr. 2.

2) Produktet er forsynet med CE-mærkning og ledsaget af

EU-overensstemmelseserklæringen.

Stk. 3.

Importøren skal opbevare en kopi af EU-over-

ensstemmelseserklæringen i 5 år efter, at det pågældende

produkt er bragt i omsætning, og sikre, at denne og den

tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for kontrol-

myndighederne, når de anmoder herom.

§ 26.

Importørens navn, registrerede firmanavn eller regi-

strerede varemærke og postadresse, hvor den pågældende

kan kontaktes, skal fremgå af produktet, jf. dog stk. 2. Kon-

taktoplysningerne skal angives på et for slutbrugerne og

kontrolmyndighederne letforståeligt sprog.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Stk. 2.

Er opfyldelse af stk. 1 ikke mulig på grund af

produktets størrelse eller karakter, skal de krævede oplysnin-

ger fremgå af emballagen eller af et dokument, der ledsager

produktet.

§ 27.

Importøren skal sikre, at opbevarings- og transport-

betingelserne for de produkter, som den pågældende har

ansvaret for, ikke bringer produkternes overensstemmelse

med kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf i

fare.

§ 28.

Ved eller burde importøren vide, at et produkt ikke

er i overensstemmelse med kravene i denne lov eller regler

fastsat i medfør heraf, må det ikke bringes i omsætning,

før det er blevet bragt i overensstemmelse med kravene. Op-

fylder produktet ikke kravene, skal importøren underrette

fabrikanten og den relevante kontrolmyndighed herom.

Stk. 2.

Ved eller burde importøren vide, at et produkt, den

pågældende har bragt i omsætning, ikke opfylder kravene

i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, skal den

pågældende straks træffe de nødvendige foranstaltninger for

at bringe det i overensstemmelse med kravene eller om nød-

vendigt trække det tilbage fra markedet.

Stk. 3.

Importøren skal straks orientere den relevante kon-

trolmyndighed og de kompetente myndigheder i de øvrige

medlemsstater, hvor den pågældende har gjort et uoverens-

stemmende produkt tilgængeligt, om den manglende over-

ensstemmelse med kravene, herunder oplysninger om hvori

den manglende overensstemmelse består og de trufne foran-

staltninger.

Stk. 4.

Importøren skal føre et register over de produkter,

den pågældende har bragt på markedet, der ikke opfylder

kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, jf. stk.

2, og over de relaterede klager.

Stk. 5.

Importøren skal efter anmodning fra den relevante

kontrolmyndighed samarbejde med myndigheden om foran-

staltninger, der træffes for at afhjælpe et produkts manglen-

de opfyldelse af de gældende tilgængelighedskrav.

Distributørens forpligtelser

§ 29.

Distributøren skal handle med fornøden omhu og

kontrollere følgende, inden et produkt gøres tilgængeligt på

markedet:

1) Produktet er ledsaget af en brugsanvisning og sikker-

hedsinformationer på dansk.

2) Fabrikanten har opfyldt mærkningskravene i § 19.

3) Importøren har opfyldt mærkningskravene i § 26.

Stk. 2.

Bortset fra produkter, der helt er fritaget fra at

overholde tilgængelighedskravene, jf. § 8, stk. 1, skal distri-

butøren i øvrigt kontrollere, at produktet er forsynet med

CE-mærkning.

§ 30.

Distributøren skal sikre, at opbevarings- og trans-

portbetingelserne for de produkter, som den pågældende har

ansvaret for, ikke bringer produkternes overensstemmelse

med kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf i

fare.

§ 31.

Ved eller burde distributøren vide, at et produkt ikke

er i overensstemmelse med kravene i denne lov eller regler

fastsat i medfør heraf, må det ikke gøres tilgængeligt på

markedet, før det er blevet bragt i overensstemmelse med

kravene. Opfylder produktet ikke kravene, skal distributø-

ren underrette fabrikanten eller importøren og den relevante

kontrolmyndighed herom.

Stk. 2.

Ved eller burde distributøren vide, at et produkt,

den pågældende har gjort tilgængelig, ikke opfylder kravene

i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, skal den

pågældende straks træffe de nødvendige foranstaltninger for

at bringe det i overensstemmelse med kravene eller om nød-

vendigt trække det tilbage fra markedet.

Stk. 3.

Distributøren skal straks orientere den relevante

kontrolmyndighed og de kompetente myndigheder i de øv-

rige medlemsstater, hvor den pågældende har gjort et uo-

verensstemmende produkt tilgængeligt, om den manglende

overensstemmelse med kravene, herunder oplysninger om

hvori den manglende overensstemmelse består og de trufne

foranstaltninger.

Stk. 4.

Distributøren skal efter anmodning fra den relevan-

te kontrolmyndighed samarbejde med myndigheden om for-

anstaltninger, der træffes for at afhjælpe et produkts mang-

lende opfyldelse af de gældende tilgængelighedskrav.

Importørens og distributørens overtagelse af fabrikantens

forpligtelser

§ 32.

Bringer importøren eller distributøren et produkt i

omsætning under sit eget navn eller varemærke, anses denne

for at være en fabrikant og er underlagt de samme forpligtel-

ser som fabrikanten, jf. §§ 16-21.

Stk. 2.

Ændrer importøren eller distributøren et produkt,

der allerede er bragt i omsætning, på en sådan måde, at det

kan berøre overholdelsen af denne lov eller regler fastsat i

medfør heraf, finder stk. 1 tillige anvendelse.

Erhvervsdrivendes identifikation af øvrige erhvervsdrivende

§ 33.

Den erhvervsdrivende, bortset fra tjenesteyderen,

skal efter anmodning fra den relevante kontrolmyndighed

identificere følgende:

1) Enhver anden erhvervsdrivende, som har leveret et pro-

dukt til den pågældende.

2) Enhver anden erhvervsdrivende, som den pågældende

har leveret et produkt til.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan efter forhandling med kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om

længden af den periode, hvor en erhvervsdrivende skal kun-

ne fremlægge de i stk. 1 nævnte oplysninger.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan efter forhandling med kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler, som er

nødvendige for anvendelsen af delegerede retsakter, som er

vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 12, stk. 3, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/882/EU.

Kapitel 5

Tjenesteyderens forpligtelser

§ 34.

Tjenesteyderen skal sikre, at de tjenester, den på-

gældende designer og leverer, er i overensstemmelse med

kravene i denne lov og regler fastsat i medfør heraf.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

§ 35.

Tjenesteyderen skal, inden den pågældende leverer

en tjeneste, udarbejde de nødvendige oplysninger i overens-

stemmelse med bilag 4, og forklare, hvordan tjenesten op-

fylder tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i

medfør af denne lov.

Stk. 2.

Tjenesteyderen skal offentliggøre oplysningerne i

stk. 1 skriftligt og mundtligt, herunder på en måde, som er

tilgængelig for personer med handicap.

Stk. 3.

Tjenesteyderen skal opbevare oplysningerne, så

længe den pågældende tjeneste udbydes.

§ 36.

Tjenesteyderen skal have procedurer til sikring af,

at levering af tjenester fortsat er i overensstemmelse med

denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov. Der skal

i fornødent omfang tages hensyn til ændringer af kendeteg-

nene ved leveringen af tjenesten, ændringer af gældende

tilgængelighedskrav og ændringer af de harmoniserede stan-

darder eller tekniske specifikationer.

§ 37.

Er en tjeneste ikke i overensstemmelse med kravene

i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, skal tjeneste-

yderen træffe de nødvendige foranstaltninger for at bringe

tjenesten i overensstemmelse med kravene.

Stk. 2.

Tjenesteyderen skal straks orientere den relevante

kontrolmyndighed i enhver medlemsstat, hvor tjenesten le-

veres, om den manglende overensstemmelse med kravene,

herunder oplysninger om hvori den manglende overensstem-

melse består og de trufne foranstaltninger.

Stk. 3.

Tjenesteyderen skal efter anmodning fra den rele-

vante kontrolmyndighed samarbejde med myndigheden om

foranstaltninger, der træffes for at bringe tjenesten i overens-

stemmelse med disse krav.

Kapitel 6

Produkters overensstemmelse og CE-mærkning

§ 38.

Det skal fremgå af EU-overensstemmelseserklærin-

gen, at det er dokumenteret, at de gældende tilgængeligheds-

krav er opfyldt.

Stk. 2.

Er et produkt delvist fritaget fra at overholde

tilgængelighedskrav, jf. § 8, stk. 1, skal det fremgå af EU-

overensstemmelseserklæringen, hvilke tilgængelighedskrav

produktet er fritaget fra at overholde.

§ 39.

EU-overensstemmelseserklæringen skal følge den

model, der er fastsat i bilag 6.

Stk. 2.

EU-overensstemmelseserklæringen skal indeholde

de elementer, der er anført i bilag 3, og ajourføres løbende.

Stk. 3.

EU-overensstemmelseserklæringen skal være på

dansk eller engelsk.

§ 40.

EU-overensstemmelseserklæringen skal indeholde

en angivelse af hver enkelt EU-retsakt inklusiv offentliggø-

relseshenvisninger, hvis et produkt er omfattet af mere end

én retsakt, der kræver en EU-overensstemmelseserklæring.

§ 41.

Fabrikanten indestår for, at produktet opfylder kra-

vene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov,

når fabrikanten har udarbejdet EU-overensstemmelseserklæ-

ringen.

§ 42.

Ved CE-mærkning af produkter skal de generelle

principper i artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juni 2008 om akkreditering

følges.

§ 43.

CE-mærkningen skal anbringes på produktet eller

mærkepladen, så den er synlig, let læselig og ikke kan slet-

tes. Er produktet af en sådan art, at dette ikke er muligt eller

berettiget, skal mærkningen anbringes på emballagen og i

følgedokumenterne.

§ 44.

CE-mærkningen skal anbringes før produktet brin-

ges i omsætning.

Kapitel 7

Kontrol med produkter og tjenester

§ 45.

Den relevante kontrolmyndighed, jf. stk. 2-5, fører

kontrol med, at tilgængelighedskravene i denne lov og reg-

ler fastsat i medfør heraf overholdes.

Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med produkter

omfattet af § 1, stk. 1, og tjenester omfattet af § 1, stk. 2, nr.

2 og 4-6.

Stk. 3.

Energistyrelsen fører kontrol med elektroniske

kommunikationstjenester omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1.

Stk. 4.

Trafikstyrelsen fører kontrol med elementer af per-

sonbefordring med fly, bus og tog omfattet af § 1, stk. 2, nr.

3, og med skibe omfattet af § 1, stk. 2, nr. 3, litra e.

Stk. 5.

Søfartsstyrelsen fører kontrol med elementer af

personbefordring med skib omfattet af § 1, stk. 2, nr. 3, litra

a-d.

§ 46.

Kontrolmyndigheden kan fra den erhvervsdrivende

kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at kon-

statere produkter eller tjenesters overensstemmelse med til-

gængelighedskravene i denne lov eller regler fastsat i med-

før heraf.

Stk. 2.

Kontrolmyndigheden kan fra den erhvervsdriven-

de, der påberåber sig § 8, stk. 1, kræve alle oplysninger, der

er nødvendige for at kontrollere, at den erhvervsdrivende

har foretaget den nødvendige vurdering, og at vurderingen

opfylder kriterierne til en sådan vurdering.

§ 47.

Kontrolmyndigheden har til enhver tid mod behørig

legitimation og uden retskendelse adgang til alle erhvervs-

mæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan findes

produkter eller tjenester, som er omfattet af denne lovs an-

vendelsesområde.

Stk. 2.

Kontrolmyndigheden kan som led i kontrolbesøget

foretage tekniske undersøgelser af et produkt eller en tjenes-

te på stedet.

Stk. 3.

Kontrolmyndigheden kan som en del af dokumen-

tationen af kontrolbesøget fotografere, optage video og med-

tage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse.

§ 48.

Kontrolmyndigheden kan, som led i kontrollen med

overholdelse af tilgængelighedskravene, udtage ethvert pro-

dukt eller enhver tjeneste, som er omfattet af denne lovs an-

vendelsesområde. Udtagelsen kan foretages af kontrolmyn-

digheden uden betaling, eller kontrolmyndigheden kan kræ-

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ve udgiften refunderet, hvis udtagelsen af produktet eller

tjenesten har nødvendiggjort en betaling.

Stk. 2.

Kontrolmyndighedens udtagelse af produkter efter

stk. 1 kan ske under skjult identitet.

Stk. 3.

Kontrolmyndigheden kan foretage eller få foretaget

tekniske undersøgelser af produkter eller tjenester udtaget

i medfør af stk. 1. Kontrolmyndigheden kan kræve omkost-

ninger forbundet med de eksterne tekniske undersøgelser

refunderet af den erhvervsdrivende, der, jf. § 49, stk. 2,

træffes afgørelser over for i forbindelse med undersøgelsen.

§ 49.

Er et produkt eller en tjeneste ikke i overensstem-

melse med tilgængelighedskravene i denne lov eller regler

fastsat i medfør heraf, kan kontrolmyndigheden påbyde den

erhvervsdrivende at bringe forholdene i orden inden for en

given frist.

Stk. 2.

Bringes de uoverensstemmende forhold ikke i or-

den inden for fristen, jf. stk. 1, kan kontrolmyndigheden

påbyde den erhvervsdrivende at stoppe salget eller udbuddet

af produktet eller tjenesten eller at trække produktet tilbage

fra markedet inden for en given frist.

§ 50.

Kontrolmyndigheden kan kontrollere, om et produkt

uretmæssigt er påført CE-mærkning.

Stk. 2.

Er et produkt uretmæssigt påført CE-mærkning,

kan kontrolmyndigheden påbyde den erhvervsdrivende, der

udbyder produktet, at standse salg eller udlevering af pro-

duktet og om nødvendigt tilbagetrække produktet fra marke-

det.

Stk. 3.

Kontrolmyndigheden kan påbyde en fabrikant eller

importør at fjerne CE-mærkningen inden for en nærmere an-

givet frist. Salg af produktet kan genoptages, når CE-mærk-

ningen er fjernet.

§ 51.

Kontrolmyndigheden kan i kontroløjemed indsam-

le og behandle, herunder samkøre, oplysninger fra andre

offentlige myndigheder og fra offentlige tilgængelige kilder.

Stk. 2.

Kontrolmyndigheden kan i kontroløjemed behand-

le, herunder samkøre oplysninger, som myndigheden, ud

over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, er i besiddelse af.

Stk. 3.

Kontrolmyndigheden kan i kontroløjemed behand-

le, herunder samkøre, ikke offentligt tilgængelige oplysnin-

ger fra offentlige og private virksomheder og erhvervs- eller

forbrugerorganisationer.

Kapitel 8

Tilgængelighedskrav som følger af andre EU-retsakter

§ 52.

Tilgængelighedskravene for produkter og tjenester

i bilag 1 udgør obligatoriske tilgængelighedskrav, som om-

handlet i § 40, stk. 3, i udbudsloven, jf. lov nr. 1564 af 15.

december 2015 med senere ændringer, og bekendtgørelse

nr. 1624 af 15. december 2015 om fremgangsmåderne ved

indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning,

transport samt posttjenester.

Stk. 2.

Produkter og tjenester, hvis funktionaliteter, ele-

menter og funktioner opfylder de relevante tilgængeligheds-

krav i bilag 1 og er i overensstemmelse med bilagets afde-

ling 6, anses for at opfylde relevante forpligtelser i dansk

lovgivning, som følger af andre EU-retsakter end tilgænge-

lighedsdirektivet, for så vidt angår tilgængelighed for disse

funktionaliteter, elementer eller funktioner, medmindre an-

det er fastsat i disse andre retsakter.

§ 53.

Overensstemmelse med hele eller dele af harmoni-

serede standarder og tekniske specifikationer, som er fastsat

i medfør af § 15, stk. 2, formodes at være i overensstemmel-

se med § 52, stk. 2, i det omfang standarder og specifikatio-

ner eller dele heraf opfylder kravene i denne lov og regler

fastsat i medfør af denne lov.

Kapitel 9

Kommunikation

§ 54.

Skriftlig kommunikation til og fra kontrolmyndighe-

derne om forhold vedrørende denne lov og regler fastsat i

medfør af denne lov skal foregå digitalt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Den relevante kontrolmyndighed kan undtage en

borger eller virksomhed fra digital kommunikation, når sær-

lige omstændigheder taler for det.

Stk. 3.

En digital meddelelse anses for at være kommet

frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 4.

Erhvervsministeren, klima-, energi- og forsynings-

ministeren og transportministeren kan inden for deres re-

spektive ressortområder fastsætte nærmere regler om digital

kommunikation og om anvendelse af bestemte it-systemer

og særlige digitale formater.

Kapitel 10

Domstolsprøvelse og klageadgang

§ 55.

En forbruger kan indbringe en sag for den relevante

kontrolmyndighed med henblik på at sikre, at denne lov og

regler fastsat i medfør af denne lov overholdes.

Stk. 2.

Offentlige organer, private foreninger eller organi-

sationer, eller andre juridiske enheder, som har en legitim

interesse i at sikre, at bestemmelserne i denne lov og reg-

ler fastsat i medfør af denne lov overholdes, kan deltage i

enhver retslig eller administrativ procedure ved domstolene

eller den relevante kontrolmyndighed. Den pågældende kan

deltage på vegne af eller til støtte for klageren.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på udbudsproce-

durer, der er omfattet af udbudsloven, jf. lov nr. 1564 af 15.

december 2015 med senere ændringer, og bekendtgørelse

nr. 1624 af 15. december 2015 om fremgangsmåderne ved

indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning,

transport samt posttjenester.

Stk. 4.

Erhvervsministeren kan efter forhandling med kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren og transportministeren

fastsætte regler om etablering af et klagenævn til behandling

af forbrugerklager efter denne lov og regler fastsat i medfør

heraf, herunder fastsætte nærmere regler om de opgaver,

som klagenævnet skal varetage.

§ 56.

Kontrolmyndighedernes afgørelser truffet efter den-

ne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Kapitel 11

Strafbestemmelser

§ 57.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes med bøde den, der:

1) Overtræder §§ 4 og 5, § 6, stk. 1 og 2, § 9, stk. 2 og 3,

§ 11, § 12, stk. 1, §§ 38-40 eller §§ 43 og 44.

2) Undlader at give kontrolmyndigheden oplysninger efter

§ 9, stk. 4, § 10, stk. 2, § 33, stk. 1, eller § 46.

3) Undlader at opfylde sine forpligtelser efter §§ 16-21,

§§ 24-31 eller §§ 34-37.

4) Undlader at overholde sine forpligtelser i henhold til en

fuldmagt efter § 23, stk. 1.

5) Hindrer kontrolmyndigheden i at få adgang efter § 47,

stk. 1.

6) Undlader at efterkomme kontrolmyndighedens afgørel-

ser efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne

lov eller i øvrigt omgår eller unddrager sig kontrolmyn-

dighedens kontrol eller forsøger dette.

7) Uretmæssigt anvender CE-mærke, jf. artikel 30,

stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

765/2008/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkredite-

ring.

Stk. 2.

For overtrædelse af regler, der fastsættes i medfør

af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde.

Stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-

er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på udbudsproce-

durer, der er omfattet af udbudslovens afsnit II og III, jf.

lov nr. 1564 af 15. december 2015 med senere ændringer,

og bekendtgørelse nr. 1624 af 15. december 2015 om frem-

gangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand-

og energiforsyning, transport samt posttjenester.

Kapitel 12

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 58.

Loven træder i kraft den 28. juni 2022.

§ 59.

Loven finder anvendelse på produkter og tjenester,

som bringes i omsætning eller leveres fra den 28. juni 2025,

jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Tjenesteydere, der leverer tjenester ved hjælp af

produkter, som lovligt er anvendt til levering af tjenester før

den 28. juni 2025, kan fortsat levere tilsvarende tjenester

ved hjælp af de pågældende produkter indtil den 28. juni

2030.

Stk. 3.

Aftaler om levering af tjenester, som er indgået før

den 28. juni 2025, kan fortsætte uændret, indtil de udløber,

eller senest indtil den 28. juni 2030.

Stk. 4.

Selvbetjeningsterminaler, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 og 3,

som lovligt er anvendt til levering af tjenester før den 28.

juni 2025, kan forsat anvendes til levering af lignende tjene-

ster indtil slutningen af terminalernes økonomiske levetid og

senest 20 år efter ibrugtagning.

Kapitel 13

Ændringer i anden lovgivning

§ 60.

I lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1270 af 29. november 2019, som ændret ved § 2 i lov nr.

1174 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:

Efter § 22 indsættes i

kapitel 6:

»§ 22 a.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler om minimumskrav til alarmcentralernes behandling af

alarmkommunikationer fra slutbrugere, herunder en pligt til:

1) at understøtte specifikke alarmkommunikationer og

2) at sikre informationsudveksling mellem alarmcentraler-

ne og beredskabstjenesterne, herunder gennem etable-

ring af nødvendig teknisk infrastruktur.

Stk. 2.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om

alarmcentralernes behandling, herunder indsamling og vide-

regivelse, af personoplysninger i forbindelse med alarmbe-

handlingen.

§ 22 b.

Justitsministeren kan efter forhandling med for-

svarsministeren og sundhedsministeren fastsætte nærmere

regler om minimumskrav til beredskabstjenesternes behand-

ling af alarmeringer fra alarmcentralerne, herunder en pligt

til:

1) at understøtte specifikke alarmeringer og alarmkom-

munikationer ved alarmcentralernes viderestilling af

alarmkommunikationer og

2) at sikre informationsudveksling mellem alarmcentraler-

ne og beredskabstjenesterne, herunder gennem etable-

ring af nødvendig teknisk infrastruktur.«

Kapitel 14

Territorial gyldighed

§ 61.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft

for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholds-

vis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Bilag 1

TILGÆNGELIGHEDSKRAV FOR PRODUKTER OG TJENESTER

Afdeling 1

Generelle tilgængelighedskrav vedrørende alle produkter, der er omfattet af denne lovs § 1, stk. 1.

Produkter skal designes og produceres på en sådan måde, at den forventede brug heraf maksimeres

blandt personer med handicap, og skal være ledsaget om muligt i eller på produkterne af tilgængelige

oplysninger om deres funktion og deres tilgængelighedsfunktionaliteter.

1. Krav vedrørende levering af oplysninger

a) Oplysninger om brugen af produktet anført på selve produktet (mærkning, brugsanvisning og

advarsler) skal

i) stilles til rådighed gennem mere end én sensorisk kanal

ii) præsenteres på en forståelig måde

iii) præsenteres på en måde, som brugerne kan opfatte

iv) præsenteres med passende skriftstørrelse og skrifttype, idet der tages hensyn til forventede

anvendelsesforhold, og med tilstrækkelig kontrast samt indstillelig afstand mellem bogstaver,

linjer og afsnit

b) Produktets brugsanvisning, som ikke er anført på selve produktet, men er stillet til rådighed

gennem brugen af produktet eller med andre midler såsom et websted, herunder oplysninger

om produktets tilgængelighedsfunktioner, hvordan de aktiveres og deres interoperabilitet med

kompenserende løsninger, skal være offentligt tilgængelige, når produktet bringes i omsætning, og

skal:

i) stilles til rådighed gennem mere end én sensorisk kanal

ii) præsenteres på en forståelig måde

iii) præsenteres på en måde, som brugerne kan opfatte

iv) præsenteres med passende skriftstørrelse og skrifttype, idet der tages hensyn til forventede

anvendelsesforhold, og med tilstrækkelig kontrast samt indstillelig afstand mellem bogstaver,

linjer og afsnit

v) med hensyn til brugsanvisningens indhold stilles til rådighed i tekstformater, der kan anvendes

til at generere alternative kompenserende formater, som kan præsenteres på forskellige måder

og via mere end én sensorisk kanal

vi) være ledsaget af en alternativ præsentation af ikketekstbaseret indhold

vii) indeholde en beskrivelse af produktets brugergrænseflade (håndtering, styring og feedback,

input og output), som tilvejebringes i overensstemmelse med nr. 2; beskrivelsen skal for hvert

punkt i nr. 2 angive, om produktet har disse funktionaliteter

viii) indeholde en beskrivelse af produktets brugsegenskaber, der er tilvejebragt ved hjælp af

funktioner, som har til formål at opfylde de behov, som personer med handicap har, i overens-

stemmelse med nr. 2; beskrivelsen skal for hvert punkt i nr. 2 angive, om produktet har disse

funktionaliteter

ix) indeholde en beskrivelse af produktets software- og hardwaregrænseflade til kompenserende

redskaber; beskrivelsen skal omfatte en liste over de kompenserende redskaber, der er blevet

afprøvet med produktet.

2. Brugergrænseflade og funktionsdesign

Produktet, herunder dets brugergrænseflade, skal indeholde funktionaliteter, elementer og funktioner, der

gør det muligt for personer med handicap at få adgang til, opfatte, betjene, forstå og styre produktet, idet

det sikres, at:

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

a) produktet, når det formidler kommunikation, herunder interpersonel kommunikation, betjening,

information, styring og orientering, gør dette via mere end én sensorisk kanal, bl.a. gennem

alternativer til syn, hørelse, tale og taktile elementer

b) produktet, når det anvender tale, tilbyder alternativer til tale og stemmeinput til kommunikation,

betjening, styring og orientering

c) produktet, når det anvender visuelle elementer, giver mulighed for justerbar forstørrelse, lysstyrke

og kontrast med henblik på kommunikation, information og betjening og sikrer interoperabilitet

med programmer og kompenserende redskaber til navigering i grænsefladen

d) produktet, når det anvender farver til at formidle oplysninger, markere en handling, kræve en

reaktion eller angive elementer, tilbyder et alternativ til farver

e) produktet, når det anvender lydsignaler til at formidle oplysninger, markere en handling, kræve en

reaktion eller angive elementer, tilbyder et alternativ til lydsignaler

f) produktet, når det anvender visuelle elementer, giver mulighed for justerbare måder, hvorpå billed-

kvaliteten kan forbedres

g) produktet, når det anvender lyd, giver mulighed for brugerstyring af lydstyrken og hastigheden og

forbedrede lydfunktioner, herunder reduktion af forstyrrende lydsignaler fra produkter i nærheden

og bedre lydkvalitet

h) produktet, når det kræver manuel betjening og styring, giver mulighed for sekventiel styring og

alternativer til finmotorisk styring for dermed at undgå behovet for samtidige handlinger for at

betjene produktet og anvender taktile skelnelige dele

i) produktet undgår betjeningsmåder, der kræver stor rækkevidde og styrke

j) produktet undgår at fremkalde fotosensitive anfald

k) produktet beskytter brugerens privatliv, når denne anvender tilgængelighedsfunktionaliteterne

l) produktet tilbyder alternativer til biometrisk identifikation og styring

m) produktet sikrer den konsekvente funktionalitet og giver en tilstrækkelig og fleksibel tidsperiode til

interaktion

n) produktet tilbyder software og hardware med grænseflade til kompenserende teknologier

o) produktet opfylder følgende sektorspecifikke krav:

i) selvbetjeningsterminaler:

– skal have tekst-til-tale-teknologi

– skal gøre det muligt at benytte personlige hovedtelefoner

– skal varsle brugeren gennem mere end én sensorisk kanal, hvis der kræves reaktion inden for

et bestemt tidsrum

– skal give mulighed for at forlænge det tidsrum, der er til rådighed

– skal have en passende kontrast og taster og kontakter, der kan lokaliseres ved berøring,

såfremt taster og kontakter er tilgængelige

– må ikke være indrettet således, at en tilgængelighedsfunktion skal aktiveres, for at en bruger,

der har brug for funktionen, skal tænde for den

– når produktet anvender lyd eller akustiske signaler, skal det være kompatibelt med kompen-

serende redskaber og teknologier, der er til rådighed på EU-plan, herunder høreteknologier

såsom høreapparater, teleslynger, cochlearimplantater og kompenserende høretekniske redska-

ber

ii) e-læsere skal have tekst-til-tale-teknologi

iii) forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til levering af

elektroniske kommunikationstjenester:

– skal, når sådanne produkter har tekstkapacitet foruden talekapacitet, give mulighed for hånd-

tering af tekst i realtid og støtte hi-fi-lyd

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

–

skal, når det ud over eller i kombination med tekst og tale har videokapacitet, give mulighed

for håndtering af totalkonversation, herunder synkroniseret tale, tekst i realtid og video med

en billedopløsning, der gør det muligt at kommunikere på tegnsprog

– skal sikre effektiv trådløs kobling til høreteknologier

– skal undgå interferens med kompenserende redskaber

iv) forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til at få ad-

gang til audiovisuelle medietjenester skal gøre de tilgængelighedskomponenter, som leveres

af udbydere af audiovisuelle medietjenester, tilgængelige for personer med handicap, med

henblik på brugeradgang, udvælgelse, styring, personalisering og overførsel til kompenseren-

de redskaber.

3. Støttetjenester

Eventuelle støttetjenester (helpdeske, callcentre, teknisk støtte, relætjenester og uddannelsestjenester) skal

give oplysninger om produktets tilgængelighed og dets kompatibilitet med kompenserende teknologier

ved hjælp af tilgængelige kommunikationsmidler.

Afdeling 2

Tilgængelighedskrav vedrørende produkter i § 1, stk. 1, med undtagelse af de selvbetjeningstermi-

naler, der er omhandlet i § 1, stk. 1, nr. 2 og 3.

Foruden kravene i afdeling 1 skal emballagen og brugsanvisningen til produkter, der er omhandlet i

nærværende afdeling, gøres tilgængelig, for at den forventede brug heraf maksimeres blandt personer med

handicap. Dette betyder, at

a) produktets emballage, herunder oplysningerne på den (f.eks. om åbning, lukning, anvendelse

og bortskaffelse) og eventuelle oplysninger om produktets tilgængelighedskendetegn, skal gøres

tilgængelig og angives på emballagen, hvis det er muligt

b) brugsanvisningen med oplysninger om installation og vedligeholdelse, oplagring og bortskaffelse,

som ikke er anført på selve produktet, men er stillet til rådighed med andre midler såsom et

websted, skal være offentligt tilgængelige, når produktet bringes i omsætning, og opfylde følgende

krav:

i) være til rådighed gennem mere end én sensorisk kanal

ii) præsenteres på en forståelig måde

iii) præsenteres på en måde, som brugerne kan opfatte

iv) præsenteres i passende skriftstørrelse og skrifttype, idet der tages hensyn til forventede anven-

delsesforhold, og med tilstrækkelig kontrast samt indstillelig afstand mellem bogstaver, linjer

og afsnit

v) med hensyn til brugsanvisningens indhold stilles til rådighed i tekstformater, der kan anvendes

til at generere alternative kompenserende formater, der kan præsenteres på forskellige måder

og via mere end én sensorisk kanal, og

vi) med hensyn til brugsanvisninger, der indeholder ikketekstbaseret indhold, være ledsaget af en

alternativ præsentation af dette indhold.

Afdeling 3

Generelle tilgængelighedskrav vedrørende alle tjenester, der er omfattet af denne lovs § 1, stk. 2.

Levering af tjenester, for at den forventede brug heraf maksimeres blandt personer med handicap, skal

opnås ved at

a) sikre tilgængeligheden af de anvendte produkter i forbindelse med leveringen af tjenesten i over-

ensstemmelse med afdeling 1 og, hvis det er relevant, afdeling 2 i dette bilag

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

b) give oplysninger om tjenestens funktion, og hvis der anvendes produkter i forbindelse med leve-

ring af tjenesten, om forbindelsen til disse produkter samt oplysninger om deres tilgængeligheds-

kendetegn og interoperabilitet med kompenserende redskaber og faciliteter:

i) ved at stille oplysningerne til rådighed gennem mere end én sensorisk kanal

ii) ved at præsentere oplysningerne på en forståelig måde

iii) ved at præsentere oplysningerne på en måde, som brugerne kan opfatte

iv) ved at stille indholdet af oplysningerne til rådighed i tekstformater, der kan anvendes til at

generere alternative kompenserende formater, der af brugeren kan præsenteres på forskellige

måder og via mere end én sensorisk kanal

v) ved at præsenteres med passende skriftstørrelse og skrifttype, idet der tages hensyn til for-

ventede anvendelsesforhold, og med tilstrækkelig kontrast samt indstillelig afstand mellem

bogstaver, linjer og afsnit

vi) ved at supplere ikketekstbaseret indhold med en alternativ præsentation af indholdet, og

vii) ved at levere elektroniske oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med levering af

tjenesten, på en ensartet og hensigtsmæssig måde ved at gøre dem opfattelige, anvendelige,

forståelige og robuste

c) gøre websteder, herunder de relaterede onlineapplikationer, og tjenester til mobile enheder, herun-

der mobilapplikationer, tilgængelige på en ensartet og hensigtsmæssig måde ved at gøre dem

opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste

d) i det omfang de er tilgængelige, støtte tjenester (helpdeske, callcentre, teknisk støtte, relætjenester

og uddannelsestjenester) ved at give oplysninger om tjenestens tilgængelighed og dens kompatibi-

litet med kompenserende teknologier ved hjælp af tilgængelige kommunikationsmidler.

Afdeling 4

Særlige supplerende tilgængelighedskrav vedrørende specifikke tjenester

Levering af tjenester, for at den forventede brug heraf maksimeres blandt personer med handicap, skal

opnås ved at medtage funktioner, praksis, politikker og procedurer og ændringer i brugen af den tjeneste,

der skal imødekomme behovene hos personer med handicap, og ved at sikre interoperabilitet med

kompenserende teknologier:

a) for elektronisk kommunikation, herunder de alarmkommunikationer, der er nævnt i artikel 109,

stk. 2, i direktiv (EU) 2018/1972, ved at:

i) levere tekst i realtid foruden talekommunikation

ii) levere totalkommunikation, hvis der leveres video foruden talekommunikation

iii) sikre, at alarmkommunikation, hvis der anvendes tale og tekst (herunder tekst i realtid), syn-

kroniseres, og hvis der leveres video, også synkroniseres som totalkommunikation og sendes

af udbyderne af elektroniske kommunikationstjenester til den mest passende alarmcentral.

b) for tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester, ved at:

i) levere elektroniske programguider (EPG�½er), som er opfattelige, anvendelige, forståelige og

robuste og giver oplysninger om muligheden for tilgængelighed

ii) sikre, at audiovisuelle medietjenesters tilgængelighedskomponenter (adgangstjenester), såsom

undertekster til døve og hørehæmmede personer, lydbeskrivelse, talende undertekster og

tegnsprogstolkning, overføres fuldt ud i en kvalitet, der er tilstrækkelig til at sikre en nøjagtig

lyd- og videosynkroniseret visning, og samtidig give brugeren mulighed for at styre visningen

og anvendelsen heraf

c) for personbefordring med fly, bus, tog og skib, bortset fra transporttjenester i byer og forstæder og

regionale transporttjenester, ved at:

i) sikre leveringen af oplysninger om tilgængeligheden af køretøjer, omkringliggende infrastruk-

tur og det byggede miljø samt bistand til personer med handicap

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ii)

sikre leveringen af oplysninger om intelligente billetsystemer (elektronisk reservation, bestil-

ling af billetter osv.), tidstro passagerinformation (køreplaner, information om trafikafbrydel-

ser, tilslutningsforbindelser og vidererejse med andre transportmidler osv.) og yderligere ser-

viceoplysninger (f.eks. bemanding på stationer, elevatorer, som er ude af drift, eller tjenester,

som midlertidigt ikke er til rådighed)

for transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester ved at sikre tilgængelig-

heden af de selvbetjeningsterminaler, der anvendes i forbindelse med leveringen af tjenesten i

overensstemmelse med afdeling 1 dette bilag

for forbrugerorienterede banktjenester ved at:

i) sørge for identifikationsmetoder, elektroniske signaturer, sikkerhed og betalingstjenester, der

er opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste

ii) sikre, at oplysningerne er forståelige uden at overskride et kompleksitetsniveau, som oversti-

ger niveau B2 (øvre middel) i Europarådets fælles europæiske referenceramme for sprog.

for e-bøger ved at:

i) sikre, at en e-bog, når den ud over tekst indeholder lyd, desuden leverer synkroniseret tekst og

lyd

ii) sikre, at digitale e-bogsfiler ikke forhindrer kompenserende teknologi i at fungere korrekt

iii) sikre adgang til indholdet, navigation i filens indhold og layout, herunder dynamisk layout,

levering af struktur, fleksibilitet og valgmuligheder i præsentationen af indholdet

iv) muliggøre alternative gengivelser af indholdet samt interoperabilitet med en bred vifte af

kompenserende teknologier på en sådan måde, at det er opfatteligt, forståeligt, anvendeligt og

robust

v) gøre dem søgbare ved via metadata at give oplysninger om deres tilgængelighedsfunktionali-

teter

vi) sikre, at foranstaltninger i forbindelse med forvaltningen af digitale rettigheder ikke forhindrer

tilgængelighedsfunktionaliteter

for e-handelstjenester ved at:

i) levere oplysninger om tilgængeligheden af de produkter og tjenester, der sælges, når disse

oplysninger leveres af den ansvarlige erhvervsdrivende

ii) sikre tilgængeligheden af funktionaliteten til identifikation, sikkerhed og betaling, når den

leveres som en del af tjenesten i stedet for produktet, ved at gøre den opfattelig, anvendelig,

forståelig og robust

iii) sørge for identifikationsmetoder, elektroniske signaturer og betalingstjenester, der er opfatteli-

ge, anvendelige, forståelige og robuste.

Afdeling 5

Specifikke tilgængelighedskrav vedrørende den mest passende alarmcentrals besvarelse af alarm-

kommunikation til det fælleseuropæiske alarmnummer »112«

Den mest passende alarmcentrals besvarelse af alarmkommunikation til det fælleseuropæiske alarmnum-

mer »112« skal, for at den forventede brug heraf maksimeres blandt personer med handicap, opnås ved

brug af funktioner, praksis, politikker og procedurer og ændringer, der skal imødekomme behovene hos

personer med handicap.

Alarmkommunikation til det fælleseuropæiske alarmnummer »112« skal besvares hensigtsmæssigt og

håndteres bedst muligt i forhold til den måde, som de nationale alarmsystemer er tilrettelagt på, ved

den mest passende alarmcentral ved brug af de samme kommunikationsmidler som modtaget, nemlig

ved brug af synkroniseret tale og tekst (herunder tekst i realtid) eller, hvis der leveres video, tale, tekst

(herunder tekst i realtid) og video synkroniseret som totalkommunikation.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Afdeling 6

Tilgængelighedskrav for produkters og tjenesters funktionaliteter, elementer og funktioner i over-

ensstemmelse med § 52, stk. 2.

Formodningen om at opfylde de relevante forpligtelser fastsat i andre EU-retsakter vedrørende produkters

og tjenesters funktionaliteter, elementer og funktioner kræver følgende:

1. Produkter

a) Tilgængeligheden af oplysninger vedrørende funktion og tilgængelighedsfunktionaliteter for pro-

dukter er i overensstemmelse med de tilsvarende elementer i dette bilags afdeling 1, nr. 1, dvs.

oplysninger om brugen af produktet anført på selve produktet og produktets brugsanvisning, som

ikke er anført på selve produktet, men er stillet til rådighed gennem brugen af produktet eller med

andre midler såsom et websted.

b) Tilgængeligheden af produkters brugergrænseflades og funktionsdesigns funktionaliteter, elemen-

ter og funktioner opfylder de tilsvarende tilgængelighedskrav for brugergrænseflade eller funkti-

onsdesign fastsat i dette bilags afdeling 1, nr. 2.

c) Tilgængeligheden af produkters emballage, herunder oplysningerne heri, og brugsanvisning med

oplysninger om installation og vedligeholdelse, oplagring og bortskaffelse, som ikke er anført

på selve produktet, men er stillet til rådighed med andre midler såsom et websted, bortset fra

selvbetjeningsterminaler, opfylder de tilsvarende tilgængelighedskrav fastsat i dette bilags afdeling

2. Tjenesteydelser

Tilgængeligheden af tjenesters funktionaliteter, elementer og funktioner opfylder de tilsvarende tilgænge-

lighedskrav for de funktionaliteter, elementer og funktioner, der er fastsat i de afdelinger i dette bilag, der

vedrører tjenester.

Afdeling 7

Funktionelle resultatkriterier

Når de tilgængelighedskrav, der er fastsat i dette bilags afdeling 1-6, ikke vedrører en eller flere funkti-

oner af designet og produktionen af produkter eller leveringen af tjenester, skal disse funktioner eller

midler være tilgængelige, for at den forventede brug heraf maksimeres blandt personer med handicap, ved

at opfylde de tilknyttede funktionelle resultatkriterier.

Disse funktionelle resultatkriterier må kun anvendes som et alternativ til et eller flere specifikke tekniske

krav, når disse er omhandlet i tilgængelighedskravene, hvis, og kun hvis, anvendelsen af de relevante

funktionelle resultatkriterier opfylder tilgængelighedskravene, og den fastslår, at designet og produktionen

af produkter og leveringen af tjenester medfører tilsvarende eller større tilgængelighed for så vidt angår

den forventede anvendelse blandt personer med handicap.

a) Brug uden syn

Hvis produktet eller tjenesten indbefatter visuelle betjeningsmåder, skal det også indbefatte mindst

én betjeningsmåde, som ikke forudsætter syn.

b) Brug med nedsat syn

Hvis produktet eller tjenesten indbefatter visuelle betjeningsmåder, skal det også indbefatte mindst

én betjeningsmåde, der gør det muligt for brugere med nedsat syn at betjene produktet.

c) Brug uden farveopfattelse

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Hvis produktet eller tjenesten indbefatter visuelle betjeningsmåder, skal det også indbefatte mindst

én betjeningsmåde, som ikke forudsætter, at brugeren kan opfatte farver.

Brug uden hørelse

Hvis produktet eller tjenesten indbefatter auditive betjeningsmåder, skal det også indbefatte mindst

én betjeningsmåde, som ikke forudsætter hørelse.

Brug med nedsat hørelse

Hvis produktet eller tjenesten indbefatter auditive betjeningsmåder, skal det også indbefatte mindst

én betjeningsmåde med forbedrede lydfunktioner, der gør det muligt for brugere med nedsat

hørelse at betjene produktet.

Brug uden taleevne

Hvis produktet eller tjenesten kræver stemmeinput fra brugeren, skal det også indbefatte mindst én

betjeningsmåde, som ikke forudsætter stemmeinput. Stemmeinput omfatter mundtlige lydelemen-

ter såsom tale, fløjten eller klik.

Brug med begrænsede håndbevægelser eller styrke

Hvis produktet eller tjenesten kræver manuel betjening, skal det også indbefatte mindst én be-

tjeningsmåde, som gør det muligt for brugerne at anvende produktet ved hjælp af alternative

betjeningsformer, der ikke kræver finmotorisk styring og håndtering, håndstyrke eller betjening af

mere end én betjeningsanordning på samme tid.

Brug med begrænset rækkevidde

Produktets betjeningsanordninger skal være inden for alle brugeres rækkevidde. Hvis produktet

eller tjenesten indbefatter en manuel betjeningsmåde, skal det også indbefatte mindst én betje-

ningsmåde, der er anvendelig med begrænset rækkevidde og styrke.

Minimering af risikoen for at fremkalde fotosensitive anfald

Hvis produktet indbefatter visuelle betjeningsmåder, skal det undgå betjeningsmåder, der fremkal-

der fotosensitive anfald.

Brug med begrænset kognitionsevne

Produktet eller tjenesten skal indbefatte mindst én betjeningsmåde med funktionaliteter, som gør

det enklere og lettere at bruge.

Privatlivets fred

Hvis produktet eller tjenesten indbefatter funktionaliteter med henblik på tilgængelighed, skal

det indbefatte mindst én betjeningsmåde, der sikrer privatlivets fred, når disse funktionaliteter

benyttes.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Bilag 2

VEJLEDENDE IKKEBINDENDE EKSEMPLER PÅ MULIGE LØSNINGER, DER BIDRAGER

TIL AT OPFYLDE TILGÆNGELIGHEDSKRAVENE I BILAG 1

AFDELING 1:

Eksempler vedrørende generelle tilgængelighedskrav for alle produkter, der er omfattet af denne lovs §

1, stk. 1.

KRAV I BILAG 1,

AFDELING I

levere visuelle og taktile oplysninger eller visuelle og auditive oplysninger,

der angiver, hvor kortet skal indsættes i en selvbetjeningsterminal, så blinde

personer og døve personer kan anvende terminalen

anvende de samme ord konsekvent eller i en klar og logisk struktur, så personer

med intellektuelle funktionsnedsættelser bedre kan forstå oplysningerne

supplere en tekstadvarsel med et taktilt reliefbaseret format eller med lyd, så

blinde personer kan opfatte den

muliggøre, at en tekst kan læses af synshæmmede personer

levere elektroniske filer, der kan læses af en computer ved hjælp af skærmlæse-

re, så blinde personer kan anvende oplysningerne

anvende de samme ord konsekvent eller i en klar og logisk struktur, så personer

med intellektuelle funktionsnedsættelser bedre kan forstå dem

levere undertekster, når der gives videoanvisninger

muliggøre, at en tekst kan læses af synshæmmede personer

trykke i punktskrift, så en blind person kan bruge oplysningerne

supplere et diagram med en tekstbeskrivelse, der angiver de vigtigste elementer

eller beskriver centrale handlinger

intet eksempel

indbygge stik og software i en pengeautomat for at give mulighed for at tilslutte

hovedtelefoner, som modtager teksten på skærmen i form af lyd

give anvisninger i form af tale og tekst eller ved at forsyne et tastatur med takti-

le tegn, så blinde eller hørehæmmede personer kan interagere med produktet

i en selvbetjeningsterminal ud over stemmeanvisninger f.eks. give anvisninger

i form af tekst eller billeder, så døve personer også kan udføre den nødvendige

handling

EKSEMPLER

1. Levering af oplysninger

ii)

iii)

iv)

ii)

iii)

iv)

vi)

vii)

viii)

ix)

2. Brugergrænseflade og funktionsdesign

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

give brugeren mulighed for at forstørre tekst, zoome ind på et bestemt pikto-

gram eller øge kontrasten, så synshæmmede personer kan opfatte oplysningerne

ud over at give mulighed for at vælge mellem at trykke på den grønne eller den

røde knap have mulighederne skrevet på knapperne for at give en farveblind

person mulighed for at træffe valget

når en computer giver et fejlsignal, vise en tekst eller et billede, der angiver

fejlen, så døve personer kan opfatte, at der er opstået en fejl

give mulighed for ekstra kontrast i forgrundsbilleder, så svagtseende personer

kan se dem

give brugeren af en telefon mulighed for at vælge lydstyrke og mindske interfe-

rens med høreapparater, så hørehæmmede personer kan anvende telefonen

forstørre knapper på berøringsfølsomme skærme og holde en passende afstand

mellem dem, så personer med tremor kan trykke på dem

sikre, at det ikke kræver for mange kræfter at trykke på knapperne, så personer

med motoriske handicap kan anvende dem

undgå flimrende billeder, så personer, der kan blive ramt af anfald, ikke er udsat

for risiko

give mulighed for brug af hovedtelefoner, når en pengeautomat giver stemme-

oplysninger

som alternativ til fingeraftryksgenkendelse give brugere, der ikke kan bruge

deres hænder, mulighed for at vælge en adgangskode til at låse og oplåse en

telefon med

sikre, at softwaren reagerer på en forudsigelig måde, når der udføres en bestemt

handling, og give nok tid til at angive en adgangskode, så den er let at anvende

for personer med intellektuelle funktionsnedsættelser

tilbyde en forbindelse med et punktskriftdisplay, der kan opdateres, så blinde

personer kan bruge computeren

eksempler på sektorspecifikke krav

ii)

iii)

første led

iii)

fjerde led

iv)

intet eksempel

sørge for, at en mobiltelefon kan håndtere tekstkonversation i realtid, så høre-

hæmmede personer kan udveksle oplysninger på en interaktiv måde

give mulighed for samtidig brug af video til at vise tegnsprog og tekst for at

skrive en meddelelse, så to døve personer kan kommunikere med hinanden eller

med en hørende person

sikre, at der sendes undertekster via set-top-boksen, så de kan anvendes af døve

personer

3. Støttetjenester: intet eksempel

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

AFDELING 2:

Eksempler vedrørende tilgængelighedskrav for produkter i § 1, stk. 1, med undtagelse af selvbetje-

ningsterminaler, der er omhandlet i § 1, stk. 1, nr. 2 og 3.

KRAV I BILAG 1,

AFDELING 2

ii)

iii)

iv)

vi)

levere elektroniske filer, der kan læses af en computer ved hjælp af skærmlæse-

re, så blinde personer kan anvende oplysningerne

anvende de samme ord konsekvent eller i en klar og logisk struktur, så personer

med intellektuelle funktionsnedsættelser bedre kan forstå oplysningerne

supplere en tekstadvarsel med et taktilt reliefbaseret format eller med lyd, så

blinde personer kan modtage advarslen

sikre, at en tekst kan læses af synshæmmede personer

trykke i punktskrift, så en blind person kan læse den

supplere et diagram med en tekstbeskrivelse, der angiver de vigtigste elementer

eller beskriver centrale handlinger

EKSEMPLER

Emballage og brugsanvisning til produkter

angive på emballagen, at telefonen indeholder tilgængelighedsfunktionaliteter

for personer med handicap

AFDELING 3:

Eksempler vedrørende generelle tilgængelighedskrav for alle tjenester, der er omfattet af denne lovs §

1, stk. 2.

KRAV I BILAG 1,

AFDELING 3

Levering af tjenester

ii)

iii)

iv)

vi)

vii)

levere elektroniske filer, der kan læses af en computer ved hjælp af skærmlæse-

re, så blinde personer kan anvende oplysningerne

anvende de samme ord konsekvent eller i en klar og logisk struktur, så personer

med intellektuelle funktionsnedsættelser bedre kan forstå oplysningerne

have undertekster, hvis der er en instruktionsvideo

sikre, at en blind person kan anvende en fil ved at udskrive den i punktskrift

sikre, at en tekst kan læses af synshæmmede personer

supplere et diagram med en tekstbeskrivelse, der angiver de vigtigste elementer

eller beskriver centrale handlinger

når en tjenesteyder tilbyder en USB-nøgle, der indeholder oplysninger om

tjenesten, sikre, at disse oplysninger er tilgængelige

intet eksempel

EKSEMPLER

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

give en tekstbeskrivelse af billeder, gøre alle funktionaliteter tilgængelige fra

et tastatur, give brugerne nok tid til at læse, formidle og styre indhold på en

forudsigelig måde og sikre kompatibilitet med kompenserende teknologier, så

personer med forskellige handicap kan læse og interagere med et websted

intet eksempel

AFDELING 4:

Eksempler vedrørende supplerende tilgængelighedskrav vedrørende specifikke tjenesteydelser

KRAV I BILAG 1,

AFDELING 4

Specifikke tjenester

ii)

iii)

sikre, at en hørehæmmet person kan skrive og modtage tekst på en interaktiv

måde og i realtid

sikre, at døve personer kan anvende tegnsprog til at kommunikere indbyrdes

sikre, at en tale- og hørehæmmet person, der vælger at anvende en kombination

af tekst, tale og video, er bekendt med, at kommunikationen sendes via nettet til

en beredskabstjeneste

sikre, at en blind person kan vælge programmer på TV

støtte muligheden for at vælge, personalisere og vise »adgangstjenester« sås-

om undertekster til døve og hørehæmmede personer, lydbeskrivelse, talende

undertekster og tegnsprogstolkning ved at give mulighed for effektiv trådløs

kobling til høreteknologier eller ved at tilvejebringe brugerkontroller, der med

samme lethed som på de primære mediekontroller gør det muligt for brugeren

at aktivere »adgangstjenesterne« til audiovisuelle medietjenester

intet eksempel

ii)

iii)

sikre, at en ordblind person kan læse og høre teksten samtidig

give mulighed for synkroniseret tekst og lyd eller for punktskriftsudskrift, der

kan opdateres

sikre, at en blind person har adgang til stikordsregisteret eller kan skifte kapitel

gøre identifikationsdialogerne på en skærm læselige ved hjælp af skærmlæsere,

så blinde personer kan anvende dem

intet eksempel

EKSEMPLER

ii)

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

iv)

vi)

intet eksempel

sikre, at oplysninger om deres tilgængelighedsfunktionaliteter er tilgængelige i

den elektroniske fil, så personer med handicap kan orienteres herom

sikre at der ikke er blokeringer, f.eks., at tekniske beskyttelsesforanstaltninger,

oplysninger om rettighedsforvaltning eller interoperabilitetsproblemer ikke for-

hindrer, at teksten kan læses højt af kompenserende redskaber, så blinde bruge-

re kan læse bogen

sikre, at de oplysninger, der er til rådighed om et produkts tilgængelighedsfunk-

tionaliteter, ikke slettes

gøre brugergrænsefladen i forbindelse med betalingstjenester tilgængelig ved

brug af tale, så blinde personer kan foretage onlinekøb på egen hånd

gøre identifikationsdialogerne på en skærm læselige ved hjælp af skærmlæsere,

så blinde personer kan anvende dem

ii)

iii)

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Bilag 3

PROCEDURE FOR OVERENSSTEMMELSESVURDERING — PRODUKTER

1. Intern produktionskontrol

Intern produktionskontrol er den procedure for overensstemmelsesvurdering, hvor fabrikanten opfylder

de i dette bilags punkt 2, 3 og 4 omhandlede forpligtelser og på sit eget ansvar sikrer og erklærer, at de

pågældende produkter opfylder de relevante krav i denne lov og regler fastsat i medfør heraf.

2. Teknisk dokumentation

Fabrikanten udarbejder den tekniske dokumentation. Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt

at vurdere, om produktet er i overensstemmelse med de relevante tilgængelighedskrav, der er omhandlet

i lovens § 5, og i tilfælde, hvor fabrikanten påberåbte sig § 8, stk. 1, at påvise, at relevante tilgængelig-

hedskrav ville indebære en grundlæggende ændring eller pålægge en uforholdsmæssig stor byrde. Den

tekniske dokumentation skal kun indeholde en beskrivelse af de relevante krav og, i det omfang det er

relevant for vurderingen, af produktets design, fremstilling og brug.

Den tekniske dokumentation skal, hvor det er relevant, mindst indeholde følgende elementer:

a) en generel beskrivelse af produktet

b) en oversigt over de harmoniserede standarder og tekniske specifikationer, hvis referencer er

offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som er blevet anvendt helt eller delvist, og

beskrivelser af de løsninger, der er anvendt for at opfylde de relevante tilgængelighedskrav i §

5, hvis disse harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer ikke er blevet anvendt. I

tilfælde af delvis anvendelse af harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer skal den

tekniske dokumentation angive, hvilke dele der er anvendt.

3. Fremstillingsvirksomhed

Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger, så det ved fremstillingsprocessen og overvågningen

af den sikres, at produkterne er i overensstemmelse med den tekniske dokumentation, der er omhandlet i

dette bilags punkt 2, og med tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i medfør heraf.

4. CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring

4.1. Fabrikanten anbringer den i denne lov omhandlede CE-mærkning på hvert enkelt produkt, der

opfylder de relevante krav i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

4.2. Fabrikanten udarbejder en skriftlig EU-overensstemmelseserklæring for en produktmodel. Det

skal af EU-overensstemmelseserklæringen fremgå, hvilket produkt den vedrører.

Et eksemplar af EU-overensstemmelseserklæringen stilles efter anmodning til rådighed for de relevante

myndigheder.

5. Bemyndigede repræsentant

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Bilag 4

OPLYSNINGER OM TJENESTER, DER OPFYLDER TILGÆNGELIGHEDSKRAVENE

Overskrift til formateret tekst

1. Tjenesteyderen skal i de almindelige betingelser eller et tilsvarende dokument afgive oplysninger om

vurderingen af, hvordan tjenesten opfylder de tilgængelighedskrav, der er omhandlet i § 6. Oplysningerne

skal omfatte en beskrivelse af de relevante krav og, i det omfang det er relevant for vurderingen, af

tjenestens udformning og brug. Forbrugeroplysningskravene i direktiv 2011/83/EU skal opfyldes, og

oplysningerne skal, hvor det er relevant, indeholde følgende elementer:

a) en generel beskrivelse af tjenesten i tilgængelige formater

b) de beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige for at forstå, hvordan tjenesten skal bruges

c) en beskrivelse af, hvordan tjenesten opfylder de relevante tilgængelighedskrav i bilag 1.

2. For at efterleve dette bilags punkt 1 kan tjenesteyderen helt eller delvist anvende de harmoniserede

standarder og tekniske specifikationer, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

3. Tjenesteyderen skal forelægge oplysninger, som godtgør, at det ved processen for levering af tjenesten

og overvågningen heraf sikres, at tjenesten er i overensstemmelse med dette bilags punkt 1 og med de

relevante krav i denne lov og regler fastsat i medfør heraf.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Bilag 5

KRITERIER FOR VURDERING AF UFORHOLDSMÆSSIG STOR BYRDE

Kriterier for gennemførelse og dokumentation af vurderingen:

1. Forholdet mellem nettoomkostninger ved opfyldelse af tilgængelighedskravene og de samlede omkost-

ninger (drifts- og kapitaludgifter) ved at fremstille, distribuere eller importere produktet eller tilbyde

tjenesten for de erhvervsdrivende.

Elementer, der skal anvendes til at vurdere nettoomkostningerne ved opfyldelse af tilgængelighedskrave-

a) kriterier vedrørende organisatoriske engangsomkostninger, der skal tages hensyn til i forbindelse

med vurderingen:

i) omkostninger i forbindelse med yderligere menneskelige ressourcer med ekspertise inden for

tilgængelighed

ii) omkostninger i forbindelse med uddannelse af menneskelige ressourcer og erhvervelse af

kompetencer inden for tilgængelighed

iii) omkostninger ved udvikling af en ny proces for at inkludere tilgængelighed i produktudviklin-

gen eller leveringen af tjenester

iv) omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af vejledningsmateriale om tilgængelighed

v) engangsomkostninger ved at opnå forståelse af lovgivningen om tilgængelighed.

b) kriterier vedrørende løbende produktions- og udviklingsomkostninger, der skal tages hensyn til i

vurderingen:

i) omkostninger i forbindelse med design af produktets eller tjenestens tilgængelighedsfunktio-

naliteter

ii) omkostninger, der er påløbet under fremstillingsprocesserne

iii) omkostninger i forbindelse med testning af produktet eller tjenesten til tilgængelighedsformål

iv) omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af dokumentation.

2. De anslåede omkostninger og fordele for den erhvervsdrivende, herunder i forbindelse med fremstil-

lingsprocessen og investeringer, i forhold til den anslåede fordel for personer med handicap under hensyn

til omfanget og hyppigheden af brugen af et specifikt produkt eller en specifik tjeneste.

3. Forholdet mellem nettoomkostninger ved opfyldelse af tilgængelighedskrav og den erhvervsdrivendes

nettoomsætning.

Elementer, der skal anvendes til at vurdere nettoomkostningerne ved opfyldelse af tilgængelighedskrav:

a) kriterier vedrørende organisatoriske engangsomkostninger, der skal tages hensyn til i forbindelse

med vurderingen:

i) omkostninger i forbindelse med yderligere menneskelige ressourcer med ekspertise inden for

tilgængelighed

ii) omkostninger i forbindelse med uddannelse af menneskelige ressourcer og erhvervelse af

kompetencer inden for tilgængelighed

iii) omkostninger ved udvikling af en ny proces for at inkludere tilgængelighed i produktudviklin-

gen eller leveringen af tjenester

iv) omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af vejledningsmateriale om tilgængelighed

v) engangsomkostninger ved at opnå forståelse af lovgivningen om tilgængelighed.

b) kriterier vedrørende løbende produktions- og udviklingsomkostninger, der skal tages hensyn til i

vurderingen:

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

omkostninger i forbindelse med design af produktets eller tjenestens tilgængelighedsfunktio-

naliteter

ii) omkostninger, der er påløbet under fremstillingsprocesserne

iii) omkostninger i forbindelse med testning af produktet eller tjenesten til tilgængelighedsformål

iv) omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af dokumentation.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Bilag 6

EU-OVERENSSTEMMELSESERKLÆRING

1. Nr. xxxxxx (entydig identifikation af produktet):

2. Navn og adresse på fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant:

3. Denne overensstemmelseserklæring udstedes på fabrikantens (eller montørens) ansvar:

4. Erklæringens genstand (identifikation af produktet, så det kan spores. Foto kan eventuelt vedlægges):

5. Genstanden for erklæringen, som beskrevet ovenfor, er i overensstemmelse med den relevante EU-

harmoniseringslovgivning: ........

6. Referencer til de relevante anvendte harmoniserede standarder eller referencer til de specifikationer,

som der erklæres overensstemmelse med:

7. Hvor det er relevant, det bemyndigede organ ... (navn, nummer) ..., der har foretaget ... (beskrivelse af

aktiviteten) ... og udstedt attesten: ………

8. Supplerende oplysninger:

Underskrevet for og på vegne af: .....................................................

(sted og dato)

(navn, stilling) (underskrift)

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Tilgængelighedskrav til produkter og tjenester

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Tilgængelighedsdirektivets krav til produkter

3.1.3. Tilgængelighedsdirektivets krav til tjenester

3.1.4. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Alarmnummer 112

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Alarmcentralernes behandling af oplysninger

3.2.2. Tilgængelighedsdirektivets indhold

3.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.4. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

3.3. Indhold af websteder og mobilapplikationer, som ikke skal opfylde tilgængelighedskrav

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Tilgængelighedsdirektivets indhold

3.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4. Erhvervsdrivendes forpligtelser

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Tilgængelighedsdirektivets indhold

3.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.5. Fritagelse fra tilgængelighedskravene

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Tilgængelighedsdirektivets indhold

3.5.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.6. Kontrol og håndhævelse

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Tilgængelighedsdirektivets indhold

3.6.2.1. Markedsovervågning af produkter

3.6.2.2. Kontrol med tjenester

3.6.2.3. Håndhævelse

3.6.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.7. Sanktioner

3.7.1. Gældende ret

3.7.2. Tilgængelighedsdirektivets indhold

3.7.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Internationale forpligtelser

Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

10.

11.

12.

13.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

1. Indledning

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2019/882/EU af 17. april 2019 om tilgængeligheds-

krav for produkter og tjenester (tilgængelighedsdirektivet).

Tilgængelighedsdirektivets formål er at styrke den frie be-

vægelighed for produkter og tjenester på EU’s indre marked

og samtidigt skabe et mere inklusivt samfund, der gør det

lettere for personer med handicap at leve uafhængigt. Der-

med støtter direktivet medlemsstaternes indsats for at leve

op til FN’s konvention om rettigheder for personer med

handicap (handicapkonventionen), som er tiltrådt af såvel

Danmark som EU.

Det fremgår af forslaget til tilgængelighedsdirektivet (her-

efter direktivforslaget), at der i 2020 forventes at være ca.

120 mio. personer i EU med handicap eller funktionelle

begrænsninger. Efterspørgslen på tilgængelige produkter og

tjenester er i forvejen stor, og antallet af borgere med handi-

cap eller funktionelle begrænsninger forventes at stige bety-

deligt i takt med, at befolkningen i EU ældes. Et miljø, hvor

produkter og tjenester er mere tilgængelige, skal understøtte,

at borgerne kan integreres bedre og deltage mere i samfun-

det.

Endvidere fremgår det af direktivforslaget, at en forbed-

ring af funktionen af det indre marked for specifikke til-

gængelige produkter og tjenester også vil imødekomme

erhvervslivets ønsker. Således er lovgivning og standarder

om tilgængelighed i dag præget af forskelle på tværs af

medlemsstaterne. En udvikling, der forventes at fortsætte,

hvis de enkelte medlemsstater selv udvikler nye tilgængelig-

hedsregler. Dette skyldes bl.a., at handicapkonventionen in-

deholder regler af generel karakter, som er åben for forskel-

lige fortolkninger og forskellig praksis. Denne ikke-harmo-

niserede nationale tilgang vil ifølge direktivforslaget skabe

barrierer på EU’s indre marked, idet grænseoverskridende

aktivitet vil medføre øgede produktionsomkostninger for

virksomheder, hvilket hæmmer konkurrenceevnen og mulig-

heden for økonomisk vækst.

I overensstemmelse med direktivet er formålet med lov-

forslaget derfor at fastsætte ensartede regler om tilgængelig-

hed for produkter og tjenester, hvilket samtidigt skal gøre

det nemmere for personer med handicap at benytte de på-

gældende produkter og tjenester. Det er forventningen, at

tilgængelighedskravene i lovforslaget vil gøre det lettere for

personer med handicap at blive inkluderet i samfundet, idet

tilgængelighedskravene vil gøre det muligt for endnu flere

borgere at drage fordel af den teknologiske udvikling. Der

vil f.eks. være forskellige krav, som skal gøre det mere

tilgængeligt at benytte en computer, opnå adgang til inter-

nettet og gennemføre et køb via en e-handelstjeneste. Andre

krav vedrører f.eks. tilgængeligheden ved anvendelsen af

betalingsterminaler i fysiske butikker eller tilgængeligheden

ved oplysninger om offentlig transport og muligheden for at

købe billet.

Tilgængelighedskravene i lovforslaget vil etablere en vig-

tig og nødvendig ramme for tilgængelighed i Danmark,

herunder på flere områder som indtil nu har været uregulere-

de. Lovforslaget vil af samme grund medføre en væsentlig

økonomisk omkostning for erhvervslivet, idet de erhvervs-

drivende over en årerække forpligtes til at tilpasse produkter

og tjenester til de nye tilgængelighedskrav. Kravene vil dog

kun gælde i det omfang, at overholdelsen ikke medfører en

urimelig byrde for den enkelte erhvervsdrivende. Ligeledes

vil mikrovirksomheder generelt være underlagt mere lempe-

lige krav og i visse tilfælde være helt fritaget fra krav.

Henset til denne etablering af en grundlæggende ramme

for tilgængelighed og de betydelige omkostninger for er-

hvervslivet, som følger heraf, går lovforslaget ikke på nogen

punkter videre end nødvendigt for Danmarks EU-retlige for-

pligtelser. Der er derfor tale om minimumsimplementering

af direktivet.

2. Lovforslagets baggrund

Forskellene i lovgivning og standarder på tværs af med-

lemsstater gør, at myndigheder og erhvervsdrivende står i

en usikker situation angående tilgængelighedskrav. Ifølge

Kommissionen eksisterer derfor et behov for at handle og

sikre den frie bevægelighed gennem definition og anvendel-

se af fælles tilgængelighedskrav. På den baggrund fremgår

det af direktivforslaget, at harmonisering af de nationale

foranstaltninger vedrørende tilgængelighed er en nødvendig

forudsætning for at fjerne de lovgivningsmæssige forskelle.

Ressortansvaret for de produkter og tjenester, der er om-

fattet af tilgængelighedsdirektivet, er delt mellem en ræk-

ke forskellige myndigheder, herunder Finanstilsynet, Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og

Søfartsstyrelsen under Erhvervsministeriet, Energistyrelsen

under Klima-, Energi-, og Forsyningsmisteriet, og Trafiksty-

relsen under Transportministeriet. Lovforslaget skal sikre,

at der i Danmark skabes en ensartet ramme for tilgængelig-

hedskravene. Dermed er det hensigten, at lovforslaget og

bekendtgørelser, der kan fastsættes i medfør af lovforslaget,

implementerer alle dele af tilgængelighedsdirektivet.

Som den eneste undtagelse hertil vil kravene til besvarel-

se af alarmkommunikation til det fælleseuropæiske alarm-

nummer 112 ikke følge af lovforslaget. Med lovforslaget

indsættes således en bemyndigelse i politiloven til, at ju-

stitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren og

sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav

til alarmcentralernes behandling af alarmkommunikation

og beredskabstjenesternes behandling af alarmeringer fra

alarmcentralerne.

Dermed vil lovforslaget udgøre den primære lovgivning i

Danmark på området for tilgængelighedskrav for produkter

og tjenester. Lovforslaget er derfor udformet som en ny

hovedlov, der anvendes af de relevante myndigheder afhæn-

gigt af ressortansvar, og dermed fastsættes bestemmelser om

bl.a. de konkrete tilgængelighedskrav, de erhvervsdrivendes

forpligtelser, myndighedernes kontrolbeføjelser og straffebe-

stemmelser m.v.

Endelig bemærkes det, at lovforslaget har visse fællestræk

med lov om tilgængelighed af offentlige organers webste-

der og mobilapplikationer, jf. lov nr. 692 af 8. juni 2018,

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

som ændret ved lov nr. 429 af 16. marts 2021 (lov om

webtilgængelighed). Lov om webtilgængelighed implemen-

terer ligesom nærværende lovforslag et direktiv om tilgæn-

gelighed, nærmere betegnet Europa-Parlamentet og Rådets

direktiv (EU) 2016/2102 om tilgængeligheden af offentlige

organers websteder og mobilapplikationer (webtilgængelig-

hedsdirektivet).

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Tilgængelighedskrav til produkter og tjenester

3.1.1. Gældende ret

Der er ikke i dansk ret fastsat tilgængelighedskrav for

de produkter, som omfattes af lovforslaget. Produkterne er

i vidt omfang reguleret af anden regulering, som sikrer,

at produkterne kan anvendes på en sikker måde af forbru-

gere i almindelighed. Der stilles imidlertid ikke krav til

tilgængeligheden af produkterne, dvs. selve udformningen

af produkter og information herom, som gør det muligt for

personer med handicap at anvende produkterne.

Der er fastsat tilgængelighedskrav for enkelte tjenester,

der omfattes af lovforslaget. Det gælder elementer af per-

sonbefordring med fly, bus, tog og skib og det gælder bank-

tjenester.

Nedenfor oplistes først de tilgængelighedskrav, der gælder

for personbefordring med fly, bus, tog og skib. Derefter

oplistes de gældende tilgængelighedskrav for banktjenester.

Fælles for alle de oplistede transportformer er, at de er

underlagt lov om webtilgængelighed i det omfang, at de

udbydes af offentlige organer. Loven implementerer webtil-

gængelighedsdirektivet. Loven forpligter allerede offentlige

organer, der leverer transporttjenester, herunder transporttje-

nester i byer og forstæder og regionale transporttjenester, til

at gøre deres websteder tilgængelige. Dog er enkelt indhold

på websteder og i mobilapplikationer undtaget, herunder

dokumentformater offentliggjort inden den 23. september

2018, medmindre indholdet er nødvendigt for aktive admini-

strative processer i forbindelse med de opgaver, det offentli-

ge organ varetager.

Ligeledes gælder der for personbefordring med fly, bus,

tog og skib en række passagerrettigheder, som også er angi-

vet i tilgængelighedsdirektivets artikel 5, hvorved det anfø-

res, at tjenesteydelser, der opfylder kravene om levering af

tilgængelige oplysninger og oplysninger om tilgængelighed

fastsat i de forskellige passagerrettighedsforordninger og

retsakter, der er vedtaget på grundlag af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2008/57/EF, anses for at opfylde de

tilsvarende krav i tilgængelighedsdirektivet. Passagerrettig-

hedsforordningerne vil blive gennemgået under de relevante

transportformer nedenfor.

Personbefordring med fly

På området for personbefordring med fly gælder Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.

februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation til

luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning

eller lange forsinkelser (forordning nr. 261/2004) og Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006

af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede

personers rettigheder, når de rejser med fly (forordning nr.

1107/2006).

Artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 261/2004 forpligter

luftfartsselskaberne til at opstille en klart læselig meddelel-

se ved indcheckningsskranken om passagerernes rettigheder

i tilfælde af boardingafvisning, aflysning og forsinkelse, li-

gesom luftfartsselskaberne i tilfælde af boardingafvisning,

aflysning og lange forsinkelser skriftligt skal meddele de

berørte passagerer om deres ret til kompensation og bistand,

jf. stk. 2. For så vidt angår blinde og synshæmmede er det i

artikel 14, stk. 3, fastsat, at stk. 1 og 2 finder anvendelse ved

hjælp af hensigtsmæssige alternative midler.

Forordning nr. 1107/2006 fastsætter regler for beskyttel-

se af og bistand til handicappede og bevægelseshæmmede

personer, når de rejser med fly, jf. artikel 1, stk. 1. Forord-

ningen finder anvendelse på handicappede og bevægelses-

hæmmede personer, der benytter eller agter at benytte kom-

merciel passagerflyvning, ved afrejse fra, transit gennem

eller ankomst til en lufthavn beliggende på en medlemsstats

område, hvor traktaten finder anvendelse, jf. stk. 2.

Overordnet set regulerer forordning nr. 1107/2006 handi-

cappede eller bevægelseshæmmede flypassagerers ret til bi-

stand under deres rejse.

Efter forordningens artikel 5 fremgår det dog, at personer

med handicap og bevægelseshæmmede personer har ret til

assistance i lufthavnen, og det fremgår af artikel 5, stk. 2, at

lufthavnens forvaltningsorgan skal sikre, at de ankomst- og

udgangsmødesteder, hvor der kan anmodes om assistance i

lufthaven, stiller de vigtigste oplysninger om lufthavnen til

rådighed i tilgængelig form.

Endvidere følger det af artikel 6, stk. 1, at luftfartsselska-

ber, deres agenter eller rejsearrangører træffer alle fornødne

foranstaltning for at kunne modtage meddelelser fra handi-

cappede eller bevægelseshæmmede personer om behov for

bistand, herunder ved telefonsalg og via internettet.

Luftfartsselskaberne er også forpligtede til at formidle væ-

sentlige oplysninger om en flyvning i tilgængelig form, jf.

bilag 2, jf. artikel 10.

Personbefordring med bus

På området for personbefordring med bus gælder Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 181/2011 af

16. februar 2011 om buspassagerers rettigheder, som hjem-

ler, hvornår personer med handicap kan få eller har ret

til rejseoplysninger, rejsebetingelser, oplysninger om deres

rettigheder m.v. i tilgængelige formater. Af betragtning 14

til forordningen fremgår det, at alle væsentlige oplysninger

rettet mod buspassagerer ”bør

på anmodning også formidles

i alternative formater, som er tilgængelige for handicappe-

de og bevægelseshæmmede, såsom stor skrift, klart sprog,

blindskrift, elektronisk kommunikation, der er tilgængelig

gennem fleksibel teknologi, eller lydbånd.

”

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

I forordningen fremgår det, at der blandt andet skal sik-

res rejseoplysninger og befordringsbetingelser til rådighed

i tilgængelige formater, mens oplysninger under rejsen og

passende og forståelige oplysninger om passagerernes rettig-

heder efter forordningen alene skal stilles til rådighed i til-

gængelige formater på anmodningen af passageren, og alene

hvor det er muligt.

Personbefordring med tog

På området for personbefordring med tog gælder Kom-

missionens forordning EU Nr. 1300/2014 af 18. november

2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gæl-

dende for tilgængelighed for handicappede og bevægelses-

hæmmede personer i EU�½s jernbanesystem (TSI PRM) (for-

ordning nr. 1300/2014) og Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) Nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jern-

banepassagerers rettigheder og forpligtelser (forordning nr.

1371/2007).

TSI PRM gælder for den konventionelle jernbane og fin-

der anvendelse på ny infrastruktur, samt når eksisterende

infrastruktur skal fornyes eller opgraderes. Det gælder bl.a.

for visuelle- og akustiske rejseinformationssystemer i bane-

gårde og i rullende materiel jf. punkt 2.1.4 i forordningen.

Ifølge TSI PRM skal medlemsstaterne vedtage nationale

gennemførelsesplaner med henblik på gradvis at fjerne al-

le identificerede hindringer for tilgængelighed. Den danske

gennemførelsesplan for TSI PRM er udarbejdet af Trafiksty-

relsen efter samarbejde med Transportministeriet, jernbane-

virksomheder, infrastrukturforvaltere, regioner og handica-

porganisationer. Gennemførelsesplanen skal sikre gennem-

førelse af forordningen i Danmark. Af gennemførelsespla-

nen s. 16 fremgår en prioriteret liste, som består af en række

initiativer, der særligt bør prioriteres i tilfælde af, at der til-

deles særlige midler til tilgængelighedsfremmende tiltag. På

listen indgår bl.a. etablering og/eller forbedring af informati-

onssystemer, som skal sikre klar og tydelig trafikinformation

for både personer med nedsat hørelse og personer med syns-

handicap.

Det følger af forordning nr. 1371/2007, at personbefor-

dring med jernbane bør være til gavn for alle borgere.

I forordningens præambelbetragtning 10 fremgår det, at

”Der

bør bl.a. lægges særlig vægt på at give oplysninger

til handicappede og bevægelseshæmmede personer om jern-

banetjenesternes tilgængelighed, adgangsbetingelser til det

rullende materiel og faciliteterne ombord. For at kunne give

passagerer med nedsatte sensoriske evner den bedst mulige

information om forsinkelser, bør der anvendes systemer, som

er synlige og kan høres. Handicappede og bevægelseshæm-

mede personer bør have mulighed for at købe billetter i

toget uden ekstra udgifter

”

Overordnet har forordningen dog primært fokus på fysiske

hindringer og funktionsmæssige begrænsninger.

Personbefordring med skib

På området for personbefordring med skib gælder Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 af

24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser

og rejser på indre vandveje (skibspassagerrettighedsforord-

ningen).

Forordningen indeholder bestemmelser om et minimum af

rettigheder for passagerer i forbindelse med passagersejlads,

hvor indskibningshavnen ligger på en EU-medlemsstats om-

råde, passagersejlads, der udbydes af EU-transportører fra

en havn i et tredjeland til en havn på en medlemsstats områ-

de og i forbindelse med et krydstogt, hvor indskibningshav-

nen ligger på en EU-medlemsstats område. Forordningen

fastsætter bl.a. regler for transport til søs med hensyn til

ikke-diskrimination af og assistance til handicappede og be-

vægelseshæmmede.

I henhold til forordningens artikel 7, stk. 2, skal reservati-

oner og billetter som udgangspunkt tilbydes handicappede

og bevægelseshæmmede uden ekstra omkostninger og på

samme betingelser som for alle andre passagerer.

Efter artikel 9, stk. 2-4, skal adgangsbetingelserne for

befordring af handicappede og bevægelseshæmmede samt

disses ledsagere være offentligt tilgængelige fysisk eller

på internettet, efter anmodning i tilgængelige formater, og

på de samme sprog, hvorpå oplysninger normalt gives til

alle passagerer, idet der i denne henseende skal tages sær-

ligt hensyn til handicappedes og bevægelseshæmmedes be-

hov. Transportører, rejseagenter og rejsearrangører skal også

sikre, at alle relevante oplysninger, herunder onlinereservati-

on og -information, om befordringsbetingelserne, oplysnin-

ger om rejsen samt adgangsbetingelserne er til rådighed i

en form, der er egnet og tilgængelig for handicappede og be-

vægelseshæmmede. Personer med behov for assistance skal

modtage bekræftelse på en sådan assistance via tilgængelige

midler, herunder elektroniske midler og sms.

Derudover skal handicappede og bevægelseshæmmede

modtage underretning i tilfælde af aflyste eller forsinkede

afgange i en tilgængelig form, jf. forordningens artikel 16,

stk. 3.

Efter artikel 22 skal passagerne modtage fyldestgørende

oplysninger under hele rejsen i en form, der er tilgængelig

for alle, og på de samme sprog, som oplysninger normalt

gives til alle passagerer på. Der skal tages særligt hensyn til

handicappedes og bevægelseshæmmedes behov.

Endelig skal oplysninger om passagerers rettigheder iføl-

ge forordningen være offentligt tilgængelige både om bord

på skibene, om muligt i havne samt i havneterminalerne,

jf. artikel 23, stk. 1. Oplysningerne stilles så vidt muligt

til rådighed i en tilgængelig form og på de samme sprog,

som oplysninger normalt gives til alle passagerer på. Ved

udlevering af oplysningerne tages der særligt hensyn til han-

dicappedes og bevægelseshæmmedes behov.

Personer med handicap m.fl. skal således efter skibspassa-

gerrettighedsforordningen kunne rekvirere oplysninger om

rejsen og tilknyttede faciliteters tilgængelighed.

Forbrugerorienterede banktjenester

Der er ikke tilgængelighedskrav for banktjenester eller

finansielle tjenester til forbrugere, som svarer til kravene,

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

der følger af tilgængelighedsdirektivet. Den finansielle re-

gulering indeholder dog krav om, at der skal stilles klare

og forståelige oplysninger om kreditaftaler til rådighed for

forbrugeren.

Det følger således af § 13, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 752

af 23. april 2021 om god skik for boligkredit, at boligkredit-

givere eller bundne boligkreditformidlere til enhver tid skal

stille klare og forståelige generelle oplysninger om boligkre-

ditaftalerne til rådighed på papir, på andet varigt medium

eller i elektronisk form. I § 13, stk. 2, fremgår hvilke gene-

relle oplysninger, der som minimum skal fremgå.

Det følger endvidere af § 3, stk. 3, i lov om betalingskonti,

at en ordforklaring skal affattes i et klart, utvetydigt og

ikke-teknisk sprog, og må ikke være vildledende.

Bankers hjemmesider og netbanker er i dag ikke underlagt

krav om tilgængelighed for personer med handicap, og der-

med er der heller ikke krav i forhold til tilgængeligheden af

banktjenester.

3.1.2. Tilgængelighedsdirektivets krav til produkter

Tilgængelighedsdirektivet gælder for følgende produkter:

Computere, smartphones og tablets m.v., operativsystemer,

betalingsterminaler og visse selvbetjeningsterminaler såsom

pengeautomater, billetautomater, selvbetjeningsautomater til

check-in og interaktive selvbetjeningsterminaler, udstyr, der

bruges til at få adgang til elektroniske kommunikationstje-

nester, tv-udstyr, der anvendes til at få adgang til audiovisu-

elle medietjenester, og e-bøger.

Med direktivet fastsættes det, at de nævnte produkter skal

designes og produceres på en sådan måde, at de er tilgænge-

lige for personer med handicap. Tilgængeligheden indebæ-

rer samtidig, at produkterne skal overholde krav om levering

af oplysninger og brugsanvisning, og krav om brugergræn-

seflade, funktionsdesign, støttetjenester og emballage.

Direktivets artikel 2, stk. 1, angiver at produkterne skal

være i overensstemmelse med tilgængelighedskravene, når

de bringes i omsætning fra den 28. juni 2025.

Det fremgår herefter bl.a. af direktivets artikel 4, stk. 1, at

de erhvervsdrivende kun må bringe produkter i omsætning,

som opfylder tilgængelighedskravene i direktivets bilag I i

overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, jf. dog artikel 14 om

hel eller delvis fritagelse fra tilgængelighedskravene.

Artikel 4, stk. 2, angiver, at alle omfattede produkter skal

opfylde tilgængelighedskravene i direktivets bilag I, afde-

ling I og II, bortset fra selvbetjeningsterminaler, der kun skal

opfylde afdeling I.

Tilgængelighedsdirektivet har til hensigt at gøre funktio-

nelle tilgængelighedskrav obligatoriske, hvorefter kravene

formuleres som generelle mål. Dette fremgår af direktivets

præambelbetragtning nr. 23. Det fremgår af samme betragt-

ning, at kravene bør være præcise nok til at være retligt bin-

dende og tilstrækkeligt detaljerede til, at produkter og tje-

nesters overensstemmelse med kravene kan vurderes, men

kravene skal samtidig tillade en grad af fleksibilitet, som

sikrer muligheden for innovation.

Direktivet indeholder derudover en formodningsbestem-

melse i artikel 15. Det følger af artikel 15, stk. 1 og 4, at

produkter, som er i overensstemmelse med henholdsvis har-

moniserede standarder og tekniske specifikationer eller dele

deraf, formodes at være i overensstemmelse med direktivets

tilgængelighedskrav, i det omfang standarderne og specifi-

kationerne dækker de pågældende krav.

Endelig fastsætter direktivet, at tilgængelighedskravene

for produkter i visse tilfælde ikke skal overholdes. Det

følger således af artikel 14, at kravene kun finder anvendel-

se i det omfang, at overholdelse ikke kræver en væsentlig

ændring af et produkt, der medfører en grundlæggende æn-

dring af produktets grundegenskab, eller ikke medfører en

uforholdsmæssig stor byrde for de erhvervsdrivende. Der

henvises til lovforslagets pkt. 3.5., hvor der redegøres for

de nærmere specificerede tilfælde, som medfører erhvervs-

økonomiske omkostninger, og som kan fritage de erhvervs-

drivende fra at efterleve tilgængelighedskravene.

3.1.3. Tilgængelighedsdirektivets krav til tjenester

Tilgængelighedsdirektivet gælder for følgende tjenester:

Elektroniske kommunikationstjenester, tjenester, der giver

adgang til audiovisuelle medietjenester, visse elementer i

forbindelse med personbefordring med fly, bus, tog og

skib, herunder websteder, elektroniske billetter og informa-

tionssystemer, forbrugerorienterede banktjenester, e-bøger,

e-handel, og besvarelse af alarmopkald til det fælleseuropæ-

iske alarmnummer 112.

Direktivet fastlægger, at tjenester skal tilvejebringe oplys-

ninger om tjenesten og deres tilgængelighedsfunktionaliteter

og -faciliteter. Derudover skal websteder, applikationer og

mobile enheder være let tilgængelige, der skal leveres støtte-

systemer som f.eks. helpdeske og callcentre i det omfang det

er muligt, og endelig gælder sektorspecifikke krav for visse

tjenester.

Direktivets artikel 2, stk. 2, angiver, at tjenester, der brin-

ges i omsætning fra den 28. juni 2025, skal være i overens-

stemmelse med tilgængelighedskravene. I forlængelse heraf

fremgår tre overgangsbestemmelser af artikel 32, som skal

sikre en løbende tilpasning af eksisterende tjenesteaftaler og

af de produkter, som anvendes til at levere tjenesterne.

Det fremgår herefter bl.a. af direktivets artikel 4, stk. 1,

at de erhvervsdrivende kun må yde tjenester, som opfylder

tilgængelighedskravene i direktivets bilag I i overensstem-

melse med artikel 4, stk. 3 og 5, jf. dog artikel 14 om hel

eller delvis fritagelse fra tilgængelighedskravene.

Artikel 4, stk. 3, angiver, at alle tjenester skal opfylde

de tilgængelighedskrav, der er fastsat i direktivets bilag I,

afdeling III og IV. Undtaget er dog transporttjenester i byer

og forstæder og regionale transporttjenester, der blot skal

opfylde tilgængelighedskravene i bilagets afdeling IV.

Det følger af artikel 4, stk. 5, at mikrovirksomheder, der

tilbyder tjenester, er undtaget fra at opfylde tilgængeligheds-

kravene, der følger af artikel 4, stk. 3. En mikrovirksomhed

er efter definitionen i direktivets artikel 3, nr. 23, en virk-

somhed, som beskæftiger under 10 personer, og med en

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

årlig omsætning, der ikke overstiger 2 mio. euro eller med

en samlet årlig balance, der ikke overstiger 2 mio. euro. Tje-

nester, der leveres af mikrovirksomheder efter den 28. juni

2025, behøver derfor ikke at overholde tilgængelighedskra-

vene.

I direktivets præambeltragtning nr. 23 er anført overve-

jelser bag udformningen af de konkrete tilgængeligheds-

krav. Ligesom det er tilfældet med produkter er kravene til

tjenester obligatoriske, funktionelle og formuleret som gene-

relle krav, der giver fleksibilitet i overholdelsen af kravene.

For at opnå, at den forventede brug af tjenester maksi-

meres blandt personer med handicap, skal alle omfattede

tjenester leve op til de generelle tilgængelighedskrav i bilag

I, afdeling III, foruden de sektorspecifikke tilgængeligheds-

krav i bilag I, afdeling IV.

Ud over de nævnte krav indeholder direktivet en formo-

dningsbestemmelse i artikel 15. Det følger af artikel 15,

stk. 1 og 4, at tjenester, som er i overensstemmelse med hen-

holdsvis harmoniserede standarder og tekniske specifikatio-

ner eller dele deraf, formodes at være i overensstemmelse

med direktivets tilgængelighedskrav, i det omfang standar-

derne og specifikationerne dækker de pågældende krav.

Tilgængelighedsdirektivet supplerer desuden de eksister-

ende krav i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser

om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boar-

dingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser, Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006

af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede

personers rettigheder, når de rejser med fly, Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23.

oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forplig-

telser, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder

ved sørejser og rejser på indre vandveje, Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar

2011 om buspassagerers rettigheder, Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011

om buspassagerers rettigheder og de relevante retsakter, der

er vedtaget på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet

i jernbanesystemet i Fællesskabet, jf. tilgængelighedsdirekti-

vets artikel 5.

Det vil sige at tjenesteydelser, der opfylder kravene om

levering af tilgængelige oplysninger og oplysninger om til-

gængelighed fastsat i bl.a. de angivne forordninger, anses

for at opfylde de tilsvarende krav i tilgængelighedsdirekti-

vet. I det omfang direktivet indeholder yderligere krav i

forhold til dem, der er fastsat i forordningerne, gælder de

yderligere krav i fuldt omfang, jf. artikel 5 i direktivet.

Endelig fastsætter direktivet, at tilgængelighedskravene

for tjenester i visse tilfælde ikke skal overholdes. Det følger

således af artikel 14, at kravene kun finder anvendelse i det

omfang, at overholdelse ikke kræver en væsentlig ændring

af en tjeneste, der medfører en grundlæggende ændring af

tjenestens grundegenskab, eller ikke medfører en uforholds-

mæssig stor byrde for de erhvervsdrivende. Der henvises til

pkt. 3.5.

3.1.4. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Tilgængelighedsdirektivet har bl.a. til hensigt at ensarte

tilgængelighedskravene for visse produkter og tjenester med

henblik på at styrke den frie bevægelighed for visse pro-

dukter på EU’s indre marked og samtidig skabe et mere

inklusivt samfund, der gør det lettere for personer med

handicap at leve uafhængigt. Som det fremgår ovenfor, er

det overordnet fastsat i selve tilgængelighedsdirektivet, at

produkter skal designes og fremstilles i overensstemmelse

med tilgængelighedskravene, inden de bringes i omsætning,

og tjenester skal være i overensstemmelse med tilgængelig-

hedskravene, når de leveres. De nærmere tilgængeligheds-

krav til produkter og tjenester er herefter fastsat i bilag I til

direktivet.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at implementerin-

gen af direktivets tilgængelighedskrav for produkter og tje-

nester skal foretages ved en så direktivnær implementering,

som dansk regulering tillader. Erhvervsministeriet vurderer

derfor, at det er hensigtsmæssigt at følge samme fremgangs-

måde som i tilgængelighedsdirektivet og fastsætte de mere

detaljerede tilgængelighedskrav for produkter og tjenester i

et bilag til loven. På den baggrund foreslås det, at direktivets

bilag I med tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

fastsættes som bilag 1 til loven. På den måde sikres for-

målet med at styrke den frie bevægelighed af tilgængelige

produkter og tjenester på EU’s indre marked, samtidig med

at danske virksomheders konkurrenceevne på EU-markedet

forbedres for så vidt angår tilgængelige produkter og tjene-

ster.

Erhvervsministeriet er opmærksom på, at tilgængeligheds-

kravene i direktivets bilag I er bredt formuleret. Det giver

først og fremmest de erhvervsdrivende vide rammer til selv

at beslutte, hvilke løsninger de vil anvende for at leve op

til kravene, og er dermed også med til at gøre lovforslaget

teknologineutralt. Omvendt kan de brede formuleringer gø-

re det svært for de erhvervsdrivende præcist at vurdere,

hvordan de lever op til kravene. I tilgængelighedsdirektivets

bilag II findes en liste med eksempler på mulige løsninger,

der bidrager til at opfylde kravene efter bilag I. Erhvervsmi-

nisteriet foreslår, at tilgængelighedsdirektivets bilag II også

medtages som bilag til loven. De erhvervsdrivende kan på

den måde anvende bilaget som inspiration til, hvordan de

enkelte krav efterleves. Der er tale om en ikke bindende

liste, hvorfor bilaget alene er tiltænkt som inspiration for

de erhvervsdrivende. Det er derfor også erhvervsministeriets

vurdering, at der, indtil reglernes ikrafttrædelse, fortsat skal

pågå et ministerielt arbejde med henblik på at udarbejde

vejledninger eller lignende til illustration af, hvordan de

erhvervsdrivende på de enkelte områder lever op til krave-

ne. Dette arbejde skal ske i tæt samarbejde med interesseor-

ganisationerne på de respektive områder.

I relation til tjenester indeholder lovforslaget overgangs-

bestemmelser, som indebærer, at de tjenester og de produk-

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ter, som anvendes til at levere tjenesterne, kan vente med at

leve op til tilgængelighedskravene. Overgangsordninger for

tjenester, der er leveret ved hjælp af produkter, og løbende

tjenestekontrakter følger direkte af direktivet. For så vidt

angår selvbetjeningsterminaler, der anvendes til levering

af tjenester, er det i henhold til direktivet op til medlems-

staterne at beslutte, om der skal fastsættes en overgangs-

ordning. Overgangsordningen indebærer, at de pågældende

selvbetjeningsterminaler, som lovligt har været anvendt før

28. juni 2025, fortsat kan anvendes til levering af tjenester

indtil slutningen af deres økonomiske levetid, men ikke læn-

gere end 20 år efter deres ibrugtagning. Henset til selvbetje-

ningsterminalers lange levetid og den økonomiske omkost-

ning forbundet med udskiftning af selvbetjeningsterminaler,

finder Erhvervsministeriet det nødvendigt med en lang over-

gangsordning. Der henvises til overgangsbestemmelserne i

lovforslagets § 59, stk. 2-4, og de specielle bemærkninger

hertil.

Endelig er Erhvervsministeriet opmærksom på, at der

på trods af lovforslagets direktivnære minimumsimplemen-

tering af tilgængelighedsdirektivet vil være tale om omfat-

tende krav til mange forskellige typer af produkter, tjenester

og virksomheder. Det er samtidig af afgørende betydning,

at lovforslaget fungerer efter hensigten, og at personer med

handicap oplever en forbedring af tilgængelighedsfunktiona-

liteter i de nødvendige produkter og tjenester. På den bag-

grund bør effekterne af lovforslaget løbende evalueres efter

tilgængelighedskravenes ikrafttræden i 2025, herunder også

om det vurderes at være nødvendigt at etablere et klagenævn

for forbrugere i henhold til lovforslagets § 55.

I henhold til tilgængelighedsdirektivets artikel 33 skal

Kommissionen senest den 28. juni 2030 og herefter hvert

femte år forelægge en rapport for bl.a. Europa-Parlamentet

og Rådet om anvendelsen af tilgængelighedsdirektivet, her-

under om målene med direktivet er nået og om det f.eks.

vil være hensigtsmæssigt at lade flere produkter og tjenester

være omfattet af anvendelsesområdet og om undtagelsesbe-

stemmelserne fungerer efter hensigten. Erhvervsministeriet

finder, at det foruden den løbende evaluering vil være hen-

sigtsmæssigt at foretage en evaluering af implementeringen

af tilgængelighedsdirektivet i dansk ret i lyset af Kommis-

sionens rapport.

3.2. Alarmnummer 112

3.2.1. Gældende ret

Alarmcentralernes og beredskabstjenesternes alarmbe-

handling er i dag ikke udtrykkeligt reguleret i dansk lov-

givning. Alarmbehandlingen skal imidlertid bl.a. overholde

reglerne i forvaltningsloven og almindelige forvaltningsret-

lige grundprincipper om saglighed og lighed m.v. samt reg-

lerne i politiloven.

Endvidere er behandling af personoplysninger som led i

alarmbehandlingen reguleret af reglerne i databeskyttelses-

forordningen og databeskyttelsesloven eller retshåndhævel-

sesloven, når behandlingen foretages af politiet med henblik

på retshåndhævelse som f.eks. efterforskning af strafbare

lovovertrædelser og forebyggelse af trusler mod den offent-

lige sikkerhed. Databeskyttelsesreglerne indebærer bl.a., at

personoplysninger kun må behandles, når det f.eks. er nød-

vendigt for, at myndighederne kan udføre deres opgaver. Ef-

ter databeskyttelsesreglerne skal behandling af personoplys-

ninger desuden ske under iagttagelse af nogle grundlæggen-

de behandlingsprincipper, herunder principper om datamini-

mering og opbevaringsbegrænsning. Herudover gælder der

nogle rettigheder for de personer, som oplysningerne ve-

drører (de registrerede). Efter databeskyttelsesforordningen

omfatter det bl.a. som udgangspunkt en pligt for den myn-

dighed, der behandler personoplysninger, til at give de regi-

strerede information om behandlingen af oplysningerne, jf.

herved databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14.

Samarbejdet mellem alarmcentralerne og beredskabstjene-

sterne er aftalebaseret på tværs af de sektorer og myndighe-

der, der er involveret i den samlede alarmbehandling, og

hviler således ikke på et udtrykkeligt lovgrundlag.

I akutte situationer kan borgere rekvirere hjælp ved at

kontakte alarmcentralerne via alarmnummeret 112. Alarm-

centralerne formidler herefter opgaven til de relevante be-

redskabstjenester, der sikrer den nødvendige hjælp til bor-

gerne.

Alarmcentralernes opgave varetages af politiet i samar-

bejde med Hovedstadens Beredskab. Politiet råder over to

landsdækkende alarmcentraler, mens Hovedstadens Bered-

skabs alarmcentral alene dækker hovedstadsområdet. Bered-

skabstjenesterne består navnlig af politi-, brand- og sund-

hedsberedskabet.

3.2.1.1. Alarmcentralernes behandling af oplysninger

Alarmcentralerne behandler, herunder indsamler og vide-

regiver, en række oplysninger om bl.a. personer, der kon-

takter alarmcentralen (slutbrugere), og om andre personer,

der måtte være omfattet af kontakten til alarmcentralen og

alarmbehandlingen.

Alarmcentralerne indsamler altid oplysninger om telefon-

nummeret og navn og adresse tilknyttet den enhed, der be-

nyttes til at kontakte 112, samt oplysninger om det sted,

hvor enheden befinder sig. Formålet med indsamlingen af

disse oplysninger er hurtigst muligt at kunne fastlægge iden-

titet og kontaktoplysninger til slutbrugeren, og det sted, hvor

slutbrugeren befinder sig, således at hjælpen hurtigt kan re-

kvireres til den korrekte adresse og med henblik på at kunne

kontakte slutbrugeren.

Endvidere optager alarmcentralerne telefonopkaldene til

112 og dermed alle de oplysninger, som opgives under

opkaldet. Formålet hermed er at kunne gennemgå alarm-

centralernes alarmhåndtering i forbindelse med en klage

over alarmoperatørens sagsbehandling, f.eks. klage over

manglende videreformidling til en beredskabstjeneste eller

mangelfuld rådgivning. Lydoptagelserne kan endvidere i

visse tilfælde indgå i beredskabstjenesternes efterfølgende

behandling af alarmopkaldet, f.eks. efterforskning af en mu-

lig forbrydelse.

Hvis slutbrugeren selv eller en anden, som slutbrugeren

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ringer om, har behov for hjælp, vil alarmcentralerne ind-

samle de oplysninger, der er behov for, med henblik på

at formidle opgaven til den relevante beredskabstjeneste,

der sikrer den rette hjælp til slutbrugeren eller den anden

person. Alarmcentralerne indsamler i sådanne tilfælde hos

slutbrugeren alle tilgængelige oplysninger om identiteten på

og positionen for den person, der har behov for hjælp. End-

videre indhenter alarmcentralerne – afhængigt af, hvad der

er behov for hjælp til – oplysninger om den pågældende

person med henblik på, at der kan ydes den rette hjælp. For-

målet med indsamlingen af disse personoplysninger er at

kunne klarlægge årsagen for hændelsen med henblik på be-

redskabstjenesternes videre stillingtagen til behovet for en

akut indsats, herunder udrykning fra politi, ambulance eller

brandvæsen.

Hvis der er tale om en sundhedshændelse, f.eks. et akut

sygdomstilfælde eller tilskadekomst, indsamler alarmcentra-

lerne navnlig tilgængelige relevante oplysninger om den

nødstedtes helbredstilstand.

Såfremt der er tale om anmeldelse af en kriminel hand-

ling, indsamles der navnlig tilgængelige oplysninger om

den kriminelle handling og den formodede gerningspersons

identitet eller signalement og færden.

I tilfælde af brandhændelser, f.eks. brand i bolig, ind-

samler alarmcentralerne adressen for selve brandhændelsen,

herunder eventuelle faremomenter såsom mennesker i over-

hængende fare, dvs. om der befinder sig personer i den

pågældende bolig med henblik på at fastslå, om der er risi-

ko for personskader (sundhedshændelse), som vil kræve en

akut indsats fra ambulancevæsenet. Disse oplysninger vil

efter omstændighederne kunne have karakter af personop-

lysninger.

De ovennævnte hændelsestyper vil kunne forekomme

samtidigt. Afhængigt af den konkrete situation (dvs. om der

er tale om en sundhedshændelse, en kriminel handling eller

en brandhændelse), vil alarmcentralerne således som led

i alarmbehandlingen kunne indsamle almindelige ikke-føl-

somme personoplysninger, oplysninger om personnummer,

oplysninger om strafbare forhold og følsomme personoplys-

ninger.

I det omfang den person, der foretager alarmopkaldet,

ringer fra en mobiltelefon med AML (Advanced Mobile

Location), modtager den pågældende i dag efterfølgende

automatisk en sms med information om behandlingen af

personoplysninger.

Oplysningerne, herunder optagelser af alarmopkald, opbe-

vares hos alarmcentralerne. Lydoptagelserne opbevares som

udgangspunkt i seks måneder fra lagringstidspunktet. Øvri-

ge personoplysninger opbevares i 3 år fra lagringstidspunk-

tet.

Alarmcentralerne videregiver oplysninger til beredskabs-

tjenesterne i form af en elektronisk alarmeringsblanket,

som omfatter slutbrugerens telefonnummer, navn, hændel-

sesadresse og en beskrivelse af den konkrete hændelse,

når der opstår behov for en akut indsats fra en eller flere

beredskabstjenester i forbindelse med hændelsen. Alarmcen-

tralerne videregiver som udgangspunkt ikke lydoptagelser til

beredskabstjenesterne. Alarmcentralerne vil dog videregive

lydoptagelser, når dette er nødvendigt af hensyn til bered-

skabstjenesternes efterfølgende behandling, f.eks. som bevis

i en efterfølgende straffesag.

3.2.2. Tilgængelighedsdirektivets indhold

Tilgængelighedsdirektivets artikel 4, stk. 8, fastslår, at

medlemsstaterne sikrer, at den mest passende alarmcentrals

besvarelse af alarmkommunikation til det fælleseuropæiske

alarmnummer ”112” opfylder de specifikke tilgængeligheds-

krav i direktivets bilag I, afdeling V, bedst muligt i forhold

til den måde, som de nationale alarmsystemer er tilrettelagt

på.

Det fremgår af direktivets bilag I, afdeling V, at den mest

passende alarmcentrals besvarelse af alarmkommunikation

til det fælleseuropæiske alarmnummer ”112” skal, for at den

forventede brug heraf maksimeres blandt personer med han-

dicap, opnås ved brug af funktioner, praksis, politikker og

procedurer og ændringer, der skal imødekomme behovene

hos personer med handicap.

Endvidere fremgår det af direktivets bilag I, afdeling V, at

alarmkommunikation til det fælleseuropæiske alarmnummer

”112” skal besvares hensigtsmæssigt og håndteres bedst mu-

ligt i forhold til den måde, som de nationale alarmsystemer

er tilrettelagt på, ved den mest passende alarmcentral ved

brug af de samme kommunikationsmidler som modtaget,

nemlig ved brug af synkroniseret tale og tekst (herunder

tekst i realtid) eller, hvis der leveres video, tale, tekst (herun-

der tekst i realtid) og video synkroniseret som totalkommu-

nikation.

Efter direktivets artikel 31, stk. 1, skal medlemsstaterne

vedtage og offentliggøre de love og administrative bestem-

melser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet se-

nest den 28. juni 2022. Medlemsstaterne kan dog beslutte at

anvende love og bestemmelser vedrørende de forpligtelser,

der er fastsat i direktivets artikel 4, stk. 8, senest fra den 28.

juni 2027.

3.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Som følge af tilgængelighedsdirektivet skal alarmcentra-

lerne tilføres en række opgraderinger af 112 i form af ny

funktionalitet såsom 112-SMS og andre alarmkommunika-

tionsformer, jf. nærmere herom i pkt. 3.2.2. Udviklingen

drives også forventeligt af almene teknologiske fremskridt,

som rejser stadigt stigende forventninger i befolkningen til

samfundskritiske tjenester som 112, uanset dette ikke måtte

være påkrævet i medfør af tilgængelighedsdirektivet.

Udviklingen indebærer også en stigende teknisk komplek-

sitet, hvorfor en fremadrettet udveksling af information mel-

lem alarmcentralerne og beredskabstjenesterne i videre om-

fang vil bero på fælles systemtekniske snitflader og ens

funktionalitet. Samarbejdet er i dag aftalebaseret på tværs af

de mange sektorer og myndigheder, der er involveret i den

samlede alarmbehandling. Henset til den stigende tekniske

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

kompleksitet i alarmbehandlingen kan en fortsat aftalebase-

ret tilgang til samarbejdet dog være forbundet med øgede

risici og vanskeligheder i forbindelse med implementeringen

af ny funktionalitet.

Det foreslås derfor at indføre bestemmelser i politiloven,

der bemyndiger justitsministeren til at fastsætte nærmere

regler om minimumskrav til alarmcentralernes behandling af

alarmkommunikationer og efter forhandling med forsvars-

ministeren og sundhedsministeren at fastsætte nærmere reg-

ler om minimumskrav til beredskabstjenesternes behandling

af alarmeringer fra alarmcentralerne.

Disse regler skal som minimum implementere kravene,

der følger af tilgængelighedsdirektivet, og vil blive fastsat

i en bekendtgørelse, der vil blive vedtaget og offentliggjort

senest den 28. juni 2022, jf. tilgængelighedsdirektivets ar-

tikel 31, stk. 1. Krav til alarmcentralerne og beredskabstje-

nesterne i henhold til bestemmelserne vil imidlertid finde

anvendelse gradvist under rimelig hensyntagen til alarmcen-

tralernes og beredskabstjenesternes kapacitet. Kravene, der

følger af tilgængelighedsdirektivet, vil imidlertid finde an-

vendelse senest den 28. juni 2027, jf. tilgængelighedsdirekti-

vets artikel 31, stk. 3.

Som en naturlig konsekvens af øget funktionalitet i 112

øges også alarmcentralernes behandling af personoplysnin-

ger. Dette gør sig især gældende i forhold til, at oplysninger

kan modtages på nye måder f.eks. på video eller billeder i

forbindelse med et opkald.

Endvidere er det afgørende for at sikre en reel effekt af

ny funktionalitet i 112 og dermed den samlede alarmbehand-

ling, at alarmcentralerne har et sikkert, klart og effektivt

grundlag for nødvendig indsamling og udveksling af rele-

vante oplysninger med beredskabstjenesterne.

Det foreslås derfor endvidere at indføre en bestemmelse

i politiloven, der bemyndiger justitsministeren til at fast-

sætte nærmere regler om alarmcentralernes behandling, her-

under indsamling og videregivelse, af personoplysninger

i forbindelse med alarmbehandlingen. Med reglerne vil

det navnlig skulle fastlægges udtrykkeligt, hvornår alarm-

centralerne indsamler personoplysninger, samt hvornår de

indsamlede personoplysninger videregives til beredskabstje-

nesterne. Reglerne vil i den forbindelse skulle fastlægge

formålene med indsamlingen og videregivelsen, samt hvil-

ke typer personoplysninger behandlingen omfatter. Endelig

vil reglerne i fornødent omfang kunne fastsætte passende

foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime

interesser.

Ved fastsættelsen af nærmere regler om alarmcentraler-

nes behandling, herunder indsamling og videregivelse, af

personoplysninger som led i alarmbehandlingen sikres der

bl.a. øget klarhed om alarmcentralernes indsamling og vide-

regivelse af personoplysninger i forbindelse med kontakt

til alarmnummeret 112. Reglerne skal endvidere sikre, at

alarmcentralernes behandling af personoplysninger i forbin-

delse med alarmopkald om andre end de personer, der kon-

takter alarmcentralen (slutbrugeren), vil kunne undtages fra

oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens artikel 14,

stk. 1-4, jf. herved artikel 14, stk. 5, litra c. Således vil

alarmcentralerne kunne behandle personoplysninger om ek-

sempelvis en nødstedt persons helbredstilstand, der ikke selv

har foretaget alarmopkaldet, uden at skulle iagttage oplys-

ningspligten over for den pågældende.

Slutbruger, alarmcentral, alarmkommunikation og bered-

skabstjeneste skal i den foreslåede § 60 i lovforslaget forstås

i overensstemmelse med definitionerne i telelovens § 2, nr.

3, nr. 21, nr. 23 og nr. 24.

3.2.4. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Alarmcentralernes behandling af personoplysninger er

som anført ovenfor under pkt. 3.2.1.1. reguleret af databe-

skyttelsesforordningen, medmindre behandlingen foretages

for politiet til retshåndhævelsesformål. Spørgsmålet om,

hvorvidt der må behandles personoplysninger, er som ud-

gangspunkt reguleret i databeskyttelsesforordningens artikel

6, stk. 1, om behandling af almindelige ikke-følsomme per-

sonoplysninger, artikel 9, stk. 2, om behandling af følsom-

me personoplysninger og databeskyttelseslovens § 8 om

behandling af oplysninger om strafbare forhold samt databe-

skyttelseslovens § 11 om behandling af personnumre.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og

3, er det imidlertid muligt at opretholde og indføre mere

specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af bl.a.

artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter behandling af almindelige

ikke følsomme personoplysninger kan ske, hvis det er nød-

vendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets

interesse eller som henhører under offentlig myndighedsud-

øvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra

b og g-j, er det muligt at opretholde og indføre regler

for lovlig behandling af følsomme personoplysninger, når

behandlingen af oplysninger bl.a. er nødvendig af hensyn

til væsentlige samfundsinteresser eller levering af sundheds-

ydelser.

Indføres der regler af hensyn til væsentlige samfundsinte-

resser, skal reglerne stå i et rimeligt forhold til de legitime

mål, der forfølges, samt respektere det væsentligste indhold

af retten til databeskyttelse. Desuden skal der sikres passen-

de og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den regi-

streredes grundlæggende rettigheder og interesser.

Overordnet vurderes det, at der – inden for disse rammer

i forordningen – vil kunne fastsættes nærmere, specifikke

nationale regler i medfør af den foreslåede bemyndigelse i

politilovens § 22 a, stk. 2, for alarmcentralernes behandling,

herunder indsamling og videregivelse, af personoplysninger

i forbindelse med alarmbehandlingen.

Vurderingen heraf har generelt taget udgangspunkt i de

kriterier, som fremgår af betænkning nr. 1565/2017 om data-

beskyttelsesforordningen – og de retlige rammer for dansk

lovgivning, jf. betænkning nr. 1565/2017, del I – bind 1,

side 168 ff. og side 229 ff.

For så vidt angår alarmcentralernes behandling af person-

oplysninger som led i alarmbehandlingen med henblik på et

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

retshåndhævelsesformål vil reglerne kunne fastsættes inden

for rammerne af retshåndhævelseslovens §§ 9 og 10.

Bestemmelser, der fastsættes med hjemmel i den foreslåe-

de bemyndigelsesbestemmelse i politilovens § 22 a, stk. 2,

vil bl.a. skulle fastsættes inden for rammerne af databeskyt-

telsesforordningens råderum for nationale særregler og vil

således udgøre hjemlen for alarmcentralernes behandling,

herunder indsamling og videregivelse, af personoplysninger

i forbindelse med alarmbehandlingen.

Herudover bemærkes det, at de øvrige bestemmelser i da-

tabeskyttelsesforordningen og –loven samt retshåndhævel-

sesloven, herunder de grundlæggende principper i forord-

ningens artikel 5 og retshåndhævelseslovens § 4, også skal

iagttages, når der behandles personoplysninger i medfør af

de foreslåede bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 60, og de specielle

bemærkninger hertil.

3.3. Indhold af websteder og mobilapplikationer, som ikke

skal opfylde tilgængelighedskrav

3.3.1. Gældende ret

Området er ikke lovreguleret i dag for så vidt angår til-

gængelighedskrav.

3.3.2. Tilgængelighedsdirektivets indhold

Det fremgår af tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 4,

at direktivet ikke finder anvendelse på nærmere afgrænset

indhold af websteder og mobilapplikationer. Direktivet fin-

der således ikke anvendelse på

– forhåndsindspillede tidsafhængige medier, der er offent-

liggjort inden den 28. juni 2025,

– dokumentformater, der er offentliggjort inden den 28.

juni 2025,

– onlinekort og kortlægningstjenester, såfremt væsentlige

oplysninger gives på en tilgængelig digital måde for så

vidt angår kort, der er bestemt til navigationsbrug,

– tredjepartsindhold, der hverken er finansieret eller ud-

viklet af eller er under kontrol af den pågældende er-

hvervsdrivende, og

– websteder og i applikationer til mobile enheder, der kva-

lificeres som arkiver, hvilket betyder, at de kun har ind-

hold, der ikke er opdateret eller redigeret efter den 28.

juni 2025.

Tilgængelighedsdirektivet indeholder ikke definitioner el-

ler betragtninger specifikt omhandlende det ovennævnte

indhold af websteder og mobilapplikationer, der undtages

fra direktivets anvendelsesområde.

Der henvises til lovforslagets § 2 og de specielle bemærk-

ninger hertil.

3.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Henset til Erhvervsministeriets forslag om en direktivnær

implementering, er det også ministeriets vurdering, at und-

tagelserne fra tilgængelighedsdirektivet videreføres til lov-

forslaget. Derfor foreslår Erhvervsministeriet, at indholdet

af tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 4, fastsættes i

lovforslagets § 2, og dermed undtages fra lovens regler om

tilgængelighed.

De områder, der undtages fra lovforslaget i den foreslå-

ede § 2, er i høj grad indhold, der allerede er udbudt

eller gjort tilgængeligt for brugerne på et tidspunkt inden

lovens ikrafttrædelse eller indhold, der kan karakteriseres

som arkivmateriale. Det er derfor Erhvervsministeriets vur-

dering, at det vil være en uforholdsmæssig stor byrde for

de erhvervsdrivende, hvis de skal sikre, at dette materiale

eller arkivindhold materiale eller arkivindhold på websteder

og mobilapplikationer er tilgængeligt. Det vurderes derfor

hensigtsmæssigt, at det for så vidt angår de områder, som er

forslået undtaget, alene er nyt indhold, som skal overholde

tilgængelighedskravene.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets

§ 2.

3.4. Erhvervsdrivendes forpligtelser

3.4.1. Gældende ret

Der stilles i dag ikke tilgængelighedskrav til de produkter,

der er omfattet af lovforslaget. Derfor indeholder gældende

ret ikke forpligtelser for de erhvervsdrivende for så vidt

angår tilgængeligheden af produkter.

Det samme gør sig gældende for de tjenester, der er om-

fattet af lovforslaget, med undtagelse af tjenester i forbindel-

se med personbefordring med fly, bus, tog og skib, idet visse

elementer af tilgængelighedskravene allerede er omfattet af

gældende EU-ret på personbefordringsområdet. Det følger

tillige af artikel 5 i tilgængelighedsdirektivet, at direktivet

supplerer eksisterende krav i diverse passagerrettighedsfor-

ordninger, der allerede fastsætter visse krav til at sikre digi-

tal tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmme-

de.

Passagerrettighedsforordningerne for henholdsvis fly, bus,

tog og skib gælder umiddelbart i Danmark. Der henvises til

pkt. 3.1.1. for gældende ret efter passagerrettighedsforord-

ningerne.

Straks nedenfor i indeværende afsnit redegøres for de er-

hvervsdrivende, som er forpligtede i henhold til gældende

ret, herunder passagerrettighedsforordningerne.

Forordning nr. 261/2004 om flypassagerers rettigheder de-

finerer et luftfartsselskab som et lufttransportselskab med en

gyldig licens, jf. artikel 2, litra a, og et transporterende luft-

fartsselskab som et lufttrafikforetagende, der udfører eller

har til hensigt at udføre en flyvning i henhold til en kontrakt

med en passager eller på vegne af en juridisk eller fysisk

person, der har kontrakt med denne passager, jf. litra b.

I forordning nr. 181/2011 om buspassagerers rettigheder

defineres en transportør i artikel 3, litra e, som en fysisk el-

ler juridisk person, som ikke er en rejsearrangør, rejseagent

eller billetudsteder, som tilbyder offentligheden befordring

i form af rutekørsel eller lejlighedsvise kørsler, men litra

f definerer en undertransportør som en anden fysisk eller

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

juridisk person end transportøren, som faktisk udfører befor-

dringen helt eller delvist.

En jernbanevirksomhed er i artikel 3, nr. 1, i forordning

nr. 1371/2007 defineret som en jernbanevirksomhed som

defineret i artikel 2 i direktiv 2001/14/EF (10) og enhver

offentlig eller privat virksomhed, hvis aktivitet er gods-

og/eller passagerbefordring med jernbane på det grundlag,

at virksomheden skal levere trækkraft; dette omfatter også

virksomheder, som kun leverer trækkraft.

En operatør er i artikel 3, nr. 2, i forordning nr. 1371/2007

defineret som den kontraktansvarlige jernbanevirksomhed,

med hvem passageren har indgået befordringskontrakten,

eller en række på hinanden følgende jernbanevirksomheder,

som er ansvarlige i forhold til den indgåede kontrakt. Hertil

er i artikel 3, nr. 3, defineret en stedfortrædende operatør

som en jernbanevirksomhed, der ikke selv har indgået be-

fordringskontrakten med passageren, men som den jernba-

nevirksomhed, der er part i kontrakten, helt eller delvis har

overladt at udføre jernbanebefordringen.

Herudover er en infrastrukturforvalter i artikel 3, nr. 4,

defineret som ethvert organ eller foretagende med særligt

ansvar for at oprette og vedligeholde jernbaneinfrastruktur

eller dele deraf i overensstemmelse med definitionen i ar-

tikel 3 i direktiv 91/440/EØF, hvilket også kan omfatte

forvaltning af infrastrukturens kontrol- og sikkerhedssyste-

mer; infrastrukturforvalterens opgaver på et jernbanenet el-

ler dele af et jernbanenet kan fordeles på forskellige organer

eller foretagender.

Endelig er en stationsleder defineret i artikel 3, nr. 5, som

en forvaltningsenhed, der i en medlemsstat er ansvarlig for

forvaltningen af jernbanestationer, og som kan være infra-

strukturforvalteren.

En transportør er i artikel 3, litra d, i skibspassagerret-

tighedsforordningen defineret som en fysisk eller juridisk

person, som ikke er en rejsearrangør, rejseagent eller billet-

udsteder, som tilbyder passagersejladser eller krydstogter til

offentligheden. En terminaloperatør er i artikel 3, litra s,

i samme forordning defineret som et privat eller offentligt

organ på en medlemsstats område, der er ansvarligt for at

administrere og forvalte en havneterminal.

3.4.2. Tilgængelighedsdirektivets indhold

Tilgængelighedsdirektivet indeholder en række forpligtel-

ser for de erhvervsdrivende, der efter direktivets artikel 3,

nr. 21, er defineret som værende fabrikanten, den bemyndi-

gede repræsentant, importøren, distributøren eller tjenestey-

deren.

Forpligtelserne er opdelt i henholdsvis forpligtelser for

de erhvervsdrivende, der handler med produkter omfattet

af direktivet, og for de tjenesteydere, der leverer tjenester

omfattet af direktivet.

Forpligtelserne for de erhvervsdrivende, der handler med

produkter, følger af direktivets kapitel III, og er opdelt i

forpligtelser for henholdsvis fabrikanten, den bemyndigede

repræsentant, importøren og distributøren. Forpligtelserne

tager udgangspunkt i den samme type af forpligtelser for de

erhvervsdrivende, som følger af de af EU�½s øvrige direktiver

og forordninger, der regulerer produktområder, som er udar-

bejdet efter 2008, hvor EU vedtog ”den nye metode”. Den

nye metode indeholder en række reguleringsmæssige initia-

tiver, som har til hensigt at styrke anvendelsen og håndhæ-

velsen af reguleringen på det indre marked. Det indebærer

bl.a., at EU-regulering, som er udarbejdet efter den nye

metode, anvender en fælles juridisk ramme, så forpligtelser

og definitioner så vidt muligt er ensrettet, og terminologien

er mere konsekvent. Forpligtelserne er derfor ikke væsentlig

anderledes end de forpligtelser, som de erhvervsdrivende har

kendskab til i forvejen.

Efter artikel 7 skal fabrikanten, når denne bringer pro-

dukter i omsætning, sikre, at produkterne er designet og

fremstillet i overensstemmelse med de gældende tilgænge-

lighedskrav i direktivet. Derudover skal fabrikanten udarbej-

de den tekniske dokumentation i overensstemmelse med di-

rektivets bilag IV og få gennemført overensstemmelsesvur-

deringsproceduren efter samme bilag. Dokumenterer proce-

duren, at produktet overholder tilgængelighedskravene, skal

fabrikanten udarbejde en EU-overensstemmelseserklæring

og anbringe CE-mærkningen på produktet. Fabrikanten skal

herefter opbevare den tekniske dokumentation og EU-over-

ensstemmelseserklæringen i 5 år efter, at produktet er ble-

vet bragt i omsætning. Herudover skal fabrikanten sikre,

at dennes produkter er forsynet med et type-, parti- eller

serienummer eller en anden form for angivelse, der kan

identificere produktet, fabrikantens navn, registrerede firma-

navn eller registrerede varemærke og kontaktadresse på fa-

brikanten. Hvis fabrikanten har grund til at tro, at et produkt,

denne har bragt i omsætning, ikke er i overensstemmelse

med tilgængelighedskravene, skal fabrikanten straks træffe

de nødvendige foranstaltninger for at bringe produktet i

overensstemmelse med kravene eller om nødvendigt trække

det tilbage fra markedet. Derudover skal fabrikanten kontak-

te den kompetente nationale myndighed med oplysninger

om, hvori den manglende overensstemmelse består, og hvil-

ke eventuelle foranstaltninger, der er truffet.

Fabrikanten kan efter artikel 8 udpege en bemyndiget

repræsentant. Den bemyndigede repræsentant udfører opga-

ver på vegne af fabrikanten, som dog ikke kan omfatte

fremstillingen af produktet og udarbejdelsen af den tekni-

ske dokumentation. Hvis en bemyndiget repræsentant udpe-

ges af fabrikanten, vil repræsentanten som minimum skulle

varetage opgaver om kommunikation og samarbejde med

kontrolmyndigheden, herunder opbevaring af EU-overens-

stemmelseserklæring og den tekniske dokumentation, så de

kan stilles til rådighed for kontrolmyndigheden efter dennes

anmodning. Øvrige opgaver aftales med fabrikanten og fast-

sættes ved fuldmagt.

Importørens forpligtelser findes i artikel 9. Importøren må

kun bringe produkter i omsætning, der opfylder tilgængelig-

hedskravene. Derfor skal importøren sikre sig, at fabrikan-

ten har overholdt sine forpligtelser, bl.a. ved at kontrollere,

at overensstemmelsesvurderingsproceduren er gennemført,

at den tekniske dokumentation er udarbejdet, at CE-mærk-

ningen og anden relevant mærkning er påført produktet, og

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

at produktet er ledsaget af den krævede dokumentation. Im-

portøren skal herefter opbevare en kopi af EU-overensstem-

melseserklæringen i 5 år og sikre sig, at denne og den

tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for markeds-

overvågningsmyndighederne, hvis de anmoder om det. Der-

udover skal importøren påføre sine kontaktoplysninger på

produktet og sikre sig, at produktet denne har ansvaret for,

transporteres og opbevares uden fare for dets overensstem-

melse med tilgængelighedskravene. Hvis importøren har

grund til at tro, at et produkt, denne har bragt i omsætning,

ikke er i overensstemmelse med tilgængelighedskravene,

skal importøren straks træffe de nødvendige foranstaltninger

for at bringe produktet i overensstemmelse med kravene

eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet. Der-

udover skal importøren kontakte den kompetente nationale

myndighed med oplysninger om, hvori den manglende over-

ensstemmelse består, og hvilke eventuelle foranstaltninger,

der er truffet.

Efter artikel 10 skal distributøren handle med fornøden

omhu med hensyn til tilgængelighedskravene, når denne gør

et produkt tilgængeligt på markedet. Det indebærer bl.a.

kontrol af mærkning, den krævede dokumentation og brugs-

anvisning m.v. Derudover skal distributøren sikre sig, at pro-

duktet transporteres og opbevares uden fare for dets over-

ensstemmelse med tilgængelighedskravene, mens distributø-

ren har ansvaret for produktet. Hvis distributøren har grund

til at tro, at et produkt, denne har gjort tilgængeligt, ikke er

i overensstemmelse med tilgængelighedskravene, skal distri-

butøren straks træffe de nødvendige foranstaltninger for at

bringe produktet i overensstemmelse med kravene eller om

nødvendigt trække det tilbage fra markedet. Derudover skal

distributøren kontakte den kompetente nationale myndighed

og oplyse om uoverensstemmelsen med tilgængelighedskra-

vene.

Det følger af artikel 11, at importøren og distributøren i

nogle tilfælde anses for at være fabrikant og dermed over-

tager dennes forpligtelser. Det gælder, når importøren eller

distributøren bringer et produkt i omsætning under sit eget

navn eller varemærke, eller hvor importøren eller distributø-

ren ændrer et produkt, der allerede er bragt i omsætning, på

en sådan måde, at det kan berøre opfyldelsen af tilgængelig-

hedskravene.

Fælles for de erhvervsdrivende, der handler med produk-

ter, er, at de efter anmodning fra kontrolmyndigheden skal

give alle oplysninger og dokumentation, der er nødvendig

for at påvise, om et produkt er i overensstemmelse med

reglerne for tilgængelighed. De skal også efter anmodning

fra kontrolmyndigheden kunne give oplysninger om, hvilke

erhvervsdrivende, som de har henholdsvis leveret produkter

til og modtaget produkter fra. Derudover skal de sikre, at

produktet er ledsaget af en brugsanvisning og sikkerhedsin-

formationer på et letforståeligt sprog, fastsat af medlemssta-

ten.

Forpligtelserne for tjenesteydere, der leverer tjenester om-

fattet af direktivet, følger af direktivets kapitel V.

En tjenesteyder er i henhold til direktivets artikel 3, nr. 4,

en fysisk eller juridisk person, som leverer en tjeneste på

EU-markedet, eller som tilbyder at levere en sådan tjeneste

til forbrugere i Unionen. Efter artikel 13 skal tjenesteyderen

sikre, at tjenester designes og leveres i overensstemmelse

med direktivets tilgængelighedskrav. Til forskel fra produk-

ter kan tjenester ikke CE-mærkes. Tjenesteyderen skal der-

for udarbejde de nødvendige oplysninger i overensstemmel-

se med direktivets bilag V og forklare, hvordan tjenester-

ne opfylder de gældende tilgængelighedskrav. Det betyder

bl.a., at tjenesteyderen i de almindelige betingelser eller i et

tilsvarende dokument skal afgive oplysninger om vurderin-

gen af, hvordan en tjeneste opfylder tilgængelighedskravene

i direktivets artikel 4. Hvor det er relevant skal oplysnin-

gerne bl.a. indeholde en generel beskrivelse af tjenesten i

tilgængelige formater og de beskrivelser og forklaringer, der

er nødvendige for at forstå, hvordan tjenesten bruges. Tje-

nesteyderen skal offentliggøre oplysningerne skriftligt og

mundtligt, herunder på en måde, som er tilgængelig for per-

soner med handicap, og opbevare oplysningerne, så længe

tjenesten udbydes. Hvis en tjeneste ikke er i overensstem-

melse med kravene i tilgængelighedsdirektivet, skal tjene-

steyderen træffe de nødvendige foranstaltninger for at bringe

tjenesten i overensstemmelse med de gældende tilgængelig-

hedskrav. Derudover skal tjenesteyderen kontakte den kom-

petente nationale myndighed med oplysninger om, hvori den

manglende overensstemmelse består, og hvilke eventuelle

foranstaltninger, der er truffet.

Som det ligeledes gør sig gældende for de erhvervsdriven-

de, der handler med produkter, skal også tjenesteyderen give

alle oplysninger og dokumentation, der er nødvendig for at

påvise, om en tjeneste er i overensstemmelse med reglerne

for tilgængelighed.

3.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Som det fremgår af ovenstående gennemgang af tilgæn-

gelighedsdirektivets forpligtelser for de erhvervsdrivende

i lovforslagets pkt. 3.4.2., er forpligtelserne vedrørende til-

gængelighedskravene først og fremmest afhængig af, om

den erhvervsdrivende handler med produkter eller leverer

tjenester. For erhvervsdrivende, der handler med produkter,

er det endvidere afgørende, hvilken rolle den pågældende

har i forsyningskæden. For disse er der desuden et overlap

mellem forpligtelserne alt efter rollen i forsyningskæden. De

senere leds forpligtelser udgør langt hen af vejen en kontrol

af, at de tidligere led har overholdt deres forpligtelser. Det er

ikke afgørende, hvilket produkt inden for direktivets anven-

delsesområde den pågældende handler med, da forpligtelser-

ne er de samme på tværs af produkttyperne. Det samme gør

sig gældende for tjenester, hvor tjenesteyderens forpligtelser

er de samme, uanset hvilken tjeneste omfattet af direktivet,

den pågældende leverer. Derimod er selve tilgængeligheds-

kravene forskellige alt efter produkt- eller tjenestetypen. Se

nærmere herom i pkt. 3.1.2. og 3.1.3.

På den baggrund ser Erhvervsministeriet en synergi i, at

de erhvervsdrivendes forpligtelser i henhold til tilgængelig-

hedskravene er samlet det sted, hvor også selve kravene

fremgår. På den måde kan de erhvervsdrivende som ud-

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

gangspunkt finde alle nødvendige oplysninger ét sted, når

de skal forholde sig til, hvilke forpligtelser de har, og hvilke

krav der stilles til tilgængeligheden af de produkter og tjene-

ster, de gør tilgængelige eller udbyder på markedet.

Herudover er det, som med den øvrige del af direktivet,

Erhvervsministeriets vurdering, at implementeringen af de

erhvervsdrivendes forpligtelser skal ske ved minimumsim-

plementering. Forpligtelserne vil medføre økonomiske om-

kostninger for de erhvervsdrivende, men ved anvendelsen af

minimumsimplementering sikres det, at omkostningerne ik-

ke bliver større end nødvendigt for Danmarks overholdelse

af de EU-retlige forpligtelser.

Erhvervsministeriet foreslår, at de erhvervsdrivendes for-

pligtelser fastsættes direkte i lovforslaget og med baggrund

i tilgængelighedsdirektivets opdeling af forpligtelserne. Det

er hensigtsmæssigt, at forpligtelserne opdeles i to forskelli-

ge kapitler i lovforslaget, henholdsvis kapitel 4 om forplig-

telserne for de erhvervsdrivende, der handler med produk-

ter, og kapitel 5 for de erhvervsdrivende, der leverer tjene-

ster. Dette under hensyn til, at forpligtelserne adskiller sig

væsentligt fra hinanden alt efter, om det vedrører produkter

eller tjenester, og at der typisk er tale om forskellige aktører.

Erhvervsministeriet foreslår desuden, at de erhvervsdri-

vendes forpligtelser i store træk implementeres enslyden-

de med forpligtelserne i tilgængelighedsdirektivet, med de

modifikationer som dansk lovgivning i øvrigt nødvendig-

gør. Det sikrer først og fremmest, at ønsket om minimums-

implementering opretholdes og de erhvervsøkonomiske om-

kostninger holdes på et minimum. Derudover medfører det,

at reglerne gøres så overskuelige som muligt, samtidig med,

at det styrker danske virksomheders konkurrenceevne uden

for Danmark, for så vidt angår tilgængeligheden af deres

produkter og tjenester. Et af formålene med tilgængeligheds-

direktivet er, at EU’s medlemsstater har så ens tilgængelig-

hedskrav for de produkter og tjenester, der er omfattet af di-

rektivets anvendelsesområde, at det styrker virksomhedernes

konkurrenceevne og mulighed for at gøre sig konkurrence-

dygtige på tilgængelighedsparametrene på tværs af det indre

marked. Dette tilsigtes ved, at lovforslaget lægger sig så tæt

op af direktivets regler som overhovedet muligt.

Der er allerede i dag krav til de erhvervsdrivende om

digital tilgængelighed på området for personbefordring med

fly, bus, tog og skib efter passagerrettighedsforordninger-

ne. Med tilgængelighedsdirektivet konkretiseres og supple-

res disse krav. Skibspassagerrettighedsforordningen henhø-

rer under Erhvervsministeriet for så vidt angår transportører,

herunder rederier, som har stået for befordringen, mens

den henhører under Transportministeriet for så vidt angår

terminaloperatører, der er ansvarlig for at administrere og

forvalte en havneterminal. Den samme fordeling vil gøre

sig gældende i forhold til tilgængelighedsdirektivet. Passa-

gerrettighedsforordningerne for fly, bus og tog hører alle

under Transportministeriet.

3.5. Fritagelse fra tilgængelighedskravene

3.5.1. Gældende ret

Der er ikke i gældende ret fastsat tilgængelighedskrav

for produkter, der er omfattet af lovforslaget. Dermed er

der heller ikke i gældende ret fastsat regler, som undtager

produkter fra tilgængelighedskravene.

For enkelte tjenester er der fastsat tilgængeligheds-

krav. Der henvises til pkt. 3.1.3. Der findes imidlertid ikke

bestemmelser, hvorefter en erhvervsdrivendes egen vurde-

ring kan danne grundlag for en hel eller delvis fritagelse fra

overholdelsen af tilgængelighedskrav.

3.5.2. Tilgængelighedsdirektivets indhold

Produkter og tjenester omfattet af tilgængelighedsdirekti-

vet skal i henhold til direktivets artikel 4 leve op til de

relevante tilgængelighedskrav.

Der henvises til pkt. 3.1.2. og 3.1.3. og lovforslagets §§ 5

og 6 og de specielle bemærkninger hertil.

Tilgængelighedsdirektivets artikel 14 omhandler de frita-

gelsesmuligheder, der gælder for produkter og tjenester om-

fattet af direktivet. Efter proceduren i artikel 14 kan et

produkt eller en tjeneste helt eller delvist undtages fra over-

holdelsen af tilgængelighedskravene.

Det følger af artikel 14, stk. 1, at tilgængelighedskravene

kun finder anvendelse i det omfang, at overholdelse a) ikke

kræver en væsentlig ændring af et produkt eller en tjeneste,

der medfører en grundlæggende ændring af produktets eller

tjenestens grundegenskab, og b) ikke medfører en uforholds-

mæssig stor byrde for de pågældende erhvervsdrivende.

Artikel 14, stk. 1, medfører således, at produkter og tje-

nester i visse tilfælde kan undtages helt eller delvist fra

relevante tilgængelighedskrav.

Det følger herefter af artikel 14, stk. 2, at det er op til den

enkelte erhvervsdrivende at vurdere, hvorvidt overholdelsen

af tilgængelighedskravene vil indebære en grundlæggende

ændring af et produkt eller en tjeneste i henhold til stk.

1, litra a. Tilsvarende er det op til den erhvervsdrivende

at vurdere, om overholdelsen af tilgængelighedskravene vil

medføre en uforholdsmæssig stor byrde i henhold til stk. 1,

litra b.

Tilgængelighedsdirektivets bilag VI indeholder en række

kriterier, der skal anvendes som grundlag for vurderingen af,

om overholdelsen af kravene vil være en uforholdsmæssig

stor byrde. Det følger herefter af artikel 14, stk. 7, at Kom-

missionen kan vedtage delegerede retsakter med henblik på

at præcisere kriterierne i bilag VI.

Vurderingen af, om et produkt eller en tjeneste helt eller

delvist kan undtages fra tilgængelighedskravene, skal doku-

menteres af den erhvervsdrivende, hvilket følger af artikel

14, stk. 3. Alle resultater skal opbevares i fem år efter den

dag, hvor et produkt senest er gjort tilgængeligt på marke-

det, eller hvor en tjeneste senest er leveret.

Dokumentationen skal efter anmodning kunne videregives

til den relevante kontrolmyndighed. Som en undtagelse her-

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

til gælder efter artikel 14, stk. 4, at mikrovirksomheder, der

handler med produkter, ikke skal dokumentere vurderingen

efter stk. 2. Hvis en sådan virksomhed alligevel påberåber

sig stk. 1 om undtagelse fra tilgængelighedskravene skal

virksomheden efter anmodning fra den relevante kontrol-

myndighed give de oplysninger, der er nødvendige for at

kunne foretage vurderingen.

For så vidt angår tjenester skal der løbende foretages en

ny vurdering af, om tilgængelighedskravene udgør en ufor-

holdsmæssig stor byrde for en tjenesteyder. Det følger af

artikel 14, stk. 5, at vurderingen for den enkelte kategori

eller type af tjeneste skal fornyes ved ændringer af en tilbudt

tjeneste, når kontrolmyndigheden anmoder herom og mindst

hvert femte år.

Fritagelse fra opfyldelse af tilgængelighedskravene ved

uforholdsmæssige store byrder, jf. artikel 14, stk. 1, litra b,

gælder ikke, hvis den erhvervsdrivende ikke selv afholder

finansieringen til forbedring af tilgængeligheden, men i ste-

det modtager finansiering hertil fra andre offentlige eller pri-

vate kilder. Dette gælder både erhvervsdrivende, der handler

med produkter, og erhvervsdrivende, der leverer tjenester, jf.

direktivets artikel 14, stk. 6.

Endelig følger det af artikel 14, stk. 8, at erhvervsdriven-

de, der påberåber sig fritagelsesmulighederne i stk. 1, skal

sende oplysningerne herom til kontrolmyndigheden i den

medlemsstat, hvor det specifikke produkt er bragt i omsæt-

ning eller den specifikke tjeneste er leveret. Kravet om at

sende oplysningerne gælder dog ikke for mikrovirksomhe-

der.

3.5.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det er afgørende for den teknologiske udvikling og vækst-

en i erhvervslivet, at erhvervsdrivende ikke i unødigt om-

fang pålægges erhvervsøkonomiske omkostninger eller på

anden måde forpligtes i urimeligt omfang. Af de grunde

finder Erhvervsministeriet det hensigtsmæssigt, at tilgænge-

lighedsdirektivet indeholder bestemmelser, der fritager pro-

dukter og tjenester fra at leve op til tilgængelighedskravene,

hvis det f.eks. ikke er foreneligt med den økonomiske pris,

der vil være ved at tilpasse et produkt eller en tjeneste til

kravene.

Erhvervsministeriet foreslår en direktivnær implemente-

ring. Det foreslås derfor, at der i lovforlagets § 8 indsættes

en bestemmelse om, at tilgængelighedskravene ikke finder

anvendelse i det omfang, at overholdelsen af kravene vil

medføre en væsentlig ændring af et produkt eller en tjenes-

te, der medfører en grundlæggende ændring af produktets

eller tjenestens grundegenskab, eller overholdelsen vil med-

føre en uforholdsmæssig stor byrde for den pågældende er-

hvervsdrivende.

Der henvises til lovforslagets § 8 og de specielle bemærk-

ninger hertil.

Hensigten med bestemmelsen er, at de erhvervsdrivende,

der allerede har udviklet et produkt eller en tjeneste, ikke

skal rammes uforholdsmæssigt stort af de nye tilgængelig-

hedskrav. Det skal derfor være muligt at kunne undtages

fra kravene. Det skal dog være op til den erhvervsdrivende

selv at foretage vurderingen af, hvorvidt den pågældendes

produkt eller tjeneste kan undtages fra kravene. Denne vur-

dering skal desuden dokumenteres, så kontrolmyndigheden

efterfølgende har mulighed for at kontrollere vurderingen,

herunder at den lever op til de rette kriterier for en sådan

vurdering. Det foreslås derfor i lovforslagets § 9, at vurde-

ringen i henhold til § 8 skal dokumenteres. Der henvises til

lovforslagets §§ 9-10 og de specielle bemærkninger hertil.

For så vidt angår kriterierne for vurderingen af, hvorvidt

overholdelsen af tilgængelighedskravene medfører en ufor-

holdsmæssig stor byrde for den erhvervsdrivende, foreslår

Erhvervsministeriet, at disse kriterier fastsættes som et bilag

til den foreslåede lov. Det vurderes, at kriterierne skal være

enslydende med de kriterier som følger af tilgængeligheds-

direktivets bilag VI, hvorfor bilaget foreslås fastsat som bi-

lag 5 til lovforslaget.

3.6. Kontrol og håndhævelse

3.6.1. Gældende ret

Der er ikke i gældende ret fastsat tilgængelighedskrav for

produkter, der er omfattet af lovforslaget. Dermed er der

heller ikke i gældende ret fastsat regler om markedsovervåg-

ning af tilgængelighedskrav for produkter, der er omfattet af

lovforslaget.

Der er fastsat tilgængelighedskrav for enkelte tjenester,

der omfattes af lovforslaget. Det gælder tjenester, som udgør

elementer af personbefordring med fly, bus, tog og skib,

som i dag er omfattet af passagerrettighedsforordninger på

de forskellige transportområder, og som der er fastsat krav

til i disse forordninger. Med tilgængelighedsdirektivet kon-

kretiseres og suppleres disse krav.

Personbefordring med fly

Det fremgår af artikel 16, stk. 1, i forordning nr. 261/2004,

at hver medlemsstat udpeger et organ, der har ansvaret for

håndhævelse af forordningen for så vidt angår flyafgange

fra lufthavne beliggende på medlemsstatens område og fly-

afgange fra et tredjeland til sådanne lufthavne. Håndhævel-

sesorganet skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at

sikre, at flypassagerernes rettigheder overholdes.

Det fremgår af artikel 16, stk. 2, at de enkelte passagerer

over for et hvilket som helst håndhævelsesorgan udpeget

under stk. 1, eller ethvert andet organ, som medlemsstater-

ne måtte udpege, kan indbringe en klage, hvis passageren

mener, at der er sket en overtrædelse af forordningen i en

hvilken som helst lufthavn beliggende på en medlemsstats

område eller vedrørende enhver flyafgang fra en tredjelands-

lufthavn til en lufthavn beliggende på medlemsstatens områ-

de.

Det følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 1549 af 16. decem-

ber 2013 om bestemmelser for anvendelse af EU-forordning

nr. 261/2004 om passagerrettigheder på luftfartsområde, at

Trafikstyrelsen er udpeget som kompetent myndighed for

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

håndhævelse af forordningen for så vidt angår luftfartssel-

skaber, der udfører flyvninger fra lufthavne beliggende i

Danmark, og for EU-luftfartsselskaber, der udfører flyvnin-

ger fra tredjelande til lufthavne i Danmark, jf. forordningens

artikel 16, stk. 1, jf. artikel 3, stk. 1, litra b.

Trafikstyrelsen har kompetence til at træffe afgørelse i

sager, som styrelsen behandler som kompetent myndighed,

jf. § 2, jf. § 3. Trafikstyrelsen kan i den forbindelse pålægge

luftfartsselskaber inden en nærmere angiven frist at opfylde

de forpligtelser, der fremgår af forordningen, jf. § 3, stk. 2.

Trafikstyrelsen er ligeledes håndhævelsesorgan efter for-

ordning nr. 1107/2006 om handicappede og bevægelses-

hæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly.

Det følger af forordningens artikel 14, stk. 1, at hver med-

lemsstat udpeger et eller flere organer, som er ansvarlige for

håndhævelsen af denne forordning, for så vidt angår fly, der

afgår fra eller ankommer til lufthavne beliggende på dens

område. Håndhævelsesorganet eller –organerne skal træffe

foranstaltninger til sikring af, at handicappede og bevægel-

seshæmmede personers rettigheder overholdes.

Det følger af forordningens artikel 15, stk. 2, at den han-

dicappede eller bevægelseshæmmede person kan indbringe

en klage til håndhævelsesorganet udpeget efter artikel 14,

stk. 1, eller et andet kompetent organ, der er udpeget af en

medlemsstat, hvis vedkommende finder, at forordningen er

blevet overtrådt, og denne ikke har opnået tilfredsstillende

behandling ved at klage til lufthavnens forvaltningsorgan

eller det berørte luftfartsselskab.

Personbefordring med bus

I forordning nr. 181/2011 om buspassagerers rettigheder

artikel 28, stk. 1, fremgår det, at hver medlemsstat udpeger

et eller flere nye eller eksisterende organer, der har ansva-

ret for håndhævelse af passagerrettighedsforordningen for

så vidt angår rutekørsel fra steder, som er beliggende på

medlemsstatens område, og rutekørsel fra et tredjeland til

sådanne steder. Hvert organ træffer de foranstaltninger, der

er nødvendige for at sikre, at bestemmelserne i denne for-

ordning overholdes.

I trafikselskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 20.

marts 2015, fremgår det af § 28 a, stk. 1, at Trafikstyrelsen

fører tilsyn med overholdelse af forordning nr. 181/2011.

Ligeledes fremgår det af trafikselskabslovens § 28 b, at

transportministeren kan fastsætte regler, herunder om klage-

adgang, gebyrer og meddelelse af påbud og forbud samt

oplysningspligter, med henblik på opfyldelse og anvendel-

se af retsakter fastsat af EU i medfør af forordning nr.

181/2011. Denne beføjelse blev delegeret til Trafikstyrelsen,

men er i forbindelse med styrelsesopdelingen 1. januar 2020

overgået til Færdselsstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1520 af

13. december 2019.

Bemyndigelsen i trafikselskabslovens § 28 b er udmøntet

i bekendtgørelse nr. 313 af 26. marts 2015 om klageadgang

og tilsyn med transportører og forvaltningsorganer for bus-

terminaler m.v., hvoraf det fremgår, at Trafikstyrelsen på

eget initiativ eller efter klage fører tilsyn med transportørers

og forvaltningsorganer for busterminalers overholdelse af

forordning nr. 181/2011, jf. § 4, stk. 1.

I henhold til bekendtgørelsens § 4, stk. 2, kan Trafikstyrel-

sen foretage fysiske inspektioner. Inspektionerne kan være

uanmeldte.

Håndtering af klager vedrørende forordning nr. 181/2011

varetages primært af Ankenævnet for Bus, Tog og Metro,

som et uafhængigt, privat ankenævn. Ankenævnet er god-

kendt af erhvervsministeren og oprettet den 1. februar 2009

i henhold til dagældende lov nr. 456 af 10. juni 2003 om

forbrugerklager. Ankenævnet behandler civilretlige tvister,

det vil sige hovedsageligt klager af økonomisk karakter fra

forbrugere mod transportvirksomheder, som er etableret i

Danmark. Afgørelser fra ankenævnet kan ikke påklages til

anden administrativ myndighed.

Klager over forhold forbundet med forordning nr.

181/2011 kan dog også behandles af Færdselsstyrelsen, så-

fremt klagen ikke kan behandles af Ankenævnet for Bus,

Tog og Metro, jf. trafikselskabslovens § 28 a, stk. 1, og §

1, stk. 2, i bekendtgørelse om klageadgang og tilsyn med

transportører og forvaltningsorganer for busterminaler m.v.

Personbefordring med tog

Det følger af artikel 30 i forordning nr. 1371/2007, at hver

medlemsstat udpeger et eller flere organer, som har ansvaret

for håndhævelsen af forordningen.

Efter § 103, stk. 4, i jernbaneloven, jf. lov nr. 686 af

27. maj 2015, fører Jernbanenævnet tilsyn med overholdel-

se af passagerrettighedsforordningen for jernbanepassage-

rer. Jernbanenævnets kan, jf. § 103, stk. 1, undersøge sager

både på eget initiativ samt efter klage.

Efter § 2 i bekendtgørelse nr. 1471 af 29. juni 2021 om

Jernbanenævnet behandler Jernbanenævnet klager vedrøren-

de passagerrettighedsforordningen for jernbanepassagerer,

som falder uden for Ankenævnet for Bus, Tog og Metros

afgørelseskompetence.

Ankenævnet for Bus, Tog og Metro er et uafhængigt,

privat ankenævn, som er godkendt af erhvervsministeren og

oprettet den 1. februar 2009 i henhold til dagældende lov nr.

456 af 10. juni 2003 om forbrugerklager. Ankenævnet be-

handler civilretlige tvister, det vil sige hovedsageligt klager

af økonomisk karakter fra forbrugere mod transportvirksom-

heder, som er etableret i Danmark. Ankenævnets afgørelser

kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Personbefordring med skib

Det følger af artikel 25, stk. 1, i skibspassagerrettigheds-

forordningen, at hver medlemsstat skal udpege et nyt eller

et eksisterende organ eller nye eller eksisterende organer,

der har ansvaret for håndhævelse af forordningen for så vidt

angår passagersejladser og krydstogter fra havne, som er

beliggende på medlemsstatens område, og passagersejladser

fra et tredjeland til sådanne havne. Hvert organ træffer de

foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at bestem-

melserne i denne forordning overholdes.

På baggrund af den gældende ressortfordeling mellem

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ministrene henhører skibspassagerrettighedsforordningen

under erhvervsministeren for så vidt angår transportører,

herunder rederier, som har stået for befordringen, mens den

henhører under transportministeren for så vidt angår termi-

naloperatører, der er ansvarlig for at administrere og forvalte

en havneterminal.

De udpegede organer efter artikel 25, stk. 1, i skibspassa-

gerrettighedsforordningen er således Søfartsstyrelsen for så

vidt angår skibe og transportører/rederier og Trafikstyrelsen

for så vidt angår havne og terminaloperatører.

Efter § 440 i søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1505 af

17. december 2018, kan erhvervsministeren fastsætte regler

med henblik på opfyldelse og anvendelse af skibspassager-

rettighedsforordningen, herunder bestemmelser vedrørende

klageadgang og gebyr.

Bemyndigelsen i § 440 er udmøntet i bekendtgørelse nr.

74 af 29. januar 2013 om skibspassagerers rettigheder, der

primært omhandler klager fra passagerer vedrørende forord-

ningen, som ikke behandles af Forbrugerklagenævnet eller

Pakkerejseankenævnet. Derudover er en transportørs under-

retning af Søfartsstyrelsen, når denne i et kalenderår har haft

et bestemt antal erhvervsmæssige passagerbevægelser, også

omfattet af bekendtgørelsen.

I henhold til § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 7 af 7. januar

2015 om ændring af bekendtgørelse om skibspassagerers

rettigheder, kan Søfartsstyrelsen påbyde, at den, herunder

transportører, rejseagenter, rejsearrangører og billetudstede-

re, der overtræder forordningen, bringer forholdet i orden

straks eller inden en nærmere angiven frist.

Det følger af § 20 a, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs, jf.

lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022, at Søfartssty-

relsen som led i tilsynsvirksomheden efter loven tillige kan

føre tilsyn med overholdelsen af § 440 i søloven og regler

udstedt i medfør heraf og EU-forordninger inden for lovenes

anvendelsesområde. Søfartsstyrelsen kan påbyde, at forhold,

som strider mod de nævnte love eller regler, der er udstedt i

medfør heraf, bringes i orden straks eller inden en nærmere

angiven frist.

Lov om sikkerhed til søs indeholder en række beføjelser,

som kan anvendes i forbindelse med kontrollen. Eksempel-

vis har Søfartsstyrelsens medarbejdere efter § 19, stk. 1,

hvis det skønnes nødvendigt i forbindelse med deres hverv,

til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse

adgang til at gå om bord i ethvert skib, der er omfattet af

loven, for at udføre deres opgaver. På samme måde har Sø-

fartsstyrelsens medarbejdere adgang til lokaler, hvorfra der

udføres erhvervsvirksomhed, som er omfattet af loven. Det-

te finder tilsvarende anvendelse for skibe under bygning.

Søfartsstyrelsen kan også fra skibets reder, fører og ma-

skinchef som enhver, der handler på disses vegne, kræve at

vedkommende yder den nødvendige bistand ved styrelsens

undersøgelser og giver enhver oplysning i forbindelse her-

med, jf. § 19, stk. 2.

Efter § 1 a i lov om havne, jf. lovbekendtgørelse nr.

457 af 23. maj 2012, fastsætter transportministeren regler

eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre

eller anvende internationale konventioner og EU-regler om

forhold, der er omfattet af loven, herunder forordninger, di-

rektiver og beslutninger om naturbeskyttelse på havneområ-

der. Transportministeren fastsætter desuden regler om med-

delelse af påbud og forbud og om oplysningspligter, hvis

sådanne regler er nødvendige for at gennemføre eller anven-

de internationale konventioner og EU-regler om forhold, der

er omfattet af loven.

Denne bemyndigelse er bl.a. udmøntet i Trafikstyrelsens

bekendtgørelse nr. 1236 af 24. november 2014 om klagead-

gang og tilsyn med handicappedes og bevægelseshæmmedes

adgang til havneterminaler m.v. Bekendtgørelsen omhandler

primært klage over manglende opfyldelse af en terminalope-

ratørs forpligtelser om ikke-diskrimination af passagerer,

herunder særligt passagerer med handicap og bevægelses-

hæmmede passagerer, samt passagerers rettigheder i tilfælde

af forsinkelse og aflysning m.v. i medfør af forordningen, og

klage over manglende opfyldelse af billetudstederes, rejse-

agenters eller rejsearrangørers forpligtelser efter forordnin-

gen. Billetudstederens, rejseagentens eller rejsearrangørens

forpligtigelser kan alene påklages til Trafikstyrelsen, hvis

klagen angår passagerrettigheder på havneområdet.

Derudover fremgår det af § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen,

at terminaloperatører og i påkommende tilfælde havnemyn-

digheder, der er omfattet af bekendtgørelsen, ved opslag på

terminalen og om muligt i havnen skal gøre opmærksom på

de forpligtelser for terminaloperatører, der følger af forord-

ningen.

Efter § 5 i bekendtgørelsen fører Trafikstyrelsen tilsyn

med terminaloperatørers overholdelse af forordningen i for-

bindelse med behandling af konkrete klager. Trafikstyrelsen

kan efter behov desuden foretage fysiske inspektioner på

den enkelte terminal eller havn. Inspektioner kan være uan-

meldte. Hvis der konstateres fejl og mangler i forhold til

overholdelse af § 4, stk. 1, som følge af en inspektion,

kan Trafikstyrelsen påbyde, at disse udbedres inden for en

rimelig frist.

3.6.2. Tilgængelighedsdirektivets indhold

Kontrollen med produkter og tjenesters overensstemmelse

med tilgængelighedskravene er adskilt i særskilte kapitler

for henholdsvis kontrollen med produkter og kontrollen med

tjenester.

Rammerne for markedsovervågning af produkter og EU-

beskyttelsesprocedure findes i tilgængelighedsdirektivets

kapitel VIII, mens direktivets kapitel IX indeholder med-

lemsstaternes forpligtelser og muligheder for kontrol af tje-

nesteydelsers opfyldelse af kravene. Direktivets bestemmel-

se om håndhævelse findes i kapitel XI, artikel 29.

3.6.2.1. Markedsovervågning af produkter

Af direktivets artikel 19 fremgår det først og fremmest i

stk. 1, at en række bestemmelser i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 om kravene til akkre-

ditering i forbindelse med markedsføring af produkter (for-

ordning nr. 765/2008) finder anvendelse på produkter omfat-

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

tet af tilgængelighedsdirektivet. Denne forordning blev den

16. juli 2021 erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2019/1020 om markedsovervågning og pro-

duktoverensstemmelse (markedsovervågningsforordningen),

for så vidt angår delen om markedsovervågning af produk-

ter. Tilgængelighedsdirektivets henvisning til forordning nr.

765/2008 skal derfor ses som en reference til markedsover-

vågningsforordningen, hvor sammenligningstabellen i mar-

kedsovervågningsforordningens bilag III skal anvendes.

Det betyder bl.a., at markedsovervågning af produkter ef-

ter tilgængelighedsdirektivet skal tilrettelægges og gennem-

føres i overensstemmelse med markedsovervågningsforord-

ningen, jf. forordningens artikel 10, stk. 1, at der skal anven-

des en risikobaseret tilgang ved afgørelsen af hvilke kontrol-

ler, der skal udføres, jf. artikel 11, stk. 3, og at markedsover-

vågningsmyndigheden udøver sine beføjelser effektivt og

proportionalt, jf. artikel 14, stk. 2. Herudover skal markeds-

overvågningsmyndighederne pålægges de beføjelser, som

følger af forordningens artikel 14, stk. 4, litra a, b, e, og

j. Dvs. beføjelser til at kræve relevante oplysninger, herun-

der oplysninger om forsyningskæden, fra de erhvervsdriven-

de, at få adgang til de erhvervsdrivendes lokaler, arealer

og transportmidler, at erhverve produktprøver, herunder ved

brug af skjult identitet, at kontrollere produktprøver og at

foretage reverse engineering af produktprøver.

Af tilgængelighedsdirektivets artikel 19, stk. 2, fremgår

rammerne for den kontrol, som markedsovervågningsmyn-

digheden skal foretage sig i tilfælde, hvor en erhvervsdri-

vende påberåber sig fritagelse efter direktivets artikel 14, og

dermed finder, at overholdelsen af tilgængelighedskravene

medfører en grundlæggende ændring af produktet og en

uforholdsmæssig stor byrde for den erhvervsdrivende. Læs

nærmere om artikel 14 i lovforlagets almindelige bemærk-

ninger pkt. 3.5.

Efter direktivets artikel 19, stk. 3, skal markedsovervåg-

ningsmyndigheden stille oplysninger om erhvervsdrivendes

overholdelse af direktivets gældende tilgængelighedskrav,

herunder vurderinger efter undtagelsen i artikel 14, til rådig-

hed for forbrugerne efter anmodning og i et tilgængeligt

format.

Direktivets artikel 20 indeholder bestemmelser om, hvilke

tiltag de nationale markedsovervågningsmyndigheder kan

og skal tage over for produkter, der ikke opfylder de gæl-

dende tilgængelighedskrav, og som ikke er fritaget efter

artikel 14. Det følger således af artikel 20, at markedsover-

vågningsmyndigheden skal evaluere produkter op imod di-

rektivets krav, hvis der er tilstrækkelig grund til at antage,

at produktet ikke overholder kravene. Viser evalueringen, at

produktet ikke opfylder kravene, skal myndigheden straks

anmode den erhvervsdrivende om at træffe alle fornødne

korrigerende tiltag for at bringe produktet i overensstemmel-

se inden for en rimelig frist. Overholdes fristen ikke, skal

den erhvervsdrivende pålægges at trække produktet tilbage

inden for yderligere rimelig frist. Den erhvervsdrivende har

herefter pligt til at træffe de nødvendige foranstaltninger.

Med forbehold for artikel 20 følger det endvidere af direk-

tivets artikel 22, at den erhvervsdrivende skal pålægges at

bringe en række formelle mangler i orden, hvis en medlems-

stat konstaterer de pågældende mangler.

3.6.2.2. Kontrol med tjenester

Det følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 23, at

medlemsstaterne skal fastlægge, gennemføre og ajourføre

passende procedurer til kontrollen med tjenester. Procedu-

rerne skal sikre kontrol af, at tjenester opfylder tilgængelig-

hedskravene i direktivet, og kontrol af vurderingen efter

fritagelsesbestemmelsen i artikel 14, hvorefter en tjeneste

kan fritages for overholdelsen af tilgængelighedskravene,

hvis overholdelsen vil medføre en grundlæggende ændring

af tjenesten og en uforholdsmæssig stor byrde for den er-

hvervsdrivende. Derudover skal procedurerne anvendes til

opfølgning af klager eller indberetninger vedrørende tjene-

sters manglende opfyldelse af tilgængelighedskravene og

kontrol af, at den erhvervsdrivende har truffet de fornødne

korrigerende foranstaltninger.

3.6.2.3. Håndhævelse

Tilgængelighedsdirektivets regler om håndhævelse findes

i direktivets artikel 29. Heraf fremgår det, at medlemsstater-

ne skal sørge for, at der findes tilstrækkelige og effektive

midler til kontrol med overholdelsen af direktivet. Midlerne

skal omfatte bestemmelser, der gør, at en forbruger efter

national ret kan indbringe en sag for domstolene eller for

de kompetente administrative myndigheder, for på den må-

de at sikre, at de nationale bestemmelser til gennemførelse

af direktivet overholdes. Derudover skal de omfatte bestem-

melser, der sikrer en klager mulighed for partsrepræsentati-

on ved offentlige organer, private foreninger, organisationer

eller andre juridiske enheder, der har en legitim interesse i at

sikre overholdelse af bestemmelserne i direktivet.

Direktivets artikel 29 finder dog ikke anvendelse på of-

fentlige udbudsprocedurer.

3.6.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Lovforslaget er bygget op på en måde, hvor det forud-

sættes, at de erhvervsdrivende er ansvarlige aktører på mar-

kedet, som lever op til deres forpligtelser om kun at brin-

ge produkter på markedet eller levere tjenester, som er i

overensstemmelse med tilgængelighedskravene. Myndighe-

dernes kontrol har derfor ikke til hensigt at erstatte de er-

hvervsdrivendes egenkontrol eller ansvar.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at de erhvervsdri-

vende i stort omfang lever op til deres forpligtelser og i

øvrigt ønsker et velfungerende samarbejde med myndighe-

derne. Det er samtidig Erhvervsministeriets opfattelse, at

konkrete udfordringer med produkter og tjenester i mange

tilfælde kan løses ved, at forbrugere tager direkte kontakt til

virksomhederne, som er ansvarlige for regelefterlevelsen. I

den forbindelse opfordres såvel virksomheder som forbruge-

re til at søge tvister løst i mindelighed, før kontrolmyndighe-

der eller domstolene kontaktes med henblik på tvistløsning.

Der vil dog være erhvervsdrivende, der ikke kan eller vil

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

leve op til reglerne særligt henset til, at der er tale om helt

nye regler. Erhvervsministeriet ser derfor et behov for en

kontrol, der kan sikre, at markedsførte produkter og tjenester

lever op til tilgængelighedskravene.

Det er intentionen, at der skal føres kontrol efter såvel

proaktive som reaktive indsatser. Den respektive indsats vil

afhænge af produkt- eller tjenesteområdet, og hvilken myn-

dighed, der er den relevante kontrolmyndighed på området.

Ressortansvaret for de produkter og tjenester, der er om-

fattet af lovforslaget, er delt mellem flere ministerier og

deres underliggende myndigheder. Det betyder, at ressortan-

svaret er fordelt på henholdsvis Finanstilsynet, Konkurren-

ce- og Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Søfarts-

styrelsen under Erhvervsministeriet, Energistyrelsen under

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Trafikstyrelsen

under Transportministeriet.

Erhvervsministeriet har i samarbejde med Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet og Transportministeriet vurderet,

at det som udgangspunkt er mest hensigtsmæssigt, at de

enkelte ministerier foretager kontrol med de produkter og

tjenester, som falder under ministeriernes ressort. Dette sker

af hensyn til, at de enkelte ministerier og deres underliggen-

de styrelser er nærmest til at have kendskab til de produkter

og tjenester, som ministerierne er ressort for.

Det betyder konkret, at Trafikstyrelsen forestår kontrollen

med tjenester vedrørende personbefordring med fly, bus og

tog, samt for den del af personbefordring med skib, der

foregår på havneområdet på land. Den resterende del af

kontrollen med tjenester vedrørende personbefordring med

skib, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 3, litra a-d, forestås af

Søfartsstyrelsen.

Med lovforslaget forudsættes det altså, at ressortfordelin-

gen mellem Erhvervsministeriet og Transportministeriet ef-

ter skibspassagerrettighedsforordningen vil gøre sig gælden-

de i forhold til personbefordring med skib efter tilgænge-

lighedsdirektivet. Det betyder, at håndhævelsen for så vidt

angår transportører, herunder rederier, som har stået for

befordringen, vil henhøre under Søfartsstyrelsen under Er-

hvervsministeriet, mens håndhævelsen for så vidt angår ad-

ministration og forvaltning af en havneterminal vil henhøre

under Trafikstyrelsen under Transportministeriet. Det inde-

bærer, at tjenester til interaktive selvbetjeningsterminaler,

som ikke er installeret som integrerede dele af skibe, henhø-

rer under Trafikstyrelsen, idet produktet, som tjenesten er

rettet til, hovedsageligt vil være placeret i terminaler og/eller

på havneområder. Det indebærer dermed også, at websteder,

tjenester til mobile enheder, herunder mobilapplikationer,

elektroniske billetter og elektroniske billettjenester og leve-

ring af information om transporttjenester, herunder rejsein-

formation i realtid, vil henhøre under Søfartsstyrelsen.

Søfartsstyrelsens og Trafikstyrelsens kontroller forventes

som udgangspunkt tilrettelagt som reaktive tilsyn. Dette vil

blive fulgt op af en proaktiv kontrolindsats, hvis der viser

sig behov for det.

Ved kontrol med tjenester inden for personbefordring med

fly, bus og tog vil Trafikstyrelsen kontrollere, at tilgængelig-

hedskravene for disse tjenester overholdes. Dette indebærer

kontrol af websteder, tjenester til mobile enheder, herunder

mobilapplikationer, elektroniske billetter og elektroniske bil-

lettjenester, levering af information om transporttjenester,

herunder rejseinformation i realtid, samt interaktive selvbe-

tjeningsterminaler, som ikke er installeret som integrerede

dele af fly, busser og tog.

Derudover er det Energistyrelsen, der forestår kontrollen

med teleområdet. Det er dog Erhvervsministeriets og Kli-

ma-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det er

mest hensigtsmæssigt at henlægge kontrollen med forbru-

gerterminaludstyr omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 5, (smart

tv) til Sikkerhedsstyrelsen. Herved samles kontrollen med

alle de omfattede produkter af lovforslaget under samme

myndighed.

Det betyder, at Energistyrelsen vil føre kontrol med over-

holdelse af tilgængelighedskravene vedrørende elektroniske

kommunikationstjenester, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 1.

Det er forventningen, at tilgængelighedskravene i forhold

til elektroniske kommunikationstjenester vil blive efterkom-

met på baggrund af den vejledning og de standarder, der vil

blive udarbejdet i forlængelse af den forslåede lov. Energi-

styrelsens kontrol forventes derfor som udgangspunkt tilret-

telagt som et reaktivt tilsyn. Dette vil blive fulgt op af en

proaktiv kontrolindsats, hvis der viser sig behov for det.

Endelig forestår Sikkerhedsstyrelsen kontrollen med den

resterende del af lovforslagets anvendelsesområde. Dermed

skal Sikkerhedsstyrelsen kontrollere alle produkter, der om-

fattes af lovforslaget. Derudover skal Sikkerhedsstyrelsen

føre kontrol med tjenester, der giver adgang til audiovisuelle

medietjenester, forbrugerorienterede banktjenester, e-bøger

og e-handelstjenester, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 2 og

4-6.

Forbrugerorienterede banktjenester og pengeautomater har

oprindeligt ressort i Finanstilsynet, mens e-handelstjenester

oprindeligt har ressort i Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen. Begge styrelser hører under Erhvervsministeriet. Det

er dog Erhvervsministeriets vurdering, at der kan skabes go-

de synergieffekter, hvis kontrolopgaverne for disse områder

også placeres hos Sikkerhedsstyrelsen, der i forvejen skal

føre kontrol med alle de omfattede produkter og flere af

tjenesterne. På den måde kan Sikkerhedsstyrelsen anvende

den erfaring, der opbygges på de øvrige områder, til også

at føre kontrol med områderne fra Finanstilsynet og Konkur-

rence-og Forbrugerstyrelsen. Det forudsættes, at flytningen

af kontrolopgaven fra Finanstilsynet og Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen til Sikkerhedsstyrelsen medfører tilsva-

rende flytning af ressourcer.

Det er hensigten, at Sikkerhedsstyrelsens kontrolindsats

skal tilrettelægges som en proaktiv såvel som reaktiv kon-

trolindsats, ligesom kontrollen i høj grad skal bygge på en

datadrevet risikomodel.

Selvom forskellige myndigheder er involveret i håndhæ-

velsen af tilgængelighedskravene, er det Erhvervsministeri-

ets vurdering, i samarbejde med de øvrige ministerier, at

de enslydende kontrol- og håndhævelsesbestemmelser efter

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

lovforslaget vil føre til en relativ ensartet kontrol på tværs af

de omfattede produkter og tjenester.

De nævnte kontrolmyndigheder kan således alle anvende

de kontrolbestemmelser, der følger af lovforslaget. Enkelte

af lovforslagets bestemmelser omfatter dog kun kontrollen

med produkter. Dette skyldes, at enkelte relevante artikler i

tilgængelighedsdirektivet, som kræver visse kontrolbeføjel-

ser til myndighederne, alene vedrører produkter. Som følge

af den beskrevne hensigt med at minimumsimplementere til-

gængelighedsdirektivet vil nogle kontrolbestemmelser der-

for udelukkende kunne anvendes i relation til produkter.

Det foreslås således i lovforslagets § 48, stk. 2, at produk-

ter skal kunne udtages under skjult identitet. Anvendelsen

af skjult identitet foreslås med det tungtvejende hensyn, at

kontrolmyndighederne på den måde kan føre en effektiv

kontrol og sørge for, at der særligt på nettet ikke kan ske

salg af produkter, der er i strid med tilgængelighedskravene,

uden at kontrolmyndighederne kan gribe ind. Der henvises

til de specielle bemærkninger til § 48. Derudover foreslås

det også i § 50, at kontrolmyndighederne kan kontrollere,

om et produkt uretmæssigt er CE-mærket og meddele på-

bud om fjernelse af mærket. Der henvises til de specielle

bemærkninger til § 50.

De ovenfor nævnte bestemmelser kan derfor ikke anven-

des af de kontrolmyndigheder, der alene fører kontrol med

tjenester. De øvrige kontrolbestemmelser kan anvendes af

alle de involverede kontrolmyndigheder.

Der betyder bl.a., at det foreslås, at kontrolmyndighederne

kan udtage produkter og tjenester til kontrol, at de kan få

adgang uden retskendelse til erhvervsmæssige lokaliteter og

transportmidler, at de kan foretage tekniske undersøgelser

af produkter og tjenester, at de kan kræve alle oplysninger

fra de erhvervsdrivende, der er nødvendige for at vurdere

overensstemmelse med regler, og at de kan træffe afgørelse

over for de produkter og tjenester, der ikke lever op til

reglerne.

Med henblik på at skabe en højere regelefterlevelse og

sikre en effektiv kontrol, er det essentielt, at kontrolmyndig-

hedernes ressourcer sættes ind, hvor regelefterlevelsen er

lav, eller hvor riskoen for at blive snydt er størst, f.eks. fordi

et produkt ikke lever op til de lovede egenskaber. Det er

vigtigt, at det sikres, at kontrolmyndighederne sætter ind

over for de erhvervsdrivende, der ikke følger reglerne og

omvendt ikke bebyrder de regelrette erhvervsdrivende. På

den baggrund lægger lovforslaget op til, at kontrollen på

området i højere grad kan baseres på data. Ved en datadrevet

risikomodel kan der skabes et objektivt vidensgrundlag for

prioritering af kontrolmyndighedernes aktiviteter samt for

vejlednings- og informationskampagner. Det vil bidrage til

en effektiv og proportional kontrol, da kontrolmyndigheder-

ne får mulighed for at vurdere hvilke kontrolforanstaltnin-

ger, der er mest hensigtsmæssige at anvende på et givent

område. På den måde sikres det, at det mest proportionale

retsmiddel anvendes. Det betyder også, at de erhvervsdri-

vende, der har høj regelefterlevelse, belastes mindst muligt

af kontrollen. Der vil være flere parametre, der er afgørende

for, hvor ofte en erhvervsdrivende vil blive underlagt kon-

trol, f.eks. resultatet af kontrolmyndighedens seneste kon-

troller og eventuelle anmeldelser eller henvendelser, som

myndigheden har modtaget.

For at kunne skabe det bedst mulige risikobillede foreslås

det, at kontrolmyndighederne får hjemmel til at indhente

og behandle oplysninger og herunder foretage samkøring

i kontroløjemed. Med lovforslaget lægges der således op

til, at kontrolmyndighederne i kontroløjemed kan indhente,

behandle og samkøre offentligt og ikke-offentligt tilgængeli-

ge oplysninger fra offentlige myndigheder samt oplysninger

fra offentligt tilgængelige kilder. Derudover foreslås det, at

kontrolmyndighederne ligeledes kan behandle og samkøre

oplysninger, som myndigheden er i besiddelse af ud over de

førnævnte tilfælde. Endelig foreslås det, at kontrolmyndig-

hederne i kontroløjemed kan indhente, behandle og samkø-

re ikke-offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige og

private virksomheder og erhvervs- eller forbrugerorganisati-

oner.

Hjemlerne til indhentning, behandling og samkøring af

oplysninger kan f.eks. anvendes til at samkøre offentligt til-

gængelige oplysninger fra andre myndigheder med kontrol-

myndighedernes egne oplysninger indsamlet i forbindelse

med myndighedens kontrolaktiviteter. Der kan være tale om

offentligt tilgængelige oplysninger fra andre myndigheder,

såsom oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister

(CVR), oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR)

og oplysninger fra Fødevarestyrelsens og Arbejdstilsynets

smileyordninger. Hermed får kontrolmyndigheden adgang

til at anvende stamdata om erhvervsdrivende, produkter og

tjenester i Danmark samt data fra kontrolbesøg, hvor fokus

blandt andet har været teknisk vedligehold.

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforsla-

gets § 51.

Til brug for håndhævelsen af tilgængelighedskravene for

produkter og tjenester omfattet af lovforslaget forventes det,

at der løbende udarbejdes harmoniserede standard eller tek-

niske specifikationer på EU-plan. De harmoniserede stan-

darder eller tekniske specifikationer vil hjælpe de erhvervs-

drivende såvel som kontrolmyndighederne til at sikre, at

produkter og tjenester lever op til tilgængelighedskravene.

Der er på europæisk plan allerede fastsat en tilgængelig-

hedsstandard (EN 301 549 V3. 1.1 (2019-11)). Denne fast-

sætter tilgængelighedsprincipper og tekniske krav på de fle-

ste digitale områder, herunder for websteder og mobilappli-

kationer m.v. Standarden er fastsat af den europæiske stan-

dardiseringsorganisation ETSI (Det Europæiske Standardi-

seringsinstitut for Telekommunikation), CEN (Den Euro-

pæiske Standardiseringsorganisation) og CENELEC (Den

Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering). Der

henvises i denne også til standarden WCAG 2.1 - Retnings-

linjer for tilgængeligt webindhold. WCAG definerer, hvor-

dan webindhold kan gøres mere tilgængeligt for personer

med handicap.

I Danmark anvendes WCAG allerede af offentlige myn-

digheder til håndhævelse af lov om webtilgængelighed. Der

sker på baggrund af aftale om anvendelse af åbne standarder

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

i det offentlige, som blev indgået mellem den daværende

regering, KL og Danske Regioner i oktober 2007. WCAG

forventes også anvendt på visse tjenester, der er omfattet af

tilgængelighedsdirektivet.

3.7. Sanktioner

3.7.1. Gældende ret

For langt størstedelen af lovforslagets anvendelsesområde

er der endnu ikke fastsat tilgængelighedskrav i dansk ret,

hvorfor der heller ikke er fastsat sanktioner for overtrædel-

ser. Dette gælder dog ikke for så vidt angår tjenester i for-

bindelse med personbefordring med fly, bus, tog og skib,

idet visse elementer af tilgængelighedskrav allerede er om-

fattet af gældende EU-ret på personbefordringsområdet.

Personbefordring med fly

I henhold til luftfartslovens § 149, stk. 7, 1. pkt., kan den,

der undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er ud-

stedt i henhold til luftfartsloven, forskrifter fastsat i medfør

heraf eller EU-forordninger på områder, som er omfattet af

loven, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.

Luftfartsselskabers manglende overholdelse af et påbud,

udstedt af Trafikstyrelsen i henhold til § 3, stk. 2, i bekendt-

gørelse nr. 1549 af 16. december 2013, kan straffes efter

luftfartslovens § 149, stk. 7, jf. bekendtgørelsens § 4, stk.

2. Manglende overholdelse af forordning nr. 261/2004 arti-

kel 4-11 og 14-15 kan straffes med bøde, jf. § 4, stk. 1. I

praksis anmelder Trafikstyrelsen luftfartsselskaber, der ikke

overholder sådanne påbud til Anklagemyndigheden, der ef-

terforsker sagen og eventuelt bringer den for domstolene.

I henhold til luftfartslovens § 149, stk. 10, kan der i

forskrifter fastsat i medfør af luftfartsloven bestemmes, at

overtrædelse af forskrifterne medfører straf af bøde eller

fængsel indtil 4 måneder.

Efter bestemmelser for anvendelse af Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning nr. 1107/2006 om handicappedes

rettigheder på luftfartsområdet (BL 9-20) 2. udgave af 16.

december 2013, kan manglende overholdelse af forordnin-

gens artikel 3-11 og 13 straffes med bøde, jf. bemærkninger-

ne i lovforslagets pkt. 3.1-3.1.3.

Personbefordring med bus

Det fremgår af § 30, stk. 2, i lov om trafikselskaber, at

overtrædelse af artikel 11 i forordning nr. 181/2011 om til-

gængelighed og information straffes med bøde.

I bekendtgørelse nr. 313 af 26. marts 2015 om klagead-

gang og tilsyn med transportører og forvaltningsorganer for

busterminaler m.v. er det i § 4, stk. 3, fastsat, at Trafikstyrel-

sen ved konstatering af manglende overholdelse af forord-

ning nr. 181/2011 kan afgive en vejledende udtalelse. De

vejledende udtalelser kan ikke indbringes for transportmini-

steren eller anden administrativ myndighed, jf. § 5. Hvis

ikke Trafikstyrelsens vejledende udtalelse efterleves inden

for 8 uger, og hvis Trafikstyrelsen vurderer overtrædelsen til

at være tilstrækkelig grov, kan styrelsen indgive politianmel-

delse mod den pågældende, jf. § 4, stk. 4.

Personbefordring med tog

Det fremgår af jernbanelovens § 116, stk. 1, nr. 5, at

overtrædelse af forordning nr. 1371/2007 kan straffes med

bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Der kan jf. jernbanelovens § 119 pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens

5. kapitel.

Efter jernbanelovens § 103 fører Jernbanenævnet tilsyn

med overholdelsen af forordning nr. 1371/2007. Det følger

samtidigt af § 2 i bekendtgørelse om Jernbanenævnet, at

Jernbanenævnet behandler klager over overtrædelse af for-

ordning nr. 1371/2007, som falder uden for Ankenævnet for

Bus, Tog og Metros kompetence. Det følger af Ankenævnet

for Bus, Tog og Metros vedtægter, at ankenævnet behandler

klager vedrørende civilretlige tvister fra forbrugere mod er-

hvervsdrivende.

Personbefordring med skib

I henhold til § 514 a i søloven kan der i regler, der er

udstedt i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for over-

trædelse af reglerne. I sådanne regler kan der fastsættes til-

svarende straf for overtrædelse af regler fastsat i Den Euro-

pæiske Unions forordninger om forhold omfattet af loven.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. § 515 i

søloven.

Bekendtgørelse nr. 74 af 29. januar 2013 om skibspas-

sagerers rettigheder er fastsat i medfør af søloven. Efter

bekendtgørelsens § 5, stk. 1, straffes den, herunder transpor-

tører, rejseagenter, rejsearrangører og billetudstedere, der

overtræder forordningen, med bøde, jf. bekendtgørelse nr.

7 af 7. januar 2015 om ændring af bekendtgørelse om skibs-

passagerers rettigheder.

Det fremgår af § 18, stk. 2 og 3, i lov om havne, at der

i forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan fastsættes

straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter-

ne. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fast-

sættes straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i Det

Europæiske Fællesskabs forordninger på havneområdet. Der

kan ligeledes pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. stk. 4.

I henhold til § 18, stk. 3, i lov om havne er der fastsat reg-

ler om sanktioner i § 6 i bekendtgørelse nr. 1236 af 24. no-

vember 2014 om klageadgang og tilsyn med handicappedes

og bevægelseshæmmedes adgang til havneterminaler m.v.

Efter denne bestemmelse straffes den, der ikke efterlever en

afgørelse efter bekendtgørelsen eller et påbud, der er givet

i forbindelse med, at der er konstateret fejl og mangler i

forhold til terminaloperatørernes og i påkommende tilfælde

havnemyndighedernes forpligtelse ved opslag på terminalen

og om muligt i havnen til at gøre opmærksom på de forplig-

telser for terminaloperatører, der følger af forordningen.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

3.7.2. Tilgængelighedsdirektivets indhold

Tilgængelighedsdirektivets krav til sanktioner findes i di-

rektivets artikel 30. Det følger heraf, at medlemsstaterne

skal fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af de

nationale regler, som vedtages i medfør af direktivet. Sank-

tionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til over-

trædelsen og have en afskrækkende effekt. I tilfælde af den

erhvervsdrivendes manglende overholdelse af reglerne, skal

sanktionerne ledsages af effektive korrigerende foranstalt-

ninger.

Det følger også af bestemmelsen, at der ved sanktione-

ringen skal tages hensyn til omfanget af den manglende

overholdelse, herunder alvoren af den, antallet af produkten-

heder eller tjenester, som ikke er i overensstemmelse med

kravene, og antallet af personer, der berøres af den manglen-

de overholdelse.

Endelig følger det, at sanktionsbestemmelsen ikke finder

anvendelse på de udbudsprocedurer, der er omfattet af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. fe-

bruar 2014 om offentlige udbud og Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om frem-

gangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand-

og energiforsyning, transport samt posttjenester.

3.7.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Et af formålene med lovforslaget er at sikre, at flere

produkter og tjenester gøres tilgængelige for personer med

handicap eller andre funktionsnedsættelser, med henblik på

at skabe et mere inklusivt samfund, der gør det lettere for

personer med handicap at leve uafhængigt. I den forbindelse

er det af afgørende betydning, at de erhvervsdrivende, der

handler med produkter eller leverer tjenester, lever op til

de tilgængelighedskrav og forpligtelser, som følger af lov-

forslaget.

Erhvervsministeriet foreslår på den baggrund, at der fast-

sættes sanktioner i form af bødestraf målrettet de erhvervs-

drivende, der ikke lever op til de fastsatte krav og forplig-

telser efter loven. Erhvervsministeriet vurderer, at målsæt-

ningen for strafudmålingen, herunder den økonomiske sank-

tion, fastsættes ud fra specialpræventive og generalpræventi-

ve hensyn med formål om at fjerne ethvert incitament til

at overtræde lovgivningen for at opnå besparelser på bekost-

ning af lovgivningens tilgængelighedskrav og brugerhensyn

i øvrigt. De erhvervsdrivende, der overholder reglerne, må

ikke stilles økonomisk, og derved konkurrencemæssigt, dår-

ligere, end de erhvervsdrivende, der ikke lever op til krave-

ne. Hensynet til at personer med handicap eller andre funk-

tionsnedsættelser skal kunne stole på, at produkter og tjene-

ster er tilgængelige, så de i højere grad kan leve uafhængigt,

gør, at der bør ses med en vis alvor på overtrædelser af

lovgivningen. Dette bør komme til udtryk i strafudmålingen.

Bøder skal derfor have en sådan størrelse, at de er egnede

til effektivt at få de erhvervsdrivende til at efterleve regler-

ne, ligesom det ikke økonomisk skal kunne betale sig at

overtræde reglerne for egen vindings skyld. Præventive hen-

syn kræver, at der ved udmålingen af bøder i alle tilfælde

skal tages særligt hensyn til en opnået eller tilsigtet økono-

misk fordel eller interesse ved en overtrædelse.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at straffen skal stå

i et passende forhold til den pågældende overtrædelse. Bø-

dens størrelse afhænger derfor af flere parametre, herunder

hvor stort omfanget af den manglende overholdelse er, ka-

rakteren af overtrædelsen, antallet af produkter eller tjene-

ster, som overtrædelsen påvirker, den opnåede eller tilsigte-

de økonomiske gevinst ved overtrædelsen og antal berørte

personer m.v. Samtidig skal der i den konkrete sag tages

hensyn til, om der foreligger skærpende eller formildende

omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens

kapitel 10. Særligt forhold vedrørende virksomhedens stør-

relse, grad af professionalisering og samarbejdsvilje vil have

en indvirkning på bødens størrelse af hensyn til at opnå

den tilsigtede præventive virkning differentieret i forhold til

den erhvervsdrivendes virksomheds størrelse. Fastsættelse

af straffens størrelse vil i sidste ende bero på domstolenes

konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens

omstændigheder.

Erhvervsministeriet finder det vigtigt, at bødestørrelsen er

proportional med overtrædelsen, og at den erhvervsdriven-

de ikke har mulighed for at opnå fortjeneste ved ikke at

efterleve tilgængelighedskravene eller øvrige forpligtelser i

den henseende. Erhvervsministeriet finder samtidig, at den

ønskede proportionalitet og præventive effekt, når der er tale

om bødefastsættelse for flere kriminelle forhold efter lov-

forslaget til samtidig pådømmelse, kan opnås ved at følge

straffelovens regler om modereret kumulation i straffelovens

§ 88.

Manglende overholdelse af krav og forpligtelser efter lov-

forslaget medfører ikke en egentlig risiko for personers hel-

bred eller risiko for skade på ejendom, miljø eller lignen-

de. Erhvervsministeriet finder derfor, at der ikke er grundlag

for at fastsætte sanktioner i form af fængselsstraf for over-

trædelse af lovforslagets regler.

4. Internationale forpligtelser

Det følger af tilgængelighedsdirektivets præambelbetragt-

ning nr. 16, at direktivet støtter medlemsstaternes indsats

for at leve op til deres internationale forpligtelser og forplig-

telser i medfør af FN’s konvention af 13. december 2006

om rettigheder for personer med handicap (handicapkonven-

tion). Danmark tiltrådte konventionen den 13. juli 2009 og

Den Europæiske Union har været part i konventionen siden

den 21. januar 2011. Konventionen er i dag ratificeret af

samtlige medlemsstater. Derfor er bestemmelserne i konven-

tionen også en integreret del af Unionens retsorden og bin-

dende for EU-institutionerne og medlemsstaterne.

Det fremgår af handicapkonventionens artikel 9, at delta-

gerstaterne, med henblik på at gøre det muligt for personer

med handicap at få et selvstændigt liv og deltage fuldt ud i

alle livets forhold, skal træffe passende foranstaltninger til

at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre

har adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder,

den information og kommunikation, herunder informations-

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

teknologi, kommunikationsteknologi og kommunikationssy-

stemer, og de øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for

eller gives offentligheden, både i byområder og i landdistrik-

ter. Foranstaltningerne skal identificere og afskaffe barrie-

rer for tilgængelighed for bl.a. informations- og kommuni-

kationstjenester samt andre tjenester, herunder elektroniske

tjenester og nødberedskab. Herudover skal deltagerstaterne

bl.a. sikre, at private udbydere af faciliteter og tilbud, som

er åbne for eller gives til offentligheden, tager hensyn til

alle aspekter af tilgængelighed for personer med handicap,

samt fremme adgangen for personer med handicap til ny

teknologi og nye systemer på informations- og kommunika-

tionsområdet, herunder internettet.

Det følger tydeligt af tilgængelighedsdirektivets præam-

belbetragtninger, at handicapkonventionen har stor betyd-

ning for udarbejdelsen af direktivet. Der er således henvist

til konventionen i 9 af direktivets 104 præambelbetragtnin-

ger.

Det fremgår af direktivets præambelbetragtning nr. 3, at

direktivet definerer personer med handicap i overensstem-

melse med handicapkonventionen, hvor personer med han-

dicap er nærmere defineret i konventionens artikel 1. Per-

soner med handicap defineres derfor som personer, der

har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk

funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrie-

rer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfunds-

livet på lige fod med andre, jf. direktivets artikel 3, nr. 1.

Unionen forudser i præambelbetragtning nr. 5, at der for-

mentlig vil ske en stigning i uoverensstemmelserne mellem

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, ved-

rørende produkter og tjenesters tilgængelighed for personer

med handicap, som følge af handicapkonventionens ikraft-

træden. Dette som udgangspunkt fordi handicapkonventio-

nen kræver, at der laves nationale supplerende regler til kon-

ventionen. Det forventes, at uoverensstemmelserne skaber

barrierer for den fri bevægelighed for produkter og tjenester

og fordrejer effektiv konkurrence i det indre marked.

Efter præambelbetragtning nr. 15 ser Unionen et behov

for, at Unionen laver tiltag, der sikrer, at nationale supple-

rende bestemmelser som følge af handicapkonventionen

ikke øger de førnævnte uoverensstemmelser mellem med-

lemsstaternes lovgivninger på tilgængelighedsområdet yder-

ligere. Unionen finder det derfor nødvendigt at fremme gen-

nemførelsen af handicapkonventionen gennem fastsættelse

af fælles EU-regler, hvilket sker med tilgængelighedsdirek-

tivet, jf. præambelbetragtning nr. 16. Det fremgår desuden

af præambelbetragtning nr. 17, at Unionen på lige fod

med handicapkonventionens artikel 9, som er gennemgået

ovenfor, udpeger otte aktionsområder, der er grundlæggende

forudsætninger for at kunne deltage i samfundet. Det er

herudfra, at der tages sigte på at sikre tilgængeligheden af

udvalgte produkter og tjenester.

5. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslaget forventes at bidrage positivt til at understøtte

FN’s verdensmål 11, delmål 11.2. Det følger af delmål 11.2.,

at inden 2030 skal der skabes adgang for alle til sikre, til-

gængelige og bæredygtige transportsystemer til en overkom-

melig pris, og trafiksikkerheden skal forbedres bl.a. ved at

udbygge den kollektive trafik med særlig hensyn til behov

hos sårbare befolkningsgrupper, kvinder, børn, personer med

handicap og de ældre. Indikatoren i 11.2.1. er andelen af

befolkningen, der har nem adgang til offentlig transport,

fordelt på køn, alder og personer med handicap.

Med lovforslaget stilles der tilgængelighedskrav til en

række elementer af personbefordring med fly, bus, tog og

skib. På den baggrund forventes det, at både personer med

handicap og personer med andre varige eller midlertidige

funktionsnedsættelser, herunder ældre og gravide, vil få

nemmere adgang til offentlig transport. Dette skyldes, at

informationen om transporttjenester skal leve op til nye

tilgængelighedskrav, bl.a. ved at internettjenester og appli-

kationer gøres mere tilgængelige, men også ved at selve

informationen om forskellige rejsetyper og muligheden for

at købe billet m.v. bliver lettere at opnå og gennemføre.

Det bemærkes, at der i gældende ret findes visse tilgæn-

gelighedskrav i relation til personbefordring med fly, bus,

tog og skib, nærmere betegnet passagerrettighedsforordnin-

gerne, som findes inden for hvert transportområde. Passa-

gerrettighedsforordningerne vurderes i forvejen at bidrage

til nemmere adgang til offentlig transport og dermed FN’s

verdensmål 11, delmål 11.2. Kravene i lovforslaget vil gæl-

de fuldt ud eller supplere de eksisterende krav i passagerret-

tighedsforordningerne, i det omfang der er overlap mellem

reglerne.

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes at have offentlige økonomiske

konsekvenser. Tilgængelighedsdirektivet regulerer områder,

som i overvejende grad ikke hidtil har været reguleret, hvil-

ket medfører en række nye krav til mange produkter og

tjenester og til kontrollen heraf.

Med forslagets implementering af tilgængelighedsdirekti-

vet er det hensigten, at Sikkerhedsstyrelsen skal varetage

opgaven som opsamlende kontrolmyndighed på området,

dvs. hvor der ikke i dag findes regulering af de pågældende

produkter og tjenester, og hvor der ikke findes en anden

ressortansvarlig myndighed. Som opsamlende myndighed

får Sikkerhedsstyrelsen derved ansvaret for kontrollen med

produkter og tjenester, hvor der ikke findes en anden ressor-

tansvarlig myndighed, hvilket f.eks. er computere, selvbetje-

ningsterminaler til check-in og e-bøger.

Ressourcebehovet for Sikkerhedsstyrelsen som opsamlen-

de myndighed kan opdeles i en opstartsperiode fra 2021 til

2024 og en driftsperiode fra 2025 og frem. I opstartsperio-

den fordeler udgifterne sig med 1,5 mio. kr. i 2022, 0,2 mio.

kr. i 2023 og 0,3 mio. kr. i 2024, svarende til en samlet

udgift i opstarts og implementeringsperioden på 2 mio. kr.

I den efterfølgende driftsperiode udgør udgifterne 3,4 mio.

kr. årligt. Merudgiften hænger bl.a. sammen med, at der er

tale om produkter og tjenester, der ikke i forvejen er regule-

ret for så vidt angår tilgængelighedskrav. Området finansie-

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

res ved forøgelse af Sikkerhedsstyrelsens driftsbevilling fra

2022.

Lovforslaget omfatter endvidere en række produkt- og

tjenesteområder, hvor der i forvejen findes ressortansvarli-

ge myndigheder. Det gælder således Finanstilsynet, Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen og Søfartsstyrelsen under Er-

hvervsministeriet, Energistyrelsen under Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet og Trafikstyrelsen under Transportmi-

nisteriet.

Finanstilsynet har ressortansvaret for banktjenester og

pengeautomater, men kontrollen med de pågældende tje-

nester og produkter vil blive udført af Sikkerhedsstyrel-

sen. Denne opgavefordeling vil medføre ressourcemæssige

konsekvenser for Finanstilsynet, idet Finanstilsynet skal

dække Sikkerhedsstyrelsens udgifter til kontrol med kravene

til banktjenester og pengeautomater. Omkostningerne til det-

te tilsyn vurderes til i opstarts- og implementeringsperioden

2022-2024 samlet at udgøre 1,8 mio. kr. I den efterfølgende

driftsperiode fra 2025 forventes udgifterne at udgøre 1,3

mio. kr. årligt. Finansiering til opgaven sker på baggrund af

fakturering fra Sikkerhedsstyrelsen til Finanstilsynet.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ressortansvaret

for e-handelstjenester, men kontrollen med disse tjenester

vil ligeledes blive udført af Sikkerhedsstyrelsen. Opgavefor-

delingen vil medføre ressourcemæssige konsekvenser for

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, idet Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen skal bidrage til delvis dækning af Sik-

kerhedsstyrelsens udgifter til kontrol med e-handelstjene-

ster. Omkostningerne vurderes i opstarts- og implemente-

ringsperioden 2022-2024 samlet at udgøre 2 mio. kr., hvil-

ket finansieres fuldt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

via bevillingsoverflytning. I den efterfølgende driftsperiode

fra 2025 forventes de samlede udgifter til denne opgave

at udgøre 3,3 mio. kr. årligt. Heraf skal Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen bidrage fast med 0,7 mio. kr. årligt via

bevillingen, og de resterende 2,6 mio. kr. finansieres via

EM-midler.

Energistyrelsen har ressortansvaret for forbrugerterminal-

udstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der anven-

des til at få adgang til audiovisuelle medietjenester, og

elektroniske kommunikationstjenester. Kontrollen med det

nævnte forbrugerterminaludstyr vil imidlertid blive udført

af Sikkerhedsstyrelsen, og udgifterne hertil dækkes af Ener-

gistyrelsen. Der overføres fra 2025 årligt 0,2 mio. kr. til

Sikkerhedsstyrelsen til varetagelse af denne opgave. Energi-

styrelsen vil selv udføre kontrollen for så vidt angår elektro-

niske kommunikationstjenester.

På baggrund af ovenstående vil der være et ressourcebe-

hov for Sikkerhedsstyrelsen i 2022 på 2,7 mio. kr., i 2023

på 1,5 mio. kr. og i 2024 på 1,6 mio. kr. Det svarer til en

samlet udgift i opstarts- og implementeringsperioden på 5,8

mio. kr. I den efterfølgende driftsperiode fra 2025 udgør

udgifterne 8,2 mio. kr. årligt.

Myndigheder, som herudover har ressortansvar for pro-

dukter og tjenester, der omfattes af tilgængelighedsdirektiv-

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiskeet, afholder

udgifterne til kontrollen efter lovforslaget inden for egen

økonomiske ramme. Det gælder således Energistyrelsen, Sø-

fartsstyrelsen og Trafikstyrelsen.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konse-

kvenser for regioner og kommuner.

Lovforslaget forventes at medføre visse administrative im-

plementeringskonsekvenser for staten.

I forbindelse med kontrollen inden for lovforslagets an-

vendelsesområde er det vurderingen, at der ikke som ud-

gangspunkt er behov for udvikling af nye IT-systemer,

men at de eksisterende systemer og procedurer hos kontrol-

myndighederne kan rumme kontrollen med tilgængeligheds-

krav. På visse områder omfattet af lovforslaget, f.eks. bank-

tjenester og e-handelstjenester, kan vurderingen af, om et

produkt eller tjeneste er i overensstemmelse med tilgænge-

lighedskravene kræve en betydelig teknisk indsigt og IT-un-

derstøttelse, som endnu ikke findes hos de relevante kontrol-

myndigheder. I den forbindelse kan det blive nødvendigt at

udvikle nye IT-systemer eller benytte eksterne aktører til at

bidrage i forbindelse med vurderingen af, om et produkt

eller en tjeneste er i overensstemmelse med reglerne.

Det vurderes samtidigt at være nødvendigt med en opkva-

lificering af kompetencer hos kontrolmyndighederne. Dette

gør sig særligt gældende for tjenester, som vurderes at være

mere komplicerede end produkter, når der skal foretages

en vurdering af, om en given tjeneste er i overensstemmel-

se med tilgængelighedskravene. Kontrolarbejdet forventes

således at kræve en betydelig teknisk indsigt, afhængigt af

hvilke produkter, tjenester og krav, der er tale om.

Lovforslaget vurderes at leve op til principperne for di-

gitaliseringsklar lovgivning, i det omfang principperne er

relevante. Dette indebærer bl.a., at reglerne så vidt muligt er

udformet på en klar og konsistent måde, idet der samtidigt

er taget højde for tilgængelighedsdirektivets krav til imple-

menteringen i dansk ret.

Efter lovforslagets kapitel 9 fastsættes bestemmelser i re-

lation til kommunikation til og fra kontrolmyndighederne. I

den forbindelse vil digital kommunikation være obligato-

risk, medmindre særlige omstændigheder taler for at fravi-

ge dette udgangspunkt. En særlig omstændighed kan f.eks.

være, at en person med handicap har en funktionsnedsættel-

se, der væsentligt besværliggør den digitale kommunikation

med en kontrolmyndighed. Hvis der fastsættes nærmere reg-

ler om kommunikation med hjemmel i lovforslagets § 54,

stk. 4, vil det blive tilstræbt at anvende eksisterende offent-

lig it-infrastruktur, herunder eksempelvis erhvervsportalen

Virk og produktplatformen produkter.dk.

Myndighedernes kontrolopgaver vil medføre, at der be-

handles relevant produkt-, tjeneste-, og virksomhedsinfor-

mation. Myndighederne vil have et lovligt behandlings-

grundlag i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel

6, stk. 1, litra e, idet der vil være tale om offentlig myndig-

hedsudøvelse.

I samme forbindelse lægger lovforslaget op til, at kontrol-

myndighederne kan anvende datadrevne modeller til at føre

risikobaseret kontrol med produkter og tjenester omfattet

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

af lovforslaget. Indsamling af data skal således kunne under-

støtte, at kontrollen rettes derhen, hvor sandsynligheden for

uoverensstemmende produkter og tjenester er størst, hvilket

skal bidrage til at forebygge snyd og fejl på området.

Kontrolmyndighedernes kontrol af, om produkter og tje-

nester er i overensstemmelse med tilgængelighedskravene,

herunder også de erhvervsdrivendes mulighed for at blive

fritaget fra kravene, vil i vidt omfang bero på et fagprofessi-

onelt skøn. Lovforslaget kommer derfor som udgangspunkt

ikke til at understøtte automatisk sagsbehandling for så vidt

angår afgørelserne, der træffes over for erhvervsdrivende,

som handler med produkter og tjenester. I det omfang det er

muligt og på baggrund af objektivt konstaterbare kriterier vil

automatisk sagsbehandling blive tilstræbt, f.eks. i forbindel-

se med tilrettelæggelsen af de fysiske kontrolopgaver, hvor

f.eks. antallet af tidligere overtrædelser begået af enkelte

virksomheder kan medføre et øget kontroltryk for de pågæl-

dende virksomheder.

I forbindelse med behandlingen af data forventes det,

at der i og på tværs af kontrolmyndighederne kan blive

samkørt en række forskellige oplysninger, herunder også

fra andre registre, f.eks. CVR-registeret, og f.eks. også rele-

vante oplysninger fra Arbejdstilsynet og told- og skattefor-

valtningen. Der forventes alene at blive samkørt persondata

i mindre grad, eksempelvis i form af oplysninger fra en-

keltmandsvirksomheder, og under alle omstændigheder vil

behandling af data ske i overensstemmelse med den databe-

skyttelsesretlige regulering.

Endelig forventes lovforslaget at medføre positive imple-

menteringskonsekvenser for borgerne. Lovforslaget forven-

tes at gøre det lettere for personer med handicap at blive

inkluderet i samfundet, idet tilgængelighedskravene vil give

personer med handicap bedre mulighed for at drage fordel

af den teknologiske udvikling. Tilgængelighedskravene er

således rettet mod nogle typer af produkter og tjenester, som

i betydeligt omfang anvendes i det danske samfund, f.eks.

computere, smartphones, e-bøger, adgang til internettet og

streamingtjenester, banktjenester og e-handelstjenester. Til-

gængelighedskravene vil tilmed gøre det lettere at opnå in-

formation om og købe billet til forskellige transporttjenester.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes at medføre væsentlige økonomiske

og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget indeholder nye tilgængelighedskrav til en

række produkter og tjenester, som de erhvervsdrivende vil

skulle overholde for de produkter og tjenester, som bringes i

omsætning eller leveres fra den 28. juni 2025. De nye krav

medfører, at erhvervsdrivende i vidt omfang vil være nødt

til at ændre i deres produktionsled for at kunne efterkomme

kravene. Dette kan have en indvirkning på priserne for de

pågældende produkter og tjenester, men da kravene er ens

for de enkelte typer af produkter og tjenester bør det ikke

have en negativ betydning for konkurrencen.

Der vil endvidere skulle indføres nye procedurer for over-

ensstemmelse med tilgængelighedskravene, ligesom krave-

ne kan betyde, at fremtidige produktioner af produkter eller

tjenester skal tilpasses, så de opfylder de nye tilgængelig-

hedskrav.

Tilgængelighedskravene forventes på den baggrund at

medføre negative erhvervsøkonomiske konsekvenser. Idet

kravene først finder anvendelse fra 28. juni 2025, og det

endnu ikke er sikkert, hvordan kravene konkret vil blive

efterlevet af erhvervslivet, vil der blive foretaget en ex-post

måling af de økonomiske konsekvenser, efter lovforslaget

er trådt i kraft. Her vil det være muligt at foretage en mere

præcis kvantificering af omkostningerne.

Allerede nu kan det dog konstateres, at konsekvenserne

forventes at være betydelige. Indtil da estimeres konsekven-

serne med udgangspunkt i en analyse af tilgængelighedsdi-

rektivets konsekvenser for virksomheder i Sverige, som er

udarbejdet af konsulenthuset Analysys Mason AB

på be-

stilling fra den svenske regering. Der er tale om et tidligt

estimat og forventningen er, at lovforslaget vil medføre ca.

4,5-6 mia. kr. i omstillingsomkostninger, hvoraf størstede-

len er omkostningerne forventes at have tilknyt til omstillin-

gen for forbrugerorienterede banktjenester og e-handelstje-

nester. Estimatet er forbundet med betydelig usikkerhed.

Det er samtidig forventningen, at lovforslaget vil have

en positiv indvirkning på vækstvilkår og konkurrenceevne,

særligt for mindre virksomheder, idet produkter og tjenester

fremover vil skulle leve op til ensartede tilgængelighedskrav

i det indre marked. Det er derfor forventningen, at det vil

være lettere at afsætte produkter og levere tjenester på andre

nationale markeder end hidtil.

Lovforslaget vurderes derudover at medføre væsentlige

negative løbende administrative konsekvenser for erhvervs-

livet, som følge af øgede dokumentationskrav. De erhvervs-

drivende, der sælger og udbyder produkter og tjenester, vil

således være underlagt en række forpligtelser i medfør af

lovforslaget. For produkter gælder det f.eks. en fabrikants

udarbejdelse af teknisk dokumentation og EU-overensstem-

melseserklæring. Der er for produktområderne tale om do-

kumentationskrav, som i forvejen er kendte for de erhvervs-

drivende, der handler med produkter på EUs harmonisere-

de produktområder. Der er altså tale om opdatering af i

forvejen kendte dokumentationskrav. For tjenester gælder

det f.eks. en tjenesteudbyders oplysning om en tjenestes

tilgængelighedsfunktionaliteter. Derudover består en del af

de administrative udgifter i, at information på hjemmesider

og i mobilapplikationer skal gøres tilgængelig ved f.eks.

tekstbeskrivelser til billeder. Tilsvarende vil der være admi-

nistrative konsekvenser forbundet med vurderingen af, om

et produkt eller en tjeneste kan fritages fra overholdelsen af

relevante tilgængelighedskrav.

De løbende administrative byrder estimeres til at være

ca. 361-389 mio. kr. årligt for erhvervslivet, baseret på

metoden, som er anvendt i den svenske analyse. Det be-

mærkes, at omkostningen til at dokumentere fritagelse fra

overholdelsen af tilgængelighedskravene ikke indgår i dette

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

estimat. Der vil ligeledes blive foretaget en ex-post måling

af de administrative omkostninger.

Tilgængelighedskravene vurderes baseret på de økonomi-

ske omkostninger at reducere strukturelt BNP med 0,7 mia.

kr. (2021-niveau). BNP-effekten er baseret på de løbende

administrative byrder, der er forbundet med en del usikker-

hed.

I overensstemmelse med tilgængelighedsdirektivets præ-

ambelbetragtning nr. 21 vil det blive tilstræbt, at tilgænge-

lighedskravene i lovforslaget indføres på den mindst byrde-

fulde måde for erhvervslivet. I perioden frem til lovforsla-

gets ikrafttrædelse vil Erhvervsministeriet således arbejde

målrettet på at sikre, at der ikke i unødvendigt omfang på-

lægges de erhvervsdrivende økonomiske omkostninger. Det-

te arbejde vil indebære en væsentlig vejledningsindsats,

hvor der f.eks. redegøres for relevante standarder m.v. og

gives konkrete løsninger på at efterleve tilgængelighedskra-

vene. Arbejdet vil ske under inddragelse af områdets inte-

ressenter.

Principper for agil erhvervsrettet regulering

Lovforslaget kan være en barriere for anvendelsen af nye

forretningsmodeller i den forstand, at omfattede produkter

og tjenester som udgangspunkt skal leve op til en række

specifikke tilgængelighedskrav fra 28. juni 2025.

Tilgængelighedskravene er i vidt omfang formålsbestem-

te, hvorfor kravene i de fleste tilfælde kan opfyldes på for-

skellige måder. Det vil derfor være op til de erhvervsdriven-

de at vælge de løsninger, der ud fra den enkelte erhvervs-

drivendes egne omstændigheder vurderes at være de mest

hensigtsmæssige.

Lovforslaget hindrer dermed ikke direkte anvendelsen af

nye forretningsmodeller, men tilgængelighedskravene gør,

at der for så vidt angår både nye og eksisterende forret-

ningsmodeller skal tages højdes for tilgængelighedskravene

i fremtiden.

Idet tilgængelighedskravene som nævnt i vidt omfang er

formålsbestemte, medfører dette en mere enkel og generelt

mere formålsbestemt regulering. På den baggrund vil der

samtidig være et behov for en væsentlig vejledningsindsats

fra de involverede myndigheder, så det er muligt for de

erhvervsdrivende at opnå kendskab til mulige løsninger, der

kan anvendes for at leve op til kravene.

Tilgængelighedskravene står ikke i vejen for, at virksom-

hederne kan følge med i den teknologiske udvikling. De

øvrige principper for agil erhvervsrettet regulering vurderes

ikke at være relevante.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for

borgerne.

9. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konse-

kvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgæn-

gelighedskrav for produkter og tjenester (EU-Tidende 2019,

nr. L 151, side 70), der skal implementeres i national ret

senest den 28. juni 2022.

Tilgængelighedsdirektivet indeholder ikke bestemmelser

om harmoniseringsniveau. Betragtningerne i direktivets

præambel indikerer, at der er tale om totalharmonisering

af tilgængelighedskravene til de omfattede produkter og tje-

nester, hvilket bl.a. kan udledes af præambelbetragtning nr.

7-9, 11, 16, 18 og 19. Det er således et mål med direktivet

at skabe ensartede regler for tilgængelighed på tværs af EU

og fjerne barrierer for den frie bevægelighed, så det indre

marked kan fungere problemfrit. Strengere tilgængeligheds-

krav end anført i direktivet for de omfattede produkter og

tjenester vil derfor være imod direktivets formål.

Det vil dog ikke være i strid med direktivet at fastsætte

tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, som ikke er

omfattet af direktivets anvendelsesområde.

Lovforslaget går ikke videre end minimumskravene i di-

rektivet. Der vil således være tale om minimumsimplemen-

tering.

12. Hørte organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. oktober

til den 26. november 2021 været sendt i høring hos følgende

organisationer m.v.:

Aarhus Airport, Aalborg Lufthavn, Advokatsamfundet,

Applia Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-

bejdsmiljørådet, Arriva Danmark, Banedanmark, Billund

Lufthavn, Certificerede Organers Forum, Copenhagen Air-

ports, DANAK – Den Danske Akkrediteringsfond, Dan-

marks Aktive Forbrugere, Dansk Brand- og sikringsteknisk

Institut, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Handicap-

forbund, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Luftfart, Dansk

PersonTransport, Dansk Standard, Danske Advokater, Dan-

ske Forlag, Danske Handicaporganisationer, Danske Medie-

distributører, Danske Rederier, Danske Regioner, DSB, FA-

BA, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark,

Forbrugerlaboratoriet, Forbrugerombudsmanden, Forbruger-

rådet TÆNK, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, For-

eningen for Dansk Internethandel, Forsikring & Pension,

Færgerederierne, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut

for Menneskerettigheder, IT-Branchen, KL, Legetøjsbranch-

en LEG, Metroselskabet, Movia, Rejsekort og Rejseplan,

SMVdanmark, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Insti-

tut, Teleindustrien, TÜV Nord Danmark, UL International

Demko, Varefakta og VELTEK.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

13. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Kontrolopgaverne på de områder, hvor der

ikke i forvejen findes en ressortansvarlig

myndighed, bevillingsfinansieres og udfø-

res af Sikkerhedsstyrelsen.

Derudover vil Sikkerhedsstyrelsen udføre

kontrol på vegne af ressortansvarlige myn-

digheder i form af Finanstilsynet for så

vidt angår forbrugerorienterede banktjene-

ster og pengeautomater, Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen for så vidt angår e-han-

delstjenester og Energistyrelsen for så vidt

angår forbrugerterminaludstyr med inter-

aktiv databehandlingskapacitet, der anven-

des til at få adgang til audiovisuelle medie-

tjenester.

På den baggrund vil der være en opstart-

speriode fra 2021 til og med 2024. I 2022

er udgifterne 2,7 mio. kr., i 2023 er udgif-

terne 1,5 mio. kr. og i 2024 er udgifterne

1,6 mio. kr. Det svarer til en samlet udgift

i opstartsperioden på 5,8 mio. kr.

I den efterfølgende driftsperiode udgør ud-

gifterne 8,2 mio. kr. årligt.

Myndigheder, som herudover har ressort-

ansvar for produkter og tjenester, der om-

fattes af tilgængelighedsdirektivet, afhol-

der udgifterne til kontrollen efter lovfor-

slaget inden for egen økonomiske ramme.

Der forventes implementeringskonsekven-

ser for kontrolmyndighederne på området,

idet der skal føres kontrol med en række

produkter og tjenester ud fra nye krav.

Der forventes væsentlige negative økono-

miske konsekvenser for erhvervslivet, idet

tilgængelighedskravene i vidt omfang er

nye, og idet opfyldelse af kravene vil være

en forudsætning for at sælge og udbyde

produkter og tjenester fra 2025.

Konsekvenserne estimeres til ca. 4,5-6

mia. kr. i omstillingsomkostninger og ca.

361-389 mio. kr. årligt i løbende byrder.

Der forventes væsentlige negative admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet,

idet tilgængelighedskravene i vidt omfang

er nye og idet opfyldelse af kravene vil

være en forudsætning for at sælge og ud-

byde produkter og tjenester fra 2025.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Der forventes positive økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet, idet en harmo-

nisering af tilgængelighedskrav forventes

at gøre det lettere at sælge og udbyde pro-

dukter og tjenester på det indre marked.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (EU-Ti-

dende 2019, nr. L 151, side 70). Direktivet skal være gennemført i medlemsstaterne

senest den 28. juni 2022.

Nej

Er i strid med de principper for

implementering

af erhvervsrettet EU-regulering/

Går videre end minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i § 1, hvilke produkter og tjenester, som lov-

forslaget finder anvendelse på. Anvendelsesområdet er ens-

lydende med tilgængelighedsdirektivets anvendelsesområde

i artikel 2, stk. 1 og 2, hvorfor det alene er direktivets arti-

kel 2, stk. 3, om besvarelse af alarmkommunikation til det

fælleseuropæiske alarmnummer 112, fra direktivets anven-

delsesområde, som ikke implementeres ved dette lovforslag.

Tilgængelighedsdirektivet er et nyere EU-direktiv, der

endnu ikke er implementeret i dansk ret. De tilgængelig-

hedskrav, der gælder for direktivets anvendelsesområde, er

derfor for hovedparten endnu ikke reguleret i dansk ret. Dog

indeholder gældende EU-ret på personbefordringsområdet

allerede en række tilsvarende krav til levering af oplysnin-

ger i tilgængeligt format og om tilgængeligheden af befor-

dringstjenesterne. Hvor tjenesteydelser efterlever kravene

i passagerrettighedsforordningerne, anses de derfor også

for at opfylde de tilsvarende krav i tilgængelighedsdirekti-

vet. De yderligere krav i tilgængelighedsdirektivet vil dog

fortsat gælde i fuldt omfang.

Det foreslås i

§ 1, stk. 1,

at loven finder anvendelse på de

produkter, som er oplistet i nr. 1-6.

I alle tilfælde er der tale om forbrugerprodukter, der kan

være relevante at anvende for personer med handicap for at

kunne deltage på lige fod med andre i samfundet.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at loven finder anvendelse på

forbrugerorienterede computerhardwaresystemer og –opera-

tivsystemer til generelle formål med henblik på de pågæl-

dende hardwaresystemer.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1, har til formål at implementere

tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a, og vil

medføre, at computere og operativsystemer omfattes af lo-

ven.

Computerhardwaresystemer til generelle formål skal for-

stås som den kombination af hardware, der udgør en hel

computer, og som er beregnet til at skulle betjenes af for-

brugere. Eksempler på sådanne computere er PC’er, både

stationære og bærbare, smartphones og tablets. Se også be-

mærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 35.

Operativsystemer til generelle formål er software, der vi-

ser brugerne en standardgrænseflade, når alle programmer

på computeren er lukket ned, og de kan både være en inte-

greret del af computerhardwaresystemerne eller være fritstå-

ende software. Eksempler på operativsystemer er Windows

fra Microsoft og MacOS fra Apple.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 2,

at loven finder anvendelse på

betalingsterminaler.

Det foreslåede stk. 1, nr. 2, har til formål at implementere

tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra b, nr. i, og

vil medføre, at betalingsterminaler omfattes af loven.

Betalingsterminaler er et apparat på et fysisk salgssted,

der kan anvendes til at gennemføre betaling ved at anvende

et betalingsinstrument, f.eks. betalingskort eller mobilappli-

kationer. Betalingsterminaler er eksempelvis terminaler til

anvendelse af betalingskort eller terminaler til anvendelse af

MobilePay eller lignende applikationer m.v.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 3,

at loven finder anvendelse på de

selvbetjeningsautomater, som er beregnet til levering af de

tjenester, der er omfattet af loven, og som er oplistet i litra

a-d.

stk. 1, nr. 3, litra a,

foreslås det, at loven finder anven-

delse på pengeautomater.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, litra a, har til formål at imple-

mentere første del af tilgængelighedsdirektivets artikel 2,

stk. 1, litra b, nr. ii, og vil medføre, at pengeautomater om-

fattes af loven, når de er beregnet til levering af de tjenester,

der også er omfattet af loven. De tjenester, der typisk vil bli-

ve leveret via en pengeautomat og som er omfattet af loven,

er forbrugerorienterede banktjenester. Forbrugerorienterede

banktjenester er beskrevet i bemærkningerne til § 1, stk.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

2, nr. 3, nedenfor i dette afsnit, og i bemærkningerne til

lovforslagets § 3, nr. 24.

Pengeautomater kan f.eks. anvendes til hævning af kon-

tanter eller indsættelse af kontanter på en konto, hvorved de

leverer forbrugerorienterede banktjenester, der er omfattet af

loven.

stk. 1, nr. 3, litra b,

foreslås det, at loven finder anven-

delse på billetautomater.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, litra b, har til formål at imple-

mentere anden del af tilgængelighedsdirektivets artikel 2,

stk. 1, litra b, nr. ii, og vil medføre, at billetautomater omfat-

tes af loven, når de er beregnet til levering af de tjenester,

der også er omfattet af loven.

Billetautomater er interaktive selvbetjeningsterminaler,

der udsteder fysiske billetter, som giver adgang til tjene-

ster. Eksempler på billetautomater, der er leverer tjenester

omfattet af loven, er automater til køb af rejsehjemmel eller

nummerautomater i banker eller lignende.

stk. 1, nr. 3, litra c,

foreslås det, at loven finder anvendel-

se på selvbetjeningsautomater til check-in.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, litra c, har til formål at imple-

menterer tredje del af tilgængelighedsdirektivets artikel 2,

stk. 1, litra b, nr. ii, og vil medføre, at selvbetjeningsauto-

mater til check-in omfattes af loven, når de er beregnet til

levering af de tjenester, der også er omfattet af loven.

Eksempler på selvbetjeningsautomater til check-in, der le-

verer tjenester omfattet af loven, er check-in automater i

lufthavne, hvor forbrugeren tjekker sig selv og sin baggage

ind inden flyafgang, og terminaler til check-in med f.eks.

rejsekort på tog- og busstationer og i busser m.v.

stk. 1, nr. 3, litra d,

foreslås det, at loven finder anven-

delse på interaktive selvbetjeningsterminaler, der leverer op-

lysninger, bortset fra terminaler, der er installeret som en

integreret del af køretøjer, luftfartøjer, skibe eller rullende

materiel.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, litra d, har til formål at imple-

mentere tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra b,

nr. ii, og vil medføre, at interaktive selvbetjeningsterminaler

omfattes af loven, når de er beregnet til levering af de tjene-

ster, der også er omfattet af loven.

De interaktive selvbetjeningsterminaler er terminaler, der

leverer en eller anden form for information om en tjenes-

te, når de anvendes. Det omfatter eksempelvis interaktive

informationsskærme, der leverer oplysninger om rejsetider,

aflyste- eller forsinkede afgange m.v. Det kan også være

skærme, der leverer oplysninger om priser og tilbud på en

tjeneste eller terminaler, der leverer oplysninger om forbru-

gerorienterede banktjenester.

Undtaget fra bestemmelsen er selvbetjeningsterminaler,

som er installeret som en integreret del af køretøjer, luft-

fartøjer, skibe eller rullende materiel. Det følger således

af tilgængelighedsdirektivets præambelbetragtning nr. 27,

at disse selvbetjeningsterminaler ikke bør være omfattet af

direktivet, idet de pågældende køretøjer, luftfartøjer og skibe

eller det rullende materiel heller ikke er omfattet.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 4,

at loven finder anvendelse

på forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlings-

kapacitet, der anvendes til elektroniske kommunikationstje-

nester.

Det foreslåede stk. 1, nr. 4, har til formål at implementere

tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra c, og vil

medføre, at forbrugerterminaludstyr med interaktiv databe-

handlingskapacitet, der anvendes til elektroniske kommuni-

kationstjenester, omfattes af loven.

Eksempler på det omfattede forbrugerterminaludstyr er

udstyr, der anvendes som led i konfigurationen for at få

adgang til elektroniske kommunikationstjenester, f.eks. en

router eller et modem, der giver internetadgang. Et andet

eksempel er smartphones, der giver adgang til elektroniske

kommunikationstjenester som f.eks. internetadgang.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 5,

at loven finder anvendelse

på forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlings-

kapacitet, der anvendes til at få adgang til audiovisuelle

medietjenester.

Det foreslåede stk. 1, nr. 5, har til formål at implementere

tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra d, og vil

medføre, at det pågældende forbrugerterminaludstyr omfat-

tes af loven.

De produkter, som med bestemmelsen omfattes af loven,

er bl.a. digital-tv (smart-tv) og dekodere (tv-bokse).

Det foreslås i

stk. 1, nr. 6,

at loven finder anvendelse på

e-læsere.

Det foreslåede stk. 1, nr. 6, har til formål at implementere

tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra e, og vil

medføre, at e-læsere omfattes af loven.

En e-læser er dedikeret udstyr, som anvendes til at få

adgang til, navigere i, læse og bruge e-bogsfiler. Udstyret

omfatter både dedikerede e-boglæsere og softwarebasere-

de e-bogslæsere. Dedikerede e-bogslæsere er eksempelvis

Amazon Kindle eller Pocketbook, mens softwarebaserede

e-bogslæsere typisk er tablets, smartphones, PC’er og lig-

nende, hvor der er indbygget software dedikeret til at læse

e-bogsfiler.

Det foreslås i

stk. 2,

at loven endvidere finder anvendelse

på de tjenester, der leveres til forbrugere, og som er oplistet i

nr. 1-5.

Ligesom det er tilfældet med de produkter, der omfattes af

tilgængelighedsdirektivet, er der for så vidt angår de omfat-

tede tjenester tale om tjenester, der er rettet mod forbrugere

og som alle kan være relevante at anvende for personer

med handicap for at kunne deltage på lige fod med andre i

samfundet.

Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

(teleloven) indeholder bemyndigelse til klima-, energi- og

forsyningsministeren til at fastsætte regler med henblik på

at forpligte udbydere af elektroniske kommunikationsnet

eller -tjenester og udbydere af nummeruafhængige inter-

personelle kommunikationstjenester til at sikre en række

grundlæggende slutbrugerrettigheder i forbindelse med afta-

ler om levering af elektroniske kommunikationsnet eller –

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

tjenester. Ministeren kan bl.a. fastsætte regler om tilgænge-

lighedskrav og kompenserende tjenester for personer med

handicap og oplysningskrav i forbindelse med disse tjene-

ster samt om tilgængelighedskrav i forbindelse med alarm-

kommunikation for personer med handicap. Det fremgår af

telelovens § 4, stk. 1, nr. 6 og 7.

Endvidere indeholder telelovens § 14, stk. 2, nr. 3, en

pligt til at sikre særlige forsyningspligtydelser til nærmere

afgrænsede grupper af personer med handicap.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1,

at loven finder anvendelse

på elektroniske kommunikationstjenester, bortset fra trans-

missionstjenester, der anvendes til kommunikation mellem

maskiner.

Det foreslåede stk. 2, nr. 1, har til formål at implementere

tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2, litra a, og vil

medføre, at elektroniske kommunikationstjenester omfattes

af loven. Elektroniske kommunikationstjenester defineres i

overensstemmelse med teledirektivet, der er gennemført ved

lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som

beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 8.

Transmissionstjenester, der anvendes til kommunikation

mellem maskiner, er ikke omfattet af loven. Ved machine

to machine-kommunikation (M2M-kommunikation) forstås

en fuldt ud eller overvejende automatisk initieret kommuni-

kation via et elektronisk kommunikationsnet mellem to eller

flere forudbestemte anordninger. Ved M2M-kommunikation

forstås endvidere kommunikation via et mobilt bredbånds-

net.

De omfattede tjenester vil skulle overholde krav fastsat i

lovens bilag 1. Dette indebærer, at elektroniske kommunika-

tionstjenester vil skulle opfylde de generelle og supplerende

tilgængelighedskrav, der er redegjort for under bemærknin-

gerne til lovforslagets § 6, stk. 1.

Det bemærkes, at de gældende bemyndigelser i telelovens

§ 4, stk. 1, nr. 6 og 7, opretholdes uændret, da de anvendes

til implementering af øvrige tilgængelighedskrav i teledirek-

tivet. For så vidt angår tilgængelighedskrav efter tilgænge-

lighedsdirektivet, anvendes alene lov om tilgængeligheds-

krav for produkter og tjenester.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 2,

at loven finder anvendelse på

tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester.

Det foreslåede stk. 2, nr. 2, har til formål at implementere

tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2, litra b, og vil

medføre, at de pågældende tjenester omfattes af loven.

Der er tale om tjenester, der giver adgang til fjernsynsud-

sendelser, on-demand tjenester og audiovisuel kommerciel

kommunikation. Tjenesterne omfatter bl.a. websteder, on-

lineapplikationer, set-top-boks-baserede applikationer, appli-

kationer, som kan downloades, tjenester til mobileenheder

og forbundne TV-tjenester.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 3,

at loven finder anvendelse på

de elementer af personbefordring med fly, bus, tog og skib,

som er oplistet i litra a-e, bortset fra transporttjenester i byer

og forstæder og regionale transporttjenester, for hvilke det

kun er elementerne i litra e, der finder anvendelse.

Lovens anvendelsesområde for personbefordring med fly,

bus, tog og skib er baseret på den nugældende sektorspe-

cifikke lovgivning vedrørende passagerrettigheder. For en

nærmere beskrivelse af personbefordring med fly, bus, tog

og skib henvises der til de almindelige bemærkninger pkt.

3.1.1.

Det foreslåede stk. 2, nr. 3, har til formål at implementere

tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2, litra c, og vil

medføre, at elementer af personbefordring med fly, bus, tog

og skib, som er oplistet i bestemmelsens litra a-e, omfattes

af loven.

Bestemmelsen omfatter elementer, der udvikles eller stil-

les til rådighed af personbefordringsvirksomheder inden for

lovens anvendelsesområde eller på deres vegne. Der er bl.a.

tale om levering af information om transporttjenester, herun-

der rejseinformation i realtid, via websteder, tjenester til mo-

bile enheder, interaktive informationsskærme og interaktive

selvbetjeningsterminaler, som er påkrævet, for at passagerer

med handicap kan rejse. Dette kan omfatte tjenesteyderens

personbefordringsprodukter og -tjenester, information før og

under rejsen og information, når en tjeneste er aflyst, eller

dens afgang er forsinket. Andre informationer kan også væ-

re oplysninger om priser og tilbud.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 3, litra a,

at loven finder anvendel-

se på websteder, når de indgår som element til personbefor-

dring med fly, bus, tog og skib.

Det foreslåede stk. 2, nr. 3, litra a, har til formål at im-

plementere tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2, litra

c, pkt. i, og vil medføre, at websteder, når de indgår som

element til personbefordring med fly, bus, tog og skib, om-

fattes af loven. Dette gælder websteder, der udvikles eller

stilles til rådighed af personbefordringsvirksomheder inden

for direktivets anvendelsesområde eller på virksomhedernes

vegne.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 3, litra b,

at loven finder anvendel-

se på tjenester til mobile enheder, herunder mobilapplikatio-

ner, når de indgår som element til personbefordring med fly,

bus, tog og skib.

Det foreslåede stk. 2, nr. 3, litra b, har til formål at imple-

mentere tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2, litra c,

pkt. ii, og vil medføre, at mobilapplikationer, når de indgår

som element til personbefordring med fly, bus, tog og skib,

omfattes af loven. Dette gælder tjenester, der udvikles eller

stilles til rådighed af personbefordringsvirksomheder inden

for direktivets anvendelsesområde eller på virksomhedernes

vegne.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 3, litra c,

at loven finder anvendel-

se på elektroniske billetter og elektroniske billettjenester, når

de indgår som element til personbefordring med fly, bus, tog

og skib.

Det foreslåede stk. 2, nr. 3, litra c, har til formål at imple-

mentere tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2, litra c,

pkt. iii, og vil medføre, at elektroniske billetter og elektro-

niske billettjenester, når de indgår som element til personbe-

fordring med fly, bus, tog og skib, omfattes af loven.

Ved elektroniske billetter forstås en rejsehjemmel eller et

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

rejsebevis i form af f.eks. en eller flere billetter eller kredit,

der lagres elektronisk på et fysisk medie. Ved elektroniske

billettjenester forstås en tjeneste, hvor billetter til personbe-

fordring købes, herunder online ved hjælp af interaktiv data-

behandling, og som leveres til køberen i elektronisk form,

således at de kan udskrives på papir eller fremvises under

rejsen på en mobil enhed med interaktiv databehandlingska-

pacitet, jf. definitionerne i lovforslagets § 3, nr. 39 og 40.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 3, litra d,

at loven finder anvendel-

se på levering af information om transporttjenester, herunder

rejseinformation i realtid, når de indgår som element til

personbefordring med fly, bus, tog og skib; dette begrænses

for så vidt angår informationsskærme til interaktive skærme

på Den Europæiske Unions område.

Det foreslåede stk. 2, nr. 3, litra d, har til formål at imple-

mentere tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2, litra c,

pkt. iv, og vil medføre, at levering af information om trans-

porttjenester, når de indgår som element til personbefordring

med fly, bus, tog og skib, omfattes af loven.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 3, litra e,

at loven finder anvendel-

se på interaktive selvbetjeningsterminaler på Den Europæ-

iske Unions område, når de indgår som element til person-

befordring med fly, bus, tog og skib, undtagen interaktive

selvbetjeningsterminaler, som er installeret som integrerede

dele af køretøjer, luftfartøjer, skibe og rullende materiel,

der anvendes til levering af enhver del af denne personbe-

fordring.

Det foreslåede stk. 2, nr. 3, litra e, har til formål at im-

plementere tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2, litra

c, pkt. v, og vil medføre, at interaktive selvbetjeningstermi-

naler på Den Europæiske Unions område, når de indgår

som element til personbefordring med fly, bus, tog og skib,

omfattes af loven. Dette dog med undtagelse af interaktive

selvbetjeningsterminaler, der er installeret som integrerede

dele af køretøjer, luftfartøjer, skibe og rullende materiel, og

som anvendes til levering af enhver del af denne personbe-

fordring.

Personbefordringsvirksomheder er således i forhold til li-

tra d og e kun forpligtet til at sikre, at kravene er opfyldt for

så vidt angår den del af tjenester, der udbydes inden for den

Europæiske Unions område.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 4,

at loven finder anvendelse på

forbrugerorienterede banktjenester.

Det foreslåede stk. 2, nr. 4, har til formål at implementere

tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2, litra d, og vil

medføre, at forbrugerorienterede banktjenester er omfattet af

loven.

Forbrugerorienterede banktjenester omfatter kreditaftaler,

visse investeringsservices og accessoriske tjenesteydelser,

betalingstjenester, tjenester tilknyttet betalingskontoen og

elektroniske penge.

Definitionen af forbrugerorienterede banktjenester følger

af lovforslagets § 3, nr. 24. Der henvises til de specielle

bemærkninger hertil.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 5,

at loven finder anvendelse på

e-bøger og dedikeret software.

Det foreslåede stk. 2, nr. 5, har til formål at implementere

tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2, litra e, og vil

medføre, at e-bøger og dedikeret software omfattes af loven.

E-bøger og dedikeret software er tjenester, der leverer di-

gitale filer, som indeholder en elektronisk udgave af en bog,

som brugeren kan få adgang til, navigere i, læse og bruge,

og den dedikerede software, som anvendes til at få adgang

til, navigere i, læse og bruge de pågældende digitale filer.

Der kan både være tale om en tjeneste, der giver adgang

til en enkelt e-bogsfil eller tjenester, hvor der gives adgang

til flere e-bogsfiler, f.eks. Mofibo eller eReolen.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 6,

at loven finder anvendelse på

e-handelstjenester.

Det foreslåede stk. 2, nr. 6, har til formål at implementere

tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 2, litra f, og vil

medføre, at e-handelstjenester omfattes af loven.

E-handelstjenester er tjenester, der teleformidles, dvs. le-

veres uden parternes samtidige tilstedeværelse, via webste-

der og tjenester til mobile enheder ad elektronisk vej efter

individuel anmodning fra en forbruger med henblik på at

indgå en forbrugeraftale. Det dækker f.eks. over forbruge-

rens køb via internettet på websteder eller mobilapplikatio-

ner.

Til § 2

Det foreslås i

§ 2,

at loven ikke finder anvendelse på

indhold af websteder og mobilapplikationer, der følger af nr.

1-5.

Den foreslåede § 2, har til formål at sikre overensstem-

melse med tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk. 4, og

opregner det indhold, som loven ikke finder anvendelse

på. Bestemmelsen udelukker dermed visse typer af indhold

på websteder og mobilapplikationer fra lovens anvendelses-

område.

Tilgængelighedsdirektivets artikel 2, nr. 4, indeholder

undtagelserne fra tilgængelighedsdirektivets anvendelses-

område. Her fremgår det, at direktivet ikke finder anven-

delse på indhold af websteder og mobilapplikationer vedrø-

rende a) forhåndsindspillede tidsafhængige medier, der er

offentliggjort inden den 28. juni 2025, b) dokumentformater,

der er offentliggjort inden den 28. juni 2025, c) onlinekort

og kortlægningstjenester, såfremt væsentlige oplysninger gi-

ves på en tilgængelig digital måde for så vidt angår kort,

der er bestemt til navigationsbrug, d) tredjepartsindhold, der

hverken er finansieret eller udviklet af eller er under kontrol

af den pågældende erhvervsdrivende, e) indhold på webste-

der og applikationer til mobile enheder, der kvalificeres som

arkiver, hvilket betyder, at de kun har indhold, der ikke er

opdateret eller redigeret efter den 28. juni 2025.

Tilgængelighedsdirektivet indeholder ikke definitioner el-

ler betragtninger specifikt omhandlende det førnævnte ind-

hold af websteder og mobilapplikationer, der undtages fra

direktivets anvendelsesområde.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det følger dog af tilgængelighedsdirektivets præambelbe-

tragtning nr. 46, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2016/2102 fastsætter tilgængelighedskrav til offentlige

organers websteder og mobilapplikationer. Det fremgår af

samme betragtning, at direktiv 2016/2102 i den forbindelse

indeholder en særlig liste over undtagelser, og at lignende

undtagelser er relevante for tilgængelighedsdirektivet.

Det indhold, som er undtaget fra tilgængelighedsdirektivet

i henhold til artikel 2, stk. 4, skal derfor læses i overens-

stemmelse med direktiv 2016/2102, herunder direktivets de-

finitionsbestemmelser og præambelbetragtninger.

Det fremgår af artikel 3, nr. 6, i direktiv 2016/2102, at der

ved tidsafhængige medier forstås medier af følgende typer:

kun audio, kun video, audio og video samt audio og/eller

video kombineret med interaktion.

Det foreslås i

nr. 1,

at loven ikke finder anvendelse på for-

håndsindspillede tidsafhængige medier, der er offentliggjort

inden den 28. juni 2025.

Ved forhåndsindspillede forstås dermed, at der er tale om

information, som ikke er live, dvs. sendes direkte. Ved tids-

afhængige medier forstås medier, hvor der alene er tale om

audio, hvor der alene er tale om video, eller hvor audio

og video kombineres, hvor audio eller video kombineres

med interaktion, og hvor audio og video kombineres med

interaktion. Det er eksempelvis en video med lyd, som kan

startes, stoppes og pauses.

Det kan være omfattende for den enkelte erhvervsdri-

vende, hvis alle historiske forhåndsindspillede tidsafhængi-

ge medier, der er offentliggjort før lovens ikrafttrædelse,

skal gøres tilgængelige. Derfor undtages forhåndsindspillede

tidsafhængige medier fra lovens anvendelsesområde.

Det fremgår af præambelbetragtning nr. 26 i direktiv

2016/2102, at der ved dokumentformater bør forstås doku-

menter, som ikke primært er beregnet til webbrug, og som

findes på websider, såsom Adobe Portable Document For-

mat (PDF), Microsoft Office-dokumenter eller tilsvarende

(open source-) formater.

Det foreslås i

nr. 2,

at loven ikke finder anvendelse på

dokumentformater, der er offentliggjort inden 28. juni 2025.

Ved dokumentformater forstås dokumenter, som ikke pri-

mært er beregnet til webbrug, og som findes på websider,

eksempelvis Microsoft Office-dokumenter, Adobe Portable

Document Format (PDF) eller tilsvarende formater.

Det kan være omfattende for den enkelte erhvervsdriven-

de, at alle historiske dokumenter fra før lovens ikrafttrædel-

se, skal gøres tilgængelige. Derfor undtages dokumentfor-

mater fra lovens anvendelsesområde.

Det fremgår af præambelbetragtning nr. 29 i direktiv

2016/2102, at når kort er bestemt til navigationsbrug, til

forskel fra geografisk beskrivelse, kan tilgængelige oplys-

ninger være nødvendige for at hjælpe personer, som ikke

kan benytte visuelle oplysninger eller komplekse navigati-

onsfunktioner efter hensigten, til eksempelvis at finde steder

eller områder, hvor der udbydes tjenesteydelser. Der bør der-

for tilbydes et tilgængeligt alternativ såsom postadresser og

nærliggende stoppesteder for offentlig transport eller navne

på steder eller regioner, som det offentlige organ ofte allere-

de har adgang til, i et format, der er enkelt og læsbart for de

fleste brugere.

Det foreslås i

nr. 3,

at loven ikke finder anvendelse på

onlinekort og kortlægningstjenester, når væsentlige oplys-

ninger gives på en tilgængelig digital måde for så vidt angår

kort, der er bestemt til navigationsbrug.

Til forskel fra kort med geografisk beskrivelse, så kan det

ved kort, der er bestemt til navigationsbrug, være nødven-

digt med tilgængelige oplysninger for at hjælpe personer,

som ikke kan benytte visuelle oplysninger eller komplek-

se navigationsfunktioner efter hensigten, til eksempelvis at

finde steder eller områder, hvor der udbydes tjenesteydel-

ser. Kortene bør derfor tilbyde et tilgængeligt alternativ,

f.eks. postadresser, nærliggende stoppesteder for offentlig

transport og andre transporttjenester eller navne på steder el-

ler regioner, i et format, der er enkelt og læsbart for de fleste

brugere. Onlinekort og kortlægningstjenester foreslås undta-

get fra loven, da nuværende teknologi og kompenserende

udstyr ikke giver mulighed for at gøre dem tilgængelige på

websteder og i mobilapplikationer.

Det fremgår bl.a. af præambelbetragtning nr. 30 i direktiv

2016/2102, at indlejret indhold såsom indlejrede billeder

eller videoer bør være omfattet af direktivet, men at der

undertiden oprettes websteder og mobilapplikationer, hvor

yderligere indhold senere kan tilføjes. Det fremgår videre

af samme betragtning, at sådant tredjepartsindhold ikke bør

være omfattet af direktivets anvendelsesområde, forudsat at

det hverken finansieres eller udvikles af det pågældende

offentlige organ eller er under dets kontrol.

Det foreslås i

nr. 4,

at loven ikke finder anvendelse på

tredjepartsindhold, der hverken er finansieret eller udviklet

af eller er under kontrol af den pågældende erhvervsdriven-

de.

Eksempler på tredjepartsindhold, der er omfattet af be-

stemmelsen, er websteder og mobilapplikationer, hvor yder-

ligere indhold kan tilføjes senere end ved oprettelsen, f.eks.

tilføjelsen af et e-mailprogram, en blog, en artikel, som

giver brugere mulighed for at tilføje kommentarer, eller ap-

plikationer, der understøtter indhold, som brugere bidrager

med. Det kan også være en webside som eksempelvis en

portal eller et nyhedswebsted, der består af indhold, der er

samlet fra adskillige bidragydere, eller websteder, der løben-

de automatisk indsætter indhold fra andre kilder, f.eks. når

reklamer indsættes dynamisk.

Denne form for tredjepartsindhold forslås undtaget fra

dette lovforslags anvendelsesområde i § 1, forudsat at det

hverken finansieres eller udvikles af den pågældende er-

hvervsdrivende eller er under den erhvervsdrivendes kon-

trol. Undtagelsen er begrundet i det forhold, at den erhvervs-

drivende ikke kan være ansvarlig for tilgængeligheden af

indhold, denne ikke kontrollerer.

Hvis formålet med den erhvervsdrivendes websteder eller

mobilapplikationer eller sektioner af disse er at tilrettelægge

forumdrøftelser, kan denne funktionalitet ikke betragtes som

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

tredjepartsindhold og bør derfor være tilgængelig, mens ind-

holdet, som brugere bidrager med, der ikke er under den

pågældende erhvervsdrivendes kontrol, ikke er omfattet.

Det fremgår af præambelbetragtning nr. 32 i direktiv

2016/2102, at direktivet ikke bør pålægge medlemsstaterne

at gøre indholdet af arkiverede websteder eller mobilappli-

kationer tilgængelige, hvis det ikke længere opdateres eller

redigeres, og hvis det ikke er nødvendigt for at udføre admi-

nistrative processer. Det følger endvidere af samme betragt-

ning, at med henblik på direktiv 2016/2102 bør rent teknisk

vedligeholdelse ikke anses for at udgøre opdatering eller

redigering af et websted eller en mobilapplikation.

Det foreslås i

nr. 5,

at loven ikke finder anvendelse på

indhold på websteder og i applikationer til mobile enheder,

der kvalificeres som arkiver, hvilket betyder, at de kun har

indhold, der ikke er opdateret eller redigeret efter den 28.

juni 2025.

Den foreslåede nr. 5 vil medføre, at arkivindhold, der

ikke er opdateret eller redigeret efter den 28. juni 2025, er

undtaget fra loven.

En rent teknisk vedligeholdelse, f.eks. skift af domæne

eller forbedring af modstandsdygtighed over for hackerang-

reb, anses ikke for at udgøre en opdatering eller en redige-

ring af et websted eller en mobilapplikation. Rent teknisk

vedligehold fører dermed ikke til, at arkiver bliver omfattet

af loven.

Til § 3

Det foreslås, at der i

§ 3

indsættes definitioner på en

række af de centrale begreber, der anvendes i loven.

De fleste af de foreslåede definitioner er enslydende med

eller har samme betydning som definitionerne fra tilgænge-

lighedsdirektivets artikel 3.

Det foreslås i

nr. 1,

at personer med handicap defineres

som personer med en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel

eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med for-

skellige barrierer kan hæmme dem i fuldt og effektivt at

deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Det foreslåede § 3, nr. 1, er enslydende med tilgængelig-

hedsdirektivets definition af personer med handicap i arti-

kel 3, nr. 1, og har til formål at implementere direktivets

bestemmelse. Definitionen er endvidere i overensstemmel-

se med handicapkonventionen, hvor præcis samme ordlyd

anvendes til at definere personer med handicap i konventio-

nens artikel 1.

Det foreslås i

nr. 2,

at et produkt defineres som et stof,

præparat eller en vare, der produceres ved en fremstillings-

proces, bortset fra fødevarer, foder, levende planter og dyr,

produkter af menneskelig oprindelse og produkter af planter

og dyr, som er direkte forbundet med fremtidig reproduktion

af dem.

Det foreslåede § 3, nr. 2, er enslydende med tilgængelig-

hedsdirektivets definition af et produkt i artikel 3, nr. 2, og

har til formål at implementere direktivets bestemmelse.

Det foreslås i

nr. 3,

at en tjeneste defineres som enhver

selvstændig erhvervsvirksomhed, der normalt udføres mod

betaling.

Det foreslåede § 3, nr. 3, har til formål at implementere

tilgængelighedsdirektivets artikel 3, nr. 3, hvoraf det frem-

går, at en tjeneste skal forstås som en tjenesteydelse som

defineret i artikel 4, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2006/123/EF.

For at styrke hensynet til forståelsen og læsevenligheden

af lovforslaget er direktivets ordlyd ikke anvendt i den

foreslåede bestemmelse. I stedet er selve definitionen af

tjenesteydelser fra Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked (service-

direktivet) og lov om tjenesteydelser i det indre marked an-

vendt til at definere tjenester, da samme forståelse er tiltænkt

efter tilgængelighedsdirektivet. Definitionen er således ens-

lydende med § 2, nr. 1, i lov nr. 384 af 25. maj 2009 om

tjenesteydelser i det indre marked, hvor en tjenesteydelse

defineres som enhver selvstændig erhvervsvirksomhed, som

normalt udføres mod betaling. Definitionen har oprindelse i

artikel 4, nr. 1, i servicedirektivet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at en erhvervs-

aktivitet skal være selvstændig erhvervsaktivitet for at være

en tjenesteydelse. Det betyder, at tjenesten skal leveres af

en selvstændig tjenesteyder, som ikke er bundet af en an-

sættelseskontrakt. Tjenesteydelser omfatter derfor især virk-

somhed af industriel karakter, virksomhed af handelsmæssig

karakter, og de liberale erhvervs virksomhed.

Af bestemmelsen følger også et betalingskriterie, dvs. at

en tjeneste normalt udføres med en økonomisk modydel-

se. Betalingen udgør altså det økonomiske modstykke til

den pågældende tjeneste. Det er irrelevant, om det er mod-

tageren af tjenesten eller en tredjepart, der foretager betalin-

gen. Det afgørende er, at der normalt betales for tjenesten.

Det foreslås i

nr. 4,

at en tjenesteyder defineres som en

fysisk eller juridisk person, som leverer en tjeneste på EU-

markedet, eller som tilbyder at levere en sådan tjeneste til

forbrugere i Den Europæiske Union.

Det foreslåede § 3, nr. 4, er enslydende med tilgængelig-

hedsdirektivets definition af en tjenesteyder i artikel 3, nr. 4,

og har til formål at implementere direktivets bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse adskiller sig fra, hvordan en

tjenesteyder defineres i lov om tjenesteydelser i det indre

marked og servicedirektivet. Her fremgår det af § 2, nr. 2,

at en tjenesteyder er defineret som a) enhver fysisk person,

der er statsborger i et EU/EØS-land, og som udbyder en

tjenesteydelse, b) enhver juridisk person, der er etableret i et

EU/EØS-land, og som udbyder en tjenesteydelse. Definitio-

nen har oprindelse i servicedirektivets artikel 4, nr. 2.

Det er i den foreslåede bestemmelse således ikke afgøren-

de, at henholdsvis den fysiske og juridiske tjenesteyder er

statsborger eller etableret i et EU/EØS-land. Det afgørende

er i stedet, at vedkommende rent faktisk leverer en tjeneste

på EU-markedet, eller tilbyder at levere en tjeneste til for-

brugere i Unionen.

Det betyder, at fysiske og juridiske personer, der alene er

etableret uden for EU, også omfattes af de foreslåede regler,

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

hvis de leverer eller tilbyder at levere tjenester til forbrugere

i Unionen. Det er altså selve leveringen eller tilbuddet om

levering af tjenesten, der bliver afgørende.

Det foreslås i

nr. 5,

at audiovisuelle medietjenester define-

res som tjenester som defineret i artikel 1, stk. 1, litra a, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU.

Det foreslåede § 3, nr. 5, er enslydende med tilgængelig-

hedsdirektivets definition af audiovisuelle medietjenester i

artikel 3, nr. 5, og har til formål at implementere direktivets

bestemmelse.

Definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/13/EU inddeler audiovisuelle medietjenester i to dele:

de medietjenester, der enten er fjernsynsudsendelser eller

on-demand audiovisuelle medietjenester, og de medietjene-

ster, der er audiovisuel kommerciel kommunikation. Audio-

visuelle medietjenester kan dermed dække over både flow-

tv, streamingtjenester, tv-reklamer eller produktplacering

m.v.

Det foreslås i

nr. 6,

at tjenester, der giver adgang til audi-

ovisuelle medietjenester defineres som tjenester, der sendes

via elektroniske kommunikationsnet, og som anvendes til

at identificere, vælge, modtage oplysninger om og konsul-

tere audiovisuelle medietjenester og alle funktionaliteter,

der stilles til rådighed, såsom undertekster til døve og høre-

hæmmede personer, lydbeskrivelse, talende undertekster og

tegnsprogstolkning, og som er en følge af gennemførelsen

af foranstaltninger for at gøre tjenester tilgængelige som

omhandlet i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2010/13/EU, og omfatter elektroniske programguider

(EPG’er).

Det foreslåede § 3, nr. 6, er enslydende med tilgængelig-

hedsdirektivets definition af tjenester, der giver adgang til

audiovisuelle medietjenester, i artikel 3, nr. 6, og har til

formål af implementere direktivets bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at en række for-

skellige tjenester er omfattet af lovforslaget. Det gælder

f.eks. websteder, onlineapplikationer, set-top-boks-baserede

applikationer, applikationer, som kan downloades, tjenester

til mobile enheder, herunder mobilapplikationer og tilhøren-

de medieafspillere, samt forbundne TV-tjenester.

Det foreslås i

nr. 7,

at forbrugerterminaludstyr med inter-

aktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til at få adgang

til audiovisuelle medietjenester, defineres som udstyr, hvis

hovedformål er at give adgang til audiovisuelle medietjene-

ster.

Det foreslåede § 3, nr. 7, er enslydende med tilgængelig-

hedsdirektivets definition af samme i artikel 3, nr. 7, og har

til formål at implementere direktivets bestemmelse.

Lov om standarder for transmission af tv-signaler og inte-

roperabilitet for digital jordbaseret radiotransmission m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 802 af 4. maj 2021 med senere æn-

dringer, indeholder bl.a. bemyndigelse til Energistyrelsen til

at fastsætte regler om krav til radio- og tv-udstyr og bestem-

melser om tilsyn med overholdelse af reglerne. Ifølge lovens

§ 1, nr. 3, kan Energistyrelsen fastsætte regler om krav til

fabrikanter og andre, der sælger, udlejer eller på anden måde

stiller tv-apparater og digitale dekodere til rådighed, om den

tekniske indretning af tv-apparater og digitale dekodere.

Nærmere regler om teknisk indretning af forbrugerudstyr

til modtagelse af digitale tv-signaler er fastsat i bekendt-

gørelse nr. 1864 af 8. december 2020 om digitale radio-

og tv-tjenester. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. krav om,

at digitale dekodere dels skal kunne dekryptere tv-signaler

og dels skal være indrettet, så ukrypterede tv-signaler kan

passere uhindret gennem dekoderen. Endvidere skal digita-

le tv-apparater over en vis størrelse have mulighed for at

tilslutte periferiudstyr, f.eks. udstyr til adgangsstyring, efter

anerkendt europæisk standard.

Hverken lov om standarder for transmission af tv-signaler

og interoperabilitet for digital jordbaseret radiotransmission

m.v. eller bekendtgørelse om digitale radio- og tv-tjenester

indeholder bestemmelser om tilgængelighed.

Det foreslås i

nr. 8,

at elektronisk kommunikationstjeneste

defineres som elektronisk kommunikationstjeneste og num-

meruafhængig interpersonel kommunikationstjeneste som

defineret i § 2, nr. 9 og 20, i lov om elektroniske kommuni-

kationsnet og -tjenester.

Det foreslåede § 3, nr. 8, har til formål at implementere

tilgængelighedsdirektivets artikel 3, nr. 8, hvoraf det frem-

går, at elektronisk kommunikationstjeneste skal forstås som

defineret i artikel 2, nr. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2018/1972 om oprettelse af en europæisk ko-

deks for elektronisk kommunikation (teledirektivet). Teledi-

rektivet er implementeret i dansk ret ved lov om elektroni-

ske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven).

Ifølge telelovens § 2, nr. 9, forstås ved elektronisk kom-

munikationstjeneste en tjeneste, der helt eller delvis består

i elektronisk overføring af kommunikation i form af lyd, bil-

leder, tekst eller kombinationer heraf ved hjælp af radio- el-

ler telekommunikationsteknik mellem nettermineringspunk-

ter, herunder både tovejskommunikation og envejskommu-

nikation. Begrebet omfatter endvidere nummeruafhængig

interpersonel kommunikationstjeneste, der i telelovens § 2,

nr. 20, er defineret som en tjeneste, som normalt ydes mod

betaling, og som muliggør direkte interpersonel og inter-

aktiv informationsudveksling via elektroniske kommunikati-

onsnet mellem et afgrænset antal personer, hvor de personer,

der indleder eller deltager i kommunikationen, bestemmer,

hvem modtageren eller modtagerne skal være. Tjenesten

omfatter ikke tjenester, der blot muliggør interpersonel og

interaktiv kommunikation som en mindre støttefunktion, der

er tæt knyttet til en anden tjeneste. Tjenesten etablerer ikke

forbindelse til offentligt tildelte nummerressourcer, dvs. et

eller flere numre i nationale eller internationale nummerpla-

ner, og muliggør ikke kommunikation med et eller flere

numre i nationale eller internationale nummerplaner.

Det foreslås i

nr. 9,

at total konversationstjeneste defineres

som multimediekonversationstjeneste i realtid, som leverer

symmetrisk tovejsoverførsel i realtid af video, tekst i realtid

og tale mellem brugere på to eller flere steder.

Det foreslåede § 3, nr. 9, har til formål at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 3, nr. 9, hvoraf det fremgår,

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

at total konversationstjeneste skal forstås som total konver-

sationstjeneste som defineret i artikel 2, nr. 35, i teledirekti-

vet.

Efter teledirektivets artikel 2, nr. 35, er totalkonversati-

onstjeneste defineret som multimediekonversationstjeneste i

realtid, som leverer symmetrisk tovejsoverførsel i realtid af

video, tekst i realtid og tale mellem brugere på to eller flere

steder.

En total konversationstjeneste er en kompenserende tje-

neste for personer med handicap.

Det foreslås i

nr. 10,

at tekst i realtid defineres som en

slags tekstkonversation i punkt-til-punkt-situationer eller i

multipunktkonference, hvor den tekst, der indtastes, sendes

på en sådan måde, at brugeren opfatter kommunikationen

som værende kontinuerlig på et tegn-for-tegn-grundlag.

Det foreslåede § 3, nr. 10, er enslydende med tilgængelig-

hedsdirektivets definition af tekst i realtid, jf. artikel 3, nr.

14, og har til formål at implementere direktivets bestemmel-

se.

Det foreslås i

nr. 11,

at gøre tilgængelig på markedet de-

fineres som levering af et produkt med henblik på distribu-

tion, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i

erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag.

Det foreslåede § 3, nr. 11, er enslydende med tilgængelig-

hedsdirektivets definition på samme i artikel 3, nr. 15, og

har til formål at implementere direktivets bestemmelse. De-

finitionen er almindeligt anvendt i EU-regulering, der om-

handler produkter, og samme definition følger f.eks. af mar-

kedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 1.

Levering af et produkt omfatter ethvert tilbud vedrøren-

de distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet,

der kan resultere i faktisk levering af et produkt omfattet

af lovforslaget, f.eks. et købstilbud eller reklamekampag-

ner. Leveringen betragtes dog kun som tilgængeliggørelse

på EU-markedet, når produktet er bestemt til endelig brug

på dette marked. Skal produktet derimod videredistribueres,

indarbejdes i en færdigvare eller forarbejdes yderligere med

henblik på udførsel af færdigvaren til et tredjeland, betragtes

leveringen ikke som tilgængeliggørelse.

Formuleringen ”som led i erhvervsvirksomhed” skal for-

stås som levering af produkter i en erhvervsmæssig sam-

menhæng. Der må i hvert enkelt tilfælde foretages en kon-

kret vurdering af, hvorvidt der er tale om erhvervsvirksom-

hed. Ved vurderingen tages hensyn til leveringens regelmæs-

sighed, produktets karakteristika, leverandørens hensigter

osv. Lejlighedsvise leveringer fra velgørende organisationer

eller i forbindelse med hobbyer bør ikke betragtes som leve-

ring af produkter i en erhvervsmæssig sammenhæng.

Begrebet tilgængeliggørelse henviser til hvert enkelt pro-

dukt og ikke blot til en produkttype, eller om det bliver

fremstillet for sig selv eller som led i en serie. Desuden

forudsætter tilgængeliggørelsen af et produkt et tilbud eller

en aftale mellem to eller flere juridiske eller fysiske per-

soner om overførsel af ejerskab, besiddelse eller anden ret-

tighed vedrørende produktet, når produktionsfasen er afslut-

tet. Overførslen kan ske mod betaling eller uden beregning,

men kræver ikke nødvendigvis en fysisk overdragelse af

produktet. Et produkt vi være at betragte som overført, f.eks.

i forbindelse med salg, udlån, leje, leasing eller gave. Over-

førsel af ejerskab indebærer, at produktet er bestemt til at

blive stillet til rådighed for en anden juridisk eller fysisk

person.

Det foreslås i

nr. 12,

at bringe i omsætning defineres som

første tilgængeliggørelse af et produkt på EU-markedet.

Det foreslåede § 3, nr. 12, er enslydende med tilgængelig-

hedsdirektivets definition på samme i artikel 3, nr. 16, og

har til formål at implementere direktivets bestemmelse. De-

finitionen er almindeligt anvendt i EU-regulering, der om-

handler produkter, og samme definition følger f.eks. af mar-

kedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et produkt

bringes i omsætning på EU-markedet, når det første gang

bliver gjort tilgængeligt. Det er alene fabrikanter og impor-

tører, der kan bringe produkter i omsætning, da deres første

levering af et produkt til en distributør eller en slutbruger

betegnes som at bringe produktet i omsætning. Enhver ef-

terfølgende aktivitet er omfattet af definitionen på at gøre

tilgængelig på markedet i dette lovforslags § 3, nr. 11.

Begrebet bringe i omsætning henviser til hvert enkelt pro-

dukt og ikke blot til en produkttype, eller om det bliver

fremstillet for sig selv eller som led i en serie. Desuden

forudsætter det et tilbud eller en aftale mellem to eller flere

juridiske eller fysiske personer om overførslen af ejerskab,

besiddelse eller anden ejendomsret, før et produkt kan anses

for at være bragt i omsætning. Overførslen kan ske mod

betaling eller uden beregning og kræver ikke nødvendigvis

en fysisk overdragelse af produktet.

Et produkt er dog ikke bragt i omsætning, når det f.eks. er

fremstillet til eget brug, er overført med henblik på prøvning

eller validering af halvfabrikata, der stadig er i produktions-

fasen, eller er på lager hos fabrikanten eller importøren og

endnu ikke er gjort tilgængeligt.

Det foreslås i

nr. 13,

at en fabrikant defineres som enhver

fysisk eller juridisk person, som fremstiller et produkt eller

får et produkt designet eller fremstillet og markedsfører det-

te produkt under sit navn eller varemærke.

Det foreslåede § 3, nr. 13, er enslydende med tilgænge-

lighedsdirektivets definition på en fabrikant i artikel 3, nr.

17, og har til formål at implementere direktivets bestemmel-

se. Definitionen er almindeligt anvendt i EU-regulering, der

omhandler produkter, og en lignende definition følger f.eks.

af markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 8.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den, der en-

ten fremstiller et produkt eller får et produkt fremstillet og

samtidig markedsfører det under eget navn, er at betragte

som fabrikant. Markedsføres produktet i stedet under en

andens navn eller varemærke, vil denne person anses for at

være fabrikant. Det betyder samtidig, at fabrikantens ansvar

også pålægges den fysiske eller juridiske person, der samler,

pakker, forarbejder eller mærker præfabrikerede produkter

og bringer dem i omsætning under sit navn eller varemærke.

Herudover pålægges fabrikantens ansvar også den, der

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ændrer den tilsigtede brug af et produkt på en sådan måde,

at nye væsentlige eller andre retlige krav skal opfyldes,

eller den som væsentlig ændrer eller ombygger et produkt

for derefter at bringe det i omsætning. Se mere herom i

bemærkningerne til lovforslaget § 32.

Den foreslåede bestemmelse fastlægger, at fabrikanten en-

ten selv kan konstruere og fremstille produktet, eller den

pågældende kan få det konstrueret, fremstillet, samlet, pak-

ket, forarbejdet eller mærket med henblik på at bringe det

i omsætning under eget navn og dermed fremstå som fabri-

kant. Uanset om fabrikanten vælger selv at fremstille eller få

fremstillet, så påhviler ansvaret for et produkts overensstem-

melse fabrikanten.

Det foreslås i

nr. 14,

at en bemyndiget repræsentant defi-

neres som enhver i Unionen etableret fysisk eller juridisk

person, som har modtaget en skriftlig fuldmagt fra en fabri-

kant til at handle på dennes vegne i forbindelse med vareta-

gelsen af specifikke opgaver.

Det foreslåede § 3, nr. 14, er enslydende med tilgængelig-

hedsdirektivets definition på en bemyndiget repræsentant i

artikel 3, nr. 18, og har til formål at implementere direktivets

bestemmelse. Definitionen er almindeligt anvendt i EU-re-

gulering, der omhandler produkter, og en lignende definition

følger f.eks. af markedsovervågningsforordningens artikel 3,

nr. 12.

En bemyndiget repræsentant er en fysisk eller juridisk per-

son, som er udpeget af fabrikanten, til at handle på dennes

vegne. Det er afgørende, at den bemyndigede repræsentant

er etableret i EU, mens fabrikanten kan være etableret såvel

i som uden for EU, når vedkommende udpeger en bemyndi-

get repræsentant.

Den bemyndigede repræsentant handler på vegne af fabri-

kanten ud fra den fuldmagt, som den pågældende har modta-

get fra fabrikanten.

Handelsrepræsentanter for fabrikanten, f.eks. autoriserede

distributører eller agenter, anses ikke for at være bemyndi-

gede repræsentanter.

Det foreslås i

nr. 15,

at en importør defineres som enhver

fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen, og

som bringer et produkt med oprindelse i et tredjeland i om-

sætning på EU-markedet.

Det foreslåede § 3, nr. 15, er enslydende med tilgænge-

lighedsdirektivets definition på en importør i artikel 3, nr.

19, og har til formål at implementere direktivets bestemmel-

se. Definitionen er almindeligt anvendt i EU-regulering, der

omhandler produkter, og en lignende definition følger f.eks.

af markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 9.

For at kunne anses som importør er det først og fremmest

afgørende, at den pågældende bringer et produkt i omsæt-

ning på EU-markedet, der har oprindelse i et tredjeland. Det

betyder, at produktet skal være fremstillet i et land uden for

EU, hvorefter importøren henter det til EU og bringer det på

EU-markedet.

Det er endvidere en forudsætning, at den pågældende er

etableret i EU. Fysiske og juridiske personer, der alene er

etableret uden for EU, kan derfor ikke anses for at være

importør.

Det foreslås i

nr. 16,

at en distributør defineres som enhver

fysisk eller juridisk person i forsyningskæden ud over fabri-

kanten eller importøren, der gør et produkt tilgængeligt på

markedet.

Det foreslåede § 3, nr. 16, er enslydende med tilgængelig-

hedsdirektivets definition på en distributør i artikel 3, nr.

20, og har til formål at implementere direktivets bestemmel-

se. Definitionen er almindeligt anvendt i EU-regulering, der

omhandler produkter, og samme definition følger f.eks. af

markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 10.

En distributør er først og fremmest den fysiske eller juri-

diske person, der gør et produkt tilgængeligt på markedet,

dvs. sælger eller tilbyder et produkt til salg. Det betyder,

at distributøren erhverver sig produktet til videredistribution

fra en fabrikant, importør eller en anden distributør.

Det er derudover afgørende, at vedkommende er en per-

son i forsyningskæden. Der vil typisk være tale om detail-

handlere, grossister eller lignende, men i princippet vil alle,

der handler som led i erhvervsvirksomhed, kunne anses for

at være distributører, hvis de gør produkter tilgængelige på

markedet.

Det foreslås i

nr. 17,

at en erhvervsdrivende defineres

som fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importø-

ren, distributøren eller tjenesteyderen.

Det foreslåede § 3, nr. 17, er enslydende med tilgængelig-

hedsdirektivets definition på en erhvervsdrivende i artikel 3,

nr. 21, og har til formål at implementere direktivets bestem-

melse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvor lovfor-

slaget henviser til erhvervsdrivende, omfatter dette både fa-

brikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren, dis-

tributøren og tjenesteyderen. Se nærmere om definitionen af

disse i bemærkningerne til lovforslaget § 3, nr. 4 og 13-16.

Det foreslås i

nr. 18,

at en forbruger defineres som enhver

fysisk person, der køber et produkt eller modtager en tjenes-

te, når dette ikke sker som led i sit erhverv.

Det foreslåede § 3, nr. 18, har til formål at implementere

tilgængelighedsdirektivets artikel 3, nr. 22.

Begrebet forbruger forudsætter først og fremmest, at der

er tale om en fysisk person. Juridiske personer vil således

aldrig kunne betegnes som en forbruger.

Den anden forudsætning for begrebet er, at produktet eller

tjenesten ikke købes eller modtages som led i den pågælden-

des erhverv. Det betyder, at hvis en person f.eks. modtager

eller køber et produkt eller en tjeneste som led i sit ansæt-

telsesforhold, så vil personen ikke være at betragte som

forbruger. Modtager eller køber personen derimod produktet

eller tjenesten i privat regi f.eks. modtager et produkt som

en gave, så er personen at betragte som forbruger.

Det foreslås i

nr. 19,

at en mikrovirksomhed defineres

som en virksomhed, som beskæftiger under 10 personer, og

med en årlig omsætning, der ikke overstiger 2 mio. EUR

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

eller med en samlet årlig balance, der ikke overstiger 2 mio.

EUR.

Det foreslåede § 3, nr. 19, er enslydende med tilgængelig-

hedsdirektivets definition på en mikrovirksomhed i artikel 3,

nr. 23, og har til formål at implementere direktivets bestem-

melse.

Den foreslåede bestemmelse definerer, hvornår en virk-

somhed kan karakteriseres som en mikrovirksomhed, og

hvornår en virksomhed i givet fald er underlagt de mere

lempelige krav for mikrovirksomheder, som følger af lovfor-

slaget. Det gælder f.eks. mikrovirksomheder, der leverer tje-

nester, som helt fritages fra tilgængelighedskravene, jf. lov-

forslagets § 6, stk. 3, og for mikrovirksomheder, der handler

med produkter, som fritages fra dokumentationskrav, jf. lov-

forslagets § 10, stk. 1.

Det foreslås i

nr. 20,

at små og mellemstore virksomheder

defineres som kategorien af virksomheder, som beskæftiger

under 250 personer, og som har en årlig omsætning på højst

50 mio. EUR og/eller en samlet årlig balance på højst 43

mio. EUR, bortset fra mikrovirksomheder.

Det foreslåede § 3, nr. 20, er enslydende med tilgængelig-

hedsdirektivets definition af små og mellemstore virksomhe-

der i artikel 3, nr. 24, og har til formål at implementere

direktivets bestemmelse.

Det følger desuden af tilgængelighedsdirektivets artikel

16, stk. 2, 3. pkt., at virksomheder, der omfattes af definitio-

nen af små og mellemstore virksomheder, ikke må pålægges

en urimelig byrde, når der skal udarbejdes teknisk dokumen-

tation i forbindelse med EU-overensstemmelseserklæringen

af produkter.

Det foreslås i

nr. 21,

at en harmoniseret standard defineres

som en europæisk standard, der er vedtaget på grundlag af

en anmodning fra Kommissionen med henblik på gennem-

førelse af EU-harmoniseringslovgivning.

Det foreslåede § 3, nr. 21, er enslydende med tilgænge-

lighedsdirektivets definition af en harmoniseret standard i

artikel 3, nr. 25, og har til formål at implementere direktivets

bestemmelse.

Harmoniserede standarder er en særlig kategori af euro-

pæiske standarder, som er udviklet af en europæisk stan-

dardiseringsorganisation efter anmodning fra Kommissio-

nen. Omkring en femtedel af alle europæiske standarder

udarbejdes efter en sådan standardiseringsanmodning fra

Kommissionen.

Det foreslås i

nr. 22,

at en teknisk specifikation defineres

som en teknisk specifikation, som defineret i artikel 2, nr.

4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1025/2012, der giver mulighed for at opfylde de tilgænge-

lighedskrav, der finder anvendelse på et produkt eller en

tjeneste.

Det foreslåede § 3, nr. 22, er enslydende med tilgængelig-

hedsdirektivets definition af en teknisk specifikation i artikel

3, nr. 26, og har til formål at implementere direktivets be-

stemmelse.

Det følger af definitionen på en teknisk specifikation i

artikel 2, nr. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1025/2012 om europæisk standardisering, at en

teknisk specifikation er et dokument, som foreskriver tekni-

ske krav, der skal opfyldes af et produkt, en proces, en

tjenesteydelse eller et system, og som fastlægger et eller

flere af forholdene i litra a-d. Det betyder, at dokumentet

skal indeholde enten a) de karakteristika, der kræves af et

produkt, b) fremstillingsmetoder og processer vedrørende

landsbrugsvarer, produkter beregnet til konsum og dyrefoder

og lægemidler, samt fremstillingsmetoder of processer ved-

rørende andre produkter, når de har indvirkning på produkt-

ernes karakteristika, c) de karakteristika, der kræves af en

tjeneydelse, eller d) metoderne og kriterierne til vurdering af

byggevarers ydeevne.

En teknisk specifikation i relation til dette lovforslag, vil

derfor være et dokument, som fastlægger karakteristika for

et produkt eller en tjeneste, som er omfattet af lovforslagets

anvendelsesområde, og som giver mulighed for at opfylde

de tilgængelighedskrav, der finder anvendelse på produktet

eller tjenesten.

Det foreslås i

nr. 23,

at tilbagetrækning defineres som

enhver foranstaltning, der har til formål at forhindre, at et

produkt i forsyningskæden gøres tilgængeligt på markedet.

Det foreslåede § 3, nr. 23, er enslydende med tilgængelig-

hedsdirektivets definition af tilbagetrækning i artikel 3, nr.

27, og har til formål at implementere direktivets bestemmel-

se. Definitionen er almindeligt anvendt i EU-regulering, der

omhandler produkter, og samme definition følger f.eks. af

markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 23.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilbagetræk-

ning er foranstaltninger med henblik på at forhindre, at

et produkt distribueres, udstilles eller tilbydes til en bru-

ger. Tilbagetrækning kan kun finde anvendelse fra forsy-

ningskæden, dvs. der er tale om foranstaltninger, der sikrer,

at et produkt trækkes tilbage fra eventuelle senere led i

afsætningen af produktet. Tilbagetrækning strækker sig der-

med ikke helt ud til forbrugerledet, og der er derfor ikke tale

om tilbagetrækning fra forbrugeren.

Det foreslås i

nr. 24,

at forbrugerorienterede banktjenester

defineres som levering af banktjenester og finansielle tjene-

ster til forbrugere, der omfatter a) kreditaftaler som omfat-

tet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF

eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU,

b) tjenester som defineret i afsnit A, punkt 1, 2, 4 og 5, og

afsnit B, punkt 1, 2, 4 og 5, i bilag I til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/65/EU, c) betalingstjenester som

defineret i artikel 4, nr. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2015/2366, d) tjenester, der er knyttet til beta-

lingskontoen som defineret i artikel 2, nr. 6, i Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2014/92/EU, og e) elektroniske

penge som defineret i artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/110/EF.

Det foreslåede § 3, nr. 24, er enslydende med tilgængelig-

hedsdirektivets definition af forbrugerorienterede banktjene-

ster i artikel 3, nr. 28, og har til formål at implementere

direktivets bestemmelse.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Ved kreditaftaler, der er omfattet af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2008/48/EF (forbrugerkreditdirektivet)

eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU

(boligkreditdirektivet), forstås kreditaftaler, der både kan ka-

rakteriseres som forbrugslån og kreditaftaler med pant i fast

ejendom, og som udbydes til forbrugere.

I Danmark er forbrugerkreditdirektivet og boligkreditdi-

rektivet implementeret i kreditaftaleloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 817 af 6. august 2019, og bekendtgørelse nr. 752

af 23. april 2021 om god skik for boligkredit. Kreditaftalelo-

ven regulerer alle kreditaftaler, herunder kreditaftaler med

pant i fast ejendom. Reglerne i bekendtgørelsen om god

skik for boligkredit omfatter bl.a. krav til rådgivning og

vejledning, kreditværdighedsvurdering, informationspligter,

oplysning om kreditaftalens indhold m.v.

Ved tjenester, som defineret i afsnit A, punkt 1, 2, 4 og

5, og afsnit B, punkt 1, 2, 4 og 5, i bilag I til Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (MiFID-direktivet),

forstås tjenester på investeringsområdet. Tjenesterne vedrø-

rer såvel modtagelse og formidling af ordrer vedrørende et

eller flere finansielle instrumenter, udførelse af ordrer for

kunders regning, porteføljepleje og investeringsrådgivning.

I Danmark er reglerne fra de nævnte dele af MiFID-direk-

tivet implementeret i hhv. lov nr. 1155 af 8. juni 2011 om

fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter

og bekendtgørelse nr. 920 af 26. juni 2017 om hvilke instru-

menter og kontrakter ud over dem, der er nævnt i bilag

5 til lov om finansiel virksomhed, som pengeinstitutter og

fondsmæglerselskaber må udføre aktiviteter med.

Ved betalingstjenester, som defineret i artikel 4, nr. 3,

og bilag 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/2366 (PSD2-direktivet), forstås tjenester omfattet af

§ 7, nr. 1, og bilag 1 i lov nr. 652 af 8. juni 2017 om

betalinger (lov om betalinger). Det fremgår af bilag 1 i

lov om betalinger, at en betalingstjeneste eksempelvis er en

tjeneste, der gør det muligt at indsætte kontantbeløb på en

betalingskonto, hæve kontanter fra en betalingskonto eller

overføre midler fra en betalingskonto m.v.

Ved tjenester, der er knyttet til betalingskontoen som de-

fineret i artikel 2, nr. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/92/EU (betalingskonto-direktivet), forstås al-

le tjenesteydelser, der er knyttet til åbningen, driften og

lukningen af en betalingskonto, herunder betalingstjenester

og betalingstransaktioner inden for anvendelsesområdet for

artikel 3, litra g, i direktiv 2007/64/EF og kassekreditter og

overtræk.

I Danmark er betalingskonto-direktivet implementeret ved

lov om betalingskonti, jf. lovbekendtgørelse nr. 1805 af 12.

december 2018. Lovens § 2, nr. 6, gengiver definitionen fra

betalingskonto-direktivets artikel 2, nr. 6.

Loven indeholder regler om, at en forbruger skal have en

gebyroversigt ved indgåelse af en aftale om en betalingskon-

to, at en forbruger har krav på at få en basal betalingskonto

og regler om flytning af betalingskonto. Loven regulerer

desuden, at den basale betalingskonto skal omfatte en ræk-

ke nærmere definerede tjenesteydelser, hvilket fremgår af

§ 9, stk. 1, i lov om betalingskonti. Det vedrører bl.a. mu-

ligheden for at indsætte midler, hæve kontanter, foretage

betalingstransaktioner m.v., medmindre pengeinstituttet ikke

tilbyder tjenesteydelserne i forvejen til forbrugere, som har

andre betalingskonti end en basal betalingskonto, jf. § 9, stk.

2, i lov om betalingskonti.

Ved elektroniske penge, som defineret i artikel 2, nr. 2, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF (popu-

lært betegnet e-pengedirektivet), forstås en elektronisk eller

magnetisk lagret pengeværdi, der repræsenterer et krav mod

udstederen, som udstedes ved modtagelse af betaling med

henblik på at gennemføre betalingstransaktioner, og som

accepteres af andre end udstederen af elektroniske penge.

I Danmark er e-pengedirektivet implementeret i lov om

betalinger. Loven indeholder regler om udstedelse og indløs-

ning af elektroniske penge og § 7, nr. 6, gennemfører artikel

2, nr. 2, i e-pengedirektivet.

Elektroniske penge kan både være lagret fysisk på et be-

talingskort eller elektronisk på en server. Der er f.eks. tale

om elektroniske penge, når indehaveren er i besiddelse af

et fysisk kort, som kan aflæses magnetisk eller elektronisk,

og hvorpå den elektroniske pengeværdi er lageret. Dette

kan være et gavekort, som er udstedt af et administrations-

selskab, som ejes af et butikscenter, hvor gavekortet kan an-

vendes til køb af varer i de enkelte butikker i butikscenteret.

Det foreslås i

nr. 25,

at en betalingsterminal defineres

som et apparat, hvis hovedformål er at give mulighed for

at foretage betalinger ved at anvende betalingsinstrumenter,

som defineret i artikel 4, nr. 14, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2015/2366, på et fysisk salgssted, men

ikke i et virtuelt miljø.

Det foreslåede § 3, nr. 25, har til formål at implementere

tilgængelighedsdirektivets artikel 3, nr. 29, hvoraf fremgår

en definition på betalingsautomat.

Det forudsættes med lovforslaget, at den korrekte danske

oversættelse af definitionen i artikel 3, nr. 29, er betalings-

terminal og ikke betalingsautomat. Dette vil være i overens-

stemmelse med den engelske version af direktivet, som an-

vender ”payment terminal”, den tyske version af direktivet,

som anvender ”Zahlungsterminal” og den franske version af

direktivet, som anvender ”terminal de paiement”.

Betalingsterminaler er et apparat, hvis hovedformål er at

give mulighed for at foretage betaling. Det betyder, at der

ikke er noget til hinder for, at apparatet også har andre

formål, når blot hovedformålet er betaling.

For at apparatet er en betalingsterminal, er det endvide-

re et krav, at betalingen kan foretages ved anvendelse af

betalingsinstrumenter som defineret i artikel 4, nr. 14, i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 om

betalingstjenester i det indre marked. Det betyder, at der skal

kunne anvendes en personaliseret anordning eller personali-

serede anordninger og/eller sæt af procedurer, der er aftalt

mellem betalingstjenestebrugeren og betalingstjenesteudby-

deren, og som bruges for at initiere en betalingsordre. Dette

er f.eks. betalingskort eller mobilapplikationer.

Endelig er det et krav, at apparatet skal være placeret på et

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

fysisk salgssted, hvorved betalinger i et virtuelt miljø, f.eks.

betalinger ved e-handel, ikke kan omfattes af begrebet.

Det foreslås i

nr. 26,

at e-handelstjenester defineres som

tjenester, der teleformidles ad elektronisk vej via websteder

og tjenester til mobile enheder og efter individuel anmod-

ning fra en forbruger med henblik på at indgå en forbruger-

aftale.

Det foreslåede § 3, nr. 26, er enslydende med tilgængelig-

hedsdirektivets definition af e-handelstjenester i artikel 3, nr.

30, og har til formål at implementere direktivets bestemmel-

se.

Teleformidling betyder, at tjenesten leveres, uden at par-

terne er til stede samtidig.

Ad elektronisk vej betyder, at tjenesten sendes fra afsen-

delsesstedet og modtages på bestemmelsesstedet ved hjælp

af elektronisk udstyr til behandling, herunder digital kompri-

mering, og lagring af data og sendes, formidles og modtages

i sin helhed via tråd, radio, optiske midler eller andre elek-

tromagnetiske midler.

Efter individuel anmodning fra en forbruger betyder, at

tjenesten leveres efter individuel anmodning fra en tjeneste-

modtager. Den individuelle anmodning er udtryk for tjene-

stemodtagerens ønske om at modtage eller have adgang til

en tjeneste. Der er således tale om en individuel anmodning,

når f.eks. tjenestemodtageren går ind på en internetside og

klikker på et ikon.

Der findes i gældende dansk ret ikke en direkte definition

af e-handelstjenester, men derimod en definition af informa-

tionssamfundstjenester, der også kan være en e-handelstje-

neste.

Definition af tjenester i informationssamfundet (informati-

onssamfundstjenester) findes i § 2, nr. 1, i lov nr. 227 af 22.

april 2002 om tjenester i informationssamfundet herunder

visse aspekter af elektronisk handel. Informationssamfunds-

tjenester er efter denne lov enhver tjeneste, der har et kom-

mercielt sigte, og som leveres online, ad elektronisk vej over

en vis distance på individuel anmodning fra en tjenestemod-

tager.

Definitionen af informationssamfundstjenester er som

nævnt bredere end definitionen af e-handelstjenester i til-

gængelighedsdirektivet.

Det foreslås i

nr. 27,

at personbefordring med fly defineres

som kommerciel passagerflyvning som defineret i artikel

2, litra l, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1107/2006 ved afrejse fra, transit gennem eller ankomst

til en lufthavn, når lufthavnen er beliggende på en medlems-

stats område, herunder flyvninger fra en lufthavn beliggende

i et tredjeland til en lufthavn beliggende på en medlemsstats

område, når disse flyvninger opereres af EU-luftfartsselska-

ber.

Det foreslåede § 3, nr. 27, er enslydende med tilgænge-

lighedsdirektivets definition af personbefordring med fly i

artikel 3, nr. 31, og har til formål at implementere direktivets

bestemmelse.

Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1107/2006, artikel 2, litra l, at erhvervsmæssig

passagerflyvning omfatter passagerbefordring med fly, der

udføres af et luftfartsselskab i form af ruteflyvning eller

ikke-ruteflyvning, og som udbydes til offentligheden mod

vederlag, enten selvstændigt eller som led i en pakkerej-

se. Dermed er forordningens definition af erhvervsmæssig

flyvning tilsvarende tilgængelighedsdirektivets definition af

kommerciel flyvning, hvilket implementeres i nærværende

lov.

Det foreslås i

nr. 28,

at personbefordring med bus define-

res som tjenester, der er omfattet af artikel 2, stk. 1 og

2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

181/2011.

Det foreslåede § 3, nr. 28, er enslydende med tilgænge-

lighedsdirektivets definition af personbefordring med bus i

artikel 3, nr. 32, og har til formål at implementere direktivets

bestemmelse.

Ved personbefordring med bus forstås efter Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) Nr. 181/2011, artikel 2,

stk. 1, rutekørsel for uspecificerede passagerkategorier, når

passagerernes påstignings- eller udstigningssted er beliggen-

de på en medlemsstats område, og når den planlagte rejseaf-

stand er 250 km eller mere. Ved personbefordring med bus

forstås efter forordningens artikel 2, stk. 2, rutekørsel som

i stk. 1, men hvor den planlagte rejseafstand er mindre end

250 km.

Forordningens definition af personbefordring med bus er

dermed den samme i tilgængelighedsdirektivet, hvilket im-

plementeres i nærværende lov.

Det foreslås i

nr. 29,

at personbefordring med tog define-

res som alle jernbanetjenester som omhandlet i artikel 2,

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1371/2007 bortset fra tjenester omhandlet i nævnte forord-

nings artikel 2, stk. 2.

Det foreslåede § 3, nr. 29, er enslydende med tilgænge-

lighedsdirektivets definition af personbefordring med tog i

artikel 3, nr. 33, og har til formål at implementere direktivets

bestemmelse.

Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1371/2007, artikel 2, stk. 1, at forordningen fin-

der anvendelse på alle jernbanerejser og -tjenester i hele

Unionen udført af en eller flere jernbanevirksomheder med

licens i henhold til Rådets direktiv 95/18/EF af 19. juni 1995

om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder. Det

fremgår af artikel 2, stk. 2, at forordningen ikke finder

anvendelse på jernbanevirksomheder og transporttjenester,

der ikke har licens i henhold til direktiv 95/18/EF. Jernbane-

tjenester, som er omfattet af forordningens definitionen, vil

således også være omfattet af tilgængelighedsdirektivet og

dermed også nærværende lov.

Det foreslås i

nr. 30,

at personbefordring med skib defi-

neres som passagerbefordring, der er omfattet af artikel 2,

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1177/2010, med undtagelse af tjenester, der er omhandlet i

artikel 2, stk. 2, i nævnte forordning.

Det foreslåede § 3, nr. 30, er enslydende med tilgænge-

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

lighedsdirektivets definition af personbefordring med skib i

artikel 3, nr. 34, og har til formål at implementere direktivet

på dette punkt.

Det følger af artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010, at forordningen om-

fatter passagersejlads, hvor indskibningshavnen ligger på en

EU-medlemsstats område, passagersejlads, der udbydes af

EU-transportører fra en havn i et tredjeland til en havn på

en medlemsstats område og i forbindelse med et krydstogt,

hvor indskibningshavnen ligger på en EU-medlemsstats om-

råde.

Efter forordningens artikel 2, stk. 2, finder den ikke an-

vendelse på passagersejlads med skibe, der har et certifikat

til at befordre op til 12 passagerer, eller skibe, hvis besæt-

ning med ansvar for skibets drift udgøres af højst tre person-

er, eller hvor afstanden af den samlede passagersejlads i den

ene retning er under 500 meter. Derudover finder forordnin-

gen ikke anvendelse for passagerbefordring i forbindelse

med udflugter og sightseeing, bortset fra krydstogter. Ende-

lig finder forordningen ikke anvendelse for passagerbefor-

dring med skibe, der ikke drives ved mekanisk kraft, samt

originale og individuelle kopier af historiske passagerskibe

fra før 1965, der hovedsagelig er bygget med originale ma-

terialer, og som har certifikat til at befordre op til 36 passa-

gerer.

Forordningens anvendelsesområde udgør dermed definiti-

onen på personbefordring med skib i tilgængelighedsdirekti-

vet, hvilket implementeres med nærværende lovforslag.

Det foreslås i

nr. 31,

at transporttjenester i byer og for-

stæder defineres som transporttjenester i byer og forstæder,

som defineret i artikel 3, nr. 6, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2012/34/EU, men med henblik på denne lov

omfatter det kun følgende transportformer: tog, bus, metro,

sporvogn og trolleybus.

Det foreslåede § 3, nr. 31, er enslydende med tilgængelig-

hedsdirektivets definition af transporttjenester i byer og for-

stæder i artikel 3, nr. 35, og har til formål at implementere

direktivets bestemmelse.

Ved transporttjenester i byer og forstæder forstås trans-

portydelser, hvis hovedformål er opfyldelse af behovene i et

bycentrum eller byområde, herunder et grænseoverskridende

byområde, samt transportbehovene mellem et sådant bycen-

trum eller byområde og de omkringliggende områder.

Det foreslås i

nr. 32,

at regionale transporttjenester de-

fineres som regionale transporttjenester, som defineret i

artikel 3, nr. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2012/34/EU, men med henblik på denne lov omfatter det

kun følgende transportformer: tog, bus, metro, sporvogn og

trolleybus.

Det foreslåede § 3, nr. 32, er enslydende med tilgænge-

lighedsdirektivets definition af regionale transporttjenester i

artikel 3, nr. 36, og har til formål at implementere direktivets

bestemmelse.

Ved regionale transporttjenester forstås transportydelser,

hvis hovedformål er opfyldelse af transportbehovene i en

region, herunder en grænseoverskridende region.

Det foreslås i

nr. 33,

at kompenserende teknologi define-

res som alle genstande, udstyrsdele, tjenester eller produkt-

systemer, herunder software, der bruges til at øge, bevare,

erstatte eller forbedre funktionsmulighederne for personer

med handicap eller til lindring af og kompensation for funk-

tionsnedsættelser, aktivitetsbegrænsninger eller deltagelses-

begrænsninger.

Det foreslåede § 3, nr. 33, er enslydende med tilgænge-

lighedsdirektivets definition af kompenserende teknologi i

artikel 3, nr. 37, og har til formål at implementere direktivets

bestemmelse.

Kompenserende teknologier er støttefunktioner til person-

er med handicap, der både kan være i form af et produkt

eller en tjeneste. Afgørende er, at den kompenserende tekno-

logi enten øger, bevarer, erstatter eller forbedrer funktions-

mulighederne for personer med handicap eller lindrer og

kompenserer for personens funktionsnedsættelse, aktivitets-

begrænsning eller deltagerbegrænsning.

En kompenserende teknologi er eksempelvis et braille-dis-

play tastatur, der ved kobling til en computer, smartphone

eller tablet kan overføre skærmens bogstaver til punkter på

tastaturet. På den måde kan en blind person læse teksten via

braille-display tastaturet.

Det foreslås i

nr. 34,

at et operativsystem defineres som

software, der bl.a. håndterer grænsefladen til periferiudstyr,

planlægger opgaver, tildeler lagerplads og viser brugeren en

standardgrænseflade, når alle programmer er lukket, herun-

der en grafisk brugergrænseflade, uanset om denne software

er en integreret del af en forbrugerorienteret computerhard-

ware til generelle formål eller udgør fritstående software,

der skal køre på forbrugerorienteret computerhardware til

generelle formål. Det omfatter ikke et operativsystems ind-

læsningsenhed, basic input-output system eller anden fir-

mware, der er nødvendig ved boottid eller ved installation af

operativsystemet.

Det foreslåede § 3, nr. 34, er enslydende med tilgængelig-

hedsdirektivets definition af operativsystem i artikel 3, nr.

38, og har til formål at implementere direktivets bestemmel-

se.

Et operativsystem er således kendetegnet ved at være den

software, der viser brugerne en standardgrænseflade, når

alle programmer på en computer er lukket ned. Eksempler

på operativsystemer er Windows fra Microsoft og MacOS

fra Apple.

Det foreslås i

nr. 35,

at forbrugerorienteret computerhard-

waresystem til generelle formål defineres som den kombina-

tion af hardware, der udgør en hel computer, der er kende-

tegnet ved sin multifunktionelle karakter og sin evne til med

den rette software at udføre de mest almindelige computer-

opgaver, som forbrugerne efterspørger, og er beregnet til

at skulle betjenes af forbrugerne, herunder PC’er, navnlig

stationære computere, bærbare computere, smartphones og

tablets.

Det foreslåede § 3, nr. 35, er enslydende med tilgængelig-

hedsdirektivets definition på samme i artikel 3, nr. 39, og

har til formål at implementere direktivets bestemmelse.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse, er ek-

sempler på produkter, der er omfattet af definitionen, PC’er,

smartphones og tablets. Det er afgørende, at de pågældende

produkter er beregnet til at skulle betjenes af forbrugere,

og at de kan anvendes til generelle formål, dvs. de mest

almindelige computeropgaver, som flertallet af forbrugere

efterspørger, f.eks. tekst- og billedbehandling og browsing

på internettet m.v. Det betyder, at computere, der alene er

udviklet og beregnet til at skulle anvendes til mere specifik-

ke formål, ikke vil være omfattet af definitionen.

Det foreslås i

nr. 36,

at interaktiv databehandlingskapaci-

tet defineres som en funktionalitet, der understøtter samspil-

let mellem bruger og enhed, og som muliggør behandling

og transmission af data, tale eller video eller en kombination

heraf.

Det foreslåede § 3, nr. 36, er enslydende med tilgængelig-

hedsdirektivets definition af interaktiv databehandlingskapa-

citet i artikel 3, nr. 40, og har til formål at implementere

direktivets bestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der skal være

et interaktivt element mellem bruger og enhed, dvs. hvor en

bruger aktivt anvender en funktion for at få en enhed til at

reagere på en bestemt måde. Definitionen i bestemmelsen

er meget bred i den forstand, at utallige funktioner kan rum-

mes af ordlyden. Definitionen er således ikke en udtømmen-

de oplistning af funktionaliteter, der kan støtte samspillet

mellem brugere og enheder. Definitionen er dermed teknolo-

gineutral og fremtidssikret til at kunne rumme fremtidige

funktionaliteter.

Det foreslås i

nr. 37,

at e-bog og dedikeret software de-

fineres som en tjeneste, der består af levering af digitale

filer, der indeholder en elektronisk udgave af en bog, som

brugeren kan få adgang til, navigere i, læse og bruge, og den

dedikerede software, herunder tjenester til mobile enheder,

f.eks. mobilapplikationer, der anvendes til at få adgang til,

navigere i, læse og bruge de pågældende digitale filer, men

ikke software, der er omfattet af definitionen i nr. 38.

Det foreslåede § 3, nr. 37, er enslydende med tilgængelig-

hedsdirektivets definition af e-bog og dedikeret software i

artikel 3, nr. 41, og har til formål at implementere direktivets

bestemmelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at e-bogsfiler

er digitale filer, der er baseret på elektronisk computerkod-

ning. Kodningen muliggør udbredelse og konsultation af et

overvejende tekstligt eller grafisk intellektuelt værk.

Bestemmelsen medtager også den dedikerede software,

der typisk består af tjenester til mobileenheder f.eks. appli-

kationer til en smartphone eller tablet, der giver adgang til at

læse en e-bogsfil.

E-bøger og dedikeret software kan både være en enkelt

e-bogsfil eller en, hvor der gives adgang til flere e-bogsfiler,

f.eks. Mofibo eller eReolen.

Det foreslås i

nr. 38,

at e-læser defineres som dedikeret

udstyr, herunder både hardware og software, som anvendes

til at få adgang til, navigere i, læse og bruge e-bogsfiler.

Det foreslåede § 3, nr. 38, er enslydende med tilgængelig-

hedsdirektivets definition af e-læser i artikel 3, nr. 42, og har

til formål at implementere direktivet bestemmelse.

E-læsere omfatter både dedikerede e-boglæsere og soft-

warebaserede e-bogslæsere. Ved dedikerede e-bogslæsere

forstås et produkt, hvor hovedformålet er anvendelsen af

e-bogsfiler, f.eks. Amazon Kindle eller Pocketbook. Softwa-

rebaserede e-bogslæsere er derimod produkter, hvor hoved-

formålet ikke nødvendigvis er anvendelsen af e-bogsfiler,

men hvor der er indbygget software dedikeret til at læse

e-bogsfiler, f.eks. tablets, smartphones, PC’er og lignende,

Ved softwarebaserede e-læsere er det afgørende, at der er

tale om indbygget software. Mobilapplikationer og lignende

er ikke omfattet, men er i stedet omfattet af definition af

e-bog og dedikeret software ovenfor i nr. 37.

Det foreslås i

nr. 39,

at elektroniske billetter defineres

som et system, hvor rejsehjemmel i form af en eller flere

billetter, abonnementer eller kredit lagres elektronisk på et

fysisk transportkort eller anden anordning i stedet for at

blive udskrevet på en papirbillet.

Det foreslåede § 3, nr. 39, er enslydende med tilgængelig-

hedsdirektivets definition af elektroniske billetter i artikel 3,

nr. 43, og har til formål at implementere direktivets bestem-

melse.

Det foreslås i

nr. 40,

at elektroniske billettjenester define-

res som et system, hvor billetter til personbefordring købes,

herunder online ved hjælp af en anordning med interaktiv

databehandlingskapacitet og leveres til køberen i elektronisk

form, således at de kan udskrives på papir eller fremvises

under rejsen på en mobil enhed med interaktiv databehand-

lingskapacitet.

Det foreslåede § 3, nr. 40, er enslydende med tilgænge-

lighedsdirektivets definition af elektroniske billettjenester i

artikel 3, nr. 44, og har til formål at implementere direktivets

bestemmelse.

Til § 4

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter og tjenester, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i

dansk ret.

Det foreslås i

§ 4,

at produkter og tjenester kun må bringes

i omsætning eller leveres, hvis de opfylder de relevante

tilgængelighedskrav i bilag 1, jf. §§ 5 og 6.

Den foreslåede § 4 har til hensigt at implementere tilgæn-

gelighedsdirektivets artikel 4, stk. 1, hvorefter medlemssta-

terne skal sikre, at de erhvervsdrivende kun bringer produk-

ter i omsætning og kun yder tjenester, som opfylder tilgæn-

gelighedskravene.

Med den foreslåede bestemmelse fastsættes således en

grundlæggende hovedregel om, at produkter og tjenester

kun må bringes i omsætning eller leveres, hvis de opfylder

de relevante tilgængelighedskrav. Bestemmelsen vil dermed

være den overordnede forpligtelse for erhvervsdrivende, der

bringer produkter i omsætning eller leverer tjenester.

For så vidt angår definitionen af at bringe et produkt i

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

omsætning henvises til definitionen i lovforslagets § 3, nr.

12, og de specielle bemærkninger hertil.

Som det også fremgår af den foreslåede bestemmelse fast-

sættes de nærmere tilgængelighedskrav i bilag 1, der optryk-

kes til loven. Hvilke tilgængelighedskrav, der er relevante,

afhænger af, om der er tale om et produkt, jf. lovforslagets §

5, eller en tjeneste, jf. lovforslagets § 6.

Der henvises til lovforslagets §§ 5 og 6 og de specielle

bemærkninger hertil, hvor også kravene i lovens bilag 1

præsenteres.

Til § 5

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i

§ 5, stk. 1,

at produkter skal opfylde tilgæn-

gelighedskravene i afdeling 1 og 2 i bilag 1, jf. dog stk. 2.

Det foreslåede § 5, stk. 1, har til hensigt at implemente-

re tilgængelighedsdirektivets artikel 4, stk. 2, hvoraf det

fremgår, hvilke tilgængelighedskrav, som produkter, der er

omfattet af direktivet, skal opfylde.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter hvilke konkrete

tilgængelighedskrav, som ethvert produkt skal være i over-

ensstemmelse med, når det bringes i omsætning, jf. lovfor-

slagets § 4.

Tilgængelighedskravene for produkter, der fremgår af di-

rektivets bilag I, afdeling I og II, er inkorporeret i lovfor-

slagets bilag 1. Tilgængelighedskravene i lovforslaget er

dermed identiske med tilgængelighedskravene, der følger af

tilgængelighedsdirektivet.

Nedenfor gennemgås de tilgængelighedskrav, der gælder

for de produkter, som er omfattet af lovforslaget. Tilgænge-

lighedskravene fremgår af afdeling 1 og 2 i bilag 1, som

optrykt til loven.

Som anført i pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger tillader tilgængelighedskravene en vis fleksibi-

litet i forbindelse med overholdelsen af kravene. På den

baggrund er der i tilgængelighedsdirektivets bilag II anført

en række vejledende og ikkebindende eksempler på mulige

løsninger, der bidrager til at opfylde tilgængelighedskravene

i bilag I. Direktivets bilag II er inkorporeret i lovforslagets

bilag 2. I det følgende henvises derfor til eksemplerne på

mulige løsninger fra bilag 2, som optrykt til loven, for at

lette forståelsen af de konkrete krav.

Generelle tilgængelighedskrav

Bilag 1, afdeling 1, oplister de generelle tilgængeligheds-

krav, som alle produkterne skal overholde. Afdeling 1 er

delt op i 3 numre. I nr. 1 stilles krav vedrørende levering

af oplysninger, i nr. 2 stilles krav til brugergrænseflade og

funktionsdesign og i nr. 3. stilles krav til støttetjenester.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, at produkter skal desig-

nes og produceres på en sådan måde, at den forventede brug

heraf maksimeres blandt personer med handicap, og skal

være ledsaget om muligt i eller på produktet af tilgængeli-

ge oplysninger om deres funktion og deres tilgængeligheds-

funktionaliteter.

Krav vedrørende levering af oplysninger

Oplysningerne om brugen af produktet skal så vidt muligt

gives i eller på selve produktet i form af mærkning, brugsan-

visning og advarsler. Ifølge bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra a,

skal oplysningerne stilles til rådighed på nærmere bestemte

måder angivet i litra a, nr. i-iv.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra a, nr. i, at

oplysningerne skal stilles til rådighed gennem mere end én

sensorisk kanal. Som eksempler fra bilag 2, der kan bidrage

til at opfylde kravet, kan der gives både visuelle og taktile

oplysninger eller både visuelle og auditive oplysninger i

forbindelse med anvendelsen af et produkt. Dette kan f.eks.

være hvor et kort skal indsættes i en selvbetjeningsterminal,

så hhv. blinde personer og døve personer kan anvende termi-

nalen.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra a, nr. ii, at

oplysningerne skal præsenteres på en forståelig måde. Som

eksempler fra bilag 2 anføres, at de samme ord anvendes

konsekvent eller i en klar og logisk struktur, så personer

med intellektuelle funktionsnedsættelser bedre kan forstå

oplysningerne.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra a, nr. iii, at op-

lysningerne skal præsenteres på en måde, som brugerne kan

opfatte. Eksempler fra bilag 2 angiver, at oplysningerne kan

suppleres med en tekstadvarsel med et taktilt reliefbaseret

format, eller med lyd, så det er muligt for blinde personer at

opfatte den.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra a, nr. iv, at

oplysningerne skal præsenteres med passende skriftstørrel-

se, skrifttype, tilstrækkelig kontrast og indstillelig afstand

mellem bogstaver, linjer og afsnit. Bilag 2 indeholder ikke

eksempler herpå, men kravene skal muliggøre, at synshæm-

mede personer kan læse oplysningerne.

Herefter følger en række krav af bilag 1, afdeling 1, nr. 1,

litra b, om produkters brugsanvisning. Det følger af litra b,

at et produkts brugsanvisning, som ikke er anført på selve

produktet, men som er stillet til rådighed gennem brugen

af produktet eller med andre midler som f.eks. et websted,

skal være offentligt tilgængelige, når produktet bringes i

omsætning. Oplysningerne omfatter oplysninger om produk-

tets tilgængelighedsfunktioner, hvordan de aktiveres og de-

res interoperabilitet med kompenserende løsninger.

Kravene i bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra b, nr. i-iv, svarer

indholdsmæssigt til kravene i litra a, nr. i-iv, om oplysnin-

ger om brugen af produktet anført på selve produktet, som

der henvises til ovenfor. For så vidt angår litra b, nr. i,

vedrørende kravet om at stille oplysningerne om produktets

brugsanvisning til rådighed gennem mere end én sensorisk

kanal angiver bilag 2 et nyt eksempel, hvor der således kan

leveres elektroniske filer, der kan læses af en computer ved

hjælp af skærmlæsere, så blinde personer kan anvende op-

lysningerne. Tilsvarende for litra b, nr. iii, om præsentation

af oplysninger på en måde, som brugerne kan opfatte, hvor

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

bilag 2 som et nyt eksempel angiver, at der kan leveres

undertekster, når der gives videoanvisninger.

Derudover følger det af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra b,

nr. v, at brugsanvisningens indhold skal stilles til rådighed

i tekstformater, der kan anvendes til at generere alternative

kompenserende formater, som kan præsenteres på forskelli-

ge måder og via mere end én sensorisk kanal. I eksemplet

fra bilag 2 angives, at oplysningerne kan trykkes i punkt-

skrift, for at en blind person kan bruge oplysningerne.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra b, nr. vi, at

brugsanvisningen skal ledsages af en alternativ præsentation

af ikketekstbaseret indhold. Bilag 2 angiver et løsningsbi-

drag som et supplerende diagram med tekstbeskrivelse, der

indeholder de vigtigste elementer eller beskriver centrale

handlinger.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra b, nr. vii, at

brugsanvisningen skal indeholde en beskrivelse af produk-

tets brugergrænseflade (håndtering, styring og feedback, in-

put og output), som tilvejebringes i overensstemmelse med

nr. 2, om brugergrænseflade og funktionsdesign, som der

redegøres for nedenfor. Beskrivelsen skal for hvert punkt i

nr. 2 angive, om produktet har de nævnte funktionaliteter.

Af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra b, nr. viii, følger et

tilsvarende krav om en punkt for punkt beskrivelse, idet

brugsanvisningen skal indeholde en beskrivelse af produk-

tets brugsegenskaber, der er tilvejebragt ved hjælp af funkti-

oner, som har til formål at opfylde de behov, som personer

med handicap har, ligeledes i overensstemmelse med nr. 2.

Endelig følger det af bilag 1, afdeling 1, nr. 1, litra b, nr.

ix, at brugsanvisningen skal indeholde en beskrivelse af pro-

duktets software- og hardwaregrænseflade til kompenseren-

de redskaber. Beskrivelsen skal dermed omfatte en liste over

de kompenserende redskaber, der er blevet afprøvet med

produktet. I eksemplet fra bilag 2 angives, at grænsefladerne

kan være indbyggede stik og software i en pengeautomat,

der giver mulighed for at tilslutte høretelefoner, som modta-

ger teksten på skærmen i form af lyd.

Krav vedrørende produkters brugergrænseflade og funkti-

onsdesign

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, at produktet og

dermed også dets brugergrænseflade skal indeholde funkti-

onaliteter, elementer og funktioner, der gør det muligt for

personer med handicap at få adgang til, opfatte, betjene, for-

stå og styre produktet. Herefter følger en række tilgængelig-

hedskrav i nr. 2, litra a-o, hvor litra o indeholder yderligere

sektorspecifikke krav for udvalgte produkter.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra a, at et pro-

dukt, der formidler kommunikation, herunder interpersonel

kommunikation, betjening, information, styring og oriente-

ring, skal gøre dette via mere end én sensorisk kanal, bl.a.

gennem alternativer til syn, hørelse, tale og taktile elemen-

ter. I bilag 2 angives som eksempel, at dette kan gives ved

anvisninger i form af tale og tekst eller ved at forsyne et

tastatur med taktile tegn, så blinde eller hørehæmmede kan

interagere med produktet.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra b, at et

produkt, der anvender tale, skal tilbyde alternativer til tale

og stemmeinput til kommunikation, betjening, styring og

orientering. I bilag 2 angives som eksempel en selvbetje-

ningsterminal, der ud over stemmeanvisninger f.eks. giver

anvisninger i form af tekst eller billeder, så døve personer

kan udføre den nødvendige handling.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra c, at et pro-

dukt, der anvender visuelle elementer, skal give mulighed

for justerbar forstørrelse, lysstyrke og kontrast med henblik

på kommunikation, information og betjening og sikre intero-

perabilitet med programmer og kompenserende redskaber til

navigering i grænsefladen. I bilag 2 angives som eksempel

at give brugeren mulighed for at forstørre tekst, zoome ind

på et bestemt piktogram eller øge kontrasten, så synshæm-

mede personer kan opfatte oplysningerne.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra d, at et pro-

dukt, der anvender farver til at formidle oplysninger, marke-

re en handling, kræve en reaktion eller angive elementer,

tilbyder et alternativ til farver. I bilag 2 angives som eksem-

pel, at ud over at give mulighed for at vælge mellem at

trykke på en grøn eller rød knap, kan mulighederne skrives

på knapperne for at give en farveblind person mulighed for

at træffe valget.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra e, at et pro-

dukt, der anvender lydsignaler til at formidle oplysninger,

markere en handling, kræve en reaktion eller angive elemen-

ter, skal tilbyde et alternativ til lydsignaler. I bilag 2 angives

som eksempel, at når en computer giver et fejlsignal, kan

der vises en tekst eller et billede, der angiver fejlen, så døve

personer kan opfatte, at der er opstået en fejl.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra f, at et produkt,

der anvender visuelle elementer, skal give mulighed for

justerbare måder, hvorpå billedkvaliteten kan forbedres. I

bilag 2 angives som eksempel at give mulighed for ekstra

kontrast i forgrundsbilleder, så svagtseende personer kan se

dem.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra g, at et pro-

dukt, der anvender lyd, skal give mulighed for brugerstyring

af lydstyrken og hastigheden og forbedrede lydfunktioner,

herunder reduktion af forstyrrende lydsignaler fra produkter

i nærheden og bedre lydkvalitet. I bilag 2 angives som

eksempel, at brugeren af en telefon gives mulighed for at

vælge lydstyrke og mindske interferens med høreapparater,

så hørehæmmede personer kan anvende telefonen.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra h, at et

produkt, når det kræver manuel betjening og styring, skal

give mulighed for sekventiel styring og alternativer til fin-

motorisk styring for dermed at undgå behovet for samtidige

handlinger for at betjene produktet og anvender taktile skel-

nelige dele. I bilag 2 angives som eksempel, at knapper på

berøringsfølsomme skærme kan forstørres, og at der holdes

en passende afstand mellem knapperne, så personer med

tremor kan trykke på dem.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra i, at et produkt

skal undgå betjeningsmåder, der kræver stor rækkevidde og

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

styrke. I bilag 2 angives som eksempel, at det sikres, at

det ikke kræver for mange kræfter at trykke på en knap, så

personer med motoriske handicap kan anvende knapperne til

betjening.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra j, at et produkt

skal undgå at fremkalde fotosensitive anfald. I bilag 2 angi-

ves som eksempel, at undgå flimrende billeder, så personer,

der kan blive ramt af anfald, ikke er udsat for risiko.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra k, at et pro-

dukt skal beskytter brugerens privatliv, når denne anvender

tilgængelighedsfunktionaliteterne. I bilag 2 angives som ek-

sempel at give mulighed for brug af hovedtelefoner, når en

pengeautomat giver stemmeoplysninger.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra l, at et pro-

dukt skal tilbyde alternativer til biometrisk identifikation

og styring. I bilag 2 angives som eksempel, at brugere har

mulighed for at vælge en adgangskode som et alternativ til

fingeraftryksgenkendelse, når en telefon låses og oplåses.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra m, at et

produkt skal sikre den konsekvente funktionalitet og give

en tilstrækkelig og fleksibel tidsperiode til interaktion. I

bilag 2 angives som eksempel en sikring af, at softwaren

reagerer på en forudsigelig måde, når der udføres en bestemt

handling, og at der er nok tid til at angive en adgangskode,

så den er let at anvende for personer med intellektuelle

funktionsnedsættelser.

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra n, at et produkt

skal tilbyde software og hardware med grænseflade til kom-

penserende teknologier. I bilag 2 angives som eksempel et

tilbud om en forbindelse med et punktskriftdisplay, der kan

opdateres, så blinde personer kan bruge computeren.

Krav vedrørende specifikke produkter

En række sektorspecifikke krav følger af bilag 1, afdeling

1, nr. 2, litra o. Der redegøres for kravene i de følgende

afsnit.

Selvbetjeningsterminaler

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra o, nr. i, at

selvbetjeningsterminaler skal opfylde en række krav. Selv-

betjeningsterminaler

– skal have tekst-til-tale-teknologi,

– skal give mulighed for at benytte personlige hovedtele-

foner,

– skal varsle brugeren gennem mere end én sensorisk ka-

nal, hvis der kræves reaktion inden for et bestemt tids-

rum,

– skal give mulighed for at forlænge det tidsrum, der er til

rådighed,

– skal have en passende kontrast og taster og kontakter,

der kan lokaliseres ved berøring, såfremt taster og kon-

takter er tilgængelige,

– må ikke være indrettet således, at en tilgængeligheds-

funktion skal aktiveres, for at en bruger, der har brug for

funktionen, skal tænde for den, og

– skal, når terminalen anvender lyd eller akustiske signa-

ler, være kompatibel med kompenserende redskaber og

teknologier, der er til rådighed på EU-plan, herunder hø-

reteknologier såsom høreapparater, teleslynger, cochlea-

rimplantater og kompenserende høretekniske redskaber.

E-læsere

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra o, nr. ii, at

e-læsere skal have tekst-til-tale-teknologi.

Udstyr, der bruges til at få adgang til elektroniske kommuni-

kationstjenester

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra o, nr. iii,

at forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlings-

kapacitet, der anvendes til levering af elektroniske kommu-

nikationstjenester, skal opfylde fire krav.

For det første skal produkterne give mulighed for håndte-

ring af tekst i realtid og understøtte hi-fi-lyd, når de har

tekstkapacitet foruden talekapacitet. I bilag 2 angives som

eksempel at sørge for, at en mobiltelefon kan håndtere

tekstkonversation i realtid, så hørehæmmede personer kan

udveksle oplysninger på en interaktiv måde.

Derudover skal produkterne sikre effektiv trådløs kobling

til høreteknologier og, når de ud over eller i kombination

med tekst og tale har videokapacitet, give mulighed for

håndtering af totalkonversation, herunder synkroniseret tale,

tekst i realtid og video med en billedopløsning, der gør det

muligt at kommunikere på tegnsprog.

Endelig skal produkterne undgå interferens med kompen-

serende redskaber. I bilag 2 angives som eksempel at give

mulighed for samtidig brug af video til at vise tegnsprog og

tekst for at skrive en meddelelse, så to døve personer kan

kommunikere med hinanden eller med en hørende person.

TV-udstyr, der anvendes til at få adgang til audiovisuelle

medietjenester

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 2, litra o, nr. iv,

at forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlings-

kapacitet, der anvendes til at få adgang til audiovisuelle me-

dietjenester, skal gøre de tilgængelighedskomponenter, som

leveres af udbydere af audiovisuelle medietjenester, tilgæn-

gelige for personer med handicap, med henblik på brugerad-

gang, udvælgelse, styring, personalisering og overførsel til

kompenserende redskaber. I bilag 2 angives som eksempel

en sikring af, at der sendes undertekster via set-top-boksen,

så de kan anvendes af døve personer.

Krav vedrørende støttetjenester

Det følger af bilag 1, afdeling 1, nr. 3, at eventuelle støtte-

tjenester til et produkt (helpdeske, callcentre, teknisk støtte,

relætjenester og uddannelsestjenester) skal give oplysninger

om produktets tilgængelighed og dets kompatibilitet med

kompenserende teknologier ved hjælp af tilgængelige kom-

munikationsmidler. Direktivet fastsætter ikke nogle nærmere

kriterier herfor.

Supplerende tilgængelighedskrav

Afdeling 2 i bilag 1 vedrører tilgængelighedskrav til em-

ballagen og brugsanvisningen til alle omfattede produkter,

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

bortset fra selvbetjeningsterminaler, jf. direktivets artikel 2,

stk. 1, litra b. Kravene i afdeling 2 supplerer således kravene

i afdeling 1.

Det følger af bilag 1, afdeling 2, litra a, at produkters

emballage, herunder oplysninger på emballagen om f.eks.

åbning, lukning, anvendelse og bortskaffelse og eventuelle

oplysninger om produktets tilgængelighedskendetegn, skal

gøres tilgængelige og angives på emballagen, hvis det er

muligt. I bilag 2 angives som eksempel en angivelse på

emballagen til en telefon, hvoraf det fremgår, at telefonen

indeholder tilgængelighedsfunktionaliteter for personer med

handicap.

Bilag 1, afdeling 2, litra b, vedrører produkters brugsan-

visning med oplysninger om installation og vedligeholdelse,

oplagring og bortskaffelse, som ikke er anført på selve pro-

duktet, men er stillet til rådighed med andre midler såsom

et websted. Bilag 1, afdeling 2, litra b, adskiller sig derved

fra oplysningskrav til brugsanvisninger i afdeling 1, nr. 1, li-

tra b, idet kravene heri vedrører produkters tilgængeligheds-

funktioner, hvordan de aktiveres og deres interoperabilitet

med kompenserende løsninger m.v.

Det følger af bilag 1, afdeling 2, litra b, at oplysningerne

skal være offentligt tilgængelige, når produktet bringes i

omsætning. Kravene i litra b, nr. i-vi, svarer indholdsmæs-

sigt fuldt ud til kravene i afdeling 1, nr. 1, litra, b, nr. 1-

vi. Der henvises derfor til underpunkterne ovenfor ligeledes

i lovforslagets § 5 om krav vedrørende levering af oplysnin-

ger.

Det foreslås i

stk. 2,

at selvbetjeningsterminaler alene skal

opfylde tilgængelighedskravene i afdeling 1 i bilag 1.

Det foreslåede § 5, stk. 2, har til hensigt at implementere

den anden del af tilgængelighedsdirektivets artikel 4, stk. 2,

hvoraf det fremgår, hvilke tilgængelighedskrav, som produk-

ter, der er omfattet af direktivet, skal opfylde.

Den foreslåede bestemmelse undtager selvbetjeningster-

minaler fra udgangspunktet i stk. 1, hvorved selvbetjenings-

terminaler alene skal opfylde tilgængelighedskravene i afde-

ling 1 i bilag 1.

Selvbetjeningsterminaler er i henhold til definitionerne i

lovforslaget betalingsterminaler og visse andre typer af selv-

betjeningsterminaler, der er beregnet til levering af tjenester,

der ligeledes er omfattet af lovforslaget, f.eks. elektroniske

billetter og elektroniske billettjenester.

Dermed adskiller alle selvbetjeningsterminalerne sig fra

de øvrige produkter omfattet af lovforslaget, idet selvbetje-

ningsterminalerne som udgangspunkt indkøbes af andre end

slutbrugeren selv. På den baggrund finder tilgængeligheds-

kravene i afdeling 2 i bilag 1, ikke anvendelse for selvbe-

tjeningsterminaler, da de som ovenfor nævnt vedrører pro-

dukters emballage og produkters brugsanvisning for så vidt

angår oplysninger om installation og vedligeholdelse m.v.

Til § 6

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af tjenester,

der omfattes af lovforslaget, i et vist omfang reguleret i

dansk ret som følge af passagerrettighedsforordningerne,

der gælder for visse tjenester på området for personbefor-

dring. De øvrige tjeneste er ikke reguleret for så vidt angår

tilgængelighed. Der henvises til pkt. 3.1.1. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 6, stk. 1,

at tjenester skal opfylde tilgænge-

lighedskravene i afdeling 3 og 4 i bilag 1, jf. dog stk. 2 og 3.

Det foreslåede § 6, stk. 1, har til hensigt at implementere

tilgængelighedsdirektivets artikel 4, stk. 3, hvoraf det frem-

går, hvilke tilgængelighedskrav som tjenester, der er omfat-

tet af direktivet, skal opfylde.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter hvilke konkrete

tilgængelighedskrav, som enhver tjeneste skal være i over-

ensstemmelse med, når den leveres, jf. lovforslagets § 4.

Tilgængelighedskravene for tjenester, der fremgår af til-

gængelighedsdirektivets bilag I, afdeling III og IV, er inkor-

poreret i lovforslagets bilag 1. Tilgængelighedskravene i

lovforslaget er dermed identiske med tilgængelighedskrave-

ne, der følger af tilgængelighedsdirektivet.

Nedenfor gennemgås de tilgængelighedskrav, der gælder

for tjenester, som er omfattet af lovforslaget. Tilgængelig-

hedskravene fremgår af afdeling 3 og 4 i bilag 1, som op-

trykt til loven.

Som anført i pkt. 3.1.3. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger tillader tilgængelighedskravene en vis fleksibi-

litet i forbindelse med overholdelsen af kravene. På den

baggrund er der i tilgængelighedsdirektivets bilag II anført

en række vejledende og ikkebindende eksempler på mulige

løsninger, der bidrager til at opfylde tilgængelighedskravene

i bilag I. Direktivets bilag II er inkorporeret i lovforslagets

bilag 2. I det følgende henvises derfor til eksemplerne på

mulige løsninger fra bilag 2, som optrykt til loven, for at

lette forståelsen af de konkrete krav.

Generelle tilgængelighedskrav

Bilag 1, afdeling 3, omhandler de generelle tilgængelig-

hedskrav for alle tjenester. Afdeling 3 er opdelt i litra a-d,

hvori der henholdsvis stilles krav til de produkter, der an-

vendes til levering af tjenester, krav vedrørende oplysninger

om tjenesters funktion m.v., krav vedrørende websteder og

tjenester til mobile enheder m.v. og krav til støttetjenester til

specifikke tjenester.

Det følger af bilag 1, afdeling 3, litra a, at produkter, der

anvendes i forbindelse med levering af den pågældende tje-

neste, skal opfylde tilgængelighedskravene på lige fod med

omfattede produkter, dvs. kravene i bilag 1, afdeling 1 og

2, medmindre der er tale om selvbetjeningsterminaler, der

alene skal opfylde kravene i afdeling 1.

Det følger desuden af bilag 1, afdeling 3, litra b, at der ved

leveringen af tjenesten skal gives oplysninger om tjenestens

funktion og oplysning om det eller de produkter, der eventu-

elt anvendes i forbindelse med leveringen. Heri ligger også,

at der skal gives oplysninger om tilgængelighedskendetegn

og interoperabilitet med kompenserende redskaber og faci-

liteter, dvs. de hjælpemidler, som personer med handicap

kan tage i brug for at forstå og benytte sig af produktet og

dermed få leveret tjenesten.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det følger af bilag 1, afdeling 3, litra b, nr. i, at oplysnin-

gerne skal stilles til rådighed gennem mere end én sensorisk

kanal. I bilag 2 angives som eksempel levering af elektroni-

ske filer, der kan læses af en computer ved hjælp af skærm-

læsere, så blinde personer kan anvende oplysningerne.

Det følger af bilag 1, afdeling 3, litra b, nr. ii, at oplysnin-

gerne skal præsenteres på en forståelig måde. I bilag 2 angi-

ves som eksempel anvendelsen af de samme ord konsekvent

eller i en klar og logisk struktur, så personer med intellektu-

elle funktionsnedsættelser bedre kan forstå oplysningerne.

Det følger af bilag 1, afdeling 3, litra b, nr. iii, at oplys-

ningerne skal præsenteres på en måde, som brugerne kan

opfatte. I bilag 2 angives som eksempel undertekster, hvis

der er en instruktionsvideo.

Det følger af bilag 1, afdeling 3, litra b, nr. iv, at oplysnin-

gerne skal stilles til rådighed i tekstformater, der kan anven-

des til at generere alternative kompenserende formater, der

af brugeren kan præsenteres på forskellige måder og via me-

re end én sensorisk kanal. I bilag 2 angives som eksempel

muligheden for at udskrive en fil i punktskrift, så en blind

person kan anvende den.

Det følger af bilag 1, afdeling 3, litra b, nr. v, at oplys-

ningerne skal præsenteres med passende skriftstørrelse og

skrifttype, idet der tages hensyn til forventede anvendelses-

forhold, med tilstrækkelig kontrast og med indstillelig af-

stand mellem bogstaver, linjer og afsnit. I bilag 2 angives

som eksempel en sikring af, at teksten kan læses af syns-

hæmmede personer.

Det følger af bilag 1, afdeling 3, litra b, nr. vi, at ikketeks-

tbaseret indhold skal suppleres med en alternativ præsenta-

tion. I bilag 2 angives som eksempel, at diagrammer supple-

res med tekstbeskrivelse, der angiver de vigtigste elementer

eller beskriver centrale handlinger.

Det følger af bilag 1, afdeling 3, litra b, nr. vii, at elektro-

niske oplysninger, der er nødvendige for levering af tjene-

sten, skal leveres på ensartet og hensigtsmæssig måde ved at

gøre dem opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste. I

bilag 2 angives som eksempel, at når en tjenesteyder tilby-

der en USB-nøgle, der indeholder oplysninger om tjenesten,

så skal de pågældende oplysninger være tilgængelige.

Det følger af bilag 1, afdeling 3, litra c, at websteder, her-

under onlineapplikationer, og tjenester til mobile enheder,

herunder mobilapplikationer, skal være tilgængelige på en

ensartet og hensigtsmæssig måde ved at gøre dem opfatteli-

ge, anvendelige, forståelige og robuste. I bilag 2 angives

følgende eksempler: Give en tekstbeskrivelse af billeder,

gøre alle funktionaliteter tilgængelige fra et tastatur, give

brugerne nok tid til at læse, formidle og styre indhold på

en forudsigelig måde og sikre kompatibilitet med kompen-

serende teknologier, så personer med forskellige handicap

kan læse og interagere med et websted.

Det følger endelig af bilag 1, afdeling 3, litra d, at even-

tuelle støttetjenester (helpdeske, callcentre, teknisk støtte,

relætjenester og uddannelsestjenester) skal give oplysninger

om tjenestens tilgængelighed og dens kompatibilitet med

kompenserende teknologier ved hjælp af tilgængelige kom-

munikationsmidler.

Særlige supplerende tilgængelighedskrav

Supplerende tilgængelighedskrav vedrørende specifikke

tjenester følger af lovens bilag 1, afdeling 4. De særlige

supplerende tilgængelighedskrav vil således gælde som sup-

plement til de generelle tilgængelighedskrav, der følger af

lovens bilag 1, afdeling 3, som er beskrevet umiddelbart

ovenfor.

De særlige supplerende tilgængelighedskrav fastsættes

med udgangspunkt i de enkelte tjenester med afsæt i at

maksimere brugen af de pågældende tjenester for personer

med handicap.

Elektronisk kommunikation

Efter bilag 1, afdeling 4, litra a, skal elektroniske kommu-

nikationstjenester, herunder de alarmkommunikationer, der

er nævnt i artikel 109, stk. 2, i teledirektivet, opfylde tre

supplerende tilgængelighedskrav i litra a, nr. i-iii.

Teledirektivets artikel 109, stk. 2, omfatter udbydere af of-

fentligt tilgængelige nummerbaserede interpersonelle kom-

munikationstjenester, hvor disse tjenester giver slutbrugere

mulighed for at foretage opkald til et nummer i en national

eller international nummerplan. Ifølge teledirektivet er det

således kun udbyderne af almindelig taletelefoni, der skal

give adgang til 112-opkald. Nummeruafhængige interperso-

nelle kommunikationstjenester som defineret i telelovens

§ 2, nr. 20, er således ikke omfattet af tilgængelighedsdi-

rektivets krav til alarmkommunikationer. Der henvises til

bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 8, for nærmere

beskrivelse af definitionen i telelovens § 2, nr. 20.

Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra a, nr. i, at tjenesten

skal levere tekst i realtid foruden talekommunikation. I bilag

2 angives som eksempel, at det sikres, at en hørehæmmet

person har mulighed for at skrive og modtage tekst på en

interaktiv måde og i realtid.

Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra a, nr. ii, at tjenesten

skal levere totalkommunikation, hvis der leveres video foru-

den talekommunikation. I bilag 2 angives som eksempel, at

døve personer har mulighed for at anvende tegnsprog til at

kommunikere indbyrdes.

Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra a, nr. iii, at alarm-

kommunikation, hvis der anvendes tale og tekst (herunder

tekst i realtid), skal synkroniseres, og hvis der leveres video,

skal det synkroniseres som totalkommunikation og sendes

af udbyderne af elektroniske kommunikationstjenester til

den mest passende alarmcentral. I bilag 2 angives som ek-

sempel at sikre, at en tale- og hørehæmmet person, der

vælger at anvende en kombination af tekst, tale og video, er

bekendt med, at kommunikationen sendes via nettet til en

beredskabstjeneste.

Tjeneste, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester

Efter bilag 1, afdeling 4, litra b, skal tjenester, der giver

adgang til audiovisuelle medietjenester, opfylde to supple-

rende tilgængelighedskrav i litra b, nr. i og ii.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra b, nr. i, at tjene-

sten skal levere elektroniske programguider (EPG�½er), som

er opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste og giver

oplysninger om muligheden for tilgængelighed. I bilag 2

angives som eksempel at sikre, at en blind person kan vælge

programmer på tv.

Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra b, nr. ii, at tjene-

sten skal sikre, at audiovisuelle medietjenesters tilgængelig-

hedskomponenter (adgangstjenester), såsom undertekster til

døve og hørehæmmede personer, lydbeskrivelse, talende un-

dertekster og tegnsprogstolkning, overføres fuldt ud i en

kvalitet, der er tilstrækkelig til at sikre en nøjagtig lyd-

og videosynkroniseret visning, og samtidig give brugeren

mulighed for at styre visningen og anvendelsen heraf. I bilag

2 angives som eksempel at støtte muligheden for at vælge,

personalisere og vise »adgangstjenester« såsom undertekster

til døve og hørehæmmede personer, lydbeskrivelse, talende

undertekster og tegnsprogstolkning ved at give mulighed

for effektiv trådløs kobling til høreteknologier eller ved at

tilvejebringe brugerkontroller, der med samme lethed som

på de primære mediekontroller gør det muligt for brugeren

at aktivere »adgangstjenesterne« til audiovisuelle medietje-

nester.

Personbefordring

Personbefordring er omfattet af lovforslagets anvendelses-

område, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 3, hvor der skelnes

mellem personbefordring med fly, bus, tog og skib, med

undtagelse af transporttjenester i byer og forstæder og regio-

nal transporttjenester.

Ved personbefordring med fly, bus, tog og skib skal der

sikres tilgængelighed ved bl.a. levering af information om

transporttjenester, herunder rejseinformation i realtid, via

websteder, tjenester til mobile enheder, interaktive informa-

tionsskærme og interaktive selvbetjeningsterminaler, som er

påkrævet, for at passagerer med handicap kan rejse. Dette

kan bl.a. omfatte tjenesteyderens tjenester, information før

og under rejsen og information, når en tjeneste er aflyst,

eller dens afgang er forsinket. Andre informationer kunne

også være oplysninger om priser og tilbud.

Ligeledes omfatter det tilgængelighed af websteder, tje-

nester til mobile enheder, herunder mobilapplikationer, der

udvikles eller stilles til rådighed af personbefordringsvirk-

somheder inden for tilgængelighedsdirektivets anvendelses-

område eller på deres vegne, elektroniske billettjenester,

elektroniske billetter og interaktive selvbetjeningsterminaler.

Personbefordring med fly, bus, tog og skib, bortset fra trans-

porttjenester i byer og forstæder og regionale transporttje-

nester

De særlige supplerende tilgængelighedskrav for personbe-

fordring med fly, bus, tog og skib fremgår af bilag 1, afde-

ling 4, litra c.

Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra c, nr. i, at ved

personbefordring med fly, bus, tog og skib, bortset fra trans-

porttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjene-

ster, skal tjenesteyder i forbindelse med levering af tjenesten

sikre, at der leveres oplysninger om tilgængeligheden af kø-

retøjer, omkringliggende infrastruktur og det byggede miljø,

og om der ydes hjælp til personer med handicap. Bilag 2

indeholder ikke eksempler herpå.

Derudover følger det af bilag 1, afdeling 4, litra c, nr. ii,

at tjenesteydere skal sikre levering af oplysninger om intel-

ligente billetsystemer (elektronisk reservation, billetkøb og

-reservationer osv.), passagerinformation i realtid (kørepla-

ner, information om trafikforstyrrelser, tilslutningsforbindel-

ser og vidererejse med andre transportmidler osv.) og yderli-

gere serviceoplysninger (f.eks. bemanding på stationer, ele-

vatorer, som er ude af drift, eller tjenester, som midlertidigt

ikke er til rådighed). Bilag 2 indeholder ikke eksempler

herpå.

De supplerende tilgængelighedskrav for personbefordring

med fly, bus, tog og skib, omfatter ikke transporttjenester i

byer og forstæder og regionale transporttjenester.

Transporttjenester i byer og forstæder og regionale trans-

porttjenester

Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra d, at for trans-

porttjenester i byer og forstæder og regionale transporttje-

nester, skal der sikres tilgængelighed af de selvbetjenings-

terminaler, der anvendes i forbindelse med leveringen af

tjenesten. Bilag 2 indeholder ikke eksempler herpå.

Forbrugerorienterede banktjenester

Efter bilag 1, afdeling 4, litra e, skal forbrugerorienterede

banktjenester opfylde to supplerende tilgængelighedskrav i

litra e, nr. i og ii.

Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra e, nr. i, at bank-

tjenester skal sørge for identifikationsmetoder, elektroniske

signaturer, sikkerhed og betalingstjenester, der er opfatteli-

ge, anvendelige, forståelige og robuste. I bilag 2 angives

som eksempel at gøre identifikationsdialogerne på en skærm

læselige ved hjælp af skærmlæsere, så blinde personer kan

anvende dem.

Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra e, nr. ii, at bank-

tjenester skal sikre, at oplysningerne er forståelige uden at

overskride et kompleksitetsniveau, som overstiger niveau

B2 (øvre middel) i Europarådets fælles europæiske referen-

ceramme for sprog.

E-bøger

Efter bilag 1, afdeling 4, litra f, skal e-bøger opfylde seks

supplerende tilgængelighedskrav i litra f, nr. i-vi.

Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra f, nr. i, at en e-bog,

når den ud over tekst indeholder lyd, desuden skal levere

synkroniseret tekst og lyd. I bilag 2 angives som eksempel

at sikre, at en ordblind person kan læse og høre teksten

samtidig.

Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra f, nr. ii, at digitale

e-bogsfiler ikke må forhindre kompenserende teknologi i at

fungere korrekt. I bilag 2 angives som eksempel at give

mulighed for synkroniseret tekst og lyd eller for punktskrift-

sudskrift, der kan opdateres.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra f, nr. iii, at e-bøger

skal sikre adgang til indhold, navigation i filers indhold og

layout, herunder dynamisk layout, levering af struktur, flek-

sibilitet og valgmuligheder i præsentationen af indholdet. I

bilag 2 angives som eksempel at sikre, at en blind person har

adgang til stikordsregisteret eller kan skifte kapitel.

Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra f, nr. iv, at e-bøger

skal muliggøre alternative gengivelser af indhold og intero-

perabilitet med en bred vifte af kompenserende teknologier

på en sådan måde, at det er opfatteligt, forståeligt, anvende-

ligt og robust.

Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra f, nr. v, at e-bøger

skal være søgbare ved via metadata at give oplysninger om

e-bøgers tilgængelighedsfunktionaliteter. I bilag 2 angives

som eksempel at sikre, at oplysninger om deres tilgængelig-

hedsfunktionaliteter er tilgængelige i den elektroniske fil, så

personer med handicap kan orienteres herom.

Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra f, nr. vi, at foranstalt-

ninger i forbindelse med forvaltningen af digitale rettigheder

ikke må forhindre tilgængelighedsfunktionaliteter. I bilag 2

angives som eksempel at sikre, at der ikke er blokeringer,

f.eks., at tekniske beskyttelsesforanstaltninger, oplysninger

om rettighedsforvaltning eller interoperabilitetsproblemer

ikke forhindrer, at teksten kan læses højt af kompenserende

redskaber, så blinde brugere kan læse bogen.

E-handelstjenester

Efter bilag 1, afdeling 4, litra f, skal e-handelstjenester

opfylde tre supplerende tilgængelighedskrav i litra g, nr.

i-iii.

Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra f, nr. i, at e-han-

delstjenester skal levere oplysninger om tilgængeligheden af

de produkter og tjenester, der sælges, når disse oplysninger

leveres af den ansvarlige erhvervsdrivende. I bilag 2 angives

som eksempel at sikre, at de oplysninger, der er til rådighed

om et produkts tilgængelighedsfunktionaliteter, ikke slettes.

Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra f, nr. ii, at e-handels-

tjenester skal sikre tilgængeligheden af funktionaliteten til

identifikation, sikkerhed og betaling, når den leveres som

en del af tjenesten i stedet for produktet, ved at gøre den

opfattelig, anvendelig, forståelig og robust. I bilag 2 angives

som eksempel at gøre brugergrænsefladen i forbindelse med

betalingstjenester tilgængelig ved brug af tale, så blinde per-

soner kan foretage onlinekøb på egen hånd.

Det følger af bilag 1, afdeling 4, litra f, nr. ii, at e-handels-

tjenester skal sørge for identifikationsmetoder, elektroniske

signaturer og betalingstjenester, der er opfattelige, anvende-

lige, forståelige og robust. I bilag 2 angives som eksempel

at gøre identifikationsdialogerne på en skærm læselige ved

hjælp af skærmlæsere, så blinde personer kan anvende dem.

Det foreslås i

stk. 2,

at transporttjenester i byer og forstæ-

der og regionale transporttjenester alene skal opfylde tilgæn-

gelighedskravene i afdeling 4 i bilag 1.

Det foreslåede § 6, stk. 2, har til hensigt at implementere

den anden del af tilgængelighedsdirektivets artikel 4, stk.

3, hvoraf det fremgår, hvilke tilgængelighedskrav, som tje-

nester, der er omfattet af direktivet, skal opfylde.

Den foreslåede bestemmelse undtager transporttjenester

i byer og forstæder og regionale transporttjenester fra ud-

gangspunktet i det foreslåede stk. 1, hvorved de pågældende

transporttjenester alene skal opfylde tilgængelighedskravene

i afdeling 4 i bilag 1.

Undtagelsen skyldes, at webtilgængelighedsdirektivet,

som er implementeret i dansk ret ved lov nr. 692 af 8. juni

2018 om tilgængelighed af offentlige organers websteder

og mobilapplikationer, allerede forpligter offentlige organer,

der leverer transporttjenester, herunder transporttjenester i

byer og forstæder og regionale transporttjenester, til at gøre

deres websteder tilgængelige.

Der henvises til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Det foreslås i

stk. 3,

at mikrovirksomheder, der tilbyder

tjenester, er undtaget fra at opfylde tilgængelighedskravene

i afdeling 3 og 4 i bilag 1 og enhver forpligtelse forbundet

hermed.

Det foreslåede § 6, stk. 3, har til hensigt at implementere

tilgængelighedsdirektivets artikel 4, stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tjenesteyden-

de mikrovirksomheder ikke er forpligtede til at opfylde

tilgængelighedskravene i henhold til stk. 1. De omfattede

erhvervsdrivende er dermed fritaget for enhver forpligtelse,

der vedrører opfyldelsen af de pågældende tilgængeligheds-

krav.

Der henvises til definitionen af mikrovirksomheder i lov-

forslagets § 3, nr. 19, og de specielle bemærkninger hertil.

En mikrovirksomhed, der både handler med produkter og

leverer tjenester, vil kun være fritaget fra opfyldelsen af

tilgængelighedskrav i det omfang, at kravene vedrører tjene-

ster.

Til § 7

I tilgængelighedsdirektivets artikel 5 fremgår det, at tje-

nesteydelser, der opfylder kravene om levering af tilgæn-

gelige oplysninger og oplysninger om tilgængelighed fast-

sat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

261/2004, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1107/2006, Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1371/2007, Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 1177/2010 og Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 181/2011 samt de relevante retsakter

vedtaget på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2008/57/EF, anses for at opfylde de tilsvarende krav

i tilgængelighedsdirektivet. I det omfang direktivet indehol-

der yderligere krav i forhold til dem, der er fastsat i disse

forordninger og retsakter, gælder de yderligere krav i fuldt

omfang.

Tilgængelighedsdirektivet supplerer således eksisterende

krav om tilgængelighed for handicappede og bevægelses-

hæmmede i de oplistede EU-retsakter.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fæl-

lesskabet er i mellemtiden blevet ophævet og erstattet af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af

11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den

Europæiske Union (interoperabilitetsdirektivet).

Det foreslås i

§ 7,

at tjenester, der opfylder kravene om

levering af tilgængelige oplysninger og oplysninger om til-

gængelighed, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 261/2004, Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) nr. 1107/2006, Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007, Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 og Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 samt de

relevante retsakter, der er vedtaget på grundlag af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF og Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797, anses for at

opfylde de tilsvarende krav i denne lov. I det omfang denne

lov indeholder yderligere krav end dem, der følger af de

nævnte retsakter, gælder kravene i fuldt omfang.

Det følger af forslaget, at henvisningen til EU-retsakterne

opdateres med henvisning til også det nye direktiv. Nogle

af de retsakter, der er vedtaget efter direktiv 2008/57/EF, er

fortsat gældende, selvom direktivet er ophævet. Idet tilgæn-

gelighedsdirektivets artikel 5 henviser til vedtagne retsakter,

og ikke direktiv 2008/57/EF i sig selv, er det relevant at

bevare henvisningen til retsakter vedtaget efter det ophæve-

de direktiv. Da det ikke kan udelukkes, at der i fremtiden

kan vedtages retsakter efter det nye interoperabilitetsdirek-

tiv, direktiv (EU) 2016/797, som kan fastsætte krav til

produkter og tjenesteydelsers tilgængelighed, vurderes det

hensigtsmæssigt at inkludere en henvisning til retsakter ved-

taget efter det nye interoperabilitetsdirektiv.

Der henvises til lovforslagets pkt. 3.1.1., hvor der rede-

gøres for de EU-retsakter om passagerrettigheder, der er

gældende for personbefordring med fly, bus, tog og skib.

Til § 8

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter og tjenester, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i

dansk ret.

Det foreslås i

§ 8, stk. 1,

at §§ 4, 5 og § 6, stk. 1 og 2, ikke

finder anvendelse i det omfang, at kriterierne i nr. 1 eller 2

er opfyldt.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at §§ 4, 5 og § 6, stk. 1 og

2, ikke finder anvendelse i det omfang, at overholdelse af

tilgængelighedskravene kræver en væsentlig ændring af et

produkt eller en tjeneste, der medfører en grundlæggende

ændring af produktets eller tjenestens grundegenskab.

Det foreslås herudover i

stk. 1, nr. 2,

at §§ 4, 5 og § 6, stk.

1 og 2, ikke finder anvendelse i det omfang, at overholdel-

se af tilgængelighedskravene medfører en uforholdsmæssig

stor byrde for den pågældende erhvervsdrivende.

De foreslåede stk. 1, nr. 1 og 2, har til hensigt at imple-

mentere tilgængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 1.

Med de foreslåede bestemmelser fastsættes to undtagelser

til den grundlæggende hovedregel i lovforslagets § 4 om,

at produkter og tjenester skal leve op til relevante tilgænge-

lighedskrav før de henholdsvis bringes i omstætning eller

leveres, jf. lovforslagets § 5 og § 6, stk. 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1, vedrører de

tilfælde, hvor opfyldelsen af tilgængelighedskrav kræver en

så væsentlig ændring af et produkt eller en tjeneste, at pro-

duktets eller tjenestens grundegenskab ændres.

Er der f.eks. tale om et smartwatch, vil der være visse fy-

siske begrænsninger for overholdelsen af krav til produktets

brugergrænseflade og funktionsdesign. Det vil f.eks. ikke

være muligt at have et tastatur, der forsynes med taktile

tegn, uden at dette vil kræve en væsentlig ændring af pro-

duktets grundegenskab. Dette skyldes, at det vil være en

forudsætning for brugen af et smartwatch, at det kan bæres

om en persons håndled.

Er der f.eks. tale om en e-bog, som er en billedbog rettet

mod børn, vil tjenestens grundegenskab ændres, hvis der

stilles krav om, at bogen skal indeholde forklarende tekst til

billederne i e-bogen. I så fald vil der ikke længere være tale

om en billedbog. Den foreslåede bestemmelse sætter dermed

en grænse for, hvor langt den erhvervsdrivende skal gå for

at give oplysninger om det enkelte produkt eller den enkelte

tjeneste igennem alternative sensoriske kanaler.

Det vil således afhænge af en konkret vurdering, om

overholdelsen af tilgængelighedskravene vil medføre, at

produktets eller tjenestens grundegenskab ændres, og om det

pågældende produkt eller den pågældende tjeneste på den

baggrund ikke skal leve op til tilgængelighedskravene.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 2, vedrører de

tilfælde, hvor en erhvervsdrivende vil blive pålagt en ufor-

holdsmæssig styr byrde i forbindelse med den erhvervsdri-

vendes opfyldelse af relevante tilgængelighedskrav for et

specifikt produkt eller en specifik tjeneste.

Begge de foreslåede bestemmelser skal læses i lyset af til-

gængelighedsdirektivets præambelbetragtning nr. 21, hvor-

af det følger, at tilgængelighedskrav bør indføres på den

mindst byrdefulde måde for de erhvervsdrivende og med-

lemsstaterne og præambelbetragtning nr. 64, hvoraf det kan

udledes, at tilgængelighedskravene skal være proportionelle.

I relation til den foreslåede stk. 1, nr. 2, følger det der-

udover af direktivets præambelbetragtning nr. 66, at den

erhvervsdrivende bør gøre en tjeneste eller et produkt så

tilgængelig som muligt. Tilgængelighedskrav, som den er-

hvervsdrivende ikke mener vil være en uforholdsmæssig

stor byrde, bør derfor gælde fuldt ud.

Virkningen af den samlede foreslåede bestemmelse i stk. 1

kan være, at tilgængelighedskravene ikke finder anvendelse,

og på den baggrund kan en erhvervsdrivende påberåbe sig

hel eller delvis fritagelse fra overholdelse af kravene. I så

fald skal den erhvervsdrivende foretage en vurdering i hen-

hold til lovforslagets § 9.

Der henvises til lovforslagets § 9 og de specielle bemærk-

ninger hertil.

Det foreslås i

stk. 2,

at en erhvervsdrivende, der ikke

udelukkende anvender egne midler til at forbedre tilgænge-

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ligheden ved et produkt eller en tjeneste, ikke kan påberåbe

sig stk. 1, nr. 2.

Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 6.

Erhvervsdrivende, der modtager finansiering fra andre of-

fentlige eller private kilder end egne midler til at forbedre

tilgængeligheden ved et produkt eller en tjeneste, kan i hen-

hold til stk. 2 ikke påberåbe sig, at overholdelse af tilgænge-

lighedskravene vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde,

jf. stk. 1, nr. 2.

De erhvervsdrivende omfattet af stk. 2 vil dog kunne på-

beråbe sig undtagelsen i § 8, stk. 1, nr. 1, i det omfang efter-

levelse af tilgængelighedskravene vil medføre en væsentlig

ændring af et produkt eller en tjeneste.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 finder anvendelse

uanset, om der er tale om fuld eller delvis finansiering fra

andre offentlige eller private kilder. Det betyder også, at

selv en mindre finansiering fra andre offentlige eller private

kilder end den erhvervsdrivende selv vil føre til, at den

foreslåede bestemmelse finder anvendelse.

Til § 9

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter og tjenester, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i

dansk ret.

Det foreslås i

§ 9, stk. 1,

at det påhviler den erhvervs-

drivende at foretage vurderingen af, om overholdelsen af

tilgængelighedskravene i §§ 4, 5 og § 6, stk. 1 og 2, vil

indebære en grundlæggende ændring af produktet eller tje-

nesten eller vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde ud

fra kriterierne i bilag 5.

Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vedrører den erhvervsdriven-

de, der har påberåbt sig en undtagelse fra overholdelse af til-

gængelighedskrav for et produkt eller en tjeneste i henhold

til lovforslagets § 8, jf. §§ 4, 5 og § 6, stk. 1 og 2. Den er-

hvervsdrivende skal i så fald foretage vurderingen af, om de

relevante tilgængelighedskrav vil medføre en grundlæggen-

de ændring af produktet eller tjenesten, eller om tilgængelig-

hedskravene vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde for

den erhvervsdrivende.

Produkter og tjenester kan ikke undtages for overholdelse

af relevante tilgængelighedskrav, hvis den erhvervsdrivende

eller andre, der handler på vegne af den erhvervsdrivende,

ikke foretager den nævnte vurdering. Bestemmelsen forplig-

ter således den erhvervsdrivende til at forholde sig til til-

gængelighedskravene og foretage en vurdering af, om over-

holdelse vil medføre en grundlæggende ændring eller ufor-

holdsmæssig stor byrde, hvis den erhvervsdrivende ønsker

at undtage et produkt eller en tjeneste for overholdelse af

tilgængelighedskravene.

For så vidt angår den uforholdsmæssige store byrde skal

kriterierne i lovens bilag 5, der svarer til tilgængelighedsdi-

rektivets bilag VI, anvendes. Der er i bilag 5, som optrykt

til loven, fastsat tre kriterier for den erhvervsdrivendes gen-

nemførelse og vurdering af uforholdsmæssig stor byrde.

Der skal først og fremmest vurderes på nettoomkostnin-

gerne ved opfyldelse af tilgængelighedskravene, dvs. for-

holdet mellem den erhvervsdrivendes nettoomkostningerne

ved opfyldelse af kravene og de samlede omkostninger

ved at fremstille, distribuere og importere produktet eller

tilbyde tjenesten, jf. nr. 1 i bilag 5. I denne vurdering

skal der tages hensyn til de organisatoriske engangsomkost-

ninger, f.eks. omkostninger til at hyre nye medarbejdere

med ekspertise inden for tilgængelighed, omkostninger til

kompetenceudvikling eller udvikling af nye processer og

engangsomkostninger til forståelse af lovgivning om tilgæn-

gelighed m.v. Der skal i vurderingen også tages hensyn til

løbende produktions- og udviklingsomkostninger, f.eks. om-

kostninger ved design af produktet eller tjenestens tilgæn-

gelighedsfunktionaliteter, omkostninger, der opstår under

fremstillingsprocessen og omkostninger ved testning og ud-

arbejdelse af dokumentation.

Dernæst skal der vurderes på de anslåede omkostninger

og fordele for den erhvervsdrivende, jf. nr. 2 i bilag 5. Det

er f.eks. omkostninger og fordele i forbindelse med fremstil-

lingsprocessen og investeringer over for de anslåede fordele

for personer med handicap, herunder også hensyn til omfan-

get af hyppigheden af brugen af et specifikt produkt eller en

specifik tjeneste.

Endelig skal der vurderes på forholdet mellem nettoom-

kostninger ved opfyldelse af tilgængelighedskrav og den

erhvervsdrivendes nettoomkostninger, jf. nr. 3 i bilag 1. I

denne vurdering skal der tages hensyn til organisatoriske en-

gangsomkostninger og løbende produktions- og udviklings-

omkostninger ud fra de samme kriterier som i bilagets nr. 1.

Det foreslås i

stk. 2,

at den erhvervsdrivende skal doku-

mentere sin vurdering efter stk. 1, jf. dog § 10.

Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 3, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at enhver er-

hvervsdrivende, der har foretaget en vurdering efter stk. 1,

forpligtes til at dokumentere vurderingen. Undtaget herfra

er dog mikrovirksomheder, der handler med produkter, jf.

lovforslagets § 10.

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforsla-

gets § 10.

Det foreslås i

stk. 3,

at den erhvervsdrivende skal opbeva-

re dokumentationen i en periode på mindst 5 år efter den

seneste tilgængeliggørelse af et produkt på markedet eller

den seneste levering af en tjeneste.

Det foreslåede stk. 3 har til hensigt at implementere af

tilgængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 3, 2. pkt., og fast-

sætter et opbevaringskrav på 5 år for den dokumenterede

vurdering.

Et produkt eller en tjeneste vil typisk blive gjort tilgænge-

lig i en årrække efter, at produktet er bragt i omsætning eller

tjenesten er leveret. Det er derfor vigtigt, at den erhvervsdri-

vende, der har vurderet sit produkt eller sin tjeneste fritaget

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

fra tilgængelighedskravene, opbevarer dokumentationen for

denne vurdering i en vis periode efter den seneste tilgænge-

liggørelse eller levering.

Det er i tilgængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 3, 2.

pkt., fastsat, at perioden, hvori den erhvervsdrivende skal

opbevare den pågældende dokumentation, er 5 år fra den se-

neste tilgængeliggørelse af et produkt eller seneste levering

af en tjeneste. Det foreslås, at samme periode fastsættes i

denne lov.

Det foreslås i

stk. 4,

at den erhvervsdrivende efter anmod-

ning fra kontrolmyndigheden skal forelægge en kopi af do-

kumentationen til kontrolmyndigheden.

Det foreslåede stk. 4 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 3, 3. pkt., og forplig-

ter den erhvervsdrivende til at videregive oplysninger om

vurderingen til den relevante kontrolmyndighed, hvis kon-

trolmyndigheden har anmodet herom.

Til § 10

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter og tjenester, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i

dansk ret.

Det foreslås i

§ 10, stk. 1,

at mikrovirksomheder, der

handler med produkter, er undtaget fra kravet om at doku-

mentere vurderingen om undtagelse fra tilgængelighedskrav

efter § 9, stk. 2.

Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 4, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse er en fravigelse af dokumen-

tationskravet i lovforslagets § 9, stk. 2, hvorefter erhvervs-

drivende skal dokumentere enhver vurdering af, om tilgæn-

gelighedskravene vil indebære en grundlæggende ændring

af et produkt eller en tjeneste eller vil medføre en uforholds-

mæssig stor byrde for den erhvervsdrivende.

En mikrovirksomhed vil på baggrund af bestemmelsen

kunne blive undtaget fra overholdelse af relevante tilgænge-

lighedskrav uden at vurderingen efter lovforslagets § 9, stk.

1, er dokumenteret. Fravigelsen vedrører alene dokumentati-

onskravet, hvorfor vurderingen skal foretages.

Det foreslås i

stk. 2,

at en mikrovirksomhed, der handler

med produkter og påberåber sig § 8, efter anmodning fra

myndigheden skal give de oplysninger, der er relevante for

vurderingen om undtagelse fra tilgængelighedskrav i § 9,

stk. 1.

Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 4, 2. pkt.

Mikrovirksomheder, der handler med produkter, undtages

i henhold til stk. 1 fra dokumentationskravet i lovforslagets

§ 9, stk. 2. Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil

samme virksomheder imidlertid være forpligtede til at give

myndigheden alle oplysninger, der ligger til grund for vur-

deringen af, om overholdelse af tilgængelighedskravene vil

indebære en grundlæggende ændring af et produkt eller en

tjeneste eller vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde.

Den foreslåede bestemmelse vil dermed medføre en min-

dre administrativ byrde for de mikrovirksomheder, der hand-

ler med produkter, sammenlignet med øvrige virksomhe-

der. Samtidig sikres det, at den relevante kontrolmyndighed

kan få de nødvendige oplysninger til brug for kontrollen på

området.

Til § 11

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter og tjenester, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i

dansk ret.

Det foreslås i

§ 11, stk. 1,

at en tjenesteyder, der påberåber

sig § 8, stk. 1, nr. 2, for den enkelte kategori eller type

af tjeneste skal forny sin vurdering af, om byrden ved at

opfylde tilgængelighedskravene er uforholdsmæssig stor, jf.

§ 9, stk. 1, i de i nr. 1 eller 2 nævnte tilfælde.

Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse vedrører de tilfælde, hvor en

tjenesteyder har vurderet, at denne vil blive pålagt en ufor-

holdsmæssig styr byrde i forbindelse med opfyldelsen af re-

levante tilgængelighedskrav for en tjeneste. Tjenesteyderen

skal herefter på bestemte tidspunkter forny sin vurdering, så

længe tjenesten leveres, i overensstemmelse med stk. 1, nr. 1

og 2, og stk. 2.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at tjenesteyderen skal forny sin

vurdering, når tjenesten ændres.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 2,

at tjenesteyderen skal forny

sin vurdering, når kontrolmyndigheden anmoder om en ny

vurdering.

Det foreslås i

stk. 2,

at uanset kravene til fornyet vurdering

i stk. 1, skal der foretages en ny vurdering mindst hvert 5. år.

De foreslåede bestemmelser har til hensigt at implemente-

re tilgængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 5, litra a-c.

De foreslåede bestemmelser i stk. 1, nr. 1 og 2, vil med-

føre, at tjenesteyderen altid skal forny sin vurdering af en

tjeneste efter § 9, stk. 1, hvis der sker en ændring af den på-

gældende tjeneste, eller hvis kontrolmyndigheden anmoder

om en ny vurdering.

Det forudsættes med bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, at kon-

trolmyndigheden kan anmode tjenesteyderen om at foretage

en ny vurdering i behørigt begrundede tilfælde. Dette gælder

f.eks. hvor vurderingen ikke er i overensstemmelse med

kriterierne for vurderingen, der følger af lovens bilag 5, eller

hvor kontrolmyndigheden har mistanke om, at der er afgivet

urigtige oplysninger.

Uanset om tjenesteyderen har ændret tjenesten eller er

anmodet af en kontrolmyndighed om at forny vurderingen

efter lovforslagets § 9, stk. 1, vil der som følge af det fore-

slåede stk. 2 altid skulle foretages en ny vurdering 5 år efter

den seneste vurdering er foretaget.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 vil dermed sikre, at

vurderingen er opdateret mindst hvert 5 år, således at vurde-

ringen tager højde for den løbende udvikling på tilgængelig-

hedsområdet, herunder om den teknologiske udvikling har

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

medført en mulighed for at forbedre tilgængeligheden på en

måde, som ikke medfører en uforholdsmæssig stor byrde for

tjenesteudbyderen.

Til § 12

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter og tjenester, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i

dansk ret.

Det foreslås i

§ 12, stk. 1,

at en erhvervsdrivende, der

bringer et produkt i omsætning eller leverer en tjeneste og

påberåber sig § 8 for produktet eller tjenesten, skal sende

oplysningerne herom til den relevante kontrolmyndighed, jf.

dog stk. 2.

Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 8, 1. afsnit.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle erhvervs-

drivende, der påberåber sig undtagelse fra overholdelsen af

tilgængelighedskrav i henhold til lovforslagets § 8, og som

efterfølgende har bragt et produkt i omsætning eller leveret

en tjeneste, er forpligtede til at oplyse den relevante kontrol-

myndighed herom.

Bestemmelsen i stk. 1 vil sikre, at de relevante kontrol-

myndigheder løbende underrettes om produkter og tjenester,

der bringes i omsætning og leveres på den danske marked,

uden at de lever op til tilgængelighedskravene.

Det foreslås i

stk. 2,

at mikrovirksomheder er undtaget fra

kravet i stk. 1.

Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 14, stk. 8, 2. afsnit.

En mikrovirksomhed, der har påberåbt sig undtagelse fra

overholdelse af tilgængelighedskrav i henhold til lovforsla-

gets § 8, er således ikke forpligtet til at sende oplysninger

til den relevante kontrolmyndighed om, at et produkt eller

en tjeneste er bragt i omsætning eller leveret, uden at det

pågældende produkt eller den pågældende tjeneste er i over-

ensstemmelse med de relevante tilgængelighedskrav.

Til § 13

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter og tjenester, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i

dansk ret.

Det foreslås i

§ 13,

at erhvervsministeren efter forhandling

med klima-, energi- og forsyningsministeren og transportmi-

nisteren kan fastsætte regler, som er nødvendige for anven-

delsen af delegerede retsakter, som er vedtaget af Kommis-

sionen i henhold til artikel 14, stk. 7, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2019/882/EU.

Den foreslåede bestemmelse i § 13 vedrører tilgængelig-

hedsdirektivets artikel 14, stk. 7, hvorefter Kommissionen

kan vedtage delegerede retsakter, der supplerer direktivets

bilag IV og de kriterier, som skal anvendes til vurderingen

af, om opfyldelse af tilgængelighedskrav vil medføre en

uforholdsmæssig stor byrde for de erhvervsdrivende.

Det foreslås med bestemmelsen i § 13, at erhvervsministe-

ren efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsmini-

steren og transportministeren kan fastsætte de nødvendige

regler administrativt. Da det følger af direktivets artikel 14,

stk. 7, at der alene vil kunne være tale om en præcisering af

de relevante kriterier i direktivets bilag IV, vurderes det at

være hensigtsmæssigt med en bemyndigelsesbestemmelse.

Den foreslåede bestemmelse forudsætter en forhandling

mellem erhvervsministeren, klima-, energi- og forsynings-

ministeren og transportministeren. Dette skyldes, at Kom-

missionens delegerede retsakter omhandler kriterier i bilag

5, som vedrører både produkter og tjenester, hvor de pågæl-

dende ministre alle har ressortansvar.

Til § 14

Det forslås i

§ 14,

at produkter og tjenester, som er i

overensstemmelse med hele eller dele af harmoniserede

standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæ-

iske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse

med tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i

medfør af denne lov, hvis standarderne eller de anvendte

dele heraf omfatter de pågældende krav.

Den foreslåede bestemmelse i § 14 har til hensigt at

implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 15, stk. 1,

hvoraf det fremgår, at produkter og tjenester, som er i

overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele

deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske

Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med

tilgængelighedskravene i dette direktiv, såfremt disse stan-

darder eller dele deraf dækker de pågældende krav.

Den foreslåede bestemmelse er en formodningsregel. Det

betyder i praksis, at når en erhvervsdrivende har fremstillet

sit produkt eller designet sin tjeneste i overensstemmelse

med de harmoniserede standarder, der er anført i EU-tidende

som gældende for tilgængelighedskrav i henhold til det på-

gældende produkt eller den pågældende tjeneste, så er pro-

duktet eller tjenesten ”compliant”, dvs. i overensstemmelse

med reglerne for tilgængelighed i dette lovforslag.

Til § 15

I tilgængelighedsdirektivets artikel 15, stk. 3, fremgår det,

at Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der

fastlægger tekniske specifikationer, der opfylder tilgænge-

lighedskravene i dette direktiv, hvis betingelserne i litra a og

b er opfyldt.

Det fremgår herefter af litra a, at det er en betingelse,

at der ikke er offentliggjort referencer til harmoniserede

standarder i Den Europæiske Unions Tidende i overensstem-

melse med forordning (EU) nr. 1025/2012 om europæisk

standardisering.

Det fremgår af litra b, at det også er en betingelse, at

enten i) Kommissionen har anmodet en eller flere europæ-

iske standardiseringsorganisationer om at udarbejde en har-

moniseret standard, og standardiseringsproceduren er blevet

forsinket unødig, eller anmodningen er ikke blevet accepte-

ret af nogen europæisk standardiseringsorganisation, eller ii)

Kommissionen kan påvise, at en teknisk specifikation over-

holder kravene i bilag II til forordning (EU) nr. 1025/2012

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

om europæisk standardisering, bortset fra kravet om, at de

tekniske specifikationer bør være udviklet af en nonprofitor-

ganisation.

Det foreslås i

§ 15, stk. 1,

at produkter og tjenester, som

er i overensstemmelse med hele eller dele af tekniske speci-

fikationer, der er vedtaget af Kommissionen i gennemførel-

sesretsakter i henhold til artikel 15, stk. 3, i Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2019/882/EU, formodes at være

i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i denne lov

og regler fastsat i medfør af denne lov, hvis de tekniske

specifikationer eller dele deraf dækker de pågældende krav.

Det foreslåede § 15, stk. 1, er i lighed med dette lovfor-

slags § 14 en formodningsregel. Bestemmelsen indebærer

derfor, at når en erhvervsdrivende har fremstillet sit produkt

eller designet sin tjeneste i overensstemmelse med tekniske

specifikationer eller dele deraf, der er vedtaget af Kommis-

sionen i en relevant gennemførelsesretsakt, så er produktet

eller tjenesten ”compliant”, dvs. i overensstemmelse med

reglerne for tilgængelighed i dette lovforslag

Det foreslås i

stk. 2,

at erhvervsministeren efter forhand-

ling med klima-, energi- og forsyningsministeren og trans-

portministeren kan fastsætte regler, som er nødvendige for

anvendelsen af gennemførelsesretsakter, som er vedtaget af

Kommissionen i henhold til artikel 15, stk. 3, i Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2019/882/EU.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at erhvervsmini-

steren efter forhandling med klima-, energi- og forsynings-

ministeren og transportministeren bemyndiges til at fastsæt-

te regler, der er nødvendige for anvendelse af gennemførel-

sesretsakter, som Kommissionen måtte vedtage i henhold til

artikel 15, stk. 3, i tilgængelighedsdirektivet.

Den administrative fastsættelse af regler forudsætter en

forhandling mellem erhvervsministeren, klima-, energi- og

forsyningsministeren og transportministeren.

Til § 16

Tilgængelighedsdirektivets kapitel III indeholder forplig-

telser for de erhvervsdrivende, der handler med produk-

ter. Forpligtelserne er inddelt i henholdsvis forpligtelser for

fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren og

distributøren. Fabrikantens forpligtelser følger af direktivets

artikel 7.

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i

§ 16,

at fabrikanten skal sikre, at produkter

er designet og fremstillet i overensstemmelse med kravene

i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov, når

produkterne bringes i omsætning.

Den foreslåede § 16 fastlægger, at fabrikanten kun må

bringe produkter i omsætning, der er designet og fremstillet

i overensstemmelse med lovens krav til tilgængelighed. Be-

stemmelsen har til hensigt at implementere tilgængeligheds-

direktivets artikel 7, stk. 1.

Fabrikanten er den erhvervsdrivende, der enten selv frem-

stiller eller får et produkt fremstillet for at sælge det under

eget navn eller varemærke. Der henvises til bemærkningerne

til lovforslagets § 3, nr. 13, vedrørende definitionen af en

fabrikant.

Fabrikanten er derfor det første led i forsyningskæden

af et produkt, og den nærmeste til at påvirke produktets

egenskaber og design. Som fremstiller af produktet er fabri-

kanten derfor også den nærmeste til at sikre, at et produkt

er i overensstemmelse med kravene om tilgængelighed efter

denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fabrikanten

først og fremmest skal sikre sig, at et produkt opfylder

tilgængelighedskravene, der følger af lovforslagets kapitel

2, inden den pågældende bringer produktet i omsætning. Be-

stemmelsens fokus er derfor på selve produktets konstruk-

tion, og at denne opfylder de konstruktionskrav og lignende,

der følger af loven og regler fastsat i medfør af loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger og bemærkningerne til lovslagets §§ 4 og

5 for så vidt angår selve tilgængelighedskravene.

Til § 17

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

§ 17, stk. 1,

foreslås hvilke konkrete tiltag, som fabrikan-

ten skal foretage, når et produkt bringes i omsætning.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at fabrikanten skal udarbejde

den tekniske dokumentation i overensstemmelse med bilag

Det foreslåede stk. 1, nr. 1, har til hensigt at implementere

den første del af tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fabrikanten

skal udarbejde den tekniske dokumentation for et produkt,

inden produktet bringes i omsætning. Da fabrikanten er den,

der fremstiller eller får produktet fremstillet, er fabrikanten

også nærmest til at udarbejde den bagvedliggende dokumen-

tation for produktet.

Minimumskravene for den tekniske dokumentation frem-

går af lovens bilag 3. Bilag 3 implementerer tilgængelig-

hedsdirektivets bilag IV.

Det fremgår af bilag 3 til loven, at den tekniske doku-

mentation skal gøre det muligt at vurdere, om produktet

er i overensstemmelse med de relevante tilgængeligheds-

krav. Der fremgår endvidere, at i tilfælde, hvor fabrikanten

påberåber sig undtagelsen i lovforslagets § 8, skal den tekni-

ske dokumentation påvise, at de relevante tilgængeligheds-

krav ville indebære en grundlæggende ændring eller medfø-

re en uforholdsmæssig stor byrde.

Den tekniske dokumentation skal kun indeholde en be-

skrivelse af de relevante krav, og en beskrivelse af pro-

duktets design, fremstilling og brug i det omfang, det er

relevant. Det betyder også, at den tekniske dokumentation

mindst bør indeholde en generel beskrivelse af produktet og

en oversigt over de harmoniserede standarder og tekniske

specifikationer, som er blevet anvendt helt eller delvist, og

en beskrivelse af de løsninger, der er anvendt, hvis ikke

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer er

anvendt. Ved delvis anvendelse af harmoniserede standarder

eller tekniske specifikationer skal det angives i den tekniske

dokumentation, hvilke dele der er anvendt.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 2,

at fabrikanten skal få gennem-

ført overensstemmelsesvurderingsproceduren som nævnt i

bilag 3, jf. dog § 8.

Det foreslåede stk. 1, nr. 2, har til hensigt at implementere

den første del af tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fabrikanten

skal gennemføre eller få gennemført den overensstemmel-

sesvurderingsprocedure, som fremgår af bilag 3. Da fabri-

kanten er den, der fremstiller eller får produktet fremstillet,

er fabrikanten også nærmest til at udarbejde den pågældende

procedure.

Det er i bilag 3 til loven fastsat, at overensstemmelsesvur-

deringsproceduren består af en intern produktionskontrol,

hvor fabrikanten opfylder bilagets punkt 2, 3 og 4, dvs.

krav om teknisk dokumentation, fremstillingsvirksomhed,

CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring.

Krav til den tekniske dokumentation er beskrevet ovenfor

til den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1, mens krav

til CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring er be-

skrevet nedenfor til det foreslåede stk. 1, nr. 3.

For at opfylde bilag 3’s krav til fremstillingsvirksomhed,

skal fabrikanten sørge for, at fremstillingsprocessen og over-

vågningen af denne sikrer, at produkterne er i overensstem-

melse med den tekniske dokumentation, som fabrikanten har

udarbejdet, og lovens tilgængelighedskrav.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 3,

at fabrikanten skal udarbejde

EU-overensstemmelseserklæringen og anbringe CE-mærk-

ningen på produktet, når den tekniske dokumentation er

udarbejdet, og overensstemmelsesvurderingsproceduren er

gennemført.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, har til hensigt at implementere

den sidste del af tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fabrikanten

efter opfyldelsen af stk. 1, nr. 1 og 2, skal udarbejde EU-

overensstemmelseserklæringen og anbringe CE-mærket på

produktet. Den foreslåede bestemmelse er det sidste tiltag

fabrikanten skal foretage sig, inden vedkommende bringer et

produkt i omsætning.

Det betyder konkret, at fabrikanten skal anbringe CE-

mærkning på hvert enkelt produkt, der opfylder de relevan-

te tilgængelighedskrav i loven. Herudover skal fabrikanten

udarbejde en skriftlig EU-overensstemmelseserklæring for

hver produktmodel, hvor det fremgår, hvilket produkt erklæ-

ringen vedrører.

CE-mærkning og EU-overensstemmelseserklæring er nær-

mere beskrevet i henholdsvis bemærkningerne til dette lov-

forslags §§ 42 og 39.

Det foreslås i

stk. 2,

at fabrikanten skal opbevare den tek-

niske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæringen

i 5 år efter, at det pågældende produkt er bragt i omsætning.

Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 3.

Et produkt vil typisk blive gjort tilgængeligt i en årrække

efter, at det er bragt i omsætning, dvs. efter at det første

gang blev gjort tilgængeligt på markedet. Det er derfor vig-

tigt, at fabrikanten opbevarer den tekniske dokumentation

og EU-overensstemmelseserklæringen i en vis periode efter,

at produktet er bragt i omsætning, da det er disse dokumen-

ter, der dokumenterer produktets overensstemmelse med lo-

vens tilgængelighedskrav.

Det er i tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 3, fastsat,

at perioden, hvori fabrikanten skal opbevare den pågælden-

de dokumentation, er 5 år fra det tidspunkt, hvor produktet

bringes i omsætning. Det foreslås, at samme periode fastsæt-

tes i denne lov.

Til § 18

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i

§ 18, 1. pkt.,

at fabrikanten skal have proce-

durer til sikring af produktionsseriers fortsatte overensstem-

melse med denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov.

Det foreslåede § 18, 1. pkt., har til hensigt at implemente-

re tilgængelighedsdirektivet artikel 7, stk. 4.

Det er almindeligt, at produkter fremstilles i produktions-

serier, dvs. det samme produkt produceres igen og igen ud

fra samme ”opskrift”, og det samlede antal produkter kaldes

herefter en produktionsserie. Produkterne i en produktions-

serie forventes derfor at være ens i design og kendetegn m.v.

Det er også almindeligt, at den samme produkttype produ-

ceres i flere produktserier, f.eks. når første produktserie er

udsolgt, så produceres en ny serie.

Samtidig kan der ske løbende ændringer i regler, krav,

harmoniserede standarder m.v., der kan påvirke et produkts

overensstemmelse med tilgængelighedskravene, særligt når

produktet masseproduceres i produktionsserier, da produkti-

onen typisk vil stå på over et stykke tid. Det er derfor ikke

længere sikkert, at den oprindelig ”opskrift” for produktet

sikrer produktets overensstemmelse med lovens tilgængelig-

hedskrav. For at imødekomme en sådan problemstilling, er

det relevant for fabrikanten at have procedurer, der sikrer

produktionsseriers fortsatte overensstemmelse med loven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fabrikanten

skal indføre sådanne procedurer. Det afgørende for de pro-

cedurer, der skal indføres, er, at de sikrer produktionsseriers

fortsatte overensstemmelse med loven.

Det foreslås i

§ 18, 2. pkt.,

at der i fornødent omfang

skal tages hensyn til ændringer i produktets design eller

kendetegn og til ændringer i de harmoniserede standarder

eller tekniske specifikationer.

Det betyder, at de procedurer, som fabrikanten skal have

efter 1. pkt., i fornødent omfang skal tage hensyn til, hvis

der foretages ændringer i produktets design eller kendetegn

og til ændringer i de harmoniserede standarder eller tekniske

specifikationer.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

De typer af foranstaltninger, som fabrikantens procedurer

skal foranledige, afhænger af arten af ændringer i produktets

design, de harmoniserede standarder eller de tekniske speci-

fikationer, særligt om ændringerne med hensyn til omfanget

af de retlig krav, og om ændringerne i det hele taget vedrører

det pågældende produkt. Der kan eksempelvis ske ændrin-

ger i en harmoniseret standard, der ikke nødvendigvis påvir-

ker det pågældende produkts overensstemmelse. Fabrikan-

ten skal her være opmærksom på, at der er sket en ændring

af standarden, hvilket f.eks. kan betyde at en EU-overens-

stemmelseserklæring skal opdateres med korrekt henvisning

til standarden, men det behøver ikke føre til ændringer af

produktet i sig selv.

Andre gange kan ændringer betyde, at det er nødvendigt

at ændre et produkts konstruktion, hvilket også kan medføre

ændringer i den tekniske dokumentation, EU-overensstem-

melseserklæring osv.

Der stilles i øvrigt ikke formkrav til de pågældende proce-

durer.

Til § 19

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i

§ 19, stk. 1,

at fabrikanten skal sikre, at et

produkt, som den pågældende bringer i omsætning, er forsy-

net med et type-, parti- eller serienummer eller en anden

form for angivelse, som produktet kan identificeres ved, jf.

dog stk. 3.

Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er mu-

ligt at identificere produkter også efter, at de er bragt i

omsætning. Identifikation af produkter er særlig vigtig i de

tilfælde, hvor der konstateres uoverensstemmelse med til-

gængelighedskravene. Når produktet er forsynet med type-,

parti- eller serienummer eller en anden form for identifikati-

onsangivelse, er det væsentligt lettere at finde frem til de

produkter, der er uoverensstemmende – både for fabrikan-

ten, de efterfølgende led i forsynings- og afsætningskæden

og forbrugeren. På den måde kan fabrikanten, i tilfælde af

uoverensstemmelse, også sikre sig, at det kun er de uover-

ensstemmende produkter, denne fjerner fra markedet, mens

de overensstemmende produkter fortsat tilgængeliggøres.

Den valgte identifikationsangivelse skal være anbragt på

selve produktet, da det giver den største mulighed for senere

identifikation af produktet. Som udgangspunkt er det derfor

ikke tilstrækkeligt, at identifikationsangivelsen påføres pro-

duktets emballage. Dette er af hensyn til, at produktet også

skal kunne identificeres efter ibrugtagning, hvor emballagen

typisk smides ud. Der findes dog undtagelser, som beskrives

nærmere i forslag til stk. 3 nedenfor.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at fabrikantens navn, regi-

strerede firmanavn eller registrerede varemærke og kontakt-

adresse skal fremgå af produktet, jf. dog stk. 3.

Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er muligt

for enhver at identificere fabrikanten af et produkt og den

adresse, hvor den pågældende fabrikant kan kontaktes. Op-

lysningerne skal som udgangspunkt fremgå af selve produk-

tet, med undtagelse af de tilfælde, der er omfattet af stk. 3

nedenfor. Dette skal ske for at sikre, at fabrikanten også kan

identificeres efter produktets ibrugtagning, hvor emballagen

evt. er bortskaffet.

Det er afgørende, at fabrikanten af et produkt kan identifi-

ceres og kontaktes, hvis f.eks. en forbruger oplever fejl på

fabrikantens produkt og derfor ønsker at gøre fabrikanten

opmærksom på fejlen, eller kontrolmyndigheden foretager

markedsovervågning af det pågældende produkt, og derfor

har behov for oplysninger fra fabrikanten.

Det er fabrikantens ansvar, at produktet forsynes med den

pågældende mærkning.

Det foreslås i stk. 2,

2. pkt.,

at adressen skal angive ét

enkelt sted, hvor fabrikanten kan kontaktes.

Det er ikke ualmindeligt, at en fabrikant er lokaliseret på

flere adresser, særligt hvis fabrikanten leverer produkter til

flere forskellige lande.

Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., vil sikre, at kun én kontakt-

adresse fremgår af produktet. Fabrikanten må i den forbin-

delse selv tage stilling til, hvilken af vedkommendes adres-

ser, som denne ønsker at angive som kontaktadresse.

Det foreslås i stk. 2,

3. pkt.,

at kontaktoplysningerne skal

angives på et for slutbrugerne og kontrolmyndighederne let-

forståeligt sprog.

Det er vigtigt, at det er muligt for såvel slutbrugere og

kontrolmyndigheder, at kunne finde frem til fabrikanten, og

dennes kontraktadresse, af et produkt. Derfor skal oplysnin-

gerne fremgå på et for disse letforståeligt sprog.

Letforståeligt sprog omfatter i relation til denne bestem-

melse dansk, engelsk, tysk, og de skandinaviske sprog eller

en kombination af de skandinaviske sprog.

Det foreslås i

stk. 3,

at er opfyldelse af stk. 1 eller 2 ikke

mulig på grund af produktets størrelse eller karakter, skal

de krævede oplysninger fremgå af emballagen eller af et

dokument, der ledsager produktet.

Det foreslåede stk. 3 er en undtagelse til udgangspunktet

om, at oplysningerne i stk. 1 og 2, skal fremgå af selve pro-

duktet. Bestemmelsen finder kun anvendelse i de tilfælde,

hvor det ikke er muligt at anbringe oplysningerne på selve

produktet.

Undtagelsen vil oftest finde anvendelse i de tilfælde, hvor

produktet ikke er stort nok til, at oplysningerne kan anbrin-

ges på selve produktet, eller i tilfælde hvor produktets mate-

riale gør det umuligt at anbringe oplysningerne på det.

Det er en konkret vurdering af det enkelte produkt, der af-

gør, hvorvidt oplysningerne kan undtages fra at skulle påfø-

res selve produktet. Det er som udgangspunktet fabrikanten

selv, der skal foretage denne vurdering.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Til § 20

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i

§ 20, 1. pkt.,

at fabrikanten skal sikre, at et

produkt ledsages af en brugsanvisning og sikkerhedsinfor-

mation på dansk.

Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at implemen-

tere tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 7, hvor det

fremgår, at oplysningerne skal være på et for forbrugerne

og andre slutbrugere letforståeligt sprog fastsat af den på-

gældende medlemsstat.

Brugsanvisning og sikkerhedsinformationer skal omfatte

alle nødvendige oplysninger til sikker anvendelse af produk-

tet, så brugeren kan samle, montere, betjene, opbevare, ved-

ligeholde og bortskaffe produktet forsvarligt. Anvisninger

til samling og montering bør omfatte lagerdele og krav til

særlige færdigheder eller værktøjer. Betjeningsvejledninger

bør omfatte oplysninger om anvendelsesbegrænsninger, ved-

ligeholdelse og renholdelse eller reparation.

Det er fabrikantens ansvar at afgøre, hvilke oplysninger

der bør medtages i brugsanvisninger og sikkerhedsinforma-

tioner for et bestemt produkt. Det er vigtigt, at fabrikanten

overvejer forhold, der ligger ud over det, som fabrikanten

selv betragter som tilsigtet brug af et produkt, dvs. at fabri-

kanten bør sætte sig i produktets gennemsnitlige brugeres

sted og forestille sig, hvordan vedkommende med rimelig-

hed kan forventes at anvende produktet. F.eks. kan en e-læ-

ser være bestemt til ikke at skulle anvendes i direkte sollys,

men det må kunne forventes, at e-læseren også anvendes

i direkte sollys. Disse forhold skal medtages ved udarbej-

delsen af brugsanvisning og sikkerhedsinformation, så der

tages højde herfor.

Det foreslåede § 20, 1. pkt., fastlægger endvidere, at

brugsanvisning og sikkerhedsinformation skal være på

dansk.

Det er vigtigt, at den gennemsnitlige bruger af produk-

terne har let adgang til at forstå brugsanvisningen og sik-

kerhedsinformationerne til et produkt. Når oplysningerne

foreligger på dansk, sikres det, at flest mulige personer i

Danmark har mulighed for at anvende produkterne.

Det foreslås i

2. pkt.,

at brugsanvisning, sikkerhedsinfor-

mation og eventuel mærkning skal være klar og forståelig.

Det er vigtigt for brugerne af et produkt, at de informa-

tioner, der er nødvendige for sikker brug af produktet, er

forståelige for brugeren. Derfor skal fabrikanten sikre sig, at

oplysningerne er klare og forståelige for brugeren ud fra en

gennemsnitsbetragtning.

Til § 21

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i

§ 21, stk. 1,

at hvis fabrikanten ved eller

burde vide, at et produkt, den pågældende har bragt i omsæt-

ning, ikke opfylder kravene i denne lov eller regler fastsat i

medfør heraf, skal den pågældende straks træffe de nødven-

dige foranstaltninger for at bringe det i overensstemmelse

med kravene eller om nødvendigt trække det tilbage fra

markedet.

Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 8, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fabrikanten

af egen drift skal rette op på de uoverensstemmelser, det

pågældendes produkt evt. har i forhold til tilgængeligheds-

kravene efter dette lovforslag, hvis fabrikanten opdager eller

burde opdage uoverensstemmelserne. Bestemmelsen vedrø-

rer alene de produkter, som fabrikanten allerede har bragt i

omsætning.

Det er op til fabrikanten selv at vurdere, hvilke foranstalt-

ninger der er nødvendige at foretage for at bringe produktet

i overensstemmelse med kravene. Det afgørende er dog, at

fabrikanten træffer foranstaltningerne straks. Hvis det ikke

er muligt at træffe foranstaltninger, der sikrer et produkts

overensstemmelse med kravene, må fabrikanten nødvendig-

vis trække produktet tilbage fra markedet. Der henvises til

bemærkningerne til lovforslaget § 3, nr. 23, vedrørende defi-

nitionen af tilbagetrækning.

Ordlyden af bestemmelsen vil medføre, at en fabrikant

ikke kan holde sig bevist uvidende om et produkts uoverens-

stemmelse. Forpligtelsen til at træffe foranstaltninger finder

således også anvendelse, når fabrikanten burde vide, at pro-

duktet ikke opfylder kravene. Det er en konkret vurdering,

hvornår en fabrikant burde vide, at vedkommende produkt

ikke opfylder kravene i loven. Et eksempel kan være, hvis

fabrikanten ikke har udarbejdet den tekniske dokumentation,

som vedkommende er forpligtet til, og derfor burde vide,

at produktet dermed ikke opfylder kravene. Det kan også

være, hvor fabrikanten modtager en henvendelsen fra en

erhvervsdrivende om, at et produkt ikke lever op til tilgæn-

gelighedskravene, men fabrikanten vælger ikke at læse hen-

vendelsen og holder sig dermed bevidst uvidende om, hvilke

krav produktet ikke opfylder.

Det foreslås i

stk. 2,

at fabrikanten straks skal oriente-

re den relevante kontrolmyndighed og de kompetente myn-

digheder i de øvrige medlemsstater, hvor den pågældende

har gjort produktet tilgængeligt, om den manglende overens-

stemmelse med kravene, herunder oplysninger om hvori den

manglende overensstemmelse består og de trufne foranstalt-

ninger.

Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 8, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil gøre sig gældende i de

tilfælde, hvor fabrikanten har konstateret, at et produkt, som

den pågældende har bragt i omsætning, ikke opfylder til-

gængelighedskravene, og derefter har foretaget korrigerende

foranstaltninger som følge af forpligtelsen i det forslåede

stk. 1 ovenfor.

Da produkterne i disse tilfælde allerede har været bragt

på markedet, er det relevant, at kontrolmyndigheden oriente-

res om den manglende overensstemmelse ved produktet, og

hvilke foranstaltninger den erhvervsdrivende har truffet for

at sikre produktets overensstemmelse. Dette er særligt rele-

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

vant, da kontrolmyndigheden kan blive kontaktet af brugere

af de allerede solgte produkter, fordi produktet ikke er over-

ensstemmende. Kontrolmyndigheden er i disse tilfælde klar

over, hvorfor produktet er uoverensstemmende og kan guide

brugeren til at tage kontakt til fabrikanten for at få bragt

produktet i overensstemmelse. Samme hensyn ligger bag,

at fabrikanten skal orientere de kompetente myndigheder

i de øvrige medlemsstater, hvor den pågældende har gjort

produktet tilgængeligt.

Det foreslås i

stk. 3,

at fabrikanten skal føre et register

over de produkter, som den pågældende har bragt på marke-

det, der ikke opfylder kravene i denne lov eller regler fastsat

i medfør heraf, jf. stk. 1, og over de relaterede klager.

Det foreslåede stk. 3 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 8, sidste pkt.

Med den foreslåede bestemmelse fastsættes ikke nogen

formkrav til registeret. Det påhviler således den erhvervsdri-

vende at foretage en registrering af oplysninger, der gør det

muligt for fabrikanten at identificere uoverensstemmende,

markedsførte produkter og klager i relation hertil.

Det foreslås i

stk. 4,

at fabrikanten efter anmodning fra

den relevante kontrolmyndighed skal samarbejde med myn-

digheden om foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe et

produkts manglende opfyldelse af de gældende tilgængelig-

hedskrav.

Det foreslåede stk. 4 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 9, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fabrikanten

er forpligtet til at samarbejde med kontrolmyndighederne,

når der træffes foranstaltninger for at afhjælpe et produkts

manglende opfyldelse af tilgængelighedskravene i denne lov

og regler fastsat i medfør af denne lov. Som det følger af

direktivets artikel 7, stk. 9, 2. pkt., vil dette navnlig ske ved

at produktet bringes i overensstemmelse med de gældende

tilgængelighedskrav.

Til § 22

Tilgængelighedsdirektivets kapitel III indeholder forplig-

telser for de erhvervsdrivende, der handler med produk-

ter. Forpligtelserne er inddelt i henholdsvis forpligtelser for

fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren og

distributøren. Den bemyndigede repræsentants forpligtelser

følger af direktivets artikel 8.

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i

§ 22, stk. 1,

at fabrikanten ved skriftlig

fuldmagt kan udpege en bemyndiget repræsentant.

Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 8, stk. 1, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fabrikanten

kan udpege en bemyndiget repræsentant til at varetage spe-

cifikke opgaver på vegne af fabrikanten. Udpegelsen skal

ske ved en skriftlig fuldmagt, der udtrykkeligt beskriver ind-

holdet af den bemyndigede repræsentants opgaver, herunder

begrænsningerne i opgavevaretagelsen.

Uanset om fabrikanten er etableret i EU eller ej, kan

vedkommende udpege en bemyndiget repræsentant. Den be-

myndigede repræsentant skal dog være etableret i EU, for at

denne kan handle på fabrikantens vegne.

Fabrikanten har ikke pligt til at lade sig repræsentere ved

en bemyndiget repræsentant, heller ikke selvom fabrikanten

er etableret uden for EU. Det vil dog oftest være fabrikan-

ter, etableret uden for EU, der bemyndiger en repræsentant,

da repræsentanten dermed typisk varetager korrespondancen

med de europæiske markedsovervågningsmyndigheder.

Det foreslås i

stk. 2,

at forpligtelserne i henhold til § 16

og udarbejdelse af teknisk dokumentation, jf. § 17, stk. 1, nr.

1, ikke kan være omfattet af den bemyndigede repræsentants

fuldmagt.

Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 8, stk. 1, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de opgaver,

som fabrikanten kan uddelegere til den bemyndigede repræ-

sentant, alene er af administrativ karakter.

Forpligtelserne til at sikre, at produkter er fremstillet i

overensstemmelse med tilgængelighedskravene, og udform-

ningen af den tekniske dokumentation, er forpligtelser, som

kun fabrikanten kan have. Dette skyldes, at der er tale om

forpligtelser, der er så tæt forbundet med fremstillingen af

produkterne, herunder vurderingen af produkternes egenska-

ber m.v., som fabrikanten er nærmest til at varetage. For-

pligtelserne kan derfor ikke være omfattet af den bemyndi-

gede repræsentants opgavevaretagelse på vegne af fabrikan-

ten. Det betyder også, at den bemyndigede repræsentant

ikke på eget initiativ må ændre et produkt for at bringe det i

overensstemmelse med tilgængelighedskravene.

Den bemyndigede repræsentants fuldmagt kan, bortset fra

ovenstående, omfatte de øvrige af fabrikantens forpligtelser

efter dette lovforslag, f.eks. opbevaring af den tekniske do-

kumentation og EU-overensstemmelseserklæring, jf. § 17,

stk. 2, orientering af relevante myndigheder, jf. § 21, stk.

2, og føring af register, jf. § 21, stk. 3. Det er op til fabrikan-

ten og den bemyndigede repræsentant at aftale indholdet af

fuldmagten.

Til § 23

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i

§ 23, stk. 1,

at en bemyndiget repræsentant

skal udføre de opgaver, der er fastsat i den fuldmagt, den

pågældende har modtaget fra fabrikanten.

Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 8, stk. 2, 1. pkt.

Den fuldmagt, som en bemyndiget repræsentant aftaler

med og modtager fra en fabrikant, er den pågældende for-

pligtet til at følge. Den bemyndigede repræsentant skal der-

for varetage de opgaver, som er omfattet af fuldmagten. Det

betyder, at hvis f.eks. kontrolmyndigheden henvender sig til

en bemyndiget repræsentant med ønske om udlevering af

dokumenter for et produkt, som repræsentanten opbevarer

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

som følge af fuldmagten med fabrikanten af produktet, da

er repræsentanten forpligtet til at udlevere dokumenterne til

myndigheden.

Opfylder den bemyndigede repræsentant ikke sine forplig-

telser i henhold til fuldmagten, kan vedkommende ifalde

strafansvar. Der henvises til bemærkningerne til § 57.

Det foreslås i

stk. 2,

at fuldmagten som minimum skal

omfatte de opgaver, som følger af nr. 1-3.

Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 8, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil fastlægge det minimum

af opgaver, som en bemyndiget repræsentant skal varetage,

hvis en fabrikant vælger at udpege en bemyndiget repræ-

sentant. Ud over opgaverne, der fremgår nedenfor af de

foreslåede nr. 1-3, kan fabrikanten og den bemyndigede

repræsentant selv aftale indholdet af fuldmagten, herunder

hvilke opgaver den bemyndigede repræsentant i øvrigt skal

varetage på fabrikantens vegne, dog med undtagelse af be-

grænsningerne i lovforslagets § 22, stk. 2.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1,

at fuldmagten skal omfatte op-

gaven med at opbevare EU-overensstemmelseserklæringen

og den tekniske dokumentation, så den i 5 år efter, at et pro-

dukt er bragt i omsætning, står til rådighed for den relevante

kontrolmyndighed.

EU-overensstemmelseserklæringen og den tekniske doku-

mentation er de mest essentielle dokumenter til vurderingen

af et produkts overensstemmelse med kravene i loven, da

de er genstand for fabrikantens erklæring for overensstem-

melse. Det er derfor særligt vigtigt, at disse dokumenter

er tilgængelige for kontrolmyndigheden, hvis der anmodes

herom. Hvis en fabrikant udpeger en bemyndiget repræsen-

tant til at handle på sine vegne, skal bemyndigelsen derfor

indeholde forpligtelsen til at opbevare EU-overensstemmel-

seserklæringen og den tekniske dokumentation i den samme

periode, som gælder for fabrikanten efter lovforslagets § 17,

stk. 2.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 2,

at fuldmagten skal omfatte

opgaven med at give al information og dokumentation, der

er nødvendig for at vurdere et produkts overensstemmelse

med lovgivningen, på grundlag af en begrundet anmodning

fra kontrolmyndigheden eller en anden kompetent national

myndighed.

Det er ikke altid, at EU-overensstemmelseserklæringen og

den tekniske dokumentation er tilstrækkelig til at konstatere

overensstemmelse med kravene efter loven. Eksempelvis

skal produktet være ledsaget af en brugsanvisning og sikker-

hedsinformation på dansk, jf. lovforslagets § 20. Særligt

brugsanvisningen kan indeholde oplysninger, der er afgøren-

de for at vurdere, hvorvidt et produkt opfylder tilgængelig-

hedskravene efter loven.

Under samme hensyn som nævnt til det foreslåede nr. 1

ovenfor, er det derfor vigtigt, at fuldmagten til den bemyndi-

gede repræsentant også indeholder forpligtelsen til at give

al dokumentation, der er nødvendig for at konstatere et pro-

dukts overensstemmelse med kravene efter loven, når der

anmodes herom.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 3,

at fuldmagten skal omfatte op-

gaven med at samarbejde med den relevante kontrolmyndig-

hed eller en anden kompetent myndighed, når disse anmo-

der herom, om foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe

manglende overensstemmelse med de gældende tilgængelig-

hedskrav for de produkter, der er omfattet af fuldmagten.

Det foreslåede stk. 2, nr. 3, svarer indholdsmæssigt til den

foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 21, stk. 4, for så

vidt angår fabrikantens ansvar, idet fabrikanten herefter for-

pligtes til at samarbejde med enhver relevant kontrolmyn-

dighed om foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe et

produkts manglende opfyldelse af de gældende tilgængelig-

hedskrav.

Med bestemmelsen i det foreslåede stk. 2, nr. 3, vil en til-

svarende pligt gælde for den bemyndigede repræsentant, der

således indtræder i fabrikantens pligt til at samarbejde med

relevante kontrolmyndigheder. Der henvises til bemærknin-

gerne til lovforslagets § 21, stk. 4.

Til § 24

Tilgængelighedsdirektivets kapitel III indeholder forplig-

telser for de erhvervsdrivende, der handler med produk-

ter. Forpligtelserne er inddelt i henholdsvis forpligtelser for

fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren og

distributøren. Importørens forpligtelser følger af direktivets

artikel 9.

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i

§ 24,

at importøren kun må bringe produkter

i omsætning, der opfylder kravene i denne lov og regler

fastsat i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse fastlægger, at importøren ale-

ne må bringe produkter i omsætning, der opfylder kravene,

der er fastlagt i loven. Bestemmelsen har til hensigt at im-

plementere tilgængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 1.

Importøren er den, der bringer et produkt med oprindelse i

et tredjeland i omsætning på EU-markedet, dvs. at importø-

ren kommer ind i billedet, når fabrikanten af et produkt, der

bringes i omsætning på EU-markedet, er etableret uden for

EU.

Importøren bliver derfor det først led i forsyningskæden,

som er etableret i EU. Som første led i EU, er importøren

den nærmeste inden for EU, til at sikre sig, at et produkt

opfylder kravene om tilgængelighed efter denne lov, særligt

da importøren bliver den, der bringer produktet i omsætning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at importøren

først og fremmest skal sikre sig, at produktet opfylder til-

gængelighedskravene, der følger af dette lovforslags kapitel

2, inden den pågældende bringer produktet i omsætning. De

mere konkrete krav, som importøren skal sikre sig er op-

fyldt, inden produktet bringes på markedet, følger af lovfor-

slagets §§ 25-27. Der henvises til bemærkningerne til disse

bestemmelser.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Til § 25

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i

§ 25, stk. 1,

hvad importøren konkret skal

sikre sig inden den pågældende bringer et produkt i omsæt-

ning.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at importøren skal sikre sig, at

fabrikanten har udarbejdet den tekniske dokumentation, jf. §

17, stk. 1, nr. 1.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1, har til hensigt at implementere

tilgængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at importøren

skal sikre sig hos fabrikanten, at denne har udarbejdet

den nødvendige tekniske dokumentation. Den tekniske do-

kumentation er fabrikantens dokumentation for, at produk-

tet er i overensstemmelse med tilgængelighedskravene. Der

henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 17, stk. 1, nr.

Forpligtelsen medfører ikke i sig selv, at importøren skal

være i besiddelse af den tekniske dokumentation. Importø-

ren kan også sikre sig, at fabrikanten har udarbejdet den

tekniske dokumentation på andre måder, f.eks. kan impor-

tøren have gennemlæst den tekniske dokumentation hos fa-

brikanten inden køb af produktet. Det vil dog ikke være

tilstrækkeligt, at importøren alene har en tilkendegivelse fra

fabrikanten på, at dokumentationen er udarbejdet. Importø-

ren skal selv have konstateret, at dokumentationen er udar-

bejdet. Besiddelse af den tekniske dokumentation vil dog

være den nemmeste måde, hvorpå importøren kan bevise, at

vedkommende har sikret sig, at fabrikanten har udarbejdet

den pågældende dokumentation. Desuden er importøren og-

så forpligtet til at sikre sig, at den tekniske dokumentation

kan stilles til rådighed for kontrolmyndigheden. Der henvi-

ses til bemærkningerne nedenfor til den foreslåede stk. 3.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 2,

at importøren skal sikre sig, at

fabrikanten har opfyldt mærkningskravene, jf. § 19.

Det foreslåede stk. 1, nr. 2, har til hensigt at implementere

tilgængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at importøren,

inden denne bringer et produkt på markedet, er forpligtet

til at sikre sig, at fabrikanten har forsynet produktet, embal-

lagen eller et ledsagende dokument med et type-, parti- eller

serienummer eller en anden form for identitetsangivelse, sit

navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke

samt kontaktadresse.

Forpligtelsen medfører som udgangspunkt ikke, at impor-

tøren skal vurdere, hvorvidt den pågældende mærkning er

korrekt placeret, dvs. vurderingen af, om mærkningen burde

være påført produktet frem for emballagen eller et ledsagen-

de dokument. Importøren skal altså som udgangspunkt blot

sikre sig, at mærkningen er til stede.

Da importøren imidlertid også har en forpligtelse til at

lave en lignende vurdering, jf. lovforslagets § 26, må det

dog lægges til grund, at hvis importøren selv vurderer, at

dennes mærkning kan påføres produktet, så vil importørens

forpligtelse også være at sikre sig, at fabrikantens mærk-

ning efter lovforslagets § 19 er påført selve produktet. Den

samme betragtning gør sig gældende for så vidt angår, at

mærkningen skal angives på et letforståeligt sprog.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 3,

at importøren skal sikre sig, at

produktet er ledsaget af en brugsanvisning og sikkerhedsin-

formation på dansk.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, har til hensigt at implementere

tilgængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 5.

Det er afgørende, at brugerne ved at læse brugsanvisnin-

gen og sikkerhedsinformationen får de nødvendige oplys-

ninger til sikker og korrekt anvendelse af produktet. For

at sikre, at flest mulige personer i Danmark har mulighed

for at læse brugsanvisningen og sikkerhedsinformationen og

dermed forstå, hvordan produktet skal anvendes, skal oplys-

ningerne være på dansk.

Importørens forpligtelse ligger først og fremmest i at sik-

re, at produktet er ledsaget af en brugsanvisning og sikker-

hedsinformation, og at disse oplysninger er på dansk. Det

er som udgangspunkt ikke et krav, at oplysningerne fremgår

af selve produktet, men blot at oplysninger ledsager produk-

tet. Oplysningerne kan f.eks. fremgå af embellagen eller et

dokument, der ledsager produktet.

Det foreslås i

stk. 2,

hvad importøren i øvrigt skal sikre sig

vedrørende produkter, bortset fra produkter, der er fritaget

for at overholde tilgængelighedskravene, jf. § 8, stk. 1.

Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 2.

For de produkter, der ikke er fuldstændigt undtaget fra

lovens tilgængelighedskrav, er der yderligere krav om, at der

er gennemført en overensstemmelsesvurderingsprocedure og

udarbejdet en EU-overensstemmelseserklæring for produk-

tet, og at produktet er forsynet med CE-mærke. Det gælder

således også for de produkter, der kun delvist er undtaget

fra kravene. Det foreslås derfor, at importøren, der bringer

sådanne produkter på markedet, skal sikre sig yderligere.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1,

at importøren skal sikre sig, at

fabrikanten har gennemført overensstemmelsesvurderings-

proceduren, jf. § 17, stk. 1, nr. 2.

Det foreslåede stk. 2, nr. 1, er tæt forbundet med den fore-

slåede bestemmelse ovenfor i stk. 1, nr. 1, hvor importøren

skal sikre sig, at fabrikanten har udarbejdet den tekniske

dokumentation. Udarbejdelsen af den tekniske dokumenta-

tion er bl.a. et led i overensstemmelsesvurderingsprocedu-

ren. Proceduren skal sikre, at produktet overholder de gæl-

dende tilgængelighedskrav.

Det er de samme hensyn, der skal tages i betragtning ved

importørens forpligtelse i begge de foreslåede bestemmel-

ser. Der henvises til bemærkningerne ovenfor til det foreslå-

ede stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 2,

at importøren skal sikre sig,

at produktet er forsynet med CE-mærkning og ledsaget af

EU-overensstemmelseserklæringen.

Den foreslåede stk. 2, nr. 2, vil først og fremmest medfø-

re, at importøren har pligt til at undersøge om produktet

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

er forsynet med CE-mærkning. Er produktet ikke forsynet

med den krævede CE-mærkning, må importøren ikke bringe

produktet i omsætning.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere forpligte im-

portøren til at sikre, at produktet er ledsaget af EU-over-

ensstemmelseserklæringen, som er det dokument, hvor fa-

brikanten har underskrevet og erklæret, at produktet er i

overensstemmelse med tilgængelighedskravene. Det betyder

konkret, at importøren skal være i besiddelse af den pågæl-

dende erklæring, inden vedkommende bringer produktet i

omsætning.

Det foreslås i

stk. 3,

at importøren skal opbevare en kopi

af EU-overensstemmelseserklæringen i 5 år, efter at det på-

gældende produkt er bragt i omsætning, og sikre, at denne

og den tekniske dokumentation kan stilles til rådighed for

kontrolmyndighederne, når de anmoder herom.

Det foreslåede stk. 3 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivet artikel 9, stk. 7.

Et produkt vil typisk blive gjort tilgængeligt i en årrække

efter, at det er bragt i omsætning, dvs. efter at det første

gang blev gjort tilgængeligt på markedet. Det er derfor vig-

tigt, at den tekniske dokumentation og EU-overensstemmel-

seserklæringen kan stilles til rådighed i en vis periode efter,

at produktet er bragt i omsætning, da det er disse dokumen-

ter, der dokumenterer produktets overensstemmelse med de

gældende tilgængelighedskrav.

Som det følger af det foreslåede stk. 2, nr. 2, ovenfor,

så skal importøren være i besiddelse af EU-overensstemmel-

seserklæringen for de produkter, som den pågældende brin-

ger i omsætning. Da importøren er første led i forsyningskæ-

den, som er etableret i EU, og dermed den, der har bragt

et produkt i omsætning på EU-markedet, bør importøren

have samme forpligtelse som fabrikanten til at opbevare

EU-overensstemmelseserklæringen i 5 år fra det tidspunkt,

hvor produktet bringes i omsætning.

Omvendt er det ikke et krav, at importøren skal være i be-

siddelse af den tekniske dokumentation. Hvor EU-overens-

stemmelseserklæringen er den såkaldte foranliggende doku-

mentation for overensstemmelse, dvs. den erklæring, der gi-

ver de senere led i forsyningskæden mulighed for at konsta-

tere, at produktet er overensstemmende, så er den tekniske

dokumentation den bagvedliggende dokumentation for, at et

produkt opfylder de gældende tilgængelighedskrav. Den tek-

niske dokumentation skal ikke følge produktet, men den er

fabrikantens endelige dokumentation for et produkts over-

ensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav.

Selvom importøren ikke er forpligtet til at være i besiddel-

se af den tekniske dokumentation, foreslås det alligevel, at

importøren skal sikre, at den tekniske dokumentation kan

stilles til rådighed for kontrolmyndigheden, når denne an-

moder herom. Dette skyldes, at importøren som nævnt er

første led i forsyningskæden, som er etableret i EU.

Det betyder konkret, at importøren skal lave de nødven-

dig tiltag for, at den tekniske dokumentation kan stilles

til rådighed, uanset om importøren er i besiddelse af doku-

mentationen eller ej. Importøren kan selvfølgelig opfylde

forpligtelsen ved selv at være i besiddelse af den tekniske

dokumentation, og herefter stille den til rådighed for kon-

trolmyndigheden, når denne anmoder om det. Importøren

kan dog også opfylde forpligtelsen på andre måder, f.eks.

ved at have en underskrevet aftale med fabrikanten om, at

denne er forpligtet til at fremlægge den tekniske dokumenta-

tion efter anmodning fra kontrolmyndigheden.

Til § 26

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i

§ 26, stk. 1, 1. pkt.,

at importørens navn,

registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og post-

adresse, hvor den pågældende kan kontaktes, skal fremgå af

produktet, jf. dog stk. 2.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., har til hensigt at implemen-

tere tilgængelighedsdirektivet artikel 9, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er muligt

for enhver at identificere importøren af et produkt og den

adresse, hvor den pågældende importør kan kontaktes. Op-

lysningerne skal som udgangspunkt fremgå af selve produk-

tet, med undtagelse af de tilfælde, der er omhandlet af stk.

2 nedenfor. Dette er for at sikre, at importøren også kan

identificeres efter produktets ibrugtagning, hvor emballagen

evt. er bortskaffet.

I det tilfælde, hvor en importør er en del af forsyningskæ-

den for et produkt, er der tale om, at produktet har oprin-

delse i et tredjeland uden for EU, dvs. at fabrikanten også

har hjemsted uden for EU. Det er derfor afgørende i disse

tilfælde, at også importøren af et produkt kan identificeres

og kontaktes, hvis f.eks. en forbruger oplever fejl på produk-

tet og derfor ønsker at gøre opmærksom på fejlen, eller

kontrolmyndigheden foretager markedsovervågning af det

pågældende produkt, og derfor har behov for oplysninger

fra importøren. Det skal være muligt for forbrugeren og

kontrolmyndigheden at identificere og kontakte den, der har

bragt produktet i omsætning på EU-markedet.

Det er importørens ansvar, at produktet forsynes med den

pågældende mærkning.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at kontaktoplysningerne skal

angives på et for slutbrugerne og kontrolmyndighederne let-

forståeligt sprog.

Det er vigtigt, at det er muligt for såvel slutbrugere og

kontrolmyndighederne, at kunne finde frem til importøren,

og dennes kontraktadresse, af et produkt. Derfor skal oplys-

ningerne fremgå på et for disse letforståeligt sprog.

Letforståeligt sprog omfatter i relation til denne bestem-

melse dansk, engelsk, tysk, og de skandinaviske sprog eller

en kombination af de skandinaviske sprog.

Det foreslås i

stk. 2,

at hvis opfyldelse af stk. 1 ikke er

mulig på grund af produktets størrelse eller karakter, skal

de krævede oplysninger fremgå af emballagen eller af et

dokument, der ledsager produktet.

Det foreslåede stk. 2 er en undtagelse til udgangspunktet

om, at oplysningerne i stk. 1, skal fremgå af selve produk-

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

tet. Bestemmelsen finder kun anvendelse i de tilfælde, hvor

det ikke er muligt at anbringe oplysningerne på selve pro-

duktet.

Undtagelsen vil oftest finde anvendelse i de tilfælde, hvor

produktet ikke er stort nok til, at oplysningerne kan anbrin-

ges på selve produktet, eller i tilfælde hvor produktets mate-

riale gør det umuligt at anbringe oplysningerne på det.

Det er en konkret vurdering af det enkelte produkt, der af-

gør, hvorvidt oplysningerne kan undtages fra at skulle påfø-

res selve produktet. Det er som udgangspunktet importøren

selv, der skal foretage denne vurdering.

Til § 27

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i

§ 27,

at importøren skal sikre, at opbe-

varings- og transportbetingelserne for de produkter, som

den pågældende har ansvaret for, ikke bringer produkternes

overensstemmelse med kravene i denne lov eller regler fast-

sat i medfør heraf i fare.

Den foreslåede § 27 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 6.

Betingelserne for transport og oplagring, dvs. distributi-

onsbetingelserne, kan have betydning for den fortsatte over-

ensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav. Et

produkt kan f.eks. blive beskadiget ved forkert transport

eller opbevaring, hvilket kan betyde, at produktet ikke læn-

gere er i overensstemmelse med kravene. Den, der er an-

svarlig for distributionsbetingelserne, skal derfor sikre sig,

at produktets overensstemmelse beskyttes ved transport og

oplagring.

Formålet med at pålægge importøren denne forpligtelser

er at sikre, at produktet opfylder de væsentlige tilgængelig-

hedskrav på det tidspunkt, hvor produktet bringes i omsæt-

ning på EU-markedet.

Det er op til importøren selv at vurdere, hvilke tiltag der

skal foretages for at sikre, at produkterne transporteres og

oplagres på en måde, der sikrer produktets fortsatte overens-

stemmelse.

Til § 28

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i

§ 28, stk. 1, 1. pkt.,

at hvis importøren ved

eller burde vide, at et produkt ikke er i overensstemmelse

med kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf,

må det ikke bringes i omsætning, før det er blevet bragt i

overensstemmelse med kravene.

Det foreslåede stk. 1, har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 3.

Med det foreslåede stk. 1, 1. pkt. forpligtes importøren

til at reagere i de tilfælde, hvor denne ved eller bør vide,

at et produkt på en hvilken som helst måde ikke er i over-

ensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav. Som

det er tilfældet med bestemmelsen i lovforslagets § 21, stk.

1, medfører ordlyden af bestemmelsen, at en importør ikke

kan holde sig bevidst uvidende om et produkts uoverens-

stemmelse. Forpligtelsen til at træffe foranstaltninger finder

således også anvendelse, når importøren bør vide, at produk-

tet ikke opfylder kravene.

Om en importør har viden eller burde viden om et pro-

dukts manglende overensstemmelse vil afhænge af en kon-

kret vurdering af sagens omstændigheder. Medfører vurde-

ringen, at der er tale om viden eller burde viden, kan pro-

duktet først lovligt bringes i omsætning, når det er blevet

bragt i overensstemmelse med tilgængelighedskravene.

Den foreslåede bestemmelse fastsættes med henblik på

at undgå, at uoverensstemmende varer bringes i omsæt-

ning. Denne forpligtelse gælder tilsvarende for importører

af en lang række af produkter, som er omfattet af anden

harmoniserende EU-regulering. Det er således et af de re-

guleringsmæssige tiltag i den nye metode, at importøren

pålægges en pligt til ikke at bringe produkter i omsætning,

hvis importøren ved eller bør vide, at et produkt ikke er i

overensstemmelse med reglerne, før uoverensstemmelsen er

bragt i orden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger om den nye metode.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at opfylder produktet ikke

kravene, skal importøren underrette fabrikanten og den rele-

vante kontrolmyndighed herom.

Det foreslåede stk. 1, 2. pkt. vil medføre en underretnings-

pligt for importøren i forlængelse af den foreslåede bestem-

melse i stk. 1, 1. pkt. Efter bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt.,

forpligtes importøren til at underrette et produkts fabrikant

og den relevante kontrolmyndighed om, at produktet ikke

opfylder de gældende tilgængelighedskrav.

Underretningspligten skal ses i lyset af, at fabrikanten vil

være nærmest til at korrigere manglende overensstemmel-

se. Det gælder f.eks. hvis produktets brugergrænseflade eller

design skal ændres, eller hvis den tekniske dokumentation

for produktet er utilstrækkelig. Det er derfor nødvendigt, at

fabrikanten får oplysning om et produkt manglende overens-

stemmelse i de tilfælde, hvor en importør har konstateret

den manglende overensstemmelse før fabrikanten.

Ligeledes betyder underretningspligten, at kontrolmyndig-

heden på baggrund af importørens oplysninger får mulighed

for at foretage en evaluering af det pågældende produkt

og de gældende tilgængelighedskrav. Denne evaluering kan

således medføre, at den erhvervsdrivende pålægges at træffe

alle fornødne korrigerende foranstaltninger for at produktet i

overensstemmelse med tilgængelighedskravene. Der henvi-

ses til bemærkningerne til lovforslagets § 49.

Det foreslås i

stk. 2,

at hvis importøren ved eller burde

vide, at et produkt, den pågældende har bragt i omsætning,

ikke opfylder kravene i denne lov eller regler fastsat i med-

før heraf, skal den pågældende straks træffe de nødvendige

foranstaltninger for at bringe det i overensstemmelse med

kravene eller om nødvendigt trække det tilbage fra marke-

det.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 8, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at importøren

af egen drift skal rette op på de uoverensstemmelser, som

et produkt, denne har bragt i omsætning, eventuelt har,

i forhold til tilgængelighedskravene efter dette lovforslag,

hvis importøren opdager eller burde opdage uoverensstem-

melserne. Bestemmelsen vedrører alene de produkter, som

importøren allerede har bragt i omsætning.

Bestemmelsen i stk. 2 har samme omfang og indeholder

de samme hensyn, som fabrikantens forpligtelse i lovforsla-

gets § 21, stk. 1. Der henvises derfor til bemærkningerne til

lovforslagets § 21, stk. 1.

Det foreslås i

stk. 3,

at importøren straks skal orientere

den relevante kontrolmyndighed og de kompetente myndig-

heder i de øvrige medlemsstater, hvor den pågældende har

gjort et uoverensstemmende produkt tilgængeligt, om den

manglende overensstemmelse med kravene, herunder oplys-

ninger om hvori den manglende overensstemmelse består og

de trufne foranstaltninger.

Det foreslåede stk. 3 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 8, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 har samme omfang

og indeholder de samme hensyn, som fabrikantens forplig-

telse i lovforslagets § 21, stk. 2. Der henvises derfor til

bemærkningerne til lovforslagets § 21, stk. 2.

Det foreslås i

stk. 4,

at importøren skal føre et register

over de produkter, den pågældende har bragt på markedet,

der ikke opfylder kravene i denne lov eller regler fastsat i

medfør heraf, jf. stk. 2, og over de relaterede klager.

Det foreslåede stk. 4 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 8, 3. pkt.

Med den foreslåede bestemmelse fastsættes ikke nogen

formkrav til registeret. Det påhviler således den erhvervsdri-

vende at foretage en registrering af oplysninger, der gør det

muligt for importøren at identificere uoverensstemmende,

markedsførte produkter og klager i relation hertil.

Det foreslås i

stk. 5,

at importøren efter anmodning fra

den relevante kontrolmyndighed skal samarbejde med myn-

digheden om foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe et

produkts manglende opfyldelse af de gældende tilgængelig-

hedskrav.

Det foreslåede stk. 5 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 9, stk. 9, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at importøren

er forpligtet til at samarbejde med kontrolmyndighederne,

når der træffes foranstaltninger for at afhjælpe et produkts

manglende opfyldelse af tilgængelighedskravene i denne lov

og regler fastsat i medfør af denne lov.

Til § 29

Tilgængelighedsdirektivets kapitel III indeholder forplig-

telser for de erhvervsdrivende, der handler med produk-

ter. Forpligtelserne er inddelt i henholdsvis forpligtelser for

fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren og

distributøren. Distributørens forpligtelser følger af direkti-

vets artikel 10.

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i

§ 29, stk. 1,

at distributøren skal handle med

fornøden omhu og kontrollere, at bestemmelsens nr. 1-3 er

opfyldt, inden et produkt gøres tilgængeligt på markedet.

Det foreslåede stk. 1 fastlægger den kontrol af et produkt,

som en distributør skal foretage sig inden den pågældende

gør et produkt tilgængeligt på markedet. Bestemmelsen har

til hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel

10, stk. 1 og 2.

Den kontrol, som distributøren skal foretage af et produkt,

som den pågældende gør tilgængelig på markedet, er i ud-

gangspunktet en objektiv konstaterbar kontrol. Det betyder,

at distributøren ikke behøver at have kendskab til eller har

ansvaret for den bagvedliggende dokumentation for produk-

tet, men derimod har ansvaret for at kontrollere produktet

for en række objektivt konstaterbare oplysninger. Ansvaret

for overensstemmelsesvurderingen, udarbejdelse og ajour-

føring af EU-overensstemmelseserklæring og den tekniske

dokumentation påhviler derfor stadig fabrikanten og/eller

importøren, hvis der er tale om produkter for tredjelande.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at distributøren skal kontrollere,

at produktet er ledsaget af en brugsanvisning og sikkerheds-

informationer på dansk.

Det er afgørende, at brugerne ved at læse brugsanvisnin-

gen og sikkerhedsinformationen får de nødvendige oplys-

ninger til sikker og korrekt anvendelse af produktet. For

at sikre, at flest mulige personer i Danmark har mulighed

for at læse brugsanvisningen og sikkerhedsinformationen og

dermed forstå, hvordan produktet skal anvendes, skal oplys-

ningerne være på dansk.

Distributørens forpligtelse ligger i først og fremmest at

sikre, at produktet er ledsaget af en brugsanvisning og sik-

kerhedsinformation, og at disse oplysninger er på dansk. Det

er som udgangspunkt ikke et krav, at oplysningerne fremgår

af selve produktet, men blot at oplysninger ledsager produk-

ter, f.eks. kan oplysningerne fremgå af emballagen eller et

dokument, der ledsager produktet.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 2,

at distributøren skal kontrollere,

at fabrikanten har opfyldt mærkningskravene i § 19.

Det foreslåede stk. 1, nr. 2, vil medføre, at distributøren,

inden denne gør et produkt tilgængeligt på markedet, er

forpligtet til at sikre sig, at fabrikanten har forsynet produk-

tet, emballagen eller et ledsagende dokument med et type-,

parti- eller serienummer eller en anden form for identitetsan-

givelse, sit navn, registrerede firmanavn eller registrerede

varemærke samt kontaktadresse.

Forpligtelsen medfører som udgangspunkt ikke, at distri-

butøren skal vurdere, hvorvidt den pågældende mærkning er

korrekt placeret, dvs. vurderingen af, om mærkningen burde

være påført produktet frem for emballagen eller et ledsagen-

de dokument. Distributøren skal altså som udgangspunkt

blot sikre sig, at mærkningen er til stede.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det foreslås i

stk. 1, nr. 3,

at distributøren skal kontrollere,

at importøren har opfyldt mærkningskravene i § 26.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, vil medføre, at distributøren,

inden denne gør et produkt med oprindelse i et tredjeland

tilgængeligt på markedet, er forpligtet til at sikre, at impor-

tøren har forsynet produktet, emballagen eller et ledsagende

dokument med sit navn, registrerede firmanavn eller regi-

strerede varemærke og kontaktadresse.

Som det også er tilfældet i det forslåede stk. 1, nr. 2, oven

for, medfører forpligtelsen som udgangspunkt ikke, at distri-

butøren skal vurdere, hvorvidt den pågældende mærkning er

korrekt placeret, dvs. vurderingen af, om mærkningen burde

være påført produktet frem for emballagen eller et ledsagen-

de dokument. Distributøren skal altså som udgangspunkt

blot sikre sig, at mærkningen er til stede.

Det foreslås i

stk. 2,

at bortset fra produkter, der helt

er fritaget fra at overholde tilgængelighedskravene, jf. § 8,

stk. 1, skal distributøren i øvrigt kontrollere, at produktet er

forsynet med CE-mærkning.

Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at distributøren har

pligt til at undersøge om produktet er forsynet med CE-

mærkning. Er produktet ikke forsynet med den krævede CE-

mærkning, må distributøren ikke gøre produktet tilgængeligt

på markedet.

Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis der er

tale om et produkt, der fuldt ud er fritaget fra at overholde

tilgængelighedskravene. Det skyldes, at produktet ikke må

CE-mærkes. Er produktet kun delvist fritaget fra at over-

holde nogle af tilgængelighedskravene, skal distributøren

kontrollere disse produkter i henhold til bestemmelsen. Der

henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 8, stk. 1.

Til § 30

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i

§ 30,

at distributøren skal sikre, at opbe-

varings- og transportbetingelserne for de produkter, som

den pågældende har ansvaret for, ikke bringer produkternes

overensstemmelse med kravene i denne lov eller regler fast-

sat i medfør heraf i fare.

Den foreslåede § 30 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 10, stk. 4.

Betingelserne for transport og oplagring, dvs. distributi-

onsbetingelserne, kan have betydning for den fortsatte over-

ensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav. Et

produkt kan f.eks. blive beskadiget ved forkert transport

eller opbevaring, hvilket kan betyde, at produktet ikke læn-

gere er i overensstemmelse med kravene. Den, der er an-

svarlig for distributionsbetingelserne, skal derfor sikre sig,

at produktets overensstemmelse beskyttes ved transport og

oplagring.

Formålet med at pålægge distributøren denne forpligtel-

ser er at sikre, at produktet også opfylder de væsentlige

tilgængelighedskrav på det tidspunkt, hvor distributøren gør

produktet tilgængeligt på markedet.

Det er op til distributøren selv at vurdere, hvilke tiltag der

skal foretages for at sikre, at produkterne transporteres og

oplagres på en måde, der sikrer produktets fortsatte overens-

stemmelse.

Til § 31

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i

§ 31, stk. 1, 1. pkt.,

at ved eller burde

distributøren vide, at et produkt ikke er i overensstemmelse

med kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf,

må det ikke gøres tilgængeligt på markedet, før det er blevet

bragt i overensstemmelse med kravene.

Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 10, stk. 3.

Med det foreslåede stk. 1, 1. pkt., forpligtes distributøren

til at reagere i de tilfælde, hvor denne ved eller bør vide,

at et produkt på en hvilken som helst måde ikke er i over-

ensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav. Som

det er tilfældet med bestemmelserne i lovforslagets § 21,

stk. 1, og § 28, stk. 1, medfører ordlyden af bestemmelsen,

at en distributøren ikke kan holde sig bevist uvidende om

et produkts uoverensstemmelse. Forpligtelsen til at træffe

foranstaltninger finder således også anvendelse, når distribu-

tøren bør vide, at produktet ikke opfylder kravene.

Om en distributør har viden eller burde have viden om

et produkts manglende overensstemmelse vil afhænge af

en konkret vurdering af sagens omstændigheder. Medfører

vurderingen, at der er tale om viden eller burde viden, kan

produktet først lovligt gøres tilgængeligt, når det er blevet

bragt i overensstemmelse med tilgængelighedskravene.

Bestemmelsen i det forslåede stk. 1, 1 pkt., fastsættes

med henblik på at undgå, at uoverensstemmende varer gøres

tilgængelige. Denne forpligtelse gælder tilsvarende for dis-

tributører af en lang række af produkter, som er omfattet af

anden harmoniserende EU-regulering. Det er således et af

de reguleringsmæssige tiltag i den nye metode, at distributø-

ren pålægges en pligt til ikke at gøre produkter tilgængelige,

hvis distributøren ved eller bør vide, at et produkt ikke er i

overensstemmelse med reglerne, før uoverensstemmelsen er

bragt i orden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger om den nye metode.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at opfylder produktet ikke

kravene, skal distributøren underrette fabrikanten eller im-

portøren og den relevante kontrolmyndighed herom.

Det foreslåede stk. 1, 2. pkt. vil medføre en underret-

ningspligt for distributøren i forlængelse af den foreslåede

bestemmelse i stk. 1, 1. pkt. Efter bestemmelsen i det fore-

slåede stk. 1, 2. pkt., forpligtes distributøren til at underrette

et produkts fabrikant eller importør og den relevante kon-

trolmyndighed om, at produktet ikke opfylder de gældende

tilgængelighedskrav.

Underretningspligten skal ses i lyset af, at fabrikanten

eller importøren vil være nærmest til at korrigere manglende

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

overensstemmelse eller foranstalte dette. Det gælder f.eks.

hvis produktets brugergrænseflade eller design skal ændres,

eller hvis den tekniske dokumentation for produktet er util-

strækkelig. Det er derfor nødvendigt, at fabrikanten eller

importøren får oplysning om et produkts manglende over-

ensstemmelse i de tilfælde, hvor en distributør har konstate-

ret den manglende overensstemmelse før fabrikanten eller

importøren.

Ligeledes betyder underretningspligten, at den relevan-

te kontrolmyndigheden på baggrund af distributørens op-

lysninger får mulighed for at foretage en evaluering af

det pågældende produkt og de gældende tilgængeligheds-

krav. Denne evaluering kan således medføre, at den er-

hvervsdrivende pålægges at træffe alle fornødne korrigeren-

de foranstaltninger for at produktet i overensstemmelse med

tilgængelighedskravene. Der henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 49.

Det foreslås i

stk. 2,

at ved eller burde distributøren vide,

at et produkt, den pågældende har gjort tilgængelig, ikke op-

fylder kravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf,

skal den pågældende straks træffe de nødvendige foranstalt-

ninger for at bringe det i overensstemmelse med kravene

eller om nødvendigt trække det tilbage fra markedet.

Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 10, stk. 5, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at distributøren

af egen drift skal rette op på eller sikre, at der bliver rettet

op på, de uoverensstemmelser, som et produkt, denne har

gjort tilgængelig, eventuelt har, i forhold til tilgængeligheds-

kravene efter dette lovforslag, hvis distributøren opdager

eller burde opdage uoverensstemmelserne. Bestemmelsen

vedrører alene de produkter, som distributøren har gjort til-

gængelige.

Det er op til distributøren selv at vurdere, hvilke foran-

staltninger der er nødvendige at foretage for at bringe pro-

duktet i overensstemmelse med kravene. Det afgørende er

dog, at distributøren træffer foranstaltningerne straks. Distri-

butøren skal, ved vurderingen af hvilke foranstaltninger der

er nødvendige at foretage, være særligt opmærksom på, om

distributøren selv kan foretage korrigerende foranstaltninger

eller om det er nødvendigt, at disse foranstaltninger skal

foretages af fabrikanten eller importøren. Hvis f.eks. en di-

stributør bliver vidende om, at et produkt ikke er ledsaget

af en brugsanvisning eller sikkerhedsoplysninger på dansk,

så må distributøren ikke selv udforme en sådan. Distributø-

ren er i stedet nødt til at henvende sig til fabrikanten eller

importøren for at anskaffe sig oplysningerne for derefter

at sikre sig, at produkterne bliver ledsaget af oplysninger-

ne. Distributørens foranstaltninger bliver dermed at få fat i

oplysningerne og herefter sikre sig, at de ledsager produktet.

Hvis det ikke er muligt at træffe foranstaltninger, der

sikrer et produkts overensstemmelse med kravene, må fa-

brikanten nødvendigvis trække produktet tilbage fra marke-

det. Der henvises til bemærkningerne til lovforslaget § 3, nr.

23, vedrørende definitionen af tilbagetrækning.

Ordlyden af bestemmelsen medfører, at en distributør ik-

ke kan holde sig bevist uvidende om et produkts uoverens-

stemmelse. Forpligtelsen til at træffe foranstaltninger finder

således også anvendelse, når distributøren burde vide, at

produktet ikke opfylder kravene. Det er en konkret vurde-

ring, hvornår en distributør burde vide, at et produkt ikke

opfylder kravene i loven. Et eksempel på et tilfælde, hvor en

distributør burde vide, at et produkt ikke opfylder kravene er

i det tilfælde, hvor en distributør modtager en henvendelse

fra en erhvervsdrivende om, at et produkt ikke lever op til

tilgængelighedskravene, men distributøren vælger ikke at

læse henvendelsen og holder sig dermed bevidst uvidende

om, hvilke krav produktet ikke opfylder.

Det foreslås i

stk. 3,

at distributøren straks skal orientere

den relevante kontrolmyndighed og de kompetente myndig-

heder i de øvrige medlemsstater, hvor den pågældende har

gjort et uoverensstemmende produkt tilgængeligt, om den

manglende overensstemmelse med kravene, herunder oplys-

ninger om hvori den manglende overensstemmelse består og

de trufne foranstaltninger.

Det foreslåede stk. 3 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 10, stk. 5, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil gøre sig gældende i de

tilfælde, hvor distributøren har konstateret, at et produkt,

som den pågældende har gjort tilgængeligt, ikke opfylder

tilgængelighedskravene, og derefter har foretaget eller fået

foretaget korrigerende foranstaltninger som følge af forplig-

telsen i det forslåede stk. 2 ovenfor, herunder også ved even-

tuel tilbagetrækning af produktet.

Da produkterne i disse tilfælde allerede er gjort tilgænge-

lige, er det relevant, at kontrolmyndigheden orienteres om

den manglende overensstemmelse ved produktet, og hvilke

foranstaltninger distributøren har truffet for at sikre produk-

tets overensstemmelse, alternativt at produktet er trukket

tilbage fra markedet. Dette er særligt relevant, da kontrol-

myndigheden kan blive kontaktet af brugere af de allerede

solgte produkter, fordi produktet ikke er overensstemmen-

de. Kontrolmyndigheden er i disse tilfælde klar over, hvor-

for produktet er uoverensstemmende og kan guide brugeren

til at tage kontakt til distributøren for at få bragt produktet

i overensstemmelse, alternativt oplyse om, at produktet er

trukket tilbage fra markedet. Samme hensyn ligger bag, at

distributøren skal orientere de kompetente myndigheder i

de øvrige medlemsstater, hvor den pågældende har gjort

produktet tilgængeligt.

Det foreslås i

stk. 4,

at distributøren efter anmodning fra

den relevante kontrolmyndighed skal samarbejde med myn-

digheden om foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe et

produkts manglende opfyldelse af de gældende tilgængelig-

hedskrav.

Det foreslåede stk. 4 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 10, stk. 6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at distributøren

er forpligtet til at samarbejde med kontrolmyndighederne,

når der træffes foranstaltninger for at afhjælpe et produkts

manglende opfyldelse af tilgængelighedskravene i denne lov

og regler fastsat i medfør af denne lov.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Til § 32

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i

§ 32, stk. 1,

at bringer importøren eller

distributøren et produkt i omsætning under sit eget navn

eller varemærke, anses denne for at være en fabrikant og

er underlagt de samme forpligtelser som fabrikanten, jf. §§

16-21.

Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 11. Det er en bestemmelse,

der er almindeligt anvendt i EU�½s harmoniseringslovgivning

for produkter.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis en er-

hvervsdrivende vælger at bringe et produkt i omsætning

under eget navn eller varemærke, anses denne automatisk

for at være fabrikant. Den erhvervsdrivende er derfor også

underlagt fabrikantens forpligtelser efter dette lovforslags §§

16-21. Det betyder, at den erhvervsdrivende bærer hele an-

svaret for overensstemmelsesvurderingen af produktet, selv-

om vurderingen i realiteten er foretaget af en anden. Her-

udover skal den erhvervsdrivende være i besiddelse af al

dokumentation, der er nødvendig for at påvise, at produktet

opfylder de gældende krav, men dokumentationen behøver

ikke være i den erhvervsdrivendes navn. Eksempelvis vil

den tekniske dokumentation typisk være udfyldt af den op-

rindelige fabrikant af produktet. Den erhvervsdrivende, der

falder under denne bestemmelse har ikke ændret på selve

produktet, men blot påført eget navn eller varemærke, hvor-

for den tekniske dokumentation fra den oprindelige fabri-

kant er dækkende.

Selvom der ikke sker en egentligt ændring af produktet,

når en erhvervsdrivende bringer en andens produkt i omsæt-

ning under sit eget navn eller varemærke, er det alligevel

relevant, at pålægge den erhvervsdrivende en fabrikants for-

pligtelser. Først og fremmest fordi produktets navn eller

varemærke indikerer, at den erhvervsdrivende selv har frem-

stillet eller fået fremstillet produktet. Den erhvervsdrivende

er altså interesseret i, at forbrugeren eller slutbrugeren skal

have en forventning om, at det er den pågældende erhvervs-

drivendes produkt. Derfor vil det også være nærliggende,

at forbrugeren eller slutbrugeren henvender sig til den er-

hvervsdrivende, hvis navn eller varemærke fremgår af pro-

duktet, i tilfælde af fejl eller lignende. Når en erhvervsdri-

vende på den måde ønsker at fremstå som fabrikant, er det

også nærliggende, at pålægge vedkommende en fabrikants

forpligtelser. Dernæst kan det også være en uforholdsmæs-

sig stor byrde, hvis den oprindelige fabrikant af produktet,

fortsat skal opretholde fabrikantforpligtelser efter, at en an-

den erhvervsdrivende bringer produktet i omsætning under

et anden navn eller varemærke end oprindeligt. Den oprin-

delige fabrikant er således ikke nødvendigvis bekendt med

pakningen af produktet, da emballagen forventes ændret

med nyt navn eller varemærke. Det betyder også, at der kan

ske en ændring i f.eks. brugsanvisningen eller sikkerhedsop-

lysningerne, hvor en eventuelt oversættelse kan finde sted,

uden den oprindelige fabrikant er bekendt hermed eller har

godkendt dette. Det er derfor i stedet den erhvervsdrivende,

der påfører sig eget navn eller varemærke, der skal overtage

fabrikantens forpligtelser.

Det foreslås i

stk. 2,

at ændrer importøren eller distributø-

ren et produkt, der allerede er bragt i omsætning, på en så-

dan måde, at det kan berøre overholdelsen af denne lov eller

regler fastsat i medfør heraf, finder stk. 1 tillige anvendelse.

Som det også er tilfældet med stk. 1 er bestemmelsen i det

foreslåede stk. 2 almindeligt anvendt i EU’s harmoniserings-

lovgivning for produkter.

Det forslåede stk. 2 vil medføre, at når en importør eller

distributør foretager en ændring af et produkt efter, at det-

te produkt er bragt i omsætning, så er den pågældende at

betragte som fabrikant af produktet. Det betyder, at den på-

gældende skal overholde fabrikantens forpligtelser i henhold

til dette lovforslags §§ 16-21.

Det er ikke alle importørens eller distributørens ændringer

af et produkt, der medfører en overtagelse af fabrikantens

forpligtelser. Det er en forudsætning, at ændringen af pro-

duktet berører overholdelse af denne lov eller regler fastsat

i medfør heraf, dvs. at ændringen medfører, at produktets

overholdelse af tilgængelighedskravene påvirkes. Små æn-

dringer af et produkt f.eks. en ændring i mærkning, der

ikke har betydning for produktets tilgængelighed, medfører

altså ikke, at importøren eller distributøren påtager sig et fa-

brikantansvar. Omvendt vil ændringer i produktets konstruk-

tion, funktion og design forventeligt have en stor betyd-

ning for produktets overholdelse af tilgængelighedskravene,

hvorved den erhvervsdrivende, der foretager ændringen, vil

overtage fabrikantansvaret for så vidt angår det ændrede

produkt.

Fabrikanten skal under udviklingen af et produkt, der er

omfattet af dette lovforslags anvendelsesområde, sikre sig,

at produktet på tidspunktet, hvor det bringes i omsætning,

overholder lovens gældende tilgængelighedskrav. Fabrikan-

ten udarbejder derfor den krævede dokumentation ud fra de

egenskaber, som produktet har på dette tidspunkt. Når en an-

den erhvervsdrivende efterfølgende ændrer produktet på en

måde, der påvirker produktets overholdelse af tilgængelig-

hedskravene, er produktet ikke længere det samme, som det

fabrikanten har udarbejdet sin dokumentation m.v. efter. Det

virker derfor urimeligt at pålægge fabrikanten ansvaret for

produktets nye egenskaber, når fabrikanten ikke har haft en

indvirkning på det og formentlig heller ikke kendskab til

ændringen. Samtidig er det nødvendigt, at der fortsat er en

erhvervsdrivende, der er ansvarlig for produktets opfyldelse

af kravene og har ansvaret for at opfylde fabrikantens for-

pligtelser efter dette lovforslag. Den nærmeste til at påtage

sig dette ansvar er den erhvervsdrivende, der har foretaget

ændringen af produktet, da den pågældende må forudsættes

at være nærmest til at kunne beskrive produktets ændrede

egenskaber, herunder overholdelsen af tilgængelighedskra-

vene.

Hvor det efter det foreslåede stk. 1 er muligt for den

erhvervsdrivende, der omfattes af bestemmelsen, at anvende

den oprindelige fabrikants dokumentation, er dette ikke til-

fældet efter det foreslåede stk. 2. Da den erhvervsdrivende

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

foretager en ændring af produktet, der har betydning for

produktets overensstemmelse med kravene, kan den hidtidi-

ge dokumentation ikke længere anses for retvisende. Den

erhvervsdrivende vil derfor skulle udarbejde ny dokumenta-

tion m.v. i overensstemmelse med fabrikantens forpligtelser

efter dette lovforslag.

Til § 33

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i

§ 33, stk. 1,

at den erhvervsdrivende, bortset

fra tjenesteyderen, efter anmodning fra den relevante kon-

trolmyndighed skal identificere erhvervsdrivende omfattet

af nr. 1 og 2.

Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 12, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse skal være med til at sikre,

at det er muligt for såvel de erhvervsdrivende som kontrol-

myndighederne at spore produkter, der ikke lever op til

de gældende tilgængelighedskrav, i distributionskæde og

samtidig identificere de erhvervsdrivende roller og ansvar

gennem hele kæde.

For kontrolmyndighederne er sporbarheden af et produkt

vigtig, fordi det gør det muligt at udføre en effektiv hånd-

hævelse gennem markedsovervågning og afhjælpende for-

anstaltninger f.eks. tilbagetrækning. For fabrikanten er spor-

barheden af et produkt vigtig, fordi den er med til at sikre

effektiv kontrol med produktionsprocessen og af henholds-

vis leverandører og distributionskæden, inden produkterne

bringes i omsætning, og efter de er blevet bragt i omsæt-

ning. Hvis et produkt ikke opfylder kravene, kan en fabri-

kant begrænse indvirkningen af en tilbagetrækning, hvis den

pågældendes sporbarhedssystem er tilstrækkeligt detaljeret.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at den erhvervsdrivende skal

identificere enhver anden erhvervsdrivende, som har leveret

et produkt til den pågældende.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 2,

at den erhvervsdrivende skal

identificere enhver anden erhvervsdrivende, som den pågæl-

dende har leveret et produkt til.

Bestemmelserne i de foreslåede stk. 1, nr. 1 og 2, omfatter

alle erhvervsdrivende, som er et led i distributionskæden

af et produkt. Det er op til den erhvervsdrivende selv, hvor-

dan denne ønsker at identificere de erhvervsdrivende, som

har leveret et produkt til den pågældende eller som den

pågældende har modtaget et produkt fra. Det kan f.eks.

ske ved fremvisning af fakturaer eller ved at føre en liste

og produktleveringer og leverandører. Det afgørende er, at

identifikation er mulig.

Det foreslås i

stk. 2,

at erhvervsministeren efter forhand-

ling med klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om længden af den periode, hvor en erhvervsdrivende

skal kunne fremlægge de i stk. 1 nævnte oplysninger.

Det følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 12, stk. 2,

at den erhvervsdrivende skal kunne forelægge oplysningerne

i stk. 1 i en periode på 5 år, efter at produktet er blevet

leveret til dem, og i en periode på 5 år, efter at de har leveret

produktet.

Bemyndigelsesbestemmelsen i det foreslåede stk. 2 vil

derfor blive anvendt til i en bekendtgørelse at fastsætte,

at længden af den periode, hvor en erhvervsdrivende skal

fremlægge de i det foreslåede stk. 1 nævnte oplysninger,

er 5 år. Fastsættelse af den 5-årige periode vil ske efter

forhandling mellem erhvervsministeren og klima-, energi-

og forsyningsministeren, da disse ministre er de ressortan-

svarlige for de produkter, der er omfattet af lovforslagets

anvendelsesområde i det forslåede § 1, stk. 1.

Den 5-årige periode, som ellers følger direkte af tilgæn-

gelighedsdirektivet, fastsættes på bekendtgørelsesniveau af

hensyn til den undtagelse som følger af direktivet artikel

12, stk. 3. Heraf fremgår det, at Kommissionen kan vedtage

delegerede retsakter for at ændre den periode, der er om-

handlet samme artikels stk. 2, for specifikke produkter. Den

ændrede periode skal være længere end 5 år og stå i forhold

til det pågældende produkts økonomiske brugstid.

Det betyder, at Kommissionen kan beslutte, at den 5-åri-

ge periode skal være længere for specifikke produkter. Dan-

mark vil være forpligtet til at følge en sådan ændring, og

det er derfor nødvendigt, at reglerne kan ændres relativt hur-

tigt. Dette sikres ved, at perioden, hvor en erhvervsdrivende

skal fremlægge de i det foreslåede stk. 1 nævnte oplysnin-

ger, er fastsat i en bekendtgørelse og ikke i selve loven.

Det foreslås i

stk. 3,

at erhvervsministeren efter forhand-

ling med klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler, som er nødvendige for anvendelsen af delegere-

de retsakter, som er vedtaget af Kommissionen i henhold til

artikel 12, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2019/882/EU.

Det foreslåede stk. 3 er en følge af, at Kommissionen

har mulighed for at forlænge den periode, hvori en erhvervs-

drivende skal opbevare de oplysninger, som følger af det

foreslåede stk. 1, for specifikke produkter. Hvis Kommissi-

onen beslutter at forlænge denne periode, så sker det ved

en delegerende retsakt. Danmark vil være forpligtet til at

følge en sådan retsakt, og det er derfor nødvendigt, at der

relativt hurtigt kan fastsættes regler, som er nødvendige for

anvendelsen af den pågældende retsakt.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 2 vil der-

for blive anvendt til at fastsætte de nødvendige regler admi-

nistrativt. Det betyder også, at bestemmelsen kun er aktuel,

hvis Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold

til tilgængelighedsdirektivet artikel 12, stk. 3. Fastsættelse af

reglerne vil ske efter forhandling mellem erhvervsministeren

og klima-, energi- og forsyningsministeren, da disse ministre

er de ressortansvarlige for de produkter, der er omfattet af

lovforslagets anvendelsesområde i det forslåede § 1, stk. 1.

Til § 34

I lov nr. 692 af 8. juni 2018 om tilgængelighed af of-

fentlige organers websteder og mobilapplikationer er der

fastsat forpligtelser for offentlige organer for så vidt angår

tilgængeligheden af organernes websteder og mobilapplika-

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

tioner. Dvs. at der i dag er fastsat forpligtelser for den of-

fentlige tjenesteyder for så vidt angår dennes websteder og

mobilapplikationer.

Det følger således af § 3, stk. 1, i lov om webtilgængelig-

hed, at offentlige organer skal sikre, at deres websteder og

mobilapplikationer er mere tilgængelige, ved at gøre dem

opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste ved at opfyl-

de standarder eller tekniske specifikationer.

Der er ikke i dansk ret fastsat forpligtelser for andre tjene-

steydere end offentlige organer.

Tilgængelighedsdirektivets artikel 13 indeholder imidler-

tid forpligtelser for tjenesteydere.

Det foreslås i

§ 34,

at tjenesteyderen skal sikre, at de

tjenester, den pågældende designer og leverer, er i overens-

stemmelse med kravene i denne lov og regler fastsat i med-

før heraf.

Den foreslåede § 34 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivet artikel 13, stk. 1.

Tjenesteyderen er den fysisk eller juridisk person, som

leverer en tjeneste på EU-markedet, eller som tilbyder at

levere en sådan tjeneste til forbrugere i Den Europæiske

Union. Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 3,

nr. 4, vedrørende definitionen af en tjenesteyder.

Da tjenesteyderen er den, som leverer eller tilbyder at

levere en tjeneste, er tjenesteyderen også den nærmeste til

at påvirke tjenestens design og hvordan tjenesten leveres

til forbrugeren. Som leverandør af en tjeneste skal tjenestey-

deren derfor sikre, at tjenesten leveres i overensstemmelse

med kravene om tilgængelighed efter denne lov og regler

fastsat i medfør heraf.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tjenesteyde-

ren først og fremmest skal sikre sig, at den pågældendes

tjeneste opfylder tilgængelighedskravene, der følger af det-

te lovforslags kapitel 2, når denne leverer eller tilbyder at

levere en tjeneste. Bestemmelsens fokus er derfor på selve

tjenestens design og leveringsmetode, og at tjenesten opfyl-

der de krav, der følger af loven og regler fastsat i medfør af

loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3. i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger og bemærkningerne til lovslagets §§ 4 og

6, for så vidt angår selve tilgængelighedskravene.

Til § 35

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af tjenester,

der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i

§ 35, stk. 1,

at tjenesteyderen, inden den

pågældende leverer en tjeneste, skal udarbejde de nødvendi-

ge oplysninger i overensstemmelse med bilag 4, og forklare,

hvordan tjenesten opfylder tilgængelighedskravene i denne

lov og regler fastsat i medfør af denne lov.

Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 13, stk. 2, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil medføre, at tje-

nesteyderen skal udarbejde en række oplysninger vedrøren-

de tjenesten, inden tjenesten leveres. Minimumskravene for

disse oplysninger fremgår af bilag 4. Bilag 4 implementerer

tilgængelighedsdirektivets bilag V.

Det fremgår af bilag 4 til loven, at tjenesteyderen skal

give oplysninger om vurderingen af, hvordan tjenesten op-

fylder de tilgængelighedskrav, der følger af loven eller reg-

ler fastsat i medfør heraf. Oplysningerne skal omfatte en

beskrivelse af de relevante krav og en beskrivelse af tjene-

stens udformning og brug, i det omfang det er relevant for

vurderingen. Det betyder, at oplysningerne, hvor det er re-

levant, skal indeholde en generel beskrivelse af tjenestens

tilgængelige formater, de beskrivelser og forklaringer, der er

nødvendige for at forstå, hvordan tjenesten skal bruges, og

en beskrivelse af, hvordan tjenesten opfylder de relevante

tilgængelighedskrav i bilag 1. De pågældende oplysninger

skal fremgå af enten de almindelige betingelser eller et til-

svarende dokument. Det fremgår endvidere af bilaget, at

forbrugeroplysningskravene i direktiv 2011/83/EU om for-

brugerrettigheder skal opfyldes.

For at efterleve oplysningskravene kan tjenesteyderen helt

eller delvist anvende de harmoniserede standarder og tekni-

ske specifikationer, hvis referencer er offentliggjort i Den

Europæiske Unions Tidende. Det fremgår af bilagets pkt.

2. Det fremgår herudover af bilagets pkt. 3, at tjenesteyderen

skal forelægge oplysninger, som godtgør, at det ved proces-

sen for levering af tjenesten og overvågningen heraf sikres,

at tjenesten er i overensstemmelse med oplysningskravene

og med lovens relevante tilgængelighedskrav.

Det foreslås i

stk. 2,

at tjenesteyderen skal offentliggøre

oplysningerne i stk. 1 skriftligt og mundtligt, herunder på en

måde, som er tilgængelig for personer med handicap.

Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 13, stk. 2, 2. pkt.

Det er vigtigt, at de oplysninger, som tjenesteyderen skal

afgive efter det foreslåede stk. 1, er tilgængelige for brugere

af tjenesten eller den, der eventuelt ønsker at gøre brug af

tjenesten. Det skyldes, at der er tale om oplysninger, som

først og fremmest gør det muligt for den eventuelle bruger

at vurdere, om den pågældende har mulighed for at anvende

tjenesten, da oplysningerne skal angive, hvilke tilgængelig-

hedskrav tjenesten opfylder og hvordan. På den måde kan

personer inden brug af tjenesten vurdere, om tjenesten er

relevant for den pågældende. Dernæst er der også tale om

oplysninger, der beskriver, hvordan tjenesten rent faktisk

anvendes, dvs. en form for brugsanvisning. Det er derfor

afgørende, at oplysningerne er offentliggjort.

Det er samtidig vigtigt, at det pågældende er offentliggjort

såvel skriftligt som mundtligt, da oplysninger skal være til-

gængelige for personer med handicap. Såvel den skriftlige

som den mundtlige offentliggørelse skal derfor være med

til at sikre, at oplysningerne er tilgængelig for alle, uanset

hvilket handicap en person måtte have. Mundtlig offentlig-

gørelse kan f.eks. være i form af en lydfil eller en video,

hvor de relevante oplysninger fremlægges mundtligt, og på

en måde, hvor det alene er den mundtlige fremlæggelse, der

er afgørende for forståelsen af oplysningerne.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det foreslås i

stk. 3,

at tjenesteyderen skal opbevare oplys-

ningerne, så længe den pågældende tjeneste udbydes.

Det foreslåede stk. 3 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 13, stk. 2, 3. pkt.

Så længe en tjeneste udbydes vil det være nødvendigt,

at oplysningerne efter det foreslåede stk. 1 er tilgængelige,

da oplysningerne er afgørende for forståelsen af tjenestens

indhold og brug, og da oplysningerne dokumenterer tje-

nesteyderens overholdelse af de gældende tilgængeligheds-

krav. Det er derfor vigtigt, at tjeneyderen opbevarer oplys-

ningerne, så de altid kan stilles til rådighed for såvel even-

tuelle brugere og kontrolmyndigheden i den periode, hvor

tjenesten udbydes.

Til § 36

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af tjenester,

der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i

§ 36, 1. pkt.,

at tjenesteyderen skal have

procedurer til sikring af, at levering af tjenester fortsat er i

overensstemmelse med denne lov og regler fastsat i medfør

af denne lov.

Det foreslåede § 36, 1. pkt., har til hensigt at implemente-

re tilgængelighedsdirektivets artikel 13, stk. 3, 1. pkt.

En tjeneste skal ikke kun opfylde tilgængelighedskravene

på det tidspunkt, hvor tjenesten udbydes første gang, men

derimod i hele den periode, hvor tjenesten udbydes. Det

er derfor vigtigt, at tjenesteyderen er opmærksom på, at

der kan ske løbende ændringer i regler, krav, harmonisere-

de standarder m.v., der kan påvirke en tjenestes overens-

stemmelse med tilgængelighedskravene. Hvis det sker, skal

tjenesteyderen sikre sig, at leveringen af den pågældendes

tjeneste opfylder de nye regler og krav m.v., da tjenesten

ellers ikke vil opfylde de gældende tilgængelighedskrav.

For at imødekomme en sådan problemstilling, er det re-

levant for tjenesteyderen at have procedurer, der sikrer, at

leveringen af tjenesten forbliver i overensstemmelse med

denne lov og regler fastsat i medfør heraf.

Det foreslås i

2. pkt.,

at der i fornødent omfang skal

tages hensyn til ændringer af kendetegnene ved leveringen

af tjenesten, ændringer af gældende tilgængelighedskrav og

ændringer af de harmoniserede standarder eller tekniske

specifikationer.

Det foreslåede § 36, 2. pkt. har til hensigt at implementere

tilgængelighedsdirektivets artikel 13, stk. 3, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i 2. pkt. vil medføre, at de

procedurer, som tjenesteyderen skal have efter det foreslåe-

de 1. pkt., i fornødent omfang skal tage hensyn til, hvis

der foretages ændringer i kendetegnene ved leveringen af

tjenesten, ændringer til gældende tilgængelighedskrav og

til ændringer i de harmoniserede standarder eller tekniske

specifikationer.

De typer af foranstaltninger, som tjenesteyderens proce-

durer skal foranledige, afhænger af arten af ændringer i

leveringen af tjenesten, tilgængelighedskravene, de harmo-

niserede standarder eller de tekniske specifikationer, særligt

om ændringerne med hensyn til omfanget af de retlig krav,

og om ændringerne i det hele taget vedrører den pågældende

tjeneste. Der kan eksempelvis ske ændringer i en harmoni-

seret standard, der ikke nødvendigvis påvirker den udbudte

tjenestes overensstemmelse. Tjenesteyderen skal her være

opmærksom på, at der er sket en ændring af standarden,

hvilket f.eks. kan betyde, at de almindelige betingelser eller

et tilsvarende dokument skal opdateres med korrekt henvis-

ning til standarden, men det behøver ikke føre til ændringer

i leveringen af den udbudte tjeneste.

Andre gange kan ændringer betyde, at det er nødvendigt at

ændre i en tjenestes design eller levering.

Der stilles i øvrigt ikke formkrav til de pågældende proce-

durer.

Til § 37

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af tjenester,

der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i

§ 37, stk. 1,

at er en tjeneste ikke i over-

ensstemmelse med kravene i denne lov eller regler fastsat

i medfør heraf, skal tjenesteyderen træffe de nødvendige

foranstaltninger for at bringe tjenesten i overensstemmelse

med kravene.

Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 13, stk. 4, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil medføre, at tjene-

steyderen af egen drift skal rette op på de uoverensstemmel-

ser, som den pågældende måtte konstatere gør sig gældende

for vedkommendes tjeneste, i forhold til tilgængelighedskra-

vene efter dette lovforslag. Bestemmelsen omfatter de tjene-

ster, som allerede er leveret eller udbudt til levering.

Det er op til tjenesteyderen selv at vurdere, hvilke foran-

staltninger der er nødvendige at foretage for at bringe tjene-

sten i overensstemmelse med kravene. Der vil i mange til-

fælde kunne være flere forskellige foranstaltninger, som kan

bringe en tjeneste i overensstemmelse med kravene, og det

er derfor op til tjenesteyderen at vurdere, hvilken foranstalt-

ning der er mest hensigtsmæssig. Det afgørende er dog, at

tjenesteyderen træffer de nødvendige foranstaltninger. Hvis

det ikke er muligt at træffe foranstaltninger, der sikrer en

tjenestes overensstemmelse med kravene, må tjenesteyderen

nødvendigvis stoppe udbuddet af tjenesten.

Forpligtelsen til at træffe foranstaltninger finder nødven-

digvis også anvendelse i det tilfælde, hvor tjenesteyderen

burde vide, at dennes tjeneste ikke opfylder kravene. Det er

en konkret vurdering, hvornår en tjenesteyder burde vide, at

den tjeneste, som vedkommende har leveret, ikke opfylder

kravene i loven. Et eksempel kan være, hvor tjenesteyderen

modtager en eller flere henvendelser fra forbrugere, der

oplyser om, at den pågældende tjeneste ikke lever op til

tilgængelighedskravene, men tjenesteyderen vælger ikke at

læse henvendelserne og holder sig dermed bevidst uvidende

om, hvilke krav tjenesten ikke opfylder.

Det foreslås i

stk. 2,

at tjenesteyderen straks skal orientere

den relevante kontrolmyndighed i enhver medlemsstat, hvor

tjenesten leveres, om den manglende overensstemmelse med

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

kravene, herunder oplysninger om hvori den manglende

overensstemmelse består og de trufne foranstaltninger.

Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 13, stk. 4, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse gør sig gældende i de tilfæl-

de, hvor tjenesteyderen har konstateret, at en tjeneste, som

den pågældende har leveret, ikke opfylder tilgængeligheds-

kravene og derefter har foretaget eller fået foretaget korri-

gerende foranstaltninger som følge af forpligtelsen i det

foreslåede stk. 1, herunder også ved evt. stop af udbuddet

af tjenesten.

Da tjenesterne i disse tilfælde allerede har været leveret,

er det relevant, at kontrolmyndigheden orienteres om den

manglende overensstemmelse ved tjenesten, og hvilke for-

anstaltninger tjenesteyderen har truffet for at sikre tjenestens

overensstemmelse med kravene, alternativt at tjenesten ik-

ke længere udbydes. Dette er særligt relevant, da kontrol-

myndigheden kan blive kontaktet af brugere af de allerede

leverede tjenester, fordi tjenesten ikke er overensstemmen-

de. Kontrolmyndigheden er i disse tilfælde klar over, hvor-

for tjenesten ikke lever op til kravene og kan guide brugeren

til at tage kontakt til tjenesteyderen for at få bragt tjenesten

i overensstemmelse med kravene, alternativt oplyse om, at

tjenesten ikke længere udbydes. Samme hensyn ligger bag,

at tjenesteyderen skal orientere de kompetente myndigheder

i de øvrige medlemsstater, hvor den pågældende har leveret

tjenesten.

Det foreslås i

stk. 3,

at tjenesteyderen efter anmodning

fra den relevante kontrolmyndighed skal samarbejde med

myndigheden om foranstaltninger, der træffes for at bringe

tjenesten i overensstemmelse med disse krav.

Det foreslåede stk. 3 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 13, stk. 5, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil medføre, at tjene-

steyderen er forpligtet til at samarbejde med kontrolmyndig-

hederne, når der træffes foranstaltninger for at afhjælpe en

tjenestes manglende opfyldelse af tilgængelighedskravene i

denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov.

Til § 38

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i

§ 38, stk. 1,

at det skal fremgå af EU-over-

ensstemmelseserklæringen, at det er dokumenteret, at de

gældende tilgængelighedskrav er opfyldt.

Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 16, stk. 1, 1. pkt.

I EU’s harmoniseringslovgivning er EU-overensstemmel-

seserklæringen det dokument, der angiver, at et produkt

opfylder alle relevante krav i den gældende lovgivning. Der-

for skal fabrikanten, som en del af overensstemmelsesvurde-

ringsproceduren, udarbejde og undertegne en EU-overens-

stemmelseserklæring, inden den pågældende bringer sit pro-

dukt på markedet. Dokumentet skal på en enkel og oversku-

elig måde dokumentere, at produktet opfylder de relevante

krav for det pågældende produkt, så øvrige erhvervsdriven-

de og kontrolmyndigheden ud fra erklæringen kan vurdere,

om produktet opfylder de gældende krav. Ved at udarbejde

denne erklæring står fabrikanten inde for, at produktet opfyl-

der de gældende krav til produktet i henhold til den angivne

harmoniseringslovgivning. Der henvises til bemærkningerne

til lovforslagets § 17, stk. 1, nr. 3, vedrørende fabrikantens

forpligtelse til at udarbejde en EU-overensstemmelseserklæ-

ring.

For at EU-overensstemmelseserklæringen kan fungere ef-

ter hensigten, dvs. som dokumentation for, at et produkt op-

fylder de gældende tilgængelighedskrav, er det derfor nød-

vendigt, at det af erklæringen fremgår, at det er dokumen-

teret, at de gældende tilgængelighedskrav er opfyldt. Det

kan gøres på flere måder, f.eks. med en henvisning til, at

produktet følger en bestemt harmoniseret standard for så

vidt angår tilgængelighedskrav, eller ved en kort beskrivelse

af, hvordan det er dokumenteret, at tilgængelighedskravene

er opfyldt.

Det foreslås i

stk. 2,

at er et produkt delvist fritaget

fra at overholde tilgængelighedskrav, jf. § 8, stk. 1, skal

det fremgå af EU-overensstemmelseserklæringen, hvilke til-

gængelighedskrav produktet er fritaget fra at overholde.

Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 16, stk. 1, 2. pkt.

Efter den foreslåede bestemmelse i lovforslaget § 8, stk. 1,

er der tilfælde, hvor produkter helt eller delvis kan undtages

fra lovens tilgængelighedskrav. Se nærmere i bemærknin-

gerne til lovforslagets § 8, stk. 1.

Når et produkt delvist fritages fra at overholde tilgænge-

lighedskrav, vil det sige, at produktet fritages for at over-

holde bestemte tilgængelighedskrav, mens det fortsat skal

overholde de øvrige tilgængelighedskrav efter loven. Det

betyder også, at der stadig skal udarbejdes en EU-overens-

stemmelseserklæring for produktet.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil medføre, at EU-

overensstemmelseserklæringen for de produkter, der er fri-

taget for at opfylde visse tilgængelighedskrav, klart beskri-

ver, hvilke krav produktet er fritaget fra at overholde. Da

EU-overensstemmelseserklæringen er det dokument, der an-

giver, at et produkt opfylder alle relevante krav i den gæl-

dende lovgivning, er det også vigtigt, at det indeholder op-

lysninger om, hvilke krav det er fritaget fra at overholde. På

den måde tager fabrikanten også ansvar for at dokumentere

den vurdering af produktet, der har ført til, at produktet kan

undtages fra de pågældende tilgængelighedskrav.

Det er kun produkter, der delvist er fritaget fra at overhol-

de visse tilgængelighedskrav, der er omfattet af bestemmel-

sen. Hvis produktet i sin helhed er fritaget fra at opfylde

tilgængelighedskravene, jf. lovforslagets § 8, stk. 1, skal

fabrikanten ikke udarbejde og underskrive en EU-overens-

stemmelseserklæring, da produktet ikke har gennemgået en

overensstemmelsesvurderingsprocedure. Der henvises til be-

mærkninger til lovforslagets § 17, stk. 1.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Til § 39

En lang række produkter, der kan forventes anvendt af

forbrugere, er allerede i dag omfattet af EU’s harmonise-

ringslovgivning. EU har foretaget forskellige tiltag for at

ensrette reguleringen af de harmoniserede produktområder

så meget som muligt, bl.a. er der opsat nogle fælles rammer

i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF

af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af pro-

dukter. Det fremgår således af afgørelsens artikel 2, 2. pkt.,

at der i Fællesskabets harmoniseringslovgivning skal gøres

brug af de generelle principper i denne afgørelse og af de

relevante referencebestemmelser i bilag I, II og III. Bilag III

indeholder en model for EU-overensstemmelseserklæringer,

der altså som udgangspunkt skal anvendes i harmoniserings-

lovgivningen.

Det er derfor også i tilgængelighedsdirektivet fastsat, at

EU-overensstemmelseserklæringen skal følge den model,

der er fastsat i bilag III i Europa-Parlamentets og Rådets

afgørelse nr. 768/2008/EF. Det følger af direktivets artikel

16, stk. 2, 1. pkt.

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i

stk. 1,

at EU-overensstemmelseserklæringen

skal følge den model, der er fastsat i bilag 6.

Modellen i bilag 6 er den samme model, som følger

af bilag III i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.

768/2008/EF.

Det følger af bilag 6, at EU-overensstemmelseserklærin-

gen skal indeholde i alt otte punkter. Det betyder, at erklæ-

ringen skal indeholde 1) nr., der angiver entydig identifika-

tion af produktet, 2) navn og adresse på fabrikant eller den-

nes bemyndigede repræsentant, 3) Oplysning om, på hvis

ansvar erklæringen udstedes, 4) Erklæringens genstand, dvs.

identifikation til sporing af produktet, 5) henvisning til EU-

harmoniseringslovning, som produktet er i overensstemmel-

se med, 6) henvisning til anvendte harmoniserede standarder

eller tekniske specifikationer, 7) det anvendte bemyndigede

organ, hvis relevant, og 8) supplerende oplysninger. Erklæ-

ring skal dateres og underskrives.

Ved anvendelsen af den angivne model i bilag 6 sikres

det, at EU-overensstemmelseserklæringen kommer til at in-

deholde alle de relevante oplysninger, der er nødvendige

for at kunne konstatere et produkts overensstemmelse med

de gældende tilgængelighedskrav. Samtidig fastholdes den

ensretning vedrørende udformningen af overensstemmelses-

erklæringer, der er i EU’s harmoniseringslovgivning for pro-

dukter.

Det foreslås i

stk. 2,

at EU-overensstemmelseserklæringen

skal indeholde de elementer, der er anført i bilag 3, og

ajourføres løbende.

Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 16, stk. 2, 2. pkt.

Bilag 3 beskriver den procedure for overensstemmelses-

vurdering, som fabrikanten skal foretage eller få foretaget,

når denne bringer et produkt, der er omfattet af lovforslaget,

i omsætning, jf. lovforslagets § 17, stk. 1, nr. 2. For nærmere

om bilagets indhold henvises til bemærkninger til lovforsla-

gets § 17, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil medføre, at

EU-overensstemmelseserklæringen skal indeholde elemen-

ter om den interne produktionskontrol, teknisk dokumen-

tation (herunder henvisninger til anvendte harmoniserede

standarder eller tekniske specifikationer), fabrikantens frem-

stillingsvirksomhed og evt. bemyndigede repræsentanter.

Nogle oplysninger vil naturligt følge af modellen for

EU-overensstemmelseserklæringen, jf. lovens bilag 6, f.eks.

henvisninger til anvendte harmoniserede standarder og tek-

niske specifikationer. De øvrige elementer, der ikke direkte

følger af modellens overskrifter, bør anføres under pkt. 8 om

supplerende oplysninger i erklæringen.

Det foreslås i

stk. 3,

at EU-overensstemmelseserklæringen

skal være på dansk eller engelsk.

Det følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 16, stk. 2,

sidste pkt., at EU-overensstemmelseserklæringen oversættes

til det eller de sprog, der kræves af den medlemsstat, hvor

produktet bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt. Det

betyder, at de enkelte medlemsstater selv bestemmer, hvil-

ket sprog EU-overensstemmelseserklæringen skal udformes

på, når et produkt gøres tilgængeligt i den pågældende med-

lemsstat.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil medføre, at EU-

overensstemmelseserklæringen skal være på dansk eller en-

gelsk, når et produkt, der er omfattet af loven, bringes i

omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet.

EU-overensstemmelseserklæringen er et dokument, der er

tiltænkt at skulle anvendes af henholdsvis erhvervsdrivende

og kontrolmyndighederne. Det er derfor med udgangspunkt

heri, at det accepteres, at EU-overensstemmelseserklæringen

også kan udformes på engelsk frem for kun dansk, som

det f.eks. ellers er tilfældet med brugsanvisninger og sikker-

hedsoplysninger. Det må forventes, at en erhvervsdrivende,

der handler med de pågældende produkter, og kontrolmyn-

dighederne har tilstrækkeligt kendskab til de nødvendige

engelske termer på området til at kunne forstå og anvende

oplysningerne i en EU-overensstemmelseserklæring, der er

udformet på engelsk. Samtidig gør muligheden for engelske

erklæringer det lettere for danske erhvervsdrivende at bringe

produkter i omsætning i Danmark, da det i mange tilfælde

ikke vil være nødvendigt at få en udenlandsk fabrikant til at

oversætte erklæringen.

Til § 40

I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.

768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for mar-

kedsføring af produkter er der opsat nogle fælles rammer

for produkter, der er omfattet af EU’s harmoniseringslovgiv-

ning. Det fremgår bl.a. af afgørelsens artikel 5, at hvis det

i Fællesskabets harmoniseringslovgivning kræves, at fabri-

kanten skal afgive en erklæring om, at kravene vedrørende

et produkt er blevet dokumenteret (EU-overensstemmelses-

erklæring), skal det i den pågældende lovgivning bestem-

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

mes, at der kun skal udarbejdes én enkelt erklæring for

alle de fællesskabsretsakter, der finder anvendelse på pro-

duktet; det skal af erklæringen fremgå, hvilken fællesskabs-

harmoniseringslovgivning den vedrører, og det skal anføres,

hvor de pågældende retsakter er offentliggjort.

Det er derfor også i tilgængelighedsdirektivet fastsat, at

hvor et produkt omfatter mere end én EU-retsakt, der kræ-

ver en EU-overensstemmelseserklæring, udfærdiges der en

enkelt erklæring for alle sådanne EU-retsakter med angivel-

se af de pågældende retsakter og offentliggørelseshenvisnin-

ger. Det følger af direktivets artikel 16, stk. 3.

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i

§ 40,

at EU-overensstemmelseserklæringen

skal indeholde en angivelse af hver enkelt EU-retsakt inklu-

siv offentliggørelseshenvisninger, hvis et produkt er omfat-

tet af mere end én retsakt, der kræver en EU-overensstem-

melseserklæring.

Den foreslåede § 40 vil medføre, at der for det enkelte

produkt kun skal udfærdiges én EU-overensstemmelseser-

klæring. Mange produkter kan være omfattet af mere end

en EU-retsakt, hvor der efter reglerne skal udfærdiges en

EU-overensstemmelseserklæring. Da oplysningerne i de en-

kelte erklæringer vil være stort set de samme, bortset fra

henvisningen til EU-retsakten og evt. harmoniserede stan-

darder eller tekniske specifikationer, er det derfor fordelag-

tigt, at der alene skal udarbejdet en samlet erklæring for

produktet. Det letter den erhvervsdrivendes forpligtelse, at

de alene skal sikre sig, at der er udarbejdet eller medfølger

en samlet EU-overensstemmelseserklæring for et produkt,

ligesom kontrolmyndighederne også kun behøver at anmode

om en enkelt erklæring i forbindelse med deres markeds-

overvågning.

De produkter, der er omfattet af dette lovforslags anven-

delsesområde, vil næsten altid være produkter, der er omfat-

ter af mere end en EU-retsakt. Produktet skal således væ-

re i overensstemmelse med tilgængelighedsdirektivet, men

vil samtidig også være omfattet af andre EU-retsakter, der

typisk omhandler, hvordan produktet skal indrettes for at

det sikkert kan anvendes af forbrugerne. Eksempelvis er

en router omfattet af tilgængelighedsdirektivet, men det er

også omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af med-

lemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på

markedet (radioudstyrsdirektivet), og skal derfor være i

overensstemmelse med begge retsakter. Såvel tilgængelig-

hedsdirektivet som radioudstyrsdirektivet vil derfor skulle

angives på den ene EU-overensstemmelseserklæring, der

skal udarbejdes for produktet.

Til § 41

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i

§ 41,

at fabrikanten indestår for, at produktet

opfylder kravene i denne lov og regler fastsat i medfør af

denne lov, når fabrikanten har udarbejdet EU-overensstem-

melseserklæringen.

Den foreslåede § 41 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 16, stk. 4, og har en tæt sam-

menhæng med dette lovforslags § 17, stk. 1, nr. 3, hvoraf

det bl.a. fremgår, at fabrikanten skal udarbejde EU-overens-

stemmelseserklæringen, når den tekniske dokumentation er

udarbejdet, og overensstemmelsesproceduren er gennemført.

Det er således fabrikanten, der skal udarbejde EU-over-

ensstemmelseserklæringen på bagrund af den tekniske do-

kumentation og den gennemførte overensstemmelsesvurde-

ring. Derfor bør fabrikanten også være den ansvarlige, der

indestår for at indholdet af erklæringen er korrekt, og der-

med at produktet opfylder kravene i denne lov og regler

fastsat i medfør af loven.

Den foreslåede bestemmelse vil dermed medføre, at når

fabrikanten har udarbejdet EU-overensstemmelseserklærin-

gen, så indestår den pågældende også for, at produktet op-

fylder de gældende tilgængelighedskrav. Fabrikanten har i

forvejen en forpligtelse til at sikre sig, at produkter er desig-

net og fremstillet i overensstemmelse med kravene i denne

lov og regler fastsat i medfør af denne lov, når produkterne

bringes i omsætning, jf. dette lovforslags § 16. Den foreslåe-

de bestemmelse er derfor ikke en yderligere forpligtelse for

fabrikanten, men blot en konkretisering af, at det er fabri-

kanten, der med EU-overensstemmelseserklæringen indestår

for produktets overensstemmelse.

Til § 42

I artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkre-

ditering er der fastsat en række generelle principper for

CE-mærkning af produkter. Efter artiklens stk. 1 må CE-

mærkningen kun anbringes af fabrikanten eller dennes be-

myndigede repræsentant. Efter stk. 2 må CE-mærkningen

kun anbringes på produkter, for hvilke der er fastsat spe-

cifikke bestemmelser om mærkning i Fællesskabets harmo-

niseringslovgivning. Efter stk. 3 angiver fabrikanten, ved

anbringelse af CE-mærkningen, at han tager ansvaret for

produktets overensstemmelse med alle gældende krav i de

relevante bestemmelser i Fællesskabets harmoniseringslov-

givning om anbringelse af denne mærkning. Det fremgår

af stk. 4, at CE-mærkningen er den eneste mærkning, der

attesterer produktets overensstemmelse med de gældende

krav i de relevante bestemmelser i Fællesskabets harmoni-

seringslovgivning om anbringelse af denne mærkning. En-

delig fremgår det af stk. 5, at der ikke på et produkt må

anbringes mærker, tegn eller angivelser, som kan vildlede

tredjemand om CE-mærkningens betydning eller form eller

begge dele. Der kan anbringes andre mærkninger på produk-

tet, forudsat at synligheden, læsbarheden og betydningen af

CE-mærkningen ikke derved forringes.

Det følger af tilgængelighedsdirektivet artikel 17, at CE-

mærkning efter direktivet er underkastet de generelle prin-

cipper i artikel 30 i forordning (EF) nr. 765/2008.

Det foreslås i

§ 42,

at ved CE-mærkning af produkter skal

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

de generelle principper i artikel 30 i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juni 2008 om

akkreditering følges.

Den foreslåede § 42 vil medføre, at principperne for CE-

mærkning af produkter, der opfylder de gældende tilgænge-

lighedskrav, er enslydende med de regler, der gælder for

EU’s øvrige harmoniserede produktområder. Det betyder

bl.a., at det kun er fabrikanten, der må anbringe CE-mærk-

ningen på et produkt, at CE-mærket kun må anbringes på

overensstemmende produkter, og at der ikke må anbringes

anden mærkning på produktet, der kan vildlede tredjemand

om betydningen af CE-mærkningen.

Til § 43

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i

§ 43, 1. pkt.,

at CE-mærkningen skal anbrin-

ges på produktet eller mærkepladen, så den er synlig, let

læselig og ikke kan slettes.

Det foreslåede 1. pkt. har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 18, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. vil medføre, at

CE-mærkningen skal anbringes på selve produktet, da

CE-mærkningen er en vigtig indikator for, at et produkt

er i overensstemmelse med de gældende tilgængeligheds-

krav. Mærkningen er således det synlige resultat af hele

processen i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen

generelt, og den mærkning, som forbrugeren kan bruge til at

sikre, at vedkommende kun køber overensstemmende pro-

dukter. Når CE-mærkningen er anbragt på selve produktet,

har brugeren altid mulighed for at sikre sig, at produktet er

mærket og dermed forventes at være i overensstemmelse –

også efter at produktet er taget i brug. Det er derfor også

vigtigt, at CE-mærkningen er synlig og tydelig for forbruge-

re og andre slutbrugere, herunder at det ikke er muligt at

slette mærkningen.

At CE-mærkningen ikke kan slettes betyder, at mærknin-

gen ikke må kunne fjernes uden, at det tydeligt fremgår

af produktet, at det er slettet. Hvis f.eks. CE-mærkningen

indgraveres i produktet, vil det være tydeligt på produktet,

at mærket er forsøgt slettet. Hvis mærket omvendt er påsat

med et klistermærke, vil det ikke kunne ses af produktet,

at mærket er blevet fjernet, og derfor vil den foreslåede

bestemmelse ikke være overholdt ved denne løsning.

Det foreslås i

2. pkt.,

at er produktet af en sådan art, at det-

te ikke er muligt eller berettiget, skal mærkningen anbringes

på emballagen og i følgedokumenterne.

Det foreslåede 2. pkt. har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 18, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i 2. pkt. er en undtagelse til

udgangspunktet i 1. pkt. om, at CE-mærkningen skal fremgå

af selve produktet. Undtagelsen medfører, at CE-mærknin-

gen i stedet skal anbringes på både emballagen og i følgedo-

kumenterne, når det ikke kan anbringes på produktet.

Undtagelsen vil oftest finde anvendelse i de tilfælde, hvor

produktet ikke er stort nok til, at CE-mærkningen kan an-

bringes på selve produktet, eller i tilfælde hvor produktets

materiale gør det umuligt at anbringe CE-mærkningen på

det eller på en måde, så mærkningen ikke kan slettes.

Det er en konkret vurdering af det enkelte produkt, der

afgør, hvorvidt CE-mærkningen kan undtages fra at skulle

anbringes på selve produktet.

Til § 44

Området er for så vidt angår tilgængeligheden af produk-

ter, der omfattes af lovforslaget, ikke reguleret i dansk ret.

Det foreslås i

§ 44,

at CE-mærkningen skal anbringes før

produktet bringes i omsætning.

Den foreslåede § 44 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 18, stk. 2.

CE-mærkningen skal anbringes på produktet, eller på em-

ballagen eller mærkningen, hvis produktet er af en art, hvor

mærkningen ikke kan anbringes på produktet, inden det

bringes i omsætning, da mærkningen angiver, at fabrikanten

har erklæret, at produktet er i overensstemmelse med de

gældende tilgængelighedskrav. Samtidig er CE-mærkningen

det synlige resultat af hele processen i forbindelse med over-

ensstemmelsesvurderingen generelt, og den mærkning, hvor

en forbruger eller anden bruger af et produkt objektivt kan

konstatere, hvorvidt produktet er overensstemmende eller ej.

Til § 45

Det foreslås i

§ 45, stk. 1,

at den relevante kontrolmyndig-

hed, jf. stk. 2-5, fører kontrol med, at tilgængelighedskrave-

ne i denne lov og regler fastsat i medfør heraf overholdes.

For så vidt angår produkter følger det af tilgængeligheds-

direktivets artikel 19, stk. 1, at kontrolmyndighederne er

forpligtede til at føre kontrol i overensstemmelse med en

række bestemmelser i markedsovervågningsforordningen, jf.

henvisningen i artikel 19, stk. 1, til forordning nr. 765/2008.

Dette gælder f.eks. markedsovervågningsforordningens

artikel 10, stk. 2, hvorefter der skal udpeges en eller flere

markedsovervågningsmyndigheder. Det gælder f.eks. også

forordningens artikel 11, stk. 1, litra a, hvorefter markeds-

overvågningsmyndighederne skal sikre en effektiv markeds-

overvågning og litra c, hvorefter der skal vedtages passende

og forholdsmæssige foranstaltninger, hvis erhvervsdrivende

ikke træffer korrigerende tiltag i tilfælde af uoverensstem-

mende produkter.

Der henvises til pkt. 3.6.2.1. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

For så vidt angår tjenester følger det af tilgængelighedsdi-

rektivets artikel 23, stk. 2, at der skal udpeges myndigheder,

som er ansvarlige for procedurer for så vidt angår tjenesters

opfyldelse af tilgængelighedskrav.

Der henvises til pkt. 3.6.2.2. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastsættes en

hovedregel om, at der på alle produkt- og tjenesteområder,

som omfattes af lovforslaget, kan føres kontrol med kravene

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

i loven og regler fastsat i medfør af loven af den relevante

kontrolmyndighed. Hvilken myndighed, der er den relevante

kontrolmyndighed, fremgår af stk. 2-5.

Bestemmelsen medfører, at den relevante kontrolmyndig-

hed er forpligtet til at føre kontrol med, at tilgængeligheds-

kravene og enhver forpligtelse for erhvervsdrivende i med-

før heraf, overholdes inden for det produkt- eller tjeneste-

område, som følger af fordelingen nedenfor i stk. 2-5.

Det foreslås i

stk. 2,

at Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol

med produkter omfattet af § 1, stk. 1, og tjenester omfattet

af § 1, stk. 2, nr. 2 og 4-6.

Det foreslåede stk. 2 vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsen

er den relevante kontrolmyndighed for følgende typer af

produkter:

– Forbrugerorienterede computerhardwaresystemer og -

operativsystemer til generelle formål med henblik på de

pågældende hardwaresystemer.

– Betalingsterminaler.

– Følgende selvbetjeningsterminaler, som er beregnet til

levering af de tjenester, der er omfattet af denne lov:

Pengeautomater, billetautomater, selvbetjeningsautoma-

ter til check-in, interaktive selvbetjeningsterminaler, der

leverer oplysninger, bortset fra terminaler, der er instal-

leret som en integreret del af køretøjer, luftfartøjer, skibe

eller rullende materiel.

– Forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehand-

lingskapacitet, der anvendes til elektroniske kommuni-

kationstjenester.

– Forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehand-

lingskapacitet, der anvendes til at få adgang til audiovi-

suelle medietjenester.

– E-læsere.

Sikkerhedsstyrelsen er endvidere den relevante kontrol-

myndighed for følgende typer af tjenester:

– Tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjene-

ster.

– Forbrugerorienterede banktjenester.

– E-bøger og dedikeret software.

– E-handelstjenester.

Det foreslås i

stk. 3,

at Energistyrelsen fører kontrol med

elektroniske kommunikationstjenester omfattet af § 1, stk. 2,

nr. 1.

Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at Energistyrelsen er

den relevante kontrolmyndighed for elektroniske kommuni-

kationstjenester.

Det foreslås i

stk. 4,

at Trafikstyrelsen fører kontrol med

elementer af personbefordring med fly, bus og tog omfattet

af § 1, stk. 2, nr. 3, og med skibe omfattet af § 1, stk. 2, nr.

3, litra e.

Det foreslåede stk. 4 vil medføre, at Trafikstyrelsen er den

relevante kontrolmyndighed for samtlige elementer i § 1,

stk. 2, nr. 3, for så vidt angår personbefordring med fly, bus

og tog. Dette gælder således websteder, tjenester til mobile

enheder, herunder mobilapplikationer, elektroniske billetter

og elektroniske billettjenester, levering af information om

transporttjenester, herunder rejseinformation i realtid, og in-

teraktive selvbetjeningsterminaler undtaget integrerede selv-

betjeningsterminaler.

For så vidt angår skibe er Trafikstyrelsen endvidere den

relevante kontrolmyndighed for elementet i § 1, stk. 2, nr.

3, litra e, dvs. interaktive selvbetjeningsterminaler undtaget

integrerede selvbetjeningsterminaler på skibe.

Det foreslås i

stk. 5,

at Søfartsstyrelsen fører kontrol med

elementer af personbefordring med skib omfattet af § 1, stk.

2, nr. 3, litra a-d.

Det foreslåede stk. 5 vil medføre, at Søfartsstyrelsen er

den relevante kontrolmyndighed for elementerne i § 1, stk.

2, nr. 3, litra a-d, for så vidt angår personbefordring med

skib. Dette gælder således websteder, tjenester til mobile

enheder, herunder mobilapplikationer, elektroniske billetter

og elektroniske billettjenester og levering af information om

transporttjenester, herunder rejseinformation i realtid.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.6.3.

for nærmere om fordelingen af kontrolopgaverne mellem de

ansvarlige kontrolmyndigheder.

Til § 46

Det foreslås i

§ 46, stk. 1,

at kontrolmyndigheden fra den

erhvervsdrivende kan kræve alle oplysninger, som skønnes

nødvendige for at konstatere produkter eller tjenesters over-

ensstemmelse med tilgængelighedskravene i denne lov eller

regler fastsat i medfør heraf.

Det følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 19, stk. 1,

at flere artikler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 765 af 9. juli 2008 om akkreditering finder anven-

delse for så vidt angår kontrol af produkter, bl.a. forordnin-

gens artikel 19, stk. 1, 2. afsnit. Forordningens bestemmel-

ser om markedsovervågning af produkter er dog siden blevet

ophævet og erstattet af lignende bestemmelser i Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni

2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse

(markedsovervågningsforordningen). Det betyder, at tilgæn-

gelighedsdirektivets henvisning til forordning nr. 765/2008

i stedet skal læses som en henvisning til markedsovervåg-

ningsforordningen. Det følger af sammenligningstabellen i

markedsovervågningsforordningens bilag III, at artikel 19,

stk. 1, 2. afsnit i forordning nr. 765/2008 svarer til artikel 14,

stk. 4, litra a, b, e og j.

Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel

14, stk. 4, litra a og b, at kontrolmyndigheden som minimum

skal tillægges beføjelser til at pålægge erhvervsdrivende at

forelægge relevante dokumenter, tekniske specifikationer,

data eller oplysninger om overensstemmelse og tekniske

aspekter af produktet, herunder adgang til indlejret software

i det omfang en sådan adgang er nødvendig for at vurdere

produktets overensstemmelse med lovgivningen. Samtidig

skal kontrolmyndigheden have beføjelser til at pålægge er-

hvervsdrivende at levere oplysninger om forsyningskæden

og distributionsnettet, om mængder af produkter på marke-

det og om andre produktmodeller, der har de samme tekni-

ske egenskaber som det pågældende produkt. Den foreslåe-

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

de bestemmelse giver kontrolmyndighederne mulighed for

at bede om alle disse oplysninger.

Det følger desuden af tilgængelighedsdirektivets artikel

23, stk. 1, litra a, at medlemsstaterne fastlægger, gennemfø-

rer og ajourfører passende procedurer til kontrol af, at de

opførte tjenester opfylder kravene i direktivet. Den foreslåe-

de bestemmelse giver kontrolmyndighederne mulighed for

at bede om alle de oplysninger, som er nødvendige for op-

fyldelse af tilgængelighedsdirektivets artikel 23, stk. 1, litra

a, og sikre, at der kan anmodes om de samme oplysninger til

kontrol af produkters som tjenesters overensstemmelse.

Endvidere følger det af flere af tilgængelighedsdirektivets

artikler, at de erhvervsdrivende skal afgive nødvendige op-

lysninger og dokumentation, når en kontrolmyndighed an-

moder herom. Den foreslåede bestemmelse implementerer

således oplysningspligterne, der følger af tilgængelighedsdi-

rektivets artikel 7, stk. 9, 1. pkt. om fabrikanter, artikel

8, stk. 2, litra b, om bemyndigede repræsentanter, artikel

9, stk. 9, 1. pkt. om importører, artikel 10, stk. 6, 1. pkt.

om distributører, og artikel 13, stk. 5, 1. pkt. om tjenestey-

dere. Det forudsættes i den forbindelse, at den relevante

kontrolmyndighed skal give en begrundet anmodning, når

en erhvervsdrivende anmodes om oplysninger.

Oplysningspligten for de erhvervsdrivende er af væsent-

lig betydning for, at kontrolmyndighederne kan udføre en

effektiv kontrol. Vurderingen af, hvilke oplysninger der vil

blive indhentet i forbindelse med en kontrol, vil altid bero

på en proportionalitetsvurdering og karakteren af den doku-

mentation, der kan kræves, vil variere fra sag til sag. De

oplysninger, kontrolmyndighederne vil kunne kræve, skal

være relevante for det, kontrolmyndighederne skal belyse,

og være tilgængelig for den erhvervsdrivende. Kontrolmyn-

dighederne vil derfor ikke kunne kræve, at en erhvervsdri-

vende eksempelvis foretager nye test, som efterfølgende do-

kumenteres over for myndighederne.

Det forudsættes med bestemmelsen, at indhentede op-

lysninger i begrænset omfang kan udgøre personoplysnin-

ger. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis der indhentes op-

lysninger fra en enkeltmandsvirksomhed. Behandlingen af

personoplysninger sker inden for rammerne af den data-

beskyttelsesretlige regulering, herunder databeskyttelsesfor-

ordningen. I den forbindelse bemærkes det, at de relevante

kontrolmyndigheder alene kan kræve oplysninger, der er

nødvendige for at konstatere produkter og tjenesters over-

ensstemmelse med tilgængelighedskravene, og at kontrol-

myndighederne i den forbindelse har et lovligt behandlings-

grundlag i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel

6, stk. 1, litra e, om offentlig myndighedsudøvelse.

Det forudsættes endvidere, at de erhvervsdrivende ikke

kan nægte udlevering af oplysninger til kontrolmyndighe-

derne under henvisning til, at oplysningerne har karakter

af forretningshemmeligheder eller lignende. Hvis oplysnin-

gerne er nødvendige for kontrolmyndighedens vurdering af

produktet eller tjenestens overensstemmelse, skal oplysnin-

gerne derfor udleveres, uanset at de anses for at være for-

retningshemmeligheder. Oplysningerne er dog alene tilgæn-

gelige for den relevante kontrolmyndighed. Forretningshem-

meligheder forstås i overensstemmelse med definitionen i §

2, nr. 1, i lov nr. 309 af 25. april 2018 om forretningshem-

meligheder.

Personkredsen, fra hvem kontrolmyndighederne kan kræ-

ve de pågældende oplysninger, er de erhvervsdrivende,

der er omfattet af lovforslaget, dvs. fabrikanter, bemyndi-

gede repræsentanter, importører, distributører og tjenestey-

dere. Der er altså tale om en personkreds, der i øvrigt er

forpligtet efter lovens bestemmelser.

Endelig bemærkes det, at der med den foreslåede bestem-

melse i stk. 1, i det omfang bestemmelsen anvendes til

at indsamle og behandle personoplysninger, vil være tale

om en national særregel for behandling af personoplysnin-

ger, der er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel

6. Det er vurderingen, at der er mulighed for at indføre

den foreslåede bestemmelse i overensstemmelse med data-

beskyttelsesforordningen og dennes rammer. Denne vurde-

ring har taget udgangspunkt i kriterierne, som fremgår af

betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen – og

de retlige rammer for dansk lovgivning i forhold til udarbej-

delse af nye nationale særregler for behandling af ikke-føl-

somme personoplysninger, jf. betænkning nr. 1565, del I,

bind 1, side 166 ff.

Det foreslås i

stk. 2,

at kontrolmyndigheden fra den er-

hvervsdrivende, der påberåber sig § 8, stk. 1, kan kræve

alle oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere, at den

erhvervsdrivende har foretaget den nødvendige vurdering,

og at vurderingen opfylder kriterierne til en sådan vurdering.

Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 19, stk. 2, og artikel 23, stk.

1, litra a.

Som det også er tilfældet efter det foreslåede stk. 1 oven-

for, så er oplysningspligten for de erhvervsdrivende, der

påberåber sig undtagelsesbestemmelsen i lovforslagets § 8,

stk. 1, af væsentlig betydning for, at kontrolmyndigheden

kan udføre en effektiv kontrol. Det er nødvendigt, at kon-

trolmyndighederne også kan kontrollere, at de produkter og

tjenester, der er fritaget fra at leve op til lovens tilgænge-

lighedskrav, rent faktisk også er berettiget til denne fritagel-

se. Vurderingen af, hvilke oplysninger der vil blive indhen-

tet i forbindelse med en kontrol, vil altid bero på en propor-

tionalitetsvurdering og karakteren af den dokumentation, der

kan kræves, vil variere fra sag til sag. De oplysninger, kon-

trolmyndighederne vil kunne kræve, skal være relevante for

det, kontrolmyndighederne skal belyse, og være tilgængelig

for den erhvervsdrivende.

Ligesom ved det foreslåede stk. 1 ovenfor, kan den er-

hvervsdrivende ikke nægte udlevering af oplysninger under

henvisning til, at oplysningerne har karakter af forretnings-

hemmeligheder. Se bemærkningerne ovenfor.

Tilsvarende stk. 1 vil der med stk. 2 være tale om en

national særregel for behandling af personoplysninger, der

er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. Der

henvises til vurderingen anført under stk. 1.

Bestemmelserne i de foreslåede stk. 1 og 2 skal anven-

des under iagttagelse af reglerne i lov om retssikkerhed

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

100

ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplys-

ningspligter (retssikkerhedsloven). Det følger således bl.a.

af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, at hvis der er konkret

mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har

begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder

bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele

oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænk-

te, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som

søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af

den formodede lovovertrædelse.

Til § 47

Det foreslås i

§ 47, stk. 1,

at kontrolmyndigheden til en-

hver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har

adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter og transportmid-

ler, hvor der kan findes produkter eller tjenester, som er

omfattet af denne lovs anvendelsesområde.

Det følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 19, stk.

1, at flere artikler i forordning nr. 765/2008 finder anven-

delse, bl.a. forordningens artikel 19, stk. 1, 2. afsnit. Be-

stemmelserne om markedsovervågning af produkter i for-

ordning nr. 765/2008 om akkreditering er efterfølgende ble-

vet erstattet af markedsovervågningsforordningen. Tilgæn-

gelighedsdirektivets henvisning til skal derfor læses som

en henvisning til markedsovervågningsforordningen. Det

følger af sammenligningstabellen i markedsovervågnings-

forordningens bilag III, at artikel 19, stk. 1, 2. afsnit, i

forordning nr. 765/2008 svarer til artikel 14, stk. 4, litra a, b,

e og j.

Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel

14, stk. 4, litra e, at kontrolmyndigheden skal tillægges

beføjelser til at få adgang til alle lokaler, arealer eller trans-

portmidler, som den pågældende erhvervsdrivende anvender

som led i sit erhverv, sin forretning, sit håndværk eller

sit fag, for at identificere manglende overensstemmelse og

indhente dokumentation. Den foreslåede bestemmelse giver

kontrolmyndigheden mulighed for at få adgang til disse lo-

kaler, arealer eller transportmidler.

Det følger desuden af tilgængelighedsdirektivets artikel

23, stk. 1, litra a, at medlemsstaterne fastlægger, gennemfø-

rer og ajourfører passende procedurer til kontrol af, at de op-

førte tjenester opfylder kravene i direktivet. Den foreslåede

bestemmelse er med til, at også tilgængelighedsdirektivets

artikel 23, stk. 1, litra a, implementeres, idet adgang uden

retskendelse også kan være nødvendig for at kontrollere

tjenesters overensstemmelse med tilgængelighedskravene,

f.eks. hvor en tjeneste alene udbydes på en bestemt lokalitet.

Det er kun muligt for kontrolmyndigheden at anvende

bestemmelsen til at tilvejebringe oplysninger til brug for

kontrollen. Det betyder, at bestemmelsen kan anvendes med

henblik på at konstatere, om produkter eller tjenester er i

overensstemmelse med reglerne, eller om den erhvervsdri-

vende lever op til sine forpligtelser. Det kan f.eks. være

tilfældet ved en kontrol, hvor der er behov for at udtage

produkter fra en lokalitet uden offentlig adgang, eller hvor

en tjeneste alene udbydes på en bestemt lokalitet. Det skal

således være formålet med adgangen, at der skal indhen-

tes oplysninger, der er nødvendige for selve kontrollen. Ad-

gangshjemlen gælder både i relation til proaktive kontroller,

hvor kontrolmyndigheden har planlagt kontrolopgaven på

forhånd, og reaktive kontrolopgaver, som oftest sker efter en

udefrakommende begivenhed, f.eks. en anmeldelse.

Kontrolmyndighederne kan efter den foreslåede bestem-

melse i stk. 1, hvis det skønnes nødvendigt for at føre en ef-

fektiv kontrol, udtage produkter fra ikke-offentligt tilgænge-

lige lokaliteter m.v., uden der på forhånd er en konkret for-

modning om, at produkterne eller tjenesterne ikke er i over-

ensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav. For

at kontrolmyndigheden kan føre en effektiv kontrol, er det

nødvendigt at få adgang til steder, hvor kontrolmyndigheden

ikke på forhånd ved, at der er produkter eller tjenester, der

ikke er i overensstemmelse med reglerne. På den måde bli-

ver kontrollen udført på baggrund af en risikobaseret tilgang

til indsamlet data og kvalificering af risikobilledet, så kon-

troller kan sættes ind der, hvor der er størst risiko for, at

et produkt ikke er overensstemmende, og tilrettelægges så

effektivt som muligt.

Om det er nødvendigt at udtage eller kontrollere produk-

terne eller tjenesterne på ikke-offentligt tilgængelige loka-

liteter, beror bl.a. på, om kontrolmyndigheden vil kunne

få et tilstrækkeligt retvisende billede af regelefterlevelsen,

hvis der kun udtages produkter og tjenester fra offentligt

tilgængelige lokaliteter. Derudover indgår en vurdering af,

om det er muligt at skaffe produkterne eller tjenesterne på

anden måde. For produkter er det også relevant med en vur-

dering af, om det er nødvendigt, at myndigheden selv kan

udvælge de produkter, der ønskes udtaget til kontrol, eller

om det er tilstrækkeligt, at den erhvervsdrivende udvælger

og eventuelt fremsender et produkt. Endelig indgår det også

i vurderingen, hvordan kontrollen udføres mest effektivt.

Hvis det, ud fra en samlet betragtning af bl.a. ovenstående

elementer, vurderes, at det vil være nødvendigt at kontrolle-

re eller udtage produkter eller tjenester fra ikke-offentligt

tilgængelige lokaliteter, vil kontrolmyndighederne således

kunne anvende bestemmelsen.

Konkret vil det f.eks. kunne være nødvendigt, hvis kon-

trolmyndighederne ikke kan foretage en effektiv kontrol,

fordi de produkter eller tjenester, der er tilgængelige på of-

fentligt-tilgængelige lokaliteter, ikke gør det muligt at udta-

ge repræsentative produkter til test. Hvis kontrolmyndighe-

den vurderer, at det for en given produkttype er nødvendigt,

at de produkter, der udtages, stammer fra samme parti, vil

det således ikke altid være muligt at udtage et passende antal

produkter fra samme butik.

Et eksempel på en situation, hvor bestemmelsen kan finde

anvendelse, er ved kontrol af f.eks. en smartphone eller en

PC, der alene sælges i webbutikker ved fjernsalg. Her vil

produkterne befinde sig på et ikke-offentligt tilgængeligt

lager. Kontrolmyndigheden har derfor behov for at få ad-

gang til lagerbygningen for at kunne udtage produkterne,

da det samtidig kan være nødvendigt for kontrollen, at den

erhvervsdrivende ikke selv kan udvælge præcis, hvilket pro-

dukt vedkommende udleverer til kontrolmyndigheden.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

101

Betegnelsen alle erhvervsmæssige lokaliteter omfatter fa-

brikations-, salgs- og lagerlokaliteter og kan eksempelvis

også være kontorlokaler, baglokaler eller udendørs oplag

tilhørende den erhvervsdrivende.

Det foreslås i

stk. 2,

at kontrolmyndigheden som led i

kontrolbesøget kan foretage tekniske undersøgelser af et

produkt eller en tjeneste på stedet.

Et produkts beskaffenhed eller installation og en tjenestes

anvendelsessted kan nødvendiggøre, at undersøgelse eller

tests udføres på stedet, mens kontrolbesøget foregår. Det

kan f.eks. være størrelsen på produktet eller den måde det

er installeret på, der gør det umuligt eller besværligt at

medtage produktet til yderligere undersøgelse. Ved tjenester

kan det f.eks. være, at tjenesten kun kan anvendes på en

bestemt lokalitet, f.eks. information om transporttjenester

på interaktive selvbetjeningsskærme, der er placeret på en

togstation eller banktjenester, der anvendes ved brug af en

pengeautomat. Det vil i disse tilfælde typisk være langt min-

dre indgribende for ejeren af produktet eller tjenesten, at

undersøgelsen foretages på stedet.

Det foreslås i

stk. 3,

at kontrolmyndigheden som en del af

dokumentationen af kontrolbesøget kan fotografere, optage

video og medtage prøver til nærmere analyse eller undersø-

gelse.

I de tilfælde, hvor kontrolmyndigheden foretager undersø-

gelser af et produkt eller en tjeneste på stedet, vil det i de

fleste tilfælde være relevant, at kontrolbesøget dokumente-

res ved fotografier eller videooptagelse, så det kan anvendes

som grundlag og dokumentation for den efterfølgende sags-

behandling.

Optagelse af fotografier eller video vil derfor eksempel-

vis være relevant, hvor det kontrollerede produkt er af en

art eller størrelse, hvor det ikke er muligt eller relevant

for kontrolmyndigheden at udtage et eksemplar f.eks. en

pengeautomat eller selvbetjeningsautomat til check-in. Det

kan også være, hvor tjenester alene anvendes på produkter,

der pga. størrelse eller art ikke kan medtages af kontrolmyn-

digheden. Det vil i sådanne tilfælde være nødvendigt for

kontrollens udførelse, at kontrolmyndigheden på stedet kan

dokumentere, hvordan produktet er udformet, opstillet og

mærket, eller hvordan tjenesten anvendes. Det tilstræbes,

at der ikke fremgår personer på billeder og videoer, der

optages under kontrolbesøget.

Kontrolmyndigheden underretter de berørte parter om op-

tagelsen af fotografier og videoer, og om eventuel udtagelse

af et eller flere produkter eller tjenester.

Kontrolmyndighedernes mulighed for at medtage prøver

til nærmere analyse eller undersøgelse er særligt relevant for

de produkter, der er omfattet af loven. Bestemmelsen tyde-

liggør, at udtagelsen af produkter eller tjenester til nærmere

analyse eller undersøgelse også kan ske i forbindelse med

kontrolmyndighedens kontrolbesøg. Der henvises i øvrigt til

bemærkningerne til lovforslagets § 48, stk. 1.

Bestemmelserne i de foreslåede stk. 1-3 skal anvendes

under iagttagelse af reglerne i lov om retssikkerhed ved

forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysnings-

pligter (retssikkerhedsloven). Det følger således bl.a. af rets-

sikkerhedslovens § 9, stk. 1, at hvis en enkeltperson eller

juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have be-

gået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for

den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger

om det eller de forhold, som mistanken omfatter alene gen-

nemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.

Til § 48

Det foreslås i

§ 48, stk. 1, 1. pkt.,

at kontrolmyndigheden,

som led i kontrollen med overholdelse af tilgængeligheds-

kravene, kan udtage ethvert produkt eller enhver tjeneste,

som er omfattet af denne lovs anvendelsesområde.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., er med til at implementere

tilgængelighedsdirektivets artikel 20, stk. 1, pkt., hvoraf det

følger, at markedsovervågningsmyndighederne skal foretage

en evaluering af produkter, som kan antages ikke at opfylde

de gældende tilgængelighedskrav. For tjenester implemente-

rer bestemmelsen dele af artikel 23, stk. 1, litra a, hvoraf

det følger, at medlemsstaterne skal fastlægge, gennemføre

og ajourføre passende procedurer til kontrol af tjenesters

overholdelse med direktivets krav

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., sikres

det, at kontrolmyndigheden har mulighed for at udtage pro-

dukter og tjenester med henblik på at kunne vurdere, om

produkterne eller tjenesterne er i overensstemmelse med til-

gængelighedskravene. Det er ikke en forudsætning for, at

et produkt eller en tjeneste kan udtages, at kontrolmyndig-

heden har en konkret mistanke om, at produktet ikke er i

overensstemmelse med reglerne.

For så vidt angår udtagne produkter, så har kontrol-

myndigheden ejendomsretten til udtagne produkter. Den er-

hvervsdrivende kan dog få produktet udleveret efter endt

sagsbehandling, hvis vedkommende ønsker det, og hvis der

ikke er noget til hinder for en udlevering. I vurderingen skal

der bl.a. tages hensyn til, om produktet efter test er defekt,

eller om kontrolmyndigheden er nødt til at beholde produk-

tet af bevismæssige hensyn. Kontrolmyndigheden udtager

kun de produkter, som er nødvendige for en effektiv kontrol.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at udtagelsen kan foretages

af kontrolmyndigheden uden betaling, eller kontrolmyndig-

heden kan kræve udgiften refunderet, hvis udtagelsen af

produktet eller tjenesten har nødvendiggjort en betaling.

For at sikre en så effektiv kontrol med produkter og tjene-

sters opfyldelse af tilgængelighedskravene som muligt, skal

kontrolmyndighederne have mulighed for enten at udtage et

produkt eller tjeneste uden betaling for denne. I det tilfælde,

hvor udtagelsen af produktet eller tjenesten har nødvendig-

gjort en betaling, f.eks. ved udtagelse under skjult identitet,

jf. det foreslåede stk. 2 nedenfor, skal kontrolmyndigheden

desuden have mulighed for at få refunderet udgiften.

Det betyder, at de erhvervsdrivende ikke kan nægte udle-

vering af et produkt eller tjeneste med henvisning til, at der

skal betales for produktet eller tjenesten inden udlevering

til kontrolmyndigheden. På den måde sikres det, at kontrol-

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

102

myndighederne kontrol kan tilrettelægges så effektivt som

muligt.

Det foreslås i

stk. 2,

at kontrolmyndighedens udtagelse af

produkter efter stk. 1 kan ske under skjult identitet.

Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at supplere markeds-

overvågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra j, og fin-

der kun anvendelse for produkter. Det følger af tilgængelig-

hedsdirektivets artikel 19, stk. 1, at artikel 19, stk. 1, 2.

afsnit, i forordning nr. 765/2008 finder anvendelse. Forord-

ning nr. 765/2008 om akkreditering er for så vidt angår mar-

kedsovervågning af produkter erstattet af markedsovervåg-

ningsforordningen. Det følger af sammenligningstabellen i

markedsovervågningsforordningens bilag III, at artikel 19,

stk. 1, 2. afsnit i forordning nr. 765/2008 svarer til artikel 14,

stk. 4, litra a, b, e og j.

Bestemmelsen i stk. 2 foreslås som en konsekvens af,

at detailhandlen og forsyningskæderne i stigende grad har

ændret sig væsentligt. Hvor det tidligere var mest alminde-

ligt med traditionel detailhandel i butik er det efterhånden

blevet mere almindeligt at anvende nethandel. Det gør det

samtidig sværere at udtage produkter til kontrol. Desuden

vil kontrolmyndigheden, ved udtagning af produkter i en bu-

tik, selv kunne bestemme, hvilket produkt der udtages, hvor-

imod webbutikken bestemmer hvilket produkt, der udtages

i webbutikken. Med henblik på at sikre lige konkurrence

mellem fysiske butikker og webbutikker foreslås det derfor,

at kontrolmyndigheden kan gøre brug af skjult identitet ved

udtagning af produkter. Det sikrer samtidig, at kontrolmyn-

digheden ikke modtager særligt gode produkter, såkaldte

golden samples eller får besked om, at produktet er udsolgt,

selvom det måske ikke er tilfældet.

Med skjult identitet menes situationer, hvor myndigheden

køber et produkt uden at give sig til kende eller identificere

sig som kontrolmyndigheden i forbindelse med købet. Kon-

trolmyndigheden kan skjule sin identitet på forskellige må-

der. Det kan eksempelvis ske ved at foretage køb af produk-

ter i en medarbejders navn eller under et alias, ved brug af

et særligt kreditkort til formålet, ved opgivelse af en anden

mailadresse end kontrolmyndighedens sædvanlige eller ved

at få sendt produktet til en anden adresse end kontrolmyn-

dighedens officielle postadresse. Der kan også være tale

om en kombination af flere forskellige tiltag. Formålet er,

at kontrolmyndigheden i købssituationen ligestilles med en-

hver anden aftager af det pågældende produkt.

Ved anvendelse af skjult identitet vil kontrolmyndighe-

dens tilsynsførende også i en fysisk butik kunne agere som

en almindelig kunde i butikken og vil således ikke påkalde

sig særlig opmærksomhed. I sådanne tilfælde vil anvendelse

af skjult identitet kunne virke ressourcebesparende, da alter-

nativet kan være, at der sendes flere tilsynsførende ud til

stedet.

Når et produkt er udtaget til kontrol under skjult identitet,

vil sagsbehandlingen fortsætte på samme måde som ved

produkter udtaget, hvor kontrolmyndigheden har givet sig til

kende ved udtagelsen.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at kontrolmyndigheden kan

foretage eller få foretaget tekniske undersøgelser af produk-

ter eller tjenester udtaget i medfør af stk. 1.

Tilgængelighedskravene for såvel produkter som tjenester

indeholder en del funktionskrav, der skal sikre, at produktet

eller tjenesten er tilgængelige for personer med handicap

eller personer med anden funktionsnedsættelse. En teknisk

undersøgelse kan derfor være nødvendig for at afgøre, om

et produkt eller en tjeneste er i overensstemmelse med de

gældende tilgængelighedskrav.

Det foreslåede stk. 3, 1. pkt., skal sikre, at kontrolmyndig-

heden har mulighed for at teste ethvert produkt eller enhver

tjeneste, der er udtaget efter stk. 1, hvis det skønnes at væ-

re nødvendigt. Testen kan foretages af kontrolmyndigheden

selv eller f.eks. af et testlaboratorium.

Det foreslås i

stk. 3, 2. pkt.,

at kontrolmyndigheden kan

kræve omkostninger forbundet med de eksterne tekniske

undersøgelser refunderet af den erhvervsdrivende, der, jf.

§ 49, stk. 2, træffes afgørelser over for i forbindelse med

undersøgelsen.

Det foreslåede stk. 3, 2. pkt., skal bidrage til at sikre,

at de erhvervsdrivende efterlever regler for tilgængelighed

af produkter og tjenester. Det anses for at være mest hen-

sigtsmæssigt, at det er kontrolmyndigheden, der i udgangs-

punktet afholder omkostningerne til eksterne tekniske un-

dersøgelser, som skønnes nødvendige for vurderingen af,

om der skal træffes foranstaltninger i relation til et produkt

eller en tjeneste, der ikke er i overensstemmelse med de

gældende regler. Det anses samtidig for at være rimeligt, at

omkostningerne kan kræves refunderet af den erhvervsdri-

vende i det tilfælde, hvor et produkt ikke er i overensstem-

melse med reglerne. Derfor kan kontrolmyndighedens om-

kostningsdækning efter denne bestemmelse alene ske, når

en erhvervsdrivende får meddelt et påbud efter lovforslaget

§ 49, stk. 2. På den måde er det kun de erhvervsdrivende,

der ikke lever op til de gældende regler, som skal dække

omkostningerne ved prøverne.

Til § 49

Det foreslås i

§ 49, stk. 1,

at er et produkt eller en tjeneste

ikke i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i den-

ne lov eller regler fastsat i medfør heraf, kan kontrolmyndig-

heden påbyde den erhvervsdrivende at bringe forholdene i

orden inden for en given frist.

For så vidt angår produkter har det foreslåede stk. 1 til

hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel

20, stk. 1, 2. afsnit. Det fremgår af artiklen, at myndighe-

derne skal kunne anmode erhvervsdrivende om at træffe

alle fornødne korrigerende foranstaltninger for at et produkt

bringes i overensstemmelse med de relevante tilgængelig-

hedskrav inden for en rimelig tidsfrist.

For så vidt angår tjenester har det foreslåede stk. 1 til

hensigt at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel

23, stk. 1, litra a og c. Det følger af artiklen, at medlemssta-

terne skal have passende procedurer til kontrol af, at tjene-

ster opfylder tilgængelighedskravene og at erhvervsdrivende

træffer de fornødne korrigerende foranstaltninger.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

103

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 omfatter både pro-

dukter og tjenester. Bestemmelsen medfører, at erhvervsdri-

vende kan påbydes at lovliggøre produkter og tjenester,

som er omfattet af lovforslagets anvendelsesområde. Da

lovforslaget omfatter mange forskellige typer af produkter

og tjenester vil der også være mange forskellige forhold,

der kan bevirke, at et produkt eller en tjeneste ikke er i over-

ensstemmelse med de relevante tilgængelighedskrav. Det er

derfor hensigten med bestemmelsen, at den kan anvendes af

kontrolmyndigheden i forbindelse med ethvert tilfælde, hvor

et produkt eller en tjeneste af en eller anden årsag ikke er i

overensstemmelse med kravene.

Kontrolmyndigheden kan i forbindelse med påbud efter

stk. 1 fastsætte en tidsfrist. Tidsfristen skal give den er-

hvervsdrivende rimelig tid til at bringe de forhold, der udlø-

ste påbuddet i overensstemmelse med tilgængelighedskrave-

ne i denne lov og regler fastsat i medfør af loven. Tidsfri-

sten skal derfor fastsættes med udgangspunkt i det konkrete

ulovlige forhold og kan således variere afhængigt af en sags

omstændigheder.

Det foreslås i stk.

at bringes de uoverensstemmende

forhold ikke i orden inden for fristen, jf. stk. 1, kan kontrol-

myndigheden påbyde den erhvervsdrivende at stoppe salget

eller udbuddet af produktet eller tjenesten eller at trække

produktet tilbage fra markedet inden for en given frist.

Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 20, stk. 1, 3. afsnit, for så

vidt angår produkter. For tjenester implementerer det fore-

slåede stk. 2 ligesom oven for under stk. 1 tilgængeligheds-

direktivets artikel 23, stk. 1, litra a og c.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil medføre, at kon-

trolmyndigheden kan reagere, hvis en erhvervsdrivende ikke

efterkommer et påbud, som er udstedt af kontrolmyndighe-

den i henhold til det foreslåede stk. 1.

Efter bestemmelsen kan kontrolmyndigheden påbyde er-

hvervsdrivende, at salg og udbud af ulovlige produkter

og tjenester stoppes. Bestemmelsen vil således forpligte er-

hvervsdrivende til at indstille salg og udbud omgående. Der-

med forhindres et fortsat salg eller udbud af et produkt eller

en tjeneste, som ikke lever op til de relevante tilgængelig-

hedskrav.

For så vidt angår et produkt kan kontrolmyndigheden

endvidere påbyde, at produktet tilbagetrækkes fra markedet

inden for en given frist. Ved tilbagetrækning forstås enhver

foranstaltning, der har til formål at forhindre, at et produkt

gøres tilgængeligt på markedet. Det henvises til bemærknin-

gerne til lovforslagets § 3, nr. 23.

Til § 50

I artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkre-

ditering er der fastsat en række generelle principper for

CE-mærkning af produkter. Idet der er tale om en forord-

ning finder de generelle principper umiddelbart anvendelse

i Danmark. Det følger af artikel 30, stk. 2, i forordning nr.

765/2008, at CE-mærkningen kun må anbringes på produk-

ter, for hvilke der er fastsat specifikke bestemmelser om

mærkning i Fællesskabets harmoniseringslovgivning, og at

mærkningen ikke må anbringes på noget andet produkt.

Det følger af tilgængelighedsdirektivet artikel 17, at CE-

mærkning efter direktivet er underkastet de generelle prin-

cipper i artikel 30 i forordning (EF) nr. 765/2008.

Der henvises til lovforslagets § 42 og de specielle be-

mærkninger hertil.

Det foreslås i

§ 50, stk. 1,

at kontrolmyndigheden kan

kontrollere, om et produkt uretmæssigt er påført CE-mærk-

ning.

Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 18, stk. 3, hvorefter med-

lemsstaterne skal benytte sig af eksisterende mekanismer

til at sikre, at CE-mærkningsordningen anvendes korrekt,

og skal træffe de fornødne foranstaltninger i tilfælde af uret-

mæssig anvendelse af mærkningen.

Efter det foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil den relevante

kontrolmyndighed have kompetence til at kontrollere, om et

produkt uretmæssigt er påført CE-mærkning.

Ved uretmæssig CE-mærkning i denne sammenhæng for-

stås, at det pågældende produkt ikke af omfattet tilgænge-

lighedsdirektivets anvendelsesområde, og følgelig ikke kan

CE-mærkes i overensstemmelse hermed.

Det foreslås i

stk. 2,

at er et produkt uretmæssigt på-

ført CE-mærkning, kan kontrolmyndigheden påbyde den er-

hvervsdrivende, der udbyder produktet, at standse salg eller

udlevering af produktet og om nødvendigt tilbagetrække

produktet fra markedet.

Det foreslås i

stk. 3, 1.pkt.,

at kontrolmyndigheden kan

påbyde en fabrikant eller importør at fjerne CE-mærkningen

inden for en nærmere angivet frist. Det foreslås endvidere

stk. 3, 2. pkt.,

at salg af produktet kan genoptages, når

CE-mærkningen er fjernet.

De foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3 udspringer af

tilgængelighedsdirektivets artikel 18, stk. 3, og tildeler kon-

trolmyndighederne de fornødne beføjelser til at gribe ind,

når der får kendskab til produkter, som uretmæssigt er påført

CE-mærkning.

Hvis der er tale om forkert eller utilstrækkelig CE-mærk-

ning af et produkt, som er omfattet af lovforslaget, anvender

kontrolmyndigheden i stedet lovforslagets § 49. Herefter

kan kontrolmyndigheden påbyde erhvervsdrivende at bringe

forhold i orden, som ikke er i overensstemmelse med de

relevante tilgængelighedskrav, f.eks. hvor der er tale om

forkert eller utilstrækkelig CE-mærkning.

Der henvises til lovforslagets § 49 og de specielle be-

mærkninger hertil.

De foreslåede bestemmelser i stk. 2 og 3 vedrører det

tilfælde, hvor kontrolmyndigheden har konstateret, at et pro-

dukt uretmæssigt er påført CE-mærkning. I så fald vil den,

der har udbudt produktet, efter stk. 2 kunne pålægges at

standse salg og udlevering af produktet, og hvis det findes

nødvendigt kan kontrolmyndigheden påbyde, at produktet

trækkes tilbage fra markedet.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

104

Den erhvervsdrivende kan i henhold til det foreslåede stk.

3 endvidere påbydes at fjerne CE-mærkning inden for en

nærmere angivet frist. Dette vil ske for at sikre, at produk-

tet ikke udadtil fremstår i overensstemmelse med kravene,

f.eks. hvis et produkt i henhold til lovforslagets § 8 er frita-

get fra at leve op til kravene.

Endelig vil det foreslåede stk. 3, 2. pkt., medføre, at salg

af et produkt kan genoptages, når en uretmæssig CE-mærk-

ning er fjernet. En erhvervsdrivende vil dermed både kunne

sælge og udlevere et produkt, over for hvilket den relevante

kontrolmyndighed har udstedt et påbud i henhold til stk. 2,

så snart den uretmæssige CE-mærkning er fjernet.

Til § 51

Behandling af personoplysninger er omfattet af databe-

skyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2016/679 og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om

supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-

oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

(databeskyttelsesloven).

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

gælder for behandling af personoplysninger, der helt eller

delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) data-

behandling, og for anden ikke-automatisk behandling af per-

sonoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Det foreslås i

§ 51, stk. 1,

at kontrolmyndigheden i kon-

troløjemed kan indsamle og behandle, herunder samkøre,

oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra offentli-

ge tilgængelige kilder.

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det, at den relevante

kontrolmyndighed kan indsamle, behandle og foretage sam-

køring af data i kontroløjemed. Med den foreslåede bestem-

melse i stk. 1 vil der være tale om en national særregel

for behandling af personoplysninger, der er omfattet af da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 6. Det er vurderingen,

at der er mulighed for at indføre den foreslåede bestemmel-

se i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og

dennes rammer. Vurderingen har taget udgangspunkt i krite-

rierne, som fremgår af betænkning nr. 1565 om databeskyt-

telsesforordningen – og de retlige rammer for dansk lovgiv-

ning i forhold til udarbejdelse af nye nationale særregler for

behandling af ikke-følsomme personoplysninger, jf. betænk-

ning nr. 1565, del I, bind 1, side 166 ff.

Det bemærkes i den forbindelse, at de relevante kontrol-

myndigheders behandling af personoplysninger i henhold

til den foreslåede bestemmelse vurderes at have hjemmel i

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet

der er tale om offentlig myndighedsudøvelse, som kontrol-

myndighederne som dataansvarlige er blevet pålagt.

Det bemærkes i øvrigt, at det følger af databeskyttelseslo-

vens § 8, stk. 1, at der for den offentlige forvaltning kan be-

handles oplysninger om strafbare forhold, hvis behandlingen

er nødvendig for varetagelsen af myndighedens opgaver.

Foruden ovenstående skal personoplysningerne behandles

inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel

5, herunder inden for principperne om lovlighed, formålsbe-

grænsning og dataminimering, og samme forordnings kapi-

tel III om de registreredes rettigheder.

Indsamling og behandling af data vil lette udførelsen af de

kontrolopgaver, som den enkelte kontrolmyndighed har. Be-

stemmelsen i stk. 1 kan alene anvendes i det omfang, at

indsamling og behandling er relevant og proportionalt i for-

hold til myndighedens kontrolopgaver. Det er hensigten med

bestemmelsen, at der indsamles og behandles oplysninger

vedrørende virksomheder eller ikke-følsomme oplysninger

om personer, herunder enkeltmandsvirksomheder. Bestem-

melsen er dog ikke begrænset hertil og kan således omfatte

enhver type oplysning, herunder også andre personoplysnin-

ger.

Indhentelse, behandling og samkøring af personoplysnin-

ger sker under hensyntagen til de almindelige principper i

databeskyttelseslovgivningen. De oplysninger, som de rele-

vante kontrolmyndigheder vil behandle kan være personop-

lysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel

6. I praksis vil der være tale om bl.a. navne, kontaktoplys-

ninger og oplysninger vedrørende enkeltmandsvirksomhe-

der.

Det foreslås i

stk. 2,

at kontrolmyndigheden i kontrolø-

jemed kan behandle, herunder samkøre oplysninger, som

myndigheden, ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, er i

besiddelse af.

Det foreslåede stk. 2 omfatter alle øvrige oplysninger,

som den relevante kontrolmyndighed er i besiddelse af. Det

kan eksempelvis være oplysninger, som erhvervsdrivende

har indberettet til kontrolmyndigheden, som følge af indbe-

retningspligter i henhold til anden lovgivning, eller det kan

være kontrolsager, hvor kontrolmyndigheden har indsamlet

oplysninger fra erhvervsdrivende. Reglen vil blive anvendt

til at udnytte den relevante kontrolmyndigheds eksisterende

oplysninger til at styrke kontrollen på tværs af myndighe-

dens områder.

For så vidt angår forholdet til den databeskyttelsesretlige

regulering henvises til bemærkningerne til stk. 1, der ligele-

des gælder for stk. 2.

Det foreslås i

stk. 3,

at kontrolmyndigheden i kontroløje-

med kan behandle, herunder samkøre, ikke offentligt tilgæn-

gelige oplysninger fra offentlige og private virksomheder og

erhvervs- eller forbrugerorganisationer.

På baggrund af den foreslåede bestemmelse i stk. 3 ret-

tes kontrolindsatsen derhen, hvor regelefterlevelsen er la-

vest. Kontrolmyndighederne har derfor behov for, at der kan

indhentes data, som f.eks. kan indgå i risikomodeller til brug

for planlægning af en effektiv kontrol med regelefterlevel-

sen på området.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 sikrer dermed hjem-

mel til, at der fra offentlige og private virksomheder, er-

hvervs- eller forbrugerorganisationer kan indhentes og sam-

køres ikke-offentligt tilgængelige oplysninger, herunder og-

så fra udenlandske aktører.

Det forudsættes med bestemmelsen, at indhentning og

samkøring af ikke-offentligt tilgængelige oplysninger kun

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

105

anvendes i de tilfælde, hvor det har sammenhæng med kon-

trolmyndighedens kontrolopgaver. Samkøring af oplysnin-

ger vil ske under hensyntagen til de almindelige principper i

databeskyttelseslovgivningen. For så vidt angår forholdet til

den databeskyttelsesretlige regulering henvises til bemærk-

ningerne til stk. 1, der ligeledes gælder for stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 skal anvendes under

iagttagelse af reglerne i lov om retssikkerhed ved forvalt-

ningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter

(retssikkerhedsloven). Det følger således bl.a. af retssikker-

hedslovens § 10, stk. 1, at hvis der er konkret mistanke om,

at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovov-

ertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i

lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til

myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre

det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt,

kan have betydning for bedømmelsen af den formodede

lovovertrædelse.

Endelig sker indsamlingen og samkøringen af data under

hensyntagen til forvaltningslovens § 32 om forbuddet mod,

at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, skaf-

fer sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for

udførelsen af den pågældendes arbejde.

Til § 52

I henhold til § 40, stk. 3, i udbudsloven, jf. lov nr. 1564

af 15. december 2015 med senere ændringer, at ved alle

indkøb, der er beregnet til anvendelse af fysiske person-

er, skal de tekniske specifikationer – undtagen i behørigt

begrundede tilfælde – fastsættes under hensyntagen til ad-

gangsmuligheder for handicappede eller design for samtlige

brugere. Ved tilgængelighedskrav, der er obligatoriske i hen-

hold til EU-regler, skal kravene til adgangsmuligheder for

handicappede eller design for samtlige brugere fastsættes

ved henvisning til de pågældende EU-regler.

Den nuværende retsstilling er herefter, at det er den of-

fentlige ordregiver selv, der fastlægger de tekniske specifi-

kationer vedrørende adgangsmuligheder for personer med

handicap eller udformning for alle brugere.

Det foreslås i

stk. 1,

at tilgængelighedskravene for pro-

dukter og tjenester i bilag 1 udgør obligatoriske tilgængelig-

hedskrav, som omhandlet i § 40, stk. 3, i udbudsloven, jf.

lov nr. 1564 af 15. december 2015 med senere ændringer,

og bekendtgørelse nr. 1624 af 15. december 2015 om frem-

gangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand-

og energiforsyning, transport samt posttjenester.

Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 24, stk. 1.

Udbudsloven, jf. lov nr. 1564 af 15. december 2015, regu-

lerer, hvordan offentlige ordregivere skal købe ind. For of-

fentlige indkøb omfattet af lovens afsnit II skal ordregiveren

anføre de tekniske specifikationer for indkøbet i udbudsma-

terialet.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil medføre, at de

tekniske specifikationer ved alle offentlige indkøb omfattet

af afsnit II i udbudsloven, jf. lov nr. 1564 af 15. decem-

ber 2015, som omfatter produkter og tjenester omfattet af

lovforslagets bilag 1, skal fastsættes ved henvisning til de

relevante tilgængelighedskrav for produkter og tjenester i

lovforslagets bilag 1.

Direktiv 2014/25/EU om fremgangsmåderne ved indgåel-

se af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, trans-

port samt posttjenester fastsætter reglerne for, hvordan of-

fentlige ordregivere, der driver forsyningsvirksomhed, skal

købe ind. For indkøb omfattet af direktiv 2014/25/EU skal

ordregiveren anføre de tekniske specifikationer i udbudsma-

terialet.

Det følger af artikel 60, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU, at

for indkøb, der er bestemt til at blive anvendt af fysiske

personer, uanset om det drejer sig om offentligheden eller

den ordregivende enheds personale, fastlægges de tekniske

specifikationer, som omfatter kriterier vedrørende adgangs-

muligheder for personer med handicap eller udformning for

alle brugere, undtagen i behørigt begrundede tilfælde.

Hvis obligatoriske krav for tilgængelighed indføres ved

en EU-retsakt, defineres tekniske specifikationer, hvad angår

kriterier vedrørende adgangsmuligheder for personer med

handicap eller udformning for alle brugere, med reference til

denne lovgivning.

Den nuværende retsstilling er, at det er den offentlige

ordregiver selv, der fastlægger de tekniske specifikationer

vedrørende adgangsmuligheder for personer med handicap

eller udformning for alle brugere.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil medføre, at de

tekniske specifikationer ved alle offentlige indkøb omfattet

af direktiv 2014/25/EU som omfatter produkter og tjenester

omfattet af lovforslagets bilag 1 skal fastsættes ved henvis-

ning til de relevante tilgængelighedskrav for produkter og

tjenester i lovforslagets bilag 1.

Det foreslås i

stk. 2,

at produkter og tjenester, hvis funk-

tionaliteter, elementer og funktioner opfylder de relevante

tilgængelighedskrav i bilag 1 og er i overensstemmelse med

bilagets afdeling 6, anses for at opfylde relevante forpligtel-

ser i dansk lovgivning, som følger af andre EU-retsakter end

tilgængelighedsdirektivet, for så vidt angår tilgængelighed

for disse funktionaliteter, elementer eller funktioner, med-

mindre andet er fastsat i eller i medfør af de pågældende

EU-retsakter.

Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 24, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse er en formodningsregel. Det

betyder i praksis, at når produkter og tjenester opfylder de

relevante krav i bilag 1, som optrykt til loven, og samtidig

er i overensstemmelse med bilagets afdeling 6 om formod-

ning for overensstemmelse med andre EU-retsakter, så er

produktet eller tjenesten ”compliant”. Ved ”compliant” skal

forstås, at produktet eller tjenesten da opfylder de tilgænge-

lighedsforpligtelser, som følger måtte følge af anden dansk

lovgivning, der følger af andre EU-retsakter end tilgænge-

lighedsdirektivet.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

106

Til § 53

Det foreslås i

§ 53,

at overensstemmelse med hele eller

dele af harmoniserede standarder og tekniske specifikatio-

ner, som er fastsat i medfør af § 15, stk. 2, formodes at være

i overensstemmelse med § 52, stk. 2, i det omfang standar-

der og specifikationer eller dele heraf opfylder kravene i

denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov.

Den foreslåede § 53 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 25 om harmoniserede stan-

darder og tekniske specifikationer for andre EU-retsakter.

Den foreslåede bestemmelses virkning vil være, at hvis

produkter og tjenester er overensstemmelse med hele eller

dele af harmoniserede standarder eller tekniske specifikati-

oner, da vil en tilsvarende formodning gælde for overens-

stemmelse i forhold til andre EU-retsakter, hvori der er

fastsat relevante forpligtelser for så vidt angår tilgængelig-

hedskrav.

Den foreslåede bestemmelse i § 53 knytter sig dermed

til den foreslåede bestemmelse i § 52, som omhandler ob-

ligatoriske tilgængelighedskrav i direktiv 2014/24/EU og

direktiv 2014/25/EU og formodningen for produkter og tje-

nesters overensstemmelse med tilgængelighedskrav i andre

EU-retsakter i øvrigt, hvis de pågældende produkter og tje-

nester lever og til kravene i bilag 1 og er i overensstemmelse

med bilagets afdeling 6.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 52.

Det følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 25, at den

formodede overensstemmelse gælder for så vidt angår har-

moniserede standarder og tekniske specifikationer, som er

vedtaget i overensstemmelse med direktivets artikel 15.

I henhold til direktivets artikel 15, stk. 2, anmoder Kom-

missionen i henhold til proceduren i artikel 10 i forordning

nr. 1025/2012 om europæisk standardisering standardise-

ringsorganisationer om at udarbejde harmoniserede standar-

der for produkter.

I visse tilfælde kan Kommissionen vedtage gennemfø-

relsesretsakter, der fastlægger tekniske specifikationer, der

opfylder tilgængelighedskravene i tilgængelighedsdirekti-

vet. Betingelserne følger af artikel 15, stk. 3, og vedrører

de tilfælde, hvor der ikke i forvejen findes harmoniserede

standarder eller hvor udarbejdelsen heraf er forsinket eller

ikke accepteret af en europæisk standardiseringsorganisatio-

ner.

På den baggrund følger en bemyndigelse af lovforslagets

§ 15, stk. 2, hvorefter der kan fastsættes de regler, som

er nødvendige for anvendelsen af gennemførelsesretsakterne

om tekniske specifikationer.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 15,

stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 53 henviser derfor til de

regler om tekniske specifikationer, der om nødvendigt kan

fastsættes administrativt med hjemmel i § 15, stk. 2.

Til § 54

Det foreslås i

§ 54, stk. 1,

at skriftlig kommunikation til og

fra kontrolmyndighederne om forhold vedrørende denne lov

og regler fastsat i medfør af denne lov skal foregå digitalt,

jf. dog stk. 2.

Det foreslåede stk. 1 fastsætter et generelt udgangspunkt

om, at alle former for skriftlig kommunikation til og fra

kontrolmyndighederne vedrørende tilgængelighedskrav m.v.

skal foregå digitalt.

Det foreslås i

stk. 2,

at den relevante kontrolmyndighed

kan undtage en borger eller virksomhed fra digital kommu-

nikation, når særlige omstændigheder taler for det.

Med bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 fastsættes en

undtagelsesmulighed til det foreslåede stk. 1, idet den rele-

vante kontrolmyndighed har mulighed for at undtage en

borger eller virksomhed fra at kommunikere digitalt med

kontrolmyndigheden. Undtagelsen kan anvendes, når særli-

ge omstændigheder taler for det. En særlig omstændighed

kan f.eks. foreligge, hvor en person med handicap har en

funktionsnedsættelse af en sådan karakter, at det vurderes at

være uhensigtsmæssigt at tvinge den pågældende person til

at kommunikere digitalt med den relevante kontrolmyndig-

hed. I så fald kan myndigheden tilbyde andre kommunikati-

onskanaler, som den pågældende borger eller virksomhed

har mulighed for at bruge.

Det foreslås i

stk. 3,

at en digital meddelelse anses for at

være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for

meddelelsen.

I overensstemmelse med udgangspunktet i dansk ret, her-

under § 10 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf.

lovbekendtgørelse nr. 686 af 15. april 2021, fastsætter det

foreslåede stk. 3, at en meddelelse anses for at være kommet

frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for

adressaten.

Det foreslås i

stk. 4,

at erhvervsministeren, klima-, energi-

og forsyningsministeren og transportministeren inden for

deres respektive ressortområder kan fastsætte nærmere reg-

ler om digital kommunikation og om anvendelse af bestemte

it-systemer og særlige digitale formater.

Det foreslåede stk. 4 vedrører kommunikationsmåden i

forbindelse med kommunikation til kontrolmyndighederne

om forhold, der vedrører denne lov og regler fastsat i med-

før heraf.

Det kan på sigt blive nødvendigt at udvikle digitale løs-

ninger, herunder selvbetjeningsløsninger til brug for kom-

munikation om forhold, som er omfattet af loven eller regler

fastsat i medfør heraf.

Derfor foreslås det i bestemmelsen, at erhvervsministeren,

klima-, energi- og forsyningsministeren og transportministe-

ren hver især kan fastsætte nærmere regler herom admini-

strativt. Anvendelsen af bemyndigelsen sker i overensstem-

melse med de til enhver tid gældende regler om den danske

nationale eID-løsning og den fællesoffentlige digitale infra-

struktur.

Til § 55

Det foreslås i

§ 55, stk. 1,

at en forbruger kan indbringe

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

107

en sag for den relevante kontrolmyndighed med henblik på

at sikre, at denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov

overholdes.

Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at sikre implemen-

tering af tilgængelighedsdirektivets artikel 29, stk. 2, litra

a. En adgang for forbrugere til domstolsprøvelse følger li-

geledes af direktivets artikel 29, stk. 2, litra a, men idet

der i retsplejeloven er fastsat bestemmelser vedrørende den

borgerlige retspleje findes dansk ret allerede at være i over-

ensstemmelse med denne del af artiklen, hvorfor der ikke

fastsættes en bestemmelse herom i lovforslaget.

Den foreslåede bestemmelse giver en forbruger mulighed

for at indbringe en sag for den relevante kontrolmyndig-

hed. Herved forstås, at forbrugeren kan anmelde produkter

eller tjenesters manglende opfyldelse af tilgængelighedskra-

vene til den relevante kontrolmyndighed. Kontrolmyndighe-

den skal herefter, ud fra forbrugerens oplysninger, vurde-

re, om produktet eller tjenesten skal underlægges nærmere

undersøgelse for at vurdere, om det opfylder tilgængelig-

hedskravene efter denne lov eller regler fastsat i medfør

heraf. Det vil således være op til kontrolmyndigheden at

vurdere, om forbrugerens anmeldelse giver anledning til en

nærmere vurdering af produktet eller tjenesten.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at offentlige organer, private

foreninger eller organisationer, eller andre juridiske enheder,

som har en legitim interesse i at sikre, at bestemmelserne i

denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov overholdes,

kan deltage i enhver retslig eller administrativ procedure

ved domstolene eller den relevante kontrolmyndighed. Det

foreslås i bestemmelsens

2. pkt.,

at den pågældende kan

deltage på vegne af eller til støtte for klageren.

Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at sikre implemen-

tering af tilgængelighedsdirektivets artikel 29, stk. 2, litra

b. Det følger bl.a. af artikel 29, stk. 2, litra b, at visse

nærmere angivne parter skal kunne deltage i enhver retslig

eller administrativ procedure ved domstolene eller ved de

kompetente administrative myndigheder.

For så vidt angår selve deltagelsen i enhver retslig proce-

dure ved domstolene vurderes dansk ret allerede at være

i overensstemmelse med denne del af artiklen, idet retsple-

jelovens § 252, stk. 1, giver adgang til biintervention for

parter med retslig interesse i en sag. Det forudsættes i den

forbindelse, at legitim interesse forstås på lige fod med ret-

lig interesse, som kræves for biintervention i henhold til

retsplejelovens § 252, stk. 1.

Det følger samtidig af retsplejelovens § 260, stk. 1, at

parter kan lade visse personer møde for sig i retten i henhold

til reglerne om rettergangsfuldmægtige. For at sikre den

korrekte implementering af artikel 29, stk. 2, litra b, er det

derfor nødvendigt, at den foreslåede bestemmelse ikke kun

vedrører administrative procedurer hos kontrolmyndigheder

men også retslige procedurer hos domstolene. Den foreslåe-

de bestemmelse i stk. 2 vil således være en udvidelse af

retsplejelovens § 260 i relation til en retslig procedure ved

domstolene, idet offentlige organer, private foreninger eller

organisationer, eller andre juridiske enheder kan deltage på

vegne af – og dermed i stedet for – eller til støtte for en kla-

ger, så længe den pågældende part har en legitim interesse

heri.

Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil dermed væ-

re, at de nævnte parter i stk. 2, 1. pkt., kan deltage i en

enhver retslig eller administrativ procedure ved domstolene

eller relevante kontrolmyndigheder enten på vegne af eller

til støtte for klageren.

Det foreslås i

stk. 3,

at stk. 1 og 2 ikke finder anvendel-

se på udbudsprocedurer, der er omfattet af udbudslovens

afsnit II og afsnit III, jf. lov nr. 1564 af 15. december

2015 med senere ændringer, eller bekendtgørelse nr. 1624

af 15. december 2015 om fremgangsmåderne ved indgåelse

af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport

samt posttjenester.

Det foreslåede stk. 3 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 29, stk. 3. Bestemmelsen ve-

drører direktiv 2014/24/EU og direktiv 2014/25/EU, som i

Danmark er implementeret i henholdsvis udbudsloven og

bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved indgåelse af kon-

trakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt

posttjenester.

Udbudsreglernes håndhævelsessystem er særskilt regule-

ret gennem kontroldirektiverne direktiv 89/665/EØF af 21.

december 1989 og direktiv 92/13/EØF af 25. februar 1992,

som ændret bl.a. ved Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2007/66/EF af 11. december 2007 om ændringer af Rå-

dets direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF og ved 2014-kon-

cessionsdirektivet.

Kontroldirektiverne fastsætter en række minimumskrav

til medlemsstaternes klagesystemer. I Danmark er kontroldi-

rektiverne implementeret ved lovbekendtgørelse nr. 593 af

2. februar 2016 om Klagenævnet for Udbud.

I betragtning af den eksisterende retlige rammer for rets-

midler på de områder, der er omfattet af udbudslovens afsnit

II og afsnit III og bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved

indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning,

transport samt posttjenester, fastsættes det med det foreslåe-

de stk. 3, at stk. 1 og 2, som vedrører håndhævelse, ikke

finder anvendelse på udbudsprocedurerne.

Det foreslås i

stk. 4,

at erhvervsministeren efter forhand-

ling med klima-, energi- og forsyningsministeren og trans-

portministeren kan fastsætte regler om etablering af et kla-

genævn til behandling af forbrugerklager efter denne lov

og regler fastsat i medfør heraf, herunder fastsætte nærmere

regler om de opgaver, som klagenævnet skal varetage.

Alt efter mængden af forbrugerhenvendelser, efter at

tilgængelighedskravene i lovforslaget finder anvendelse i

overensstemmelse med ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov-

forslagets § 59, kan det på sigt vise sig mest hensigtsmæs-

sigt at etablere et klagenævn, der skal behandle forbruger-

klager.

Med den foreslåede bestemmelse i § 55, stk. 4, får er-

hvervsministeren, efter forhandling med klima-, energi- og

forsyningsministeren og transportministeren derfor mulighe-

den for at etablere et sådan klagenævn. Bemyndigelsen

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

108

medfører, at ministeren i en bekendtgørelse kan etablere et

forbrugerklagenævn og i samme bekendtgørelse kan fastsæt-

te regler om, hvilke opgaver klagenævnet skal varetage. Et

klagenævn kan derfor etableres til varetagelse af alle forbru-

gerklager efter dette lovforslag eller blot til dele heraf. Be-

myndigelsen kan også anvendes til at fastsætte nærmere

regler om klagenævnets indretning, opgaveløsning, regler

for klagebehandlingen m.v.

Det er i første omgang hensigten, at forbrugeres anmeldel-

se af et produkt eller en tjenestes manglende opfyldelse af

tilgængelighedskravene skal rettes til den relevante kontrol-

myndighed som anført oven for i bemærkningerne til det

foreslåede stk. 1. Det er herefter op til kontrolmyndigheden

at vurdere, ud fra anmeldelsen, om det er relevant at kon-

trollere det anmeldte produkt eller den anmeldte tjeneste

nærmere.

Det er derfor ikke hensigten at den foreslåede bemyndi-

gelse skal udnyttes med det samme, men at den kan anven-

des på en senere tidspunkt, hvis det viser sig, at mængden

af forbrugerklager er så stor og omfattende, at det vil være

mest hensigtsmæssig at henlægge behandlingen heraf til et

forbrugerklagenævn. For så vidt angår en evaluering af lov-

forslaget henvises til bemærkningerne til lovforslagets pkt.

3.1.4.

Til § 56

Det foreslås i

§ 56,

at kontrolmyndighedernes afgørelser

truffet efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne

lov ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Med den foreslåede bestemmelse i § 56 afskæres klagead-

gangen fra kontrolmyndighederne, som oplistes i lovforsla-

gets § 45. Afgørelser, der træffes af Sikkerhedsstyrelsen,

Energistyrelsen, Trafikstyrelsen og Søfartsstyrelsen i medfør

af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, kan således

ikke indbringes for andre administrative myndigheder.

Den overvejende del af de afgørelser, som kontrolmyndig-

hederne vil træffe om produkter, tjenester og de forpligtede

erhvervsdrivende, vil være af en teknisk karakter og vil

forudsætte en betydelig teknisk indsigt på området. Denne

tekniske indsigt findes i kontrolmyndighederne og ikke i mi-

nisteriernes departementer. Afskæringen af den administrati-

ve klageadgang findes på baggrund af en samlet vurdering at

være i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretli-

ge principper og vurderes ikke at have retssikkerhedsmæssi-

ge konsekvenser.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre en ændring

af kontrolmyndighedernes forpligtelser efter officialprincip-

pet. Kontrolmyndighederne er uanset afskæringen af den ad-

ministrative klageadgang forpligtet til at genoptage en sag,

hvis parten efter afgørelsen fremkommer med nye relevante

oplysninger til sagen og ønsker genoptagelse. Det samme

gør sig gældende, hvis kontrolmyndigheden ikke har oplyst

sagen tilstrækkeligt inden afgørelsen.

Til § 57

Det følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 30, stk. 1,

at medlemsstaterne fastsætter sanktioner i tilfælde af over-

trædelser af reglerne om tilgængelighed, og i øvrigt træffer

alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne

gennemføres.

Det fremgår endvidere af artikel 30, stk. 2, at sanktionerne

skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen

og have afskrækkende virkning. Kommissionen skal under-

rettes om de vedtagne sanktioner og alle senere ændringer,

jf. artikel 30, stk. 3.

På den bagrund foreslås det i

§ 57, stk. 1,

at medmindre

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med

bøde den, der overtræder bestemmelsens nr. 1-7.

Straffen for overtrædelse af lovens bestemmelser er i ud-

gangspunktet bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter

anden lovgivning.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at den, der overtræder §§ 4 og 5,

§ 6, stk. 1 og 2, § 9, stk. 2 og 3, § 11, § 12, stk. 1, §§ 38-40

eller §§ 43 og 44, straffes med bøde.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1 vil medføre, at det gøres straf-

bart, at bringe produkter i omsætning eller levere tjenester,

der ikke opfylder de relevante tilgængelighedskrav, som føl-

ger af forslagets bilag 1, jf. lovforslagets §§ 4 og 5, og §

6, stk. 1 og 2. Det gøres også strafbart, hvis den erhvervsdri-

vende, der har påberåbt sig fritagelsesmuligheden i forsla-

gets § 8, stk. 1, ikke har oplyst kontrolmyndigheden herom

eller ikke kan dokumentere at have foretaget en vurdering

af, om overholdelse af tilgængelighedskravene indebærer

en grundlæggende ændring af produktet eller tjenesten eller

vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde, jf. henholdsvis

lovforslagets § 12, stk. 1, og § 9, stk. 2. Desuden gøres det

strafbart, hvis den erhvervsdrivende ikke har opbevaret den-

ne dokumentation i den fastsatte periode på 5 år efter den

seneste tilgængeliggørelse af produktet eller seneste levering

af tjenesten, jf. lovforslagets § 9, stk. 3.

Bestemmelsen medfører også, at det gøres strafbart for

tjenesteyderen, der har påberåbt sig fritagelse fra tilgænge-

lighedskravene med henvisning til, at kravene medfører en

uforholdsmæssig stor byrde for vedkommende, hvis den

pågældende ikke fornyer sin vurdering af, om byrden ved

opfyldelse af kravene er uforholdsmæssig stor, når tjenesten

ændres, kontrolmyndigheden anmoder om det eller mindst

hvert 5. år, jf. lovforslagets § 11.

Det gøres derudover strafbart, hvis EU-overensstemmel-

seserklæringen ikke følger den model, der er fastsat i lovens

bilag 6, eller i øvrigt ikke indeholder de nødvendige oplys-

ninger, jf. lovforslaget §§ 38-40. Endelig gøres det strafbart,

hvis CE-mærkningen ikke er anbragt på produktet, inden de

bringes i omsætning, eller hvis mærkningen ikke er anbragt

korrekt, jf. lovforslagets §§ 43 og 44.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 2,

at den, der undlader at give

kontrolmyndigheden oplysninger efter § 9, stk. 4, § 10, stk.

2, § 33, stk. 1, eller § 46, straffes med bøde.

Det foreslåede stk. 1, nr. 2, vil medføre, at det gøres straf-

bart at undlade at give kontrolmyndigheden den dokumenta-

tion, der skal foreligge, når en erhvervsdrivende foretager

en vurdering af, at vedkommendes produkt eller tjeneste kan

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

109

fritages fra at opfylde gældende tilgængelighedskrav, jf. lov-

forslagets § 9, stk. 4. Ligeledes gøres det strafbart, hvis en

mikrovirksomhed, der handler med produkter, undlader at

give kontrolmyndigheden de oplysninger, som er relevante

for virksomhedens vurdering om undtagelse fra tilgængelig-

hedskravene, jf. lovforslagets 10, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at det gø-

res strafbart at undlade at give kontrolmyndigheden de op-

lysninger, som kontrolmyndigheden har skønnet nødvendige

for at vurdere og kontrollere et produkts eller en tjenestes

overensstemmelse med tilgængelighedskravene eller vurde-

ringen af fritagelsesmuligheden i forslagets § 8, stk. 1, jf.

lovforslagets § 46. Endelig gøres det strafbart, hvis den er-

hvervsdrivende, bortset fra tjenesteyderen, undlader at give

kontrolmyndigheden oplysninger om de erhvervsdrivende,

som den pågældende har leveret produkter til eller modtaget

produkter fra, jf. lovforslagets § 33, stk. 1.

Når kontrolmyndighederne anmoder om oplysninger i

henhold til de anførte bestemmelser i lovforslaget, er oplys-

ningerne af betydning for, at myndighederne kan udøve sine

kontrolaktiviteter. Det er ofte meget væsentligt for kontrol-

myndighedernes mulighed for hurtigt at kunne tage stilling

til, om et produkt eller tjeneste f.eks. er overensstemmende

med reglerne eller kan undtages fra bestemte krav, at de

ønskede oplysninger stilles til rådighed uden unødig forsin-

kelse.

Modtager kontrolmyndighederne ikke de krævede oplys-

ninger, kan det hindre myndighederne i at udøve en effek-

tiv kontrol. Det er derfor nødvendigt, at tilsidesættelse af

oplysningspligten kan straffes med bøde af hensyn til den

præventive effekt.

Den foreslåede stk. 1, nr. 2, skal anvendes under iagtta-

gelse af reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens

anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssik-

kerhedsloven).

Der henvises særligt til bemærkningerne til lovforslagets §

46.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 3,

at den, der undlader at opfylde

sine forpligtelser efter §§ 16-21, §§ 24-31 eller §§ 34-37,

straffes med bøde.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, vil medføre, at det gøres

strafbart for den erhvervsdrivende, når den pågældende ik-

ke overholder sine forpligtelser efter loven. Det betyder

bl.a. at det er strafbart for fabrikanten og importøren, hvis

de bringer produkter i omsætning, der ikke opfylder kra-

vene i loven eller regler fastsat i medfør heraf, herunder

krav til mærkning, overensstemmelsesvurdering, EU-over-

ensstemmelseserklæring, brugsanvisning m.v., jf. henholds-

vis §§ 16 og 24. Det samme gælder for distributøren, hvis

den pågældende gør produkter tilgængelige, som er i strid

med kravene, f.eks. kravet om brugsanvisning på dansk eller

kravet om CE-mærkning m.v., eller for tjenesteyderen, hvis

den pågældende leverer en tjeneste, der ikke er i overens-

stemmelse med kravene, f.eks. krav om offentliggørelse af

oplysninger, der forklarer tjenestens opfyldelse af tilgænge-

lighedskravene, jf. henholdsvis lovforslagets §§ 29 og 34.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 4,

at den, der undlader at overhol-

de sine forpligtelser i henhold til en fuldmagt efter § 23, stk.

1, straffes med bøde.

Det foreslåede stk. 1, nr. 4, vil medføre, at det gøres

strafbart for den bemyndigede repræsentant, hvis denne ikke

overholder de forpligtelser, som er fastsat i fuldmagten, den

pågældende har modtaget fra fabrikanten ved udpegelsen.

Med fuldmagten forpligtes den bemyndigede repræsentant

til at udføre de opgaver for fabrikanten, som følger af fuld-

magten. Hvis den bemyndigede repræsentant ikke overhol-

der disse forpligtelser er det nærliggende, at vedkommende

ligesom de øvrige erhvervsdrivende, jf. den foreslåede nr. 3,

kan ifalde straf af bøde.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 5,

at den, der hindrer kontrolmyn-

digheden i at få adgang efter § 47, stk. 1, straffes med bøde.

Det foreslåede stk. 1, nr. 5 vil medføre, at det gøres straf-

bart at hindre kontrolmyndigheden adgang til erhvervsmæs-

sige lokaliteter eller transportmidler, hvor der kan findes

produkter eller tjenester, som er omfattet af den foreslåede

lovs anvendelsesområde.

Bestemmelsen kan ikke bringes i anvendelse i de situatio-

ner, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 10.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets

§ 47, stk. 1.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 6,

at den, der undlader at efter-

komme kontrolmyndighedens afgørelser efter denne lov el-

ler regler fastsat i medfør af denne lov eller i øvrigt omgår

eller unddrager sig kontrolmyndighedens kontrol eller forsø-

ger dette, straffes med bøde.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 6, gøres det

altså strafbart ikke at efterkomme kontrolmyndighedernes

afgørelser. Det vil typisk være tale om afgørelser om at

bringe uoverensstemmende forhold i orden, påbud om at

stoppe salg af et produkt eller en tjeneste, eller påbud om at

trække et uoverensstemmende produkt tilbage fra markedet.

Straffen for ikke at efterkomme kontrolmyndighedens af-

gørelser skal være med til at sikre en høj regelefterlevelse

blandt de erhvervsdrivende. På den måde skal straffen også

være med til at sikre effektiviteten i kontrollen med pro-

dukter og tjenester efter dette lovforslag. Der henvises til

bemærkninger til lovforslagets § 49.

Det gøres samtidig stafbart, hvis man omgår eller unddra-

ger sig kontrolmyndighedernes kontrol eller forsøger på det-

te.

Det er en underliggende præmis for at bringe produkter

i omsætning eller levere tjenester på det europæiske og

dermed også det danske marked, at den erhvervsdrivende

er villig til at samarbejde med kontrolmyndighederne og un-

derlægge produktet eller tjenesten den fornødne kontrol. Det

gælder for såvel den erhvervsdrivendes egen kontrol som

myndighedernes kontrol. Det er således prisen for, at der ik-

ke er krav om, at produktet eller tjenesten skal godkendes af

en tredjepart inden det bringes i omsætningen eller leveres.

Lovgivningen bygger således på et princip om frihed

under ansvar, hvor det alene er de erhvervsdrivende, som

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

110

har ansvaret for at bringe produkter i omsætning eller levere

en tjeneste, som lever op til kravene i lovgivning. Det er

derfor helt essentielt, at erhvervsdrivende handler ansvarligt

og lever op til denne forpligtelse. Det følger således også

af tilgængelighedsdirektivets artikel 7, stk. 9, 2. pkt., at fa-

brikanten efter anmodning fra myndigheden skal samarbejde

med myndigheden om enhver foranstaltning, der træffes for

at afhjælpe manglende opfyldelse af kravene. Lignende be-

stemmelser findes for importøren i artikel 9, stk. 9, 2. pkt.,

for distributøren i artikel 10, stk. 6, 2. pkt., og for tjenestey-

deren i artikel 13, stk. 5.

Da en effektiv kontrol i høj grad er baseret på de er-

hvervsdrivendes samarbejde, er det nødvendigt, at der er

en konsekvens forbundet med at modarbejde kontrollen. At

gøre unddragelse af kontrollen strafbart skal være med til at

dæmme op for, at enkelte erhvervsdrivende forsøger at und-

gå kontrol ved eksempelvis at blokere kontrolmyndighedens

IP-adresse eller lave løsninger, der kan omgå et påbud om

salgsstop.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 7,

at den, der uretmæssigt anven-

der CE- mærke, jf. artikel 30, stk. 2, i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning 765/2008/EF af 9. juli 2008 om krave-

ne til akkreditering, straffes med bøde.

Det følger af artikel 30, stk. 2, i forordning nr. 765/2008,

at CE-mærkningen som gengivet i forordningens bilag II

kun må anbringes på produkter, for hvilke der er fastsat spe-

cifikke bestemmelser om mærkning i Fællesskabets harmo-

niseringslovgivning, og må ikke anbringes på noget andet

produkt.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 1, nr. 7, foreslås an-

vendt, hvor en erhvervsdrivende har CE-mærket sine pro-

dukter, selvom de ikke opfylder lovens tilgængelighedskrav.

Den foreslåede bestemmelse finder tillige anvendelse i

de situationer, hvor hensigten med CE-mærkningen har væ-

ret f.eks. økonomisk vinding, men hvor den, der har påsat

mærket, har fulgt påbuddet om at fjerne mærket. I sådanne

situationer vil mærkningen kunne straffes, uanset påbuddet

er efterkommet.

Det foreslås i

stk. 2,

at for overtrædelse af regler, der

udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af

bøde.

Lovforslaget indeholder visse bemyndigelsesbestemmel-

ser, herunder § 15, stk. 2, og § 33, stk. 2 og 3. Den foreslåe-

de bestemmelse i stk. 2 skal sikre, at der om nødvendigt kan

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Det forventes bl.a., at lovforslagets § 33, stk. 2, vil blive

anvendt til at udstede en bekendtgørelse, hvori der fastsættes

en regel om i hvor lang en periode, den erhvervsdrivende

skal kunne identificere andre erhvervsdrivende, som den på-

gældende har leveret produkter til eller modtaget produkter

fra. Det er nødvendigt, at der i en sådan bekendtgørelse også

kan fastsættes straf af bøde, så overtrædelse behandles på

lige fod med overtrædelse af lovens bestemmelser.

Det foreslås i

stk. 3,

at selskaber m.v. (juridiske personer)

kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel.

Lovforslaget harmoniserer tilgængelighedskravene for

produkter og tjenester, som et stort antal forskellige virk-

somheder står for at producere, importere, distribuere og

levere. Det er derfor afgørende for tilgængelighedsreglernes

virkning, at juridiske personer kan ifalde strafansvar ved

overtrædelse af reglerne.

Det foreslåede stk. 3 vil medføre, at juridiske personer

i lighed med fysiske personer kan straffes med bøde for

overtrædelser begået med simpelt uagtsomhed.

Det foreslås i

stk. 4,

at stk. 1-3 ikke finder anvendelse

på udbudsprocedurer, der er omfattet af udbudslovens afsnit

II og afsnit III, jf. lov nr. 1564 af 15. december 2015 med

senere ændringer, eller bekendtgørelse nr. 1624 af 15. de-

cember 2015.

Det foreslåede stk. 4 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 30, stk. 5. Bestemmelsen ve-

drører direktiv 2014/24/EU og direktiv 2014/25/EU, som i

Danmark er implementeret i henholdsvis udbudsloven og

bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved indgåelse af kon-

trakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt

posttjenester.

Udbudsreglernes håndhævelsessystem er særskilt regule-

ret gennem kontroldirektiverne direktiv nr. 89/665/EØF af

21. december 1989 og direktiv nr. 92/13/EØF af 25. februar

1992, som ændret bl.a. ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2007/66/EF af 11. december 2007 om ændringer

af Rådets direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF og ved 2014-

koncessionsdirektivet.

Kontroldirektiverne fastsætter en række minimumskrav

til medlemsstaternes klagesystemer. I Danmark er kontroldi-

rektiverne implementeret ved lovbekendtgørelse nr. 593 af

2. februar 2016 om Klagenævnet for Udbud.

Klagenævnet for Udbuds reaktions- og sanktionsmulighe-

der er fastsat i kapitel 5 i lovbekendtgørelse nr. 593 af 2.

februar 2016 om Klagenævnet for Udbud.

I betragtning af den eksisterende retlige ramme for rets-

midler på de områder, der er omfattet af udbudslovens afsnit

II og afsnit III og bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved

indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning,

transport samt posttjenester, fastsættes det med det foreslåe-

de stk. 4, at stk. 1-3, som vedrører sanktioner, ikke finder

anvendelse på udbudsprocedurerne.

Til § 58

Det foreslås i

§ 58,

at loven træder i kraft den 28. juni

2022.

Det følger af tilgængelighedsdirektivets artikel 31, stk. 1,

at medlemsstaterne senest den 28. juni 2022 skal vedtage og

offentliggøre de love og administrative bestemmelser, der er

nødvendige for at efterkomme direktivet, og at Kommissio-

nen skal underrettes herom.

Det fremgår af artikel 31, stk. 2, at de nødvendige love og

bestemmelser skal anvendes fra den 28. juni 2025.

I overensstemmelse med artikel 31, stk. 1, er det nødven-

digt, at lovforslaget vedtages, stadfæstes og kundgøres se-

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

111

nest den 28. juni 2022 for at Kommissionen kan modtage

rettidig underretning om reglerne, herunder om udpegningen

af de relevante kontrolmyndigheder.

Det forslås derfor med bestemmelsen, at lovforslaget træ-

der i kraft den 28. juni 2022.

Til § 59

Det foreslås i

§ 59, stk. 1,

at loven finder anvendelse

på produkter og tjenester, som bringes i omsætning eller

leveres fra den 28. juni 2025, jf. dog stk. 2-4.

Det foreslåede stk. 1 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 31, stk. 2, hvorefter de love

og bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen af til-

gængelighedsdirektivet, skal anvendes fra den 28. juni 2025.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil medføre, at den

28. juni 2025 bliver den afgørende skæringsdato for, hvor-

når både produkter og tjenester som udgangspunkt skal væ-

re i overensstemmelse med lovforslagets tilgængeligheds-

krav. Der følger en række undtagelser til udgangspunktet, jf.

nærmere nedenfor om stk. 2-4.

For så vidt angår markedsføringen af tilgængelige produk-

ter fra den 28. juni 2025 er sondringen mellem at gøre et

produkt tilgængeligt på markedet og bringe et produkt i

omsætning afgørende. Produkter, der er bragt i omsætning

på EU-markedet før den 28. juni 2025 uden at være i over-

ensstemmelse med lovforslagets tilgængelighedskrav, vil så-

ledes fortsat kunne gøres tilgængelige på markedet uden at

være i overensstemmelse med tilgængelighedskravene. Nye

produkter vil dog ikke lovligt kunne bringes i omsætning fra

den 28. juni 2025, hvis ikke produkterne lever op tilgænge-

lighedskravene.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 11 og 12, og de

specielle bemærkninger hertil.

Det foreslås i

stk. 2,

at tjenesteydere, der leverer tjenester

ved hjælp af produkter, som lovligt er anvendt til levering af

tjenester før den 28. juni 2025, fortsat kan levere tilsvarende

tjenester ved hjælp af de pågældende produkter indtil den

28. juni 2030.

Det foreslåede stk. 2 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 32, stk. 1, 1. afsnit, hvoraf

den nævnte overgangsperiode følger.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vedrører levering af

tjenester, hvor der anvendes produkter til leveringen.

Det følger af tilgængelighedsdirektivet bilag I, afdeling

III, litra a, at tilgængeligheden af produkter, der anvendes til

at levere tjenester, skal sikres. Dette indebærer, at produkter,

der anvendes til at levere tjenester omfattet af tilgængelig-

hedsdirektivet, skal være i overensstemmelse med de rele-

vante tilgængelighedskrav i direktivets bilag I, afdeling I og

II.

Der henvises til lovforlagets § 6 og de specielle bemærk-

ninger hertil.

Formålet med bestemmelsen i det foreslåede stk. 2 er

således at forhindre, at tjenesteydere fra den ene dag til

den anden tvinges til at udskifte et stort antal fungerende

produkter, der anvendes til at udbyde eksisterende tjenester.

Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at

produkter, der lovligt er anvendt til at levere tjenester før

tilgængelighedskravenes ikrafttræden den 28. juni 2025,

fortsat kan anvendes til levering af tjenester uden at pro-

duktet bringes i overensstemmelse med tilgængelighedskra-

vene. Overgangsperioden gælder indtil den 28. juni 2030,

hvorefter produktet skal bringes i overensstemmelse med til-

gængelighedskravene eller erstattes af et andet overensstem-

mende produkt, hvis tjenesten fortsat skal leveres ved hjælp

af et produkt.

Det er en forudsætning for at være omfattet af overgangs-

perioden i det foreslåede stk. 2, at tjenesteyderen anvender

det pågældende produkt til at levere den samme eller en

tilsvarende tjeneste, der kan sidestilles hermed. Den fortsatte

anvendelse af uoverensstemmende produkter til levering af

tjenester i perioden fra 28. juni 2025 til 28. juni 2030, gæl-

der således ikke i de tilfælde, hvor et produkt efter den 28.

juni 2025 anvendes til at levere en anden tjeneste end den

samme tjeneste eller en tilsvarende tjeneste, som produktet

blev anvendt til at levere før den 28. juni 2025.

Det foreslås i

stk. 3,

at aftaler om levering af tjenester,

som er indgået før den 28. juni 2025, kan fortsætte uændret,

indtil de udløber, eller senest indtil den 28. juni 2030.

Det foreslåede stk. 3 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 32, stk. 1, 2. afsnit.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vedrører levering af

tjenester, hvor der ikke anvendes produkter i forbindelse

med leveringen.

Formålet med bestemmelsen i det foreslåede stk. 3 er,

ligesom i det foreslåede stk. 2, at give tjenesteydere tilstræk-

kelig tid til at tilpasse sig tilgængelighedskravene. Med be-

stemmelsen i stk. 3 fastsættes dermed en undtagelsesmulig-

hed til bestemmelsen i stk. 1. Undtagelsen indebærer, at

kontrakter om tjenester kan fortsætte uændret og uden at til-

gængelighedskravene overholdes, hvis dette er aftalt mellem

kontraktparterne.

Kontrakterne kan fortsætte uændret indtil de udløber eller

under alle omstændigheder indtil den 28. juni 2030, hvor

alle aftaler om levering af omfattede tjenester skal opfylde

tilgængelighedskravene.

Det foreslås i

stk. 4,

at selvbetjeningsterminaler, jf. § 1,

stk. 1, nr. 2 og 3, som lovligt er anvendt til levering af

tjenester før den 28. juni 2025, forsat kan anvendes til leve-

ring af lignende tjenester indtil slutningen af terminalernes

økonomiske levetid og senest 20 år efter deres ibrugtagning.

Det foreslåede stk. 4 har til hensigt at implementere til-

gængelighedsdirektivets artikel 32, stk. 2, der lader det være

op til medlemsstaterne at fastsætte en overgangsordning for

selvbetjeningsterminaler omfattet af tilgængelighedsdirekti-

vet, der går videre end den generelle 5-årige overgangsord-

ning for produkter, der som nævnt ovenfor til stk. 2 følger af

artikel 32, stk. 1, 1. afsnit.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 udvider således und-

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

112

tagelsen i det foreslåede stk. 2. I lyset af selvbetjeningster-

minalers generelle priser og livslange cyklusser findes det i

overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning nr.

101 hensigtsmæssigt at udnytte muligheden for en længere

overgangsordning for sådanne produkter.

Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen

i stk. 4, at den pågældende selvbetjeningsterminal bruges til

at levere den samme tjeneste eller en lignende tjeneste efter

den 28. juni 2025, hvor overgangsperioden er startet. Selv-

betjeningsterminaler, der efter den 28. juni 2025 anvendes til

at levere andre former for tjenester end før, skal derfor være

i overensstemmelse med tilgængelighedskravene.

Ved anvendelse af selvbetjeningsterminalerne indtil udlø-

bet af deres økonomiske levetid forstås, at overgangsordnin-

gen i stk. 4 ikke længere finder anvendelse, hvis terminalen

udskiftes som følge af f.eks. skade, almindelig slid eller

manglende it-understøttelse.

Under alle omstændigheder skal selvbetjeningsterminaler

omfattet af stk. 4 udskiftes senest 20 år efter ibrugtag-

ning. Dermed skal enhver selvbetjeningsterminal være i

overensstemmelse med tilgængelighedskravene fra den 28.

juni 2045.

Til § 60

Området for alarmcentralernes behandling af alarmkom-

munikationer er ikke specifikt lovreguleret i dansk ret i dag.

Det følger af tilgængelighedsdirektivets bilag I, afdeling

V, at alarmcentralernes besvarelse af alarmkommunikationer

skal ske ved brug af de samme kommunikationsmidler som

modtaget, nemlig ved brug af synkroniseret tale og tekst

(herunder tekst i realtid) eller, hvis der leveres video, tale,

tekst (herunder tekst i realtid) og video synkroniseret som

totalkommunikation. Dette skal ske for at imødekomme be-

hovene hos personer med handicap og maksimere den for-

ventede brug af alarmkommunikationer til alarmcentralerne

blandt personer med handicap.

Endvidere er begrebet alarmkommunikation indført med

teledirektivet, hvorefter ejere af elektroniske kommunikati-

onsnet og udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller

-tjenester kan forpligtes til at give slutbrugere adgang til

alarmcentralerne også via andre kommunikationsformer end

taleopkald, jf. teledirektivets artikel 109. Teledirektivets be-

stemmelser om alarmkommunikationer er implementeret i

teleloven, jf. telelovens §§ 3 og 61.

I overensstemmelse med den generelle samfundsudvikling

inden for teknologi og kommunikation er det således natur-

ligt, at slutbrugere gives mulighed for også at kommunikere

med alarmcentralerne på anden vis end via traditionelle te-

lefonopkald, f.eks. via SMS, video eller andre former for

kommunikation.

Det foreslås derfor, at der i politiloven indsættes

§ 22

a, stk. 1,

hvorefter justitsministeren kan fastsætte nærmere

regler om minimumskrav til alarmcentralernes behandling af

alarmkommunikationer fra slutbrugere, herunder 1) en pligt

til at understøtte specifikke alarmkommunikationer og 2)

at sikre informationsudveksling mellem alarmcentralerne og

beredskabstjenesterne, herunder gennem etablering af nød-

vendig teknisk infrastruktur.

Det foreslås endvidere, at der i politiloven indsættes § 22

stk. 2,

hvorefter justitsministeren kan fastsætte nærmere

regler om alarmcentralernes behandling, herunder indsam-

ling og videregivelse, af personoplysninger i forbindelse

med alarmbehandlingen.

Det indbefatter personoplysninger om personer, der kon-

takter alarmcentralen (slutbrugere), og om andre personer,

der måtte være omfattet af kontakten til alarmcentralen og

alarmbehandlingen. Formålet med de nærmere regler vil væ-

re en præcisering af, hvornår alarmcentralerne behandler,

herunder indsamler og videregiver, personoplysninger efter

gældende ret. Det er hensigten, at fastsættelsen af de nær-

mere regler vil medføre, at alarmcentralernes behandling,

herunder indsamling og videregivelse, af personoplysninger,

der ikke indsamles hos den registrerede, vil kunne undtages

fra oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens artikel

14, stk. 1-4, jf. herved artikel 14, stk. 5, litra c.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Området for beredskabstjenesternes behandling af alarme-

ringer fra alarmcentralerne er ikke specifikt lovreguleret i

dansk ret i dag.

Det følger af tilgængelighedsdirektivets bilag I, afdeling

V, at alarmcentralernes besvarelse af alarmkommunikationer

skal ske ved brug af de samme kommunikationsmidler som

modtaget, nemlig ved brug af synkroniseret tale og tekst

(herunder tekst i realtid) eller, hvis der leveres video, tale,

tekst (herunder tekst i realtid) og video synkroniseret som

totalkommunikation. Dette skal ske for at imødekomme be-

hovene hos personer med handicap og maksimere den for-

ventede brug af alarmkommunikationer til alarmcentralerne

blandt personer med handicap.

Endvidere er begrebet alarmkommunikation indført med

teledirektivet, hvorefter ejere af elektroniske kommunikati-

onsnet og udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller

-tjenester kan forpligtes til at give slutbrugere adgang til

alarmcentralerne også via andre kommunikationsformer end

taleopkald, jf. teledirektivets artikel 109. Teledirektivets be-

stemmelser om alarmkommunikationer er implementeret i

teleloven, jf. telelovens §§ 3 og 61.

I overensstemmelse med den generelle samfundsudvikling

inden for teknologi og kommunikation er det således natur-

ligt, at slutbrugere gives mulighed for også at kommunikere

med alarmcentralerne på anden vis end via traditionelle te-

lefonopkald, f.eks. via SMS, video eller andre former for

kommunikation.

Foruden krav til alarmcentralernes behandling af alarm-

kommunikationer, jf. lovforslagets § 60, er det afgørende for

en effektiv behandling af borgeres alarmkommunikationer

til alarmcentralerne, at nye krav til alarmcentralerne som

følge af EU-lovgivningen og teknologiske udviklinger i øv-

rigt også kan gøres gældende over for beredskabstjenester-

ne.

Der foreslås derfor, at der i politiloven indsættes

§ 22

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

113

b, stk. 1,

hvorefter justitsministeren efter forhandling med

forsvarsministeren eller sundhedsministeren kan fastsætte

nærmere regler om minimumskrav til beredskabstjenester-

nes behandling af alarmeringer fra alarmcentralerne, herun-

der 1) en pligt til at understøtte specifikke alarmeringer

og alarmkommunikationer ved alarmcentralernes viderestil-

ling af alarmkommunikationer og 2) at sikre informations-

udveksling mellem alarmcentralerne og beredskabstjenester-

ne, herunder gennem etablering af nødvendig teknisk infra-

struktur.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger.

Til § 61

Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale gyldig-

hed.

Det foreslås i

§ 61,

at loven ikke gælder for Færøerne og

Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan

sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,

som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

114

Konsekvensanalys med fokus på kostnader och nyttor relaterade till genomförandet av tillgänglighetsdirektivet, Analysys Mason, feb. 2021