L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
L 131 Bilag 1
Offentligt

2. februar 2022

Sag

Titel:

Sagsbehandler:

Sagsnummer:

Oprettet:

Opdateret:

Høringssvar - Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Anders Holt, ANHO

EMN-00-01-000017

15-10-2021 00:00:00

02-02-2022 00:00:00

Sagparter

Dokumenter

Titel

IB - FRI (Foreningen af Rådgivende

Ingeniører)

IB - Arbejdsmiljørådet

IB - Dansk Arbejdsgiverforening

IB - Forbrugerombudsmanden

Høringssvar fra Datatilsynet (1)

Høringssvar

Høringssvar fra Movia

Høringssvar fra Københavns

lufthavn (1)

Høringsbrev - lov om

tilgængelighedskrav CPH

IB - Metroselskabet og

Hovedstadens Letbane

Høringssvar DanskeRederier og

FærgeRederierne (1)

Høringssvar vedr lov om

implementering af

tilgængelighedsdirektivet

Tilstand

ARK, Arkiveret

Type

I, Indgående

Aktnr.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

2. februar 2022

Høringssvar fra Erhvervsstyrelsen

Høringssvar fra Institut for

menneskerettigheder (1)

Høringssvar vedr. forslag til lov

om tilgængelighedskrav for

produkter og tjenester

Høringssvar fra Brancheforeningen

Dansk Luftfart (1)

Bem Lov om tilgængelighed -

Dansk Luftfart 25NOV2021

Høringssvar fra Danske Forlag (1)

066e høringssvar vedr udkast til

lov om tilgængelighedskrav for

produkter og tjenestser_26-11-

Høringssvar fra Rejsekort &

Rejseplan A/S (1)

Høringssvar udkast til lov om

tilgængelighedskrav for

produkter og tjenester

Høringssvar fra DH (1)

ARK, Arkiveret

I, Indgående

Høringssvar Udkast til lov om

tilgængelighedskrav for

ARK, Arkiveret

produkter og tjenest-553970_(1)

Høringssvar fra Finans Danmark (1)

Høringssvar til lov om

tilgængelighedskrav for

produkter og tjenester

Høringssvar fra Forbrugerrådet

Tænk

Høringssvar fra DI (1)

DI_Høringssvar lov om

tilgængelighed

Præhøringssvar fra DIGST (1)

Bilag 1 - Høringssvar

ARK, Arkiveret

Høringssvar fra Transportministeriet ARK, Arkiveret

Høringssvar fra Forsikring & Pension

ARK, Arkiveret

(1)

FogPs høringssvar til

Sikkerhedsstyrelsen vedrørende

ARK, Arkiveret

implementering af

tilgængelighedsdirektivet

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

2. februar 2022

Høringssvar fra Dansk Erhverv (1)

Høring over udkast til lov om

tilgængelighed for produkter og

tjenester 1.12.21

Høringssvar fra TI (1)

Høring om udkast til lov om

tilgængelighedskrav for

produkter og tjenester -

implementering af

tilgængelighedsdirektivet

Høringssvar fra Danske Regioner

Høringssvar fra Grønland (1)

Høringssvar over

territorialbestemmelse i lov om

tilg=6ngelighedskrav for

produkter og tjenester

ARK, Arkiveret

I, Indgående

ARK, Arkiveret

I, Indgående

ARK, Arkiveret

I, Indgående

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Foreningen af Rådgivende Ingeniører <[email protected]>

15-10-2021 14:13:45 (UTC +01)

Anders Holt <[email protected]>

SV: Høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

FRI takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående høring.

Vi har ingen bemærkninger til den, da den ikke direkte påvirker rammebetingelserne for rådgivende

ingeniørvirksomheder.

Med venlig hilsen

Ulrik Ryssel Albertsen

Erhvervspolitisk Chef

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Fra:

Anders Holt <[email protected]>

Sendt:

15. oktober 2021 11:44

Cc:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Hermed fremsendes høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester.

Sikkerhedsstyrelsen anmoder om, at eventuelle bemærkninger sendes til

[email protected]

senest den 26.

november 2021.

Venlig hilsen

Anders Holt

Specialkonsulent

Mobil: 25431636

E-mail:

[email protected]

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Tlf.: +45 33 73 20 00

www.sik.dk

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

From:

Povl-Christian Jensen <[email protected]>

Sent:

19-10-2021 10:28:41 (UTC +01)

To:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Cc:

Lotte Tikjøb Rasmussen <[email protected]>; Christina Sode Haslund <[email protected]>;

Jens Skovgaard Lauritsen <[email protected]>; [email protected] <[email protected]>; [email protected] <[email protected]>; 'Anne-Marie

Røge Krag' <[email protected]>; [email protected] <[email protected]>

Subject:

VS: Skriftlig høring fra Sikkerhedsstyrelsen til Arbejdsmiljørådet: Høring over udkast

til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester - FRIST 26. november 2021 (Id nr.: 296)

Categories:

Malene

Til Sikkerhedsstyrelsen

Lovforslaget om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester ligger udenfor DA’s virkefelt. Vi

har derfor ikke bemærkninger til det pågældende lovforslag.

Med venlig hilsen

Povl-Christian Jensen

Chefkonsulent

Fra:

Lotte Tikjøb Rasmussen <[email protected]>

Sendt:

15. oktober 2021 13:49

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Christina Sode

Haslund <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Povl-Christian Jensen

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Preben

Meier Pedersen <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Martin Rasmussen <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Cc:

[email protected]; [email protected]; Winnie Poder Bjerregaard <[email protected]>; Nikoline Schriver <[email protected]>;

[email protected]; Mette Købke <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Nathalie Marlice Schrøder <[email protected]>; Niels Sørensen

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Kristina Seehuusen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Jens Skovgaard Lauritsen <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Allan Snitker

<[email protected]>; Lotte Tikjøb Rasmussen <[email protected]>; Evy Martinussen <[email protected]>; Marianne Ho

<[email protected]>; Line Folke Sørensen <[email protected]>; Sara Fleckner Vilstrup <[email protected]>; Amalie Ebler

Blichfeld <[email protected]>

Emne:

Skriftlig høring fra Sikkerhedsstyrelsen til Arbejdsmiljørådet: Høring over udkast til lov om

tilgængelighedskrav for produkter og tjenester - FRIST 26. november 2021 (Id nr.: 296)

Kære medlemmer af Arbejdsmiljørådet

Vedlagt sendes skriftlig høring fra Sikkerhedsstyrelsen vedrørende udkast til lov om tilgængelighedskrav for

produkter og tjenester.

Følgende bilag er vedhæftet:

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren



Høringsbrev



Udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester



Høringsliste

Eventuelle høringssvar bedes sendes til

Sikkerhedsstyrelsen på

[email protected]

senest den 26. november

2021.

Mange hilsner

Lotte Tikjøb Rasmussen

Kontorfuldmægtig

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

From:

Jens Skovgaard Lauritsen <[email protected]>

Sent:

21-10-2021 10:44:38 (UTC +01)

To:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Cc:

Postkasse Arbejdsmiljørådets Sekretariat <[email protected]>; 'Anders Just Pedersen'

<[email protected]>; 'Anne-Marie Røge Krag' <[email protected]>; Mette Møller NIelsen ([email protected])

<[email protected]>; Christina Sode Haslund <[email protected]>; Povl-Christian Jensen <[email protected]>

Subject:

VS: Skriftlig høring fra Sikkerhedsstyrelsen til Arbejdsmiljørådet: Høring over udkast

til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester - FRIST 26. november 2021 (Id nr.: 296)

Categories:

Malene

Til Sikkerhedsstyrelsen

Dansk Arbejdsgiverforening har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast til lovforslag.

Med venlig hilsen

Jens Skovgaard Lauritsen

Chefkonsulent

Vester Voldgade 113

1552 København V

Direkte

Mobil

Mail

Web

+45 33 38 93 91

+45 29 20 03 91

[email protected]

da.dk

Denne mail er tilsigtet en bestemt modtager og kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke den rette modtager, beder vi dig om at orientere os ved at

besvare denne mail og derefter slette den. Det er ikke tilladt at beholde, kopiere, videresende eller bruge oplysninger fra denne mail, hvis du ikke er den

rette modtager.

Fra:

Lotte Tikjøb Rasmussen <[email protected]>

Sendt:

15. oktober 2021 13:49

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Christina Sode

Haslund <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Povl-Christian Jensen

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Preben

Meier Pedersen <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Martin Rasmussen <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Cc:

[email protected]; [email protected]; Winnie Poder Bjerregaard <[email protected]>; Nikoline Schriver <[email protected]>;

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

[email protected]; Mette Købke <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Nathalie Marlice Schrøder <[email protected]>; Niels Sørensen

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Kristina Seehuusen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Jens Skovgaard Lauritsen <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Allan Snitker

<[email protected]>; Lotte Tikjøb Rasmussen <[email protected]>; Evy Martinussen <[email protected]>; Marianne Ho

<[email protected]>; Line Folke Sørensen <[email protected]>; Sara Fleckner Vilstrup <[email protected]>; Amalie Ebler

Blichfeld <[email protected]>

Emne:

Skriftlig høring fra Sikkerhedsstyrelsen til Arbejdsmiljørådet: Høring over udkast til lov om

tilgængelighedskrav for produkter og tjenester - FRIST 26. november 2021 (Id nr.: 296)

Kære medlemmer af Arbejdsmiljørådet

Vedlagt sendes skriftlig høring fra Sikkerhedsstyrelsen vedrørende udkast til lov om tilgængelighedskrav for

produkter og tjenester.

Følgende bilag er vedhæftet:



Høringsbrev



Udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester



Høringsliste

Eventuelle høringssvar bedes sendes til

Sikkerhedsstyrelsen på

[email protected]

senest den 26. november

2021.

Mange hilsner

Lotte Tikjøb Rasmussen

Kontorfuldmægtig

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Susanne Bager <[email protected]>

15-11-2021 15:59:03 (UTC +01)

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Høringssvar fra Forbrugerombudsmanden (vores sagsnummer 21/10373.

Kære Anders Holt

Forbrugerombudsmanden har modtaget Sikkerhedsstyrelsens høringsbrev af 15. oktober 2021 med

anmodning om eventuelle bemærkninger til udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og

tjenester.

Forbrugerombudsmanden har ikke bemærkninger.

Med venlig hilsen

På Forbrugerombudsmandens vegne

Susanne Maria Bager

Chefkonsulent, cand.jur.

Direkte tlf.: 4171 5286

E-mail:

[email protected]

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. +45 4171 5151

Se vores privatlivspolitik på

forbrugerombudsmanden.dk.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Attachments:

Rasmus Martens <[email protected]>

18-11-2021 11:14:26 (UTC +01)

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Justitsministeriet <[email protected]>

Udtalelse fra Datatilsynet - 2021-11-0732

plchdr.htm

Til Sikkerhedsstyrelsen

Venligst se vedhæftede udtalelse til styrelsens j.nr. EMN-00-01-000017.

Kopi af høringssvaret er sendt til Justitsministeriet til orientering.

Med venlig hilsen

Rasmus Martens

Fuldmægtig, cand.jur.

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 33 19 32 00

[email protected]

www.datatilsynet.dk

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Skriv navn

Skriv titel

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Sendt til e-mail:

[email protected]

Kopi sendt til Justitsministeriet til

[email protected]

18. november 2021

J.nr. 2021-11-0732

Dok.nr. 413584

Sagsbehandler

Rasmus Martens

Udtalelse fra Datatilsynet vedr. høring over udkast til lov om

tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (j.nr. EMN-00-01-

000017)

Ved brev af 15. oktober 2021 har Sikkerhedsstyrelsen anmodet om Datatilsynets eventu-

elle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Datatilsynet har noteret sig Sikkerhedsstyrelsens bemærkninger til databeskyttelsesreg-

lerne under pkt. 3.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Tilsynet finder dog efter en gennemgang af det fremsendte materiale anledning til at frem-

komme med nedenstående bemærkninger.

Det foreslås i udkastet, at der indsættes en bestemmelse med følgende ordlyd:

§ 50. Kontrolmyndigheden kan i kontroløjemed indsamle og behandle, herunder sam-

køre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra offentlige tilgængelige kilder.

Stk. 2. Kontrolmyndigheden kan i kontroløjemed behandle, herunder samkøre, oplys-

ninger, som myndigheden ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, er i besiddelse af.

Stk. 3. Kontrolmyndigheden kan i kontroløjemed behandle, herunder samkøre, ikke of-

fentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige og private virksomheder og erhvervs- el-

ler forbrugerorganisationer.

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Datatilsynet bemærker hertil, at i det omfang, der indsamles og behandles personoplysninger

som følge af den foreslåede bestemmelse, skal databeskyttelsesreglerne iagttages.

Tilsynet kan i den forbindelse henvise til de almindelige bemærkninger til forslag til databe-

skyttelsesloven

”Efter databeskyttelsesforordningen vil samkøring i kontroløjemed […] skulle leve op til de al-

mindelige principper og regler om behandling. Da samkøring i kontroløjemed per definition vil

1 Lovforslag nr. 68 af 25. oktober 2017 vedrørende forslag til Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyt-

telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (da-

tabeskyttelsesloven).

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

være en indgribende behandlingssituation, vil sådan behandling dog skærpe opmærksomhe-

den på kravene i blandt andet forordningens artikel 5 om principper for behandling af perso-

noplysninger, herunder proportionalitetsprincippet. Der henvises om samkøring i kontroløje-

med til betænkningen, side 86-87 og side 96-97 [betænkning nr. 1565/2017 om Databeskyt-

telsesforordningen – og de retlige rammer for dansk lovgivning; Datatilsynets bemærkning].

Det er med dette lovforslag ikke længere en forudsætning, at samkøring i kontroløjemed skal

have hjemmel særskilt i en lov. Det er således Justitsministeriets vurdering, at særligt data-

beskyttelsesforordningens artikel 5 og artikel 6, stk. 4, om principper for behandling af perso-

noplysninger, herunder proportionalitetsprincippet og princippet om formålsbegrænsning,

yder en tilstrækkelig stærk beskyttelse til de registrerede samtidigt med, at forordningen sik-

rer rum for offentlige myndigheders saglige behov for at kunne samkøre personoplysninger i

kontroløjemed. Om de to fremhævede principper i forordningens artikel 5 og artikel 6, stk. 4,

henvises til betænkningen, side 93-99.”

Side 2 af 3

Ved samkøring af personoplysninger er det således afgørende, at de generelle principper for

databeskyttelse i databeskyttelsesforordningens artikel 5 iagttages.

Det betyder bl.a., at behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med kra-

vet om ”dataminimering”, hvorefter behandling af personoplysninger skal begrænses til det,

der er nødvendigt for at opfylde formålet med behandlingen, samt kravet om ”formålsbegræns-

ning”, som indebærer, at behandling af personoplysninger ikke må være uforenelig med de(t)

oprindelige formål for indsamlingen af personoplysningerne.

Datatilsynet har endvidere noteret sig, at det efter lovforslagets § 59 foreslås, at der i lov om

politiets virksomhed indsættes følgende bestemmelse:

»§ 22 a. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om minimumskrav til alarm-

centralernes behandling af alarmkommunikationer fra slutbrugere, herunder en pligt til:

1) at understøtte specifikke alarmkommunikationer og

2) at sikre informationsudveksling mellem alarmcentralerne og beredskabstjenesterne,

herunder gennem etablering af nødvendig teknisk infrastruktur.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om alarmcentralernes behand-

ling, herunder indsamling og videregivelse, af personoplysninger i forbindelse med

alarmbehandlingen.«

I forhold til den foreslåede § 22 a, stk. 1, nr. 2, henviser Datatilsynet til det ovenfor anførte om

databeskyttelsesforordningens artikel 5.

Endvidere bemærker Datatilsynet, at det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforsla-

gets § 59, at det er Sikkerhedsstyrelsens vurdering, at oplysningsforpligtelsen efter databe-

skyttelsesforordningens artikel 14 kan undlades, jf. artikel 14, stk. 5, litra d. Sidstnævnte be-

stemmelse har følgende ordlyd:

”Stk. 1-4 finder ikke anvendelse, hvis og i det omfang: […] personoplysningerne skal for-

blive fortrolige som følge af tavshedspligt i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes

nationale ret, herunder lovbestemt tavshedspligt.”

Datatilsynet opfordrer på baggrund heraf Sikkerhedsstyrelsen til i lovforslagets bemærkninger

nærmere at redegøre for, hvilke EU-retlige eller nationale regler om tavshedspligt, som ligger

til grund for Sikkerhedsstyrelsens vurdering heraf.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Datatilsynet har derudover ikke umiddelbart bemærkninger til den foreslåede bestemmelse.

Tilsynet forudsætter dog i overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 28 at modtage i

høring de regler, som måtte blive fastsat i henhold til den foreslåede § 22 a, stk. 2.

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, er Sikkerhedsstyrelsen velkommen til at

rette henvendelse til undertegnede på tlf. 29 49 32 85 og e-mail

[email protected]

eller til

Datatilsynet på tlf. 33 19 32 00 og e-mail

[email protected].

Nærværende udtalelse er dags dato sendt til Justitsministeriet til orientering.

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Rasmus Martens

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Tina Cort Pedersen <[email protected]>

22-11-2021 11:12:17 (UTC +01)

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Til Sikkerhedsstyrelsen;

Movia har modtaget nedenstående lovforslag i høring.

Movia støtter en minimumsimplementering af tilgængelighedsdirektivet, sådan som der er lagt op til med

lovforslaget. Vi opfordrer samtidig

il, at der i lyset af reglernes kompleksitet, tages hensyn til at der er

behov for grundig information og vejledning fra de respektive ressortmyndigheder i meget god tid, inden

reglerne får virkning. Investeringer i systemer, terminaler, automater m.v. er forbundet med store

omkostninger for trafikvirksomhederne, og der er derfor behov for at kende de præcise krav i god tid.

Vi vil samtidig opfordre til, at der i større udstrækning indarbejdes eksempler i lovforslaget, der kan

illustrere anvendelsen af reglerne.

Vi har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Generelt om anvendelsesområdet i forhold til trafikselskabernes tjenester

Vi har gennemgået lovforslaget, og det er vores umiddelbare forståelse af lovforslaget og direktivet, at

tjenester udbudt af Movia og de øvrige regionale trafikselskaber (jf. lov om trafikselskaber), isoleret set,

kun i begrænset omfang vil være omfattet af loven.

Denne opfattelse er baseret på, at Movias tjenester i form af bustrafik og togtrafik (udført af Lokaltog A/S)

vil udgøre ”transporttjenester i byer og forstæder, henholdsvis regionale transporttjenester”, jf.

definitionerne i lovforslagets § 3 nr. 31) og 32), jf. definitionerne i direktiv 2012/34/EU. Movias tjenester er

dermed generelt ikke omfattet af lovforslaget, men vil alene være underlagt lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 3

litra e) om krav til ”interaktive selvbetjeningsterminaler”. Hvis Sikkerhedsstyrelsen er af en anden

opfattelse, hører vi det gerne.

Ad § 1, stk. 2, nr. 3 litra e) – ” Interaktive selvbetjeningsterminaler” installeret som en integreret del af

køretøjet”

Det forekommer ikke klart, hvad der forstås ved begrebet ”interaktive selvbetjeningsterminaler”, da dette

ikke er defineret i lovforslaget eller direktivet. I § 1, stk. 1, nr. 3, litra d) bruges begrebet

”selvbetjeningsterminaler, der leverer oplysninger”. Det er uklart, om begrebet skal forstås på samme

måde i de to bestemmelser, således at begrebet anvendes på samme måde? Det kan med fordel

tydeliggøres eller eksemplificeres, hvad der menes med ”interaktive selvbetjeningsterminaler” i lovens

forstand.

Samtidig opfordrer vi til, at det præciseres, hvornår en interaktiv selvbetjeningsterminal skal anses for at

være en ”integreret del af køretøjet”. Hvis en selvbetjeningsterminal er eftermonteret og kan udskiftes,

hvilket normalt vil være tilfældet for sådanne terminaler, skal den da anses for at være en integreret del af

køretøjet i lovens forstand (eksempelvis en kortlæser til check ind/ud af rejsekort - forudsat at en sådan

udgør en ”interaktiv selvbetjeningsterminal”)?.

Ad § 1, stk. 2:

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

I lovforslagets side 92, tredje afsnit, synes der at være en forkert henvisning til direktivet;

”Det

foreslåede stk. 2, nr. 3, litra e, har til formål at implementere tilgængelighedsdirektivets artikel 2, stk.

2, litra c, pkt. iv, og vil medføre, at interaktive selvbetjeningsterminaler på Den Europæiske Unions område,

når de indgår som element til personbefordring med fly, bus, tog og skib, omfattes af loven...”

Vi antager, at henvisningen skal være til artikel 2, stk. 2, litra c, pkt. v.

Ad § 1, stk. 1, nr. 3 litra c)

Det fremgår s. 86, at ”eksempler

på selvbetjeningsautomater til check-in, der leverer tjenester omfattet af

loven, er check-in automater i lufthavne, hvor forbrugeren tjekker sig selv og sin bagage ind inden flyafgang

og rejsekort check-in terminaler på tog- og busstationer og i busser m.v.”

Standere til rejsekort check-in vil imidlertid efter Movias forståelse ikke være omfattet af loven, når de er

monteret inde i det rullende materiel, jf. § 1, stk. 3, nr. 3), idet Movias tjenester udgør ”transporttjenester i

byer og forstæder og regionale transporttjenester” og dermed alene er underlagt litra e). Det vil sige, at

rejsekort standere ikke er omfattet, når de er monteret inde i busser og tog, når der er tale om tjenester i

byer og regioner. Såfremt det er korrekt forstået, foreslår vi at det præciseres, for at undgå tvivl om

betydningen af bemærkningerne.

Ad § 7

Det følger af § 7, at tilgængelighedskravene kun skal opfyldes, hvis de ikke kræver væsentlige ændringer af

produktet eller tjenestens grundegenskaber eller udgør en uforholdsmæssig stor byrde for den

erhvervsdrivende. Erhvervsdrivende, der modtager finansiering fra andre offentlige eller private kilder end

egne midler til at forbedre tilgængeligheden ved et produkt eller en tjeneste, kan dog i henhold til stk. 2

ikke påberåbe sig, at overholdelse af tilgængelighedskravene vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde, jf.

stk. 1, nr. 2.

Det forekommer ikke ganske klart, hvad rækkevidden af denne bestemmelse er. Vil det for eksempel

betyde, at et trafikselskab, hvis drift i henhold til lov om trafikselskaber, generelt er finansieret af

kommuner og regioner, ikke vil kunne påberåbe sig bestemmelsen?

Ad § 58, stk. 4:

Vi er usikre på, hvordan undtagelsen i § 58, stk. 4 skal forstås i relation til overgangsperioden for

selvbetjeningsterminaler. Vi forstår bestemmelsen sådan, at såfremt en terminal er ibrugtaget i f.eks. 2008,

så vil den senest i 2028 skulle leve op til tilgængelighedskravene, da dette er 20 år efter ibrugtagningen.

Kan det bekræftes? Også her vil det være hensigtsmæssigt at indarbejde eksempler.

Med venlig hilsen

Tina Cort Pedersen

Chefkonsulent

Direktionssekretariat, Kommerciel og Kunder

Trafikselskabet Movia

Gammel Køge Landevej 3

DK-2500

Valby

Tlf. dir.: +45 36 13 18 94, [email protected]

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Fra:

Anders Holt <[email protected]>

Sendt:

15. oktober 2021 11:44

Cc:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Hermed fremsendes høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester.

Sikkerhedsstyrelsen anmoder om, at eventuelle bemærkninger sendes til

[email protected]

senest den 26.

november 2021.

Venlig hilsen

Anders Holt

Specialkonsulent

Mobil: 25431636

E-mail:

[email protected]

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Tlf.: +45 33 73 20 00

www.sik.dk

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Lisbet Lykke Holm <[email protected]>

24-11-2021 15:12:19 (UTC +01)

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Att.: Anders Holt, Sikkerhedsstyrelsen

Vedhæftet følger Københavns Lufthavne A/S’ brev i anledning af Sikkerhedsstyrelsens høring af 15. oktober

2021 (j.nr. EMN-00-01-000017) over udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester.

Best regards

Lisbet Lykke Holm

Senior Legal Counsel

Mobile: +45 53 55 13 88

E-mail: [email protected]

Københavns Lufthavne A/S

Lufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup, CVR: 14 70 72 04, Phone: +45 32 31 32 31

cph.dk

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

byggeprojekt <[email protected]>

25-11-2021 13:41:26 (UTC +01)

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

VS: Høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Til Sikkerhedsstyrelsen

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane har ingen bemærkninger til udkast til lov om tilgængelighedskrav

for produkter og tjenester.

Med venlig hilsen

Mette Juul Petersen

Chefkonsulent

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

Metrovej 5

DK-2300 København S

T +45 3311 1700

M +45 7242 4663

E [email protected]

Mere end 2 millioner passagerer kører med metroen hver uge, og vi bygger flere metro- og

letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i Hovedstaden.

Læs mere på

m.dk

dinletbane.dk

Fra:

Anders Holt <[email protected]>

Sendt:

15. oktober 2021 11:44

Cc:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Hermed fremsendes høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester.

Sikkerhedsstyrelsen anmoder om, at eventuelle bemærkninger sendes til

[email protected]

senest den 26.

november 2021.

Venlig hilsen

Anders Holt

Specialkonsulent

Mobil: 25431636

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

E-mail:

[email protected]

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Tlf.: +45 33 73 20 00

www.sik.dk

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Morten Glamsø <[email protected]>

26-11-2021 08:42:57 (UTC +01)

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Høringssvar vedr. udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Venligst se vedhæftede høringssvar.

Med venlig hilsen

Morten Glamsø

Sikringschef

M: +45 22 67 07 05

D: +45 33 48 92 16

[email protected]

Twitter: @glamsoe

Amaliegade 33

DK 1256 København K

______________________________________________________________________

This email has been scanned by the Symantec Email Security.cloud service.

For more information please visit http://www.symanteccloud.com

______________________________________________________________________

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Att. Anders Holt

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

(Sendt elektronisk:

[email protected])

Høringssvar vedr. udkast til lov om tilgængelighedskrav for produk-

ter og tjenester

Med henvisning til høringsbrev af 15. november 2021 om høring over

udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, journal-

nummer EMN-00-01-000017, ønsker Danske Rederier og Færgerederi-

erne i forening af fremføre nedenstående bemærkninger.

For medlemmerne af Danske Rederier og Færgerederierne, som er tje-

nesteydere og forestår persontransport, er det vigtigt at alle passagerer,

inkl. personer med handicap og andre funktionsbegrænsninger, har så

let og smidig adgang til at benytte de af rederierne tilbudte transporttilbud

og på lige fod med de øvrige passagerer. Derfor er der fra vores side

generel opbakning til tilgængelighedsdirektivets formål, som implemente-

res i Danmark med lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjene-

ster. Samtidig er det vores forventning, at med en fælles EU-

implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2019/882/EU af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og

tjenester (tilgængelighedsdirektivet) vil der på EU-plan ske en harmoni-

sering af kravene til tilgængelighed i forbindelse med grænseoverskri-

dende aktivitet (eksempelvis personbefordring med skib mellem to EU-

lande), hvilket kan være med til bl.a. at sikre ens konkurrenceforhold.

Det noteres, at der med lovforslaget lægges op til en minimumsimple-

mentering af direktivet, hvilket Danske Rederier og Færgerederierne fin-

der positivt. Men da der med loven bl.a. indføres nye forpligtelserne for

tjenesteydere, der leverer tjenester såsom personbefordring med skib,

som følger af direktivets kapitel V og lovforslagets kapitel 5, forventes

erhvervet at blive pålagt bl.a. en række administrative forpligtigelser og

heraf afledte negative økonomiske konsekvenser. Desuden kan der for-

26. november 2021

Sagsnummer:

EMN-2021-00280

1/3

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ventes udgifter til indkøb af nye produkter, der anvendes til levering af

den pågældende tjeneste og som lever op til de nye tilgængeligheds-

krav. Derfor er det særdeles vigtigt, at der er mulighed for at benytte de

anførte overgangsordninger, herunder for selvbetjeningsautomater, jf.

lovforslagets § 58, så der er tid til at både at planlægge, budgettere med

og implementere evt. nye tiltag.

Lovforslaget er udformet som hovedlov for en række myndigheder. Da

det betyder, at tilsyn og kontrol med lovens efterlevelse er henlagt til flere

forskellige myndigheder, og specifikt for personbefordring med skib, som

er underlagt både Trafikstyrelsen under Transportministeriet (f.s.v.a.

terminaloperatører) og Søfartsstyrelsen under Erhvervsministeriet

(f.s.v.a. transportører/rederier), er det vigtigt, at der er ensartethed,

sammenhæng og koordinering mellem myndighedernes kontrol af lovens

krav. For at sikre at lovens krav implementeres på en fælle og korrekt

måde, støttes det i bemærkningerne nævnte forslag fra erhvervsministe-

riet på side 36, at de relevante myndigheder i tæt dialog med erhvervet

drøfter og evt. udarbejder sektorspecifikke vejledninger.

Det er for personbefordring med skib værd at notere sig, at der allerede

med ”Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 af

24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser

på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004” alle-

rede eksisterer en række regler for transport til søs med hensyn til ikke-

diskrimination af og assistance til handicappede og bevægelseshæm-

mede. Som anført i direktivets artikel 5, skal tjenesteydelser, der opfylder

kravene om levering af tilgængelige oplysninger og oplysninger om til-

gængelighed fastsat i de forskellige passagerrettighedsforordninger, an-

ses for at opfylde de tilsvarende krav i tilgængelighedsdirektivet, som

bl.a. gengivet i bemærkningerne til lovforslaget på side 27 og side 35.

Dette forhold synes dog ikke umiddelbart at fremgår af selve lovforslaget,

hvorfor det foreslås præciseret, på samme måde som det eksempelvis er

gjort i §13 for produkter og tjenester, som er i overensstemmelse med

hele eller dele af harmoniserede standarder.

Endelig er det vigtig for os at understrege vigtigheden af undtagelserne

for loven (og direktivet) i forbindelse med personbefordring med skib, jf. §

2/3

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

3, litra 30, der henviser til undtagelserne i forordning (EU) nr. 1177/2010

som omhandlet i artikel 2, stk. 2, i nævnte forordning.

Med venlig hilsen

Morten Glamsø

Sikringschef

[email protected]

3/3

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

From:

1 - ERST Høring <[email protected]>

Sent:

26-11-2021 09:36:32 (UTC +01)

To:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Subject:

Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. forslag til lov om tilgængelighedskrav for

produkter og tjenester(ERST Sagsnr: 2021 - 26025)

Kære modtager i Sikkerhedsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter

og tjenester

Høringssvar vedrørende forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.

OBR har følgende vurdering af forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet samt

bemærkninger til Sikkerhedsstyrelsens vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering.

Administrative konsekvenser

OBR vurderer, at lovforslaget samlet vil medføre administrative byrder for erhvervslivet på over 4 mio.

kr.

OBR har løbende været i kontakt med Sikkerhedsstyrelsen vedrørende forelæggelse for regeringens

økonomiudvalg.

De administrative byrder består i, at virksomheder skal tilgængeliggøre visse produkter og tjenester for

mennesker med handicap. Dette indebærer, at information på erhvervsdrivendes hjemmesider og

mobilapplikationer skal tilgængeliggøres for mennesker med handicap, herunder fx med synshandicap.

Tilgængelighedskravene finder anvendelse på tjenester og produkter, der bringes i omsætning fra d. 28.

juni 2025. Der er således tale om en indfasningsperiode på tre år fra lovens ikrafttrædelse d. 28. juni

2022.

Dette betyder også, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at endeligt kvantificere de

administrative konsekvenser for erhvervslivet som følge af lovforslaget. Konsekvenserne er derfor

estimeret på baggrund af en svensk analyse af konsekvenserne for virksomheder i Sverige. Analysen er

baseret på interview med svenske virksomhedsaktører, brancheforeninger og eksperter i IT og

tilgængelighed. Den endelige kvantificering af de administrative konsekvenser som følge af lovforslaget

foretages ex post i samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen. OBR opfordrer således

Sikkerhedsstyrelsen til at holde OBR orienteret undervejs, efterhånden som udmøntningen af

tilgængelighedskravene tilrettelægges frem mod juni 2025.

Estimaterne for de administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv er baseret på populationstal for en

bred række af danske virksomheder, der er indsamlet af Sikkerhedsstyrelsen og inddelt på seks

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

segmenter: Elektroniske kommunikationstjenester, av-medietjenester, e-bøger, persontransport,

finansielle virksomheder samt e-handelsvirksomheder.

De administrative konsekvenser for de seks segmenter består primært i omstilling af virksomhedernes

hjemmesider og mobilapplikationer med tilgængeliggørelse af informationer, herunder tekstbeskrivelser

til billeder, PDF-filer i oplæsbart format, forståeliggørelse af data, sprog og tekst samt vridning og zoom

af tekst for apps. De løbende omkostninger til tilgængeliggørelse af information på virksomhedernes

hjemmesider og apps er primært opgjort som 15 % af omstillingsomkostningerne. For segmentet e-bøger

vedrører omstillingsomkostningerne udover tilpasning af apps og hjemmesider dog også, at nuværende

e-bøger i ikke-tilgængeligt format skal opdateres til det tilgængelige epub3-format. I

persontransportsegmentet indgår foruden hjemmeside- og app-tilpasning også tilpasning og

tilgængeliggørelse af billetsystemer.

De samlede administrative byrder estimeres til ca. 478-1.784 mio. kr. i omstillingsomkostninger og ca. 361-

389 mio. kr. årligt i løbende byrder.

OBR vurderer på baggrund af ovenstående, at de samlede administrative byrder for erhvervslivet vil være

over 4 mio. kr. Den endelige kvantificering af de administrative konsekvenser for erhvervslivet foretages

ex post i samarbejde mellem Sikkerhedsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen.

Principper for agil erhvervsrettet regulering

OBR har i forbindelse med præhøringen af lovforslaget afgivet bemærkninger til Sikkerhedsstyrelsens

vurdering af, at et eller flere af principperne for agil erhvervsrettet regulering er relevante for de konkrete

ændringer i lovforslaget. OBR har ingen yderligere bemærkninger hertil.

Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:

Søren Wichmann Agerholm

Fuldmægtig

Tlf. direkte 35291938

E-post

[email protected]

Med venlig hilsen

Annette Pia Andersen

ERHVERVSSTYRELSEN

Bedre Regulering

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291653

E-mail: [email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

lovgrundlag for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.

Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Mette Gaardsted Frandsen <[email protected]>

26-11-2021 10:51:32 (UTC +01)

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Til Sikkerhedsstyrelsen

Se venligst vedhæftede høringssvar.

Med venlig hilsen

Mette Gaardsted Frandsen

METTE GAARDSTED FRANDSEN

JURIDISK FULDMÆGTIG

HANDICAPTEAMET, LIGEBEHANDLING

WILDERS PLADS 8K | DK-1403 KØBENHAVN K

Følg med i rapporter, debatindlæg, høringssvar

mm. ved at skrive dig op til handicapteamets

nyhedsbrev.

TELEFON 91 32 56 51

[email protected]

MENNESKERET.DK | HUMANRIGHTS.DK

Se status og følg udvikling på handicapområdet:

www.handicapbarometer.dk.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Sendt via e-mail til

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 9132 5651

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 21/03276-2

26. NOVEMBER 2021

HØRING OVER FORSLAG TIL LOV OM

TILGÆNGELIGHEDSKRAV FOR PRODUKTER OG

TJENESTER

Institut for Menneskerettigheder er via Høringsportalen blevet

opmærksom på, at Sikkerhedsstyrelsen den 15. oktober 2021 har sendt

et udkast til forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og

tjenester i høring.

Instituttet har følgende bemærkninger til høringen:

1. SAMMENFATNING

Instituttet finder det positivt, at regeringen ved implementering af EU’s

tilgængelighedsdirektiv vil gøre udvalgte produkter og tjenester mere

tilgængelige. Lovudkastet udgør derved et vigtigt skridt i retningen af at

skabe et mere inkluderende samfund, hvor mennesker med handicap

kan leve et selvstændigt liv og deltage i samfundslivet på lige vilkår med

andre i overensstemmelse med FN’s Konvention om Rettigheder for

Personer med Handicap (handicapkonventionen).

For at sikre en udbredt og ensartet efterlevelse af de forpligtelser og

tilgængelighedskrav, der følger af lovforslaget, er det væsentligt at sikre

en effektiv håndhævelse af disse krav. Instituttet har derfor valgt

primært at fokusere på lovforslagets håndhævelsesbestemmelser.

Ansvaret for at føre kontrol efter og håndhæve den kommende

lovgivning er fordelt på en række forskellige myndigheder. Efter

instituttets opfattelse er der risiko for, at det for den enkelte forbruger

vil være uigennemskueligt, hvilken myndighed der er den rette

klageinstans i sager om manglende tilgængelighed til produkter og

tjenester. Instituttet finder ligeledes, at der er risiko for, at den enkelte

forbruger vil opleve en uensartet adgang i forhold til at få behandlet en

klage over tilsidesættelse af den kommende lovgivning alt efter, hvilken

myndighed der har kontrolansvaret for produktet eller tjenesten.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor:



At regeringen etablerer et samlet administrativt klageorgan for

klager over manglende tilgængelighed til produkter og tjenester.

I nogle situationer kan manglende overholdelse af eksisterende

tilgængelighedskrav være så indgribende i den enkeltes tilværelse, at

den manglende adgang kan anses for diskrimination på grund af

handicap. Instituttet vurderer, at det er væsentligt at sikre mennesker

med handicap en effektiv retlig beskyttelse mod denne form for

diskrimination. Efter instituttets opfattelse bør Ligebehandlingsnævnet

derfor have kompetence til at behandle sager om tilsidesættelse af

eksisterende tilgængelighedskrav.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor:



At regeringen tager initiativ til at indføre en pligt til overholdelse

af eksisterende tilgængelighedskrav i

handicapdiskriminationsloven.

Efter instituttets opfattelse er det afgørende at monitorere, om den nye

lovgivning reelt kommer til at sikre den rette implementering af EU’s

tilgængelighedsdirektiv samt handicapkonventionens artikel 9 om

tilgængelighed. Instituttet finder derfor, at der bør foretages en

evaluering af den kommende lovgivning om tilgængelighedskrav for

produkter og tjenester, således at erfaringerne med lovgivningen bliver

indsamlet og vurderet efter et passende antal år.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor:



At Erhvervsministeriet indsætter en bestemmelse i lovforslaget

om, at loven efter et vist antal år skal evalueres med henblik på

en eventuel revision.

2. ET VIGTIGT SKRIDT FOR LIGEBEHANDLING AF MENNESKER

MED HANDICAP

Udkastet til lovforslag implementerer Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2019/882/EU af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for

produkter og tjenester (tilgængelighedsdirektivet). Direktivet fremmer

medlemsstaternes indsats for at leve op til handicapkonventionen, som

er tiltrådt af både Danmark og EU.

Handicapkonventionens artikel 9 om retten til tilgængelighed forpligter

deltagerstaterne til at træffe passende foranstaltninger med henblik på

at sikre, at mennesker med handicap på lige fod med andre har adgang

til fysiske omgivelser og transportmuligheder, information og

2/10

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi

og -systemer, samt øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for eller

gives offentligheden.

Retten til tilgængelighed er en nøglerettighed i handicapkonventionen.

Konventionen hviler på en anerkendelse af, at tilgængelighed er en

grundlæggende forudsætning for, at mennesker med handicap kan leve

et selvstændigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold på lige vilkår

med andre. Dette understreges af, at tilgængelighed er en selvstændig

rettighed efter artikel 9 og et grundlæggende princip for hele

konventionen, jf. handicapkonventionens artikel 3.

Tilgængelighedsforpligtelsen indebærer en forpligtelse til ved generelle

tiltag at ændre nogle samfundsmæssige strukturer med henblik på at

fjerne de barrierer, der gør, at mennesker med handicap ikke kan

deltage i samfundslivet på lige vilkår med andre. De danske

myndigheder skal således i videst mulig udstrækning inden for de

ressourcer, som er til rådighed, løbende træffe foranstaltninger med

henblik på at sikre den fremadskridende fulde virkeliggørelse af retten

til tilgængelighed.

Udkastet til lovforslag fastsætter regler om tilgængelighed for udvalgte

produkter og tjenester, som blandt andet omfatter computere,

smartphones, operativsystemer, e-bøger, betalingsterminaler, penge-

og billetautomater, selvbetjeningsautomater til check-in, e-handel,

forbrugerorienterede banktjenester og visse elementer i forbindelse

med personbefordring med fly, bus, tog og skib, herunder websteder,

elektroniske billetter og informationssystemer.

I overensstemmelse med det bagvedliggende direktiv er formålet med

udkastet til lovforslag at gøre det nemmere for mennesker med

handicap at benytte de pågældende produkter og tjenester på egen

hånd. Tilgængelighedskravene skal samtidig gøre det muligt for endnu

flere borgere at drage fordel af den teknologiske udvikling (udkastets

almindelige bemærkninger pkt. 1).

Instituttet finder det først og fremmest positivt, at regeringen ved

implementering af tilgængelighedsdirektivet vil gøre udvalgte

produkter og tjenester mere tilgængelige. Udkastet udgør et vigtigt

skridt i retningen af at sikre et mere inkluderende samfund, hvor

mennesker med handicap kan leve et selvstændigt liv og deltage

effektivt i samfundslivet på lige vilkår med andre.

3/10

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

3. DER BØR SIKRES EN SAMLET ADMINISTRATIV

KLAGEADGANG

Det følger af lovbemærkningerne til udkastet, at lovforslaget vil udgøre

den primære lovgivning i Danmark på området for tilgængelighedskrav

for produkter og tjenester. Lovforslaget er derfor udformet som en ny

hovedlov, der fastsætter bestemmelser om blandt andet de konkrete

tilgængelighedskrav, de erhvervsdrivendes forpligtelser,

myndighedernes kontrolbeføjelser og straffebestemmelser m.v.

(udkastets almindelige bemærkninger pkt. 2).

For at sikre en udbredt og ensartet efterlevelse af de forpligtelser, der

følger af lovforslaget, er det væsentligt at sikre en effektiv håndhævelse

af disse krav. Dette understøttes af tilgængelighedsdirektivets artikel

29, stk. 1, hvorefter medlemsstaterne skal sørge for, at der findes

tilstrækkelige og effektive midler til kontrol med overholdelsen af

bestemmelserne i direktivet.

Med udkastet til lovforslag foreslås det, at ansvaret for at føre kontrol

med, at de omfattede produkter og tjenester overholder

tilgængelighedskravene, er delt mellem flere forskellige myndigheder,

henholdsvis Finanstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Sikkerhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Energistyrelsen og Trafikstyrelsen

(udkastets § 44).

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at det er intentionen, at

der skal føres kontrol efter både proaktive og reaktive indsatser, og at

den respektive indsats vil afhænge af produkt- eller tjenesteområde

samt hvilken myndighed, der er den relevante kontrolmyndighed på

området (udkastets almindelige bemærkninger pkt. 3.6.3).

Med udkastet til lovforslag foreslås endvidere, at en forbruger kan

indbringe en sag for domstolene eller for den relevante

kontrolmyndighed med henblik på at sikre, at loven eller regler fastsat i

medfør heraf bliver overholdt (udkastets § 54, stk. 1). Denne

bestemmelse implementerer tilgængelighedsdirektivets artikel 29, stk.

2, litra a.

Ifølge bemærkningerne til lovudkastet indebærer den foreslåede

bestemmelse, at en forbruger kan anmelde produkter eller tjenesters

manglende opfyldelse af tilgængelighedskravene til den relevante

kontrolmyndighed. Det vil herefter være op til kontrolmyndigheden at

vurdere, om forbrugerens anmeldelse giver anledning til en nærmere

vurdering af produktet eller tjenesten. Den foreslåede bestemmelse

skal desuden være med til at tydeliggøre, at den enkelte forbruger har

4/10

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

mulighed for at indbringe en sag om produkter eller tjenesters

manglende tilgængelighed for de danske domstole efter de almindelige

regler om civile sager (bemærkningerne til udkastets § 54).

Det er instituttets opfattelse, at de færreste forbrugere, der oplever

manglende tilgængelighed ved et produkt eller en tjeneste, vil starte

med at indbringe en sag for domstolene henset til, hvor

ressourcekrævende det er at være part i en retssag. De fleste

forbrugere, der ønsker at indbringe en sag, må således formodes at ville

udnytte den administrative klageadgang.

Som det fremgår af ovenstående, vil klager over manglende

overholdelse af lovens tilgængelighedskrav skulle behandles af

forskellige myndigheder i det offentlige system, alt efter hvilken

myndighed der har kontrolansvaret for produktet eller tjenesten. Dette

skal ses i sammenhæng med, at kontrolindsatsen forventes at være

forskellig fra kontrolmyndighed til kontrolmyndighed, og at det er op til

den enkelte kontrolmyndighed at vurdere, om der skal igangsættes en

nærmere undersøgelse på baggrund af forbrugerens anmeldelse. På

dette grundlag finder instituttet, at der er risiko for, at mulighederne

for at få behandlet en klage over tilsidesættelse af

tilgængelighedskravene vil variere fra område til område og fra

myndighed til myndighed. En sådan uensartet adgang for den enkelte til

at få behandlet en klage over manglende tilgængelighed er efter

instituttets opfattelse betænkelig.

Hertil kommer, at der efter instituttets opfattelse er en risiko for, at det

bliver uigennemskueligt for den enkelte forbruger, hvor man skal klage

til. Dels som følge af, at der efter udkastet til lovforslag er seks

forskellige kontrolmyndigheder, der skal behandle anmeldelser fra

forbrugere inden for deres respektive områder. Dels som følge af, at

der på nogle områder vil gælde krav til tilgængelighed i kraft af

forskellig lovgivning, hvortil der vil være knyttet forskellige

klageinstanser.

På transportområdet vil der for eksempel eksistere krav til

tilgængelighed i kraft af EU’s passagerrettighedsforordninger

Passagerrettighedsforordningerne omfatter blandt andet Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar

2004 om fælles bestemmelser om kompensation til luftfartspassagerer

ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om

ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91; Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede

og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly;

5/10

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

webtilgængelighedsloven

og den kommende lov om

tilgængelighedskrav for produkter og tjenester. Oplever en forbruger

eksempelvis manglende tilgængelighed i forbindelse med en rejse med

bus, kan den korrekte instans at rette en klage til efter

omstændighederne være Ankenævnet for Bus, Tog og Metro,

Færdselsstyrelsen, Trafikstyrelsen eller Digitaliseringsstyrelsen.

En sådan uklarhed med hensyn til, hvilken myndighed der er den

korrekte kontrolinstans, kan udgøre en barriere for, at den enkelte

forbruger udnytter sin adgang til at indbringe en sag om manglende

tilgængelighed. Derved kan der ske en svækkelse af den effektive

håndhævelse samt incitamentet til at efterleve lovgivningen.

Instituttet finder derfor, at der bør etableres et samlet administrativt

klageorgan for klager over manglende tilgængelighed til produkter og

tjenester. Et samlet administrativt klageorgan vil kunne sikre en

ensartet praksis og sagsbehandling samt gøre det gennemskueligt og

tilgængeligt for forbrugerne at indbringe sager om manglende

tilgængelighed.

I tilknytning hertil anbefaler instituttet, at afgørelser truffet i henhold til

den kommende lovgivning bliver offentliggjort i anonymiseret form. En

offentliggjort praksis vil gøre det muligt at følge udviklingen med

hensyn til omfanget og arten af sager om manglende tilgængelighed til

produkter og tjenester.



Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen

etablerer et samlet administrativt klageorgan for klager over

manglende tilgængelighed til produkter og tjenester.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 181/2011 af 16.

februar 2011 om buspassagerers rettigheder; Kommissionens

forordning EU Nr. 1300/2014 af 18. november 2014 om den tekniske

specifikation for interoperabilitet gældende for tilgængelighed for

handicappede og bevægelseshæmmede personer i EU's

jernbanesystem og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr.

1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og

forpligtelser.

Lov nr. 692 af 8. juni 2018 om tilgængelighed af offentlige organers

websteder og mobilapplikationer.

6/10

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

4. DER BØR INDFØRES EN PLIGT TIL OVERHOLDELSE AF

EKSISTERENDE TILGÆNGELIGHEDSKRAV I

HANDICAPDISKRIMINATIONSLOVEN

Tilgængelighed er som nævnt en grundlæggende forudsætning for, at

mennesker med handicap kan leve et selvstændigt liv og deltage fuldt

ud i samfundslivet på lige vilkår med andre. Derfor består der også en

nær sammenhæng mellem statens forpligtelse til gradvist at gøre

samfundets strukturer mere tilgængelige og statens forpligtelse til at

sikre beskyttelse mod diskrimination. I nogle situationer kan manglende

tilgængelighed være så indgribende i den enkeltes tilværelse, at den

manglende adgang kan anses for diskrimination på grund af handicap.

FN’s Handicapkomité har i sin generelle kommentar til

handicapkonventionens artikel 9 om tilgængelighed blandt andet

udtalt, at forbuddet mod diskrimination på grund af handicap i

staternes nationale lovgivning skal omfatte situationer, hvor manglende

tilgængelighed har forhindret en person med handicap i at få adgang til

en tjenesteydelse eller en facilitet, som er åben for offentligheden,

såfremt den pågældende tjenesteydelse eller facilitet blev etableret

efter indførelse af relevante tilgængelighedsstandarder.

Tilgængelighed er imidlertid eksplicit undtaget fra forbuddet mod

diskrimination på grund af handicap i den danske lov om forbud mod

forskelsbehandling på grund af handicap

(handicapdiskriminationsloven).

Det betyder blandt andet, at der ikke

er adgang til at klage til Ligebehandlingsnævnet over manglende

overholdelse af eksisterende tilgængelighedskrav. Sådanne klager kan

alene rettes til de klageinstanser, der knytter sig til den sektor, hvor

man har oplevet den manglende tilgængelighed. Ved manglende

opfyldelse af de kommende tilgængelighedskrav til produkter og

tjenester er forbrugerne således henvist til de relevante myndigheder

på disse områder.

Muligheden for at klage til Ligebehandlingsnævnet og adgangen til at

klage til den myndighed, der har ansvaret for et givent produkt- eller

tjenesteområde, kan imidlertid ikke sidestilles. En klage til den

ressortansvarlige myndighed vil alene vedrøre, om

tilgængelighedskravene efter den kommende lovgivning er overholdt,

FN’s Handicapkomité (2014), General Comment No. 2, Article 9:

Accessibility, CRPD/C/ GC/2, para. 13, 23 og 34.

FN’s Handicapkomité (2014), General Comment No. 2, Article 9:

Accessibility, CRPD/C/ GC/2, para. 31.

Lov nr. 688 af 8. juni 2018 om forbud mod forskelsbehandling på

grund af handicap (handicapdiskriminationsloven) § 3.

7/10

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

men ikke spørgsmålet om, hvorvidt den enkelte forbruger har været

udsat for ulovlig forskelsbehandling, Den pågældende myndighed vil

heller ikke have de samme reaktionsmidler som

Ligebehandlingsnævnet. Ligebehandlingsnævnet har kompetence til at

afgøre, om den enkelte borger har været udsat for ulovlig

forskelsbehandling, og såfremt det er tilfældet, kan nævnet tilkende

vedkommende en godtgørelse.

Formålet med diskriminationsforbuddet er at afskaffe barrierer for

mennesker med handicaps deltagelse og inklusion i samfundet.

Adgangsbegrænsninger i form af tilsidesættelse af eksisterende

tilgængelighedskrav udgør i den forbindelse en massiv barriere. Netop

derfor er det centralt at sikre en effektiv retlig beskyttelse mod denne

form for diskrimination.

Hvis Ligebehandlingsnævnet får kompetence til at behandle sager om

manglende overholdelse af eksisterende tilgængelighedskrav, betyder

det, at enkeltpersoner kan få en anerkendelse af, at de har været udsat

for en individuel krænkelse. En sådan kompetence vil desuden bidrage

til en øget bevidstgørelse om retten til tilgængelighed og lige

muligheder for mennesker med handicap.

Instituttet bemærker hertil, at det følger af lov om

Ligebehandlingsnævnet § 4, at nævnet er afskåret fra at behandle

klager, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før

denne har truffet afgørelse i sagen. Muligheden for at klage til

Ligebehandlingsnævnet over manglende tilgængelighed kommer

således ikke til at være et alternativ til klageadgangene inden for de

enkelte sektorer, men en efterfølgende mulighed for at få prøvet

spørgsmålet om forskelsbehandling. De ressortansvarlige myndigheder

vil således forinden have taget stilling til, om tilgængelighedskravene

har været tilsidesat eller ej.



Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen tager

initiativ til at indføre en pligt til overholdelse af eksisterende

tilgængelighedskrav i handicapdiskriminationsloven.

5. DER BØR INDSÆTTES EN EVALUERINGSBESTEMMELSE

Med udkastet til lovforslag er der tale om implementering af et EU-

direktiv, der står centralt i forhold til gennemførelse og efterlevelse af

FN’s Handicapkonvention og som givetvis kommer til at få stor

betydning på ligebehandlingsområdet.

Lovbekendtgørelse nr. 1230 af 2. oktober 2016 af lov om

Ligebehandlingsnævnet § 1 og § 2.

8/10

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Handicapkonventionens artikel 9 omfatter en forpligtelse til løbende at

arbejde for at identificere og afskaffe hindringer og barrierer for

tilgængelighed. I den forbindelse er det væsentligt at være opmærksom

på, at retten til tilgængelighed ikke er en statisk størrelse, men en

rettighed, der skal forstås i sammenhæng med samfundets generelle

udvikling. De barrierer, der hæmmer mennesker med handicaps adgang

til samfundsmæssige strukturer, kan ændre sig med tiden, og derfor er

det vigtigt vedvarende at arbejde for tilgængelighed i takt med

samfundets udvikling. Det er særligt tydeligt i forhold til den

teknologiske udvikling og de nye muligheder og udfordringer, der følger

med denne. Ny teknologi kan både være med til at nedbryde barrierer

og samtidig skabe nye barrierer for mennesker med handicap.

Derfor er det efter instituttets opfattelse afgørende at monitorere, om

den nye lovgivning reelt kommer til at sikre den rette implementering

af EU’s tilgængelighedsdirektiv samt handicapkonventionens artikel 9. I

den forbindelse vil det være væsentligt at se, om den nye lovgivning

medfører uklarheder, om den indeholder uhensigtsmæssige

afgrænsninger, og om myndighedernes kontrol og håndhævelse er

ensartet og tilstrækkelig effektiv. Ligeledes vil det være nærliggende

løbende at overveje, om lovens anvendelsesområde med fordel kan

udvides, herunder om tilgængelighedskravene kan udbredes til andre

produkter og tjenester end de på nuværende tidspunkt omfattede.

Instituttet finder derfor, at der bør foretages en evaluering af den

kommende lovgivning om tilgængelighedskrav for produkter og

tjenester, således at erfaringerne med lovgivningen bliver indsamlet og

vurderet efter et passende antal år, og der på baggrund heraf kan

foreslås justeringer af lovgivningen.

En sådan national evaluering kan eventuelt tænkes ind i forhold til den

monitoreringsproces på EU-niveau, der er fastlagt i

tilgængelighedsdirektivets artikel 33. I henhold til denne bestemmelse

forelægger Kommissionen senest den 28. juni 2030 og derefter hvert

femte år en rapport om anvendelsen af tilgængelighedsdirektivet for

Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale

Udvalg og Regionsudvalget. Disse rapporter skal blandt andet omhandle

udviklingen i tilgængeligheden af produkter og tjenester samt

direktivets virkninger for erhvervsdrivende og for mennesker med

handicap. Medlemsstaterne skal i den forbindelse meddele

Kommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for, at den kan

udarbejde sådanne rapporter. Rapporterne skal tage hensyn til

synspunkterne hos såvel de erhvervsdrivende som relevante

9/10

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

organisationer, herunder organisationer, der repræsenterer mennesker

med handicap.



Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Erhvervsministeriet indsætter en bestemmelse i lovforslaget

om, at loven efter et vist antal år skal evalueres med henblik på

en eventuel revision.

Der henvises til styrelsens j.nr. EMN-00-01-000017.

Med venlig hilsen

Mette Gaardsted Frandsen

JURIDISK RÅDGIVER

10/10

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Per Henriksen <[email protected]>

26-11-2021 11:02:28 (UTC +01)

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Dansk Industri (MEPS) <[email protected]>; Lise Bjørg Pedersen <[email protected]>

Bemærkninger udkast til Lov om tilgængelighed - Dansk Luftfart

Ti Sikkerhedsstyrelsen

Hermed bemærkninger til ovennævnte lovudkast fra Brancheforeningen Dansk Luftfart

MVH

Per Henriksen

33774672

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

25. november 2021

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

E-mail til

[email protected]

PEHE

DI-2021-55647

Deres sagsnr.: «CaseContact_EksternReference»

Udkast til lov om tilgængelighed

–

bemærkninger angående luftfart

Vi takker for muligheden for at afgive bemærkninger til dette omfangsrige og kom-

plekse materiale. Bemærkningerne afgives på vegne af Brancheforeningen Dansk

Luftfart, men vil i et vist omfang også indgå i DI’s høringssvar.

Med afsæt i luftfarten noterer vi, som det fremgår af lovforslaget, at tilgængeligheds-

direktivet (2019/882/EU) og dermed udmøntningen i lovforslaget, er et supplement

til gældende EU-forordning nr. 1107/2006 om handicappede og bevægelseshæm-

mede personers rettigheder, når de rejser med fly.

Vi værdsætter, at der er tale om minimumsimplementering af direktivet og at kon-

trol/tilsyn vil blive håndteret som

”on-request”.

Vi finder det dertil naturligt, at Tra-

fikstyrelsen udpeges som myndighed for luftfart og øvrig persontransport.

På flere områder er direktivet og dermed loven vanskelig at navigere i. Som eksempel

er kravene til selvbetjeningsautomater/-terminaler (bilag 1, afdeling 2) relativt ge-

nerelle og vanskelige at fortolke i forhold til overholdelse og økonomiske konsekven-

ser. Der kan i den forbindelse derfor være behov for tydeliggørelse i form af en be-

kendtgørelse eller vejledning. Vi anbefaler, at sådanne tydeliggørelser etableres i god

tid inden 28. juni 2025.

Det kan i samme forbindelse være vanskeligt at vurdere den eksakte grænsedragning

for en tjenesteyders kontrolforpligtelse i forhold til producenter, når udstyr skal ud-

skiftes. Det er således ønskeligt, at graden af tjenesteyders kontrolforpligtelse over-

for producent tydeliggøres.

Vi anbefaler endvidere, at der efter lovens ikrafttrædelse etableres en analyse af lo-

vens konsekvenser, herunder især de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Vi har endvidere følgende mere specifikke bemærkninger:

*SAGDI-

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Vi anbefaler, at kravene vedrørende websteder (§1, stk. 2, 3) a)) vil følge de krav, der

i dag anvendes af offentlige myndigheder til håndhævelse af lov om webtilgængelig-

hed. Disse krav er kendte af brugerne, hvilket vil forenkle anvendelsen. Tjeneste-

ydere, herunder lufthavne og luftfartsselskaber vil således tidligt kunne forberede

deres websteder med henblik på overholdelse af de af lovens krav til hjemmesider,

som skal være på plads den 28. juni 2025 (lovforslagets § 58, stk.1).

I luftfarten ejes selvbetjeningsautomater (check-in automater) typisk af lufthavnene,

mens brugergrænseflader leveres af de enkelte luftfartsselskaber. Der kan i den for-

bindelse være behov for en nærmere præcisering af grænsedragningen mellem luft-

havn og luftfartsselskab (software / hardware).

Luftfart er internationalt baseret. Luftfartsselskaber med trafik til og fra Danmark er

således hjemmehørende i forskellige lande. Derfor bør rammerne for den nationale

kontrol- og tilsynsvaretagelse være klart defineret. Vi forudsætter således, at Trafik-

styrelsens primære kontrol- og tilsynsvaretagelse er i forhold til de i Danmark hjem-

mehørende selskaber. For øvrige EU-baserede selskaber forudsættes det, at kontrol-

og tilsynsforpligtelsen er placeret i disses respektive hjemlande.

Det er i forlængelse af ovenstående uklart, hvorledes tredjelands-luftfartsselskaber

er omfattet af direktivets bestemmelser og således også, hvordan de skal håndteres ,

jf. især § 3, nr. 27). Dette bør tydeliggøres, således at der ikke bliver tale om skæv-

vridning af konkurrencen.

Vi finder, at det generelle mantra må være, at når der investeres i nyt , så skiftes der

også. Men i forhold til de tidsmæssige krav til udskiftning og opfyldelse af lovens

bestemmelser herfor, kan der opstå et specifikt dilemma i forhold til udskiftning af

f.eks. enkelte selvbetjeningsautomater, der f.eks. har været udsat for hærværk eller

er blevet uanvendelige af anden årsag. I den forbindelse bør det være muligt at ud-

skifte ”as is”,

således at tjenesteyder ikke skal håndtere 2 systemer / generationer i

en overgangsperiode.

Vi står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Per Henriksen

Brancheforeningen Dansk Luftfart

Tlf.: 33774672

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

From:

Christine Bødtcher-Hansen <[email protected]>

Sent:

26-11-2021 11:23:24 (UTC +01)

To:

Anders Holt <[email protected]>; Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK)

<[email protected]>

Cc:

Betina Schiønning <[email protected]>; Simon Pelle Andersen

<[email protected]>

Subject:

lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Kære Anders og co.

Jeg vedhæfter Danske Forlags høringssvar.

Rigtig god week-end

Christine

Med venlig hilsen / Kind regards

Christine Bødtcher-Hansen

Direktør /Director

Mobil: +45 20 74 05 92

[email protected]

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

[email protected]

26. november 2021

Jnr. SB-056b-066e

Høringssvar vedr. udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Danske Forlag takker for muligheden for at komme med bemærkninger til forslag til lov om tilgæn-

gelighedskrav for produkter og tjenester (herefter benævnt lovforslaget), som implementerer

EU’s

direktiv af 17. april 2019 om tilgængelighed for produkter og tjenester.

Danske Forlag er brancheforening for forlag, som udgiver litteratur og læremidler både trykt og di-

gitalt, herunder i e-bogsformat, som er omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 5. Foreningen har

78 medlemmer, som spænder fra de største forlag til helt små enmandsejede forlag. Vi estimerer,

at vores medlemmer repræsenterer ca. 80 % af branchens omsætning.

Danske Forlags hovedsynspunkter

Danske Forlag har følgende hovedsynspunkter ift. lovforslaget:

➢

Det er helt afgørende, at det tydeliggøres, at loven er begrænset til at omfatte e-bøger,

som udgives efter den 25. juni 2025. Hvis lovgiver anlægger en fortolkning, hvor hele bag-

kataloget er omfattet, vil det betyde, at en ikke uvæsentlig del af den litteratur, som forla-

gene har digitaliseret, vil blive trukket fra markedet.

Dersom der mod forventning stilles krav om, at loven gælder med tilbagevirkende kraft for

e-bøger, bør der ved beregningerne af de økonomiske konsekvenser for det offentlige ta-

ges højde for, at det offentlige finansierer konverteringen på ca. 300 mio. kr., da der er en

kulturpolitisk interesse i, at store dele af litteraturarven ikke trækkes fra markedet.

➢

Den danske lov skal muliggøre, at forlag kan blive omfattet af de fordele, som direktivet

tillægger mikrovirksomheder. Det skal derfor præciseres, at det alene er forlagene og ikke

forhandlerne, som er ansvarlige for, at e-bøgerne er tilgængelige.

➢

Det bør præciseres i lovbemærkningerne, at web- og app-baserede læremidler ikke er om-

fattet af direktivet.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Indhold

1. Markedet i dag og fremtidig arbejdsdeling mellem markedet og det offentlige .............................. 2

2. Faktuel beskrivelse af produktions- og leveringsproces ift. e-bøger med fokus på tilgængelighed . 2

3. Bemærkninger til lovforslaget ........................................................................................................... 3

3.1. Tilgængelighedskrav

.................................................................................................................. 3

3.2. Hvem er pligtsubjekt ift. lovens bestemmelser om e-bøger?

................................................. 4

3.3. Bagkataloget

.............................................................................................................................. 6

3.4. Undtagelsen i § 7

–

uforholdsmæssig stor byrde

..................................................................... 9

3.5. Informationsforpligtelse § 34 stk. 2

........................................................................................ 10

3.6. Pligt til løbende vedligehold § 35

............................................................................................ 11

3.7. Web- og app-baserede læremidler

......................................................................................... 12

3.8. Økonomiske konsekvenser

...................................................................................................... 12

1. Markedet i dag og fremtidig arbejdsdeling mellem markedet og det offentlige

Digitaliseringen og det stigende kommercielle udbud af e-bøger og lydbøger giver nye forbedrede

muligheder for at give de syns- og læsehandicappede adgang til litteraturen og lærebøger, og det

er åbenbart, at disse muligheder skal udnyttes. Danske forlag er langt fremme ift. at digitalisere

indhold, og forbrugerne har bred adgang til både dansksprogede lyd- og e-bøger via streamingtje-

nester, internetforhandlere og eReolen. Endvidere har den internationale bogbranche gennem

mange år haft fokus på udvikling af standarder for tilgængelighed i form af epub-formatet og

WCAG. Incitamentet på det danske marked for at investere i tilgængelighed for e-bøger i det om-

fang, som loven foreskriver, har dog været begrænset af, at Nota, som pt. har 211.000 medlem-

mer, i vidt omfang servicerer gruppen af læsere med læsehandicap med gratis lyd- og e-bøger.

Det vil kræve ikke uvæsentlige investeringer i et lille sprogområde, når e-bøgerne fra medio 2025

skal leve op til loven om tilgængelighed, ligesom der er ikke uvæsentlige ressourcer forbundet med

at honorere de mere formelle krav i loven. Danske Forlag mener derfor, at der er behov for at re-

vurdere arbejdsdelingen mellem det offentlige (Nota) og markedet. Nota bør fokusere sin indsats

mod de grupper, som ikke vil få dækket deres behov qua loven, således at der støttes op om det

kommercielle marked og dermed om litteraturpolitiske mål om mangfoldighed, kvalitet og bredde i

udbuddet af litteratur, og således af de samfundsmæssige ressourcer optimeres.

2. Faktuel beskrivelse af produktions- og leveringsproces ift. e-bøger med fokus på til-

gængelighed

Følgende oversigt er en beskrivelse af produktionsprocessen for en e-bog, som skal leve op til kra-

vene i lov om tilgængelighed:

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

1. Forlaget udfærdiger manuskript. Tilgængelighed skal tænkes ind i manuskriptprocessen

2. Forlaget foretager en tilgængelighedsanalyse

3. Forlaget opmærker manuskript med henblik på tilgængelighed herunder billedbeskrivelser,

tabelbeskrivelser m.m.

4. Forlaget konverterer manuskriptet

5. Forlaget tjekker og validerer e-bogsfilen

6. Forlaget udarbejder tilgængelighedsrapport og metadata

7. Forlaget distribuerer/leverer e-bogsfilen til markedet.

ad. 7 levering af e-bogsfilen til markedet

En meget stor del af e-bogsfilerne leveres fra forlaget til Publizon, som er en virksomhed, der sam-

ler og videredistribuerer e-bøger til både kommercielle forhandlere og bibliotekernes e-bogsud-

lånstjeneste eReolen. De kommercielle forhandlere kan både være forhandlere, som videresælger

e-bogen til download, eller som tilbyder e-bogen i streaming og forskellige all you can eat-tjene-

ster. Langt den største del af e-bøgerne konsumeres af læserne fra streamingtjenester. Når e-bo-

gen er leveret til Publizon, er den ”ude af forlagets hænder”, og forlaget får f.eks. ikke

notifikatio-

ner eller lignende i forbindelse med et enkelt salg/forbrug.

Dvs. at e-bogen først leveres fra forlaget til Publizon og dernæst fra Publizon til forhandler. Hver-

ken Publizon eller forhandleren har adgang til at ændre i e-bogsfilen. En sådan ændring kunne

være i strid med ophavsretlige regler.

Hvis forlaget efter leveringen af filen til Publizon eller evt. direkte til en forhandler får behov for at

ændre i en e-bog, vil forlaget tilbagekalde den e-bogsfil, som allerede er leveret til Publizon/evt.

direkte til forhandler. Forlaget vil foretage rettelserne i kildefilen og så gendistribuere e-bogen til

Publizon/evt. direkte til en forhandler. Hvis der er tale om væsentlige rettelser (udover stavefejl,

pris eller lignende), vil e-bogen få et nyt ISBN. En opdatering i et nyt format f.eks. fra EPUB2 til

EPUB3 vil også kræve et nyt ISBN, og der er dermed reelt tale om en ny e-bog (et nyt produkt/tje-

neste).

3. Bemærkninger til lovforslaget

3.1. Tilgængelighedskrav

Danske Forlag har noteret, at det af lovforarbejderne s. 80 fremgår, at

”Tilgængelighedskravene er i vidt omfang formålsbestemte, hvorfor kravene i de fleste tilfælde

kan opfyldes på forskellige måder. Det vil derfor være op til de erhvervsdrivende at vælge de

løsninger, der ud fra den enkelte erhvervsdrivendes egne omstændigheder vurderes at være

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

de mest hensigtsmæssige”

og videre, at

”I perioden frem til lovforslagets ikrafttrædelse vil Erhvervsministeriet således arbejde målret-

tet på at sikre, at der ikke i unødvendigt omfang pålægges de erhvervsdrivende økonomiske

omkostninger. Dette arbejde vil indebære en væsentlig vejledningsindsats, hvor der f.eks. re-

degøres for relevante standarder m.v. og gives konkrete løsninger på at efterleve tilgængelig-

hedskravene. Arbejdet vil ske under inddragelse af områdets interessenter.”

Danske Forlag bifalder, at tilgængelighedskravene ikke er blevet defineret på forhånd, men at inte-

ressenterne, her forlagene, vil blive inddraget i arbejdet. Løsninger for tilgængelighed for e-bøger

er et dynamisk område, og bogbranchen har allerede internationale veludviklede standarder, som

er udarbejdet i tæt samarbejde med handicaporganisationer, og som hele tiden forbedres. Den ita-

lienske organisation LIA (Libri Italiani Accessibili Fondazione) har vurderet, at epub-formatet lever

op til de krav og beskrivelser, som er indeholdt i direktivet: https://www.w3.org/TR/epub-a11y-eaa-

mapping/. Epub-formatet er delvist udviklet af det internationale Daisy Consortium, som bl.a. repræ-

senterer en række nationale blindebiblioteker: EPUB - The DAISY Consortium.

Vores medlemmer efterlyser allerede nu en større sikkerhed for, at de danske myndigheder er

enige i, at de internationale standarder epub og pdf/ua, lever op til tilgængelighedskravene. Så

snart vi kan melde tydeligt ud, at det er tilfældet, vil forlagene kunne indrette deres produktions-

flow i overensstemmelse hermed, således at tilgængelighed bliver en yderligere naturlig del af pro-

duktionen. Da der er ressourcer og omkostninger forbundet med at sikre tilgængelighed, vil det

være dyrt for forlagene og samfundsmæssigt værdispild, hvis forlag benytter standarder, som myn-

dighederne vurderer, ikke er i overensstemmelse med loven.

Danske forlag har en ambition om at udnytte teknologien og dermed gøre litteraturen og lærebø-

gerne tilgængelige for de synshandicappede. Derfor imødeser vi også en hurtig afklaring af de stan-

darder, der kommer til at gælde for e-bøger. Vi vil derfor gerne så tidligt som muligt inviteres til

det omtalte samarbejde, således at vi kan rådgive branchen om standarder for tilgængelighed.

3.2. Hvem er pligtsubjekt ift. lovens bestemmelser om e-bøger?

I lovforslagets s. 93, står der, at

”E-bøger

og dedikeret software er tjenester, der leverer digitale filer, som indeholder en elek-

tronisk udgave af en bog, som brugeren kan få adgang til, navigere i, læse og bruge, og den de-

dikerede software, som anvendes til at få adgang til, navigere i, læse og bruge de pågældende

digitale filer. Der kan både være tale om en tjeneste, der giver adgang til en enkelt e-bogsfil el-

ler en, hvor der gives adgang til flere e-bogsfiler,

f.eks. Mofibo eller eReolen.”

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Første del af teksten svarer i vidt omfang til teksten i direktivets

art. 2 nr. 41), men tilføjelsen ”Der

kan både være tale om en tjeneste, der giver adgang til en enkelt e-bogsfil eller en, hvor der gives

adgang til flere e-bogsfiler,

f.eks. Mofibo eller eReolen”

kan ikke genfindes i direktivet.

Tilføjelsen, hvor der henvises til streamingtjenester, kan efterlade det indtryk, at det er forhandler-

nes tjenester, som er omfattet af e-bogs-definitionen og ikke e-bogen i sig selv.

Ordlyden af præambelbetragtning nr. 41 er følgende:

Henvisningen i sidste sætning til, at andre erhvervsdrivende, der er involveret i distributionen af e-

bøgerne, kan være omfattet af tjenesteyderkonceptet, skal forstås i sammenhæng med præamb-

lens henvisning til, at ”interoperabiliteten med hensyn til tilgængelighed

bør optimere disse filers

kompatibilitet med brugeragenterne og med eksisterende og fremtidige kompenserende teknolo-

gier.” Det betyder med andre ord, at forhandlere som Mofibo (som nævnt i lovbemærkningerne),

skal sikre, at interoperabiliteten i de tilgængelige filer optimeres. Det kan forhandlerne gør ved at

sikre, at der ikke stilles forhindringer i vejen for alternative renderinger dvs. f.eks. syntetisk

tale/oplæsning, og at tilgængelighedsmetadataen er søgbar. Forhandlerne har imidlertid ikke ind-

flydelse på og ansvar for produktionen af e-bogen, som udelukkende foregår i forlagsregi, jfr. afsnit

2 med beskrivelse af produktionsprocessen.

En fortolkning af direktivet, hvor forhandlerne har et selvstændigt ansvar for, at e-bøgerne er til-

gængelige, vil bl.a. have den konsekvens, at vurderingen af, om lovens undtagelsesbestemmelser

om mikrovirksomheder finder anvendelse, ikke tager sit udgangspunkt i størrelsen på det forlag,

som udgiver e-bogen og afholder omkostningerne til at sikre tilgængelighed, men i størrelsen på

den forhandler (f.eks. Mofibo), som stiller e-bogen til rådighed.

Jfr. beskrivelsen i pkt. 2 af produktionsprocessen er det den virksomhed, som har rettighederne til

at udgive e-bogen (forlaget), som står for produktionen, og som vælger at sætte e-bogen på mar-

kedet, og som har udgifterne til produktion af e-bogen. Nogle forhandlere, f.eks. Mofibo, produce-

rer egne e-bøger og vil have et selvstændigt ansvar for, at disse egenproducerede e-bøger er til-

gængelige, men direktivet pålægger ikke forhandlerne et selvstændigt ansvar for e-bøger, som pro-

duceres og leveres af 3.-mand. Konsekvensen ville være, at undtagelsen for mikrovirksomheder de

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

facto ikke ville kunne finde anvendelse for forlagsbranchen, og dette er ikke intentionen med di-

rektivet. Kommissionen har i øvrigt bekræftet, at bestemmelserne om mikrovirksomheder også

gælder for forlagsbranchen.

I den forbindelse er det også relevant at overveje, om ikke graden af pligter, der pålægges de for-

skellige erhvervsdrivende, bør spejles i systemet for produkter, hvor ansvaret for produktets (og

her tjenestens) designmæssige overensstemmelse med lovgivningen aftager, desto længere man

kommer ud i leverandørkæden. I dette tilfælde vil det ikke være meningsfyldt at pålægge en almin-

delig forhandler af e-bøger, om det så er i styksalg eller i streaming, det, der i produktsammen-

hæng ville svare til at give en distributør et fabrikantansvar.

3.3. Bagkataloget

Danske forlag har været meget aktive ift. digitalisering af bagkataloget, og det estimeres, at der vil

være omkring 100.000 titler, som ikke pr. 25. juni 2025 lever op til de kommende tilgængeligheds-

krav. I den svenske udredning er der foretaget en beregning, som viser, at det vil koste omkring

4.000 SEK at opgradere en e-bog fra bagkataloget til et tilgængeligt EPUB3-format. Ift. det danske

marked vil det svare til en omkostning på ca. 300 mio. kr. På en stor del af e-bøgerne i bagkatalo-

get er der en meget lille omsætning, og et krav om tilgængelighed for alle e-bøger på markedet i

2025 vil derfor både af økonomiske og praktiske årsager betyde, at en meget stor del af den digi-

tale litteratur vil blive trukket tilbage fra den kommercielle handel. Det skal bemærkes, at store

dele af bagkataloget alene er tilgængeligt digitalt, da de trykte udgaver meget ofte er udsolgt fra

forlaget, da det ikke er økonomisk bæredygtigt at lagre trykte bøger med en meget lille omsæt-

ning. En tilbagetrækning af digitale titler vil ud fra både et kulturpolitisk og et almindeligt forbru-

gerperspektiv være yderst uhensigtsmæssigt.

Hvis vi skal sikre både bredde og mangfoldighed i bagkataloget, er det derfor helt afgørende, at der

i lovens bemærkninger tages udtrykkeligt stilling til, at tilgængelighedskravene i loven er begræn-

set til at omfatte e-bøger, som udgives efter den 25. juni 2025.

Det er vores vurdering, at hjemlen kan findes i en af følgende tre bestemmelser:

§ 58

Bestemmelsen fastlægger i stk. 1, at

”loven finder

anvendelse på produkter og tjenester, som bringes i omsætning eller leveres fra

den 28. juni 2025…”

og må ift. e-bøger forstås således, at tilgængelighedskravet er begrænset til de e-bøger, som brin-

ges i handelen efter den 28. juni 2025.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

§ 3 litra

12) definerer ”bringe i omsætning” som ”første tilgængeliggørelse af et produkt på EU-

markedet”. ”Levering” er ikke nærmere afgrænset i direktivet, men afgørende må være, om forla-

get har leveret e-bogen. E-bøger, som forlagene allerede har udgivet og bragt i omsætning ved le-

vering enten til Publizon, direkte til forhandlere eller på forlagets egen hjemmeside før den 28. juni

2025, er ikke omfattet af loven.

Uanset at e-bøger i direktivet er klassificeret som tjenesteydelser, så har e-bøger reelt samme

egenskaber som produkter ift. produktionsprocessen. E-bøger bliver produceret og så sat på mar-

kedet via forskellige salgsplatforme og vil ofte ligge til salg i årevis uden at blive ændret eller opda-

teret. Så i lighed med produkter kan e-bøger ikke bare ændres, og direktivet må derfor fortolkes

således, at tilgængelighedskravet for e-bøger først gælder e-bøger, som leveres fra forlaget efter

den 28. juni 2025. Se nærmere i beskrivelsen i pkt. 2 af produktions- og leveringsprocessen.

§ 2 nr. 2 om dokumentformater

Det følger af § 2 nr. 2 i lovforslaget, at

”Loven finder ikke

anvendelse på følgende indhold af websteder og mobilapplikationer: Doku-

mentformater, der er offentliggjort inden 28. juni 2025.”

I den svenske udredning henviser lovgiver til, at e-bøger er omfattet af denne kategorisering og kon-

kluderer derfor, at e-bøger som allerede er på markedet pr. 28. juni 2025, ikke skal leve op til tilgæn-

gelighedsdirektivet. Der står flg.:

”...

Å andra sidan ska, när det gäller webbplatser och applikationer, kraven inte gälla filformat för

dokument som offentliggjorts före den 28 juni 2025. Det är utredningens uppfattning att detta

undantag träffar e-böcker utgivna i ett visst format. E-boken är en tjänst, men den kan också

sägas vara ett dokument. Utredningens bedömning är därför att tillgänglighetskraven endast

gäller utgivning (offentliggörande) av e-böcker efter den 28 juni 2025. Offentliggörande ska inte i

det här sammanhanget ses som ett offentliggörande enligt lagen (1960:729) om upphovsrätt till

litterära och konstnärliga verk (upphovsrättslagen), det vill säga när verket första gången lovligen

görs tillgängligt för allmänheten (1 kap. 7 § upphovsrättslagen). Det är offentliggörandet av den

elektroniska filen som

avses.”

§ 2, nr. 5 arkiver

Det følger af § 2 nr. 5, at loven ikke finder anvendelse på

”Indhold på

websteder og applikationer til mobile enheder, der kvalificeres som arkiver, hvilket

betyder, at de kun har indhold, der ikke er opdateret eller redigeret efter den 28. juni 2025.”

Bagkataloget er indhold, som allerede er udbudt og gjort tilgængeligt for brugerne på et tidspunkt

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

inden lovens ikrafttrædelse. Derfor er det i overensstemmelse med Erhvervsministeriets betragt-

ninger om § 2 i lovforslagets s. 44 at undtage bagkataloget, da det vil være en uforholdsmæssig

stor byrde for forlagene, hvis de skal sikre, at alt deres allerede offentliggjorte indhold skal gøres

tilgængeligt.

Uforholdsmæssig stor byrde at gøre bagkataloget tilgængeligt

Hvis lovgiver mod forventning skulle nå til den konklusion, at ingen af de tre ovenfor omtalte be-

stemmelser sikrer, at bagkataloget er undtaget fra tilgængelighedskravene, så bør det ift. bestem-

melsen i § 7 om, at tilgængelighedskravene kun finder anvendelse i det omfang, at overholdelsen

ikke medfører en uforholdsmæssig stor byrde for den pågældende erhvervsdrivende, præciseres i

lovforarbejderne, at bestemmelsen har den betydning, at et forlag kan undtage hele bagkataloget

med henvisning til uforholdsmæssig byrde. Afgørelsen skal kunne baseres på en vurdering af forla-

gets samlede bagkatalog, da en individuel vurdering titel for titel vil være ekstremt administrativt

ressourcekrævende og dermed være uproportionel og ikke i overensstemmelse med direktivets

grundlæggende principper udtrykt i præamblens pkt. 21) om, at tilgængelighedskrav bør indføres

på den mindst byrdefulde måde for de erhvervsdrivende. Det er vigtigt at understrege, at udfor-

dringen med at skabe tilgængelighed på allerede udgivne/leverede titler yderst sjældent vil ligge i

den enkelte titel. Det er den samlede volumen af forlagets bagkatalog, som udgør en barriere, og

som vil betyde, at store dele af litteraturarven vil blive trukket fra markedet og biblioteker.

Det er vores vurdering, at der er støtte for denne fortolkning i lovforslagets bilag 5. F.eks. er kriteri-

erne i stk. 1 litra b) omkostninger, der er påløbet under produktionen. Produktionen af e-bøgerne i

bagkataloget ligger tilbage i fortiden, og forlagene vil ikke med rimelighed kunne genskabe og vur-

dere produktions- og udviklingsomkostninger titel for titel, men alene som et overordnet skøn over

hele bagkataloget.

Ændringer ved trykfejl og prisændringer

I praksis laver forlagene ændringer i e-bøgerne, når forlagene bliver opmærksomme på trykfejl.

Rettelser af trykfejl og prisændringer kræver ikke nyt ISBN-nummer. Uanset hvilken hjemmel der

er for at undtage bagkataloget, er det vigtigt, at det i bemærkningerne til loven præciseres, at ef-

terfølgende opdateringer af bagkataloget, som ikke udløser et nyt ISBN-nummer, kan foretages

uden at have den konsekvens, at e-bogen bliver omfattet af lovens krav.

Særligt om mikrovirksomheder

Det er også vigtigt, at det præciseres i lovbemærkningerne, at hvis en mikrovirksomhed, som har

benyttet sig af undtagelsen i loven og undladt at gøre forlagets e-bøger tilgængelige, bliver opkøbt

af et forlag, som er omfattet af loven, så vil det opkøbte forlags allerede udgivne e-bøger fortsat

være omfattet af undtagelsen.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Og endelig er det vigtigt at få præciseret, at hvis en mikrovirksomhed vokser og bliver omfattet af

loven, så vil allerede udgivne e-bøger ikke blive omfattet af loven. Ellers vil der være risiko for, at

loven kan blive en bremse for vækst og innovation.

Offentlig finansiering, hvis loven mod forventning omfatter bagkataloget

Dersom der mod forventning stilles krav om, at loven gælder med tilbagevirkende kraft for e-bø-

ger, bør der ved beregningerne af de økonomiske konsekvenser for det offentlige tages højde for,

at det offentlige finansierer konverteringen på ca. 300 mio. kr., jfr. ovenfor, da dette bør være en

offentlig opgave, da der er en kulturpolitisk interesse i, at bagkataloget ikke trækkes fra markedet.

3.4. Undtagelsen i § 7

–

uforholdsmæssig stor byrde

§ 7’s

undtagelser om, at visse af lovens bestemmelser

kun finder anvendelse, hvis overholdelse af

tilgængelighedskravene

ikke kræver en væsentlig ændring af et produkt eller en tjeneste, der medfører en grundlæg-

gende ændring af produktets eller tjenestens grundegenskab

eller 2)

ikke medfører en ufor-

holdsmæssig stor byrde for den pågældende erhvervsdrivende,

er vigtige for forlagene.

Særligt nr. 2 er vigtig, da der både er titler af individuel karakter og kategorier af e-bøger, hvor det

vil medføre uforholdsmæssig stor byrde at skulle gøre e-bøgerne tilgængelige. Såfremt der ikke er

en klar hjemmel til at undtage de pågældende e-bøger, er der risiko for, at forlagene vil afholde sig

fra at udgive de pågældende titler digitalt med negative kulturpolitiske konsekvenser samt nega-

tive konsekvenser for forbrugerne, som får mindre valgfrihed.

Filformatet epub3 genererer ikke i sig selv tilgængelige e-bøger. Det betyder, at der også er en

håndbåren proces forbundet med at gøre filen tilgængelig. Ved f.eks. illustrerede værker skal til-

gængeliggørelsen foretages på redaktionelt niveau. For at imødekomme forfatterens ideelle ret-

tigheder, kan der være behov for, at tilpasninger sker i tæt dialog med forfatteren. At sikre tilgæn-

gelighed kan derfor i nogle tilfælde kræve uforholdsmæssigt mange ressourcer.

Bilag 5 indeholder kriterier for vurdering af, hvornår der foreligger en uforholdsmæssig stor byrde.

Det fremgår af § 8, at det påhviler den erhvervsdrivende at foretage vurderingen.

Vurderingskriterierne i bilag 5 er meget omstændige og vil kræve uforholdsmæssigt mange res-

sourcer at skulle forholde sig til og dokumentere ved hver enkelt e-bog.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Vi vil derfor opfordre til, at det i lovbemærkningerne præciseres, at det som eksempler på katego-

rier af e-bøger, hvor det vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde at tilgængeliggøre dem, næv-

nes illustrerede børnebøger, kunstbøger samt fagbøger med mange illustrationer og grafer, og at

det fremgår, at der for disse kategorier er en formodning for, at de opfylder kriterierne i bilag 5.

Fornyet vurdering

Det fremgår af § 10, at en tjenesteyder, som påberåber sig § 7, stk. 1 nr. 2 skal forny sin vurdering

af, om byrden ved at opfylde tilgængelighedskravene er uforholdsmæssig stor, når tjenesten æn-

dres. Jfr. ovenfor bør det fremgå af lovens bemærkninger, at mindre ændringer samt prisændrin-

ger, som ikke udløser nyt ISBN-nummer, ikke udløser en fornyet vurdering.

Ift. kravet i § 10, stk. 2 om, at der uanset kravene til fornyet vurdering i § 10 stk. 1 skal foretages en

ny vurdering mindst hvert 5. år, er det vigtigt, at det fremgår af bemærkningerne, at den fornyede

vurdering ikke skal foretages for den enkelte e-bog, men for de ovenfor nævnte kategorier af e-

bøger; illustrerede børnebøger, kunstbøger samt fagbøger med mange illustrationer og grafer.

Dokumentation

Det fremgår af § 11, at en erhvervsdrivende, der påberåber sig § 7, skal sende oplysningerne

herom til den relevante kontrolmyndighed (mikrovirksomheder er dog undtaget). Kravet kan være

endog meget byrdefuldt, og vi opfordrer derfor til, at det fremgår af bemærkningerne til loven, at

der i den efterfølgende dialog med Sikkerhedsstyrelsen tages stilling til bagatelgrænser samt stan-

darder for dokumentationen.

Tilsvarende gælder kravet i § 36 stk. 2, hvor det fremgår, at tjenesteyderen straks skal orientere

den relevante kontrolmyndighed

i enhver medlemsstat,

hvor tjenesten leveres, om en i medfør af §

36 stk. 1 manglende overensstemmelse med kravene i loven, herunder oplysninger om, hvori den

manglende overensstemmelse består, og de trufne foranstaltninger.

Denne bestemmelse kan blive overordentlig byrdefuld for forlagene, da tjenester med danske e-

bøger typisk er tilgængelige i de fleste eller alle EU-landene. Forlagene har i øvrigt ikke indsigt i,

hvem de relevante kontrolmyndigheder er, og vi opfordrer derfor til, at det af bemærkningerne til

loven fremgår, at det er den relevante kontrolmyndighed i Danmark (for e-bøger Sikkerhedsstyrel-

sen), som forestår den nødvendige orientering.

3.5. Informationsforpligtelse § 34 stk. 2

Det fremgår af §34 stk. 2, at

”Tjenesteyderen skal offentliggøre oplysningerne i stk. 1 skriftligt og mundtligt, herunder på en

måde, som er tilgængelig for personer med handicap.”

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det fremgår af lovforslagets s. 187 at

”Mundtlig offentliggørelse kan

f.eks. være i form af en lydfil eller en video, hvor de relevante

oplysninger fremlægges mundtligt, og på en måde, hvor det alene er den mundtlige fremlæg-

gelse, der er afgørende for forståelsen af oplysningerne”

E-bøger vil blive forsynet med metadata og et kort summary om tilgængelighed. Både metadata og

summary skal kunne oplæses ved hjælp af et syntetisk taleprogram. Et krav om, at hver enkelt e-

bog skal udstyres med en lydfil eller en video, vil være uforholdsmæssigt byrdefuldt og i øvrigt

savne mening, da det må lægges til grund, at en køber af en e-bog er i stand til at tilegne sig tek-

sten evt. ved hjælp af syntetisk tale. Derfor vil adgang til tekst om e-bogens tilgængelighed som be-

skrevet opfylde formålet med bestemmelsen, som er, at den læsehandicappede skal kunne orien-

tere sig om tilgængelighed. Dette bør præciseres i lovforarbejderne.

3.6. Pligt til løbende vedligehold § 35

§ 35 fastsætter, at tjenesteyderen skal have procedurer til sikring af, at levering af tjenester forbli-

ver i overensstemmelse med loven og regler fastsat i medfør af loven. Det fremgår, at der i fornø-

dent omfang skal tages hensyn til ændringer af kendetegnene ved leveringen af tjenesten, ændrin-

ger af gældende tilgængelighedskrav og ændringer af de harmoniserede standarder eller tekniske

specifikationer.

I lovforslagets s. 188 er det præciseret, at

”En tjeneste skal ikke kun opfylde tilgængelighedskravene på det tidspunkt, hvor tjenesten ud-

bydes første gang, men derimod i hele den periode, hvor tjenesten udbydes. Det er derfor vig-

tigt, at tjenesteyderen er opmærksom på, at der kan ske løbende ændringer i regler, krav, har-

moniserede standarder m.v., der kan påvirke en tjenestes overensstemmelse med tilgængelig-

hedskravene. Hvis det sker, skal tjenesteyderen sikre sig, at leveringen af den pågældendes tje-

neste opfylder de nye regler og krav m.v., da tjenesten ellers ikke vil opfylde de gældende til-

gængelighedskrav.”

Dette krav indebærer en omfattende og meget ressourcetung pligt til løbende opdatering. For at

lempe på byrden bør det af bemærkningerne fremgå, at vurderingen af, om e-bogen lever op til

lovens bestemmelser, ikke skal foretages løbende, men foretages hvert 5. år, ligesom det er tilfæl-

det ift. bestemmelserne i § 10 stk. 2 om vurderingen af, om en tjeneste forsat er omfattet af en

undtagelse i § 7 stk. 1 nr. 2.

Det skal endvidere præciseret, at vurderingen kan foretages på baggrund af kategorien af e-bøger,

da en individuel vurdering af den enkelte e-bog vil udgøre en uproportionel administrativ byrde.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

3.7.

Web- og app-baserede læremidler

Web- og app-baserede læremidler som f.eks. portaler til grundskolen og ungdomsuddannelserne,

i-bøger til de videregående uddannelser m.m. er ikke omfattet af direktivet. Dette bør præciseres i

lovbemærkningerne.

Den svenske udredning skriver følgende i pkt. 11.4:

”Digitala läromedel i form av e-böcker

som tillhandahålls till konsumenter omfattas av direkti-

vet. Det kan vara fackböcker som tillhandahålls digitalt och som säljs till studenter på universi-

tet, högskolor och vuxenutbildningar. Sådana e-böcker ska göras tillgängliga i enlighet med di-

rektivets krav. Webbaserade läromedel och applikationer som inte räknas som e-böcker omfat-

tas däremot inte. Det kan till exempel röra sig om interaktiva digitala läromedelsplattformar.

Det ingår inte i utredningens uppdrag att särskilt analysera den här frågan, men det kan vara

värt att notera att detta riskerar att bli ett eftersatt område när det kommer till tillgänglighet

–

i all synnerhet om digitala läromedel i framtiden blir allt vanligare.”

Danske Forlag har fra den hollandske forlæggerforening ligeledes fået oplyst, at

“The

legal department of the Dutch Ministry of Education, Culture & Science

–

the ones who

will write our legislation

– insist that the EAA does not cover educational online software.”

Danske Forlags medlemmer ønsker at understøtte og arbejder allerede aktivt for, at digitale under-

visningsportaler m.m. er tilgængelige for handicappede elever og studerende. Vi retter derfor hen-

vendelse til Undervisningsministeriet med henblik på at igangsætte en dialog om, hvordan vi kan

understøtte tilgængelighed bl.a. ved brug af allerede udviklede standarder mv.

3.8. Økonomiske konsekvenser

Ud over de allerede oplyste økonomiske konsekvenser opfordrer vi til, at der afsættes offentlige

midler til efteruddannelse af forlagene, da der vil være et markant efteruddannelsesbehov både

ift. de tekniske og redaktionelle medarbejdere.

Vi står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Christine Bødtcher-Hansen

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

From:

Anders Aaselund Høier <[email protected]>

Sent:

26-11-2021 11:56:35 (UTC +01)

To:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>; Anders Holt

<[email protected]>; Karin Karstens Mølhave <[email protected]>

Subject:

Høringssvar på udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Vedhæftet høringssvar på udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester.

Med venlig hilsen/Best regards,

Anders Aaselund Høier

Chefjurist

Mob:

+45 22 14 93 59

E-mail: [email protected]

Rejsekort & Rejseplan A/S • Automatikvej 1,1 • DK-2860 Søborg • CVR: 27332072 • EAN 5790002107214

This e-mail and any attachments may contain confidential information and is the property of Rejsekort & Rejseplan A/S. If you are not the intended

recipient, please notify the sender immediately by return e-mail and delete the e-mail, do not retain copies.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Att.: Anders Holt og Karin Møllehave

[email protected]

samt

[email protected]

26. november 2021

Anders Aaselund Høier

Tlf.: 22 14 93 59

[email protected]

Rejsekort & Rejseplan A/S bemærkninger til høring vedr. udkast til lov om

tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Sikkerhedsstyrelsen har i høringsbrev af 15. oktober 2021 anmodet om Rejsekort & Rejseplan A/S bemærkninger til

høring vedr. forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester.

Rejsekort & Rejseplan A/S har følgende bemærkninger.

Det er særdeles vigtigt at gøre det nemmere for personer med handicap og andre funktionsbegrænsninger at deltage i

samfundet, og Rejsekort & Rejseplan A/S byder

implementeringen af EU’s tilgængelighedsdirektiv

velkommen.

Lovforslaget er omfattende og vil medføre store omkostninger såvel som byrder for alle involverede. Sammen med

bestemmelsernes kompleksitet understreger dette behovet for, at der så tidligt som muligt er adgang til grundig

vejledning fra relevante myndigheder.

Det angives i § 58, stk. 4, at

”selvbetjeningsterminaler…

som lovligt er anvendt til levering af tjenester før den 28. juni

2025, kan forsat anvendes til levering af lignende tjenester indtil slutningen af terminalernes økonomiske levetid og

senest 20 år efter ibrugtagning.”

Det synes uklart, om bestemmelsen skal forstås således, at 20 år efter ibrugtagning

kan være før d. 28. juni 2025 (såfremt ibrugtagningen er påbegyndt i fx 2003)?

Det anføres i de specielle bemærkninger til § 58, stk. 4, at

”Ved anvendelse af selvbetjeningsterminalerne

indtil

udløbet af deres økonomiske levetid forstås, at overgangsordningen i stk. 4 ikke længere finder anvendelse, hvis

terminalen udskiftes som følge af f.eks. skade, almindelig slid eller manglende it-understøttelse.”

Desuden at

”Den

foreslåede bestemmelse i stk. 4 udvider således undtagelsen i det foreslåede stk. 2. I lyset af selvbetjeningsterminalers

generelle priser og livslange cyklusser findes det i overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning nr. 101

hensigtsmæssigt at udnytte muligheden for

en længere overgangsordning for sådanne produkter.”

Lovudkastet har fokus på selvbetjeningsterminalers generelle priser og livslange cyklusser, men § 58, stk. 4 tager alene

afsæt i den enkelte terminal. Hvis en enkelt terminal skal udskiftes fx pga. hærværk, skal udskiftningen finde sted med

en terminal, der opfylder kravene i lovudkastet. Dvs. at én terminal kan medføre, at udvikling, design, godkendelser

m.v. og det samlede produktionsapparatet skal omstilles eller, at der skal køre en parallel produktionslinje. Der vil

derfor reelt ikke være tale om en længere overgangsordning end den, der er angivet i stk. 2, dvs. 28. juni 2030.

Derimod vil der være tale om en længere overgangsordning, hvis der tages udgangspunkt i de ibrugtagne

selvbetjeningsterminaler som helhed, dvs. som netværk/system. Fx ved at lade den senest ibrugtagne

selvbetjeningsterminal før 28. juni 2025 være styrende for, hvornår samtlige selvbetjeningsterminaler senest skal

være udskiftet. Dvs., såfremt den senest ibrugtagne selvbetjeningsterminal er ibrugtaget fx d. 14. september 2022,

skal samtlige selvbetjeningsterminaler leve op til lovkravene senest d. 14. september 2042.

Rejsekort & Rejseplan A/S

•

Automatikvej 1

•

DK-2860 Søborg

Tel.: +45 7020 4008

•

CVR 2733 2072

•

EAN 5790002107214

www.rejsekort.dk

•

www.rejseplanen.dk

1/2

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Alternativt bør det blive præciseret i bemærkningerne, at den situation, hvor udskiftning af én selvbetjeningsterminal

måtte føre til et helt nyt netværk/system af selvbetjeningsterminaler, kan være omfattet af undtagelsen i § 7, stk. 1,

nr. 2, om proportionalitet og uforholdsmæssige store byrder.

Med venlig hilsen

Anders Aaselund Høier

Chefjurist

Rejsekort & Rejseplan A/S

•

Automatikvej 1

•

DK-2860 Søborg

Tel.: +45 7020 4008

•

CVR 2733 2072

•

EAN 5790002107214

www.rejsekort.dk

•

www.rejseplanen.dk

2/2

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

produkter

Monica Løland <[email protected]>

26-11-2021 13:19:16 (UTC +01)

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Høringssvar fra DH: Høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for

Til Sikkerhedsstyrelsen

Vedhæftet følger høringssvar fra Danske Handicaporganisationer vedr. høring over udkast til lov om

tilgængelighedskrav for produkter og tjenester.

Med venlig hilsen

Monica Løland

Chefkonsulent

Direkte: +45 36388524

Mobil: +45 40140524

E-mail:

[email protected]

Danske Handicaporganisationer (DH) arbejder for, at mennesker med handicap kan leve et liv som alle andre:

Deltage, bidrage og være en del af fællesskabet.

DH er fælles talerør for 35 handicaporganisationer og repræsenterer alle typer handicap.

Vi behandler personoplysninger om dig.

Se her vores databeskyttelsespolitik

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Til Sikkerhedsstyrelsen, [email protected]

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

[email protected]

www.handicap.dk

26. november 2021 /

mol_dh

Sag 6-2021-00678

Dok. 553970

Høringssvar: Udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og

tjenester

DH har følgende generelle bemærkninger:

Loven om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester er et stort fremskridt for mennesker med handi-

cap, og den kan være med til at sikre bedre inklusion af mennesker med handicap i samfundet. Inklusion i

samfundet betyder, at mennesker med handicap kan leve et liv som alle andre – deltage, bidrage og være

en del af fællesskabet

Det er derfor beklageligt, at Erhvervsministeriet ikke er mere ambitiøs i forhold til at sikre tilgængelighed for

mennesker med handicap ved implementeringen af tilgængelighedsdirektivet i dansk lovgivning. Der er i

stedet fokus på at sikre den mindst byrdefulde implementering for virksomhederne. Vi mener, at man ikke

udelukkende skal se på de omkostninger, der følger af krav om tilgængelighed, men også de samfunds-

mæssige fordele og gevinster. Hermed vil der kunne fremkomme områder, der er oplagte at lade blive en

del af implementeringen. Vi kommer med eksempler nedenfor.

Bedre tilgængelighed til produkter og tjenester vil ikke kun være til gavn for mennesker med handicap, men

være en fordel for mange forbrugere. Det betyder også, at en ambitiøs implementering af tilgængeligheds-

direktivet på længere sigt vil kunne være en konkurrencefordel for danske virksomheder, da det vil være

med til at bringe Danmark i front på området frem for situationen i dag, hvor andre lande er langt foran os i

forhold til at tænke løsninger, der er tilgængelige for alle.

DH er desuden bekymret for selve formuleringen af teksten i udkastet til loven, der bærer præg af nogle

steder at være så direktivnær, at loven bliver svær at forstå. Vi mener, at dette kan gøre det svært for de

virksomheder og tjenesteydere, der skal leve op til loven.

Derudover har vi følgende specifikke bemærkninger:

Kapitel 1

§1

Som nævnt ovenfor mener DH, at man i Danmark skal gå ud over minimumsimplementering af tilgængelig-

hedsdirektivet. Artikel 4 stk. 4 i direktivet nævner, at man under hensyn til de nationale forhold kan beslutte,

at det byggede miljø, der anvendes af kunder, der køber tjenester omfattet af direktivet, skal overholde

tilgængelighedskravene i bilag 3 i direktivet. Denne artikel er ikke afspejlet i udkastet til loven. DH mener, at

DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.

35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

den skal implementeres i den danske lov, da der i Danmark er mange eksempler på selvbetjeningstermina-

ler som f.eks. hæveautomater og billetautomater, hvor de fysiske omgivelser er med til at gøre adgangen til

terminalerne utilgængelig. Der findes krav til de fysiske omgivelserne til selvbetjenings- og brugerbetjente

anlæg i Bygningsreglementet, men da dette gælder ikke gælder eksisterende byggeri og primært kun gæl-

der ved nybyggeri eller større ombygninger, vil det ikke gælde alle steder, hvor nye terminaler skal sættes

op i henhold til denne lov. Derfor vil krav til de fysiske omgivelser være med til at sikre tilgængelighed til de

tjenester, der er omfattet af udkastet.

DH mener også, at tilgængelighedskravene i udkastet med fordel kan gælde for flere produkter og tjenester

end de, der er nævnt i udkastet. Mange husholdningsprodukter som f.eks. kaffeautomater og vaskemaski-

ner har i dag touch skærme som betjeningspaneler, som er utilgængelige for mennesker med handicap.

Anvendelsesområdet kan derfor f.eks. udvides til at omfatte smart husholdningsprodukter, da tilgængelig-

hedskrav til brugergrænseflader i bilag 1 kan bruges til skærmen på produktet. Derudover mener DH, at

overnatningsmuligheder er et eksempel på en tjeneste, der skal omfattes, her kan kravene til websites og

mobilapplikationer bruges.

DH er af den opfattelse, at der vil være hjemmesider uden e-handel, der indeholdeholder oplysninger om

produkter eller tjenester, der ikke er omfattet af udkastet. DH mener derfor, at anvendelsesområdet også

skal omfatte hjemmesider og mobilapplikationer, der ikke er er e-handelssider og ikke er offentlige myndig-

heder. Kravene findes allerede i lovudkastet, og der er erfaringer at hente fra loven om tilgængelighed til

offentlige myndigheders hjemmesider.

§3

I dag findes der eksempler på undervisningsmaterialer, der ikke udgives som bøger, men derimod laves

som digitale læringsmiljøer. Et eksempel er Gyldendals digitale fagportaler. Undervisningsmateriale udgivet

som e-bøger vil være omfattet af loven. Vi mener, at læringsmiljøer også skal være omfattes ved, at defini-

tion nr. 37 om E-bog udvides til at omfatte bl.a. læringsmiljøer. Det er en stor udfordring, at meget under-

visningsmateriale ikke er tilgængeligt, og ved at stille krav om tilgængelighed til læringsmiljøer, vil der blive

bedre inklusion af elever og studerende med handicap.

Kapitel 2

§6

Ifølge udkastet skal transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester alene opfylde

tilgængelighedskravene i afdeling 4 i bilag 1. DH mener, at man i loven skal lade tilgængelighedskravene i

afdeling 3 i bilag 1 gælde for alle transporttjenester, også transporttjenester i byer og forstæder og regiona-

le transporttjenester. Det vil være med til at sikre, at man som forbruger vil kunne planlægge og foretage

den tilgængelige rejse fra A til B og ikke kun en del af vejen. Desuden vil transporttjenester i byer og forstæ-

der kunne udveksle erfaringer med de nationale transporttjenester om opfyldelse af kravene.

Styrelsen skriver i bemærkningerne, at alle de oplistede transportformer i udkastet er underlagt lov om

webtilgængelighed, men det står ikke helt klart fra DH, hvorvidt alle er omfattet. Og hvorvidt dette også

gælder for alle elektroniske billetter til transporttjenester. DH mener derfor, at tilgængelighedskravene for

transporttjenester skal gælde alle transporttjenester, hermed kommer § 6 om transporttjenester også til at

En undersøgelse foretaget at Dansk Blindesamfund viser, at digitalisering er en barriere for inklusion af blinde og svagsynede i ud-

dannelsessystemet. 71 procent af de adspurgte studerende oplever af og til eller altid problemer med at anvende digitale materialer.

https://blind.dk/nyheder/synshandicappede-studerende-haegtes-digitale-undervisning

Side 2 af 5

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

afspejle de nationale forhold i Danmark, hvor byer og forstæder og regionale transporttjenester udgør en

stor andel af den kollektive transport i Danmark pga. landets størrelse.

Lovudkastet lægger sig tæt op af direktivteksten i forhold til at undtage mikrovirksomheder. DH mener, at

det også er vigtigt her at tage den danske kontekst i betragtning ved implementering af direktivet. En stor

andel af danske virksomheder er små virksomhede og vil derfor kunne undtages.

I stedet for at undtage mikrovirksomheder, mener vi, der skal være fokus på at hjælpe mikrovirksomheder

med at leve op til kravene. Dette kan bl.a. ske i kraft af vejledninger, gratis standarder og danske oversæt-

telser af relevante standarder og tekniske specifikationer som nævnt nedenfor.

Desuden får mange mikrovirksomheder støtte gennem de erhvervsstøtteordninger, vi har i Danmark, hvil-

ket begrunder, at de skal leve op til tilgængelighedskravene. Ikke alle andre EU-lande har lignende er-

hvervsstøtteordninger, og DH mener derfor, der er behov for en national tilpasning af §6 stk. 3, der sikrer,

at mikrovirksomheder ikke undtages.

§7

Formuleringen om uforholdsmæssig byrde i §7 stk. 2 er meget løst formuleret, og DH mener, det er vigtigt,

at den ikke bliver en kattelem for virksomhederne. Det følger af §8, at virksomheden skal vurdere, hvorvidt

der er tale om en uforholdsmæssig byrde i forhold til bilag 5, som er meget upræcist. DH mener, der er

behov for konkrete kriterier i bilag 5, der ikke overlader hele vurderingen til virksomheden eller tjenesteyde-

ren.

Desuden vil udpegningen af mange forskellige kontrolmyndigheder kunne resultere i en meget uensartet

måde at fortolke dette på, med mindre der sikres en mere klar formulering i loven, den rette vejledning og

en koordinering mellem kontrolmyndighederne. I forlængelse af dette mener DH, at der er behov for en

præcisering af § 10 stk. 1, nr. 1 om hvornår en tjeneste er ændret tilstrækkeligt til, at det medfører, at man

skal forny sin vurdering af, om den skal leve op til tilgængelighedskravene.

Kapitel 3

§ 13

DH mener, at de relevante EU-standarder og evt. tekniske specifikationer skal være gratis for alle at benytte

ligesom den nuværende EU-standard ”EN 301 549 - Tilgængelighedskrav ved offentlige udbud og indkøb af

IKT-produkter og -tjenester i Europa”. Desuden skal de oversættes til dansk, så det vil muligt for alle virk-

somheder og tjenesteydere at benytte dem. Det er også vigtigt, at det er nemt at få overblik over, hvilke

dele af en standard, der sikrer overensstemmelse med tilgængelighedskravene i denne lov f.eks. hvordan

relationen mellem kravene i bilagene og kravene i de relevante standarder er.

DH synes desuden, det er vigtigt, at både myndigheder, virksomheder og civilsamfundet deltager i det na-

tionale standardiseringsarbejde med at udvikle og opdatere de relevante standarder. Desuden mener vi, at

der skal sættes ressourcer af til at gøre det muligt for civilsamfundet at deltage i det europæiske standardi-

seringsarbejde.

Kapitel 7

§ 44

I udkastet foreslås det, at ansvaret for at føre kontrol er delt mellem seks forskellige myndigheder, hen-

holdsvis Finanstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Energi-

styrelsen og Trafikstyrelsen. DH er opmærksom på, at dette vil være med til at sikre den rette ekspertise på

Side 2 af 5

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

de forskellige områder. Vi er samtidig bekymret for, at det kan resultere i, at det blive svært for den enkelte

forbruger at gennemskue, hvilken kontrolmyndighed, der har ansvaret for et givent område.

Vi mener derfor, det er vigtigt, at der sikres koordinering mellem de forskellige kontrolmyndigheder evt. i

form af en fællessekretariatsbetjening hos f.eks. Sikkerhedsstyrelsen, der både kan være med til at sikre en

ensartet klagesagsbehandling og en samlet afrapportering.

Hertil kommer, at de mange forskellige kontrolmyndigheder kan resultere i, at kontrollen bliver ført på for-

skelligt niveau alt efter hvilken kontrolmyndighed, der er tale om. DH ser det som problematisk, at der føres

tilsyn på forskelligt niveau alt efter område. Vi mener derfor, der er behov for at sikre en opfølgning på, om

der føres tilstrækkelig kontrol i form af en national evaluering. Denne kunne finde sted i forbindelse med

monitoreringsprocessen på EU-niveau jf. artikel 33 i tilgængelighedsdirektivet.

DH mener desuden, at kontrolmyndighederne skal have en forpligtelse til at sikre de rette vejledninger.

Vejledningerne skal hjælpe virksomheder og tjenesteydere med at leve op til forpligtelserne. Og der skal

særligt være fokus på at hjælpe mikrovirksomheder som nævnt ovenfor.

Vi er enige i lovens bemærkninger 3.1.4. s. 80 om et ministerielt arbejde om udarbejdelse af vejledninger. Vi

ser som interesseorganisation på området frem til at blive inddraget i arbejdet. Vi opfordrer til, at det

igangsættes hurtigst muligt og koordineres med Digitaliseringsstyrelsen, der har et lignende behov i forhold

til vejledning af offentlige myndigheder. Arbejdet skal fortsættes efterfølgende, så der er mulighed for at

opdatere vejledningerne løbende, og det skal være muligt at få rådgivning og vejledning løbende.

Vi mener desuden, der skal være fokus på tjenester i vejledningen, da tjenesteyderens forpligtelser ikke er

så grundigt beskrevet, som virksomhedernes.

Kapitel 8

§ 51

DH mener, det er vigtigt, at der også i udbudsloven sikres en reference til de relevante obligatoriske tilgæn-

gelighedskrav fra bilag 1 i denne lov og de kommende EU-standarder og evt. tekniske specifikationer.

Kapitel 10

§ 54

Ifølge §54 kan en forbruger indbringe en sag for domstolene eller for den relevante kontrolmyndighed. DH

mener, at det kan være meget uklart for den enkelte forbruger, hvilken myndighed man skal opsøge, da der

er tale om flere forskellige kontrolmyndigheder.

Som nævnt ovenfor mener vi derfor, at der skal sikres koordinering mellem de forskellige kontrolmyndig-

heder evt. i form af en fællessekretariatsbetjening – en fælles indgang for forbrugerne - der både kan være

med til at sikre en ensartet klagesagsbehandling og en samlet afrapportering.

Kapitel 12

§ 58

DH mener, at overgangsbestemmelserne i §58 er for lange. Tilgængelighedsdirektivet er fra 2019 og inden

da har der været forhandlinger i mange år. Det er derfor ikke helt nyt, at der kommer tilgængelighedskrav

for hverken virksomheder eller tjenesteydere, jf. førnævnte EU-standard ”EN 301 549 - Tilgængelighedskrav

ved offentlige udbud og indkøb af IKT-produkter og -tjenester i Europa”. Hertil kommer, at implementerin-

gen af direktivet bør afspejle den enkelte medlemsstats ressourcer, hvorfor vi mener, at man i den danske

lov skal korte overgangsforanstaltningerne i stk. 2, 3 og 4 ned.

Side 2 af 5

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

§ 59

Når der fastsættes nærmere regler om minimumskrav til alarmcentralernes behandling af alarmkommuni-

kationer, mener DH, det er vigtigt, at den nuværende mobilapplikation-løsning for døve, ”Akuthjælpen for

døve”, bliver en del af dette. Det er meget bekymrende, at ingen på nuværende tidspunkt har ansvaret for

at vedligeholde og drifte denne mobilapplikation, da den er af afgørende betydning for, at døve kan fortage

alarmopkald.

DH stiller gerne handicaporganisationernes viden og erfaringer til rådighed og ser frem til at blive inddraget

bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af vejledninger som nævnt ovenfor og i forbindelse med rapporterin-

gen jf. artikel 33 stk. 4 i tilgængelighedsdirektivet om at inddrage synspunkter fra organisationer, der re-

præsenterer personer med handicap i forbindelse med rapporteringen.

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til chefkonsulent, Monica Løland, på tlf.:

3638 8524 eller e-mail:

[email protected].

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen

Formand

Side 2 af 5

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Mette Stürup <[email protected]>

26-11-2021 14:38:15 (UTC +01)

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Høringssvar til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Kære Sikkerhedsstyrelse

Hermed fremsendes Finans Danmarks høringssvar til lovforslaget.

Venlig hilsen

Mette Stürup

Kontorchef

Direkte nr: +45 27 15 20 20

[email protected]

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Hvad handler det om, og hvad mener vi

Resumé

Resuméoverskrift

Høringssvar

Vi glæder os over, at der er valgt en minimumsimplementering.

Generelt set er der tale om et vanskeligt tilgængeligt lovforslag ikke mindst i for-

hold til den præcist hvilke bankprodukter- og tjenester, der præcis er omfattet,

men også i forhold til, hvordan tilgængelighedskravene for de enkelte produkter

og ydelser opfyldes.

Det er der et meget stort behov yderligere vejledning i forhold til implementerin-

gen, ikke mindst i lyset af de store estimerede implementeringsomkostninger for

pengeinstitutter. Det vil kræve omfattende ændringer i de kundevendt it-syste-

mer, som erfaringsmæssigt tager tid og skal planlægges i god tid. Igangsættel-

sen af dette arbejde bør ikke afvente en vedtagelse af lovforslaget. Vi efterlyser

derfor at der igangsættes en dialog snarest muligt med tilsynsmyndighederne og

sektoren.

26. november 2021

Dok: FIDA-1232191906-23226-v1

Kontakt Mette Stürup

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Høringssvarets officielle titel af dato

Vi glæder os over, at der er valgt en minimumsimplementering. Det gælder såvel

i reglen om lovens anvendelsesområde (§ 2), i definitionerne, i overgangsreg-

lerne, og i

implementeringen af direktivets artikel 14 om ”grundlæggende æn-

dring af produkter eller tjenester og uforholdsmæssig stor byrde for erhvervsdri-

vende”.

Overordnet er der er tale om et vanskeligt tilgængeligt lovforslag, både med

hensyn til, hvilke bankprodukter- og tjenester, der præcis er omfattet, men også i

forhold til, hvad der præcist vil opfylde tilgængelighedskravene for de enkelte

produkter og ydelser.

Der er derfor behov for en dialog i branchen om disse udfordringer, og hvordan

de kan løses. Det vil ønskeligt hurtigst muligt at få en dialog med Finanstilsynet

(som kontrolmyndighed for de bankmæssige produkter og tjenester omfattet af

loven), herunder om muligheden for evt. at udarbejde nærmere guidance til,

hvordan banker forventes at imødekomme lovens krav om tilgængelighed for

handicappede personer. Det er der et meget stort behov for ikke mindst i lyset af

de meget store estimerede implementeringsomkostninger for pengeinstitutter.

Dette kan ikke afvente en vedtagelse af lovforslaget. Der er tale om omfattende

ændringer i vores it-kerneydelser til vores kunder i både mobilbanken og weban-

ken, som erfaringsmæssigt tager tid og skal planlægges i god tid.

Omkostningerne for erhvervslivet

Angående lovforslaget økonomiske konsekvenser for erhvervslivet er vi enige i at

det vil have væsentlige negative konsekvenser for erhvervslivet. I henviser til en

svensk rapport fra Analysys Mason AB. Her fremgår det at spændet på imple-

menteringsomkostningerne er mellem 7 og 13 milliarder kroner. Vi kan derfor ikke

genkende estimaterne på mellem 4,6 og 6 mia. kr. hvordan er de fremkommet.

Endvidere bør det tydeligt fremgår at omkostningerne især drives af banksekto-

ren og e-handelsvirksomheder som alene estimeres til 9 mia. svenske kroner. Vi

ønsker at det fremgår meget tydeligt i rapporten.

Specifikke bemærkninger

Reglen i

forslaget § 2, nr. 2 om at dokumentformater,

der er offentliggjort inden

28. juni 2025 ser vi som særdeles vigtig, idet der stiller en række aftaler og doku-

menter til rådighed for den enkelte kunde. Disse dokumenter kan omfatte alle de

aftaler som kunden og banken har indgået i tidens løb, og de kan derfor have

forskellige formater m.m. Det er meget krævende at gøre historiske dokumenter

tilgængelige på en måde, der opfylder lovforslagets krav. Hvis kravene ville skulle

Høringssvar

26. november 2021

Dok. nr.:

FIDA-1232191906-23226-v1

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

opfyldes for sådanne dokumenter og øvrige dokumenter i kundens arkiv/post-

mappe, vil det være meget byrdefuldt. Det er derfor vigtigt, at reglen kommer til

at dække det ovenfor beskrevne. Her kan

ordet ”offentliggjort”, der stammer fra

direktivet, måske give udfordringer.

Undtagelsesreglen i § 2, nr. 2 skal både dække dokumenter, der er offentliggjort,

og navnlig også dokumenter i kundens online arkiv m.m. Der kan godt være tale

om aftaler, der allerede nu er 10-15 år gamle, og som stadig er gældende i for-

holdet mellem kunden og banken. Forslaget bør medtage information/vejled-

ning herom, jf. teksten på side 95, hvor der ikke nærmere er beskrevet om hvad

der er for dokumenter, der er omfattet.

Høringssvar

Overgangsregler

Generelt er vi tilfredse med overgangsreglerne, idet de giver mulighed for be-

vare de eksisterende tjenester og services uændret frem til 2030. Det er dog

uklart om en opdatering af reglernes indhold

–

for eksempel i forbindelse med ny

lovgivning vil ændre på overgangsreglen? Se nedenfor om stk. 3.

Pengeautomater vil være omfattet af forslagets § 58, stk. 4, hvorfor der vil gælde

en overgangsperiode på 20 år fra ibrugtagning. Her er det vigtigt at være op-

mærksom på, at ibrugtagning ikke nødvendigvis er et entydigt begreb. Mange

automater ser ud, som de ”altid” har set ud, og en stor del af automaternes

hardware er gammelt. De fleste ATM’ere fungerer teknisk på den måde, at der

er en ydre skærm og skal, og selve ATM’en består af en

pc, som har generelt og

specielt software. Det er ”hjernen” i ATM’eren,

som udskiftes løbende.

Det bør derfor præciseres, at det er alderen på funktionaliteten, som er lig med

pc’en og softwaren, der må være afgørende, og ikke de ”ydre” rammer. Det

bemærkes i den forbindelse at ordet ”tjenester ” i § 58, stk. 4, ikke passer med

den måde, det er defineret på i § 3.

Reglen i forslaget § 58, stk. 3 om at aftaler indgået før 28. juni 2025 kan fortsætte

indtil 5 år efter implementeringsdagen, vil kunne give os en rimelig lang tid til at

finde løsninger, idet vi forstår reglen sådan, at de services som aftalen omfatter,

kan fortsætte uændret, hvis vi ønsker det. Reglen angår noget andet end det

ovenfor omtalte omkring dokumenterne i forbindelse med forslagets § 2, nr. 2.

Hvad skal der til for at blive undtaget fra lovens regler

Sammenholdes direktivteksten i artikel 14 med forslagets § 7, og forslagets §§ 4-6,

må reglen i § 7 vel trods ordlyd forstås sådan, at den omfatter såvel eksisterende

26. november 2021

Dok. nr.:

FIDA-1232191906-23226-v1

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

tjenester som tjenester, der kommer til senere.

Der synes at være et ”ikke” for me-

get i linje 3 på side 138 i bemærkningerne. Forslaget indeholder ikke meget vej-

ledning til, hvad der er for situationer, som vil kunne opfylde kravene til fritagelse i

§ 7, stk. 1. Der er behov for vejledning herom. Det er ikke tilstrækkeligt, at der kun

er fokus på processen og hvilke hensyn til omkostninger, der kan tages.

En af de ting som man godt kan blive bekymret for ved de nye regler, er, at de

kan tænkes at stille sig hindrende i vejen for nye innovative tiltag indenfor forbru-

gerorienterede banktjenester, fordi sådanne nye tjenester fra starten skal opfylde

lovforslagets krav.

Det vil være en fordel, hvis der kunne blive medtaget et eller flere eksempler på

såvel væsentlig ændring som uforholdsmæssig stor byrde. En væsentlig ændring

af servicens flow, hvor ændringerne er så store, at der i realiteten er tale om en

ny service, kunne være et eksempel. Det behøver ikke nødvendigvis være en

egentlig ændring af funktionaliteten (men ”blot” en ændring, der bør det muligt

for handicappede at bruge den). En uforholdsmæssig stor byrde kunne eksem-

plificeres lidt mere detaljeret end angivet på side 139-140, idet det også burde

indgå andre forhold end de nævnte.

For eksempel om de samlede omkostninger størrelsesmæssigt er sådan, at det

ikke kan forsvares at videreudvikle en tjeneste, der i øvrigt er planlagt til udfas-

ning indenfor en kortere årrække.

Kontrolregimet

Lovforslagets set-up omkring kontrol er, selvom det er hentet fra direktivet, meget

omfattende. Spørgsmålet er om det er nødvendigt, at disse regler også gælder

for bankerne. I produktgodkendelsesbekendtgørelsen, der er baseret på EBA’s

guidelines på området, findes detaljerede regler. En naturlig måde at implemen-

tere de forslåede regler i et pengeinstitut på, vil være at koble dem sammen

med de interne processer for produktgodkendelse af de almindelige bankpro-

dukter.

Derfor bør det foreslås, at dette sker på vores område, og at det samtidig foreslås

at kontrolregimet på vores område henlægges til Finanstilsynet, hvor det naturlig

hører hjemme. Det vil gøre administrationen enklere, og så vidt vi kan se også

være en fordel i forbindelse med kontrollen.

Identifikationsmidler og metoder

26. november 2021

Dok. nr.:

FIDA-1232191906-23226-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Af bemærkningerne side 135 fremgår, at der ved forbrugerorienterede banktje-

nester skal sørges for identifikationsmetoder m.m., og at nærmere fremgår af bi-

lag 1, afdeling 4, litra e nr. i.

På dette punkt er der i bemærkningerne behov for at linjen trækkes op i forhold

til MitID og SCA reglerne for brug af kort (i automater). Hvis vi bruger de eksiste-

rende regler, midler/metoder til identifikation, bør der ikke være tvivl om, at vi har

levet op til alle krav.

Definitioner i øvrigt

Der bør ses nærmere på de definitioner, hvor ordet tjenester indgår, jf. ovenfor.

Høringssvar

Nye krav frem mod 2025

Det er en klar fordel, at implementeringsperioden er så lang, som der er lagt op

til. Det giver mulighed for, at der i denne lange periode frem til reglernes ikraft-

træden kan komme ny eller supplerende regler til på området, som vil kunne

ødelægge vores planlægning. Det er derfor væsentligt at der, at der hurtigst

muligt kommer klarhed over implementeringen, så vi har mulighed for at plan-

lægge it-projketet.

26. november 2021

Dok. nr.:

FIDA-1232191906-23226-v1

Med venlig hilsen

Mette Stürup

Direkte: [27152020]

Mail: [[email protected]]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Helen Amundsen <[email protected]>

26-11-2021 15:47:22 (UTC +01)

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Helle Agerdal Olsen <[email protected]>; Pia Saxild <[email protected]>

SV: Høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Forbrugerrådet Tænk har modtaget Sikkerhedsstyrelsens brev af 15. oktober 2021, J.nr. EMN 00-01-000017

vedr. høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester og har følgende

bemærkninger.

Mange forbrugere møder hver dag barrierer, når de deltager i samfundet. Store dele af helt nødvendige

produkter og tjenesteydelser er utilgængelige. Det kan være en blind, der ikke kan købe en billet i en

billetautomat eller en ældre, der ikke kan betjene sin mobiltelefon. Det er ikke nemt at bidrage til

samfundet og få et liv med kvalitet, hvis man konstant møder den type barrierer. Det er en forudsætning

for personer med handicap og andre funktionsbegrænsningers integration i samfundet, at de kan fungere

på lige fod med andre i hverdagen. Vi hilser derfor implementeringen af EU’s direktiv om tilgængelighed i

dansk lov meget velkommen.

Danmark har sammen med andre medlemslande i EU underskrevet FN konventionen, der taler om

rettigheder og tilgængelighedsforpligtelser for personer med handicap. EU vedtog desuden en europæisk

handicapstrategi 2010 – 2020, og denne er nu afløst af en ny handicapstrategi ’En Union med lige

muligheder’ 2021 - 2030. Alle disse initiativer peger i høj grad på et øget og efter Forbrugerrådet Tænks

opfattelse nødvendigt og fortsat vigtigt fokus på, at samfundet skal være tilgængeligt for alle forbrugere.

Vi har noteret os, at der ifølge forslaget til tilgængelighedsdirektiv i 2020 forventedes at være 120 millioner

forbrugere i EU med handicap eller funktionsbegrænsning, og at dette tal vil stige betydeligt i takt med, at

befolkningen i EU ældes. Vi havde derfor gerne set et mere ambitiøst forslag til implementering af

direktivet, således at kravene kunne understøtte en bedre integrering og deltagelse i samfundet.

Eksempelvis havde vi gerne set flere områder omfattet af loven fx tilgængelighed i de byggede miljøer og

tilgængelighedskrav til produkter og tjenester, der ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde. Fx

kommer flere produkter i dag med touch screen og display funktion, som kan være en udfordring for nogle

forbrugere.

Forbrugerrådet Tænk bemærker endvidere, at det er svært at få øje på, at loven reelt øger

tilgængeligheden for passagerer i den kollektive transport. Det skyldes ikke mindst, at hovedparten af de

kollektive transportløsninger i Danmark bliver undtaget fra loven med de undtagelser, der er nævnt i §1

stk. 2. Her fremgår det, at både transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester,

samt køb ombord på selve transportmidlet er undtaget af loven, hvilket reelt undtager hovedparten af den

kollektive transport i Danmark, der primært foregår i byer, regioner eller ombord på fx busser.

Forbrugerrådet Tænk hilser de nye krav om levering af information om transporttjenester velkomment,

men bemærker samtidig, at det ikke løser den problemstilling, som mange passagerer med handikap

oplever ift. køb af billetter. Her opleves der nemlig stigende udfordringer med optankning og brug af

rejsekort, og mobilløsninger som ikke nødvendigvis kan anvendes af alle. Forbrugerrådet Tænk bemærker i

den forlængelse, at nedlægning af tidligere løsninger, der har været med til at øge tilgængelighed for en

lang række brugere ikke burde være tilladt.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

I forbindelse med rejser, er overnatningsmuligheder også et område, hvor information om tilgængelighed

er relevant og vigtig.

så derfor også gerne, at oplysning om tilgængeligheden på overnatningssteder var

omfattet af loven.

Forbrugerrådet Tænk er generelt bekymret i forhold til, at loven giver mulighed for at undlade at opfylde

lovens krav til tilgængelighed jf. § 7, hvis virksomheden kan dokumentere, at det kræver en væsentlig

ændring af et produkt eller en tjeneste, der medfører en grundlæggende ændring af produktets eller

tjenestens grundegenskab, eller at det medfører en uforholdsmæssig stor byrde for den pågældende

erhvervsdrivende. Dette skal ifølge § 8 vurderes i forhold til bilag 5, som efter vores overbevisning er så

upræcist, at mange virksomheder vil kunne hævde, at deres produkt eller tjeneste skal undtages fra

kravene. Den samme bekymring gælder i forhold til undtagelsen for mikrovirksomheder (under 10 ansatte

eller en omsætning under 2 millioner kr.). Bilag 5 bør i langt højere grad præcisere, hvornår en tjeneste

eller et produkt vil kunne undtages fra kravene. Og frem for at undtage mikrovirksomheder fra kravene, bør

der i højere grad fokuseres på at hjælpe virksomhederne bl.a. ved hjælp af gode vejledninger og

oversættelse af centrale standarder til dansk.

Såfremt en tjeneste eller et produkt undtages fra kravene bør der så vidt muligt gives et gratis alternativ,

som kan hjælpe den forbruger, der er udfordret. Fx bør banker, der ikke tilbyder online tjenester, der er

tilgængelige efter lovens krav fx tilbyde gebyrfri hjælp i en bankfilial, så personer med handicap ikke stilles

dårligere end resten af samfundet.

I og med at ressortområdet for lovforslaget er delt mellem en række myndigheder herunder Finanstilsynet,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Søfartsstyrelsen under Erhvervsministeriet,

Energistyrelsen under Klima-, Energi-, og Forsyningsmisteriet, og Trafikstyrelsen under

Transportministeriet, finder vi det meget vigtigt, at der etableres en fælles indgang for forbrugerne, hvor

man kan orientere sig om sine rettigheder. Specielt i forhold til klageadgang vil det være en stor udfordring

for forbrugerne, hvis de selv skal finde frem til, hvem der er den relevante myndighed. Vi vil derfor

opfordre til, at der som minimum oprettes en fælles klageadgang, hvor forbrugeren hjælpes videre til den

rette myndighed. Vi finder det ligeledes vigtigt, at de relevante ressortmyndigheder koordinerer på tværs,

således at der opnås en ensartet håndhævelse og en ensartet klagebehandling.

Endelig finder vi overgangsordningen på 20 år for selvbetjeningsautomater urimelig lang. Arbejdet med

direktivet har pågået i en del år nu, og dermed bør det ikke være ukendt for branchen, at der vil være

tilgængelighedskrav for selvbetjeningsautomater. Vi går ikke ud fra, at det efter sommeren 2025 vil være

muligt at indkøbe en selvbetjeningsautomat, der ikke er tilgængelig. Med den lange overgangsperiode vil

det betyde, at vi først er i mål i 2045, altså lang tid efter den i 2021 vedtagne strategi udløber, hvor fokus

bl.a. er på lige muligheder og samme adgang til at deltage i samfundet og økonomien!

Forbrugerrådet Tænk støtter endvidere høringssvaret fra Danske Handicaporganisationer.

Vi ser frem til det kommende arbejde med udarbejdelse af vejledninger, hvor vi har forstået, at

interessenterne vil blive inddraget.

Helle Agerdal Olsen

Politisk chef, Bæredygtigt forbrug / Director

Forbrugerrådet Tænk

T +45 7741 7741 / M +45 2064 5983 /

taenk.dk

Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K

Helen Amundsen

Seniorrådgiver/Senior Technical Adviser

Forbrugerrådet Tænk

T +45 7741 7741/ M +45 2715 7431/ taenk.dk

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Fra:

Forbrugerrådet Tænk Hoeringer

Sendt:

15. oktober 2021 11:47

Til:

Pia Saxild <[email protected]>

Emne:

VS: Høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Fra:

Anders Holt [mailto:[email protected]]

Sendt:

15. oktober 2021 11:44

Cc:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK)

Emne:

Høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Hermed fremsendes høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester.

Sikkerhedsstyrelsen anmoder om, at eventuelle bemærkninger sendes til

[email protected]

senest den 26.

november 2021.

Venlig hilsen

Anders Holt

Specialkonsulent

Mobil: 25431636

E-mail:

[email protected]

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Tlf.: +45 33 73 20 00

www.sik.dk

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Mette Peetz-Schou <[email protected]>

28-11-2021 18:31:59 (UTC +01)

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Anders Holt <[email protected]>; [email protected] <[email protected]>

DI's høringssvar vedr. udkast til lov om tilgængelighed for produkter og tjenester

Kære Karin og Anders

Tak for snakken forleden og muligheden for at fremsende vores høringssvar nu.

Vedlægges DI’s høringssvar vedr. udkast til lov om tilgængelighed af produkter og tjenester.

Vi indgår selvfølgelig gerne i dialog som dette høringssvar giver anledning til.

Med venlig hilsen

Mette Peetz-Schou

Seniorchefkonsulent

(+45) 3377 3022

(+45) 4037 3728 (Mobil)

[email protected]

di.dk

Læs, hvordan DI behandler og beskytter

persondata i

DI’s Privatlivspolitik

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

26. november 2021

MEPS

Sikkerhedsstyrelsen

[email protected]

att.

[email protected]

DI’s høringssvar vedr. Udkast til lov om tilgængelighedskrav til produkter

og tjenester

DI takker for muligheden for at kommentere på ovennævnte lov. Indledningsvis fremsæt-

tes en række generelle betragtninger, hvorefter følger kommentarer og spørgsmål til ud-

valgte bestemmelser i kronologisk rækkefølge. Afslutningsvis følger branchespecifikke

kommentarer.

Generelle betragtninger

DI bakker op om beslutningen om at implementere tilgængelighedsdirektivet i dansk ret

som en minimumsimplementering, ligesom vi mener, at der er behov for at foretage en

ex-post måling af konsekvenserne. Der er ingen tvivl om, at de økonomiske konsekvenser

af lovgivningen vil være store for erhvervslivet. Kommissionens konsekvensanalyse, som

lå til grund for direktivforslaget, var desuden mangelfuld, og der er ifølge de europæiske

industriorganisationer ikke belæg for, at forskellige tilgængelighedskrav er årsag til væ-

sentlige indre marked barriere. Samtidig støtter DI selvfølgelig hensigten om at gøre det

nemmere for personer med handikap og andre funktionsbegrænsninger at deltage i sam-

fundet.

DI sætter pris på det informationsmøde som Sikkerhedsstyrelsen gennemførte umiddel-

bart inden, at lovudkastet kom i høring. Samtidig skal vi beklage, at interessenter ikke har

været inddraget i processen med udvikling af lovforslaget langt tidligere. Lovforslaget er

fagligt kompliceret og favner bredt i anvendelsesområde. En tættere dialog ville uden tvivl

have gavnet både de implementerende myndigheder og interessenter, også i det videre

arbejde frem mod regelefterlevelse og kontrol. DI finder desuden, at det ville have været

særligt relevant at inddrage fagfolk med viden om området i processen, herunder Danske

Handikaporganisationer.

DI skal derfor understrege behovet for, at der snarest muligt udarbejdes en vejledning til

loven og at interessenter får mulighed for at involveres i udviklingen heraf. Arbejdet kan

med fordel også ske på tværs af ministerier og styrelser der er berørt af loven. Samtidig

skal vi opfordre til, at Sikkerhedsstyrelsen prioriterer deltagelse i standardisering på om-

rådet. Herved vil Sikkerhedsstyrelsen kunne bidrage til udvikling af de tekniske specifika-

tioner, som produkterne og tjenester reelt vil skulle efterleve, samtidig med, at det vil bi-

drage til den kompetenceudvikling, som er nødvendig for at håndhæve loven, når den tid

kommer.

Page 1 of 5

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Endelig bør udvikling af en dansk vejledning tage højde for arbejdet med at udvikle de

relevante standarder, når det gælder efterlevelse af de væsentlige tilgængelighedskrav (bi-

lag 1).

DI henleder samtidigt opmærksomheden på, at deltagelse i de relevante standardiserings-

udvalg generelt er begrænset i Danmark og at DI derfor også selv arbejder på at mobilisere

interesse for området hos vores medlemmer.

Når det gælder andre aspekter af direktivet f.eks. vedrørende mulighederne for at opnå

undtagelse for opfyldelse af tilgængelighedskravene jf. paragraf 7 og 10 bør udvikling af

vejledningen ske i tæt samarbejde med de andre medlemsstaterne for at undgå en frag-

menteret fortolkning af reglerne til skade for det indre marked.

DI havde gerne set, at Sikkerhedsstyrelsen i udarbejdelsen af høringsmaterialet havde la-

vet en 1-t-1 oversigt over, hvor de forskellige dele af lovforslaget stammer fra. Det er for-

bundet med unødvendig stort tidsforbrug og kompleksitet for høringspartnerne selv at

skulle foretage denne analyse hver for sig. Vi så fortsat gerne, at en sådan blev udleveret

med henblik på at få et bedre overblik over implementeringen. Samtidigt søger vi oplys-

ning om, hvordan mulighederne i f.eks. direktivets Artikel 20 og 21 implementeres i dansk

ret. Hvis det ikke er nødvendigt, bør en vejledning til direktivet også adressere de dele, der

ikke implementeres i dansk ret med forklaring herpå.

Kommentarer til enkelte bestemmelser i kronologisk rækkefølge

Paragraf 11

DI er enig i, at den danske implementering af direktivet alene bør henvise til relevante

markedsovervågningsmyndigheder i Danmark. Samtidigt finder vi det vigtigt at fremhæve

betydningen af vejledning om, at kravet også gælder i forhold til andre medlemsstaters

tilsvarende myndigheder i det omfang, at produktet sælges der. Samtidig opfordrer vi til,

at Danmark tager initiativ til, at der i EU-regi findes en måde at håndtere dette på i prak-

sis. Virksomheder har ikke nødvendigvis selv det fulde overblik over, i hvilke medlems-

stater deres produkter sælges, da videresalg også kan ske gennem distributører. En central

løsning ville derfor være at foretrække.

Paragraf 14

Direktivet giver mulighed for, at Kommissionen kan udvikle tekniske specifikationer,

uden for det etablerede standardiseringssystem givet specifikke krav er opfyldt. DI vil

gerne opfordre til, at Danmark ikke bakker op om denne mulighed, som vil være med til

at underminere funktionen af det etablerede standardiseringssystem og interessen for at

bidrage hertil. Sikkerhedsstyrelsen bør i stedet arbejde for, at de nødvendige ressourcer

og kompetencer tilgår arbejdet ikke mindst i Danmark jf. de indledende betragtninger

vedr. standardisering.

Paragraf 16

DI undrer sig over formuleringen i artikel 16, og foreslår i stedet følgende: Før produktet

bringes i omsætning skal fabrikanten: ) udarbejde den tekniske dokumentation i overens-

stemmelse med bilag 3, 2) gennemføre elle få gennemført overensstemmelsesvurderin-

gen

…..

3)…. gennemført.

Page 2 of 5

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Paragraf 19

Selvom direktivet kun omfatter et aspekt af de produkter den regulerer, stiller det et selv-

stændigt krav om brugsanvisning. Det overføres til lovforslaget. Vi undrer hvad dette krav

betyder, og hvilken konsekvens det har i forhold til krav om brugsanvisning og sikker-

hedsinformation, der findes i anden lovgivning, som de berørte produkter er omfattet af.

I det omfang der er forskellig ordlyd på tværs af lovgivninger, som produkterne er omfattet

af, også når det gælder paragraf 18, om en lovgivning har forrang, eller om der kan tages

højde for eventuelle uklarheder i implementeringen af tilgængelighedsdirektivet? Fra DI’s

perspektiv ville et krav om, at brugsanvisningen opfylder kravene i bilag 1 afdeling 1 stk. 1

vedr. brugsanvisningen således opfylde intentionen med kravet.

Paragraf 31

Det fremgår af stk. 2, at importør eller distributør bliver fabrikant, hvis en ændring af

produktet de foretager kan berøre overholdelsen af tilgængelighedsloven. Det er i DI’s op-

tik at gå for langt. Det bør kun være tilfældet, hvis det reelt gør det. Desuden bør det ikke

medfører et ansvar for hele produktets tilgængelighed, men kun den del af kravene, der er

påvirket af ændringen jf. praksis når det gælder maskindirektivet og forslag til forordning

om maskinprodukter og forslag til forordning om produkters sikkerhed i almindelighed.

Paragraf 39

Teksten stiller krav til, hvordan EU-overensstemmelseserklæringen skal udformes når det

gælder andre EU-retsakter end tilgængelighedsdirektivet. DI finder, at det allerede frem-

går af anden lovgivning og paragraf 39 alene bør derfor alene referere til tilgængeligheds-

direktivet.

Paragraf 42

I modsætning til information om serienummer eller lgn., fabrikant og adresse (Paragraf

18), skal CE-mærkningen, hvis der ikke er plads på produktet, både fremgå af emballagen

og af følgedokumenterne. DI undrer os over forskellen og foreslår, at de alternative mu-

ligheder også bliver muligt med hensyn til CE-mærket. Set i lyset af kravene til produktets

mærkning, som fremgår af Bilag 1 afdeling 1 stk. 1. undrer DI sig i øvrigt over på hvor

mange produkter det overhovedet vil være fysisk muligt på produktet.

Paragraf 50

Beføjelsen til at indsamle, behandle, herunder samkøre oplysninger er meget bred, men

findes allerede i flere andre love. DI bakker op om øget brug af data i kontroløjemed. Sam-

tidigt mener vi, at der er behov for øget transparens og klart definerede kriterier i dataan-

vendelse, så virksomhedernes retssikkerhed sikres og anvendelse sker på et etisk forsvar-

ligt grundlag. Desuden så vi gerne, at der blev etableret et samarbejde på tværs af kontrol-

myndigheder, hvor erfaringer kunne deles og best practices udvikles.

Kapitel 10

Teksten indeholder kun klageadgang for forbrugere og andre, der ikke mener, at lovens

krav er opfyldt. For at sikre virksomhedernes retssikkerhed er det nødvendigt, at også de

erhvervsdrivende får mulighed for at klage over afgørelser i henhold til denne lov, således

som det fremgår af direktivets præambel 99 der bør. Lovens anvendelsesområde er bredt

og kompliceret og vil med stor sandsynlighed give anledning til uklarheder. Derfor bør

Page 3 of 5

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

loven som minimum give beføjelser til, at et sådan klageorgan oprettes. Samtidigt bør der

i forlængelse af arbejdet med at udvikle en vejledning og ved planlægning af fremtidig

kontrol skabes mulighed for vejledning og dialog om, hvordan reglerne skal fortolkes, før

sanktionering.

Kapitel 11

DI er enig i, at det ikke bør kunne medføre fængselsstraf ikke at efterleve tilgængeligheds-

kravene. Samtidigt stille vi spørgsmålstegn ved om absolut kumulation er nødvendig. Til-

gængelighedsloven stiller langt flere administrative krav end f.eks. produktloven og anden

produktlovgivning, hvilket potentielt medfører uproportionalt store bøder for forseelser,

der ikke nødvendigvis påvirker produkternes eller tjenesternes tilgængelighed. Det almin-

delige princip om modereret kumulation i straffeloven bør derfor opretholdes i tilgænge-

lighedsloven. Det fremgår af Artikel 56 stk. 2, at der kan udstedes regler, der kan fastsætte

straf af bøde. Dette sker i modsætning til produktloven, hvor bødestørrelsen fremgår lov-

bemærkningerne. DI indgår gerne i dialog herom inden en bekendtgørelse om straf af

bøde udstedes.

Supplerende kommentarer vedr. digitale produkter og tjenester

Bedre tilgængelighed på eksempelvis hjemmesider kan være med til at øge trafikken og

udvide markedet for udbyderne. Derfor byder DI også direktivets krav om tilgængelighed

velkommen i det omfang, at produktet eller tjenestens tilgængelighed maksimeres ved

hjælp at støttetjenester, fremfor, at der stilles krav til produktets eller tjenestens tekniske

indretning. Brug af støttetjenester kræver til gengæld, at producenten stiller den fornødne

information til rådighed til, at støttetjenesten kan interagere med produktet eller tjene-

sten, eksempelvis ved at åbne op for produktets eller tjenestens grænseflader (API). Det

kan få konsekvenser for, i hvilken udtrækning kravene i loven kan opfyldes gennem brug

af støttetjenester.

DI går ind for interoperabilitet i tjenester og produkter, så længe det foregår på transpa-

rent vis og den samarbejdende aktør tydeliggør, hvilke formål og sammenhænge, det til-

hørende data anvendes til.

Tilgængelighedskrav for webstederne, beskrevet i bilag 1 skal udspecificeres i harmoni-

serede standarder, alternativt andre tekniske specifikationer (hvis førstnævnte ikke er til

rådighed). DI ønsker herved, at understrege behovet for, at disse bliver identiske med

eksisterende internationale standarder, da det vil gøre det lettere for virksomheder at ef-

terleve kravene for tilgængelighed samtidig med, at der med standarder allerede forefin-

des et kontrolsystem, eksempelvis som det ses med WCAG-standarden. DI anbefaler

også, at digitaliseringsstyrelsens omfattende arbejde på området bliver gjort mere til-

gængeligt i form af en konkret vejledning.

Supplerende kommentarer vedr. luftfart

Angående luftfart noterer vi, som det fremgår af lovforslaget, at tilgængelighedsdirekti-

vet (2019/882/EU) og dermed udmøntningen i lovforslaget, er et supplement til gæl-

dende EU-forordning nr. 1107/2006 om handicappede og bevægelseshæmmede perso-

ners rettigheder, når de rejser med fly.

Page 4 of 5

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Vi værdsætter, at der er tale om minimumsimplementering af direktivet og at kon-

trol/tilsyn vil blive håndteret som

”on-request”.

Vi finder det dertil naturligt, at Trafik-

styrelsen udpeges som myndighed for luftfart og øvrig persontransport.

Vi henleder opmærksomheden på, at det kan være vanskeligt at vurdere den eksakte

grænsedragning for en tjenesteyders kontrolforpligtelse i forhold til producenter, når ud-

styr skal udskiftes. Det er således ønskeligt, at graden af tjenesteyders kontrolforpligtelse

overfor producent tydeliggøres.

Vi har endvidere følgende mere specifikke bemærkninger:

Vi anbefaler, at Danmark arbejder for, at kravene vedrørende websteder (§1, stk. 2, 3) a))

vil følge de krav, der i dag anvendes af offentlige myndigheder til håndhævelse af lov om

webtilgængelighed. Disse krav er kendte af brugerne, hvilket vil forenkle anvendelsen.

Tjenesteydere, herunder lufthavne og luftfartsselskaber vil således tidligt kunne forbe-

rede deres websteder med henblik på overholdelse af de af lovens krav til hjemmesider,

som skal være på plads den 28. juni 2025 (lovforslagets § 58, stk.1).

I luftfarten ejes selvbetjeningsautomater (check-in automater) typisk af lufthavnene,

mens brugergrænseflader leveres af de enkelte luftfartsselskaber. Der kan i den forbin-

delse være behov for en nærmere præcisering af grænsedragningen mellem lufthavn og

luftfartsselskab (software / hardware).

Luftfart er internationalt baseret. Luftfartsselskaber med trafik på Danmark er således

hjemmehørende i forskellige lande . Derfor bør rammerne for den nationale kontrol- og

tilsynsforpligtelsen være klart defineret. Vi forudsætter således, at Trafikstyrelsens pri-

mære kontrol- og tilsynsvaretagelse er i forhold til de i Danmark hjemmehørende selska-

ber. For øvrige EU-baserede selskaber forudsættes det, at kontrol- og tilsynsforpligtelsen

er placeret i disses respektive hjemlande. Ved denne fortolkning er det uklart, hvorledes

tredjelands-luftfartsselskaber er omfattet af direktivets bestemmelser og således også,

hvordan de skal håndteres. Dette bør tydeliggøres, således at der ikke bliver tale om

skævvridning af konkurrencen.

Vi finder, at det generelle mantra må være, at når der investeres i nyt så skiftes der også.

Men i forhold til de tidsmæssige krav til udskiftning og opfyldelse af lovens bestemmel-

ser herfor, kan der opstå et specifikt dilemma i forhold til udskiftning af f.eks. enkelte

selvbetjeningsautomater, der f.eks. har været udsat for hærværk eller er blevet uanven-

delige af anden årsag. Hærværk mod udstyr er ikke et ukendt fænomen i den kollektive

trafik. I den forbindelse bør det være muligt

at udskifte ”as is”,

således at tjenesteyder

ikke skal håndtere 2 systemer / generationer i en overgangsperiode.

DI indgår selvfølgelig gerne i dialog om spørgsmål som dette høringssvar giver anledning

til.

Med venlig hilsen

Mette Peetz-Schou

Seniorchefkonsulent

Page 5 of 5

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Subject:

Digitaliseringsklar lovgivning - høring <[email protected]>

29-09-2021 09:46:04 (UTC +01)

Anders Holt <[email protected]>

SV: Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester - præhøring

Kære Anders Holt

Sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning har udarbejdet vedhæftede høringssvar til lov om

tilgængelighedskrav for produkter og tjenester.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til høringssvaret.

Bedste hilsner

Julius Lyk-Jensen

Fuldmægtig

Kontor for analyse og policy

Sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning

+45 21 28 15 23

[email protected]

Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4, Postboks 2193

1017 København K

www.digst.dk

– fordi hverdagen er digital

Du bedes venligst være opmærksom på, at Digitaliseringsstyrelsen ved modtagelsen af din meddelelse behandler de personoplysninger

om dig, der fremgår af beskeden. Dette sker som led i Digitaliseringsstyrelsens myndighedsudøvelse. Du kan læse mere om, hvordan

Digitaliseringsstyrelsen behandler dine personoplysninger, og hvilke rettigheder du har som registreret mv., i styrelsens privatlivspolitik

https://digst.dk/om-os/privatlivspolitik/

Fra:

Anders Holt <[email protected]>

Sendt:

20. september 2021 13:44

Til:

Digitaliseringsklar lovgivning - høring <[email protected]>

Cc:

Julius Lyk-Jensen <[email protected]>

Emne:

SV: Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester - præhøring

Hej Julius

Beklager igen den sene tilbagemelding, men nu har vi et udkast klar til præhøring.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Vi har haft et par forsinkelser på det seneste, så den offentlige høring er udskudt. Høringen forventes nu at

starte den 11. oktober.

Jeg har vedhæftet den seneste udgave af lovforslaget, som vi netop har sendt til vores eget departement og

andre samarbejdsmyndigheder mhp. en intern høring – vi mangler dog fortsat nogle input, f.eks.

vedrørende nogle af de andre myndigheders kontrol i henhold til lovforslag. Jeg har dog forsøgt at tilpasse

afsnittene ud fra den snak, som vi to havde i sidste måned.

Håber du stadig har mulighed for at læse med, og ring/skriv endelig, hvis vi skal vende noget inden eller

efter.

Venlig hilsen

Anders Holt

Specialkonsulent

Mobil: 25431636

E-mail:

[email protected]

Fra:

Digitaliseringsklar lovgivning - høring <[email protected]>

Sendt:

6. september 2021 11:31

Til:

Anders Holt <[email protected]>

Emne:

SV: Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester - præhøring

Kære Anders

Tak for opdateringen. Det er noteret. Jeg afventer næste uge.

Bedste hilsner

Julius Lyk-Jensen

Fuldmægtig

Kontor for analyse og policy

Sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning

+45 21 28 15 23

[email protected]

Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4, Postboks 2193

1017 København K

www.digst.dk

– fordi hverdagen er digital

Du bedes venligst være opmærksom på, at Digitaliseringsstyrelsen ved modtagelsen af din meddelelse behandler de personoplysninger

om dig, der fremgår af beskeden. Dette sker som led i Digitaliseringsstyrelsens myndighedsudøvelse. Du kan læse mere om, hvordan

Digitaliseringsstyrelsen behandler dine personoplysninger, og hvilke rettigheder du har som registreret mv., i styrelsens privatlivspolitik

https://digst.dk/om-os/privatlivspolitik/

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Fra:

Anders Holt <[email protected]>

Sendt:

1. september 2021 15:39

Til:

Julius Lyk-Jensen <[email protected]>

Cc:

Digitaliseringsklar lovgivning - høring <[email protected]>

Emne:

VS: Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester - præhøring

Hej Julius

Der går desværre noget tid før vi har et lovforslag, der giver mening at sende forbi jer. Vi har netop haft et

møde med alle involverede myndigheder, og der mangler fortsat nogle væsentlige input – og så får vi

formentlig tid til at tage hånd om de afsnit, jeg drøftede med dig.

Jeg forventer, at det er muligt i løbet af næste uge.

Venlig hilsen

Anders Holt

Specialkonsulent

Mobil: 25431636

E-mail:

[email protected]

Fra:

Anders Holt

Sendt:

16. august 2021 11:06

Til:

Digitaliseringsklar lovgivning - høring <[email protected]>

Emne:

SV: Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester - præhøring

Hej Julius

Tak for din mail og tak for sidst, hvor du hjalp os med vores lov om cybersikkerhedscertificering.

Fint med torsdag eftermiddag. Jo før desto bedre på for mig, så send gerne en indkaldelse på et tidspunkt

på torsdag, der kan fungere for dig også.

Vores baggrundsnotat er efterhånden misvisende på flere områder. Derfor har jeg klippet en indledende

tekst ud fra lovforslaget, som du hurtigt kan bruge til at få et lille overblik. Resten kan vi tage torsdag.

Venlig hilsen

Anders Holt

Specialkonsulent

Direkte: 33732036

Mobil: 25431636

E-mail:

[email protected]

Fra:

Digitaliseringsklar lovgivning - høring <[email protected]>

Sendt:

16. august 2021 09:48

Til:

Anders Holt <[email protected]>

Emne:

SV: Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester - præhøring

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Kære Anders

Tak for din mail. Vi ser selvfølgelig gerne, at vi modtager et nogenlunde færdigt udkast til lovforslaget i

præhøring så tæt på 6 uger før den offentlige høring.

Vi vil gerne takke ja til muligheden om at have en indledende dialog om lovforslagets indhold, og hvordan I

kan sikre jer, at det lever op til digitaliseringsklar lovgivning.

Hvilke tidspunkter i denne uge ville passe at have et indledende 30 minutters møde? Eventuelt ville

torsdag eftermiddag passe mig godt.

Ligger I inde med materiale, som jeg kan bruge til at danne os et overblik over lovforslagets indhold før

mødet?

Bedste hilsner

Julius Lyk-Jensen

Fuldmægtig

Kontor for analyse og policy

Sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning

+45 21 28 15 23

[email protected]

Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4, Postboks 2193

1017 København K

www.digst.dk

– fordi hverdagen er digital

Du bedes venligst være opmærksom på, at Digitaliseringsstyrelsen ved modtagelsen af din meddelelse behandler de personoplysninger

om dig, der fremgår af beskeden. Dette sker som led i Digitaliseringsstyrelsens myndighedsudøvelse. Du kan læse mere om, hvordan

Digitaliseringsstyrelsen behandler dine personoplysninger, og hvilke rettigheder du har som registreret mv., i styrelsens privatlivspolitik

https://digst.dk/om-os/privatlivspolitik/

Fra:

Anders Holt <[email protected]>

Sendt:

13. august 2021 14:52

Til:

Digitaliseringsklar lovgivning - høring <[email protected]>

Emne:

Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester - præhøring

Kære DIGST

Vi er på lovprogrammet til Feb II med et lovforslag om tilgængelighed, der implementerer

tilgængelighedsdirektivet.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Den offentlige høring af lovforslaget forventes at starte den 27. september.

Der går nok noget tid endnu, før lovforslaget er klar til en præhøring hos jer. Kan vi tage en indledende

drøftelse om lovforslaget?

Venlig hilsen

Anders Holt

Specialkonsulent

Mobil: 25431636

E-mail:

[email protected]

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Tlf.: +45 33 73 20 00

www.sik.dk

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Specialkonsulent Anders Holt

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

24. september

2021

KAP/JULIJ

Kære Anders Holt

Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning har modtaget udkast til

forslag til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester i hø-

ring.

Sekretariatet har til opgave at vurdere, om ministeriet på tilstrække-

lig vis har beskrevet lovforslagets implementeringskonsekvenser, og

om lovforslaget efterlever principperne for digitaliseringsklar lovgiv-

ning. Gennemgangen af lovforslaget giver på det foreliggende grund-

lag anledning til følgende bemærkninger:

Vurdering af offentlige implementeringskonsekvenser

Et lovforslags implementeringskonsekvenser skal være velbelyste

med henblik på at understøtte, at lovgivningen efter vedtagelse kan

administreres hensigtsmæssigt og understøttes digitalt.

Sekretariatet bemærker, at lovforslaget giver hjemmel til, at kontrol-

myndighederne kan indhente, behandle og samkøre data med hen-

blik på at udføre risikobaseret kontrol. Sekretariatet anbefaler, at

styrelsen er særlig opmærksom på eventuelle dataetiske opmærk-

somheds- og risikopunkter forbundet med implementering af kon-

trolløsningen.

Sekretariatet kan i den forbindelse henvise til værktøj til samkøring

af data, der et udarbejdet af Dataetisk Råd. Værktøjet er frivilligt og

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Side 2 af 2

har til formål at understøtte, at myndigheder gør sig de nødvendige

dataetiske overvejelser i forbindelse med samkøring af data. Styrel-

sen kan læse mere om og tilgå værktøjet

her.

Sekretariatet bemærker styrelsens vurdering af, at de eksisterende

it-systemer hos kontrolmyndighederne kan rumme kontrollen med

tilgængelighedskrav, og at der derfor ikke er behov for udvikling af

nye it-systemer. Sekretariatet anbefaler, at styrelsen vurderer, i hvil-

ket omfang implementering af risikomodellen kan afstedkomme be-

hov for tilpasning af eksisterende it-systemer i relevante myndighe-

der. Som led heri kan styrelsen beskrive, hvorvidt eventuelle ændrin-

ger i myndighedernes it-systemer kan have afledte effekter for andre

offentlige it-systemer, som måtte levere data eller funktionalitet til

disse systemer.

Sekretariatet bemærker, at styrelsen ikke har beskrevet lovforslagets

konsekvenser for borgerne. Styrelsen bør overveje at lade det fremgå

af lovforslaget, hvorvidt tilgængelighedskravene vil gøre det lettere

for personer med handicap at blive inkluderet i samfundet og poten-

tielt drage fordel af den teknologiske udvikling.

Principper for digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitaliseringsklar

lovgivning skal beskrives i bemærkningerne til et lovforslag, og en

eventuel fravigelse af principperne skal begrundes.

Sekretariatet noterer sig styrelsens vurdering af, at lovforslaget lever

op til princip #2, da digital kommunikation til og fra myndigheder gø-

res obligatorisk, medmindre særlige omstændigheder taler for at

fravige dette udgangspunkt. I forlængelse heraf anbefaler sekretaria-

tet, at styrelsen præciserer, hvilke særlige omstændigheder, som kan

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Side 2 af 2

medføre, at borgere og virksomheder undtages fra kravet om at kom-

munikere digitalt.

I forlængelse heraf anbefaler sekretariatet, at styrelsen redegør for,

hvilke løsninger, som forventes at blive taget i brug til digital kommu-

nikation. I overensstemmelse med princip #6 kan styrelsen overveje,

hvorvidt eksisterende offentlige infrastruktur kan anvendes, herun-

der virk.dk.

Sekretariatet bemærker styrelsens vurdering af, at anvendelse af en

datadrevet risikomodel gør det muligt at skabe et objektivt videns-

grundlag for prioritering af kontrolmyndighedernes aktiviteter. I for-

længelse heraf bemærker sekretariatet, at styrelsen ikke har angivet

en vurdering af, om forslaget er i overensstemmelse med princip #3

om brug af automatisk sagsbehandling. Sekretariatet anbefaler, at

ministeriet vurderer, hvorvidt afgørelser i forbindelse med kontrolu-

døvelsen kan baseres på baggrund af objektive kriterier. Som led

heri kan styrelsen vælge at uddybe, hvordan det sikres, at behovet

for fagprofessionelle skøn opretholdes i tilfælde, hvor hensynet til

borgernes og virksomhedernes retssikkerhed taler herfor.

Der henvises i øvrigt til

digst.dk/dkl

samt

Vejledning om digitalise-

ringsklar lovgivning,

ligesom I naturligvis er velkomne til at kontakte

sekretariatet for råd og vejledning.

Med venlig hilsen

Julius Lyk-Jensen

Fuldmægtig

T +45 21 28 15 23

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Side 2 af 2

E [email protected]

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

From:

TRM Mikkel Ridder Malmstedt <[email protected]>

Sent:

29-11-2021 11:17:01 (UTC +01)

To:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Cc:

Anders Holt <[email protected]>

Subject:

Sv: Høring - Fra Sikkerhedsstyrelsen vedr. høring over udkast til lov om

tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (Id nr.: 35080)

Til Sikkerhedsstyrelsen

Transportministeriet anser bemærkningen på side 64 i vedhæftede udkast til forslag til lov

om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester for unødvendig og ønsker, at

sætningerne udgår, idet udgangspunktet for kontrollen allerede fremgår af side 63:

"Søfartsstyrelsens

og Trafikstyrelsens kontroller forventes som udgangspunkt tilrettelagt

som reaktive tilsyn. Dette vil blive fulgt op af en proaktiv kontrolindsats, hvis der viser sig

behov for det".

Ministeriet har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Mikkel Ridder Malmstedt

Bachelorfuldmægtig

Transportministeriet

Kollektiv Trafikkontor

Ministry of Transport

Frederiksholms Kanal 27 F

DK-1220 København K

Telefon +45 30 51 34 75

[email protected]

www.trm.dk

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

E-

mailtitel:

Sendt:

15-10-2021 11:43

Sikkerhedsstyrelsen ([email protected])

Anders Holt ([email protected])

Høring - Fra Sikkerhedsstyrelsen vedr. høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for

produkter og tjenester

Høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Hermed fremsendes høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og

tjenester.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen anmoder om, at eventuelle bemærkninger sendes til

[email protected]

senest den 26. november 2021.

Venlig hilsen

Anders Holt

Specialkonsulent

Mobil: 25431636

E-mail:

[email protected]

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Tlf.: +45 33 73 20 00

www.sik.dk

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående

kontakte os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

From:

Sent:

To:

Cc:

<[email protected]>

Subject:

[email protected] <[email protected]>

26-11-2021 16:50:06 (UTC +01)

Anders Holt <[email protected]>

Jakob Holm <[email protected]>; Torben Weiss Garne <[email protected]>; Sigrid Floor Toft

VS: Høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Kære Anders Holt

Hermed F&Ps høringssvar vedrørende udkast til lov om implementering af tilgængelighedsdirektivet.

Med venlig hilsen

Karen Gjølbo

Chefkonsulent, Cand.Jur, Rammevilkår og EU

[email protected]

| +45 41 91 90 45

Philip Heymans Allé 1 | 2900 Hellerup | +45 41 91 91 91

www.fogp.dk

| Twitter |

Fra:

Anders Holt <[email protected]>

Sendt:

15. oktober 2021 11:44

Cc:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Hermed fremsendes høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester.

Sikkerhedsstyrelsen anmoder om, at eventuelle bemærkninger sendes til

[email protected]

senest den 26.

november 2021.

Venlig hilsen

Anders Holt

Specialkonsulent

Mobil: 25431636

E-mail:

[email protected]

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Tlf.: +45 33 73 20 00

www.sik.dk

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Til Sikkerhedsstyrelsen

Sendt pr. e-mail.

F&P svar til sikkerhedsstyrelsen høring om udkast til lov

om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

F&P takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast til

lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, der implementer Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/882 af 17. april 2019.

F&P’s medlemsselskaber har et bredt samfundsmæssigt sigte på at sikre bor-

gernes tryghed og velfærd, og støtter naturligvis op om lige adgang og tilgæn-

gelighed i forhold til selskabernes tjenester. Det er et sigte branchen allerede

arbejder med og som understøttes ikke mindst af en øget digitalisering af for-

retningen og kundekontakten.

Trods dette arbejde er vi enige i vurderingen af, at tilgængelighedskravene vil

kunne medføre væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for

danske virksomheder, herunder også for forsikrings- og pensionsbranchen,

som det skitseres i de indledende konsekvensvurderinger af lovgivningen gi-

vet i lovudkastet.

I lyset heraf støtter vi den foreslåede minimumsimplementering af direkti-

vet, der også forventes reflekteret og fastholdt i den efterfølgende kontrol og

håndhævelse af reglerne. Vi lægger her ligeledes vægt på, at formålet med det

underliggende direktiv er totalharmonisering af tilgængelighedskrav, der

udelukker indførsel eller fastholdelse af eventuelle strengere krav om tilgæn-

gelighed på direktivets område.

F&Ps har lagt til grund, at Forsikring og Pensions medlemmer vil blive un-

derlagt reglerne om tilgængelighed, i det omfang deres virksomhed omfatter

online aktiviteter, som falder under definitionen af e-handelstjenester. Det

vil efter vores forståelse af definitionen af e-handelstjenester være klart i til-

fælde, hvor det er muligt via selskabernes hjemmeside at indgå forsikrings-

aftaler. Det er også vores opfattelse, at der er flere dele af selskabernes digi-

tale platforme, der falder udenfor tilgængelighedskravene – eksempelvis om-

råder, hvor det ikke er muligt at indgå aftaler online.

Det er selv sagt vigtigt for os og andre aktører, at få en præcis afklaring af

definition og dækningsområde.

26.11.2021

F&P

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.fogp.dk

Karen Gjølbo

Juridisk chefkonsulent

Dir.

41919045

[email protected]

Sagsnr.

DokID

GES-2021-00410

435921

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Vi vil endeligt gerne understrege behovet for en hurtig indsats fra de ansvar-

lige myndigheder, som skal danne grundlag for en så smidig overgang til reg-

lerne som muligt. Dette indebærer blandt andet, at der hurtigst muligt udar-

bejdes vejledninger og andet materiale, der kan hjælpe virksomhederne med

den væsentlige omstilling som kravene forventes at indebære. Samtidig vil vi

også gerne understrege vigtigheden af og opfordre til inddragelse af virksom-

hederne i dette arbejde, for at målrette tilgængelighedskravene og gøre dem

mest effektive.

Vi har uddybet vores bemærkninger i de følgende afsnit.

Støtte til minimumsimplementering, reflekteret i myndigheds-

kontrol

Vi noterer os som nævnt med tilfredshed, at der med lovudkastet lægges op

til den minimumsimplementering, som der også blev skitseret for Erhvervs-

livets EU- og Regelforum i forbindelse med forelæggelsen af implemente-

ringsplanen og som Forsikring og Pension støttede op om.

I forlængelse af ønsket om en minimumsimplementering understreger vi så-

ledes også, at det er helt centralt at der i den efterfølgende kontrol fastlægges

en praksis, der ikke resulterer i en skærpet dansk tolkning af reglerne.

Det er særligt vigtigt at sikre en fælles tilgang på tværs af tilsynsmyndighe-

derne for at balancere praksis og kontrol med ønsket om en minimumsim-

plementering, da myndighedsansvaret for kontrollen som udgangspunkt lig-

ger på tværs af hele seks myndigheder (Sikkerhedsstyrelsen, Finanstilsynet,

Energistyrelsen, Trafikstyrelsen, Søfartsstyrelsen og Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen).

I forhold til håndhævelsen af kravene bemærker vi særskilt, at det er fastlagt,

at tilgængelighedskravene kun vil gælde i det omfang, at overholdelsen ikke

kræver en grundlæggende ændring af produkter eller tjenester eller på anden

måde medfører en uforholdsmæssig stor byrde for de erhvervsdrivende. Det

er naturligvis vigtigt, at der i overensstemmelse med ønsket om en mini-

mumsimplementering ikke lægges en linje, som resulterer i en skærpet dansk

tolkning af, hvad der udgør ”grundlæggende ændringer” eller ”uforholds-

mæssigt store byrder”.

Usikkerhed om rækkevidden af tilgængelighedskrav

Som ovenfor nævnt forventer F&P at vores medlemsselskaber bliver omfattet

af Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, som udbydere af

e-handelstjenester efter lovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Definitionen af e-handelstjenester i lovens § 3, stk. 1 nr. 26 er ny, men vide-

reført fra det underliggende direktiv. Vi hæfter os ved at der i lovbemærknin-

gerne anføres, at definitionen af e-handelstjenester efter tilgængelighedsdi-

rektivet skal anses for smallere end den gængse definition på informations-

samfundstjenester, som givet i e-handelsdirektivet, idet der i tilgængelig-

hedsdirektivet stilles en ekstra betingelse om, at tjenesten skal være knyttet

til indgåelsen af forbrugeraftaler. Der er ikke i loven givet en nærmere præ-

cisering heraf. Vi opfordrer derfor til at dette præciseres nærmere i lovbe-

mærkningerne.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2021-00410

435921

Side 2

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Behov for præcisering af undtagelsesbestemmelsen i § 7

I forlængelse af drøftelserne omkring definitionen af e-handelstjenester og

lovens anvendelsesområde, er der endvidere behov for præcisering af undta-

gelsen fra reglerne, jf. lovens § 7, hvorefter selskaberne kan undlade efterle-

velse af tilgængelighedskravene, bl.a. hvor dette vurderes (og dokumenteres

af selskaberne) som uforholdsmæssigt byrdefuldt.

Kriterierne for vurderingen er givet i lovens bilag 5. Det følger heraf, at der

bl.a. skal tages hensyn til forholdet mellem nettoomkostninger ved opfyl-

delse af tilgængelighedskrav og den erhvervsdrivendes nettoomsætning. Der

bør her være rum for en mere nuanceret vurdering end alene forholdet mel-

lem omkostninger og nettoomsætning, idet en given digitale løsning ikke

nødvendigvis er den primære afsætningskanal for selskabets tjeneste, men

fortsat kan have værdi for forbrugerne.

Holdes omkostningerne til ændring af den enkelte løsning op imod hele net-

toomsætningen, kan det resultere i at tjenesten ikke kan undtages, med det

resultat, at man risikerer, at løsninger der ikke bidrager økonomisk, men

alene driver forbruger værdi lukkes i stedet for at blive opdateret. Dette kan

muligvis bremse digitaliseringen og begrænse udbuddet af tjenester, til

ulempe for forbrugerne generelt.

Behov for vejledning og inddragelse af interessenter

I lyset af ovennævnte usikkerheder og den forholdsvis korte implemente-

ringsfrist for lovens krav, skal F&P understrege vigtigheden af, at der hurtigst

muligt efter lovens vedtagelse, indledes forløb med de af loven omfattede sel-

skaber, som skal resultere i en fælles forståelse af, hvad virksomhederne kon-

kret kan og skal gøre for at leve op til kravene i lovgivningen.

Det skal her afklares, hvorvidt der er behov for understøttende vejledning til

reglerne. Prioriteres arbejdet ikke øges risikoen for unødige byrder markant,

hvis virksomhederne ender i en situation, hvor de må starte en omstillings-

proces uden konkrete vedledninger at støtte sig til. Web-projekter vil ofte

have en flere-årig horisont, hvorfor anvendelsesfristen den 28. juni 2025 i

projekt-regi er meget tæt på. Hvis det skal være muligt at inddrage kravene i

projektmaterialer og udbud. Dette understreger et behov for at arbejdet med

vejledninger prioriteres, da risikoen for unødige byrder øges markant, hvis

virksomhederne ender i en situation, hvor de må starte en omstillingsproces

uden konkrete vedledninger at støtte sig til.

Vi støtter, at relevante interessenter inddrages i arbejdet med vejledninger

og F&P bidrager gerne.

Vi står naturligvis også til rådighed for uddybning af vores bemærkninger.

Med venlig hilsen

Karen Gjølbo

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2021-00410

435921

Side 3

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

From:

Simon Pelle Andersen <[email protected]>

Sent:

01-12-2021 11:29:13 (UTC +01)

To:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>; Anders Holt

<[email protected]>

Cc:

Betina Schiønning <[email protected]>; Dansk Erhverv (Lotte Engbæk Larsen)

<[email protected]>; Carsten Rose Lundberg <[email protected]>

Subject:

Høringssvar vedr. udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Categories:

Malene

Kære Sikkerhedsstyrelsen (att. Anders Holt)

Jeg vedhæfter hermed Dansk Erhvervs høringssvar vedr. udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter

og tjenester.

Med venlig hilsen

Simon Pelle Andersen

Politisk konsulent

M. +4528711115

T. +4533746024

[email protected]

Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.

Vi handler på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger.

Det er vores vision, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Det starter med erhvervslivets rammevilkår.

DANSK ERHVERV

Børsen

DK-1217 København K

Læs vores persondatapolitik online

CVR nr. 43232010

[email protected]

T. +45 3374 6000

www.danskerhverv.dk

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Att.: Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Den 1. december 2021

Høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Dansk Erhverv har ved mail af 15. oktober 2021 fået ovenstående lovforslag i høring og vi vil her-

med komme med vores bemærkninger.

Generelle bemærkninger

Direktivet indfører fælles tilgængelighedskrav for udvalgte produkter og tjenester, der bringes i

omsætning på EU-markedet efter den 28. juni 2025. Dermed skal virksomhederne indrette pro-

dukter og tjenester på en måde, der gør dem tilgængelige for personer med handicap.

Dansk Erhverv er helt enig i målet om øget tilgængelighed, men er alligevel bekymret over konse-

kvenserne af forslaget, da direktivet, som lovforslaget søger at implementerer, er uklart og risike-

rer at blive uforholdsmæssigt økonomisk og administrativt byrdefulgt for virksomhederne.

Dansk Erhverv oplever, at der blandt medlemsvirksomheder er en generel interesse for at levere

den bedst mulige service for kunderne og derfor er velvilligheden til at imødekomme ønsket om

øget tilgængelighed ligeledes stort. Men en balanceret tilgang til implementeringen af direktivet

er afgørende, således at der er en sammenhæng mellem det antal borgere, der tilgodeses af direk-

tivet, og de omkostninger, det medfører for den enkelte virksomhed, samt de konsekvenser kra-

vene om tilgængelighed kan have for bredden på det nuværende marked for produkter og tjene-

ster.

Væsentlige økonomiske og administrative byrder for erhvervslivet

Det fremgår af udkastet til lovforslaget, at direktivet skal implementeres på den mindst byrde-

fulde måde for erhvervslivet samtidig med, at Danmark lever op til de EU-retslige forpligtelser.

Dansk Erhverv opfatter det sådan, at der lægges således op til en minimumsimplementering af

direktivet.

Vores ref.: Simon Pelle Andersen

Deres ref.: Anders Holt

[email protected]

spa/SPA

Side 1/17

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

For Dansk Erhverv er det afgørende at understrege, at kravene til tilgængelighed vil medføre væ-

sentlige økonomiske og administrative byrder for erhvervslivet. Det er desværre

fortsat uafklaret,

hvor mange danske virksomheder, der vil blive berørt og i hvilket omfang.

Dansk Erhverv havde gerne set, at der var udarbejdet en Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhe-

dernes Administrative Byrder (AMVAB) og en konsekvensanalyse af de øvrige erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser ved implementeringen af tilgængelighedsdirektivet. I udkastet til lovforslaget

refereres til en svensk analyse, der er udarbejdet på bestilling fra den svenske regering.

Oversæt-

tes de svenske tal til den danske virksomhedspopulation kan lovforslaget forventes at medføre ca.

4,5-6 mia. kr. i omstillingsomkostninger.

Det fremgår, at analysen er forbundet med betydelig usikkerhed og netop derfor mener Dansk Er-

hverv, at den danske regering i forbindelse med implementeringen af lovforslaget burde have fo-

retaget en lignende analyse af de danske forhold. I Erhvervsstyrelsens

’Implementeringsplan

for

Erhvervsrelevante EU-retsakter’, der er udarbejdet i forbindelse med implementeringen af direk-

tivet, fremgår det, at det vil blive foretaget en genberegning i 2025.

Dansk Erhverv mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at implementere lovgivning, der har så be-

tydelige konsekvenser for erhvervslivet uden at være i stand til at afklare, hvor mange danske

virksomheder, der vil blive berørt og i hvilket omfang. Dansk Erhverv vil derfor opfordre til, at der

hurtigst muligt foretages beregninger af de økonomiske og administrative byrder for erhvervsli-

vet.

Sektorspecifikke vejledninger

Det fremgår af udkastet til lovforslaget, at tilgængelighedskravene i direktivets bilag I er

”bredt

formuleret”.

Dansk Erhverv ser positivt på, at de erhvervsdrivende således har vide rammer til

selv at beslutte, hvilke løsninger de vil anvende og dermed kan have en teknologineutral tilgang til

implementeringen. Men de brede formuleringer gør det omvendt vanskeligt for de erhvervsdri-

vende at vurdere, hvordan de skal overholde tilgængelighedskravene. Derfor er det afgørende at

arbejdet med konkretisering af tilgængelighedskravene igangsættes hurtigt.

For flere af de omfattede produkter og tjenester herunder smart-tv og elektroniske kommunikati-

onstjenester, vil standarder og vejledninger først blive udarbejdet i forlængelse af den foreslåede

lov. Hvis erhvervslivet skal have mulighed for at forberede sig på de betydelige økonomiske og ad-

ministrative udfordringer, som direktivet vil medføre, er det helt afgørende, at arbejdet med udar-

bejdelse af informationsmateriale og vejledninger igangsættes hurtigt.

I udkastet til lovforslaget er der lagt op til, at der i perioden mellem direktivets implementerings-

frist den 28. juni 2022 og frem til anvendelse den 28. juni 2025 skal foretages en afklaring. Dette

ser Dansk Erhverv gerne konkretiseret med en vejledningsplan hurtigst muligt, så de erhvervsdri-

vende har mulighed for at kunne forholde sig til implementeringen af de meget omfattende krav.

Konsekvensanalys med fokus på kostnader och nyttor relaterade till genomförandet av tillgänglighetsdirektivet_ Analysys Mason 2021-02-19

Side 2/17

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Særligt om produkter

Dansk Erhverv konstaterer, at der i forhold til produkter omfattet af tilgængelighedskravene er

angivet samme række af forpligtede økonomiske aktører som er at finde i den øvrige produktregu-

lering, herunder New Legislative Framework.

Imidlertid finder Dansk Erhverv anledning til at bemærke, at der er en risiko for, at nærværende

direktiv og implementeret lovgivning vil være forældet i denne henseende allerede før ikrafttræ-

den, da man i øjeblikket reviderer store dele af produktreguleringen, herunder tager stilling til,

om der skal være andre definitioner af økonomisk ansvarlige operatører.

Dansk Erhverv går i den forbindelse ud fra, at Sikkerhedsstyrelsen og andre ligestillede myndig-

heder fra de øvrige EU-lande vil tage kontakt til Kommissionen med henblik på at sikre, at også

tilgængelighedsdirektivets ansvarssubjekter bliver opdateret så de følger anden lovgivning, der

beskæftiger sig med ansvar for produkters lovlighed.

Formuleringen af pligterne i §§ 15-32

Dansk Erhverv er opmærksom på, at formuleringen og ordlyden af pligterne for de forskellige ak-

tører tager udgangspunkt i de formuleringer, der findes i anden produktlovgivning, f.eks. pro-

duktloven.

Imidlertid finder vi anledning til at bede Sikkerhedsstyrelsen overveje, om det er proportionalt at

anvende nøjagtig samme ordlyd, når henses til, at det trods alt må anses for mindre risikobetonet

at have et produkt på markedet, som ikke overholder tilgængelighedskravene end et produkt som

er farligt.

Ordet ”straks” anvendes

f.eks. mange gange, og det kan virke uproportionalt i denne sammen-

hæng, og skaber også udfordringer i forhold til proportionaliteten af en sanktion for overtrædelse

af pligten til at handle ”straks”.

Produkter der samtidig er skabt til at levere

”tjenester”

Dansk Erhverv ser et behov for at der udarbejdes særlige vejledninger om, hvilken erhvervsdri-

vende der har ansvaret for overholdelsen af tilgængelighedskravene i de tilfælde, hvor et produkt

samtidig er indrettet med henblik på levering af en tjeneste. Det kan f.eks. være et fjernsyn, en

tablet eller en konsol.

Vejledning til virksomheder, der leverer produkter til flere forskellige EU-lande

Dansk Erhverv ser et behov for, at der udarbejdes vejledninger til virksomheder, der sælger deres

produkter (eller leverer deres tjenester) til flere markeder i EU.

Side 3/17

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Det er væsentligt at der skabes en procedure for, at de forskellige medlemsstaters myndigheder

gøres bekendt med mulige undtagelser fra pligten til at opfylde tilgængelighedskravene og at de

givne

”dispensationer” anerkendes på tværs af EU-markederne.

Endvidere bør der udarbejdes vejledning om, hvordan man evt. leverer den ønskede dokumenta-

tion.

Særligt om tjenesteyderes forpligtelser

Det fremgår af udkastet til lovforslag § 33 som er en implementering af direktivets artikel 13, at

tjenesteyderen skal sikre, at denne designer

leverer tjenester i overensstemmelse med tilgæn-

gelighedskravene.

Videre fremgår det af artikel 13, pkt. 2 og lovforslagsudkastets § 34, at før tjenesten leveres skal

tjenesteyderen udarbejde de nødvendige oplysninger, jf. bilag 4.

Disse formuleringer bestyrker Dansk Erhverv i, at det pligtsubjekt, der tænkes på i forbindelse

med tjenesteyderen og altså den der kan ”levere” en tjeneste er den samme erhvervsdrivende,

som står for designet af tjenesten.

”Designeren” af tjenesten er den eneste, der

med mening kan

udfylde oplysningerne i bilag 4.

Derfor er det Dansk Erhvervs klare opfattelse, at en forhandler i et efterfølgende salgsled giver ad-

gang til en tjeneste, der allerede er ”leveret” af den

designende erhvervsdrivende og derfor ikke

kan anses omfattet af de pligter, der gælder for en tjenesteyder.

Dette får bl.a. betydning for udbredelsen af e-bøger. Se mere herom nedenfor.

Dette tager vi gerne en yderligere drøftelse med Sikkerhedsstyrelsen af.

Produkters overensstemmelse og CE-mærkning

Dansk Erhverv er som udgangspunkt betænkelig ved, at CE-mærket også skal omfatte krav om

tilgængelighed.

CE-mærket er oprindeligt tænkt som et produktsikkerhedsmærke. Det angiver, om et produkt,

som er omfattet af den harmoniserede EU-lovgivning for produkter, er i overensstemmelse med

denne. Effektiv mærkning skal give forbrugeren de nødvendige oplysninger om et produkt på en

klar og entydig måde. Er mærket ikke klart og entydigt, mister mærket sin funktion og værdi.

Sammenblander man krav om tilgængelighed med produktsikkerhed i CE-mærkningen, vil mær-

ket ikke længere være klart og entydigt. Hvis man ønsker at anvende CE-mærket bredere, bør der

tages stilling til den overordnede strategi for brugen af mærket så det ikke udvandes.

Side 4/17

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Dansk Erhverv ønsker fremadrettet under alle omstændigheder en drøftelse af, hvordan man sik-

rer, at de fornødne standarder er på plads i god tid før ikrafttræden af direktivet.

Undtagelse for mikrovirksomheder

Det fremgår af udkastet lovforslag § 6 stk. 3, at mikrovirksomheder, der defineres som; en

virk-

somhed, som beskæftiger under 10 personer, og med en årlig omsætning, der ikke overstiger 2

mio. EUR eller med en samlet årlig balance, der ikke overstiger 2 mio. EUR,

undtages fra at leve

op til visse tilgængelighedskrav. Det gælder f.eks. mikrovirksomheder, der leverer tjenester, som

helt fritages fra tilgængelighedskravene, jf. lovforslagets § 6, stk. 3, og for mikrovirksomheder, der

handler med produkter, som fritages fra dokumentationskrav, jf. lovforslagets § 9, stk. 1.

Dansk Erhverv mener, der er behov for præciseringer i de tilfælde, hvor større virksomheder op-

køber mikrovirksomheder med henblik for fusion. Hvornår og hvordan skal mikrovirksomheden i

disse tilfælde overholde tilgængelighedskravene?

Strafbestemmelser

Absolut kumulation kan føre til urimelige resultater

Dansk Erhverv er generelt betænkelig ved, at de strafbelagte bestemmelser i flere tilfælde er

uklare standarderne for tilgængelighed, ikke er specificeret. Sådanne bestemmelser er ikke egnet

til at blive strafsanktioneret.

Det fremgår af udkastet til lovforslagets almindelige bemærkninger, at den erhvervsdrivende ikke

skal kunne opnå en fortjeneste ved at overtræde flere regler på en gang, hvorfor der er nødvendigt

at fravige straffelovens almindelige principper om relativ kumulation ved pådømmelse af flere

strafbare forhold. Med lovforslaget foreslås det derfor at indføre absolut kumulation ved fastsæt-

telse af straffen for flere overtrædelser af reglerne i loven.

Absolut kumulation kan føre til urimelige resultater. F.eks. kan det føre til, at straffen samlet set

ikke kommer til at stå i rimeligt forhold til overtrædelserne og oplysninger om virksomheden.

Straffelovrådet har behandlet spørgsmålet om kumulation af straf i betænkning 1424/2002, hvor

rådet ikke fandt grundlag for at ændre straffelovens regler. Lovrådet foreslog dog en justering,

hvorefter der som hovedregel skal ske absolut kumulation ved små sumbøder for overtrædelse af

særlovgivningen.

En regel om absolut kumulation er indført ved lov i færdselslovens § 118a, stk. 2 og 3. Denne regel

er i overensstemmelse med Straffelovrådets anbefalinger. Straf for overtrædelse af færdselsloven

er kendetegnet ved, at der findes et ”bødekatalog”, hvor der er fastsat små, takstmæssige bøder

for overtrædelse af færdselslovens enkelte bestemmelser. Overtrædelse af færdselslovens regler

adskiller sig derved væsentligt fra lov om tilgængelighed for produkter og tjenester.

Side 5/17

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Direktivets krav om effektive sanktioner, der skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, og som

skal have en afskrækkende virkning, kendes fra en række andre direktiver. En effektiv og afskræk-

kende sanktion kan være bødestraf, der fastsættes efter de almindelige regler i straffelovens kapi-

tel 10. Det skal derimod ikke læses som et krav om, at vi er forpligtede til at indføre regler om ab-

solut kumulation af straffene ved overtrædelse af samme bestemmelser.

Dansk Erhverv foreslår på den baggrund, at bemærkningerne om absolut kumulation udgår. Vi

har tillid til, at domstolene idømmer bøder, der er passende og afskrækkende i tilfælde af en eller

flere overtrædelser af loven.

Mulighed for tvistbilæggelse

Dansk Erhverv foreslår, at medlemsstaterne bør tilskynde forbrugerne til at kontakte virksomhe-

der direkte for at lette bilateral løsning af problemer, før de indgiver en klage til administrative

organer eller domstole.

Som det også fremgår i direktivets præambel (99), bør der indtænkes i alternative løsninger for at

løse en sag eller tvist bilateralt inden domstole eller administrative myndigheder inkluderes.

Denne opfordring til forbrugeren fremgår umiddelbart ikke i udkastet til lovforslag, hvilket vi

gerne vil opfordre til at indtænke.

Det skal således være muligt for forbrugere med handicap at kontakte virksomheder direkte. At

løse forbrugertvister direkte med en virksomhed er nemmere, hurtigere og billigere end at gå til

domstole eller administrative organer. Dermed undgår man at lægge en unødig byrde på disse or-

ganer, hvilket gavner alle interessenter (forbrugere, virksomheder, administrative organer, dom-

stole).

Særligt om E-handelstjenester

Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester forpligter e-handelstjenester til at leve op

til tilgængelighedskrav, der fremgår af bilag 1 afdeling 3 og 4. E-handelstjenester defineres som:

Tjenester, der teleformidles ad elektronisk vej via websteder og tjenester til mobile enheder og

efter individuel anmodning fra en forbruger med henblik på et indgå en forbrugeraftale.

E-handelstjenester skal således leve op til den harmoniserede tilgængelighedsstandard (EN 301

549), der fastsætter tilgængelighedsprincipper og tekniske krav for websteder og mobilapplikatio-

ner. Der henvises også til standarden WCAG 2.1, der anvendes i Danmark til håndhævelse af lov

om tilgængelighed for offentlige websteder og mobilapplikationer. Dansk Erhverv ser positivt på,

at WCAG 2.1 standarden er udgangspunktet for tilgængelighedskravene for e-handelstjenester, da

tilsynsmyndighederne således kan drage fordel af erfaringer i forbindelse med monitoreringer af

offentlige websteder og mobilapplikationer.

Side 6/17

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Det fremgår af udkastet til lovforslagets § 58 stk. 3, at aftaler om levering af tjenester, som er ind-

gået før den 28. juni 2025, kan fortsætte uændret, indtil de udløber, eller senest indtil den 28.

juni 2030.

Formålet med bestemmelsen er at give tjenesteydere tilstrækkelig tid til at tilpasse sig tilgængelig-

hedskravene. Undtagelsen indebærer, at kontrakter om tjenester kan fortsætte uændret og uden

at tilgængelighedskravene overholdes, hvis dette er aftalt mellem kontraktparterne.

Ved anvendelse af lovforslaget § 58 stk. 3 på e-handelstjenester bør det defineres yderligere, hvor-

når en tjeneste udløber eller opdateres. Fælles for e-handelstjenester er, at de opdateres og juste-

res løbende og derfor er det afgørende at præcisere, hvornår noget betragtes som værende en

grundlæggende funktionalitet, der udløber. Dette kunne eksempelvis være bestemt af aftaler med

leverandører eller grundlæggende programmeringsmæssige ændringer eksempelvis udskiftning

af CRM-systemer mv.

De fleste e-handelstjenester vil formentlig kunne fortsætte uændret efter den 28. juni 2025, da

aftaler om levering af tjenester er indgået før og derfor er det nødvendigt med en yderligere præ-

cisering, hvis overgangsbestemmelserne skal kunne anvende i praksis.

Tilsyn og kontrol med e-handelstjenester

Det fremgår af udkastet til lovforslaget, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal varetage kon-

trollen med e-handelstjenester med udgangspunkt i en reaktiv kontrol foretaget på baggrund af

f.eks. henvendelser i pressen. Dansk Erhverv ser positivt på, at kontrollen med e-handelstjenester

forventes at være reaktiv, men undres over, at der er lagt op til, at Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen skal håndhæve på området for e-handelstjenester, da Digitaliseringsstyrelsen i dag er til-

synsførende myndighed for de offentlige websteder og mobilapplikation.

Som det også fremgår af udkastet til lovforslaget, kræver det betydelig teknisk indsigt og IT-un-

derstøttelse at vurdere om en e-handelstjeneste er i overensstemmelse med tilgængelighedskra-

vene. Dansk Erhverv mener derfor, at det er hensigtsmæssigt at overveje Digitaliseringsstyrelsens

praksis i forbindelse med deres håndhævelse af webtilgængelighed for offentlige websider og mo-

bilapplikationer. Dansk Erhverv finder det helt oplagt at trække på de erfaringer, der allerede er

gjort på området

–

særligt da det er den samme webtilgængelighedsstandard, der skal danne ram-

men for håndhævelsen.

Dansk Erhverv mener ligeledes, at de eksterne aktører, der skal bidrage til at udvikle nye IT-syste-

mer, der kan håndtere monitoreringen af tilgængelighedskravene, bør inddrages aktivt i vejled-

ningsarbejdet, herunder konkretisere tilgængelighedskravene og udarbejde uddybende eksempler

på, hvordan e-handelstjenester i praksis kan efterleve kravene.

Side 7/17

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Digitaliseringsstyrelsen har oplyst til Dansk Erhverv, at ACT-reglerne (Accessibility Conformance

Testing) stadig er under udvikling, og at det derfor er meget sandsynligt, at forskellige automati-

ske tilgængelighedstestværktøjer vil rapportere forskellige resultater. Dansk Erhverv mener, at

dette bør afklares hurtigst muligt.

Til monitoreringen i Danmark har Digitaliseringsstyrelsen valgt et Portugisisk

”open source”

værktøj (Qualweb) til de automatiserede test af hjemmesiders webtilgængelighed. Det er gratis og

alle kan anvende det, men testværktøjet

mangler en ”front end”, før det kan

anvendes af virksom-

heder. Dansk Erhverv vil i den forbindelse anbefale, at myndighederne stiller et værktøj til rådig-

hed for virksomheder, så e-handelstjenesterne kan teste deres webtilgængelighed, på de samme

vilkår, som den håndhævende myndighed anvender til test af webtilgængelighed.

Dansk Erhverv mener, at tilsynet og håndhævelsen bør være fleksibel og sanktionerne proportio-

nale, således at der er en rimelig grad af fleksibilitet til at prioritere problemer baseret på indvirk-

ning på brugerne, samt en afhjælpningsperiode til at løse identificerede problemer. En sådan

håndhævelsesordning vil sikre, at virksomhederne fokuserer indsatsen på de mest betydnings-

fulde tilgængelighedsforhold, samtidig med, at e-handelstjenester får tid til at arbejde med de

mindre problemer. Hvis enhver manglende opfyldelse af et tilgængelighedskrav, uanset hvor lille

afvigelsen er, anses for at gøre et produkt eller en tjeneste "ikke-kompatibel", kan de myndighe-

der, der skal føre tilsyn, blive overvældet med klager. Det vil tære på myndighedernes ressourcer

uden nødvendigvis at øge tilgængeligheden eller afhjælpe de problemer, der har en væsentlig ind-

virkning på brugerne. Dansk Erhverv mener derfor, at sanktionerne, som er angivet i direktivets

artikel 30, bør være proportionale og tage hensyn til alvoren af problemet.

Teknisk dokumentation

Udover at skulle overholde tilgængelighedskravene er e-handelstjenesterne samtidig underlagt en

række forpligtelser til at udarbejdelse af teknisk dokumentation af tjenesternes tilgængeligheds-

funktionaliteter. Dansk Erhverv mener, at det er afgørende, at dokumentationskravet forenkles,

således at de administrative byrder minimeres. Eksempelvis ved at

anvende den såkaldte ’tilgæn-

gelighedserklæring’

(WAS/Web Accessibility Statement), der er et standard-dokument, der i dag

anvendes ved tilsynet med de offentlige websteder og mobilapplikationer. Dette dokument kan

sammenlignes med de, i paragraf §34 omtalte krav, der angiver hvordan tjenesten opfylder til-

gængelighedskravene.

I tilgængelighedserklæringen skal det fremgå, i hvilket omfang den enkelte hjemmeside er tilgæn-

gelig og hvilke forholdsregler, der er gjort for at opfylde kravene om webtilgængelighed. Derover

skal det fremgå, hvordan hjemmesiden har testet deres webtilgængelighed, samt en beskrivelse af

hvilket indhold,

ii.

iii.

iv.

der ikke er tilgængeligt,

hvilket der ikke overholder webtilgængelighedsloven,

hvilket der vurderes at udgøre en uforholdsmæssig stor byrde og

hvilke initiativer der gøres for at opnå en højere grad af webtilgængelighed.

Side 8/17

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

I forbindelse med Digitaliseringsstyrelsens håndhævelse jf. lov om tilgængelighed, tildeles et web-

sted en tilgængelighedsscore mellem 0-500 point, målt på webstedets overholdelse af tilgængelig-

hedsstandarden WCAG 2.1. På baggrund af scoren indplaceres webstederne på tre niveauer, hen-

holdsvis ”overholder fuldt ud”, ”overholder delvist” og ”overholder ikke”. Pointscoren er udviklet i

samarbejde med de nordiske lande og er derfor magen til den svenske pointscore, men pointsco-

ren er ikke ens for alle EU-lande, hvilket er problematisk, da udgangspunktet for direktivet er at

gøre kriterierne i webstandarden ens i hele EU. Dansk Erhverv vil i den forbindelse gøre opmærk-

som på, at ens håndhævelsen på tværs af EU-lande er afgørende for at undgå konkurrenceforvrid-

ning og opfordrer derfor til, at der på europæisk plan udarbejdes en EU-guide for monitoreringen

af e-handelstjenesterne.

Jævnfør lovforslagets paragraf § 35, er det tjenesteyderens ansvar:

at have procedurer til sikring

af, at levering af tjenester forbliver i overensstemmelse med denne lov og regler fastsat i medfør

af denne lov. Der skal i fornødent omfang tages hensyn til ændringer af kendetegnene ved leve-

ringen af tjenesten, ændringer af gældende tilgængelighedskrav og ændringer af de harmonise-

rede standarder eller tekniske specifikationer.

Dansk Erhverv vil i den forbindelse understrege, at en e-handelstjeneste er under konstant foran-

dring og det vil være en stor og meget byrdefuld opgave, hvis der er et krav om, at tilgængelig-

hedserklæringen til enhver tid skal være ajourført. Dansk Erhverv foreslår, at det specificeres,

hvor ofte tilgængelighedserklæringen skal ajourføres.

Tilgængelighedserklæring som implementeringsplan

Vedrørende ovenstående afsnit om ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser jf. §58, foreslår

Dansk Erhverv, at tilgængelighedserklæringen samtidig fungerer som en implementeringsplan. Af

tilgængelighedserklæringen fremgår det, hvorledes e-handelstjenesten arbejder med webtilgæn-

gelighed og beskriver både hvilke dele, der enten opfylder eller ikke opfylder kravene. I over-

gangsperioden bør en e-handelstjeneste eksempelvis kunne skrive, at nogle dele ikke overholder

tilgængelighedskravene, men at disse vil blive gjort tilgængelige i forbindelse med fremtidige op-

dateringer/udskiftninger. Dette kunne eksempelvis angives:

Planlagt udskiftet af e-handelstjene-

stens CRM-systemet i. 3 kvartal 2026 vil imødekomme X-tilgængelighedskrav.

Dermed vil e-handelstjenesterne få mulighed for at planlægge arbejdet med deres webtilgængelig-

hed, således at de økonomiske og administrative byrder ved omstillingen ikke bliver uforholds-

mæssigt store. Samtidig sikrer dette, at e-handelstjenester kun skal forholde sig til den omtalte

tilgængelighedserklæring, der samtidig fungerer som implementeringsplan.

Tilgængelighedserklæringen bør udarbejdes af myndighederne, som en standard-template med

en fyldestgørende vejledning. Det skal være helt klart og utvetydigt, hvordan man efterlever til-

gængelighedskravene. I forbindelse med implementeringen af GDPR-reglerne oplevede nogle

virksomheder en uklarhed om reglerne og håndhævelsen, hvilket rådgivningsbranchen profite-

rede på. Myndigheder bør derfor bidrage til, at det ikke bliver unødigt omkostningsfuldt at efter-

leve tilgængelighedskravene.

Side 9/17

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Kravene til webtilgængelighed skal være teknologineutral

Det fremgår af udkastet til lovforslaget, at de meget brede definitioner sikrer teknologineutralitet

og dermed en fremtidssikring, der kan rumme fremtidige funktionaliteter. Dansk Erhverv mener,

at det er afgørende, at der i implementeringen indbygges en fleksibilitet således, at kravene ikke

bremser virksomhedernes anvendelse af ny teknologi.

Udviklingen af ny teknologi sker hurtigt og danske virksomheder bør ikke begrænses i at gøre

brug af nye teknologier som eks. augmented reality (AR), hvor man via software kan projicere bil-

leder af eks. en sofa eller en højtaler ind i stuen via kameraet på sin smartphone. En teknologi, der

allerede nu er udbredt. Derfor bør der være en form for buffer-tid (grace-period) således, at man

kan tage nye teknologier i brug på den betingelse, at man inden for en periode kan levere et alter-

nativ, der kan stå i stedet for den nye teknologi, målrettet borgere med et handicap. Det er dog

ikke alle teknologier eller funktionaliteter, der kan gøres tilgængelige.

Undtagelse ved uforholdsmæssig stor byrde

Lovforslagets paragraf § 7 giver mulighed for, at produkter og tjenester kan undtages fra tilgænge-

lighedskravene, når

overholdelsen af kravene enten ikke kræver en væsentlig ændring af et pro-

dukt eller en tjeneste, der medfører en grundlæggende ændring af grundegenskaberne, eller

overholdelsen ikke medfører en uforholdsmæssig stor byrde for den pågældende erhvervsdri-

vende.

I lov om tilgængelighed for offentlige websteder og mobilapplikationer er det ligeledes en mulig-

hed for at blive undtaget, hvis ændringer er forbundet med en uforholdsmæssig stor byrde. Her

lægges vægt på, at:

De anslåede omkostninger og fordele ved at undlade at gøre indholdet til-

gængeligt, skal vurderes i forhold til fordelene for personer med handicap, under hensyntagen

til hyppigheden og varigheden af brugen af det specifikke indhold. Myndigheden eller det offent-

ligretlige organ må medtage i vurderingen, hvor ofte/meget indholdet bliver brugt (fx ved brug

af besøgstal) og vurdere indholdets aktualitet for personer med handicap.

Dansk Erhverv foreslår i den forbindelse, at det skal være muligt at lave bevidste undtagelser for

tilgængelighedskrav eks. af ”hjørner” af en webside eller en app,

hvis det er forbundet med ufor-

holdsmæssig stor byrde, så længe denne vurdering er dokumenteret og specificeres i tilgængelig-

hedserklæringen. Der bør være en balanceret tilgang til kravene, så der er en sammenhæng mel-

lem det antal borgere, der tilgodeses af direktivet, og de omkostninger, det medfører for den en-

kelte virksomhed, hvad angår økonomiske og administrative byrder.

Jævnfør direktivets artikel 14 stk. 7. fremgår det, at der er vedtaget en delegeret retsakt til supple-

ring af direktivet bilag VI. Det har ikke været muligt at lokalisere denne retsakt og Dansk Erhverv

ser derfor gerne, at det specificeres med eksempler, hvilke forhold, der anses for at kunne leve op

til kriterierne for uforholdsmæssig stor byrde.

Side 10/17

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Billeder på e-handelstjenester

Som det fremgår af udkastet til lovforslaget, vil der være en række administrative byrder i forhold

til kravet om, at information på hjemmesider og i mobilapplikationer skal gøres tilgængelig f.eks.

tekstbeskrivelse af billeder. Et billede skal således altid være knyttet til et tekstbaseret alternativ

–

en såkaldt alt-tekst. Alt-teksten fremgår af koden bag websiden eller app’en og bliver især brugt af

hjælpeteknologier og søgemaskiner.

En e-handelstjeneste skal således sikre, at alle billeder er knyttet til en alt-tekst for at kunne leve

op til kravene. Det kan blive meget byrdefulgt, hvis alle billeder skal anføres med en alt-tekst ma-

nuelt. Et af Dansk Erhvervs medlemmer har eks. 150.000 billeder på deres webshop. Derfor bør

der i kravene til webtilgængelighed accepteres en høj grad af anvendelse af AI-værktøjer, eks. ifm.

billedgenkendelse, så billedbeskrivelsen kan automatiseres.

Med den nuværende teknologi har automatiseringen ifm. billedgenkendelse en række begræns-

ninger. Det må dog forventes, at teknologier, der kan løse den slags udfordringer vil blive udviklet

i løbet af de næste år. Dansk Erhverv vil i den forbindelse tilføje, at et billede på en e-handelstje-

neste i hovedreglen optræder i en kontekst, med en produktbeskrivelse, og derfor bør der ikke

være skrappe krav til detaljeringsgraden af billedbeskrivelsen.

Derudover bør nye kompenserende teknologier bl.a. indenfor mobile brugerapplikationer, der er

tiltænkt borgere med et handicap, i videst muligt omfang indtænkes som en del af de samlede løs-

ninger indenfor webtilgængelighed, herunder ifm. billedgenkendelse. Kompenserende teknolo-

gier:

Alle genstande, udstyrsdele, tjenester eller produktsystemer, herunder software, der bru-

ges til at øge, bevare, erstatte eller forbedre funktionsmuligheder for personer med handicap

eller til lindring af og kompensation for funktionsnedsættelser, aktivitetsbegrænsninger eller

deltagelsesbegrænsninger.

Tilgængelighed på skoleskemaet på IT-uddannelserne

Dansk Erhverv har i forbindelse udarbejdelsen af høringssvaret talt med række medlemmer, der

efterspørger kompetencer indenfor webtilgængelighed. Dansk Erhverv vil derfor gerne opfordre

til, at relevante uddannelser indenfor IT-udvikling indtænker den fremtidige stigning i efter-

spørgslen efter de nødvendige kompetencer inden for webtilgængelighed.

Derudover foreslår Dansk Erhverv har der sættes midler af til efteruddannelse i webtilgængelig-

hed. Hvis alle e-handelstjenester skal kunne leve op til webtilgængelighedskravene, er det helt af-

gørende, at kompetencerne er til rådighed på arbejdsmarkedet.

Side 11/17

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Særligt om E-bøger

Hvem er pligtsubjekt ift. lovens bestemmelser om e-bøger?

Som angivet ovenfor, er det Dansk Erhvervs opfattelse, at ordlyden af direktivets artikel 13 og ud-

kastet til lovforslags §§ 33-34, giver det klare indtryk, at det pligtsubjekt, der tænkes på i forbin-

delse med tjenesteyderen og altså den der kan ”levere” en tjeneste er den samme

erhvervsdri-

vende, som står for designet af tjenesten. ”Designeren” af tjenesten er den eneste, der med me-

ning kan udfylde oplysningerne i bilag 4.

Derfor er det også Dansk Erhvervs klare opfattelse, at en forhandler i et efterfølgende salgsled gi-

ver adgang

til en tjeneste, der allerede er ”leveret” af den designende erhvervsdrivende

og derfor

ikke kan anses omfattet af de pligter, der gælder for en tjenesteyder. Dette gælder bl.a. e-bøger.

I lovforslagets s. 93, står der, at ”E-bøger

og dedikeret software er tjenester, der leverer digitale

filer, som indeholder en elektronisk udgave af en bog, som brugeren kan få adgang til, navigere i,

læse og bruge, og den dedikerede software, som anvendes til at få adgang til, navigere i, læse og

bruge de pågældende digitale filer. Der kan både være tale om en tjeneste, der giver adgang til en

enkelt e-bogsfil eller en, hvor der gives adgang til flere e-bogsfiler,

f.eks. Mofibo eller eReolen.”

Første del af teksten svarer i vidt omfang til teksten i direktivets art. 2 nr. 41), men tilføjelsen ”Der

kan både være tale om en tjeneste, der giver adgang til en enkelt e-bogsfil eller en, hvor der gives

adgang til flere e-bogsfiler, f.eks. Mofibo eller

eReolen” kan ikke genfindes i direktivet.

Tilføjelsen, hvor der henvises til streamingtjenester, kan efterlade det indtryk, at det er forhand-

lernes tjenester, som er omfattet af e-bogs-definitionen og ikke e-bogen i sig selv.

Ordlyden af præambelbetragtning nr. 41 er følgende: Henvisningen i sidste sætning til, at andre

erhvervsdrivende, der er involveret i distributionen af e-bøgerne, kan være omfattet af tjeneste-

yderkonceptet, skal forstås i sammenhæng med præamblens henvisning til, at ”interoperabilite-

ten med hensyn til tilgængelighed bør optimere disse filers kompatibilitet med brugeragenterne

og med eksisterende og fremtidige kompenserende teknologier.” Det betyder med andre ord, at

forhandlere som Mofibo (som nævnt i lovbemærkningerne), skal sikre, at interoperabiliteten i de

tilgængelige filer optimeres. Det kan forhandlerne gøre ved at sikre, at der ikke stilles forhindrin-

ger i vejen for alternative renderinger dvs. f.eks. syntetisk tale/oplæsning, og at tilgængeligheds-

metadataen er søgbar.

Forhandlerne af e-bøgerne har imidlertid

ikke

indflydelse på og ansvar for produktionen (desig-

net) af e-bogen, som udelukkende foregår i forlagsregi.

En fortolkning af direktivet, hvor forhandlerne har et selvstændigt ansvar for, at e-bøgerne er til-

gængelige, vil således for det første have den konsekvens, at forhandlerne får ansvar for noget,

som de ingen indflydelse har på. Det vil svare til at give en distributør ansvar for konstruktionen

af en elektrisk del i f.eks. et fjernsyn eller en konsol.

Side 12/17

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Uanset, at man efter direktivet betragter en e-bog som en tjeneste og ikke et produkt må det være

nødvendigt at forstå direktivet på den måde, at en forhandler naturligvis ikke kan sanktioneres

for et forhold, som denne ingen indflydelse har på. Det ville svare til et objektivt ansvar, hvilket

ikke kan have været hensigten, og heller ikke vil være i overensstemmelse med læsningen af arti-

kel 13 i direktivet.

Ikke engang i produktsikkerhedslovgivningen er der hjemmel til at sanktionere forhandlerens

salg af et farligt produkt medmindre forhandleren ikke har optrådt med den fornødne omhu. Det

kan derfor heller ikke være EU-lovgivers hensigt at sanktionere en forhandler af en e-bog, som

har sikret sig dokumentation for, at e-bogen opfylder tilgængelighedskravene, før forhandleren

sætter e-bogen til salg eller streaming.

En anden (formentlig utilsigtet) konsekvens af en sådan læsning af direktivet have den konse-

kvens, at vurderingen af, om lovens undtagelsesbestemmelser om mikrovirksomheder finder an-

vendelse, ikke tager sit udgangspunkt i størrelsen på det forlag, som udgiver e-bogen og afholder

omkostningerne til at sikre tilgængelighed, men i størrelsen på den forhandler (f.eks. Mofibo),

som stiller e-bogen til rådighed. Konsekvensen ville være, at undtagelsen for mikrovirksomheder

de facto ikke ville kunne finde anvendelse for forlagsbranchen, og dette er ikke intentionen med

direktivet.

Særligt om bagkataloget af e-bøger

Dansk Erhverv ved, at bl.a. Danske forlag har været meget aktive ift. digitalisering af bagkatalo-

get, og Danske forlag estimerer, at der vil være omkring 100.000 titler, som ikke pr. 25. juni 2025

lever op til de kommende tilgængelighedskrav.

I den svenske udredning er der foretaget en beregning, som viser, at det vil koste omkring 4.000

SEK at opgradere en e-bog fra bagkataloget til et tilgængeligt EPUB3-format. Ift. det danske mar-

ked vil det svare til en omkostning på ca. 300 mio. kr.

På en stor del af e-bøgerne i bagkataloget er der en meget lille omsætning, og et krav om tilgænge-

lighed for alle e-bøger på markedet i 2025 vil derfor både af økonomiske og praktiske årsager be-

tyde, at en meget stor del af den digitale litteratur vil blive trukket tilbage fra den kommercielle

handel.

Det skal bemærkes, at store dele af bagkataloget alene er tilgængeligt digitalt, da de trykte udga-

ver meget ofte er udsolgt fra forlaget, da det ikke er økonomisk bæredygtigt at lagre trykte bøger

med en meget lille omsætning. En tilbagetrækning af digitale titler vil ud fra både et kulturpolitisk

og et almindeligt forbrugerperspektiv være yderst uhensigtsmæssigt. Hvis vi skal sikre både

bredde og mangfoldighed i bagkataloget, er det derfor helt afgørende, at der i lovens bemærknin-

ger tages udtrykkeligt stilling til, at tilgængelighedskravene i loven er begrænset til at omfatte e-

bøger, som udgives efter den 25. juni 2025.

Side 13/17

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Det er vores vurdering, at hjemlen kan findes i en af følgende tre bestemmelser: § 58 Bestemmel-

sen fastlægger i stk. 1, at ”loven finder anvendelse på produkter og tjenester, som bringes i omsæt-

ning eller leveres fra den 28. juni 2025…” og må ift. e-bøger

forstås således, at tilgængeligheds-

kravet er begrænset til de e-bøger, som bringes i handelen efter den 28. juni 2025. 7 § 3 litra 12)

definerer ”bringe i omsætning” som ”første tilgængeliggørelse af et produkt på EUmarkedet”.

”Levering” er ikke nærmere afgrænset i direktivet, men afgørende må være, om forlaget har leve-

ret e-bogen.

E-bøger, som forlagene allerede har udgivet og bragt i omsætning ved levering enten til Publizon,

direkte til forhandlere eller på forlagets egen hjemmeside før den 28. juni 2025, er ikke omfattet

af loven. Uanset at e-bøger i direktivet er klassificeret som tjenesteydelser, så har e-bøger reelt

samme egenskaber som produkter ift. produktionsprocessen. E-bøger bliver produceret og så sat

på markedet via forskellige salgsplatforme og vil ofte ligge til salg i årevis uden at blive ændret el-

ler opdateret.

Så i lighed med produkter kan e-bøger ikke bare ændres, og direktivet må derfor fortolkes således,

at tilgængelighedskravet for e-bøger først gælder e-bøger, som leveres fra forlaget efter den 28.

juni 2025.

Det følger af § 2 nr. 2 i lovforslaget, at ”Loven finder ikke anvendelse på følgende indhold af web-

steder og mobilapplikationer: Dokumentformater, der er offentliggjort inden 28. juni 2025.” I den

svenske udredning henviser lovgiver til, at e-bøger er omfattet af denne kategorisering og konklu-

derer derfor, at e-bøger som allerede er på markedet pr. 28. juni 2025, ikke skal leve op til tilgæn-

gelighedsdirektivet. Der står flg.: ”... Å andra sidan ska,

när det gäller webbplatser och applikatio-

ner, kraven inte gälla filformat för dokument som offentliggjorts före den 28 juni 2025. Det är

utredningens uppfattning att detta undantag träffar e-böcker utgivna i ett visst format. E-boken

är en tjänst, men den kan också sägas vara ett dokument. Utredningens bedömning är därför att

tillgänglighetskraven endast gäller utgivning (offentliggörande) av e-böcker efter den 28 juni

2025. Offentliggörande ska inte i det här sammanhanget ses som ett offentliggörande enligt lagen

(1960:729) om upphovsrätt till litterära och konstnärliga verk (upphovsrättslagen), det vill säga

när verket första gången lovligen görs tillgängligt för allmänheten (1 kap. 7 § upphovsrättslagen).

Det är offentliggörandet av den elektroniska filen

som avses.” § 2, nr. 5 arkiver.

Det følger af § 2 nr. 5, at loven ikke finder anvendelse på ”Indhold på websteder og applikationer

til mobile enheder, der kvalificeres som arkiver, hvilket betyder, at de kun har indhold, der ikke er

opdateret eller redigeret efter den 28. juni 2025.” Bagkataloget

er indhold, som allerede er udbudt

og gjort tilgængeligt for brugerne på et tidspunkt 8 inden lovens ikrafttrædelse.

Derfor er det i overensstemmelse med Erhvervsministeriets betragtninger om § 2 i lovforslagets s.

44 at undtage bagkataloget, da det vil være en uforholdsmæssig stor byrde for forlagene, hvis de

skal sikre, at alt deres allerede offentliggjorte indhold skal gøres tilgængeligt.

Side 14/17

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Uforholdsmæssig stor byrde at gøre bagkataloget tilgængeligt

Hvis lovgiver mod forventning skulle nå til den konklusion, at ingen af de tre ovenfor omtalte be-

stemmelser sikrer, at bagkataloget er undtaget fra tilgængelighedskravene, så bør det ift. bestem-

melsen i § 7 om, at tilgængelighedskravene kun finder anvendelse i det omfang, at overholdelsen

ikke medfører en uforholdsmæssig stor byrde for den pågældende erhvervsdrivende, præciseres i

lovforarbejderne, at bestemmelsen har den betydning, at et forlag kan undtage hele bagkataloget

med henvisning til uforholdsmæssig byrde.

Afgørelsen skal kunne baseres på en vurdering af forlagets samlede bagkatalog, da en individuel

vurdering titel for titel vil være ekstremt administrativt ressourcekrævende og dermed være upro-

portionel og ikke i overensstemmelse med direktivets grundlæggende principper udtrykt i præ-

amblens pkt. 21) om, at tilgængelighedskrav bør indføres på den mindst byrdefulde måde for de

erhvervsdrivende.

Det er vigtigt at understrege, at udfordringen med at skabe tilgængelighed på allerede udgivne/le-

verede titler yderst sjældent vil ligge i den enkelte titel. Det er den samlede volumen af forlagets

bagkatalog, som udgør en barriere, og som vil betyde, at store dele af litteraturarven vil blive truk-

ket fra markedet og biblioteker.

Det er vores vurdering, at der er støtte for denne fortolkning i lovforslagets bilag 5. F.eks. er krite-

rierne i stk. 1 litra b) omkostninger, der er påløbet under produktionen. Produktionen af e-bø-

gerne i bagkataloget ligger tilbage i fortiden, og forlagene vil ikke med rimelighed kunne genskabe

og vurdere produktions- og udviklingsomkostninger titel for titel, men alene som et overordnet

skøn over hele bagkataloget.

Ændringer ved trykfejl og prisændringer

I praksis laver forlagene ændringer i e-bøgerne, når forlagene bliver opmærksomme på trykfejl.

Rettelser af trykfejl og prisændringer kræver ikke nyt ISBN-nummer.

Uanset hvilken hjemmel der er for at undtage bagkataloget, er det vigtigt, at det i bemærknin-

gerne til loven præciseres, at efterfølgende opdateringer af bagkataloget, som ikke udløser et nyt

ISBN-nummer, kan foretages uden at have den konsekvens, at e-bogen bliver omfattet af lovens

krav.

Særligt om mikrovirksomheder

Det er også vigtigt, at det præciseres i lovbemærkningerne, at hvis en mikrovirksomhed, som har

benyttet sig af undtagelsen i loven og undladt at gøre forlagets e-bøger tilgængelige, bliver opkøbt

af et forlag, som er omfattet af loven, så vil det opkøbte forlags allerede udgivne e-bøger fortsat

Side 15/17

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

være omfattet af undtagelsen. Og endelig er det vigtigt at få præciseret, at hvis en mikrovirksom-

hed vokser og bliver omfattet af loven, så vil allerede udgivne e-bøger ikke blive omfattet af loven.

Ellers vil der være risiko for, at loven kan blive en bremse for vækst og innovation.

Offentlig finansiering, hvis loven mod forventning omfatter bagkataloget

Dersom der mod forventning stilles krav om, at loven gælder med tilbagevirkende kraft for e-bø-

ger, bør der ved beregningerne af de økonomiske konsekvenser for det offentlige tages højde for,

at det offentlige finansierer konverteringen på ca. 300 mio. kr., jfr. ovenfor, da dette bør være en

offentlig opgave, da der er en kulturpolitisk interesse i, at bagkataloget ikke trækkes fra markedet.

Særligt om personbefordring med fly

Det værdsættes, at det tydeligt fremgår af lovforslaget, at tilgængelighedsdirektivet

(2019/882/EU) og lovforslaget, som implementerer dele af direktivet, er et supplement til gæl-

dende EU-forordning nr. 1107/2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers ret-

tigheder, når de rejser med fly.

Det er bemærket, at samtlige selvbetjeningsautomater på lufthavnens område er omfattet af den

lange overgangsperiode på op til 20 år fra anskaffelsesdato, da mange af disse maskiner har lang

levetid og er omkostningskrævende. Der ses frem til, at der efter lovens ikrafttrædelse vil ske en

undersøgelse af lovens konsekvenser, herunder de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da

loven stiller store krav til omstilling, innovation og produktion.

For så vidt angår de sensoriske krav til selvbetjeningsautomaterne/terminalerne i bilag 1, afdeling

2 synes de forholdsvis generelle og svære at navigere efter i relation til overholdelse og økonomi-

ske konsekvenser. Vi skal i denne anledning anbefale, at der vil blive udstedt bekendtgørelser eller

på anden vis vejledning herom inden 28. juni 2025.

Konkrete bemærkninger:

Ad § 1, stk. 1, 3) c) Selvbetjeningsmaskiner til check-in

For så vidt angår check-in maskinerne i lufthavnen anbefales, at ansvarsfordelingen mellem luft-

fartsselskaber og lufthavne fremgår tydeligt, da det typisk er lufthavne, der anskaffer selve maski-

nen, mens brugerinterfaces/software leveres specifikt af de enkelte luftfartsselskaber.

Ad § 1, stk. 2, 3) e) Interaktive selvbetjeningsterminaler

Vi har noteret os, at de mange informationsskærme på lufthavnens område om bl.a. ankomst- og

afrejsetider, gates m.m, ikke er omfattet af tilgængelighedskravene, da de ikke er interaktive. Der

kræves ikke en aktiv handling af passageren eller andre personer i lufthavnen. Det synes imidler-

tid uklart og kunne præciseres, hvordan selve informationstjenesten om transporttjenester, her-

under rejseinformation i realtid, § 1, stk. 2, 3) d), jr. Bilag 1, afd. 3 mere præcist kan overholdes i

praksis.

Side 16/17

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DANSK ERHVERV

Ad § 15, stk. 1 og § 33 om Fabrikantens og Tjenesteyderens forpligtelser

Det følger af § 15, at Fabrikanten skal sikre, at produktet er designet og fremstillet i overensstem-

melse med lovens krav, når produkterne bringes i omsætning, samt ifølge § 33, at Tjenesteyderen

skal sikre, at de tjenester, som pågældende leverer, er i overensstemmelse med kravene i loven.

Det skal i den anledning anbefale, at det præciseres, om lufthavnen i relation til selvbetjeningsau-

tomater, har en undersøgelsespligt over for fabrikanten for så vidt angår lovens tekniske krav.

Dansk Erhverv

står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen,

Simon Pelle Andersen

Politisk konsulent

Side 17/17

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

From:

Jakob Henrik Juul <[email protected]>

Sent:

01-12-2021 12:59:03 (UTC +01)

To:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Cc:

Anders Holt <[email protected]>; Jakob Willer <[email protected]>

Subject:

Høring om udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester -

implementering af tilgængelighedsdirektivet

Til Sikkerhedsstyrelsen

Vedhæftet TI’s bemærkninger til høring om udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

- implementering af tilgængelighedsdirektivet.

TI støtter i øvrigt op om og henholder sig til høringssvaret fra Dansk Erhverv, som vil blive eftersendt som

bilag.

Med venlig hilsen

Jakob Juul

Chefkonsulent, Teleindustrien

e-mail:

[email protected]

Mobil: 2133 3404

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Email: [email protected]

01.12.2021

Høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for produk-

ter og tjenester

Teleindustrien (TI) har den 15. oktober 2021 modtaget høring over

udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester. TI

takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslaget.

TI er generelt bekymret for de betydelige økonomiske og administra-

tive byrder, som lovforslaget kan have for telebranchen. Der synes at

være betydelig uklarhed om, hvilke konsekvenser lovforslaget vil ha-

ve for e-handelstjenester og for elektroniske kommunikationstjene-

ster, hvor vejledninger og standarder først udarbejdes efter vedtagel-

sen af den foreslåede lov.

TI kan i øvrigt støtte op om og henholde sig til høringssvaret fra

Dansk Erhverv, som er vedlagt som bilag.

Ti skal afslutningsvis opfordre til, at Sikkerhedsstyrelsen inddrager te-

lebranchen og relevante aktører i forhold til den konkrete udmøntning

af reglerne på området.

Med venlig hilsen

Jakob Willer

Direktør

Teleindustrien

–

Axeltorv 6, 3. sal - DK-1609 København V

–

www.teleindu.dk

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

From:

Henrik Severin Hansen <[email protected]>

Sent:

01-12-2021 10:28:49 (UTC +01)

To:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>; Anders Holt

<[email protected]>; Karin Karstens Mølhave <[email protected]>

Subject:

VS: Høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Categories:

Malene

Danske Regioner har modtaget udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester i faglig

høring. Dette er et meget omfattende lovforslag. Danske Regioner opfordrer

il, at der i lyset af reglernes

kompleksitet, tages hensyn til at der er behov for grundig information og vejledning fra de respektive

ressortmyndigheder i meget god tid, inden reglerne får virkning.

Endvidere skal vi henvise til Movias bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Henrik Severin Hansen

Chefrådgiver

Center for Regional Udvikling, EU og Miljø (REM)

Danske Regioner

Dampfærgevej 22

2100 København Ø

21152933

[email protected]

Fra:

Anders Holt <[email protected]>

Sendt:

15. oktober 2021 11:44

Cc:

Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Hermed fremsendes høring over udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester.

Sikkerhedsstyrelsen anmoder om, at eventuelle bemærkninger sendes til

[email protected]

senest den 26.

november 2021.

Venlig hilsen

Anders Holt

Specialkonsulent

Mobil: 25431636

E-mail:

[email protected]

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Tlf.: +45 33 73 20 00

www.sik.dk

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

From:

Erik Frydensberg-Holm <[email protected]>

Sent:

13-01-2022 12:19:01 (UTC +01)

To:

Anders Holt <[email protected]>

Cc:

Hans-Peder Barlach Christensen <[email protected]>; Simigaq Broberg

<[email protected]>; Jógvan Svabo Samuelsen <[email protected]>; Katrine Hjelholt Nathanielsen

<[email protected]>

Subject:

Høringssvar over territorialbestemmelse i lov om tilgængelighedskrav for

produkter og tjenester (Nanoq - ID nr.: 18994201)

Hej Anders

Se venligst vedhæftede brev med vores høringssvar.

Vi beklager, det sene svar. Desværre har corona påvirket vores arbejdsprocesser.

Inussiarnersumik – Med venlig hilsen - Best regards

Erik Frydensberg-Holm

IT-mi Inatsisileritooq Immikkut Siunnersorti/IT-Juridisk special konsulent/Special adviser IT-

Law

Telefon +299 346407

E-mail

[email protected]

The Greenlandic Agency for Digitisation

Naalakkersuisut - Selvstyret - Government of Greenland

P.O. Box 1078, 3900 Nuuk

www.naalakkersuisut.gl

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Formandens Departement ([email protected])

Anders Holt ([email protected])

Høring over territorialbestemmelse i lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

26-11-2021 06:40

Kære Grønlands Selvstyre

Vedhæftede lovforslag er i offentlig høring til og med i dag. Lovforslaget indeholder en

anordningshjemmel i § 60.

Har I nogen bemærkninger til lovforslaget, er I velkomne til at vende tilbage til mig senest 3.

januar.

Lovforslaget forventes fremsat i februar 2022.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Venlig hilsen

Anders Holt

Specialkonsulent

Mobil: 25431636

E-mail:

[email protected]

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Tlf.: +45 33 73 20 00

www.sik.dk

Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og

derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Naalakkersuisut

Government of Greenland

Digitaliseringsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen

Esbjerg Brygge 30

6700 Esbjerg

Sendes via email til [email protected]

Brevdato: 13. januar 2022

Sags nr. 2021 - 22263

Akt. nr. 18994201

Postboks 1078

3900 Nuuk

Tel. (+299) 34 50 00

E-mail: [email protected]

www.naalakkersuisut.gl

Høringssvar over territorialbestemmelse i lov om tilgængelighedskrav

for produkter og tjenester

Digitaliseringsstyrelsen takker for muligheden af at kunne afgive et høringssvar til

lovforslag om tilgængelighedskrav til produkter og tjenester.

Forslagets § 60 territorialbestemmelsen ønskes fastholdt.

Før en konkret anmodning om en anordning af loven, skal der foretages et

analysearbejde, der skal præcisere de særlige grønlandske forhold.

Digitaliseringsstyrelsen forventer, at lovforslaget, uanset om det er anordnet for

Grønland eller ej, vil have virkning for Grønland. Dette gælder især for de fysiske

produkter, som lovforslaget vil omfatte.

Det samme vil gøre sig gældende for digitale tjenester, der vil have borgere i Danmark

og andre EU-lande som mål. Dette gælder især inden for turisterhvervet.

Men grundet Grønlands størrelse og geografi er dataforbindelser ikke lige gode alle

steder. Nogle steder er dataforbindelserne ret begrænset. Derfor skal udbyder af en

digital tjeneste afveje hensynet til de mange i forholde til de få. Det betyder, at

websider ikke kan være alt for datatunge for at kunne nå ud til de mange. Dette

medfører begrænsning for de målgrupper, som lovforslaget søger at fremme.

Grønland ønsker at medvirke til at sikre og at styrke den frie bevægelighed for

produkter og tjenester og samtidigt skabe et mere inklusivt samfund, der gør det

lettere for personer med handicap at leve uafhængigt. Før Grønland reelt kan nå dette

internt, kræver det bedre dataforbindelser. Det arbejdes der på løbende, men grundet

Grønland størrelse og geografi er det ikke en hurtig proces.

Et grønlandsk vilkår er derfor være, at tilsyn og kontrol af digitale tjenester, der

primært har til formål at nå borgere i Grønland, skal varetages af en grønlandsk

myndighed. Denne myndighed skal i deres vurdering afveje hensynene tilgængelighed

for handicapper imod hensynet til at den digitale tjeneste kan mange. Dette gælder

især offentlige websider. Der som udgangspunkt skal nå ud alle (de mange).

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga

Med venlig hilsen

L 131 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erik Frydensberg-Holm (Digitaliseringsstyrelsen)

Toqq/direkte 34

[email protected]