Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Sendt til
og
Cc:
24. februar 2020
J.nr. 2020-133-0002
og 2020-133-0003
Dok.nr. 183992
Sagsbehandler
Betty Husted
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om etablering
af en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i
Folketinget og udkast til bekendtgørelse om en ordning for
borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget
Ved e-mail af 24. januar 2020 har Folketinget anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærk-
ninger til ovennævnte udkast til lovforslag og bekendtgørelse.
1.
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget pkt. 3.3. fremgår bl.a.:
Med hensyn til spørgsmålet om kreditering bemærkes i øvrigt, at det ved udløbne forslag
normalt ikke vil være praktisk muligt for stilleren af det nye forslag at kreditere hovedstille-
ren af det oprindelige forslag som ophavsmand, da oplysningerne om hoved- og medstil-
lere anonymiseres efter 180 dage, hvis forslaget ikke inden da har opnået 50.000 støttere.
Hertil kommer, at en kreditering – som nødvendigvis vil skulle ske i selve det nye forslags
tekst – i nogen grad vil stride mod det hensyn, som anonymiseringen af borgerforslag ef-
ter 180 dage tjener, nemlig hovedstillerens berettigede interesse i ikke i det uendelige at
blive sat i forbindelse med et forslag, dvs. en ”ret til at blive glemt”. Selve teksten til bor-
gerforslag forbliver på hjemmesiden borgerforslag.dk også efter udløbet af fristen.
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Datatilsynet henleder i den forbindelse opmærksomheden på, at der ved
anonymisering
efter
databeskyttelsesforordningen forstås oplysninger, der er gjort effektivt og uigenkaldeligt ano-
nyme på en sådan måde, at fysiske personer ikke kan identificeres ud fra oplysningerne eller
i kombination med andre oplysninger.
Såfremt oplysningerne med rimelige hjælpemidler kan henføres til en identificeret eller identi-
ficerbar fysisk person, herunder i kombination med andre oplysninger, vil der ikke være tale
om anonymiserede oplysninger, som falder uden for de databeskyttelsesretlige reglers anven-
delsesområde. Der vil imidlertid efter omstændighederne være tale om pseudonymiserede
1
personoplysninger. Ved behandling, herunder offentliggørelse af pseudonymiserede perso-
noplysninger skal de databeskyttelsesretlige regler fortsat iagttages.
Begrebet pseudonymisering er i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 5, defineret som behandling af personoplysnin-
ger på en sådan måde, at personoplysningerne ikke længere kan henføres til en bestemt registreret uden brug af supplerende
oplysninger, forudsat at sådanne supplerende oplysninger opbevares separat og er underlagt tekniske og organisatoriske for-
anstaltninger for at sikre, at personoplysningerne ikke henføres til en identificeret eller identificerbar fysisk person.
1