Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
04. november 2021
Besvarelse af spørgsmål 5 ad L 13 stillet af Folketingets Erhvervsud-
valg den 19. oktober 2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard
(V), Mona Juul (KF) og Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for mulighederne for og sit syn på at graduere de
foreslåede bødestørrelser, så førstegangsovertrædelser, små overtrædelser,
ikke forsætlige overtrædelser o.lign. sanktioneres lempeligere og mere pro-
portionelt, end det lovforslaget lægger op til, og således at de høje bøde-
størrelser målrettes grovere overtrædelser, bevidste overtrædelser og gen-
tagelsestilfælde?
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 4 ad L 13, indebærer den
foreslåede bødemodel, at de eksisterende bødekriterier fortsat skal indgå
ved vurderingen af, hvor overtrædelsen skal placeres i de tre kategorier for
bødeniveau samt af placeringen inden for det angivne bødeinterval. Heri
indgår bl.a. en vurdering af overtrædelsens grovhed, omfang, om overtræ-
delsen er bevidst eller gentagen og om der foreligger skærpende eller for-
mildende omstændigheder.
Den foreslåede bødemodel tager således netop højde for, at mindre grove
overtrædelser sanktioneres lempeligere end de grove overtrædelser. Der
lægges op til, at udgangspunktet for en bødeudmåling er en placering i nor-
mal bødeniveau. Dette udgangspunkt skal fraviges, hvis de konkrete for-
hold ved den pågældende overtrædelse tilsiger det. Som udgangspunkt vil
sådanne konkrete forhold skulle vurderes i forhold til de gældende bøde-
kriterier. Det betyder, at grove eller gentagne overtrædelser kan føre til et
forhøjet bødeniveau, mens overtrædelser, der fx har begrænset varighed,
omfang og skadevirkning kan føre til et nedsat bødeniveau.
Den endelige fastsættelse af bøden vil bero på domstolenes konkrete vur-
dering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 4 ad L 13.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Simon Kollerup