Erhvervsudvalget 2021-22
L 13
Offentligt
2479835_0001.png
Rapport fra
Arbejdsgruppen for
bødeniveau for
overtrædelser af
markedsførings-
loven
Marts 2021
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0002.png
Rapport fra
Arbejdsgruppen for bødeniveau for overtrædelser af markedsførings-
loven
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf.: +45 41 71 50 00
E-mail: [email protected]
Online ISBN 978-87-7029-748-6
Rapporten er udarbejdet af
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Marts 2021
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0003.png
Indhold
Kapitel 1
5
Indledning og sammenfatning .................................................................................................... 5
1.1
1.2
1.3
Indledning .................................................................................................................................................. 5
Arbejdsgruppens hovedkonklusioner og anbefalinger .................................................. 6
Indholdet i afrapporteringen ...................................................................................................... 10
Kapitel 2
11
Håndhævelse af lov om markedsføring ................................................................................ 11
2.1
2.2
2.3
2.4
Indledning.............................................................................................................................................. 11
Forbrugerombudsmanden ........................................................................................................... 11
Markedsføringslovens strafbelagte bestemmelser ........................................................ 11
Forbrugerombudsmandens tilsynsbeføjelser: Indskærpelse,
politianmeldelse og administrativt bødeforelæg ............................................................ 12
Kapitel 3
15
Bødeniveauet for overtrædelser af markedsføringsloven ............................................ 15
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
Indledning ............................................................................................................................................... 15
Lovgivers anvisninger om bødeniveauet for overtrædelser af
markedsføringsloven ...................................................................................................................... 15
Nabotjek af bødeniveauet for overtrædelser af markedsføringsloven ............... 16
Det aktuelle bødeniveau i forbindelse med overtrædelser af
markedsføringsloven ...................................................................................................................... 17
Har bødeniveauet tilstrækkelig præventiv effekt? .............................................................. 19
Arbejdsgruppens vurdering ........................................................................................................ 21
Kapitel 4
22
Kriterier for bødeudmåling ...................................................................................................... 22
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
Indledning.............................................................................................................................................. 22
Bødekriterier for overtrædelser af markedsføringsloven.......................................... 22
Udfordringer ved anvendelsen af bødekriterierne i forbindelse med
bødefastsættelsen ............................................................................................................................. 24
Nye EU regler om forbrugerbeskyttelse (New Deal for Consumers) ................... 25
Arbejdsgruppens vurdering ........................................................................................................... 27
Kapitel 5
29
Bødemodeller ................................................................................................................................. 29
5.1 Indledning.............................................................................................................................................. 29
5.2 Generel bødemodel .......................................................................................................................... 30
5.2.1 Overordnede principper for en generel bødemodel ................................................. 30
5.2.2 Sammenligning af modellens bødeniveau i forhold til gældende praksis ............ 33
5.2.3 Arbejdsgruppens vurderinger af fordele og ulemper ved den generelle
bødemodel ......................................................................................................................................... 36
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0004.png
5.3 Alternativ generel bødemodel med to kategorier for overtrædelserne ............ 37
5.3.1 Beskrivelse af modellen ............................................................................................................. 37
5.3.2 Arbejdsgruppens vurderinger af fordele og ulemper ved den alternative
generelle bødemodel med to kategorier for overtrædelserne............................. 37
5.4 Bødemodel med minimumsbødestørrelser for bestemte overtrædelser.......... 38
5.4.1 Beskrivelse af modellen ............................................................................................................. 38
5.4.2 Arbejdsgruppens vurdering af fordele og ulemper ved en bødemodel med
minimumsbødestørrelser for bestemte overtrædelser ........................................... 39
5.5 Bødemodel med faste bøder for bestemte overtrædelser .......................................... 39
5.5.1 Beskrivelse af modellen ............................................................................................................. 39
5.5.2 Arbejdsgruppens vurdering af fordele og ulemper ved en bødemodel
med faste bøder for bestemte overtrædelser................................................................ 40
5.6 Arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende bødemodel ............................................. 41
Kapitel 6
43
Administrative bødeforelæg ..................................................................................................... 43
6.1
6.2
6.3
6.4
6.5
Indledning ............................................................................................................................................. 43
De nuværende bestemmelser for brug af administrative bødeforelæg ..................... 43
Arbejdsgruppens vurdering af en eventuel udvidelse af anvendelsesområdet
for administrative bødeforelæg ................................................................................................ 44
Arbejdsgruppens vurdering af om de nuværende takster for overtrædelse
af spamforbuddet bør justeres ...................................................................................................... 47
Arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende administrative bødeforelæg .............. 49
Kapitel 7
50
Andre sanktionsmuligheder ..................................................................................................... 50
7.1
7.2
7.3
§ 37
7.4
7.5
7.6
Indledning.............................................................................................................................................. 50
Strafferammerne i markedsføringsloven og straffeloven .............................................. 50
Eksplicit henvisning til straffelovens § 279 om bedrageri i markedsføringslovens
53
Mulighed for fængselsstraf for grove overtrædelser af
vildledningsbestemmelserne...................................................................................................... 54
Øvrige sanktionsmuligheder i straffeloven ............................................................................. 54
Arbejdsgruppens betragtninger................................................................................................... 55
Bilag A: Arbejdsgruppens kommissorium ........................................................................... 57
Bilag B: Nabotjek af bødeniveau .............................................................................................. 59
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0005.png
SIDE 5
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Kapitel 1
Indledning og sammenfatning
1.1
Indledning
Markedsføringsloven skal understøtte velfungerende markeder med gode forbrugerfor-
hold og fair konkurrence mellem de erhvervsdrivende. Markedsføringsloven udgør således
en væsentlig rammebetingelse for alle erhvervsdrivende og forbrugere i Danmark.
De erhvervsdrivendes markedsføring omfatter informationer om produkter , som er nød-
vendige for, at forbrugerne kan vurdere, om der er tale om et godt køb. Dermed kan mar-
kedsføring understøtte aktiv forbrugeradfærd og gøre det nemmere for forbrugerne at
finde frem til det produkt, som passer bedst til den pågældendes behov. Det er helt centralt,
at forbrugerne kan stole på de erhvervsdrivendes markedsføring, og at de ikke bliver vild-
ledt eller udsat for aggressiv markedsføring.
1
En effektiv håndhævelse af reglerne i markedsføringsloven er derfor vigtig for, at forbru-
gerne kan handle i tillid til de erhvervsdrivendes markedsføring, ligesom det understøtter
en sund konkurrence mellem de erhvervsdrivende. Det forudsætter sanktioner over for de
erhvervsdrivende, der ikke overholder markedsføringsloven. Sanktionerne skal sikre, at
reglerne efterleves.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemførte i foråret 2018 et nabotjek af bødeni-
veauet for overtrædelser af markedsføringsreglerne i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlan-
dene og Belgien. I nabotjekket indgik bødeniveauet ved overtrædelser af visse bestemmel-
ser i hhv. direktivet om urimelig handelspraksis, e-databeskyttelsesdirektivet, forbruger-
kreditdirektivet og boligkreditdirektivet, som er implementeret i markedsføringsloven.
Nabotjekket indikerer, at det danske bødeniveau er lavere end i de adspurgte lande for så
vidt angår overtrædelse af forbuddet mod vildledende markedsføring og forbuddet mod
uanmodet henvendelse til bestemte aftagere. De laveste bøder i Danmark er typisk på et
lavere niveau end de laveste bøder i de adspurgte lande. Derudover fremstår niveauet målt
ved medianen for de udstedte bøder for overtrædelse af vildledningsbestemmelserne no-
get lavere i Danmark end i Sverige og Nederlandene i den analyserede periode fra 2015 til
medio 2018.
Europa-Kommissionen færdiggjorde i maj 2017 et fitness tjek af EU’s forbrugerlovgivning.
I Fitness tjekket er det dokumenteret, at der er store forskelle i håndhævelsessystemerne
2
for overtrædelse af den forbrugerbeskyttende lovgivning på tværs af EU . Fitness tjekket
__________________
Produkt er i markedsføringslovens § 2, nr. 3, defineret som ”En vare eller tjenesteydelse, herunder fast ejendom, rettigheder og
pligter”.
2
1
SWD (2017) 209 Final, s. 30 ff.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0006.png
SIDE 6
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
mundede ud i et forslag til revision af de forbrugerbeskyttende regler, der blandt andet inde-
holder regler om sanktioner ved overtrædelse af de forbrugerrettede bestemmelser (A New
Deal for Consumers). De dele af forslaget, som vedrører bedre håndhævelse og modernise-
ring af EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse, er vedtaget med direktiv (EU) 2019/2161 af
27. november 2019 om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/6/EF, 2005/29/EF og 2011/83/EU (Omnibus-direktivet).
Endelig fremgår det af markedsføringslovsudvalgets rapport fra 2016 , at udvalget på bag-
grund af det faldende bødeniveau anbefalede, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe,
der skulle se på bødeniveauet, såfremt Forbrugerombudsmanden ikke kunne hæve bøde-
niveauet ved et antal prøvesager. Forbrugerombudsmanden har oplyst, at det vil tage
mange år at anlægge et tilstrækkeligt antal prøvesager, bl.a. fordi de fleste sager afgøres
ved udenretlig bødevedtagelse.
3
På den baggrund er der nedsat en arbejdsgruppe, der har haft til opgave at komme med
anbefalinger til, hvordan bødeniveauet eventuelt kan ændres, såfremt der er politisk ønske
herom. Kommissoriet for arbejdsgruppen samt arbejdsgruppens medlemmer fremgår af
bilag A.
1.2
Arbejdsgruppens hovedkonklusioner og anbefalinger
Arbejdsgruppen har foretaget en kortlægning af den seneste udvikling i bødeniveauet for
overtrædelser af den danske markedsføringslov. Konklusionen er, at bødeniveauet i de sa-
ger, som er afgjort fra medio 2018 til 2020 på flere områder har været højere, end i de
sager, der blev afgjort fra 2015 til medio 2018. Det gælder eksempelvis i forhold til markeds-
føringslovens vildledningsbestemmelser. Dette kan indikere, at bødeniveauet er steget de
seneste par år. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at noget af stigningen kan tilskrives sa-
gernes forskellige karakter, da overtrædelse af vildledningsbestemmelserne kan være me-
get forskelligartede og derfor af meget varierende omfang og grovhed. Det er - på baggrund
af det gennemførte nabotjek - arbejdsgruppens indtryk, at det danske bødeniveau fortsat
fremstår lavere end bødeniveauet i sammenlignelige lande.
Arbejdsgruppen finder således, at der er belæg for at overveje bødeniveauet samt eventuelt
indføre andre sanktioner for at sikre en høj efterlevelse af markedsføringsloven.
Arbejdsgruppen påpeger i den forbindelse, at en effektiv håndhævelse, herunder et præven-
tivt sanktionsniveau, ikke er blevet mindre vigtig i takt med den teknologiske udvikling.
Digitaliseringen og de nye teknologiske muligheder har gjort det nemmere og billigere for
de erhvervsdrivende at nå ud til mange forbrugere, og overtrædelser af markedsføringslo-
ven på eller via digitale platforme påvirker af samme grund mange forbrugere. Samtidig er
muligheden for fortjeneste ofte ganske stor.
Arbejdsgruppen har vurderet de nye bødekriterier i Omnibus-direktivet fra New Deal for
Consumers og er af den opfattelse, at disse er i overensstemmelse med de kriterier, der hid-
til har været gældende i dansk ret. Arbejdsgruppen har ligeledes taget udgangspunkt i disse
kriterier i drøftelsen af bødemodeller for overtrædelser af markedsføringsloven.
__________________
3
Rapport fra udvalg om markedsføringsloven afgivet juli 2016.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0007.png
SIDE 7
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Med henblik på at indføre en eller flere bødemodeller for overtrædelser af markedsførings-
loven som i mindre grad er afhængig af oplysninger om fx fortjeneste eller markedsførings-
omkostninger, anbefaler arbejdsgruppen, at der indføres en generel bødemodel, der som
udgangspunkt omfatter alle overtrædelser af markedsføringsloven, og hvor bøderne i hø-
jere grad fastsættes ud fra de erhvervsdrivendes omsætning. Hvis der er politisk ønske om
at hæve bødeniveauet for overtrædelser af markedsføringsloven, vil bødeniveauet i den ge-
nerelle bødemodel kunne fastsættes således, at der sker et løft i bødeniveauet i forhold til
den gældende praksis.
Bødemodellen fastsætter et bødeinterval baseret på en overordnet kategorisering af over-
trædelsen samt den erhvervsdrivendes omsætning. Det er arbejdsgruppens vurdering, at en
model som den foreslåede, vil give lovgiver mulighed for at hæve bødeniveauet, så den præ-
ventive effekt styrkes. Derudover vil en sådan model give øget gennemsigtighed om sank-
tionsniveauet for overtrædelser af markedsføringsreglerne.
Endvidere påpeger arbejdsgruppen, at en effektiv håndhævelse også kan fremmes ved øget
brug af administrative bødeforelæg for en række afgrænsede og objektivt konstaterbare
overtrædelser af markedsføringsloven. Arbejdsgruppen anbefaler således også en øget an-
vendelse af administrative bødeforlæg for de afgrænsede typer af overtrædelser, hvor in-
strumentet er velegnet.
I henhold til arbejdsgruppens kommissorium har arbejdsgruppen til opgave at komme med
anbefalinger til, hvordan bødeniveauet kan hæves.
Det er dog arbejdsgruppens opfattelse, at en regulering af bødeniveauet bør ses i sammen-
hæng med de øvrige sanktioner for overtrædelse af markedsføringsloven. Arbejdsgruppen
har i den forbindelse overvejet, om der er overtrædelser, hvor et forhøjet bødeniveau ikke
vil have en tilstrækkelig præventiv effekt.
Arbejdsgruppen vurderer, at det med fordel kan undersøges, om der bør indføres mulighed
for fængselsstraf for overtrædelser af markedsføringslovens vildledningsbestemmelser.
Det følger dog ikke af arbejdsgruppens kommissorium, ligesom det ikke har været forene-
ligt med tidshorisonten for arbejdsgruppens arbejde at udarbejde et konkret forslag herom
og ikke mindst vurdere konsekvenserne heraf.
Afslutningsvist påpeger arbejdsgruppen, at det ikke alene er sanktionsniveauet, men også
risikoen
for at blive pålagt en sanktion, der må antages at påvirke viljen til at efterleve lov-
givningen. Den præventive effekt af sanktionsbestemmelserne i markedsføringsloven af-
hænger derfor også af, hvor mange ressourcer der er tildelt de håndhævende myndigheder.
Boks 1.1
Arbejdsgruppens
anbefalinger
Anbefaling 1: Bødemodel med mulighed for fastsættelse af højere bødeniveau
Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføres en generel bødemodel, der kan anvendes ved
overtrædelse af alle de strafbelagte bestemmelser i markedsføringsloven, og hvor bøderne
fastsættes i forhold til den erhvervsdrivendes omsætning.
I denne bødemodel inddeles overtrædelserne i tre kategorier:
Nedsat bødeniveau, normal bø-
deniveau og forhøjet bødeniveau,
og samtidig inddeles de erhvervsdrivende i 8 omsætningska-
tegorier. Bødeintervallet for en given overtrædelse bestemmes ud fra kategorien for overtræ-
delsen samt omsætningskategorien. Det endelige bødeniveau skal som udgangspunkt ligge in-
den for dette bødeinterval og fastlægges ud fra de gældende bødekriterier og inddrage rele-
vante skærpende og formildende omstændigheder. Den konkrete vurdering vil fortsat være op
til anklagemyndigheden og domstolene. Modellens bødeintervaller bør løbende justeres i
forhold til den økonomiske udvikling.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0008.png
SIDE 8
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Implementeringen af modellen vil indebære, at der skal indføres en række præciserende
retningslinjer vedrørende kategoriseringen af overtrædelserne og anvendelsen af omsæt-
ningskriteriet i lovbemærkningerne. Disse uddybes i kapitel 5.
Bødeintervallerne i den generelle bødemodel vil kunne fastsættes sådan, at der sker et løft
i bødeniveauet i forhold til den gældende praksis.
Anbefaling 2: Der indføres bødeberegningsregler med henblik på at udvide adgan-
gen til udstedelse af administrative bødeforelæg på udvalgte overtrædelser af mar-
kedsføringsloven
Med henblik på at sikre en mere effektiv håndhævelse og samtidig give mulighed for at
sikre et bestemt bødeniveau anbefaler arbejdsgruppen, at adgangen til, at Forbrugerom-
budsmanden kan udstede administrative bødeforelæg udvides til at omfatte de udvalgte
overtrædelser, der fremgår af boks 6.1. Det forudsætter, at der fastsættes klare retnings-
linjer for bødens størrelse ved en ændring af markedsføringsloven, fx i form af en bødemo-
del.
Anbefaling 3: Det bør afdækkes, om det er muligt at udarbejde en bødeudregnings-
model for administrative bødeforelæg ved visse andre overtrædelser af markedsfø-
ringsloven (dvs. overtrædelser der ikke er omfattet af anbefaling 2)
Arbejdsgruppen anbefaler, at der gennemføres en afdækning af, hvorvidt der kan udarbejdes
hensigtsmæssige bødeudregningsmodeller til brug for administrative bødeforelæg for ek-
semplerne nævnt i boks 6.2.
Anbefaling 4: Den nuværende bødeberegningsmodel for spam-bestemmelsen bør
opdateres og bødeniveauet hæves
Arbejdsgruppen anbefaler, at taksterne for beregningsmodellen efter spam-bestemmelsen
justeres i forhold til den økonomiske udvikling og i forhold til bødeniveauet i en eventuel
ny generel bødemodel for overtrædelser af markedsføringsloven. I den forbindelse bør der
tillige justeres i den gældende trappemodel for beregning af bøderne. Endvidere bør be-
regningsmodellen justeres med henblik på at tage højde for den måde, spam udsendes i
dag, hvor de erhvervsdrivende i højere grad anvender affiliate-netværk til at sende elek-
tronisk markedsføring ud.
Øvrige betragtninger:
Arbejdsgruppen har haft til at opgave at komme med anbefalinger til at hæve sanktionerne
for overtrædelser af markedsføringsloven. Der er imidlertid efter arbejdsgruppens opfat-
telse en tæt sammenhæng med anden forbrugerbeskyttende lovgivning. På den baggrund
har arbejdsgruppen følgende betragtninger:
-
Det bør overvejes at anvende den anbefalede generelle bødemodel i relation til
overtrædelse af de strafbelagte bestemmelser i anden forbrugerbeskyttende lov-
givning, som Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med. Det gælder fx. forbruger-
aftalelovens § 4, som forbyder uanmodede telefoniske henvendelser, og tobaksre-
klamelovens § 3, som forbyder reklame for tobaksvarer.
Hvis det besluttes politisk at hæve bødeniveauet for overtrædelser af markedsfø-
ringsloven, bør det på tilsvarende vis overvejes, om bødeniveauet for overtrædelse
af de strafbelagte bestemmelser i anden forbrugerbeskyttende lovgivning, herun-
der lovgivning som Forbrugerombudsmanden ikke fører tilsyn med, skal regule-
res, så der sikres et ensartet sanktionsniveauet på tværs af den forbrugerbeskyt-
tende lovgivning.
-
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0009.png
SIDE 9
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
-
Det kan med fordel overvejes, om der er typer af overtrædelser af den øvrige for-
brugerbeskyttende lovgivning, som Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med,
hvor det vil være relevant og hensigtsmæssigt at indføre administrative bødefore-
læg. Det forudsætter, at det er muligt at definere en objektiv bødeudregningsmo-
del inden for de enkelte områder. Eventuelle overvejelser herom henhører under
de relevante ressortministerier.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en regulering af bødeniveauet bør ses i sammenhæng
med øvrige sanktionsmuligheder for overtrædelse af markedsføringsloven. På den bag-
grund har arbejdsgruppen følgende betragtninger:
-
Arbejdsgruppen opfordrer til, at der indføjes en specifik henvisning til bedrageri-
bestemmelsen i straffeloven i markedsføringslovens § 37, stk. 3, så det præciseres,
at hvis overtrædelser af markedsføringsloven samtidig udgør en overtrædelse af
straffelovens § 279, skal de straffes efter sidstnævnte bestemmelse.
Arbejdsgruppens flertal vurderer, at det med fordel kan undersøges, om der bør
indføres mulighed for fængselsstraf for grove og systematiske overtrædelser af
markedsføringslovens vildledningsbestemmelser. Det følger dog ikke af arbejds-
gruppens kommissorium, ligesom det ikke har været foreneligt med tidshorison-
ten at udarbejde et konkret forslag herom og ikke mindst vurdere konsekvenserne
heraf.
Mindretalsudtalelse fra Forbrugerombudsmanden:
Forbrugerombudsmanden bemærker, at der efter hendes opfattelse ikke er behov
for yderligere undersøgelser for at udvide muligheden for fængselsstraf i markeds-
føringsloven end de overvejelser, som arbejdsgruppen redegør for i denne rapport.
Forbrugerombudsmanden henviser til, at det er de
særligt
grove, forsætlige og sy-
stematiske overtrædelser af markedsføringsloven, som der er behov for at sankti-
onere med større præventiv effekt end en bødesanktion af hensyn til både forbru-
gere og de konkurrerende lovlydige erhvervsdrivende, der kan miste markedsan-
dele som følge af de groft ulovlige forretningsmetoder. Forbrugerombudsmanden
henviser endvidere til, at overtrædelser af den norske markedsføringslov kan
straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder eller begge dele, ligesom overtræ-
delser af andre forbrugerbeskyttende bestemmelser i dansk lovgivning kan straf-
fes med kortere fængselsstraffe, således som anført i rapporten.
-
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0010.png
SIDE 10
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
1.3
Indholdet i afrapporteringen
Nedenfor uddybes de analyser og drøftelser, som har fundet sted i arbejdsgruppen.
Kapitel 2 redegør kort for Forbrugerombudsmandens beføjelser og behandling af straffe-
sager.
Kapitel 3 beskriver dernæst hovedresultaterne af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
nabotjek, og efterfølgende praksis af betydning for bødeniveauet.
Kapitel 4 beskriver de gældende bødekriterier, udfordringerne ved anvendelsen af disse
kriterier samt arbejdsgruppens overvejelser om implementeringen af de nye bødekriterier
fra New Deal for Consumers (Omnibus-direktivet).
Kapitel 5 beskriver de bødemodeller, som arbejdsgruppen har drøftet, herunder de fordele
og ulemper, som arbejdsgruppen har fremhævet ved de enkelte modeller.
Kapitel 6 beskriver arbejdsgruppens overvejelser om ændring af den gældende bødemodel
for overtrædelse af forbuddet mod uanmodede henvendelser og anvendelse af administra-
tive bødeforelæg ved andre overtrædelser.
Endelig beskriver kapitel 7 arbejdsgruppens overvejelser om, hvorvidt der er behov for at
indføre mere indgribende sanktioner end bødestraf i markedsføringsloven.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0011.png
SIDE 11
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Kapitel 2
Håndhævelse af lov om markedsføring
2.1
Indledning
Spørgsmålet om bødeniveauets præventive effekt bør ses i sammenhæng med den måde,
vi i Danmark har valgt at håndhæve markedsføringsloven på.
Dette kapitel indeholder en kort beskrivelse af Forbrugerombudsmandens tilsynsbeføjel-
ser for så vidt angår de strafsanktionerede overtrædelser af markedsføringsloven.
2.2
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerombudsmanden er den ansvarlige myndighed for at føre tilsyn med markedsfø-
4
ringslovens overholdelse .
Efter markedsføringslovens § 25, stk. 1, fører Forbrugerombudsmanden tilsyn med, at loven
og regler udstedt i medfør af loven overholdes, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.
Tilsynet udøves enten på Forbrugerombudsmandens eget initiativ eller på grundlag af kla-
ger, der sendes til Forbrugerombudsmanden.
De erhvervsdrivende er underlagt en strafbelagt oplysningspligt efter markedsføringslo-
vens § 25, stk. 2, der foreskriver, at Forbrugerombudsmanden fra enhver kan kræve alle
oplysninger, som skønnes nødvendige for Forbrugerombudsmandens virksomhed dog med
forbehold for selvinkrimineringsforbuddet, jf. retsplejelovens § 750, jf. § 752, samt retssik-
kerhedslovens § 10. Det følger af retssikkerhedslovens § 10, at hvis der er konkret mistanke
om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan med-
føre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til
myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplys-
ninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lov-
overtrædelse.
2.3
Markedsføringslovens strafbelagte bestemmelser
Markedsføringsloven indeholder en række strafbelagte bestemmelser, som er relevante, når
bødeniveauet belyses. Tabel 2.1 præsenterer en oversigt over disse bestemmelser.
__________________
4
Det bemærkes i relation hertil, at markedsføringsloven finder anvendelse på privat erhvervsvirksomhed samt på offentlig virk-
somhed, i det omfang der udbydes produkter på markedet, jf. markedsføringslovens § 1.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0012.png
SIDE 12
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Tabel 2.1
Oversigt over strafbelagte bestemmelser i markedsføringsloven
Paragraf
§ 5, stk. 1
§ 6, stk. 1, 3 og 4
§7
§9
§ 10
§ 11
§ 11 a, stk. 1
§ 11 b, stk. 1
§ 14, stk. 1
§ 15
§ 16, stk. 3
§ 18
§ 19
§ 20, stk. 1 og 3
§ 21
§ 22
Titel
Vildledende handlinger
Vildledende udeladelser, herunder købsopfordringer og skjult reklame
Aggressiv handelspraksis
Former for handelspraksis, som altid anses for vildledende eller aggressive
Uanmodet henvendelse til bestemte aftagere
Handelspraksis rettet mod børn og unge
Forbud mod markedsføring af visse kreditaftaler og forbrugslånsvirksomheder
Forbud mod markedsføring af visse kreditaftaler og forbrugslånsvirksomheder
Oplysningsforpligtelser vedrørende priser m.v.
Faktureringspligt for regningsarbejde
Gebyrer
Markedsføring af kreditaftaler
Markedsføring af boligkreditaftaler
Vildledende og utilbørlig handelspraksis mellem erhvervsdrivende
Sammenlignende reklame
Forretningskendetegn
Ud over de ovenfor nævnte bestemmelser, bemærkes det, at det følger af markedsføringslovens
§ 37, stk. 1, at tilsidesættelse af et forbud eller påbud nedlagt af retten eller et påbud, som For-
brugerombudsmanden har meddelt i henhold til § 28, stk. 2, § 32, stk. 2, eller § 33, straffes med
bøde eller fængsel i op til 4 måneder.
2.4
Forbrugerombudsmandens tilsynsbeføjelser: Indskærpelse, politianmel-
delse og administrativt bødeforelæg
Ved overtrædelser af markedsføringslovens strafsanktionerede bestemmelser, vurderer
Forbrugerombudsmanden, om der er grundlag for at politianmelde den erhvervsdrivende
med henblik på, at denne idømmes en bøde, eller om overtrædelsen alene skal udløse en
indskærpelse af lovgivningen. Hvis overtrædelsen vedrører overtrædelse af spam-forbud-
det i § 10, stk. 1, kan Forbrugerombudsmanden afslutte sagen ved et administrativt bøde-
forelæg.
Det bemærkes, at Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om strafansvar for juridiske personer,
fastsætter retningslinjerne for valg af ansvarssubjekt i forbindelse med efterforskningen af sa-
ger, hvor der muligt kan gøres strafansvar gældende over for en juridisk person. Valget af an-
svarssubjekt afhænger bl.a. af, om der er tale om en sag omfattet af særlovgivningen eller af
straffeloven. Udgangspunktet ved valg af ansvarssubjekt i særlovgivningen er, at tiltalen rejses
mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til – ud over tiltalen mod
den juridiske person – tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, såfremt den eller
de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0013.png
SIDE 13
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Forbrugerombudsmanden har også andre håndhævelsesbeføjelser, fx muligheden for at
anvende forbud og påbud, jf. markedsføringslovens kapitel 6.
Indskærpelse
Hvis Forbrugerombudsmanden vurderer, at en overtrædelse af markedsføringsloven ikke
er så alvorlig, at den erhvervsdrivende skal politianmeldes for overtrædelsen, orienterer
Forbrugerombudsmanden den erhvervsdrivende om lovgivningen og indskærper, at For-
brugerombudsmanden vil anse det for en alvorlig overtrædelse af lovgivningen, hvis For-
brugerombudsmanden på et senere tidspunkt bliver opmærksom på overtrædelser.
Forbrugerombudsmanden indskærper lovgivningen ved mindre alvorlige overtrædelser,
og ved overtrædelser, hvor strafansvaret er forældet. Strafansvaret forældes to år efter ger-
ningstidspunktet efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1. Forbrugerombudsmanden indskær-
per endvidere lovgivningen, hvis Forbrugerombudsmanden ikke tidligere har orienteret
om sin fortolkning af lovgivningen, og hvor denne kan give anledning til en vis tvivl.
I Forbrugerombudsmandens vurdering af, hvor alvorlig en overtrædelse er, indgår overtrædel-
sens omfang og grovhed, den erhvervsdrivendes fortsæt, om lovgivningen tidligere er blevet
indskærpet over for den erhvervsdrivende, og om den erhvervsdrivende tidligere er blevet
idømt en bøde for tilsvarende overtrædelser.
Politianmeldelse
Når Forbrugerombudsmanden politianmelder erhvervsdrivende for overtrædelser af mar-
kedsføringsloven, redegør Forbrugerombudsmanden for lovgivningen og for det af Forbru-
gerombudsmanden indsamlede bevismateriale for overtrædelsen. Politiet vurderer heref-
ter, om der er grundlag for at sigte den erhvervsdrivende, og om der er behov for at foretage
supplerende efterforskning.
Såfremt betingelserne for at udstede et bødeforelæg (udenretlig bødeforelæg) er opfyldt,
får den erhvervsdrivende mulighed for frivilligt at betale den bøde, der er angivet i bødefo-
relægget, jf. retsplejelovens § 832, stk. 1. Hvis den erhvervsdrivende ikke erklærer sig skyl-
dig i overtrædelsen eller undlader at betale bødeforelægget inden for fristen, vil sagen blive
sendt til retten. Efter retsplejelovens § 896 a, kan retten i visse situationer behandle sager,
hvor der er udstedt bødeforelæg, uden afholdelse af retsmøde.
Sagen for retten kan afgøres ved dom eller en indenretlig bødevedtagelse, jf. retsplejelo-
vens § 899, stk. 1. En indenretlig bødevedtagelse har samme virkning som en dom.
Administrativt bødeforelæg
Forbrugerombudsmanden kan udstede et administrativt bødeforelæg i sager om overtræ-
delse af markedsføringslovens § 10, stk. 1, om uanmodet henvendelse til bestemte aftagere
(den såkaldte spam-bestemmelse), jf. bekendtgørelse nr. 761 af 19. juni 2017 om anven-
delse af administrative bødeforelæg ved overtrædelse af markedsføringslovens § 10, stk. 1,
og markedsføringslovens § 38, stk. 1.
Udstedelse af administrative bødeforelæg kan ske, når overtrædelsen ikke skønnes at med-
føre højere straf end bøde, og når sagen vedrører til og med 500 uanmodede henvendelser,
jf. bekendtgørelsens §§ 1-2. Det er en forudsætning for udstedelse af et administrativt bø-
deforelæg, at der er tale om en tilståelsessag, og den erhvervsdrivende skal være enig i både
forseelsen og bødens størrelse.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0014.png
SIDE 14
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Herved kan en sag afgøres, uden at politiet, anklagemyndigheden og domstolene involve-
res, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og accep-
terer at betale den bøde, der er angivet i bødeforelægget. Vedtages bødeforelægget, bort-
falder videre retsforfølgning. Vedtagelse af et bødeforelæg har samme virkning som en
dom.
Forbrugerombudsmanden har foreløbigt udstedt administrative bødeforelæg i fem sager.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0015.png
SIDE 15
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Kapitel 3
Bødeniveauet for overtrædelser af markedsførings-
loven
3.1
Indledning
Arbejdsgruppen har til opgave at komme med anbefalinger til en bødemodel for overtræ-
delser af markedsføringsloven. Som baggrund for arbejdsgruppens vurdering af alternative
bødemodeller, har arbejdsgruppen ligeledes drøftet det nuværende bødeniveau for over-
trædelse af markedsføringsloven. Dette er sket med udgangspunkt i det nabotjek af bøde-
niveauet, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tidligere har gennemført og den sene-
ste udvikling i bødeniveauet for overtrædelser af de danske markedsføringsregler.
I dette kapitel gennemgås således lovgivers intention i relation til bødeniveauet, bødeni-
veauet sammenlignet med andre lande samt det nuværende bødeniveau for overtrædelser
af markedsføringsloven.
3.2
Lovgivers anvisninger om bødeniveauet for overtrædelser af markedsfø-
ringsloven
Det følger af markedsføringslovens § 37, stk. 1, at tilsidesættelse af et forbud eller påbud
nedlagt af retten eller et påbud, som Forbrugerombudsmanden har meddelt i henhold til §
28, stk. 2, § 32, stk. 2, eller § 33, straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder.
Det følger videre af lovens § 37, stk. 3, at overtrædelse af bestemmelserne i § 5, stk. 1, § 6,
stk. 1, 3 og 4, §§ 7 og 9-11, § 14, stk. 1, § 15, § 16, stk. 3, § 18 og § 19, § 20, stk. 1 og 3, og §
21 og forsætlig overtrædelse af § 22 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning.
Bestemmelsen og dens forarbejder anviser ikke et konkret bødeniveau, men angiver en
række parametre, der kan tages hensyn til ved bødefastsættelsen.
Det fremgår af forarbejderne til markedsføringslovens § 37 , at der i forbindelse med strafud-
målingen skal lægges vægt på overtrædelsens grovhed, omfang og den tilsigtede økonomiske
gevinst. Derudover fremgår det, at overtrædelser, der er enten grove, bevidste eller gentagne
bør straffes med bøder, der har en sådan størrelse, at de har en reel præventiv effekt.
5
__________________
5 Jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 40. som fremsat, s. 91-92
.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0016.png
SIDE 16
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Markedsføringslovsudvalgets rapport
Sidste store revision af markedsføringsloven skete i 2017 på baggrund af et længereva-
rende udvalgsarbejde. Det nedsatte udvalg afleverede sine anbefalinger, herunder et ud-
kast til en ny markedsføringslov med bemærkninger til den daværende erhvervs- og vækst-
minister i juli 2016.
Som en del af udvalgets afrapportering, blev bødeniveauet for overtrædelser af markeds-
føringsloven belyst. Følgende fremgår af rapporten:
”Ifølge bemærkningerne til markedsføringsloven af 1994 skulle bødeniveauet søges skærpet.
På den baggrund førte Forbrugerombudsmanden i perioden 1999-2003 en række sager om
overtrædelse af markedsføringsloven med henblik på at hæve bødeniveauet. Domstolene afgjorde
flere af sagerne med bøder på hhv. 1 mio. og 2 mio. kr.
I forbindelse med ændringen af markedsføringsloven i 2005 udtrykte lovgiver tilfredshed med
denne tendens til betydeligt højere bøder. Det fremgår af lovbemærkningerne, at det var for-
ventningen, at den skærpelse af bødeniveauet, som den seneste praksis var udtryk for, også
ville slå igennem, når sager fremover behandles ved domstolene eller vedtagelse af bødefore-
læg.
Forbrugerombudsmanden har oplyst, at bødeniveauet efter 2005-loven er faldet. Bøder for
overtrædelse af markedsføringsloven ligger typisk i niveauet 10.000 kr. til 200.000 kr.”
Det blev således tilkendegivet i Markedsføringslovsudvalgets afrapportering, at bødeni-
veauet gennem de seneste år havde været faldende. På den baggrund anbefalede udvalget,
at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, der skulle se på bødeniveauet, såfremt Forbru-
gerombudsmanden ikke kunne hæve bødeniveauet ved et antal prøvesager.
Forbrugerombudsmanden har efterfølgende bl.a. anket en byretsdom til Østre Landsret i
2018. Landsretten idømte et realkreditselskab en bøde på 3 mio. kr. for vildledende mar-
kedsføring igennem 4 år på selskabets egen hjemmeside
7
. Byretten havde fastsat bøden til
1 mio. kr. Bødepåstanden fra anklagemyndigheden var 25 mio. kr. Trods denne sag og flere
efterfølgende sager, hvor bødeniveauet er hævet i 2. instans, jf. fx de nævnte sager i boks
3.1, er bødeniveauet dog fortsat lavere i Danmark end i sammenlignelige lande, jf. nærmere
nedenfor under afsnit 3.4.
3.3
Nabotjek af bødeniveauet for overtrædelser af markedsføringsloven
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i 2018 gennemført et nabotjek af bødeniveauet
for overtrædelser af markedsføringslovens bestemmelser i landene Sverige, Norge, Neder-
landene, Tyskland og Belgien. Hovedresultaterne af nabotjekket er gengivet i bilag B.
Nabotjekket viser, at for så vidt angår overtrædelse af forbuddet mod vildledende markeds-
føring og forbuddet mod uanmodet henvendelse til bestemte aftagere, fremstår det danske
bødeniveau lavere end i de adspurgte lande. Det skal i relation til det danske bødeniveau
bemærkes, at undersøgelsen alene omfatter oplysninger om afgørelser fra Forbrugerom-
budsmanden, og således ikke omfatter private sager, hvor der er nedlagt en bødepåstand.
6
__________________
6
Rapport fra udvalg om
7
markedsføringsloven afgivet juli 2016.
U.2018.2545 Ø og Forbrugerombudsmandens sagsnumre: 18/05477 og 17/04553.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0017.png
SIDE 17
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Medianen af bøderne i Danmark i perioden 2015 til medio 2018 var på 20.000 kr. for over-
trædelse af vildledningsbestemmelserne, mens medianen for overtrædelse af den tilsva-
rende bestemmelse i Sverige i perioden 2015 til medio 2018 var på 250.000 kr. Det bemær-
kes, at det ikke er muligt at sammenligne det danske og det svenske håndhævelsessystem en til
en. I Sverige udsteder de svenske domstole et påbud eller et forbud, som i første omgang
næsten altid indbefatter en betinget bøde, som skal afskrække den adfærd, der sanktione-
res. Bøden skal kun betales, hvis forbuddet eller påbuddet ikke efterleves.
I 2016 og 2017 har den håndhævende myndighed i Nederlandene pålagt bøder for overtrædel-
ser af vildledningsbestemmelserne på mellem 1,5 og 3,7 mio. kr. Til sammenligning har de dan-
8
ske håndhævende myndigheder i samme periode pålagt bøder på mellem 10.000 og 250.000
kr.
Det er ikke muligt at drage nærmere konklusioner for så vidt angår bødeniveauet for over-
trædelse af forbrugerkreditdirektivet og boligkreditdirektivet, som bl.a. indeholder en
række oplysningsforpligtelser ved markedsføring af hhv. kredit- og boligkreditaftaler. Det
skyldes, at de adspurgte myndigheder ikke har oplyst det faktiske bødeniveau. Derudover
er boligkreditdirektivet så nyt, at der endnu ikke er tilstrækkelig praksis på området.
Der er således visse udfordringer med at sammenligne landenes bødeniveauer. Det skyldes
bl.a., at det ikke er alle lande, der har oplyst det faktiske bødeniveau, ligesom nogle lande
alene har oplyst niveauet ud fra en enkelt eller få udstedte bøder. Nabotjekket viser også,
at de enkelte landes sanktionssystemer er ret forskellige fra det danske. De fleste lande har
eksempelvis et lovfastsat bødeniveau, som typisk indeholder et spænd mellem laveste bøde
og bødeloftet. Spændet er dog typisk ret bredt, og det kan derfor ikke direkte sammenlignes
med de bøder, der er udstedt i Danmark, hvor der ikke er et sådant lovfastsat bødeni-
veau/spænd.
3.4
Det aktuelle bødeniveau i forbindelse med overtrædelser af markedsfø-
ringsloven
Med henblik på at undersøge, om bødeniveauet er steget siden nabotjekket blev gennem-
ført, har arbejdsgruppen også undersøgt bødeniveauet for overtrædelse af markedsfø-
ringsloven for perioden 2018-2020.
Arbejdsgruppen har indhentet oplysninger om afgørelser truffet i perioden 2018-2020 fra
Forbrugerombudsmanden, og undersøgelsen omfatter således ikke private sager, hvor der
er nedlagt en bødepåstand. Det har ikke været muligt at indhente oplysninger om samtlige
afgørelser i perioden 2018-2020, men arbejdsgruppen har sammenlignet bødeniveauerne
for de to perioder 2015-2018 og 2018-2020 med henblik på at få en indikation af bødeni-
veauets udvikling.
Undersøgelsen viser bl.a., at der gennemsnitligt er givet højere bøder for flere typer af over-
trædelser. Dette kan indikere, at bødeniveauet er steget de seneste par år. Det kan imidler-
tid ikke udelukkes, at noget af stigningen kan tilskrives sagernes forskellige karakter. Over-
trædelse af vildledningsbestemmelserne kan således vedrøre alt fra vildledende tilbud og
__________________
Der er i en enkelt sag fra 2016 idømt fængselsstraf grundet bedrageriforhold. Rettens jr. nr. 3-13625/2016 og Forbrugerom-
budsmandens sagsnummer 13/10292.
8
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0018.png
SIDE 18
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
reklamer på nettet, tv eller i tryksager, mangelfulde oplysninger på hjemmesider eller i bu-
tikker, uanmodede telefonopkald til urimelige vilkår i abonnementsaftaler eller låneaftaler.
Gennemsnitsværdien for overtrædelser af markedsføringslovens bestemmelser om vild-
ledning (§§ 5-6) er steget fra 157.690 kr. til 350.000 kr., og medianen er steget fra 20.000
kr. til 100.000 kr. jf. tabel 3.1 og tabel 3.2.
Gennemsnittet for bøderne for overtrædelser af markedsføringslovens spam-bestem-
melse (§ 10) er tilsvarende steget fra 80.000 kr. til 194.860 kr. Dog er medianen faldet fra
30.000 kr. til 22.000 kr. for disse overtrædelser. Dette skyldes, at der har været enkelte
større sager, som har trukket gennemsnittet op.
For så vidt angår overtrædelser af markedsføringslovens bestemmelser om handelspraksis
rettet mod børn og unge (§ 11), har der kun været en sag om en sådan overtrædelse i peri-
oden 2015-2018, hvorimod der har været syv mindre sager i den seneste periode. Grundet
de få sager på området og sagernes forskelligartede karakter, er det ikke muligt at konklu-
dere noget entydigt om bødeniveauet.
Oversigt over udviklingen i det danske bødeniveau fremgår af tabel 3.1-3.3 nedenfor.
Tabel 3.1
Bødeniveauet for perioden 2015 - medio 2018
Mfl. §
Antal sager
Gennemsnit
Median
§§ 5 og 6
29
157.690
20.000
§ 6, stk. 4
0
§ 10
4
80.000
30.000
§ 11
1
100.000
100.000
§ 18
9
128.156
100.000
Tabel 3.2
Bødeniveauet for perioden 2018 - medio 2020
Mfl. §
Antal
Gennemsnit
Median
§§ 5 og 6
14
350.000
100.000
§ 6, stk. 4
1
60.000
60.000
§ 10
10
194.860
22.000
§ 11
7
45.000
30.000
§ 18
2
220.000
220.000
Tabel 3.3
Bødeniveauet for perioden 2015 - medio 2020
Mfl. §
Antal
Gennemsnit
Median
§§ 5 og 6
43
220.302
35.000
§ 6, stk. 4
1
60.000
60.000
§ 10
14
162.043
22.000
§ 11
8
51.875
40.000
§ 18
11
144.855
130.000
Baggrunden for udviklingen i bødeniveauet de seneste år kan som nævnt formentlig i et
vist omfang tilskrives karakteren af de enkelte sager, hvor grovheden og størrelsen har be-
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0019.png
SIDE 19
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
tydning for det endelige bødeniveau, men bøderne er også blevet skærpet i flere straffesa-
ger efter at være blevet anket til henholdsvis landsret og Højesteret af anklagemyndighe-
den. Se boks 3.1 for en nærmere gennemgang af de to seneste højesteretsafgørelser.
Selvom der er en indikation af, at bødeniveauet er steget i Danmark, fremstår bødeniveauet
fortsat lavere end i fx Sverige. Medianen af bøderne i perioden 2015 til medio 2018 var på
20.000 kr. for overtrædelse af vildledningsbestemmelserne i Danmark, mens medianen for
overtrædelse af den tilsvarende bestemmelse i Sverige i perioden 2015 til medio 2018 var
på 250.000 kr.
Medianen af bøderne i perioden fra 2018 til medio 2020 for overtrædelse af vildlednings-
bestemmelserne er 100.000 kr. Dvs. medianen er dermed noget større sammenlignet med
de sager, der blev afgjort i perioden fra 2015 til medio 2018. Medianen ligger imidlertid
alligevel 150.000 kr. lavere end fx i Sverige i perioden 2015 – 2018.
I perioden fra 2015 til medio 2020 er medianen for overtrædelse af vildledningsbestem-
melserne, som det fremgår ovenfor, samlet set 35.000 kr.
Boks 3.1
Afgørelser fra Højesteret
Afgørelser fra Højesteret
Højesteret traf i januar 2019 afgørelse i to sager om bilforhandleres overtrædelse af mar-
kedsføringslovens § 18.
Ved dom af 9. januar 2019 i sag 109/2018 ændrede Højesteret den af landsretten pålagte
bøde for overtrædelse af markedsføringslovens § 18 fra 50.000 kr. til 250.000 kr. Ved dom
af 9. januar 2019 i sag 85/2018 ændrede Højesteret endvidere den af landsretten pålagte
bøde for overtrædelse af markedsføringslovens § 18 fra 50.000 kr. til 190.000 kr.
Sagerne angik, om to bilforhandlere i annoncer for finansieret køb af biler havde opfyldt
kravet i markedsføringslovens § 18, om, at de lovpligtige standardkreditoplysninger skal
angives "på en fremtrædende måde".
Højesteret fandt, at standardkreditoplysningerne i annoncerne efter en samlet vurdering
af det visuelle udtryk ikke kunne anses for at være angivet på en fremtrædende måde. Hø-
jesteret lagde vægt på kreditoplysningernes placering og den anvendte skriftstørrelse set i
forhold til annoncens øvrige tekst.
Højesterets flertal fandt efter en samlet vurdering, at bøderne burde fastsættes til det dob-
belte af markedsføringsudgifterne, og at bøden i den ene sag skulle forhøjes som følge af,
at der var tale om gentagelse.
Dommene er relevante, da Højesteret kun sjældent tager stilling til bødestørrelsen for over-
trædelse af markedsføringsloven. I de pådømte straffesager forhøjede Højesteret ud fra en
samlet vurdering de af landsretten fastsatte bøder betydeligt.
3.5
Har bødeniveauet tilstrækkelig præventiv effekt?
Selvom der er tendens til, at bødeniveauet har været stigende for overtrædelse af visse be-
stemmelser af markedsføringsloven, fremstår bødeniveauet fortsat ikke særlig højt.
Det følger af forarbejderne til markedsføringslovens § 37, at overtrædelser, der er enten
grove, bevidste eller gentagne, bør straffes med bøder, der har en sådan størrelse, at de har
en reel præventiv effekt. Det fremgår imidlertid ikke af bemærkningerne til markedsførings-
loven, hvad der udgør en grov overtrædelse af markedsføringsloven, hvilket skaber visse
udfordringer i praksis i relation til fastsættelse af bødeniveauet.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0020.png
SIDE 20
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Praksis kan imidlertid give en indikation af, hvilken betydning grovheden tillægges ved
fastsættelsen af bøden.
Praksis viser, at der i en sag fra 2019 er blevet accepteret et bødeforelæg på 3 mio. kr.,
hvilket er en af de højeste bøder givet for overtrædelse af markedsføringsloven. Det er
imidlertid arbejdsgruppens opfattelse, at der på baggrund af en række domme fortsat kan
stilles spørgsmålstegn ved, om bødernes størrelse har den præventive effekt, som lovgiver
ønsker. Bødeniveauet er overordnet forsøgt anskueliggjort med de nedenfor beskrevne sa-
ger.
Forbrugerombudsmanden modtager eksempelvis løbende sager fra politiet til udtalelse, hvor
håndværksfirmaer uretmæssigt markedsfører sig som værende omfattet af Dansk Byggeris ga-
rantiordning - Byg Garanti - som dækker eventuelle fejl og mangler ved det udførte arbejde.
Sagerne afgøres typisk med et bødeforelæg i størrelsesordenen 20.000 kr. - dog kan der være
formildende eller skærpende omstændigheder.
Andre eksempler på overtrædelse af vildledningsforbuddet i §§ 5-6 har også vedrørt sager om
9
prismarkedsføring. Her kan bl.a. nævnes Københavns Byrets dom af 22. marts 2016 , hvor en
indehaver af en enkeltmandsvirksomhed blev dømt for gennem en periode på syv måneder sy-
stematisk at have fremrykket sidste frist på et tilbud. Bøden blev fastsat til 20.000 kr.
Den hidtil højeste idømte bøde for en overtrædelse af markedsføringsreglerne blev fastsat ved
10
Østre Landsret i dom af 26. april 2018 . I sagen påstod Forbrugerombudsmanden, at Totalkre-
dit ved sin markedsføring af fastforrentede lån i perioden juni 2012 til marts 2016 havde vild-
ledt forbrugerne til at tro, at de ville kende ydelsen på lånet i hele dets løbetid. Forbrugerom-
budsmanden gjorde gældende, at dette var i strid med virkeligheden, da bidragssatsen skulle
ses som en del af den samlede ydelse på lånet. Totalkredit havde i deres lånekontrakter angivet,
at bidragssatserne kunne hæves, ligesom Totalkredit flere gange i perioden rent faktisk havde
hævet bidragssatsen. Den 1. juni 2017 blev Totalkredit idømt en bøde på 1 million kr. af Køben-
havns Byret. Dommen blev anket af Forbrugerombudsmanden, der ønskede bøden hævet til 25
mio. kr. Østre Landsret idømte Totalkredit en bøde på 3 mio. kr. Østre Landsret lagde særligt
vægt på ordlyden i to produktark, der var markedsført i forbindelse med Totalkredits fastfor-
rentede lån. Af produktarkene fremgik det, at forbrugeren ville kende prisen for lånet i hele dets
løbetid. Østre Landsret fremhævede endvidere, at Finanstilsynet i 2010 havde gjort Totalkredit
opmærksom på, at det var afgørende, at forbrugeren ikke blev vildledt til at tro, at den samlede
ydelse ikke kunne ændres. Ved bødeudmålingen lagde Østre Landsret dertil vægt på Totalkre-
dits markedsposition og varigheden af overtrædelsen samt det faktum, at bidragssatsen var en
væsentlig indtjeningskilde for Totalkredit.
Forbrugerombudsmanden udtalte i en pressemeddelelse om sagen: ”Man
kan dog overveje, om
bøden i sig selv vil have en afskrækkende virkning i erhvervslivet, når […] alene i 2016 havde et
overskud på 2 milliarder kroner. Vi argumenterede derfor for en betydelig højere bøde. Mindre
virksomheder er idømt forholdsmæssigt højere bøder for vildledning i kortere perioder.”
Andre eksempler på, at bødens størrelse er hævet under anke, er de nævnte domme i boks 3.1,
hvor Højesteret ved dom af 9. januar 2019 i sag 109/2018 ændrede den af landsretten idømt
bøde for overtrædelse af markedsføringslovens § 18 fra 50.000 kr. til 250.000 kr., og ved dom
__________________
9
Rettens jr. nr. 2-2895/2015 og Forbrugerombudsmandens sagsnummer: 12/16432.
U.2018.2545 Ø og Forbrugerombudsmandens sagsnumre: 18/05477 og 17/04553.
10
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0021.png
SIDE 21
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
af 9. januar 2019 i sag 85/2018 ændrede den af landsretten idømte bøde for overtrædelse af
markedsføringslovens § 18 fra 50.000 kr. til 190.000 kr.
3.6
Arbejdsgruppens vurdering
Det er arbejdsgruppens vurdering, at det danske bødeniveau fortsat fremstår lavere end i
andre lande, som Danmark normalt sammenligner sig med. Det gælder bl.a. Sverige og Hol-
land. Arbejdsgruppen konstaterer dog, at der er tegn på, at bødeniveauet i 2018-2020 kan
være steget til et lidt højere niveau end i perioden fra 2015 til medio 2018, om end der kun
er tale om meget få sager.
Det er samlet set arbejdsgruppens opfattelse på baggrund af en gennemgang af grovere over-
trædelser af markedsføringsloven, at der kan herske tvivl om, hvorvidt de nuværende regler og
sanktionsbestemmelser og bødeniveau har en tilstrækkelig præventiv effekt og dermed skaber
det fornødne incitament til, at de erhvervsdrivende overholder markedsføringsreglerne.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0022.png
SIDE 22
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Kapitel 4
Kriterier for bødeudmåling
4.1
Indledning
Markedsføringsloven angiver ikke faste bødeniveauer for overtrædelse af de forskellige be-
stemmelser. I stedet foretager anklagemyndigheden og domstolene på baggrund af en ind-
stilling fra Forbrugerombudsmanden en samlet vurdering af en række kriterier, når bø-
derne skal udmåles. Disse kriterier er fastsat i markedsføringsloven og i straffeloven.
Nedenfor beskrives de kriterier, der er fastsat ved lov for bødeudmålingen for overtrædel-
11
ser af markedsføringsloven . Dernæst gennemgås de praktiske udfordringer ved bødefast-
sættelsen, og hvordan disse udfordringer eventuelt kan imødegås ved indførelsen af en bø-
demodel i markedsføringsloven.
Derudover redegøres for arbejdsgruppens overvejelser om implementeringen af de bøde-
kriterier, der er fastsat som led i EU’s New Deal for Consumers, og som fremgår af det så-
kaldte Omnibus-direktiv. Direktivet skal være implementeret i dansk ret, herunder i mar-
kedsføringsloven, senest den 27. november 2021.
4.2
Bødekriterier for overtrædelser af markedsføringsloven
Markedsføringslovens § 37, stk. 3, fastsætter regler for straf og påtale for overtrædelser af
loven. Det fremgår af bestemmelsen, at overtrædelser af loven straffes med bøde, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Bestemmelsen og dens forarbejder an-
viser ikke et konkret bødeniveau, men angiver en række parametre, der kan tages hensyn
til ved bødefastsættelsen.
Derudover fremgår det af § 37, stk. 1, at tilsidesættelse af et forbud eller påbud nedlagt af
retten eller et påbud, som Forbrugerombudsmanden har meddelt iht. markedsføringslo-
vens § 28, stk. 2, § 32, stk. 2, eller § 33 kan straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder.
Det fremgår endvidere af forarbejderne til markedsføringslovens § 37, at der i forbindelse med
strafudmålingen skal lægges vægt på overtrædelsens grovhed, omfang og den tilsigtede økono-
miske gevinst. Derudover fremgår det, at overtrædelser, der er enten grove, bevidste eller gen-
tagne, bør straffes med bøder, der har en sådan størrelse, at de har en reel præventiv effekt. Se
boks 4.1 for en oversigt over de gældende bødekriterier i dansk ret.
12
__________________
11
12
Lov nr. 426 af 3. maj 2017.
Jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 40. som fremsat, side 91-92.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0023.png
SIDE 23
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Boks 4.1
Bødekriterier
Bødekriterier
De gældende bødekriterier i markedsføringsloven og straffeloven er som følger:
»
Overtrædelsens grovhed
»
Overtrædelsens omfang
»
Er overtrædelsen bevidst
»
Er overtrædelsen gentagen
»
Markedsføringsomkostningerne
»
Den skyldiges betalingsevne
»
Den opnåede eller tilsigtede fortjeneste eller besparelse
»
Overtrædelsens karakter og skadevirkning
»
Foreligger der undskyldelige omstændigheder
Fastsættelsen af den konkrete straf vil bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige
omstændigheder i sagen, herunder om der i den konkrete sag foreligger skærpende eller
formildende omstændigheder.
12
Da der skal foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag, påpeges det af arbejdsgrup-
pen, at det kan være vanskeligt for de erhvervsdrivende at forudsige størrelsen af den bøde,
som de vil blive pålagt for overtrædelse af markedsføringsloven.
For så vidt angår kriteriet om den økonomisk gevinst, har det i praksis vist sig, at det som
regel er så godt som umuligt at føre bevis herfor. Det skyldes, at bedømmelsen af den fakti-
ske økonomiske effekt af et markedsføringstiltag i almindelighed er særdeles usikker.
I erkendelse af den teknologiske udviklings betydning for markedsføringen og omkostningerne
forbundet hermed blev dette parameter nedtonet i forarbejderne til den nye markedsførings-
13
lov. Det fremgår således af bemærkningerne til § 37 , at på grund af de senere års praksis og
den stigende markedsføring via internettet, hvor markedsføringsomkostningerne sammenlig-
net med fx trykte medier eller tv-reklamer kan være meget begrænsede, er kriteriet om mar-
kedsføringsomkostningerne ikke altid retvisende. Det fremgår videre af forarbejderne, at da en
videreførelse af kriteriet om markedsføringsomkostningerne vil indebære en risiko for skæv-
vridning af bødeudmålingen, afhængig af det valgte medie, bør markedsføringsomkostningerne
derfor ikke længere indgå som et selvstændigt kriterie for bødeudmålingen. Kriteriet bør der-
imod kun indgå som delelement, hvor der er en formodning for, at de anvendte markedsførings-
omkostninger er en indikation for den tilsigtede gevinst. Det vil fx være tilfældet i sager, hvor
omkostningerne til markedsføringen er betydelige. I førstegangstilfælde kan der i disse tilfælde
tages udgangspunkt i det dobbelte af markedsføringsomkostningerne.
Generelt set giver straffeloven mulighed for, at der ved fastsættelsen af en bøde tages hensyn til
den erhvervsdrivendes størrelse og omsætning. Det følger af straffelovens § 51, stk. 3, om
fastsættelse af bøder for overtrædelse af særlovgivningen, at der ud over hensynet til ens-
artethed i retsanvendelsen, lovovertrædelsens grovhed og oplysninger om gerningspersonen, jf.
straffelovens § 80, skal tages særligt hensyn til den skyldiges betalingsevne og til den opnå-
__________________
13
Jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 40. som fremsat, side 91-92.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0024.png
SIDE 24
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
ede eller tilsigtede fortjeneste eller besparelse. Det fremgår af lovbemærkningerne til be-
stemmelsen, at:
”Det har derfor støtte i loven, at den bøde, som pålægges en juridisk person, kan
blive væsentligt større end den, som udmåles over for strafskyldige enkeltpersoner” […] ”Endvidere
giver kollektivansvaret mulighed for at fastsætte bøder, der står i passende forhold til virksomhe-
dens størrelse og økonomi og til den fortjeneste, der er opnået eller tilsigtet ved lovovertrædel-
14
sen”
.
4.3
Udfordringer ved anvendelsen af bødekriterierne i forbindelse med bøde-
fastsættelsen
Arbejdsgruppen har drøftet, om der som følge af de gældende bødekriterier er særlige ud-
fordringer for fastsættelse af bøder for overtrædelser af markedsføringsloven.
Arbejdsgruppen peger i den forbindelse særligt på to udfordringer vedrørende henholds-
vis Forbrugerombudsmandens adgang til at indhente oplysninger samt vurderingen af over-
trædelsens omfang, som er særligt relevant i forbindelse med overtrædelser af spambe-
stemmelsen.
Forbrugerombudsmandens adgang til at indhente oplysninger
Det følger af markedsføringslovens § 25, stk. 2, at Forbrugerombudsmanden har adgang til
at kræve alle oplysninger, der skønnes nødvendige for dennes virksomhed, meddelt. Be-
stemmelsen er strafsanktioneret i medfør af lovens § 37, stk. 2.
Bestemmelsen omfatter alle oplysninger, som Forbrugerombudsmanden skønner nødven-
dige til vurdering af en sag, herunder oplysninger til brug for beslutning om, hvorvidt en
sag skal overdrages til politiet med henblik på en vurdering af, om der skal ske sigtelse i
sagen og herefter rejses tiltale af anklagemyndigheden.
Forbrugerombudsmandens skønner, hvilke oplysninger der kan kræves meddelt. Dette
skøn er underlagt almindelige forvaltningsretlige og processuelle principper, fx krav om
saglighed og proportionalitet. Det betyder bl.a., at der ikke kan kræves oplysninger fra en
erhvervsdrivende, såfremt mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige.
Kravet om at meddele oplysninger i sager som beskrevet ovenfor er underlagt princippet
om forbud mod selvinkriminering i retsplejelovens § 750, jf. § 752, samt retssikkerhedslo-
vens § 10. Der er herefter ikke pligt til at efterkomme en oplysningsanmodning, hvis der er
konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertræ-
delse, der kan medføre straf, medmindre det konkret kan udelukkes, at de oplysninger, som
søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede overtrædelse.
Ved en konkret overtrædelse af en strafbelagt bestemmelse i markedsføringsloven, vil For-
brugerombudsmanden ud fra en vurdering af overtrædelsens karakter og den overtræ-
dende virksomhed beslutte, om sagen skal føres strafferetligt eller ej.
For at kunne lægge vægt på eksempelvis fortjenesten eller markedsføringsomkostningerne
i sager om overtrædelse af markedsføringsloven, kræves det selvsagt, at de håndhævende
myndigheder har adgang til disse oplysninger. Udfordringerne bunder navnlig i, at det i
praksis er meget vanskeligt at vurdere fortjenesten eller den forventede fortjeneste af et
markedsføringstiltag, og dermed vurdere, hvor meget den erhvervsdrivende har fået eller
__________________
14
Folketingstidende 1995-1996, L nr. 201 af 7. februar 1996 som fremsat s. 4057 højre spalte.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0025.png
SIDE 25
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
kunne have fået ud af at overtræde markedsføringsloven.
Det
er oftest kun i de situationer,
hvor den erhvervsdrivende selv giver disse oplysninger, at kriteriet kan blive tillagt vægt.
Det har den utilsigtede konsekvens, at de erhvervsdrivende, der samarbejder med Forbru-
gerombudsmanden og udleverer oplysningerne, ofte idømmes en højere bøde sammenlig-
net med erhvervsdrivende, der ikke på tilsvarende vis samarbejder.
Overtrædelsens omfang
En overtrædelses omfang er forholdsvis nem at konstatere ved annoncer i aviser, tilbuds-
kataloger eller ved tv-reklamer. Ved online markedsføring er det derimod vanskeligt at fast-
slå omfanget. Forbrugerombudsmanden har ikke mulighed for at klarlægge, hvor mange
personer, der inden for en given periode har besøgt en hjemmeside, hvis den erhvervsdri-
vende ikke selv ønsker at oplyse det. Indhentelse af disse oplysningerne fra et hostingsel-
skab forudsætter, at anklagemyndigheden indhenter en editionskendelse efter reglerne i
retsplejeloven.
I sager vedrørende overtrædelse af forbuddet mod uanmodede henvendelser til bestemte
aftagere, kan Forbrugerombudsmanden ofte kun bevise et mindre antal ulovlige henvendel-
ser ud fra klager sendt til Forbrugerombudsmandens spam-postkasse (typisk er det under
100). Forbrugerombudsmanden har over for arbejdsgruppen oplyst, at i sager, hvor der er
identificeret et større antal ulovlige henvendelser, har den erhvervsdrivende typisk selv
oplyst antallet til Forbrugerombudsmanden.
4.4
Nye EU regler om forbrugerbeskyttelse (New Deal for Consumers)
EU-Kommissionen fremlagde i 2018 lovgivningspakken ”En ny aftale for forbrugerne”
(New Deal for Consumers), som har til hensigt at sikre bedre håndhævelse og at moderni-
sere EU’s forbrugerbeskyttende regler. Som følge af New Deal for Consumers er Omnibus-
direktivet blevet vedtaget og skal nu implementeres i dansk ret. Direktivet ændrer bl.a. di-
rektiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis, og implementeringen heraf gennemføres
ved en ændring af markedsføringsloven.
Direktivet fastsætter stort set enslydende sanktionsbestemmelser i de fire direktiver. For-
målet er at sikre en mere ensartet anvendelse af sanktioner i EU. Det søges opnået ved, at
de håndhævende myndigheder i højere grad skal lægge vægt på de samme kriterier og hen-
syn, når de træffer afgørelse om at pålægge sanktioner. Kriterierne omfatter fx overtrædel-
sens art, grovhed, omfang og varighed, samt enhver form for genopretning, som den er-
hvervsdrivende har givet forbrugerne for den påførte skade.
Gentagne overtrædelser begået af den samme erhvervsdrivende skal anses som en betyde-
lig indikation for adfærdens grovhed og behovet for at øge sanktionsniveauet for at opnå en
effektiv afskrækkende virkning. Eventuelle økonomiske fordele eller undgåede tab for den
erhvervsdrivende som følge af overtrædelsen bør ligeledes tages i betragtning, hvis der fo-
religger relevante data herom. Det fremgår eksplicit, at kriterierne skal anvendes, hvis det
er relevant, og at de muligvis ikke er relevante for fastsættelse af sanktioner for enhver
overtrædelse, navnlig ikke mindre alvorlige overtrædelser.
I sager af grænseoverskridende karakter, hvor der er tale om ”udbredte overtrædelser” og
”udbredte overtrædelser med EU-dimension” (sager hvor mindst tre medlemslande er in-
volveret, eller sager der berører mindst to tredjedele af medlemslandene, der tilsammen
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0026.png
SIDE 26
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
udgør mindst to tredjedele af EU’s befolkning), jf. artikel 21 i CPC-forordningen , skal med-
lemsstaterne sikre, at pålagte sanktioner omfatter muligheden for at pålægge bøder på
mindst 4 pct. af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i den eller de pågældende med-
lemsstater. I tilfælde, hvor der ikke foreligger oplysninger om den erhvervsdrivendes årlige
omsætning, skal medlemsstaterne indføre mulighed for at pålægge bøder af en maksimum-
størrelse på mindst 2 mio. euro.
15
Direktivet er som udgangspunkt totalharmoniserende. Der kan derfor som udgangspunkt
ikke indføres eller opretholdes andre regler end dem, der følger heraf. Uden for anvendel-
sesområdet kan medlemsstaterne frit indføre eller opretholde egne regler eller indføre reg-
ler svarende til direktivets. I forhold til reglerne om sanktioner er der imidlertid mulighed
for at opretholde eller indføre regler, der afviger fra direktivets. I sager med ”udbredte
overtrædelser” og ”udbredte overtrædelser med EU-dimension” (sager hvor mindst tre
medlemslande er involveret, eller sager der berører mindst to tredjedele af medlemslan-
dene, der tilsammen udgør mindst to tredjedele af EU’s befolkning) kan en medlemsstat
fastsætte et højere bødeniveau end de 4 pct. af den erhvervsdrivendes omsætning, som føl-
ger af direktivet.
En medlemsstat kan endvidere fastsætte de kriterier, der skal tages i betragtning, når der
pålægges sanktioner. Endelig fastsætter medlemsstaterne de retslige procedurer, der skal
anvendes til at pålægge sanktioner.
Direktivteksten fremgår af boks 4.2.
Boks 4.2
OMNIBUS-direktivet (New
Deal for Consumers) nye
sanktionsbestemmelser
Sanktionsbestemmelser i direktivet om urimelig handelspraksis
Artikel 13
Sanktioner
1. Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser
af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foran-
staltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold
til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2. Medlemsstaterne sikrer, at følgende ikkeudtømmende og vejledende kriterier tages i betragt-
ning ved pålæggelse af sanktioner, hvor det er relevant:
a) arten, grovheden, omfanget og varigheden af overtrædelsen
b) eventuelle foranstaltninger, som den erhvervsdrivende har truffet for at begrænse eller
afhjælpe den skade, som forbrugerne har lidt
c) den erhvervsdrivendes eventuelle tidligere overtrædelser
d) den erhvervsdrivendes opnåede økonomiske fordele eller undgåede tab som følge af
overtrædelsen, hvis de relevante data er tilgængelige
e) sanktioner, der pålægges den erhvervsdrivende for den samme overtrædelse i andre
medlemsstater i grænseoverskridende tilfælde, hvor oplysninger om sådanne sanktioner
er tilgængelige via den mekanisme, der er etableret i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2017/2394
f) eventuelle andre skærpende eller formildende faktorer i sagen.
__________________
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndig-
heder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004,
15
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0027.png
SIDE 27
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
3. Medlemsstaterne sikrer, at når der pålægges sanktioner i overensstemmelse med artikel 21 i
forordning (EU) 2017/2394, omfatter de muligheden for enten at pålægge bøder gennem admini-
strative procedurer eller at indlede retsforfølgning med henblik på pålæggelse af bøder, eller
begge dele, af en maksimumsstørrelse for sådanne bøder på mindst 4 % af den erhvervsdrivendes
årlige omsætning i den eller de berørte medlemsstater. Uden at dette berører den pågældende for-
ordning, kan medlemsstaterne af nationale forfatningsmæssige grunde begrænse pålæggelsen af
bøder til:
a) overtrædelse af artikel 6, 7, 8, 9 og af bilag I til nærværende direktiv, og
b) en erhvervsdrivendes fortsatte anvendelse af handelspraksis, der er blevet anset for at
være urimelig af den kompetente nationale myndighed eller domstol, når den pågæl-
dende handelspraksis ikke er en overtrædelse omhandlet i litra a).
4. For de tilfælde, hvor en bøde skal pålægges i overensstemmelse med stk. 3, men oplysninger om
den erhvervsdrivendes årlige omsætning ikke er tilgængelige, indfører medlemsstaterne mulighe-
den for at pålægge bøder af en maksimumsstørrelse på mindst EUR 2 mio.
5. Medlemsstaterne giver senest den 28. november 2021 Kommissionen meddelelse om de i stk. 1
omhandlede regler og foranstaltninger, og underretter den straks om alle senere ændringer, der
berører dem.
4.5
Arbejdsgruppens vurdering
Det er arbejdsgruppens overordnede vurdering, at de i dansk ret gældende bødekriterier
fortsat er relevante og tidssvarende i forhold til at vurdere overtrædelser af markedsfø-
ringsreglerne. Dog påpeger arbejdsgruppen, at der er udfordringer knyttet til nogle af bø-
dekriterierne i forbindelse med indhentningen af oplysninger, der kan anvendes i bevisfø-
relsen og til bødeudmåling. Udfordringerne bunder navnlig i, at det i praksis er meget van-
skeligt at vurdere fortjenesten eller den forventede fortjeneste af et markedsføringstiltag,
og dermed vurdere, hvor meget den erhvervsdrivende har fået eller kunne have fået ud af
at overtræde markedsføringsloven.
Det anbefales derfor at overveje bødemodeller, hvor bødeniveauet normeres på baggrund
af virksomhedsoplysninger, som er tilgængelige for Forbrugerombudsmanden som eksem-
pelvis oplysninger om den erhvervsdrivendes omsætning. Sådanne modeller vil også efter
arbejdsgruppens opfattelse skabe mere gennemsigtighed for de erhvervsdrivende i forhold
til gældende bødeniveauer. Der henvises til kapitel 5 for en nærmere gennemgang af for-
slag herom.
I forhold til kriterierne i direktivet om bedre håndhævelse og modernisering af EU-reglerne
om forbrugerbeskyttelse er det arbejdsgruppens vurdering, at disse kriterier allerede er
gældende efter dansk markedsføringsret og fremgår af forarbejderne til markedsførings-
loven eller af straffeloven, jf. beskrivelsen i afsnit 4.2.
Det er således arbejdsgruppens vurdering, at der ikke er behov for at fastsætte særskilte
bestemmelser til gennemførelse af direktivets kriterier.
Et forslag til en bødemodel, der kan ændre bødeniveauet for overtrædelse af markedsfø-
ringsloven, skal dog indeholde de oplistede kriterier fra direktivet med henblik på at sikre
korrekt implementering.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0028.png
SIDE 28
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Direktivet fastsætter endvidere, som beskrevet ovenfor, at medlemsstaterne skal sikre, at
pålagte sanktioner i de særlige sager omfattet af CPC-forordningen omfatter muligheden for
at pålægge bøder af en maksimumsstørrelse for sådanne bøder på mindst 4 pct. af den er-
hvervsdrivendes omsætning. Det vil sige, at der ikke må indføres bødelofter på et niveau,
der er lavere end 4 pct. af den erhvervsdrivendes omsætning i disse tilfælde.
Der er generelt ikke regler i dansk ret for bødelofter. Det gælder også på markedsførings-
området. Det er på den baggrund arbejdsgruppens vurdering, at Danmark allerede lever op
til kravet i New Deal for Consumers (Omnibus-direktivet), da der ikke er noget til hinder
for, at en erhvervsdrivende kan blive pålagt en sådan bøde. Arbejdsgruppen har dog ikke
forholdt sig til den lovtekniske implementering af direktivets bestemmelse om et mini-
mumsbødeloft, men alene foretaget en indholdsmæssig vurdering af bestemmelsen.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0029.png
SIDE 29
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Kapitel 5
Bødemodeller
5.1
Indledning
I dag indeholder markedsføringsloven ingen bestemmelser, der fastsætter beløbsgrænser for
16
bøderne ved overtrædelse af markedsføringsreglerne. Hvis der er et politisk ønske om at hæve
bødeniveauet for overtrædelse af de strafbelagte bestemmelser i markedsføringsloven, kan
dette ske ved at indføre en bødemodel, hvor lovgiver fastsætter bødebeløb i markedsfø-
ringsloven.
Indførelsen af en sådan bødemodel vil gøre bødeniveauet mere gennemsigtigt for de er-
hvervsdrivende, ligesom den vil give lovgiver mulighed for at fastsætte et bødeniveau, der
sikrer, at bøderne har en tilstrækkelig præventiv effekt.
Endvidere bør det tilstræbes, at en sådan bødemodel i videst muligt omfang afhjælper de
øvrige udfordringer, der i dag er med fastsættelsen af bøder på baggrund af de gældende
bødekriterier. Det gælder fx de udfordringer, der består i, at det i praksis er meget vanske-
ligt at vurdere fortjenesten, eller den forventede fortjeneste af et markedsføringstiltag og
dermed vurdere, hvor meget den erhvervsdrivende har fået, eller kunne have fået, ud af at
overtræde markedsføringsloven. På den baggrund bør det overvejes, om bødeniveauerne
kan gøres mere afhængige af eksempelvis den erhvervsdrivendes omsætning, som der er
offentlig tilgængelig information om.
Med inspiration fra bødemodeller på andre lovgivningsområder (det finansielle område,
fødevareområdet og konkurrenceområdet) har arbejdsgruppen drøftet fordele og ulemper
ved forskellige bødemodeller.
Arbejdsgruppen har hovedsageligt vurderet tre forskellige bødemodeller for overtrædelse
af markedsføringsloven:
»
En generel bødemodel, der som udgangspunkt omfatter bødeudmålingen for alle over-
trædelser, og hvor der fastsættes bødeintervaller afhængig af de erhvervsdrivendes
omsætning
»
En bødemodel, der fastsætter et udgangspunkt for minimumsbødestørrelsen for be-
stemte overtrædelser
»
En bødemodel, der fastsætter et udgangspunkt for faste bødestørrelser for bestemte
overtrædelser.
__________________
16
I sager om overtrædelse af spam-forbuddet fastsættes bøden dog på baggrund af en særlig beregningsmodel, som er baseret
på Folketingets Erhvervsudvalgs betænkning af 8. december 2005 til lov nr. 1389 af 21. december 2005 om markedsføring.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0030.png
SIDE 30
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Modellerne er beskrevet nærmere nedenfor, herunder arbejdsgruppens vurdering af for-
dele og ulemper ved de forskellige modeller.
På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at der indføres en generel bødemodel, som gi-
ver mulighed for at fastsætte et bødeniveau, der sikrer et løft i bødeniveauet i forhold til
den gældende praksis, og som løbende kan justeres i takt med den økonomiske udvikling.
5.2
Generel bødemodel
På baggrund af arbejdsgruppens drøftelser anbefaler arbejdsgruppen, at der indføres en
såkaldt generel bødemodel for overtrædelser af den danske markedsføringslov. Nedenfor
beskrives principperne for en sådan model, et eksempel på et højere bødeniveau samt ar-
bejdsgruppens vurdering af fordele og ulemper ved en sådan model.
5.2.1
Overordnede principper for en generel bødemodel
Den generelle bødemodel indebærer, at der i lovgivningen fastsættes et bødeinterval, som an-
vendes ved udmålingen af det endelige bødeniveau. Det relevante bødeinterval bestemmes ud
fra to kriterier: i) den pågældende erhvervsdrivendes størrelse målt på nettoomsætning, og ii)
karakteren af overtrædelsen, hvor disse kan inddeles i tre overordnede kategorier.
Modellen er inspireret af bødemodellen beskrevet i forarbejderne til lov om finansiel virksom-
1718
19
hed , og i lov om forbrugslånsvirksomheder.
Det endelige bødeniveau for en overtrædelse skal som udgangspunkt fastsættes inden for det
relevante bødeinterval. De gældende bødekriterier, jf. kapitel 4, skal anvendes til at fastlægge
det endelige bødeniveau inden for det relevante bødeinterval. Den konkrete vurdering vil dog
fortsat være op til anklagemyndigheden og domstolene i forbindelse med henholdsvis bødefo-
relæg og endelig dom.
__________________
17
18
Folketingstidende 2016-17, L 39, som fremsat, s. 23 ff.
Lov nr. 1549 af 13. december 2016 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om
værdipapirhandel og forskellige andre love.
Lov nr. 801 af 9. juli 2020 om ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring
og lov om finansiel virksomhed.
19
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0031.png
SIDE 31
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Tabel 5.1
Illustration af generel bødemodel
Omsætnings-
kategori
Nedsat bø-
deniveau
0-5 mio. kr.
25.000
40.000 kr.
Normal bø-
deniveau
40.000
80.000 kr.
5-10 mio. kr.
25.000
40.000 kr.
40.000
100.000 kr.
10-20 mio. kr.
50.000
80.000 kr.
80.000
200.000 kr.
20-50 mio. kr.
50.000
200.000 kr.
200.000
500.000 kr.
50-100 mio. kr.
50.000
400.000 kr.
400.000
1.000.000 kr.
100-200 mio. kr. 200-500 mio. kr.
50.000
500.000 kr.
500.000
2.000.000 kr.
50.000
500.000 kr.
500.000
5.000.000 kr.
Over 500 mio. kr.
50.000
op til 500.000 kr.
500.000 kr.
op til 1 pct. af den er-
hvervsdrivendes om-
sætning
Fra 1 pct. af den er-
hvervsdrivendes om-
sætning
Forhøjet bø-
deniveau
80.000 kr.
og op
100.000 kr.
og op
200.000 kr.
og op
500.000 kr.
og op
1.000.000 kr.
og op
2.000.000 kr.
og op
5.000.000 kr.
og op
Tabel 5.1 illustrerer den generelle bødemodel. De angivne bødeintervaller er i eksemplet
fastsat således, at de vil kunne sikre et markant løft i bødeniveauet i forhold til den gældende
praksis, jf. nedenfor og tabel 5.3. Arbejdsgruppen understreger dog, at hensigten med de ind-
satte bødeintervaller er at illustrere, hvordan bødeniveauet kan hæves, men at de endelige bø-
deintervaller bør bero på en politisk stillingtagen. Endvidere bør de angivne bødeinterval-
ler løbende justeres i forhold til den økonomiske udvikling.
Arbejdsgruppen bemærker, at baggrunden for, at bødeintervallerne ikke er direkte pro-
portionale med den erhvervsdrivendes omsætning er, at det synes hensigtsmæssigt med et
vist minimumsniveau for bøderne uanset den erhvervsdrivendes omsætning, og at bøde-
intervallerne, såfremt de var direkte proportionale, ville blive uforholdsmæssigt høje for
de største erhvervsdrivende.
I relation til sager vedrørende overtrædelse af de strafbelagte Business-to-business bestemmel-
ser i markedsføringsloven, dvs. overtrædelse af § 20, stk. 1 og 3, og § 21 og forsætlig overtræ-
delse af § 22, bemærker arbejdsgruppen, at bødemodellen umiddelbart tilsvarende kan anven-
des.
Som led i drøftelserne af denne model har arbejdsgruppen haft særligt fokus på følgende
centrale elementer i bødemodellen:
»
Betingelserne for indplacering af overtrædelsen i de tre kategorier
»
Kategoriseringen af de erhvervsdrivende i forhold til deres størrelse
»
Kriterierne for endelig fastsættelse af bøden inden for de relevante bødeintervaller.
Arbejdsgruppens betragtninger og forslag til disse tre elementer uddybes nedenfor.
Ad 1. Betingelserne for indplacering af overtrædelsen i de tre kategorier
Modellen indebærer, at en overtrædelse kan falde ned i en af tre kategorier:
nedsat bødeniveau,
normal bødeniveau,
eller
forhøjet bødeniveau.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0032.png
SIDE 32
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Der lægges op til, at udgangspunktet for en bødeudmåling er en placering i
normal bødeniveau.
Arbejdsgruppen lægger vægt på, at dette fremgår klart af lovbemærkningerne ved implemen-
teringen af en generel bødemodel.
Dette udgangspunkt skal fraviges, hvis de konkrete forhold ved den pågældende overtrædelse
20
tilsiger det. Som udgangspunkt vil sådanne konkrete forhold skulle vurderes i forhold til de
gældende bødekriterier. Det er arbejdsgruppens vurdering, at der i lovbemærkningerne skal
angives eksempler på, hvilke og hvordan bødekriterierne kan afgøre, om en overtrædelse i ste-
det skal vurderes ud fra et
nedsat bødeniveau
eller et
forhøjet bødeniveau.
Arbejdsgruppen fore-
slår, at det fx angives, at grovhed og gentagne overtrædelser kan føre til et
forhøjet bødeniveau,
og at begrænset varighed, omfang og skadevirkning kan føre til et
nedsat bødeniveau.
For at imødegå risikoen for, at overtrædelser af omtrent samme grovhed m.v. placeres forskel-
ligt, er det ligeledes arbejdsgruppens forslag, at der i lovbemærkningerne også angives speci-
fikke eksempler på, hvad der kan føre til en placering i den højeste kategori
forhøjet bødeniveau.
Arbejdsgruppen foreslår i den forbindelse følgende eksempler: Sager om uanmodet telefonop-
kald, hvor der samtidig gives vildledende og urigtige oplysninger, samt fortsat markedsføring
af vildledende forretningskoncepter i nye selskaber, drevet af samme personkreds, efter at For-
brugerombudsmanden har politianmeldt et selskab for et sådant forretningskoncept.
Det skal dog bemærkes, at fastsættelsen af bøden fortsat beror på domstolenes konkrete vur-
dering af samtlige omstændigheder i sagen, herunder også øvrige formildende eller skærpende
omstændigheder. Det betyder, at de angivne bødeintervaller vil kunne fraviges i op- og nedad-
gående retning af domstolene, hvis der foreligger skærpende eller formildende omstændighe-
21
der, men at bøderne som udgangspunkt skal ligge inden for det angivne bødeinterval i den
relevante kategori.
Der henvises til afsnittet under Ad. 3 nedenfor, hvor arbejdsgruppens betragtninger om formil-
dende og skærpende omstændigheder uddybes.
Ad 2. Indplacering af overtrædelsen efter den erhvervsdrivendes omsætning
Ud over kategorien for overtrædelsen vil det relevante bødeinterval også afhænge af den er-
hvervsdrivendes størrelse målt på nettoomsætning. Den erhvervsdrivendes omsætning får
22
dermed en langt større betydning for bødens størrelse, end det er tilfældet i dag.
Inddragelsen af omsætningen skal imødegå nogle af de udfordringer, som de nuværende
bødekriterier giver anledning til. Det gælder fx kriterierne om, at der ved udmåling af bøden
kan lægges vægt på fortjenesten eller markedsføringsomkostningerne. Fortjenesten ved
ulovlig markedsføring er sædvanligvis vanskelig at vurdere, hvortil kommer, at Forbruger-
ombudsmanden ofte har vanskeligt ved at få oplysninger til brug for en vurdering, ligesom
kriteriet vedrørende markedsføringsomkostninger er blevet mere ubetydeligt i takt med
digitaliseringen, jf. afsnit 4.2. En bødemodel, hvor der i stedet lægges vægt på de erhvervs-
drivendes omsætning, vil imødegå disse udfordringer samt bevirke, at bøderne bliver mere
proportionale set i forhold til den erhvervsdrivendes omsætning. Dette skal samlet set
sikre, at bøderne har en mere præventiv effekt, end det er tilfældet i dag.
__________________
20
21
22
Jf. de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Jf. de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Forbrugerombudsmanden kan få oplysning om erhvervsdrivendes omsætning fra SKAT i medfør af forvaltningslovens § 31.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0033.png
SIDE 33
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Netop de erhvervsdrivendes omsætning er en oplysning, som Forbrugerombudsmanden i
en række tilfælde vil have adgang til via offentlige registre, da virksomheder placeret i Dan-
mark generelt skal aflægge en årsrapport, jf. årsregnskabslovens § 2. Der er dog visse und-
tagelser hertil, herunder for enkeltmandsvirksomheder og personligt ejede mindre virk-
somheder. Ikke alle erhvervsdrivende angiver deres omsætning i årsrapporten, men i disse
tilfælde har Forbrugerombudsmanden adgang til oplysninger om erhvervsdrivendes sene-
ste års omsætning fra SKAT i medfør af forvaltningslovens § 31. Ved omsætning skal således
forstås den erhvervsdrivendes samlede nettoomsætning.
Arbejdsgruppen understreger, at det bør præciseres i lovbemærkningerne, hvordan om-
sætningskriteriet skal anvendes i en række alternative situationer. Det bør i lovgivningen
præciseres, hvilken omsætning der skal lægges til grund, hvis overtrædelsen er forløbet
over flere år. Arbejdsgruppen lægger op til, at man i disse tilfælde skal anvende et gennem-
snit af omsætningen for de år, som overtrædelsen er forløbet over. I sammenhæng hermed
bemærkes, at varighed udgør et bødeparameter, hvorefter det forhold, at overtrædelsen
har stået på i flere år, vil påvirke det endelige bødeniveau.
Der kan ligeledes være koncernkonstruktioner m.v., som bevirker, at bøden ikke nødven-
digvis bliver proportional. Arbejdsgruppen bemærker dog, at denne udfordring til en vis
grad vil kunne løses ved at anføre i lovbemærkningerne, at omsætningen også kan omfatte
andre koncernforbundne selskaber, hvis disse via deres salg drager nytte af det pågæl-
dende selskabs markedsføring.
Hvis der er adgang til oplysninger om fortjenesten, og fortjenesten er højere end den bøde,
som den erhvervsdrivende ville blive pålagt iht. bødemodellen, foreslår arbejdsgruppen, at
bøden fastsættes til minimum fortjenesten, hvis der ikke er adgang til oplysninger om om-
sætning, men der er adgang til oplysninger om fortjenesten.
Ad 3. Indplacering af overtrædelsen inden for bødeintervallet
Når kategorien for overtrædelsen og den erhvervsdrivendes omsætning er fastlagt, skal det
vurderes, hvilken bøde inden for det angivne bødeinterval, der skal anvendes. Dette vil
bero på en samlet vurdering af de gældende bødekriterier, angivet i boks 4.1 i kapitel 4.
Hvis en sådan samlet vurdering tilsiger, at det er en alvorlig overtrædelse, vil bøden skulle
placeres i den øverste del af bødeintervallet. Hvis en samlet vurdering derimod indikerer,
at det er en mindre alvorlig overtrædelse, vil bøden skulle placeres i den lave ende af bø-
deintervallet.
5.2.2
Sammenligning af modellens bødeniveau i forhold til gældende praksis
Med henblik på at illustrere, hvordan bødemodellen kan medvirke til at hæve bødeniveauet, er
de nævnte bødeniveauer i tabel 5.1 sammenlignet med det eksisterende bødeniveau. Det er sket
23
på baggrund af en stikprøvekontrol af 13 sager om overtrædelse af markedsføringsloven. Stør-
stedelen af de udvalgte sager er afgjort ved administrativt bødeforelæg udstedt af politiet, og
der er ikke medtaget sager vedrørende overtrædelse af markedsføringslovens § 10 (spam-be-
stemmelsen).
__________________
23
De 13 sager som fremgår af Forbrugerombudsmandens pressemeddelelser offentliggjort i perioden 18. november 2018-18.
november 2020, dog undtaget sager vedrørende overtrædelse af markedsføringslovens § 10 (spam-bestemmelsen).
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0034.png
SIDE 34
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Information om den erhvervsdrivendes omsætning og de bøder, som den erhvervsdrivende
er blevet pålagt, er blevet sammenholdt, og herefter sammenlignet med de nævnte bødeni-
veauer i tabel 5.1. Som angivet ovenfor skal der ved omsætning forstås den erhvervsdriven-
des samlede nettoomsætning, og det er således også denne omsætning, der er lagt til grund i
tabel 5.3.
Det har ikke være muligt for arbejdsgruppen på det foreliggende grundlag at få adgang til om-
24
sætningstal for alle erhvervsdrivende (særligt de mindre) . I stedet er omsætningen for disse
erhvervsdrivende estimeret baseret på tilgængelige oplysninger om antal ansatte, personale-
omkostninger og bruttofortjeneste. Nedenstående tabel viser omsætningsskønnet for de 8 min-
dre erhvervsdrivende, som er med i stikprøvekontrollen.
Tabel 5.2
Omsætningsskøn for de mindre erhvervsdrivende
Antal ansatte
3
5
2
5
5
1
8
9
Personaleomkostninger
-3.101.000
-2.573.000
-977.000
-664.754
-1.135.000
-200.000
-3.798.000
-3.560.000
Bruttofortjeneste
741.083
15.635.831
329.972
470.441
983.700
1.381.754
4.888.140
6.175.178
Omsætningsskøn
5.000.000
20.000.000
3.000.000
3.000.000
5.000.000
3.000.000
10.000.000
15.000.000
Til sammenligning kan det oplyses, at den gennemsnitlige omsætning for virksomheder med
under 10 ansatte ifølge Danmarks Statistik er 4,1 mio. kr.
25
Resultaterne af stikprøvekontrollen fremgår i tabel 5.3. I tabellen angives et umiddelbart
skøn over, hvilken bøde den pågældende overtrædelse som minimum vil få efter de fore-
slåede niveauer i tabel 5.1. Endvidere fremgår det, hvor stor en relativ stigning en bødemo-
del med de angivne bødeniveauer vil give anledning til.
__________________
Som det fremgår af fodnoten ovenfor, vil Forbrugerombudsmanden kunne få oplysning om erhvervsdrivendes omsætning fra
SKAT i medfør af forvaltningslovens § 31, men denne hjemmel har ikke kunne udnyttes/er ikke blevet udnyttet til brug for stik-
prøvekontrollen.
25
24
https://www.statistikbanken.dk/EMM1MU2
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0035.png
SIDE 35
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Tabel 5.3
Stikprøvekontrol
Dato
Paragraf
Omsætning (kr.)
Pålagt
bøde
(kr.)
Pct. af
omsæt-
ning
Bødeintervaller ved justeret bødemodel (kr.)
Justerede bøde-
intervaller i for-
hold til den givne
bøde **
Nedsat bøde-
niveau
25.08.2020
§5
1.349.344.000
150.000
0,011%
50.000
500.000
50.000
500.000
25.000
40.000
50.000
200.000
50.000
500.000
50.000
500.000
25.000
40.000
50.000
80.000
50.000
80.000
25.000
40.000
25.000
40.000
50.000
500.000
50.000
500.000
Normal bøde-
niveau
500.000
5.000.000
500.000
5.000.000
40.000
100.000
200.000
500.000
500.000
5.000.000
500.000
5.000.000
40.000
80.000
80.000
200.000
80.000
200.000
40.000
100.000
40.000
80.000
500.000
5.000.000
500.000
5.000.000
Forhøjet bøde-
niveau
5.000.000
5.000.000
233
3233 %
- 83
67 %
-50
25 %
100
400 %
317
4067 %
67
1567 %
33
167 %
60
300 %
700
1900 %
-47
33 %
60
220 %
163
2532 %
100
1900 %
23.04.2020
§5
56.689.000.000
3.000.000
0,005%
10.10.2019
§5
5.000.000*
80.000
1,6%
100.000
500.000
5.000.000
5.000.000
80.000
200.000
200.000
100.000
80.000
5.000.000
5.000.000
20.10.2020
§5&§6
20.000.000*
100.000
0,5%
04.09.2020
§5&§6
857.176.000
120.000
0,01%
01.09.2020
§5&§6
2.193.744.000
300.000
0,01%
25.09.2020
§ 11, stk. 2
3.000.000*
30.000
1%
25.09.2020
§ 11, stk. 2
10.000.000*
50.000
0,5%
08.07.2020
§ 11, stk. 2
15.000.000*
10.000
0,067%
26.02.2020
§ 11, stk. 2
5.000.000*
75.000
1,5%
05.11.2019
§ 11, stk. 2
3.000.000*
25.000
0,833%
10.01.2019
§ 18 , stk. 1 &
2
2.572.123.000
190.000
0,007%
10.01.2019
§ 18 , stk. 1 &
2
4.751.691.000
250.000
0,005%
Gns.
336.923
0,47%
127 % – 1262 %
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0036.png
SIDE 36
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Gns. (store)
Gns. (mindre)
668.333
0,01%
133 % – 2227 %
52.857
0,86%*
122 – 435 %
*For mindre erhvervsdrivende er der tale om et omsætningsskøn.
** Beregnet ud fra bødeintervallet for den overtrædelseskategori som overtrædelsen vurderes at tilhøre (markeret med fed). Dette er bl.a. baseret på, at
det ligges til grund, at Forbrugerombudsmanden ikke har forfulgt sager, der tilhører den nederste kategori, dvs. kategorien ”nedsat bødeniveau”.
Undersøgelsen viser, at der vil ske en markant stigning i den pålagte bøde i (næsten) alle
de sager, som indgår i stikprøvekontrollen, hvis man anvender de nævnte bødeniveauer i
tabel 5.3. Der er tre sager, hvor der ikke med sikkerhed vil ske en stigning i bøden. Det skal
dog bemærkes, at der også i relation til disse sager vil ske en stigning i bøden, hvis det øvre
niveau i bødeintervallet anvendes.
5.2.3
Arbejdsgruppens vurderinger af fordele og ulemper ved den generelle bø-
demodel
Det er arbejdsgruppens vurdering, at modellen vil kunne sikre et højere bødeniveau og der-
med højne bødernes præventive effekt. Endvidere medfører modellen en vis proportionali-
tet mellem bøden og den erhvervsdrivendes størrelse målt på omsætning, hvilket også bi-
drager til at gøre strafniveauet mere gennemsigtigt for de erhvervsdrivende. Omvendt vil
der ikke være nogen snæver kobling til overtrædelsens skadevirkning, og overtrædelser
med samme skadevirkning vil kunne blive straffet forskelligt afhængig af den erhvervsdriv-
endes omsætning. Arbejdsgruppen bemærker i den forbindelse, at det i takt med udvikling
af praksis på området vil blive mere tydeligt, hvad der kan bevirke et
forhøjet bødeniveau
eller et
nedsat bødeniveau,
hvilket vil gøre strafniveauet endnu mere gennemsigtigt.
Videre bemærker arbejdsgruppen, at der inden for hver omsætningskategori altid vil være
et spænd (mellem den mindste og største erhvervsdrivende), som kan bevirke en vis skæv-
vridning i bødernes størrelse i forhold til den erhvervsdrivendes omsætning. Det er dog væ-
sentlig mindre end i dag, hvor der typisk ikke lægges vægt på omsætningen ved bødeudmå-
lingen.
Endvidere gør arbejdsgruppen opmærksom på, at inddragelse af omsætningskriteriet vil
bevirke, at bøden udmåles på baggrund af alle den erhvervsdrivendes aktiviteter (også de
lovlige), hvorimod bøder efter de nugældende kriterier navnlig skal fastsættes ud fra fortje-
nesten ved den ulovlige adfærd. De gældende udmålingskriterier lægger således større
vægt på skadevirkningerne.
Herudover bemærker arbejdsgruppen, at der kan være stor forskel på erhvervsdrivendes
omkostningsniveauer og dermed fortjeneste på trods af, at de har omtrent samme omsæt-
ning. Dermed kan en bødes præventive effekt – alt andet lige – variere mellem erhvervs-
drivende med samme omsætning, da en bøde vil ramme en erhvervsdrivende med en lav
fortjeneste hårdere end en erhvervsdrivende med en høj fortjeneste. Dette vil der dog i en
vis grad blive taget højde for via de nævnte bødeparametre, idet der kan lægges vægt på
bl.a. den erhvervsdrivendes fortjeneste ved overtrædelsen.
Samlet set er det arbejdsgruppens vurdering, at det - såfremt der er et politisk ønske om at
hæve bødeniveauet for overtrædelser af markedsføringsloven - vil være mest hensigtsmæs-
sigt at indføre en generel bødemodel med de ovenfor beskrevne principper.
Endelig vurderer arbejdsgruppen, at det vil være hensigtsmæssigt at overveje at anvende
den anbefalede generelle bødemodel i relation til overtrædelse af de strafbelagte bestem-
melser i anden forbrugerbeskyttende lovgivning, som Forbrugerombudsmanden fører til-
syn med. Det gælder fx forbrugeraftalelovens § 4, som forbyder uanmodede telefoniske
henvendelser, og tobaksreklamelovens § 3, som forbyder reklame for tobaksvarer.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0037.png
SIDE 37
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
I den forbindelse er det også blevet påpeget af arbejdsgruppen, at indførelse af bødemodel-
len med det illustrerede bødeniveau vil kunne indebære en forskel mellem bødeniveauet
for overtrædelser af markedsføringslovens bestemmelser og overtrædelser af de strafbe-
lagte forbrugerrettede regler på det finansielle område. Arbejdsgruppen gør derfor op-
mærksom på, at der ved en forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelser af markedsfø-
ringsreglerne, også bør tages stilling til, om bødeniveauet for overtrædelse af de strafbe-
lagte bestemmelser i anden forbrugerbeskyttende lovgivning, herunder lovgivning som
Forbrugerombudsmanden ikke fører tilsyn med, skal reguleres.
5.3
Alternativ generel bødemodel med to kategorier for overtrædelserne
Arbejdsgruppen har som alternativ til den ovenstående generelle bødemodel også drøftet en
lidt simplere generel bødemodel med kun 2 kategorier for overtrædelserne. Modellen og ar-
bejdsgruppens overvejelser beskrives nedenfor.
5.3.1
Beskrivelse af modellen
Ved alternativ generel bødemodel med to kategorier for overtrædelserne skal forstås en
model, som er identisk med den ovenfor beskrevne generelle bødemodel, men hvor de to
kategorier
nedsat bødeniveau
og
normal bødeniveau
er lagt sammen således, at modellen
kun indeholder to kategorier, nemlig
normal bødeniveau
og
forhøjet bødeniveau.
Modellen
er illustreret i tabel 5.4. I forhold til den generelle bødemodel beskrevet ovenfor omfatter
kategorien normal bødeniveau herefter det bødeinterval, der går fra bundniveauet fra ned-
sat bødeniveau og loftet fra normal bødeniveau i tabel 5.1.
Tabel 5.4
Illustration af alternativ generel bødemodel med to kategorier for overtrædelserne
Omsætnings-
kategori
0-5
mio. kr.
25.000
80.000 kr.
5-10
mio. kr.
25.000
100.000 kr.
10-20
mio. kr.
50.000
200.000 kr.
20-50
mio. kr.
50.000
500.000 kr.
50-100
mio. kr.
50.000
1.000.000 kr.
100-200
mio. kr.
50.000
2.000.000 kr.
200-500
mio. kr.
50.000
5.000.000 kr.
Over 500
mio. kr.
50.000 kr.
op til 1 pct. af
den erhvervs-
drivendes om-
sætning
Fra 1 pct.
af den erhvervs-
drivendes
omsætning
Normal
bødeniveau
Forhøjet
bødeniveau
80.000 kr.
og
op
100.000 kr.
og
op
200.000 kr.
og
op
500.000 kr.
og
op
1.000.000 kr.
og
op
2.000.000 kr.
og
op
5.000.000 kr.
og
op
5.3.2
Arbejdsgruppens vurderinger af fordele og ulemper ved den alternative ge-
nerelle bødemodel med to kategorier for overtrædelserne
Det er arbejdsgruppens vurdering, at en række af de samme fordele og ulemper, som er be-
skrevet ovenfor i relation til den generelle bødemodel, tilsvarende gør sig gældende i rela-
tion til denne model.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0038.png
SIDE 38
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Det er dog arbejdsgruppens vurdering, at modellen er mere enkel, samt at den i højere grad
afspejler de overtrædelser, som Forbrugerombudsmanden forfølger i praksis. Det skyldes,
at Forbrugerombudsmanden prioriterer at anvende sine ressourcer på de overtrædelser,
som vil falde i kategorien
normal bødeniveau
og
forhøjet bødeniveau.
Omvendt er det også arbejdsgruppens vurdering, at der er risiko for, at modellen ikke vil
sikre et højere bødeniveau, da bundniveauet for de angivne bødeintervaller for kategorien
normal bødeniveau
er nedsat væsentligt, og da der er en sandsynlighed for, at dette niveau
vil blive normerende for de bøder, som tildeles i praksis. Videre er det arbejdsgruppens
vurdering, at de nu meget brede bødeintervaller for kategorien
normal bødeniveau
vil gøre
strafniveauet mindre gennemsigtigt for de erhvervsdrivende, samt at det kan forårsage
mindre proportionalitet mellem bøden og den erhvervsdrivendes størrelse målt på omsæt-
ning.
5.4
Bødemodel med minimumsbødestørrelser for bestemte overtrædelser
Arbejdsgruppen har også vurderet en alternativ bødemodel, der fastsætter et udgangs-
punkt for minimumsbødestørrelsen for udvalgte overtrædelser. Nedenfor beskrives denne
model samt arbejdsgruppens overvejelser i den forbindelse.
5.4.1
Beskrivelse af modellen
En sådan bødemodel vil kunne anvendes, hvis overtrædelser af nogle specifikke bestem-
melser altid vil være af så grov karakter, at bøden bør have en vis størrelse. Det kan fx være
på grund af selve bestemmelsens art eller på grund af en kombination af bestemmelsens
art og klarhed.
En sådan model er dermed tiltænkt kun at finde anvendelse på overtrædelse af visse be-
stemmelser i markedsføringsloven, og fastsætter et udgangspunkt for minimumsbødestør-
relsen for disse overtrædelser. Minimumsbøden kan endvidere gøres afhængig af de er-
hvervsdrivendes omsætning.
Fastsættelse af den konkrete straf vil dog fortsat bero på domstolenes vurdering af samtlige
omstændigheder i sagen, og de angivne bødestørrelser vil derfor kunne fraviges i op- og nedad-
gående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændig-
26
heder. For så vidt angår de angivne bødestørrelser, skal det fremgå af lovbemærkningerne, at
strafniveauet skal reguleres i takt med den økonomiske udvikling. Arbejdsgruppen understre-
ger dog, at de endelige bødestørrelser bør bero på en politisk stillingtagen.
Arbejdsgruppen har overvejet, hvilke bestemmelser der vil kunne indgå i modellen. Ar-
bejdsgruppen finder dog, at det er vanskeligt at identificere bestemmelser, som altid vil
udgøre grove overtrædelser, da markedsføringslovens bestemmelser er meget brede, og
overtrædelsernes karakter derfor også kan variere betydeligt. Som eksempel kan overtræ-
delse af vildledningsbestemmelserne både være en mindre grov og en grov overtrædelse.
__________________
26
Jf. de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0039.png
SIDE 39
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
5.4.2
Arbejdsgruppens vurdering af fordele og ulemper ved en bødemodel med
minimumsbødestørrelser for bestemte overtrædelser
Arbejdsgruppen bemærker, at det er væsentligt for modellens betydning i praksis, at mini-
mumsbøderne har et sådan niveau, at de har en afskrækkende effekt, samt at det tydelig-
gøres, at det er mindstebøder, og at bøderne dermed godt kan være højere med henblik på at
undgå, at bødestørrelserne kommer til at flugte med det fastsatte – minimale – udgangs-
punkt.
Det er dog også arbejdsgruppens vurdering, at et udgangspunkt for minimumsbødestørrel-
sen alt andet lige vil påvirke mindre erhvervsdrivende hårdere. Dette vil der dog i en vis
grad blive taget højde for, idet udgangspunktet varierer afhængig af den erhvervsdrivendes
omsætning, ligesom det vil være muligt for domstolene at tillægge omfanget af overtrædel-
sen vægt i den endelige vurdering af bødestørrelsen.
Herudover er det arbejdsgruppens vurdering, at en ulempe ved modellen er, at det er svært
at identificere bestemmelser, som altid vil udgøre grove overtrædelser, da markedsførings-
lovens bestemmelser er meget brede, og overtrædelsernes karakter derfor også kan variere
betydeligt.
Endeligt er det arbejdsgruppens vurdering, at det er uhensigtsmæssigt, at modellen kun
kan anvendes på de meget få bestemmelser, som altid vil udgøre en grov overtrædelse, og
at modellen fx kun vanskeligt kan anvendes på de bestemmelser, som langt størstedelen af
overtrædelserne vedrører, nemlig vildledningsbestemmelserne, da overtrædelse af vild-
ledningsbestemmelserne både kan være en mindre grov og en grov overtrædelse.
På denne baggrund kan arbejdsgruppen ikke anbefale modellen.
5.5
Bødemodel med faste bøder for bestemte overtrædelser
Arbejdsgruppen har også drøftet og vurderet en bødemodel, der fastsætter et udgangs-
punkt for faste bøder for udvalgte overtrædelser af markedsføringsloven. Modellen beskri-
ves nærmere nedenfor.
5.5.1
Beskrivelse af modellen
Denne bødemodel indebærer, at der for klart definerede overtrædelser fastsættes en fast
bødestørrelse, fx 25.000 eller 40.000 kr. Det endelige bødeniveau vil skulle bero på en po-
litisk stillingtagen. Bøden er i denne model uafhængig af den erhvervsdrivendes omsæt-
ning. Der vil dog være tale om et udgangspunkt, som kan fraviges af domstolene.
Det er arbejdsgruppens vurdering, at overtrædelse af fx markedsføringslovens § 10, stk. 4,
vedrørende uanmodet henvendelse pr. telefon med henblik på direkte markedsføring til en
27
bestemt fysisk person, der enten er på Robinsonlisten , som er en liste, man kan tilmelde
sig i CPR-registret, hvis man ønsker at framelde sig henvendelser i markedsføringsøjemed,
eller som har frabedt sig direkte markedsføring fra den erhvervsdrivende, har en sådan
__________________
CPR-lovens § 29, stk. 2, giver enhver ret til at få indsat en markering i CPR-registeret om, at den pågældende frabeder sig hen-
vendelser, der sker i markedsføringsøjemed. På baggrund af registreringerne udarbejder CPR en fortegnelse, der populært kal-
des Robinsonlisten. Robinsonlisten giver bl.a. beskyttelse mod de former for direkte markedsføring, der fremgår af markedsfø-
ringslovens § 10, stk. 4.
27
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0040.png
SIDE 40
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
ensartethed at bødeniveauet vil kunne fastsættes ens også uanset den erhvervsdrivendes
omsætning.
Modellen bør dermed kun finde anvendelse på overtrædelse af visse bestemmelser i mar-
kedsføringsloven.
Som nævnt ovenfor er bødestørrelsen alene et udgangspunkt, da fastsættelsen af den konkrete
straf fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige omstændigheder i sagen,
og de angivne bødestørrelser vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i
28
den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. For så vidt angår
angivne bødestørrelser, skal det fremgå af lovbemærkningerne, at strafniveauet skal følge den
økonomiske udvikling.
Da modellen indeholder et udgangspunkt for fastsættelse af den konkrete straf i den en-
kelte sag, har arbejdsgruppen overvejet, om modellen skal anvende absolut eller moderat
kumulation, da det ikke er utænkeligt, at en sag vil involvere overtrædelse af flere bestem-
melser eller flere overtrædelser af samme bestemmelse. Hovedreglen i dansk ret er mode-
rat kumulation, som indebærer, at de enkelte forbrydelser indgår med
nedsat
vægt ved
fastsættelse af den samlede straf. Modsætningen hertil er absolut kumulation, som inde-
bærer, at de enkelte straffe lægges sammen til én samlet straf. Hvis absolut kumulation
anvendes, skal man derfor være opmærksom på, om proportionalitetsprincippet overhol-
des. Det er arbejdsgruppens vurdering, at modellen skal følge hovedreglen i dansk ret og der-
med anvende moderat kumulation.
5.5.2
Arbejdsgruppens vurdering af fordele og ulemper ved en bødemodel med
faste bøder for bestemte overtrædelser
Det er arbejdsgruppens vurdering, at anvendelse af modellen vil gøre bødeniveauet mere
gennemsigtigt for de erhvervsdrivende, end det er tilfældet i dag, og at modellen kan danne
grundlag for en forhøjelse af bødeniveauet, hvis det ønskes.
Det er dog også arbejdsgruppens vurdering, at bødestørrelserne ikke altid vil have en præ-
ventiv effekt, da modellen ikke tager højde for de erhvervsdrivendes omsætning. Den præ-
ventive effekt for særligt store erhvervsdrivende kan være begrænset.
Endelig understreger arbejdsgruppen, at markedsføringsområdet er kendetegnet ved, at
der kan være stor variation i skadevirkninger m.v. ved overtrædelse af de samme bestem-
melser. Derfor er det ikke muligt på forhånd at fastsætte en bestemt bødestørrelse, der sik-
rer en effektiv og præventiv sanktion for alle potentielle overtrædelser af den pågældende
bestemmelse.
På denne baggrund kan arbejdsgruppen ikke anbefale denne model som bødemodel. Ar-
bejdsgruppen har dog noteret sig, at det for specifikke overtrædelser kan være hensigts-
mæssigt at fastsætte et udgangspunkt for bødestørrelsen, og det har derfor været overvejet
at udvide adgangen til at benytte administrative bødeforelæg. Der henvises til kap. 6 for en
nærmere gennemgang heraf.
__________________
28
Jf. de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0041.png
SIDE 41
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
5.6
Arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende bødemodel
Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføres en generel bødemodel, der kan anvendes ved
overtrædelse af alle de strafbelagte bestemmelser i markedsføringsloven, og hvor bøderne
i højere grad fastsættes i forhold til de erhvervsdrivendes omsætning.
En sådan bødemodel giver lovgiver mulighed for mere præcist at anvise bødeniveauet og
skaber dermed også større gennemsigtighed om sanktionsniveauet for overtrædelse af
markedsføringsreglerne.
De angivne bødeintervaller er i eksemplet fastsat således, at de vil kunne sikre et markant
løft i bødeniveauet i forhold til den gældende praksis. Arbejdsgruppen understreger dog, at
hensigten med de indsatte bødeintervaller er at illustrere, hvordan bødeniveauet kan hæves, men
at de endelige bødeintervaller bør bero på en politisk stillingtagen. Arbejdsgruppens anbe-
faling fremgår i boks 5.1.
Endvidere opfordrer arbejdsgruppen til, at det overvejes, om samme bødemodel kan an-
vendes på de øvrige forbrugerbeskyttende regler, som Forbrugerombudsmanden fører til-
syn med. Endeligt opfordrer arbejdsgruppen til, at det overvejes, om bødeniveauet for
overtrædelse af de strafbelagte bestemmelser i anden forbrugerbeskyttende lovgivning,
herunder lovgivning som Forbrugerombudsmanden ikke fører tilsyn med, skal reguleres
for at sikre et ensartet sanktionsniveau på tværs af den forbrugerbeskyttende regulering.
Boks 5.1
Anbefalinger
Anbefaling 1: Bødemodel med mulighed for fastsættelse af højere bødeniveau
Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføres en generel bødemodel, der kan anvendes ved
overtrædelse af alle de strafbelagte bestemmelser i markedsføringsloven, og hvor bøderne
fastsættes i forhold til de erhvervsdrivendes omsætning.
I denne bødemodel inddeles overtrædelserne i tre kategorier:
nedsat bødeniveau, normal
bødeniveau og forhøjet bødeniveau,
og samtidig inddeles de erhvervsdrivende i 8 omsæt-
ningskategorier. Bødeintervallet for en given overtrædelse bestemmes ud fra kategorien
for overtrædelsen samt omsætningskategorien. Det endelige bødeniveau skal som ud-
gangspunkt ligge inden for dette bødeinterval og fastlægges ud fra de gældende bødekrite-
rier og inddrage relevante skærpende og formildende omstændigheder. Den konkrete vur-
dering vil dog fortsat være op til anklagemyndigheden og domstolene.
Det er en del af arbejdsgruppens anbefaling, at følgende bør fremgå af lovbemærkningerne
i relation til kategorisering af overtrædelsen:
-
-
-
-
-
En overtrædelse af markedsføringsloven vil som udgangspunkt skulle placeres i ka-
tegorien
normal bødeniveau.
Anvisninger for, hvordan en overtrædelse placereres i de tre kategorier –
nedsat bø-
deniveau, normal bødeniveau
og
forhøjet bødeniveau.
Eksempler på, hvad der kan bevirke, at overtrædelsen falder i kategorien
forhøjet
bødeniveau.
Eksempler på, hvad der kan udgøre formildende eller skærpende omstændigheder.
At bødeintervallet løbende skal justeres i forhold til den økonomiske udvikling.
Det er endvidere arbejdsgruppens anbefaling, at følgende fremgår af lovbemærkningerne i
relation til omsætningskategorien:
-
Omsætningen omfatter også koncernforbundne selskaber, hvis disse via deres salg
drager nytte af det pågældende selskabs markedsføring.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0042.png
SIDE 42
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
-
Hvis overtrædelsen er forløbet over flere år, anvendes et gennemsnit af omsætnin-
gen for de år, som overtrædelsen er forløbet over.
Hvis der undtagelsesvist foreligger oplysninger om fortjenesten, og denne er højere end den
bøde, som den erhvervsdrivende ville blive pålagt iht. bødemodellen, foreslår arbejdsgrup-
pen, at bøden mindst fastsættes til fortjenesten. Tilsvarende foreslår arbejdsgruppen, at bø-
den mindst fastsættes til fortjenesten, hvis der ikke er adgang til oplysninger om omsætning,
men der foreligger oplysninger om fortjenesten.
Bødeintervallerne i den generelle bødemodel vil endvidere kunne fastsættes sådan, at der
sker et løft i bødeniveauet i forhold til den gældende praksis.
Øvrige betragtninger
Arbejdsgruppen har haft til at opgave at komme med anbefalinger til at hæve sanktionerne
for overtrædelser af markedsføringsloven. Der er imidlertid efter arbejdsgruppens opfat-
telse en tæt sammenhæng med anden forbrugerbeskyttende lovgivning. På den baggrund
har arbejdsgruppens følgende betragtninger:
-
Det bør overvejes at anvende den anbefalede generelle bødemodel i relation til
overtrædelse af de strafbelagte bestemmelser i anden forbrugerbeskyttende lov-
givning, som Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med. Det gælder fx forbruger-
aftalelovens § 4, som forbyder uanmodede telefoniske henvendelser, og tobaksre-
klamelovens § 3, som forbyder reklame for tobaksvarer.
Hvis det besluttes politisk at hæve bødeniveauet for overtrædelser af markedsfø-
ringsloven, bør det på tilsvarende vis overvejes, om bødeniveauet for overtrædelse
af de strafbelagte bestemmelser i anden forbrugerbeskyttende lovgivning, herun-
der lovgivning som Forbrugerombudsmanden ikke fører tilsyn med, skal regule-
res, så der sikres et ensartet sanktionsniveau på tværs af den forbrugerbeskyt-
tende lovgivning.
-
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0043.png
SIDE 43
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Kapitel 6
Administrative bødeforelæg
6.1
Indledning
I dag kan Forbrugerombudsmanden ved overtrædelse af størstedelen af de strafbelagte be-
stemmelser i markedsføringsloven foretage politianmeldelse, hvorefter politi og anklage-
myndighed med bistand fra Forbrugerombudsmanden forestår den videre efterforskning
af sagen og vurderer, om der er grundlag for at føre en straffesag ved domstolene eller af-
slutte sagen med et udenretligt bødeforelæg i tilståelsessager.
Markedsføringslovens § 38 indeholder imidlertid hjemmel til, at erhvervsministeren - efter
forhandling med justitsministeren - kan fastsætte regler om, at Forbrugerombudsmanden
i nærmere angivne sager om overtrædelse af loven eller regler udstedt i medfør heraf, kan
afslutte sagen ved et administrativt bødeforelæg. Hjemlen er i dag alene udnyttet i forbin-
delse med overtrædelse af spam-forbuddet i § 10, stk. 1.
Brugen af administrative bødeforelæg i relevante sager kan forkorte sagsbehandlingen,
hvilket generelt er en fordel for den erhvervsdrivende, der dermed kan få afsluttet sagen
hurtigere. Derudover kan det medføre en mere effektiv ressourceanvendelse hos Forbru-
gerombudsmanden, og frigøre ressourcer hos politi og anklagemyndighed.
Arbejdsgruppen har på den baggrund drøftet, om det som supplement til en ny bødemodel
også kan være hensigtsmæssigt at udvide brugen af administrative bødeforlæg på mar-
kedsføringsområdet.
6.2
De nuværende bestemmelser for brug af administrative bødeforelæg
Hjemlen til at fastsætte regler om administrative bødeforelæg følger af markedsføringslo-
ven § 38, stk. 1. Det fremgår af bemærkningerne til § 38, stk. 1, at overtrædelser, som skal
kunne danne grundlag for udstedelse af administrative bødeforelæg, skal være klare og ob-
jektivt konstaterbare (overtrædelserne skal således være ensartede, ukomplicerede og
uden bevismæssige tvivlsspørgsmål) og at sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bø-
dens størrelse, skal være uden skønsmæssige elementer af betydning. Der skal således
være tale om enkle og ukomplicerede sager uden bevistvivl. Derudover skal der enten fin-
des fast retspraksis for bødeudmålingen eller være faste retningslinjer for bødeudmålingen
i lovbemærkninger.
Da der ikke er lovbemærkninger for bødeudmåling for andre overtrædelser end § 10, stk.
1, og § 16, stk. 3, kræver det retspraksis, hvis der på bekendtgørelsesniveau skal fastsættes
regler for anvendelsen af administrative bødeforelæg for andre overtrædelser. Hvis der
ikke foreligger fast retspraksis på området, vil anvendelse af administrative bødeforelæg
kræve en ændring af markedsføringsloven, hvor de relevante retningslinjer for bødeudmå-
lingen udførligt beskrives i loven.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0044.png
SIDE 44
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Forarbejderne til den oprindelige hjemmelsbestemmelse (den daværende § 30 a), der blev
29
indført i 2012 , angiver forskellige eksempler på bestemmelser, som hjemlen tænkes an-
vendt på, herunder spam-bestemmelsen, reglerne om vildledning, om købsopfordringer,
om prisoplysninger og om gebyrer. Det fremgår af forarbejderne, at opremsningen ikke er
udtømmende.
Ændringen af markedsføringsloven fra 2012, hvor hjemlen til administrative bødefore-
læg blev indført, fastsatte ikke nærmere retningslinjer for beregningen af bøderne i de ad-
ministrative bødeforelæg udover i tilknytning til overtrædelser af spam-forbuddet. Adgan-
gen til at anvende administrative bødeforelæg skulle udvides i takt med, at der forelå til-
strækkelig klar retspraksis. Det fremgår af forarbejderne, at det, inden der udstedes en be-
kendtgørelse om administrative bødeforelæg, skal afklares med anklagemyndigheden, om
der foreligger tilstrækkelig klar retspraksis for bødeudmålingen i tilknytning til den enkelte
bestemmelse. Hvis retspraksis vurderes at være utilstrækkelig, vil der ikke blive udstedt ad-
ministrative bødeforelæg, før der har været ført et passende antal sager. Det bemærkes, at
det kan tage lang tid, før der foreligger en fast retspraksis på området, hvilket bl.a. skyldes,
at de erhvervsdrivende typisk foretrækker at få straffesager afgjort ved et udenretligt bø-
deforelæg udstedt af anklagemyndigheden.
Bemyndigelsesbestemmelsen er i dag alene udnyttet i forbindelse med overtrædelse af
spam-forbuddet i § 10, stk. 1. Bestemmelsen fastsætter, at en erhvervsdrivende ikke må
kontakte nogen ved brug af elektronisk post (fx mail eller SMS) med henblik på markeds-
føring, medmindre den pågældende har givet sit forudgående samtykke til det.
Forbrugerombudsmanden har således i dag mulighed for at afslutte en sag ved et admini-
strativt bødeforelæg, hvis der er tale om en overtrædelse af markedsføringslovens § 10, stk.
1, om uanmodet elektronisk henvendelse til bestemte aftagere, også kaldt spam-forbuddet.
Under forudsætning af, at den erhvervsdrivende, der har begået overtrædelsen, erklærer
sig skyldig i overtrædelsen og betaler den forelagte bøde, kan sagen dermed afgøres uden
retssag og uden anklagemyndighedens medvirken.
Ved overtrædelse af andre strafbelagte bestemmelser i markedsføringsloven kan Forbru-
gerombudsmanden foretage politianmeldelse, hvorefter politiet med bistand fra Forbru-
gerombudsmanden forestår den videre efterforskning af sagen og vurderer, om der er
grundlag for at føre en straffesag ved domstolene eller afslutte sagen med et udenretligt
bødeforelæg i tilståelsessager.
6.3
Arbejdsgruppens vurdering af en eventuel udvidelse af anvendelsesområ-
det for administrative bødeforelæg
Det er arbejdsgruppens vurdering, at en række overtrædelser af markedsføringsloven klart
egner sig til at kunne afgøres med administrative bødeforelæg. Der er tale om overtrædel-
ser, der er umiddelbart konstaterbare og uden skøn af betydning.
Det gælder eksempelvis de overtrædelser, hvor en erhvervsdrivende retter uanmodet te-
lefonisk henvendelse til en borger, der enten står på Robinsonlisten, som er en liste, man kan
tilmelde sig i CPR-registret, hvis man ønsker at framelde sig henvendelser i markedsføringsøje-
med, eller har frabedt sig markedsføring fra den erhvervsdrivende, eller markedsføring af
30
__________________
29
30
Jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 101, som fremsat s. 7. ff.
Jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 101, som fremsat s. 7 ff.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0045.png
SIDE 45
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
rusmidler mod unge m.v. Disse overtrædelser giver typisk ikke anledning til bevismæssig
tvivl. Boks 6.1 giver et overblik over de overtrædelser, hvor arbejdsgruppen vurderer, at
det vil være hensigtsmæssigt at indføre mulighed for administrative bødeforelæg.
Øget brug af administrative bødeforelæg på de nævnte områder vil sikre en mere effektiv
sagsbehandling. Det vil dog forudsætte, at der fastsættes klare retningslinjer for bødernes
størrelse ved en ændring af markedsføringsloven.
Hvis der indføres en generel bødeberegningsmodel for overtrædelse af markedsføringsloven
med et højere bødeniveau end det gældende, bør en beregningsmodel for overtrædelser, der
kan afgøres ved administrative bødeforelæg fastsættes i forhold til bødeniveauet i den generelle
bødeberegningsmodel.
Boks 6.1
Oversigt over egnede be-
stemmelser i markedsfø-
ringsloven
Overtrædelser af markedsføringsloven der er umiddelbart egnede til at lave en bødebe-
regningsmodel til brug for administrative bødeforelæg
1. Overtrædelse af markedsføringslovens § 10, stk. 4, hvor en erhvervsdrivende retter
uanmodet henvendelse pr. telefon med henblik på direkte markedsføring til en be-
stemt fysisk person, der enten er på Robinsonlisten, eller som har frabedt sig direkte
markedsføring fra den erhvervsrivende.
2. Overtrædelse af markedsføringslovens § 11, stk. 2, hvor en erhvervsdrivende retter sin
markedsføring mod børn og unge under 18 år, og hvor markedsføringen indeholder
omtale af, billeder af eller henvisninger til rusmidler, herunder alkohol, i opslag på in-
ternettet, fx opslag om et arrangement, hvor der står ”16+” samtidig med, at der bliver
vist billeder af alkohol.
3. Overtrædelse af markedsføringslovens § 5, hvor en erhvervsdrivende uberettiget an-
31
vender logo eller mærke i sin markedsføring.
Efter at markedsføringslovens § 38 om administrative bødeforelæg blev indført, overve-
jede Forbrugerombudsmanden og Rigsadvokaten på Justitsministeriets opfordring, hvilke
overtrædelser af markedsføringsloven der ville være egnede til at kunne afgøres ved admi-
nistrative bødeforelæg. Både eksemplerne i boks 6.1 og boks 6.2 er eksempler på overtræ-
delser, som Rigsadvokaten bl.a. har vurderet er egnede til administrative bødeforelæg. Det,
der udestår, er selve bødeberegningsmodellen, da der ikke foreligger fast retspraksis for
overtrædelserne. Det bemærkes dog, at § 16, stk. 3, ikke indgik i overvejelserne med Rigs-
advokaten.
Det er arbejdsgruppens vurdering, at der relativt let vil kunne udarbejdes en bødemodel
til brug for administrative bødeforelæg for eksemplerne nævnt i boks 6.1, mens det vil
kræve en nøjere afdækning af, hvordan der udarbejdes en bødeberegningsmodel til brug for
administrative bødeforlæg for eksemplerne nævnt i boks 6.2.
__________________
En overtrædelse kan eksempelvis bestå i, at en erhvervsdrivende uberettiget markedsfører sig med at være omfattet af en
branches garantiordning, som fx Byg Garanti.
31
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0046.png
SIDE 46
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Boks 6.2
Oversigt over bestemmel-
ser i markedsføringsloven
der kræver afdækning
Overtrædelser af markedsføringsloven der kræver en afdækning af, om det er muligt at
udarbejde en bødeudregningsmodel for administrative bødeforelæg
1. Overtrædelse af markedsføringslovens § 5, hvor en erhvervsdrivende angiver priser uden
moms i sin markedsføring.
2. Overtrædelse af markedsføringslovens § 5, hvor en erhvervsdrivende anvender oplysnin-
ger om ”førpriser”, fremstiller ”førpriser” på en vildledende måde, eller udelader eller
skjuler væsentlige oplysninger i sin markedsføring.
3. Overtrædelse af markedsføringsloven § 5, hvor en erhvervsdrivende giver urigtige priser
ved ikke at indregne uundgåelige gebyrer i den samlede pris.
4. Overtrædelse af markedsføringslovens § 9, herunder hvor en erhvervsdrivende
»
-i modstrid med sandheden oplyser, at et produkt kun vil være tilgængeligt i meget be-
grænset tid, eller at det kun vil være tilgængeligt på visse betingelser i meget begrænset
tid, jf. nr. 7 i bilagslisten.
»
-omtaler et produkt som »gratis«, »vederlagsfrit«, »uden betaling« eller lignende,
selvom forbrugeren skal betale andet end de uundgåelige udgifter, der er forbundet
med at reagere på den pågældende handelspraksis, samt afhentning eller betaling for
levering af produktet, jf. nr. 20 i bilagslisten.
førelse af en bestemt handling vil vinde en præmie eller et andet tilsvarende gode,
selvom faktum er, at der enten ikke findes nogen præmie eller et andet tilsvarende
gode, eller at den handling, som skal udføres for at indløse præmien eller et andet til-
svarende gode indebærer, at forbrugeren skal betale et pengebeløb eller på anden
måde påtage sig udgifter, jf. nr. 31 i bilagslisten.
»
skaber det fejlagtige indtryk, at forbrugeren allerede har vundet, vil vinde eller ved ud-
5. Overtrædelse af markedsføringslovens § 16, stk. 3, hvor en erhvervsdrivende ændrer et
gebyr væsentligt, eller indfører et nyt gebyr, uden at varsle dette til forbrugeren ved indi-
viduel kommunikation, inden gebyret får virkning.
6. Overtrædelse af markedsføringslovens § 18, stk. 1, hvor en erhvervsdrivende markedsfø-
rer kreditaftaler over for forbrugere, hvor der oplyses en rentesats eller talstørrelser ved-
rørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkredit, men ikke giver alle standard-
oplysninger.
7. Overtrædelse af markedsføringslovens § 19, stk. 1, hvor en erhvervsdrivende markedsfø-
rer boligkreditaftaler over for forbrugere, hvor der oplyses en rentesats eller talstørrelser
vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkredit, men ikke oplyser alle
standardoplysninger (altså baseret på at oplysninger udelades).
Forbrugerombudsmanden fører ikke kun tilsyn med markedsføringsloven, men også med
en række øvrige bestemmelser i den forbrugerbeskyttende lovgivning. Det kan med fordel
overvejes, om der er typer af overtrædelser af den øvrige forbrugerbeskyttende lovgivning,
som Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, hvor det vil være relevant og hensigts-
mæssigt at indføre administrative bødeforelæg. Det forudsætter, at det er muligt at defi-
nere en objektiv bødeberegningsmodel inden for de enkelte områder. Eventuelle overve-
jelser herom henhører under de relevante ressortministerier. Eksempler på bestemmelser,
der kunne være relevante, er gengivet i boks 6.3.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0047.png
SIDE 47
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Boks 6.3
Oversigt over eventuelt
egnede bestemmelser i an-
den lovgivning
Overtrædelser af bestemmelser i den øvrige forbrugerbeskyttende lovgivning, der
eventuelt kunne være egnede til at kunne afgøres ved administrative bødeforelæg
1.
Overtrædelse af forbrugeraftalelovens § 4, stk. 1, hvor en erhvervsdrivende retter
uanmodet telefonisk henvendelse til en forbruger eller retter personlig henvendelse til en for-
bruger på dennes bopæl eller andre steder, hvor der ikke er almindelig adgang.
2.
Overtrædelse af de strafbelagte oplysningskrav i forbrugeraftaleloven, fx fortrydel-
sesret (§ 8, stk. 1, nr. 9, § 14, stk. 1, nr. 10, og § 28, stk. 3).
3.
Evt. overtrædelse af reklameforbuddene i tobaksreklameloven og kapitel 7 i lov om
elektroniske cigaretter m.v. (fx ved brug af salgsfremmende billeder eller udsagn som ”spar X
%”, ”tilbud” m.v.).
4.
Overtrædelse af betalingslovens § 81, stk. 1, hvor en betalingsmodtager nægter at
tage imod kontanter i tidsrummet 06.00 – 22.00, selvom denne modtager betalingsinstrumen-
ter omfattet af betalingsloven, og hvor undtagelserne i stk. 2 ikke finder anvendelse.
5.
Overtrædelse af betalingslovens § 96, stk. 2, hvor en udsteder nægter at indløse elek-
troniske penge (eller andre værdier) til pålydende værdi i op til et år efter udløb til indehave-
ren.
6.
Overtrædelse af betalingslovens § 117, hvor en betalingsmodtager eller en anden, der
via en pengeautomat eller på salgsstedet tilbyder valutaomregning til betaleren, før transakti-
onen iværksættes, ikke giver betaleren alle oplysninger om gebyrer og den vekselkurs, der an-
vendes ved valutaomregningen.
6.4
Arbejdsgruppens vurdering af om de nuværende takster for overtrædelse af
spamforbuddet bør justeres
Forbrugerombudsmanden har, som nævnt ovenfor, i dag mulighed for at afslutte en sag ved et
administrativt bødeforelæg, hvis der er tale om en overtrædelse af markedsføringslovens § 10,
stk. 1, det såkaldte spam-forbud. I sager om overtrædelse af spam-forbuddet fastsættes bøden
på baggrund af en særlig beregningsmodel, baseret på Folketingets Erhvervsudvalgs betænk-
ning af 8. december 2005 til lov nr. 1389 af 21. december 2005 om markedsføring. Bødebereg-
ningsmodellen indebærer, at der for op til 100 overtrædelser gives en minimumsbøde på
10.000 kr. Foreligger der mere end 100 overtrædelser, gives en bøde på 100 kr. for hver over-
trædelse. Således vil en bøde for 60 overtrædelser være 10.000 kr., og en bøde for 140 overtræ-
delser vil være 14.000 kr. Efter bekendtgørelsen om anvendelse af administrative bødeforelæg
ved overtrædelse af markedsføringslovens § 10, stk. 1, kan der udstedes administrative bøde-
forelæg, når sagen vedrører til og med 500 uanmodede henvendelser.
Arbejdsgruppen har overvejet, om taksterne, som fremgår af beregningsmodellen for overtræ-
delse af markedsføringslovens § 10, stk.1, bør justeres. Beregningsmodellen er fra 2005, hvilket
i sig selv kan tale for, at der sker en justering i forhold til den økonomiske udvikling. Det er
arbejdsgruppens vurdering, at en bøde på 10.000 kr. næppe i dag har en tilstrækkelig præventiv
effekt.
Beregningsmodellen bliver i praksis anvendt på den måde, at bøden fastsættes på baggrund af
det samlede antal ulovlige henvendelser. Det indgår derfor ikke i bødefastsættelsen, om hen-
vendelserne er sendt ud ad én eller flere omgange, om de er med forskelligt indhold, eller om
de er sendt ud ved brug af forskellige kommunikationsformer.
Dertil kommer, at Forbrugerombudsmanden oftest kun kan bevise et mindre antal ulovlige hen-
vendelser, typisk under 100 henvendelser, alene på baggrund af modtagne klager. De fleste
spam-sager afgøres derfor med en bøde på 10.000 kr., der er minimumsbøden i spam-sager,
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0048.png
SIDE 48
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
medmindre den erhvervsdrivende selv oplyser, hvor mange henvendelser den erhvervsdri-
vende har sendt. Når erhvervsdrivende vælger at oplyse antallet af henvendelser til Forbru-
gerombudsmanden, er der typisk tale om flere tusinde henvendelser. I disse sager bliver bø-
derne derfor betydelig højere.
Mange erhvervsdrivende anvender i dag et såkaldt affiliate-netværk til at sende markedsføring
ud. Typisk foregår det ved, at den erhvervsdrivende (annoncøren) indgår en aftale med et bu-
reau, der har et affiliate-netværk, om at markedsføre annoncørens virksomhed eller dens pro-
dukter. Det kan fx være en bestemt kampagne, annoncøren vil have markedsført.
Affiliate-netværket videreformidler annoncørens bestilling, fx en kampagne, til deres affiliate-
partnere, og tilbyder partnerne honorering i form af en pris pr. solgt vare eller pr. klik, som
partnerne genererer til kampagnen. En affiliate-partner kan fx være en indehaver af et domæne,
der kan bruges til at sende en kampagne via e-mail. Der er typisk mange affiliate-partnere, som
byder på en opgave. Det kan betyde, at en kampagne fra en annoncør kan blive sendt via e-mail
fra en lang række forskellige partnere, dvs. fra forskellige domæner på forskellige tidspunkter
og med varierende indhold, til et potentielt stort antal modtagere. Som praksis er i dag, bereg-
nes bøden for de ulovlige henvendelser samlet set – uagtet at de er udsendt fra forskellige affi-
liate-partnere. Da Forbrugerombudsmanden, som nævnt, oftest kun kan bevise et mindre antal
ulovlige henvendelser sendt fra hvert domæne og samlet typisk højst 100 henvendelser, bliver
sagerne i praksis afgjort med en samlet bøde på 10.000 kr.
Efter arbejdsgruppens opfattelse udgør hver enkelt ulovlige udsendelse en selvstændig over-
trædelse af markedsføringslovens § 10, stk. 1. På den baggrund finder arbejdsgruppen, at § 10,
stk. 1, bør justeres, så det præciseres i bemærkningerne, at bødemodellen ikke skal forstås så-
ledes, at det samlede antal henvendelser blot skal lægges sammen, men at der skal fastsættes
en bøde efter bødemodellen for hver udsendelse fra den erhvervsdrivende.
Hvis en erhvervsdrivende har sendt e-mails med markedsføring ad tre omgange, vil en sådan
præcisering af lovforarbejderne indebære, at den erhvervsdrivende ifalder en bøde på mindst
3x10.000 kr. Hvis den erhvervsdrivende har anvendt et affiliate-netværk til at sende e-mails
med markedsføring via fem forskellige domæner, vil den erhvervsdrivende ifalde en bøde på
mindst 5x10.000 kr. I dag vil bøden i disse eksempler være 10.000 kr.
Videre er det arbejdsgruppens opfattelse, at det bør overvejes at indføre en anderledes trappe-
model, således at bødeniveauet allerede stiger ved hhv. 10-20-30 osv. henvendelser, i modsæt-
ning til i dag hvor bødeniveauet først stiger ved over 100 henvendelser.
Hvis der indføres en generel bødeberegningsmodel for overtrædelse af markedsføringsloven
med et højere bødeniveau end det gældende, bør beregningsmodellen for overtrædelse af
spam-forbuddet justeres i forhold til bødeniveauet i den generelle bødeberegningsmodel.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0049.png
SIDE 49
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
6.5
Arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende administrative bødeforelæg
Det er arbejdsgruppens anbefaling, at der, med henblik på i højere grad at udnytte adgangen til
at udstede administrative bødeforelæg, fastsættes klare retningslinjer i lovgivningen for bøde-
udmålingen for udvalgte overtrædelser. Det gælder særligt inden for tre typer af overtrædelser
af markedsføringsreglerne, jf. boks 6.1. Endelig anbefaler arbejdsgruppen, at den nuværende
bødeberegningsmodel efter spam-bestemmelsen justeres bl.a. med det formål at hæve bødeni-
veauet for disse overtrædelser.
Boks 6.4
Anbefalinger
Anbefaling 2: Der indføres bødeberegningsregler med henblik på at udvide adgangen til
udstedelse af administrative bødeforelæg ved udvalgte overtrædelser af markedsfø-
ringsloven
Med henblik på at sikre en mere effektiv håndhævelse anbefaler arbejdsgruppen, at Forbruger-
ombudsmandens adgang til at udstede administrative bødeforelæg udvides til at omfatte de
overtrædelser, der fremgår af boks 6.1. Det forudsætter, at der fastsættes klare retningslinjer
for bødens størrelse ved en ændring af markedsføringsloven, fx i form af en bødeberegnings-
model, som samtidig vil kunne hæve bødeniveauet.
Anbefaling 3: Det bør afdækkes, om det er muligt at udarbejde en bødeudregningsmodel
for administrative bødeforelæg ved visse andre overtrædelser af markedsføringsloven
(dvs. overtrædelser der ikke er omfattet af anbefaling 2)
Arbejdsgruppen anbefaler, at der gennemføres en afdækning af, hvorvidt der kan udarbejdes
hensigtsmæssige bødeudregningsmodeller til brug for administrative bødeforelæg for ek-
semplerne nævnt i boks 6.2.
Anbefaling 4: Den nuværende bødeberegningsmodel for spam-bestemmelsen bør opda-
teres og bødeniveauet hæves
Arbejdsgruppen anbefaler, at taksterne for beregningsmodellen efter spam-bestemmelsen ju-
steres i forhold til den økonomiske udvikling og i forhold til bødeniveauet i en eventuel ny ge-
nerel bødemodel for overtrædelser af markedsføringsloven. I den forbindelse bør der tillige ju-
steres i den eksisterende trappemodel for beregning af bøderne. Endvidere bør beregningsmo-
dellen ligeledes justeres med henblik på at tage højde for den måde, spam udsendes i dag, hvor
erhvervsdrivende i højere grad anvender affiliate-netværk til at sende elektronisk markedsfø-
ring ud.
Øvrige betragtninger:
-
Det kan med fordel overvejes, om der er typer af overtrædelser af den øvrige forbru-
gerbeskyttende lovgivning, som Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, hvor det
vil være relevant og hensigtsmæssigt at indføre administrative bødeforelæg. Det for-
udsætter, at det er muligt at definere en objektiv bødeudregningsmodel inden for de
enkelte områder. Eventuelle overvejelser herom henhører under de relevante ressort-
ministerier.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0050.png
SIDE 50
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Kapitel 7
Andre sanktionsmuligheder
7.1
Indledning
Arbejdsgruppen har haft til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan bødeniveauet for
overtrædelser af markedsføringsloven kan hæves. Det er dog arbejdsgruppens opfattelse, at en
regulering af bødeniveauet bør ses i sammenhæng med de øvrige sanktioner for overtrædelse
af markedsføringsloven. Arbejdsgruppen har i den forbindelse overvejet, om der er overtrædel-
ser, hvor et forhøjet bødeniveau ikke vil have en tilstrækkelig præventiv effekt.
Der ses desværre indimellem meget grove overtrædelser af markedsføringsloven. I nogle af til-
fældene er der også tale om bedrageri, og i disse situationer kan straffen fastsættes efter straf-
feloven, hvilket indebærer en mulighed for fængselsstraf.
Der findes imidlertid også eksempler på grove tilfælde, der ikke er bedrageri, og som derfor skal
vurderes efter strafferammerne i markedsføringsloven. Selv meget grove og systematiske over-
trædelser af markedsføringslovens vildledningsbestemmelser kan i dag ikke føre til fængsels-
straf.
Arbejdsgruppen har på den baggrund drøftet andre muligheder end et højere bødeniveau for at
skærpe sanktionerne i markedsføringsloven.
7.2
Strafferammerne i markedsføringsloven og straffeloven
Markedsføringslovens § 37, stk. 3, giver ikke mulighed for anvendelse af fængselsstraf. Det er
alene tilsidesættelse af et forbud eller påbud nedlagt af retten eller et påbud, som Forbruger-
ombudsmanden har meddelt i henhold til markedsføringslovens § 28, stk. 2, § 32, stk. 2, eller §
33, der straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder, jf. markedsføringslovens § 37, stk. 1.
Overtrædelse af andre strafbelagte bestemmelser, herunder vildledningsbestemmelserne i §§
32
5 og 6 , straffes således alene med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
givning, jf. § 37, stk. 3. Det betyder, at selv særdeles grove og systematiske overtrædelser i dag
alene straffes med bøde.
Efter de gældende regler forudsætter anvendelse af fængselsstraf for grov og systematisk vild-
ledning af forbrugerne således, at overtrædelserne også udgør en overtrædelse af anden lovgiv-
ning, herunder straffelovens § 279 om bedrageri.
__________________
32
Det følger af markedsføringslovens § 5, stk. 1, sammenholdt med § 8, at en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke må inde-
holde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede
gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte.
Det følger af markedsføringslovens § 6, stk. 1, sammenholdt med § 8, at en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke må vildlede
ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig
eller uhensigtsmæssig måde.
Derudover indeholder markedsføringsloven et bilag, der oplister specifikke former for handelspraksis, der altid er vildledende.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0051.png
SIDE 51
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Straffelovens § 279 har følgende ordlyd: ”For bedrageri straffes den, som, for derigennem at
skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte
en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne
eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.”
Bedrageri efter straffelovens § 279 straffes efter normalstrafferammen i straffelovens § 285,
stk. 1, med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Straffen kan stige til fængsel i op til 8 år, hvis der
er tale om bedrageri af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden, eller
fordi forbrydelsen er udført af flere i forening, eller som følge af omfanget af den opnåede eller
tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået, jf. straffelovens § 286, stk. 2.
Nogle grove overtrædelser af vildledningsbestemmelserne i markedsføringsloven har en række
af de samme karakteristika, som også gælder for overtrædelser af straffelovens bedrageribe-
stemmelse. På trods heraf er det imidlertid ikke alle grove overtrædelser af markedsføringslo-
vens vildledningsbestemmelser, der indebærer en formueforskydning på en sådan måde, at for-
brugeren har lidt et tab i henhold til straffelovens § 279. Derimod kan vildledningen have med-
ført, at forbrugerens evne til at træffe en informeret beslutning indskrænkes, således at forbru-
geren på grund af vildledningen træffer en transaktionsbeslutning, som vedkommende ellers
ikke ville have truffet.
Som led i arbejdsgruppens arbejde har Forbrugerombudsmanden henledt arbejdsgruppens op-
mærksomhed på en række grove overtrædelser af markedsføringslovens vildledningsbestem-
melser, hvor vildledningen tilsyneladende udgjorde eller fortsat udgør en væsentlig del af den
pågældende erhvervsdrivendes forretningsgrundlag. Der er efter arbejdsgruppens opfattelse i
nogle tilfælde tale om meget grov og systematisk vildledning, der kan have samme strafværdig-
hed som bedrageri. Skadevirkningen i disse sager kan samlet set være stor. Det gælder både for
forbrugerne, men også i forhold til de afledte effekter for konkurrerende erhvervsdrivende, som
overholder lovgivningen.
Ud over de nævnte eksempler i boks 7.1 har Forbrugerombudsmanden også tilkendegivet, at
der er eksempler på, at erhvervsdrivende fortsætter med grov vildledende markedsføring på
trods af, at de er blevet orienteret om lovgivningen på et givent område, eller endda tidligere er
blevet idømt bødestraf for lignende forhold ved domstolene. Dette kan skyldes, at de omhand-
lede overtrædelser er meget økonomisk givtige, og den idømte bødesanktion ikke står mål med
den opnåede fortjeneste, der kan være vanskelig at godtgøre.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0052.png
SIDE 52
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Boks 7.1
Eksempler på grove
overtrædelser af
vildlednings-
bestemmelserne
De følgende eksempler er eksempler på bedragerilignende forhold.
Vildledende bestillingsflow
Forbrugerombudsmanden politianmeldte en erhvervsdrivende i 2016 efter at have modtaget
et stort antal klager fra forbrugere.
Ifølge klagerne blev forbrugerne lokket til at afgive deres kontaktoplysninger, inden forbruger-
ne havde fået oplyst den endelige pris, i et bestillingsflow på en lang række kampagnesider, der
blev markedsført via Facebook. Disse kontaktoplysninger blev anvendt til at sende produktet
fra kampagnesiden inkl. en opkrævning til forbrugerne – vel at mærke selv om forbrugerne ikke
havde færdiggjort bestillingsprocessen og derfor ikke mente at have bestilt produkterne.
For at legitimere dette oplyste den erhvervsdrivende, at forbrugerne blot kunne sende pro-
duktet retur for egen regning, hvis de ikke ønskede det, men da den erhvervsdrivende fokuse-
rede på udenlandske kunder (Europa, Australien Canada, Malaysia m.v.), ville portoudgifterne
for den enkelte forbruger være så høje, at denne mulighed ikke var attraktiv. Ved manglende
betaling af fakturaen, truede den erhvervsdrivende ofte med inkasso.
De norske, svenske, belgiske, østrigske og hollandske forbrugerbeskyttende myndigheder an-
modede via det europæiske CPC-netværk (Consumer Protection Cooperation) Forbrugerom-
budsmanden om at standse den erhvervsdrivendes aktiviteter. Myndigheder uden for EU kla-
gede også til Forbrugerombudsmanden over den erhvervsdrivende.
Efter politianmeldelsen modtog Forbrugerombudsmanden ca. 500 yderligere klager over sam-
me aktiviteter.
På Forbrugerombudsmandens anmodning har anklagemyndigheden vurderet i sagen, at de om-
handlede politianmeldte aktiviteter ikke indebar en formueforskydning på en sådan måde, at
forbrugeren led et tab i henhold til straffelovens § 279, og sagen vedrører derfor en overtræ-
delse af vildledningsforbuddet i markedsføringsloven.
Vildledende telefonsalg på elmarkedet
I de senere år har der navnlig inden for elbranchen været en markant stigning i klager til For-
brugerombudsmanden over vildledende telefonsalg, hvor forbrugere er blevet lokket til at
skifte elselskab. Som eksempel modtog Forbrugerombudsmanden på kort tid et stort antal kla-
ger over et nyt energiselskab. Forbrugerne klagede over, at telefonsælgerne fx udgav sig for at
være fra en statslig eller anden uvildig organisation, som skulle have undersøgt, at et nystartet
elselskab var det billigste på markedet. Ifølge andre klager oplyste telefonsælgerne, at de rin-
gede fra forbrugernes nuværende elselskab, selv om de ringede for at sælge et abonnement hos
det netop etablerede elselskab. Langt de fleste af opkaldene blev foretaget gennem selskabets
daværende samarbejdspartner, et callcenter, som Forbrugerombudsmanden tidligere har poli-
tianmeldt for ulovligt telefonsalg. I en udsendelse i Kontant, DR, i efteråret 2020 forklarede en
tidligere telefonsælger, at telefonsælgerne blev instrueret af ledelsen i callcenteret om at vild-
lede forbrugerne.
Forbrugerombudsmanden politianmeldte energiselskabet og callcenteret, men modtog kort ef-
ter et anonymt tip om, at personer bag callcenteret netop havde etableret et nyt elselskab med
mere end 50 telefonsælgere. I løbet af de følgende måneder klagede 175 forbrugere bl.a. over,
at selskabets telefonsælgerne oplyste, at de ringede fra forbrugernes nuværende elselskab eller
at forbrugernes nuværende elselskab var gået konkurs, og forbrugerne derfor var nødt til at
skifte elselskab.
Forbrugerombudsmanden har politianmeldt de involverede selskaber og en række personer
for bl.a. at overtræde markedsføringsloven, men har også efter politianmeldelserne modtaget
klager over selskabernes vildledende telefonsalg. Vildledende telefonsalg kan ikke straffes som
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0053.png
SIDE 53
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
bedrageri, medmindre det kan godtgøres, at den erhvervsdrivende har fremkaldt en tabsvol-
dende disposition for forbrugeren.
De konkurrerende elselskaber, der ikke anvender tilsvarende vildledende metoder, har klaget
til Forbrugerombudsmanden over, at de mister deres markedsandele som følge af de forsatte
ulovlige forretningsmodeller.
Vildledende markedsføring af online konkurrence
Et tredje eksempel på systematisk vildledning af forbrugerne vedrører en leadvirksomheds
markedsføring af konkurrencer på nettet, som fristede forbrugerne med store præmier. Som
modydelse for at deltage i konkurrencerne skulle forbrugerne oplyse deres kontaktoplysnin-
ger og acceptere at modtage markedsføring fra en lang række erhvervsdrivende i Danmark og
i udlandet. Forbrugerombudsmanden har dog konstateret, at den erhvervsdrivende aldrig ud-
trak vindere af 15 konkurrencer, som den erhvervsdrivende markedsførte i Danmark i 2019,
hvortil kommer, at den erhvervsdrivende også anvendte andre vildledende elementer i mar-
kedsføringen af deres konkurrencer for at lokke forbrugerne til at oplyse deres data og sam-
tykke. Da forbrugerne ikke lider et formuetab ved at deltage i de vildledende konkurrencer, er
der ikke tale om bedrageri.
I 2019 politianmeldte Forbrugerombudsmanden den erhvervsdrivende tre gange for andre
strafbare overtrædelser.
På den baggrund har arbejdsgruppen drøftet samspillet mellem straffelovens § 279 om bedra-
geri og markedsføringslovens sanktionsbestemmelser.
7.3
Eksplicit henvisning til straffelovens § 279 om bedrageri i markedsføringslo-
vens § 37
Visse grove og systematiske overtrædelser af markedsføringsloven er omfattet af straffelovens
bedrageribestemmelse. Det er efter arbejdsgruppens opfattelse vigtigt, at grov og systematisk
vildledning af forbrugerne behandles efter straffelovens bedrageribestemmelse, hvis betingel-
serne herfor er opfyldt.
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at det præciseres i markedsføringslovens § 37, stk. 3, at over-
trædelser af markedsføringsloven, der samtidig udgør overtrædelser af straffelovens § 279, skal
straffes efter sidstnævnte bestemmelse. Dette kan ske ved at indføje en henvisning til straffelo-
vens § 279 i markedsføringslovens § 37, stk. 3, hvorefter bestemmelsen får følgende ordlyd:
”Stk. 3. Overtrædelse af bestemmelserne i § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 3 og 4, § 7, stk. 1, § 9-11, §§ 11a,
stk. 1, § 11, b, stk. 1 § 14, stk. 1, § 15, § 16, stk. 1, § 18 og § 19, § 20, stk. 1 og § 21 og forsætlig
overtrædelse af § 22 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens
§ 279 eller anden lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse medfører ikke en ændring af den gældende retstilstand, men det
tydeliggøres, at der i sager om særligt grove overtrædelser af vildledningsbestemmelserne kan
rejses tiltale for overtrædelse efterstraffelovens § 279, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Dette vurderes at kunne have en præventiv effekt.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0054.png
SIDE 54
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
7.4
Mulighed for fængselsstraf for grove overtrædelser af vildledningsbestemmel-
serne
Som anført ovenfor har Forbrugerombudsmanden henledt arbejdsgruppens opmærksomhed
på en række grove og systematiske overtrædelser af vildledningsbestemmelserne i markedsfø-
ringsloven, som efter deres karakter synes tilsvarende strafværdige som bedrageri. Forbruge-
ren vil dog ikke nødvendigvis have lidt et formuetab, og der vil i så fald ikke være tale om be-
drageri i straffelovens forstand. Da nogle tilfælde af meget grov og systematisk vildledning, efter
arbejdsgruppens opfattelse, kan have samme strafværdighed som bedrageri, mener arbejds-
gruppen, at det bør overvejes, om der i sådanne tilfælde skal kunne idømmes en kortere fæng-
selsstraf.
Det er arbejdsgruppens vurdering, at den præventive effekt af markedsføringsloven vil kunne
blive større, hvis der er risiko for at blive idømt en fængselsstraf. Da en sådan bestemmelse kun
vil kunne komme i spil, når der er tale om særdeles grove og alvorlige overtrædelser, forventer
arbejdsgruppen ikke, at der vil være mange sager, hvor fængselsstraf vil komme på tale, men at
bestemmelsen vil kunne have en vis præventiv effekt.
Det bemærkes, at det i Norge er muligt at blive idømt bøde eller fængselsstraf i indtil 6 måneder,
eller begge dele, medmindre strengere strafbestemmelser finder anvendelse, for overtrædelser
af den norske markedsføringslov. Tilsvarende på Island, hvor der ved alvorlige overtrædelser
af den islandske markedsføringslov kan idømmes bøde eller fængsel i indtil 6 måneder. I Sverige
er der ikke mulighed for at blive idømt fængselsstraf for overtrædelser af den svenske markeds-
føringslov.
Fængselsstraf er også kendt fra sammenlignelige områder. I nyere forbrugerbeskyttende lov-
givning er der således indført fængselsstraf ved overtrædelse af visse af de forbrugerbeskyt-
tende regler. Det gælder fx lov om forbrugslånsvirksomhed, hvor grov eller gentagen overtræ-
delse af lovens forbud mod indgåelse af visse kreditaftaler (de såkaldte kviklån) straffes med
bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lov-
givning. Der er ikke tale om vildledningsbestemmelser, men bestemmelser, hvor skaden for for-
brugeren er så betragtelig, at det er vurderet, at der bør være fængselsstraf i strafferammen.
Der er ligeledes indført fængselsstraf i lov om produkter og markedsovervågning, hvor be-
stemte overtrædelser af loven kan medføre fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået
som led i en systematisk overtrædelse af reglerne med økonomisk vinding for øje. Det fremgår
af bemærkningerne til § 37, stk. 2, nr. 4 (lovforslagets § 42, stk. 2, nr. 4), i lov om produkter og
markedsovervågning, at:
”bestemmelsen har nær sammenhæng med, at det ikke må kunne betale
sig at bryde reglerne. Det skal derfor anses som en skærpende omstændighed, hvis den erhvervs-
drivende systematisk overtræder reglerne for at opnå økonomisk vinding. Der har været enkelte
sager, hvor Sikkerhedsstyrelsen har haft mistanke om, at den erhvervsdrivendes forretningsmodel
var bygget op omkring at købe billige produkter i Østasien, sælge dem med stor fortjeneste til dan-
ske brugere og, når produktet blev udtaget til kontrol, samarbejde i stor stil og straks kalde pro-
duktet tilbage fra markedet for derefter at starte forfra med et nyt produkt. Bestemmelsen vil
kunne finde anvendelse på den slags sager i fremtiden."
7.5
Øvrige sanktionsmuligheder i straffeloven
Arbejdsgruppen har også drøftet mulighederne for anvendelse af straffelovens øvrige sankti-
onsmuligheder. Det gælder særligt konfiskation af fortjeneste samt muligheden for frakendelse
af retten til at drive virksomhed.
For så vidt angår konfiskation af fortjeneste bemærker arbejdsgruppen, at anklagemyndighe-
den allerede i dag har mulighed for at nedlægge påstand herom i medfør af straffelovens § 75,
stk. 1, der giver mulighed for at konfiskere den fortjeneste, der er opnået ved en strafbar hand-
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0055.png
SIDE 55
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
ling. Det bemærkes dog, at det - som tidligere anført - kan være vanskeligt at bevise, hvad for-
tjenesten ved et givent markedsføringstiltag har været, hvorfor konfiskation ikke anvendes ofte
i forbindelse med en overtrædelse af markedsføringsloven.
For så vidt angår muligheden for frakendelse af retten til at drive virksomhed, bemærker ar-
bejdsgruppen, at straffelovens bestemmelser om frakendelse af retten til at udøve virksomhed,
jf. straffelovens §§ 78 og 79, også finder anvendelse på overtrædelser af særlovgivning, der er
strafbelagt. Der er derfor ikke behov for at indføre en særskilt bestemmelse herom i markeds-
føringsloven.
7.6
Arbejdsgruppens betragtninger
I henhold til arbejdsgruppens kommissorium har arbejdsgruppen til opgave at komme med
anbefalinger til, hvordan bødeniveauet kan hæves.
Det er dog arbejdsgruppens opfattelse, at en regulering af bødeniveauet bør ses i sammen-
hæng med de øvrige sanktioner for overtrædelse af markedsføringsloven. Arbejdsgruppen
har i den forbindelse overvejet, om der er overtrædelser, hvor et forhøjet bødeniveau ikke
vil have en tilstrækkelig præventiv effekt.
Arbejdsgruppen vurderer, at det med fordel kan undersøges, om der bør indføres mulighed
for fængselsstraf for overtrædelser af markedsføringslovens vildledningsbestemmelser.
Det følger dog ikke af arbejdsgruppens kommissorium, ligesom det ikke har været forene-
ligt med tidshorisonten at udarbejde et konkret forslag herom og ikke mindst vurdere kon-
sekvenserne heraf. Forbrugerombudsmanden har i forhold til spørgsmålet om fængsels-
straf ønsket at afgive en mindretalsudtalelse, som fremgår af boks 7.3.
Boks 7.2
Arbejdsgruppens
betragtninger
I henhold til arbejdsgruppens kommissorium har arbejdsgruppen til opgave at komme med
anbefalinger til, hvordan bødeniveauet kan hæves.
Det er dog arbejdsgruppens opfattelse, at en regulering af bødeniveauet bør ses i sammen-
hæng med de øvrige sanktioner for overtrædelse af markedsføringsloven. Arbejdsgruppen
har i den forbindelse overvejet, om der er overtrædelser, hvor et forhøjet bødeniveau ikke
vil have en tilstrækkelig præventiv effekt. Arbejdsgruppen har på den baggrunde følgende
betragtninger:
»
Arbejdsgruppen opfordrer til, at der indføjes en specifik henvisning til bedrageribe-
stemmelsen i straffeloven i markedsføringslovens § 37, stk. 3, så det præciseres, at hvis
overtrædelser af markedsføringsloven samtidig udgør en overtrædelse af straffelo-
vens § 279, skal de straffes efter sidstnævnte bestemmelse.
»
Arbejdsgruppens flertal vurderer, at det med fordel kan undersøges, om der bør ind-
føres mulighed for fængselsstraf for grove og systematiske overtrædelser af markeds-
føringslovens vildledningsbestemmelser. Det følger dog ikke af arbejdsgruppens kom-
missorium, ligesom det ikke har været foreneligt med tidshorisonten at udarbejde et
konkret forslag herom og ikke mindst vurdere konsekvenserne heraf.
Mindretalsudtalelse fra Forbrugerombudsmanden:
Forbrugerombudsmanden bemærker, at der efter hendes opfattelse ikke er behov for
yderligere undersøgelser for at udvide muligheden for fængselsstraf i markedsførings-
loven end de overvejelser, som arbejdsgruppen redegør for i denne rapport. Forbru-
gerombudsmanden henviser til, at det er de særligt grove, forsætlige og systematiske
overtrædelser af markedsføringsloven, som der er behov for at sanktionere med større
præventiv effekt end en bødesanktion af hensyn til både forbrugere og de konkurre-
rende lovlydige erhvervsdrivende, der kan miste markedsandele som følge af de groft
ulovlige forretningsmetoder. Forbrugerombudsmanden henviser endvidere til, at
overtrædelser af den norske markedsføringslov kan straffes med bøde eller fængsel
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0056.png
SIDE 56
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
indtil 6 måneder eller begge dele, ligesom overtrædelser af andre forbrugerbeskyt-
tende bestemmelser i dansk lovgivning kan straffes med kortere fængselsstraffe, såle-
des som anført i rapporten.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0057.png
SIDE 57
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Bilag A: Arbejdsgruppens kommissorium
Baggrund
Der har længe været fokus på bødeniveauet ved overtrædelser af markedsføringsloven. I for-
bindelse med revisionen af markedsføringsloven i 1994 var det lovgivers intention, at bødeni-
veauet skulle skærpes. På den baggrund førte Forbrugerombudsmanden (FO) en række sager
om overtrædelse af loven med henblik på at hæve bødeniveauet. Domstolene afgjorde flere af
sagerne med bøder på hhv. 1 mio. og 2 mio. DKK. I forbindelse med ændringen af markedsfø-
ringsloven i 2005 fremgår det af lovbemærkningerne, at det var lovgivers intention, at denne
praksis skulle fortsætte.
Det fremgår af markedsføringslovsudvalgets rapport fra 2016, at bødeniveauet faldt efter 2005.
På den baggrund anbefalede markedsføringslovsudvalget i 2016, at der skulle nedsættes en ar-
bejdsgruppe, der skulle se på bødeniveauet, såfremt FO ikke kunne hæve bødeniveauet ved et
antal prøvesager. Det må imidlertid erkendes, som FO også oplyste til udvalget dengang, at det
vil tage mange år at anlægge et tilstrækkeligt antal prøvesager, bl.a. fordi de fleste sager afgøres
ved udenretlig bødevedtagelse.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemførte i 2018 et nabotjek af bødeniveauet for over-
trædelse af visse bestemmelser i markedsføringsloven i Sverige, Norge, Tyskland, Holland og
Belgien. Nabotjekket viser bl.a., at det danske bødeniveau fremstår lavere end i de adspurgte
lande.
På den baggrund nedsættes en arbejdsgruppe, der på baggrund af resultaterne fra nabotjekket
og det faldende bødeniveau i Danmark får til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan
bødeniveauet eventuelt kan ændres.
Arbejdsgruppens opgaver
Arbejdsgruppen skal på baggrund af resultaterne fra nabotjekket og det faldende bødeniveau i
Danmark komme med anbefalinger til, hvordan bødeniveauet eventuelt kan ændres, såfremt
der er politisk ønske herom. Arbejdsgruppen kan inddrage praksis fra andre lande i arbejdet.
Derudover inddrager arbejdsgruppen praksis fra udmålingen af bøder fra både Forbrugerom-
budsmanden, anklagemyndigheden og domstolene.
Der er i EU-regi opnået enighed om en række kriterier for sanktioner i bl.a. direktivet om uri-
melig handelspraksis i pakken ”A New Deal for Consumers”. Det nyligt vedtagne Omnibus-di-
rektiv har moderniseret den eksisterende lovgivning om markedsføring og forbrugerbeskyt-
telse. I direktivet fastsættes bl.a. ensartede vejledende og ikke-udtømmende kriterier, som myn-
digheder og domstole kan lægge vægt på, når de vurderer, hvorvidt der skal pålægges en sank-
tion samt niveauet herfor. Kriterierne skal implementeres i markedsføringsloven, og får betyd-
ning for bødeudmålingen i Danmark.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0058.png
SIDE 58
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Direktivet skal være implementeret i dansk ret senest den 28. november 2021. Det er hensigten,
at der fremsættes lovforslag herom OKT I 2021. Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger
til, hvordan de nye harmoniserende sanktionskriterier bedst implementeres i den danske mar-
kedsføringslov.
Arbejdsgruppen afrapporterer til erhvervsministeren.
Organisering
Arbejdsgruppen består af:
» Mette Rose Skaksen, formand, Vicedirektør, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
» Cecilie Toft Nørgaard, Fuldmægtig, Erhvervsministeriet (Cecilie Toft Nørgaard har erstattet
det oprindeligt udpegede medlem Pernille Berglund Gunge, Specialkonsulent, Erhvervsministe-
riet)
» Iren Mirmojtahedi, Souschef, Strafferetskontoret, Justitsministeriet (Iren Mirmojtahedi har
erstattet det oprindeligt udpegede medlem Camilla Hellesøe Nielsen, Souschef, Strafferetskon-
toret, Justitsministeriet)
» Jane Frederikke Land, Advokat, repræsentant fra Advokatsamfundet
» Trine Baumbach, Juridisk professor i stafferet, Københavns Universitet (Trine Baumbach har
erstattet det oprindeligt udpegede medlem Professor Lasse Lund Madsen, Aarhus Universitet)
» Christina Toftegaard Nielsen, Forbrugerombudsmand
Arbejdsgruppen sekretariatsbetjenes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Proces
Arbejdsgruppen afleverer sine anbefalinger til erhvervsministeren marts 2021.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0059.png
SIDE 59
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Bilag B: Nabotjek af bødeniveau
Nedenfor gengives hovedresultaterne af det nabotjek af bødeniveauet, som Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen gennemførte i 2018.
Baggrund
Konkurrence- og forbrugerstyrelsen gennemførte et nabotjek af bødeniveauet i Norge, Sverige,
Tyskland, Nederlandene og Belgien. Det undersøges også, om bødeniveauet er reguleret ved lov,
samt hvilke kriterier, der lægges til grund for bødefastsættelsen.
De forhold som undersøges er implementeret i markedsføringslovens bestemmelser og følger
bl.a. af følgende direktiver:
»
»
direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF).
direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation (2002/58/EF og
2009/136/EF) (e-databeskyttelsesdirektivet), • forbrugerkreditdirektivet (2008/48/EF),
og
»
• boligkreditdirektivet (2014/17/EC).
Mere specifikt undersøges landenes bøder for overtrædelse af vildledningsbestemmelserne (di-
rektivet om urimelig handelspraksis), spam-bestemmelsen (e-databeskyttelsesdirektivet), op-
lysningsforpligtelser ifm. markedsføring af kreditaftaler (forbrugerkreditdirektivet) og oplys-
ningsforpligtelser ifm. markedsføring af boligkreditaftaler (boligkreditdirektivet).
Årsagen til at undersøge netop disse bestemmelser er, at de spiller en vigtig rolle i markedsfø-
ringsloven. Vildledningsbestemmelserne regulerer bl.a., hvilke oplysningsforpligtelser er-
hvervsdrivende har ved markedsføring, fx at produktets væsentligste karakteristika skal gives.
Nærværende nabotjek er en opfølgning på landeundersøgelsen fra 2015 for så vidt angår bøde-
niveauet og søger specifikt at belyse, om landenes bødeniveau er ændret siden undersøgelsen i
2015.
Kort introduktion til visse bødetyper i nabolande
I Belgien kan den håndhævende myndighed udstede en bøde, der svarer til den danske model
for bødeforelæg. Hvis denne bøde vedtages inden en fastsat frist, bortfalder yderligere straffor-
følgning.
I Norge kan den norske Forbrugerombudsmand udstede administrativt betingede bøder. Her-
ved forstås en bøde, som alene skal betales, såfremt den, der har begået overtrædelsen, fortsæt-
ter med at overtræde den givne bestemmelse.
Når de svenske domstole udsteder et påbud eller et forbud, medfølger der næsten altid en be-
tinget bøde, som skal afskrække den adfærd, der sanktioneres. Bøden skal kun betales, hvis for-
buddet eller påbuddet ikke efterleves.
1. Resumé og konklusion af nabotjekket
Nabotjekket viser for så vidt angår overtrædelse af forbuddet mod vildledende markedsføring
og spam-bestemmelsen, at det danske bødeniveau fremstår lavere end de adspurgte lande. Det
afspejles ved, at de laveste bøder, der udstedes i Danmark generelt er på et lavere niveau end
de laveste bøder, som udstedes i de adspurgte lande. Derudover er medianen for de udstedte
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0060.png
SIDE 60
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
bøder for overtrædelse af vildledningsbestemmelserne noget mindre i Danmark end i Sverige,
som har givet relativt detaljerede oplysninger.
Medianen af bøderne i perioden 2005 til medio 2018 var på 20.000 DKK for overtrædelse af
bestemmelsen om vildledende markedsføring i Danmark, mens medianen for overtrædelse af
den tilsvarende bestemmelse i Sverige i perioden 2015 til medio 2018 var på 250.000 DKK.
Det er ikke muligt på baggrund af nabotjekket at drage konklusioner vedrørende bødeniveauet
for overtrædelse af forbrugerkreditdirektivet og boligkreditdirektivet. Det skyldes, at de ad-
spurgte myndigheder ikke har oplyst det faktiske niveau og er ikke udtryk for, at de pågældende
regler ikke håndhæves. Derudover er boligkreditdirektivet så nyt, at der endnu ikke er tilstræk-
kelig praksis på området.
Det har været vanskeligt at sammenligne de fem landes bødeniveau direkte med det danske
bødeniveau. Det skyldes bl.a., at det ikke er alle lande, der har oplyst det faktiske bødeniveau,
og nogle lande har alene givet oplysninger om en enkelt eller ganske få udstedte bøder. Dertil
skal der tages hensyn til såkaldte outliers, som måtte lægge væsentligt under eller over det
spænd, som det typiske bødeniveau ligger indenfor. Hvis der alene er udstedt enkelte bøder, er
det usikkert, om der er tale om et typisk bødeniveau eller outliers.
Desuden er de fleste myndigheders input kendetegnet ved estimater over bødeniveauet, hvor-
imod bødeniveauet i Danmark, som landenes svar sammenholdes med, er baseret på samtlige
sager fra Forbrugerombudsmanden og domstolene siden 2005. Det betyder, at der i nogle til-
fælde sammenlignes mellem tal på baggrund af ganske få sager med tal fra de i alt 243 sager,
der har været i Danmark siden 2005.
De fleste lande har et lovfastsat bødeniveau, som typisk indeholder et forholdsvist stort spænd
mellem laveste bøde og bødeloft, hvorimod Danmark ikke har et lovfastsat bødeniveau. Spæn-
det i de adspurgte lande er dog typisk ret bredt, og kan derfor ikke direkte sammenlignes med
de bøder, der er udstedt i Danmark.
2. Opsummering af landenes svar
Nedenfor opsummeres landenes svar på nabotjekket af bødeniveauet i markedsføringsloven.
Herefter følger en skematisk oversigt over bødeniveauet i de forskellige lande. Afsnittene for-
deler sig på de fire direktiver, der indgår i nabotjekket, og Danmarks bødeniveau er angivet som
det første.
Landenes bødeniveau er i opsummeringen nedenfor omregnet til danske kroner i parentes, og
er også omregnet i den skematiske oversigt. Valutakursen anvendt for norske kroner er 0,77.
Valutakursen anvendt for den svenske krone er 0,72. Valutakursen anvendt for euro er 7,46.
1. Direktivet om urimelig handelspraksis
Direktivet om urimelig handelspraksis (UCP-direktivet) fastsætter fælles EU-regler for at be-
skytte forbrugerne mod markedsføringsmetoder, der er vurderet som urimelige (såkaldt uri-
melig handelspraksis). Direktivet indeholder bl.a. et forbud mod vildledning, fx hvis markeds-
føring ikke er sandfærdig.
Danmark
I Danmark er UCP-direktivets artikel 6 og 7 om vildledende handelspraksis implementeret i
markedsføringslovens §§ 5 og 6. I Danmark er det Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn
med overtrædelse af vildledningsbestemmelserne.
Kriterier
Der er ikke fastsat kriterier for fastsættelse af bødeniveau i markedsføringsloven,
men det følger af forarbejderne, at der ved strafudmålingen skal lægges vægt på overtrædelsens
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0061.png
SIDE 61
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
grovhed, omfang og den tilsigtede økonomiske gevinst. Det følger ligeledes, at overtrædelser,
der enten er grove, bevidste eller gentagne, bør straffes med bøder, der har en sådan størrelse,
at de har en reel præventiv effekt.
I praksis vil der typisk være tale om en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder,
hvilket bl.a. kan være, hvilken økonomisk gevinst, der er tilsigtet eller opnået. I nogle sager har
den erhvervsdrivendes størrelse også indflydelse på bødens størrelse. Det har dog vist sig, at
bedømmelsen af den opnåede økonomiske gevinst af et markedsføringstiltag i almindelighed er
særdeles usikker.
Bødeniveau Den
laveste bøde, der er udstedt for overtrædelse af vildledningsbestemmelserne,
er 3.000 DKK. Der er udstedt en enkelt bøde på 3 mio. DKK. Derudover er den højeste bøde, der
er udstedt på 500.000 DKK. Medianen for de udstedte bøder siden 2005 er 20.000 DKK.
Norge
I Norge sanktionerer Forbrukertilsynet overtrædelser af vildledningsbestemmelserne med
enten direkte bøder (ny kompetence pr. 1. januar 2018) eller betingede bøder. Sidstnævnte er
betingede af en overtrædelse af et nedlagt forbud eller påbud.
I Norge er der ikke pt. fastsat et minimum eller et maksimum for bøders størrelse, men det
forventes, at der i nær fremtid vil blive fastsat et bødeloft for direkte bøder. Niveauet for et
kommende bødeloft kendes endnu ikke.
Kriterier
Direkte bøder kan pålægges, når der er tale om forsætlige eller uagtsomme overtræ-
delser, som vurderes at være grove, eller som har fundet sted gentagne gange. Kriterierne føl-
ger direkte af den norske markedsføringslov.
Bøderne fastsættes i øvrigt på baggrund af samtlige faktorer i forholdet, herunder i særdeles-
hed grovheden af overtrædelsen. Som hovedregel fastsættes bøden i en størrelse, der tilsigter
at virke præventivt. Ved fastsættelse af bøde lægges vægt på overtrædelsens grovhed, omfang
og virkninger. Der ses også på den erhvervsdrivendes størrelse og omsætning foruden på den
opnåede eller tilsigtede gevinst, mens der sjældent ses på markedsføringsomkostninger.
Bødeniveau
Overtrædelser af nedlagte påbud eller forbud vedrørende vildledende markeds-
føring straffes typisk med betingede bøder på mellem 800.000 NOK og 1,2 mio. NOK (600.000
DKK og 920.000 DKK). Bøderne vedrører typisk vildledende prismarkedsføring.
I 2018 er der i en konkret sag pålagt direkte bøder på 250.000 NOK og 100.000 NOK (200.000
DKK og 80.000 DKK) til henholdsvis den erhvervsdrivende og virksomhedens direktør. Det kon-
kret udmøntede bødeniveau er ikke oplyst.
Sverige
Sverige har to forskellige former for økonomiske sanktioner for overtrædelse af vildlednings-
bestemmelserne; 1) bøden market disruption charge og 2) betinget bøde.
Førstnævnte kaldes ”market disruption charge”, idet bøden typisk udstedes ved adfærd, der
forstyrrer markedet. Bøden kan udstedes ved forsætlig eller uagtsom overtrædelse af vildled-
ningsbestemmelserne. Det er Forbrugerombudsmanden, der kan anlægge en sag ved Patent- og
Varemærkedomstolen. Hvis Forbrugerombudsmanden ikke anlægger sagen, kan andre er-
hvervsdrivende, som er påvirket af overtrædelsen, anlægge sagen.
Vedrørende betingede bøder har Sverige oplyst, at et forbud eller et påbud næsten altid også
indeholder en betinget bøde, som skal betales, hvis forbuddet eller påbuddet ikke efterleves.
Bøden kan ved manglende betaling efterfølgende pålægges af domstolene.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0062.png
SIDE 62
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Kriterier
Ved fastsættelse af market disruption charge lægges der vægt på seriøsiteten og va-
righeden af overtrædelsen.
En betinget bøde fastsættes med udgangspunkt i, at niveauet skal afskrække de erhvervsdri-
vende fra fortsat at overtræde reglerne.
Bødeniveau
Den svenske markedsføringslov fastsætter, at market disruption charge skal være
mellem 10.000 SEK og 10 mio. SEK (7.000 DKK og 7,2 mio. DKK). Bøden må dog ikke overstige
10 pct. af den erhvervsdrivendes årsomsætning. Det bemærkes, at det lovfastsatte bødeniveau
i 2015 var mellem 5.000 SEK og 5 mio. SEK (3.500 DKK og 3,6 mio. DKK). Bødeniveauet er såle-
des blevet fordoblet siden landeundersøgelsen i 2015.
De betingede bøder, der er udstedt, ligger mellem 100.000 SEK og 2 mio. SEK (73.000 DKK og
1,5 mio. DKK).
Sverige har oplyst, at der siden 2015 har været udstedt 13
market disruption charges.
Der er
udstedt en enkelt bøde på 2 mio. SEK (1,5 mio. DKK) og en enkelt bøde på 4 mio. SEK (2,9 mio.
DKK), som ifølge Sveriges oplysninger er
outliers.
Medianen for de udstedte bøder siden 2015
er 350.000 SEK (250.000 DKK). Uden de to
outliers
er medianen 300.000 SEK (220.000 DKK).
Sverige har desuden oplyst, at det gennemsnitlige bødeniveau er 705.000 SEK (510.000 DKK).
Uden de to
outliers
er gennemsnittet 288.000 SEK (210.000 DKK).
Belgien
Strafferetten kan pålægge bøder, når en sag indbringes af den offentlige anklager. Derudover
har den håndhævende myndighed (Directorategeneral for Economic Inspection) mulighed for
at udsende noget, der svarer til bødeforelæg. Vedtages bøden inden den frist, der er angivet i
bødeforelægget, bortfalder videre strafforfølgning. Vedtagelsen af et bødeforelæg har samme
virkning som en dom. Mere end 75 pct. af de udsendte bødeforelæg betales af de erhvervsdri-
vende.
Kriterier Bødens
størrelse fastsættes på baggrund af en konkret vurdering af sagens samlede
omstændigheder, herunder overtrædelsens karakter, grovhed og varighed, gentagne overtræ-
delser, den erhvervsdrivendes omfang, størrelse og organisering.
Bødeniveau Bødeniveauet
for overtrædelser af artikel 6 og 7 i UCP-direktivet ligger på mini-
mum 208 EUR og maksimum 80.000 EUR (1.500 DKK og 600.000 DKK). For bødeforelæg er
fastsat et minimum på 26 EUR (200 DKK) og et maksimum på 60.000 EUR (450.000 DKK). Det
konkret udmøntede bødeniveau er ikke oplyst.
Nederlandene
Kun the Authority for Consumers and Markets (herefter forkortet til AFCAM) kan pålægge bø-
der. Domstolene kan ex officio, dvs. på eget initiativ, justere størrelsen på bøden i forbindelse
med et sagsanlæg.
Kriterier Der
lægges ikke eksplicit vægt på den forventede eller opnåede fortjeneste i alle sa-
ger, men hvis der er kendskab til sådanne, vil det kunne bidrage til fastsættelsen af bødens stør-
relse. Ved fastsættelsen af en bøde følger AFCAM de generelle bøderegler, som udstedes af mi-
nisteren for økonomiske anliggender (Economic Affairs).
Bødereglerne fastsætter, at en bøde fastsættes på baggrund af overtrædelsens grovhed, længde
og omfang, herunder antal klager. Ved flere samtidige overtrædelser sammenlægges bøderne.
Når basisbøden er blevet fastsat, ser man på, om der foreligger skærpende eller formildende
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0063.png
SIDE 63
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
omstændigheder. Skærpende omstændigheder er obstruktion, gentagne overtrædelser og om-
fanget af bevidsthed om overtrædelsen. Formildende omstændigheder er omfanget af samar-
bejde og tilbud om kompensation til forbrugere.
Bødeniveau Der
er et generelt maksimum for bøder for overtrædelser af forbrugerlovgivning
på 900.000 EUR (6,7 mio. DKK), eller 10 pct. af den erhvervsdrivendes årsomsætning, hvis dette
tal er højere. Der er ikke fastsat et minimum.
I 2016 og 2017 har den håndhævende myndighed pålagt bøder for overtrædelser af UCP-direk-
tivets artikel 6 og 7 på mellem 200.000 EUR og 500.000 EUR (1.5 mio. DKK og 3,7 mio. DKK).
Disse bøder er pålagt efter den bødepraksis, der gjaldt indtil 1. juli 2016. I december 2017 har
AFCAM udstedt den første bøde for en overtrædelse af artikel 6 efter de nye bøderegler. Bøden
var på 325.000 EUR (2,4 mio. DKK). Se nærmere nedenfor vedrørende E-databeskyttelsesdirek-
tivet.
Tyskland
Tyskland har et særligt håndhævelsessystem for overtrædelser af vildledningsbestemmelserne.
De administrative myndigheder håndhæver ikke reglerne, og ansvaret herfor er i stedet hos
konkurrenter, visse organisationer m.fl. Disse kan sende en advarsel om forbud til overtræde-
ren, og i tilfælde af fortsat overtrædelse, sagsøge den pågældende civilretligt. En domstol kan
herefter forbyde den ulovlige markedsføring.
Som følge af det særlige håndhævelsessystem har Tyskland ikke redegjort for hverken bødeni-
veau eller kriterierne for fastsættelsen heraf.
2. E-databeskyttelsesdirektivet
E-databeskyttelsesdirektivet indfører i artikel 13 et forbud mod fremsendelse af uanmodede
henvendelser med elektronisk post, med mindre modtageren har givet samtykke til det. Artikel
13, stk. 1, kaldes også spam-bestemmelsen.
Danmark
Den såkaldte spam-bestemmelse er implementeret i markedsføringslovens § 10, stk. 1.
I sager om overtrædelser af forbuddet skal bødens størrelse fastsættes på baggrund af en særlig
beregningsmodel baseret på Folketingets Erhvervsudvalgs betænkning fra lov nr. 1389 af 21.
december 2015. For op til 100 overtrædelser udstedes en bøde på mindst 10.000 DKK. Forelig-
ger der mere end 100 overtrædelser, udstedes en bøde på 100 DKK. for hver overtrædelse. Fast-
sættelse af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
sagens omstændigheder, og bødeniveauet vil således kunne fravige beregningsmodellen i både
op- eller nedadgående retning.
I sager om overtrædelse af markedsføringslovens § 10, stk. 1, der ikke skønnes at medføre hø-
jere straf end bøde, kan Forbrugerombudsmanden i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan
afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædel-
sen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale den bøde, der er angivet i
bødeforelægget.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0064.png
SIDE 64
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Bødeniveau
I Danmark ligger bødeniveauet for overtrædelse af spam-bestemmelsen mellem
3.000 DKK og 800.000 DKK. Medianen er 10.000 DKK. Ud af i alt 58 bødeovertrædelser siden
2005 har otte overtrædelser udløst bøder på mere end 100.000 DKK.
Norge
I Norge anvendes ikke en beregningsmodel. Bødeniveauet er fastsat ud fra praksis fastlagt af
Forbrukertilsynet og Markedsrådet.
Kriterier
Der lægges især vægt på antallet af udsendte henvendelser. Et andet element er, hvor-
vidt forbrugeren er blevet opkrævet et gebyr i forbindelse med modtagelsen af henvendelsen.
Der lægges endvidere vægt på den erhvervsdrivendes økonomiske situation, og om henvendel-
sen tillige har været vildledende. Derudover lægges der bl.a. vægt på den erhvervsdrivendes
årsomsætning.
Bødeniveau Der
er ikke fastsat et minimum eller et maksimum for bøder, men det forventes,
at der i nær fremtid fastsættes et bødeloft for direkte bøder, jf. ovenfor vedr. UCP-direktivet.
Bødeniveauet for overtrædelser af spam-bestemmelsen er på mellem 50.000 NOK og 500.000
NOK (40.000 DKK og 390.000 DKK).
Sverige
Sverige har samme bødesystem for overtrædelse af spam-bestemmelsen, som for vildlednings-
bestemmelserne.
Bødeniveau Den
svenske markedsføringslov fastsætter, at
market disruption charge
skal være
mellem 10.000 SEK og 10.000.000 SEK (7.000 DKK og 7,2 mio. DKK). Bøden må dog ikke over-
stige 10 pct. af den erhvervsdrivendes årsomsætning. Det er relevant at bemærke, at det lov-
fastsatte bødeniveau i 2015 var mellem 5.000 SEK og 5.000.000 SEK (3.500 DKK og 3,6 mio.
DKK), og at bødeniveauet dermed sidenhen er blevet fordoblet.
Der er ingen praksis for bødeniveauet for overtrædelse af bestemmelsen.
Belgien
Der anvendes ikke en beregningsmodel. Belgien henviser til besvarelsen ovenfor vedr. UCP-di-
rektivet, idet reglerne svarer til disse.
Bødeniveau For
overtrædelser af bestemmelser, der gennemfører e-databeskyttelsesdirekti-
vets bestemmelser, kan pålægges bøder på mellem 208 EUR til 80.000 EUR (1.550 DKK og
600.000 DKK). Ved bødeforelæg kan der pålægges mellem 26 EUR og 60.000 EUR (200 DKK og
450.000 DKK). Der er ikke et estimat over det konkret udmøntede bødeniveau.
Nederlandene
Ministeriet for økonomiske anliggender har udstedt en generel bødepolitik, der følges af
AFCAM.
Den generelle bødepolitik rangordner fire kategorier af bøder, og overtrædelse af spam-be-
stemmelsen er i den højeste bødekategori. Basisbøden pr. overtrædelse fastsættes til mellem
150.000 EUR og 600.000 EUR (1,1 mio. DKK og 4,5 mio. DKK). Siden landeundersøgelsen i 2015
er det lovfastsatte maksimale bødeniveau for bestemmelsen steget fra 450.000 EUR (3,4 mio.
DKK).
Den årlige omsætning, der tages i betragtning for at fastlægge bødens størrelse ved overtræ-
delse af spam-bestemmelsen, er reguleret af AFCAM’s egne offentliggjorte bøderetningslinjer.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0065.png
SIDE 65
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Retningslinjerne har til hensigt at forhindre, at store erhvervsdrivende, som begår en mindre
overtrædelse af spam-forbuddet hæfter for en uforholdsmæssig stor bøde, som går ud over hele
deres forretning. En årsomsætning på op til 250.000.000 EUR tæller derfor 100 pct., en årsom-
sætning på mellem 250.000.000 og 1.000.000.000 EUR tæller 50 pct., og en årsomsætning over
1.000.000 EUR tæller for 2 pct. Spændet for den relative bøde fastlægges til at være 0,75-7,5
promille af årsomsætningen.
Kriterier Ligesom
efter UCP-direktivet fastlægges bøden på baggrund af overtrædelsens grov-
hed, længde og omfang, herunder antal klager. Ved flere samtidige overtrædelser sammenlæg-
ges bøderne.
Når AFCAM har fastslået basisbøden, ses der på, om der foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. ovenfor vedr. UCP-direktivet.
Bødeniveau
Der er i lovgivningen fastsat et generelt maksimum for overtrædelser af forbru-
gerlovgivning på 900.000 EUR (6,7 mio. DKK), eller 1 pct. af den årlige omsætning, hvis dette
tal er højere. Der er ikke et lovfastsat minimum, men der tages i bødeudmålingen hensyn til den
EU fastsatte målestok om et afskrækkende bødeniveau.
I 2016 og 2017 har AFCAM pålagt bøder for overtrædelser af spam-bestemmelsen på mellem
100.000 EUR og 810.000 EUR (750.000 DKK og 6 mio. DKK). Bøden på 810.000 EUR (6 mio.
DKK) blev betalt for seks kombinerede overtrædelser.
Generelt følger domstolene AFCAM’s bødeniveau for overtrædelser af spam-forbuddet. I visse
tilfælde er bøderne blevet sat ned af domstolene, fx fra 810.000 EUR til 795.000 EUR (fra 6 mio.
DKK til 5,9 mio. DKK).
Tyskland
Bøder for overtrædelser af spam-bestemmelsen fastsættes i Tyskland af The Federal Network
Agency for Electricity, Gas, Telecommunications, Post and Railway. I Tyskland anvendes ikke en
beregningsmodel.
Kriterier Der
er i lovgivningen fastsat en række kriterier, der skal lægges vægt på ved fastsæt-
telsen af størrelsen på en administrativ bøde. Der lægges vægt på, om overtrædelsen er forsæt-
lig eller uagtsom. Derudover lægges der særligt vægt på den erhvervsdrivendes størrelse og
årsomsætning, men der er ingen præcis model for, hvorledes den årlige omsætning påvirker
størrelsen på bøden.
Bødeniveau I
lovgivningen er der fastsat nogle generelle regler for fastsættelsen af en admini-
strativ bøde, som også gælder for overtrædelse af spam-bestemmelsen. En administrativ bøde
kan minimum være på 5 EUR. Derudover er der specifikt fastsat et maksimum på 300.000 EUR
(2,2 mio. DKK) for overtrædelse af spam-bestemmelsen. Der foreligger ikke oplysninger om det
faktisk udmøntede bødeniveau.
3. Forbrugerkreditdirektivet
Forbrugerkreditdirektivet fastsætter reglerne i EU for forbrugerkreditaftaler. Direktivet indfø-
rer bl.a. krav til markedsføring og indgåelse af forbrugerkreditaftaler.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0066.png
SIDE 66
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Danmark
Forbrugerkreditdirektivets artikel 4 og 21, som indeholder en række oplysningsforpligtelser
ved markedsføring af kreditaftaler, er implementeret i markedsføringslovens § 18.
Kriterier Der
lægges vægt på de samme kriterier som anført ovenfor vedr. UCP-direktivet. Bø-
deniveauet fastsættes typisk på baggrund af overtrædelsens grovhed og omfang. Derudover ta-
ges der hensyn til den erhvervsdrivendes størrelse og professionalisme.
Bødeniveau
Bødeniveauet ligger på mellem 10.000 DKK og 600.000 DKK. Medianen er 50.000
DKK.
Norge
Forbrukertilsynet og Finanstilsynet kan pålægge bøder for overtrædelser af bestemmelserne,
der er fastsat i the Financial Agreement Act.
Bødeniveau På
nær to sager, som Forbrukertilsynet har tabt, hvor der var nedlagt påstand om
bøder på henholdsvis 500.000 NOK og 600.000 NOK, er der ingen praksis på området.
Sverige
Sverige oplyser, at det er Finansinspektionen, der udsteder bøder for overtrædelser af reglerne
i forbrugerkreditdirektivet. Der er tale om en helhedsvurdering af alvoren og varigheden af
overtrædelsen. I helhedsvurderingen indgår bl.a. omfanget, risikoen for forbrugerne og øvrige
omstændigheder som fx manglende intern kontrol.
Bødeniveau Det
er fastsat ved lov, at bøderne skal fastsættes til det højeste af:
1. 10 pct. af kreditinstituttets omsætning eller, hvis det er relevant, på koncernniveau i det
følgende regnskabsår,
2. to gange den gevinst, der har været ved overtrædelse af reglerne, hvis beløbet kan fast-
lægges, eller
3. et beløb svarende til 5 mio. SEK (3,6 mio. DKK).
Beløbet må ikke være lavere end 5.000 SEK (3.600 DKK). Der er indtil nu udstedt en enkelt
betinget bøde på 500.000 SEK (360.000 DKK). Der er specifikke regler for overtrædelser, der
sker inden for den erhvervsdrivendes første år.
Belgien
Bødeniveau Ved
overtrædelser af artikel 4 i forbrugerkreditdirektivet er bødeniveauet fra 208
EUR til 200.000 EUR (1.550 DKK til 1,5 mio. DKK). Bødeforelæg kan fastsættes til mellem 26
EUR og 150.000 EUR (200 DKK og 1,1 mio. DKK).
Ved overtrædelser af artikel 21, litra a, er bødeniveauet fra 208 EUR til 80.000 EUR (1.500 DKK
og 600.000 DKK). Bødeforelæg kan fastsættes til mellem 26 EUR og 60.000 EUR (200 DKK og
450.000 DKK). Der foreligger ikke oplysninger om det faktisk udmøntede bødeniveau.
Nederlandene
Nederlandene har ikke svaret på spørgsmålene omkring forbrugerkreditdirektivet.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0067.png
SIDE 67
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Tyskland
I Tyskland kan der udstedes administrative bøder for forsætlig eller uagtsom overtrædelse af
forbrugerkreditdirektivets artikel 4. Der er ingen administrative sanktioner for overtrædelse af
direktivets artikel 21, litra a. For begge bestemmelser gælder, at der kan anlægges civile retssa-
ger efter det særlige system, som er beskrevet ovenfor vedr. UCP-direktivet.
Kriterier Ved
overtrædelse af direktivets artikel 4 lægges der vægt på overtrædelsens betyd-
ning og omfang samt den erhvervsdrivendes økonomiske forhold, herunder årsomsætning.
Bødeniveau
Det er i lovgivningen fastsat, at overtrædelse af artikel 4 i forbrugerkreditdirekti-
vet har et bødeniveau op til 25.000 EUR (190.000 DKK). Ved uagtsomhed halveres bødeni-
veauet til 12.500 EUR (95.000 DKK).
Tyskland oplyser derudover, at der ikke foreligger registrerede data om det faktisk udmøntede
bødeniveau, men at erfaring viser, at der udstedes bøder i den lave ende af spændet, i hvert fald
ved førstegangsovertrædelser.
4. Boligkreditdirektivet
Boligkreditdirektivet regulerer visse aspekter af aftaler om forbrugerkredit sikret ved pant eller
på anden vis i forbindelse med fast ejendom til beboelse.
Danmark
Artikel 11 i boligkreditdirektivet, som indeholder en række oplysningsforpligtelser ved mar-
kedsføring af boligkreditaftaler, er implementeret i markedsføringslovens § 19. Bestemmelsen
har kun været i kraft i ca. et år, og der foreligger endnu ingen praksis.
Norge
Boligkreditdirektivet er endnu ikke implementeret i norsk ret.
Sverige
Det er Finansinspektionen, der udsteder bøder for overtrædelse af artikel 11 i boligkreditdirek-
tivet.
Bødeniveau
Det er fastsat ved lov, at overtrædelse af bestemmelserne i boligkreditdirektivet
skal være mindst 5.000 SEK og højst 50.000.000 SEK (3.600 DKK og 36 mio. DKK). Sanktionsaf-
giften må ikke overstige 10 pct. af den erhvervsdrivendes årsomsætning det følgende regn-
skabsår. Der er endnu ikke udstedt bøder for overtrædelse af bestemmelserne.
Belgien
Der henvises til besvarelsen ovenfor vedr. UCP-direktivet.
Bødeniveau Overtrædelser
af artikel 11 er fastsat til mellem 208 EUR og 200.000 EUR (1550
DKK og 1,5 mio. DKK). Ved bødeforelæg kan fastsættes bøder på mellem 26 EUR og 150.000
EUR (200 DKK og 1,1 mio. DKK). Der foreligger ikke oplysninger om det faktisk udmøntede bø-
deniveau.
Nederlandene
Nederlandene har ikke svaret på spørgsmålene omkring boligkreditdirektivet.
Tyskland
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0068.png
SIDE 68
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
I Tyskland kan der udstedes administrative bøder for forsætlig eller uagtsom overtrædelse af
boligkreditdirektivets artikel 11 (med undtagelse af artikel 11, stk. 2). Derudover kan der an-
lægges civile retssager efter det særlige system som beskrevet ovenfor vedr. UCP-direktivet.
Kriterier Der
lægges vægt på overtrædelsens betydning og omfang samt den erhvervsdriven-
des økonomiske forhold, herunder årsomsætning.
Bødeniveau
I lovgivningen er der fastsat et bødeniveau på op til 25.000 EUR (190.000 DKK).
Ved uagtsomhed halveres bødeniveauet til 12.500 EUR (95.000 DKK).
Tyskland oplyser derudover, at der ikke foreligger registrerede data om det faktisk udmøntede
bødeniveau, men at erfaring viser, at der udstedes bøder i den lave ende af spændet, i hvert fald
ved førstegangsovertrædelser.
Skematisk oversigt over bødeniveauet
Bødernes størrelse, som de adspurgte myndigheder har oplyst i egne valuta, er omregnet til dan-
ske kroner og op- eller nedrundet til nærmeste hele tal i skemaerne for at lette sammenligningen
1.
Direktivet om urimelig handelspraksis
Land
Niveau fastsat ved lov, retningslin-
jer eller lign.
Danmark
Ikke fastsat
Bødeniveau
Faktisk niveau
3.000-500.000 DKK.
Der er derudover udstedt en enkelt bøde på 3
mio. DKK.
Median: 20.000 DKK.
Norge
Direkte bøder:
Direkte bøder:
Ikke fastsat, men bødeloft forventes I en konkret sag 200.000 DKK. til den erhvervs-
snarest fastsat.
drivende og 80.000 DKK. til virksomhedens direk-
tør.
Betingede bøder:
Ikke fastsat.
Sverige
Market disruption charge:
7.000-7,2 mio. DKK, dog max 10 pct.
af årsomsætningen.
Betingede bøder:
600.000-920.000 DKK.
Market disruption charge:
Gennemsnit: 510.000 DKK.
Median: 250.000 DKK.
En enkelt bøde på 1,5 mio. DKK og en enkelt
bøde på 2,9 mio. DKK.
Betingede bøder: Ikke fastsat.
Betingede bøder: 73.000-1,5 mio. DKK.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0069.png
SIDE 69
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
Belgien
Bøder: 1.500-600.000 DKK.
Bødeforelæg: 200-450.000 DKK.
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Bødepraksis frem til juli 2016:
1,5 mio.-3,7 mio. DKK.
Nederlandene
Intet minimum.
Maximum 6,7 mio. DKK. eller
max 10 pct. af den erhvervsdriv-
endes årsomsætning.
Tyskland
Ny bødepraksis:
En enkelt bøde på 2,4 mio. DKK.
Ingen oplysninger grundet sær- Ingen oplysninger grundet særligt system.
ligt system.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0070.png
SIDE 70
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
2.
E-databeskyttelsesdirektivet
Land
Bødeniveau
Niveau fastsat ved lov, retningslinjer eller
lign.
Faktisk niveau
Danmark
Op til 100 overtrædelser: Mindst 10.000
DKK.
Over 100 overtrædelser: 100 DKK. pr.
overtrædelse.
3.000-800.000 DKK.
Median: 10.000 DKK.
Norge
Ikke fastsat, men bødeloft forventes sna-
rest fastsat.
Market disruption charge:
7.000-7,2 mio. DKK., dog max 10 pct. af
årsomsætningen.
Betingede bøder: Ikke fastsat.
40.000-390.000 DKK.
Sverige
Ingen praksis.
Belgien
Bøder: 1550-600.000 DKK.
Bødeforelæg: 200-450.000 DKK.
Ikke oplyst
Nederlandene
Lov:
Intet minimum
Maximum 6,7 mio. DKK. eller 1 pct. af den
erhvervsdrivendes årsomsætning, når
dette er højere.
Retningslinjer:
1,2 mio.-4,5 mio. DKK., eller 0,75-7,5 pro-
mille af årsomsætningen, når dette er hø-
jere.
750.000-6 mio. DKK.
Bøden på 6 mio. DKK var for seks kombi-
nerede overtrædelser.
Tyskland
40 DKK-2,2 mio. DKK.
Ikke oplyst
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0071.png
SIDE 71
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
3.
Forbrugerkreditdirektivet
Land
Bødeniveau
Niveau fastsat ved lov, retningslinjer eller
lign.
Faktisk niveau
Danmark
Ikke fastsat.
10.000-600.000 DKK.
Median: 50.000 DKK
Norge
Sverige
Ikke fastsat.
Minimum 3.600 DKK.
Maximum ud fra det højeste af enten:
10 pct. af årsomsætningen,
to gange den gevinst, der har været ved
overtrædelse af reglerne, eller
3,6 mio. DKK.
Ingen praksis.
En enkelt betinget bøde på 360.000 DKK.
Belgien
Artikel 4:
Bøder:
1550-1,5 mio. DKK.
Artikel 21, litra a:
Bøder:
1500-600.000 DKK.
Artikel 4:
Bødeforelæg:
200-1,1 mio. DKK.
Artikel 21, litra a:
Bødeforelæg:
200-450.000 DKK.
Ikke oplyst.
Nederlandene
Tyskland
Ikke besvaret.
Artikel 4:
Op til 190.000 DKK.
Ikke besvaret.
Ikke oplyst.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0072.png
SIDE 72
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
ved forsæt og op til
95.000 DKK. ved uagtsomhed
Artikel 21, litra a:
Ingen oplysninger grundet særligt system.
L 13 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om, hvilken bødemodel og hvilke bødespænd/-niveauer der gælder i Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene og Belgien, til erhvervsministeren
2479835_0073.png
SIDE 73
RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR BØDENIVEAU FOR OVERTRÆDELSER AF MARKEDSFØRINGSLOVEN
4.
Boligkreditdirektivet
Land
Bødeniveau
Niveau fastsat ved lov, retningslinjer el-
ler lign
Faktisk niveau
Danmark
Norge
Sverige
Ikke fastsat.
Direktivet er ikke implementeret.
3.600-36 mio. DKK, dog max 10 pct. af
årsomsætningen.
Bøder: 1550-1,5 mio. DKK.
Bødeforelæg: 200-1,1 mio. DKK.
Ingen praksis.
Direktivet er ikke implementeret.
Ingen praksis.
Belgien
Ikke oplyst.
Ikke oplyst.
Ikke besvaret.
Ikke oplyst.
Nederlandene
Tyskland
Ikke besvaret.
Op til 190.000 DKK ved forsæt og 95.000
DKK ved uagtsomhed.