Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
08. november 2021
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 13 stillet af Folketingets Erhvervsud-
valg den 19. oktober 2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V)
og Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvordan børn og unge med iværksætter-
drømme, med de foreslåede nye regler om handelspraksis rettet mod børn
og unge vil kunne udøve deres iværksættervirksomhed, herunder ved kon-
krete eksempler beskrive, hvad de henholdsvis må og ikke må skrive på
sociale medier for at være inden for lovens rammer?
Svar:
Børn og unge er en særlig sårbar gruppe, der kan have svært ved at identi-
ficere reklamer i samme grad som voksne. Der er risiko for, at børn i højere
grad påvirkes af markedsføringsmæssige virkemidler end voksne, da børn
og unges kritiske sans ikke er færdigudviklet, ligesom de har mindre erfa-
ring med at sortere i informationer end voksne. Derfor er der særligt i for-
hold til børn og unge være grund til at være ekstra opmærksom på indhold,
der spredes via sociale medier. Derfor forslås det at skærpe kravene til mar-
kedsføring over for børn og unge under 18 år ved at indføre specifikke
forbud mod visse former for markedsføring rettet mod børn og unge.
Det er et krav for at være omfattet af bestemmelsen, at den pågældende
handling er omfattet af markedsføringslovens anvendelsesområde. Det be-
mærkes i den forbindelse, at loven finder anvendelse på privat erhvervs-
virksomhed og offentlig virksomhed, i det omfang der udbydes produkter
på markedet. Det afgørende kriterium for, om markedsføringsloven finder
anvendelse, er således, om varer og tjenesteydelser udbydes på markedet.
Det indebærer, at enhver handling foretaget i erhvervsøjemed er omfattet
af loven, dvs. alle handlinger fra den indledende reklame over produktion,
distribution og salg til den efterfølgende service og inkasso. Det er uden
betydning, om den erhvervsdrivende, i dette tilfælde barnet eller den unge,
opnår eller søger at opnå personlig økonomisk vinding, så længe det sker i
erhvervsøjemed.
Hvis børn og unge udøver erhvervsvirksomhed på de sociale medier, vil de
være omfattet af de foreslåede bestemmelser om handelspraksis på sociale
medier. Det vil bero på en konkret vurdering, om den unge iværksætters
virke på sociale medier er omfattet af bestemmelsen. Hvis markedsførin-
gen har et meget begrænset omfang, eller der alene er tale om hobbyvirk-
somhed, vil det tale imod, at der foreligger erhvervsvirksomhed.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk