Erhvervsudvalget 2021-22
L 13
Offentligt
2479745_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. november 2021
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 13 stillet af udvalget den 19. oktober
2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V) og Hans Kristian
Skibby DF).
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at det er udtryk for overimplementering at foreslå
et bødeloft på 4. mio. euro, og at regeringen i overensstemmelse med EU-
reglerne vil kunne vælge at sætte bødeloftet til 2 mio. kr.?
Svar:
Jeg kan bekræfte, at regeringen er gået længere end forudsat af modernise-
ringsdirektivet, hvad angår bødereglerne for store grænseoverskride nde
overtrædelser.
Det følger af direktivet, at medlemsstaterne for store grænseoverskride nde
overtrædelser skal indføre regler om omsætningsbaserede maksimumbø-
der på minimum 4 pct. af omsætningen. Dette er direktivets udgangspunk t.
I de tilfælde, hvor oplysninger om sælgerens eller leverandørens omsæt-
ning ikke er tilgængelige, skal maksimumbøden være på mindst 2 mio.
euro. Regeringen kunne derfor have valgt at sætte bødeloftet til 2 mio. euro
i stedet for 4 mio. euro.
Der er flere grunde til at direktivets udgangspunkt fraviges. Et maksima lt
bødeniveau på 4. mio. euro i sager med EU-dimension vil for det
første
harmonere med, at der i lovforslaget også foreslås et forhøjet bødeniveau
for nationale overtrædelser af Markedsføringsloven. For det
andet
vurderes
det, at en maksimal grænse på 2 mio. euro i sager med EU-dimension –
som ville være en minimumsimplementering af direktivet – i praksis kan
føre til en lempelse af bødeniveauet i Danmark. Det sikres derved, at uden-
landske virksomheder ved udbredte overtrædelser kan straffes lige så hårdt
som danske virksomheder.
De foreslåede maksimumbøder finder kun anvendelse i de særlige sager
hvor der er tale om ”udbredte overtrædelser” eller ”udbredte overtrædelser
med EU-dimension”. Det vil sige sager, hvor mindst tre medlemsstater er
involveret eller sager, der berører mindst to tredjedele af medlemss tate r ne
og som tilsammen udgør mindst to tredjedele af EU´s befolkning. Den en-
delige fastsættelse af bøder i sager med EU-dimension vil desuden bero på
domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstæn-
digheder i sagen.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Simon Kollerup