Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. november 2021
Besvarelse af spørgsmål 14 ad L 13 stillet af udvalget den 3. novem-
ber 2021 efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at formålet med, at Moderniseringsdirektivet
oplister en række vejledende kriterier for bødefastsættelse, er at tilskynde
til en mere ensartet og sammenhængende anvendelse af sanktioner på
tværs af EU-landene for overtrædelse af de samme EU-
forbrugerbeskyttende regler, jf. præamblens pkt. 5 og 7?
Svar:
Det fremgår af moderniseringsdirektivets præambelbetragtning nr. 5, at
baggrunden for at ændre direktivets artikel 13 er, at de nuværende regler
for sanktioner varierer betydeligt i Unionen. Det er ikke alle medlemssta-
ter, der sikrer, at de erhvervsdrivende, som er ansvarlige for overtrædel-
ser, der berører flere medlemsstater, kan pålægges sanktioner, der er ef-
fektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende
virkning. Det primære formål er således at sikre, at alle medlemsstater har
regler, der sikrer, at der kan pålægges effektive sanktioner.
Det er korrekt, at det endvidere fremgår af moderniseringsdirektivets
præambelbetragtning nr. 7, at der bør indføres fælles ikkeudtømmende og
vejledende kriterier for anvendelse af sanktioner for at gøre det lettere at
anvende sanktioner på mere sammenhængende vis, navnlig i forbindelse
med overtrædelser inden for Unionen, udbredte overtrædelser og udbred-
te overtrædelser med EU-dimension. Da der er tale om en ikkeudtøm-
mende og vejledende liste, giver dette endvidere de enkelte medlemssta-
ter mulighed for at fastsætte yderligere kriterier for bødefastsættelsen.
Det er regeringens vurdering, at disse vejledende og ikkeudtømmende
kriterier allerede er en del af dansk ret, idet de følger af forarbejderne til
markedsføringsloven og af straffeloven, som anført under lovforslaget
pkt. 2.9.1. Derfor lever gældende ret allerede op til moderniseringsdirek-
tivets intention om, at der bør være disse fælles kriterier for anvendelsen
af sanktioner i medlemsstaterne.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Simon Kollerup