Erhvervsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22
L 12 , L 12 A , L 12 B
Offentligt
2480172_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
16. november 2021
Besvarelse af spørgsmål 6 ad L 12 stillet af Erhvervsudvalget den 19.
oktober 2021 efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for meningen med at udvide STS-rammen (stan-
dardiserede securitiseringer) og fjerne barrierer for NPE-securitiseringer
set i lyset af, at securitiseringer var en central faktor i finanskrisen? Mener
ministeren ikke, at det er stærkt bekymrende, at markedet for securitiserin-
ger nu skal øges, efter man forsøgte at sænke dem i årene efter finanskri-
sen? Og hvis hensigten er økonomisk genopretning efter COVID-19-
pandemien, kunne man så ikke bare gøre lempelserne midlertidige?
Svar:
Med lovforslaget (L 12) foreslås alene, at Finanstilsynet får en række til-
synsbeføjelser i forhold til de nye bestemmelser i STS-forordningen. Det
skal sikre, at der kan føres et effektivt tilsyn med overholdelsen af reglerne.
Lovforslaget implementerer ikke de nye regler i STS-forordningen, idet
disse er direkte gældende i Danmark.
Ændringerne af STS-forordningen indebærer en tilpasning af de generelle
bestemmelser for securitiseringer, således at securitisering af misligholdte
lån (NPE-securitiseringer) gøres mindre byrdefuld at foretage. STS-
rammeværket indeholder særlige krav til simpelhed, transparens og stan-
dardisering for derigennem at eliminere nogle kilder til risici. STS-
rammeværket udvides til at omfatte visse syntetiske securitiseringer, dvs.
securitiseringer hvor overførslen af kreditrisiko sker via garantier eller de-
rivater frem for et egentligt salg af de securitiserede lån.
Hensigten med at udvide STS-rammeværket og fjerne barriererne for NPE-
securitiseringer er at udvide bankernes råderum til at udstede nye udlån til
sunde virksomheder, f.eks. som likviditetsstøtte, uden at svække de finan-
sielle virksomheders robusthed eller den finansielle stabilitet.
Velstrukturerede markeder for securitiseringer giver bankerne øget mulig-
hed for at understøtte den generelle økonomiske udvikling i samfundet. Det
har derfor længe været en del af Europa-Kommissionens arbejde med at
skabe velfungerende kapitalmarkeder i EU at understøtte og videreudvikle
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 12a - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, så den del, som vedrører handel med afledte finansielle instrumenter (f.eks. sekuritiseringer og derivater), udskilles til et selvstændigt lovforslag, til erhvervsministeren
2/2
markedet for securitisering. Det er baggrunden for, at ændringerne er va-
rige og ikke kun midlertidige i lyset af COVID-19 krisen.
Så længe rammevilkårene for securitisering er ansvarlige, bør den øgede
mulighed for securitiseringer ikke give anledning til bekymring. STS-
forordningen fastsætter en generel ramme for securitisering, der giver ro-
buste securitiseringsmarkeder. STS-forordningen indeholder således be-
stemmelser, der udspringer af erfaringerne fra finanskrisen.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup