L 129 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
L 129 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Rent drikkevand og sikker

kemi

J.nr. 2021-1933

Ref. PIAGO/HEHJO

Den 8. december 2021

Høringsnotat vedr. høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

kemikalier (Begrænsning i eller forbud mod anvendelse af

plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable arealer)

Et udkast til lov om ændring af lov om kemikalier har været i ekstern høring fra den 13.

oktober 2021 til den 17. november 2021.

Udkastet har været sendt i høring til kommuner, relevante erhvervsorganisationer, grønne

organisationer m.fl. og har været lagt på Høringsportalen i høringsperioden.

Miljøministeriet har fra andre end offentlige myndigheder modtaget høringssvar fra i alt 19

høringsparter i høringsperioden.

Følgende 13 høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslaget:

Danske Anlægsgartnere

Danmarks Naturfredningsforening

Dansk Planteværn

Danske Vandværker

DANVA

ECOstyle AS

Evergreen Garden Care

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Haveselskabet

Klarsø A/S

Kommunernes Landsforening

Landbrug & Fødevarer

SBM Life Science

Følgende 6 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til

lovforslaget:

Centralorganisationernes Fællesudvalg

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Producent Ansvar

Forbrugerrådet Tænk

Naturvårdsverket

Tjellesen Max Jenne

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

L 129 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Ud over de ændringer af udkast til lovforslaget, som Miljøministeriet selv har fundet

nødvendige at foretage, er der foretaget en række strukturelle, sproglige og juridisk-tekniske

justeringer. Høringssvarene har endvidere givet anledning til at specificere forhold i

lovforslaget vedrørende kontrol af det påtænkte sprøjteforbud.

Miljøministeriet skal indledningsvis takke alle høringsparter for deres afgivne høringssvar.

Høringssvarene har berørt følgende punkter:

10.

11.

12.

13.

14.

15.

Det påtænkte sprøjteforbuds omfang og EU-rettens rammer derom

Regulering af allerede godkendte plantebeskyttelsesmidler

Miljøbelastning

Risiko for brug af ikke godkendte bekæmpelsesmidler

Klimabelastning (CO2)

Kontrol og håndhævelse af de påtænkte sprøjteforbud

Glyphosat

Arbejdsmiljø

Kildeanvisning til begrebet ikke let-nedbrydelige aktivstoffer

Økonomi

Pelargonsyre på betonoverflader

Rottebekæmpelse ved landbrugsbygninger

Kommunale opgaver

Etablering af grundvandsparker

Livscyklus

I det følgende gennemgås høringssvarene ud fra de temaer, de har rejst. Miljøministeriets

kommentarer hertil er anført i kursiv. Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk. For

detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som

kan ses på Høringsportalen.

Ad 1: Det påtænkte sprøjteforbuds omfang og EU-rettens rammer derom

DANVA bemærker, at forekomsten af plantebeskyttelsesmidler i grundvandet under mange

byer er sammenlignelig med situationen i landområder med intensiv landbrugsproduktion.

DANVA ønsker forbud mod al ikke-erhvervsmæssig brug af plantebeskyttelsesmidler.

Danske Vandværker bemærker, at forslaget burde omfatte flere arealer og ikke kun

anvendelsen på befæstede eller stærkt permeable arealer. På alle de steder, hvor

plantebeskyttelsesmidler ikke er nødvendige til jordbrugs- eller andre erhvervsformål, burde

det som udgangspunkt ikke være tilladt at bruge plantebeskyttelsesmidler. Dette gælder f.eks.

parcelhushaver. Danske Vandværker er af den opfattelse, at der findes alternative måder at

foretage ukrudtsbekæmpelse på, uden at det har en urimeligt stor økonomisk konsekvens

eller anden gene for ejerne af arealerne. Danske Vandværker bemærker endvidere, at

lovforslaget muligvis kunne gå videre i forhold til beskyttelse af flere private arealer, uden at

det ville være i konflikt med EU-retten. Danske Vandværker ønsker en redegørelse for,

L 129 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

hvorfor forslaget ikke kan udbredes til at omfatte f.eks. private parcelhushaver uden at

forslaget bringes i strid med EU-retten.

Fagbevægelsens Hovedorganisation bemærker, at forslaget burde afspejle andre muligheder

for at bekæmpe ukrudt på sporarealer. Ukrudtsbekæmpelsen kunne således ske ved brug af

andre midler eller alternative teknologier som f.eks. ”Weed fighter Pro”. Det anbefales, at

offentlige og private sporarealer indgår i det påtænkte anvendelsesforbud i videst muligt

omfang.

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at forslaget ikke er vidtgående nok, og at

anvendelsesforbuddet udgør en meget begrænset del af det samlede forbrug af

plantebeskyttelsesmidler på landsplan. De ønsker, at anvendelsesforbuddet mod

plantebeskyttelsesmidler til ikke-erhvervsmæssige formål bliver så restriktivt som muligt.

Danmarks Naturfredningsforening finder endvidere, at materialet til lovforslaget ikke

tilstrækkeligt påviser, at EU-retten er til hinder for et totalt forbud mod anvendelse af

plantebeskyttelsesmidler til ikke-erhvervsmæssige formål. Danmarks

Naturfredningsforening bemærker, at det er forudsat i aftalen mellem Socialistisk Folkeparti,

Radikale Venstre og Enhedslisten om ”Miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i

udvikling,” at anvendelsesforbuddet skal udarbejdes så restriktivt, som det er muligt inden

for EU’s regler om begrænsning af plantebeskyttelsesmidler på offentlige og private arealer.

Organisationen finder det ikke godtgjort, at EU-retten er til hinder for et totalt forbud til den

pågældende anvendelse.

Miljøministeriets svar:

Miljøministeriet bemærker, at der i udkast til lovforslaget redegøres for det påtænkte

sprøjteforbuds ophæng i den politiske aftale om et sprøjteforbud mellem regeringen,

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten i aftale om ’Miljøinitiativer i

grønne byer og en hovedstad i udvikling’.

Miljøministeriet bemærker endvidere, at der i udkast til lovforslaget redegøres for det

påtænkte sprøjteforbuds EU-retlige baggrund i rammedirektivet for en bæredygtig

anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Af rammedirektivet fremgår det, at

medlemsstaterne sørger for, at der vedtages passende foranstaltninger til beskyttelse af

vandmiljøet og drikkevandsforsyningerne mod plantebeskyttelsesmidlernes virkninger. En

af disse foranstaltninger er beskrevet i rammedirektivets artikel 11, stk. 2, litra d, hvor det

fremgår, at en af foranstaltningerne er størst mulig begrænsning eller afskaffelse af

plantebeskyttelsesmiddeludbringning på og langs veje og jernbanelinjer, på stærkt

permeable arealer eller anden infrastruktur i nærheden af overfladevand og grundvand, og

på befæstede arealer med stor risiko for afstrømning til overfladevand eller kloaksystemer.

Miljøministeriet bemærker yderligere, at undtagelserne i udkast til lovforslaget følger af

den politiske aftale om et sprøjteforbud mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti,

Radikale Venstre og Enhedslisten i aftale om ’Miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad

i udvikling’, hvor aftalepartierne er enige om, at et sprøjteforbud vil skulle tage højde for

relevante undtagelser i forhold til f. eks. sikkerhedsmæssige hensyn, kulturarv og

L 129 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

bekæmpelse af invasive arter. Miljøministeriet bemærker i den forbindelse, at ministeriet

under udarbejdelsen af relevante undtagelser har haft udkast til lovforslaget i høring hos

relevante interessenter samt ministerier, herunder Transportministeriet om sporarealer.

Ad 2: Regulering af allerede godkendte plantebeskyttelsesmidler

Landbrug & Fødevarer finder det uhensigtsmæssigt, at der indføres et sekundært

godkendelsessystem, hvor tidligere godkendelser annulleres. Såfremt der identificeres en

risiko for vandmiljø eller andre forhold, bør denne håndteres i godkendelsen af midlerne og

dermed påføres etiketten.

Dansk Planteværn finder det kontroversielt, at regeringen foreslår at lave et forbud mod

anvendelse af produkter, som Miljøstyrelsen har risikovurderet og fundet sikre. Der ønskes,

at der gives tid til, at de berørte produkter kan blive afviklet på en fornuftig måde.

Miljøministeriets svar:

Miljøministeriet bemærker, at der med udkast til lovforslaget hverken indføres nye

risikovurderinger, et sekundært godkendelsessystem til vurdering af

plantebeskyttelsesmidler, og at bestemmelser i medfør af rammedirektivet for bæredygtig

anvendelse af pesticider supplerer plantebeskyttelsesmiddelforordningens

godkendelsesordning.

Miljøministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af udkast til lovforslaget, at det

miljømæssige formål med det påtænkte sprøjteforbud er beskyttelse af vandmiljøet,

herunder grundvand, og at den EU-retlige baggrund for det påtænkte sprøjteforbud er

artikel 11, stk. 2, litra d i rammedirektivet for en bæredygtig anvendelse af

plantebeskyttelsesmidler.

Det påtænkte sprøjteforbud vil medføre en tilbagekaldelse af aktuelle ordinære

godkendelser samt aktuelle godkendelser til mindre anvendelser til brug på befæstede eller

stærkt permeable arealer. Tilbagekaldelsen af godkendelsen af de midler, der vil være

omfattet af det påtænkte sprøjteforbud, vil ske med fastsættelse af afviklingsfrister for

henholdsvis salg, anvendelse og besiddelse af de pågældende plantebeskyttelsesmidler.

Afviklingsfristen for anvendelse vil gælde fra den 1. januar 2024 mod at anvende

plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable arealer, hvis

plantebeskyttelsesmidlernes aktivstoffer eller aktivstoffers nedbrydningsprodukter ikke er

let-nedbrydelige. Afviklingsfristen for salg vil gælde fra den 1. januar 2023 mod at sælge

plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable arealer, hvis

plantebeskyttelsesmidlernes aktivstoffer eller aktivstoffers nedbrydningsprodukter ikke er

let-nedbrydelige. Afviklingsfristen for besiddelse vil følge det påtænkte anvendelsesforbud

gældende fra den 1. januar 2024, med hensyn til at besidde plantebeskyttelsesmidler med

ikke let-nedbrydelige aktivstoffer eller deres nedbrydningsprodukter til brug på befæstede

eller stærkt permeable arealer.

L 129 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Hermed sikres mulighed for en passende afviklingsperiode for salg, anvendelse og

besiddelse af de pågældende plantebeskyttelsesmidler, som følger

plantebeskyttelsesmiddelforordningens faste praksis for afvikling af

plantebeskyttelsesmidlers godkendelser.

Ad 3: Miljøbelastning

Landbrug & Fødevarer mener, at udkastet til lovforslaget vil få den modsatte effekt af det i

lovforslaget forventede i forhold til miljøbelastning. Landbrug & Fødevarer finder, at

metoden til at beregne plantebeskyttelsesmiddelbelastningsindikator (PBI) også er

anvendelig i kontekst af ikke- jordbrugsmæssig anvendelse. Landbrug & Fødevarer finder

desuden, at plantebeskyttelsesmidlers bæredygtighed ikke alene kan vurderes ud fra

nedbrydelighed og henviser til, at bæredygtighed normalt vurderes ud fra både

nedbrydelighed, men også ift. binding til jord, risici for sundhed, effekt på miljø, anvendt

dosis og forholdsregler ved anvendelse. Alle disse forhold udelades i det nye lovudkast.

Danske Anlægsgartnere er bekymret for, at lovforslaget glemmer konsekvenserne ved den

totale belastning ved anvendelse af f.eks. de let-nedbrydelige plantebeskyttelsesmidler og

anfører, at hvis man følger Miljøstyrelsens egen

plantebeskyttelsesmiddelbelastningsberegner, er midler som pelargonsyre og eddikesyre op

til 300 gange mere belastende for sundhed og miljø end glyphosat. Danske Anlægsgartnere

finder det bekymrende, at det nye lovforslag udelukkende fokuserer på vandmiljøet og ikke

den samlede belastning af sundhed og miljø, som almindeligvis anvendes til vurdering af

plantebeskyttelsesmidlers belastning.

Dansk Planteværn bemærker at, PBI'en for pelargonsyre er mindst 8 gange højere end for

glyphosat per anvendelse. Belastningen for miljøet vil altså stige markant ved at skifte fra

glyphosat til pelargonsyre.

Miljøministeriets svar:

Miljøministeriet bemærker, at det fremgår af udkast til lovforslaget, at det miljømæssige

formål med det påtænkte sprøjteforbud er beskyttelse af vandmiljøet, herunder grundvand,

og at den EU-retlige baggrund for det påtænkte sprøjteforbud er artikel 11, stk. 2, litra d i

rammedirektivet for en bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler.

Miljøministeriet lægger desuden vægt på, at der i forhold til sundhedsbelastning indgår

risikovurdering af sundheden ved godkendelse af midler som pelargonsyre og eddikesyre,

og at de ved korrekt anvendelse derfor er et alternativ til ikke let-nedbrydelige midler.

Ad 4: Risiko for brug af ikke godkendte bekæmpelsesmidler

Evergreen Garden Care bemærker, at et forbud mod anvendelse på befæstede eller stærkt

permeable arealer kan medføre, at forbrugere ulovligt importerer eller anvender ikke

autoriserede alternativer, der ikke er testede og derfor kan medføre en fare for menneskers

sundhed eller en miljørisiko.

L 129 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Klarsø bemærker at, der vil være en risiko for, at forbrugerne vil lede efter ikke-autoriserede

bekæmpelsesmidler, herunder midler de selv blander efter vejledninger på internettet.

Der er derudover en risiko for, at forbrugerne ulovligt vil importere plantebeskyttelsesmidler

fra f.eks. Tyskland, hvor udvalget af godkendte midler til privat brug er noget større end i

Danmark.

Der vil også give et øget incitament for forbrugerne til ulovligt at anvende

plantebeskyttelsesmidler kun godkendt til landbrugsformål.

Miljøstyrelsen bør derfor intensivere sin oplysningsaktivitet rettet mod ulovlig, uautoriseret

brug af ikke-godkendte bekæmpelsesmidler samt ulovlig import af bekæmpelsesmidler.

SBM Life Science bemærker, at plantebeskyttelsesmidler til ikke-professionel brug

overholder strengere godkendelsesbetingelser for at sikre en begrænset risiko for forbrugerne

og miljøet. Derudover henviser SBM Life Science til, at studier viser, at forbrugerprodukter

ikke er den primære trussel for grundvandskvaliteten i Danmark. SBM Life Science finder, at

lovforslaget derfor ikke kan antages at ville give den ønskede miljøeffekt. SBM Life Science

finder, at det påtænkte anvendelsesforbud derfor er uforholdsmæssigt i forhold til de

påståede fordele ved lovforslaget, SBM Life Science bemærker at, en indførsel af strengere

nationale regler for plantebeskyttelsesmidler kan have en uønsket virkning, og at det kan få

forbrugere til at løse deres problemer med ulovlige løsninger som import af uautoriserede

bekæmpelsesmidler eller selv fabrikere midlerne.

ECOstyle noterer sig regeringens ønske om strengere krav til anvendelse af

plantebeskyttelsesmidler begrundet i risikoen for grundvandet, men påpeger, at der er risiko

for, at haveejere køber plantebeskyttelsesmidler "ved stalddøren", bruger produkter fra

husholdningen eller importerer udenlandske produkter. ECOstyle opfordrer myndighederne

til at lave en kampagne for anvendelse af godkendte plantebeskyttelsesmidler og mod

ulovlige plantebeskyttelsesmiddelanvendelser.

Miljøministeriets svar:

Miljøministeriet bemærker, at det er ulovligt at købe og anvende professionelle midler, hvis

man ikke er autoriseret i Miljøstyrelsens Autorisationssystem til brug af

bekæmpelsesmidler og dermed har det korrekte uddannelsesgrundlag, og at det også er

forbudt at sælge professionelle plantebeskyttelsesmidler til personer, der ikke er

autoriserede. Miljøministeriet anfører dertil, at det er forbudt at importere

plantebeskyttelsesmidler og i det hele taget at anvende plantebeskyttelsesmidler, der ikke er

godkendt af Miljøstyrelsen, herunder husholdningsprodukter og hjemmeblandinger.

Miljøministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af udkast til lovforslaget, at det

miljømæssige formål med det påtænkte sprøjteforbud er beskyttelse af vandmiljøet,

herunder grundvand, og at den EU-retlige baggrund for det påtænkte sprøjteforbud er

artikel 11, stk. 2, litra d i rammedirektivet for en bæredygtig anvendelse af

plantebeskyttelsesmidler.

L 129 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Miljøministeriet noterer sig forslagene om en kampagne og tilføjer, at der har været udført

adskillige havekampagner gennem tiden for at undgå, at haveejerne bruger ulovlige

plantebeskyttelsesmidler, herunder at man ikke må købe eller importere ulovlige midler.

Desuden informeres der om brug af alternativer til plantebeskyttelsesmidler.

Ad 5: Klimabelastning (CO2)

Danske Anlægsgartnere bemærker, at alternativer som gas, hedt vand eller damp kræver

store mængder energi at anvende og dermed større udledning af CO2. Da flere kommuner og

forsyninger har krav om at reducere CO2-belastning i deres udbud vedr. drift af udearealer,

bliver det svært for anlægsgartnervirksomhederne at opfylde de klimamæssige

reduktionskrav. Dette vil øge prisen på bekæmpelse af ukrudt som følge af det øgede antal

behandlinger, der er nødvendige for at holde ukrudtet nede. Termiske metoder som gas, hedt

vand eller damp og let-nedbrydelige plantebeskyttelsesmidler kan ikke bekæmpe rodukrudt.

Miljøministeriets svar:

Miljøministeriet bemærker, at det fremgår af udkast til lovforslaget, at det miljømæssige

formål med det påtænkte sprøjteforbud er beskyttelse af vandmiljøet, herunder grundvand,

og at den EU-retlige baggrund for det påtænkte sprøjteforbud er artikel 11, stk. 2, litra d i

rammedirektivet for en bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler.

Miljøministeriet bemærker endvidere, at alternativer til ukrudtsbekæmpelse med ikke let-

nedbrydelige plantebeskyttelsesmidler kan afstedkomme en mindre stigning i

klimapåvirkning. Miljøministeriet har indhentet viden om energiforbrug ved alternative

bekæmpelsesmetoder og dermed også viden om klimapåvirkning. Alt efter hvilken

alternativ metode, der vælges, vil der kunne være en stigning i CO2-påvirkningen fra

ukrudtsbekæmpelsen. En stigning i CO2-udledningen i forbindelse med skift til andre

bekæmpelsesmetoder vil i praksis udgøre en marginal stigning i den samlede CO2-

udledning.

Ad 6: Kontrol og håndhævelse af de påtænkte sprøjteforbud

Kommunernes Landsforening (KL) bemærker, at det ikke er beskrevet, hvilke myndigheder,

der skal føre tilsyn med offentlige myndigheders og borgeres overholdelse af

anvendelsesforbuddet.

DANVA og Dansk Naturfredningsforening bemærker, at forbuddet mod anvendelse af

plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable arealer kan være svært at

håndhæve.

Miljøministeriets svar:

Miljøministeriet bemærker, at høringssvarene har givet anledning til at specificere forhold

vedrørende kontrol i lovforslaget.

Hertil bemærkes det, at Landbrugsstyrelsen bistår Miljøstyrelsen med at føre tilsyn hos

erhvervsmæssige brugere med overholdelse af det påtænkte forbud mod anvendelse, salg

og besiddelse. Landbrugsstyrelsen fører herunder også kontrol med den kommunale

L 129 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Miljøministeriet er enige i, at det er svært at føre

kontrol hos private brugere. Derfor vil håndhævelse af reglerne ske ved kontrol med

forhandlere af sprøjtemidler.

Ad 7: Glyphosat

Landbrug & Fødevarer stiller sig undrende over for behovet for at forbyde glyphosat på

befæstede eller stærkt permeable arealer. De er ikke bekendt med dokumentation for, at

glyphosat skulle udgøre en risiko for grundvand i bynære områder. Der henvises til en

redegørelse fra Naturstyrelsen fra 2013 ”Afstrømning fra tagflader og befæstede arealer –

Vurdering af forureningsrisici for grundvand”, hvor glyphosat ikke blev vurderet da den

generelle godkendelse betyder at glyphosat allerede er let-nedbrydeligt og derfor ikke

relevant. Glyphosat er blevet anvendt til ukrudtsbekæmpelse i byer gennem flere årtier og til

trods for det, er fund af glyphosat i GRUMO og drikkevandsboringer sjældne.

Evergreen Garden Care bemærker at, kommunal anvendelse af glyphosat er reduceret med

18pct. siden 2016. De mener på baggrund af et studie, Wesley et. al. 2013, at 77 pct.af

brugerne læser etiketten. Derudover viste studiet, at andelen af tabt glyphosat fra oplandet

generelt repræsenterede en brøkdel af det anvendte bekæmpelsesmiddel. Myndighederne i

160 lande har bekræftet, at glyphosat er sikkert. Afprøvningen af hus- og haveprodukter er

strenge og videnskabsbaserede for at minimere risikoen for forbrugerne og miljøet.

Evergreen bemærker at, ikrafttrædelsen d. 1. juli 2022 ikke er proportional og anmoder om at

få mulighed for at sælge deres lagerbeholdning frem til slutningen af 2023.

Miljøministeriets svar:

Miljøministeriet bemærker, at der ikke er tale om en ny risikovurdering af stoffet glyphosat,

men at det påtænkte sprøjteforbud er en udmøntning af artikel 11, stk. 2, litra d i

rammedirektivet for en bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Herved følges

der op på den politiske aftale om et sprøjteforbud mellem regeringen, Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten i aftale om ’Miljøinitiativer i grønne byer og

en hovedstad i udvikling’.

Miljøministeriet bemærker yderligere, at det fremgår af udkast til lovforslaget, at det er

hensigten, at salgsforbuddet vil gælde fra den 1. januar 2023, at anvendelses- og

besiddelsesforbuddet vil gælde fra den 1. januar 2024, og at udmøntningen af den

foreslåede bemyndigelse således vil følge den faste praksis for afvikling af godkendte

plantebeskyttelsesmidler.

Ad 8: Arbejdsmiljø

Danske Anlægsgartnere bemærker, at det vil gå ud over anlægsgartnernes sundhed, hvis de

skal udbringe let-nedbrydelige plantebeskyttelsesmidler som pelargon- eller eddikesyre

fremfor glyphosat. Ifølge trepartsaftalen om arbejdsmiljøindsatsen 21/12, 2020, skal

mængden af kemiske stoffer, som anlægsgartnere udsættes for i det daglige arbejde,

nedbringes. Dette skal ske gennem en systematisk brancheindsats. Danske Anlægsgartnere

finder ud fra et arbejdsmiljømæssigt perspektiv derfor at anvendelse af de let-nedbrydelige

plantebeskyttelsesmidler, der indeholder syrer, ikke er et reelt alternativ til glyphosat.

L 129 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Miljøministeriets svar:

Miljøministeriet bemærker, at let-nedbrydelige midler som pelargonsyre og eddikesyre er

godkendte bekæmpelsesmidler, og i godkendelsen indgår også hensyn til sundhed. Anvendt

korrekt vil disse midler derfor være et alternativ til ikke let-nedbrydelige midler.

Ad 9: Kildeanvisning til begrebet ikke let-nedbrydelige aktivstoffer

Landbrug & Fødevarer er ikke bekendt med den specifikke definition af nedbrydelighed, som

der refereres til i udkastet og i ”Aftale om fortsat afvikling af brugen af

plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer”. Landbrug & Fødevarer henviser til, at der i

lovforslaget refereres til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) definition

om, at stoffer med en halveringstid under 10 dage er såkaldte let-nedbrydelige stoffer. I

udkastet til lovforslaget omtales stoffer som ikke let-nedbrydelige, hvis halveringstiden er

over 10 dage. Landbrug & Fødevarer finder, at definitionen forekommer at være relativ

simpel og adskiller sig fra en opdeling, som er refereret i et litteraturstudie fra Miljøstyrelsen

fra 2018.

KL anmoder om en nøjagtig kildehenvisning på EFSAs definition af stoffer med lav eller

meget lav persistens.

Dansk Planteværn bemærker, at det ikke fremgår tydeligt af lovforslaget, hvad definitionen af

et ”ikke let-nedbrydeligt aktivstof” er, og at det ikke er en målestok, der tidligere har været

anvendt i lovgivningen i Danmark. Der opfordres derfor til, at man er tydelig omkring

definitionen af den nye målestok, at valget af definitionen bygger på en faglig vurdering, samt

at argumentationen for valget af definition fremgår af lovbemærkningerne.

Miljøministeriets svar:

Miljøministeriet bemærker, at denne kategorisering fremgår af EFSAs konklusioner vedr.

aktivstoffer, f. eks. Appendix C i pelargonsyre konklusionen:

https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/6813.

Miljøministeriet er bekendt med, at andre reguleringer anvender andre definitioner, men

Miljøministeriet har vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt at anvende den definition

EFSA anvender til vurderingen af pesticidaktivstoffer.

Ad 10: Økonomi

KL bemærker, at lovforslaget formentlig vil medføre en betydelig meromkostning for

kommunerne til bekæmpelse.

Klarsø bemærker, at indskrænkningen i de bekæmpelsesmidler, som vil være til rådighed for

stat, regioner og kommuner samt erhvervsliv, vil resultere i øgede udgifter for disse.

Lovforslaget pålægger også private forbrugere en ekstra udgift, udover at det offentliges

udgifter skal dækkes via skattestigninger eller besparelser.

L 129 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Landbrug & Fødevarer er uenige i de udmeldte erhvervsmæssige konsekvenser af

lovforslaget, som de mener vil være mange gange dyrere. Landbrug & Fødevarer finder, at

der er ca. 30.000 landbrugsbedrifter, hvilket giver en øget udgift på 100 kroner årligt per

ejendom, såfremt man bruger ministeriets data kun på landbruget. Organisationen påpeger,

at de 3,3 mio. kroner omtalt i lovforslaget ikke dækker de ekstra omkostninger, som nu

pålægges erhvervet.

Miljøministeriets svar:

Miljøministeriet bemærker, at der i udkast til lovforslaget er angivet, at det vurderes at

have årlige statslige merudgifter til kommunerne på 0 til ca. 15 mio. kr., da der for

kommuner, der ikke er ophørt med brug af ikke let-nedbrydelige plantebeskyttelsesmidler

kan være omkostninger ved at ændre bekæmpelsesmetode. Merudgifterne vil også fremgå i

det reviderede lovforslag. Miljøministeriet bemærker, at der for private borgerne ikke er

beregnet merudgifter til bekæmpelse, da de private borgerne har mulighed for at anvende

andre plantebeskyttelsesmidler eller andre metoder til ukrudtsbekæmpelse og har tid til

omstilling til andre metoder. Det vurderes, at omkostningerne til ændret

ukrudtsbekæmpelse vil være marginale for den enkelte husstand.

Miljøministeriet bemærker endvidere, at der ved beregning af de erhvervsøkonomiske

omkostninger er taget udgangspunkt i seneste registrerede forbrug af glyphosat, da det er

det allermest anvendte ikke let-nedbrydelige plantebeskyttelsesmiddel til bekæmpelse af

ukrudt på befæstede eller stærkt permeable overflader på offentlige og private arealer,

herunder erhvervsarealer. Hovedparten af glyphosat anvendes på landbrugsarealer og

arealer med juletræer. Der er en residual til øvrige anvendelser, som består af forbrug

under frugttræer og enkelte andre afgrøder, forbrug på offentlige arealer og forbrug på

erhvervsarealer inklusiv bekæmpelse af invasive arter. Ud fra data og beregninger er

forbruget af glyphosat under frugttræer med mere og på offentlige arealer fundet, og den

resterende del af residualen udgøres af forbrug på erhvervsarealer. Ud fra mængden er der

beregnet, hvor stort et areal, der kan behandles. Meromkostningen er fundet som forskellen

mellem prisen på at behandle det fundne areal med pelargonsyre og med glyphosat.

Ad 11: Pelargonsyre og dens effekt på betonoverflader

Danske Anlægsgartnere bemærker at de syreholdige plantebeskyttelsesmidler ikke kan

anvendes på betonfliser ifølge Betonvarekontrollen, Teknologisk Institut. Syrer kan nedbryde

beton på kort tid, dog afhænger grad og tid af syrekoncentrationen og betontype. I praksis

betyder dette, at syreholdige plantebeskyttelsesmidler ikke kan bruges på fortove, indkørsler

med mere der indeholder betonsten eller naturlige kalksten.

Miljøministeriets svar:

Miljøministeriet bemærker, at der er tale om svage syrer. For pelargonsyre-midlerne er

pH-værdien mellem 4,0 og 7,6, for eddikesyre-midlerne lidt lavere mellem 2,8 og 3,3. For

midler med både pelargonsyre og maleinhydrazid er pH-værdien mellem 6,1 og 8,3.

Såfremt pH-værdien for nogle af midlerne med pelargon- og eddikesyre vurderes at være

så lav, at det kan give skader på betonfliser, vil det således være muligt at anvende

alternative midler med neutral pH-værdi.

L 129 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

Ad. 12 Rottebekæmpelse ved landbrugsbygninger

Landbrug & Fødevarer er stærkt bekymret for konsekvenserne af et forbud mod glyphosat på

befæstede eller stærkt permeable arealer. Glyphosat er vigtigt for erhvervet for at kunne lave

en effektiv ukrudtsbekæmpelse rundt om bygninger og stalde. Glyphosat er væsentligt ift.

skadedyrsbekæmpelse af f.eks. rotter, hvor det er vigtigt med rene gårdspladser og renhed

langs væggene ved driftsbygninger. Rotter er et stigende problem for landbruget, og forslaget

om forbud mod glyphosat vil reducere mulighederne for at fjerne levestederne for rotterne og

derved forringe bekæmpelsen. For nogle produktionsgrene f.eks. ægproduktion, kan det have

store konsekvenser for salmonellaindsatsen mv.

Miljøministeriets svar:

Miljøministeriet bemærker, at ukrudt langs vægge ved driftsbygninger kan bekæmpes med

andre godkendte plantebeskyttelsesmidler end glyphosat, ligesom det kan bekæmpes ved

mekanisk behandling eller med gasbrænding, såfremt der ikke er brandfare.

Ad 13: Kommunale opgaver

Haveselskabet bemærker, at invasive arter som pileurt er en stor trussel mod vores natur

samt biologiske mangfoldighed, og at det ikke kan overlades til private haveejere alene at

være ansvarlige i forhold til den slags problemer. Haveselskabet ønsker derfor, at

bekæmpelsen bliver en kommunal opgave på linje med rottebekæmpelse og at haveejerne

skal kunne få professionel hjælp med henblik på bekæmpelse af invasive plantearter på egen

grund.

Miljøministeriets svar:

Miljøministeriet bemærker, at det med det påtænkte sprøjteforbud fortsat vil være muligt

for private haveejere at rekvirere professionel hjælp til bekæmpelse af invasive arter i

haver og på andre arealer.

KL har tidligere anmodet om miljøministeriets hjælp til lovgivning, som giver kommunerne

mulighed for at vedtage områdebaserede forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler

i parcelhushaver og lignende ikke-erhvervsmæssige anvendelser. KL foreslår derfor, at

lovforslaget suppleres af et redskab til kommunerne til at indføre områdebaserede forbud

over for ikke-erhvervsmæssig anvendelse i de områder, hvor kommunen vurderer, at der er

behov for beskyttelse.

Miljøministeriets svar:

Miljøministeriet bemærker, at det påtænkte sprøjteforbud er en udmøntning af artikel 11,

stk. 2, litra d, i rammedirektivet for en bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler.

Herved følges der op på den politiske aftale om et sprøjteforbud mellem regeringen,

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten i aftale om ’Miljøinitiativer i

grønne byer og en hovedstad i udvikling’.

L 129 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra miljøministeren

I forhold til den målrettede beskyttelse på sårbare områder, så har kommunerne i dag

mulighed for at indgå frivillige aftaler eller påbud til de konkrete parter. Den målrettede

områdebeskyttelse indgår i den igangværende kortlægning af udfordringer for grundvand.

Ad 14: Etablering af grundvandsparker

Dansk Naturfredningsforening påpeger behovet for at etablere grundvandsparker for at sikre

den fremtidige drikkevandsforsyning og skabe de bedste rammer for naturen. De imødeser

revisionen af plantebeskyttelsesmiddelstrategien og ønsker tiltag, der kan skabe de

nødvendige rammer for grundvandsparker.

Miljøministeriets svar:

Miljøministeriet bemærker, at ønsket ligger ud over den politiske aftale om et sprøjteforbud

mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten i aftale om

’Miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling’.

Ad 15: Livscyklusvurdering

Danske Anlægsgartnere foreslår, at der gennemføres en livscyklusvurdering inkl. vurdering af

arbejdsmiljøet ved anvendelse af glyphosat, de let-nedbrydelige plantebeskyttelsesmidler og

termiske alternativer for at sikre, at der i fremtiden anvendes de mest bæredygtige metoder

og midler til bekæmpelse af ukrudt på befæstede og stærkt permeable arealer.

Miljøministeriets svar:

Miljøministeriet bemærker, at ønsket om livscyklusvurderinger ligger ud over den politiske

aftale om et sprøjteforbud mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og

Enhedslisten i aftale om ’Miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling’.

I forhold til energi har Miljøministeriet indhentet viden om alternative

bekæmpelsesmetoders energiforbrug og dermed også viden om klimapåvirkning. Alt efter,

hvilken alternativ metode der vælges, vil der kunne være en stigning i CO2-påvirkningen

fra ukrudtsbekæmpelsen. En stigning i CO2-udledningen i forbindelse med skift til andre

bekæmpelsesmetoder vil i praksis udgøre en marginal stigning i den samlede CO2-

udledning.