Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 129:

Forslag til lov om ændring af lov om kemikalier. (Begrænsning i eller forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable arealer).

Af miljøministeren (Lea Wermelin).

(Fremsættelse 10.02.2022).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo, hr. Kasper Roug, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Inden folketingsvalget i 2019 lovede vi i Socialdemokratiet, at vi gerne ville ændre den kurs, som den tidligere regering havde, og som ikke var tilstrækkelig, når det kom til at beskytte vores natur og ikke mindst vores grundvand. I stedet for at opretholde en status quo har vi lavet flere aftaler, hvor vi har forbedret vilkårene for vores natur, biodiversitet og selvfølgelig også vores sundhed. En af de aftaler er »Tættere på - Grønne byer og en hovedstad i udvikling«, som vi indgik med SF, Radikale Venstre og Enhedslisten i september måned sidste år.

For få uger siden behandlede vi et lovforslag, der skulle udmønte initiativer vedrørende miljøzoner og nulemissionszoner fra aftalen, og i dag skal vi behandle indførelsen af et sprøjteforbud af visse midler på en række offentlige og private arealer. Vi skal passe godt på vores natur og vores naturressourcer. Vi skal beskytte vores rene drikkevand, så fremtidens generationer også kan åbne for vandhanen uden at skulle bekymre sig om rester af sprøjtemidler.

Med lovforslaget, som vi behandler her, er vi med til at give miljøministeren mulighed for at beskytte vandmiljøet og grundvandet ved at regulere anvendelsen af visse sprøjtemidler. Det skal ikke længere være muligt at anvende de sprøjtemidler på f.eks. stier, grusveje, grusarealer , fortove og i indkørsler, hvis det aktive stof eller de aktive stofnedbrydelige produkter ikke er letnedbrydelige. Det gælder f.eks. glyfosat. Det er nødvendigt at forbyde brugen af sprøjtemidler, som ikke er letnedbrydelige, fordi de udgør en risiko for vores grundvand. Samtidig findes der alternativer, som er letnedbrydelige, og som derfor ikke udgør en risiko i forhold til nedsivning til vores grundvand. Der skal være mulighed for at gøre relevante undtagelser, hvis det f.eks. drejer sig om sikkerhedsmæssige hensyn, bekæmpelse af invasive arter eller noget kulturarv.

I Socialdemokratiet tager vi det meget alvorligt, at vores natur er under pres, ikke kun på land, men også i vores vand- og havmiljøer. Vores grundvand er en utrolig værdifuld ressource, som vi har et stort ansvar for at passe på. Det har vi også allerede taget gode initiativer til at gøre; f.eks. har Danmark nogle af de skrappeste krav til godkendelse af sprøjtemidler. Vi har gennemført to massescreeninger, og på den seneste finanslov har vi afsat 170 mio. kr. til en drikkevandsfond. Med lovforslaget i dag tager vi endnu et skridt til at passe bedre på vores grund- og drikkevand.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er et par kommentarer. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jamen det er jo helt rigtigt, at det her er et skridt i den rigtige retning, men det er jo så et meget lille skridt. Jeg undrer mig lidt over, hvorfor man ikke går et skridt videre, for det her er så noget, hvor man i en bekendtgørelse kan forhindre, at man sprøjter på flisearealer og den slags. Det er jo lidt grotesk, at man kan have en legeplads et sted, hvor man ikke må sprøjte på fliserne, men på et græsareal må man så godt. Kan ordføreren ikke se, at det her lovforslag ikke går langt nok?

Jeg synes, det er lidt grotesk, for vi har jo haft en proces, hvor vi kom frem til, at man forbød Roundup lige før høst på kornafgrøder, man f.eks. skulle bruge til øl, og det er jo godt at kunne drikke øl uden glyphosatrester, og nu, hvor den pesticidaftale lige er indgået, går man så skridtet videre, at man ikke må nedvisne til noget, der skal bruges til foderafgrøder. Og så har vi så et lovforslag her, hvor man så godt må sprøjte på græsarealer, hvor der er børn. Kan ordføreren ikke se, at vi ikke går langt nok med det her lille lovforslag?

Tak. Værsgo.

Tak for det. Jamen der er jo to ting i det, kan man sige. Den ene ting er, at den aftale, der blev lavet her – jeg ved godt, det er lidt kedeligt og teknisk, men det er jo så den mulighed, man har, når man står på talerstolen – er lavet inden for EU's regler på området. Det vil sige, at vi er gået så langt, som vi overhovedet kan. Og det er klart, at så er der nogle begrænsninger på, hvor langt vi kan gå i forhold til området.

Den anden ting er, at årsagen til, at man har kigget på specielt fliseområder, som ordføreren også nævner, jo lige præcis er, at man har fjernet de øvre jordlag i området. Det vil sige, at jorden bliver mere gennemtrængelig for glyfosat, end f.eks. en græsplæne gør i de tilfælde her. Det er derfor. Jeg ser da selvfølgelig mulighed for, at man for fremtiden kigger på andre muligheder for erstatningsstoffer som eksempelvis glyfosat.

Værsgo til hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen jeg har en fornemmelse af, at det der juridiske, som ordføreren lægger op til, skal vi have trykprøvet i udvalget. Der ligger også et høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening, som jeg tror vi skal have kigget lidt nøjere på, så vi kan se, om snittet bliver lagt det rigtige sted. Jeg synes, det ville være godt, at vi fik udvidet det her sprøjteforbud til flere arealer, så jeg vil høre, om ordføreren er med på, at vi prøver det juridiske i udvalget og ser, om ikke vi kan gå lidt længere, end ministeren har foreslået i sit lovforslag.

Værsgo.

Der er ingen tvivl om, at vi, når vi har første, anden og tredje behandling af lovforslaget, selvfølgelig også kigger på de muligheder, der er inden for den aftale, der nu engang er, og hvis det indbefatter, at der er mulighed for, at vi laver et andet snit, er jeg da sikker på, at vi også vil kigge velvilligt på det.

Så er det hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Der er da ingen som helst tvivl om, at vi alle sammen støtter – det gør vi også i Venstre – at vi passer godt på vores natur, vores miljø, vores grundvand osv., og det er jo godt, at vi sådan set efter, skal vi kalde det et meget langt og grundigt arbejde, også kom i mål med en aftale om en pesticidstrategi her for ret kort tid siden. I forhold til det her forslag sad jeg sådan lidt og tænkte, at nu kom der nok nogle gode faglige begrundelser, for det er jo normalt det, vi kigger efter, når vi arbejder med det her område. Jeg synes, at ordføreren kom lidt for nemt om at begrunde det rent fagligt, så kunne ordføreren ikke lige uddybe, hvad der sådan er det præcise faglige grundlag for at gøre, som man lægger op til her?

Værsgo.

Jamen der er et fint fagligt grundlag for at gennemføre den her lovgivning. Det er der ingen tvivl om. Det sker jo på baggrund af en politisk aftale om at bruge den mulighed, man nu engang har i forhold til det EU-arbejde og det EU-spor, der ligger.

Hr. Erling Bonnesen.

Det synes jeg ordføreren kom næsten endnu nemmere om ved end i sin ordførertale. Ordføreren talte jo selv om andre stoffer osv. Her går man ind og vil forbyde f.eks. et bestemt stof. Mit spørgsmål er: Hvad er den præcise begrundelse for at forbyde det stof, som man så vil forbyde her og nu?

Værsgo.

Den præcise begrundelse vil jo være, at man eksempelvis kigger på, om et stof er let nedbrydeligt eller ikke let nedbrydeligt. I det her tilfælde er det jo et spørgsmål om, om det har en nedbrydningstid på over 10 dage eller under 10 dage. I tilfældet med glyfosat har det en nedbrydningstid på over 10 dage, og det vil sige, at det ikke er let nedbrydeligt. Det er bl.a. den faglige begrundelse for det. Det håber jeg selvfølgelig også ordføreren for Venstre er blevet opmærksom på i det lovforslag, der nu ligger.

Tak for det. Så er det hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Tak. Nu nævner Socialdemokratiets ordfører selv EU, og det er jo således med de her sprøjtemidler, at tilladelsen til overhovedet at bruge dem er noget, som man har fået i EU-regi. Tilladelsen generelt til at bruge glyfosat udløber i 2022, og vi skal derfor forhandle, om man skal forlænge tilladelsen. Der vil jeg bare høre, om Socialdemokratiet er klar til at stille sig på det hold, der siger: Nej, vi skal ikke forlænge tilladelsen til brugen af glyfosat i Europa; vi skal stoppe med at bruge det.

Værsgo.

Tak for spørgsmålet fra SF. Der er jo ingen tvivl om, at det lidt er et andet spor. Det er et relevant spor, det er slet ikke det, men det er et andet spor set i forhold til lovforslaget her, og det er jo et EU-arbejde, som regeringen deltager i dernede. Selvfølgelig er Socialdemokratiet også interesseret i, at vi forsøger at nedbringe de trusler, der kunne være for vores grundvand og vores drikkevand, så ...

Værsgo, hr. Carl Valentin.

Lige efter det der »så ...« manglede der bare: Så derfor er jeg selvfølgelig enig med SF's ordfører i, at vi ikke skal forlænge den her tilladelse. Jeg håber, det er der, Socialdemokratiet ender, for glyfosat har jo nogle ret store konsekvenser, og jeg kan ikke se, hvorfor vi skal holde muligheden åben for at alliere os med de sorte lande i EU, når vi nu kan alliere os med de grønne og sige, at brugen af den her sprøjtegift skal være fortid. Tak.

Værsgo.

Så derfor er jeg jo faktisk enig med SF's ordfører i, at vi selvfølgelig skal passe på vores grundvand, og at vi selvfølgelig ikke skal alliere os med dem, som f.eks. gerne vil udvide brugen af sprøjtegifte, som er en trussel for vores grundvand – heller ikke i EU-regi. Det er klart, og det har været socialdemokratisk politik gennem lang tid.

Så er det fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tusind tak. Sådan lidt i samme kontekst som det, Venstres ordfører sagde, kunne jeg egentlig bare tænke mig at høre Socialdemokratiets ordfører om de høringssvar, som faktisk kommer fra dem, som ved noget om det her, som faktisk står med det derude, der bl.a. siger – det er så Landbrug & Fødevarer, der siger det – at man ikke kan vurdere plantebeskyttelsesmidlers bæredygtighed ved alene at vurdere ud fra nedbrydelighed, for der er jo mange faktorer i det. Altså, hvordan forholder den socialdemokratiske ordfører sig til det?

Værsgo.

Tak for det. Og tak for spørgsmålet. Det er selvfølgelig vigtigt at sige, at vi læner os op ad en af de stærkeste fagligheder, der er. Det er jo bl.a. EFSA, EU-systemet, som lige præcis peger på, at man kigger på nedbrydelighed. Nu ved jeg ikke lige, hvordan Landbrug & Fødevarers fortolkning af det er, men jeg læner mig selvfølgelig også op ad de danske myndigheder, som jeg har stor tillid til.

Fru Mette Thiesen.

Man kan sige, at langt, langt størstedelen af faglitteraturen og sundhedsmyndighederne verden over sådan set vurderer, at glyfosat ikke udgør en sundhedsrisiko, så her kigger man helt grundlæggende meget, meget snævert på det her stof.

Men så kunne jeg egentlig godt tænke mig i samme ombæring også at høre den socialdemokratiske ordfører om noget. Når de f.eks. i høringssvaret fra Danske Anlægsgartnere skriver, at midler som pelargonsyre og eddikesyre er op til 300 gange mere belastende for sundhed og miljø end glyfosat, og man så stadig væk kører på med det her forbud, hvordan forholder ordføreren sig så til det? Det her handler vel i bund og grund om, at man har en mavefornemmelse for et eller andet, i stedet for at man baserer det på sund fornuft.

Tak. Og værsgo.

Nej, det handler lige præcis ikke om, at man har en mavefornemmelse; det er jo lige præcis det faglige standpunkt, der er vigtigt i det her tilfælde, hvilket min kollega, ordføreren fra Venstre, også nævnte. Altså, det er jo lige præcis de danske myndigheder, der vurderer i det her tilfælde, i forhold til det høringssvar, du nævner her, at hvis man bruger pelargonsyre rigtigt – bruger det korrekt, bruger det i de rigtige doser og bruger det de rette steder – med de muligheder og den teknologi, man nu engang har, så vil det ikke have den skadelige effekt, som det pågældende høringsnotat udtrykker.

Tak for det. Så er det fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Tak til ordføreren. Er det ikke rigtigt forstået, at Miljøstyrelsen jo selv har risikovurderet og fundet glyfosat sikkert?

Værsgo.

Der er ingen tvivl om, at lige præcis glyfosat er en kilde til utrolig stor diskussion, ikke kun i Danmark, men også i EU-området. Der må vi jo bare erkende, at specielt også i resten af Europa har man haft en langvarig diskussion omkring brugbarheden af glyfosat. Mit klare indtryk af det er, at det er et stof, vi ganske enkelt bliver nødt til at minimere så meget som muligt.

Tak. Så er der ikke flere kommentarer, så vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Der skal jo ikke herske nogen som helst tvivl om, at det også for os i Venstre er vigtigt at passe godt på vores vandmiljø, natur, grundvand osv., og det synes vi også vi har leveret på, i forbindelse med at vi jo for ganske nylig indgik en bred aftale her i Folketinget omkring netop en pesticidstrategi, som jeg synes det er godt der var en bred kreds af partier der fulgte op på. Derfor var det måske en lillebitte smule overraskende, at det her kommer så hurtigt efterfølgende, men regeringen og støttepartierne har selvfølgelig deres legitime grundlag at gøre det på. Derfor er det også fint nok, at vi lige får vendt tingene en ekstra runde her.

En af de ting, som jeg også selv tog op i mit spørgsmål før, var lige præcis omkring den faglige begrundelse for det her, og det synes jeg vi skal holde endnu mere fast i at få boret ud. Vi kan nok ikke nå det fuldstændig i forbindelse med førstebehandlingen her, men så kommer der også lovbehandlingen i udvalget efterfølgende, og der skal vi i hvert fald have stillet en række spørgsmål.

Jeg hæfter mig også allerede nu ved Socialdemokratiets ordfører, som lige har været på talerstolen. Der blev stillet et ganske udmærket spørgsmål: om ikke det er korrekt, at Miljøstyrelsen, altså regeringens eget apparat, siger, at der ikke er nogen problemer med glyfosat. Nu kan jeg af gode grunde ikke have alle papirerne med herop på talerstolen, men det var også den opfattelse, jeg havde, inden jeg gik herop, nemlig at regeringens eget apparat siger, at der ikke er nogen problemer med glyfosat. Så derfor kan det undre, at man så kommer med det netop i en situation, hvor vi jo altid på det her område lægger meget vægt på, at det lige præcis er fagligheden, der skal råde og vejlede og guide os frem til beslutningerne.

Jeg kan da allerede nu opfordre ministeren til at tage det med i sin tale herop på et tidspunkt og få adresseret, hvordan det her egentlig hænger sammen. Man har tilsyneladende et lovforslag nu, som ikke hænger sammen med det, som regeringens eget apparat siger omkring anbefalinger. Det må da i den grad undre. Så det skal vi da have boret ud.

Så jeg ser da frem til ministerens redegørelse for, hvorfor regeringen fremsætter et lovforslag, som ikke er funderet på regeringens eget apparats anbefalinger. Derfor hersker der jo allerede nu stor usikkerhed om, hvad grundlaget egentlig er for det her lovforslag, og derfor skal jeg da på Venstres vegne sige, at så har vi da ikke nogen mulighed for at støtte det på nuværende tidspunkt, når det er, at vi allerede kan se de usikkerheder, der ligger nu, men det kan jo være, at vi kan blive klogere her under debatten. Men på det foreliggende grundlag og med den kæmpe usikkerhed, der er om det faglige grundlag, nu hvor regeringen ikke følger sit eget apparats anbefalinger, så kan vi selvfølgelig ikke støtte det, for så aner man jo ikke, hvad det er, man giver støtte til. Tak.

Tak. Der er et par kommentarer. Hr. Kasper Roug

Tak for ordførertalen, som jo rejser mange relevante spørgsmål. Det første spørgsmål, jeg godt kunne tænke mig at stille ordføreren, handler om, at bare fordi Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at i visse mængder er glyfosat ikke farligt, så må ordføreren vel også erkende, at hvis der kommer for meget glyfosat i undergrunden, i vores drikkevand, er det et problem. Og det, der er hele humlen i det her, er jo lige præcis, at hvis man ophober sprøjtegifte i vores drikkevand, er der et problem, og det må ordføreren vel også anerkende. Hvad er Venstres holdning til ophobning af sprøjtegifte i vores grundvand?

Værsgo.

Jamen vi forholder os da, så vidt vi overhovedet kan, til alle de oplysninger, der kommer rent fagligt. For der har da været en udbredt tilgang til, at man baserer sig på fagligheden her. Men jeg kan jo også høre på spørgerens retorik og tilgang til det nu, at man nærmest skal længere og længere ud på dybt vand for at prøve at finde en eller anden begrundelse for at få spurgt ind til det her. Og i det spørgsmål, der så ligger i det, kom man ikke ind på, hvorfor man fra regeringens og Socialdemokratiets side ikke baserer sig på det, som regeringens eget apparat her siger. Altså, Miljøstyrelsen plejer man da normalt at høre godt efter, men det kan jeg høre at man så ikke gør i Socialdemokratiet og regeringen i den her sag.

Værsgo, hr. Kasper Roug.

Tak for det. Det er en noget voldsom påstand at sige, at Socialdemokratiet ikke lytter til Miljøstyrelsen – det synes jeg godt nok det er. Jeg kunne så komme med en kommentar, der f.eks. kunne hedde: Jamen i Socialdemokratiet går vi jo ind for, at man skal have rent drikkevand, og derfor gør vi også noget – så gør vi også noget for at beskytte drikkevandet – og så er jeg da ked af at høre, at Venstre tydeligvis ikke gør noget for at beskytte drikkevandet.

Altså, hvad er det egentlig, Venstre vil? Hvad er Venstres plan i det her? Er det bare at sige: Stop, vi vil hellere sætte det på pause? Eller er det: Vi vil gerne vente lidt mere; der må gerne gå 3, 4, 5 år, før vi gør noget?

Værsgo.

Jamen altså, rent drikkevand går vi jo alle sammen ind for. Hold nu op – der er jo ikke nogen, der går ind for det modsatte. Så stop det der vindblæseri.

Jeg kan jo høre, at spørgeren skal længere og længere ud for at prøve at finde noget at bygge noget, der kunne ligne et spørgsmål, på. Men jeg kan bare konstatere, at spørgeren helt klart ikke kan komme med bare antydningen af et svar på, hvorfor det er, at Socialdemokratiet og regeringen ikke baserer sig på deres egen myndigheds, Miljøstyrelsens, grundlag. Det må da egentlig bare undre.

Tak. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg er godt klar over, at en regering kan have nogle særlige rådgivere tæt på sig, som sådan er en del af regeringens apparat. Men nu har Venstres ordfører italesat, at Miljøstyrelsen er regeringens apparat. Det kan godt være, at der har været en praksis under tidligere landbrugsministre som Eva Kjer Hansen eller Esben Lunde Larsen eller Jakob Ellemann-Jensen, hvor man som Venstres landbrugsordfører har haft en anden adgang til det, og at noget af systemet fungerede på en anden måde. Men mener ordføreren, at diverse styrelser skal være en del af regeringens apparat? Jeg synes, det er dybt forkasteligt, hvis det er det, som er tilgangen til, at vi har forskellige styrelser, som gerne skulle komme med et fagligt funderet beslutningsgrundlag og skal administrere bekendtgørelser osv. Mener ordføreren vitterlig, at Miljøstyrelsen er at betragte som regeringens apparat?

Værsgo.

Styrelser er selvfølgelig vores allesammens apparat, kan man sige. Men det er da klart, at når en regering sidder og forbereder noget, går jeg da ud fra, at man i hvert fald lytter lidt til dem, der sidder ret tæt på regeringen og ligesom er, hvad skal man sige, en del af apparatet. Det var det, der lå i mit spørgsmål. Men det er klart, at styrelser jo er til rådighed for os alle sammen, og vi bruger de systemer, vi har, til at stille spørgsmål i. Det vil jeg da selvfølgelig også gøre i forbindelse med udvalgsbehandlingen, altså at få stillet spørgsmål til ministeren. Det kan være, ministeren leverer et fantastisk svar lige om lidt, så det ikke bliver nødvendigt, man ellers vil jeg da selvfølgelig stille spørgsmål, og de kommer jo ind i de forskellige apparater, og så får jeg selvfølgelig spurgt til, hvad det præcise faglige grundlag egentlig er for det her.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg kan endnu ikke rigtig konstatere, at ordføreren er kommet frem til, at Miljøstyrelsen ikke er en del af regeringsapparatet. Jeg synes egentlig, det er lidt mærkeligt at lytte til. Ordføreren skal have lov til at stille alle de spørgsmål, ordføreren vil, men hvis tilgangen er, at de styrelser, vi har, sådan bare er en del af regeringens apparat, så synes jeg, man er langt ude i Venstre. Jeg vil godt høre, om ordføreren ikke synes, at det er en forkert sprogbrug, ordføreren anvender i forhold til Miljøstyrelsen.

Tak, og værsgo.

Altså, hvis ordføreren eller spørgeren misforstår min sprogbrug, må jeg jo så undskylde for det. Men jeg har da netop forsøgt i mit foregående svar at sige, at styrelsen selvfølgelig et eller andet sted er til rådighed for os alle sammen. Men regeringen er nu engang regering, og det er dem, der ligesom styrer butikken.

Men det er jo godt, at vi alle sammen – og det vil jeg da også betjene mig af som i så mange andre situationer – får stillet spørgsmål. Det gør man kommandovejmæssigt til ministeren, og så bliver det jo selvfølgelig besvaret. Så det ser jeg da frem til også i den her sag.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Carl Valentin. Værsgo.

Tak. Det er jo et fremragende forslag, der ligger her, og noget, vi har arbejdet længe for i Socialistisk Folkeparti. Endelig får vi et forbud mod sprøjtning med glyfosat på en hel række offentlige og private arealer, herunder veje, grus, stier, fortove, indkørsler, parkeringsarealer og terrasser. Det er fuldstændig afgørende for vores miljø og biodiversitet og grundvand, at vi sætter en langt skrappere linje over for brug af sprøjtegifte i det her land. Og vi fortsætter jo tendensen: I den seneste pesticidaftale forbyder vi også brug af glyfosat til tvangsmodning af afgrøder – og det er helt kanon.

Noget, der til gengæld ikke er helt kanon, er, at regeringen fortsat er fodslæbende, når det kommer til et generelt forbud mod brugen af glyfosat. Og i de seneste forhandlinger om pesticider forsøgte jeg at få regeringen med på, at vi ikke skal forlænge tilladelsen til brugen i EU, som vi også havde en debat om lige før, men det ville man ikke lægge sig fast på. Man vil ikke sige helt klart, om man vil være i klub med de grønne eller med de sorte i EU, når det kommer til landbrugets sprøjtemani – og det synes jeg er pinligt. Så jeg håber, at regeringen skifter holdning til det.

Men det forslag, vi behandler her, er jo rigtig godt, og vi har selv kæmpet det hjem, så vi stemmer selvfølgelig for. Tak.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Vi går videre til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Radikale Venstre bakker også op om forslaget, som jo er en udmøntning af en aftale, som vi har været med til at indgå med regeringen om at udfase eller delvis forbyde brugen af glyfosat skråstreg Roundup på visse private og offentlige arealer. Det er et ønske, vi har haft meget længe. Jeg ved jo, at der er nogle, der sikkert vil spørge: Jamen hvad så med landbruget? Er det i virkeligheden ikke her, der bliver brugt mest glyfosat? Giver det overhovedet mening at forbyde det for private og på offentlige arealer?

Der må vi jo sige – må jeg også indrømme til min egen overraskelse – at vi har fundet ud af, at den private anvendelse og den offentlige anvendelse kan være særlig problematisk, fordi man jo som forbruger ikke er uddannet til at bruge glyfosat og derfor kan komme til at bruge Roundup/glyfosat på overflader og i doser, som udgør en reel risiko for ikke bare overfladevand og natur og biodiversitet, men også grundvand. Det er jo derfor, at vi har belæg for lige præcis at forbyde anvendelsen af glyfosat på de her områder. Det er, fordi der er en særlig risiko for, at det siver ned til grundvandet. Men der er da ingen tvivl om, at vi på sigt også ønsker et Danmark uden glyfosat.

Vi foreslog allerede for 2 år siden, at regeringen gik meget mere offensivt ind i den her dagsorden, for der er jo ingen tvivl om, at hvis glyfosat bliver forbudt, altså at den midlertidige forlængelse ikke fører til en ny forlængelse, så står jo ikke mindst vores landbrug over for kæmpestore udfordringer. Derfor var det vigtigt for os at sende et signal til landbruget, men sådan set også til kemikalieindustrien, om, at de skal finde på bedre, mere miljøvenlige alternativer – og det haster.

Vi er kede af, at vi ikke kunne få regeringen med til en så offensiv strategi, for det gør jo overgangen til et helt glyfosatfrit landbrug og et glyfosatfrit samfund desto sværere. Men vi tror på, at det kommer. Det her er et lille, men også nødvendigt skridt i den retning. Og det udgør et problem, selv om man måske tror, at det er en mindre ting, fordi langt den største del af anvendelsen af glyfosat/Roundup ligger i landbruget.

Der er en kommentar fra hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Hvis jeg forstod ordførertalen rigtigt – ellers må ordføreren korrigere det – så var det mængderne, altså mængderne i de privates anvendelse ude på havegangene eller på fliserne. Men der står jo på dunkene, hvor meget man må bruge. Har Radikale Venstre ikke tillid til, at borgerne læser, hvad der står på dunken, og så retter sig efter det?

Værsgo.

Nej, det har vi ikke. I landbruget kræver det jo, at man er uddannet for at bruge de her midler. Det kræves ikke for private, og vi kan jo bare konstatere, at vi har set meget store mængder af glyfosat på haveaffaldspladser, hvor der er blevet slæbt haveaffald hen, og hvor det har ført til forurening af overfladevand og også potentiel risiko for, at det kunne trænge ned til grundvandet. Det er jo noget af det, som i hvert fald for os har været en blinkende advarselslampe, men også har betydet opmærksomhed omkring den private anvendelse – at den altså også i sig selv udgør en risiko, selv om den er minimal. Når vi ser på den totale anvendelse af glyfosat, er den private brug jo minimal. Men når vi så ser, at den bliver brugt i forkert dosis og på overflader, der skaber en forøget risiko for nedtrængning til grundvandet, så mener vi, at der er grundlag for at handle.

Hr. Erling Bonnesen.

I gamle dage – måske ikke helt tilbage i gamle dage, men i hvert fald hvis vi kigger nogle år tilbage i bakspejlet – så var det nok formentlig rigtigt; det kan jo aldrig dokumenteres, at man sprøjtede havegangene m.v. lidt mere, end der sådan direkte var brug for. Men igennem de senere år har der jo været kørt mange oplysningskampagner, og vi kan også følge med i, at forbrugerorganisationer osv. da gør meget for at oplyse haveejere og private grundejere om, at man altså skal holde sig til det, som står på dunkene. Der er i hvert fald umiddelbart, hvad jeg tror – det kan jo ikke dokumenteres – så meget fokus på nu, at man også som borger, som haveejer skal holde sig til de mængder, der står på dunkene.

Så er Radikale Venstre ikke ved ligesom at bruge fortidens synder til at prøve at straffe for noget nu, som måske allerede er løst? Er det ikke løst? Er det ikke Radikale Venstres opfattelse, at de private haveejere og private grundejere i dag overholder tingene, som de skal, altså som det står på dunkene?

Tak, og værsgo.

Jeg er ikke bekendt med undersøgelser af privates anvendelse af sprøjtegifte, altså om det er blevet, ja, mere eller mindre; det er givet blevet mindre. Men om man er blevet bedre til at følge anvisningen på dunken, har jeg altså ikke set undersøgelser af.

Men for os var det et wakeupcall, da vi for 2 år siden kunne konstatere, at der var meget store mængder af glyfosat i overfladevandet omkring en haveaffaldsplads i Karise. Man snakkede om behovet for simpelt hen at lave separat kloakering på de her affaldspladser, fordi der var så mange private haveejere, der kom med haveaffald, der altså var fuld af glyfosat. Det var for os med til at sætte en streg under, at der er brug for at skride ind, også over for de private. Vi er ikke villige til at løbe risikoen for at forurene vores grundvand, fordi der er nogen, der synes, det er mere bekvemt at fjerne ukrudt med glyfosat end med andre midler.

Tak for det, så er der ikke flere kommentarer. Så er der en ny ordfører, og det er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Vi har diskuteret pesticider mange gange her i Folketingssalen. Vi havde jo bl.a. et borgerforslag, hvor man, sådan som jeg husker det, foreslog, at man skulle forbyde salg af giftstoffer til private. Det var der så ikke flertal for. Jeg tror, at det lovforslag, vi har her, lidt er en udløber af det, for dengang lovede ministeren, at man ville kigge på, hvad man så kunne gøre.

Enhedslisten har den klare holdning, at vi skal forbyde sprøjtegifte, og vi har flere gange i Folketingssalen fremsat forslag om at forbyde glyfosat. Det kan være en lang rejse, man er på. Det er jo ikke så mange år siden, man kom frem til, at man ikke ville tillade, at der blev brugt glyfosat på kornafgrøder, som skulle bruges til menneskeføde. Så slap vi for, at der var glyfosatrester i vores øl. Så kom vi så frem til en pesticidhandlingsplan fra i år, hvor man går skridtet videre og forbyder nedvisning før høst af kornafgrøder og andre afgrøder, som skal bruges til foder. Og så har vi et lovforslag i dag, som så kan munde ud i, at man kommer frem til at forbyde, at man bruger pesticider på flisebelægninger på legepladser, mens man, hvis der er en græsplæne på den samme legeplads, fortsat kan sprøjte med giftstoffer, så børnene har noget at lege med. Jeg synes jo, det er lidt grotesk. Hvorfor ikke tage et skridt mere i den rigtige retning?

Og hvordan skal det her så håndhæves? Skal vi have et pesticidpoliti, som tager rundt i villahaverne og ser, om villaejerne kun sprøjter på deres flisearealer og ikke lige tager et par mælkebøtter inde på græsplænen? Jeg synes, der er en svaghed i det her, for det ville være et meget mere enkelt og godt snit, hvis man kom frem til at forbyde salg af pesticider til private. Hvis man skal bruge pesticider i landbruget, skal man have sprøjtecertifikat og håndtere de her giftstoffer på den måde, som anvisningen siger, hvorimod hvis det er en privat, der går ned og køber en grøn dunk, ja, så står der noget på etiketten, men der er jo ingen garanti for, at vedkommende håndterer det på ordentlig vis.

Vi står i en situation, hvor mere end halvdelen af vores aktive drikkevandsboringer har sprøjtegiftrester. Det var 63 pct. de første 8 måneder af 2021. Så det at passe på vores alle sammens vandforsyning er utrolig vigtigt, og derfor synes vi jo, at man skulle tage et længere skridt end det, der er i lovforslaget i dag. Men vi anerkender fuldt ud, at det er et lille skridt i den rigtige retning for at komme frem til at beskytte vores drikkevand og vandmiljø bedre.

Det her totale forbud mod at anvende pesticider på sådan nogle byarealer synes jeg ville være det optimale, og vi noterer os, at DN har et høringssvar, der lidt udfordrer det her lovforslag, i forhold til om ikke man kunne gå videre. Det er jo det, vi gerne vil have belyst i en udvalgsbehandling – altså om ikke man kunne tage flere skridt, så det ikke kun er sådan nogle befæstede arealer, som man kommer til at indføre forbud mod nogle pesticider på.

Vi har noteret os, at vi i den seneste finanslov har fået en drikkevandsfond, og det er jo sådan set også noget, som kan blive et væsentligt skridt for at komme frem til at beskytte vores drikkevand. Man må jo sige, at hovedparten af pesticiderne bruges ude i landbruget. Det er sådan set fint, at vi håndterer noget, der mest er inde i byerne, og der findes jo også drikkevandsboringer, som ligger bynært eller midt i byer. Hjemme i Hjortshøj har vi sådan set to drikkevandsboringer, som ligger inde i byen, og historisk er det så blevet midt i byen, ved at der er blevet bygget til og bygget til. Så det er sådan set relevant, at der kan være mange steder i landet, hvor vi har drikkevandsboringer, som ligger meget tæt på, hvor der er villaer og parcelhuse eller offentlige arealer, som i mange år er blevet sprøjtet. Det er væsentligt, at vi begrænser sprøjtning på de arealer, hvor der slet ikke er noget muldlag, og hvor der er en risiko for, at der kan ske en hurtigere nedsivning af giftstoffer.

Så lovforslaget er et skridt i den rigtige retning. Vi vil gerne afprøve i udvalgsbehandlingen, om ikke man kunne tage et par skridt mere, og kigge nøje på DN's høringssvar. Det synes jeg at lovforslaget fortjener, og jeg har også noteret mig, at vi i de partier, som står bag den aftale, som er anledningen til, at der er kommet det her lovforslag, kan indsende noget senest i morgen til at forbedre den bekendtgørelse, som er i høring. Så det vil vi benytte os af. Tak.

Tak for det. Der er ingen kommentarer, så vi går videre i talerrækken. Fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Naturen og grundvandet lider under fortidens synder. Vi har taget rent drikkevand for givet, og vi har sløset med brug af giftige sprøjtemidler. Mens vi forsøger at rydde op, skal vi selvfølgelig samtidig sikre, at vi ikke fortsætter sløseriet og svineriet. Det er der heldigvis taget politisk action på med bl.a. sikring af boringsnære beskyttelsesområder, om end kommunerne her gevaldigt mangler at komme op i gear. Det fokus er så vigtigt.

Nu vil regeringen og dens støttepartier så forbyde ikke let nedbrydelige aktive stoffer til ukrudtsbekæmpelse før 1. januar 2024. Ministeren foreslår simpelt hen at bemyndige sig selv til at kunne fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på befæstede eller stærkt permeable arealer. Ikke nok hermed så rummer den foreslåede bemyndigelse også mulighed for, at miljøministeren på et senere tidspunkt vil kunne beslutte, at anvendelse af andre plantebeskyttelsesmidler end midler med ikke let nedbrydelige aktive stoffer skal begrænses eller forbydes. Og jo, det er dæleme også hensigten, at plantebeskyttelsesmidler indeholdende glyfosat, altså det, som de fleste kender som Roundup, vil være omfattet af det påtænkte forbud mod anvendelse.

For mange lyder det sikkert helt ping-pong, sæt i gang. Men stop lige en gang, for Miljøministeriet vurderer samtidig, at lovforslaget i sig selv hverken vil bidrage til miljø eller have naturmæssige konsekvenser. Hov, der vil altså ikke være nogen effekt af det forbud. Det vil da også for glyfosatholdige produkters vedkommende være mærkeligt, eftersom Miljøstyrelsen jo selv har risikovurderet og fundet produktet sikkert. Sådan er det heldigvis med pesticider. De godkendes kun efter grundige undersøgelser af deres påvirkning af grundvand osv. Rigtig mange myndigheder har således undersøgt glyfosat såvel herhjemme som hos IPA, altså den amerikanske miljøstyrelse, ECHA, Det Europæiske Kemikalieagentur, FAO og FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation og WHO's pesticidgruppe. Glyfosat er et af de allermest undersøgte sprøjtemidler, der overhovedet findes. Så vidt jeg ved, er der lavet over 2.000 videnskabelige studier, og der er mig bekendt ikke dokumentation for, at glyfosat f.eks. udgør en risiko for vores grundvand.

Så kan man jo anlægge synspunktet better safe than sorry, men det synes jeg faktisk ikke rigtig holder, for konsekvensen ved et forbud er jo, at man anvender andre midler som f.eks. eddikesyre, som der er nævnt i høringssvarene, og som ifølge flere høringssvar er belastende for sundhed og miljø, og så giver det her forslag da slet ikke nogen mening.

Konservative ønsker at beskytte natur og grundvand, ikke at lave symbolpolitik, og det her forslag har karakter af det sidste, og det vil vi ikke lægge stemmer til. I øvrigt mener jeg ikke, at det på nogen måde holder, at erhvervslivet blot belastes med godt 3 mio. kr. årligt som følge af det her forslag. Heller ikke her mener jeg, at sagligheden er i orden, og det synes jeg ikke er fair.

Tak. Der er en kommentar. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Ja, ja, det er jo rigtigt nok, at der står, at Miljøministeriet vurderer, at lovforslaget ikke i sig selv vil bidrage til miljø- og naturmæssige konsekvenser, men der er en længere tekst, så de bekendtgørelser, der kommer, efter vi har vedtaget loven, har jo en positiv miljøeffekt, og det står der jo sådan set også. Og det er jo derfor, at man, hvis man vil værne om miljøet, vores grundvand, vandmiljøet og det hele, bør stemme for det her lovforslag, også selv om man ikke er med i aftalekredsen. Og hvis der findes borgerlige partier, der er grønne, så har man jo virkelig chancen her for at være med, selv om man ikke er med i den aftale, der er baggrunden for det. Kan ordføreren ikke se det?

Værsgo.

Nej, det kan den konservative ordfører på ingen som helst måde se. Og jeg synes faktisk, at det der med at definere, hvad der er grønt, og hvad der ikke er grønt, er rigtig uforskammet. Det er alt, alt for nemt at sige, at hvis man ikke er med i den her aftale, er man ikke grøn. Der er jeg bare nødt til at sige, at der lytter vi altså en lillebitte smule til Miljøstyrelsen og også til de eksperter, som jeg har listet op, og der er ikke noget, der peger på, at den her aftale skulle gøre det godt for grundvandet eller gøre det grønnere, så derfor må det jo have karakter af symbolpolitik, hvilket jeg synes at Enhedslisten plejer at holde sig for god til.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Man har jo muligheden for at være lidt mere grøn ved at stemme for det her lovforslag, som går et lille skridt i den rigtige retning, og man kunne jo håbe, at udvalgsbehandlingen så medfører, at man går to skridt i den rigtige retning. Så det er sådan set ikke for at sige, at der slet ikke findes nogen borgerlige partier, der har antydningen af grønt i sig, men det er jo sådan set på ens handlinger, man bliver bedømt – i hvert fald fra Enhedslistens side – uanset om man er ordfører for De Konservative, eller om man er statsminister. Sådan er det. Chancen er der ved tredjebehandlingen, og den synes jeg De Konservative skulle tage imod.

Værsgo.

Jeg lytter altid gerne, men man behøver ikke at være rød for at være grøn.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer. Hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti, værsgo.

I Dansk Folkeparti ønsker vi, at vi passer godt på vores grundvand. Det er vigtigt for vores samfund og for danskerne. Og her kommer der så et forslag, som har til formål at sikre en hjemmel til indførelsen af et forbud mod sprøjtning med visse midler på en række offentlige og private arealer – det kan være veje, grusveje, stier, fortove, indkørsler osv., som det også er fremgået af debatten – og det er sådan set godt for vores grundvand og for vores biodiversitet.

Med lovforslaget tilvejebringes der en hjemmel til miljøministeren til at beskytte vandmiljøet, herunder grundvand, ved at regulere anvendelsen af visse plantebeskyttelsesmidler. Bemyndigelsen omfatter også hjemmel til at fastsætte regler om, at tidligere udstedte godkendelser ikke længere gælder, og regler om afviklingsperioder. Det er så hensigten, at hvis plantebeskyttelsesmidlers aktivstoffer eller aktivstoffers nedbrydningsprodukter ikke er let nedbrydelige, så kan man forbyde dem, og det er jo egentlig ret fornuftigt. Det skal medvirke til at reducere risikoen for, at der sker en udvaskning med rester fra plantebeskyttelsesmidler med ikke let nedbrydelige aktivstoffer til vandmiljøet, herunder nedsivning til grundvandet.

Som nævnt er det jo et lovforslag, som udspringer af en politisk aftale, som Dansk Folkeparti ikke er en del af, men jeg skulle sige fra vores ordfører på området, at den her del kan vi altså godt stemme for. Der er dog kommet en del indvendinger – det kan jeg også forstå af debatten her – så vi vil godt forbeholde os retten til, at der under udvalgsbehandlingen skal ske forbedringer eller andet, men det må vi jo se på der. Men nu er jeg jo sendt i byen af vores ordfører, og jeg skal i hvert fald sige fra ham, at vi indtil videre støtter det her.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer, så vi går videre. Fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Staten, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg Kommuner indgik en aftale om frivillig udfasning af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer. Den frivillige ordning har været virksom siden 1998. Den frivillige aftale er senest ændret i 2007 med aftale om forslag til afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer. Målet med aftalen er, at der arbejdes på at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer for derved at begrænse risikoen for grundvandsforurening og beskytte natur og menneskers sundhed.

Det er Miljøministeriets vurdering, at den frivillige aftale over årene har medvirket til at reducere plantebeskyttelsesmiddelforbruget på offentlige arealer betragteligt. Flere kommuner har frivilligt afviklet brugen af plantebeskyttelsesmidler, så en frivillig ordning, som kommunerne selv implementerer, hvis kommunerne har ønsket og behovet derfor, er jo fint. Det underbygger fortællingen om det kommunale selvstyre.

Nu vil miljøministeren så sammen med resten af rød blok have hjemmel i kemikalieloven til, at miljøministeren kan fastsætte regler om begrænsning i eller forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Tillige vil miljøministeren have hjemmel i kemikalieloven til, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at tidligere udstedte godkendelser ikke længere gælder, og om afviklingsperioder, herunder regler om salg, anvendelse og besiddelse af plantebeskyttelsesmidler på bestemte arealer. Og det strider imod al logik. Miljøministeriet siger jo selv, at den frivillige ordning fra 1998 og fra 2007 fungerer efter hensigten. De kommuner, der ønsker det og har behov for det, kan selv begrænse brugen af plantebeskyttelsesmidler, og det gør de jo, kan vi konstatere.

I høringssvarene kan vi også se, at en række høringsparter stiller sig undrende over for det her lovforslag, og det kan jeg sådan set godt forstå. Landbrug & Fødevarer finder det uhensigtsmæssigt, at der indføres et sekundært godkendelsessystem, hvor tidligere godkendelser annulleres. Såfremt der identificeres en risiko for vandmiljø eller andre forhold, bør denne håndteres i godkendelsen af midlerne og derved bare påføres etiketten. Dansk Planteværn finder det kontroversielt, at regeringen foreslår at lave et forbud mod anvendelse af produkter, som Miljøstyrelsen har risikovurderet og fundet sikre. Den undren er især rettet mod, at miljøministeren har identificeret et behov for at forbyde f.eks. glyfosat på befæstede eller stærkt permeable arealer. Landbrug & Fødevarer er ikke bekendt med – og det er vi heller ikke i Nye Borgerlige – dokumentationen for, at glyfosat udgør en risiko for grundvandet, i øvrigt heller ikke i bynære områder. Tværtimod er der jo en redegørelse fra Naturstyrelsen fra 2013, »Afstrømning fra tagflader og befæstede arealer«, hvor glyfosat ikke vurderes at udgøre nogen forureningsrisiko for grundvandet.

I Nye Borgerlige er vi altid optaget af, om der er grund til at være bekymrede, før vi rent faktisk bliver bekymrede. Sådan er det tydeligvis ikke for miljøministeren eller rød blok. For fakta, videnskab og den danske Miljøstyrelse fastslår, at der ikke er nogen miljø- eller naturmæssig risiko forbundet med brugen af godkendte glyfosatmidler, hvis de bruges efter forskrifterne. Og konklusionen bygger på solide data opsamlet igennem mange år, for glyfosat er velundersøgt. Og langt, langt størstedelen af faglitteraturen og sundhedsmyndigheder verden over vurderer, at Roundup og glyfosat ikke udgør en sundhedsrisiko. Alligevel vil de røde fuldstændig forbyde brugen af glyfosat på offentlige og private arealer – et forbud, uden at vi opnår noget, andet end at nogle politikere får en god mavefornemmelse af at have gjort noget godt.

Men politik skal bygge på fakta og fornuft. Derfor skal det også fremadrettet være muligt at anvende glyfosatmidler på offentlige arealer, hvis kommunerne ønsker det, og på private arealer. Et forbud vil simpelt hen være i strid med videnskabelige fakta og viden og i øvrigt i strid med sund fornuft. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. (Mette Thiesen (NB): Øv, de kan bare komme an). Jeg tror ikke, der er flere, der skal have ordet. Nej, det er der ikke. Så er det miljøministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg må sige, at jeg virkelig har glædet mig til i dag, og det er jo netop, fordi det, vi står med her, er et grønt fremskridt, som ovenikøbet er bygget på både fakta og sund fornuft og dermed jo på alle mulige måder er rigtig godt at få lagt frem her i salen. Vi baner nemlig vejen for et godt bidrag til grøn omstilling, men allervigtigst en ekstra beskyttelse af vores vandmiljø og vores grundvand. Så det er en god dag.

Som det allerede er blevet sagt her i debatten, er lovforslaget en opfølgning på den politiske aftale, som regeringen lavede i september sidste år med SF, Radikale Venstre og Enhedslisten. Det følger også op – og det har jeg egentlig også lyst til at sige her i dag – på det ønske, der var fra en lang række borgere, som stillede et borgerforslag tilbage i 2020, hvor de også ønskede, at vi skulle tage skridt på det her område. Så også tak til dem for deres store engagement i den her sag. Jeg har også selv mødtes med flere af initiativtagerne ad et par omgange.

Lovforslaget giver som sagt bemyndigelse til at indføre et forbud mod at bruge visse sprøjtemidler til at bekæmpe ukrudt på en lang række arealer. Det gælder de her såkaldt befæstede og stærkt permeable arealer. For at oversætte det, er det jo eksempelvis veje, stier, indkørsler, terrasser, parkeringspladser, og hvor der også bliver sprøjtet på asfalt, grus og fliser. I praksis vil lovforslagets bemyndigelser blive udmøntet i et sprøjteforbud ved en ændring af bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen, som altså forventes at træde i kraft samtidig med lovforslaget.

I tråd med reglerne i pesticidforordningen indføres der også en bemyndigelse til at fastsætte afviklingsfrister for de her sprøjtemidler, der bliver omfattet af forbuddet. Forbuddet vil dermed betyde et stop for brug af visse sprøjtemidler på de her arealer, hvor der er en særlig risiko for, at brugen af sprøjtemidler kan medføre, at sprøjtemidler havner i vores vandmiljø og nedsiver til vores grundvand.

Så har der været lidt diskussion i løbet af debatten, så det her kunne bl.a. gå til Venstres ordfører og være med til at betrygge hr. Erling Bonnesen, for på befæstede og stærkt permeable arealer er der nemlig ikke et jordlag til at omsætte og nedbryde sprøjtemidlerne og dermed reducere risikoen for, at der kan ske en udvaskning. Og det er jo den risiko for udvaskning, som vi nu sætter ind over for. Lovforslaget vil få betydning for mange private borgere, for erhvervsvirksomheder og for offentlige myndigheder og først og fremmest kommuner.

Så til den konservative ordfører, som havde lidt problemer med at læse de gode miljø- og naturmæssige konsekvenser, der er af det her lovforslag, så jeg vil selv lige læse op her fra side 10. Jeg tænker, at det kan tjene til opklaring:

»Miljøministeriet vurderer imidlertid, at det påtænkte forbud mod salg, anvendelse og besiddelse med hjemmel i de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, der forventes fastsat ved bekendtgørelser, vil bidrage til at opretholde et højt beskyttelsesniveau for vandmiljøet, herunder grundvand. Det påtænkte forbud mod salg, anvendelse og besiddelse antages at give en reduktion i den samlede miljøbelastning fra plantebeskyttelsesmidler. Det påtænkte forbud mod salg, anvendelse og besiddelse forventes at have en positiv miljøeffekt i forhold til minimering af risiko ved afløb af plantebeskyttelsesmidler til vandmiljøet, herunder grundvand.«

Det tænker jeg sådan set er meget godt, i forhold til det, som den konservative ordfører var inde på. Så skulle der fremover komme en enkelt mælkebøtte eller to mere op i gadebilledet, går det altså nok, som jeg ser det. Vi skal selvfølgelig ikke lade vores veje gro til og få ødelagt infrastrukturen, men i de senere år har der været en god tilgang og udvikling i retning af at tolerere mere grønt og mere vildt derude i vores kommuner og måske også ligefrem at sætte pris på det. Med sprøjteforbuddet her sætter vi altså turbo på den udvikling.

Så vil jeg gerne kvittere over for alle de mange kommuner, der er godt i gang, og som også lader rabatter og rundkørsler blive vildere. Ros til alle dem og til alle erhvervsvirksomheder og private, der frivilligt er stoppet med at bruge de her sprøjtemidler. Men det, vi gør nu, er at sikre, at alle de, der ikke frivilligt er slået ind på den grønnere kurs, nu kommer til det, når sprøjteforbuddet bliver indført.

Med et sprøjteforbud vil det fortsat være muligt at bruge let nedbrydelige sprøjtemidler til at bekæmpe ukrudt på befæstede og stærkt permeable arealer, f.eks. pelargonsyre og eddikesyre. Vi forbyder nemlig brugen af midler, der er ikkeletnedbrydelige, og som derfor kan risikere at havne i vandmiljøet, hvis de bliver brugt på befæstede og stærkt permeable arealer. Derudover findes der jo mange andre metoder til bekæmpelse af ukrudt. Jeg tror, at alle os, der har indkørsler eller fliser, ved, at der også kan bruges andre gode metoder – og også knofedt. Det tænker jeg sådan set at vi alle er bekendt med.

Som det fremgår af lovforslaget, påtænker vi at indføre få undtagelser til forbuddet. Det gælder helt nødvendige undtagelser i forhold til sikkerhed. Det kunne bl.a. være ukrudtsbekæmpelse langs med jernbaner og på flyvepladser og undtagelser til sikring af kulturarv og til bekæmpelse af invasive arter.

Der har også været spurgt lidt til rækkevidden af forslaget, og der vil jeg bare gerne gentage det, som den socialdemokratiske ordfører også så fint forklarede, nemlig at med de rammer, der er i EU-reglerne, er vi gået så langt, som det er muligt, med den modifikation, at vi kommer til at have de nævnte undtagelser i forbuddet.

Og som jeg også lige havde lejlighed til at nævne for Enhedslistens ordfører, nævner vi også i lovforslaget forbuddet mod brugen af sprøjtemidler på rekreative græsarealer, som jo også var noget af det, der blev spurgt til, altså hvordan det nu er med det, og det er jo muligheden for at kunne beskytte særlig sårbare grupper her, og det lægger vi altså også op til med den hjemmel, der er i forvejen, at få ind i bekendtgørelsen på samme tid som forbuddet her. Det tænker jeg også at vi kan hjælpe med at opklare.

Nogle har så også spurgt til, hvordan vi kan sikre, at det ikke vil medføre ulovligt køb og ulovlig indførsel af sprøjtemidler over grænsen – det tror jeg er en del af høringsmaterialet. Der må jeg altså også bare sige, at vi indretter reglerne på den måde, som vi synes er den rigtige, og jeg mener, at det her er et meget godt skridt i den rigtige retning. Samtidig giver vi jo også tid til omstilling.

Så kort fortalt vil forslaget være at spænde sikkerhedsnettet ud i forhold til vores grundvand. Vi skal ikke bruge flere sprøjtemidler, end det er højst nødvendigt, og jeg er rigtig glad for, at også Dansk Folkepartis ordfører som udgangspunkt bakker op om det her fornuftige forslag, og jeg glæder mig til den videre behandling. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par kommentarer. Det er først fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak til ministeren. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, når nu ministeren alligevel har lovforslaget fremme og læser op fra det, om ministeren vil bekræfte, at der i lovforslaget står, at Miljøministeriet samtidig vurderer, at lovforslaget ikke i sig selv vil bidrage til hverken miljø- eller naturmæssige konsekvenser. Og jeg vil høre, om ministeren vil bekræfte, at Miljøstyrelsen jo selv har risikovurderet det og fundet produktet sikkert, altså glyfosatdelen.

Værsgo.

Grunden til, at jeg læste op fra lovforslaget, var sådan set for at slå helt fast, hvad det egentlig er, der præcis står. Forskellen dér og grunden til, at der var den her forvirring, også i forhold til Konservatives ordfører, tænker jeg, handler jo om, at det ikke er lovforslaget i sig selv, der medfører det forbud, for det skal ske med en bekendtgørelsesændring. Det er så det forbud, der kommer dér, og det var jo også det, jeg var inde på.

Så bliver der spurgt ind til sikkerhedsvurderingen i forhold til glyfosat, og det her ændrer jo ikke på den generelle godkendelsesordning, men som det også er blevet slået fast heroppe fra talerstolen tidligere i debatten, så er det, vi taler om, arealer, hvor der er en særlig risiko, og det er jo, fordi det øverste jordlag er gravet væk på de her arealer, hvor der er fliser og i virkeligheden er en overflade, hvor der er veje, stier osv. Det er jo det, der gør, at der er en særlig risiko med hensyn til de midler, som er ikkeletnedbrydelige. Der havde jeg da også håbet, at Konservative ville bakke op.

Fru Mona Juul.

Tak. Men måske er jeg lidt forvirret, minister, for det kunne jo være, at jeg håbede på, at ministeren, når vi nu havde udvalgsbehandlingen, rent faktisk fandt ud af, at de bemyndigelser ikke gav nogen mening. Når nu ministeren mener, at det her er meget grønt, kan man jo omvendt spørge: Hvorfor er det så, at ministeren og regeringen ikke laver et totalforbud mod glyfosat? Det er ikke for at give gode idéer, men hvad er pointen egentlig med at have det her lovforslag og så ikke give fuld skrue?

Værsgo.

Det bedste forsvar er som bekendt et angreb, og jeg kan da ikke andet end at undre mig over, at man i stedet for at diskutere og forholde sig til det forslag, som ligger her, og som er et godt skridt, hvor vi spænder et sikkerhedsnet ud i forhold til vores grundvand, begynder at tale om den generelle godkendelse af glyfosat. Det kommer vi jo til at diskutere, fordi EU lige nu er i gang med at kigge fagligt på glyfosat, og det er klart, at det jo følger den normale procedure. Så når vi har det grundlag fra EU, kommer vi også til at diskutere det her i Folketinget.

Tak for det. Så er det hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil stadig væk understrege, at vi alle sammen er interesseret i at passe godt på vores omgivelser og vores grundvand og drikkevand. Der er ikke nogen som helst tvivl om det, heller ikke for os i Venstre. Og så havde jeg håbet på en sådan lidt fyldigere redegørelse og et lidt fyldigere svar fra ministeren i forhold til det omkring Miljøstyrelsen. Det får vi lejlighed til at få i udvalgsbehandlingen, og der er jo heller ikke så meget tid nu her i spørgerunden, så jeg vil bare lige slå ned på det med jordlaget, som ministeren siger mangler. Kunne ministeren uddybe det lidt – om det er noget, der er anbefalet ministeren, f.eks. af Miljøstyrelsen?

Værsgo.

Jeg undrer mig egentlig over, at Venstre bliver ved med at gentage det her med, at det ikke er fyldigt nok. Altså, der ligger jo et helt lovforslag, hvor man kan læse, hvad den faglige begrundelse egentlig er, og det har jo også været gentaget heroppe fra talerstolen, at det, som er bekymringen og grunden til, at der er en særlig risiko, og det står der jo, og det er en faglig vurdering, er, at det her jordlag er væk, og det betyder jo noget i forhold til den nedbrydningstid, der er.

Der siger vi bare helt klart fra regeringens side, at vi ønsker at spænde det her sikkerhedsnet ud i forhold til vores grundvand. Vi er i forvejen bekymrede over det pres, der er på vores grundvand, og vi vil gerne sikre rent vand til de kommende generationer. Og det er jo klart, at hvis det er, som Venstres ordfører siger, at vi alle sammen er enige om, at det er det, vi skal, er det bare ærgerligt, hvis man ikke vil bruge de redskaber, der skal til for at sikre, at hvis vi har områder, hvor der er en særlig risiko, sætter vi ind der. Skal vi ikke det? Det mener vi fra regeringens side, og det synes jeg da også Venstre skulle tage og bakke op om.

Hr. Erling Bonnesen.

Jamen mit ærinde lige nu er simpelt hen bare at jagte fagligheden i det og det faglige grundlag, så vi får et bedre grundlag at tage stilling til det på, end hvad det hidtil har været. Det er derfor, jeg spørger ind til det. Jeg lagde også mærke til, at ministeren ikke fik svaret – det var måske en forglemmelse – på, om Miljøstyrelsen direkte anbefaler det på den her facon, og som det er skruet sammen, qua den debat, vi havde lidt tidligere, om, at det tilsyneladende jo var sådan, at regeringen ikke havde baseret sit lovforslag på Miljøstyrelsens anbefalinger.

Værsgo.

Jeg synes, det er en lidt besynderlig diskussion omkring Miljøstyrelsen, som er en faglig styrelse i Danmark, som gør et fremragende stykke arbejde, og som jo i øvrigt laver uafhængige faglige vurderinger. Det, som er den faglige vurdering her, er, at der er en særlig risiko. Så der er en særlig risiko på de her arealer i forhold til udvaskning af sprøjtemidler, og det er jo så der, vi siger, at de ikkeletnedbrydelige sprøjtemidler skal nu forbydes på de her arealer. Det synes jeg sådan set er en helt klar faglig vurdering, og derfor håber jeg da også, at Venstre ender med at stemme for.

Tak for det. Så er det fru Mette Thiesen, Nye Borgerlige.

Det er egentlig også lidt foranlediget af det, som min kollega fra Det Konservative Folkeparti sagde. Generelt går vi i Nye Borgerlige i hvert fald ikke ind for at indføre lovgivning, som er ligegyldig, eller som i værste fald er skadelig. Det er jo et klasseeksempel på det.

Nu har vi talt meget om det her med glyfosat, og jeg kunne godt tænke mig at spørge miljøministeren: Hvad er skadeværdien af glyfosat for mennesker og dyr?

Værsgo.

Ordføreren siger, at den her lovgivning enten er ligegyldig eller ligefrem skadelig. Det er jo simpelt hen så ærgerligt, at man bliver ved med at have et synspunkt, som er i modstrid med det, der står i lovforslaget, nemlig at der er en særlig risiko. Så hvis Nye Borgerlige også er optaget af at spænde det her sikkerhedsnet ud under vores alle sammens grundvand og sørge for, at der også er rent drikkevand til de kommende generationer, er de jo nødt til at tage nogle af de redskaber i brug dér, hvor vi ved, at der er en særlig risiko. Det er præcis det, vi gør med det her forslag. Så jeg synes ikke, det er en god idé, at vi får rester af sprøjtemidler ned i grundvandet, altså i det drikkevand, som vi alle sammen i dag drikker urenset, altså uden kemisk behandling. Skal man forstå Nye Borgerlige sådan, at det sådan set bare er helt fint at få det? Der står regeringen i hvert fald et fundamentalt andet sted.

Værsgo, fru Mette Thiesen.

Tak. Ministeren svarer jo overhovedet ikke på spørgsmålet. Jeg kunne også tidligere forstå på den socialdemokratiske ordfører, at det faglige grundlag er en politisk aftale – hvad man så i øvrigt skal udlede ud af det! Jeg kunne bare godt tænke mig at spørge ministeren: Er glyfosat farlig for mennesker og dyr – ja eller nej?

Værsgo.

Det er jo, fordi Nye Borgerlige insisterer på at diskutere noget andet end det, vi diskuterer her i dag. Vi diskuterer, om vi vil beskytte vores grundvand i Danmark. Der er særlige risikoområder, hvor det øverste jordlag er fjernet. Derfor siger vi, at der vil vi ikke have, at man skal kunne sprøjte med de her ikke let nedbrydelige stoffer. Det er præcis det, det her forbud handler om. Kommer vi så til at diskutere selve godkendelsen af glyfosat og hele det kæmpe arbejde, som EU har sat i gang med en revurdering af netop glyfosat? Ja, det gør vi. Men i forhold til det her handler det altså om beskyttelse af vores alle sammens grundvand.

Tak for det.

Så er der ikke flere kommentarer, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.