Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
L 128 Spørgsmål 3
Offentligt
2546733_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
22. marts 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 128
Forslag til lov om ændring af lov om dyreforsøg og lov om kloning og genmodificering af
dyr m.v. (Supplerende implementering af dyreforsøgsdirektivet).
Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn)
Spørgsmål 3
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag med bemærkninger,
der sikrer, at dyreforsøgsloven § 6, stk. 3, får den retsvirkning, at ansøger - udover at
godtgøre - også dokumenterer, at ansøger har undersøgt, om der findes egnede alterna-
tiver til dyreforsøg? Baggrunden for ændringsforslaget er, at på trods af intentionerne i
dyreforsøgsloven er antallet af dyreforsøg stigende. I 2014 blev der registreret 198.980
forsøg, og i 2020 blev der registreret 261.750 forsøg, jf. Dyreforsøgstilsynets forsøgsdyrs-
statistik, Fødevarestyrelsen.dk. Det fremgår allerede af dyreforsøgsloven § 6, stk. 3, at
en ansøger skal godtgøre et forsøgs nødvendighed, og at der ikke findes egnende alter-
nativer til dyreforsøg. Alternativer såsom celle, vævs eller organkulturer eller matematiske
simulationer. På baggrund af tallene og stigningen i antallet af forsøg foreslås det at
præcisere, at godtgørelsen skal ske ved, at ansøger rent faktisk dokumenterer, at der
ikke findes alternative forsøgsmetoder. Dokumentation kan eksempelvis ske ved opslag i
databaser, nationale som internationale.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
På udvalgets vegne
René Christensen
formand
1/1