Grønlandsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
25. marts 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 126
Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland, kriminallov for Grønland og for-
skellige andre love. (Gennemførelse af politireform og etablering af ny politiklageordning,
indførelse af motivationsbehandlingspladser for seksualforbrydere i Anstalten i Nuuk, for-
højelse af foranstaltningsniveauet for voldtægt af mindreårige, styrkelse af retsstillingen
for ofre for forbrydelser m.v.).
Af justitsministeren (Nick Hækkerup)
Spørgsmål 12
Er barnets tarv blevet overvejet, når der er tale om sager, hvor krænkeren af barnet også
er en af barnets forældre, muligvis husstandens eneste indtægtskilde? Hvis husstandens
eneste indtægtskilde, eller barnets eneste omsorgsperson, bliver foranstaltet, hvordan vil
ministeren så sikre, at man med lov hjælper og støtter barnet og tilhørende familie? Dette
problem kan være med til at holde folk tilbage fra at anmelde alvorlig kriminalitet begået
mod børn. Hvis disse husstande ikke får tilbudt hjælp, både psykologisk og økonomisk, er
der risiko for, at man i disse husstande vender det blinde øje til, hvad der sker af frygt for,
hvordan de skal forsørge deres børn uden hjemmets primær eller eneste indtægt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU).
På udvalgets vegne
Aaja Chemnitz Larsen
formand
1/1