Grønlandsudvalget 2021-22
L 126 Bilag 3
Offentligt
2527615_0001.png
09-08-2021
EM 2021/132
Naalakkersuisut fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 33 i
forretningsorden for Inatsisartut.
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til
Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland og forskellige andre love
(Gennemførelse af politireform, etablering af ny politiklageordning m.v.)
(Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling)
Begrundelse
Naalakkersuisut har modtaget udkast til Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland
og forskellige andre love (Gennemførelse af politireform, etablering af ny politiklageordning
m.v.).
Med dette lovforslag lægges der op til den største reform af politiets og anklagemyndighedens
forhold i Grønland i nyere tid.
Lovforslaget har bl.a. til formål at reformere politiet og anklagemyndigheden, således at
politikredsen organisatorisk ligestilles med de øvrige politikredse i riget. Lovforslaget bygger i
den forbindelse navnlig på de ændringer, der blev gennemført i Danmark i 2007, hvor man bl.a.
ændrede den organisatoriske opdeling af politiet og politiets kontakt med lokalsamfundet.
Med lovforslaget er der således taget udgangspunkt i, at de nye bestemmelser, der vedtages
med lovforslaget, skal være i overensstemmelse med reglerne i den danske retsplejelov, og at
der kun skal ske fravigelse af dette udgangspunkt, hvis de grønlandske forhold kan begrunde
det.
De vigtigste hovedelementer i lovforslaget er følgende:
Ledelse og styring af politiet
Som det er i dag, har justitsministeren det overordnede ansvar for Grønlands Politi og er
politiets øverste foresatte. Justitsministeren kan således give politimesteren i Grønland
tjenestebefalinger om udførelsen af dets opgaver, og politimesterens afgørelser om
politimæssige spørgsmål kan påklages til justitsministeren.
Med den foreslåede ændring vil justitsministeren fortsat være den øverste ansvarlige for politiet,
men det er forudsat, at Justitsministeriets overordnede styring af politiet – i lighed med hvad
der gælder for de øvrige politikredse – fremover vil ske gennem rigspolitichefen, herunder
gennem en årlig direktørkontrakt. Generelle retningslinjer for politiets virksomhed vil fremover
som udgangspunkt blive fastsat af rigspolitichefen, som får beføjelser med hensyn til politiets
varetagelse af de politifaglige opgaver i Grønland.
Forslaget indebærer ligeledes, at titlen for den øverste chef for Grønlands Politi foreslås ændret
fra “politimester” til “politidirektør”, hvorved det tydeliggøres, at de øverste chefer for de 14
politikredse formelt er ligestillede.
______________________
EM 2021/132
MIIN – Sags nr.: 2019 - 25617
1
 L 126 - 2021-22 - Bilag 3: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af forslaget.
2527615_0002.png
Politiets kontakt med lokalsamfundet
Med henblik på at opnå en yderligere styrkelse af kontakten mellem politiet og lokalsamfundet,
foreslår Justitsministeriet at oprette et kredsråd, hvor den øverste ledelse hos Grønlands Politi,
Naalakkersuisoq for sociale anliggender, Naalakkersuisoq for justitsområdet og borgmestrene
har lejlighed til at drøfte spørgsmål af fælles interesse.
Med henblik på at fremhæve politidirektørens selvstændige ansvar for tilrettelæggelsen af
politiets samarbejde med Naalakkersuisut og kommunerne, foreslås det, at politidirektøren er
formand for kredsrådet.
Det foreslås, at kredsrådet skal drøfte alle spørgsmål af almindelig karakter vedrørende politiets
virksomhed og organisation i Grønland. Det vil navnlig være relevant at drøfte områder, hvor
der er behov for at sikre sammenhæng i politiets og kommunernes opgavevaretagelse, f.eks.
med hensyn til indsatsen over for truede og belastede børn og unge. Det foreslås endvidere, at
kredsrådet skal drøfte organisatoriske spørgsmål af særlig betydning for lokalsamfundet, f.eks.
ændringer i politiregioner og åbningstider m.v.
Efter lovforslaget skal kredsrådet endvidere drøfte kriminalitetsudviklingen og den lokale
kriminalitetsforebyggelse m.v. i Grønland, og det vil ofte kunne ske på grundlag af politiets
analyser af karakteren, omfanget og udviklingen i kriminalitetsproblemerne i de forskellige dele
af politikredsen.
Kredsrådet skal desuden efter lovforslaget virke for, at der gives lokalbefolkningen oplysning
om politiets virksomhed, herunder f.eks. om kriminalpræventive tiltag.
Det foreslås, at politidirektøren skal afgive en årlig skriftlig redegørelse til kredsrådet
vedrørende politiets virksomhed i det forløbne år.
Det foreslås, at kredsrådet kan afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende politikredsens
almindelige organisation, og at kredsrådet kan henstille til politidirektøren, at politiet for et
begrænset tidsrum særligt skal lægge vægt på løsningen af bestemte opgaver med hensyn til
opretholdelsen af sikkerhed, fred og orden.
Anklagemyndighedens organisering
Som det er i dag, er de offentlige anklagere i Grønland Rigsadvokaten og politimesteren, og
politimesteren er som offentlig anklagemyndighed direkte underordnet Rigsadvokaten. Det
indebærer, at Rigsadvokaten fører tilsyn med politimesterens behandling af kriminalsager,
ligesom Rigsadvokaten behandler klager over afgørelser truffet af politimesteren vedrørende
kriminalretlig forfølgning.
Rigsadvokaten varetager således en række opgaver i forhold til Grønlands Politi, som de
regionale statsadvokater varetager i forhold til de øvrige politikredse. Sammenholdt med
Rigsadvokaten har statsadvokaterne derfor en meget betydelig praktisk erfaring med at varetage
de opgaver, som følger af at være en overordnet myndighed for en politikreds.
Statsadvokaterne behandler således bl.a. et stort antal klager over afgørelser truffet i de øvrige
politikredse, ligesom statsadvokaterne fører det almindelige legalitetstilsyn med politi-
kredsene. En overførsel til en af statsadvokaterne vil derfor indebære en driftsmæssig fordel i
forhold til behandling af de pågældende sager, ligesom der sikres en større grad af ensartethed
i behandlingen i forhold til behandlingen af sager vedrørende de øvrige politikredse.
Det bemærkes i øvrigt, at det med politireformen blev forudsat, at Rigsadvokaten først og
fremmest skal tage sig af generelle faglige spørgsmål og administrative opgaver inden for drift
og udvikling af anklagemyndigheden
2
 L 126 - 2021-22 - Bilag 3: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af forslaget.
2527615_0003.png
Med forslaget lægges der således op til, at en af de eksisterende regionale statsadvokater får
ansvaret for de opgaver, som statsadvokaterne varetager i forhold til de øvrige politikredse, men
som i forhold til Grønlands Politi varetages af Rigsadvokaten i dag.
Det foreslås samtidig, at statsadvokaterne bliver en del af de offentlige anklagere i Grønland.
Statsadvokaterne vil – som i Danmark – være underordnet Rigsadvokaten og overordnet
politidirektøren. Dermed ligestilles anklagemyndigheden i Grønland organisatorisk med den
danske anklagemyndighed i øvrigt. Anklagemyndigheden består herefter af Rigsadvokaten,
statsadvokaterne og politidirektøren.
Det bemærkes, at der med lovforslaget ikke sigtes til at ændre den nuværende praksis, hvorefter
det politiuddannede personale som udgangspunkt giver møde for kredsretterne.
Der foreslås ej heller ændringer i forhold til Grønlands Politis opgaver vedrørende ankesager,
idet bl.a. kendskab til de grønlandske forhold og den geografiske afstand tilsiger, at ankesagerne
fortsat behandles af Grønlands Politi.
Ny politiklageordning
Denne del af lovforslaget går ud på at gennemføre en revision af reglerne om behandling af
klager over politipersonale og om behandling af kriminalsager mod politipersonale.
Lovforslaget ophæver samtidig den gældende lov nr. 905 af 16. december 1998 om behandling
af klager og kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland.
Lovforslaget bygger i meget vidt omfang på de ændringer, der blev gennemført i den danske
retsplejelov i 2010 og indebærer, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed fremover skal
undersøge og træffe afgørelse i sager om politipersonalets adfærd i tjenesten (adfærdsklager)
og efterforske kriminelle forhold begået af politipersonale i tjenesten.
Det foreslås, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) overtager
politimesteren i Grønlands og Politiklagenævnet i Grønlands opgaver efter kapitel 2 og 4 i lov
nr. 905 af 16. december 1998 om behandling af klager og kriminalsager vedrørende
politipersonale i Grønland med at undersøge og træffe afgørelse i sager om politipersonalets
adfærd i tjenesten (adfærdsklager).
Politiklagemyndigheden skal endvidere overtage politimesterens og Politiklagenævnet i
Grønlands opgaver efter den nævnte lovs kapitel 3 og 4 med at efterforske kriminalsager mod
politipersonale samt sager om personer, der er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til
skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Det
vil efter lovforslaget fortsat være anklagemyndigheden (efter forslaget statsadvokaten og
Rigsadvokaten), der tager stilling til tiltalespørgsmålet og i givet fald møder i retten som
anklager.
Med henblik på at sikre et tilstrækkeligt kendskab til de grønlandske forhold i
Politiklagemyndighedens sagsbehandling, foreslås det at oprette et råd, benævnt Rådet for
Politiklagesager i Grønland, der afgiver en vejledende udtalelse om de grønlandske forhold til
brug for sagens oplysning.
Endelig foreslås det, at reservebetjente også omfattes af Politiklagemyndighedens kompetence,
da reservebetjentene bistår politiet i udøvelsen af den stedlige politimyndighed.
Overførsel af forvaringsdømte fra åben afdeling til forvaringsafdeling i Nuuk
3
 L 126 - 2021-22 - Bilag 3: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af forslaget.
Lovforslaget har endelig til formål at tilvejebringe hjemmel til, at der kan ske overførsel af
forvaringsdømte, der som led i et udslusningsforløb er anbragt i åben afdeling i anstalt i
Grønland, til forvaringsafdelingen i anstalten i Nuuk, hvis den forvaringsdømte viser sig uegnet
til ophold i åben afdeling, eller hvis anbringelse viser sig ikke at give tilstrækkelig sikkerhed.
Bemærkninger fra Naalakkersuisut til lovforslaget
Det er centralt, at vi i Grønland har et solidt og velfungerende politi, der er tidssvarende og i
stand til at løse de opgaver, det stilles. Dette beslutningsforslag er derfor endnu et skridt i retning
mod en højere standard på justitsområdet.
Det er samtidig også vigtigt, at politiet har den bedst mulige kontakt og det bedst mulige
samarbejde med lokalsamfundet, og derfor ser Naalakkersuisut det som en styrke, at der med
lovforslaget indføres kredsråd som i Danmark. Kredsrådet skal være det centrale kontaktforum
for politidirektøren, Naalakkersuisut og borgmestrene i Grønland, og politidirektøren skal hvert
år udarbejde en bred lokal samarbejdsplan, som drøftes i kredsrådet.
Endelig er det vigtigt, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed også tillægges kompetence til
at undersøge og træffe afgørelse i sager om politipersonalets adfærd i tjenesten og til at
efterforske kriminelle forhold begået af politipersonale i tjenesten, således at der sikres en
uvildig undersøgelse.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det private erhvervsliv
Ingen.
Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
Høring
Justitsministeriet har stået for høringsprocessen, hvor relevante grønlandske myndigheder har
været inddraget.
Der er udarbejdet en kommenteret oversigt over høringssvar.
4