L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 125 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor: Strafferetskontoret

Sagsbeh: Henrik Overgaard Mor-

sing

Sagsnr.: 2021-731-0080

Dok.:

2283644

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven

(Ophævelse af revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af ud-

trykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæ-

ring)

I. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. december 2021 til den 5.

januar 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Amnesty

International, Copenhagen Business School (CBS) – CBS LAW – Institut

for Ledelse, Politik og Filosofi, Danske Advokater, Danske Regioner, Den

Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for

Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Foreningen af Offentlige Anklagere, Institut for Menneskerettigheder, Justi-

tia, KL, Københavns Universitet – Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen

af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politiforbundet, Retspolitisk

Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet – Juridisk In-

stitut, Aalborg Universitet – Juridisk Institut og Aarhus Universitet – Juri-

disk Institut.

II. Høringssvarene

1. Indledning

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/8

L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Domstolsstyrelsen, Folkekirkens Mellemfolkelige Råd,

Foreningen Åndsfrihed, Grundtvigsk Forum, Institut for Menneskeret-

tigheder, Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark, KL, Po-

litiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Ve-

stre Landsret

Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Samtlige høringssvar er vedlagt.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Domstolsstyrelsen, KL, Politiforbundet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,

Vestre Landsret

Østre Landsret

har ingen bemærkninger til lovforsla-

get.

2. Om behovet for straffelovens § 136, stk. 3

Danske Kirkers Råd, Folkekirkens Mellemfolkelige Råd, Foreningen

Åndsfrihed, Grundtvigsk Forum

Kirkelig Forening for den Indre

Mission i Danmark

anfører med forskellige formuleringer, at straffelovens

§ 136, stk. 3, indebærer en mistænkeliggørelse af religiøs virksomhed, og at

bestemmelsen er udtryk for, at religion og religiøse grupperinger gøres til

noget særligt og andet end andre anskuelser og grupperinger.

Danske Kirkers Råd, Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, Grundtvigsk

Forum

Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark

anfører

med forskellige formuleringer, at straffelovens § 136, stk. 3, søger at ramme

en lille gruppe forkyndere mv., der forsøger at undergrave danske love og

værdier, men risikerer at ramme en utilsigtet bred kreds.

Danske Kirkers Råd, Folkekirkens Mellemkirkelige Råd

Retspoli-

tisk Forening

påpeger med forskellige formuleringer, at straffelovens §

136, stk. 3, kun sparsomt er anvendt i praksis.

Danske Kirkers Råd, Folkekirkens Mellemkirkelige Råd

Grundt-

vigsk Forum

finder, at den øvrige strafferetlige regulering af opfordringer

til strafbare handlinger er tilstrækkelig.

Side 2/8

L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Foreningen Åndsfrihed

anfører, at straffelovens § 136, stk. 3, ikke bidrager

til at løse problemet med at bekæmpe visse religiøse forkynderes forsøg på

at undergrave danske love og værdier, idet disse forkyndere blot vil gå under

jorden, og deres argumenter således ikke vil kunne imødegås i åben debat.

Institut for Menneskerettigheder

finder ikke, at den sparsomme anven-

delse af straffelovens § 136, stk. 3, er afspejlet i overvejelserne om bestem-

melsens nødvendighed og proportionalitet. Instituttet anbefaler endvidere,

at regeringen afsøger andre løsninger på negativ social kontrol og parallel-

samfund end yderligere indskrænkninger i religionsfriheden og ytringsfri-

heden.

Baggrunden for indførelsen af straffelovens § 136, stk. 3, er beskrevet i for-

slag nr. L 18 til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtryk-

kelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring, som

fremsat den 5. oktober 2016). Som det fremgår af pkt. 2.1.2 var der set ek-

sempler på religiøse forkyndere i Danmark, som søgte at undergrave danske

love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser. Dette havde bl.a.

givet sig udslag i udtalelser, der indeholdt støtte til eller billigelse af f.eks.

stening af kvinder eller korporlig afstraffelse af børn.

Justitsministeriet anerkender, at bestemmelsen i praksis er anvendt i få sa-

ger om forkyndere mv., der søger at undergrave danske værdier og regler.

Dette ændrer imidlertid ikke på strafværdigheden af de ytringer, der er om-

fattet af bestemmelsen, eller regeringens vurdering af, at der er behov for et

stærkt strafferetligt værn mod sådanne ytringer.

Som det fremgår af pkt. 2.2 i lovudkastet, har de, der forestår religiøs oplæ-

ring, en særlig position i deres menighed eller religiøse fællesskab. De frem-

står med en særlig autoritet og indsigt, ligesom deres råd og vejledning til-

lægges særlig vægt. Hertil kommer, at de er i kontakt med mennesker, der

kan være særligt sårbare over for forkynderens mv. påvirkning, når de f.eks.

opsøger og deltager i et fællesskab om religiøse handlinger og/eller søger

religiøs vejledning.

Det bemærkes i den forbindelse, at straffelovens § 136, stk. 3, omfatter en

række ytringer, der forud for indførelsen af bestemmelsen ikke var strafbare.

Der henvises til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovudkastet.

Side 3/8

L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet er således ikke enig i, at de øvrige bestemmelser i straffe-

loven alene kan udgøre et tilstrækkeligt strafferetligt værn mod sådanne yt-

ringer.

Den sparsomme anvendelse af bestemmelsen i praksis viser endvidere efter

Justitsministeriets opfattelse, at der ikke er grundlag for at frygte, at be-

stemmelsen rammer unødvendigt bredt.

Justitsministeriet anerkender, at det strafferetlige værn ikke kan stå alene i

bekæmpelsen af negativ social kontrol og parallelsamfund eller i arbejdet

for at skabe øget åbenhed i forbindelse med trossamfunds aktiviteter i Dan-

mark. Heller ikke det ændrer dog på strafværdigheden af ytringerne omfat-

tet af straffelovens § 136, stk. 3.

3. Om den nærmere udformning af straffelovens § 136, stk. 3

Danske Kirkers Råd

finder det uklart, hvor grænsen ved udendørsarrange-

menter går mellem almindelig offentlig debat og forkyndelse. Rådet finder

endvidere, at en præst mv., der har tavshedspligt, ikke vil kunne forsvare sig

over for anklager relateret til fortrolige samtaler, og at det således vil kunne

skade tilliden mellem præst og modtager af sjælesorg.

Danske Kirkers Råd, Folkekirkens Mellemfolkelige Råd, Foreningen

Åndsfrihed, Grundtvigsk Forum

Kirkelig Forening for den Indre

Mission i Danmark

anfører med forskellige formuleringer, at straffelovens

§ 136, stk. 3, udgør forskelsbehandling af religiøs virksomhed og kritiserer

på den baggrund, at bestemmelsen alene finder anvendelse på ytringer frem-

sat i forbindelse med religiøs oplæring.

Foreningen Åndsfrihed

kritiserer, at straffelovens § 136, stk. 3, finder an-

vendelse i ikke-offentlige sammenhænge, idet dette truer privatlivets fred

og lægger op til stikkervirksomhed. Foreningen finder det uklart, hvornår

der er tale om religiøs oplæring og forkyndelse, ligesom foreningen finder

det uklart, hvilken persongruppe der er omfattet af bestemmelsen. Forenin-

gen finder det samtidig uklart, hvad der udgør billigelse af en strafbar hand-

ling efter bestemmelsen.

Grundtvigsk Forum

anfører, at det kan være vanskeligt at afgøre, hvem

der udgør en religiøs autoritet, og hvornår en situation er religiøs.

Side 4/8

L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Institut for Menneskerettigheder

finder, at bestemmelsen er retssikker-

hedsmæssigt betænkelig henset til dens vage anvendelsesområde, vide per-

sonkreds og kriminalisering af private ytringer uden forsæt til udbredelse.

Som anført i forarbejderne til straffelovens § 136, stk. 3, (forslag nr. L 18

til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse

af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring, som fremsat den

5. oktober 2016), pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger) skal afgræns-

ningen af kriminaliseringen til alene at gælde religiøs oplæring – og ikke

andre former for oplæring eller påvirkning – ses i sammenhæng med, at

personer, der foretager religiøs oplæring, har en særlig position i forhold

til at påvirke deres menighed mv.

Religiøse forkyndere og andre, der foretager religiøs oplæring, taler såle-

des ud fra en generel betragtning med en særlig indsigt og autoritet i forhold

til personer, der må anses for at være særligt sårbare over for forkynderens

påvirkning, når de f.eks. opsøger og deltager i et fællesskab om religiøse

handlinger og/eller søger religiøs vejledning.

Som anført samme sted i forarbejderne til straffelovens § 136, stk. 3, skyldes

afgrænsningen af strafansvaret til at omfatte ytringer fremsat i både offent-

lige og ikke-offentlige sammenhænge, at den form for billigelse af visse

strafbare handlinger, som det er hensigten at ramme med lovforslaget, i vidt

omfang må forventes også at finde sted i ikke-offentlige sammenhænge. Hvis

kriminaliseringen skal have den tilsigtede effekt, er det derfor nødvendigt at

afgrænse anvendelsesområdet på den anførte måde.

For så vidt angår bemærkningerne om bestemmelsens anvendelsesområde

i øvrigt bemærkes det, at bestemmelsen omfatter ytringer, der fremsættes

som led i religiøs oplæring. Med religiøs oplæring menes, at oplæringen er

religiøst begrundet og har et forkyndende element. Det betyder, at formålet

med oplæringen er at gøre et bestemt budskab kendt og at vinde nye tilhæn-

gere (eller fastholde eksisterende).

Det indebærer bl.a., at almindelig religionsundervisning, der ikke indehol-

der et sådant forkyndende element – og hvor formålet således ikke er at

vinde nye tilhængere mv. – ikke vil være omfattet af kriminaliseringen. Re-

ligiøs oplæring vil bl.a. – udover ”gudstjenester” og andre religiøse hand-

linger – kunne omfatte den undervisning, instruktion eller vejledning (oplæ-

Side 5/8

L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

ring), der finder sted på koranskoler, bibelskoler, i visse religiøse studie-

kredse mv., men også i forbindelse med almindelig konfirmationsforbere-

delse.

I forbindelse med høringen over forslag nr. L 18 blev det præciseret i be-

mærkningerne til lovforslaget, at der alene vil være tale om religiøs oplæ-

ring i den nævnte forstand, hvis den pågældende har en særlig (religiøs)

autoritet i forhold til modtageren eller modtagergruppen, således at den el-

ler disse personer kan anses for særligt sårbare over for forkynderens på-

virkning. Der skal således være et autoritetsspring mellem de pågældende.

En tilfældig sammensat modtagergruppe, som f.eks. ikke udspringer af en

religiøs menighed eller lignende, i forhold til hvilken forkynderen mv. har

en sådan autoritet, vil således som udgangspunkt falde uden for det krimi-

naliserede område. Det gælder også i forhold til grupper og indlæg på so-

ciale medier mv.

Justitsministeriet bemærker endvidere, at det er en grundlæggende betin-

gelse for bestemmelsens anvendelse, at ytringen – for at være strafbar som

billigelse – må have en sådan karakter, at den kan være med til at legitimere

den form for strafbar handling, som ytringen angår. Dette indebærer, at

ytringer om på demokratisk vis at ændre retstilstanden ikke vil være omfat-

tet. En ytring om f.eks. støtte til genindførelse af revselsesretten vil således

ikke kunne straffes, medmindre den ud fra en samlet vurdering af ytringen,

den kontekst, den er fremsat i, samt andre ledsagende omstændigheder kan

siges at udgøre en udtrykkelig billigelse af at slå børn også før en eventuel

ændring af retstilstanden.

Den blotte oplæsning eller gengivelse af et skriftsted eller af religiøse for-

skrifter, hvori der gives udtryk for en opfordring eller støtte til strafbare

handlinger, vil ikke være omfattet af straffelovens § 136, stk. 3, medmindre

den pågældende tilslutter sig (billiger) det oplæste eller gengivne i en eller

anden form. En religiøs forkynders oplæsning af f.eks. Bibelens eller Kora-

nens budskaber om korporlig afstraffelse vil derfor som udgangspunkt ikke

være omfattet af kriminaliseringen.

For så vidt angår bemærkningerne om forholdet mellem strafansvar efter

straffelovens § 136, stk. 3, og en sjælesørgers eventuelle tavshedspligt be-

mærkes det, at såfremt der i praksis måtte opstå spørgsmål om strafansvar

i sådanne sammenhænge, vil spørgsmålet vedrørende afgivelse af forklaring

Side 6/8

L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

i forbindelse med efterforskningen og/eller hovedforhandlingen i en straffe-

sag skulle afgøres i overensstemmelse med almindelige straffeprocessuelle

regler og principper.

For så vidt angår bemærkningerne om forskelsbehandling henvises der i det

hele til forslag nr. L 18 til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering

af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs op-

læring), som fremsat den 5. oktober 2016, pkt. 3.2.2 og 3.3.3, hvor forholdet

til artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og grundlo-

vens § 70 er nærmere behandlet.

4. Forholdet til ytringsfriheden og religionsfriheden

Danske Kirkers Råd, Foreningen Åndsfrihed

Kirkelig Forening for

den Indre Mission i Danmark

anfører med forskellige formuleringer, at

straffelovens § 136, stk. 3, udgør en problematisk begrænsning af ytrings-

friheden og religionsfriheden.

Folkekirkens Mellemkirkelige Råd

finder,

at bestemmelsen udgør en uproportional indskrænkning af tros- og religi-

onsfriheden.

Advokatrådet

henviser til sit tidligere høringssvar af 11. august 2016 ved-

rørende straffelovens § 136, stk. 3. Det fremgår bl.a. af dette høringssvar, at

Advokatrådet fandt det tvivlsomt, om bestemmelsen er i overensstemmelse

med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Foreningen Åndsfrihed

anfører, at straffelovens § 136, stk. 3, udgør en

markant indskrænkning af ytringsfriheden, idet ikke kun opfordringer til,

men også billigelse af visse strafbare handlinger er strafbart efter bestem-

melsen.

Institut for Menneskerettigheder

udtrykker bekymring over, hvilken be-

tydning bestemmelsen kan have i forhold til ytrings- og religionsfriheden,

og over, at loven går videre, end hvad der følger af praksis fra Den Europæ-

iske Menneskerettighedsdomstol og dansk retstradition.

Retspolitisk Forening

finder ikke, at straffelovens § 136, stk. 3, er tilstræk-

keligt begrundet i forhold til de krav om nødvendighed, som Den Europæi-

ske Menneskerettighedskonvention indeholder.

Side 7/8

L 125 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat, høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

I forarbejderne til straffelovens § 136, stk. 3, er der taget udførligt stilling

til bestemmelsens forhold til både grundlovens og Den Europæiske Menne-

skerettighedskonventions bestemmelser om ytringsfrihed og religionsfrihed.

Der henvises i den forbindelse til forslag nr. L 18 til lov om ændring af

straffeloven, pkt. 3.2.1, 3.3.1 og 3.3.2 i de almindelige bemærkninger.

5. Høringsprocessen

Danske Kirkers Råd

Kirkelig Forening for den Indre Mission i Dan-

mark

kritiserer, at høringslisten ikke har omfattet religiøse og kirkelige or-

ganisationer.

Justitsministeriet anerkender, at en række religiøse organisationer mv. har

interesse i og for at deltage i høringsprocessen. Ministeriet beklager på den

baggrund, at disse ikke blev medtaget på høringslisten.

Side 8/8