Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 125:

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven. (Ophævelse af revisionsbestemmelse vedrørende kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 09.02.2022).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det her lovforslag handler om, om vi skal beholde § 136, stk. 3, i straffeloven. Bestemmelsen blev indsat i 2016 og kriminaliserer det, vi kalder udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger, herunder voldtægt, bigami, terror og drab, som led i religiøs oplæring. Da den blev indført, blev der knyttet en revisionsbestemmelse til den, og derfor skal vi nu tage stilling til, om vi, som regeringen foreslår, fortsat skal have bestemmelsen.

Det er vores klare opfattelse, at det skal vi. Vi stemte sammen med et bredt flertal for bestemmelsen i 2016, og det gjorde vi, fordi vi ikke vil have, at religiøse forkyndere misbruger deres store autoritet i visse miljøer til at undergrave vores danske love og værdier. Vi vil simpelt hen ikke acceptere, at nogle gennem forkyndelse forsøger at skabe parallelsamfund, hvor opfattelsen af vores demokratiske fællesskab og vores demokratiske rettigheder er en helt anden.

Det lavede vi så et værn imod i 2016 som en del af en række initiativer, og det værn skal vi beholde. Jeg er med på, at det her er et meget komplekst spørgsmål, og at der ikke er nogen enkle løsninger på de udfordringer, som vi ser, men grundlæggende handler dagens diskussion om, hvorvidt man ønsker at gøre legitimering af eksempelvis drab, stening og bigami som led i religiøs oplæring lovligt igen. Det ønsker vi ikke, og derfor støtter vi selvfølgelig forslaget om at ophæve revisionsbestemmelsen og beholde § 136, stk. 3, som den ser ud nu. Tak for ordet.

Selv tak. Der er ingen korte bemærkninger, så jeg vil gerne have lov til at give ordet til hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Vi må desværre konstatere, at der findes kræfter i Danmark, der under dække af religion forsøger at undergrave vores samfund og de danske værdier. Der er behov for, at vi kan straffe dem, der som led i religiøs oplæring udtrykkeligt billiger strafbare handlinger som terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili osv.

Derfor indførte vi i 2016 den pågældende bestemmelse. Baggrunden var, at vi ville gøre mere for at dæmme op for undergravningen af de grundlæggende danske værdier og bekæmpe parallelle retsopfattelser. Det ønske har vi faktisk stadig væk i Venstre, og derfor skal vi ikke stiltiende acceptere, at der findes folk i Danmark, der bruger deres særlige religiøse autoritet til at billige den her slags ting.

Da bestemmelsen blev indført, blev der indsat en revisionsbestemmelse, der sagde, at vi i år skal tage stilling til, om bestemmelsen skal videreføres. Det mener vi i Venstre at den skal. Vi kan i øvrigt også konstatere, at den er blevet anvendt. Østre Landsret benyttede den for nogen tid siden, hvilket udløste 6 måneders fængsel til en person, der billigede drab under en prædiken. Den sag illustrerer ganske glimrende, hvorfor der fortsat er behov for at holde fast på de her regler. Så efter Venstres opfattelse skal det fortsat være strafbart at udtrykke direkte billigelse af kriminalitet som drab, terror, voldtægt osv., og derfor støtter vi forslaget. Tak.

Selv tak til hr. Preben Bang Henriksen. Der er ingen korte bemærkninger, så jeg vil gerne byde velkommen til fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Forslaget her ligger i forlængelse af loven om at kriminalisere udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger, f.eks. voldtægt, terror og drab, som led i religiøs oplæring. Med forslaget ophæves revisionsbestemmelsen, og straffelovens § 136, stk. 3, videreføres og bliver permanent.

I SF er vi ikke specielt autoritetstro. Vi mener, at vi som politikere har et særligt ansvar for at sikre, at autoriteter, f.eks. religiøse autoriteter, ikke misbruger deres position til at undertrykke eller vildlede uskyldige, sprede had eller undergrave vores demokrati. Derfor støttede vi også forslaget her, da det i sin tid blev fremsat.

Det er vigtigt at bemærke, at kriminaliseringen, som det her forslag omhandler, alene omfatter ytringer, som fremsættes som led i religiøs oplæring fra en autoritets side og samtidig har et forkyndende element. Det vil sige, at f.eks. ganske almindelig religionsundervisning eller det, at en underviser læser op fra nogle meget gamle religiøse skrifter, hvor der også kan stå mere eller mindre sære ting, selvfølgelig er helt lovligt. Det vil også sige, at man i enhver anden sammenhæng end en oplæringssituation med et forkyndende element kan sige, lige præcis hvad man vil, og skrive, lige præcis hvad man vil. Det er også vigtigt for os i SF at stå vagt om ytringsfriheden.

Det står soleklart i bemærkningerne, at det her lovforslag lever op til grundloven og vores internationale forpligtigelser. Loven rammer alene nogle hadefulde mennesker, som bruger al deres krudt og tid på at oplære sårbare mennesker i, at ulovligheder og strafbare handlinger skulle være okay.

Giver det så mening at føre bestemmelsen videre? Ja, evalueringen peger på et meget lille antal sager på området, bl.a. en sag om en imam, der under en prædiken i en moské i marts 2017 udtrykkelig billigede drab. Vedkommende blev af byretten dømt til 6 måneders betinget fængsel, hvilket senere blev stadfæstet ved Østre Landsret. Desuden har der været enkelte anmeldelser om støtte til terror, som ikke har ført til dom. Det ret ubetydelige antal sager skal imidlertid ikke være en undskyldning for at udnytte sårbare mennesker, der kan blive udsat for billigelse af grov kriminalitet i forbindelse med religiøs oplæring. Det kan i øvrigt heller ikke udelukkes, at sagen om imamen, der blev idømt 6 måneders betinget fængsel efter den bestemmelse, faktisk kan have haft en vis afskrækkende effekt. Det er derfor også vores opfattelse, at der er brug for at have den her paragraf fremover, og SF kan støtte forslaget.

I øvrigt vil jeg sige, at vi i SF også er på vej med et forslag om et forbud mod, at religiøse ledere kan udnytte personer fra deres menighed. Der er i dag en beskyttelse af patienter mod at blive udnyttet på baggrund af en behandlingsmæssig afhængighed af psykologer eller læger, men den beskyttelse har en person fra en menighed ikke, og det ønsker vi indført. Vi synes, at det her forslag ligger i fin forlængelse heraf. Tak.

Selv tak. Der var ikke nogen korte bemærkninger, og jeg vil gerne byde velkommen til fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Mange tak. I Radikale Venstre ser vi med stor alvor på radikalisering. Vi mener, at vi skal bekæmpe radikalisering målrettet, effektivt og benhårdt, og vi skal sådan set bekæmpe religiøs radikalisering såvel som andre former for radikalisering – det kunne f.eks. være politisk set. Men vi skal også bekæmpe radikalisering med tiltag, som virker, og ikke med symbolpolitik eller forskelsbehandling, for det vil virke imod hensigten. Det er også noget af det, som Ytringsfrihedskommissionen peger på i sin betænkning fra 2020, nemlig at man finder det tvivlsomt, at indskrænkninger af ytringsfriheden er den rigtige vej at gå, når man gerne vil forebygge udfordringer med radikalisering og parallelsamfund. Kommissionen drager bl.a. straffelovens § 136 ind som et eksempel.

I Radikale Venstre hæfter vi os også ved høringssvarene, bl.a. et høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder, som peger på nogle relevante bekymringer og bl.a. også på det, som Ytringsfrihedskommissionen peger på i sin betænkning. De øvrige bekymringer, der er givet udtryk for i høringssvarene, kunne f.eks. også nævnes det med proportionaliteten, når der nu alene har været registreret tre anmeldelser, hvoraf der er faldet dom i én af sagerne.

Så i Radikale Venstre kan vi ikke støtte forslaget her, og jeg skulle hilse fra Enhedslisten og sige, at de heller ikke støtter det. Tak.

Selv tak. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Britt Bager fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. I Det Konservative Folkeparti bakker vi op om det her forslag. Vi bakker op om at imødegå adfærd, der undergraver danske love og danske værdier. Vi bakker op om at imødegå, at der er en parallel retsopfattelse, og vi støtter det her forslag.

Tak for det – det var kort og kontant. Vi går videre til den næste ordfører. Hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. I Dansk Folkeparti har vi læst det her forslag meget nøje. Det er jo sådan, at lovforslaget lægger op til at fortsætte med at kriminalisere religiøse forkynderes ytringer, som søger at undergrave danske love og de værdier, vi har i Danmark, og altså med det forsøge at understøtte parallelle retsopfattelser. Det var en lov, der blev vedtaget i 2016, og den skal vi så vurdere igen her nu.

Vi har en holdning til, om vi skal have religiøse forkyndere, som ytrer sig imod dansk sædelighed, herunder dansk lovgivning og ikke mindst sund fornuft, og den holdning er: Det skal vi ikke, vi skal fortsat bekæmpe de tendenser. Og dermed siger jeg også, at der selvfølgelig stadig væk er et behov for at sikre, at det er kriminelt at billige kriminelle handlinger og visse ytringer i den her boldgade. Og nej, selvfølgelig skal det ikke være tilladt. Det er Danmark, vi er i, det er ikke en arabisk bananrepublik. Vi lever i Danmark, og det må vi stå fast på.

Helt grundlæggende handler loven selvfølgelig om alle religiøse forkyndere, men den egentlige målgruppe og grunden til, at loven i første omgang blev lavet, er jo de islamistiske imamer og andre såkaldte lærde folk, som kommer til Danmark fra andre lande, og som ytrer forskellige uhyrligheder, som slet ikke hører til her i landet.

Jeg kan huske, at ved lovens indførelse i sin tid var den klassiske automatrespons, at det ikke nytter noget som helst; at det bare skal fortsætte på den ene eller den anden måde; at det kan vi ikke gøre noget ved; og at det alligevel vil køre på et videolink eller på anden vis. Men mig bekendt er det ikke fortsat. Mig bekendt har den her lov faktisk haft en virkning – om ikke andet en forebyggende virkning. Og der er det klart, at hvis ikke vi fastholder loven, som den er, så kommer vi til at se den effekt, at der kan være ekstreme imamer, der kommer som stjernegæster i moskéen – med alt det, det kan afstedkomme af ekstreme tendenser i forhold til dem, der hører på det, der bliver sagt.

Det er jo en problemstilling, der er kommet til os i forbindelse med indvandringen fra Mellemøsten gennem de sidste 40-50 år, og det er jo desværre noget, vi er nødt til at forholde os til. Skal vi fortsat bekæmpe de her tendenser? Skal vi gøre det mere? Ja, det mener vi faktisk i Dansk Folkeparti at vi skal gøre. For holdningen, ytringen, tankegangen, uanset om vi kriminaliserer det eller ej, er der jo stadig væk, og den kan være svær at lovgive sig ud af. Så selv om vi her fastholder – hvis det her forslag vinder flertal – at kriminalisere det, så ved vi også godt, at der kan være ytringer, der ikke bliver observeret, der ikke bliver klargjort, og ikke mindst, at der kan være handling bag ytringerne, som vi heller ikke får opsnappet i tide. Og derfor skal vi virkelig være på vagt.

I lovforslaget står der så, at hvis det blot – og jeg sætter blot i anførselstegn – er en oplæsning fra en religiøs tekst, uden at vedkommende direkte billiger det, så er det ikke omfattet af det her forslag, og så er det dermed ikke ulovligt. Det er vi måske ikke så overbevist om er godt nok, for der kan jo sagtens være ekstreme imamer, som skjuler sig bag, at de bare prøver at læse noget op, som nogle andre har skrevet, og at der ikke er tale om andet end det, men hvor det i virkeligheden kan være en kriminel opfordring, som kører ud fra en ekstrem udgave af den tekst, som de læser op fra. Så vi synes, at man i det her forslag skal male med den brede pensel, og hvis ikke det er nok, så skal vi kigge på, om det skal strammes op på et tidspunkt, hvor der kan blive flertal for det.

Jeg er helt med på, at der i rigtig mange religioner kan findes opfordringer til vold, drab og andre uhyrligheder på en indirekte måde. Forskellen er bare, at vi her i Danmark jo stort set kun oplever problemer med miljøer, der kommer fra Mellemøsten, og som typisk udspringer af islam, og der er typisk også tale om nogle mennesker, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt og ikke gider at leve sig ind i det, der foregår i Danmark. Og det er jo sådan set derfor, at den her lov er blevet lavet.

Som det ligger her, stemmer vi altså for – selvfølgelig – at begrænse visse vanvittige menneskers kriminelle ytringer. Den enkelte muslim, den enkelte borger kan selvfølgelig være o.k. og ville integrere sig og klare sig godt – det findes der jo bestemt mange eksempler på – men der er desværre også nogle, der ikke gider at følge det, vi står for i Danmark, og endda kommer med ekstreme ytringer, og der skal vi sætte hårdt ind, for det skal ikke inspirere andre til at gøre noget grimt. Så grundlæggende skal der lyde et ja tak fra Dansk Folkeparti til det her forslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi har muligheden for nu at gå over til fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige.

Tusind tak. Jeg kan sådan set tilslutte mig stort set alt det, der er blevet sagt fra ordføreren for Dansk Folkepartis side. I årtier har Danmark og danskerne lidt under politikernes forfejlede udlændingepolitik, og det har jo gjort, at alt for mange mennesker, hovedsagelig fra de muslimske lande, er kommet hertil. Det gælder også mennesker, der ikke deler vores grundlæggende danske værdier som demokrati, frihed og ligestilling mellem kønnene, og imamer, der til bøn i moskéen prædiker død over jøder og billigelse af terror. Og sådan noget vil vi ikke have i Danmark. Den er bare ikke længere!

Umiddelbart kan jeg se, at der kun er én person, der er blevet dømt efter loven siden dens indførelse, og derfor kunne vi rigtig godt tænke os, at vi i udvalgsbehandlingen ser på, om loven er restriktiv nok. Men derudover er der ingen tvivl hos os i Nye Borgerlige om, at er den dømte udlænding, skal vedkommende udvises konsekvent og efter første dom. Har den dømte fået tildelt dansk statsborgerskab ved lov og idømmes en frihedsstraf, skal statsborgerskabet fratages den dømte, og vedkommende skal udvises – uanset i øvrigt om den pågældende bliver statsløs.

Vi bakker op om, at loven skal videreføres, men vi vil i udvalgsbehandlingen sikre os, at den er tilpas restriktiv til, at man fanger alle dem, som den er tiltænkt. Tak.

Selv tak. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er vi nu kommet til justitsministeren.

Jeg skal bare nøjes med at takke for de faldne bemærkninger og den brede opbakning til at fjerne den her revisionsbestemmelse. Det er fuldstændig rigtigt, som det er blevet sagt, at det jo ikke er en bestemmelse, som er blevet anvendt overvældende mange gange – antallet af anmeldelser er til at overskue, og det må man bestemt også sige at dommene er – men det er jo ikke det samme, som at bestemmelsen ikke er relevant. Dels kan man håbe på, at den virker præventivt, dels har vi den som det sværd, som vi kan bruge, måtte det blive aktuelt. Tak.

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Der er ikke flere, som ønsker ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.