L 124 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget 2021-22
L 124 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

8. februar 2022

2022-1111

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende

lovforslag om ændring af lov om ligestilling af kvinder

og mænd (Måltal og politik for kønssammensætningen

i ledelse og bestyrelser i offentlige institutioner og

virksomheder m.v.)

1. Indledning

Et udkast til lovforslag har været i høring i perioden fra den 27. oktober til den

25. november 2021 hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Akademikerne, Amnesty International, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, ATP, Centralorganisationernes Fællesudvalg, CEPOS, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Kvindesamfund, Dansk Magisterfor-

ening, Danske Regioner, Dansk Industri, Djøf, FH, Finansforbundet, Finanssek-

torens Arbejdsgiverforening, Foreningen Far, Forhandlingsfællesskabet, Forsik-

ring & Pension, HK, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for Menne-

skerettigheder, Komiteen for god Selskabsledelse, Kommunernes Landsforening

(KL), Kvinderådet, KVINFO, Ledernes Hovedorganisation (Lederne), Ligebe-

handlingsnævnet, Rådet for Samfundsansvar.

Efter høringen er ligestillingsområdet overført til Transportministeriet, hvorfor

høringssvarene er stilet til Beskæftigelsesministeriet.

Beskæftigelsesministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Akademikerne, Danske Regioner, FH, Forhandlingsfællesskabet, Institut for

Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening (KL), Kvinderådet,

KVINFO og Ledernes Hovedorganisation (Lederne).

Ankestyrelsen, Ligebehandlingsnævnet, Centralorganisationernes Fællesudvalg

og Finanssektorens Arbejdsgiverforening har ingen bemærkninger til lovforsla-

get.

Dansk Erhverv har meddelt, at de ikke ønsker at afgive høringssvar.

I de følgende afsnit gives en oversigt over hovedindholdet af de modtagne hø-

ringssvar, Transportministeriets bemærkninger hertil, samt hvilke ændringer og

L 124 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Side 2/8

præciseringer i lovforslaget høringen har givet anledning til. For en fuldstændig

gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises der til vedlagte hø-

ringssvar. Der er ikke udarbejdet kommentarer til de bemærkninger, der ikke

direkte vedrører lovforslaget.

2. Bemærkninger til lovforslaget

2.1 Generelle bemærkninger

Akademikerne, Danske Regioner, FH, Forhandlingsfællesskabet, Institut for

Menneskerettigheder, Kvinderådet, KVINFO og Lederne er overordnet positive

over for de foreslåede ændringer, og målsætningen om at styrke den eksisterende

lovgivning, så den i højere grad understøtter arbejdet for en ligelig kønssammen-

sætning i ledelse og bestyrelser i den offentlige sektor.

Høringsparterne finder det generelt positivt, at måltalsforpligtelsen udvides til

også at omfatte de øverste ledelsesniveauer ud over bestyrelsen eller et andet

kollektivt ledelsesorgan. Derudover finder de det positivt, at der for at skabe

større synlighed og gennemsigtighed om udviklingen, etableres en offentligt til-

gængelig hjemmeside, hvor kønssammensætningen samt de opstillede måltal og

oplysning om politik i de omfattede offentlige institutioner og virksomheder mv.

vil fremgå.

Høringsparterne er desuden positive over for at udvide lovens målgruppe, såle-

des at også ministerier, statslige institutioner og virksomheder uden en besty-

relse (typisk departementer og underliggende styrelser) samt den kommunale

og regionale forvaltning og de største kommunale fællesskaber omfattes af reg-

lerne. Danske Regioner har bemærket, at der på sygehusområdet er store insti-

tutioner og foreslår, at sygehusenes øverste ledelseslag omfattes af lovforslaget.

FH, Institut for Menneskerettigheder, Kvinderådet og Lederne udtrykker tvivl

om hvorvidt lovforslaget er tilstrækkeligt til at opnå den ønskede effekt.

Transportministeriets bemærkninger:

Transportministeriet finder, at der med lovforslaget er fundet en passende ba-

lance mellem at styrke forpligtelserne i forhold til arbejdet med at fremme en

mere ligelig kønssammensætning i bestyrelser og ledelse i offentlige institutio-

ner mv. og samtidig sikre en fortsat fleksibilitet for de enkelte institutioner.

Ved at forpligte offentlige institutioner og virksomheder mv. med 50 eller flere

medarbejdere til også at opstille måltal for de øverste ledelsesniveauer er det

målet at fremme en mere ligelig kønssammensætning i ledelse, hvilket samtidig

vil kunne have en positiv effekt på rekrutteringsgrundlaget i forhold til besty-

relsesposter. Måltal anses internationalt som et effektivt redskab i arbejdet

med at fremme en ligelig kønssammensætning.

L 124 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Side 3/8

Ved at kombinere fortsat fleksibilitet med bl.a. en offentlig tilgængelig hjemme-

side, der gør det muligt at sammenligne og følge udviklingen i den offentlige

sektor, er det hensigten af skabe en større gennemsigtighed og synlighed og

dermed øge engagementet i arbejdet med at fremme en lige fordeling af kvin-

der og mænd i bestyrelser og ledelse i den offentlige sektor.

For at opnå reelle fremskridt i kønssammensætningen i ledelse og bestyrelser

bredt i den offentlige sektor udvides reglerne med lovforslaget til også at om-

fatte dels statslige institutioner og virksomheder mv., der ikke har en bestyrelse

eller andet kollektivt ledelsesorgan, og dels den kommunale og regionale for-

valtning, samt de største kommunale fællesskaber.

Danske Regioners forslag om, at sygehusene omfattes af lovforslaget har givet

anledning til, at den foreslåede afgræsning af den offentlige sektor i ligestil-

lingslovens § 11 udvides med de regionale sygehuse.

2.2 Ledelsesniveauer

KL bemærker, at det er vigtigt, at det fremgår klart af lovforslaget, hvilke ledere

der er omfattet af de øverste ledelsesniveauer i de kommunale forvaltninger, og

at det vil give ikke ubetydeligt administrativt arbejde, hvis yderligere ledelsesni-

veauer medtages end de, der fremgår af lovforslaget.

Lederne ønsker, at lovforslaget udvides til at omfatte flere ledelsesniveauer i den

offentlige sektor. Lederne foreslår, at de største offentlige institutioner mv. med

over 250 medarbejdere, ud over de to øverste ledelsesniveauer, også forpligtes

til at opstille måltal og udarbejde politik for det ledelsesniveau, der danner pipe-

line til den daglige ledelse.

Transportministeriets bemærkninger:

Med lovforslaget forpligtes offentlige institutioner og virksomheder mv. med

50 eller flere medarbejdere til også at opstille måltal for det underrepræsente-

rede køn på de øverste ledelsesniveauer.

Det fremgår af lovforslagets afsnit 2.1.3., at ”de øverste ledelsesniveauer” kan

afgrænses til de to øverste niveauer, hvor det første ledelsesniveau består af

”toplederen”, mens det andet ledelsesniveau består af ”ledere af ledere”, der re-

fererer direkte til det øverste niveau (toplederniveauet). Med denne afgræns-

ning omfattes de ledere, der har det overordnede og strategiske ledelsesansvar

af den pågældende institution eller virksomhed ud over en eventuel bestyrelse

eller andet kollektivt ledelsesorgan. Afgrænsningen vil typisk svare til en direk-

tion i den enkelte institution eller virksomhed mv.

Transportministeriet mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at udvide af-

grænsningen og medtage yderligere ledelsesniveauer (fx ”ledere af medarbej-

dere”), da det vil kunne ramme for bredt i nogle institutioner og virksomheder

mv. Data viser endvidere, at det særligt er i de øverste ledelseslag, der ikke er

L 124 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Side 4/8

en ligelig kønssammensætning i den offentlige sektor. Medtages yderligere le-

delsesniveauer, øges antallet af personer, der skal medtages i indberetningen

markant, hvilket vil øge kompleksiteten og de administrative byrder for de en-

kelte institutioner.

Dertil kommer, at de institutioner mv., der ikke har en ligelig kønssammen-

sætning i de øverste ledelsesniveauer, forpligtes til at udarbejde en politik med

henblik på at øge det underrepræsenterede køn i de øverste ledelsesniveauer.

Det vil typisk betyde, at der også arbejdes med kønssammensætningen i de

øvrige ledelsesniveauer med henblik på at understøtte en ”pipeline” til de

øverste ledelsesniveauer.

2.3 Måltal og politik

Institut for Menneskerettigheder og KVINFO anbefaler, at der fastsættes kon-

krete måltal for kønssammensætningen i bestyrelser og øverste ledelsesniveauer

samt en tidshorisont for, hvornår man forventer at opnå måltallet. Institut for

Menneskerettigheder foreslår, at institutionerne som udgangspunkt skal have

måltal for det underrepræsenterede køn på mellem 40 og 60 procent, og at in-

stitutionerne kun kan fravige dette i særlige tilfælde. En fravigelse vil i givet fald

skulle begrundes. De foreslår endvidere, at ligestillingsministeren skal godkende

fravigelser. KVINFO anbefaler desuden, at ministeren fastsætter, hvilket måltal

man ønsker at opnå i bestyrelser og øvre ledelseslag, og hvornår man forventer,

at det lykkes.

Lederne anbefaler, at der stilles krav om, at offentlige institutioner mv. skal fast-

sætte et nyt måltal, når de har opfyldt deres oprindelige måltal, indtil der er op-

nået en ligelig kønssammensætning i bestyrelser og i de øverste ledelsesniveauer.

Transportministeriets bemærkninger:

Transportministeriet finder, at det fortsat bør være op til den enkelte institu-

tion mv. at fastsætte det konkrete måltal og tidshorisonten for at opnå dette, så

det både kan være ambitiøst og realistisk. Det fremgår af lovforslagets afsnit

2.1.3. samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 (ligestillingslovens § 11,

stk. 1 og 2), at kravet til institutioner og virksomheder mv., der er omfattet af

ligestillingsloven, ensrettes, således at alle omfattede institutioner m.v. skal til-

stræbe en ligelig sammensætning af kvinder og mænd, hvorved forstås mindst

40 pct. af det underrepræsenterede køn.

Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 (ligestil-

lingslovens § 11, stk. 3), at perioden for opfyldelse af måltal som udgangspunkt

bør fastsættes til højst fire år, som er den tid, det almindeligvis vil tage at ud-

skifte bestyrelsen mv. Når perioden er udløbet, fastsættes et nyt måltal med

henblik på at nå målet om minimum 40 pct. af hvert køn. Dette er en viderefø-

relse af gældende ret. Hvis ikke det opstillede måltal er nået, skal der gives en

begrundelse herfor. Indberetningen skal ske til hhv. den relevante ressortmini-

ster, kommunalbestyrelse, regionsråd eller det kollektive ledelsesorgan i et

kommunalt fællesskab.

L 124 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Side 5/8

I dag er ressortministrene ansvarlige for, at de institutioner og virksomheder,

som er omfattet af deres ressort, overholder forpligtelserne til at opstille måltal

og udarbejde politikker, og at der sikres fremdrift på området, jf. Folketingsti-

dende 2012-13, tillæg A, L 2 som fremsat, side 6.

Transportministeriet vurderer på denne baggrund, at der med gældende ret og

lovforslaget sker en imødekommelse af høringssvarene for så vidt angår fast-

sættelse af konkrete måltal samt tidshorisont for opfyldelse af måltal. Det vur-

deres, at det i tråd med lovforslaget bør være henholdsvis ressortministeren,

kommunalbestyrelsen, regionsrådet og det kollektive ledelsesorgan i et kom-

munalt fællesskab, der er ansvarlige for, at de omfattede institutioner og virk-

somheder mv. overholder deres forpligtelser, og at der sikres fremdrift på om-

rådet.

2.4 Indberetning af data

Kvinderådet anbefaler, at der til § 11, stk. 5, tilføjes et krav om indberetning af

den nuværende kønssammensætning samt om en årlig status på opnåelse af mål-

tal.

KL bemærker, at indberetningen skal være så enkel som muligt med henblik på

at sikre, at der ikke anvendes unødig tid på fx tekniske udfordringer. Derudover

anbefaler KL, at der i indberetningerne er mulighed for, at kommuner og kom-

munale fællesskaber kan angive eventuel årsag til tallene, herunder hvilke tiltag

der er taget på området, samt at oplysningerne bliver offentligt tilgængelige.

Transportministeriets bemærkninger:

Det fremgår af den gældende ligestillingslovs § 11, stk. 5, at institutioner og

virksomheder, der er omfattet af ligestillingslovens § 11, stk. 1 og 2, skal indbe-

rette om status for opfyldelsen af det opstillede måltal og den udarbejdede po-

litik. Herunder også institutionernes nuværende kønssammensætning. Indbe-

retningen skal ske årligt. Er det opstillede måltal ikke opnået, skal der gives

en begrundelse herfor.

Med lovforslaget lægges der op til, at dette videreføres og også bliver gældende

for de øverste ledelsesniveauer. De omfattede institutioner mv. skal fortsat år-

ligt indrapportere via et digitalt indberetningsskema, der tager udgangspunkt

i det eksisterende skema, som bruges i dag, og som løbende er blevet revideret

for at sikre en så enkel indberetning som muligt. Der vurderes at være begræn-

sede administrative konsekvenser forbundet med institutionernes mv. årlige

indrapportering. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 5, 12

og 14 (ligestillingslovens § 11, stk. 5, og § 13, stk. 1 og 4).

2.5 Offentliggørelse af måltal og politikker

Kvinderådet og Akademikerne anbefaler, at der i § 13, stk. 4, tilføjes et krav om,

at indberetningerne offentliggøres på institutionernes mv. egne hjemmesider i

tillæg til den nye offentligt tilgængelige hjemmeside.

L 124 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Side 6/8

Transportministeriets bemærkninger:

Transportministeriet finder ikke, at der bør indføres krav om, at offentlige in-

stitutioner mv. skal offentliggøre deres indberetninger på egne hjemmesider,

idet det vil være at pålægge dem en yderligere administrativ byrde. Transport-

ministeriet finder, at det bør være op til den enkelte institution, hvorvidt de øn-

sker at gøre oplysningerne tilgængelige på deres egen hjemmeside. Formålet

med, at indberetningerne samles på én offentlig tilgængelig hjemmeside, er

bl.a. at give mulighed for at sammenligne og følge udviklingen i kønssammen-

sætningen i bestyrelser og ledelse i den offentlige sektor.

2.6 Opfølgning og sanktioner

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der som minimum tages kontakt

og følges op hos offentlige institutioner mv., som ikke efterlever deres forpligtel-

ser i henhold til lovforslaget.

Akademikerne, Kvinderådet og Lederne anbefaler, at der indføres mulighed for

at kunne sanktionere institutioner mv., som ikke efterlever reglerne. Akademi-

kerne og Kvinderådet peger på, at påbud kunne være relevant.

Transportministeriets bemærkninger:

Det er allerede i dag praksis, at Transportministeriet tager kontakt til hvert

enkelt ressortministerium i forbindelse med offentliggørelsen af hovedresulta-

terne af den årlige indberetning. I den forbindelse får ressortministerierne bl.a.

en opgørelse over, hvilke institutioner på deres område, som ikke lever op til

forpligtelserne om at opstille måltal og udarbejde politikker, med henblik på at

kunne sikre fremdrift på området. Denne praksis vil blive videreført.

Det vurderes på den baggrund ikke hensigtsmæssigt at indføre mulighed for

påbud eller økonomiske sanktioner over for offentlige myndigheder. Trans-

portministeriet vil fortsætte den allerede eksisterende praksis med at tage kon-

takt til ressortministerierne og indskærpe ansvarsforpligtelsen over for de mi-

nisterier, som har institutioner, der ikke lever op til reglerne. Endelig vil mang-

lende overholdelse af forpligtelserne fremgå af den offentligt tilgængelige

hjemmeside.

2.7 Øvrige bemærkninger

Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det er uklart, om Beskæftigelses-

ministeriet bruger samme beregningsmetode i forhold til at definere en ”ligelig

kønssammensætning”, som Erhvervsministeriet bruger for så vidt angår de pri-

vate virksomheder mv. Institut for Menneskerettigheder bemærker videre, at

måltalsreglerne er tekniske og vanskelige at overskue. De anbefaler, at måltals-

bekendtgørelsen bliver opdateret, og at Beskæftigelsesministeriet udarbejder re-

levant vejledningsmateriale til lovgivningen samt iværksætter en oplysnings-

kampagne, når denne træder i kraft.

L 124 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Side 7/8

KVINFO anbefaler, at civilsamfundsorganisationer inddrages i forbindelse med

udvikling af en offentlig tilgængelig hjemmeside, hvor kønssammensætningen

samt de opstillede måltal og oplysning om politik i de omfattede offentlige insti-

tutioner og virksomheder mv. fremgår. KVINFO anbefaler, at hjemmesiden bru-

ges som branding i forbindelse med rekruttering, og at viden om hjemmesiden

udbredes til myndigheder og organisationer, der er i kontakt med jobsøgende.

KVINFO anbefaler desuden, at Beskæftigelsesministeriet undersøger, hvilke ty-

per af politikker som viser gode resultater i den offentlige sektor, og formidler

konklusionerne på hjemmesiden til inspiration for andre.

Kvinderådet og Lederne anbefaler, at effekten af lovændringen evalueres med

henblik på at vurdere, om der er behov for yderligere tiltag. Kvinderådet anbefa-

ler, at det sker snarest muligt, og Lederne foreslår, at evalueringen sker efter to

til tre år.

Transportministeriets bemærkninger:

Transportministeriet vil i forbindelse med ikrafttræden af de foreslåede æn-

dringer revidere måltalsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 114 af 30, januar

2014 om måltal i bestyrelser m.v. og politik for de øvrige ledelsesniveauer i

statslige institutioner og virksomheder for at fremme en ligelig kønsmæssig

sammensætning), så den afspejler de nye regler. Transportministeriet vil i for-

bindelse med implementering af loven inddrage interessenter i relevant om-

fang.

Det bemærkes, at ”ligelig kønssammensætning” i ligestillingsloven defineres

som en fordeling på mindst 40/60 pct. mellem kønnene, hvilket fremgår af §

1, stk. 2, i måltalsbekendtgørelsen. Ved ”afbalanceret kønssammensætning”

forstås ifølge § 1, stk. 3, i måltalsbekendtgørelsen, at hvert køn bør være re-

præsenteret med minimum 1/3. Med forslaget ensrettes loven, så alle forplig-

tede institutioner og virksomheder mv. fremover skal tilstræbe en ligelig sam-

mensætning af kvinder og mænd i bestyrelsen mv. og de øverste ledelsesni-

veauer. Dermed vil der ikke længere være institutioner eller virksomheder,

der alene bør have en afbalanceret kønssammensætning, som det er efter gæl-

dende ret.

En 40/60-fordeling eller mere vil dog ikke være mulig, hvis fx de øverste le-

delsesniveauer eller bestyrelsen mv. består af tre personer tilsammen. I det

tilfælde anses en fordeling på 1/3 af det underrepræsenterede køn og 2/3 af

det andet køn for ligelig, dvs. en fordeling på én af det ene køn og to af det an-

det køn. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.1.2. og 2.1.3.

Der vurderes ikke at være behov for at præcisere definitionen af ”ligelig køns-

sammensætning” yderligere i lovbemærkningerne.

I forhold til Kvinderådets anbefaling om evaluering af lovændringen bemær-

kes, at de årlige indberetninger skal være med til at sikre, at reglerne efterleves.

Indberetningerne vil være offentligt tilgængelig på en hjemmesiden, så det er

L 124 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling

Side 8/8

muligt at følge udviklingen i kønssammensætningen i ledelse og bestyrelser i

den offentlige sektor.