Transportudvalget 2021-22
L 123
Offentligt
2547912_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
24. marts 2022
2022-1421
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 3. marts 2022 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 123 – Forslag til lov om ændring af færd-
selsloven og lov om private fællesveje. (Fjernelse af køretøjer, re-
gulering af færdslen ved akutte hændelser, fastsættelse af en la-
vere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for
tættere bebygget område, forbud mod standsning og parkering i
skillerabat m.v. samt vintervedligeholdelsesordninger på private
fællesveje), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 2:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 2/3-22 fra Jens H.
Johnsen, Galten vedrørende vedligehold af private fællesveje, jf.
L 123 - bilag 5?”
Svar:
I forlængelse af mit svar af 1. marts 2022 på spørgsmål 1 til L 123
har Jens H. Johnsen i en opfølgende henvendelse af 2. marts 2022
til Transportudvalget, opfordret Folketinget til ”at sørge for at
etablere en rimelig juridisk ramme omkring vedligeholdelsen af
private fællesveje, hvor vedligeholdelsesforpligtelsen er overladt til
grundejere i forening, uden der i forvejen er en juridisk ramme,
f.eks. et vejlaug eller en grundejerforening, der naturligt kan vare-
tage opgaven.”
Jeg har forelagt forslaget fra Jens H. Johnsen for Vejdirektoratet,
som har oplyst følgende:
”Som oplyst i svar på spørgsmål 1 findes reglerne om vedligehol-
delse og istandsættelse af private fællesveje i byer og bymæssige
områder i kap. 9 i lov om private fællesveje (privatvejsloven).
Udgangspunktet i disse regler er, at ejerne af de ejendomme, der
grænser til en privat fællesvej, har pligt til at sørge for, at vejen lø-
bende er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og om-
fang, jf. lovens § 44.
L 123 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om henvendelse af 2/3-22 fra Jens H. Johnsen, Galten, om vedligehold af private fællesveje, til transportministeren
2547912_0002.png
Side 2/2
Privatvejslovens regler er ikke til hinder for, at de vedligeholdelses-
forpligtede grundejere samarbejder om at løfte denne vedligehol-
delsesopgave.
Vejdirektoratet er opmærksom på, at der kan være uenighed mel-
lem grundejerne om, hvordan og hvornår den løbende vedligehol-
delse af vejene skal udføres. Men det er ikke direktoratets indtryk,
at der er tale om et generelt problem eller et problem, der i særlig
grad skulle knytte sig til private fællesveje, der er blevet nedklassi-
ficeret fra kommuneveje til private fællesveje.
Vejdirektoratet finder, at der bør udvises tilbageholdenhed med at
regulere disse principielt private veje, medmindre almene offent-
ligretlige grunde taler herfor.
Det er ikke Vejdirektoratets opfattelse, at de private fællesveje ge-
nerelt er dårligt vedligeholdt af de vedligeholdelsesforpligtigede.”
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen