Til
Folketingets Transportudvalg
Holte, den 11. marts 2022
L 123 om ændring af færdselsloven og lov om private fællesveje
Som redaktør på Karnovs lovsamling ”Vejlove” og medlem af fagpanelet på fagbladet Trafik & Veje samt
forfatter af månedlige ”Nyheder fra den vejjuridiske verden” i bladet har jeg med stor interesse læst det
forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om private fællesveje, der blev fremsat som L 123 den 9.
februar 2022.
Det giver mig anledning til at gøre opmærksom på et par forhold i den del af lovforslaget, der vedrører æn-
dringer i lov om private fællesveje.
Lovforslagets § 2, nr. 1
Efter at have læst lovforslaget er det min vurdering, at der er en fejl i lovforslagets § 2, nr. 1.
Ifølge forslagets § 2, nr. 1, foretages der i privatvejslovens § 31, stk. 1, nr. 1, den ændring, at ordene ”reg-
lerne i lov om offentlige veje kapitel 4” udgår. I stedet indsættes: ”§ 47”.
Privatvejslovens § 31, stk. 1, nr. 1, har i dag følgende ordlyd:
§ 31. I forbindelse med vejudlæg udlægges
1) hjørnearealer efter reglerne i lov om offentlige veje kapitel 4 om hjørneafskæring og…
Med den foreslåede ændring vil bestemmelsen i stedet have følgende ordlyd:
§ 31. I forbindelse med vejudlæg udlægges
1) hjørnearealer efter reglerne i § 47 om hjørneafskæring og…
Konsekvensen af, at ordene ”lov om offentlige veje” udgår helt i bestemmelsen, vil være, at bestemmelsen
henviser til § 47 i privatvejsloven, som ikke omhandler hjørneafskæring, men derimod omhandler enkelt-
stående arbejder i forbindelse med vedligeholdelse af private fællesveje i byer og bymæssige områder.
Det fremgår af bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 1, at der ”med
forslaget henvises til § 47, hvorefter
transportministeren kan fastsætte nærmere regler om hjørneafskæring af ejendomme, når dette er nødven-
digt af hensyn til sikring af færdslen”.
Der må med disse bemærkninger være tænkt på § 47 i lov om offentlige veje, idet denne bestemmelse
netop giver transportministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om hjørneafskæring af ejen-
domme, når dette er nødvendigt til sikring af færdslen. Dette er også logisk, da der med den nuværende
formulering af bestemmelsen henvises til regler i kapitel 4 i lov om offentlige veje.
Jeg håber, at denne henvendelse kan føre til, at lovforslaget ændres, så der rettes op på denne fejl.