Transportudvalget 2021-22
L 123 Bilag 1
Offentligt
Brevdato
Afsender
Modtagere
Akttitel
Sagsnummer
ID-nummer
Versionsnummer
Ansvarlig
Vedlagte dokumenter
Indkomne høringssvar - supplerende høring (færdselsloven og
privatvejsloven)
2021 - 1160
45161
1
TRM Catherine Sofie Steen Christiansen
Aktdokument
Supplerende ekstern høring over udkast til forslag til lov om
ændring af færdselsloven (Fjernelse a..., forbud mod
standsning og parkering i skillerabat m.m.) og ændring af lov
om private fællesveje (vintervedligeholdelsesordninger på priva
(Id nr. 3
SV Supplerende ekstern høring over udkast til forslag til lov om
ændring af færdselsloven mv - jnr 2021-1160
Journalnummer 2021-1160 - høringssvar fra Aarhus Kommune
Høringssvar til ændring af færdselsloven om yderrabat_DOCX
Journalnr. 2021-1160. Høringssvar om ændring af lov om
Færdselsloven samt ændring af lov om private fællesveje
Høring -TRM - Høring over bekendtgørelse om færdselsloven
og private fællesveje
Høringssvar til supplerende høring til lov om ændring af
Færdselsloven og privatvejsloven
supplerende_høringssvar_private_fællesveje_dec_2021
VS J.nr. 2021-1160
Svar på høring
Journalnummer 2021-1160
Høringssvar 1.0
SV Supplerende ekstern høring over udkast til forslag til lov om
ændring af færdselsloven (Fjernelse a..., forbud mod
standsning og parkering i skillerabat m.m.) og ændring af lov
om private fællesveje - j.nr. 2021-1160
Supplerende eksternt høringsbrev
Høringsliste 1
Høringsliste 2
Nyt udkast til forslag til Lov om ændring af Færdselsloven og
privatvejsloven
Udkast til Lov ændring af færdselsloven - tidligere sendt i
ekstern høring (med ændringsmarkeringer)
Rigspolitiets høringssvar vedr. supplerende høring over udkast
til lovændring af færdselsloven
journalnummer 2021-1160
TRM Catherine Sofie Steen Christiansen (Sagsbehandler, Vej-
og Brokontoret)
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet
23. dec 2021
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0002.png
-- AKT 45161 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0003.png
-- AKT 45161 -- BILAG 2 -- [ Supplerende ekstern høring over udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (… --
Transportministeriet ([email protected]), TRM Catherine Sofie Steen Christiansen ([email protected])
Rigsrevisionen ([email protected])
Supplerende ekstern høring over udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Fjernelse a..., forbud mod
standsning og parkering i skillerabat m.m.) og ændring af lov om private fællesveje
(vintervedligeholdelsesordninger på priva (Id nr.: 3
Sendt:
26-11-2021 09:22
Til:
Fra:
Titel:
Styrelse/Ministerium har den 19. november 2021 sendt supplerende ekstern høring over udkast til lov om ændring af
færdselsloven i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101
af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået udkastet og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller
andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Logo Rigsrevisionen
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir.+45 33 92 85 73
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Fra:
TRM Catherine Sofie Steen Christiansen <[email protected]>
Sendt:
19. november 2021 16:53
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Djøf - Hovedpostkasse
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
'[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Danske Havne
<[email protected]>; Jakob Svane <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Rigspolitiet
<[email protected]>; Rigsrevisionen <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Movia Trafik <[email protected]>; Aarhus letbane - Info <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv <[email protected]>; Dansk Industri
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danske Regioner <[email protected]>; Domstolsstyrelsen
<[email protected]>; Forbrugerrådet Tænk <[email protected]>; [email protected];
Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Rådet for bæredygtig Trafik <[email protected]>; Rådet for Sikker Trafik
<[email protected]>
Emne:
Supplerende ekstern høring over udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Fjernelse a..., forbud
mod standsning og parkering i skillerabat m.m.) og ændring af lov om private fællesveje
(vintervedligeholdelsesordninger på priva (Id nr.: 32...
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0004.png
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Transportministeriet forventer i denne folketingssamling at fremsætte vedlagte udkast til lov om
ændring af færdselsloven (Fjernelse af køretøjer, regulering af færdslen ved akutte hændelser,
fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere
bebygget område, forbud mod standsning og parkering i skillerabat m.m.) og ændring af lov om
private fællesveje (vintervedligeholdelsesordninger på private fællesveje).
Grunden til denne supplerende høring er, at der er foretaget materielle ændringer i udkast til
forslag til lov om ændring af færdselsloven vedrørende forbud mod standsning og parkering i
skillerabat, der giver anledning til høring.
Der gøres opmærksom på, at der ikke er foretaget yderligere ændringer i lovforslaget der giver
anledning til supplerende høring. Der gøres ligeledes opmærksom på, at der ikke er foretaget
materielle ændringer i udkast til ændring af lov om private fællesveje.
Herudover er der sket en sammenskrivning af udkast til forslag lov om ændring af færdselsloven og
udkast til lov om
private fællesveje, da ministeriet finder det hensigtsmæssigt, da begge omhandler
vejmyndighedens kompetencer.
Ministeriet anmoder i den forbindelse om høringssvar til ændringen i udkast til forslag til lov om
ændring af færdselsloven vedrørende forbud mod standsning og parkering i skillerabat, da der
alene er sket ændringer i henhold hertil.
Udkast til ændring af lov om
private fællesveje (vintervedligeholdelsesordninger på private
fællesveje) har været i offentlig høring i perioden 23. november 2020 til 18. december 2020, via
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64604. Der er ikke foretaget materielle ændringer i
udkast
til ændring af lov om
private fællesveje (vintervedligeholdelsesordninger på private
fællesveje).
Udkast til lov om ændring af færdselsloven
(Fjernelse af køretøjer, regulering af færdslen ved akutte
hændelser, fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for
tættere bebygget område, standsning og parkering i skillerabat og yderrabat m.m.) har været i
offentlig høring i perioden 5. juli 2021 til 12. august 2021, via
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65355.
Udkastet som har været i høring indeholdt i det væsentlige
følgende ændringer:
1) Indførsel af hjemmel i færdselslovens § 123, stk. 2 (og forarbejder), således at
Vejdirektoratet kan fjerne akut trafikfarlige køretøjer fra statsvejene, og få sine udgifter i
forbindelse hermed afholdt af ejeren af køretøjet. Relevante cirkulære (cirkulære om politiets
fjernelse og afhændelse af køretøjer) skal også ændres, således at fjernelse kan ske uden
forudgående partshøring, hvis færdselssikkerhedsmæssige eller trafikafviklingsmæssige
hensyn taler for, at fjernelsen skal ske straks. Såfremt der er politisk flertal for denne
ændring, vil ændring af cirkulæret ske sideløbende.
2) Indførsel af hjemmel i færdselslovens § 123, således at A/S Storebælt og A/S Øresund som
privat bro- og vejejer, kan fjerne køretøjer fra Storebæltsforbindelsen og
Øresundsmotorvejen. Det vurderes, at der herved sikres en hurtigere og mere effektiv
fjernelse af køretøjer, som henstår til ulempe og fare for færdslen på Storebæltsforbindelsen
og Øresundsmotorvejen. Det foreslås på den baggrund, at A/S Storebælt og A/S Øresund får
tilsvarende kompetence som politiet og Vejdirektoratet til at fjerne køretøjer, når disse står
henstillet på et af selskaberne ejet vejareal.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0005.png
3) Indførsel af hjemmel i færdselslovens § 90, stk. 1, således at Vejdirektoratet som
vejmyndighed for statsvejene eller vej- eller broejeren kan regulere færdslen ved akutte
hændelser på statsvejene og uden for bestemmelsens nuværende rammer, som er relativt
restriktive.
4) Genindførelse af parkeringsforbud i yderrabatter i færdselslovens § 28, stk. 3, og en
bemyndigelsesbestemmelse hvorefter transportministeren kan fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen med samtykke fra politiet kan bestemme, at parkering på privat grund
kan undtages fra forbuddet.
5) Indførsel af hjemmel i færdselslovens § 42, stk. 5, således at zoneskiltning uden for tættere
bebyggede områder kan etableres.
På baggrund af blandt andet indsendte høringssvar til lovforslaget, har ministeriet efter nærmere
overvejelse vurderet at forslaget om genindførelse af parkeringsforbud i yderrabatter
i færdselslovens § 28, stk. 3, og en bemyndigelsesbestemmelse hvorefter transportministeren kan
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen med samtykke fra politiet kan bestemme, at parkering
på privat grund kan undtages fra forbuddet ved en dispensationsmulighed bør ændres til et
generelt forbud mod standsning og parkering i skillerabat. Dette gøres for at sikre en ordning, der
ikke er så administrativt tung som først foreslået, og som samtidig håndtere erkendte trafikale
problemer med parkering i skillerabatter. Ved lovændringen præciseres eksplicit definitionen af
skillerabat og yderrabat. Med forslaget ændres retstilstanden dermed i forhold til standsning og
parkering i yderrabat i forhold til definitionen af "yderrabat", mens det fortsat vil være tilladt, at
standse og parkere i yderrabatten, efter den definition, der foreslås med lovforslaget. Det er således
hensigten med forslaget, at imødekomme de forskellige hensyn i større og mindre byer, hvorfor der
indføres et forbud mod standsning og parkering i skillerabatter.
I lovforslaget indgår i det væsentlige følgende nye ændringer i forhold til det udkast, som har været
i høring:
Indførelse af hjemmel i færdselslovens § 28, stk. 3, 2. pkt., med et generelt forbud mod standsning
og parkering i skillerabat. Ved lovændringen præciseres eksplicit definitionen af skillerabat og
yderrabat.
Udkast til lovforslaget er sendt i høring ved de parter, der fremgår af vedlagte høringsliste og er
ligeledes offentliggjort på høringsportalen (hoeringsportalen.dk).
Høringssvar bedes sendt til Transportministeriet til
[email protected]
samt
[email protected]
senest den 10.
december 2021
med angivelse af journalnummer 2021-1160 i emnefeltet.
Høringsmaterialet vil
blive gjort tilgængeligt på Høringsportalen.dk.
Spørgsmål vedrørende høringen kan stilles til
fuldmægtig Catherine Sofie Steen Christiansen
på
mail
[email protected]
og telefon
21 31 15 31 og fuldmægtig Winnie Rasmussen på mail [email protected] og
telefon 30 61 62 07.
Med venlig hilsen
Catherine Sofie Steen Christiansen
Fuldmægtig
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0006.png
Transportministeriet
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
+ 45 21 31 15 31
[email protected]
www.trm.dk
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0007.png
-- AKT 45161 -- BILAG 3 -- [ SV Supplerende ekstern høring over udkast til forslag til lov om ændring af færdselslove… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected]), TRM Catherine Sofie Steen Christiansen ([email protected])
Jørgen Vittrup Pedersen Anlæg & Infrastruktur Teknik & Miljø Vejle Kommune ([email protected])
SV: Supplerende ekstern høring over udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven mv - jnr 2021-1160
06-12-2021 10:00
Til Transportministeriet
Vejle Kommune har drøftet det fremsendte supplerende høringsmateriale og har ingen bemærkninger til de foreslåede
ændringer.
VK j nr. 05.01.00-G01-82-21
Med venlig hilsen
Jørgen Vittrup Pedersen
Sagsbehandler vejmyndighed | Anlæg & Infrastruktur
Teknik & Miljø | Kirketorvet 22, 7100 Vejle
M: 40 28 21 10 |
E-mail:
[email protected]
·
www.vejle.dk
Fra:
vejmyndighed Webpost brugere Webpostbruger Vejle Kommune <[email protected]>
Sendt:
22. november 2021 08:26
Til:
Jørgen Vittrup Pedersen Anlæg & Infrastruktur Teknik & Miljø Vejle Kommune <[email protected]>
Emne:
VS: Supplerende ekstern høring over udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Fjernelse a...,
forbud mod standsning og parkering i skillerabat m.m.) og ændring af lov om private fællesveje
(vintervedligeholdelsesordninger på priva (Id nr....
Fra:
TeknikogMiljo Webpost brugere Webpostbruger Vejle Kommune
Sendt:
22. november 2021 08:26:03 (UTC+01:00) Bruxelles, København, Madrid, Paris
Til:
vejmyndighed Webpost brugere Webpostbruger Vejle Kommune
Emne:
Vs: Supplerende ekstern høring over udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Fjernelse a...,
forbud mod standsning og parkering i skillerabat m.m.) og ændring af lov om private fællesveje
(vintervedligeholdelsesordninger på priva (Id nr....
Videresendt fra Teknik & Miljøs hovedpostkasse.
Jf. Datatilsynets anbefalinger vedr. behandling af følsomme personoplysninger slettes denne mail fra hovedpostkassen.
Med venlig hilsen
Teknik & Miljø
Kirketorvet 22, 7100 Vejle
T: 76 81 22 30 | E:
[email protected]
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0008.png
Fra:
Sikker post til Vejle Kommune Vejle Stadsarkiv Kultur og Sundhed Vejle Kommune
Sendt:
19. november 2021 16:53
Til:
TeknikogMiljo Webpost brugere Webpostbruger Vejle Kommune
Emne:
VS: Supplerende ekstern høring over udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Fjernelse a...,
forbud mod standsning og parkering i skillerabat m.m.) og ændring af lov om private fællesveje
(vintervedligeholdelsesordninger på priva (Id nr....
Fra:
TRM Catherine Sofie Steen Christiansen
Sendt:
19. november 2021 16:53:08 (UTC+01:00) Bruxelles, København, Madrid, Paris
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Djøf - Hovedpostkasse;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; '[email protected]';
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Danske Havne; Jakob Svane; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Rigspolitiet;
Rigsrevisionen - Info; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Movia Trafik; Aarhus letbane - Info;
[email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv; Dansk Industri; [email protected]; [email protected]; Danske
Regioner; Domstolsstyrelsen; Forbrugerrådet Tænk; [email protected]; Kommunernes Landsforening;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Sikker post til Vejle Kommune Vejle Stadsarkiv Kultur og
Sundhed Vejle Kommune; Rådet for bæredygtig Trafik; Rådet for Sikker Trafik
Emne:
Supplerende ekstern høring over udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Fjernelse a..., forbud
mod standsning og parkering i skillerabat m.m.) og ændring af lov om private fællesveje
(vintervedligeholdelsesordninger på priva (Id nr.: 32...
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Transportministeriet forventer i denne folketingssamling at fremsætte vedlagte udkast til lov om
ændring af færdselsloven (Fjernelse af køretøjer, regulering af færdslen ved akutte hændelser,
fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere
bebygget område, forbud mod standsning og parkering i skillerabat m.m.) og ændring af lov om
private fællesveje (vintervedligeholdelsesordninger på private fællesveje).
Grunden til denne supplerende høring er, at der er foretaget materielle ændringer i udkast til
forslag til lov om ændring af færdselsloven vedrørende forbud mod standsning og parkering i
skillerabat, der giver anledning til høring.
Der gøres opmærksom på, at der ikke er foretaget yderligere ændringer i lovforslaget der giver
anledning til supplerende høring. Der gøres ligeledes opmærksom på, at der ikke er foretaget
materielle ændringer i udkast til ændring af lov om private fællesveje.
Herudover er der sket en sammenskrivning af udkast til forslag lov om ændring af færdselsloven og
udkast til lov om
private fællesveje, da ministeriet finder det hensigtsmæssigt, da begge omhandler
vejmyndighedens kompetencer.
Ministeriet anmoder i den forbindelse om høringssvar til ændringen i udkast til forslag til lov om
ændring af færdselsloven vedrørende forbud mod standsning og parkering i skillerabat, da der
alene er sket ændringer i henhold hertil.
Udkast til ændring af lov om
private fællesveje (vintervedligeholdelsesordninger på private
fællesveje) har været i offentlig høring i perioden 23. november 2020 til 18. december 2020, via
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64604. Der er ikke foretaget materielle ændringer i
udkast
til ændring af lov om
private fællesveje (vintervedligeholdelsesordninger på private
fællesveje).
Udkast til lov om ændring af færdselsloven
(Fjernelse af køretøjer, regulering af færdslen ved akutte
hændelser, fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for
tættere bebygget område, standsning og parkering i skillerabat og yderrabat m.m.) har været i
offentlig høring i perioden 5. juli 2021 til 12. august 2021, via
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65355.
Udkastet som har været i høring indeholdt i det væsentlige
følgende ændringer:
1) Indførsel af hjemmel i færdselslovens § 123, stk. 2 (og forarbejder), således at
Vejdirektoratet kan fjerne akut trafikfarlige køretøjer fra statsvejene, og få sine udgifter i
forbindelse hermed afholdt af ejeren af køretøjet. Relevante cirkulære (cirkulære om politiets
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0009.png
fjernelse og afhændelse af køretøjer) skal også ændres, således at fjernelse kan ske uden
forudgående partshøring, hvis færdselssikkerhedsmæssige eller trafikafviklingsmæssige
hensyn taler for, at fjernelsen skal ske straks. Såfremt der er politisk flertal for denne
ændring, vil ændring af cirkulæret ske sideløbende.
2) Indførsel af hjemmel i færdselslovens § 123, således at A/S Storebælt og A/S Øresund som
privat bro- og vejejer, kan fjerne køretøjer fra Storebæltsforbindelsen og
Øresundsmotorvejen. Det vurderes, at der herved sikres en hurtigere og mere effektiv
fjernelse af køretøjer, som henstår til ulempe og fare for færdslen på Storebæltsforbindelsen
og Øresundsmotorvejen. Det foreslås på den baggrund, at A/S Storebælt og A/S Øresund får
tilsvarende kompetence som politiet og Vejdirektoratet til at fjerne køretøjer, når disse står
henstillet på et af selskaberne ejet vejareal.
3) Indførsel af hjemmel i færdselslovens § 90, stk. 1, således at Vejdirektoratet som
vejmyndighed for statsvejene eller vej- eller broejeren kan regulere færdslen ved akutte
hændelser på statsvejene og uden for bestemmelsens nuværende rammer, som er relativt
restriktive.
4) Genindførelse af parkeringsforbud i yderrabatter i færdselslovens § 28, stk. 3, og en
bemyndigelsesbestemmelse hvorefter transportministeren kan fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen med samtykke fra politiet kan bestemme, at parkering på privat grund
kan undtages fra forbuddet.
5) Indførsel af hjemmel i færdselslovens § 42, stk. 5, således at zoneskiltning uden for tættere
bebyggede områder kan etableres.
På baggrund af blandt andet indsendte høringssvar til lovforslaget, har ministeriet efter nærmere
overvejelse vurderet at forslaget om genindførelse af parkeringsforbud i yderrabatter
i færdselslovens § 28, stk. 3, og en bemyndigelsesbestemmelse hvorefter transportministeren kan
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen med samtykke fra politiet kan bestemme, at parkering
på privat grund kan undtages fra forbuddet ved en dispensationsmulighed bør ændres til et
generelt forbud mod standsning og parkering i skillerabat. Dette gøres for at sikre en ordning, der
ikke er så administrativt tung som først foreslået, og som samtidig håndtere erkendte trafikale
problemer med parkering i skillerabatter. Ved lovændringen præciseres eksplicit definitionen af
skillerabat og yderrabat. Med forslaget ændres retstilstanden dermed i forhold til standsning og
parkering i yderrabat i forhold til definitionen af "yderrabat", mens det fortsat vil være tilladt, at
standse og parkere i yderrabatten, efter den definition, der foreslås med lovforslaget. Det er således
hensigten med forslaget, at imødekomme de forskellige hensyn i større og mindre byer, hvorfor der
indføres et forbud mod standsning og parkering i skillerabatter.
I lovforslaget indgår i det væsentlige følgende nye ændringer i forhold til det udkast, som har været
i høring:
Indførelse af hjemmel i færdselslovens § 28, stk. 3, 2. pkt., med et generelt forbud mod standsning
og parkering i skillerabat. Ved lovændringen præciseres eksplicit definitionen af skillerabat og
yderrabat.
Udkast til lovforslaget er sendt i høring ved de parter, der fremgår af vedlagte høringsliste og er
ligeledes offentliggjort på høringsportalen (hoeringsportalen.dk).
Høringssvar bedes sendt til Transportministeriet til
[email protected]
samt
[email protected]
senest den 10.
december 2021
med angivelse af journalnummer 2021-1160 i emnefeltet.
Høringsmaterialet vil
blive gjort tilgængeligt på Høringsportalen.dk.
Spørgsmål vedrørende høringen kan stilles til
fuldmægtig Catherine Sofie Steen Christiansen
på
mail
[email protected]
og telefon
21 31 15 31 og fuldmægtig Winnie Rasmussen på mail [email protected] og
telefon 30 61 62 07.
Med venlig hilsen
Catherine Sofie Steen Christiansen
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0010.png
Fuldmægtig
Transportministeriet
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
+ 45 21 31 15 31
[email protected]
www.trm.dk
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0011.png
-- AKT 45161 -- BILAG 4 -- [ Journalnummer 2021-1160 - høringssvar fra Aarhus Kommune ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), TRM Catherine Sofie Steen Christiansen ([email protected])
Helle Daugaard Juul ([email protected]), Michael Troelsen ([email protected])
Joshua Krogager ([email protected])
Journalnummer 2021-1160 - høringssvar fra Aarhus Kommune
07-12-2021 15:03
Høringssvar til ændring af færdselsloven om yderrabat_DOCX.pdf;
Hermed fremsendes høringssvar fra Aarhus Kommune om ”Supplerende
høring over udkast til forslag til lov om
ændring af færdselsloven (Fjernelse af køretøjer, regulering af færdslen ved akutte hændelser, fastsættelse af en
lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, standsning og
parkering i skillerabat m.m.) og ændring af lov om private fællesveje (vintervedligeholdelsesordninger på private
fællesveje)”
Med venlig hilsen
Joshua Gunder Strøm Krogager
Afdelingsleder
M:+45 4185 5765
T: +45 8940 4400
Mail:
[email protected]
Teknik og Miljø
Karen Blixens Boulevard 7, 2
Lokale:
E2.109
8220 Brabrand
Officielle henvendelser pr. e-mail sendes til Parkerings hovedpostkasse
[email protected]
EAN nr. 57 98 00 57 75 80 5
CVR. nr. 55 13 30 18
P nr. 10 03 36 52 56
Import nr./SE-nr. 3133 7828
Intern debitor-nr. 2301
Aarhus Kommune registrerer og bruger de oplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse. Vi bruger oplysningerne for bedre at
kunne besvare din henvendelse. Aarhus Kommune er dataansvarlig for behandling af personoplysninger, og du kan læse mere om kommunens
behandling af personoplysninger her:
https://aarhus.dk/databeskyttelse
- yderligere oplysninger om vores behandling af personoplysninger i
forbindelse med parkeringsager kan du finde her:
www.aarhus.dk/databeskyttelse/parkering
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0012.png
-- AKT 45161 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar til ændring af færdselsloven om yderrabat_DOCX ] --
Teknik og Miljø, Aarhus Kommune
Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand
Transportministeriet
TRMs journalnummer 2021-1160
7. december 2021
Side 1 af 9
Høringssvar fra Aarhus Kommune om ”
Supplerende høring over udkast
til forslag til lov om ændring af færdselsloven”.
Aarhus Kommune har følgende bemærkninger til den fornyede høring om
yderrabat.
Aarhus Kommune er helt enige i, at parkeringer i yderrabat, primært er et
problem i større byer, men hvorfor skal de større byer bruge en masse res-
sourcer på opsættelse af lokale forbudsskilte disse steder, når de små
kommuner allerede i dag jf. §92 i Færdselslovens med politiets godkendelse
kan give en generel tilladelse til parkering i yderrabat. Der findes med andre
ord en mulighed for de små kommuner til ganske ”nemt” at ændre forbud-
det mod parkering i yderrabat. Der findes dog ikke en tilsvarende nem må-
de, hvorpå større byer nemt kan forbyde disse parkeringer.
Transportministeriets har i sin fornyede høring om yderrabat ændret i det
tidligere fremsendte udkast om yderrabat, og indføjet de to nedenstående
definitioner af skillerabat og yderrabat
Ved ”skillerabat” skal forstås et færdselsfrit areal i færdigvejsover-
fladen mellem kronekanterne, der tjener som adskillelse mellem
to færdselsarealer. Det vil oftest være et areal, som adskiller kø-
rebanen fra enten fortov eller cykelsti.
Ved ”yderrabat” skal forstås et færdselsfrit areal i færdigvejsover-
fladen mellem kronekanterne uden for yderste færdselsareal.
TEKNIK OG MILJØ
Mobilitet, Anlæg og Drift
Aarhus Kommune
Parkering
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00
Direkte telefon: 41 85 57 65
E-mail:
[email protected]
Direkte e-mail:
[email protected]
www.aarhus.dk
Sag: 21/116055-1
Sagsbehandler:
Joshua Krogager
Det er sådan set udmærket, at der kommer en definition af disse begreber,
men;
1) De er begge to meget svært forståelige rent sprogligt, og det er vo-
res vurdering, at denne definition vil være uforklarlig for alle almin-
delige borgere, og derfor er der behov for en betydelig afklarings-
proces og/eller omskrivning af definitionen.
a. Hvad betyder et færdselsfrit område, da dette ikke er be-
nævnt i Vej- og trafikteknisk ordbog?
b. Hvordan afgrænses et færdselsfrit område?
c. Hvad betyder færdigvejsoverfladen, da dette ikke er define-
ret i Vej- og trafikteknisk ordbog?
d. Hvordan afgrænses færdigvejsoverfladen?
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0013.png
e. Hvad betyder kronekanterne?
f. Hvordan afgrænses kronekanten – forsætter yderrabatten
uendeligt eller er det et meget lille afgrænset areal, da det-
te ikke er defineret i Vej- og trafikteknisk ordbog?
g. Hvornår slutter yderrabat, da tegningerne i Vej- og trafik-
teknisk ordbog viser en statsvej med skrænter/grøfter, og
disse naturlige afgræsninger findes jo ikke inde i de fleste
større byer.
h. Hvad kommer efter yderrabatten? Og hvordan skal dette
areal reguleres for at undgå parkeringer?
i. Hvilken konsekvens har det, at Vej- og trafikteknisk ordbog
ændrer i sine definitioner administrativt for Færdselslovens
bestemmelser?
j. Hvilken konsekvens har ændringen af definitionen af yder-
rabat på BEK nr 1633 af 20/12/2017 Bekendtgørelse om
anvendelse af vejafmærkning og BEK nr 1632 af
20/12/2017 Bekendtgørelse om vejafmærkning for så vidt
angår anvendelsområdet for UC60,5 og UC60,6?
7. december 2021
Side 2 af 9
Definitionen af yderrabat afviger desuden fra den tidligere definition fra
2014, der var afgrænset således
”yderrabat” forstås i denne sammenhæng et færdselsfrit areal i
færdselsvejsoverfladen uden for yderste færdselsareal, som tjener
til adskillelse mellem eller begrænsning af færdselsarealerne. Den
foreslåede bestemmelse omfatter således vejsiderabatter eller
rabatter uden for yderste færdselsareal.
Den tidligere definition nævner ikke
mellem kronekanterne,
og dermed
skærpes afgrænsningen med nye definition, da yderrabatten tidligere var
hele arealet uden for det yderste færdselsareal. Illustrationerne i Vej- og
trafikteknisk ordbog 2019 afgrænser nu yderrabat til et mindre område
mellem den sidste del af vejbredden og en skråning/grøft(!). Illustrationer-
ne fra Vej- og trafikteknisk ordbog er ingenlunde illustrative for veje inden-
for bymæssig bebyggelse, da ingen veje indenfor bymæssig bebyggelse i
Aarhus eller andre større byer bliver afsluttet med en skråning eller grøft.
Dette skaber betydelige udfordringer, som bliver beskrevet nedenfor.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0014.png
Fra Vej- og trafikteknisk ordbog 2019.
7. december 2021
Side 3 af 9
Det er desuden et problem at bruge en tegning fra Vej- og trafikteknisk
ordbog som reference i ændringen af færdselsloven, da Vej- og trafikteknisk
ordbog regelmæssigt bliver ændret af en arbejdsgruppe under Vejdirekto-
ratet. En færdselsbestemmelse (yderrabat), der er baseret på en Vej- og
trafikteknisk ordbog, kan derved uden videre ændres administrativt uden-
om Folketinget.
Denne definition af yderrabatten er som nævnt ovenfor en skærpelse i for-
hold til den tidligere definition. Græsrealer som ligger i forlængelse af veja-
real, vil ikke længere kunne håndhæves da de hverken udgør vejareal eller
rabat. En fysisk afgræsning vil således være nødvendig for at bevare arealet
uden parkerede biler. Med den nuværende praksis, er det vores vurdering
at områderne kan regnes som gangarealer, men nu bliver disse områder
helt eller delvist til arealer uden for yderrabat med fri parkering til følge.
Vi har nedenfor indsat en række konkrete steder, hvor vi som følge af den
nye definition vil blive forståelsesmæssigt, definitorisk og juridisk udfordret.
Rådhusparken
Det vil være vores forståelse af de nye ovenstående definitioner, at de røde
arealer er skillerabatter og (dele af) de gule arealer er yderrabat.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0015.png
Vi definerer i dag de gule arealer som gangarealer, fordi arealet indgår i en
park og fordi en bilist ikke lovligt i færdselslovens forstand kan komme ind
på arealet.
Hvis bilister parkerer på de gule arealer, så kan vi ikke længere pålægge en
p-afgift, da en udefineret del af arealet nu er blevet defineret som yderra-
bat med fri parkering, og dermed kan vi ikke længere fastholde vores vur-
dering at disse arealer, som værende gangarealer. Vi vil kunne skilte med
UC60,5 eller UC60,6 på hele strækningen, men hvad vil så gælde på arealet i
umiddelbar forlængelse af eller rækker skiltet helt indtil grøft/skrænt.
7. december 2021
Side 4 af 9
Botanisk Have
Det vil være vores forståelse af de nye ovenstående definitioner, at de røde
arealer er skillerabatter og (dele af) de gule arealer er yderrabat.
Botanisk have er en fredet park og yndet udflugtssted, hvorfor vi definerer
de gule arealer som gangarealer.
Hvis bilister parkerer på de gule arealer, så kan vi ikke længere pålægge en
p-afgift, da en udefineret del af dette areal nu er blevet defineret som yder-
rabat med fri parkering til følge, og dermed kan vi ikke længere fastholde
vores vurdering at disse arealer, som værende gangarealer. Vi vil kunne
skilte med UC60,5 eller UC60,6 på hele strækningen, men hvad vil så gælde
på arealet i umiddelbar forlængelse af eller rækker skiltet helt indtil
grøft/skrænt.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0016.png
7. december 2021
Side 5 af 9
Jyllands Allé
Det vil være vores forståelse af de nye ovenstående definitioner, at (dele af)
de gule arealer er yderrabat.
Arealet er et mindre rekreativt areal ved sportshal, som huser mange børn.
Arealet er afgrænset med fortov på alle tre tilgængelige sider. Vi definerer i
dag de gule områder som gangarealer.
Hvis bilister parkerer på de gule arealer, så kan vi ikke længere pålægge en
p-afgift, da en udefineret del af dette areal nu er blevet defineret som yder-
rabat med fri parkering, og dermed kan vi ikke længere fastholde vores
vurdering at disse arealer som værende gangarealer.
Alene på dette sted vil vi desuden skulle opsætte 4-5 skilte med forbud mod
parkering i yderrabat, for at dække alle ”adgangsveje” til arealet og vil skil-
tene så arealmæssigt dække hele arealet?
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0017.png
Strandvejen
Vi definerer i dag de gule arealer som gangarealer, fordi arealet indgår i et
velbesøgt rekreativt areal som bruges til solbadning og picknick og fordi en
bilist ikke lovligt i færdselslovens forstand kan komme ind på arealet.
Hvis bilister parkerer på de gule arealer, så kan vi ikke længere pålægge en
p-afgift, da en udefineret del af arealet nu er blevet defineret som yderra-
bat med fri parkering, og dermed kan vi ikke længere fastholde vores vur-
dering at disse arealer som værende gangarealer. Vi vil kunne skilte med
UC60,5 eller UC60,6 på hele strækningen, men hvad vil så gælde på arealet i
umiddelbar forlængelse af eller rækker skiltet helt indtil grøft/skrænt.
7. december 2021
Side 6 af 9
Aarhus Stadion (Fredskov) og Marselisborg Skoven
Det vil være vores forståelse af de nye ovenstående definitioner, at (dele af)
de gule områder er yderrabat, hvilket vi formoder også har indvirkning på
anvendelsesområdet for UC60,5 og UC 60,6 hhv. standsnings- og parke-
ringsforbud i rabat – både kommende og nuværende parkeringsregulerin-
ger
I den store fredskov ved Marselis Skov og hele vejen igennem Marselisborg
Skoven igennem, har vi i dag skiltet med standsningsforbud i rabatten ved
UC60,5 af hensyn til bevarelse af de store træer og dermed hindre parke-
ringer på deres rodnet.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0018.png
Hvis bilister parkerer på de gule arealer, så kan vi pålægge en p-afgift, da en
udefineret del af dette område fremadrettet er yderrabat, men parkeres
der på siden ind mod skoven af det gule areal, så vil der igen være fri parke-
ring eller rækker skiltet helt indtil grøft/skrænt.
Aarhus Kommune har brugt mere end 0,5 mio. kr. på skiltningen med for-
bud mod standsning og parkering i yderrabat disse steder, men den nye
definition af yderrabat vil betyde, at disse skilte, ikke længere vil forbyde
parkeringer eller standsninger, hvis dette foregår lidt inde i skoven, da dette
areal jf. den nye definition af yderrabat nu er et ureguleret areal.
Dette areal vil muligvis kunne reguleres med hjemmel i §17 i Bekendtgørel-
se af lov om mark- og vejfred, men det vil kræve politiets involvering i en-
hver regulering af disse steder
Området ved
den store fredskov ved Marselis Skov
7. december 2021
Side 7 af 9
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0019.png
Eksempel på skovvej i
den store fredskov ved Marselis Skov
7. december 2021
Side 8 af 9
Området ved
Marselisborg Skov
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0020.png
Eksempel på skovvej i
Marselisborg Skov
7. december 2021
Side 9 af 9
Teknik og Miljø i Aarhus Kommune står til rådighed for supplerende
spørgsmål eller ønsker om sparring om dette komplekse juridiske område.
Med venlig hilsen
Joshua Krogager
Afdelingsleder
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0021.png
-- AKT 45161 -- BILAG 6 -- [ Journalnr. 2021-1160. Høringssvar om ændring af lov om Færdselsloven samt ændring … --
Transportministeriet ([email protected]), TRM Catherine Sofie Steen Christiansen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Journalnr. 2021-1160. Høringssvar om ændring af lov om Færdselsloven samt ændring af lov om private
fællesveje
Sendt:
08-12-2021 14:04
Bilag:
Høring -TRM - Høring over bekendtgørelse om færdselsloven og private fællesveje.pdf;
Til:
Fra:
Titel:
Hej med jer,
Hermed fremsendes ITD’s høringssvar til supplerende høring over udkast til forslag til lov om ændring af
Færdselsloven samt ændring af lov om private fællesveje.
Vi henviser til jeres journalnummer
2121-1160.
Med venlig hilsen
|
Best regards
Anders Jessen
Chefkonsulent, Politisk afdeling
T: +45 7367 4553
|
M: +45 2344 1666
|
[email protected]
ITD
|
BRANCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT
Lyren 1
|
DK-6330 Padborg
T: +45 7467 1233
|
itd.dk
CVR: 40990917
Facebook​
|
Linkedin
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0022.png
-- AKT 45161 -- BILAG 7 -- [ Høring -TRM - Høring over bekendtgørelse om færdselsloven og private fællesveje ] --
ITD
BRANCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE
VEJGODSTRANSPORT
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Journalnummer: 2021-1160
Sendt til
[email protected]
og
[email protected]
Dato: 10-12-2021
Supplerende høring over udkast til forslag til lov om ændring af Færdselsloven
(Fjernelse af køretøjer, regulering af færdslen ved akutte hændelser, fastsættelse af en
lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget
område, forbud mod standsning og parkering i skillerabat m.m.) og ændring af lov om
private fællesveje (vintervedligeholdelsesordninger på private fællesveje)
ITD kvitterer for den fremsendte høring over udkast til lov om ændring af færdselsloven samt til
ændringsforslag til lov om private fællesveje, som vi har følgende bemærkninger til.
ITD ønsker at besvare denne høring ved alene at omtale ét emne, der har været i høring tidligere. Det
drejer sig konkret om den del af lovforslaget, der vedrører ændring af lov om private fællesveje. Reglerne
i forslaget omfatter private fællesveje i byzone.
Med lovforslaget om ændring af lov om private fællesveje foreslås indført en ny bestemmelse i § 83 a,
hvorefter en kommunalbestyrelse får hjemmel i privatvejsloven at indgå aftale med de private grundejere
om at forestå udførelse af vintervedligeholdelses – og renholdelsesarbejder for forpligtede grundejeres
regning.
Den foreslåede ændring undrer ITD. Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at det er i strid med
kommunalfuldmagten, hvis kommunerne rydder sne for private grundejere. At det alligevel er
forekommet burde have været stoppet, frem for at det nu lovliggøres.
Hos ITD har vi flere medlemmer, der som en del af deres forretning rydder sne for private grundejere om
vinteren. De har investeret i udstyr og ansat mandskab, der er klar til at løse opgaven. ITD finder det
derfor ikke rimeligt at lade kommunerne konkurrere med private om disse opgaver og ønsker derfor
Ankestyrelsens afgørelse opretholdt. ITD noterer sig, at der er tale om en valgfri ordning, hvilket
medfører, at en kommune ikke kan tvinge nogen til at indgå i en kommunal serviceordning og vi håber –
hvis ændringen gennemføres – at et flertal af kommuner holder fast i, at private grundejere fortsat skal
benytte private udbydere af vintertjeneste ydelser.
Det er et overordnet princip for den danske vejgodsbranche, at der gives fri mulighed for at byde ind på
vintervedligeholdelsesarbejder, og at det som udgangspunkt ikke er kommunen selv, der varetager
sådanne opgaver. Det er ITD’s klare opfattelse, at kommunerne ikke bør agere transportvirksomhed
ligesom, at vi ikke anser dette for værende en kernevelfærdsydelse. Alt andet lige bør arbejde udført af
private virksomheder foretrækkes frem for, at en kommune selv varetager opgaven.
ITD
I Lyren 1 I DK-6330 Padborg
T: +45 7467 1233 I [email protected] I itd.dk
CVR: 40990917
Side
1
af
2
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0023.png
ITD
BRANCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE
VEJGODSTRANSPORT
Vi har i øvrigt ingen bemærkninger til den del af høringen, der vedrører forslag om lovændring af
færdselsloven.
***
ITD står gerne til disposition ved ønske om yderligere dialog om ovennævnte.
Med venlig hilsen
ITD
Anders Jessen
Chefkonsulent, politisk afdeling
ITD
I Lyren 1 I DK-6330 Padborg
T: +45 7467 1233 I [email protected] I itd.dk
CVR: 40990917
Side 2 af 2
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0024.png
-- AKT 45161 -- BILAG 8 -- [ Høringssvar til supplerende høring til lov om ændring af Færdselsloven og privatvejslov… --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
Sammenslutningen af grundejerforeninger i Gladsaxe ([email protected])
Høringssvar til supplerende høring til lov om ændring af Færdselsloven og privatvejsloven
09-12-2021 14:52
supplerende_høringssvar_private_fællesveje_dec_2021.docx;
Til transportministeriet
Jeg sender hermed vores høringssvar til den supplerende høring om forslag til lov om ændring af
Færdselsloven og privatvejsloven.
--
Med venlig hilsen
Flemming Yssing Hansen, formand
Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Gladsaxe Kommune
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0025.png
-- AKT 45161 -- BILAG 9 -- [ supplerende_høringssvar_private_fællesveje_dec_2021 ] --
9. december 2021.
Supplerende høringssvar til nyt udkast til Lov om ændring af
Færdselsloven og privatvejsloven
Ole Skrald Rasmussen (A) og Martin Skou Heidemann (V), Gladsaxe Byråd
Flemming Yssing Hansen, Sammenslutningen af grundejerforeninger i Gladsaxe
kommune
De positive bemærkninger om baggrunden for forslaget om at give grundejere og
kommunen adgang til at indgå en service aftale om Vintervedligeholdelse og Renholdelse
ved at tilføje en § 83 a i loven om private fællesveje, gælder i endnu højere grad for vort
forslag om at udvide ændringen til også at omfatte Vejvedligeholdelse.
Alle grundejere har en umiddelbar forståelse for, hvornår Vintervedligeholdelse er
nødvendig, mens de fleste, hvis ikke alle, ingen erfaring har med vejvedligeholdelse,
endsige udarbejdelse af udbudsmateriale til entreprenører. Det har kommunen derimod,
og det vil derfor være naturligt at grundejerne også kan indgå en service aftale med
kommunen om Vejvedligeholdelse.
Vi har set loven igennem, og det forekommer os at udvidelsen til at omfatte
Vejvedligeholdelse kan ske ved for eksempel en tilføjelse af en § 55 a i lighed med
tilføjelsen af § 83 a. Men vi overlader det til specialisterne, der arbejder med lovgivningen,
til at finde den enkleste måde, hvorpå loven kan udvides. Bare det kommer til at ske.
Med venlig hilsen
På vegne af Ole Skrald Rasmussen og Martin Skou Heidemann
Flemming Yssing Hansen, formand
Sammenslutningen af grundejerforeninger i Gladsaxe kommune
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0026.png
-- AKT 45161 -- BILAG 10 -- [ VS J.nr. 2021-1160 ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected])
TRM Catherine Sofie Steen Christiansen ([email protected])
Andreas Skjoldborg Lorentzen ([email protected])
VS: J.nr. 2021-1160
09-12-2021 19:47
Svar på høring.pdf;
Prøver igen med rette mail adresse.
Med venlig hilsen
Andreas Skjoldborg Lorentzen
Juridisk konsulent
P-Klager og Jura
_________________________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed
Islands Brygge 37, 4. etage, 414
Postboks 446
2300 København S
Direkte 7080 8090
Mobil 2477 6638
E-mail [email protected]
EAN 5798009809452
Fra:
Andreas Skjoldborg Lorentzen
Sendt:
9. december 2021 19:32
Til:
[email protected]
Cc:
[email protected]
Emne:
J.nr. 2021-1160
Til Transportministeriet
Hermed Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningens svar til høring over udkast til forslag til lov om
ændring af færdselsloven (Fjernelse af køretøjer, regulering af færdslen ved akutte hændelser, fastsættelse af en
lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, standsning og
parkering i skillerabat m.m.) og ændring af lov om private fællesveje (vintervedligeholdelsesordninger på private
fællesveje)
I må have en fantastisk god jul
Med venlig hilsen
Andreas S. Lorentzen
Juridisk konsulent
P-Klager og Jura
_________________________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed
Islands Brygge 37, 4. etage, 414
Postboks 446
2300 København S
Direkte 7080 8090
Mobil 2477 6638
EAN 5798009809452
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0027.png
-- AKT 45161 -- BILAG 11 -- [ Svar på høring ] --
Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed
Teknik- og Miljøforvaltningen
Transportministeriet
Høringssvar
Teknik- og miljøforvaltningen, Københavns Kommunes høringssvar til
forslag til lov om ændring af færdselsloven (Fjernelse af køretøjer, regu-
lering af færdslen ved akutte hændelser, fastsættelse af en lavere hastig-
hedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebyg-
get område, standsning og parkering i skillerabat m.m.) og ændring af
lov om private fællesveje (vintervedligeholdelsesordninger på private
fællesveje).
Dette høringssvar indeholder Københavns Kommunes bemærkninger
til Transportministeriets nye lovforslag om (1) ændring af standsning
og parkering i yderrabat, samt (2) fastsættelse af lavere hastigheds-
grænse.
1. Overordnet bemærkninger til lovforslag om yderrabat
Københavns Kommune imødeser i høj grad indsættelsen af skillerabat i
færdselsloven § 28, stk. 3 og er glade for, at Transportministeriet har lyt-
tet til de udfordringer, som blandt andet Københavns Kommune har
med parkering i rabatten. Københavns Kommune er dog ikke enig med
Transportministeriet i, at forbuddet kun skal gælde i skillerabat og ikke
yderrabat.
Hensynet til de bløde trafikanter i de store byer må, efter Københavns
Kommunes klare opfattelse, stå over de relativt få gange, hvor hensynet
til at parkere i yderrabat på egen matrikel principielt kunne være rele-
vant. Ønsker man at parkere på sin private matrikel indenfor tættere be-
bygget område, så kan man eventuelt sikre, at der er de fornødne lov-
lige adgangsveje, fx en fortovsoverkørsel, og etablere privat skiltning ef-
ter reglerne herom. På den måde sikrer man også, at udefrakommende
ikke parkerer på ens matrikel, og man minimerer risici ved kørsel over
fortov mv. Det bemærkes hertil, at det ikke er korrekt, at der før 2017 var
7. december 2021
Sagsnummer
2021-0394288
Dokumentnummer
2021-0394288-1
Bygge-, Parkerings- og
Miljømyndighed
P-Klager og Jura
Islands Brygge 37
Postboks 446
2300 København S
Direkte telefon
7080 8090
Mobil
2477 6638
EAN-nummer
5798009809452
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0028.png
P-Klager og Jura
2/12
mange bilister der oplevede problemer med at få en parkeringsafgift på
egen grund i yderrabat
–
hverken i Københavns Kommune eller i andre
byer. Der er tværtimod
–
så vidt Københavns Kommune er bekendt - in-
gen eksempler herpå. I praksis har det da også vist sig, at parkering i
yderrabat oftest foretages for at omgå de eksisterende parkeringsregler
eller for at parkere på et offentligt tilgængeligt område, som ikke er til-
tænkt parkering med store gener for grønne områder og konkret fare
for trafiksikkerheden.
I Justitsministeriets rapport om bedre forbrugerbeskyttelse på parke-
ringsområdet fra 2013 anbefalede arbejdsgruppen, at der blev udarbej-
det en generel regel i færdselslovens § 28 om forbud mod standsning
eller parkering på fortov og skrev endvidere (side 54):
”Da
behovet for at tage hensyn til fodgæn-
gerne som udgangspunkt synes at være størst
i byområder, finder arbejdsgruppen imidlertid,
at denne generelle regel for så vidt angår per-
sonbiler bør nuanceres, så det generelle for-
bud mod standsning og parkering på fortov
begrænses til tættere bebyggede områder,
dvs. områder afgrænset med byzonetavler, jf.
vejafmærkningsbekendtgørelsens § 23, E 55.”
Hertil bemærkes, at forhenværende Justitsminister Morten Bødskov i
svar fra den
2. december 2013
til Tom Behnke (K) (sagsnummer 2013-
0037-0057, dok. 980720), oplyste, at yderabat defineres som
et areal
der ligger udenfor det areal, som er beregnet til færdsel med motor-
drevet køretøj,
og videre at
der således uden for dette areal [vil] kunne
forekomme færdsel af andre af færdselselementerne
–
f.eks. fodgæn-
gere.
1
Det antages derfor, at yderrabat er uden for det areal, der er beregnet til
færdsel med motordrevet køretøj, mens der vil kunne forekomme færd-
sel af, f.eks. fodgængere. Københavns Kommune kan derfor ikke se,
hvori hensynet til at biler generelt skal kunne parkere i yderabat ligger.
Tværtimod må de samme hensyn, som ligger bag et generelt forbud
mod parkering på fortov, også gøre sig gældende i forbindelse med
yderrabat i byerne, henset til de faktiske konsekvenser af at lovliggøre
parkering i yderrabat og risici for sammenstød med bløde trafikanter.
Nedenfor følger en nærmere gennemgang af lovforslagets forarbejder.
1
https://www.ft.dk/samling/20131/lov-
forslag/l54/spm/11/svar/1094120/1307284/index.htm
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
P-Klager og Jura
3/12
Det er Transportministeriets opfattelse at der er forskellige hensyn i
forhold til standsning og parkering, alt efter om der er tale om større
eller mindre byer.
Selvom det giver sig selv, at der er et større parkeringspres i de større
byer, hvorved problemstillingen er særligt udtalt i større byer, så er Kø-
benhavns Kommune ikke bekendt med, at små byer ikke også har samme
behov for et forbud mod parkering i yderrabat.
Det er Københavns Kommunes umiddelbare opfattelse, at man i stedet
bør sondre mellem ”indenfor” og ”udenfor tættere bebygget område”.
Det var også det, arbejdsgruppen kom frem til i Justitsministeriets rap-
port om bedre forbrugerbeskyttelse på parkeringsområdet fra 2013
(side 55 ff.), som blev implementeret i de dagældende regler, hvilket
også giver god mening, idet parkering i yderrabat ofte er mere uhen-
sigtsmæssig i tættere bebygget område end udenfor tættere bebygget
område.
”Arbejdsgruppen mener derfor, at en eventuel
generel regel om forbud mod parkering i yder-
rabatten for så vidt angår personbiler bør af-
grænses til tættere bebygget område”
I udgangspunktet har parkering i rabatter ikke givet problemer i
mindre byer, mens man i større byer til tider har set kaotiske parke-
ringstilstande, som kan udgøre en konkret færdselssikkerhedsmæs-
sig risiko såvel som medfører ødelæggelse af anlagte rabatmiljøer,
som ikke er tiltænkt parkering
[…]
Det vil herefter fortsat være tilladt at standse og parkere i yderrabat,
idet vejmyndigheden med politiets samtykke med hjemmel i færd-
selslovens § 92, stk. 1, nr. 1, kan fastsætte forbud med lokal afmærk-
ning.
Københavns Kommunes oplever i meget høj grad, at der er bilister, der
ulovligt passerer kantsten fra kørebanen og kører over fortov og cykelsti
for at parkere i yderrabatter, hvor det kan være vanskeligt eller umuligt
at skilte sig ud af. For god ordens skyld er indsat enkelte eksempler på
de sidste sider nedenfor.
Det bemærkes, at politiet har oplyst Københavns Kommune, at politiet
meget vanskeligt kan håndhæve sådanne overtrædelser, idet politiet
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
P-Klager og Jura
4/12
skal ”fange” bilisten i selve akten.
Bilister har derfor i praksis en meget
lille risiko for at blive ”fanget” og vælger
at overtræde reglerne for at
parkere i yderrabat pga. parkeringspresset eller for at omgå eventuel
betaling for parkering i p-anlæg.
Københavns Kommune finder det i øvrigt betænkeligt, hvis kommu-
nerne er henvist til at skilte sig ud af udfordringer med bilister, der kører
ulovligt over kantsten eller kører på fortovet eller på cykelstien for at
parkere i yderrabat. Skilte om standsning og parkering i yderrabat er
ikke tiltænkt et sådant formål, som i stedet er en politimæssig opgave.
Københavns Kommune bemærker hertil, at Transportministeriet i hø-
ringssvar af 27. februar 2017, fandt det helt usandsynligt, at bilisterne
skulle finde på ulovligt at krydse en cykelsti og et fortov for at parkere
lovligt ved en yderrabat. Dette viste i praksis ikke at holde stik, hvorfor
Transportministeriet denne gang bedes tage den tydelige problemstil-
ling med i sine betragtninger.
Transportministeriet skrev da også i det tidligere høringsbrev følgende:
”Ophævelsen af forbuddet har, særligt i de store
byer med pres på parkeringskapaciteten, vist sig
at medføre en uhensigtsmæssig parkeringsad-
færd og til tider kaotiske parkeringstilstande,
som kan udgøre en konkret færdselssikkerheds-
mæssig risiko, såvel som medføre ødelæggelse
af anlagte rabatmiljøer, som ikke er tiltænkt par-
kering. Derudover har det vist sig vanskeligt for
vejmyndighederne at ”skilte sig ud af proble-
merne” med lokal afmærkning.”
Det undrer derfor Københavns Kommune, hvorfor denne passage er ta-
get ud af den nye høring, idet der stadig er tale om en uhensigtsmæssig
parkeringsadfærd, der udgør en konkret færdselsmæssig risiko og det
er vanskeligt at skilte sig ud af problemerne med lokal afmærkning.
Sondring mellem skillerabat og yderrabat, imødekommer ikke denne
problemstilling. Tværtimod kan Københavns Kommune ikke se, hvordan
hensynene til at sikre trafiksikkerheden (konkret
færdselssikkerheds-
mæssig risiko)
i mindre grad gør sig gældende i yderrabat end på skil-
lerabat, henset til, at færdsel i højere grad nødvendigvis må foregå over
fortov/cykelsti for overhovedet at kunne komme til yderrabatten. Det
understreges, at der også forekommer steder, hvor parkering i yderra-
bat betyder, at bilister skal bakke ind over fortov eller cykelsti med unød-
vendig risiko for sammenstød med bløde trafikanter og andre bilister.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
P-Klager og Jura
5/12
Københavns Kommune beder derfor Transportministeriet om at belyse
baggrunden for at dette angiveligt ikke længere er opfattelsen og i øv-
rigt medtage risikoen for ulovlig færdsel over fortov og cykelsti i sin vur-
dering, samt i den forbindelse oplyse hvorvidt Transportministeriet fin-
der det rimeligt, at kommunerne i stedet er henvist til at skilte sig ud af
udfordringer hvor kørsel til området i første omgang er en færdselsfor-
seelse, som falder under politiet.
Ved ”skillerabat” skal forstås et færdselsfrit areal i færdigvejsover-
fladen mellem kronekanterne, der tjener som adskillelse mellem to
færdselsarealer. Det vil oftest være et areal, som adskiller
kørebanen fra enten fortov eller cykelsti.
Københavns Kommune hilser i høj grad en nærmere adskillelse mellem
yderrabat og skillerabat velkommen. Københavns Kommune finder
dog, at en sådan sondring ikke letter forståelsen af parkeringsreglerne,
jf. også nedenfor om yderrabat.
Navnlig finder Københavns Kommune det vanskeligt foreneligt med et
overordnet ønske om enkle og nemme parkeringsregler for bilisterne,
såfremt det i praksis er tilladt at parkere i yderrabat, mens det i skillera-
batten - eventuelt på den anden side af et sideliggende fortov - ikke er
lovligt at parkere.
Københavns Kommune håber i øvrigt at Transportministeriet vil over-
veje at indsætte definitionerne i færdselsloven, så det bliver mere til-
gængeligt for alle.
Ved ”yderrabat” skal forstås et færdselsfrit areal i færdigvejsoverfla-
den mellem kronekanterne uden for yderste færdselsareal.
Københavns Kommune bemærker, at der i dag blandt bilister og hånd-
hævelsesmyndigheder kan være stor tvivl om, hvorvidt et areal i praksis
er fortov/gangareal eller yderrabat, hvilket giver anledning til stor fru-
stration fra alle parter. Denne tvivl imødekommer det nuværende for-
slag ikke.
Københavns Kommune henviser også til udtalelse til Københavns Kom-
mune fra Vejdirektoratet fra den 03. juni 2019 (dok. 19/00117-7), hvor
Vejdirektoratet anerkendte, at der var udfordringer med forståelsen af
reglerne, idet der nu (efter lovændringen i 2017, hvor yderrabat blev ta-
get ud af bestemmelsen i færdselsloven) skulle aktivt sondres mellem
blandt andet fortov og yderrabat herunder skillerabat.
Vejdirektoratet skrev således i sit svar til Københavns Kommune:
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0032.png
P-Klager og Jura
6/12
”Vejdirektoratet bemærker afslutningsvis, at vi har
noteret os de udfordringer, som Københavns
Kommune har belyst ved denne henvendelse, så-
vel som tidligere henvendelser vedrørende parke-
ring i rabat. Vi har i forlængelse heraf forståelsen
for, at det er svært for kommunen at administrere,
dels som vejmyndighed i relation til anvendelsen
af afmærkning, dels som parkeringskontrolle-
rende myndighed i relation til afgiftspålæggel-
sen.”
Dette medfører stor risiko for at kommunerne administrerer reglerne
forskelligt, men også at det i sig selv er vanskeligt at administrere reg-
lerne, idet politiet f.eks. kan have en anden opfattelse af arealets status
end vejmyndigheden, hvorved kommunen i første omgang ikke kan
skilte sig ud af problemstillingen.
Et generelt forbud mod standsning og parkering i yderrabatten i tæt-
tere bebygget område, vil imødekomme sådanne tvivl, idet det herefter
ikke er tilladt at standse eller parkere på nogen del af færdselsarealerne.
Konklusion
Københavns Kommune anmoder derfor om, at yderrabat indføres i be-
stemmelsen igen i tættere bebygget område, som da også blev anbefa-
let af arbejdsgruppen i rapport om bedre forbrugerbeskyttelse på par-
keringsområdet fra 2013. Navnlig anmoder Københavns Kommune om,
at Transportministeriet genovervejer det relativt lille behov, der måtte
være for at parkere i yderrabat i tættere bebygget område overfor de
konkrete gener der er, fx ødelagte grønne arealer og træer, æstetiske
hensyn, og konkrete trafikale sikkerhedsmæssige farer som følge af, at
bilister kører over fortov og cykelsti for at komme til yderrabatten. Kø-
benhavns Kommune skal hertil henlede opmærksomheden på, at hen-
synet til at undgå en parkeringsafgift på egen matrikel alene er baseret
på principielle forhold og ikke aktuelle forhold. Fjernelsen af yderrabat
fra færdselslovens § 28, stk. 3 i 2017 viste sig således at basere sig på en
enkelt sag, hvor opfattelsen var, at parkeringen skete på privat matrikel,
men senere viste sig at være på offentligt areal.
2. Bemærkninger til lovforslag om hastighedsgrænse
Københavns Kommune vil endnu engang gerne henlede opmærksom-
heden på den bevægelse, der er i gang i hele Europa om at sænke
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0033.png
P-Klager og Jura
7/12
hastighedsgrænsen i tættere bebygget område, og opfordrer derfor til
at der igangsættes et arbejde med henblik på generel ændring af §42,
samt øvrige paragrafer og tilknyttede bekendtgørelser, således at den
genelle hastighedsgrænse i tættere bebygget områder sænkes til 40 el-
ler 30 km/t. med mulighed for at hæve hastighedsgrænsen til 50 km/t
på strækninger, hvor de trafikale forhold tillader det.
I hele Europa er der en bevægelse i gang for at reducere hastigheds-
grænserne i byerne. Flere byer, bl.a. Paris, har indført eller er ved at ind-
føre 30 km/t som den almindelige hastighedsgrænse i boligområder.
Onsdag d. 6. oktober 2021 vedtog Europaparlamentet ”Betænkningen
om EU's trafiksikkerhedspolitiske rammer” og opfordrer samtidig Eu-
ropa-Kommissionen til at implementere en mere sikker hastigheds-
grænse på maksimalt 30 km/t i beboelsesområder, samt i områder med
mange cyklister og fodgængere.
https://www.europarl.europa.eu/news/da/press-
room/20210930IPR13926/europa-parlamentet-kraever-handling-for-
at-forbedre-trafiksikkerheden
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0034.png
Center Boulevard
–
skillerabat og yderrabat
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0035.png
P-Klager og Jura
9/12
Fredens bro -skillerabat eller yderrabat?
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0036.png
P-Klager og Jura
10/12
Prags Boulevard
–
yderrabat
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0037.png
P-Klager og Jura
11/12
Carsten Niebuhrs Gade
–
skillerabat. Der parkeres også langs med den grønne væg. Yderrabat eller fortov?
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0038.png
P-Klager og Jura
12/12
Ruten
–
biler i skillerabat. Bemærk at der er tale om yderrabat forbi gangstien til højre, hvor det i dag og fremover er tilladt at parkere.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0039.png
-- AKT 45161 -- BILAG 12 -- [ Journalnummer 2021-1160 ] --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Transportministeriet ([email protected]), TRM Catherine Sofie Steen Christiansen ([email protected])
Dennis Lange ([email protected])
Journalnummer 2021-1160
10-12-2021 08:00
Høringssvar 1.0.pdf;
Til rette vedkommende
Hermed fremsendes FDM's høringssvar, se vedhæftede.
Venlig hilsen
Dennis Lange
Chefkonsulent
T: +45 45 27 07 13
M:+45 51 14 69 92
[email protected] · fdm.dk
Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0040.png
-- AKT 45161 -- BILAG 13 -- [ Høringssvar 1.0 ] --
Transportministeriet
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Sendt pr. e-mail til [email protected] samt [email protected]
10-12-2021
Dir. tlf.
+45 45 27 07 13
E-Mail
[email protected]
Sagsnr.
S21-7560
Ref: DBL/
Supplerende høring over udkast til forslag til lov om ændring af
færdselsloven (Fjernelse af køretøjer, regulering af færdslen ved
akutte hændelser, fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et
nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, for-
bud mod standsning og parkering i skillerabat m.m.) og ændring af
lov om private fællesveje (vintervedligeholdelsesordninger på priva-
te fællesveje)
FDM takker for muligheden for at komme med bemærkninger til nærværen-
de høring.
FDM har med tilfredshed noteret sig, at man har besindet sig og ikke gen-
indfører forbuddet mod standsning og parkering i yderrabat, men i stedet
indfører et forbud mod standsning og parkering i skillerabat.
FDM kan som udgangspunkt bakke op om det nu foreslåede forbud. Dog
synes der at være en uhensigtsmæssighed i, at det uden for tættere bebyg-
get område vil være tilladt at standse eller parkere med køretøjet delvist på
kørebanen og delvist på fortovet, men det vil ikke være tilladt tilsvarende at
standse eller parkere med køretøjet delvist på kørebanen og delvist på en
skillerabat, der adskiller kørebanen og fortovet. FDM vil opfordre til at det
overvejes, at det foreslåede forbud mod standsning parkering i skillerabat
ikke skal gælde, når skillerabatten afskiller kørebane og fortov uden for tæt-
tere bebygget område.
Med venlig hilsen
Firskovvej 32
Postboks 500
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. +45 70 13 30 40
CVR nr. 10 37 67 18
[email protected]
www.fdm.dk
Dennis Lange
Chefkonsulent
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0041.png
-- AKT 45161 -- BILAG 14 -- [ SV Supplerende ekstern høring over udkast til forslag til lov om ændring af færdselslov… --
Transportministeriet ([email protected])
TRM Catherine Sofie Steen Christiansen ([email protected]), [email protected] ([email protected]),
[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected]
([email protected]), Jørn Pakula Andresen ([email protected]), [email protected] ([email protected]), kos-
[email protected] ([email protected])
Rigspolitiet, National Færdselscenter ([email protected])
Fra:
Titel:
SV: Supplerende ekstern høring over udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Fjernelse a..., forbud
mod standsning og parkering i skillerabat m.m.) og ændring af lov om private fællesveje - j.nr. 2021-1160
Sendt:
10-12-2021 14:02
Bilag:
Supplerende eksternt høringsbrev.pdf; Høringsliste 1.pdf; Høringsliste 2.pdf; Nyt udkast til forslag til Lov om
ændring af Færdselsloven og privatvejsloven.pdf; Udkast til Lov ændring af færdselsloven - tidligere sendt i
ekstern høring (med ændringsmarkeringer).pdf; Rigspolitiets høringssvar vedr. supplerende høring over udkast til
lovændring af færdselsloven.pdf;
Til:
Cc:
Til Transportministeriet
Vedhæftet fremsendes Rigspolitiets høringssvar vedrørende supplerende høring over udkast til forslag til lov
om ændring af færdselsloven og ændring af lov om private fællesveje.
Der henvises til Transportministeriets j.nr. 2021-1160.
Med venlig hilsen
Freja Bruun
Juridisk fuldmægtig
Rigspolitiet, Politiområdet
Nationalt Færdselscenter
Polititorvet 14
1780 København V
Mobil 24 59 59 81
E-mail
[email protected]
Web www.politi.dk
Facebook facebook.com/politi
Twitter twitter.com/rigspolitiet
RIGSPOLITIET
Fra:
TRM Catherine Sofie Steen Christiansen <[email protected]>
Sendt:
19. november 2021 16:53
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Djøf - Hovedpostkasse
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
'[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Danske Havne
<[email protected]>; Jakob Svane <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; KOS FP Direktionssekretariatet Sikker
<[email protected]>; Rigsrevisionen - Info <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Movia Trafik <[email protected]>; Aarhus letbane - Info <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv <[email protected]>; Dansk Industri
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Danske Regioner <[email protected]>; Domstolsstyrelsen
<[email protected]>; Forbrugerrådet Tænk <[email protected]>; [email protected];
Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Rådet for bæredygtig Trafik <[email protected]>; Rådet for Sikker Trafik
<[email protected]>
Emne:
Supplerende ekstern høring over udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Fjernelse a..., forbud
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0042.png
mod standsning og parkering i skillerabat m.m.) og ændring af lov om private fællesveje
(vintervedligeholdelsesordninger på priva (Id nr.: 32...
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Transportministeriet forventer i denne folketingssamling at fremsætte vedlagte udkast til lov om
ændring af færdselsloven (Fjernelse af køretøjer, regulering af færdslen ved akutte hændelser,
fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere
bebygget område, forbud mod standsning og parkering i skillerabat m.m.) og ændring af lov om
private fællesveje (vintervedligeholdelsesordninger på private fællesveje).
Grunden til denne supplerende høring er, at der er foretaget materielle ændringer i udkast til
forslag til lov om ændring af færdselsloven vedrørende forbud mod standsning og parkering i
skillerabat, der giver anledning til høring.
Der gøres opmærksom på, at der ikke er foretaget yderligere ændringer i lovforslaget der giver
anledning til supplerende høring. Der gøres ligeledes opmærksom på, at der ikke er foretaget
materielle ændringer i udkast til ændring af lov om private fællesveje.
Herudover er der sket en sammenskrivning af udkast til forslag lov om ændring af færdselsloven og
udkast til lov om
private fællesveje, da ministeriet finder det hensigtsmæssigt, da begge omhandler
vejmyndighedens kompetencer.
Ministeriet anmoder i den forbindelse om høringssvar til ændringen i udkast til forslag til lov om
ændring af færdselsloven vedrørende forbud mod standsning og parkering i skillerabat, da der
alene er sket ændringer i henhold hertil.
Udkast til ændring af lov om
private fællesveje (vintervedligeholdelsesordninger på private
fællesveje) har været i offentlig høring i perioden 23. november 2020 til 18. december 2020, via
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64604. Der er ikke foretaget materielle ændringer i
udkast
til ændring af lov om
private fællesveje (vintervedligeholdelsesordninger på private
fællesveje).
Udkast til lov om ændring af færdselsloven
(Fjernelse af køretøjer, regulering af færdslen ved akutte
hændelser, fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for
tættere bebygget område, standsning og parkering i skillerabat og yderrabat m.m.) har været i
offentlig høring i perioden 5. juli 2021 til 12. august 2021, via
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65355.
Udkastet som har været i høring indeholdt i det væsentlige
følgende ændringer:
1) Indførsel af hjemmel i færdselslovens § 123, stk. 2 (og forarbejder), således at
Vejdirektoratet kan fjerne akut trafikfarlige køretøjer fra statsvejene, og få sine udgifter i
forbindelse hermed afholdt af ejeren af køretøjet. Relevante cirkulære (cirkulære om politiets
fjernelse og afhændelse af køretøjer) skal også ændres, således at fjernelse kan ske uden
forudgående partshøring, hvis færdselssikkerhedsmæssige eller trafikafviklingsmæssige
hensyn taler for, at fjernelsen skal ske straks. Såfremt der er politisk flertal for denne
ændring, vil ændring af cirkulæret ske sideløbende.
2) Indførsel af hjemmel i færdselslovens § 123, således at A/S Storebælt og A/S Øresund som
privat bro- og vejejer, kan fjerne køretøjer fra Storebæltsforbindelsen og
Øresundsmotorvejen. Det vurderes, at der herved sikres en hurtigere og mere effektiv
fjernelse af køretøjer, som henstår til ulempe og fare for færdslen på Storebæltsforbindelsen
og Øresundsmotorvejen. Det foreslås på den baggrund, at A/S Storebælt og A/S Øresund får
tilsvarende kompetence som politiet og Vejdirektoratet til at fjerne køretøjer, når disse står
henstillet på et af selskaberne ejet vejareal.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0043.png
3) Indførsel af hjemmel i færdselslovens § 90, stk. 1, således at Vejdirektoratet som
vejmyndighed for statsvejene eller vej- eller broejeren kan regulere færdslen ved akutte
hændelser på statsvejene og uden for bestemmelsens nuværende rammer, som er relativt
restriktive.
4) Genindførelse af parkeringsforbud i yderrabatter i færdselslovens § 28, stk. 3, og en
bemyndigelsesbestemmelse hvorefter transportministeren kan fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen med samtykke fra politiet kan bestemme, at parkering på privat grund
kan undtages fra forbuddet.
5) Indførsel af hjemmel i færdselslovens § 42, stk. 5, således at zoneskiltning uden for tættere
bebyggede områder kan etableres.
På baggrund af blandt andet indsendte høringssvar til lovforslaget, har ministeriet efter nærmere
overvejelse vurderet at forslaget om genindførelse af parkeringsforbud i yderrabatter
i færdselslovens § 28, stk. 3, og en bemyndigelsesbestemmelse hvorefter transportministeren kan
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen med samtykke fra politiet kan bestemme, at parkering
på privat grund kan undtages fra forbuddet ved en dispensationsmulighed bør ændres til et
generelt forbud mod standsning og parkering i skillerabat. Dette gøres for at sikre en ordning, der
ikke er så administrativt tung som først foreslået, og som samtidig håndtere erkendte trafikale
problemer med parkering i skillerabatter. Ved lovændringen præciseres eksplicit definitionen af
skillerabat og yderrabat. Med forslaget ændres retstilstanden dermed i forhold til standsning og
parkering i yderrabat i forhold til definitionen af "yderrabat", mens det fortsat vil være tilladt, at
standse og parkere i yderrabatten, efter den definition, der foreslås med lovforslaget. Det er således
hensigten med forslaget, at imødekomme de forskellige hensyn i større og mindre byer, hvorfor der
indføres et forbud mod standsning og parkering i skillerabatter.
I lovforslaget indgår i det væsentlige følgende nye ændringer i forhold til det udkast, som har været
i høring:
Indførelse af hjemmel i færdselslovens § 28, stk. 3, 2. pkt., med et generelt forbud mod standsning
og parkering i skillerabat. Ved lovændringen præciseres eksplicit definitionen af skillerabat og
yderrabat.
Udkast til lovforslaget er sendt i høring ved de parter, der fremgår af vedlagte høringsliste og er
ligeledes offentliggjort på høringsportalen (hoeringsportalen.dk).
Høringssvar bedes sendt til Transportministeriet til
[email protected]
samt
[email protected]
senest den 10.
december 2021
med angivelse af journalnummer 2021-1160 i emnefeltet.
Høringsmaterialet vil
blive gjort tilgængeligt på Høringsportalen.dk.
Spørgsmål vedrørende høringen kan stilles til
fuldmægtig Catherine Sofie Steen Christiansen
på
mail
[email protected]
og telefon
21 31 15 31
og fuldmægtig Winnie Rasmussen på mail
[email protected]
og
telefon
30 61 62 07.
Med venlig hilsen
Catherine Sofie Steen Christiansen
Fuldmægtig
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0044.png
Transportministeriet
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
+ 45 21 31 15 31
[email protected]
www.trm.dk
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0045.png
-- AKT 45161 -- BILAG 15 -- [ Supplerende eksternt høringsbrev ] --
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
19. november 2021
Supplerende høring over udkast til forslag til
lov om ændring af færdselsloven (Fjernelse af
køretøjer, regulering af færdslen ved akutte
hændelser, fastsættelse af en lavere hastig-
hedsgrænse for et nærmere afgrænset om-
råde uden for tættere bebygget område, for-
bud mod standsning og parkering i skillerabat
m.m.) og ændring af lov om private fælles-
veje (vintervedligeholdelsesordninger på pri-
vate fællesveje)
Transportministeriet forventer i denne folketingssamling at frem-
sætte vedlagte udkast til lov om
ændring af færdselsloven (Fjer-
nelse af køretøjer, regulering af færdslen ved akutte hændelser,
fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgræn-
set område uden for tættere bebygget område, forbud mod stands-
ning og parkering i skillerabat m.m.) og ændring af lov om private
fællesveje (vintervedligeholdelsesordninger på private fællesveje).
Grunden til denne supplerende høring er, at der er foretaget mate-
rielle ændringer i udkast til forslag til lov om ændring af færdsels-
loven vedrørende forbud mod standsning og parkering i skillera-
bat, der giver anledning til høring.
Der gøres opmærksom på, at der ikke er foretaget yderligere æn-
dringer i lovforslaget der giver anledning til supplerende høring.
Der gøres ligeledes opmærksom på, at der ikke er foretaget materi-
elle ændringer i udkast til ændring af lov om private fællesveje.
Herudover er der sket en sammenskrivning af udkast til forslag lov
om ændring af færdselsloven og udkast til lov om
private fælles-
veje, da ministeriet finder det hensigtsmæssigt, da begge omhand-
ler vejmyndighedens kompetencer.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0046.png
Side 2/4
Ministeriet anmoder i den forbindelse om høringssvar til ændrin-
gen i udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven vedrø-
rende forbud mod standsning og parkering i skillerabat, da der
alene er sket ændringer i henhold hertil.
Udkast til ændring af lov om
private fællesveje (vintervedligehol-
delsesordninger på private fællesveje) har været i offentlig høring i
perioden 23. november 2020 til 18. december 2020, via
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64604.
Der er ikke
foretaget materielle ændringer i udkast
til ændring af lov om
pri-
vate fællesveje (vintervedligeholdelsesordninger på private fælles-
veje).
Udkast til lov om ændring af færdselsloven
(Fjernelse af køretøjer,
regulering af færdslen ved akutte hændelser, fastsættelse af en la-
vere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for
tættere bebygget område, standsning og parkering i skillerabat og
yderrabat m.m.) har været i offentlig høring i perioden 5. juli 2021
til 12. august 2021, via
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/De-
tails/65355.
Udkastet som har været i høring indeholdt i det væsentlige
føl-
gende ændringer:
1) Indførsel af hjemmel i færdselslovens § 123, stk. 2 (og
forarbejder), således at Vejdirektoratet kan fjerne akut
trafikfarlige køretøjer fra statsvejene, og få sine udgifter i
forbindelse hermed afholdt af ejeren af køretøjet. Relevante
cirkulære (cirkulære om politiets fjernelse og afhændelse af
køretøjer) skal også ændres, således at fjernelse kan ske
uden forudgående partshøring, hvis
færdselssikkerhedsmæssige eller trafikafviklingsmæssige
hensyn taler for, at fjernelsen skal ske straks. Såfremt der
er politisk flertal for denne ændring, vil ændring af
cirkulæret ske sideløbende.
2) Indførsel af hjemmel i færdselslovens § 123, således at A/S
Storebælt og A/S Øresund som privat bro- og vejejer, kan
fjerne køretøjer fra Storebæltsforbindelsen og
Øresundsmotorvejen. Det vurderes, at der herved sikres en
hurtigere og mere effektiv fjernelse af køretøjer, som
henstår til ulempe og fare for færdslen på
Storebæltsforbindelsen og Øresundsmotorvejen. Det
foreslås på den baggrund, at A/S Storebælt og A/S Øresund
får tilsvarende kompetence som politiet og Vejdirektoratet
til at fjerne køretøjer, når disse står henstillet på et af
selskaberne ejet vejareal.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0047.png
Side 3/4
3) Indførsel af hjemmel i færdselslovens § 90, stk. 1, således at
Vejdirektoratet som vejmyndighed for statsvejene eller vej-
eller broejeren kan regulere færdslen ved akutte hændelser
på statsvejene og uden for bestemmelsens nuværende
rammer, som er relativt restriktive.
4) Genindførelse af parkeringsforbud i yderrabatter i
færdselslovens § 28, stk. 3, og en
bemyndigelsesbestemmelse hvorefter transportministeren
kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen med
samtykke fra politiet kan bestemme, at parkering på privat
grund kan undtages fra forbuddet.
5) Indførsel af hjemmel i færdselslovens § 42, stk. 5, således
at zoneskiltning uden for tættere bebyggede områder kan
etableres.
På baggrund af blandt andet indsendte høringssvar til lovforslaget,
har ministeriet efter nærmere overvejelse vurderet at forslaget
om genindførelse af parkeringsforbud i yderrabatter i færdselslo-
vens § 28, stk. 3, og en bemyndigelsesbestemmelse hvorefter trans-
portministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen
med samtykke fra politiet kan bestemme, at parkering på privat
grund kan undtages fra forbuddet ved en dispensationsmulig-
hed bør ændres til et generelt forbud mod standsning og parkering
i skillerabat. Dette gøres for at sikre en ordning, der ikke er så ad-
ministrativt tung som først foreslået, og som samtidig håndtere er-
kendte trafikale problemer med parkering i skillerabatter. Ved lov-
ændringen præciseres eksplicit definitionen af skillerabat og yder-
rabat. Med forslaget ændres retstilstanden dermed i forhold til
standsning og parkering i yderrabat i forhold til definitionen af
"yderrabat", mens det fortsat vil være tilladt, at standse og parkere
i yderrabatten, efter den definition, der foreslås med lovforslaget.
Det er således hensigten med forslaget, at imødekomme de forskel-
lige hensyn i større og mindre byer, hvorfor der indføres et forbud
mod standsning og parkering i skillerabatter.
I lovforslaget indgår i det væsentlige følgende nye ændringer i for-
hold til det udkast, som har været i høring:
Indførelse af hjemmel i færdselslovens § 28, stk. 3, 2. pkt., med et
generelt forbud mod standsning og parkering i skillerabat. Ved lov-
ændringen præciseres eksplicit definitionen af skillerabat og yder-
rabat.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0048.png
Side 4/4
Udkast til lovforslaget er sendt i høring ved de parter, der fremgår
af vedlagte høringsliste og er ligeledes offentliggjort på høringspor-
talen (hoeringsportalen.dk).
Høringssvar bedes sendt til Transportministeriet til
[email protected]
samt
[email protected]
senest den 10. december 2021
med
angivelse af journalnummer 2021-1160 i emnefeltet.
Høringsmaterialet vil blive gjort tilgængeligt på
Høringsportalen.dk.
Spørgsmål vedrørende høringen kan stilles til
fuldmægtig Cathe-
rine Sofie Steen Christiansen
på mail
[email protected]
og telefon
21 31
15 31 og fuldmægtig Winnie Rasmussen på mail
[email protected]
og te-
lefon 30 61 62 07.
Med venlig hilsen
Catherine Sofie Steen Christiansen
Fuldmægtig
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0049.png
-- AKT 45161 -- BILAG 16 -- [ Høringsliste 1 ] --
HØRINGSLISTE
Dato
J. nr.
9. oktober 2020
2019-5047
Høringsliste
Høringsparter
Aalborg Kommune
Aarhus Kommune
Dansk Erhverv
Dansk Industri (DI)
Dansk Vejforening
Dansk Parkeringsforening
Danske Regioner
Domstolsstyrelsen
Forbrugerrådet
Frederiksberg Kommune
KL
Kommunal Vejteknisk Forening
Københavns Kommune
Odense Kommune
Vejle Kommune
Rådet for Bæredygtig Trafik
Rådet for Sikker Trafik
Mailadresse
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0050.png
Side 2/2
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0051.png
-- AKT 45161 -- BILAG 17 -- [ Høringsliste 2 ] --
November 2021
Høringsliste
Høringsparter
AdvoNordic Advokatfirma
Akademikernes Centralorganisation
(AC)
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsgiverforeningen KA
Arriva Danmark A/S
ATP
AUTIG (Automobilbranchens Han-
dels- og Industriforening)
BAT
BAT-Kartellet
Bilbranchen
Brancheforeningen for Forretnings-
limousiner
Brancheforeningen for Limousine
Vognmænd
Cabin Union Denmark
Campingbranchen
Centralforeningen af Taxiforeninger
i Danmark (C.A.T.)
Centralorganisationen af 2010
(CO2010)
Centralorganisationernes Fællesud-
valg (CFU)
COWI
Mail-adresse
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
(Færdselsloven, lov om offentlige veje
og lov om private veje og øvrige love,
der har eller kan have berøring med
parkering)
[email protected]
[email protected]
Danmarks Frie AutoCampere
Danmarks Jurist- og Økonomfor-
bund (DJØF)
Danmarks Motor Union
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0052.png
Side 2/4
Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Rederiforening
Danmarks Rejsebureau Forening
Danmarks Statistik
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Dansk Bilbrancheråd
Dansk Bil-Forhandler Union
Dansk Byggeri
Dansk Camping Union
Cyklistforbundet
Dansk Erhverv – Høringssager
Dansk Erhvervsfremme
Dansk Handicap Forbund
Dansk Industri (DI)
Dansk Kørelærer-Union
Dansk Ledningsejerforum
Dansk Ornitologisk Forening
Dansk Parkeringsforening
Dansk Transport og Logistik – DTL
Dansk Vejforening
Danske Handicaporganisationer
Danske Havne
Danske Havnevirksomheder, Bran-
cheforeningen
Danske Kørelæreres Landsforbund
Danske Maskinstationer og Entre-
prenører
Danske Motorcyklister
Danske Regioner
Danske Speditører
Datatilsynet
Den Danske Landinspektørforening
Det Centrale Handicapråd
DI Transport
Domstolsstyrelsen
FOA
Forbrugerrådet
Forenede Danske Motorejere - FDM
Foreningen Tekniske Konsulenter
for Vejtransport
Frie Danske Lastbilvognmænd, FDL
Funktionærernes og Tjenestemæn-
denes Fællesråd
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0053.png
Side 3/4
Fynbus
HK Stat
ITD
Kommunal Vejteknisk Forening
Kommunernes Landsforening – KL
Kort- og Matrikelstyrelsen (nu
Geodatastyrelsen)
Landdistrikternes Fællesråd
Landsforeningen Landsbyerne i
Danmark
Midttrafik
Movia
NOAH-Trafik
Nordjyllands Trafikselskab
Offentligt Ansattes Organisationer
(OAO)
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Formand Roland Rasmussen:
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Høringer, der indeholder retningslinjer
af praktisk og/eller teknisk karakter af
relevans for Rigspolitiet, må ifølge An-
klager Pernille Østergaard i Politikon-
toret i JM fremover sendes direkte til
politiet, og skal ikke som hidtil gå via
JM. Hvis det i forbindelse med en kon-
kret høring giver anledning til spm. -
kan ringes til: 72 26 85 62
[email protected]
[email protected]
(formand)
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Mangler mail - har ikke kunnet finde
dem på nettet
[email protected]
[email protected]
Rigspolitiet
Rigsrevisionen
Rådet for Bæredygtig Trafik
Rådet for Sikker Trafik
Sammenslutning af Danske Småøer
SLD
Sydtrafik
Sund & Bælt Holding A/S
Taxinævnet i Region Hovedstaden
Trafikforbundet
Trafikselskaberne i Danmark
Kontaktperson:
Morten Brønnum Andersen
Transportbranchens Leverandører,
TBL
Transporterhvervets uddannelser,
TUR
Aarhus Letbane I/S
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0054.png
Side 4/4
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0055.png
-- AKT 45161 -- BILAG 18 -- [ Nyt udkast til forslag til Lov om ændring af Færdselsloven og privatvejsloven ] --
Side 1 af 40
UDKAST
til
Forslag
til
Lov om ændring af færdselsloven
(Fjernelse af køretøjer, regulering af færdslen ved akutte hændelser, fastsættelse af en lavere
hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, forbud mod
standsning og parkering i skillerabat m.m.) og ændring af lov om private fællesveje
(vintervedligeholdelsesordninger på private fællesveje)
§1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018, som senest ændret ved lov nr.
534 af 27. marts 2021, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 28, stk. 3, 2. pkt.,
indsættes efter »midterrabat«: », skillerabat«.
2.
I
§ 42, stk. 5,
indsættes som
3. pkt.:
»Tilsvarende
gælder uden for tættere bebygget område, hvor der for et nærmere afgrænset
område, der særligt egner sig hertil, kan fastsættes en lavere hastighedsgrænse.«.
3.
I
§ 90, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Ved øvrige pludseligt opståede hændelser på motorveje og motortrafikveje, som er til fare for
færdslen, kan vejmyndigheden eller vej- eller broejeren foretage den fornødne regulering af
færdslen.«
4.
I
§ 123, stk. 2,
indsættes efter »statsvej«: », herunder når køretøjet henstår akut trafikfarligt«.
5.
I
§ 123, stk. 2,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
» Tilsvarende kan A/S Storebælt og A/S Øresund som vejejere foranledige et køretøj fjernet,
som henstår på et vejareal ejet af selskaberne. Reglerne i § 123, stk. 4-5, finder tilsvarende
anvendelse på fjernelser foranlediget af A/S Storebælt og A/S Øresund.«
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 2 af 40
6.
I
§ 123, stk. 7,
indsættes efter
»ejeren«: », klageadgang«, og efter »for«: »fjernelse og«.
§2
I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015, som ændret ved lov
nr. 175 af 21. februar 2017 og lov nr. 2082 af 21. december 2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 31, stk. 1, nr. 1,
udgår »reglerne i lov om offentlige veje kapitel 4« og i stedet indsættes: »§
47«.
2.
Efter § 83 indsættes:
Ȥ
83 a.
Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med grundejerne af en vejstrækning om, at
kommunen udfører de vintervedligeholdelses- og renholdelsesopgaver, der skal udføres efter § 79,
stk. 1, for grundejernes regning. «
3.
I
§ 99 a, stk. 2,
udgår « 21 » og 83 ændres « til: »§ 83 og § 83 a«.
§3
Loven træder i kraft den 1. april 2022.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 3 af 40
Bemærkninger til ændringslovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Fjernelse af akut trafikfarlige køretøjer fra statsvej
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. A/S Storebælts og A/S Øresunds fjernelse af køretøjer
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Regulering af færdslen ved pludseligt opståede hændelser på motorveje og
motortrafikveje
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Forbud mod standsning og parkering i skillerabat
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden
for tættere bebygget område
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Serviceordninger vedrørende vintervedligeholdelse og renholdelse
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for FN’s verdensmål
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med forslag til ændring af lov nr. 1324 af 21. november 2018 om bekendtgørelse af færdselsloven
(herefter færdselsloven), jf. lovforslagets § 1, er hensigten først og fremmest at skabe bedre rammer
for en effektiv, hurtig og sikker rydning efter færdselsuheld, andre hændelser som tabt gods samt
fjernelse af henstillede køretøjer på de centrale færdselsårer i form af statsvejene og landets øvrige
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 4 af 40
motorveje samt motortrafikveje. Ændringerne vil gavne både færdselssikkerheden og sikkerheden
for de personer, som arbejder på vejene, ligesom de vil være til gavn for fremkommeligheden på
veje, som betjener de største trafikmængder.
For at opnå dette indeholder forslaget en klar hjemmel for Vejdirektoratet som vejmyndighed for
statsvejene til at fjerne køretøjer, som henstår akut trafikfarligt. Særligt på motorvejene er det
afgørende, at der sker en hurtig fjernelse af køretøjer, som henstår i kørespor, da de udgør en akut
fare for følgeulykker. En hurtig og effektiv fjernelse vil også medvirke til en genoprettelse af
fremkommeligheden på den berørte vejstrækning.
Det foreslås også at give A/S Storebælt og A/S Øresund kompetence til at foranledige køretøjer,
som henstår på et vejareal ejet af selskaberne, fjernet, idet disse vejarealer, Storebæltsforbindelsen
og Øresundsmotorvejen ikke er statsveje med Vejdirektoratet som vejmyndighed, men private
infrastrukturanlæg. Herved sikres der mulighed for en mere effektiv fjernelse i de tilfælde, hvor det
hensatte køretøjs ejer ikke selv rekvirerer vejhjælp, eller ikke gør det inden for rimelig tid.
I forbindelse med Vejdirektoratets udrykninger til akutte, trafikfarlige hændelser på de danske
motorveje og motortrafikveje, f.eks. ved fjernelse af køretøj fra kørespor, fjernelse af tabt gods eller
reparation af store slaghuller, har der i de senere år været et antal alvorlige påkørsler af
afspærringsvogne og mandskab.
For at forbedre færdselssikkerheden og sikkerheden for de personer, der håndterer akutte hændelser
på motorveje og motortrafikveje, er der behov for, at vejmyndigheden eller vejejeren kan regulere
færdslen, herunder fastsætte en midlertidig lavere hastighedsgrænse, mens arbejdet står på.
Med lovforslaget indføres der også et forbud mod standsning og parkering i skillerabat.
Endelig foreslås det, at der uden for tættere bebygget område, for et nærmere afgrænset område, der
er særligt egnet hertil, kan fastsættes en lavere hastighedsgrænse. Forslaget skal forstås i
sammenhæng med regeringens fokus på at sikre en øget adgang til at fastsætte lavere lokale
hastighedsgrænser dér, hvor der er et lokalt behov herfor.
Med forslag til ændring af lov nr. 175 af 21. februar 2017 om private fællesveje (herefter
privatvejsloven), jf. lovforslagets § 2, er formålet at tilvejebringe et aftalegrundlag for kommunerne
og grundejerne om at indgå aftaler om vintervedligeholdelses- og renholdelsesopgaver af de private
fællesveje.
Vintervedligeholdelse og renholdelse af private fællesveje i byer og bymæssige områder er en del af
de forpligtelser, der kan følge med ved at være grundejer op af sådanne veje.
Der har tidligere været en praksis i visse af landets kommuner, at kommunerne mod betaling har
indgået aftale med grundejere om, at kommunerne forestod vintervedligeholdelse og renholdelse af
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 5 af 40
private fællesveje i byer og bymæssige områder for grundejernes regning. Disse aftaler har også
været kendt som serviceordninger.
Imidlertid har Ankestyrelsen i en konkret udtalelse af 13. juni 2017 vurderet, at
der ikke er hjemmel
i kommunalfuldmagtsreglerne for kommunalbestyrelserne til at indgå sådanne serviceordninger,
hvorfor sådanne serviceordninger blev underkendt, da
privatvejsloven
heller ikke indeholder nogen
hjemmel til, at kommunerne kan indgå aftaler med grundejerne.
Udtalelsen fra Ankestyrelsen medførte, at kommunerne måtte ophæve de indgåede aftaler.
Der er med nærværende lovforslag udarbejdet en hjemmel for kommunerne til at indgå aftaler med
grundejerne om, at kommunen mod betaling kan stå for udførelsen af de vintervedligeholdelses- og
renholdelsesopgaver, der skal udføres efter privatloven.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Fjernelse af akut trafikfarlige køretøjer fra statsvej
2.1.1. Gældende ret
Færdselsloven indeholder regler for politiets fjernelse af køretøjer, der henstår på et af
færdselsloven omfattet område. Hvis et køretøj henstår på statsvej, kan også vejmyndigheden
foranledige det fjernet. Disse regler fremgår af færdselslovens § 123.
Det følger således af færdselslovens § 123, stk. 1, at politiet kan foranledige de køretøjer, der er
nævnt i bestemmelsen, fjernet, hvis de henstår på et område, som er omfattet af færdselsloven. Det
drejer sig om køretøjer, der er henstillet i strid med gældende bestemmelser om standsning eller
parkering, havarerede eller defekte køretøjer og registreringspligtige køretøjer, der henstår uden
nummerplader.
Det følger af § 123, stk. 2, at hvis et køretøj henstår på statsvej, kan vejmyndigheden foranledige
det fjernet. Ifølge § 6, stk. 1, i lov om offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1520 af 27.
december 2014 (vejloven), er transportministeren vejmyndighed for statsvejene. Administrationen
af statsvejene er henlagt til Vejdirektoratet, jf. § 6, stk. 2.
Det følger af § 123, stk. 4, at køretøjet efter fjernelse skal bringes til den opbevaringsplads, som
politiet eller vejmyndigheden anviser, medmindre føreren eller ejeren (brugeren) er til stede og
straks fjerner køretøjet eller anviser anden opbevaringsplads. De udgifter til transport og
opbevaring, som politiet har afholdt, påhviler føreren. Er føreren ukendt, eller betaler han ikke efter
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 6 af 40
påkrav, hæfter tillige ejeren (brugeren) for betalingen, medmindre det godtgøres, at føreren
uberettiget var i besiddelse af køretøjet.
Ifølge § 123, stk. 5, påhviler det politiet eller vejmyndigheden at give ejeren af et køretøj, der er
fjernet og anbragt efter politiets anvisning, meddelelse om, hvornår køretøjet er fjernet, og hvor det
opbevares. Underretningen skal tillige indeholde oplysninger om, at køretøjet, hvis det ikke
afhentes inden udløbet af en fastsat frist, vil blive bortsolgt i overensstemmelse med stk. 6. Kan
underretning af ejeren ikke finde sted, fordi han er ukendt, kan bortsalg ske 14 dage efter, at
køretøjet er blevet fjernet af politiet.
Politiet er efter udløbet af den i henhold til stk. 5 fastsatte frist berettiget til at sælge køretøjet ved
offentlig auktion eller, hvis dette skønnes at ville indbringe et større beløb, til ophugning, jf. § 123,
stk. 5. Et eventuelt overskud tilfalder statskassen. Dog har ejeren i 1 år fra salgsdatoen krav på
udbetaling af overskuddet med fradrag af de udgifter, der er forbundet med transporten,
opbevaringen og salget.
Efter § 123, stk. 7, kan transportministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætte
nærmere regler om fremgangsmåden ved indbringelse af køretøjer, forkyndelse af meddelelsen til
ejeren, betaling for opbevaring af køretøjer og om salg af disse.
Det følger desuden af færdselslovens § 124, at transport-, bygnings- og boligministeren efter
forhandling med justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at køretøjer, der uden at være
omfattet af § 123, stk. 1, er i politiets varetægt, kan sælges i overensstemmelse med bestemmelserne
i § 123, stk. 4 og 5.
Sådanne nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1018 af 25. oktober 2012 om politiets
fjernelse og afhændelse af køretøjer. Det fremgår i den forbindelse af bekendtgørelsens § 2, at et
køretøj som udgangspunkt bringes til politiets opbevaringsplads. Hvis køretøjets fører eller ejer
anviser anden lovlig opbevaringsplads, bringes køretøjet dog til denne anviste plads, hvis afstanden
til denne er højst 20 km, eller den ligger nærmere end politiets opbevaringsplads.
Endelig findes der cirkulære nr. 74 af 25. oktober 2012 om politiets fjernelse og afhændelse af
køretøjer.
Færdselslovens § 123, stk. 2, som er Vejdirektoratets hjemmel til at fjerne køretøjer, blev indsat ved
lov nr. 1738 af 27. december 2016.
Formålet med lovændringen, følger af bemærkningerne til lovforslaget i LFF 2016-11-9 nr 60,
hvoraf fremgår følgende:
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 7 af 40
”Formålet med lovforslaget er endvidere at give vejmyndigheden for statsvejene mulighed
for at fjerne køretøjer, der henstår på statsveje, og som ikke er akut trafikfarlige. Efter
gældende ret er det alene politiet, der har denne kompetence. Lovforslaget medfører en
mere effektiv udnyttelse af statens ressourcer, idet vejmyndigheden for statsvejene herefter
også vil kunne fjerne køretøjer, der henstår på statsveje, og som ikke er akut trafikfarlige.”
Endvidere fremgår det af lovbemærkningerne, at:
”Det foreslås, at vejmyndigheden for statsvejene får hjemmel til at fjerne køretøjer, der
ikke umiddelbart er akut trafikfarlige, herunder f.eks. udbrændte biler, stjålne køretøjer,
der sættes i nødspor efter brug og biler, der er løbet tør for benzin og efterlades i
nødsporet m.m.”
”Lovforslaget vedrører endvidere ikke køretøjer, der er henstillet på en så trafikfarlig
måde, at de straks skal fjernes, som f.eks. køretøjer, der står på tværs af vejbanen el.lign.
på grund af færdselsuheld. Disse akut trafikfarlige køretøjer har Vejdirektoratet i dag
mulighed for at fjerne under henvisning til almindelige nødretsbetragtninger. Det vil
Vejdirektoratet fortsat have med den foreslåede ændring.”
Det må på den baggrund forstås, at færdselslovens § 123, stk. 2, finder anvendelse på henstillede
eller havarerede køretøjer i nødspor, der ikke giver anledning til akut fare.
Derimod falder køretøjer, som henstår akut trafikfarligt, typisk i kørespor, uden for området for
færdselslovens § 123, stk. 2. Vejdirektoratet har således ikke udtrykkelig hjemmel i medfør af
bestemmelsen til at fjerne disse køretøjer fra statsvej.
Vejdirektoratet har ifølge bemærkningerne til § 123, stk. 2, mulighed for at fjerne akut trafikfarlige
køretøjer under henvisning til ”almindelige nødretsbetragtninger”.
En beslutning om at fjerne et køretøj i medfør af § 123, stk. 2, er en forvaltningsretlig afgørelse,
hvorfor der som udgangspunkt skal foretages partshøring af føreren eller ejeren i overensstemmelse
med forvaltningslovens, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, § 19, stk. 1. Dette følger
tillige af § 2, stk. 1, i cirkulære om politiets fjernelse og afhændelse af køretøjer, som siger, at
politiet inden et køretøj fjernes, skal gøre ejeren bekendt med, at køretøjet agtes fjernet, årsagen
hertil og hvilke udgifter, ejeren hæfter for, således at vedkommende får lejlighed til at fremkomme
med en udtalelse.
Det fremgår direkte af lovbemærkningerne til den gældende § 123, stk. 2, at Vejdirektoratet i
forbindelse med fjernelse af køretøjer skal følge de samme procedure- og sagsbehandlingsregler,
som gælder for politiet. Ganske vist henvises der alene til reglerne i § 123, stk. 3 og 4, samt til
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 8 af 40
bekendtgørelse om politiets fjernelse og afhændelse af køretøjer, men det er formodningen, at også
cirkulæret finder tilsvarende anvendelse for Vejdirektoratets fjernelse af køretøjer, da langt de fleste
procedure- og sagsbehandlingsregler er fastsat i netop cirkulæret.
Henset til den akutte fare som køretøjer omfattet af den foreslåede ændring udgør, vil
Vejdirektoratet dog i disse tilfælde kunne fjerne køretøjet straks og uden forudgående partshøring,
da fjernelsen af køretøjet som udgangspunkt ikke kan afvente, at køretøjets ejer bliver partshørt.
Det bemærkes hertil, at der i forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 3, som er gengivet i § 3, stk. 1, i
cirkulære om politiets fjernelse og afhændelse af køretøjer, allerede er en undtagelse til
partshøringsforpligtelsen, i tilfælde hvor ejerens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at
burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan
udsættelse. En sikring af færdselssikkerheden og trafikafviklingen på statsvejnettet må i den
forbindelse vurderes at falde ind under væsentlige hensyn til offentlige interesser.
Endeligt bemærkes det, at retsstillingen ved ændringen sidestilles med tilsvarende forhold i lov om
offentlige veje m.v. Efter denne lovs § 81, stk. 3, kan vejmyndigheden og politiet straks og uden
forudgående påbud fjerne genstande m.v. som er placeret på det offentlige vejareal for borgerens
regning, når genstandene m.v. er til ulempe eller til fare for færdslen. Endvidere følger det af lovens
§ 70, at efterlader nogen på offentlig vej eller sti affald eller genstande, der kan være til ulempe for
færdslen eller er særligt forurenende, kan vejmyndigheden eller politiet lade det efterladte fjerne for
den pågældendes regning.
2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Transportministeriets vurdering, at nødretten hvorefter Vejdirektoratet ifølge
bemærkningerne til § 123, stk. 2, har mulighed for at fjerne akut trafikfarlige køretøjer under
henvisning til ”almindelige nødretsbetragtninger”, er svært anvendelig i praksis, og der stilles
strenge krav til den, der påberåber sig nødret. Heri ligger bl.a., at nødret kun kan påberåbes i helt
særlige tilfælde og, at nødret ikke kan påberåbes som en generel hjemmel i myndighedens daglige
virke.
Der ses således ikke at være hjemmel for Vejdirektoratet til at fjerne akut trafikfarlige køretøjer i
medfør af færdselslovens § 123, stk. 2, ligesom det er tvivlsomt om nødretten kan anvendes – i
hvert fald i et omfang, hvor der kan indrettes en fast praksis efter det.
Vejdirektoratet har som vejmyndighed et ansvar for at holde sine veje i god og forsvarlig stand.
Udfordringen for Vejdirektoratet er imidlertid, hvis politiet eller beredskabet ikke er til stede ved et
uheld eller havari og kan foretage fjernelse af et køretøj, der holder akut trafikfarligt.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 9 af 40
Det kan f.eks. være i en situation, hvor et køretøj går i stå pga. motorsvigt og ikke kan køre videre,
ved punkteringer eller ved mindre harmonikasammenstød, hvor der ikke er personskade, men hvor
køretøjerne ikke kan fortsætte. Her tilkaldes politiet eller beredskabet typisk ikke.
Det er særligt på motorveje, at det er kritisk, hvis køretøjerne holder i køresporet. Af hensyn til både
sikkerheden for de implicerede samt for de øvrige trafikanter er der her behov for at agere hurtigt og
få flyttet køretøjerne væk fra kørebanen for at undgå følgeuheld. Sådanne køretøjer anses således
for at henstå akut trafikfarligt.
Hvis køretøjet alene bugseres til nødsporet på en motorvej for at afværge den umiddelbare akutte
fare, skal der ske en ny bugsering herfra på et senere tidspunkt - enten foretaget af ejerens vejhjælp
eller Vejdirektoratet.
Det er i den forbindelse Transportministeriets opfattelse, at nødsporet på en motorvej ikke er et
sikkert arbejdssted.
Nødsporet anvendes desuden som fremrykningsvej for beredskaberne i nogle situationer og bør
derfor som udgangspunkt være fremkommeligt.
Endelig er det mest hensigtsmæssigt at flytte køretøjet til en opbevaringsplads for at sikre køretøjet
mod indbrud/hærværk samt for at imødegå evt. miljøforurening ved f.eks. oliespild, som
opbevaringspladserne kan håndtere.
Det er derfor Transportministeriets vurdering, at den nuværende sondring mellem akut trafikfarlige
og ikke-akut trafikfarlige køretøjer er unødvendig, uhensigtsmæssig og vanskeliggør
Vejdirektoratets arbejde i praksis.
På baggrund af ovenstående vurderes der at være et behov for en lovændring, der fastsætter en klar
hjemmel for Vejdirektoratet til at udføre opgaven med fjernelse af akut trafikfarlige køretøjer på
den måde, som giver størst sikkerhed for trafikanterne, og som sikrer, at køretøjerne håndteres
effektivt og på forsvarlig vis, herunder miljømæssigt korrekt.
Procedure- og sagsbehandlingsreglerne i § 123, stk. 4 og 5, vil finde tilsvarende anvendelse på
fjernelse af akut trafikfarlige køretøjer. Der vil derfor gælde for alle fjernelser foranlediget af
Vejdirektoratet, at køretøjet bringes til Vejdirektoratets anviste opbevaringsplads, medmindre
føreren eller ejeren (brugeren) er til stede og straks fjerner køretøjet eller anviser anden
opbevaringsplads, jf. § 123, stk. 4, 1. pkt.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 10 af 40
Det gælder også for de akut trafikfarlige køretøjer, at når Vejdirektoratet foranlediger et køretøj
fjernet fra statsvej, vil Vejdirektoratets afholdte udgifter til transport og opbevaring påhvile
føreren. Reglen i bestemmelsens 3. pkt. om ejers (brugers) hæftelse i tilfælde, hvor føreren er
ukendt, finder tillige anvendelse, når der er tale om fjernelse af køretøj, som henstår akut
trafikfarligt.
Den underretningspligt, der følger af § 123, stk. 5, herunder kravene til de oplysninger, som
underretningen skal indeholde, vil ligeledes gælde når Vejdirektoratet har foranlediget indbragt et
køretøj, som har henstået akut trafikfarligt.
Hvis lovforslaget vedtages vil transportministeren foranledige, at der foretages revideringer af
bekendtgørelse nr. 1018 af 25. oktober 2012 om politiets fjernelse og afhændelse af køretøjer samt
cirkulære om politiets fjernelse og afhændelse af køretøjer, således at der bl.a. bliver skabt rum for,
at en fjernelse af et køretøj i medfør af § 123 kan ske uden forudgående partshøring hvis
færdselssikkerhedsmæssige eller trafikafviklingsmæssige hensyn taler for, at fjernelsen skal ske
straks. I henhold til § 123, stk. 7, skal dette ske efter forhandling med justitsministeren.
2.2. A/S Storebælts og A/S Øresunds fjernelse af køretøjer
2.2.1. Gældende ret
Færdselsloven indeholder regler for politiets fjernelse af køretøjer, der henstår på et område
omfattet af færdselsloven. Hvis et køretøj henstår på statsvej, kan også vejmyndigheden foranledige
det fjernet. Disse regler fremgår af færdselslovens § 123.
Det følger således af færdselslovens § 123, stk. 1, at politiet kan foranledige de køretøjer, der er
nævnt i bestemmelsen, fjernet, hvis de henstår på et område, som er omfattet af færdselsloven. Det
drejer sig om køretøjer, der er henstillet i strid med gældende bestemmelser om standsning eller
parkering, havarerede eller defekte køretøjer og registreringspligtige køretøjer, der henstår uden
nummerplader.
Det følger af § 123, stk. 2, at hvis et køretøj henstår på statsvej, kan vejmyndigheden foranledige
det fjernet. Ifølge § 6, stk. 1, i lov om offentlige veje, er transportministeren vejmyndighed for
statsvejene. Administrationen af statsvejene er henlagt til Vejdirektoratet, jf. § 6, stk. 2.
Det følger af § 123, stk. 4, at køretøjet efter fjernelse skal bringes til den opbevaringsplads, som
politiet eller vejmyndigheden anviser, medmindre føreren eller ejeren (brugeren) er til stede og
straks fjerner køretøjet eller anviser anden opbevaringsplads. De udgifter til transport og
opbevaring, som politiet eller den statslige vejmyndighed har afholdt, påhviler føreren. Er føreren
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 11 af 40
ukendt, eller betaler han ikke efter påkrav, hæfter tillige ejeren (brugeren) for betalingen,
medmindre det godtgøres, at føreren uberettiget var i besiddelse af køretøjet.
Ifølge § 123, stk. 5, påhviler det politiet eller vejmyndigheden at give ejeren af et køretøj, der er
fjernet og anbragt efter politiets anvisning, meddelelse om, hvornår køretøjet er fjernet, og hvor det
opbevares. Underretningen skal tillige indeholde oplysninger om, at køretøjet, hvis det ikke
afhentes inden udløbet af en fastsat frist, vil blive bortsolgt i overensstemmelse med stk. 6. Kan
underretning af ejeren ikke finde sted, fordi han er ukendt, kan bortsalg ske 14 dage efter, at
køretøjet er blevet fjernet af politiet eller den statslige vejmyndighed.
Politiet er efter udløbet af den i henhold til stk. 5 fastsatte frist berettiget til at sælge køretøjet ved
offentlig auktion eller, hvis dette skønnes at ville indbringe et større beløb, til ophugning, jf. § 123,
stk. 6. Et eventuelt overskud tilfalder statskassen. Dog har ejeren i 1 år fra salgsdatoen krav på
udbetaling af overskuddet med fradrag af de udgifter, der er forbundet med transporten,
opbevaringen og salget.
Efter § 123, stk. 7, kan transport-, bygnings- og boligministeren efter forhandling med
justitsministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved indbringelse af køretøjer,
forkyndelse af meddelelsen til ejeren, betaling for opbevaring af køretøjer og om salg af disse.
Det følger desuden af færdselslovens § 124, at transport-, bygnings- og boligministeren efter
forhandling med justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at køretøjer, der uden at være
omfattet af § 123, stk. 1, er i politiets varetægt, kan sælges i overensstemmelse med bestemmelserne
i § 123, stk. 4 og 5.
Sådanne nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1018 af 25. oktober 2012 om politiets
fjernelse og afhændelse af køretøjer. Det fremgår i den forbindelse af bekendtgørelsens § 2, at et
køretøj bringes til politiets opbevaringsplads. Hvis køretøjets fører eller ejer anviser anden lovlig
opbevaringsplads, bringes køretøjet dog til denne anviste plads, hvis afstanden til denne er højst 20
km, eller den ligger nærmere end politiets opbevaringsplads.
Endelig findes der cirkulære nr. 74 af 25. oktober 2012 om politiets fjernelse og afhændelse af
køretøjer.
Når politiet og Vejdirektoratet fjerner et køretøj i medfør af § 123, stk. 1 og 2, vil køretøjets fører
eller ejer kunne klage over afgørelsen til Rigspolitiet henholdsvis Transportministeriet i medfør af
det almindelige forvaltningsretlige princip om over-/underordnelsesforhold.
2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 12 af 40
Sund og Bælt Holding A/S (Sund og Bælt) er et privatretligt organiseret selskab, der som
moderselskab varetager den overordnede styring af aktiviteterne i de 100 pct. ejede datterselskaber,
som bl.a. tæller A/S Storebælt, der ejer og driver Storebæltsforbindelsen, og A/S Øresund, der ejer
og driver Øresundsmotorvejen, som er tilslutningsanlægget til Øresundsbroen på den danske side.
Uanset, at Sund og Bælt, og herunder A/S Storebælt og A/S Øresund, er 100 pct. statsejede, er
selskaberne ikke en del af den offentlige forvaltning og er således ikke vejmyndigheder i
vejlovgivningens eller færdselslovens forstand, ligesom selskabernes vejarealer ikke er offentlige
broer/veje, men derimod private broer/veje. Som følge heraf er Sund og Bælt, herunder A/S
Storebælt og A/S Øresund ikke omfattet af Vejdirektoratets myndighedskompetence i den gældende
§ 123, stk. 2, og Sund og Bælt og dets datterselskaber har ikke en tilsvarende kompetence i anden
lovgivning, der giver selskaberne mulighed for at fjerne havareret køretøjer, som henstår på f.eks.
Storebæltsbroen.
Ifølge Sund og Bælt Holding A/S havarerer der årligt ca. 650 køretøjer på Storebæltsbroen, som alle
kan udgøre en risiko for færdselssikkerheden og en ulempe for afvikling af trafikken, når disse
typisk står henstillet i nødsporet.
I tilfælde, hvor havareret køretøjer står hensat på f.eks. Storebæltsbroen, tager A/S Storebælts
medarbejdere i dag kontakt til føreren af køretøjet med henblik på at få klarlagt om føreren har
rekvireret vejhjælp. Såfremt føreren ikke har rekvireret vejhjælp, f.eks. fordi føreren ikke er tilmeldt
en vejhjælpsordning, vil A/S Storebælt rekvirere vejhjælp, således at køretøjet af
trafiksikkerhedsmæssige grunde fjernes hurtigst muligt fra broen. A/S Storebælt har imidlertid ikke
mulighed for at fjerne køretøjet for ejerens regning på samme måde som politi eller vejmyndighed,
og selskabet afholder derfor i dag selv udgifterne hertil. Alternativt skal selskabet tage kontakt til
politiet, hvilket vanskeliggøre genopretningen af trafikafviklingen.
Henstillede køretøjer i nødsporet kan bevirke, at bilisterne sænker farten, når køretøjet passeres,
hvilket medfører øget risiko for harmonikasammenstød på broen, der yderligere påvirker
fremkommeligheden, da broen må lukke ned i en given tidsperiode for oprydningsarbejdet.
Hertil bemærkes det, at store dele af A/S Storebælts og A/S Øresunds vejarealer er særlig kritisk
infrastruktur, der er mindre tilgængelig end statsvejnettet på fastlandet, og som er særligt eksponeret
over for lukning i tilfælde af færdselsuheld.
Formålet med lovforslaget er således at skabe mulighed for, at også A/S Storebælt og A/S Øresund
som ejer af henholdsvis Storebæltsforbindelsen og Øresundsmotorvejen, og dermed ansvarlig for
driften og vedligeholdelsen af vej- og broanlæggene, kan foranledige de i § 123, stk. 1, nævnte
køretøjer fjernet fra vejarealerne, idet det efter gældende lovgivning alene er politiet, som har
kompetencen. Det vurderes, at der herved sikres en hurtigere og mere effektiv fjernelse af køretøjer,
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 13 af 40
som henstår til ulempe og fare for færdslen på Storebæltsforbindelsen og Øresundsmotorvejen. Det
foreslås på den baggrund, at A/S Storebælt og A/S Øresund får en tilsvarende kompetence som
politiet og Vejdirektoratet til at fjerne køretøjer, når disse står henstillet på et af selskaberne ejet
vejareal.
A/S Storebælt og A/S Øresund skal i forbindelse med fjernelse af køretøjer fra deres respektive
vejarealer følge de samme procedure- og sagsbehandlingsregler, som gælder for politiet og
Vejdirektoratet ved disses fjernelse af køretøjer. Dette gælder både i relation til de gældende
regler i færdselslovens § 123, stk. 4 og 5, og i relation til de regler, der er fastsat i bekendtgørelse
nr. 1018 af 25. oktober 2012 om politiets fjernelse og afhændelse af køretøjer samt cirkulære nr.
74 af 25. oktober 2021 om politiets fjernelse og afhændelse af køretøjer.
Hvis lovforslaget vedtages, vil transportministeren derfor efter forhandling med justitsministeren
foranledige de nødvendige ændringer i de pågældende administrative forskrifter.
Det er ikke hensigten med lovforslaget, at A/S Storebælt og A/S Øresund skal have mulighed for
at bortsælge de fjernede køretøjer eller sende disse til ophugning. Dette forudsættes fortsat
varetaget af politiet i medfør af § 123, stk. 6. Køretøjerne skal derfor efter en kortere
opbevaringstid hos A/S Storebælt og A/S Øresund eller deres entreprenører overdrages til politiet,
hvis køretøjet ikke er afhentet af ejeren.
Idet det følger af lovforslaget, at færdselslovens § 123, stk. 4, skal finde anvendelse for A/S
Storebælt og A/S Øresund, gælder det også for disse selskabers fjernelse og evt. opbevaring, at
udgifter, som selskaberne har afholdt i relation hertil, påhviler føreren. Tilsvarende gælder det, at
også ejeren (brugeren) hæfter for betalingen, hvis føreren er ukendt eller ikke betaler efter påkrav
medmindre det bliver godtgjort, at føreren uberettiget var i besiddelse af køretøjet.
A/S Storebælt og A/S Øresund kan i lighed med politiet og Vejdirektoratet få dækket de ovenfor
nævnte udgifter ved politiets salg af eller ved ophugning af køretøjet i det omfang, at salget eller
ophugningen af køretøjet indbringer tilstrækkelige midler.
A/S Storebælts og A/S Øresunds fjernelse af køretøjer vil have karakter af forvaltningsretlige
afgørelser. Denne afgørelsesvirksomhed vil i medfør af lov om offentlighed i forvaltningen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020 (offentlighedsloven), offentlighedslovens § 5, stk.
1, være omfattet af offentlighedsloven, dog således at lovens §§ 11, 12 og 15-17 ikke finder
anvendelse. Herudover vil transportministeren efter forhandling med justitsministeren i medfør
af forvaltningslovens § 1, stk. 3, fastsætte regler om, at forvaltningsloven helt eller delvist skal
gælde i relation til fjernelse af køretøjer, herunder nærmere regler om opbevaring af dokumenter,
journalisering og tavshedspligt.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 14 af 40
Medmindre køretøjet står henstillet på en akut trafikfarlig måde, hvorfor køretøjets fjernelse skal
ske hurtigst muligt og derfor ikke kan afvente, at føreren eller ejeren bliver partshørt over
fjernelsen, skal A/S Storebælt og A/S Øresund i lighed med Vejdirektoratet og politiet, foretage
en parthøring af føreren eller ejeren i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens kapitel
5.
Det vil bero på en konkret vurdering fra A/S Storebælts og A/S Øresunds side, om fjernelsen af et
køretøj kan afvente, at førerens/ejeren selv foranlediger køretøjet fjernet, typisk via en
vejhjælpsordning, eller om selskabet skal iværksætte fjernelsen ud fra hensyn til
færdselssikkerheden eller fremkommeligheden.
I og med at A/S Storebælt og A/S Øresund er private selskaber, er der ikke nogen overordnet
myndighed, hvortil en fører eller ejer af et køretøj kan rette en klage over fjernelsen af køretøjet.
Det er derfor Transportministeriets vurdering, at der ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning,
og for at sikre, at alle trafikanter har den samme retsstilling, uanset fra hvilken vejstrækning man
måtte få fjernet sit køretøj, er et behov for at etablere en klageadgang.
Hvis lovforslaget vedtages, vil en sådan klageadgang efter forhandling med justitsministeriet
blive tilvejebragt i forbindelse med en ændring af den gældende bekendtgørelse nr. 1018 af 25.
oktober 2012 om politiets fjernelse og afhændelse af køretøjer eller i en evt. ny
hovedbekendtgørelse, som skal erstatte den nuværende bekendtgørelse. Transportministeriet
forestiller sig, at klageadgangen alene vil skulle angå retlige spørgsmål.
2.3. Regulering af færdslen ved pludseligt opståede hændelser til fare for færdslen på motorveje
og motortrafikveje
2.3.1. Gældende ret
Det følger af færdselslovens § 90, stk. 1, at ved vej- og broarbejde samt i tilfælde, hvor der
pludseligt opstår skade på vej eller bro til fare for færdslen, kan den vejmyndighed eller den
kommunale myndighed, som forestår arbejdet eller fører tilsyn med vejen, eller brobestyrelsen
foretage den fornødne regulering af færdslen, herunder anvisning af omkørsel.
Efter § 90, stk. 2, kan transportministeren fastsætte bestemmelser om regulering af færdslen efter
stk. 1.
De hændelser, der foreslås indeholdt i 2. pkt., omfatter ikke færdselsuheld, som falder under det
kommunale redningsberedskabs ansvarsområde i henhold til lov om beredskab, jf.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 15 af 40
lovbekendtgørelse nr. 314 af 3. april 2017 (beredskabsloven), beredskabslovens § 12, f.eks.
færdselsuheld hvor der er brand, indeklemte personer eller udslip af farlige stoffer.
Det følger af færdselslovens § 92, stk. 1, at vejmyndigheden for en offentlig vej med samtykke fra
politiet kan træffe færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse eller
indretning. Ved vejmyndighed for offentlig vej, forstås den myndighed, som administrerer en
offentlig vej, hvilket vil sige kommunalbestyrelserne for så vidt angår det kommunale vejnet og
Vejdirektoratet for så vidt angår det statslige vejnet. Vejmyndigheden (Kommunalbestyrelsen) for
en privat fællesvej omfattet af afsnit III i lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234
af 4. november 2015 (privatvejsloven), jf. lovens § 3, stk. 1 og 2, hvilket vil sige private
fællesveje i byer og bymæssige områder, kan med samtykke fra politiet træffe tilsvarende
bestemmelser.
I henhold til § 92 a, stk. 2, træffer politiet afgørelser efter § 42, stk. 4 og 5, og § 43 b, stk. 2, om
lokale hastighedsbegrænsninger, for så vidt angår offentlig vej og privat fællesvej omfattet af §§ 25-
86 i lov om private fællesveje, jf. lovens § 3, efter forhandling med vejmyndigheden.
Ifølge § 6, stk. 1, i lov om offentlige veje, er transportministeren vejmyndighed for statsvejene. I
praksis vil det sige Vejdirektoratet, idet administrationen af statsvejene er henlagt til
Vejdirektoratet, jf. § 6, stk. 2.
2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Vejdirektoratet har som vejmyndighed for statsvejene sammen med Rigspolitiet indgået en aftale
med Falck, der hurtigt kan rykke ud og afhjælpe ved akutte, trafikfarlige hændelser på motorvejene
og motortrafikvejene.
I forbindelse med disse udrykninger, har der i de senere år været et antal alvorlige påkørsler af
afspærringsvognene og dødsulykker til følge, hvorfor Vejdirektoratet i 2019 nedsatte en
arbejdsgruppe med Rigspolitiet, Arbejdstilsynet, Dansk Erhverv, 3F, SOS Dansk Autohjælp og
Falck, der skulle identificere mulige løsninger til at forbedre sikkerheden for de folk, der håndterer
akutte hændelser på motorveje og motortrafikveje.
Arbejdsgruppen fandt bl.a., at der er et behov for at kunne fastsætte en midlertidig lavere
hastighedsgrænse, mens arbejdet står på med at få ryddet op efter den akutte hændelse.
Derudover har Vejdirektoratet peget på behovet for mere generelt at kunne regulere færdslen, når
der i forbindelse med disse hændelser arbejdes på motorveje og motortrafikveje.
Det almindelige hjemmelsgrundlag i færdselsloven til at træffe færdselsmæssige bestemmelser for
offentlig vej findes i §§ 92-92 a. § 92 tillader vejmyndigheden at træffe bestemmelser med
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 16 af 40
samtykke fra politiet, og efter § 92 a træffer politiet afgørelse, bl.a. om lokale hastighedsgrænser. Af
disse bestemmelser følger således kompetencefordelingen, når der skal træffes færdselsmæssige
bestemmelser på offentlig vej, herunder alle landets motorveje og motortrafikveje med få
undtagelser.
Vejdirektoratet må som vejmyndighed for statsvejene altså ikke træffe færdselsmæssige
bestemmelser, f.eks. forbud mod en færdselsart, overhalingsforbud eller påbudt kørselsretning, uden
forinden at have indhentet politiets samtykke. Tilsvarende er det politiet, som skal træffe afgørelse
om en lokal hastighedsgrænse, før Vejdirektoratet må nedskilte hastigheden.
På baggrund af den hastende karakter ved de akutte hændelser, er der ikke tid nok til at indhente
samtykke fra politiet, eller at afvente at politiet træffer en afgørelse om en lavere lokal
hastighedsgrænse. Processen vurderes at være for ufleksibel og omstændelig i praksis i de tilfælde,
hvor der skal reageres hurtigt af hensyn til både færdselssikkerheden og fremkommeligheden.
I færdselslovens § 90, stk. 1, findes allerede en undtagelse til kompetencebestemmelserne i §§ 92-
92 a, idet vejmyndigheden efter denne bestemmelse har hjemmel til at foretage den fornødne
regulering af færdslen ved vej- og broarbejde og ved pludseligt opstået skade på vej eller bro til fare
for færdslen.
Vejmyndigheden kan således i medfør af § 90, stk. 1, træffe de nødvendige færdselsmæssige
bestemmelser, herunder f.eks. om en lokal hastighedsgrænse, uden at skulle inddrage politiet. Men
§ 90, stk. 1, indeholder alene hjemmel for vejmyndigheden til at regulere færdslen i de tilfælde,
hvor den akutte hændelse er en egentlig skade på selve vejen i form af f.eks. et stort slaghul. Hvis
den akutte hændelse er tabt gods, et væltet træ, et havareret køretøj m.v. er det vurderingen, at det
falder uden for anvendelsesområdet for § 90, stk. 1, hvorfor de færdselsmæssige bestemmelser, der
ønskes truffet i forbindelse med afspærring og oprydning, skal ske i medfør af færdselslovens §§
92-92 a.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at de omtalte akutte hændelser ikke kan anses som vejarbejde, og
heller ikke på den baggrund vil være omfattet af § 90, stk. 1.
Det er på denne baggrund Transportministeriets vurdering, at bestemmelsens anvendelsesområde er
for snæver, som den er formuleret i dag.
Bestemmelsen vurderes at være uhensigtsmæssig og utidssvarende taget i betragtning, at
Vejdirektoratet årligt oplever ca. 12.000 hændelser på statsvejene af akut farlig karakter, hvoraf
langt de fleste falder uden for ordlyden og anvendelsesområdet af bestemmelsen. Det er kun en
brøkdel af de 12.000 hændelser, som skyldes en skade på selve vejen. Ved f.eks. oprydningsarbejde
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 17 af 40
efter et trafikuheld eller lignende hændelser af akut karakter, bør regulering af færdslen prioriteres
henset til arbejdets allerede farlige karakter.
Det foreslås derfor, at der tilføjes et 2. pkt. i færdselslovens § 90, stk. 1, som udvider
anvendelsesområdet for den gældende § 90 stk. 1. Ændringen indebærer således, at akutte
hændelser, f.eks. tabt gods, havarerede køretøjer, påkørte dyr og lignende, også bliver omfattet.
Den foreslåede ændring regulerer alene akutte hændelser, der opstår på motorveje og
motortrafikveje. For langt størstedelen af disse vejes vedkommende er der tale om statsveje.
Herudover er der enkelte motorveje og motortrafikveje med kommunale vejmyndigheder. Et
eksempel på en privat vej- eller broejer, som vil have adgang til at benytte bestemmelsen er A/S
Storebælt som ejer af Storebæltsbroen, på hvilken der løber en motorvej.
Hvis lovforslaget vedtages, vil der blive udarbejdet en ny bekendtgørelse, der særligt regulerer,
hvordan der skal afmærkes ved akutte hændelser på motorveje og motortrafikveje, således at
reguleringen og afmærkningen deraf ensartes til gavn for trafikanterne. Der vil også blive foretaget
relevante ændringer i de allerede eksisterende afmærkningsbekendtgørelser. Disse bekendtgørelser
kan udstedes i medfør af den nuværende beføjelseshjemmel i færdselslovens § 90, stk. 2.
2.4. Forbud mod standsning og parkering i skillerabat
2.4.1. Gældende ret
Det følger af færdselslovens § 28, stk. 3, at standsning eller parkering ikke må ske på cykelsti,
gangsti eller fortov. Tilsvarende gælder for midterrabat, helleanlæg og lignende. Uden for tættere
bebygget område kan et køretøj, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg, dog standses eller
parkeres med en del af køretøjet på fortov. 1. pkt. gælder ikke cykler og tohjulede knallerter.Det er
således tilladt at standse og parkere i skillerabat og yderrabat, men med mulighed for at
vejmyndigheden med politiets samtykke med hjemmel i færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1, kan
fastsætte et forbud med lokal afmærkning.
2.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Et
forbud mod parkering i yderrabat blev oprindeligt indsat ved lov nr. 169 af 26. februar 2014.
Af de særlige bemærkninger til lovforslaget i LFF 2013-10-21 nr 54 fremgår det, at
”ved
”yderrabat” forstås i denne sammenhæng et færdselsfrit areal i færdselsvejsoverfladen uden for
yderste færdselsareal, som tjener til adskillelse mellem eller begrænsning af færdselsarealerne. Den
foreslåede bestemmelse omfatter således vejsiderabatter eller rabatter uden for yderste
færdselsareal.”
Forbuddet blev ophævet igen ved lov nr. 693 af 8. juni 2017.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 18 af 40
Ovenstående har hidtil været fortolket således, at ”yderrabat” inkluderede den type rabat, der i
Vejdirektoratets Vej- og trafikteknisk ordbog bliver betegnet ”skillerabat”, defineret som en rabat til
adskillelse mellem færdselsarealer. Det er Transportministeriets opfattelse, at der er forskellige
hensyn i forhold til standsning og parkering, alt efter om der er tale om større eller mindre byer. I
udgangspunktet har parkering i rabatter ikke givet problemer i mindre byer, mens man i større byer
til tider har set kaotiske parkeringstilstande, som kan udgøre en konkret færdselssikkerhedsmæssig
risiko såvel som medføre ødelæggelse af anlagte rabatmiljøer, som ikke er tiltænkt parkering. Det er
således hensigten med forslaget at imødekomme de forskellige hensyn, hvorfor der indføres et
forbud mod standsning og parkering i skillerabat. Det vil herefter fortsat være tilladt at standse og
parkere i yderrabat, idet vejmyndigheden med politiets samtykke med hjemmel i færdselslovens §
92, stk. 1, nr. 1, kan fastsætte forbud med lokal afmærkning. Der anvendes tavlerne UC 60,5
Standsning på rabat forbudt og UC 60,6 Parkering på rabat forbudt. Begge tavler kan anvendes både
som undertavle og som hovedtavle.
Ved ”skillerabat” skal forstås et færdselsfrit areal i færdigvejsoverfladen mellem kronekanterne, der
tjener som adskillelse mellem to færdselsarealer. Det vil oftest være et areal, som adskiller
kørebanen fra enten fortov eller cykelsti.
Ved ”yderrabat” skal forstås et færdselsfrit areal i færdigvejsoverfladen mellem kronekanterne uden
for yderste færdselsareal.2.5.
Fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et nærmere
afgrænset område uden for tættere bebygget område
2.5.1. Gældende ret
Færdselslovens regler om hastighed findes i kapitel 5. Færdselslovens § 42, stk. 1-3, indeholder de
generelle hastighedsgrænser, mens stk. 4 og 5 indeholder regler om mulighed for lokalt at fastsætte
højere eller lavere hastighedsgrænser end den generelle.
Det følger af færdselslovens § 42, stk. 5, at for en vejstrækning, hvor det ikke vil være forsvarligt
eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svarende til den generelle hastighedsgrænse, kan
der fastsættes en lavere grænse. I tættere bebygget område kan der på tilsvarende måde fastsættes en
lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område.
Bestemmelsen indebærer, at de generelle hastighedsgrænser der er fastsat i færdselslovens § 42, stk.
1-3, kan fraviges, således at der for en vejstrækning kan fastsættes en lavere hastighedsgrænse end
den generelle. Ligeledes kan der i tættere bebygget område fastsættes en lavere hastighedsgrænse
end den generelle for et nærmere afgrænset område (zone).
Det følger af færdselslovens § 95, stk. 1, nr. 1-4, at transportministeren fastsætter bestemmelser om
udformningen og betydningen af: færdselstavler, afmærkning på kørebanen, signalanlæg og anden
afmærkning eller indretning på eller ved vej til regulering af eller til vejledning for færdsel.
Det fremgår endvidere af færdselslovens § 95, stk. 3, at transportministeren fastsætter bestemmelser
om anvendelse af afmærkning i stk. 1, herunder om indhentelse af samtykke fra politiet.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 19 af 40
De nærmere regler for afmærkning af lokale hastighedsbegrænsninger for et nærmere afgrænset
område er fastsat af Vejdirektoratet i bekendtgørelse nr. 1633 af 20. december 2017 om anvendelse
af vejafmærkning.
Lokale hastighedsbegrænsninger afmærkes forskelligt afhængigt af, om hastighedsbegrænsningen
er fastsat for en vejstrækning eller et nærmere afgrænset område.
Vejstrækninger afmærkes med
C 55 Lokal hastighedsbegrænsning,
medens
hastighedsbegrænsninger for et nærmere afgrænset område afmærkes med
E 68 Zonetavle
med
lokal hastighedsbegrænsning.
Det følger af bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning § 94, stk. 1, 1. pkt., at
C 55
skal
gentages efter alle betydende sideveje højst 50 m efter vejindmundingen og ved accelerationsbaner
højst 100 m efter disses afslutning.
Efter bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning § 136, stk. 1, skal
E 68
opsættes på alle veje,
som fører ind i området.
Det fremgår af bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning § 138, stk. 2, at etablering af
hastighedszone skal ske efter reglerne i §§ 139-147.
Det følger af bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning § 141, stk. 1, at inden for tættere
bebygget område, afmærket med
E 55 Tættere bebygget område,
må der kun etableres zoner med
hastigheder på 30 km i timen eller 40 km i timen.
2.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det skal som trafikant være trygt og sikkert at færdes i trafikken.
Hastighed er en af de hyppigste ulykkesfaktorer. Regeringen har derfor et stort fokus på adgangen
til at fastsætte lavere lokale hastighedsgrænser.
Efter færdselsloven § 42, stk. 5, er det i dag muligt at fastsætte en lavere hastighedsgrænse for en
vejstrækning eller et nærmere afgrænset område. En lavere hastighedsgrænse kan dog kun
fastsættes for et nærmere afgrænset område inden for tættere bebygget område.
Det er – efter færdselsloven – således ikke muligt at fastsætte lavere hastigheder i nærmere
afgrænsede områder uden for et tættere bebygget område.
Transportministeriet er blevet opmærksom på, at der ved en fejl i 2006 er blevet fastsat regler om
afmærkning, der tillader skiltning af lokale hastighedsbegrænsninger for et nærmere afgrænset
område uden for tættere bebyggede områder.
I 2006 blev der ved bekendtgørelse nr. 783 af 6. juli 2006 om anvendelse af vejafmærkning således
fastsat bestemmelser om afmærkning med
E 68 Zonetavle
med lokal hastighedsbegrænsning uden
for tættere bebyggede områder.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 20 af 40
Det var blandt andet de kommunale vejmyndigheder, der efterspurgte muligheden for at få fastsat
en lavere lokal hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget
område. Behovet opstod, fordi kommunerne ønskede at begrænse brugen af færdselstavle
C 55
Lokal hastighedsbegrænsning
i områder med flere end to veje, og hvor der typisk er tæt bebyggelse,
men en bebyggelse som strækker sig til flere sideveje og længere ud end det egentlige tættere
bebyggede område afmærket med færdselstavle for by
E 55 Tættere bebygget område.
Reglerne i bekendtgørelse nr. 783 af 6. juli 2006 om anvendelse af vejafmærkning, om skiltning
med
E 68 Zonetavle
med lokal hastighedsbegrænsning uden for tættere bebygget områder, er blevet
videreført og fremgik indtil 12. juni 2021 af bekendtgørelse nr. 1633 af 20. december 2017 om
anvendelse af vejafmærkning § 141, stk. 2 og 3.
I bekendtgørelse nr. 1633 af 20. december 2017 om anvendelse af vejafmærkning § 141, stk. 2 og 3,
fremgik det således, at der uden for tættere bebyggede områder kunne etableres zoner med
hastigheder på 40 km i timen eller 50 km i timen, og at der i rekreative områder og
sommerhusområder uden for tættere bebyggede område kunne etableres zoner med hastigheder på
30 km i timen, 40 km i timen eller 50 km i timen.
Bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1633 af 20. december 2017 om anvendelse af vejafmærkning
§ 141, stk. 2 og 3, har medført, at der enkelte steder i Danmark, herunder på mindre øer og i
sommerhusområder, beliggende uden for tættere bebygget område, har været fastsat en lavere
hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset området.
Da færdselsloven ikke indeholder hjemmel til, at der kan fastsættes en lavere hastighedsgrænse for
et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, har Transportministeriet bedt
Vejdirektoratet om at ophæve § 141, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 1633 af 20. december 2017
om anvendelse af vejafmærkning. Det fremgår således ikke længere, at det er muligt at skilte med
en lokal hastighedsbegrænsning for et afgrænset område uden for tættere bebygget område.
Transportministeriet har i den forbindelse henstillet Justitsministeriet til, at skiltning med
E 68
Zonetavle
med lokal hastighedsbegrænsning uden for tættere bebygget område ikke håndhæves.
Transportministeriet har ligeledes bedt Vejdirektoratet om at tage kontakt til Kommunernes
Landsforening med henblik på at indgå en dialog om håndteringen af den afmærkning, der er opsat
på baggrund af bekendtgørelse nr. 1633 af 20. december 2017 om anvendelse af vejafmærkning §
141, stk. 2 og 3.
Transportministeriet har – i dialog med Vejdirektoratet og Kommunernes Landsforening –
endvidere undersøgt, om der er behov for at tilvejebringe den nødvendige hjemmel i færdselsloven
til at fastsætte en lavere hastighedsbegrænsning for et nærmere afgrænset område uden for tættere
bebygget område.
Kommunernes Landsforening har oplyst, at kommunerne fortsat vurderer, at der kan være
situationer, hvor det kan være nyttigt at få fastsat lavere hastighedsgrænser for et nærmere
afgrænset område uden for tættere bebygget område, og at der derfor bør tilvejebringes den
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 21 af 40
nødvendige hjemmel i færdselsloven til at fastsætte lavere hastighedsgrænser for et nærmere
afgrænset område uden for tættere bebygget område.
Da der i 1985, ved lov nr. 158 af 24. april 1985 om ændring af færdselsloven (Hastighedsgrænser,
køreuddannelse, m.v.), blev indført en mulighed for at fastsætte en lavere hastighedsgrænse for et
nærmere afgrænset område i tættere bebygget område, var det blandt andet af hensyn til, at der i
færdselssikkerhedskommissionens betænkning nr. 964/1982, blev peget på, at lokale
hastighedsbegrænsninger især bør kunne indføres i afgrænsede boligområder, eventuelt gennem
indførelse af hastighedszoner, således at opsætning af færdselstavler begrænses, jf.
Folketingstidende 1984-85, tillæg A, spalte 200.
Det er Transportministeriets vurdering, at et lignende behov for at begrænse opsætningen af
færdselstavler, gør sig gældende uden for tættere bebyggede områder. Især i de områder, hvor der er
tæt bebyggelse, der strækker sig til flere sideveje og længere ud end det egentlige tættere bebyggede
område afmærket med færdselstavle for by
E 55 Tættere bebygget område.
For at imødekomme de særlige og lokale behov, der er for at få fastsat en lavere hastighedsgrænse
for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebyggede områder, foreslår
Transportministeriet, at færdselslovens § 42, stk. 5, ændres, således at der uden for tættere bebygget
område også kan fastsættes en lavere hastighedsgrænse end den generelle for et nærmere afgrænset
område.
Da behovet for at fastsætte en lavere lokal hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden
for tættere bebygget område ikke vurderes at være lige så stort som behovet for at fastsætte en
lavere lokal hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område inden for tættere bebygget område,
foreslås det, at der uden for tættere bebyggede områder kun kan fastsættes en lokal
hastighedsbegrænsninger for et nærmere afgrænset område, der særligt egner sig hertil.
Med lovforslaget foreslås det således, at der kan fastsættes en lavere hastighedsgrænse for et
nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, når vejenes udformning og
indretning i området har en sådan karakter, at trafikanterne ikke kan undgå at se en sammenhæng
mellem områdets karakter og begrundelsen for skiltningen med
E 68 Zonetavle
med lokal
hastighedsbegrænsning.
En lavere hastighedsgrænse end den generelle vil således ikke kunne fastsættes for et nærmere
afgrænset område uden for tættere bebygget område, hvis området ikke særligt egner sig hertil. Et
område, hvor der løber en lang lige vejstrækning med få tilstødende sideveje langs åbne marker,
kan, hvis området ikke er nærmere afgrænset, for eksempel ikke anses for at være egnet til skiltning
med
E 68 Zonetavle
med lokal hastighedsbegrænsning.
Et eksempel på, hvor et område vil kunne anses for at være egnet til, at der fastsættes en lavere
hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, er
afgrænsede områder med flere end to veje med tæt bebyggelse og et vejforløb med vejsving, bakker
eller lignende, hvor vejen ikke indbyder til kørsel med høj hastighed. Det kan være på de danske
småøer, hvor vejforløbet ofte er smalt, kringlet, og hvor der i forvejen er lave hastigheder.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 22 af 40
Områder med begrænset bebyggelse, der ikke er store nok til, at der kan skiltes med færdselstavle
for by
E 55 Tættere bebygget område
(blå byer, afmærket med
H 45 Stedtavle),
vil også kunne
anses for at være egnet til, at der fastsættes en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset
område uden for tættere bebygget område. Områderne skal være nærmere afgrænset og skal omfatte
mindst to vejstrækninger, som primært er sideveje til en mere overordnet vej. Den overordnede vej
indgår ikke som en del af det nærmere afgrænsede område.
Afgrænsede rekreative områder og sommerhusområder, er andre eksempler på områder, som ville
kunne anses for at være egnet til fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et afgrænset område
uden for tættere bebygget område.
Der henvises derudover til de begrænsninger i zonernes størrelse, der fremgår af bekendtgørelse nr.
1633 af 20. december 2017 om anvendelse af vejafmærkning.
2.6. Serviceordninger vedrørende vintervedligeholdelse og renholdelse
2.6.1 Gældende ret
Det følger af privatvejlovens § 1, stk. 1, at loven skal medvirke til at sikre, at private fællesveje er
indrettet teknisk forsvarligt, at vejene er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen på vejene, og
at privates dispositioner i forbindelse med vejene ikke er i strid med den offentlige planlægning.
Loven skal desuden medvirke til at sikre, at almene offentlige hensyn i øvrigt tilgodeses i
forbindelse med private fællesveje i byer.
Af privatvejslovens § 1, stk. 2, fremgår det, at de offentlige hensyn varetages af
kommunalbestyrelsen, der er forvaltningsmyndighed (vejmyndighed) for private fællesveje og
private fællesstier.
En privat fællesvej defineres som en vej, gade, bro eller plads, der ikke er en offentlig vej, jf. nr. 1,
og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger
på, når ejendommene ikke har samme ejer, jf. privatvejsloven § 10, nr. 3.
Privatvejslovens §§ 25-86 er såkaldte byregler, der alene gælder for private fællesveje i byer og
bymæssige områder, jf. § 3.
Byreglerne finder således alene anvendelse for private fællesveje i Københavns Kommune og de
områder, der efter lov om planlægning er beliggende i byzone eller i et sommerhusområde, jf. § 3,
stk. 1, ligesom at kommunalbestyrelsen
kan bestemme, at byreglerne skal finde anvendelse i
afgrænsede områder i landzone, jf. lov om planlægning, når disse områder har bymæssig karakter
eller er planlagt hertil, jf. § 3, stk. 2.
Ejere af ejendomme, der grænser til en privat fællesvej i byer og bymæssige områder, antages som
udgangspunkt at have vejret til de private fællesveje og private fællesstier, som ejendommen
grænser til, jf. privatvejslovens § 44. Ved vejret forstås den ret, som den til enhver tid værende ejer
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 23 af 40
af en ejendom har over en privat fællesvej eller privat fællessti til at benytte den pågældende private
fællesvej eller fællessti som færdselsareal for ejendommen, jf. privatvejslovens § 10, nr. 5.
I medfør af privatvejsloven § 79 kan kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet
bestemme, at ejere af tilgrænsende ejendomme med vejret til vejen skal snerydde, glatførebekæmpe
og renholde hele den private fællesvej.
Disse beslutninger, der træffes for nærmere angivne områder, meddeles og offentliggøres typisk i
kommunernes vinterregulativer, som også omfatter kommunevejene og kommunens offentlige stier.
Beslutningen efter privatvejslovens § 79 indebærer bl.a., at kommunalbestyrelsen kan føre tilsyn
med overholdelsen af de pålagte pligter og meddele påbud i de tilfælde, hvor arbejderne ikke er
udført inden for den fastsatte frist.
I henhold til privatvejslovens § 83 kan kommunalbestyrelsen bestemme, at den helt eller delvist
overtager udførelsen af de efter privatvejslovens § 79 pålagte pligter for grundejernes regning.
Bestemmelsen gør det muligt for kommunalbestyrelsen at sikre et ensartet og højt niveau af
renholdelse og vintervedligeholdelse, hvor det efter kommunalbestyrelsens vurdering er særligt
vigtigt. Beslutningen om at benytte bestemmelsen i privatvejslovens § 83 er således ikke i sig selv
udtryk for en kritik af grundejernes udførelse af de pålagte arbejder.
I praksis anvendes bestemmelsen ofte på private fællesveje i bytætte områder, omkring strøggader
og trafikknudepunkter, hvorved kommunalbestyrelsen sikrer, at disse gader er sneryddet,
glatførebekæmpet og renholdt, således at trafikken på vejene kan afvikles sikkert.
Af privatvejslovens § 99 a, stk. 1, følger det, at når vejmyndigheden træffer bestemmelse om, at den
sørger for at udføre arbejder for borgernes regning, herunder juridiske personers regning, skal den
sikre, at arbejdet udføres billigst muligt. Dette skal ske ved at indhente tre tilbud, medmindre
udbudslovgivningen foreskriver en anden fremgangsmåde, eller andet er aftalt.
Af § 99 a, stk. 2, fremgår det, at stk. 1, bl.a. finder anvendelse på de arbejder, som er omtalt i
privatvejslovens § 83.
2.6.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Flere kommuner og borgere har henvendt sig til Transportministeriet med ønske om, at der
tilvejebringes en hjemmel i privatvejsloven, der giver mulighed for, at kommunerne og borgerne
kan indgå aftaler om serviceordninger, der omfatter vintervedligeholdelse og renholdelse af private
fællesveje, så grundejerne ikke nødvendigvis selv skal stå for udførelsen af opgaven eller selv skal
indgå aftaler med en privat aktør om at udføre opgaven.
Det er på den baggrund Transportministeriets vurdering, at der ikke er argumenter, som taler imod,
at kommunerne kan indgå sådanne aftaler med grundejerne.
Tværtimod er det ministeriets
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 24 af 40
forståelse, at de tidligere serviceordninger har været en fordel for den kommunale
opgavevaretagelse samt en administrativ lettelse for de private grundejere.
Det foreslås derfor, at der med lovforslaget gives hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan indgå en
aftale med grundejerne af en vejstrækning om, at kommunen udfører de vintervedligeholdelses- og
renholdelsesopgaver, der skal udføres efter privatvejslovens § 79, stk. 1, for grundejernes regning.
Forslaget skal ses som et supplement til privatvejslovens nuværende regler om, at
kommunalbestyrelsen kan bestemme, at kommunen helt eller delvis sørger for at udføre de pligter,
der er pålagt grundejerne efter § 79, for grundejernes regning, jf. § 83.
Såfremt der indgås en aftale, følger det desuden af lovforslaget, at kommunen skal sikre, at arbejdet
udføres billigst muligt. Dette skal ske ved at indhente tre tilbud, med mindre udbudslovgivningen
foreskriver en anden fremgangsmåde eller andet er aftalt og skal således følge den procedure for
konkurrenceudsættelse, der følger af privatvejslovens § 99 a.
3. Konsekvenser for FN’s verdensmål
Fjernelse af akut trafikfarlige køretøjer fra statsvej, A/S Storebælts og A/S Øresunds fjernelse af
køretøjer fra private broer og veje samt regulering af færdslen ved pludseligt opståede hændelser til
fare for færdslen på motorveje og motortrafikveje vurderes at understøtte delmål 3.6., hvorefter at
inden 2020 skal antallet af globale dødsfald og tilskadekomster som følge af trafikulykker halveres.
Initiativerne vurderes alt andet lige at kunne medvirke til trafiksikkerheden. Ved den foreslåede
ændring om fjernelse af akut trafikfarlige køretøjer fra statsvej, i en situation hvor et køretøj går i
stå pga. af motorsvigt, punktering eller ved mindre harmonikasammenstød, hvor der ikke sker
personskade, men hvor køretøjet ikke kan fortsætte, er det særligt kritisk, hvis køretøjet holder i
køresporet. Af hensyn til både sikkerheden for de implicerede samt for øvrige trafikanter er der
således behov for at agere hurtigt og få flyttet køretøjerne væk fra køresporet for at undgå
følgeuheld. Sådanne køretøjer anses derfor for akut trafikfarlige. En klar hjemmel for
Vejdirektoratet til at udføre opgaven med fjernelse af akut trafikfarlige køretøjer på den måde, som
giver størst sikkerhed for trafikanterne vurderes således at understøtte delmål 3.6.
Ved den foreslåede ændring om A/S Storebælts og A/S Øresunds fjernelse af køretøjer fra private
broer og veje vurderes det, at der sikres en hurtigere og mere effektiv fjernelse af køretøjer, som
henstår til ulempe og fare for færdslen på Storebæltsforbindelsen og Øresundsmotorvejen. Den
foreslåede ændring hvor A/S Storebælt og A/S Øresund får en tilsvarende kompetence som politiet
og Vejdirektoratet til at fjerne køretøjer, når disse står henstillet på et af selskabet ejet vejareal,
vurderes herefter ligeledes at understøtte delmål 3.6 i forhold til bl.a. genopretningen af trafikken,
fremkommeligheden samt trafiksikkerheden.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 25 af 40
Ved den foreslåede ændring om regulering af færdslen ved pludseligt opståede hændelser til fare for
færdslen på motorveje og motortrafikveje, indebærer ændringen således, at akutte hændelser, f.eks.
tabt gods, havarerede køretøjer, påkørte dyr og lignende også bliver omfattet, hvorefter
vejmyndigheden eller vej- og broejeren kan foretage den nødvendige regulering af færdslen. Dette
vurderes ligeledes at understøtte delmål 3.6 i forhold til trafiksikkerheden.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Det er Transportministeriets vurdering, at forslaget kun har få økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige.
For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter A/S Storebælt og A/S Øresund kan fjerne
køretøjer på Storebæltsforbindelsen og Øresundsmotorvejen, vurderes det i forhold til den
foreslåede klageadgang, at forslaget kun har få økonomiske og administrative konsekvenser for
politiet. Dette vurderes på baggrund af oplysningerne fra Sund & Bælt Holding A/S til ministeriet
om, at selskabet fjerner omkring 90 køretøjer om året fra Storebæltsbroen, hvorfor det er
Transportministeriets forventning, at der vil være meget få klagesager om året. Sund & Bælt
Holding A/S har ikke en opgørelse over antallet af havarerede køretøjer på Øresundsmotorvejen.
For så vidt angår lovforslaget § 2, nr. 2 om aftalegrundlaget for kommunerne til indgå aftaler om
vintervedligeholdelses- og renholdelsesopgaver, pålægges de kommunale vejmyndigheder ikke en
pligt til at tilbyde serviceordninger, når de forpligtigede grundejere anmoder om det. Lovforslaget
kan derimod bidrage til en mere smidig administration, herunder tilsyn, med opfyldelsen af de
pålagte pligter, hvorved det mulige administrative merarbejde opvejes af et mindre administrativt
arbejde med at behandle klager over manglende udførelse af de pålagte pligter.
Hvis kommunalbestyrelsen vælger at indgå en aftale efter forslaget til § 83 a, vil kommunens
direkte og indirekte administrative udgifter i forbindelse med ordningen være udgifter, der afholdes
af de ved aftalen forpligtigede grundejere.
Lovforslaget vurderes samlet set ikke at pålægge det offentlige øgede økonomiske eller
administrative pligter.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget vurderes ikke at have negative økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
For så vidt angår lovforslagets §1, nr. 5 om indførsel af hjemmel, således at A/S Storebælt og A/S
Øresund som privat bro- og vejejer, kan fjerne køretøjer fra Storebæltsforbindelsen og
Øresundsmotorvejen, vurderes det, at der kan være administrative konsekvenser forbundet med A/S
Storebælt og A/S Øresunds underretning af ejeren af køretøjet, om hvornår køretøjet er fjernet og
hvor det opbevares. De administrative konsekvenser for A/S Storebælt og A/S Øresund vurderes at
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 26 af 40
være under 4 mio. kr., hvorfor disse vurderes at have meget begrænsede administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de konkrete
ændringer i lovforslaget.
Med den foreslåede ændring af privatvejslovens § 99 a, jf. lovforslagets § 2 nr. 3, sikres, at de
arbejder, der er omfattet af forslaget til § 83 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 2,
konkurrenceudsættes.
Kommunen kan således efter vejlovens almindelige regler byde på de konkurrenceudsatte opgaver,
hvorfor det ikke kan udelukkes, at kommunerne selv vil kan varetage de nævnte arbejder.
Lovforslaget vurderes dog ikke at medføre væsentlige negative konsekvenser for erhvervslivet, idet
der vil være tale en om konkurrencesættes efter privatvejslovens sædvanelige procedure.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes at være en positiv administrativ konsekvens for de forpligtende grundejere at indgå
serviceordninger med kommunerne om vintervedligehold-og renholdelse af de private fælleveje, da
grundejerne ikke nødvendigvis selv skal stå for udførelsen af opgaven eller selv skal indgå aftaler
med en privat aktør om at udføre opgaven., jf. lovforslagets § 2.
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
Der har været to separate høringer af lovforslaget, idet lovforslaget oprindeligt blev skrevet som to
særskilte lovforslag. Transportministeriet har efterfølgende besluttet, at det er hensigtsmæssigt at
sammenskrive de to lovforslag, idet begge regulerer vejmyndighedens kompetencer.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 27 af 40
Et udkast til lovforslaget om ændring af færdselsloven har i perioden fra den 5. juli 2021 til den 12.
august 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Bilbranchen, Danmarks Frie AutoCampere, Dansk Bilforhandler Union, Datatilsynet, DTL – Danske
Vognmænd, Forenede Danske Motorejere (FDM), Movia, Rigspolitiet og Sammenslutningen af Danske
Småøer. Aarhus Letbane,
Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Bilbrancheråd, Danske Speditører, Rigsrevisionen, Transporterhvervets Uddannelser.
AdvoNordic
Advokatfirma, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arbejdsgiverforeningen KA, Arriva Danmark, ATP, AUTIG, BAT, BAT-Kartellet, Brancheforeningen for
Forretningslimousiner, Brancheforeningen for Limousinevognmænd, Cabin Union Danmark,
Campingbranchen, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, Centralorganisationen af 2010,
COWI, Cyklistforbundet, Danmarks Motor Union, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Statistik, Dansk Byggeri, Dansk
Campingforbund, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri,
Dansk Kørelærer Union, Dansk Ledningsejerforum, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk
Parkeringsforening, Dansk Vejforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske
Havnevirksomheder, Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Maskinstationer og Entreprenører,
Danske Motorcyklister, Danske Regioner, Den Danske Landinspektørforening, Det Centrale
Handicapråd, DI Transport, DJØF, Domstolsstyrelsen, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen Tekniske
Konsulenter for Vejtransport, Frie Danske Lastbilvognmænd, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Fynbus, HK Stat, ITD, Kommunal Vejteknisk Forening, Kommunernes Landsforening,
Geodatastyrelsen, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Midttrafik,
NOAH-Trafik, Nordjyllands Trafikselskab, Offentligt Ansatte Organisationer, Rådet for Bæredygtig
Trafik, Rådet for Sikker Trafik, SLD, Sydtrafik, Sund og Bælt Holding, Taxinævnet i Region
Hovedstaden, Trafikforbundet og Trafikselskaberne i Danmark.
Et udkast til lovforslaget om ændring af lov om private fællesveje har i perioden 23. november 2020
til 18. december 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatsamfundet, Brancheforeningen Danske Advokater, COWI, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv
- Høringssager, Danske Boligadvokater, Dansk Ledningsejerforum, Dansk Vejforening, Danske
Boligadvokater, Danske Havne, Danske Havnevirksomheder, Danske Regioner, De praktiserende
landinspektører, Den Danske Dommerforening, Den danske landinspektørforening, DI Transport,
Domstolsstyrelsen, Fritidshusejernes Landsforening, Geodatastyrelsen, Grundejeren.dk, Institut for
miljø, samfund og rumlig forandring - Roskilde Universitet, Kommunal Vejteknisk Forening,
Kommunernes Landsforening KL, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd,
Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Parcelhusejernes Landsforening, Sammenslutning af
Danske Småøer, Udviklingsselskabet By & Havn og Sund & Bælt Holding A/S.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0082.png
Side 28 af 40
10. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør ”ingen”)
nej, anfør ”ingen”)
Økonomiske konsekvenser Ingen
Ringe økonomisk konsekvens
for stat, kommuner og
for kommunerne
regioner
Administrative konsekvenser Ingen
Ringe administrativ
for stat, kommuner og
konsekvens for kommunerne
regioner
Økonomiske konsekvenser Ingen
Ingen
for erhvervslivet mv.
Administrative konsekvenser Ingen
Ingen
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ændring af privatvejsloven,
for borgerne lovforslagets § 2, medfører
administrativ lettelse for de
private grundejere, da de får
mulighed for at indgå aftaler
med kommunen om
vintervedligeholdelses- og
renholdelsesopgaver, fremfor
selv at skulle udføre disse eller
selv skulle indgå aftale med en
privat aktør om at udføre
opgaven.
Miljømæssige konsekvenser Ingen
Forholdet til EU-retten Ingen
Er i strid med de fem
principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end
Ingen
Ingen
Ingen
Ja
Nej
X
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0083.png
Side 29 af 40
minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 Det følger af færdselslovens § 28, stk. 3, at standsning eller parkering ikke må ske på
cykelsti, gangsti eller fortov. Tilsvarende gælder for midterrabat, helleanlæg og lignende. Uden for
tættere bebygget område kan et køretøj, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg, dog
standses eller parkeres med en del af køretøjet på fortov. 1. pkt. gælder ikke cykler og tohjulede
knallerter.
Det foreslås i
§ 1, nr. 1,
at der i færdselslovens § 28, stk. 3, 2. pkt., indsættes et forbud mod
standsning og parkering på skillerabat, idet ”skillerabat” defineres i overensstemmelse med
Vejdirektoratets Vej- og Trafiktekniske ordbog som et færdselsfrit areal i færdigvejsoverfladen
mellem kronekanterne der tjener til adskillelse mellem to færdselsarealer.
”Yderrabat” omfatter herefter i overensstemmelse med Vejdirektoratets Vej- og trafiktekniske
ordbog et færdselsfrit areal i færdigvejsoverfladen mellem kronekanterne uden for yderste
færdselsareal. Det vil herefter fortsat være tilladt at standse og parkere i yderrabat, idet
vejmyndigheden med politiets samtykke med hjemmel i færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1, kan
fastsætte forbud med lokal afmærkning.
Transportministeriet finder det hensigtsmæssigt, at skillerabat nævnes i bestemmelsen, særligt med
præcisering af definitionen af skillerabat, idet en sådan ikke før har fremgået tydeligt af lovens
bestemmelse. Det tydeliggøres således eksplicit med den foreslåede indsættelse af skillerabat i § 28,
stk. 3, 2. pkt., at der gælder et standsnings- og parkeringsforbud i skillerabatter.
Med lovforslaget ændres retstilstanden dermed i forhold til standsning og parkering i yderrabat i
forhold til definitionen af ”yderrabat”, mens det fortsat vil være tilladt, at standse og parkere i
yderrabatten, efter den definition, der foreslås med lovforslaget. Hensigten med at tilføje skillerabat
i § 28, stk. 1, 2. pkt., er således at klargøre standsnings- og parkeringsforbuddet på denne type areal,
og en særskilt definition af skillerabat og yderrabat.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 30 af 40
Det er Transportministeriets opfattelse, at der er forskellige hensyn i forhold til standsning og
parkering, alt efter om der er tale om større eller mindre byer. I udgangspunktet har parkering i
rabatter ikke givet problemer i mindre byer, mens man i større byer til tider har set kaotiske
parkeringstilstande, som kan udgøre en konkret færdselssikkerhedsmæssig risiko såvel som
medføre ødelæggelse af anlagte rabatmiljøer, som ikke er tiltænkt parkering. Det er således
hensigten med forslaget at imødekomme de forskellige hensyn, hvorfor der indføres et forbud mod
standsning og parkering i skillerabat. Det vil herefter fortsat være tilladt at standse og parkere i
yderrabat, idet vejmyndigheden med politiets samtykke med hjemmel i færdselslovens § 92, stk. 1,
nr. 1, kan fastsætte forbud med lokal afmærkning de steder, hvor det vurderes
færdselssikkerhedsmæssigt mest forsvarligt eller bedst for trafikafviklingen. Denne afmærkning kan
ske ved afmærkningen UC 60,5 Standsning på rabat forbudt og UC 60,6 Parkering på rabat forbudt
og kan benyttes ved rabatarealer. Begge tavler kan anvendes både som undertavle og som
hovedtavle.
Overtrædes forbuddet kan der ske pålæggelse af afgift i medfør af færdselslovens § 121, stk. 1, nr.
2, og færdselslovens § 122 a, stk. 1 og 2, jf. § 121, stk. 1, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1. - 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af færdselslovens § 42, stk. 5, at for en vejstrækning, hvor det ikke vil være forsvarligt
eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svarende til den generelle hastighedsgrænse, kan
der fastsættes en lavere grænse. I tættere bebygget område kan der på tilsvarende måde fastsættes en
lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område.
Det foreslås, at der i
§ 42, stk. 5,
indsættes et
3. pkt.,
så der uden for tættere bebygget område kan
fastsættes en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset området, der særligt egner sig hertil.
Den foreslåede ændring medfører, at der for et nærmere afgrænset område, der særligt egner sig
hertil, kan fastsættes en lavere hastighedsgrænse uden for tættere bebygget område. Formålet med
ændringen er, at der eksempelvis på småøer, i rekreative områder, sommerhusområder eller
lignende afgrænsede områder, kan etableres en hastighedszone, når områdets udformning og
indretning har en sådan karakter, at trafikanterne ikke kan undgå at se en sammenhæng mellem
området karakter og begrundelsen for skiltningen med zonetavle med lokal hastighedsbegrænsning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 og 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af færdselslovens § 90, stk. 1, at ved vej- og broarbejde samt i tilfælde, hvor der
pludseligt opstår skade på vej eller bro til fare for færdslen, kan den vejmyndighed eller den
kommunale myndighed, som forestår arbejdet eller fører tilsyn med vejen, eller brobestyrelsen
foretage den fornødne regulering af færdslen, herunder anvisning af omkørsel.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 31 af 40
Efter § 90, stk. 2, kan transportministeren fastsætte bestemmelser om regulering af færdslen efter
stk. 1.
Ved vejmyndighed forstås den myndighed, som administrerer en offentlig vej, hvilket vil sige
kommunalbestyrelserne for så vidt angår det kommunale vejnet og Vejdirektoratet for så vidt angår
det statslige vejnet.
I lovforslagets
§ 1, nr. 4,
foreslås det at indsætte et nyt 2. pkt. i § færdselslovens § 90, stk. 1, som
fastsætter, at ved pludseligt opståede hændelser på motorveje og motortrafikveje til fare for
færdslen, kan vejmyndigheden eller vej- eller broejeren foretage den fornødne regulering af
færdslen.
Herved udvides bestemmelsens anvendelsesområde, så det, for så vidt angår motorveje og
motortrafikveje, ikke kun er ved pludseligt opstået skade på selve vejen eller broen, f.eks. et
større slaghul, at vejmyndigheden (vej- og broejeren) kan foretage den fornødne
færdselsregulering.
De hændelser, som foreslås omfattet, vil f.eks. være havarerede køretøjer i kørespor, tabt gods,
større påkørte dyr, væltede træer, oprydning efter færdselsuheld. Oplistningen er ikke
udtømmende, men skal eksemplificere, hvad der kan være omfattet. I og med at de pludseligt
opståede hændelser i det foreslåede 2. pkt., i lighed med den pludseligt opståede skade på vej i
den gældende bestemmelse, skal være til fare for færdslen, vil hændelserne omfattet af
bestemmelsen typisk finde sted i køresporet, men efter omstændighederne vil også hændelser
uden for køresporet kunne udgøre en sådan fare for færdslen, at den foreslåede bestemmelse
finder anvendelse.
Det er generelt ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse, at vurderingen af om en
hændelse er pludseligt opstået, eller vurderingen af om en hændelse er til fare for færdslen skal
være forskellig fra den gældende § 90, stk. 1 (som med lovforslaget bliver stk. 1, 1. pkt.), og det
foreslåede 2. pkt. Formålet med ændringen er alene at udvide vejmyndighedens og vejejerens
mulighed for at regulere færdslen, så det omfatter alle relevante hændelser, hvor der er et reelt
behov for, at der med kort varsel rykkes ud og i den forbindelse et behov for, at der foretages den
fornødne regulering.
De hændelser, der foreslås indeholdt i 2. pkt., omfatter ikke færdselsuheld, som falder under det
kommunale redningsberedskabs ansvarsområde i henhold til beredskabslovens § 12, f.eks.
færdselsuheld hvor der er brand, indeklemte personer eller udslip af farlige stoffer.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 32 af 40
Den foreslåede ændring regulerer alene pludselige hændelser, der opstår på motorveje og
motortrafikveje. For det øvrige vejnet er det fortsat kun den gældende § 90, stk. 1, der finder
anvendelse. Det er derfor fortsat kun ved vej- og broarbejde og ved pludseligt opstået skade på
vejen eller broen, at vejmyndigheden eller vejejeren for disse veje har hjemmel til at foretage den
fornødne færdselsregulering.
Det vil være op til vejmyndigheden eller vejejeren at vurdere, hvilken færdselsregulering, der er
nødvendig i den konkrete situation. Adgangen til at foretage reguleringen i medfør af den
foreslåede ændring forudsætter dog, at den regulering, der foretages, sker i overensstemmelse med
de relevante regler om vejafmærkning.
I den forbindelse bemærkes det, at hvis lovforslaget vedtages, vil der blive udarbejdet en ny
bekendtgørelse, der særligt regulerer, hvordan der skal afmærkes ved akutte hændelser på motorveje
og motortrafikveje. Denne bekendtgørelse kan udstedes i medfør af den nuværende
beføjelseshjemmel i færdselslovens § 90, stk. 2, hvorefter transportministeren kan fastsætte
bestemmelser om regulering af færdslen efter stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. - 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af færdselslovens § 123, stk. 1, at politiet kan foranledige de køretøjer, der er nævnt i
bestemmelsen, fjernet, hvis de henstår på et område, som er omfattet af færdselsloven. Det drejer
sig om køretøjer, der er henstillet i strid med gældende bestemmelser om standsning eller parkering,
havarerede eller defekte køretøjer og registreringspligtige køretøjer, der henstår uden
nummerplader.
Det følger af § 123, stk. 2, at hvis et køretøj henstår på statsvej, kan vejmyndigheden foranledige
det fjernet, hvilket i praksis er Vejdirektoratet, jf. vejlovens § 6, stk. 2.
Det foreslås i
§ 1, nr. 6,
at det indsættes i færdselslovens § 123, stk. 2, at hjemlen til at fjerne
køretøjer fra statsvejene også gælder i de tilfælde, hvor køretøjet henstår akut trafikfarligt. Det vil
typisk være i tilfælde, hvor køretøjet er havareret i køresporet f.eks. grundet motorstop eller et
mindre sammenstød, men efter omstændighederne vil også henstillede køretøjer uden for
køresporet kunne udgøre en sådan akut fare for færdslen.
Det er helt generelt hensigten med forslaget, at der ikke skal sondres mellem køretøjer, der henstår
akut trafikfarligt og dem, der ikke gør, i relation til de procedure- og sagsbehandlingsregler, der
følger af færdselslovens § 123, stk. 4 og 5. Disse bestemmelser vil således finde anvendelse på alle
Vejdirektoratets fjernelser uanset, om køretøjet har henstået akut trafikfarligt eller ej.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 33 af 40
Der vil derfor gælde for alle fjernelser foranlediget af Vejdirektoratet, at køretøjet bringes til
Vejdirektoratets anviste opbevaringsplads, medmindre føreren eller ejeren (brugeren) er til stede
og straks fjerner køretøjet eller anviser anden opbevaringsplads, jf. § 123, stk. 4, 1. pkt. Det
gælder også for de akut trafikfarlige køretøjer, at når Vejdirektoratet foranlediger et køretøj
fjernet fra statsvej, vil Vejdirektoratets udgifter til transport og opbevaring påhvile føreren.
Reglen i bestemmelsens 3. pkt. om ejers (brugers) hæftelse i tilfælde, hvor føreren er ukendt,
finder tillige anvendelse, når der er tale om fjernelse af køretøj, som henstår akut trafikfarligt.
Den underretningspligt, der følger af § 123, stk. 5, herunder kravene til de oplysninger, som
underretningen skal indeholde, vil ligeledes gælde, når Vejdirektoratet har foranlediget indbragt et
køretøj, som har henstået akut trafikfarligt.
Henset til den akutte fare for færdslen, som de omhandlede køretøjer udgør, vil Vejdirektoratet ikke
være underlagt parthøringsforpligtelsen i forvaltningslovens § 19, stk. 1, ved fjernelsen af
køretøjerne.
Selvom det er vurderingen, at der som udgangspunkt ikke skal ske partshøring af føreren eller
ejeren, når der fjernes et køretøj, der henstår akut trafikfarligt, bør føreren, når denne er til stede,
blive orienteret om fjernelsen og hvortil køretøjet fjernes, således at føreren får mulighed for at
anvise en alternativ opbevaringsplads, jf. § 123, stk. 4, 1. pkt.
Hvis føreren er til stede og denne oplyser, at føreren har foranlediget, at køretøjet bliver fjernet,
f.eks. hvis føreren allerede har bestilt vejhjælp, vil det være en konkret vurdering af forholdene,
herunder særligt faren for færdslen, ulempen for trafikafviklingen, og hvor lang tid der går før
vejhjælpen er fremme, om Vejdirektoratet skal iværksætte fjernelsen, eller om fjernelsen kan
afvente vejhjælpens ankomst.
I det tilfælde hvor førerens vejhjælp er fremme samtidig eller øjeblikkeligt efter Vejdirektoratet,
således at køretøjet vil blive fjernet straks, jf. § 123, stk. 4, 1. pkt., kan Vejdirektoratet ikke afvise at
lade førerens vejhjælp stå for fjernelsen af køretøjet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. - 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af færdselslovens § 123, stk. 1, at politiet kan foranledige de køretøjer, der er nævnt i
bestemmelsen, fjernet, hvis de henstår på et område, som er omfattet af færdselsloven. Det drejer
sig om køretøjer, der er henstillet i strid med gældende bestemmelser om standsning eller parkering,
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 34 af 40
havarerede eller defekte køretøjer og registreringspligtige køretøjer, der henstår uden
nummerplader.
Det følger af § 123, stk. 2, at hvis et køretøj henstår på statsvej, kan vejmyndigheden foranledige
det fjernet, hvilket i praksis er Vejdirektoratet.
Det følger af § 123, stk. 4, at køretøjet efter fjernelse skal bringes til den opbevaringsplads, som
politiet eller vejmyndigheden anviser, medmindre føreren eller ejeren (brugeren) er til stede og
straks fjerner køretøjet eller anviser anden opbevaringsplads. De udgifter til transport og
opbevaring, som politiet har afholdt, påhviler føreren. Er føreren ukendt, eller betaler han ikke efter
påkrav, hæfter tillige ejeren (brugeren) for betalingen, medmindre det godtgøres, at føreren
uberettiget var i besiddelse af køretøjet.
Ifølge § 123, stk. 5, påhviler det politiet eller vejmyndigheden at give ejeren af et køretøj, der er
fjernet og anbragt efter politiets anvisning, meddelelse om, hvornår køretøjet er fjernet, og hvor det
opbevares. Underretningen skal tillige indeholde oplysninger om, at køretøjet, hvis det ikke
afhentes inden udløbet af en fastsat frist, vil blive bortsolgt i overensstemmelse med stk. 6. Kan
underretning af ejeren ikke finde sted, fordi han er ukendt, kan bortsalg ske 14 dage efter, at
køretøjet er blevet fjernet af politiet.
Politiet er efter udløbet af den i henhold til stk. 5 fastsatte frist berettiget til at sælge køretøjet ved
offentlig auktion eller, hvis dette skønnes at ville indbringe et større beløb, til ophugning, jf. § 123,
stk. 6. Et eventuelt overskud tilfalder statskassen. Dog har ejeren i 1 år fra salgsdatoen krav på
udbetaling af overskuddet med fradrag af de udgifter, der er forbundet med transporten,
opbevaringen og salget.
Det foreslås i
§ 1, nr. 7,
at der i § 123, stk. 2, indsættes to nye pkt. Indsættelsen af det foreslåede 2.
pkt. medfører, at A/S Storebælt og A/S Øresund får tilsvarende kompetence til at foranledige
køretøjer fjernet fra vejarealer ejet af selskaberne, som Vejdirektoratet har for statsvejnettet i
medfør af § 123, stk. 2, og politiet i medfør af § 123, stk. 1.
Forslaget ændrer ikke på, at politiet fortsat har kompetencen i medfør af § 123, stk. 1, til at fjerne
køretøjer fra Storebæltsforbindelsen, Øresundsmotorvejen og evt. andre vejarealer, som er under
ejerskab af A/S Storebælt og A/S Øresund.
Indsættelsen af det foreslåede 3. pkt. indebærer, at de procedure- og sagsbehandlingsregler, som i
medfør af § 123, stk. 4 og 5, gælder i forbindelse med politiets og Vejdirektoratets fjernelse af
køretøjer, også finder anvendelse ved fjernelse af køretøjer, som sker på foranledning af A/S
Storebælt eller A/S Øresund på deres vejarealer.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 35 af 40
I lighed med hvad der gælder for Vejdirektoratets fjernelse af køretøjer, vil det alene være
politiet, som har hjemlen til at sælge et af A/S Storebælt eller A/S Øresund afhentet og indbragt
køretøj ved offentlig auktion eller sende det til ophugning i henhold til § 123, stk. 6, hvorfor der
ikke henvises til stk. 6 i det nye 3. pkt.
Køretøjerne skal derfor efter en kortere opbevaringstid hos A/S Storebælt, A/S Øresund eller
deres entreprenører overdrages til politiet, hvis køretøjet ikke er afhentet af ejeren. En
opbevaringsperiode på 20 dage anses i den forbindelse at være passende. Er ejeren ukendt og
underretning til ejeren om fjernelsen derfor ikke kan foretages, kan overdragelse til politiet ske
tidligere, idet politiet i det tilfælde allerede er berettiget til at sælge køretøjet 14 dage efter, det er
blevet fjernet, jf. den gældende bestemmelse i § 123, stk. 5, sidst pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1. - 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter § 123, stk. 7, kan transport-, bygnings- og boligministeren efter forhandling med
justitsministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved indbringelse af køretøjer,
forkyndelse af meddelelsen til ejeren, betaling for opbevaring af køretøjer og om salg af disse.
Denne bestemmelse er blevet udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1018 af 25. oktober 2012 om
politiets fjernelse og afhændelse af køretøjer.
Det foreslås i
§ 1, nr. 8,
at anvendelsesområdet for § 123, stk. 7, udvides, således det eksplicit
fremgår, at transportministeren efter forhandling med justitsministeren også kan fastsætte nærmere
regler om klageadgang og regler om betaling for både fjernelse og opbevaring af køretøjet, og ikke
kun opbevaring som er tilfældet efter den gældende bestemmelse.
Hvis lovforslaget vedtages, vil transportministeren efter forhandling med justitsministeren
foranledige, at regler om klageadgang ved A/S Storebælts og A/S Øresunds fjernelse af køretøjer
bliver fastsat med virkning fra lovens ikrafttræden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1. - 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af privatvejslovens § 31, stk. 1, at i forbindelse med vejudlæg udlægges 1) hjørnearealer
efter reglerne i lov om offentlige veje kapitel 4 om hjørneafskæring og 2) de skråningsarealer, der er
nødvendige til vejens anlæg, jf. § 36, stk. 2.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 36 af 40
Det foreslås med
§ 2, nr. 1,
at henvisningen i § 31, stk. 1, nr. 1, ændres fra kapitel 4 til § 47.
Med forslaget henvises til den konkrete bestemmelse i § 47, hvorefter transportministeren kan
fastsætte nærmere regler om hjørneafskæring af ejendomme, når dette er nødvendigt til sikring af
færdslen.
Ændringen medfører ikke nogen materiel ændring af gældende ret, idet der er tale om en
præcisering af hjemmelsgrundlaget.
Til nr. 2
I medfør af privatvejslovens § 79 kan kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet
bestemme, at ejere af tilgrænsende ejendomme med vejret til vejen skal snerydde, glatførebekæmpe
og renholde hele den private fællesvej.
Disse beslutninger, der træffes for nærmere angivne områder, meddeles og offentliggøres typisk i
kommunernes vinterregulativer, som også omfatter kommunevejene og kommunens offentlige stier.
Beslutningen efter privatvejlovens § 79 indebærer bl.a., at kommunalbestyrelsen kan føre tilsyn
med overholdelsen af de pålagte pligter og meddele påbud i de tilfælde, hvor arbejderne ikke er
udført inden for den fastsatte frist.
Efter privatvejsloven § 83 kan kommunalbestyrelsen bestemme, at den helt eller delvist overtager
udførelsen af de efter privatvejsloven § 79 pålagte pligter for grundejernes regning.
I praksis anvendes bestemmelsen ofte på private fællesveje i bytætte områder, omkring strøggader
og trafikknudepunkter, hvorved kommunalbestyrelsen sikrer, at disse gader er sneryddet,
glatførebekæmpet og renholdt, således at trafikken på vejene kan afvikles sikkert.
Privatvejsloven indeholder i dag ikke en hjemmel til, at kommunerne og grundejerne kan indgå
aftaler om serviceordninger om
vintervedligeholdelses- og renholdelsesopgaver
af private
fællesveje for grundejernes regning.
Det foreslås, at der i privatvejsloven indsættes en ny bestemmelse
§ 83 a, stk. 1,
hvorved
kommunalbestyrelsen kan indgå en aftale med grundejerne af en vejstrækning om, at denne udfører
de vintervedligeholdelses- og renholdelsesopgaver, der skal udføres efter privatvejsloven § 79, stk.
1, for grundejernes regning.
Ved aftaleindgåelse efter den foreslåede bestemmelse skal kommunalbestyrelsen forinden sikre sig,
at aftalen alene vedrører udførelsen af de vintervedligeholdelses- og renholdelsesopgaver, der følger
af § 79, stk. 1. Der vil således ikke med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kunne indgås aftale
om udførelse af arbejder, der ligger uden for anvendelsesområdet af § 79, stk. 1.
Det vil være op til grundejerne selv at beslutte, om de ønsker at anmode kommunalbestyrelsen om
at indgå en aftale. Lovforslaget indeholder ikke særskilt begrænsninger for, hvor mange grundejere
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 37 af 40
på en vejstrækning, der skal anmode herom, før der vil kunne indgås en aftale om
vintervedligeholdelses- og renholdelsesopgaver af en vejstrækning. Lovforslaget forholder sig
således ikke til i hvilke tilfælde, en grundejerforening på vegne af foreningens medlemmer kan
indgå aftale med kommunen om udførelse af vintervedligeholdelses- og renholdelsesopgaver.
Spørgsmål af den karakter kan i sidste ende alene indbringes for domstolene.
Det bemærkes videre, at lovforslaget ikke medfører, at grundejere har et retskrav på, at kommunen
skal indgå en aftale om udførelse af vintervedligeholdelses- og renholdelsesopgaver efter den
foreslåede ordning. Kommunen har dertil mulighed for helt at undlade at benytte ordningen,
ligesom kommunen frit kan tilrettelægge en praksis, hvorefter der kun indgås aftaler, hvis der
eksempelvis enstemmigt blandt grundejerne er ønske om det. Med andre ord indebærer ordningen
alene en mulighed for, at kommunen – hvis den ønsker det – kan tilbyde grundejerne en
serviceordning.
Tilsvarende har grundejerne ikke pligt til at acceptere kommunens forslag til aftale om en
serviceordning. Der er dog intet til hinder for, at en eller flere grundejere af egen drift opfordrer
kommunen til indgåelse af aftale om en serviceordning.
Da der er tale om en aftalebaseret ordning, vil det nærmere indhold af aftalen afhænge af, hvad
kommunalbestyrelsen og grundejerne kan blive enige om. Det betyder også, at den pågældende
aftale om en serviceordning ikke udgør en afgørelse i forvaltningslovens forstand og således ikke
vil kunne blive påklaget til transportministeren.
Eventuelle uenigheder om forståelsen af aftalens indhold vil på tilsvarende vis heller ikke kunne
blive prøvet administrativt, men vil derimod være et aftaleretligt spørgsmål mellem aftalens parter.
Derfor vil det i sidste ende være op til domstolene at tage stilling hertil.
Såfremt en kommunalbestyrelse i sin administration stiller et krav om et flertal på f.eks.
trefjerdedele eller fuld opbakning, vil det være op til grundejerne på vejstrækningen selv at sikre sig
denne opbakning, og herunder kunne dokumentere det over for kommunalbestyrelsen. Opstår der
uenighed blandt grundejerne om, hvorvidt det fornødne flertal står bag, herunder i forhold til evt.
grundejerforeningsvedtægter, er det et privatretligt anliggende, som i sidste ende også vil være op til
domstolene at afgøre.
Til nr. 3
Det fremgår af privatvejsloven § 99 a, stk. 1, at når vejmyndigheden træffer bestemmelse om, at den
sørger for at udføre arbejder for borgernes regning, herunder juridiske personers regning, skal den
sikre, at arbejdet udføres billigst muligt. Dette skal ske ved at indhente 3 tilbud, medmindre
udbudslovgivningen foreskriver en anden fremgangsmåde, eller andet er aftalt.
Af § 99 a, stk. 2, fremgår det, at bestemmelsen
i stk. 1
finder anvendelse på de arbejder, der er
omtalt
i § 9, stk. 1, § 15, stk. 1 og 2, §§ 21, 24, 39 og 45 a, 55, stk. 1 og 2, § 57, stk. 3, §§
59 og 60, 61, stk. 4, § 62, stk. 4 og § 83.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
Side 38 af 40
Endelig følger det af § 99 a, stk. 3, at transportministeren kan fastsætte regler om at visse påbudte
arbejder ikke skal konkurrenceudsættes, jf. stk. 1.
Det foreslås med
§ 2, nr. 3,
at § 21, udgår, idet bestemmelsen er ophævet. Ændringen medfører ikke
nogen materiel ændring af gældende ret, idet der er tale om en konsekvensrettelse af formel
karakter.
Det foreslås videre med
§ 2, nr. 3,
at privatvejslovens § 99 a, stk. 2, ændres, så der tilføjes en
henvisning til § 83 a.
Forslaget medfører således, at anvendelsesområdet for privatvejslovens § 99 a, stk. 2, om
konkurrenceudsættelse af de arbejder, som en kommunalbestyrelse udfører efter loven for en
vedligeholdelsesforpligtiget grundejers regning, udvides til også at gælde for arbejder omfattet af
den foreslåede aftaleordning i forslaget til en ny § 83 a.
Som det fremgår af ordlyden af privatvejslovens § 99 a, stk. 1, er det muligt at aftale, at der ikke
skal indhentes 3 tilbud. Det betyder i forhold til den foreslåede ordning, at det står grundejerne og
kommunalbestyrelsen frit for at aftale sig ud af kravet om indhentelse af 3 tilbud.
Til § 3
Loven træder i kraft den 1. april 2022.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0093.png
Side 39 af 40
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1324 af 21. november 2018, som
ændret bl.a. ved lov nr. 509 af 1. maj
2019
og senest ved lov nr. 2083 af
21. december 2020,
foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 42, stk. 5,
indsættes som
3. pkt.:
»Tilsvarende
gælder uden for
tættere bebygget område, hvor der for
et nærmere afgrænset område, der
særligt egner sig hertil, kan fastsættes
en lavere hastighedsgrænse.«
§ 42.
Stk. 5.
For en vejstrækning, hvor det
ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt
at tillade kørsel med hastigheder
svarende til den generelle
hastighedsgrænse, kan der
fastsættes en lavere grænse. I tættere
bebygget område kan der på
tilsvarende måde fastsættes en lavere
hastighedsgrænse for et nærmere
afgrænset område.
§2
I lov om private fællesveje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4.
november 2015, som ændret ved lov
nr. 175 af 21. februar 2017, foretages
følgende ændringer:
§ 31
I forbindelse med vejudlæg udlægges
1)hjørnearealer efter reglerne i lov om
offentlige veje kapitel 4 om
hjørneafskæring og
1.
§ 31
affattes således:
»
I forbindelse med vejudlæg
udlægges
1)hjørnearealer efter reglerne i lov om
offentlige veje § 47 om
hjørneafskæring og «
1.
§ 83 a. affattes således:
» Kommunalbestyrelsen kan indgå
aftale med grundejerne af en
vejstrækning om, at kommunen
udfører de vintervedligeholdelses- og
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0094.png
Side 40 af 40
renholdelsesopgaver, der skal
udføres efter § 79, stk. 1, for
grundejernes regning. «
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0095.png
-- AKT 45161 -- BILAG 19 -- [ Udkast til Lov ændring af færdselsloven - tidligere sendt i ekstern høring (med ændrin… --
Side 1 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
UDKAST
til
Forslag
til
Lov om ændring af færdselsloven
(Fjernelse af køretøjer, regulering af færdslen ved akutte hændelser, fastsættelse af en lavere
hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, forbud mod
standsning og parkering i
skillerabatyderrabat
m.m.)
§1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018, som senest ændret ved lov nr.
534 af 27. marts 2021, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 28, stk. 3,
21.
pkt.,
indsættes efter »midterrabatgangsti«: », skillerabat
, yderrabat«.
2.
I
§ 28, stk. 3, 3. pkt.,
indsættes efter »parkeres«: »med hele eller en del af køretøjet i skillerabat
og yderrabat eller«.
3.
I
§ 28
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk.
6.
Transportministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen med samtykke fra
politiet kan bestemme, at parkering på privat grund skal undtages fra forbud omfattet af stk. 3.«
4.
I
§ 42, stk. 5,
indsættes som
3. pkt.:
»Tilsvarende
gælder uden for tættere bebygget område, hvor der for et nærmere afgrænset
område, der særligt egner sig hertil, kan fastsættes en lavere hastighedsgrænse.«.
5.
I
§ 90, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Ved øvrige pludseligt opståede hændelser på motorveje og motortrafikveje, som er til fare for
færdslen, kan vejmyndigheden eller vej- eller broejeren foretage den fornødne regulering af
færdslen.«
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0096.png
Side 2 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
6.
I
§ 123, stk. 2,
indsættes efter »statsvej«: », herunder når køretøjet henstår akut trafikfarligt«.
7.
I
§ 123, stk. 2,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
» Tilsvarende kan A/S Storebælt og A/S Øresund som vejejere foranledige et køretøj fjernet,
som henstår på et vejareal ejet af selskaberne. Reglerne i § 123, stk. 4-5, finder tilsvarende
anvendelse på fjernelser foranlediget af A/S Storebælt og A/S Øresund.«
8.
I
§ 123, stk. 7,
indsættes efter
»ejeren«: », klageadgang«, og efter »for«: »fjernelse og«.
§2
Loven træder i kraft den
1. april 20221. januar 2022.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0097.png
Side 3 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
Bemærkninger til ændringslovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Fjernelse af akut trafikfarlige køretøjer fra statsvej
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. A/S Storebælts og A/S Øresunds fjernelse af køretøjer
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Regulering af færdslen ved pludseligt opståede hændelser på motorveje og
motortrafikveje
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Forbud mod standsning og parkering i skillerabat
og yderrabat
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden
for tættere bebygget område
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0098.png
Side 4 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
1. Indledning
Hensigten med dette lovforslag er først og fremmest at skabe bedre rammer for en effektiv, hurtig
og sikker rydning efter færdselsuheld, andre hændelser som tabt gods samt fjernelse af henstillede
køretøjer på de centrale færdselsårer i form af statsvejene og landets øvrige motorveje samt
motortrafikveje. Ændringerne vil gavne både færdselssikkerheden og sikkerheden for de personer,
som arbejder på vejene, ligesom de vil være til gavn for fremkommeligheden på veje, som betjener
de største trafikmængder.
For at opnå dette indeholder forslaget en klar hjemmel for Vejdirektoratet som vejmyndighed for
statsvejene til at fjerne køretøjer, som henstår akut trafikfarligt. Særligt på motorvejene er det
afgørende, at der sker en hurtig fjernelse af køretøjer, som henstår i kørespor, da de udgør en akut
fare for følgeulykker. En hurtig og effektiv fjernelse vil også medvirke til en genoprettelse af
fremkommeligheden på den berørte vejstrækning.
Det foreslås også at give A/S Storebælt og A/S Øresund kompetence til at foranledige køretøjer,
som henstår på et vejareal ejet af selskaberne, fjernet, idet disse vejarealer, Storebæltsforbindelsen
og Øresundsmotorvejen ikke er statsveje med Vejdirektoratet som vejmyndighed, men private
infrastrukturanlæg. Herved sikres der mulighed for en mere effektiv fjernelse i de tilfælde, hvor det
hensatte køretøjs ejer ikke selv rekvirerer vejhjælp, eller ikke gør det inden for rimelig tid.
I forbindelse med Vejdirektoratets udrykninger til akutte, trafikfarlige hændelser på de danske
motorveje og motortrafikveje, f.eks. ved fjernelse af køretøj fra kørespor, fjernelse af tabt gods eller
reparation af store slaghuller, har der i de senere år været et antal alvorlige påkørsler af
afspærringsvogne og mandskab.
For at forbedre færdselssikkerheden og sikkerheden for de personer, der håndterer akutte hændelser
på motorveje og motortrafikveje, er der behov for, at vejmyndigheden eller vejejeren kan regulere
færdslen, herunder fastsætte en midlertidig lavere hastighedsgrænse, mens arbejdet står på.
Lovforslaget indeholder endvidere en genindførelse af forbuddet mod standsning og parkering i
yderrabat, som blev ophævet den 1. juli 2017, idet ophævelsen har vist sig at medføre
uhensigtsmæssige parkeringstilstande. Det foreslås dog i forlængelse heraf, at transportministeren
kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen med samtykke fra politiet kan bestemme, at
parkering på privat grund kan undtages fra forbuddet.
Med lovforslaget indføres der også et forbud mod standsning og parkering i skillerabat.
Endelig foreslås det, at der uden for tættere bebygget område, for et nærmere afgrænset område, der
er særligt egnet hertil, kan fastsættes en lavere hastighedsgrænse. Forslaget skal forstås i
sammenhæng med regeringens fokus på at sikre en øget adgang til at fastsætte lavere lokale
hastighedsgrænser dér, hvor der er et lokalt behov herfor.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0099.png
Side 5 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Fjernelse af akut trafikfarlige køretøjer fra statsvej
2.1.1. Gældende ret
Færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018, indeholder regler for politiets
fjernelse af køretøjer, der henstår på et af færdselsloven omfattet område. Hvis et køretøj henstår på
statsvej, kan også vejmyndigheden foranledige det fjernet. Disse regler fremgår af færdselslovens §
123.
Det følger således af færdselslovens § 123, stk. 1, at politiet kan foranledige de køretøjer, der er
nævnt i bestemmelsen, fjernet, hvis de henstår på et område, som er omfattet af færdselsloven. Det
drejer sig om køretøjer, der er henstillet i strid med gældende bestemmelser om standsning eller
parkering, havarerede eller defekte køretøjer og registreringspligtige køretøjer, der henstår uden
nummerplader.
Det følger af § 123, stk. 2, at hvis et køretøj henstår på statsvej, kan vejmyndigheden foranledige
det fjernet. Ifølge § 6, stk. 1, i lov om offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1520 af 27.
december 2014 (vejloven), er transportministeren vejmyndighed for statsvejene. Administrationen
af statsvejene er henlagt til Vejdirektoratet, jf. § 6, stk. 2.
Det følger af § 123, stk. 4, at køretøjet efter fjernelse skal bringes til den opbevaringsplads, som
politiet eller vejmyndigheden anviser, medmindre føreren eller ejeren (brugeren) er til stede og
straks fjerner køretøjet eller anviser anden opbevaringsplads. De udgifter til transport og
opbevaring, som politiet har afholdt, påhviler føreren. Er føreren ukendt, eller betaler han ikke efter
påkrav, hæfter tillige ejeren (brugeren) for betalingen, medmindre det godtgøres, at føreren
uberettiget var i besiddelse af køretøjet.
Ifølge § 123, stk. 5, påhviler det politiet eller vejmyndigheden at give ejeren af et køretøj, der er
fjernet og anbragt efter politiets anvisning, meddelelse om, hvornår køretøjet er fjernet, og hvor det
opbevares. Underretningen skal tillige indeholde oplysninger om, at køretøjet, hvis det ikke
afhentes inden udløbet af en fastsat frist, vil blive bortsolgt i overensstemmelse med stk. 6. Kan
underretning af ejeren ikke finde sted, fordi han er ukendt, kan bortsalg ske 14 dage efter, at
køretøjet er blevet fjernet af politiet.
Politiet er efter udløbet af den i henhold til stk. 5 fastsatte frist berettiget til at sælge køretøjet ved
offentlig auktion eller, hvis dette skønnes at ville indbringe et større beløb, til ophugning, jf. § 123,
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0100.png
Side 6 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
stk. 5. Et eventuelt overskud tilfalder statskassen. Dog har ejeren i 1 år fra salgsdatoen krav på
udbetaling af overskuddet med fradrag af de udgifter, der er forbundet med transporten,
opbevaringen og salget.
Efter § 123, stk. 7, kan transportministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætte
nærmere regler om fremgangsmåden ved indbringelse af køretøjer, forkyndelse af meddelelsen til
ejeren, betaling for opbevaring af køretøjer og om salg af disse.
Det følger desuden af færdselslovens § 124, at transport-, bygnings- og boligministeren efter
forhandling med justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at køretøjer, der uden at være
omfattet af § 123, stk. 1, er i politiets varetægt, kan sælges i overensstemmelse med bestemmelserne
i § 123, stk. 4 og 5.
Sådanne nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1018 af 25. oktober 2012 om politiets
fjernelse og afhændelse af køretøjer. Det fremgår i den forbindelse af bekendtgørelsens § 2, at et
køretøj som udgangspunkt bringes til politiets opbevaringsplads. Hvis køretøjets fører eller ejer
anviser anden lovlig opbevaringsplads, bringes køretøjet dog til denne anviste plads, hvis afstanden
til denne er højst 20 km, eller den ligger nærmere end politiets opbevaringsplads.
Endelig findes der cirkulære nr. 74 af 25. oktober 2012 om politiets fjernelse og afhændelse af
køretøjer.
Færdselslovens § 123, stk. 2, som er Vejdirektoratets hjemmel til at fjerne køretøjer, blev indsat ved
lov nr. 1738 af 27. december 2016.
Formålet med lovændringen, følger af bemærkningerne til lovforslaget i LFF 2016-11-9 nr 60,
hvoraf fremgår følgende:
”Formålet med lovforslaget er endvidere at give vejmyndigheden for statsvejene mulighed
for at fjerne køretøjer, der henstår på statsveje, og som ikke er akut trafikfarlige. Efter
gældende ret er det alene politiet, der har denne kompetence. Lovforslaget medfører en
mere effektiv udnyttelse af statens ressourcer, idet vejmyndigheden for statsvejene herefter
også vil kunne fjerne køretøjer, der henstår på statsveje, og som ikke er akut trafikfarlige.”
Endvidere fremgår det af lovbemærkningerne, at:
”Det foreslås, at vejmyndigheden for statsvejene får hjemmel til at fjerne køretøjer, der
ikke umiddelbart er akut trafikfarlige, herunder f.eks. udbrændte biler, stjålne køretøjer,
der sættes i nødspor efter brug og biler, der er løbet tør for benzin og efterlades i
nødsporet m.m.”
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0101.png
Side 7 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
”Lovforslaget vedrører endvidere ikke køretøjer, der er henstillet på en så trafikfarlig
måde, at de straks skal fjernes, som f.eks. køretøjer, der står på tværs af vejbanen el.lign.
på grund af færdselsuheld. Disse akut trafikfarlige køretøjer har Vejdirektoratet i dag
mulighed for at fjerne under henvisning til almindelige nødretsbetragtninger. Det vil
Vejdirektoratet fortsat have med den foreslåede ændring.”
Det må på den baggrund forstås, at færdselslovens § 123, stk. 2, finder anvendelse på henstillede
eller havarerede køretøjer i nødspor, der ikke giver anledning til akut fare.
Derimod falder køretøjer, som henstår akut trafikfarligt, typisk i kørespor, uden for området for
færdselslovens § 123, stk. 2. Vejdirektoratet har således ikke udtrykkelig hjemmel i medfør af
bestemmelsen til at fjerne disse køretøjer fra statsvej.
Vejdirektoratet har ifølge bemærkningerne til § 123, stk. 2, mulighed for at fjerne akut trafikfarlige
køretøjer under henvisning til ”almindelige nødretsbetragtninger”.
En beslutning om at fjerne et køretøj i medfør af § 123, stk. 2, er en forvaltningsretlig afgørelse,
hvorfor der som udgangspunkt skal foretages partshøring af føreren eller ejeren i overensstemmelse
med forvaltningslovens, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, § 19, stk. 1. Dette følger
tillige af § 2, stk. 1, i cirkulære om politiets fjernelse og afhændelse af køretøjer, som siger, at
politiet inden et køretøj fjernes, skal gøre ejeren bekendt med, at køretøjet agtes fjernet, årsagen
hertil og hvilke udgifter, ejeren hæfter for, således at vedkommende får lejlighed til at fremkomme
med en udtalelse.
Det fremgår direkte af lovbemærkningerne til den gældende § 123, stk. 2, at Vejdirektoratet i
forbindelse med fjernelse af køretøjer skal følge de samme procedure- og sagsbehandlingsregler,
som gælder for politiet. Ganske vist henvises der alene til reglerne i § 123, stk. 3 og 4, samt til
bekendtgørelse om politiets fjernelse og afhændelse af køretøjer, men det er formodningen, at også
cirkulæret finder tilsvarende anvendelse for Vejdirektoratets fjernelse af køretøjer, da langt de fleste
procedure- og sagsbehandlingsregler er fastsat i netop cirkulæret.
Henset til den akutte fare som køretøjer omfattet af den foreslåede ændring udgør, vil
Vejdirektoratet dog i disse tilfælde kunne fjerne køretøjet straks og uden forudgående partshøring,
da fjernelsen af køretøjet som udgangspunkt ikke kan afvente, at køretøjets ejer bliver partshørt.
Det bemærkes hertil, at der i forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 3, som er gengivet i § 3, stk. 1, i
cirkulære om politiets fjernelse og afhændelse af køretøjer, allerede er en undtagelse til
partshøringsforpligtelsen, i tilfælde hvor ejerens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at
burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0102.png
Side 8 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
udsættelse. En sikring af færdselssikkerheden og trafikafviklingen på statsvejnettet må i den
forbindelse vurderes at falde ind under væsentlige hensyn til offentlige interesser.
Endeligt bemærkes det, at retsstillingen ved ændringen sidestilles med tilsvarende forhold i lov om
offentlige veje m.v. Efter denne lovs § 81, stk. 3, kan vejmyndigheden og politiet straks og uden
forudgående påbud fjerne genstande m.v. som er placeret på det offentlige vejareal for borgerens
regning, når genstandene m.v. er til ulempe eller til fare for færdslen. Endvidere følger det af lovens
§ 70, at efterlader nogen på offentlig vej eller sti affald eller genstande, der kan være til ulempe for
færdslen eller er særligt forurenende, kan vejmyndigheden eller politiet lade det efterladte fjerne for
den pågældendes regning.
2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Transportministeriets vurdering, at nødretten hvorefter Vejdirektoratet ifølge
bemærkningerne til § 123, stk. 2, har mulighed for at fjerne akut trafikfarlige køretøjer under
henvisning til ”almindelige nødretsbetragtninger”, er svært anvendelig i praksis, og der stilles
strenge krav til den, der påberåber sig nødret. Heri ligger bl.a., at nødret kun kan påberåbes i helt
særlige tilfælde og, at nødret ikke kan påberåbes som en generel hjemmel i myndighedens daglige
virke.
Der ses således ikke at være hjemmel for Vejdirektoratet til at fjerne akut trafikfarlige køretøjer i
medfør af færdselslovens § 123, stk. 2, ligesom det er tvivlsomt om nødretten kan anvendes – i
hvert fald i et omfang, hvor der kan indrettes en fast praksis efter det.
Vejdirektoratet har som vejmyndighed et ansvar for at holde sine veje i god og forsvarlig stand.
Udfordringen for Vejdirektoratet er imidlertid, hvis politiet eller beredskabet ikke er til stede ved et
uheld eller havari og kan foretage fjernelse af et køretøj, der holder akut trafikfarligt.
Det kan f.eks. være i en situation, hvor et køretøj går i stå pga. motorsvigt og ikke kan køre videre,
ved punkteringer eller ved mindre harmonikasammenstød, hvor der ikke er personskade, men hvor
køretøjerne ikke kan fortsætte. Her tilkaldes politiet eller beredskabet typisk ikke.
Det er særligt på motorveje, at det er kritisk, hvis køretøjerne holder i køresporet. Af hensyn til både
sikkerheden for de implicerede samt for de øvrige trafikanter er der her behov for at agere hurtigt og
få flyttet køretøjerne væk fra kørebanen for at undgå følgeuheld. Sådanne køretøjer anses således
for at henstå akut trafikfarligt.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0103.png
Side 9 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
Hvis køretøjet alene bugseres til nødsporet på en motorvej for at afværge den umiddelbare akutte
fare, skal der ske en ny bugsering herfra på et senere tidspunkt - enten foretaget af ejerens vejhjælp
eller Vejdirektoratet.
Det er i den forbindelse Transportministeriets opfattelse, at nødsporet på en motorvej ikke er et
sikkert arbejdssted.
Nødsporet anvendes desuden som fremrykningsvej for beredskaberne i nogle situationer og bør
derfor som udgangspunkt være fremkommeligt.
Endelig er det mest hensigtsmæssigt at flytte køretøjet til en opbevaringsplads for at sikre køretøjet
mod indbrud/hærværk samt for at imødegå evt. miljøforurening ved f.eks. oliespild, som
opbevaringspladserne kan håndtere.
Det er derfor Transportministeriets vurdering, at den nuværende sondring mellem akut trafikfarlige
og ikke-akut trafikfarlige køretøjer er unødvendig, uhensigtsmæssig og vanskeliggør
Vejdirektoratets arbejde i praksis.
På baggrund af ovenstående vurderes der at være et behov for en lovændring, der fastsætter en klar
hjemmel for Vejdirektoratet til at udføre opgaven med fjernelse af akut trafikfarlige køretøjer på
den måde, som giver størst sikkerhed for trafikanterne, og som sikrer, at køretøjerne håndteres
effektivt og på forsvarlig vis, herunder miljømæssigt korrekt.
Procedure- og sagsbehandlingsreglerne i § 123, stk. 4 og 5, vil finde tilsvarende anvendelse på
fjernelse af akut trafikfarlige køretøjer. Der vil derfor gælde for alle fjernelser foranlediget af
Vejdirektoratet, at køretøjet bringes til Vejdirektoratets anviste opbevaringsplads, medmindre
føreren eller ejeren (brugeren) er til stede og straks fjerner køretøjet eller anviser anden
opbevaringsplads, jf. § 123, stk. 4, 1. pkt.
Det gælder også for de akut trafikfarlige køretøjer, at når Vejdirektoratet foranlediger et køretøj
fjernet fra statsvej, vil Vejdirektoratets afholdte udgifter til transport og opbevaring påhvile
føreren. Reglen i bestemmelsens 3. pkt. om ejers (brugers) hæftelse i tilfælde, hvor føreren er
ukendt, finder tillige anvendelse, når der er tale om fjernelse af køretøj, som henstår akut
trafikfarligt.
Den underretningspligt, der følger af § 123, stk. 5, herunder kravene til de oplysninger, som
underretningen skal indeholde, vil ligeledes gælde når Vejdirektoratet har foranlediget indbragt et
køretøj, som har henstået akut trafikfarligt.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0104.png
Side 10 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
Hvis lovforslaget vedtages vil transportministeren foranledige, at der foretages revideringer af
bekendtgørelse nr. 1018 af 25. oktober 2012 om politiets fjernelse og afhændelse af køretøjer samt
cirkulære om politiets fjernelse og afhændelse af køretøjer, således at der bl.a. bliver skabt rum for,
at en fjernelse af et køretøj i medfør af § 123 kan ske uden forudgående partshøring hvis
færdselssikkerhedsmæssige eller trafikafviklingsmæssige hensyn taler for, at fjernelsen skal ske
straks. I henhold til § 123, stk. 7, skal dette ske efter forhandling med justitsministeren.
2.2. A/S Storebælts og A/S Øresunds fjernelse af køretøjer
2.2.1. Gældende ret
Færdselsloven indeholder regler for politiets fjernelse af køretøjer, der henstår på et område
omfattet af færdselsloven. Hvis et køretøj henstår på statsvej, kan også vejmyndigheden foranledige
det fjernet. Disse regler fremgår af færdselslovens § 123.
Det følger således af færdselslovens § 123, stk. 1, at politiet kan foranledige de køretøjer, der er
nævnt i bestemmelsen, fjernet, hvis de henstår på et område, som er omfattet af færdselsloven. Det
drejer sig om køretøjer, der er henstillet i strid med gældende bestemmelser om standsning eller
parkering, havarerede eller defekte køretøjer og registreringspligtige køretøjer, der henstår uden
nummerplader.
Det følger af § 123, stk. 2, at hvis et køretøj henstår på statsvej, kan vejmyndigheden foranledige
det fjernet. Ifølge § 6, stk. 1, i lov om offentlige veje, er transportministeren vejmyndighed for
statsvejene. Administrationen af statsvejene er henlagt til Vejdirektoratet, jf. § 6, stk. 2.
Det følger af § 123, stk. 4, at køretøjet efter fjernelse skal bringes til den opbevaringsplads, som
politiet eller vejmyndigheden anviser, medmindre føreren eller ejeren (brugeren) er til stede og
straks fjerner køretøjet eller anviser anden opbevaringsplads. De udgifter til transport og
opbevaring, som politiet eller den statslige vejmyndighed har afholdt, påhviler føreren. Er føreren
ukendt, eller betaler han ikke efter påkrav, hæfter tillige ejeren (brugeren) for betalingen,
medmindre det godtgøres, at føreren uberettiget var i besiddelse af køretøjet.
Ifølge § 123, stk. 5, påhviler det politiet eller vejmyndigheden at give ejeren af et køretøj, der er
fjernet og anbragt efter politiets anvisning, meddelelse om, hvornår køretøjet er fjernet, og hvor det
opbevares. Underretningen skal tillige indeholde oplysninger om, at køretøjet, hvis det ikke
afhentes inden udløbet af en fastsat frist, vil blive bortsolgt i overensstemmelse med stk. 6. Kan
underretning af ejeren ikke finde sted, fordi han er ukendt, kan bortsalg ske 14 dage efter, at
køretøjet er blevet fjernet af politiet eller den statslige vejmyndighed.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0105.png
Side 11 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
Politiet er efter udløbet af den i henhold til stk. 5 fastsatte frist berettiget til at sælge køretøjet ved
offentlig auktion eller, hvis dette skønnes at ville indbringe et større beløb, til ophugning, jf. § 123,
stk. 6. Et eventuelt overskud tilfalder statskassen. Dog har ejeren i 1 år fra salgsdatoen krav på
udbetaling af overskuddet med fradrag af de udgifter, der er forbundet med transporten,
opbevaringen og salget.
Efter § 123, stk. 7, kan transport-, bygnings- og boligministeren efter forhandling med
justitsministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved indbringelse af køretøjer,
forkyndelse af meddelelsen til ejeren, betaling for opbevaring af køretøjer og om salg af disse.
Det følger desuden af færdselslovens § 124, at transport-, bygnings- og boligministeren efter
forhandling med justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at køretøjer, der uden at være
omfattet af § 123, stk. 1, er i politiets varetægt, kan sælges i overensstemmelse med bestemmelserne
i § 123, stk. 4 og 5.
Sådanne nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1018 af 25. oktober 2012 om politiets
fjernelse og afhændelse af køretøjer. Det fremgår i den forbindelse af bekendtgørelsens § 2, at et
køretøj bringes til politiets opbevaringsplads. Hvis køretøjets fører eller ejer anviser anden lovlig
opbevaringsplads, bringes køretøjet dog til denne anviste plads, hvis afstanden til denne er højst 20
km, eller den ligger nærmere end politiets opbevaringsplads.
Endelig findes der cirkulære nr. 74 af 25. oktober 2012 om politiets fjernelse og afhændelse af
køretøjer.
Når politiet og Vejdirektoratet fjerner et køretøj i medfør af § 123, stk. 1 og 2, vil køretøjets fører
eller ejer kunne klage over afgørelsen til Rigspolitiet henholdsvis Transportministeriet i medfør af
det almindelige forvaltningsretlige princip om over-/underordnelsesforhold.
2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Sund og Bælt Holding A/S (Sund og Bælt) er et privatretligt organiseret selskab, der som
moderselskab varetager den overordnede styring af aktiviteterne i de 100 pct. ejede datterselskaber,
som bl.a. tæller A/S Storebælt, der ejer og driver Storebæltsforbindelsen, og A/S Øresund, der ejer
og driver Øresundsmotorvejen, som er tilslutningsanlægget til Øresundsbroen på den danske side.
Uanset, at Sund og Bælt, og herunder A/S Storebælt og A/S Øresund, er 100 pct. statsejede, er
selskaberne ikke en del af den offentlige forvaltning og er således ikke vejmyndigheder i
vejlovgivningens eller færdselslovens forstand, ligesom selskabernes vejarealer ikke er offentlige
broer/veje, men derimod private broer/veje. Som følge heraf er Sund og Bælt, herunder A/S
Storebælt og A/S Øresund ikke omfattet af Vejdirektoratets myndighedskompetence i den gældende
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0106.png
Side 12 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
§ 123, stk. 2, og Sund og Bælt og dets datterselskaber har ikke en tilsvarende kompetence i anden
lovgivning, der giver selskaberne mulighed for at fjerne havareret køretøjer, som henstår på f.eks.
Storebæltsbroen.
Ifølge Sund og Bælt Holding A/S havarerer der årligt ca. 650 køretøjer på Storebæltsbroen, som alle
kan udgøre en risiko for færdselssikkerheden og en ulempe for afvikling af trafikken, når disse
typisk står henstillet i nødsporet.
I tilfælde, hvor havareret køretøjer står hensat på f.eks. Storebæltsbroen, tager A/S Storebælts
medarbejdere i dag kontakt til føreren af køretøjet med henblik på at få klarlagt om føreren har
rekvireret vejhjælp. Såfremt føreren ikke har rekvireret vejhjælp, f.eks. fordi føreren ikke er tilmeldt
en vejhjælpsordning, vil A/S Storebælt rekvirere vejhjælp, således at køretøjet af
trafiksikkerhedsmæssige grunde fjernes hurtigst muligt fra broen. A/S Storebælt har imidlertid ikke
mulighed for at fjerne køretøjet for ejerens regning på samme måde som politi eller vejmyndighed,
og selskabet afholder derfor i dag selv udgifterne hertil. Alternativt skal selskabet tage kontakt til
politiet, hvilket vanskeliggøre genopretningen af trafikafviklingen.
Henstillede køretøjer i nødsporet kan bevirke, at bilisterne sænker farten, når køretøjet passeres,
hvilket medfører øget risiko for harmonikasammenstød på broen, der yderligere påvirker
fremkommeligheden, da broen må lukke ned i en given tidsperiode for oprydningsarbejdet.
Hertil bemærkes det, at store dele af A/S Storebælts og A/S Øresunds vejarealer er særlig kritisk
infrastruktur, der er mindre tilgængelig end statsvejnettet på fastlandet, og som er særligt eksponeret
over for lukning i tilfælde af færdselsuheld.
Formålet med lovforslaget er således at skabe mulighed for, at også A/S Storebælt og A/S Øresund
som ejer af henholdsvis Storebæltsforbindelsen og Øresundsmotorvejen, og dermed ansvarlig for
driften og vedligeholdelsen af vej- og broanlæggene, kan foranledige de i § 123, stk. 1, nævnte
køretøjer fjernet fra vejarealerne, idet det efter gældende lovgivning alene er politiet, som har
kompetencen. Det vurderes, at der herved sikres en hurtigere og mere effektiv fjernelse af køretøjer,
som henstår til ulempe og fare for færdslen på Storebæltsforbindelsen og Øresundsmotorvejen. Det
foreslås på den baggrund, at A/S Storebælt og A/S Øresund får en tilsvarende kompetence som
politiet og Vejdirektoratet til at fjerne køretøjer, når disse står henstillet på et af selskaberne ejet
vejareal.
A/S Storebælt og A/S Øresund skal i forbindelse med fjernelse af køretøjer fra deres respektive
vejarealer følge de samme procedure- og sagsbehandlingsregler, som gælder for politiet og
Vejdirektoratet ved disses fjernelse af køretøjer. Dette gælder både i relation til de gældende
regler i færdselslovens § 123, stk. 4 og 5, og i relation til de regler, der er fastsat i bekendtgørelse
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0107.png
Side 13 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
nr. 1018 af 25. oktober 2012 om politiets fjernelse og afhændelse af køretøjer samt cirkulære nr.
74 af 25. oktober 2021 om politiets fjernelse og afhændelse af køretøjer.
Hvis lovforslaget vedtages, vil transportministeren derfor efter forhandling med justitsministeren
foranledige de nødvendige ændringer i de pågældende administrative forskrifter.
Det er ikke hensigten med lovforslaget, at A/S Storebælt og A/S Øresund skal have mulighed for
at bortsælge de fjernede køretøjer eller sende disse til ophugning. Dette forudsættes fortsat
varetaget af politiet i medfør af § 123, stk. 6. Køretøjerne skal derfor efter en kortere
opbevaringstid hos A/S Storebælt og A/S Øresund eller deres entreprenører overdrages til politiet,
hvis køretøjet ikke er afhentet af ejeren.
Idet det følger af lovforslaget, at færdselslovens § 123, stk. 4, skal finde anvendelse for A/S
Storebælt og A/S Øresund, gælder det også for disse selskabers fjernelse og evt. opbevaring, at
udgifter, som selskaberne har afholdt i relation hertil, påhviler føreren. Tilsvarende gælder det, at
også ejeren (brugeren) hæfter for betalingen, hvis føreren er ukendt eller ikke betaler efter påkrav
medmindre det bliver godtgjort, at føreren uberettiget var i besiddelse af køretøjet.
A/S Storebælt og A/S Øresund kan i lighed med politiet og Vejdirektoratet få dækket de ovenfor
nævnte udgifter ved politiets salg af eller ved ophugning af køretøjet i det omfang, at salget eller
ophugningen af køretøjet indbringer tilstrækkelige midler.
A/S Storebælts og A/S Øresunds fjernelse af køretøjer vil have karakter af forvaltningsretlige
afgørelser. Denne afgørelsesvirksomhed vil i medfør af lov om offentlighed i forvaltningen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020 (offentlighedsloven), offentlighedslovens § 5, stk.
1, være omfattet af offentlighedsloven, dog således at lovens §§ 11, 12 og 15-17 ikke finder
anvendelse. Herudover vil transportministeren efter forhandling med justitsministeren i medfør
af forvaltningslovens § 1, stk. 3, fastsætte regler om, at forvaltningsloven helt eller delvist skal
gælde i relation til fjernelse af køretøjer, herunder nærmere regler om opbevaring af dokumenter,
journalisering og tavshedspligt.
Medmindre køretøjet står henstillet på en akut trafikfarlig måde, hvorfor køretøjets fjernelse skal
ske hurtigst muligt og derfor ikke kan afvente, at føreren eller ejeren bliver partshørt over
fjernelsen, skal A/S Storebælt og A/S Øresund i lighed med Vejdirektoratet og politiet, foretage
en parthøring af føreren eller ejeren i overensstemmelse med reglerne i forvaltningslovens kapitel
5.
Det vil bero på en konkret vurdering fra A/S Storebælts og A/S Øresunds side, om fjernelsen af et
køretøj kan afvente, at førerens/ejeren selv foranlediger køretøjet fjernet, typisk via en
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0108.png
Side 14 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
vejhjælpsordning, eller om selskabet skal iværksætte fjernelsen ud fra hensyn til
færdselssikkerheden eller fremkommeligheden.
I og med at A/S Storebælt og A/S Øresund er private selskaber, er der ikke nogen overordnet
myndighed, hvortil en fører eller ejer af et køretøj kan rette en klage over fjernelsen af køretøjet.
Det er derfor Transportministeriets vurdering, at der ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning,
og for at sikre, at alle trafikanter har den samme retsstilling, uanset fra hvilken vejstrækning man
måtte få fjernet sit køretøj, er et behov for at etablere en klageadgang.
Hvis lovforslaget vedtages, vil en sådan klageadgang efter forhandling med justitsministeriet
blive tilvejebragt i forbindelse med en ændring af den gældende bekendtgørelse nr. 1018 af 25.
oktober 2012 om politiets fjernelse og afhændelse af køretøjer eller i en evt. ny
hovedbekendtgørelse, som skal erstatte den nuværende bekendtgørelse. Transportministeriet
forestiller sig, at klageadgangen alene vil skulle angå retlige spørgsmål.
2.3. Regulering af færdslen ved pludseligt opståede hændelser til fare for færdslen på motorveje
og motortrafikveje
2.3.1. Gældende ret
Det følger af færdselslovens § 90, stk. 1, at ved vej- og broarbejde samt i tilfælde, hvor der
pludseligt opstår skade på vej eller bro til fare for færdslen, kan den vejmyndighed eller den
kommunale myndighed, som forestår arbejdet eller fører tilsyn med vejen, eller brobestyrelsen
foretage den fornødne regulering af færdslen, herunder anvisning af omkørsel.
Efter § 90, stk. 2, kan transportministeren fastsætte bestemmelser om regulering af færdslen efter
stk. 1.
De hændelser, der foreslås indeholdt i 2. pkt., omfatter ikke færdselsuheld, som falder under det
kommunale redningsberedskabs ansvarsområde i henhold til lov om beredskab, jf.
lovbekendtgørelse nr. 314 af 3. april 2017 (beredskabsloven), beredskabslovens § 12, f.eks.
færdselsuheld hvor der er brand, indeklemte personer eller udslip af farlige stoffer.
Det følger af færdselslovens § 92, stk. 1, at vejmyndigheden for en offentlig vej med samtykke fra
politiet kan træffe færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse eller
indretning. Ved vejmyndighed for offentlig vej, forstås den myndighed, som administrerer en
offentlig vej, hvilket vil sige kommunalbestyrelserne for så vidt angår det kommunale vejnet og
Vejdirektoratet for så vidt angår det statslige vejnet. Vejmyndigheden (Kommunalbestyrelsen) for
en privat fællesvej omfattet af afsnit III i lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0109.png
Side 15 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
af 4. november 2015 (privatvejsloven), jf. lovens § 3, stk. 1 og 2, hvilket vil sige private
fællesveje i byer og bymæssige områder, kan med samtykke fra politiet træffe tilsvarende
bestemmelser.
I henhold til § 92 a, stk. 2, træffer politiet afgørelser efter § 42, stk. 4 og 5, og § 43 b, stk. 2, om
lokale hastighedsbegrænsninger, for så vidt angår offentlig vej og privat fællesvej omfattet af §§ 25-
86 i lov om private fællesveje, jf. lovens § 3, efter forhandling med vejmyndigheden.
Ifølge § 6, stk. 1, i lov om offentlige veje, er transportministeren vejmyndighed for statsvejene. I
praksis vil det sige Vejdirektoratet, idet administrationen af statsvejene er henlagt til
Vejdirektoratet, jf. § 6, stk. 2.
2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Vejdirektoratet har som vejmyndighed for statsvejene sammen med Rigspolitiet indgået en aftale
med Falck, der hurtigt kan rykke ud og afhjælpe ved akutte, trafikfarlige hændelser på motorvejene
og motortrafikvejene.
I forbindelse med disse udrykninger, har der i de senere år været et antal alvorlige påkørsler af
afspærringsvognene og dødsulykker til følge, hvorfor Vejdirektoratet i 2019 nedsatte en
arbejdsgruppe med Rigspolitiet, Arbejdstilsynet, Dansk Erhverv, 3F, SOS Dansk Autohjælp og
Falck, der skulle identificere mulige løsninger til at forbedre sikkerheden for de folk, der håndterer
akutte hændelser på motorveje og motortrafikveje.
Arbejdsgruppen fandt bl.a., at der er et behov for at kunne fastsætte en midlertidig lavere
hastighedsgrænse, mens arbejdet står på med at få ryddet op efter den akutte hændelse.
Derudover har Vejdirektoratet peget på behovet for mere generelt at kunne regulere færdslen, når
der i forbindelse med disse hændelser arbejdes på motorveje og motortrafikveje.
Det almindelige hjemmelsgrundlag i færdselsloven til at træffe færdselsmæssige bestemmelser for
offentlig vej findes i §§ 92-92 a. § 92 tillader vejmyndigheden at træffe bestemmelser med
samtykke fra politiet, og efter § 92 a træffer politiet afgørelse, bl.a. om lokale hastighedsgrænser. Af
disse bestemmelser følger således kompetencefordelingen, når der skal træffes færdselsmæssige
bestemmelser på offentlig vej, herunder alle landets motorveje og motortrafikveje med få
undtagelser.
Vejdirektoratet må som vejmyndighed for statsvejene altså ikke træffe færdselsmæssige
bestemmelser, f.eks. forbud mod en færdselsart, overhalingsforbud eller påbudt kørselsretning, uden
forinden at have indhentet politiets samtykke. Tilsvarende er det politiet, som skal træffe afgørelse
om en lokal hastighedsgrænse, før Vejdirektoratet må nedskilte hastigheden.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0110.png
Side 16 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
På baggrund af den hastende karakter ved de akutte hændelser, er der ikke tid nok til at indhente
samtykke fra politiet, eller at afvente at politiet træffer en afgørelse om en lavere lokal
hastighedsgrænse. Processen vurderes at være for ufleksibel og omstændelig i praksis i de tilfælde,
hvor der skal reageres hurtigt af hensyn til både færdselssikkerheden og fremkommeligheden.
I færdselslovens § 90, stk. 1, findes allerede en undtagelse til kompetencebestemmelserne i §§ 92-
92 a, idet vejmyndigheden efter denne bestemmelse har hjemmel til at foretage den fornødne
regulering af færdslen ved vej- og broarbejde og ved pludseligt opstået skade på vej eller bro til fare
for færdslen.
Vejmyndigheden kan således i medfør af § 90, stk. 1, træffe de nødvendige færdselsmæssige
bestemmelser, herunder f.eks. om en lokal hastighedsgrænse, uden at skulle inddrage politiet. Men
§ 90, stk. 1, indeholder alene hjemmel for vejmyndigheden til at regulere færdslen i de tilfælde,
hvor den akutte hændelse er en egentlig skade på selve vejen i form af f.eks. et stort slaghul. Hvis
den akutte hændelse er tabt gods, et væltet træ, et havareret køretøj m.v. er det vurderingen, at det
falder uden for anvendelsesområdet for § 90, stk. 1, hvorfor de færdselsmæssige bestemmelser, der
ønskes truffet i forbindelse med afspærring og oprydning, skal ske i medfør af færdselslovens §§
92-92 a.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at de omtalte akutte hændelser ikke kan anses som vejarbejde, og
heller ikke på den baggrund vil være omfattet af § 90, stk. 1.
Det er på denne baggrund Transportministeriets vurdering, at bestemmelsens anvendelsesområde er
for snæver, som den er formuleret i dag.
Bestemmelsen vurderes at være uhensigtsmæssig og utidssvarende taget i betragtning, at
Vejdirektoratet årligt oplever ca. 12.000 hændelser på statsvejene af akut farlig karakter, hvoraf
langt de fleste falder uden for ordlyden og anvendelsesområdet af bestemmelsen. Det er kun en
brøkdel af de 12.000 hændelser, som skyldes en skade på selve vejen. Ved f.eks. oprydningsarbejde
efter et trafikuheld eller lignende hændelser af akut karakter, bør regulering af færdslen prioriteres
henset til arbejdets allerede farlige karakter.
Det foreslås derfor, at der tilføjes et 2. pkt. i færdselslovens § 90, stk. 1, som udvider
anvendelsesområdet for den gældende § 90 stk. 1. Ændringen indebærer således, at akutte
hændelser, f.eks. tabt gods, havarerede køretøjer, påkørte dyr og lignende, også bliver omfattet.
Den foreslåede ændring regulerer alene akutte hændelser, der opstår på motorveje og
motortrafikveje. For langt størstedelen af disse vejes vedkommende er der tale om statsveje.
Herudover er der enkelte motorveje og motortrafikveje med kommunale vejmyndigheder. Et
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0111.png
Side 17 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
eksempel på en privat vej- eller broejer, som vil have adgang til at benytte bestemmelsen er A/S
Storebælt som ejer af Storebæltsbroen, på hvilken der løber en motorvej.
Hvis lovforslaget vedtages, vil der blive udarbejdet en ny bekendtgørelse, der særligt regulerer,
hvordan der skal afmærkes ved akutte hændelser på motorveje og motortrafikveje, således at
reguleringen og afmærkningen deraf ensartes til gavn for trafikanterne. Der vil også blive foretaget
relevante ændringer i de allerede eksisterende afmærkningsbekendtgørelser. Disse bekendtgørelser
kan udstedes i medfør af den nuværende beføjelseshjemmel i færdselslovens § 90, stk. 2.
2.4. Forbud mod standsning og parkering i skillerabat
og yderrabat
2.4.1. Gældende ret
Det følger af færdselslovens § 28, stk. 3, at standsning eller parkering ikke må ske på cykelsti,
gangsti eller fortov. Tilsvarende gælder for midterrabat, helleanlæg og lignende. Uden for tættere
bebygget område kan et køretøj, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg, dog standses eller
parkeres med en del af køretøjet på fortov. 1. pkt. gælder ikke cykler og tohjulede knallerter.
Det er således tilladt at standse og parkere i skillerabat og yderrabat, men med mulighed for at
vejmyndigheden med politiets samtykke med hjemmel i færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1, kan
fastsætte et forbud med lokal afmærkning.
Ved lov nr. 693 af 8. juni 2017, som trådte i kraft den 1. juli 2017, blev ”yderrabat” fjernet fra
bestemmelsens 1. pkt., således at det ikke efter de gældende regler er ulovligt at parkere i yderrabat
i tættere bebygget område.
Af bemærkningerne til lovforslaget i LFF 2017-02-22 nr 141 fremgår, at baggrunden for at fjerne
forbuddet var, at det havde vist sig at have en utilsigtet konsekvens, idet private grundejere i tættere
bebyggede områder, hvis ejendom uden adskillelse grænser op til en vej, kunne risikere at blive
pålagt en afgift for at parkere i yderrabat, selvom de parkerede inde på deres egen grund, typisk på
en græsplæne.
Det fremgik endvidere af bemærkningerne, at det fortsat ville være muligt for vejmyndigheden med
politiets samtykke med hjemmel i færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1, at fastsætte et forbud med lokal
afmærkning de steder, hvor det vurderedes færdselssikkerhedsmæssigt mest forsvarligt eller bedst
for trafikafviklingen.
2.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0112.png
Side 18 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
Ophævelsen af forbuddet har, særligt i de store byer med pres på parkeringskapaciteten, vist sig at
medføre en uhensigtsmæssig parkeringsadfærd og til tider kaotiske parkeringstilstande, som kan
udgøre en konkret færdselssikkerhedsmæssig risiko, såvel som medføre ødelæggelse af anlagte
rabatmiljøer, som ikke er tiltænkt parkering. Derudover har det vist sig vanskeligt for
vejmyndighederne at ”skilte sig ud af problemerne” med lokal afmærkning,
Henset hertil, er det Transportministeriets vurdering, at ophævelsen af forbuddet har haft nogle
vidtrækkende negative konsekvenser, som er uforholdsmæssigt store i forhold til det problem, som
blev imødekommet med fjernelsen; at private grundejere risikerede at blive pålagt en afgift for
parkering på egen grund. På den baggrund foreslås forbuddet mod standsning og parkering i
yderrabat i tættere bebygget område genindført i færdselslovens § 28, stk. 3.
Det er dog samtidig Transportministeriets opfattelse, at rimelighedsbetragtninger og hensynet til
den enkelte grundejer og dennes råderet over egen ejendom taler for, at det er muligt, at grundejere
kan undtages fra forbuddet mod standsning og parkering i yderrabat. Det foreslås derfor, at der
indsættes en bemyndigelsesbestemmelse, således at transportministeren kan fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen med samtykke fra politiet kan bestemme, at private grundejeres parkering på
egen grund kan undtages fra de standsnings- og parkeringsforbud, som er omfattet af § 28, stk. 3.
Det foreslås, at det er kommunalbestyrelsen, der kan træffe bestemmelse om undtagelse fra forbud,
idet kommunalbestyrelsen gennem den kommunale forvaltning, har det nødvendige lokalkendskab
og indsigt i de konkrete vejtekniske og trafikale forhold. At det er kommunalbestyrelsen og ikke
den kommunale vejmyndighed skyldes, at der som udgangspunkt er tale om regulering af et rent
privat areal, hvor vejmyndigheden ikke har kompetence til at træffe en sådan afgørelse, da der
derved ikke er tale om kommunale veje eller offentlige veje, selv om disse ofte grænser op til et
sådan privat areal.
I lighed med når vejmyndigheden træffer færdselsmæssige bestemmelser for offentlige veje og
private fællesveje i byer og bymæssigt område i medfør af færdselslovens § 92, foreslås det, at
politiet skal give samtykke inden kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en privat grundejers
parkering skal undtages fra forbud efter § 28, stk. 3.
Hvis lovforslaget vedtages, vil Transportministeriet i medfør af den forslåede bestemmelse
udarbejde en bekendtgørelse, som fastlægger de nærmere rammer for, i hvilke tilfælde og hvordan
parkering på privat grund kan undtages. Det er forventningen, at en sådan bekendtgørelse vil kunne
træde i kraft umiddelbart efter denne lovs ikrafttrædelse.
Forbuddet mod parkering i yderrabat blev oprindeligt indsat ved lov nr. 169 af 26. februar 2014.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0113.png
Side 19 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
Af de særlige bemærkninger til lovforslaget i LFF 2013-10-21 nr 54 fremgår det, at
”ved
”yderrabat” forstås i denne sammenhæng et færdselsfrit areal i færdselsvejsoverfladen uden for
yderste færdselsareal, som tjener til adskillelse mellem eller begrænsning af færdselsarealerne. Den
foreslåede bestemmelse omfatter således vejsiderabatter eller rabatter uden for yderste
færdselsareal.”
Et
forbud mod parkering i yderrabat blev oprindeligt indsat ved lov nr. 169 af 26. februar 2014.
Af de særlige bemærkninger til lovforslaget i LFF 2013-10-21 nr 54 fremgår det, at
”ved
”yderrabat” forstås i denne sammenhæng et færdselsfrit areal i færdselsvejsoverfladen uden for
yderste færdselsareal, som tjener til adskillelse mellem eller begrænsning af færdselsarealerne. Den
foreslåede bestemmelse omfatter således vejsiderabatter eller rabatter uden for yderste
færdselsareal.”
Forbuddet blev ophævet igen ved lov nr. 693 af 8. juni 2017.
Ovenstående har hidtil været fortolket således, at ”yderrabat” inkluderede den type rabat, der i
Vejdirektoratets Vej- og trafikteknisk ordbog bliver betegnet ”skillerabat”, defineret som en rabat til
adskillelse mellem færdselsarealer.
Det er Transportministeriets opfattelse, at der er forskellige hensyn i forhold til standsning og
parkering, alt efter om der er tale om større eller mindre byer. I udgangspunktet har parkering i
rabatter ikke givet problemer i mindre byer, mens man i større byer til tider har set kaotiske
parkeringstilstande, som kan udgøre en konkret færdselssikkerhedsmæssig risiko såvel som
medføre ødelæggelse af anlagte rabatmiljøer, som ikke er tiltænkt parkering. Det er således
hensigten med forslaget at imødekomme de forskellige hensyn, hvorfor der indføres et forbud mod
standsning og parkering i skillerabat. Det vil herefter fortsat være tilladt at standse og parkere i
yderrabat, idet vejmyndigheden med politiets samtykke med hjemmel i færdselslovens § 92, stk. 1,
nr. 1, kan fastsætte forbud med lokal afmærkning. Der anvendes tavlerne UC 60,5 Standsning på
rabat forbudt og UC 60,6 Parkering på rabat forbudt. Begge tavler kan anvendes både som
undertavle og som hovedtavle.
Ved ”skillerabat” skal forstås et færdselsfrit areal i færdigvejsoverfladen mellem kronekanterne, der
tjener som adskillelse mellem to færdselsarealer. Det vil oftest være et areal, som adskiller
kørebanen fra enten fortov eller cykelsti.
Ved ”yderrabat” skal forstås et færdselsfrit areal i færdigvejsoverfladen mellem kronekanterne uden
for yderste færdselsareal.
Denne definition på ”yderrabat” inkluderede dermed også den type rabat, der i Vejdirektoratets Vej-
og trafikteknisk ordbog bliver betegnet ”skillerabat”, defineret som en rabat til adskillelse mellem
færdselsarealer.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0114.png
Side 20 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
Med forslaget bringes retstilstanden tilbage til før 1. juli 2017, hvor ophævelsen af forbuddet trådte
i kraft. Transportministeriet finder det dog i den forbindelse hensigtsmæssigt, at både skillerabat og
yderrabat nævnes i bestemmelsen. Hensigten med at tilføje skillerabat i § 28, stk. 3, er således ikke
at udvide forbuddets anvendelsesområde i forhold til det forbud, som blev indsat ved lov nr. 169 af
26. februar 2014, men alene at gøre det mere klart, hvilke arealer, der er omfattet af forbuddet.
2.5. Fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for
tættere bebygget område
2.5.1. Gældende ret
Færdselslovens regler om hastighed findes i kapitel 5. Færdselslovens § 42, stk. 1-3, indeholder de
generelle hastighedsgrænser, mens stk. 4 og 5 indeholder regler om mulighed for lokalt at fastsætte
højere eller lavere hastighedsgrænser end den generelle.
Det følger af færdselslovens § 42, stk. 5, at for en vejstrækning, hvor det ikke vil være forsvarligt
eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svarende til den generelle hastighedsgrænse, kan
der fastsættes en lavere grænse. I tættere bebygget område kan der på tilsvarende måde fastsættes en
lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område.
Bestemmelsen indebærer, at de generelle hastighedsgrænser der er fastsat i færdselslovens § 42, stk.
1-3, kan fraviges, således at der for en vejstrækning kan fastsættes en lavere hastighedsgrænse end
den generelle. Ligeledes kan der i tættere bebygget område fastsættes en lavere hastighedsgrænse
end den generelle for et nærmere afgrænset område (zone).
Det følger af færdselslovens § 95, stk. 1, nr. 1-4, at transportministeren fastsætter bestemmelser om
udformningen og betydningen af: færdselstavler, afmærkning på kørebanen, signalanlæg og anden
afmærkning eller indretning på eller ved vej til regulering af eller til vejledning for færdsel.
Det fremgår endvidere af færdselslovens § 95, stk. 3, at transportministeren fastsætter bestemmelser
om anvendelse af afmærkning i stk. 1, herunder om indhentelse af samtykke fra politiet.
De nærmere regler for afmærkning af lokale hastighedsbegrænsninger for et nærmere afgrænset
område er fastsat af Vejdirektoratet i bekendtgørelse nr. 1633 af 20. december 2017 om anvendelse
af vejafmærkning.
Lokale hastighedsbegrænsninger afmærkes forskelligt afhængigt af, om hastighedsbegrænsningen
er fastsat for en vejstrækning eller et nærmere afgrænset område.
Vejstrækninger afmærkes med
C 55 Lokal hastighedsbegrænsning,
medens
hastighedsbegrænsninger for et nærmere afgrænset område afmærkes med
E 68 Zonetavle
med
lokal hastighedsbegrænsning.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0115.png
Side 21 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
Det følger af bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning § 94, stk. 1, 1. pkt., at
C 55
skal
gentages efter alle betydende sideveje højst 50 m efter vejindmundingen og ved accelerationsbaner
højst 100 m efter disses afslutning.
Efter bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning § 136, stk. 1, skal
E 68
opsættes på alle veje,
som fører ind i området.
Det fremgår af bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning § 138, stk. 2, at etablering af
hastighedszone skal ske efter reglerne i §§ 139-147.
Det følger af bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning § 141, stk. 1, at inden for tættere
bebygget område, afmærket med
E 55 Tættere bebygget område,
må der kun etableres zoner med
hastigheder på 30 km i timen eller 40 km i timen.
2.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det skal som trafikant være trygt og sikkert at færdes i trafikken.
Hastighed er en af de hyppigste ulykkesfaktorer. Regeringen har derfor et stort fokus på adgangen
til at fastsætte lavere lokale hastighedsgrænser.
Efter færdselsloven § 42, stk. 5, er det i dag muligt at fastsætte en lavere hastighedsgrænse for en
vejstrækning eller et nærmere afgrænset område. En lavere hastighedsgrænse kan dog kun
fastsættes for et nærmere afgrænset område inden for tættere bebygget område.
Det er – efter færdselsloven – således ikke muligt at fastsætte lavere hastigheder i nærmere
afgrænsede områder uden for et tættere bebygget område.
Transportministeriet er blevet opmærksom på, at der ved en fejl i 2006 er blevet fastsat regler om
afmærkning, der tillader skiltning af lokale hastighedsbegrænsninger for et nærmere afgrænset
område uden for tættere bebyggede områder.
I 2006 blev der ved bekendtgørelse nr. 783 af 6. juli 2006 om anvendelse af vejafmærkning således
fastsat bestemmelser om afmærkning med
E 68 Zonetavle
med lokal hastighedsbegrænsning uden
for tættere bebyggede områder.
Det var blandt andet de kommunale vejmyndigheder, der efterspurgte muligheden for at få fastsat
en lavere lokal hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget
område. Behovet opstod, fordi kommunerne ønskede at begrænse brugen af færdselstavle
C 55
Lokal hastighedsbegrænsning
i områder med flere end to veje, og hvor der typisk er tæt bebyggelse,
men en bebyggelse som strækker sig til flere sideveje og længere ud end det egentlige tættere
bebyggede område afmærket med færdselstavle for by
E 55 Tættere bebygget område.
Reglerne i bekendtgørelse nr. 783 af 6. juli 2006 om anvendelse af vejafmærkning, om skiltning
med
E 68 Zonetavle
med lokal hastighedsbegrænsning uden for tættere bebygget områder, er blevet
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0116.png
Side 22 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
videreført og fremgik indtil 12. juni 2021 af bekendtgørelse nr. 1633 af 20. december 2017 om
anvendelse af vejafmærkning § 141, stk. 2 og 3.
I bekendtgørelse nr. 1633 af 20. december 2017 om anvendelse af vejafmærkning § 141, stk. 2 og 3,
fremgik det således, at der uden for tættere bebyggede områder kunne etableres zoner med
hastigheder på 40 km i timen eller 50 km i timen, og at der i rekreative områder og
sommerhusområder uden for tættere bebyggede område kunne etableres zoner med hastigheder på
30 km i timen, 40 km i timen eller 50 km i timen.
Bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1633 af 20. december 2017 om anvendelse af vejafmærkning
§ 141, stk. 2 og 3, har medført, at der enkelte steder i Danmark, herunder på mindre øer og i
sommerhusområder, beliggende uden for tættere bebygget område, har været fastsat en lavere
hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset området.
Da færdselsloven ikke indeholder hjemmel til, at der kan fastsættes en lavere hastighedsgrænse for
et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, har Transportministeriet bedt
Vejdirektoratet om at ophæve § 141, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 1633 af 20. december 2017
om anvendelse af vejafmærkning. Det fremgår således ikke længere, at det er muligt at skilte med
en lokal hastighedsbegrænsning for et afgrænset område uden for tættere bebygget område.
Transportministeriet har i den forbindelse henstillet Justitsministeriet til, at skiltning med
E 68
Zonetavle
med lokal hastighedsbegrænsning uden for tættere bebygget område ikke håndhæves.
Transportministeriet har ligeledes bedt Vejdirektoratet om at tage kontakt til Kommunernes
Landsforening med henblik på at indgå en dialog om håndteringen af den afmærkning, der er opsat
på baggrund af bekendtgørelse nr. 1633 af 20. december 2017 om anvendelse af vejafmærkning §
141, stk. 2 og 3.
Transportministeriet har – i dialog med Vejdirektoratet og Kommunernes Landsforening –
endvidere undersøgt, om der er behov for at tilvejebringe den nødvendige hjemmel i færdselsloven
til at fastsætte en lavere hastighedsbegrænsning for et nærmere afgrænset område uden for tættere
bebygget område.
Kommunernes Landsforening har oplyst, at kommunerne fortsat vurderer, at der kan være
situationer, hvor det kan være nyttigt at få fastsat lavere hastighedsgrænser for et nærmere
afgrænset område uden for tættere bebygget område, og at der derfor bør tilvejebringes den
nødvendige hjemmel i færdselsloven til at fastsætte lavere hastighedsgrænser for et nærmere
afgrænset område uden for tættere bebygget område.
Da der i 1985, ved lov nr. 158 af 24. april 1985 om ændring af færdselsloven (Hastighedsgrænser,
køreuddannelse, m.v.), blev indført en mulighed for at fastsætte en lavere hastighedsgrænse for et
nærmere afgrænset område i tættere bebygget område, var det blandt andet af hensyn til, at der i
færdselssikkerhedskommissionens betænkning nr. 964/1982, blev peget på, at lokale
hastighedsbegrænsninger især bør kunne indføres i afgrænsede boligområder, eventuelt gennem
indførelse af hastighedszoner, således at opsætning af færdselstavler begrænses, jf.
Folketingstidende 1984-85, tillæg A, spalte 200.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0117.png
Side 23 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
Det er Transportministeriets vurdering, at et lignende behov for at begrænse opsætningen af
færdselstavler, gør sig gældende uden for tættere bebyggede områder. Især i de områder, hvor der er
tæt bebyggelse, der strækker sig til flere sideveje og længere ud end det egentlige tættere bebyggede
område afmærket med færdselstavle for by
E 55 Tættere bebygget område.
For at imødekomme de særlige og lokale behov, der er for at få fastsat en lavere hastighedsgrænse
for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebyggede områder, foreslår
Transportministeriet, at færdselslovens § 42, stk. 5, ændres, således at der uden for tættere bebygget
område også kan fastsættes en lavere hastighedsgrænse end den generelle for et nærmere afgrænset
område.
Da behovet for at fastsætte en lavere lokal hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden
for tættere bebygget område ikke vurderes at være lige så stort som behovet for at fastsætte en
lavere lokal hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område inden for tættere bebygget område,
foreslås det, at der uden for tættere bebyggede områder kun kan fastsættes en lokal
hastighedsbegrænsninger for et nærmere afgrænset område, der særligt egner sig hertil.
Med lovforslaget foreslås det således, at der kan fastsættes en lavere hastighedsgrænse for et
nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, når vejenes udformning og
indretning i området har en sådan karakter, at trafikanterne ikke kan undgå at se en sammenhæng
mellem områdets karakter og begrundelsen for skiltningen med
E 68 Zonetavle
med lokal
hastighedsbegrænsning.
En lavere hastighedsgrænse end den generelle vil således ikke kunne fastsættes for et nærmere
afgrænset område uden for tættere bebygget område, hvis området ikke særligt egner sig hertil. Et
område, hvor der løber en lang lige vejstrækning med få tilstødende sideveje langs åbne marker,
kan, hvis området ikke er nærmere afgrænset, for eksempel ikke anses for at være egnet til skiltning
med
E 68 Zonetavle
med lokal hastighedsbegrænsning.
Et eksempel på, hvor et område vil kunne anses for at være egnet til, at der fastsættes en lavere
hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, er
afgrænsede områder med flere end to veje med tæt bebyggelse og et vejforløb med vejsving, bakker
eller lignende, hvor vejen ikke indbyder til kørsel med høj hastighed. Det kan være på de danske
småøer, hvor vejforløbet ofte er smalt, kringlet, og hvor der i forvejen er lave hastigheder.
Områder med begrænset bebyggelse, der ikke er store nok til, at der kan skiltes med færdselstavle
for by
E 55 Tættere bebygget område
(blå byer, afmærket med
H 45 Stedtavle),
vil også kunne
anses for at være egnet til, at der fastsættes en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset
område uden for tættere bebygget område. Områderne skal være nærmere afgrænset og skal omfatte
mindst to vejstrækninger, som primært er sideveje til en mere overordnet vej. Den overordnede vej
indgår ikke som en del af det nærmere afgrænsede område.
Afgrænsede rekreative områder og sommerhusområder, er andre eksempler på områder, som ville
kunne anses for at være egnet til fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et afgrænset område
uden for tættere bebygget område.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0118.png
Side 24 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
Der henvises derudover til de begrænsninger i zonernes størrelse, der fremgår af bekendtgørelse nr.
1633 af 20. december 2017 om anvendelse af vejafmærkning.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Det er Transportministeriets vurdering, at forslaget kun har få økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige.
For så vidt angår forslaget om at genindføre forbuddet mod standsning og parkering, vil
kommunerne potentielt have en udgift forbundet med at fjerne de skilte, som fastsætter et lokalt
forbud mod standsning eller parkering i yderrabat, der er blevet opsat siden forbuddets ophævelse
den 1. juli 2017.
Herudover kan der være tale om at kommunerne skal afsætte ressourcer til administration i
forbindelse med behandling af ansøgninger om undtagelse fra parkeringsforbud. Det er dog
forventningen, at der vil være tale om ganske få ansøgninger, hvorfor den administrative byrde
vurderes at blive af en ringe størrelsesorden.
Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have implementeringskonsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget vurderes ikke at have negative økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0119.png
Side 25 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 5. juli 2021 til den 12. august 2021 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
9. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør ”ingen”)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør ”ingen”)
Ringe økonomisk konsekvens for
kommunerne
Ringe administrativ konsekvens
for kommunerne
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem principper
for implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Ingen
Ingen
Ingen
Ja
Ingen
Ingen
Ingen
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af færdselslovens § 28, stk. 3, at standsning eller parkering ikke må ske på cykelsti,
gangsti eller fortov. Tilsvarende gælder for midterrabat, helleanlæg og lignende. Uden for tættere
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0120.png
Side 26 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
bebygget område kan et køretøj, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg, dog standses eller
parkeres med en del af køretøjet på fortov. 1. pkt. gælder ikke cykler og tohjulede knallerter.
Efter gældende ret er det tilladt at standse og parkere i yderrabat både i og uden for tættere bebygget
område. Definitionen af tættere bebygget område følger af færdselslovens § 2, nr. 27, som et
område, hvis grænser tilkendegives ved særlig afmærkning.
Det foreslås i
§ 1, nr. 1,
at der i færdselslovens § 28, stk. 3, 1. pkt., indsættes skillerabat og
yderrabat, således at der gælder et forbud mod standsning og parkering i skillerabat og yderrabat i
tættere bebygget område, idet den foreslåede ændring i forslagets § 1, nr. 2, fortsat gør det tilladt at
standse og parkere i skillerabat og yderrabat uden for tættere bebygget område.
Det foreslås i
§ 1, nr. 1,
at der i færdselslovens § 28, stk. 3, 2. pkt., indsættes et forbud mod
standsning og parkering på skillerabat, idet ”skillerabat” defineres i overensstemmelse med
Vejdirektoratets Vej- og Trafiktekniske ordbog som et færdselsfrit areal i færdigvejsoverfladen
mellem kronekanterne der tjener til adskillelse mellem to færdselsarealer.
Ved ”skillerabat” skal forstås et areal, der tjener som adskillelse mellem to færdselsarealer. Det vil
oftest være et areal, som adskiller kørebanen fra enten fortov eller cykelsti.
Ved ”yderrabat” skal forstås et areal uden for yderste færdselsareal, der tjener som begrænsning af
færdselsarealerne.
Indsættelsen af skillerabat tydeliggør, hvilke typer af rabatarealer der er omfattet af forbuddet.
Det understreges også med den foreslåede indsættelse af skillerabat i § 28, stk. 3, 1. pkt., at et
sådant rabatareal ikke er lignende midterrabat og helleanlæg og derfor ikke er omfattet af
færdselslovens § 28, stk. 3, 2. pkt.
Det foreslås i
§ 1, nr. 1,
at der i færdselslovens § 28, stk. 3, 2. pkt., indsættes et forbud mod
standsning og parkering på skillerabat, idet ”skillerabat” defineres i overensstemmelse med
Vejdirektoratets Vej- og Trafiktekniske ordbog som et færdselsfrit areal i færdigvejsoverfladen
mellem kronekanterne der tjener til adskillelse mellem to færdselsarealer.
”Yderrabat” omfatter herefter i overensstemmelse med Vejdirektoratets Vej- og trafiktekniske
ordbog et færdselsfrit areal i færdigvejsoverfladen mellem kronekanterne uden for yderste
færdselsareal. Det vil herefter fortsat være tilladt at standse og parkere i yderrabat, idet
vejmyndigheden med politiets samtykke med hjemmel i færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1, kan
fastsætte forbud med lokal afmærkning.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0121.png
Side 27 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
Transportministeriet finder det hensigtsmæssigt, at skillerabat nævnes i bestemmelsen, særligt med
præcisering af definitionen af skillerabat, idet en sådan ikke før har fremgået tydeligt af lovens
bestemmelse. Det tydeliggøres således eksplicit med den foreslåede indsættelse af skillerabat i § 28.
stk. 3, 2. pkt., at der gælder et standsnings- og parkeringsforbud i skillerabatter.
Med lovforslaget ændres retstilstanden dermed i forhold til standsning og parkering i yderrabat i
forhold til definitionen af ”yderrabat”, mens det fortsat vil være tilladt, at standse og parkere i
yderrabatten, efter den definition, der foreslås med lovforslaget. Hensigten med at tilføje skillerabat
i § 28, stk. 1, 2. pkt., er således at klargøre standsnings- og parkeringsforbuddet på denne type areal,
og en særskilt definition af skillerabat og yderrabat.
Det er Transportministeriets opfattelse, at der er forskellige hensyn i forhold til standsning og
parkering, alt efter om der er tale om større eller mindre byer. I udgangspunktet har parkering i
rabatter ikke givet problemer i mindre byer, mens man i større byer til tider har set kaotiske
parkeringstilstande, som kan udgøre en konkret færdselssikkerhedsmæssig risiko såvel som
medføre ødelæggelse af anlagte rabatmiljøer, som ikke er tiltænkt parkering. Det er således
hensigten med forslaget at imødekomme de forskellige hensyn, hvorfor der indføres et forbud mod
standsning og parkering i skillerabat. Det vil herefter fortsat være tilladt at standse og parkere i
yderrabat, idet vejmyndigheden med politiets samtykke med hjemmel i færdselslovens § 92, stk. 1,
nr. 1, kan fastsætte forbud med lokal afmærkning de steder, hvor det vurderes
færdselssikkerhedsmæssigt mest forsvarligt eller bedst for trafikafviklingen. Denne afmærkning kan
ske ved afmærkningen UC 60,5 Standsning på rabat forbudt og UC 60,6 Parkering på rabat forbudt
og kan benyttes ved rabatarealer. Begge tavler kan anvendes både som undertavle og som
hovedtavle.
Overtrædes forbuddet kan der ske pålæggelse af afgift i medfør af færdselslovens § 121, stk. 1, nr.
2, og færdselslovens § 122 a, stk. 1 og 2, jf. § 121, stk. 1, nr. 2.
Vejmyndigheden vil med samtykke fra politiet i medfør af færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1, have
mulighed for at fastsætte lokale bestemmelser om, at standsning eller parkering i rabat er tilladt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1. - 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af færdselslovens § 28, stk. 3, at standsning eller parkering ikke må ske på cykelsti,
gangsti eller fortov. Tilsvarende gælder for midterrabat, helleanlæg og lignende. Uden for tættere
bebygget område kan et køretøj, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg, dog standses eller
parkeres med en del af køretøjet på fortov. 1. pkt. gælder ikke cykler og tohjulede knallerter.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0122.png
Side 28 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
Definitionen af tættere bebygget område følger af færdselslovens § 2, nr. 27, som et område, hvis
grænser tilkendegives ved særlig afmærkning.
Det foreslås i
§ 1, nr. 2,
at det indsættes i § 28, stk. 3, 3. pkt., at der uden for tættere bebygget
område må standses og parkeres med hele eller en del af køretøjet i skillerabat og yderrabat.
Der er tale om en ændring som følge af indsættelsen af forbuddet mod standsning og parkering i §
28, stk. 3, 1. pkt., jf. den foreslåede § 1, nr. 1, og skal afspejle, at der uden for tættere bebyggede
områder gerne må standses eller parkeres helt eller delvist i skillerabatten og yderrabatten.
Ændringen skal således ses i lyset af, at det alene er hensigten med lovforslaget at indføre et forbud
mod standsning og parkering i skillerabat og yderrabat i tættere bebygget område, men ikke uden
for tættere bebygget område. Der sker således ikke en ændring af retstilstanden i forhold til
gældende ret for standsning og parkering i yderrabat uden for tættere bebygget område.
For så vidt angår tilføjelsen af ”skillerabat”, henvises der til de særlige bemærkninger til
§ 1, nr. 1.
Det følger således heraf, at det foreslås i
§ 1, nr. 1,
at der i færdselslovens § 28, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes skillerabat og yderrabat, således at der gælder et forbud mod standsning og parkering i
skillerabat og yderrabat i tættere bebygget område, idet den foreslåede ændring i forslagets § 1, nr.
2, fortsat gør det tilladt at standse og parkere i skillerabat og yderrabat uden for tættere bebygget
område.
Ved ”skillerabat” skal forstås et areal, der tjener som adskillelse mellem to færdselsarealer. Det vil
oftest være et areal, som adskiller kørebanen fra enten fortov eller cykelsti.
Indsættelsen af skillerabat tydeliggør, hvilke typer af rabatarealer der er omfattet af forbuddet.
Det understreges også med den foreslåede indsættelse af skillerabat i § 28, stk. 3, 1. pkt., at et
sådant rabatareal ikke er lignende midterrabat og helleanlæg og derfor ikke er omfattet af
færdselslovens § 28, stk. 3, 2. pkt.
Til nr. 3
Det følger af den gældende bestemmelse i færdselslovens § 28, stk. 3, at standsning eller parkering
ikke må ske på cykelsti, gangsti eller fortov. Tilsvarende gælder for midterrabat, helleanlæg og
lignende. Uden for tættere bebygget område kan et køretøj, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger
3.500 kg, dog standses eller parkeres med en del af køretøjet på fortov. 1. pkt. gælder ikke cykler og
tohjulede knallerter.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0123.png
Side 29 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
Hvis lovforslaget vedtages, vil der desuden gælde et forbud mod standsning og parkering i
skillerabat og yderrabat i tættere bebygget område, jf. den foreslåede ændring i § 1, nr. 2.
Det foreslås i lovforslagets
§ 1, nr. 3,
at der indsættes en ny bestemmelse i § 28, stk. 6, hvor det
følger, at
”Transportministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen med samtykke fra politiet
kan bestemme, at parkering på privat ejendom kan blive undtaget fra forbud omfattet af stk. 3.”
Hensigten med bestemmelsen er først og fremmest at skabe mulighed for at undtage private
husejeres parkering på egen grund fra forbud efter § 28, stk. 3, men der vil også kunne blive fastsat
regler om virksomheders adgang til at blive undtaget fra forbud ved parkering på egen grund.
Bestemmelsen sigter derimod ikke mod større private arealer med et internt privat vejnet, f.eks. ved
sygehuse eller store shoppingcentre.
Med privat grund skal forstås arealer, som ligger på en privat matrikel. Således falder offentlige
vejarealer uden for bestemmelsens anvendelsesområde.
Det er ikke hensigten med bestemmelsen, at der skal kunne fastsættes regler om undtagelse fra
forbud mod standsning og parkering på cykelsti, midterrabat, hellanlæg og lignende.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1. - 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af færdselslovens § 42, stk. 5, at for en vejstrækning, hvor det ikke vil være forsvarligt
eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svarende til den generelle hastighedsgrænse, kan
der fastsættes en lavere grænse. I tættere bebygget område kan der på tilsvarende måde fastsættes en
lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område.
Det foreslås, at der i
§ 42, stk. 5,
indsættes et
3. pkt.,
så der uden for tættere bebygget område kan
fastsættes en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset området, der særligt egner sig hertil.
Den foreslåede ændring medfører, at der for et nærmere afgrænset område, der særligt egner sig
hertil, kan fastsættes en lavere hastighedsgrænse uden for tættere bebygget område. Formålet med
ændringen er, at der eksempelvis på småøer, i rekreative områder, sommerhusområder eller
lignende afgrænsede områder, kan etableres en hastighedszone, når områdets udformning og
indretning har en sådan karakter, at trafikanterne ikke kan undgå at se en sammenhæng mellem
området karakter og begrundelsen for skiltningen med zonetavle med lokal hastighedsbegrænsning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 og 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0124.png
Side 30 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
Til nr. 5
Det følger af færdselslovens § 90, stk. 1, at ved vej- og broarbejde samt i tilfælde, hvor der
pludseligt opstår skade på vej eller bro til fare for færdslen, kan den vejmyndighed eller den
kommunale myndighed, som forestår arbejdet eller fører tilsyn med vejen, eller brobestyrelsen
foretage den fornødne regulering af færdslen, herunder anvisning af omkørsel.
Efter § 90, stk. 2, kan transportministeren fastsætte bestemmelser om regulering af færdslen efter
stk. 1.
Ved vejmyndighed forstås den myndighed, som administrerer en offentlig vej, hvilket vil sige
kommunalbestyrelserne for så vidt angår det kommunale vejnet og Vejdirektoratet for så vidt angår
det statslige vejnet.
I lovforslagets
§ 1, nr. 4,
foreslås det at indsætte et nyt 2. pkt. i § færdselslovens § 90, stk. 1, som
fastsætter, at ved pludseligt opståede hændelser på motorveje og motortrafikveje til fare for
færdslen, kan vejmyndigheden eller vej- eller broejeren foretage den fornødne regulering af
færdslen.
Herved udvides bestemmelsens anvendelsesområde, så det, for så vidt angår motorveje og
motortrafikveje, ikke kun er ved pludseligt opstået skade på selve vejen eller broen, f.eks. et
større slaghul, at vejmyndigheden (vej- og broejeren) kan foretage den fornødne
færdselsregulering.
De hændelser, som foreslås omfattet, vil f.eks. være havarerede køretøjer i kørespor, tabt gods,
større påkørte dyr, væltede træer, oprydning efter færdselsuheld. Oplistningen er ikke
udtømmende, men skal eksemplificere, hvad der kan være omfattet. I og med at de pludseligt
opståede hændelser i det foreslåede 2. pkt., i lighed med den pludseligt opståede skade på vej i
den gældende bestemmelse, skal være til fare for færdslen, vil hændelserne omfattet af
bestemmelsen typisk finde sted i køresporet, men efter omstændighederne vil også hændelser
uden for køresporet kunne udgøre en sådan fare for færdslen, at den foreslåede bestemmelse
finder anvendelse.
Det er generelt ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse, at vurderingen af om en
hændelse er pludseligt opstået, eller vurderingen af om en hændelse er til fare for færdslen skal
være forskellig fra den gældende § 90, stk. 1 (som med lovforslaget bliver stk. 1, 1. pkt.), og det
foreslåede 2. pkt. Formålet med ændringen er alene at udvide vejmyndighedens og vejejerens
mulighed for at regulere færdslen, så det omfatter alle relevante hændelser, hvor der er et reelt
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0125.png
Side 31 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
behov for, at der med kort varsel rykkes ud og i den forbindelse et behov for, at der foretages den
fornødne regulering.
De hændelser, der foreslås indeholdt i 2. pkt., omfatter ikke færdselsuheld, som falder under det
kommunale redningsberedskabs ansvarsområde i henhold til beredskabslovens § 12, f.eks.
færdselsuheld hvor der er brand, indeklemte personer eller udslip af farlige stoffer.
Den foreslåede ændring regulerer alene pludselige hændelser, der opstår på motorveje og
motortrafikveje. For det øvrige vejnet er det fortsat kun den gældende § 90, stk. 1, der finder
anvendelse. Det er derfor fortsat kun ved vej- og broarbejde og ved pludseligt opstået skade på
vejen eller broen, at vejmyndigheden eller vejejeren for disse veje har hjemmel til at foretage den
fornødne færdselsregulering.
Det vil være op til vejmyndigheden eller vejejeren at vurdere, hvilken færdselsregulering, der er
nødvendig i den konkrete situation. Adgangen til at foretage reguleringen i medfør af den
foreslåede ændring forudsætter dog, at den regulering, der foretages, sker i overensstemmelse med
de relevante regler om vejafmærkning.
I den forbindelse bemærkes det, at hvis lovforslaget vedtages, vil der blive udarbejdet en ny
bekendtgørelse, der særligt regulerer, hvordan der skal afmærkes ved akutte hændelser på motorveje
og motortrafikveje. Denne bekendtgørelse kan udstedes i medfør af den nuværende
beføjelseshjemmel i færdselslovens § 90, stk. 2, hvorefter transportministeren kan fastsætte
bestemmelser om regulering af færdslen efter stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. - 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af færdselslovens § 123, stk. 1, at politiet kan foranledige de køretøjer, der er nævnt i
bestemmelsen, fjernet, hvis de henstår på et område, som er omfattet af færdselsloven. Det drejer
sig om køretøjer, der er henstillet i strid med gældende bestemmelser om standsning eller parkering,
havarerede eller defekte køretøjer og registreringspligtige køretøjer, der henstår uden
nummerplader.
Det følger af § 123, stk. 2, at hvis et køretøj henstår på statsvej, kan vejmyndigheden foranledige
det fjernet, hvilket i praksis er Vejdirektoratet, jf. vejlovens § 6, stk. 2.
Det foreslås i
§ 1, nr. 6,
at det indsættes i færdselslovens § 123, stk. 2, at hjemlen til at fjerne
køretøjer fra statsvejene også gælder i de tilfælde, hvor køretøjet henstår akut trafikfarligt. Det vil
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0126.png
Side 32 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
typisk være i tilfælde, hvor køretøjet er havareret i køresporet f.eks. grundet motorstop eller et
mindre sammenstød, men efter omstændighederne vil også henstillede køretøjer uden for
køresporet kunne udgøre en sådan akut fare for færdslen.
Det er helt generelt hensigten med forslaget, at der ikke skal sondres mellem køretøjer, der henstår
akut trafikfarligt og dem, der ikke gør, i relation til de procedure- og sagsbehandlingsregler, der
følger af færdselslovens § 123, stk. 4 og 5. Disse bestemmelser vil således finde anvendelse på alle
Vejdirektoratets fjernelser uanset, om køretøjet har henstået akut trafikfarligt eller ej.
Der vil derfor gælde for alle fjernelser foranlediget af Vejdirektoratet, at køretøjet bringes til
Vejdirektoratets anviste opbevaringsplads, medmindre føreren eller ejeren (brugeren) er til stede
og straks fjerner køretøjet eller anviser anden opbevaringsplads, jf. § 123, stk. 4, 1. pkt. Det
gælder også for de akut trafikfarlige køretøjer, at når Vejdirektoratet foranlediger et køretøj
fjernet fra statsvej, vil Vejdirektoratets udgifter til transport og opbevaring påhvile føreren.
Reglen i bestemmelsens 3. pkt. om ejers (brugers) hæftelse i tilfælde, hvor føreren er ukendt,
finder tillige anvendelse, når der er tale om fjernelse af køretøj, som henstår akut trafikfarligt.
Den underretningspligt, der følger af § 123, stk. 5, herunder kravene til de oplysninger, som
underretningen skal indeholde, vil ligeledes gælde, når Vejdirektoratet har foranlediget indbragt et
køretøj, som har henstået akut trafikfarligt.
Henset til den akutte fare for færdslen, som de omhandlede køretøjer udgør, vil Vejdirektoratet ikke
være underlagt parthøringsforpligtelsen i forvaltningslovens § 19, stk. 1, ved fjernelsen af
køretøjerne.
Selvom det er vurderingen, at der som udgangspunkt ikke skal ske partshøring af føreren eller
ejeren, når der fjernes et køretøj, der henstår akut trafikfarligt, bør føreren, når denne er til stede,
blive orienteret om fjernelsen og hvortil køretøjet fjernes, således at føreren får mulighed for at
anvise en alternativ opbevaringsplads, jf. § 123, stk. 4, 1. pkt.
Hvis føreren er til stede og denne oplyser, at føreren har foranlediget, at køretøjet bliver fjernet,
f.eks. hvis føreren allerede har bestilt vejhjælp, vil det være en konkret vurdering af forholdene,
herunder særligt faren for færdslen, ulempen for trafikafviklingen, og hvor lang tid der går før
vejhjælpen er fremme, om Vejdirektoratet skal iværksætte fjernelsen, eller om fjernelsen kan
afvente vejhjælpens ankomst.
I det tilfælde hvor førerens vejhjælp er fremme samtidig eller øjeblikkeligt efter Vejdirektoratet,
således at køretøjet vil blive fjernet straks, jf. § 123, stk. 4, 1. pkt., kan Vejdirektoratet ikke afvise at
lade førerens vejhjælp stå for fjernelsen af køretøjet.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0127.png
Side 33 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. - 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af færdselslovens § 123, stk. 1, at politiet kan foranledige de køretøjer, der er nævnt i
bestemmelsen, fjernet, hvis de henstår på et område, som er omfattet af færdselsloven. Det drejer
sig om køretøjer, der er henstillet i strid med gældende bestemmelser om standsning eller parkering,
havarerede eller defekte køretøjer og registreringspligtige køretøjer, der henstår uden
nummerplader.
Det følger af § 123, stk. 2, at hvis et køretøj henstår på statsvej, kan vejmyndigheden foranledige
det fjernet, hvilket i praksis er Vejdirektoratet.
Det følger af § 123, stk. 4, at køretøjet efter fjernelse skal bringes til den opbevaringsplads, som
politiet eller vejmyndigheden anviser, medmindre føreren eller ejeren (brugeren) er til stede og
straks fjerner køretøjet eller anviser anden opbevaringsplads. De udgifter til transport og
opbevaring, som politiet har afholdt, påhviler føreren. Er føreren ukendt, eller betaler han ikke efter
påkrav, hæfter tillige ejeren (brugeren) for betalingen, medmindre det godtgøres, at føreren
uberettiget var i besiddelse af køretøjet.
Ifølge § 123, stk. 5, påhviler det politiet eller vejmyndigheden at give ejeren af et køretøj, der er
fjernet og anbragt efter politiets anvisning, meddelelse om, hvornår køretøjet er fjernet, og hvor det
opbevares. Underretningen skal tillige indeholde oplysninger om, at køretøjet, hvis det ikke
afhentes inden udløbet af en fastsat frist, vil blive bortsolgt i overensstemmelse med stk. 6. Kan
underretning af ejeren ikke finde sted, fordi han er ukendt, kan bortsalg ske 14 dage efter, at
køretøjet er blevet fjernet af politiet.
Politiet er efter udløbet af den i henhold til stk. 5 fastsatte frist berettiget til at sælge køretøjet ved
offentlig auktion eller, hvis dette skønnes at ville indbringe et større beløb, til ophugning, jf. § 123,
stk. 6. Et eventuelt overskud tilfalder statskassen. Dog har ejeren i 1 år fra salgsdatoen krav på
udbetaling af overskuddet med fradrag af de udgifter, der er forbundet med transporten,
opbevaringen og salget.
Det foreslås i
§ 1, nr. 7,
at der i § 123, stk. 2, indsættes to nye pkt. Indsættelsen af det foreslåede 2.
pkt. medfører, at A/S Storebælt og A/S Øresund får tilsvarende kompetence til at foranledige
køretøjer fjernet fra vejarealer ejet af selskaberne, som Vejdirektoratet har for statsvejnettet i
medfør af § 123, stk. 2, og politiet i medfør af § 123, stk. 1.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0128.png
Side 34 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
Forslaget ændrer ikke på, at politiet fortsat har kompetencen i medfør af § 123, stk. 1, til at fjerne
køretøjer fra Storebæltsforbindelsen, Øresundsmotorvejen og evt. andre vejarealer, som er under
ejerskab af A/S Storebælt og A/S Øresund.
Indsættelsen af det foreslåede 3. pkt. indebærer, at de procedure- og sagsbehandlingsregler, som i
medfør af § 123, stk. 4 og 5, gælder i forbindelse med politiets og Vejdirektoratets fjernelse af
køretøjer, også finder anvendelse ved fjernelse af køretøjer, som sker på foranledning af A/S
Storebælt eller A/S Øresund på deres vejarealer.
I lighed med hvad der gælder for Vejdirektoratets fjernelse af køretøjer, vil det alene være
politiet, som har hjemlen til at sælge et af A/S Storebælt eller A/S Øresund afhentet og indbragt
køretøj ved offentlig auktion eller sende det til ophugning i henhold til § 123, stk. 6, hvorfor der
ikke henvises til stk. 6 i det nye 3. pkt.
Køretøjerne skal derfor efter en kortere opbevaringstid hos A/S Storebælt, A/S Øresund eller
deres entreprenører overdrages til politiet, hvis køretøjet ikke er afhentet af ejeren. En
opbevaringsperiode på 20 dage anses i den forbindelse at være passende. Er ejeren ukendt og
underretning til ejeren om fjernelsen derfor ikke kan foretages, kan overdragelse til politiet ske
tidligere, idet politiet i det tilfælde allerede er berettiget til at sælge køretøjet 14 dage efter, det er
blevet fjernet, jf. den gældende bestemmelse i § 123, stk. 5, sidst pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1. - 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Efter § 123, stk. 7, kan transport-, bygnings- og boligministeren efter forhandling med
justitsministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved indbringelse af køretøjer,
forkyndelse af meddelelsen til ejeren, betaling for opbevaring af køretøjer og om salg af disse.
Denne bestemmelse er blevet udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1018 af 25. oktober 2012 om
politiets fjernelse og afhændelse af køretøjer.
Det foreslås i
§ 1, nr. 8,
at anvendelsesområdet for § 123, stk. 7, udvides, således det eksplicit
fremgår, at transportministeren efter forhandling med justitsministeren også kan fastsætte nærmere
regler om klageadgang og regler om betaling for både fjernelse og opbevaring af køretøjet, og ikke
kun opbevaring som er tilfældet efter den gældende bestemmelse.
Hvis lovforslaget vedtages, vil transportministeren efter forhandling med justitsministeren
foranledige, at regler om klageadgang ved A/S Storebælts og A/S Øresunds fjernelse af køretøjer
bliver fastsat med virkning fra lovens ikrafttræden.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0129.png
Side 35 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1. - 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Loven foreslås at træde i kraft den
1. april 20221. januar 2022.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0130.png
Side 36 af
3634
Formateret:
Engelsk (USA), Kontrollér ikke stavning eller
grammatik
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1324 af 21. november 2018, som
ændret bl.a. ved lov nr. 509 af 1. maj
2019
og senest ved lov nr. 2083 af
21. december 2020,
foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 42, stk. 5,
indsættes som
3. pkt.:
»Tilsvarende
gælder uden for
tættere bebygget område, hvor der for
et nærmere afgrænset område, der
særligt egner sig hertil, kan fastsættes
en lavere hastighedsgrænse.«
§ 42.
Stk. 5.
For en vejstrækning, hvor det
ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt
at tillade kørsel med hastigheder
svarende til den generelle
hastighedsgrænse, kan der
fastsættes en lavere grænse. I tættere
bebygget område kan der på
tilsvarende måde fastsættes en lavere
hastighedsgrænse for et nærmere
afgrænset område.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0131.png
-- AKT 45161 -- BILAG 20 -- [ Rigspolitiets høringssvar vedr. supplerende høring over udkast til lovændring af færds… --
Transportministeriet
Sendt pr. mail til
[email protected]
cc.
[email protected]
10-12-2021
J.nr.: 2021-082644
Sagsbehandler: FBR
POLITIOMRÅDET
Nationalt Færdselscenter
Polititorvet 14
1780 København V
Telefon: 3314 8888
E-mail: [email protected]
Web: www.politi.dk
Vedrørende supplerende høring over udkast til forslag til lov om ændring af
færdselsloven og ændring af lov om private fællesveje - j.nr. 2021-1160
Transportministeriet har ved e-mail af 19. november 2021 anmodet om Rigspoliti-
ets eventuelle bemærkninger til nyt udkast til forslag til lov om ændring af færd-
selsloven og ændring af lov om private fællesveje.
Rigspolitiet har følgende bemærkninger til lov om ændring af færdselsloven:
I § 28, stk. 3, 2. pkt., i udkastet til ændring af færdselsloven indføres et generelt
forbud mod standsning og parkering i skillerabat, mens det fortsat vil være tilladt
at parkere i yderrabat.
I bemærkningerne defineres det endvidere, hvad der fremadrettet skal forstås ved
henholdsvis ”yderrabat” og ”skillerabat”.
Rigspolitiet skal i den forbindelse bemærke, at den i lovforslaget anvendte termi-
nologi vedrørende definition på ”yderrabat” og ”skillerabat” vurderes som sprogligt
svært tilgængeligt, for personer, der ikke har forudgående faglig indsigt på området.
Rigspolitiet skal derfor anbefale, at definitionerne i bemærkningerne illustreres med
skitser eller billeder, for at sikre forståelse og efterlevelse af reglerne for såvel bor-
gere som myndigheder.
Rigspolitiet kan herudover henvise til tidligere fremsendte bemærkninger af 21. juni
2021 vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven.
Med venlig hilsen
Camilla Voss
Leder af Juridisk Færdselssektion
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0132.png
-- AKT 45161 -- BILAG 21 -- [ journalnummer 2021-1160 ] --
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Transportministeriet ([email protected])
TRM Catherine Sofie Steen Christiansen ([email protected])
Pia Saxild ([email protected])
journalnummer 2021-1160
10-12-2021 15:26
Forbrugerrådet Tænk vurderer, at denne konkrete høring ligger uden for vores for tiden prioriterede arbejdsområder og
vil derfor undlade at forholde os hertil. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget
eller for at gøre det modsatte. For en god ordens skyld skal det understreges, at Forbrugerrådet Tænk stadig er
interesseret i at modtage høringer inden for området.
Med venlig hilsen
Helen Amundsen
Seniorrådgiver
Forbrugerrådet Tænk
T +45 7741 7732 /
[email protected]
/
taenk.dk
Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K
Fra:
TRM Catherine Sofie Steen Christiansen [mailto:[email protected]]
Sendt:
19. november 2021 16:53
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Djøf - Hovedpostkasse;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; '[email protected]';
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Danske Havne; Jakob Svane; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Rigspolitiet;
Rigsrevisionen - Info; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Movia Trafik; Aarhus letbane - Info;
[email protected]; [email protected]; Dansk Erhverv; Dansk Industri; [email protected]; [email protected]; Danske
Regioner; Domstolsstyrelsen; Forbrugerrådet Tænk Hoeringer; [email protected]; Kommunernes
Landsforening; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Rådet for bæredygtig
Trafik; Rådet for Sikker Trafik
Emne:
Supplerende ekstern høring over udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Fjernelse a..., forbud
mod standsning og parkering i skillerabat m.m.) og ændring af lov om private fællesveje
(vintervedligeholdelsesordninger på priva (Id nr.: 32...
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Transportministeriet forventer i denne folketingssamling at fremsætte vedlagte udkast til lov om
ændring af færdselsloven (Fjernelse af køretøjer, regulering af færdslen ved akutte hændelser,
fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere
bebygget område, forbud mod standsning og parkering i skillerabat m.m.) og ændring af lov om
private fællesveje (vintervedligeholdelsesordninger på private fællesveje).
Grunden til denne supplerende høring er, at der er foretaget materielle ændringer i udkast til
forslag til lov om ændring af færdselsloven vedrørende forbud mod standsning og parkering i
skillerabat, der giver anledning til høring.
Der gøres opmærksom på, at der ikke er foretaget yderligere ændringer i lovforslaget der giver
anledning til supplerende høring. Der gøres ligeledes opmærksom på, at der ikke er foretaget
materielle ændringer i udkast til ændring af lov om private fællesveje.
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0133.png
Herudover er der sket en sammenskrivning af udkast til forslag lov om ændring af færdselsloven og
udkast til lov om
private fællesveje, da ministeriet finder det hensigtsmæssigt, da begge omhandler
vejmyndighedens kompetencer.
Ministeriet anmoder i den forbindelse om høringssvar til ændringen i udkast til forslag til lov om
ændring af færdselsloven vedrørende forbud mod standsning og parkering i skillerabat, da der
alene er sket ændringer i henhold hertil.
Udkast til ændring af lov om
private fællesveje (vintervedligeholdelsesordninger på private
fællesveje) har været i offentlig høring i perioden 23. november 2020 til 18. december 2020, via
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64604. Der er ikke foretaget materielle ændringer i
udkast
til ændring af lov om
private fællesveje (vintervedligeholdelsesordninger på private
fællesveje).
Udkast til lov om ændring af færdselsloven
(Fjernelse af køretøjer, regulering af færdslen ved akutte
hændelser, fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for
tættere bebygget område, standsning og parkering i skillerabat og yderrabat m.m.) har været i
offentlig høring i perioden 5. juli 2021 til 12. august 2021, via
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65355.
Udkastet som har været i høring indeholdt i det væsentlige
følgende ændringer:
1) Indførsel af hjemmel i færdselslovens § 123, stk. 2 (og forarbejder), således at
Vejdirektoratet kan fjerne akut trafikfarlige køretøjer fra statsvejene, og få sine udgifter i
forbindelse hermed afholdt af ejeren af køretøjet. Relevante cirkulære (cirkulære om politiets
fjernelse og afhændelse af køretøjer) skal også ændres, således at fjernelse kan ske uden
forudgående partshøring, hvis færdselssikkerhedsmæssige eller trafikafviklingsmæssige
hensyn taler for, at fjernelsen skal ske straks. Såfremt der er politisk flertal for denne
ændring, vil ændring af cirkulæret ske sideløbende.
2) Indførsel af hjemmel i færdselslovens § 123, således at A/S Storebælt og A/S Øresund som
privat bro- og vejejer, kan fjerne køretøjer fra Storebæltsforbindelsen og
Øresundsmotorvejen. Det vurderes, at der herved sikres en hurtigere og mere effektiv
fjernelse af køretøjer, som henstår til ulempe og fare for færdslen på Storebæltsforbindelsen
og Øresundsmotorvejen. Det foreslås på den baggrund, at A/S Storebælt og A/S Øresund får
tilsvarende kompetence som politiet og Vejdirektoratet til at fjerne køretøjer, når disse står
henstillet på et af selskaberne ejet vejareal.
3) Indførsel af hjemmel i færdselslovens § 90, stk. 1, således at Vejdirektoratet som
vejmyndighed for statsvejene eller vej- eller broejeren kan regulere færdslen ved akutte
hændelser på statsvejene og uden for bestemmelsens nuværende rammer, som er relativt
restriktive.
4) Genindførelse af parkeringsforbud i yderrabatter i færdselslovens § 28, stk. 3, og en
bemyndigelsesbestemmelse hvorefter transportministeren kan fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen med samtykke fra politiet kan bestemme, at parkering på privat grund
kan undtages fra forbuddet.
5) Indførsel af hjemmel i færdselslovens § 42, stk. 5, således at zoneskiltning uden for tættere
bebyggede områder kan etableres.
På baggrund af blandt andet indsendte høringssvar til lovforslaget, har ministeriet efter nærmere
overvejelse vurderet at forslaget om genindførelse af parkeringsforbud i yderrabatter
i færdselslovens § 28, stk. 3, og en bemyndigelsesbestemmelse hvorefter transportministeren kan
fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen med samtykke fra politiet kan bestemme, at parkering
på privat grund kan undtages fra forbuddet ved en dispensationsmulighed bør ændres til et
 L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2526424_0134.png
generelt forbud mod standsning og parkering i skillerabat. Dette gøres for at sikre en ordning, der
ikke er så administrativt tung som først foreslået, og som samtidig håndtere erkendte trafikale
problemer med parkering i skillerabatter. Ved lovændringen præciseres eksplicit definitionen af
skillerabat og yderrabat. Med forslaget ændres retstilstanden dermed i forhold til standsning og
parkering i yderrabat i forhold til definitionen af "yderrabat", mens det fortsat vil være tilladt, at
standse og parkere i yderrabatten, efter den definition, der foreslås med lovforslaget. Det er således
hensigten med forslaget, at imødekomme de forskellige hensyn i større og mindre byer, hvorfor der
indføres et forbud mod standsning og parkering i skillerabatter.
I lovforslaget indgår i det væsentlige følgende nye ændringer i forhold til det udkast, som har været
i høring:
Indførelse af hjemmel i færdselslovens § 28, stk. 3, 2. pkt., med et generelt forbud mod standsning
og parkering i skillerabat. Ved lovændringen præciseres eksplicit definitionen af skillerabat og
yderrabat.
Udkast til lovforslaget er sendt i høring ved de parter, der fremgår af vedlagte høringsliste og er
ligeledes offentliggjort på høringsportalen (hoeringsportalen.dk).
Høringssvar bedes sendt til Transportministeriet til
[email protected]
samt
[email protected]
senest den 10.
december 2021
med angivelse af journalnummer 2021-1160 i emnefeltet.
Høringsmaterialet vil
blive gjort tilgængeligt på Høringsportalen.dk.
Spørgsmål vedrørende høringen kan stilles til
fuldmægtig Catherine Sofie Steen Christiansen
på
mail
[email protected]
og telefon
21 31 15 31 og fuldmægtig Winnie Rasmussen på mail [email protected] og
telefon 30 61 62 07.
Med venlig hilsen
Catherine Sofie Steen Christiansen
Fuldmægtig
Transportministeriet
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
+ 45 21 31 15 31
[email protected]
www.trm.dk