L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Transportudvalget 2021-22
L 123 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 123

Folketinget 2021-22

Fremsat den 9. februar 2022 af transportministeren (Trine Bramsen)

Forslag

til

Lov om ændring af færdselsloven og lov om private fællesveje

(Fjernelse af køretøjer, regulering af færdslen ved akutte hændelser, fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et

nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, forbud mod standsning og parkering i skillerabat m.v. samt

vintervedligeholdelsesordninger på private fællesveje)

§1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1710 af 13.

august 2021, som senest ændret ved lov nr. 2396 af 24.

december 2021 og lov nr. 2601 af 28. december 2021,

foretages følgende ændringer:

§ 28, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »midterrabat«: »,

skillerabat«.

§ 28, stk. 3, 3. pkt.,

indsættes efter »fortov«: »eller

skillerabat«.

§ 42, stk. 5,

indsættes som

3. pkt.:

»Tilsvarende gælder uden for tættere bebygget område,

hvor der for et nærmere afgrænset område kan fastsættes

en lavere hastighedsgrænse, når området særligt egner sig

hertil.«

§ 90, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Ved øvrige pludseligt opståede hændelser på motorveje

og motortrafikveje, som er til fare for færdslen, kan vejmyn-

digheden eller vej- eller broejeren foretage den fornødne

regulering af færdslen.«

§ 123, stk. 2,

indsættes efter »statsvej«: », herunder når

køretøjet henstår akut trafikfarligt«.

§ 123, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Tilsvarende kan A/S Storebælt og A/S Øresund som

vejejere foranledige et køretøj fjernet, som henstår på et

vejareal ejet af selskaberne. Reglerne i § 123, stk. 4 og 5,

finder tilsvarende anvendelse på fjernelser foranlediget af

A/S Storebælt og A/S Øresund.«

§ 123, stk. 7,

indsættes efter »ejeren«: », klageadgang«,

og efter »for« indsættes: »fjernelse og«.

§2

I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr.

1234 af 4. november 2015, som ændret ved lov nr. 175

af 21. februar 2017 og lov nr. 2082 af 21. december 2020,

foretages følgende ændringer:

§ 31, stk. 1, nr. 1,

udgår »reglerne i lov om offentlige

veje kapitel 4« og i stedet indsættes: »§ 47«.

Efter § 83 indsættes:

»§ 83 a.

Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med

grundejerne af en vejstrækning om, at kommunen udfører

de vintervedligeholdelses- og renholdelsesopgaver, der skal

udføres efter § 79, stk. 1, for grundejernes regning.«

§ 99 a, stk. 2,

udgår »21,«, og »§ 83« ændres til: »§§ 83

og 83 a«.

§3

Loven træder i kraft den 1. maj 2022.

DG000345

Transportmin., j.nr. 2021-1160

L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fjernelse af akut trafikfarlige køretøjer fra statsvej

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. A/S Storebælts og A/S Øresunds fjernelse af køretøjer

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Regulering af færdslen ved pludseligt opståede hændelser på motorveje og motortrafikveje

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Forbud mod standsning og parkering i skillerabat

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Serviceordninger vedrørende vintervedligeholdelse og renholdelse

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med forslag til ændring af lov nr. 1710 af 13. august 2021

om bekendtgørelse af færdselsloven

(herefter færdselsloven), jf. lovforslagets § 1, er hensigten

først og fremmest at skabe bedre rammer for en effektiv,

hurtig og sikker rydning efter færdselsuheld, andre hændel-

ser som tabt gods samt fjernelse af henstillede køretøjer på

de centrale færdselsårer i form af statsvejene og landets øv-

rige motorveje samt motortrafikveje. Ændringerne vil gavne

både færdselssikkerheden og sikkerheden for de personer,

som arbejder på vejene, ligesom de vil være til gavn for

fremkommeligheden på veje, som betjener de største trafik-

mængder.

For at opnå dette indeholder forslaget en hjemmel for Vej-

direktoratet som vejmyndighed for statsvejene til at fjerne

køretøjer, som henstår akut trafikfarligt. Særligt på motor-

vejene er det afgørende, at der sker en hurtig fjernelse af

køretøjer, som henstår i kørespor, da de udgør en akut fare

for følgeulykker. En hurtig og effektiv fjernelse vil også

medvirke til en genoprettelse af fremkommeligheden på den

berørte vejstrækning.

Det foreslås også at give A/S Storebælt og A/S Øresund

kompetence til at foranledige køretøjer, som henstår på

et vejareal ejet af selskaberne, fjernet, idet disse vejarea-

ler, Storebæltsforbindelsen og Øresundsmotorvejen ikke er

statsveje med Vejdirektoratet som vejmyndighed, men pri-

vate infrastrukturanlæg. Herved sikres der mulighed for en

mere effektiv fjernelse i de tilfælde, hvor det hensatte kø-

retøjs ejer ikke selv rekvirerer vejhjælp eller ikke gør det

inden for rimelig tid.

I forbindelse med Vejdirektoratets udrykninger til akutte,

trafikfarlige hændelser på de danske motorveje og motortra-

fikveje, f.eks. ved fjernelse af køretøj fra kørespor, fjernelse

af tabt gods eller reparation af store slaghuller, har der i de

senere år været et antal alvorlige påkørsler af afspærrings-

vogne og mandskab.

For at forbedre færdselssikkerheden og sikkerheden for de

personer, der håndterer akutte hændelser på motorveje og

L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

motortrafikveje, er der behov for, at vejmyndigheden eller

vejejeren kan regulere færdslen, herunder fastsætte en mid-

lertidig lavere hastighedsgrænse, mens arbejdet står på.

Med lovforslaget indføres der også et forbud mod stands-

ning og parkering i skillerabat. Der indføres endvidere tilla-

delse for, at et køretøj, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger

3.500 kg, kan standses eller parkeres med en del af køretøjet

på skillerabat uden for tættere bebygget område.

Endelig foreslås det, at der uden for tættere bebygget om-

råde, for et nærmere afgrænset område, kan fastsættes en

lavere hastighedsgrænse, når området særligt egner sig her-

til. Forslaget skal forstås i sammenhæng med regeringens

fokus på at sikre en øget adgang til at fastsætte lavere lokale

hastighedsgrænser dér, hvor der er et lokalt behov herfor.

Med forslag til ændring af lov nr. 175 af 21. februar 2017

om private fællesveje (herefter privatvejsloven), jf. lovfor-

slagets § 2, er formålet at tilvejebringe et aftalegrundlag

for kommunerne og grundejerne om at indgå aftaler om

vintervedligeholdelses- og renholdelsesopgaver af de private

fællesveje.

Vintervedligeholdelse og renholdelse af private fællesveje i

byer og bymæssige områder er en del af de forpligtelser, der

kan følge med ved at være grundejer af sådanne veje.

Der har tidligere været en praksis i visse af landets kommu-

ner om, at kommunerne mod betaling har indgået aftale

med grundejere om, at kommunerne forestod vintervedlige-

holdelse og renholdelse af private fællesveje i byer og by-

mæssige områder for grundejernes regning. Disse aftaler har

også været kendt som serviceordninger.

Imidlertid har Ankestyrelsen i en konkret udtalelse af 13.

juni 2017 vurderet, at der ikke er hjemmel i kommunal-

fuldmagtsreglerne for kommunalbestyrelserne til at indgå

sådanne serviceordninger, hvorfor sådanne serviceordninger

blev underkendt, da privatvejsloven heller ikke indeholder

nogen hjemmel til, at kommunerne kan indgå aftaler med

grundejerne.

Udtalelsen fra Ankestyrelsen medførte, at kommunerne måt-

te ophæve de indgåede aftaler.

Der er med nærværende lovforslag udarbejdet en hjemmel

for kommunerne til at indgå aftaler med grundejerne om, at

kommunen mod betaling kan stå for udførelsen af de vinter-

vedligeholdelses- og renholdelsesopgaver, der skal udføres

efter privatvejsloven.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fjernelse af akut trafikfarlige køretøjer fra statsvej

2.1.1. Gældende ret

Færdselsloven indeholder regler for politiets fjernelse af

køretøjer, der henstår på et af færdselsloven omfattet om-

råde. Hvis et køretøj henstår på statsvej, kan også vejmyn-

digheden foranledige det fjernet. Disse regler fremgår af

færdselslovens § 123.

Det følger således af færdselslovens § 123, stk. 1, at politiet

kan foranledige de køretøjer, der er nævnt i bestemmelsen,

fjernet, hvis de henstår på et område, som er omfattet af

færdselsloven. Det drejer sig om køretøjer, der er henstillet

i strid med gældende bestemmelser om standsning eller par-

kering, havarerede eller defekte køretøjer og registrerings-

pligtige køretøjer, der henstår uden nummerplader.

Det følger af § 123, stk. 2, at hvis et køretøj henstår på

statsvej, kan vejmyndigheden foranledige det fjernet. Ifølge

§ 6, stk. 1, i lov om offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørel-

se nr. 1520 af 27. december 2014 (vejloven), er transportmi-

nisteren vejmyndighed for statsvejene. Administrationen af

statsvejene er henlagt til Vejdirektoratet, jf. § 6, stk. 2.

Det følger af § 123, stk. 4, at køretøjet efter fjernelse skal

bringes til den opbevaringsplads, som politiet eller vejmyn-

digheden anviser, medmindre føreren eller ejeren (brugeren)

er til stede og straks fjerner køretøjet eller anviser anden

opbevaringsplads. De udgifter til transport og opbevaring,

som politiet har afholdt, påhviler føreren. Er føreren ukendt,

eller betaler han ikke efter påkrav, hæfter tillige ejeren (bru-

geren) for betalingen, medmindre det godtgøres, at føreren

uberettiget var i besiddelse af køretøjet.

Ifølge § 123, stk. 5, påhviler det politiet eller vejmyndighe-

den at give ejeren af et køretøj, der er fjernet og anbragt

efter politiets anvisning, meddelelse om, hvornår køretøjet

er fjernet, og hvor det opbevares. Underretningen skal tillige

indeholde oplysninger om, at køretøjet, hvis det ikke afhen-

tes inden udløbet af en fastsat frist, vil blive bortsolgt i

overensstemmelse med stk. 6. Kan underretning af ejeren

ikke finde sted, fordi han er ukendt, kan bortsalg ske 14

dage efter, at køretøjet er blevet fjernet af politiet.

Politiet er efter udløbet af den i henhold til stk. 5 fastsatte

frist berettiget til at sælge køretøjet ved offentlig auktion

eller, hvis dette skønnes at ville indbringe et større beløb, til

ophugning, jf. § 123, stk. 5. Et eventuelt overskud tilfalder

statskassen. Dog har ejeren i 1 år fra salgsdatoen krav på

udbetaling af overskuddet med fradrag af de udgifter, der er

forbundet med transporten, opbevaringen og salget.

Efter § 123, stk. 7, kan transportministeren efter forhandling

med justitsministeren fastsætte nærmere regler om frem-

gangsmåden ved indbringelse af køretøjer, forkyndelse af

meddelelsen til ejeren, betaling for opbevaring af køretøjer

og om salg af disse.

Det følger desuden af færdselslovens § 124, at transport-,

bygnings- og boligministeren efter forhandling med justits-

ministeren kan fastsætte bestemmelser om, at køretøjer, der

uden at være omfattet af § 123, stk. 1, er i politiets varetægt,

kan sælges i overensstemmelse med bestemmelserne i §

123, stk. 4 og 5.

Sådanne nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1018

L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

af 25. oktober 2012 om politiets fjernelse og afhændelse af

køretøjer. Det fremgår i den forbindelse af bekendtgørelsens

§ 2, at et køretøj som udgangspunkt bringes til politiets

opbevaringsplads. Hvis køretøjets fører eller ejer anviser an-

den lovlig opbevaringsplads, bringes køretøjet dog til denne

anviste plads, hvis afstanden til denne er højst 20 km, eller

den ligger nærmere end politiets opbevaringsplads.

Endelig gælder cirkulære nr. 74 af 25. oktober 2012 om

politiets fjernelse og afhændelse af køretøjer.

Færdselslovens § 123, stk. 2, som er Vejdirektoratets hjem-

mel til at fjerne køretøjer, blev indsat ved lov nr. 1738 af 27.

december 2016.

Formålet med lovændringen følger af bemærkningerne til

lovforslaget i LFF 2016-11-9 nr. 60, hvoraf fremgår, at for-

målet med lovforslaget endvidere er at give vejmyndigheden

for statsvejene mulighed for at fjerne køretøjer, der henstår

på statsveje, og som ikke er akut trafikfarlige. Efter gælden-

de ret er det alene politiet, der har denne kompetence. Lov-

forslaget medfører en mere effektiv udnyttelse af statens res-

sourcer, idet vejmyndigheden for statsvejene herefter også

vil kunne fjerne køretøjer, der henstår på statsveje, og som

ikke er akut trafikfarlige.

Endvidere fremgår det af lovbemærkningerne, at det fore-

slås, at vejmyndigheden for statsvejene får hjemmel til at

fjerne køretøjer, der ikke umiddelbart er akut trafikfarlige,

herunder f.eks. udbrændte biler, stjålne køretøjer, der sættes

i nødspor efter brug, og biler, der er løbet tør for benzin og

efterlades i nødsporet m.m. Lovforslaget vedrører endvidere

ikke køretøjer, der er henstillet på en så trafikfarlig måde, at

de straks skal fjernes, som f.eks. køretøjer, der står på tværs

af vejbanen el.lign. på grund af færdselsuheld. Disse akut

trafikfarlige køretøjer har Vejdirektoratet i dag mulighed for

at fjerne under henvisning til almindelige nødretsbetragtnin-

ger. Det vil Vejdirektoratet fortsat have med den foreslåede

ændring.

Det må på den baggrund forstås, at færdselslovens § 123,

stk. 2, finder anvendelse på henstillede eller havarerede kø-

retøjer i nødspor, der ikke giver anledning til akut fare.

Derimod falder køretøjer, som henstår akut trafikfarligt, ty-

pisk i kørespor, uden for området for færdselslovens § 123,

stk. 2. Vejdirektoratet har således ikke udtrykkelig hjemmel

i medfør af færdselsloven til at fjerne disse køretøjer fra

statsvej.

Vejdirektoratet har ifølge bemærkningerne til § 123, stk.

2, mulighed for at fjerne akut trafikfarlige køretøjer under

henvisning til ”almindelige nødretsbetragtninger”.

En beslutning om at fjerne et køretøj i medfør af § 123,

stk. 2, er en forvaltningsretlig afgørelse, hvorfor der som

udgangspunkt skal foretages partshøring af føreren eller eje-

ren i overensstemmelse med forvaltningslovens, jf. § 19,

stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014. Dette

følger tillige af § 2, stk. 1, i cirkulære om politiets fjernelse

og afhændelse af køretøjer, som siger, at politiet, inden et

køretøj fjernes, skal gøre ejeren bekendt med, at køretøjet

agtes fjernet, årsagen hertil, og hvilke udgifter ejeren hæfter

for, således at vedkommende får lejlighed til at fremkomme

med en udtalelse.

Det fremgår direkte af lovbemærkningerne til den gældende

§ 123, stk. 2, at Vejdirektoratet i forbindelse med fjernelse

af køretøjer skal følge de samme procedure- og sagsbehand-

lingsregler, som gælder for politiet. Reglerne i § 123, stk.

3 og 4, samt bekendtgørelse om politiets fjernelse og afhæn-

delse af køretøjer, samt cirkulære om politiets fjernelse og

afhændelse af køretøjer har i praksis fundet tilsvarende an-

vendelse for Vejdirektoratets fjernelse af køretøjer, da langt

de fleste procedure- og sagsbehandlingsregler er fastsat i

netop cirkulæret.

Henset til den akutte fare, som køretøjer omfattet af den

foreslåede ændring udgør, vil Vejdirektoratet dog i disse

tilfælde kunne fjerne køretøjet straks og uden forudgående

partshøring, da fjernelsen af køretøjet som udgangspunkt

ikke kan afvente, at køretøjets ejer bliver partshørt.

Det bemærkes hertil, at der i forvaltningslovens § 19, stk.

2, nr. 3, som er gengivet i § 3, stk. 1, i cirkulære om

politiets fjernelse og afhændelse af køretøjer, allerede er

en undtagelse til partshøringsforpligtelsen, i tilfælde hvor

ejerens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at

burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private

interesser, der taler imod en sådan udsættelse. En sikring

af færdselssikkerheden og trafikafviklingen på statsvejnettet

må i den forbindelse vurderes at falde ind under væsentlige

hensyn til offentlige interesser.

Endelig bemærkes det, at retsstillingen ved ændringen si-

destilles med tilsvarende forhold i lov om offentlige veje

m.v. Efter denne lovs § 81, stk. 3, kan vejmyndigheden og

politiet straks og uden forudgående påbud fjerne genstande

m.v. som er placeret på det offentlige vejareal for borgerens

regning, når genstandene m.v., er til ulempe eller til fare for

færdslen. Endvidere følger det af lovens § 70, at efterlader

nogen på offentlig vej eller sti affald eller genstande, der kan

være til ulempe for færdslen eller er særligt forurenende,

kan vejmyndigheden eller politiet lade det efterladte fjerne

for den pågældendes regning.

2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det er Transportministeriets vurdering, at nødretten, hvoref-

ter Vejdirektoratet ifølge bemærkningerne til § 123, stk. 2,

har mulighed for at fjerne akut trafikfarlige køretøjer under

henvisning til ”almindelige nødretsbetragtninger”, er svært

anvendelig i praksis, og der stilles strenge krav til den,

der påberåber sig nødret. Heri ligger bl.a., at nødret kun

kan påberåbes i helt særlige tilfælde, og at nødret ikke kan

påberåbes som en generel hjemmel i myndighedens daglige

virke.

Der ses således ikke at være hjemmel for Vejdirektoratet til

L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

at fjerne akut trafikfarlige køretøjer i medfør af færdselslo-

vens § 123, stk. 2, ligesom det er tvivlsomt, om nødretten

kan anvendes, i hvert fald i et omfang hvor der kan indrettes

en fast praksis efter det.

Vejdirektoratet har som vejmyndighed et ansvar for at holde

sine veje i god og forsvarlig stand. Udfordringen for Vejdi-

rektoratet er imidlertid, hvis politiet eller beredskabet ikke

er til stede ved et uheld eller havari og kan foretage fjernelse

af et køretøj, der holder akut trafikfarligt.

Det kan f.eks. være i en situation, hvor et køretøj går i stå

pga. motorsvigt og ikke kan køre videre, ved punkteringer

eller ved mindre harmonikasammenstød, hvor der ikke er

personskade, men hvor køretøjerne ikke kan fortsætte. Her

tilkaldes politiet eller beredskabet typisk ikke.

Det er særligt på motorveje, at det er kritisk, hvis køretø-

jerne holder i køresporet. Af hensyn til både sikkerheden

for de implicerede samt for de øvrige trafikanter er der her

behov for at agere hurtigt og få flyttet køretøjerne væk fra

kørebanen for at undgå følgeuheld. Sådanne køretøjer anses

således for at henstå akut trafikfarligt.

Hvis køretøjet alene bugseres til nødsporet på en motorvej

for at afværge den umiddelbare akutte fare, skal der ske en

ny bugsering herfra på et senere tidspunkt – enten foretaget

af ejerens vejhjælp eller Vejdirektoratet.

Det er i den forbindelse Transportministeriets opfattelse, at

nødsporet på en motorvej ikke er et sikkert arbejdssted.

Nødsporet anvendes desuden som fremrykningsvej for be-

redskaberne i nogle situationer og bør derfor som udgangs-

punkt være fremkommeligt.

Endelig er det mest hensigtsmæssigt at flytte køretøjet til

en opbevaringsplads for at sikre køretøjet mod indbrud/hær-

værk samt for at imødegå evt. miljøforurening ved f.eks.

oliespild, som opbevaringspladserne kan håndtere.

Det er derfor Transportministeriets vurdering, at den nuvæ-

rende sondring mellem akut trafikfarlige og ikke-akut tra-

fikfarlige køretøjer er unødvendig, uhensigtsmæssig og van-

skeliggør Vejdirektoratets arbejde i praksis.

På baggrund af ovenstående vurderes der at være et behov

for en lovændring, der fastsætter en hjemmel for Vejdirekto-

ratet til at udføre opgaven med fjernelse af akut trafikfarlige

køretøjer på den måde, som giver størst sikkerhed for trafik-

anterne, og som sikrer, at køretøjerne håndteres effektivt og

på forsvarlig vis, herunder miljømæssigt korrekt.

Procedure- og sagsbehandlingsreglerne i § 123, stk. 4 og

5, vil finde tilsvarende anvendelse på fjernelse af akut tra-

fikfarlige køretøjer. Der vil derfor gælde for alle fjernelser

foranlediget af Vejdirektoratet, at køretøjet bringes til Vej-

direktoratets anviste opbevaringsplads, medmindre føreren

eller ejeren (brugeren) er til stede og straks fjerner køretøjet

eller anviser anden opbevaringsplads, jf. § 123, stk. 4, 1.

pkt.

Det gælder også for de akut trafikfarlige køretøjer, at når

Vejdirektoratet foranlediger et køretøj fjernet fra statsvej, vil

Vejdirektoratets afholdte udgifter til transport og opbevaring

påhvile føreren. Reglen i bestemmelsens 3. pkt. om ejers

(brugers) hæftelse i tilfælde, hvor føreren er ukendt, finder

tillige anvendelse, når der er tale om fjernelse af køretøj,

som henstår akut trafikfarligt.

Den underretningspligt, der følger af § 123, stk. 5, herunder

kravene til de oplysninger, som underretningen skal indehol-

de, vil ligeledes gælde, når Vejdirektoratet har foranlediget

indbragt et køretøj, som har henstået akut trafikfarligt.

Hvis lovforslaget vedtages, vil transportministeren foranle-

dige, at der foretages revideringer af bekendtgørelse nr.

1018 af 25. oktober 2012 om politiets fjernelse og afhæn-

delse af køretøjer samt cirkulære om politiets fjernelse og

afhændelse af køretøjer, således at der bl.a. bliver skabt rum

for, at en fjernelse af et køretøj i medfør af § 123 kan

ske uden forudgående partshøring, hvis færdselssikkerheds-

mæssige eller trafikafviklingsmæssige hensyn taler for, at

fjernelsen skal ske straks. I henhold til § 123, stk. 7, skal

dette ske efter forhandling med justitsministeren.

2.2. A/S Storebælts og A/S Øresunds fjernelse af køretøjer

2.2.1. Gældende ret

Færdselsloven indeholder regler for politiets fjernelse af

køretøjer, der henstår på et område omfattet af færdselslo-

ven. Hvis et køretøj henstår på statsvej, kan også vejmyn-

digheden foranledige det fjernet. Disse regler fremgår af

færdselslovens § 123.

Det følger således af færdselslovens § 123, stk. 1, at politiet

kan foranledige de køretøjer, der er nævnt i bestemmelsen,

fjernet, hvis de henstår på et område, som er omfattet af

færdselsloven. Det drejer sig om køretøjer, der er henstillet

i strid med gældende bestemmelser om standsning eller par-

kering, havarerede eller defekte køretøjer og registrerings-

pligtige køretøjer, der henstår uden nummerplader.

Det følger af § 123, stk. 2, at hvis et køretøj henstår på

statsvej, kan vejmyndigheden foranledige det fjernet. Ifølge

§ 6, stk. 1, i lov om offentlige veje, er transportministeren

vejmyndighed for statsvejene. Administrationen af statsveje-

ne er henlagt til Vejdirektoratet, jf. § 6, stk. 2.

Det følger af § 123, stk. 4, at køretøjet efter fjernelse skal

bringes til den opbevaringsplads, som politiet eller vejmyn-

digheden anviser, medmindre føreren eller ejeren (brugeren)

er til stede og straks fjerner køretøjet eller anviser anden

opbevaringsplads. De udgifter til transport og opbevaring,

som politiet eller den statslige vejmyndighed har afholdt,

påhviler føreren. Er føreren ukendt, eller betaler han ikke

efter påkrav, hæfter tillige ejeren (brugeren) for betalingen,

L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

medmindre det godtgøres, at føreren uberettiget var i besid-

delse af køretøjet.

Ifølge § 123, stk. 5, påhviler det politiet eller vejmyndighe-

den at give ejeren af et køretøj, der er fjernet og anbragt

efter politiets anvisning, meddelelse om, hvornår køretøjet

er fjernet, og hvor det opbevares. Underretningen skal tillige

indeholde oplysninger om, at køretøjet, hvis det ikke afhen-

tes inden udløbet af en fastsat frist, vil blive bortsolgt i

overensstemmelse med stk. 6. Kan underretning af ejeren

ikke finde sted, fordi han er ukendt, kan bortsalg ske 14

dage efter, at køretøjet er blevet fjernet af politiet eller den

statslige vejmyndighed.

Politiet er efter udløbet af den i henhold til stk. 5 fastsatte

frist berettiget til at sælge køretøjet ved offentlig auktion

eller, hvis dette skønnes at ville indbringe et større beløb, til

ophugning, jf. § 123, stk. 6. Et eventuelt overskud tilfalder

statskassen. Dog har ejeren i 1 år fra salgsdatoen krav på

udbetaling af overskuddet med fradrag af de udgifter, der er

forbundet med transporten, opbevaringen og salget.

Efter § 123, stk. 7, kan transport-, bygnings- og boligmi-

nisteren efter forhandling med justitsministeren fastsætte

nærmere regler om fremgangsmåden ved indbringelse af

køretøjer, forkyndelse af meddelelsen til ejeren, betaling for

opbevaring af køretøjer og om salg af disse.

Det følger desuden af færdselslovens § 124, at transport-,

bygnings- og boligministeren efter forhandling med justits-

ministeren kan fastsætte bestemmelser om, at køretøjer, der

uden at være omfattet af § 123, stk. 1, og som er i politiets

varetægt, kan sælges i overensstemmelse med bestemmel-

serne i § 123, stk. 4 og 5.

Sådanne nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1018

af 25. oktober 2012 om politiets fjernelse og afhændelse af

køretøjer. Det fremgår i den forbindelse af bekendtgørelsens

§ 2, at et køretøj bringes til politiets opbevaringsplads. Hvis

køretøjets fører eller ejer anviser anden lovlig opbevarings-

plads, bringes køretøjet dog til denne anviste plads, hvis

afstanden til denne er højst 20 km, eller den ligger nærmere

end politiets opbevaringsplads.

Endelig gælder cirkulære nr. 74 af 25. oktober 2012 om

politiets fjernelse og afhændelse af køretøjer.

Når politiet og Vejdirektoratet fjerner et køretøj i medfør

af § 123, stk. 1 og 2, vil køretøjets fører eller ejer kunne

klage over afgørelsen til Rigspolitiet henholdsvis Transport-

ministeriet.

2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Sund & Bælt Holding A/S er et privatretligt organiseret

selskab, der er 100 pct. ejet af staten. Sund & Bælt Holding

A/S varetager som moderselskab den overordnede styring af

aktiviteterne i de 100 pct. ejede datterselskaber, som bl.a.

tæller A/S Storebælt, der ejer og driver Storebæltsforbindel-

sen, og A/S Øresund, der ejer og driver Øresundsmotorve-

jen, som er tilslutningsanlægget til den faste forbindelse

over Øresund på den danske side.

Uanset at Sund & Bælt Holding A/S, og dermed A/S Store-

bælt og A/S Øresund, er 100 pct. statsejede, er selskaberne

ikke en del af den offentlige forvaltning og er således ik-

ke vejmyndigheder i vejlovgivningens eller færdselslovens

forstand, ligesom selskabernes vejarealer ikke er offentlige

broer/veje, men derimod private broer/veje. Som følge heraf

er Sund & Bælt, herunder A/S Storebælt og A/S Øresund,

ikke omfattet af Vejdirektoratets myndighedskompetence i

den gældende § 123, stk. 2, og Sund & Bælt og dets dat-

terselskaber har ikke en tilsvarende kompetence i anden lov-

givning, der giver selskaberne mulighed for at fjerne havare-

rede køretøjer, som henstår på f.eks. Storebæltsforbindelsen.

Ifølge Sund & Bælt havarerer der årligt ca. 650 køretøjer

på Storebæltsforbindelsen, som alle kan udgøre en risiko for

færdselssikkerheden og en ulempe for afvikling af trafikken,

når disse typisk står henstillet i nødsporet.

I tilfælde, hvor et havareret køretøjer står hensat på f.eks.

Storebæltsforbindelsen, tager A/S Storebælts medarbejdere

i dag kontakt til føreren af køretøjet med henblik på at få

klarlagt, om føreren har rekvireret vejhjælp. Såfremt føre-

ren ikke har rekvireret vejhjælp, f.eks. fordi føreren ikke

er tilmeldt en vejhjælpsordning, vil A/S Storebælt rekvire-

re vejhjælp, således at køretøjet af trafiksikkerhedsmæssige

grunde fjernes hurtigst muligt fra broen. A/S Storebælt har

imidlertid ikke mulighed for at fjerne køretøjet for ejerens

regning på samme måde som politi eller vejmyndighed, og

selskabet afholder derfor i dag selv udgifterne hertil. Alter-

nativt skal selskabet tage kontakt til politiet, hvilket vanske-

liggør genopretning af trafikafviklingen.

Henstillede køretøjer i nødsporet kan bevirke, at bilisterne

sænker farten, når køretøjet passeres. Det medfører øget

risiko for harmonikasammenstød på broen, der yderligere

påvirker fremkommeligheden, da broen må lukke ned i en

given tidsperiode for oprydningsarbejdet.

Hertil bemærkes det, at store dele af A/S Storebælts og A/S

Øresunds vejarealer er særlig kritisk infrastruktur, der er

mindre tilgængelig end statsvejnettet på fastlandet, og som

er særligt eksponeret over for lukning i tilfælde af færdsels-

uheld.

Formålet med lovforslaget er således at skabe mulighed

for, at også A/S Storebælt og A/S Øresund som ejer af

henholdsvis Storebæltsforbindelsen og Øresundsmotorvejen,

og dermed ansvarlig for driften og vedligeholdelsen af vej-

og broanlæggene, kan foranledige de i § 123, stk. 1, nævnte

køretøjer fjernet fra vejarealerne, idet det efter gældende

lovgivning alene er politiet, som har kompetencen. Det vur-

deres, at der herved sikres en hurtigere og mere effektiv fjer-

nelse af køretøjer, som henstår til ulempe og fare for færds-

len på Storebæltsforbindelsen og Øresundsmotorvejen. Det

foreslås på den baggrund, at A/S Storebælt og A/S Øresund

L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

får en tilsvarende kompetence som politiet og Vejdirektora-

tet til at fjerne køretøjer, når disse står henstillet på et af

selskaberne ejet vejareal.

A/S Storebælt og A/S Øresund skal i forbindelse med fjer-

nelse af køretøjer fra deres respektive vejarealer følge de

samme procedure- og sagsbehandlingsregler, som gælder

for Vejdirektoratet ved disses fjernelse af køretøjer. Dette

gælder både i forhold til de gældende regler i færdselslovens

§ 123, stk. 4 og 5, og i forhold til de regler, der er fastsat

i bekendtgørelse nr. 1018 af 25. oktober 2012 om politiets

fjernelse og afhændelse af køretøjer samt cirkulære nr. 74

af 25. oktober 2021 om politiets fjernelse og afhændelse af

køretøjer.

Hvis lovforslaget vedtages, vil transportministeren derfor ef-

ter forhandling med justitsministeren foranledige de nødven-

dige ændringer i de pågældende administrative forskrifter.

Det er ikke hensigten med lovforslaget, at A/S Storebælt

og A/S Øresund skal have mulighed for at bortsælge de

fjernede køretøjer eller sende disse til ophugning. Dette for-

udsættes fortsat varetaget af politiet i medfør af § 123, stk.

6. Køretøjerne skal derfor efter en kortere opbevaringstid

hos A/S Storebælt og A/S Øresund eller deres entreprenører

overdrages til politiet, hvis køretøjet ikke er afhentet af eje-

ren.

Idet det følger af lovforslaget, at færdselslovens § 123,

stk. 4, skal finde anvendelse for A/S Storebælt og A/S

Øresund, gælder det også for disse selskabers fjernelse og

evt. opbevaring, at udgifter, som selskaberne har afholdt i

relation hertil, påhviler føreren. Tilsvarende gælder det, at

også ejeren (brugeren) hæfter for betalingen, hvis føreren er

ukendt eller ikke betaler efter påkrav, medmindre det bliver

godtgjort, at føreren uberettiget var i besiddelse af køretøjet.

A/S Storebælt og A/S Øresund kan i lighed med politiet

og Vejdirektoratet få dækket de ovenfor nævnte udgifter

ved politiets salg af eller ved ophugning af køretøjet i det

omfang, at salget eller ophugningen af køretøjet indbringer

tilstrækkelige midler.

A/S Storebælts og A/S Øresunds fjernelse af køretøjer vil

have karakter af forvaltningsretlige afgørelser. Denne afgø-

relsesvirksomhed vil i medfør af § 5 i lov om offentlighed

i forvaltningen, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar

2020 (offentlighedsloven), være omfattet af offentlighedslo-

ven, dog således at lovens §§ 11, 12 og 15-17 ikke finder

anvendelse. Herudover vil transportministeren efter forhand-

ling med justitsministeren i medfør af forvaltningslovens §

1, stk. 3, fastsætte regler om, at forvaltningsloven helt eller

delvist skal gælde i relation til fjernelse af køretøjer, herun-

der nærmere regler om opbevaring af dokumenter, journali-

sering og tavshedspligt.

Medmindre køretøjet står henstillet på en akut trafikfarlig

måde, hvorfor køretøjets fjernelse skal ske hurtigst muligt

og derfor ikke kan afvente, at føreren eller ejeren bliver

partshørt over fjernelsen, skal A/S Storebælt og A/S Øre-

sund i lighed med Vejdirektoratet og politiet foretage en

parthøring af føreren eller ejeren i overensstemmelse med

reglerne i forvaltningslovens kapitel 5.

Det vil bero på en konkret vurdering fra A/S Storebælts og

A/S Øresunds side, om fjernelsen af et køretøj kan afvente,

at føreren/ejeren selv foranlediger køretøjet fjernet, typisk

via en vejhjælpsordning, eller om selskabet skal iværksætte

fjernelsen ud fra hensyn til færdselssikkerheden eller frem-

kommeligheden.

I og med at A/S Storebælt og A/S Øresund er privatretlige

selskaber, er der ikke nogen overordnet myndighed, hvortil

en fører eller ejer af et køretøj kan rette en klage over

fjernelsen af køretøjet. Det er derfor Transportministeriets

vurdering, at der ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning

og for at sikre, at alle trafikanter har den samme retsstilling,

uanset fra hvilken vejstrækning man måtte få fjernet sit

køretøj, er et behov for at etablere en klageadgang.

Hvis lovforslaget vedtages, vil transportministeren efter for-

handling med justitsministeren tilvejebringe en sådan kla-

geadgang i forbindelse med en ændring af den gældende

bekendtgørelse nr. 1018 af 25. oktober 2012 om politiets

fjernelse og afhændelse af køretøjer eller i en evt. ny hoved-

bekendtgørelse, som skal erstatte den nuværende bekendtgø-

relse. Transportministeriet forestiller sig, at klageadgangen

alene vil skulle angå retlige spørgsmål, hvorfor myndighe-

dens skøn således ikke vil kunne prøves.

2.3. Regulering af færdslen ved pludseligt opståede hæn-

delser til fare for færdslen på motorveje og motortrafikveje

2.3.1. Gældende ret

Det følger af færdselslovens § 90, stk. 1, at ved vej- og

broarbejde samt i tilfælde, hvor der pludselig opstår skade

på vej eller bro til fare for færdslen, kan den vejmyndighed,

den kommunale myndighed, som forestår arbejdet eller fører

tilsyn med vejen, eller brobestyrelsen foretage den fornødne

regulering af færdslen, herunder anvisning af omkørsel.

Efter § 90, stk. 2, kan transportministeren fastsætte bestem-

melser om regulering af færdslen efter stk. 1.

De hændelser, der foreslås indeholdt i 2. pkt., omfatter ikke

færdselsuheld, som falder under det kommunale redningsbe-

redskabs ansvarsområde i henhold til lov om beredskab,

jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 3. april 2017 (beredskabslo-

ven), jf. lovens § 12, f.eks. færdselsuheld hvor der er brand,

indeklemte personer eller udslip af farlige stoffer.

Det følger af færdselslovens § 92, stk. 1, at vejmyndigheden

for en offentlig vej med samtykke fra politiet kan træffe

færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens ud-

nyttelse eller indretning. Ved vejmyndighed for offentlig

vej forstås den myndighed, som administrerer en offentlig

vej. Det vil sige kommunalbestyrelserne, for så vidt angår

det kommunale vejnet, og Vejdirektoratet, for så vidt an-

går det statslige vejnet. Vejmyndigheden (Kommunalbesty-

L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

relsen) for en privat fællesvej omfattet af afsnit III i lov

om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4.

november 2015 (privatvejsloven), jf. lovens § 3, stk. 1 og

2, hvilket vil sige private fællesveje i byer og bymæssige

områder, kan med samtykke fra politiet træffe tilsvarende

bestemmelser.

I henhold til § 92 a, stk. 2, træffer politiet afgørelser efter

§ 42, stk. 4 og 5, og § 43 b, stk. 2, om lokale hastigheds-

begrænsninger, for så vidt angår offentlig vej og privat fæl-

lesvej omfattet af §§ 25-86 i lov om private fællesveje, jf.

lovens § 3, efter forhandling med vejmyndigheden.

Ifølge § 6, stk. 1, i lov om offentlige veje, er transportmini-

steren vejmyndighed for statsvejene. I praksis vil det sige

Vejdirektoratet, idet administrationen af statsvejene er hen-

lagt til Vejdirektoratet, jf. § 6, stk. 2.

2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Vejdirektoratet har som vejmyndighed for statsvejene sam-

men med Rigspolitiet indgået en aftale med Falck, der hur-

tigt kan rykke ud og afhjælpe ved akutte, trafikfarlige hæn-

delser på motorvejene og motortrafikvejene.

I forbindelse med disse udrykninger har der i de senere år

været et antal alvorlige påkørsler af afspærringsvogne og

dødsulykker til følge, hvorfor Vejdirektoratet i 2019 nedsatte

en arbejdsgruppe med Rigspolitiet, Arbejdstilsynet, Dansk

Erhverv, 3F, SOS Dansk Autohjælp og Falck, der skulle

identificere mulige løsninger til at forbedre sikkerheden for

de folk, der håndterer akutte hændelser på motorveje og

motortrafikveje.

Arbejdsgruppen fandt bl.a., at der er et behov for at kunne

fastsætte en midlertidig lavere hastighedsgrænse, mens ar-

bejdet står på med at få ryddet op efter den akutte hændelse.

Derudover har Vejdirektoratet peget på behovet for mere ge-

nerelt at kunne regulere færdslen, når der i forbindelse med

disse hændelser arbejdes på motorveje og motortrafikveje.

Det almindelige hjemmelsgrundlag i færdselsloven til at

træffe færdselsmæssige bestemmelser for offentlig vej fin-

des i §§ 92-92 a. § 92 tillader vejmyndigheden at træffe be-

stemmelser med samtykke fra politiet, og efter § 92 a træffer

politiet afgørelse, bl.a. om lokale hastighedsgrænser. Af dis-

se bestemmelser følger således kompetencefordelingen, når

der skal træffes færdselsmæssige bestemmelser på offentlig

vej, herunder alle landets motorveje og motortrafikveje med

få undtagelser.

Vejdirektoratet må som vejmyndighed for statsvejene altså

ikke træffe færdselsmæssige bestemmelser, f.eks. forbud

mod en færdselsart, overhalingsforbud eller påbudt kørsels-

retning, uden forinden at have indhentet politiets samtyk-

ke. Tilsvarende er det politiet, som skal træffe afgørelse om

en lokal hastighedsgrænse, før Vejdirektoratet må nedskilte

hastigheden.

På baggrund af den hastende karakter ved de akutte hændel-

ser, er der ikke tid nok til at indhente samtykke fra politiet,

eller at afvente at politiet træffer en afgørelse om en lave-

re lokal hastighedsgrænse. Processen vurderes at være for

ufleksibel og omstændelig i praksis i de tilfælde, hvor der

skal reageres hurtigt af hensyn til både færdselssikkerheden

og fremkommeligheden.

I færdselslovens § 90, stk. 1, findes allerede en undtagelse

til kompetencebestemmelserne i §§ 92-92 a, idet vejmyndig-

heden efter denne bestemmelse har hjemmel til at foretage

den fornødne regulering af færdslen ved vej- og broarbejde

og ved pludseligt opstået skade på vej eller bro til fare for

færdslen.

Vejmyndigheden kan således i medfør af § 90, stk. 1, træf-

fe de nødvendige færdselsmæssige bestemmelser, herunder

f.eks. om en lokal hastighedsgrænse, uden at skulle inddrage

politiet.

§ 90, stk. 1, indeholder dog alene hjemmel for vejmyndighe-

den til at regulere færdslen i de tilfælde, hvor den akutte

hændelse er en egentlig skade på selve vejen i form af f.eks.

et stort slaghul. Hvis den akutte hændelse er tabt gods, et

væltet træ, et havareret køretøj m.v., er det vurderingen, at

det falder uden for anvendelsesområdet for § 90, stk. 1,

hvorfor de færdselsmæssige bestemmelser, der ønskes truf-

fet i forbindelse med afspærring og oprydning, skal ske i

medfør af færdselslovens §§ 92-92 a.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at de omtalte akutte hæn-

delser ikke kan anses som vejarbejde og heller ikke på den

baggrund vil være omfattet af § 90, stk. 1.

Det er på denne baggrund Transportministeriets vurdering,

at bestemmelsens anvendelsesområde er for snæver, som

den er formuleret i dag.

Bestemmelsen vurderes at være uhensigtsmæssig og utids-

svarende taget i betragtning, at Vejdirektoratet årligt oplever

ca. 12.000 hændelser på statsvejene af akut farlig karakter,

hvoraf langt de fleste falder uden for ordlyden og anvendel-

sesområdet af bestemmelsen. Det er kun en brøkdel af de

12.000 hændelser, som skyldes en skade på selve vejen. Ved

f.eks. oprydningsarbejde efter et trafikuheld eller lignende

hændelser af akut karakter bør regulering af færdslen priori-

teres henset til arbejdets allerede farlige karakter.

Det foreslås derfor, at der tilføjes et 2. pkt. i færdselslovens

§ 90, stk. 1, som udvider anvendelsesområdet for den gæl-

dende § 90, stk. 1. Ændringen indebærer således, at akutte

hændelser, f.eks. tabt gods, havarerede køretøjer, påkørte

dyr og lignende, også bliver omfattet.

Den foreslåede ændring regulerer alene akutte hændelser,

der opstår på motorveje og motortrafikveje. For langt stør-

stedelen af disse vejes vedkommende er der tale om statsve-

je. Herudover er der enkelte motorveje og motortrafikveje

med kommunale vejmyndigheder. Et eksempel på en privat

vej- eller broejer, som vil have adgang til at benytte bestem-

L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

melsen er A/S Storebælt som ejer af Storebæltsforbindelsen,

på hvilken der løber en motorvej.

Hvis lovforslaget vedtages, vil der blive udarbejdet en ny

bekendtgørelse, der særligt regulerer, hvordan der skal af-

mærkes ved akutte hændelser på motorveje og motortrafik-

veje, således at reguleringen og afmærkningen deraf ensar-

tes til gavn for trafikanterne. Der vil også blive foretaget

relevante ændringer i de allerede eksisterende afmærknings-

bekendtgørelser. Disse bekendtgørelser kan udstedes i med-

før af den nuværende beføjelseshjemmel i færdselslovens §

90, stk. 2.

2.4. Forbud mod standsning og parkering i skillerabat

2.4.1. Gældende ret

Det følger af færdselslovens § 28, stk. 3, at standsning

eller parkering ikke må ske på cykelsti, gangsti eller for-

tov. Tilsvarende gælder for midterrabat, helleanlæg og lig-

nende. Uden for tættere bebygget område kan et køretøj,

hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg, dog standses

eller parkeres med en del af køretøjet på fortov. 1. pkt.

gælder ikke cykler og tohjulede knallerter. Det er således

tilladt at standse og parkere i skillerabat og yderrabat, men

med mulighed for at vejmyndigheden med politiets samtyk-

ke med hjemmel i færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1, kan

fastsætte et forbud med lokal afmærkning.

2.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Et forbud mod parkering i yderrabat blev oprindeligt indsat

ved lov nr. 169 af 26. februar 2014.

Af de særlige bemærkninger til lovforslaget i LFF

2013-10-21 nr. 54 (lovforslag nr. L 54, folketingstidende

2013-14) fremgår det, at ved ”yderrabat” forstås i denne

sammenhæng et færdselsfrit areal i færdselsvejsoverfladen

uden for yderste færdselsareal, som tjener til adskillelse

mellem eller begrænsning af færdselsarealerne. Den foreslå-

ede bestemmelse omfatter således vejsiderabatter eller rabat-

ter uden for yderste færdselsareal. Forbuddet blev ophævet

igen ved lov nr. 693 af 8. juni 2017.

Ovenstående har hidtil været fortolket således, at ”yderra-

bat” inkluderede den type rabat, der i Vejdirektoratets vej-

og trafiktekniske ordbog bliver betegnet ”skillerabat”, defi-

neret som en rabat til adskillelse mellem færdselsarealer.

Det er Transportministeriets opfattelse, at der er forskellige

hensyn i forhold til standsning og parkering, alt efter om

der er tale om større eller mindre byer. I udgangspunktet

har parkering i rabatter ikke givet problemer i mindre byer,

mens man i større byer til tider har set kaotiske parkerings-

tilstande, som kan udgøre en konkret færdselssikkerheds-

mæssig risiko såvel som medføre ødelæggelse af anlagte

rabatmiljøer, som ikke er tiltænkt parkering. Det er således

hensigten med forslaget at imødekomme de forskellige hen-

syn, hvorfor der indføres et forbud mod standsning og par-

kering i skillerabat.

Det vil herefter fortsat være tilladt at standse og parkere i

yderrabat, idet vejmyndigheden med politiets samtykke med

hjemmel i færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1, kan fastsætte

bestemmelser om standsning og parkering, hvor det vurde-

res færdselssikkerhedsmæssigt mest forsvarligt eller bedst

for trafikafviklingen. Bestemmelserne tilkendegives ved af-

mærkning i overensstemmelse med de bestemmelser, der

fastsættes i medfør af færdselslovens § 95, stk. 1 og 3 og

som udmøntes ved bekendtgørelse nr. 2511 af 9. december

2021 om vejafmærkning § 19. Herefter anvendes tavlerne

UC 60,5 Standsning på rabat forbudt og UC 60,6 Parkering

på rabat forbudt. Begge tavler kan anvendes både som un-

dertavle og som hovedtavle.

Transportministeriet finder det hensigtsmæssigt, at skillera-

bat nævnes i bestemmelsen, særligt med præcisering af defi-

nitionen af skillerabat, idet en sådan ikke før har fremgået

tydeligt af lovens bestemmelse. Det tydeliggøres således

eksplicit med den foreslåede indsættelse af skillerabat i § 28,

stk. 3, 2. pkt., at der gælder et standsnings- og parkerings-

forbud i skillerabatter.

Med lovforslaget ændres retstilstanden dermed i forhold til

standsning og parkering i yderrabat i forhold til definitionen

af ”yderrabat”, mens det fortsat vil være tilladt at standse

og parkere i yderrabatten, efter den definition, der foreslås

med lovforslaget, hvorefter skillerabat ikke længere er om-

fattet af definitionen af yderrabat. Hensigten med at tilføje

skillerabat i § 28, stk. 3, 2. pkt., er således at klargøre

standsnings- og parkeringsforbuddet på denne type areal, og

en særskilt definition af skillerabat og yderrabat.

Ved ”skillerabat” skal forstås et areal, der tjener som adskil-

lelse mellem to færdselsarealer. Det vil oftest være et areal,

som adskiller kørebanen fra enten fortov eller cykelsti.

Ved ”yderrabat” skal forstås et areal uden for yderste færd-

selsareal.

Det vil med den foreslåede ændring i færdselslovens § 28,

stk. 3, 3. pkt., være tilladt for et køretøj, hvis tilladte total-

vægt ikke overstiger 3.500 kg, at standse eller parkere med

en del af køretøjet på skillerabat uden for tættere bebygget

område.

2.5. Fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et nær-

mere afgrænset område uden for tættere bebygget område

2.5.1. Gældende ret

Færdselslovens regler om hastighed findes i kapitel 5. Færd-

selslovens § 42, stk. 1-3, indeholder de generelle hastigheds-

grænser, mens stk. 4 og 5 indeholder regler om mulighed for

lokalt at fastsætte højere eller lavere hastighedsgrænser end

den generelle.

Det følger af færdselslovens § 42, stk. 5, at for en vejstræk-

L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

ning, hvor det ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at til-

lade kørsel med hastigheder svarende til den generelle has-

tighedsgrænse eller en særlig hastighedsbegrænsning fastsat

i medfør af § 43, kan der fastsættes en lavere grænse. I

tættere bebygget område kan der på tilsvarende måde fast-

sættes en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset

område.

Bestemmelsen indebærer, at de generelle hastighedsgrænser,

der er fastsat i færdselslovens § 42, stk. 1-3, kan fraviges,

således at der for en vejstrækning kan fastsættes en lavere

hastighedsgrænse end den generelle. Ligeledes kan der i tæt-

tere bebygget område fastsættes en lavere hastighedsgrænse

end den generelle for et nærmere afgrænset område (zone).

Det følger af færdselslovens § 95, stk. 1, nr. 1-4, at trans-

portministeren fastsætter bestemmelser om udformningen

og betydningen af: færdselstavler, afmærkning på køreba-

nen, signalanlæg og anden afmærkning eller indretning på

eller ved vej til regulering af eller til vejledning for færdsel.

Det fremgår endvidere af færdselslovens § 95, stk. 3, at

transportministeren fastsætter bestemmelser om anvendelse

af afmærkning i stk. 1, herunder om indhentelse af samtykke

fra politiet.

De nærmere regler for afmærkning af lokale hastighedsbe-

grænsninger for et nærmere afgrænset område er fastsat af

Vejdirektoratet i bekendtgørelse nr. 2510 af 9. december

2021 om anvendelse af vejafmærkning.

Lokale hastighedsbegrænsninger afmærkes forskelligt af-

hængigt af, om hastighedsbegrænsningen er fastsat for en

vejstrækning eller et nærmere afgrænset område.

Vejstrækninger afmærkes med

C 55 Lokal hastighedsbe-

grænsning,

mens hastighedsbegrænsninger for et nærmere

afgrænset område afmærkes med

E 68,4 Zonetavle

med lo-

kal hastighedsbegrænsning.

Det følger af bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærk-

ning § 974, stk. 1, 1. pkt., at

C 55

skal gentages efter alle

betydende sideveje højst 50 m efter vejindmundingen og

ved accelerationsbaner højst 100 m efter disses afslutning.

Efter bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning §

140, stk. 1, skal

zonetavler

opsættes på alle veje, som fører

ind i området.

Det fremgår af bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærk-

ning § 145, stk. 1, 1. pkt., at

E 68,4

E 69, 4

skal

anvendes til afmærkning af zoner med lokal hastighedsbe-

grænsning. Efter § 145, stk. 2, følger det, at inden for tættere

bebygget område, afmærket med

E 55 Tættere bebygget

område,

kan der kun anvendes

E 68,4 Zonetavle med lokal

hastighedsbegrænsning

vist med 30 km i timen eller 40 km i

timen.

2.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det skal som trafikant være trygt og sikkert at færdes i

trafikken.

Hastighed er en af de hyppigste ulykkesfaktorer. Regeringen

har derfor et stort fokus på adgangen til at fastsætte lavere

lokale hastighedsgrænser.

Efter færdselsloven § 42, stk. 5, er det i dag muligt at fast-

sætte en lavere hastighedsgrænse for en vejstrækning eller et

nærmere afgrænset område. En lavere hastighedsgrænse kan

dog kun fastsættes for et nærmere afgrænset område inden

for tættere bebygget område.

Transportministeriet er blevet opmærksom på, at der ved

en fejl i 2006 ved bekendtgørelse nr. 783 af 6. juli 2006

om anvendelse af vejafmærkning er blevet fastsat bestem-

melser om afmærkning med

E 68,4 Zonetavle

med lokal

hastighedsbegrænsning uden for tættere bebyggede områder.

Bestemmelserne er blevet videreført og fremgik indtil 12.

juni 2021 af bekendtgørelse nr. 1633 af 20. december 2017

om anvendelse af vejafmærkning § 141, stk. 2 og 3.

I bekendtgørelse nr. 1633 af 20. december 2017 om anven-

delse af vejafmærkning § 141, stk. 2 og 3, fremgik det

således, at der uden for tættere bebyggede områder kunne

etableres zoner med hastigheder på 40 km i timen eller 50

km i timen, og at der i rekreative områder og sommerhus-

områder uden for tættere bebyggede område kunne etableres

zoner med hastigheder på 30 km i timen, 40 km i timen eller

50 km i timen.

Bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1633 af 20. december

2017 om anvendelse af vejafmærkning § 141, stk. 2 og 3,

har medført, at der enkelte steder i Danmark, herunder på

mindre øer og i sommerhusområder beliggende uden for

tættere bebygget område, har været fastsat en lavere hastig-

hedsgrænse for et nærmere afgrænset område.

Da færdselsloven ikke indeholder hjemmel til, at der kan

fastsættes en lavere hastighedsgrænse for et nærmere af-

grænset område uden for tættere bebygget område, har

Transportministeriet bedt Vejdirektoratet om at ophæve §

141, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 1633 af 20. december

2017 om anvendelse af vejafmærkning. Det fremgår således

ikke længere, at det er muligt at skilte med en lokal hastig-

hedsbegrænsning for et afgrænset område uden for tættere

bebygget område.

Transportministeriet har i den forbindelse henstillet Justits-

ministeriet til, at skiltning med

E 68,4 Zonetavle

med lokal

hastighedsbegrænsning uden for tættere bebygget område

ikke håndhæves.

Transportministeriet har ligeledes bedt Vejdirektoratet om at

tage kontakt til Kommunernes Landsforening med henblik

på at indgå en dialog om håndteringen af den afmærkning,

der er opsat på baggrund af bekendtgørelse nr. 1633 af 20.

december 2017 om anvendelse af vejafmærkning § 141, stk.

2 og 3.

L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Muligheden for at fastsætte en lavere lokal hastighedsgræn-

se for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebyg-

get område blev i sin tid efterspurgt af blandt andet de kom-

munale vejmyndigheder. Behovet opstod, fordi kommuner-

ne ønskede at begrænse brugen af færdselstavle

C 55 Lokal

hastighedsbegrænsning

i områder med flere end to veje, og

hvor der typisk er tæt bebyggelse, men en bebyggelse som

strækker sig til flere sideveje og længere ud end det egentli-

ge tættere bebyggede område afmærket med færdselstavle

for by

E 55 Tættere bebygget område.

Transportministeriet har – i dialog med Vejdirektoratet og

Kommunernes Landsforening – derfor undersøgt, om der er

behov for at tilvejebringe den nødvendige hjemmel i færd-

selsloven til at fastsætte en lavere hastighedsbegrænsning

for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget

område.

Kommunernes Landsforening har oplyst, at kommunerne

fortsat vurderer, at der kan være situationer, hvor det kan

være nyttigt at få fastsat lavere hastighedsgrænser for et

nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget områ-

de, og at der derfor bør tilvejebringes den nødvendige hjem-

mel i færdselsloven til at fastsætte lavere hastighedsgrænser

for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget

område.

Da der i 1985 ved lov nr. 158 af 24. april 1985 om æn-

dring af færdselsloven (Hastighedsgrænser, køreuddannelse,

m.v.) blev indført en mulighed for at fastsætte en lavere

hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område i tættere

bebygget område, var det blandt andet af hensyn til, at der i

Færdselssikkerhedskommissionens betænkning nr. 964/1982

blev peget på, at lokale hastighedsbegrænsninger især bør

kunne indføres i afgrænsede boligområder, eventuelt gen-

nem indførelse af hastighedszoner, således at opsætning af

færdselstavler begrænses, jf. Folketingstidende 1984-85, til-

læg A, spalte 200.

Det er Transportministeriets vurdering, at et lignende behov

for at begrænse opsætningen af færdselstavler gør sig gæl-

dende uden for tættere bebyggede områder. Det gælder især

i de områder, hvor der er tæt bebyggelse, der strækker sig

til flere sideveje og længere ud end det egentlige tættere

bebyggede område afmærket med færdselstavle for by

E 55

Tættere bebygget område.

For at imødekomme de særlige og lokale behov, der er for at

få fastsat en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgræn-

set område uden for tættere bebyggede områder, foreslår

Transportministeriet, at færdselslovens § 42, stk. 5, ændres,

således at der uden for tættere bebygget område også kan

fastsættes en lavere hastighedsgrænse end den generelle for

et nærmere afgrænset område.

Da behovet for at fastsætte en lavere lokal hastighedsgrænse

for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget

område ikke vurderes at være lige så stort som behovet for

at fastsætte en lavere lokal hastighedsgrænse for et nærmere

afgrænset område inden for tættere bebygget område, fore-

slås det, at der uden for tættere bebyggede områder kun kan

fastsættes en lokal hastighedsbegrænsning for et nærmere

afgrænset område, når området særligt egner sig hertil.

Med lovforslaget foreslås det således, at der kan fastsæt-

tes en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset

område uden for tættere bebygget område, når vejenes ud-

formning og indretning i området har en sådan karakter, at

trafikanterne ikke kan undgå at se en sammenhæng mellem

områdets karakter og begrundelsen for skiltningen med

68,4 Zonetavle

med lokal hastighedsbegrænsning.

En lavere hastighedsgrænse end den generelle vil således

ikke kunne fastsættes for et nærmere afgrænset område

uden for tættere bebygget område, hvis området ikke særligt

egner sig hertil. Et område, hvor der løber en lang lige

vejstrækning med få tilstødende sideveje langs åbne marker,

kan, hvis området ikke er nærmere afgrænset, for eksempel

ikke anses for at være egnet til skiltning med

E 68,4 Zone-

tavle

med lokal hastighedsbegrænsning.

Et eksempel på, hvor et område vil kunne anses for at være

egnet til, at der fastsættes en lavere hastighedsgrænse for

et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget

område, er afgrænsede områder med flere end to veje med

tæt bebyggelse og et vejforløb med vejsving, bakker eller

lignende, hvor vejen ikke indbyder til kørsel med høj hastig-

hed. Det kan være på de danske småøer, hvor vejforløbet

ofte er smalt, kringlet, og hvor der i forvejen er lave hastig-

heder.

Områder med begrænset bebyggelse, der ikke er store nok

til, at der kan skiltes med færdselstavle for by

E 55 Tættere

bebygget område

(blå byer, afmærket med

H 45 Stedtavle),

vil også kunne anses for at være egnet til, at der fastsættes

en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset områ-

de uden for tættere bebygget område. Områderne skal være

nærmere afgrænset og skal omfatte mindst to vejstræknin-

ger, som primært er sideveje til en mere overordnet vej. Den

overordnede vej indgår ikke som en del af det nærmere

afgrænsede område.

Afgrænsede rekreative områder og sommerhusområder er

andre eksempler på områder, som ville kunne anses for at

være egnet til fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for

et afgrænset område uden for tættere bebygget område.

Der henvises derudover til de begrænsninger i zonernes stør-

relse, der fremgår af bekendtgørelse nr. 2510 af 9. december

2021 om anvendelse af vejafmærkning.

2.6. Serviceordninger vedrørende vintervedligeholdelse og

renholdelse

2.6.1 Gældende ret

Det følger af privatvejslovens § 1, stk. 1, at loven skal

medvirke til at sikre, at private fællesveje er indrettet tek-

nisk forsvarligt, at vejene er i god og forsvarlig stand i

L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

forhold til færdslen på vejene, og at privates dispositioner

i forbindelse med vejene ikke er i strid med den offentlige

planlægning. Loven skal desuden medvirke til at sikre, at

almene offentlige hensyn i øvrigt tilgodeses i forbindelse

med private fællesveje i byer.

Af privatvejslovens § 1, stk. 2, fremgår det, at de offentli-

ge hensyn varetages af kommunalbestyrelsen, der er forvalt-

ningsmyndighed (vejmyndighed) for private fællesveje og

private fællesstier.

En privat fællesvej defineres som en vej, gade, bro eller

plads, der ikke er en offentlig vej, jf. nr. 1, og som fungerer

som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som

færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme

ejer, jf. privatvejslovens § 10, nr. 3.

Privatvejslovens §§ 25-86 er såkaldte byregler, der alene

gælder for private fællesveje i byer og bymæssige områder,

jf. § 3.

Byreglerne finder således alene anvendelse for private fæl-

lesveje i Københavns Kommune og de områder, der efter

lov om planlægning er beliggende i byzone eller i et som-

merhusområde, jf. § 3, stk. 1, ligesom at kommunalbestyrel-

sen kan bestemme, at byreglerne skal finde anvendelse i

afgrænsede områder i landzone, jf. lov om planlægning, når

disse områder har bymæssig karakter eller er planlagt hertil,

jf. § 3, stk. 2.

Ejere af ejendomme, der grænser op til en privat fællesvej

i byer og bymæssige områder, antages som udgangspunkt

at have vejret til de private fællesveje og private fællessti-

er, som ejendommen grænser op til, jf. privatvejslovens

§ 44. Ved vejret forstås den ret, som den til enhver tid

værende ejer af en ejendom har over en privat fællesvej

eller privat fællessti til at benytte den pågældende private

fællesvej eller fællessti som færdselsareal for ejendommen,

jf. privatvejslovens § 10, nr. 5.

I medfør af privatvejslovens § 79 kan kommunalbestyrelsen

efter forhandling med politiet bestemme, at ejere af tilgræn-

sende ejendomme med vejret til vejen skal snerydde, glatfø-

rebekæmpe og renholde hele den private fællesvej.

Disse beslutninger, der træffes for nærmere angivne områ-

der, meddeles og offentliggøres typisk i kommunernes vin-

terregulativer, som også omfatter kommunevejene og kom-

munens offentlige stier. Beslutningen efter privatvejslovens

§ 79 indebærer bl.a., at kommunalbestyrelsen kan føre tilsyn

med overholdelsen af de pålagte pligter og meddele påbud

i de tilfælde, hvor arbejderne ikke er udført inden for den

fastsatte frist.

I henhold til privatvejslovens § 83 kan kommunalbestyrel-

sen bestemme, at den helt eller delvist overtager udførelsen

af de efter privatvejslovens § 79 pålagte pligter for grund-

ejernes regning.

Bestemmelsen gør det muligt for kommunalbestyrelsen at

sikre et ensartet og højt niveau af renholdelse og vintervedli-

geholdelse, hvor det efter kommunalbestyrelsens vurdering

er særligt vigtigt.

I praksis anvendes bestemmelsen ofte på private fællesveje i

bytætte områder, omkring strøggader og trafikknudepunkter,

hvorved kommunalbestyrelsen sikrer, at disse gader er sne-

ryddet, glatførebekæmpet og renholdt, således at trafikken

på vejene kan afvikles sikkert.

Af privatvejslovens § 99 a, stk. 1, følger det, at når vej-

myndigheden træffer bestemmelse om, at den sørger for at

udføre arbejder for borgernes regning, herunder juridiske

personers regning, skal den sikre, at arbejdet udføres billigst

muligt. Dette skal ske ved at indhente tre tilbud, medmindre

udbudslovgivningen foreskriver en anden fremgangsmåde,

eller andet er aftalt.

Af § 99 a, stk. 2, fremgår det, at stk. 1 bl.a. finder anvendel-

se på de arbejder, som er omtalt i privatvejslovens § 83.

2.6.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Flere kommuner og borgere har henvendt sig til Transport-

ministeriet med ønske om, at der tilvejebringes en hjemmel

i privatvejsloven, der giver mulighed for, at kommunerne

og borgerne kan indgå aftaler om serviceordninger, der om-

fatter vintervedligeholdelse og renholdelse af private fælles-

veje, så grundejerne ikke nødvendigvis selv skal stå for

udførelsen af opgaven eller selv skal indgå aftaler med en

privat aktør om at udføre opgaven.

Det er på den baggrund Transportministeriets vurdering, at

der ikke er argumenter, som taler imod, at kommunerne kan

indgå sådanne aftaler med grundejerne. Tværtimod er det

ministeriets forståelse, at de tidligere serviceordninger har

været en fordel for den kommunale opgavevaretagelse samt

en administrativ lettelse for de private grundejere.

Det foreslås derfor, at der med lovforslaget gives hjemmel

til, at kommunalbestyrelsen kan indgå en aftale med grund-

ejerne af en vejstrækning om, at kommunen udfører de

vintervedligeholdelses- og renholdelsesopgaver, der skal ud-

føres efter privatvejslovens § 79, stk. 1, for grundejernes

regning.

Forslaget skal ses som et supplement til privatvejslovens

nuværende regler om, at kommunalbestyrelsen kan bestem-

me, at kommunen helt eller delvist sørger for at udføre de

pligter, der er pålagt grundejerne efter § 79, for grundejernes

regning, jf. § 83.

Såfremt der indgås en aftale, følger det desuden af lovfor-

slaget, at kommunen skal sikre, at arbejdet udføres billigst

muligt. Dette skal ske ved at indhente tre tilbud, med mindre

udbudslovgivningen foreskriver en anden fremgangsmåde,

eller andet er aftalt, og det skal således følge den procedure

for konkurrenceudsættelse, der følger af privatvejslovens §

99 a.

L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

Fjernelse af akut trafikfarlige køretøjer fra statsvej, A/S Sto-

rebælts og A/S Øresunds fjernelse af køretøjer fra private

broer og veje samt regulering af færdslen ved pludseligt op-

ståede hændelser til fare for færdslen på motorveje og mo-

tortrafikveje vurderes at understøtte trafiksikkerhedsmæssi-

ge formål og understøtter i øvrigt fremadrettet indsatsen i

forlængelse af delmål 3.6., hvorefter at antallet af globale

dødsfald og tilskadekomster som følge af trafikulykker skal

halveres inden 2020. Initiativerne vurderes alt andet lige

at kunne medvirke til at øge trafiksikkerheden. Den foreslå-

ede ændring hvor A/S Storebælt og A/S Øresund får en

tilsvarende kompetence som politiet og Vejdirektoratet til at

fjerne køretøjer, når disse står henstillet på et af selskaberne

ejet vejareal, vurderes herefter ligeledes at understøtte den

trafiksikkerhedsmæssige indsats i forlængelse af delmål 3.6

i forhold til bl.a. genopretningen af trafikken, fremkomme-

ligheden samt trafiksikkerheden.

Ved den foreslåede ændring om regulering af færdslen ved

pludseligt opståede hændelser til fare for færdslen på mo-

torveje og motortrafikveje indebærer ændringen således,

at akutte hændelser, f.eks. tabt gods, havarerede køretøjer,

påkørte dyr og lignende, også bliver omfattet, hvorefter

vejmyndigheden eller vej- og broejeren kan foretage den

nødvendige regulering af færdslen. Dette vurderes ligeledes

at understøtte delmål 3.6 i forhold til trafiksikkerheden.

Lovforslaget understøtter således generelt trafiksikkerheds-

mæssige formål.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige

Det er Transportministeriets vurdering, at forslaget kun har

få økonomiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige.

Med lovforslagets § 1, nr. 6, får A/S Storebælt og A/S Øre-

sund mulighed for at fjerne køretøjer på Storebæltsforbin-

delsen og Øresundsmotorvejen. Dette vil medføre økonomi-

ske og administrative konsekvenser for politiet, da afgørel-

ser i medfør heraf kan påklages til politiet. De økonomiske

og administrative konsekvenser vurderes dog at være få og

dermed ikke af væsentlig negativ karakter. Dette vurderes

på baggrund af oplysningerne fra Sund & Bælt Holding A/S

til ministeriet om, at selskabet anmoder politiet om at fjerne

omkring 90 køretøjer om året fra Storebæltsforbindelsen,

hvorfor det er Transportministeriets forventning, at der vil

være meget få klagesager om året. Sund & Bælt Holding

A/S har ikke en opgørelse over antallet af havarerede køre-

tøjer på Øresundsmotorvejen.

Det vurderes, at lovforslagets § 1, nr. 6, om indførelse af

hjemmel, således at A/S Storebælt og A/S Øresund som

privat bro- og vejejer kan fjerne køretøjer fra Storebæltsfor-

bindelsen og Øresundsmotorvejen, vil have positive admini-

strative konsekvenser for politiet i den henseende, hvor A/S

Storebælt og A/S Øresund som privat bro- og vejejer kan

fjerne køretøjer fra Storebæltsforbindelsen og Øresundsmo-

torvejen frem for, at politiet anmodes om at fjerne køretøjer-

ne.

Med lovforslagets § 2, nr. 2, får kommunerne et aftalegrund-

lag til at indgå aftaler (serviceordninger) om vintervedlige-

holdelses- og renholdelsesopgaver. Forslaget vurderes ikke

at medføre negative økonomiske eller administrative konse-

kvenser for det offentlige, idet ordningen ikke er en obliga-

torisk forpligtelse. Kommunerne er frit stillet, om de vil ud-

byde nævnte serviceordninger. Derudover vil kommunernes

direkte og indirekte udgifter i forbindelse med ordningen

være udgifter, der afholdes af de ved aftalen forpligtigede

grundejere.

Lovforslagets § 83 a kan derimod positivt bidrage til en

mere smidig administration, herunder tilsyn med opfyldel-

sen af de pålagte pligter, hvorved det mulige administrative

merarbejde opvejes af et mindre administrativt arbejde med

at behandle klager over manglende udførelse af de pålagte

pligter.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke

at være relevante for nærværende lovforslag.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Forslaget vurderes ikke at have negative økonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

For så vidt angår lovforslagets §1, nr. 6, om indførelse af

hjemmel, således at A/S Storebælt og A/S Øresund som

privat bro- og vejejer kan fjerne køretøjer fra Storebæltsfor-

bindelsen og Øresundsmotorvejen, vurderes det, at der kan

være administrative konsekvenser forbundet med A/S Store-

bælts og A/S Øresunds underretning af ejeren af køretøjet

om, hvornår køretøjet er fjernet, og hvor det opbevares. De

økonomiske konsekvenser for A/S Storebælt og A/S Øre-

sund vurderes at være under 4 mio. kr. samlet om året,

hvorfor disse vurderes at have meget begrænsede. Forslaget

anses ikke at have negative konsekvenser for erhvervslivet.

Det vurderes, at lovforslagets § 1, nr. 6, om indførelse af

hjemmel, således at A/S Storebælt og A/S Øresund som

privat bro- og vejejer kan fjerne køretøjer fra Storebæltsfor-

bindelsen og Øresundsmotorvejen, vil have positive økono-

miske konsekvenser for A/S Storebælt og A/S Øresund i den

henseende, at A/S Storebælt og A/S Øresund i det tilfælde,

hvor føreren af et hensat havareret køretøj ikke rekvirerer

vejhjælp, hvorfor A/S Storebælt og A/S Øresund således

rekvirerer vejhjælp, vil kunne få udgifterne i forbindelse

hermed dækket.

Med lovforslagets § 2, nr. 3, sikres, at de arbejder, der er

omfattet af forslaget til § 83 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2,

nr. 2, konkurrenceudsættes.

Kommunen kan således efter privatvejslovens almindelige

regler byde på de konkurrenceudsatte opgaver, hvorfor det

L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

ikke kan udelukkes, at kommunerne selv vil varetage de

nævnte arbejder. Lovforslaget vurderes dog ikke at medføre

væsentlige negative konsekvenser for erhvervslivet, idet der

vil være tale om en konkurrenceudsættelse efter privatvejs-

lovens sædvanlige regler.

Det vurderes videre, at principperne for agil erhvervsrettet

regulering ikke er relevante for de konkrete ændringer i

lovforslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-

kvenser for borgerne.

Det vurderes at være en positiv administrativ konsekvens for

de forpligtende grundejere at indgå serviceordninger med

kommunerne om vintervedligehold og renholdelse af de pri-

vate fælleveje, da grundejerne ikke nødvendigvis selv skal

stå for udførelsen af opgaven eller selv skal indgå aftaler

med en privat aktør om at udføre opgaven, jf. lovforslagets §

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-

kvenser.

8. Miljø og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige

konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer

Der har været to separate høringer af lovforslaget, idet

lovforslaget oprindeligt blev skrevet som to særskilte lov-

forslag. Transportministeriet har efterfølgende besluttet, at

det er hensigtsmæssigt at sammenskrive de to lovforslag,

idet begge regulerer vejmyndighedens kompetencer. Sam-

menskrivningen af lovforslagene til udkast til lovforslag om

ændring af færdselsloven og ændring af lov om private fæl-

lesveje har været i supplerende offentlig høring i perioden

fra den 19. november 2021 til den 10. december 2021 på

baggrund af, at der blev foretaget materielle ændringer af

udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven ved-

rørende forbud mod standsning og parkering i skillerabat,

der gav anledning til høring. Den supplerende offentlige

høring blev foretaget hos de nævnte myndigheder og orga-

nisationer, som fremgår af nedenstående for de to separate

høringer.

Et udkast til lovforslaget om ændring af færdselsloven har i

perioden fra den 5. juli 2021 til den 12. august 2021 været i

høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Bilbranchen, Danmarks Frie AutoCampere, Dansk Bilfor-

handler Union, Datatilsynet, DTL – Danske Vognmænd,

Forenede Danske Motorejere (FDM), Movia, Rigspolitiet,

Sammenslutningen af Danske Småøer, Aarhus Letbane,

Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Dansk Bilbrancheråd, Danske Speditører, Rigs-

revisionen, Transporterhvervets Uddannelser. AdvoNordic

Advokatfirma, Akademikernes Centralorganisation, Arbej-

derbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen KA,

Arriva Danmark, ATP, AUTIG, BAT-Kartellet, Branche-

foreningen for Forretningslimousiner, Brancheforeningen

for Limousinevognmænd, Cabin Union Danmark, Camping-

branchen, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark,

Centralorganisationen af 2010, COWI, Cyklistforbundet,

Danmarks Motor Union, Danmarks Naturfredningsforening,

Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening,

Danmarks Statistik, Dansk Byggeri, Dansk Campingfor-

bund, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Han-

dicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Kørelærer Union,

Dansk Ledningsejerforum, Dansk Ornitologisk Forening,

Dansk Parkeringsforening, Dansk Vejforening, Danske Han-

dicaporganisationer, Danske Havne, Danske Havnevirksom-

heder, Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Maskin-

stationer og Entreprenører, Danske Motorcyklister, Danske

Regioner, Den Danske Landinspektørforening, Det Centra-

le Handicapråd, DI Transport, DJØF, Domstolsstyrelsen,

FOA, Forbrugerrådet, Foreningen Tekniske Konsulenter

for Vejtransport, Frie Danske Lastbilvognmænd, Funktio-

nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Fynbus, HK

Stat, ITD, Kommunal Vejteknisk Forening, Kommunernes

Landsforening, Geodatastyrelsen, Landdistrikternes Fælles-

råd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Midttrafik,

NOAH-Trafik, Nordjyllands Trafikselskab, Offentligt An-

sattes Organisationer, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet

for Sikker Trafik, SLD, Sydtrafik, Sund & Bælt Holding

A/S, Taxinævnet i Region Hovedstaden, Trafikforbundet og

Trafikselskaberne i Danmark.

Et udkast til lovforslag om ændring af lov om private fæl-

lesveje har i perioden 23. november 2020 til 18. december

2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer mv.:

Advokatsamfundet, Brancheforeningen Danske Advokater,

COWI, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Boligadvo-

kater, Dansk Ledningsejerforum, Dansk Vejforening, Dan-

ske Boligadvokater, Danske Havne, Danske Havnevirksom-

heder, Danske Regioner, De praktiserende landinspektører,

Den Danske Dommerforening, Den danske landinspektør-

forening, DI Transport, Domstolsstyrelsen, Fritidshusejer-

nes Landsforening, Geodatastyrelsen, Grundejeren.dk, Insti-

tut for miljø, samfund og rumlig forandring - Roskilde

Universitet, Kommunal Vejteknisk Forening, Kommunernes

Landsforening KL, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikter-

nes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark,

Parcelhusejernes Landsforening, Sammenslutning af Danske

Småøer, Udviklingsselskabet By & Havn og Sund & Bælt

Holding A/S.

L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif- Negative konsekvenser/merudgifter

ter

Økonomiske konsekvenser for stat, Ingen

kommuner og regioner

Administrative konsekvenser for stat, Ingen

kommuner og regioner

Ingen

Beskedne økonomiske konsekvenser for

staten, da den foreslåede kompetence for

Sund & Bælt Holding A/S til at fjerne kø-

rertøjer, som henstår som akut trafikfarli-

ge, vil kunne påklages til politiet.

Omfanget vurderes at være beskedne, da

Sund & Bælt Holding A/S har oplyst, at

der kun fjernes omkring 90 køretøjer om

året fra Storebæltsforbindelsen.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for er-

Ingen

hvervslivet mv.

Administrative konsekvenser for er- Ingen

hvervslivet

Administrative konsekvenser for bor- Ændring af privatvejsloven, lovfor- Ingen

gerne

slagets § 2, medfører administrativ

lettelse for de private grundejere, da

de får mulighed for at indgå afta-

ler med kommunen om vintervedli-

geholdelses- og renholdelsesopgaver

fremfor selv at skulle udføre disse

eller selv skulle indgå aftale med en

privat aktør om at udføre opgaven.

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø og naturmæssige konsekvenser Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen

Er i strid med de fem principper for

implementering af erhvervsrettet EU-

regulering/Går videre end minimums-

krav i EU-regulering (sæt X)

Ingen

Nej

3, 2. pkt., indsættes efter »midterrabat«: », skillerabat«. Der

indsættes således et forbud mod standsning og parkering på

skillerabat, idet ”skillerabat” foreslås defineret som et areal,

der tjener til adskillelse mellem to færdselsarealer.

Det foreslås i

§ 1, nr. 2,

at der i færdselslovens § 28, stk. 3,

3. pkt., indsættes efter »fortov«: »eller skillerabat«. Det vil

således være tilladt for et køretøj, hvis tilladte totalvægt ikke

overstiger 3.500 kg, at standse eller parkere med en del af

køretøjet på skillerabat uden for tættere bebygget område.

”Yderrabat” foreslås defineret som et areal uden for yderste

færdselsareal. Det vil herefter fortsat være tilladt at standse

og parkere i yderrabat, idet vejmyndigheden med politiets

samtykke med hjemmel i færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1,

kan fastsætte forbud med lokal afmærkning.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af færdselslovens § 28, stk. 3, at standsning

eller parkering ikke må ske på cykelsti, gangsti eller for-

tov. Tilsvarende gælder for midterrabat, helleanlæg og lig-

nende. Uden for tættere bebygget område kan et køretøj,

hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg, dog standses

eller parkeres med en del af køretøjet på fortov. 1. pkt.

gælder ikke cykler og tohjulede knallerter.

Det foreslås i

§ 1, nr. 1,

at der i færdselslovens § 28, stk.

L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Overtrædes forbuddet kan der ske pålæggelse af afgift i

medfør af færdselslovens § 121, stk. 1, nr. 2, og færdselslo-

vens § 122 a, stk. 1 og 2, jf. § 121, stk. 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1. - 2.4.2. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af færdselslovens § 28, stk. 3, at standsning

eller parkering ikke må ske på cykelsti, gangsti eller for-

tov. Tilsvarende gælder for midterrabat, helleanlæg og lig-

nende. Uden for tættere bebygget område kan et køretøj,

hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg, dog standses

eller parkeres med en del af køretøjet på fortov. 1. pkt.

gælder ikke cykler og tohjulede knallerter.

Det foreslås i

§ 1, nr. 2,

at der i færdselslovens § 28, stk. 3,

3. pkt., indsættes efter »fortov«: »eller skillerabat«.

Det vil med den foreslåede ændring i færdselslovens § 28,

stk. 3, 3. pkt., være tilladt for et køretøj, hvis tilladte total-

vægt ikke overstiger 3.500 kg, at standse eller parkere med

en del af køretøjet på skillerabat uden for tættere bebygget

område.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1. - 2.4.2. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af færdselslovens § 42, stk. 5, at for en vej-

strækning, hvor det ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt

at tillade kørsel med hastigheder svarende til den generel-

le hastighedsgrænse eller en særlig hastighedsbegrænsning

fastsat i medfør af § 43, kan der fastsættes en lavere græn-

se. I tættere bebygget område kan der på tilsvarende må-

de fastsættes en lavere hastighedsgrænse for et nærmere

afgrænset område.

Det foreslås, at der i

§ 42, stk. 5,

indsættes et

3. pkt.,

så der

uden for tættere bebygget område kan fastsættes en lavere

hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset området, når

området særligt egner sig hertil.

Den foreslåede ændring medfører, at der for et nærmere

afgrænset område uden for tættere bebygget område kan

fastsættes en lavere hastighedsgrænse, når området særligt

egner sig hertil. Formålet med ændringen er, at der eksem-

pelvis på småøer, i afgrænsede rekreative områder, sommer-

husområder eller lignende afgrænsede områder kan etableres

en hastighedszone, når områdets udformning og indretning

har en sådan karakter, at trafikanterne ikke kan undgå at se

en sammenhæng mellem områdets karakter og begrundelsen

for skiltningen med

E 68,4 Zonetavle med lokal hastigheds-

begrænsning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 og 2.1.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af færdselslovens § 90, stk. 1, at ved vej- og

broarbejde samt i tilfælde, hvor der pludseligt opstår skade

på vej eller bro til fare for færdslen, kan den vejmyndighed

eller den kommunale myndighed, som forestår arbejdet eller

fører tilsyn med vejen, eller brobestyrelsen foretage den

fornødne regulering af færdslen, herunder anvisning af om-

kørsel.

Efter § 90, stk. 2, kan transportministeren fastsætte bestem-

melser om regulering af færdslen efter stk. 1.

Ved vejmyndighed forstås den myndighed, som administre-

rer en offentlig vej, hvilket vil sige kommunalbestyrelserne,

for så vidt angår det kommunale vejnet, og Vejdirektoratet,

for så vidt angår det statslige vejnet.

I lovforslagets

§ 1, nr. 4,

foreslås det at indsætte et nyt 2.

pkt. i færdselslovens § 90, stk. 1, som fastsætter, at ved

pludseligt opståede hændelser på motorveje og motortrafik-

veje til fare for færdslen, kan vejmyndigheden eller vej-

eller broejeren foretage den fornødne regulering af færdslen.

Herved udvides bestemmelsens anvendelsesområde, så det,

for så vidt angår motorveje og motortrafikveje, ikke kun

er ved pludseligt opstået skade på selve vejen eller broen,

f.eks. et større slaghul, at vejmyndigheden, vejejeren eller

broejeren kan foretage den fornødne færdselsregulering.

De hændelser, som foreslås omfattet, vil f.eks. være hava-

rerede køretøjer i kørespor, tabt gods, større påkørte dyr,

væltede træer og oprydning efter færdselsuheld. Da de plud-

seligt opståede hændelser i det foreslåede 2. pkt., i lighed

med den pludseligt opståede skade på vej i den gældende

bestemmelse, skal være til fare for færdslen, vil hændelserne

omfattet af bestemmelsen typisk finde sted i køresporet,

men efter omstændighederne vil også hændelser uden for

køresporet kunne udgøre en sådan fare for færdslen, at den

foreslåede bestemmelse finder anvendelse.

Det er generelt ikke hensigten med den foreslåede bestem-

melse, at vurderingen af om en hændelse er pludseligt op-

stået, eller vurderingen af om en hændelse er til fare for

færdslen, skal være forskellig fra den gældende § 90, stk. 1

(som med lovforslaget bliver stk. 1, 1. pkt.), og det foreslå-

ede 2. pkt. Formålet med ændringen er alene at udvide vej-

myndighedens, vejejerens eller broejerens mulighed for at

regulere færdslen, så det omfatter alle relevante hændelser,

hvor der er et reelt behov for, at der med kort varsel rykkes

ud, og i den forbindelse er et behov for, at der foretages den

fornødne regulering.

De hændelser, der foreslås indeholdt i 2. pkt., omfatter ikke

færdselsuheld, som falder under det kommunale redningsbe-

redskabs ansvarsområde i henhold til beredskabslovens §

12, f.eks. færdselsuheld hvor der er brand, indeklemte per-

soner eller udslip af farlige stoffer.

Den foreslåede ændring regulerer alene pludselige hændel-

ser, der opstår på motorveje og motortrafikveje. For det

øvrige vejnet er det fortsat kun den gældende § 90, stk. 1,

L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

der finder anvendelse. Det er derfor fortsat kun ved vej- og

broarbejde og ved pludseligt opstået skade på vejen eller

broen, at vejmyndigheden, vejejeren eller broejeren for disse

veje har hjemmel til at foretage den fornødne færdselsregu-

lering.

Det vil være op til vejmyndigheden, vejejeren eller broeje-

ren at vurdere, hvilken færdselsregulering der er nødvendig

i den konkrete situation. Adgangen til at foretage regulerin-

gen i medfør af den foreslåede ændring forudsætter dog, at

den regulering, der foretages, sker i overensstemmelse med

de relevante regler om vejafmærkning.

I den forbindelse bemærkes det, at hvis lovforslaget ved-

tages, vil der blive udarbejdet en ny bekendtgørelse, der

særligt regulerer, hvordan der skal afmærkes ved akutte

hændelser på motorveje og motortrafikveje. Denne bekendt-

gørelse kan udstedes i medfør af den nuværende bemyndi-

gelseshjemmel i færdselslovens § 90, stk. 2, hvorefter trans-

portministeren kan fastsætte bestemmelser om regulering af

færdslen efter stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. - 2.3.2. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af færdselslovens § 123, stk. 1, at politiet kan for-

anledige de køretøjer, der er nævnt i bestemmelsen, fjernet,

hvis de henstår på et område, som er omfattet af færdsels-

loven. Det drejer sig om køretøjer, der er henstillet i strid

med gældende bestemmelser om standsning eller parkering,

havarerede eller defekte køretøjer og registreringspligtige

køretøjer, der henstår uden nummerplader.

Det følger af § 123, stk. 2, at hvis et køretøj henstår på

statsvej, kan vejmyndigheden foranledige det fjernet, hvilket

i praksis er Vejdirektoratet, jf. vejlovens § 6, stk. 2.

Det foreslås i

§ 1, nr. 5,

at det indsættes i færdselslovens

§ 123, stk. 2, at hjemlen til at fjerne køretøjer fra statsveje-

ne også gælder i de tilfælde, hvor køretøjet henstår akut

trafikfarligt. Det vil typisk være i tilfælde, hvor køretøjet

er havareret i køresporet f.eks. grundet motorstop eller et

mindre sammenstød, men efter omstændighederne vil også

henstillede køretøjer uden for køresporet kunne udgøre en

sådan akut fare for færdslen.

Det er helt generelt hensigten med forslaget, at der ikke

skal sondres mellem køretøjer, der henstår akut trafikfarligt,

og dem, der ikke gør, i relation til de procedure- og sagsbe-

handlingsregler, der følger af færdselslovens § 123, stk. 4 og

5. Disse bestemmelser vil således finde anvendelse på alle

Vejdirektoratets fjernelser uanset, om køretøjet har henstået

akut trafikfarligt eller ej.

Der vil derfor gælde for alle fjernelser foranlediget af Vej-

direktoratet, at køretøjet bringes til den af Vejdirektoratet

anviste opbevaringsplads, medmindre føreren eller ejeren

(brugeren) er til stede og straks fjerner køretøjet eller anvi-

ser anden opbevaringsplads, jf. § 123, stk. 4, 1. pkt. Det

gælder også for de akut trafikfarlige køretøjer, at når Vej-

direktoratet foranlediger et køretøj fjernet fra statsvej, vil

Vejdirektoratets udgifter til transport og opbevaring påhvile

føreren. Reglen i bestemmelsens 3. pkt. om ejers (brugers)

hæftelse i tilfælde, hvor føreren er ukendt, finder tillige an-

vendelse, når der er tale om fjernelse af køretøj, som henstår

akut trafikfarligt.

Den underretningspligt, der følger af § 123, stk. 5, herunder

kravene til de oplysninger, som underretningen skal indehol-

de, vil ligeledes gælde, når Vejdirektoratet har foranlediget

indbragt et køretøj, som har henstået akut trafikfarligt.

Henset til den akutte fare for færdslen, som de omhandlede

køretøjer udgør, vil Vejdirektoratet ikke være underlagt par-

thøringsforpligtelsen i forvaltningslovens § 19, stk. 1, ved

fjernelsen af køretøjerne.

Selvom det er vurderingen, at der som udgangspunkt ikke

skal ske partshøring af føreren eller ejeren, når der fjernes et

køretøj, der henstår akut trafikfarligt, bør føreren, når denne

er til stede, blive orienteret om fjernelsen, og hvortil køretø-

jet fjernes, således at føreren får mulighed for at anvise en

alternativ opbevaringsplads, jf. § 123, stk. 4, 1. pkt.

Hvis føreren er til stede og denne oplyser, at føreren har

foranlediget, at køretøjet bliver fjernet, f.eks. hvis føreren al-

lerede har bestilt vejhjælp, vil det være en konkret vurdering

af forholdene, herunder særligt faren for færdslen, ulempen

for trafikafviklingen, og hvor lang tid der går før vejhjælpen

er fremme, om Vejdirektoratet skal iværksætte fjernelsen,

eller om fjernelsen kan afvente vejhjælpens ankomst.

I det tilfælde hvor førerens vejhjælp er fremme samtidig

eller øjeblikkeligt efter Vejdirektoratet, således at køretøjet

vil blive fjernet straks, jf. § 123, stk. 4, 1. pkt., kan Vejdirek-

toratet ikke afvise at lade førerens vejhjælp stå for fjernelsen

af køretøjet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. - 2.1.2. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af færdselslovens § 123, stk. 1, at politiet kan for-

anledige de køretøjer, der er nævnt i bestemmelsen, fjernet,

hvis de henstår på et område, som er omfattet af færdsels-

loven. Det drejer sig om køretøjer, der er henstillet i strid

med gældende bestemmelser om standsning eller parkering,

havarerede eller defekte køretøjer og registreringspligtige

køretøjer, der henstår uden nummerplader.

Det følger af § 123, stk. 2, at hvis et køretøj henstår på

statsvej, kan vejmyndigheden foranledige det fjernet, hvilket

i praksis er Vejdirektoratet.

Det følger af § 123, stk. 4, at køretøjet efter fjernelse skal

bringes til den opbevaringsplads, som politiet eller vejmyn-

digheden anviser, medmindre føreren eller ejeren (brugeren)

L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

er til stede og straks fjerner køretøjet eller anviser anden

opbevaringsplads. De udgifter til transport og opbevaring,

som politiet har afholdt, påhviler føreren. Er føreren ukendt,

eller betaler han ikke efter påkrav, hæfter tillige ejeren (bru-

geren) for betalingen, medmindre det godtgøres, at føreren

uberettiget var i besiddelse af køretøjet.

Ifølge § 123, stk. 5, påhviler det politiet eller vejmyndighe-

den at give ejeren af et køretøj, der er fjernet og anbragt

efter politiets anvisning, meddelelse om, hvornår køretøjet

er fjernet, og hvor det opbevares. Underretningen skal tillige

indeholde oplysninger om, at køretøjet, hvis det ikke afhen-

tes inden udløbet af en fastsat frist, vil blive bortsolgt i

overensstemmelse med stk. 6. Kan underretning af ejeren

ikke finde sted, fordi han er ukendt, kan bortsalg ske 14

dage efter, at køretøjet er blevet fjernet af politiet.

Politiet er efter udløbet af den i henhold til stk. 5 fastsatte

frist berettiget til at sælge køretøjet ved offentlig auktion

eller, hvis dette skønnes at ville indbringe et større beløb, til

ophugning, jf. § 123, stk. 6. Et eventuelt overskud tilfalder

statskassen. Dog har ejeren i 1 år fra salgsdatoen krav på

udbetaling af overskuddet med fradrag af de udgifter, der er

forbundet med transporten, opbevaringen og salget.

Det foreslås i

§ 1, nr. 6,

at der i § 123, stk. 2, indsættes to

nye pkt. Indsættelsen af det foreslåede 2. pkt. medfører, at

A/S Storebælt og A/S Øresund får tilsvarende kompetence

til at foranledige køretøjer fjernet fra vejarealer ejet af sel-

skaberne, som Vejdirektoratet har for statsvejnettet i medfør

af § 123, stk. 2, og politiet i medfør af § 123, stk. 1.

Forslaget ændrer ikke på, at politiet fortsat har kompeten-

cen i medfør af § 123, stk. 1, til at fjerne køretøjer fra

Storebæltsforbindelsen, Øresundsmotorvejen og evt. andre

vejarealer, som er under ejerskab af A/S Storebælt og A/S

Øresund.

Indsættelsen af det foreslåede 3. pkt. indebærer, at de proce-

dure- og sagsbehandlingsregler, som i medfør af § 123, stk.

4 og 5, gælder i forbindelse med politiets og Vejdirektoratets

fjernelse af køretøjer, også finder anvendelse ved fjernelse

af køretøjer, som sker på foranledning af A/S Storebælt eller

A/S Øresund på deres vejarealer.

I lighed med hvad der gælder for Vejdirektoratets fjernelse

af køretøjer, vil det alene være politiet, som har hjemlen

til at sælge et af A/S Storebælt eller A/S Øresund afhentet

og indbragt køretøj ved offentlig auktion eller sende det

til ophugning i henhold til § 123, stk. 6, hvorfor der ikke

henvises til stk. 6 i det nye 3. pkt.

Køretøjerne skal derfor efter en kortere opbevaringstid hos

A/S Storebælt, A/S Øresund eller deres entreprenører over-

drages til politiet, hvis køretøjet ikke er afhentet af eje-

ren. En opbevaringsperiode på 20 dage anses i den forbin-

delse at være passende. Er ejeren ukendt og underretning

til ejeren om fjernelsen derfor ikke kan foretages, kan over-

dragelse til politiet ske tidligere, idet politiet i det tilfælde

allerede er berettiget til at sælge køretøjet 14 dage efter, at

det er blevet fjernet, jf. den gældende bestemmelse i § 123,

stk. 5, sidst pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1. - 2.2.2. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter § 123, stk. 7, kan transport-, bygnings- og boligmi-

nisteren efter forhandling med justitsministeren fastsætte

nærmere regler om fremgangsmåden ved indbringelse af

køretøjer, forkyndelse af meddelelsen til ejeren, betaling for

opbevaring af køretøjer og om salg af disse.

Denne bestemmelse er blevet udmøntet ved bekendtgørelse

nr. 1018 af 25. oktober 2012 om politiets fjernelse og afhæn-

delse af køretøjer.

Det foreslås i

§ 1, nr. 7,

at anvendelsesområdet for § 123,

stk. 7, udvides, således det eksplicit fremgår, at transportmi-

nisteren efter forhandling med justitsministeren også kan

fastsætte nærmere regler om klageadgang og regler om beta-

ling for både fjernelse og opbevaring af køretøjet, og ikke

kun opbevaring, som er tilfældet efter den gældende bestem-

melse.

Hvis lovforslaget vedtages, vil transportministeren efter for-

handling med justitsministeren foranledige, at regler om kla-

geadgang ved A/S Storebælts og A/S Øresunds fjernelse af

køretøjer bliver fastsat med virkning fra lovens ikrafttræden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1. - 2.2.2. i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af privatvejslovens § 31, stk. 1, at i forbindelse

med vejudlæg udlægges 1) hjørnearealer efter reglerne i lov

om offentlige veje kapitel 4 om hjørneafskæring og 2) de

skråningsarealer, der er nødvendige til vejens anlæg, jf. §

36, stk. 2.

Det foreslås med

§ 2, nr. 1,

at henvisningen i § 31, stk. 1, nr.

1, ændres fra kapitel 4 til § 47.

Med forslaget henvises til § 47, hvorefter transportministe-

ren kan fastsætte nærmere regler om hjørneafskæring af

ejendomme, når dette er nødvendigt til sikring af færdslen.

Ændringen medfører ikke nogen materiel ændring af gæl-

dende ret.

Til nr. 2

Det følger af privatvejslovens § 79, at kommunalbestyrelsen

efter forhandling med politiet kan bestemme, at ejere af

tilgrænsende ejendomme med vejret til vejen skal snerydde,

glatførebekæmpe og renholde hele den private fællesvej.

Disse beslutninger, der træffes for nærmere angivne områ-

L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

der, meddeles og offentliggøres typisk i kommunernes vin-

terregulativer, som også omfatter kommunevejene og kom-

munens offentlige stier.

Beslutningen efter privatvejslovens § 79 indebærer bl.a.,

at kommunalbestyrelsen kan føre tilsyn med overholdelsen

af de pålagte pligter og meddele påbud i de tilfælde, hvor

arbejderne ikke er udført inden for den fastsatte frist.

Efter privatvejslovens § 83 kan kommunalbestyrelsen be-

stemme, at den helt eller delvist overtager udførelsen af de

efter privatvejslovens § 79 pålagte pligter for grundejernes

regning.

I praksis anvendes bestemmelsen ofte på private fællesveje i

bytætte områder, omkring strøggader og trafikknudepunkter,

hvorved kommunalbestyrelsen sikrer, at disse gader er sne-

ryddet, glatførebekæmpet og renholdt, således at trafikken

på vejene kan afvikles sikkert.

Privatvejsloven indeholder i dag ikke en hjemmel til, at

kommunerne og grundejerne kan indgå aftaler om service-

ordninger om vintervedligeholdelses- og renholdelsesopga-

ver af private fællesveje for grundejernes regning.

Det foreslås med

§2, nr. 2,

at der i privatvejsloven indsættes

en ny bestemmelse,

§ 83 a, stk. 1,

hvorved kommunalbesty-

relsen kan indgå en aftale med grundejerne af en vejstræk-

ning om, at denne udfører de vintervedligeholdelses- og

renholdelsesopgaver, der skal udføres efter privatvejslovens

§ 79, stk. 1, for grundejernes regning.

Med den foreslåede bestemmelse kan kommunerne indgå

aftaler om at udføre vintervedligeholdelses- og renholdel-

sesopgaver for grundejernes regning. Kommunalbestyrelsen

skal forinden sikre sig, at aftalen alene vedrører udførelsen

af de vintervedligeholdelses- og renholdelsesopgaver, der

følger af § 79, stk. 1. Der vil således ikke med hjemmel i

den foreslåede bestemmelse kunne indgås aftale om udførel-

se af arbejder, der ligger uden for anvendelsesområdet af §

79, stk. 1.

Det vil være op til grundejerne selv at beslutte, om de

ønsker at anmode kommunalbestyrelsen om at indgå en af-

tale. Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke særskilt

begrænsninger for, hvor mange grundejere på en vejstræk-

ning der skal anmode herom, før der vil kunne indgås en

aftale om vintervedligeholdelses- og renholdelsesopgaver af

en vejstrækning. Lovforslaget indeholder heller ikke regule-

ring, af i hvilket omfang en grundejerforening, på vegne af

foreningens medlemmer, kan indgå aftale med kommunen

om udførelse af vintervedligeholdelses- og renholdelsesop-

gaver.

Den foreslåede bestemmelse medfører heller ikke, at grund-

ejere har et retskrav på, at kommunen skal indgå en aftale

om udførelse af vintervedligeholdelses- og renholdelsesop-

gaver efter den foreslåede ordning. Kommunen har dertil

mulighed for helt at undlade at benytte ordningen, ligesom

kommunen frit kan tilrettelægge en praksis, hvorefter der

kun indgås aftaler, hvis der eksempelvis enstemmigt blandt

grundejerne er ønske om det. Med andre ord indebærer ord-

ningen alene en mulighed for, at kommunen – hvis den

ønsker det – kan tilbyde grundejerne en serviceordning.

Tilsvarende har grundejerne ikke pligt til at acceptere kom-

munens forslag til aftale om en serviceordning. Der er dog

intet til hinder for, at en eller flere grundejere af egen drift

opfordrer kommunen til indgåelse af aftale om en service-

ordning.

Da der er tale om en aftalebaseret ordning, vil det nærmere

indhold af aftalen afhænge af, hvad kommunalbestyrelsen

og grundejerne kan blive enige om. Det betyder også, at

den pågældende aftale om en serviceordning ikke udgør en

afgørelse i forvaltningslovens forstand og således ikke vil

kunne blive påklaget til transportministeren.

Eventuelle uenigheder om forståelsen af aftalens indhold

vil på tilsvarende vis heller ikke kunne blive prøvet admini-

strativt, men vil derimod være et privatretligt anlæggende

mellem aftalens parter.

Såfremt en kommunalbestyrelse i sin administration stiller

et krav om et flertal på f.eks. trefjerdedele eller fuld opbak-

ning, vil det være op til grundejerne på vejstrækningen selv

at sikre sig denne opbakning og herunder kunne dokumente-

re det over for kommunalbestyrelsen. Opstår der uenighed

blandt grundejerne om, hvorvidt det fornødne flertal står

bag, herunder i forhold til evt. grundejerforeningsvedtægter,

er det et privatretligt anliggende.

Til nr. 3

Det fremgår af privatvejslovens § 99 a, stk. 1, at når vej-

myndigheden træffer bestemmelse om, at den sørger for at

udføre arbejder for borgernes regning, herunder juridiske

personers regning, skal den sikre, at arbejdet udføres billigst

muligt. Dette skal ske ved at indhente 3 tilbud, medmindre

udbudslovgivningen foreskriver en anden fremgangsmåde,

eller andet er aftalt.

Af § 99 a, stk. 2, fremgår det, at bestemmelsen i stk. 1 finder

anvendelse på de arbejder, der er omtalt i § 9, stk. 1, § 15,

stk. 1 og 2, §§ 21, 24, 39 og 45 a, § 55, stk. 1 og 2, § 57, stk.

3, §§ 59 og 60, § 61, stk. 4, § 62, stk. 4 og § 83.

Endelig følger det af § 99 a, stk. 3, at transportministeren

kan fastsætte regler om, at visse påbudte arbejder ikke skal

konkurrenceudsættes, jf. stk. 1.

Det foreslås med

§ 2, nr. 3,

at § 21 udgår, idet bestemmel-

sen er ophævet. Ændringen medfører ikke nogen materiel

ændring af gældende ret, idet der er tale om en konsekvens-

rettelse.

Det foreslås videre med

§ 2, nr. 3,

at privatvejslovens § 99 a,

stk. 2, ændres, så der tilføjes en henvisning til § 83 a.

Forslaget medfører, at anvendelsesområdet for privatvejslo-

vens § 99 a, stk. 2, om konkurrenceudsættelse af de arbejder,

L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

som en kommunalbestyrelse udfører efter loven for en vedli-

geholdelsesforpligtet grundejers regning, udvides til også at

gælde for arbejder omfattet af den foreslåede aftaleordning i

forslaget til en ny § 83 a.

Som det fremgår af ordlyden af privatvejslovens § 99 a,

stk. 1, er det muligt at aftale, at der ikke skal indhentes

3 tilbud. Det betyder i forhold til den foreslåede ordning,

at det står grundejerne og kommunalbestyrelsen frit for at

aftale sig ud af kravet om indhentelse af 3 tilbud.

Til § 3

Loven træder i kraft den 1. maj 2022.

Loven skal ikke gælde for Færøerne og Grønland, da færd-

selsloven og lov om private fællesveje ikke gælder for Fær-

øerne og Grønland eller kan sættes i kraft herfor.

L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. no-

vember 2018, som ændret bl.a. ved lov nr. 509 af 1. maj

2019 og senest ved lov nr. 2083 af 21. december 2020,

foretages følgende ændring:

§ 28.

---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Standsning eller parkering må ikke ske på cykelsti,

gangsti eller fortov. Tilsvarende gælder for midterrabat, hel-

leanlæg og lignende. Uden for tættere bebygget område kan

et køretøj, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg,

dog standses eller parkeres med en del af køretøjet på for-

tov. 1. pkt. gælder ikke cykler og tohjulede knallerter.

Stk. 4-5.

---

§ 42.

---

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

For en vejstrækning, hvor det ikke vil være forsvar-

ligt eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svaren-

de til den generelle hastighedsgrænse eller en særlig hastig-

hedsbegrænsning fastsat i medfør af § 43, kan der fastsættes

en lavere grænse. I tættere bebygget område kan der på

tilsvarende måde fastsættes en lavere hastighedsgrænse for

et nærmere afgrænset område.

§ 90.

Ved vej- og broarbejde samt i tilfælde, hvor der plud-

seligt opstår skade på vej eller bro til fare for færdslen,

kan den vejmyndighed eller den kommunale myndighed,

som forestår arbejdet eller fører tilsyn med vejen, eller bro-

bestyrelsen foretage den fornødne regulering af færdslen,

herunder anvisning af omkørsel.

Stk. 2.

---

§ 123.

---

Stk. 2.

Hvis et køretøj henstår på statsvej, kan også vejmyn-

digheden foranledige det fjernet.

§ 28, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »midterrabat«: »,

skillerabat«.

§ 28, stk. 3, 3. pkt.,

indsættes efter »fortov«: »eller

skillerabat«.

§ 42, stk. 5,

indsættes som

3. pkt.:

»Tilsvarende

gælder uden for tættere bebygget område, hvor

der for et nærmere afgrænset område kan fastsættes en lave-

re hastighedsgrænse, når området særligt egner sig hertil.«

§ 90, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Ved øvrige pludseligt opståede hændelser på motorveje og

motortrafikveje, som er til fare for færdslen, kan vejmyn-

digheden eller vej- eller broejeren foretage den fornødne

regulering af færdslen.«

§ 123, stk. 2,

indsættes efter »statsvej«: », herunder når

køretøjet henstår akut trafikfarligt«.

§ 123, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Tilsvarende kan A/S Storebælt og A/S Øresund som vejeje-

re foranledige et køretøj fjernet, som henstår på et vejareal

ejet af selskaberne. Reglerne i § 123, stk. 4 og 5, finder

tilsvarende anvendelse på fjernelser foranlediget af A/S Sto-

rebælt og A/S Øresund.«

Stk. 3-6.

---

L 123 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren

Stk. 7.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan efter

forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler

om fremgangsmåden ved indbringelse af køretøjer, forkyn-

delse af den i stk. 5 nævnte meddelelse til ejeren, betaling

for opbevaring af køretøjer og om salg af disse.

Stk. 8-10.

---

§ 123, stk. 7,

indsættes efter »ejeren«: », klageadgang«,

og efter »for« indsættes: »fjernelse og«.

§2

I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234 af

4. november 2015, som ændret ved lov nr. 175 af 21. februar

2017, foretages følgende ændringer:

§ 31.

I forbindelse med vejudlæg udlægges

1) hjørnearealer efter reglerne i lov om offentlige veje kapi-

tel 4 om hjørneafskæring og

2) ---

Stk. 2.

---

§ 83.

---

§ 31, stk. 1, nr. 1,

udgår »reglerne i lov om offentlige

veje kapitel 4« og i stedet indsættes: »§ 47«.

Efter § 83 indsættes:

»§ 83 a.

Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med grund-

ejerne af en vejstrækning om, at kommunen udfører de vin-

tervedligeholdelses- og renholdelsesopgaver, der skal udfø-

res efter § 79, stk. 1, for grundejernes regning.«

§ 99 a, stk. 2,

udgår »21,«, og »§ 83« ændres til: »§§ 83

og 83 a«.

§ 99 a.

---

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse på de arbej-

der, der er omtalt i § 9, stk. 1, § 15, stk. 1 og 2, §§ 21, 24, 39

og 45 a, 55, stk. 1 og 2, § 57, stk. 3, §§ 59 og 60, 61, stk. 4,

§ 62, stk. 4 og § 83.

Stk. 3. ---